Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 1. december 2005 - Bruxelles
Tillægsprotokol EF/Den Sydafrikanske Republik ***
 Euroregionerne
 Anmodning om beskyttelse af Andrzej Pęczaks parlamentariske immunitet
 Anmodning om beskyttelse af Giovanni Claudio Favas parlamentariske immunitet
 Ændringsbudget nr. 6/2005 (ændring)
 Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005
 Budgetdisciplin
 Tvangslicens til udnyttelse af patenter ***I
 Bekæmpelse af aviær influenza *
 Udgifter på veterinærområdet *
 Euroen *
 Det fælles merværdiafgiftssystem *
 Tilbagebetaling af moms *
 Europæiske reguleringsorganer
 Forberedelse af WTO-ministerkonferencen
 Menneskerettigheder i Cambodja, Laos og Vietnam
 Olympisk våbenhvile
 Udvikling og sport
 Procedure for godkendelse af Kommissionen
 Europæiske konkurrenceregler for søtransport
 Elektronisk kommunikation
 Moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser

Tillægsprotokol EF/Den Sydafrikanske Republik ***
PDF 9kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2005)0372 - C6-0350/2005 - 2005/0152(AVC))
P6_TA(2005)0447A6-0328/2005

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0372)(1),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2005/206/EF af 28. februar 2005(2) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af ovennævnte tillægsprotokol,

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 310 og artikel 300, stk. 2, første afsnit (C6-0350/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget (A6-0328/2005),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af tillægsprotokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og Den Sydafrikanske Republiks regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT L 68 af 15.3.2005, s. 32.


Euroregionerne
PDF 126kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning om "euroregionernes" rolle for udviklingen af regionalpolitikken (2004/2257(INI))
P6_TA(2005)0448A6-0311/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 87, stk. 3,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 158,

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2004)0628),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (KOM(2004)0495),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492),

-   der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS) (KOM(2004)0496),

-   der henviser til Europarådets europæiske rammekonvention om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder (Madrid, den 21. maj 1980) og de tilhørende tillægsprotokoller og til Europarådets europæiske konvention om lokalt selvstyre (Strasbourg, den 15. oktober 1985),

-   der henviser til forretningsordenens 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0311/2005),

A.   der henviser til, at udvidelsen af EU til 25 medlemsstater den 1. maj 2004 har ført til større uligheder mellem euroregionerne og at kommende udvidelser kan øge disse uligheder yderligere; der henviser til, at udvidelsen også har medført en betydelig forøgelse af antallet af grænseregioner; der henviser til, at euroregionerne har bidraget betydeligt til at nedbryde grænser i Europa, skabe gode naborelationer, samle befolkningen på begge sider af grænserne og nedbryde fordomme, især gennem samarbejde på lokalt og regionalt plan på tværs af nationale grænser,

B.   der henviser til, at det er nødvendigt at mindske de regionale uligheder i det udvidede EU og tage højde for dem gennem en effektiv samhørighedspolitik til fremme af en harmonisk udvikling inden for EU,

C.   der henviser til, at et af målene for en effektiv samhørighedspolitik er at sikre udvikling af det grænseoverskridende samarbejde og i sidste ende at overvinde de vanskeligheder, der hidtil har været med finansiering af fælles projekter, som gavner lokale myndigheder og regioner på begge sider af grænserne ligeligt,

D.   der henviser til, at euroregionerne og lignende strukturer spiller en vigtig rolle for det grænseoverskridende samarbejde, som ikke desto mindre skal videreudvikles og forbedres, og at de bør have en veldefineret juridisk status,

E.   der henviser til, at det vigtigste mål med euroregionerne er at fremme det grænseoverskridende samarbejde vedrørende blandt andet kultur, turisme og økonomiske aspekter mellem grænseregioner eller andre lokale aktører i en lang række lande, som ikke nødvendigvis er EU-medlemsstater,

F.   der henviser til, at Sammenslutningen af Europæiske Grænseregioner har forelagt adskillige rapporter om status for det grænseoverskridende samarbejde i Europa og har udarbejdet udførlige undersøgelser vedrørende et grænseoverskridende juridisk instrument for decentraliseret samarbejde mellem Kommissionen og Regionsudvalget,

1.   mener, at grænseoverskridende samarbejde er af afgørende betydning for europæisk samhørighed og integration, og derfor skal have omfattende støtte;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme brugen af euroregioner som et af redskaberne for grænseoverskridende samarbejde;

3.   bemærker, at en euroregion eller lignende struktur har vigtige grænseoverskridende funktioner som f.eks.:

   - et oplysnings- og servicested for borgere, institutioner, regionale og lokale myndigheder
   - et knudepunkt for fælles værdier, mål og strategier
   - en drivkraft bag løsning af grænseoverskridende problemer
   - et talerør i forbindelse med alle grænseoverskridende spørgsmål;

4.   bemærker, at euroregionerne er samlingspunkt for alle relationer, al kontakt, al videnoverførsel og alle operationelle programmer og projekter på tværs af grænserne, og at de skal have en vis juridisk status for at kunne udføre deres opgaver;

5.   understreger, at grænseoverskridende samarbejde er en hensigtsmæssig tilgang til løsning af de daglige problemer på begge sider af grænsen, især på det økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige område;

6.   understreger, at grænseoverskridende samarbejde bidrager betydeligt til gennemførelse af Lissabon-strategien gennem:

   - fælles innovation og forskning
   - forsknings- og udviklingsnet på tværs af grænserne
   - udveksling af bedste praksis og erfaring;

7.   bemærker, at euroregioner forstærker nærheden gennem udveksling af lokale projekter vedrørende bedste praksis; betragter det derfor som særlig vigtigt, at bistand i form af mikroprojekter i henhold til de gældende retningslinjer i Kommissionens meddelelse om Interreg III(1) bevares under strukturfondene;

8.   bemærker det igangværende lovgivningsarbejde vedrørende en europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS), hvis formål er at forenkle instrumenterne for grænseoverskridende samarbejde (forbedre deres aktioner, effektivisere procedurer og nedbringe driftsudgifterne) og derved tilvejebringe en platform for udvikling af euroregioner;

9.   understreger behovet for at prioritere afskaffelsen af uligheder mellem regionerne i de nye og de gamle medlemsstater;

10.   fremhæver behovet for at udvide begrebet euroregioner og tilsvarende strukturer, selv om de ikke nødvendigvis har retlige beføjelser til at omfatte mange forskellige former for samarbejde; foreslår, at områder af gensidig interesse kunne være fremme af kultur, uddannelse, turisme og økonomiske aspekter samt, når det er muligt, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, handel med narkotika og svig i forbindelse med partnerskabet med de relevante nationale organer;

11.   påpeger behovet for integration mellem projekter, som er programmeret i lande med fælles grænser;

12.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forenkle instrumenterne for grænseoverskridende samarbejde;

13.   opfordrer til, at euroregionerne og lignende strukturer som foreslået i den juridiske ramme for EGGS også får mulighed for at udarbejde, gennemføre og forvalte grænseoverskridende EU-programmer inden for EU samt programmer i overensstemmelse med henholdsvis det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) fra år 2007 i samarbejde med de nationale institutioner;

14.   fremhæver betydningen af grænseoverskridende samarbejde og euroregioner for medlemsstater med naturlige ulemper, herunder små østater;

15.   understreger behovet for at støtte det grænseoverskridende samarbejde og oprettelsen af euroregioner, der omfatter regioner fra det følsomme område Mellemøsten i et forsøg på at fremme venskabelige relationer, stabilitet, sikkerhed samt økonomiske interesser i form af gensidig respekt og fordele;

16.   henleder opmærksomheden på punkt 1, underpunkt xxvii, i sin beslutning af 6. juli 2005 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden(2), og opfordrer Kommissionen til at udtænke et belønningssystem af samme type i form af en "EU-kvalitets- og effektivitetsreserve", som er rettet specielt mod initiativer til foranstaltninger, der har grænseoverskridende virkning eller passer ind i den eksisterende infrastruktur i euroregionerne;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 2. september 2004 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende transeuropæisk samarbejde, der skal fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling inden for det europæiske territorium ‐ Interreg III (EUT C 226 af 10.9.2004, s. 2).
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0278.


Anmodning om beskyttelse af Andrzej Pęczaks parlamentariske immunitet
PDF 201kWORD 37k
Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Andrzej Pęczaks immunitet og privilegier (2005/2128(IMM))
P6_TA(2005)0449A6-0330/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning fra Andrzej Pęczak om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en straffesag, der blev rejst mod ham den 18. april 2005 ved underretten i Łódź - en anmodning, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 25. maj 2005,

-   der henviser til artikel 8, 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0330/2005),

A.   der henviser til, at Andrzej Pęczak den 23. september 2001 blev valgt til medlem af det polske Underhus (Sejm); der henviser til, at han efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev observatør; der henviser til, at han var medlem af Europa-Parlamentet fra 1. maj 2004 til 19. juli 2004; der henviser til, at hans mandat i det polske Underhus ophørte den 19. oktober 2005,

B.   der henviser til, at Andrzej Pęczak klager over, at den polske anklagemyndighed under sagsforløbet har tilsidesat lovgivningen, og at underrettens afgørelser om hans tilbageholdelse og fængsling samt de efterfølgende forlængelser af varetægtsfængslingen er politisk begrundet,

C.   der henviser til, at Andrzej Pęczak klager over, at straffesagen mod ham er i strid med uskyldsformodningen, og at omstændighederne omkring hans tilbageholdelse og fængsling begrænser hans muligheder for at forsvare sig selv,

D.   der henviser til, at Andrzej Pęczak klager over, at den procedure, som Sejm anvendte ved ophævelsen af hans immunitet, var "ugyldig i juridisk forstand" og baseret på oplysninger fra medierne, og at de anmodninger om intervention, som han har sendt til forskellige personer (herunder ombudsmanden), ikke har haft nogen virkning,

E.   der henviser til, at Andrzej Pęczak på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke er beskyttet af parlamentarisk immunitet med hensyn til de anklager, som Europa-Parlamentets formand er blevet gjort opmærksom på,

1.   vedtager ikke at beskytte Andrzej Pęczaks immunitet og privilegier;

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.


Anmodning om beskyttelse af Giovanni Claudio Favas parlamentariske immunitet
PDF 9kWORD 33k
Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Giovanni Claudio Favas immunitet og privilegier (2005/2174(IMM))
P6_TA(2005)0450A6-0331/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 1. juli 2005 fra Giovanni Claudio Fava om beskyttelse af hans immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 6. juli 2005,

-   der har hørt Giovanni Claudio Fava, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0331/2005),

1.   vedtager at beskytte Giovanni Claudio Favas immunitet og privilegier;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks relevante myndigheder.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.


Ændringsbudget nr. 6/2005 (ændring)
PDF 25kWORD 70k
Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005 for regnskabsåret 2005 - Sektion IV - Domstolen - Oprettelse af Retten for EU-personalesager, modificeret af Rådet (C6-0404/2005 - 2005/2159(BUD))
P6_TA(2005)0451A6-0336/2005

Ændring 1

SEKTION IV - Domstolen

Stillingsfortegnelsen: Oprettelse af 2 faste B*3-stillinger, 2 faste C*1-stillinger og 4 midlertidige B*3-stillinger

Tjenstgørende personale

Post

2005-budgettet

FÆB 6/2005

Forslag til ændring

2005-budgettet + FÆB 6 (ændret)

Forpligtelser

Forpligtelser

Forpligtelser

Forpligtelser

1 1 0 0

Grundløn

111 633 022

111 964 022

+73 000

112 037 022

1 1 0 1

Familietillæg

8 940 000

8 967 000

+6 000

8 973 000

1 1 0 2

Udlandstillæg og særligt udlandstillæg (inklusive det i artikel 97 i EKSF-vedtægten nævnte)

17 770 000

17 823 000

+12 000

17 835 000

1 1 3 0

Sygeforsikring

3 890 000

3 902 000

+3 000

3 905 000

1 1 8 1

Rejseudgifter (inklusive familiemedlemmers)

42 000

45 000

+2 000

47 000

1 1 8 2

Bosættelsespenge ved tiltræden, udtræden og forflyttelse

1 170 000

1 223 000

+30 000

1 253 000

1 1 8 3

Flytteudgifter

217 000

238 000

+10 000

248 000

1 1 8 4

Midlertidige dagpenge

956 000

1 008 000

+23 000

1 031 000

1 1 9 1

Formålsbestemt reserve

1 973 000

1 242 000

-159 000

1 083 000

Begrundelse

Der oprettes 8 stillinger (2 faste B*3-stillinger, 2 faste C*1-stillinger og 4 midlertidige B*3-stillinger), som ikke er godkendt af Rådet, og beløbene fra det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 7/2005 genopføres.


Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005
PDF 13kWORD 38k
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005 for regnskabsåret 2005, Sektion IV - Domstolen - Oprettelse af Retten for EU-personalesager, modificeret af Rådet (C6-0404/2005 - 2005/2159(BUD))
P6_TA(2005)0452A6-0336/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 6,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af den 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005, endeligt vedtaget den 16. december 2004(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2005 for regnskabsåret 2005, forelagt af Kommissionen den 5. september 2005 (KOM(2005)0419),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 6/2005, vedtaget af Rådet den 3. oktober 2005 (12180/2005 - C6-0304/2005),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2005 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005 for regnskabsåret 2005, Sektion IV - Domstolen - Oprettelse af Retten for EU-personalesager(4),

-   der henviser til sin ændring af 25. oktober 2005 til forslag til ændringsbudget nr. 6/2005(5),

-   der henviser til Rådets forkastelse den 21. november 2005 af Parlamentets ændring til forslag til ændringsbudget nr. 6/2005 (SGS5/13784),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0336/2005),

1.   tager Rådets andenbehandling til efterretning;

2.   bekræfter sin vedtagelse fra førstebehandlingen;

3.   pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2005 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Domstolen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 60 af 8.3.2005, s. 1.
(3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24).
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0392.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0391.


Budgetdisciplin
PDF 18kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (2005/2237(INI))
P6_TA(2005)0453A6-0356/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272,

-   der henviser til meddelelser fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. februar 2004 med titlen "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" (KOM(2004)0101) og af 14. juli 2004 med titlen "Finansielle overslag 2007 - 2013" (KOM(2004)0487) samt Kommissionens arbejdsdokument af 12. april 2005 om tekniske tilpasninger til Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for 2007 - 2013 (SEK(2005)0494),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), særlig punkt 26,

-   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0356/2005),

A.   der henviser til, at de nuværende finansielle overslag principielt udløber ved udgangen af 2006,

B.   der henviser til, at størstedelen af fællesskabslovgivningen vedrørende flerårige programmer med finansielle konsekvenser skal fornyes fra 2007 og fremover,

C.   der henviser til, at de nuværende finansielle overslag indgår i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, og at en sådan aftale kun kan indgås efter fælles overenskomst mellem budgetmyndighedens to parter,

D.   der henviser til, at det, når der ikke foreligger finansielle overslag, er traktatens artikel 272, der finder anvendelse på de årlige budgetter,

E.   der henviser til, at det har vedtaget en forhandlingsposition, der omfatter dets politiske prioriteringer for de kommende finansielle overslag og et forslag til omstrukturering af EU's budget og styrkelse af gennemførelsens kvalitet ved hjælp af en forbedring af procedurerne,

1.   bekræfter sin holdning som vedtaget i ovennævnte beslutning af 8. juni 2005;

2.   bekræfter, at det agter at gøre en ihærdig indsats for at nå til enighed om de kommende finansielle overslag og en interinstitutionel aftale, som er acceptabel med henblik på at fastholde Den Europæiske Unions forpligtelser og ambitioner i en ny flerårig periode;

3.   deler Kommissionens bekymring for, om der kan indgås en aftale tids nok til at sikre kontinuitet i og reform af programmerne og forberede den næste periode forud for indledningen af 2007-budgetproceduren (april 2007);

4.   noterer sig skrivelsen af 20. oktober 2005 fra Kommissionens formand, Barroso, med Kommissionens bidrag til den afsluttende fase af forhandlingerne, og anser dele af disse forslag for hensigtsmæssige, men minder Rådet og Kommissionen om betydningen af alle de elementer, de finansielle overslag for perioden 2007-2013 - som påpeget i ovennævnte beslutning af 8. juni 2005 - bør suppleres med, og mener, at det er nødvendigt at integrere disse i den interinstitutionelle aftale, hvis der skal kunne opnås enighed om de nye finansielle overslag;

5.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et formelt ændret forslag til interinstitutionel aftale, som medtager Parlamentets forslag om reserver og fleksibilitet samt andre kvalitative elementer i ovennævnte beslutning af 8. juni 2005;

6.   understreger, at der, hvis der ikke opnås enighed om en interinstitutionel aftale, ikke vil foreligge nogen finansielle overslag; henviser til, at Parlamentet i den sammenhæng har vedtaget punkter, som ikke står til diskussion, om f.eks. indførelse af en revisionsklausul, fleksibilitetsreserver, forbedret kvalitet i gennemførelsen ved hjælp af en ændring af finansforordningen, forenkling af de administrative byrder, dokumentation fra medlemsstaterne og respekt for Parlamentets rettigheder i de eksterne programmer;

7.   konstaterer, at de uoverensstemmelser, der forhindrede en aftale i Det Europæiske Råd den 17. juni 2005, i mindre grad vedrørte udgiftsniveauet eller -fordelingen, men snarere finansieringsmåden, hvilket bekræfter, at en samlet aftale om de finansielle overslag også skal omfatte en aftale om principperne for en reform af den nuværende ordning for egne indtægter;

8.   opfordrer Rådet til i sin fælles holdning og i sit forhandlingsmandat at give udtryk for et reelt ønske om forhandlinger, således at de ikke blot omfatter et forslag til en finansiel ramme, men også elementer, der tilkendegiver, hvorledes budgetstrukturen og budgetgennemførelsens kvalitet kan forbedres, og hvorledes der kan tages højde for Lissabon-strategien med udgangspunkt i Parlamentets forhandlingsposition;

9.   minder Rådet om, at finansielle overslag og en interinstitutionel aftale ikke kan blive en realitet, medmindre der indgås en aftale herom mellem Parlamentet og Rådet; minder ligeledes om, at det, eftersom det vedtog sin forhandlingsposition den 8. juni 2005 og dermed i god tid, vil afvise ethvert forsøg på at gøre det ansvarligt for eventuelle forsinkelser i aftalens indgåelse;

10.   minder Rådet om, at Den Europæiske Unions finansielle behov, herunder de flerårige programmer, kan dækkes efter traktatens artikel 272 eller et tilpasset punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, såfremt der ikke foreligger finansielle overslag for 2007-2013 eller nogen ny interinstitutionel aftale;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24).
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0224.


Tvangslicens til udnyttelse af patenter ***I
PDF 78kWORD 109k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer (KOM(2004)0737 - C6-0168/2004 - 2004/0258(COD))
P6_TA(2005)0454A6-0242/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0737)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 95 og 133 (C6-0168/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Retsudvalget (A6-0242/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 1. december 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer

P6_TC1-COD(2004)0258


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den 14. november 2001 vedtog den fjerde ministerkonference under Verdenshandelsorganisationen (WTO) Doha-erklæringen om aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og folkesundhed. I erklæringen fastslås det, at alle WTO-medlemmer har ret til at meddele tvangslicenser og frit kan bestemme, på hvilket grundlag sådanne licenser meddeles. Det slås også fast, at WTO-medlemmer med ingen eller utilstrækkelig produktionskapacitet i den farmaceutiske sektor kan have vanskeligt ved at gøre effektiv brug af tvangslicenser.

(2)  Den 30. august 2003 vedtog WTO's Almindelige Råd på baggrund af en redegørelse fra dets formand en afgørelse om gennemførelsen af punkt 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed (i det følgende benævnt "afgørelsen"). På visse betingelser fritager afgørelsen fra nogle af de forpligtelser vedrørende meddelelse af tvangslicenser, der er indeholdt i TRIPS-aftalen, idet der hermed tages hensyn til WTO-medlemmer med utilstrækkelig produktionskapacitet.

(3)  Da Fællesskabet spillede en aktiv rolle ved vedtagelsen af afgørelsen, og da det i WTO forpligtede sig til fuldt at bidrage til gennemførelsen af afgørelsen og opfordrede alle WTO-medlemmer til at sikre, at der skabes betingelser for, at den ordning, der indføres ved afgørelsen, kan fungere effektivt, er det vigtigt for Fællesskabet at gennemføre afgørelsen i sin lovgivning.

(4)  Det er nødvendigt med en ensartet gennemførelse af afgørelsen for at sikre, at betingelserne for meddelelse af tvangslicenser til produktion og salg af farmaceutiske produkter med henblik på eksport er de samme i alle medlemsstater, og for at undgå, at de erhvervsdrivende i det indre marked udsættes for konkurrenceforvridning. Der bør også anvendes ensartede regler for at forhindre, at farmaceutiske produkter, der er fremstillet i henhold til afgørelsen, reimporteres til Fællesskabet.

(5)  Forordningen skal efter planen indgå i den overordnede europæiske og internationale indsats for at løse folkesundhedsproblemer i de mindst udviklede lande og andre udviklingslande og har særligt til formål at forbedre adgangen til sikre og effektive farmaceutiske produkter til en overkommelig pris, herunder fastdosis-kombinationer og produkter med kvalitetsgaranti. I denne forbindelse er det muligt at anvende de procedurer, der er fastsat i Fællesskabets lægemiddellovgivning, med henblik på at garantere sådanne produkters videnskabelige kvalitet, navnlig proceduren i artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(4).

(6)  Da den tvangslicensordning, der indføres med denne forordning, tager sigte på folkesundhedsproblemer, bør den anvendes efter formålet. Den bør ikke anvendes af lande til at opfylde erhvervsmæssige eller kommercielle politiske mål. Denne forordning har til formål at skabe en sikker retlig ramme og forhindre retstvister.

(7)  Eftersom denne forordning er en del af en mere omfattende indsats for at løse problemer i forbindelse med udviklingslandenes adgang til medicin til en overkommelig pris, er der fastsat supplerende foranstaltninger i Kommissionens handlingsprogram om hurtigt indgreb mod hiv/aids, malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse og Kommissionens meddelelse om en sammenhængende europæisk politisk ramme for eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose. Det er fortsat nødvendigt hurtigst muligt at yde en indsats for at støtte forskning med henblik på at bekæmpe disse sygdomme og øge behandlingskapaciteten i udviklingslandene.

(8)  Det er absolut nødvendigt, at farmaceutiske produkter, der fremstilles i henhold til denne forordning, kun når ud til dem, der har brug for dem, og som de er beregnet på. Meddelelse af tvangslicenser i henhold til denne forordning skal derfor pålægge licenstageren klare krav med hensyn til de aktiviteter, der er omfattet af licensen, identificerbarheden af de farmaceutiske produkter, der fremstilles i henhold til licensen, og de lande, som disse farmaceutiske produkter vil blive eksporteret til.

(9)  Der bør indføres bestemmelser om toldforanstaltninger ved de ydre grænser, således at der kan gribes ind over for farmaceutiske produkter, der fremstilles og sælges med henblik på eksport i henhold til en tvangslicens, og som forsøges reimporteret til Fællesskabet.

(10)  Når farmaceutiske produkter, der er fremstillet under tvangslicens, beslaglægges i overensstemmelse med denne forordning, kan de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med henblik på at sikre, at det beslaglagte farmaceutiske produkt anvendes, således som det er tilsigtet, beslutte at sende dette produkt til det relevante importerende land i overensstemmelse med den meddelte tvangslicens.

(11)  For at undgå overproduktion og mulig omledning af farmaceutiske produkter bør de kompetente myndigheder tage hensyn til eksisterende tvangslicenser for de samme farmaceutiske produkter og lande samt parallelansøgninger, der angives af ansøgeren.

(12)  Målene for denne forordning, særlig indførelsen af harmoniserede procedurer for meddelelse af tvangslicens, som bidrager til en effektiv gennemførelse af den ordning, der er indført ved afgørelsen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de valgmuligheder, som eksportlandene har i henhold til afgørelsen, og kan derfor på grund af de potentielle virkninger for de erhvervsdrivende i det indre marked bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)  Fællesskabet anerkender, at det i høj grad er ønskværdigt at fremme overførsel af teknologi og kapacitetsopbygning i lande uden eller med utilstrækkelig produktionskapacitet i den farmaceutiske sektor med henblik på at fremme og øge produktionen af farmaceutiske produkter i disse lande.

(14)  Med henblik på at sikre en effektiv behandling af ansøgninger om tvangslicens i henhold til denne forordning bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte rent formelle eller administrative krav såsom bestemmelser vedrørende det sprog, der skal anvendes i ansøgningen, den model, der skal følges, identifikation af patentet og/eller supplerende beskyttelsescertificater afhængig af, hvilken form for tvangslicens, der ansøges om, og bestemmelser om ansøgninger, der indgives elektronisk.

(15)  Den enkle måde at fastsætte godtgørelse på sigter mod at fremskynde meddelelsen af tvangslicens i tilfælde af en national katastrofesituation eller andre ekstraordinære omstændigheder eller i tilfælde af ikke-kommerciel anvendelse i henhold til artikel 31, litra b), i TRIPS-aftalen. De 4 % kan anvendes som referencepunkt ved fastsættelse af en rimelig godtgørelse under andre omstændigheder end de ovenstående -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Med denne forordning indføres der en procedure for meddelelse af tvangslicens for patenter og supplerende beskyttelsescertifikater vedrørende fremstilling og salg af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til berettigede importerende lande, der har brug for sådanne produkter for at løse folkesundhedsproblemer.

Medlemsstaterne meddeler en sådan tvangslicens til enhver person, der indgiver en ansøgning i henhold til artikel 6, jf. betingelserne i artikel 6-10.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

   1) "farmaceutisk produkt": ethvert produkt fra den farmaceutiske sektor, herunder lægemidler som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(5), virksomme stoffer og ex vivo diagnoseudstyr
   2) "rettighedshaver": indehaver af et patent eller supplerende beskyttelsescertifikat, i relation til hvilket der er blevet anmodet om tvangslicens i henhold til denne forordning
   3) "importerende land": navnet på det land, som det farmaceutiske produkt skal importeres til
   4) "kompetent myndighed" i artikel 1-11, 16 og 17: enhver national myndighed, der har kompetence til at meddele tvangslicens i henhold til denne forordning i en medlemsstat.

Artikel 3

Kompetent myndighed

Den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, nr. 4, er den myndighed, der har kompetence til at meddele tvangslicens i henhold til den nationale patentlovgivning, medmindre den pågældende medlemsstat bestemmer andet.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilken myndighed der er udpeget som kompetent myndighed som defineret i artikel 2, nr. 4.

Meddelelserne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Berettigede importerende lande

Følgende er berettigede importerende lande:

   a) ethvert mindst udviklet land, der er opført på FN's liste over sådanne lande
   b) ethvert andet medlem af WTO ud over de mindst udviklede lande, der henvises til i litra a), som har meddelt Rådet for TRIPS, at det vil gøre brug af ordningen som importør, herunder om det vil anvende ordningen som helhed eller i begrænset omfang
   c) ethvert udviklingsland, der ikke er medlem af WTO, men som er opført på OECD's Udviklingsbistandskomités liste over lavindkomstlande med et bruttonationalprodukt på under 745 USD pr. capita, og som har meddelt Kommissionen, at det vil gøre brug af ordningen som importør, herunder om det vil anvende ordningen som helhed eller i begrænset omfang.

Et WTO-medlem, som over for WTO har erklæret, at det ikke vil anvende ordningen som et importerende WTO-medlem, er dog ikke et berettiget importerende land.

Artikel 5

Udvidelse af ordningen til også at omfatte mindst udviklede lande og udviklingslande, der ikke er WTO-medlemmer

Følgende bestemmelser gælder importerende lande, der er berettiget i henhold til artikel 4, og som ikke er WTO-medlemmer:

   a) det importerende land skal sende den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse direkte til Kommissionen
   b) det importerende land skal i den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse erklære, at det vil benytte ordningen til at løse folkesundhedsproblemer og ikke som et instrument til at forfølge industrielle eller kommercielle mål, og at det vil vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 4 i afgørelsen

c)   den kompetente myndighed kan efter anmodning fra rettighedshaveren eller på eget initiativ, såfremt national lov tillader den kompetente myndighed at handle på eget initiativ, bringe en tvangslicens, der er meddelt i medfør af denne artikel, til ophør, hvis det importerende land ikke har opfyldt sine forpligtelser som omhandlet i litra b). Den kompetente myndighed tager hensyn til eventuelle synspunkter fremført af de i artikel 6, stk. 3, litra f), omhandlede organer, før den bringer en tvangslicens til ophør.

Artikel 6

Ansøgning om tvangslicens

1.  Enhver kan indgive ansøgning om tvangslicens i henhold til denne forordning til en kompetent myndighed i den eller de medlemsstater, hvor patenter eller supplerende beskyttelsescertifikater har virkning og omfatter vedkommendes planlagte fremstillings- og salgsaktiviteter med henblik på eksport.

2.  Indgiver den, der ansøger om tvangslicens, ansøgninger til myndighederne i mere end et land vedrørende det samme produkt, skal han anføre dette i hver ansøgning sammen med nærmere oplysninger om mængderne og de pågældende importerende lande.

3.  Ansøgningen i henhold til stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

   a) ansøgerens navn og kontaktoplysninger samt navn og kontaktoplysninger på en eventuel befuldmægtiget repræsentant, som ansøgeren har udpeget til at handle på sine vegne over for den kompetente myndighed
   b) fællesnavnet på det eller de farmaceutiske produkter, som ansøgeren har til hensigt at fremstille og sælge med henblik på eksport under tvangslicensen
   c) den mængde farmaceutiske produkter, som ansøgeren ønsker at producere under tvangslicensen
   d) det eller de importerende lande
   e) dokumentation for, at der er ført forudgående forhandlinger med rettighedshaveren, jf. artikel 9, hvis dette er relevant
  f) dokumentation for en specifik anmodning fra

med angivelse af den ønskede mængde af produktet.
   i) bemyndigede repræsentanter for det eller de importerende lande eller
   ii) en ikke-statslig organisation, der har formel bemyndigelse fra et eller flere importerende lande, eller
   iii) FN-organer eller andre internationale sundhedsorganisationer, der har formel bemyndigelse fra et eller flere importerende lande,

4.  National lovgivning kan fastsætte de rent formelle eller administrative krav, der måtte være nødvendige med henblik på effektiv behandling af ansøgningen. Sådanne krav må ikke indebære en unødig forøgelse af de omkostninger eller byrder, der påhviler ansøgeren, og må under ingen omstændigheder gøre proceduren for meddelelse af tvangslicenser i denne forordning mere bebyrdende end proceduren for meddelelse af andre tvangslicenser i henhold til national lovgivning.

Artikel 7

Rettighedshavers rettigheder

Den kompetente myndighed giver øjeblikkelig rettighedshaver meddelelse om ansøgningen om tvangslicens. Før der meddeles tvangslicens, giver den kompetente myndighed rettighedshaver lejlighed til at kommentere ansøgningen og til at give den kompetente myndighed eventuelle relevante oplysninger vedrørende ansøgningen.

Artikel 8

Kontrol

1.  Den kompetente myndighed kontrollerer,

   a) at hvert importerende land, der er anført i ansøgningen, og som er WTO-medlem, har sendt en meddelelse til WTO i henhold til afgørelsen
  

eller

  b) at hvert importerende land, der er anført i ansøgningen, og som ikke er WTO-medlem, har sendt en meddelelse til Kommissionen i henhold til denne forordning for hvert af de produkter, der er omfattet af ansøgningen, og at følgende fremgår af meddelelsen:
   i) navn eller navne på og forventede mængder af det eller de produkter, der er brug for
   ii) at det importerende land, medmindre det tilhører de mindst udviklede lande, på en af de måder, der er anført i bilaget til afgørelsen, har konstateret, at det mangler eller har utilstrækkelig produktionskapacitet i den farmaceutiske sektor, for så vidt angår et eller flere bestemt produkter
   iii) at dette importerende land, hvis et farmaceutisk produkt er patenteret på dets område, har meddelt eller har til hensigt at meddele tvangslicens med henblik på import af det pågældende produkt i overensstemmelse med artikel 31 i TRIPS-aftalen og bestemmelserne i afgørelsen.

Dette berører ikke den fleksibilitet, der gælder for mindst udviklede lande i henhold til afgørelsen af 27. juni 2002 truffet af Rådet for TRIPS.

2.  Den kompetente myndighed kontrollerer, at den mængde af produktet, der er anført i ansøgningen, ikke overstiger den mængde, der er meddelt WTO, for så vidt angår importerende lande, der er medlemmer af WTO, eller som er meddelt Kommissionen for så vidt angår importerende lande, der ikke er medlemmer af WTO, og at den samlede mængde af produktet, der er givet tilladelse til at producere for et importerende land, ikke væsentligt overstiger den mængde, som det pågældende WTO-medlem har meddelt WTO eller det pågældende ikke-medlem af WTO har meddelt Kommissionen, idet der tages hensyn til andre tvangslicenser, der er meddelt andre steder.

Artikel 9

Forudgående forhandling

1.  Ansøgeren skal over for den kompetente myndighed dokumentere, at han har bestræbt sig på at indhente tilladelse fra rettighedshaveren, og at disse bestræbelser ikke har ført til et positivt resultat inden for en periode på tredive dage fra datoen for indgivelse af ansøgningen.

2.  Kravet i stk. 1 gælder ikke i tilfælde af nationale katastrofesituationer eller andre nødsituationer eller i tilfælde af offentlig ikke-forretningsmæssig brug, jf. artikel 31, litra b), i TRIPS-aftalen.

Artikel 10

Betingelser for tvangslicenser

1.  Den meddelte licens kan ikke overdrages, undtagen sammen med den del af virksomheden eller goodwill, der drager nytte af licensen og licensen er ikke-eksklusiv. Den skal indeholde de i stk. 2-9 anførte særlige betingelser, som licenstageren skal opfylde.

2.  Den mængde produkt(er), der fremstilles under licensen, må ikke være større end hvad der er nødvendigt for at opfylde behovet i det eller de importerende lande, der er anført i ansøgningen, under hensyn til mængden af produkt(er), der fremstilles under andre tvangslicenser, der er meddelt andre steder.

3.  Licensens løbetid skal anføres.

4.  Licensen skal være klart begrænset til de handlinger, der måtte være nødvendige med henblik på fremstilling af det pågældende produkt til eksport til og distribution i det eller de lande, der er anført i ansøgningen. Produkter, der er fremstillet eller importeret under tvangslicensen, må ikke udbydes til salg eller markedsføres i noget andet land end det, der er anført i ansøgningen, med undtagelse af de tilfælde, hvor et importerende land benytter sig af de muligheder, der eksisterer i henhold til afgørelsens punkt 6 (i), til at eksportere til andre parter i en regional handelsaftale, som har det samme sundhedsproblem.

5.  Det skal af en særlig mærkning tydeligt fremgå, at produkter, der fremstilles under licensen, er fremstillet i henhold til denne forordning. Produkterne skal gennem særlig emballage og/eller en særlig farve eller form, så vidt det er muligt og kan ske uden særlig indflydelse på prisen, kunne skelnes fra produkter, der er fremstillet af rettighedshaveren. Det skal af emballagen og al tilknyttet dokumentation fremgå, at produktet er omfattet af en tvangslicens i henhold til denne forordning, og navnet på den kompetente myndighed og et eventuelt referencenummer skal angives; det skal desuden tydeligt fremgå, at produktet udelukkende er beregnet til eksport til og distribution i det eller de pågældende importerende lande. Nærmere oplysninger om produktets karakteristika stilles til rådighed for toldmyndighederne i medlemsstaterne.

6.  Før afsendelse til det eller de importerende lande, der er anført i ansøgningen, skal licenstageren offentliggøre følgende oplysninger på et websted:

   a) de mængder, der leveres under licensen, og de importerende lande, som de leveres til
   b) de særlige kendetegn ved det eller de pågældende produkter.

Adressen på webstedet skal meddeles den kompetente myndighed.

7.  Hvis det eller de produkter, der er omfattet af tvangslicensen, er patenteret i de importerende lande, der er anført i ansøgningen, må produktet/produkterne kun eksporteres, hvis disse lande har meddelt en tvangslicens med henblik på import, salg og/eller distribution af produkterne.

8.  Den kompetente myndighed kan efter anmodning fra rettighedshaveren eller på eget initiativ, hvis den nationale lovgivning tillader den kompetente myndighed at handle på eget initiativ, anmode om adgang til optegnelser, som opbevares af licenstageren med det formål at kontrollere, om licensbetingelserne, særlig betingelserne vedrørende produkternes endelige bestemmelse, er blevet opfyldt. Optegnelserne skal indeholde dokumentation for eksport af produktet i form af en eksporterklæring, der er bekræftet af de pågældende toldmyndigheder, og dokumentation for import fra et af de organer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra f).

9.  Licenstageren er ansvarlig for betaling af en rimelig godtgørelse til rettighedshaveren som fastsat af den kompetente myndighed som følger:

   a) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, udgør godtgørelsen maksimalt 4% af den samlede pris, der skal betales af det importerende land eller på dets vegne
   b) i alle andre tilfælde fastsættes godtgørelsen under hensyn til den økonomiske værdi af den anvendelse, der under licensen er blevet godkendt for det eller de pågældende importerende lande såvel som humanitære eller ikke-kommercielle forhold i forbindelse med udstedelse af licensen.

10.  Licensbetingelserne berøres ikke af fordelingsmetoden i det importerende land.

Fordelingen kan eksempelvis foretages af et af de organer, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra f), og på kommercielle eller ikke-kommercielle betingelser, eventuelt omkostningsfrit.

Artikel 11

Afvisning af ansøgningen

Den kompetente myndighed afviser en ansøgning, hvis en eller flere af de i artikel 6-9 anførte betingelser ikke er opfyldt, eller hvis ansøgningen ikke indeholder de elementer, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan meddele licensen i overensstemmelse med artikel 10. Før en ansøgning afvises, skal den kompetente myndighed give ansøgeren mulighed for at afhjælpe mangelen og blive hørt.

Artikel 12

Meddelelse

Meddeles der tvangslicens, giver medlemsstaten gennem Kommissionen Rådet for TRIPS meddelelse herom og om de særlige betingelser, som er knyttet til den.

Følgende nærmere oplysninger om licensen skal indgå i denne meddelelse:

   a) licenstagerens navn og adresse
   b) det eller de pågældende produkter
   c) de mængder, der skal leveres
   d) det eller de lande, som produktet eller produkterne skal eksporteres til
   e) licensens varighed
   f) adressen på det websted, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6.

Artikel 13

Forbud mod import

1.  Det er forbudt at importere produkter til Fællesskabet, der er produceret under en tvangslicens i henhold til afgørelsen og/eller denne forordning, når formålet er overgang til fri omsætning, reeksport, henførsel under suspensionsordninger eller anbringelse i en frizone eller på et frilager.

2.  Stk. 1 gælder ikke reeksport til det importerende land, der er anført i ansøgningen og nævnt på emballagen og i den dokumentation, der er knyttet til produktet, eller henførsel under en transit- eller toldoplagsprocedure eller anbringelse i frizoner eller frilagre med henblik på reeksport til det importerende land.

Artikel 14

Toldmyndighedernes foranstaltninger

1.  Hvis der er tilstrækkelig begrundet mistanke om, at der i modstrid med artikel 13, stk. 1, indføres produkter til Fællesskabet, der er produceret under en tvangslicens, der er meddelt i overensstemmelse med afgørelsen og/eller denne forordning, suspenderer toldmyndighederne frigivelsen af eller tilbageholder de pågældende produkter, så længe det er nødvendigt for, at den kompetente myndighed kan træffe en afgørelse om varernes karakter. Medlemsstaterne sikrer, at et organ har beføjelse til at kontrollere, hvorvidt en sådan import finder sted. Suspension eller tilbageholdelse må dog højst vare i ti arbejdsdage; hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan fristen dog forlænges med højst ti arbejdsdage. Ved fristens udløb frigives produkterne, når alle toldformaliteter er opfyldt.

2.  Den kompetente myndighed, rettighedshaveren og producenten eller eksportøren af de pågældende produkter underrettes straks om en suspenderet frigivelse eller tilbageholdelse af produkterne og modtager alle disponible oplysninger om de pågældende produkter. Der tages behørigt hensyn til nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, forretningshemmeligheder og tjenstlig tavshedspligt.

Importøren, og hvis det er relevant, eksportøren, gives rig mulighed for at forsyne den kompetente myndighed med oplysninger, som han anser relevante for produkterne.

3.  Fastslås det, at produkter, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er tilbageholdt af toldmyndighederne, var beregnet til import til Fællesskabet i modstrid med forbuddet i artikel 13, stk. 1, sikrer den kompetente myndighed, at produkterne beslaglægges og bortskaffes i overensstemmelse med national lovgivning.

4.  Suspensions-, tilbageholdelses- eller beslaglæggelsesproceduren gennemføres for importørens regning. Er det ikke muligt at få udgifterne godtgjort af importøren, kan de i overensstemmelse med den nationale lovgivning inddrives fra enhver anden person, der er ansvarlig for forsøget på ulovlig indførsel.

5.  Hvis produkter, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er tilbageholdt af toldmyndighederne, efterfølgende viser sig ikke at være i strid med forbuddet i artikel 13, stk. 1, frigiver toldmyndighederne produkterne til modtageren, når alle toldformaliteter er opfyldt.

6.  Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om eventuelle afgørelser vedrørende beslaglæggelse eller bortskaffelse, der træffes i medfør af denne forordning.

Artikel 15

Undtagelse for personlig bagage

Artikel 13 og 14 finder ikke anvendelse på varer af ikke-erhvervsmæssig karakter, der medføres i rejsendes personlige bagage til personlig brug inden for de grænser, der er fastsat for fritagelse for told.

Artikel 16

Ophør og undersøgelse af licenser

1.  Under hensyn til licenstagerens legitime interesser kan en tvangslicens, der er meddelt i henhold til denne forordning, bringes til ophør ved en afgørelse truffet af den kompetente myndighed eller af et af de organer, der er omhandlet i artikel 17, hvis licensbetingelserne ikke overholdes af licenstageren.

Den kompetente myndighed har kompetence til efter begrundet anmodning fremsat af rettighedshaveren eller licenstageren at undersøge, om licensbetingelserne er overholdt. Denne undersøgelse baseres om nødvendigt på den bedømmelse, der foretages i det importerende land.

2.  Hvis en licens, der er meddelt i henhold til denne forordning, bringes til ophør, underrettes Rådet for TRIPS herom ved Kommissionens mellemkomst.

3.  Efter licensens ophør har den kompetente myndighed eller et hvilket som helst andet organ udpeget af medlemsstaten i samråd med rettighedshaveren ret til at fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken licenstageren sørger for, at ethvert produkt, som er i hans besiddelse eller varetægt, eller som han har rådighed over, for hans regning omledes til lande, der som omhandlet i artikel 4 har behov herfor, eller afsættes på anden måde efter anvisninger fastlagt af den kompetente myndighed eller et andet organ udpeget af medlemsstaten.

4.  Giver et importerende land meddelelse om, at mængden af et farmaceutisk produkt er utilstrækkelig til at dække landets behov, kan den kompetente myndighed efter ansøgning fra licenstageren ændre licensbetingelserne og tillade fremstilling og eksport af yderligere mængder af produktet i det omfang, der er nødvendigt for at dække det pågældende importerende lands behov. I sådanne tilfælde behandles licenstagerens ansøgning efter en forenklet og fremskyndet procedure, hvor oplysningerne i artikel 6, stk. 3, litra a) og b), ikke skal forelægges, forudsat at den oprindelige tvangslicens er angivet af licenstageren. I situationer, hvor artikel 9, stk. 1, finder anvendelse, men hvor undtagelsen i artikel 9, stk. 2, ikke finder anvendelse, skal der ikke fremlægges yderligere dokumentation for, at der er ført forudgående forhandlinger med rettighedshaveren, forudsat at den yderligere mængde, der anmodes om, ikke overstiger 25% af den mængde, der var omfattet af den oprindelige licens.

I situationer, hvor artikel 9, stk. 2, finder anvendelse, skal der ikke fremlægges dokumentation for, at der er ført forudgående forhandlinger med rettighedshaveren.

Artikel 17

Klager

1.  Klager over afgørelser truffet af den kompetente myndighed og tvister vedrørende overholdelse af licensbetingelserne behandles af det organ, der er kompetent i henhold til den nationale lovgivning.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed og/eller det i stk. 1 nævnte organ har beføjelse til at bestemme, at en klage over en afgørelse om meddelelse af tvangslicens skal have opsættende virkning.

Artikel 18

Lægemidlers sikkerhed og effektivitet

1.  Vedrører ansøgningen om tvangslicens et lægemiddel, kan ansøgeren benytte sig af:

   a) den procedure for videnskabelig udtalelse, der er omhandlet i artikel 58 i forordning (EF) nr. 726/2004, eller
   b) en lignende procedure i henhold til den nationale lovgivning som f.eks. videnskabelige udtalelser eller eksportcertifikater udelukkende bestemt til markeder uden for Fællesskabet.

2.  Vedrører en anmodning om en af ovennævnte procedurer et produkt, som er en generisk udgave af et referencelægemiddel, der er eller har været godkendt i henhold til artikel 6 i direktiv 2001/83/EF, finder de beskyttelsesperioder, der er fastsat i artikel 14, stk. 11, i forordning (EF) nr. 726/2004 og i artikel 10, stk. 1 og 5, i direktiv 2001/83/EF, ikke anvendelse.

Artikel 19

Rapport

Tre år efter denne forordnings ikrafttræden og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om erfaringerne med denne forordning, herunder eventuelle relevante planer for ændringer. Rapporten skal især omfatte:

   a) anvendelsen af artikel 10, stk. 9, om fastsættelse af godtgørelsen til rettighedshaveren
   b) anvendelsen af den forenklede og fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4
   c) effektiviteten af kravene i artikel 10, stk. 5, til at forebygge omlægning af handlen og
   d) denne forordnings bidrag til gennemførelsen af den ordning, der er indført ved afgørelsen.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 286 af 17.11.2005, s. 4.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 1.12.2005.
(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(5) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved direktiv 2004/24/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 85).


Bekæmpelse af aviær influenza *
PDF 182kWORD 306k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (KOM(2005)0171 - C6-0195/2005 - 2005/0062(CNS))
P6_TA(2005)0455A6-0327/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0171)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0195/2005),

-   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0327/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 1
(1)  Aviær influenza er en alvorlig, yderst smitsom sygdom hos fjerkræ og andre fugle, som forårsages af forskellige typer af influenzavirus. Disse virus kan også spredes til pattedyr, herunder svin og mennesker.
(1)  Aviær influenza er en alvorlig, yderst smitsom sygdom hos fjerkræ og andre fugle, som forårsages af forskellige typer af influenzavirus. Disse virus kan også spredes til pattedyr, herunder svin, og mennesker, og betragtes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en alvorlig trussel mod menneskers sundhed, fordi de meget vel kan indebære en risiko for en influenzapandemi.
Ændring 2
Betragtning 7
(7)  Infektion med visse stammer af influenzavirus af aviær oprindelse kan udløse udbrud af epizootisk omfang hos tamfugle med en sådan dødelighed og sådanne forstyrrelser i fjerkræpopulationerne til følge, at først og fremmest rentabiliteten af fjerkræhold i hele sektoren bringes i fare. Aviær influenza-virus kan også angribe mennesker og kan udgøre en alvorlig fare for folkesundheden.
(7)  Infektion med visse stammer af influenzavirus af aviær oprindelse kan udløse udbrud af epizootisk omfang hos tamfugle med en sådan dødelighed og sådanne forstyrrelser i fjerkræpopulationerne til følge, at fjerkræhold i hele sektoren bringes i fare. Aviær influenza-virus kan også angribe mennesker og et udbrud af en menneskelig influenzapandemi med oprindelse i en aviær virusstamme betragtes af WHO som en alvorlig trussel mod folkesundheden.
Ændring 3
Betragtning 7 a (ny)
(7a) Medlemsstaterne bør yde støtte til en styrkelse af den logistiske bistand, herunder i form af inspektioner, hvis der anmodes herom, til nabolande og lande, der er ramt af aviær influenza, for at hjælpe dem med at øge deres kapacitet inden for risikovurdering og -kontrol, herunder navnlig laboratoriekapacitet og kvalitetssikrede og godkendte metoder i overensstemmelse med internationalt vedtagne standarder, øget brug af epidemiske vacciner og målrettet anvendelse af egnede antivirale lægemidler med henblik på at fremme en kommercielt neutral, forsvarlig og omkostningsbaseret risikostyring.
Ændring 4
Betragtning 7 b (ny)
(7b) Medlemsstaterne bør yde støtte til en styrkelse af forskningen inden for EU med henblik på at opnå en bedre forståelse af forholdet mellem virologiske tilpasningsmekanismer, dvs. mutation, rekombination og reassortering, med vurdering af risici og overførselsveje mellem specifikke arter samt metodologier, navnlig med henblik på udvikling af langtidsholdbare vacciner, der virker på tværs af specifikke subtyper.
Ændring 5
Betragtning 7 c (ny)
(7c) Samarbejdet mellem veterinær- og sundhedsmyndigheder om humane og zoonotiske influenzaer bør styrkes og omfatte laboratoriebaseret overvågning på et permanent budgetmæssigt grundlag og et korrekt retsgrundlag såvel som inddragelse af fællesskabsstrukturer for referencelaboratorier, der er godkendt til begge sektorer.
Ændring 6
Betragtning 9
(9)  Fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af aviær influenza bør gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der står i forhold til målene, på en fleksibel måde, sådan at der tages hensyn til de forskellige risikoniveauer, de respektive virusstammer repræsenterer, samt de pågældende foranstaltningers sandsynlige sociale og økonomiske virkninger for landbrugssektoren og andre berørte sektorer, samtidig med at det sikres, at det er de optimale foranstaltninger, der træffes i hvert enkelt sygdomsscenario.
(9)  Fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af aviær influenza bør gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der står i forhold til målene, på en fleksibel måde, sådan at der tages hensyn til de forskellige risikoniveauer, de respektive virusstammer repræsenterer, samt de pågældende foranstaltningers sandsynlige sociale og økonomiske virkninger for landbrugssektoren og andre berørte sektorer, samtidig med at det sikres, at det er de optimale og mest samordnede foranstaltninger, der træffes i hvert enkelt sygdomsscenario.
Ændring 7
Betragtning 9 a (ny)
(9a) EU's og medlemsstaternes respons bør fastlægges i henhold til internationale retningslinjer og i snævert samarbejde med de relevante internationale organisationer (dvs. WHO, FNs Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE)).
Ændring 8
Betragtning 9 b (ny)
(9b) Kampen mod aviær influenza og mod en eventuel influenzapandemi rækker ud over grænserne mellem medlemsstaterne og kræver derfor, at der udarbejdes indsats- og beredskabsplaner til beskyttelse af folke- og dyresundheden.
Ændring 9
Betragtning 10
(10)  Med henblik på at forudse og undgå de folkesundhedsproblemer, der kan opstå som følge af aviær influenza, bør der tilstræbes en effektiv kommunikation og et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes veterinær- og sundhedstjenester, således at de kompetente myndigheder også kan træffe de foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed, der måtte være nødvendige.
(10)  Med henblik på at forudse og undgå de folkesundhedsproblemer, der kan opstå som følge af aviær influenza, er effektiv og samordnet kommunikation med henblik på at styrke befolkningens tillid og et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes veterinær- og sundhedstjenester en absolut nødvendighed, således at de kompetente myndigheder også kan træffe passende foranstaltninger og sikre en bedre samordning af disse foranstaltninger samt af indsats- og beredskabsplaner med henblik på at beskytte menneskers sundhed. Beredskabsplanerne skal omfatte ressourcer og aktioner, der hurtigt kan sættes ind i tilfælde af en epidemi.
Ændring 10
Betragtning 10 a (ny)
(10a) For at maksimere effektiviteten og minimere omkostningerne bør Fællesskabet og medlemsstaterne sammen overvåge vilde fugle under træk og undersøge omfanget af den trussel, de udgør for spredning af aviær influenza i EU og andre relevante områder.
Ændring 11
Betragtning 10 b (ny)
(10b) Fællesskabet og medlemsstaterne bør hjælpe tredjelande, hvor der er konstateret udbrud af aviær influenza, i deres kamp mod denne sygdom. De pågældende lande bør bistås med ekspertviden og midler gennem de relevante programmer i snævert samarbejde med de relevante internationale organisationer (FAO, OIE og WHO).
Ændring 12
Betragtning 11
(11)  I lyset af den evne, lavpatogene aviær influenza-virus har til at mutere til højpatogene aviær influenza-virus, bør det sikres, at infektion hos fjerkræ påvises på et tidligt tidspunkt, så der hurtigt kan gribes ind, og at der vedtages passende foranstaltninger, herunder indførelse af et system for aktiv overvågning, som skal gennemføres af medlemsstaterne. Denne overvågning bør gennemføres i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, som bør vedtages på grundlag af ny viden og udviklingen i øvrigt på dette område.
(11)  I lyset af den evne, lavpatogene aviær influenza-virus har til at mutere til højpatogene aviær influenza-virus, bør det sikres, at infektion af fjerkræ og andre dyr samt af mennesker påvises på et tidligt tidspunkt, så der hurtigt kan gribes ind, og at der vedtages passende foranstaltninger, herunder indførelse af et system for aktiv overvågning, som skal gennemføres af medlemsstaterne. Denne overvågning bør gennemføres i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, som bør vedtages på grundlag af ny viden og udviklingen i øvrigt på dette område.
Ændring 13
Betragtning 11 a (ny)
(11a) Kommissionen bør samordne og overvåge videnskabelig forskning i udvikling af nye vacciner mod aviær influenza i medlemsstaterne med den målsætning at tilskynde forskere til at udvikle vacciner, som
a) dækker flere virusstammer af aviær influenza
b) er virksomme på alle relevante fuglearter, og
c) kan indgives oralt.
Mundtlig ændring
Betragtning 11 b (ny)
Jægere i Europa bør opfordres til at deltage i overvågningen af udbrud af aviær influenza hos vilde fugle ved at informere de kompetente myndigheder, når de har mistanke om, at fugle kan være inficerede.
Ændring 14
Betragtning 12
(12)  Enhver mistanke om aviær influenza-infektion, der opstår på grundlag af kliniske test eller laboratorieundersøgelser, og ethvert andet forhold, der giver anledning til mistanke om infektion, bør øjeblikkelig afstedkomme officielle undersøgelser, der gør det muligt hurtigt og effektivt at træffe de fornødne foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør, så snart infektionen er bekræftet, intensiveres og udvides til at omfatte tømning af de inficerede bedrifter og infektionsudsatte bedrifter.
(12)  Enhver mistanke om aviær influenza-infektion, der opstår på grundlag af kliniske test eller laboratorieundersøgelser, og ethvert andet forhold, der giver anledning til mistanke om infektion, bør øjeblikkelig afstedkomme officielle undersøgelser, der gør det muligt hurtigt, effektivt og automatisk at træffe foranstaltninger som led i EU's krisestyringssystem for sundhed og sikkerhed i fødevarekæden. Disse foranstaltninger bør, så snart infektionen er bekræftet, intensiveres og udvides til at omfatte tømning af de inficerede bedrifter og infektionsudsatte bedrifter. De officielle undersøgelser bør omfatte kliniske test eller laboratorieundersøgelser af dyrs og menneskers sundhed.
Ændring 15
Betragtning 13
(13)  Ved påvisning af infektion med et lavpatogent aviær influenza-virus eller serologiske symptomer på infektion kan der, såfremt forekomsten af virusset ikke kan bekræftes med virusisolationstest, gennemføres andre bekæmpelsesforanstaltninger end dem, der finder anvendelse ved påvisning af højpatogene aviær influenza-virus, under hensyntagen til de forskellige risikoniveauer, de to former repræsenterer.
(13)  Ved påvisning af infektion med et lavpatogent aviær influenza-virus eller serologiske symptomer på infektion bør der, såfremt forekomsten af virusset ikke kan bekræftes med virusisolationstest, gennemføres andre bekæmpelsesforanstaltninger end dem, der finder anvendelse ved påvisning af højpatogene aviær influenza-virus, under hensyntagen til de forskellige risikoniveauer, de to former repræsenterer.
Ændring 16
Betragtning 14
(14)  Sygdomsbekæmpelses-foranstaltningerne og navnlig oprettelsen af spærrezoner bør desuden tilpasses fjerkræbesætningstætheden og andre risikofaktorer i det område, hvor infektionen er påvist.
(14)  Sygdomsbekæmpelses-foranstaltningerne og navnlig oprettelsen af spærrezoner bør desuden tilpasses fjerkræbesætningstætheden og andre risikofaktorer i det område, hvor infektionen er påvist, herunder hvor tæt området ligger på vådområder, der benyttes af trækfugle.
Ændring 17
Betragtning 17
(17)  Vaccination mod aviær influenza kan være et virkningsfuldt supplement til andre sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og et effektivt middel til at undgå masseaflivning og destruktion af fjerkræ og andre fugle. Ifølge den aktuelle viden kan vaccination være en nyttig foranstaltning ikke blot i krisesituationer, men også som et sygdomsforebyggende redskab i situationer med højere risiko for spredning af aviær influenza-virus fra vildtlevende dyr eller andre kilder. Der bør af samme grund fastsættes bestemmelser for såvel nødvaccination som forebyggende vaccination.
(17)  Kontrol, stikprøvescreening af dyr og vaccination mod aviær influenza kan være et virkningsfuldt supplement til andre sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger og et effektivt middel til at undgå masseaflivning og destruktion af fjerkræ og andre fugle. Ifølge den aktuelle viden kan vaccination være en nyttig foranstaltning ikke blot i krisesituationer, men også som et sygdomsforebyggende redskab i situationer med højere risiko for spredning af aviær influenza-virus fra vildtlevende dyr eller andre kilder. Der bør af samme grund fastsættes bestemmelser for kontrol, stikprøvescreening af dyr, nødvaccination og forebyggende vaccination.
Ændring 18
Betragtning 18 a (ny)
(18a) Kommissionen bør gøre bedst mulig brug af de disponible midler til udvikling af vacciner og testmetoder. Denne forskning bør være i overensstemmelse med DIVA-strategien og sigte på at lette kontrollen med sygdommen og salget af produkter hidrørende fra vaccinerede dyr.
Ændring 19
Betragtning 19
(19)  Fællesskabet og medlemsstaterne bør også have mulighed for at opbygge beredskabslagre af vacciner mod aviær influenza, som kan anvendes til fjerkræ og andre fugle i en krisesituation.
(19)  Fællesskabet og medlemsstaterne bør opbygge beredskabslagre af vacciner mod aviær influenza, som kan anvendes til fjerkræ og andre fugle i en krisesituation.
Ændring 20
Betragtning 19 a (ny)
(19a) Med henblik på at reducere belastningen af EU-budgettet som følge af den økonomisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med dette direktivs gennemførelse bør Kommissionen give offentligheden objektiv information om, at risikoen ved at spise kød hidrørende fra vaccinerede dyr ikke, såfremt vaccinationen er foretaget korrekt, er forskellig fra risikoen ved at spise kød fra uvaccinerede dyr.
Ændring 21
Betragtning 20
(20)  Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at der anvendes harmoniserede procedurer og metoder til diagnosticering af aviær influenza, herunder brug af et EF-referencelaboratorium og referencelaboratorier i medlemsstaterne.
(20)  Der bør fastsættes og hurtigst muligt gennemføres bestemmelser, som sikrer, at der anvendes harmoniserede procedurer og metoder til diagnosticering af aviær influenza, herunder brug af et EF-referencelaboratorium og referencelaboratorier i medlemsstaterne og i EU's nabolande.
Ændring 22
Betragtning 20 a (ny)
(20a) Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer samarbejdet mellem EF-referencelaboratoriet, referencelaboratorierne i medlemsstaterne og de tilsvarende laboratorier for human influenza (dvs. EF-referencelaboratoriet for human influenza og de nationale laboratorier for human influenza, der henvises til i bilag VIII, punkt 2, litra c), nr. (v)).
Ændring 23
Betragtning 20 b (ny)
(20b) Fællesskabet og medlemsstaterne bør sikre et bedre samarbejde og en styrket indsats hvad angår udvikling af vacciner og testmetoder.
Ændring 24
Betragtning 21
21)  Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at medlemsstaterne træffer de fornødne forberedelser til effektivt at kunne håndtere krisesituationer, der opstår som følge af et eller flere udbrud af aviær influenza, idet der først og fremmest udarbejdes beredskabsplaner og oprettes centre for sygdomsbekæmpelse. I disse beredskabsplaner bør der tages hensyn til de sundhedsrisici, aviær influenza udgør for personer, der arbejder med fjerkræ, og andre udsatte personer.
21)  Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at medlemsstaterne træffer de fornødne forberedelser til effektivt at kunne håndtere krisesituationer, der opstår som følge af et eller flere udbrud af aviær influenza, idet der først og fremmest udarbejdes beredskabsplaner og oprettes samordnede centre for sygdomsbekæmpelse. I disse beredskabsplaner bør der tages hensyn til de sundhedsrisici, aviær influenza udgør for personer, der arbejder med fjerkræ, og andre udsatte personer, og til nationale indsats- og beredskabsplaner for pandemisk influenza.
Ændring 25
Betragtning 21 a (ny)
(21a) Kommissionen og medlemsstaterne bør udarbejde en handlings- og støtteplan for lande, der ikke er EU-nabolande, og hvor der har været udbrud, som kan påvirke sygdommens spredning i Europa.
Ændring 26
Betragtning 21 b (ny)
(21b) Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og -kontrol med sygdomme1) er det væsentligt, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder med centret med henblik på at finde egnede midler til at bekæmpe aviær influenza og udarbejde indsats- og beredskabsplaner.
_______________
1) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
Ændring 27
Betragtning 21 c (ny)
(21c) Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne søge at harmonisere udgiftsfordelingen mellem staten og landbruget inden for den nationale samfinansieringsandel af udgifterne i forbindelse med udbrud af smittefarlige dyresygdomme.
Ændring 28
Betragtning 21 d (ny)
(21d) Med henblik på at reducere belastningen af EU-budgettet som følge af den økonomisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med dette direktivs gennemførelse bør Kommissionen gøre en aktiv indsats for at motivere aktørerne i fødevarekæden til at gå ind i et forpligtende samarbejde omkring udifferentieret salg af kød hidrørende fra vaccinerede dyr.
Ændring 29
Betragtning 21 e (ny)
(21e) Med henblik på at reducere belastningen af EU-budgettet som følge af den økonomisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med dette direktivs gennemførelse bør Kommissionen gøre en aktiv indsats for at få ændret OIE-reglerne vedrørende handelsrestriktioner i forbindelse med vaccinationer.
Ændring 30
Betragtning 22
(22)  Påvisning af aviær influenza i en karantænefacilitet eller et karantænecenter i forbindelse med import, jf. Kommissionens beslutning 2000/666/EF af 16. oktober 2000 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ, samt karantænebetingelser, bør indberettes til Kommissionen. Anmeldelse som fastsat i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet i tilfælde af udbrud i medlemsstaterne ville til gengæld ikke være hensigtsmæssig.
(22)  Påvisning af aviær influenza i en karantænefacilitet eller et karantænecenter i forbindelse med import, jf. Kommissionens beslutning 2000/666/EF af 16. oktober 2000 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ, samt karantænebetingelser, bør indberettes til Kommissionen. Medlemsstaterne bør styrke deres kontrol med både lovlig og ulovlig indførsel af vilde fugle for at begrænse risikoen for, at aviær influenza spredes gennem indførsel af vilde fugle. Anmeldelse som fastsat i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet ville i tilfælde af udbrud i medlemsstaterne til gengæld ikke være hensigtsmæssig.
Ændring 31
Betragtning 23
(23)  Rengøring og desinfektion bør være en integrerende del af Fællesskabets politik til bekæmpelse af aviær influenza. Desinfektionsmidler bør anvendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.
(23)  Rengøring og desinfektion bør være en af de integrerende dele af Fællesskabets politik til bekæmpelse af aviær influenza. Desinfektionsmidler bør anvendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.
Ændring 32
Betragtning 29
(29)  Dette direktiv indeholder de minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal gennemføres i tilfælde af udbrud af aviær influenza hos fjerkræ og andre fugle. Det står dog medlemsstaterne frit at træffe mere vidtgående administrative og sundhedsmæssige foranstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv. Det fastsættes ligeledes i direktivet, at medlemsstaternes myndigheder kan iværksætte foranstaltninger, som står i forhold til de sundhedsrisici, der gør sig gældende i forskellige sygdomssituationer.
(29)  Dette direktiv indeholder de minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal gennemføres i tilfælde af udbrud af aviær influenza hos fjerkræ og andre fugle. Det står dog medlemsstaterne frit at træffe mere vidtgående administrative og sundhedsmæssige foranstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv. Det fastsættes ligeledes i direktivet, at medlemsstaternes myndigheder bør iværksætte foranstaltninger, som står i forhold til de sundhedsrisici, der gør sig gældende i forskellige sygdomssituationer.
Ændring 33
Betragtning 30
(30)  Med henblik på opfyldelsen af den grundlæggende målsætning at sikre udviklingen af fjerkræsektoren og bidrage til beskyttelsen af dyresundheden er det nødvendigt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at fastsætte bestemmelser om særlige foranstaltninger og minimumsforanstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af aviær influenza. I overensstemmelse med traktatens artikel 5 går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(30)  Med henblik på opfyldelsen af den grundlæggende målsætning at bidrage til beskyttelsen af folkesundheden og dyresundheden og sikre udviklingen af fjerkræsektoren er det nødvendigt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at fastsætte bestemmelser om særlige foranstaltninger og minimumsforanstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af aviær influenza. I overensstemmelse med traktatens artikel 5 går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 34
Betragtning 32 a (ny)
(32a) Kommissionen og medlemsstaterne har pligt til at underrette offentligheden om dyresygdomsmæssige og epidemiologiske trusler gennem alle til rådighed stående medier.
Ændring 35
Artikel 3, nr. 7, litra b a) (nyt)
ba) til videnskabelige formål eller formål, der vedrører bevarelse af truede arter eller officielt registrerede sjældne fjerkræarter eller andre fuglearter, herunder til cirkus, zoologiske haver eller dyreparker.
Ændring 36
Artikel 3, nr. 15, litra b)
b) hos hvilket/hvilke der ved et eller flere efterfølgende udbrud af aviær influenza er konstateret kliniske tegn, post mortem-læsioner eller reaktioner på laboratorieundersøgelser udført på laboratorier godkendt i henhold til artikel 51, stk. 3, første afsnit (herefter "godkendte laboratorier"), som i henhold til diagnosticeringsmanualen kan tilskrives aviær influenza.
b) hos hvilket/hvilke der ved et eller flere efterfølgende udbrud af aviær influenza er konstateret enten kliniske tegn, post mortem-læsioner eller reaktioner på laboratorieundersøgelser udført på laboratorier godkendt i henhold til artikel 51, stk. 3, første afsnit (herefter "godkendte laboratorier"), som i henhold til diagnosticeringsmanualen kan tilskrives aviær influenza
Ændring 37
Artikel 3, nr. 30
30. "udbrud": en bedrift, hvor den kompetente myndighed har bekræftet forekomst af aviær influenza
30. "udbrud": en bedrift med fjerkræ og andre fugle, hvor den kompetente myndighed har bekræftet forekomst af aviær influenza
Ændring 38
Artikel 3, nr. 35
35. "kroppe": fjerkræ eller andre fugle, der er selvdøde eller er blevet aflivet.
35. "kroppe": fjerkræ eller andre fugle, der er selvdøde eller er blevet aflivet som følge af mistanke om eller bekræftet forekomst af aviær influenza.
Ændring 125
Artikel 3, nr. 35 a (nyt)
35a. "relevante biosikkerhedsforanstaltninger": foranstaltninger, der er udformet med henblik på at begrænse risikoen for spredning af smitsomme agenser
Ændring 39
Artikel 4, stk. 1, litra a
a) påvise infektioner med aviær influenza-virus af subtype H5 og H7 hos forskellige fjerkræarter
a) påvise infektioner med aviær influenza-virus af subtype H5 og H7 hos forskellige arter af fjerkræ og pattedyr
Ændring 40
Artikel 4, stk. 1, litra a a (nyt)
(aa) de kompetente myndigheder kontrollerer og foretager stikprøvescreening
Ændring 41
Artikel 4, stk 3 a (nyt)
3a. Kommissionen stiller information om gennemførelsen af de årlige overvågningsprogrammer til rådighed for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Ændring 42
Artikel 5, stk. 1
1.  Medlemsstaterne påser, at ethvert tilfælde af infektion hos fjerkræ eller andre fugle eller mistanke om infektion hos fjerkræ eller andre fugle omgående indberettes til den kompetente myndighed.
Medlemsstaterne påser, at ethvert tilfælde af infektion hos fjerkræ eller andre fugle eller mistanke om infektion hos fjerkræ eller andre fugle omgående indberettes til den kompetente myndighed, uanset art eller sygdomsvirkning af det virus, der er årsagen.
Ændring 43
Artikel 5, stk 2 a (nyt)
2a. Kommissionen stiller sammenfattende data om de fremlæggelser af rapporter og anmeldelser, der omtales i bilag II, til rådighed for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Ændring 44
Artikel 6, stk. 4
4.  Viser den epidemiologiske undersøgelse, at aviær influenza kan være blevet spredt fra eller til andre medlemsstater, informeres Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater omgående om resultaterne af den gennemførte undersøgelse.
4.  Viser den epidemiologiske undersøgelse, at aviær influenza kan være blevet spredt fra eller til andre medlemsstater, informeres Kommissionen, de øvrige berørte medlemsstater og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme omgående om resultaterne af den gennemførte undersøgelse.
Ændring 45
Artikel 7, stk. 2, litra b)
b)  Der udarbejdes en liste opdelt efter de relevante kategorier over det omtrentlige antal fjerkræ og andre fugle samt alle husdyr af pattedyrklassen, der allerede er syge eller døde eller potentielt vil blive inficeret på bedriften; denne liste ajourføres dagligt, så længe mistanken om udbrud foreligger, i overensstemmelse med antallet af æg, der udklækkes, og dyr, der dør, og forevises efter anmodning for den kompetente myndighed.
b)  Der udarbejdes en liste opdelt efter de relevante kategorier over det omtrentlige antal fjerkræ og andre fugle samt alle husdyr af pattedyrklassen, der allerede er syge eller døde eller potentielt vil blive inficeret på bedriften; denne liste ajourføres dagligt, så længe mistanken om udbrud foreligger, i overensstemmelse med antallet af æg, der udklækkes, fødsler og dyr, der dør, og forevises efter anmodning for den kompetente myndighed.
Ændring 46
Artikel 7, stk. 2, litra f)
f)  Flytning af æg fra bedriften forbydes bortset fra flytning af æg, herunder rugeæg, der efter tilladelse fra den kompetente myndighed sendes direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel IX i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004; sådanne tilladelser gives af den kompetente myndighed på de betingelser, der er fastsat i bilag III til dette direktiv.
f)  Flytning af æg fra bedriften forbydes.
Ændring 47
Artikel 10, stk. 2, afsnit 1
2.  Der kan indføres midlertidige restriktioner for flytninger af fjerkræ, andre fugle og æg samt flytning af køretøjer med tilknytning til fjerkræsektoren i et større område eller i hele medlemsstaten.
2.  Der kan indføres midlertidige restriktioner for flytninger af fjerkræ, andre fugle og æg samt flytning af køretøjer med tilknytning til fjerkræsektoren i et større område eller i hele medlemsstaten, indtil resultaterne af den epidemiologiske undersøgelse er udført og alle laboratorieresultater foreligger.
Ændring 48
Artikel 10, stk. 3, afsnit 2
Hvis forholdene tillader det, kan anvendelsen af disse foranstaltninger dog begrænses til kun at omfatte det fjerkræ, der mistænkes for at være inficeret, og dettes respektive produktionsenheder.
udgår
Ændring 49
Artikel 11, stk. 2, afsnit 1
2)  Alt fjerkræ og alle andre fugle af de arter, hos hvilke forekomsten af HPAI er blevet bekræftet på bedriften, aflives omgående under offentligt tilsyn. Aflivningen skal foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for spredning af aviær influenza, navnlig under transport og aflivning, og i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/119/EF.
2)  Alt fjerkræ og alle andre fugle på den bedrift, hvor forekomsten af HPAI er blevet bekræftet, aflives omgående under offentligt tilsyn. Aflivningen skal foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for spredning af aviær influenza, navnlig under transport og aflivning, og i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/119/EF.
Ændring 50
Artikel 11, stk. 5, afsnit 2
Den kompetente myndighed kan dog give tilladelse til, at konsumæg sendes direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004. Sådanne tilladelser gives af den kompetente myndighed på de betingelser, der er fastsat i bilag III til dette direktiv.
udgår
Ændring 51
Artikel 13, stk. 2, litra b)
b) underkastes yderligere overvågning og test i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, indtil laboratorieundersøgelserne viser, at det/de ikke længere udgør en væsentlig risiko for yderligere spredning af HPAI, og
b) underkastes yderligere overvågning og test i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen og må ikke flyttes fra bedriften, før laboratorieundersøgelserne viser, at det/de ikke længere udgør en væsentlig risiko for yderligere spredning af HPAI, og
Ændring 52
Artikel 16, stk 1 a (nyt)
1a. Straks efter et udbrud af HPAI i en fjerkræbedrift, der ikke er en erhvervsdrivende bedrift, fastsætter den kompetente myndighed en beskyttelseszone og en overvågningszone på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til som et minimum kriterierne i bilag V.
Ændring 53
Artikel 16, stk. 2, litra c)
c) andre bedrifters beliggenhed og nærhed
c) andre bedrifters beliggenhed, nærhed og antal, samt deres fjerkrætæthed
Ændring 54
Artikel 16, stk. 2, litra e)
e) de faciliteter og det personale, der er til rådighed til at kontrollere eventuelle flytninger af fjerkræ og andre fugle, kroppe, gødning og ny eller brugt strøelse inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, navnlig hvis det fjerkræ eller de andre fugle, der skal aflives og bortskaffes, skal flyttes fra oprindelsesbedriften.
udgår
Ændring 55
Artikel 16, stk 2 a (nyt)
2a. Såfremt et udbrud af HPAI er begrænset til en ikke-erhvervsdrivende bedrift/bedrift med selskabsdyr, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller til et indhegnet område, hvor der holdes andre fugle til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af andre fugle, der ikke indeholder fjerkræ, kan den kompetente myndighed på grundlag af en veterinær risikovurdering i fornødent omfang give dispensation fra bestemmelserne i afsnit 3 til 5 om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner og de foranstaltninger, der skal gælde heri, forudsat at sådanne dispensationer ikke bringer sygdomsbekæmpelsen i fare.
Ændring 56
Artikel 16, stk. 3
3.  Den kompetente myndighed kan, under hensyntagen til de i stk. 2 omhandlede faktorer, oprette supplerende spærrezoner omkring eller op til beskyttelses- og overvågningszoner.
3.  Hvor den kompetente myndighed har bevis for, at risikoen for spredning af HPAI ikke kan begrænses til beskyttelses- eller overvågningszonerne, kan den under hensyntagen til de i stk. 2 omhandlede faktorer, oprette supplerende spærrezoner omkring eller op til beskyttelses- og overvågningszoner.
Ændring 57
Artikel 16, stk. 4
4.  Hvis en beskyttelseszone, en overvågningszone eller en supplerende spærrezone dækker områder i flere medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder om at oprette zonen.
4.  Hvis en beskyttelseszone, en overvågningszone eller en supplerende spærrezone dækker områder i flere medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder om at oprette zonen. Dette gælder også for lande, der er direkte naboer til EU.
Ændring 58
Artikel 19, litra h)
h)  Ejeren fører bog over alle personers besøg på bedriften for at lette sygdomsovervågning og -bekæmpelse, og oplysningerne forevises efter anmodning fra den kompetente myndighed.
h)  Ejeren fører bog over alle personers besøg på bedriften eller i klart afgrænsede områder i ikke-erhvervsdrivende bedrifter med indespærrede fugle, f.eks. zoologiske haver og dyreparker, for at lette sygdomsovervågning og -bekæmpelse, og oplysningerne forevises efter anmodning fra den kompetente myndighed.
Ændring 59
Artikel 23, indledning
Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af fjerkræ til omgående slagtning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed efter samtykke fra ejeren og det udpegede slagteri give tilladelse til direkte transport af fjerkræ til omgående slagtning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 60
Artikel 24, stk. 1, indledning
1.  Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af daggamle kyllinger til en bedrift eller en stald på en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, i samme medlemsstat, om muligt uden for beskyttelses- og overvågningszonerne, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
1.  Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af daggamle kyllinger til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, om muligt uden for beskyttelses- og overvågningszonerne, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 61
Artikel 25, indledning
Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af æglægningsklart fjerkræ til en bedrift eller en stald på en bedrift, der ligger i beskyttelses- eller overvågningszonen, og hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed give tilladelse til direkte transport af æglægningsklart fjerkræ til en bedrift eller en stald på en bedrift, der ligger i beskyttelses- eller overvågningszonen, eller efter en risikovurdering til en bedrift uden for disse zoner, og hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, forudsat at følgende betingelser er opfyldt
Ændring 62
Artikel 26, stk 2 a (nyt)
2a. Som en undtagelse fra artikel 22 kan den kompetente myndighed dog give tilladelse til, at æg, herunder rugeæg, transporteres direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel IX i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004;
Ændring 63
Artikel 30, litra c), indledning
c)  Flytning af fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt ruge- og konsumæg til bedrifter, slagterier eller pakkerier, der ligger uden for overvågningszonen, forbydes; den kompetente myndighed kan dog give tilladelse til direkte transport af:
c)  Flytning af fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt ruge- og konsumæg til bedrifter, slagterier , pakkerier eller behandlingsanlæg, der ligger inden for eller uden for overvågningszonen, er forbudt; den kompetente myndighed kan dog give tilladelse til direkte transport af:
Ændring 64
Artikel 30, litra c), nr. ii)
ii) æglægningsklart fjerkræ til en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, i samme medlemsstat; denne bedrift sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet
ii) æglægningsklart fjerkræ til en bedrift i samme medlemsstat, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, denne bedrift sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet
Ændring 65
Artikel 30, litra c), nr. iii), led 1
- som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, i samme medlemsstat, forudsat at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger og bedriften sættes under offentlig overvågning efter transporten, eller
- som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, forudsat at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger og bedriften sættes under offentlig overvågning efter transporten, eller
Ændring 66
Artikel 30, litra c), nr. v a) (nyt)
va) æg, herunder rugeæg, transporteres direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel IX i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004;
Ændring 67
Artikel 38, litra a)
a)  Fjerkræ og andre fugle må ikke komme ind på slagteriet, på grænsekontrolstedet eller i transportmidlet, før mindst 24 timer efter at den i litra b) omhandlede rengøring og desinfektion er afsluttet i overensstemmelse med artikel 49; for grænsekontrolsteder kan forbuddet udvides til også at omfatte andre dyr.
a)  Fjerkræ og andre fugle må ikke komme ind på slagteriet eller i transportmidlet, før mindst 24 timer efter at den i litra b) omhandlede rengøring og desinfektion er afsluttet i overensstemmelse med artikel 49; for grænsekontrolsteder gælder et tilsvarende forbud, i en periode på 48 timer, der kan udvides til også at omfatte andre dyr.
Ændring 68
Artikel 38, litra b)
b)  Bygninger, udstyr og køretøjer rengøres og desinficeres under embedsdyrlægens tilsyn i henhold til artikel 49.
b)  Bygninger, udstyr og køretøjer rengøres og desinficeres under embedsdyrlægens tilsyn og efterfølges af udstedelse af en sundhedsgarantiattest i henhold til artikel 49.
Ændring 119
Artikel 39, stk. 1
1.  Uden at det berører foranstaltningerne i artikel 7, stk. 2, litra a), b), c), e), g) og h), påser den kompetente myndighed i tilfælde af udbrud af LPAI, at de i stk. 2-6 i nærværende artikel fastsatte foranstaltninger træffes på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til som et minimum kriterierne i bilag V.
1.  Uden at det berører foranstaltningerne i artikel 7, stk. 2, litra a), b), c), e), g) og h), påser den kompetente myndighed i tilfælde af udbrud af LPAI, at de i stk. 2-6 i nærværende artikel fastsatte foranstaltninger træffes.
Ændring 120
Artikel 39, stk. 2
2.  Den kompetente myndighed påser, at bedriften tømmes for alt fjerkræ og af alle andre fugle af arter, hos hvilke der er bekræftet forekomst af LPAI, under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenza.
2.  Den kompetente myndighed påser, at alt fjerkræ og alle andre fugle af arter, hos hvilke der er bekræftet forekomst af LPAI, aflives under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenza.
Tømningen kan udvides til andre fugle på bedriften på grundlag af den risiko, disse måtte udgøre med hensyn til yderligere spredning af aviær influenza, og til andre bedrifter, der på grundlag af den epidemiologiske undersøgelse betragtes som kontaktbedrifter.
Aflivningen udvides til andre fugle på bedriften og til andre bedrifter, der betragtes som kontaktbedrifter, på grundlag af den risiko, disse måtte udgøre med hensyn til yderligere spredning af aviær influenza.
Fjerkræ og andre fugle må ikke komme ind på eller forlade bedriften inden tømningen uden den kompetente myndigheds tilladelse.
Fjerkræ og andre fugle må ikke komme ind på eller forlade bedriften inden aflivningen uden den kompetente myndigheds tilladelse.
Ændring 122
Artikel 39, stk. 5, litra c
c)  Konsumæg, som allerede fandtes eller blev lagt på bedriften inden den i stk. 2 omhandlede tømning, transporteres til et udpeget pakkeri, behandles eller bortskaffes.
c)  Konsumæg, som allerede fandtes eller blev lagt på bedriften inden den i stk. 2 omhandlede aflivning, bortskaffes.
Ændring 124
Artikel 39, stk. 6
6.  Den kompetente myndighed kan træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af LPAI og kan således blandt andet foreskrive, hvor æggene skal sendes hen, og hvilken behandling de skal underkastes, samt hvilken behandling det fremstillede kød skal underkastes, idet den i stk. 3, litra b), omhandlede procedure dog skal følges.
udgår
Ændring 69
Artikel 43
Umiddelbart efter et udbrud af LPAI opretter den kompetente myndighed en spærrezone med en radius på mindst tre kilometer omkring bedriften.
Umiddelbart efter et udbrud af LPAI opretter den kompetente myndighed en spærrezone med en radius på mindst tre kilometer omkring bedriften eller træffer andre passende forholdsregler på grundlag af en risikovurdering.
Ændring 70
Artikel 44, stk. 1, litra d), nr. ii)
ii) æglægningsklart fjerkræ til en bedrift i samme medlemsstat, som er under offentlig overvågning, og hvor der ikke forefindes andet fjerkræ; denne bedrift sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet
ii) æglægningsklart fjerkræ til en bedrift i samme medlemsstat, som er under offentlig overvågning, og hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, denne bedrift sættes under offentlig overvågning, når det æglægningsklare fjerkræ er ankommet
Ændring 71
Artikel 44, stk. 1, litra d), nr. iii), led 1
- som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, i samme medlemsstat, forudsat at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger og bedriften sættes under offentlig overvågning efter transporten, eller
- som transporteres til en bedrift eller en stald på en bedrift i samme medlemsstat, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, medmindre den kompetente myndighed udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, forudsat at der træffes passende biosikkerhedsforanstaltninger og bedriften sættes under offentlig overvågning efter transporten, eller
Ændring 72
Artikel 44, stk. 1, litra d), nr. v a) (nyt)
va) æg, herunder rugeæg, der transporteres direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og håndteres og behandles i overensstemmelse med kapitel IX i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004;
Ændring 73
Artikel 46, stk 1 a (nyt)
1a. I tilfælde af bekræftet forekomst af LPAI på en enkelt bedrift kan den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering fravige nogle af eller alle de i artikel 43 og 44 fastsatte foranstaltninger.
Ændring 74
Kapitel V a (nyt) (efter artikel 46)
Kapitel Va
Foranstaltninger, der træffes i tilfælde af serologisk påvisning af LPAI eller HPAI, der ikke kan bekræftes gennem isolation af virus eller polymerase-kædereaktionstest (PCR)
Artikel 46a
Foranstaltninger, truffet på grundlag af risikovurdering
Uden at det berører foranstaltningerne i artikel 7, stk. 2, litra a), b), c), e), g) og h), sikrer den kompetente myndighed i tilfælde af serologisk påvisning af LPAI eller HPAI, som ikke kan bekræftes ved isolation af virus eller PCR-test, at de nødvendige foranstaltninger træffes på grundlag af en risikovurdering. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen herom.
Ændring 75
Artikel 47, stk. 2 a (nyt)
(2a) I denne forbindelse skal der på forhånd udarbejdes nødplaner for tilfælde af smitning af mennesker. Disse nødplaner har til formål:
- at sikre den nødvendige samordning mellem medlemsstaterne
- at undgå panik i befolkningerne
- at bekæmpe de ulovlige transaktioner, der kan forekomme, hvis der faktisk opstår alvorlige risici
- at fastslå, hvilke områder der primært skal isoleres
- at identificere de befolkningsgrupper, der primært skal vaccineres
- at sikre en ligelig fordeling til alle af produkter til epidemibekæmpelse.
Ændring 76
Artikel 47, stk 2 b (nyt)
2b. I tilfælde af udbrud af en influenzapandemi i EU eller i nabolande skal Kommissionen inden for 24 timer kunne træffe kriseforanstaltninger som karantæne- og desinfektionsforanstaltninger i lufthavne i forbindelse med fly fra bestemte regioner samt rejsebegrænsninger.
Ændring 77
Artikel 47, stk 2 c (nyt)
2c. Kommissionen skal træffe foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelige antivirale midler og vacciner til rådighed for dem, der udsættes for virusset i tilfælde af et udbrud i en eller flere medlemsstater.
Ændring 78
Artikel 47, stk. 2 d (nyt)
2d. Medlemsstaterne og Kommissionen sørger i tilfælde af en pandemi for, at de til rådighed stående antivirale midler og vacciner fordeles effektivt blandt medlemsstaterne og EUs nabolande.
Ændring 79
Artikel 47, stk. 3 a (nyt)
3a. Medlemsstaterne sikrer:
- at der forefindes et effektivt system for risikokommunikation til landbrugere, arbejdstagere i fjerkræsektoren og offentligheden, baseret på en harmoniseret strategi og handlingsplan for dyre- og folkesundhedsmyndighederne på lokalt, nationalt og EU-plan
- at personer, der deltager i nedslagning af fjerkræ, er iført beskyttelsesbeklædning og tager antivirale lægemidler som en sikkerhedsforanstaltning; der bør tilskyndes til vaccination mod almindelig sæsonbestemt influenza med henblik på at mindske risikoen for, at denne højrisikogruppe smittes med aviær og human virus på en gang og derved giver de pågældende vira lejlighed til at udveksle gener og skabe pandemiske virusstammer.
Ændring 80
Artikel 47, stk 3 b (nyt)
3b. Medlemsstaterne sikrer:
- at der forefindes et nødlager af antivirale lægemidler, således at alle personer, der er mest udsatte for eksponering i EU, hurtigt kan sikres en profylaktisk beskyttelse i tilfælde af en pandemi
- at der er tilstrækkelig vaccineproduktionskapacitet, således at alle personer, der er mest udsatte for eksponering i tilfælde af en pandemi, kan vaccineres forebyggende mod den pågældende virusstamme, om nødvendigt ved at forøge omfanget af vaccinationen mod den sæsonbetingede menneskelige influenza.
Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om størrelsen af deres nødlagre af antivirale lægemidler og om deres vaccineproduktionskapacitet med henblik på at bistå Kommissionen med udarbejdelse af EF-dækkende planer for hurtig distribution af antivirale lægemidler mellem medlemsstaterne i tilfælde af en pandemi. Størrelsen af nødlagrene af antivirale lægemidler og den krævede vaccineproduktionskapacitet beregnes på grundlag af pålidelige epidemiologiske modeller.
Ændring 81
Artikel 47, stk 3 c (nyt)
3c. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 65, stk. 3, fællesskabsdækkende indsatsplaner for distribution af vacciner og antivirale lægemidler mellem medlemsstaterne i tilfælde af en pandemi. Disse planer skal være baseret på størrelsen og beliggenheden af lagrene af antivirale lægemidler og på de enkelte medlemsstaters vaccineproduktionskapacitet. Planerne skal sikre, at de EU-borgere, som er mest udsatte for at blive inficeret med aviær influenza, tildeles såvel vaccine som antivirale lægemidler. Planerne skal offentliggøres senest et år efter dette direktivs vedtagelse.
Ændring 82
Artikel 47, stk 4 a (nyt)
4a. Medlemsstaterne sikrer kommunikation og samordning med Kommissionen og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i forbindelse med indsats- og beredskabsplaner med henblik på at bekæmpe en eventuel influenzapandemi, jf. proceduren i artikel 65, stk. 3.
Ændring 83
Artikel 49, litra b a) (nyt)
ba)  Efter at rengøring, desinfektion og behandling er afsluttet, udstedes der en attest, der garanterer, at de sundhedsmæssige forskrifter er opfyldt, således at de normale aktiviteter for området, køretøjerne og grænsekontrollen kan genoptages.
Ændring 84
Artikel 50, stk. 5
5)  Genindsættelse af fjerkræ på kontaktbedrifter skal ske i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
5)  Genindsættelse af fjerkræ på kontaktbedrifter skal ske i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser og baseret på en risikovurdering.
Ændring 85
Artikel 51, stk. 1, afsnit 2
Manualen vedtages efter proceduren i artikel 65, stk. 2, senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse. Eventuelle senere ændringer i manualen vedtages efter samme procedure.
Manualen vedtages efter proceduren i artikel 65, stk. 2, senest tre måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse. Eventuelle senere ændringer i manualen vedtages efter samme procedure.
Ændring 86
Artikel 52, stk 3 a (nyt)
3a. Kommissionen sikrer kommunikation og samarbejde med EF-referencelaboratoriet og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Ændring 87
Artikel 53, stk. 1, litra a
a) vaccination mod aviær influenza er forbudt på deres område, jf. dog afsnit 2 og 3
a) vaccination mod aviær influenza er forbudt på deres område, jf. dog afsnit 2 og 3, medmindre FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) forventer en international trussel i form af aviær influenza, eller hvis en medlemsstat agter at indføre yderligere foranstaltninger for fjerkræ
Ændring 88
Artikel 54, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
I tilfælde af bekræftet forekomst af sygdommen i et naboland, som medfører en væsentlig risiko for, at sygdommen spredes til EU, kan medlemsstaterne indføre nødvaccination af fjerkræ og andre fugle i overensstemmelse med dette afsnit.
Ændring 89
Artikel 57, stk. 2, litra b)
b) det geografiske område, hvori der skal gennemføres forebyggende vaccination, og antallet af bedrifter i området
b) det geografiske område eller den risikogruppe, hvori der skal gennemføres forebyggende vaccination, og antallet af bedrifter i området
Ændring 90
Artikel 57, stk. 2, nr. i)
i) laboratorieundersøgelser, som skal gennemføres for de bedrifter, der skal gennemføres forebyggende vaccination på, og for andre bedrifter i vaccinationsområdet for at overvåge den epidemiologiske situation, effektiviteten af nødvaccinationskampagnen og kontrollen med flytninger af vaccineret fjerkræ og andre vaccinerede fugle.
i) laboratorieundersøgelser, som skal gennemføres for de bedrifter, der skal gennemføres forebyggende vaccination på, og for andre bedrifter i vaccinationsområdet for at overvåge den epidemiologiske situation, effektiviteten af nødvaccinationskampagnen og kontrollen med flytninger af vaccineret fjerkræ og andre vaccinerede fugle. Om nødvendigt kan planen henvise til bestemmelser om analyser på bedrifter som led i et nationalt overvågningsprogram for aviær influenza.
Ændring 91
Artikel 57, stk 3 a (nyt)
3a. Medlemsstater med fugle af høj bevaringsmæssig, genetisk eller videnskabelig værdi kan indkøbe og anvende forebyggende vaccine med tilladelse fra udvalget og uden godkendelse fra Kommissionen.
Ændring 92
Artikel 57 a (ny)
Artikel 57a
Differentieret forebyggende vaccination
Medlemsstaterne indfører i overensstemmelse med artikel 57, specifikke forebyggende vaccinationsplaner for fugle i zoologiske haver og officielt registrerede sjældne fjerkræarter og andre fuglearter med det formål at hindre unødvendig tilintetgørelse af sådanne dyr. Sådanne vaccinerede dyr kan underkastes specifikke restriktioner for flytning.
Ændring 93
Artikel 58, stk. 2, afsnit 2
Godkendelsen af planen for forebyggende vaccination kan gøres betinget af foranstaltninger, der begrænser flytningen af fjerkræ eller andre fugle og produkter heraf. Sådanne foranstaltninger kan omfatte restriktioner for bestemte fjerkræsegmenter/segmenter af andre fugle og oprettelse af spærrezoner.
Godkendelsen af planen for forebyggende vaccination kan gøres betinget af foranstaltninger, der begrænser flytningen af fjerkræ eller andre fugle. Sådanne foranstaltninger kan omfatte restriktioner for bestemte fjerkræsegmenter/segmenter af andre fugle og oprettelse af spærrezoner.
Ændring 94
Artikel 58, stk 2 a (nyt)
2a. Kommissionen tillader medlemsstaterne at anvende forebyggende vaccination for risikogrupper og -områder, hvis der opstår en truende international situation, som et alternativ til et generelt krav om at holde fugle inden døre, uden at dette fører til begrænsninger i samhandelen i Fællesskabet.
Ændring 95
Artikel 58 a (ny)
Artikel 58a
Forbud mod reklamering for og mærkning af kød med hensyn til de pågældende dyrs vaccination mod aviær influenza
Supermarkeder og andre virksomheder må ikke reklamere for og/eller mærke kød med hensyn til de dyrs vaccination mod aviær influenza, hvorfra kødet stammer.
Ændring 96
Artikel 59, stk. 1
1.  Der kan oprettes en EF-vaccinebank efter proceduren i artikel 65, stk. 2.
1.  Der oprettes en EF-vaccinebank efter proceduren i artikel 65, stk. 2.
Ændring 97
Artikel 59, stk. 2 a (nyt)
2a. Den Europæiske Union yder praktisk og finansiel støtte til udvikling af vacciner. Den sikrer også hurtig og uhindret eksport af vaccine fra producentlande til ikke-producentlande i Den Europæiske Union.
Ændring 98
Artikel 59, stk. 3, afsnit 1
3.  Kommissionen kan, såfremt det er i Fællesskabets interesse, levere vacciner til tredjelande.
3.  Kommissionen kan, såfremt det er i Fællesskabets interesse, levere vacciner til tredjelande og skal blandt sine ansvarsområder have til opgave med alle til rådighed stående midler og, hvor dette er muligt, i samarbejde med internationale organisationer, at yde bistand til tredjelande, som ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at effektivt at bekæmpe et udbrud af aviær influenza.
Ændring 99
Artikel 63, stk. 1
1.  Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan i overensstemmelse med bilag X med angivelse af, hvilke nationale foranstaltninger der skal iværksættes i tilfælde af et udbrud, og forelægger planen for Kommissionen til godkendelse.
1.  Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan i overensstemmelse med bilag X med angivelse af, hvilke nationale foranstaltninger der skal iværksættes i tilfælde af et udbrud, og forelægger planen for Kommissionen til godkendelse. Planerne skal tage hensyn til det nationale indsats- og beredskabsplaner for pandemisk influenza
Ændring 100
Artikel 63, stk. 4 a (nyt)
4a. Der opstilles en handlingsplan specifikt for de europæiske organer i tilfælde af, at rejsebegrænsninger forhindrer internationale møder som f.eks. møder i Rådet og Parlamentet.
Ændring 101
Artikel 63, stk. 5
5.  Ud over de i stk. 1-4 fastsatte foranstaltninger kan der efter proceduren i artikel 65, stk. 2, vedtages yderligere bestemmelser for at sikre hurtig og effektiv udryddelse af aviær influenza, herunder bestemmelser om oprettelse af centre for sygdomsbekæmpelse, nedsættelse af ekspertgrupper og gennemførelse af tidstro beredskabsøvelser.
5.  Ud over de i stk. 1-4 fastsatte foranstaltninger vedtages der efter proceduren i artikel 65, stk. 2, yderligere bestemmelser for at sikre hurtig og effektiv udryddelse af aviær influenza, herunder bestemmelser om oprettelse af centre for sygdomsbekæmpelse, nedsættelse af ekspertgrupper og gennemførelse af tidstro beredskabsøvelser. Medlemsstaterne opdaterer deres beredskabsplaner i overensstemmelse med resultaterne af de tidstro beredskabsøvelser og meddeler Kommissionen disse opdateringer.
Ændring 102
Artikel 63, stk 5 a (nyt)
5a. I tilgift til beredskabsplanerne udarbejder medlemsstaterne effektive indsatsplaner til imødegåelse af en menneskelig pandemi, der skal omfatte regler for produktion, oplagring og distribution af antivirale lægemidler til de mest udsatte personer, samordning af arbejdet med udvikling og masseproduktion af vacciner samt bestemmelser om obligatoriske, tidstro beredskabsøvelser, herunder samarbejde om grænseoverskridende krisestyring som f.eks. systematisk virologisk screening af luftfiltre fra fly. De nationale planer skal sammen med resultaterne af tidstro simulationer og ajourføringerne af planerne som følge af disse simulationer meddeles Kommissionen og offentliggøres senest seks måneder efter dette direktivs vedtagelse.
Ændring 103
Artikel 65, stk. 2, afsnit 2
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.
Ændring 104
Artikel 67, stk. 2
Der kan, indtil dette direktiv bringes i anvendelse, vedtages yderligere overgangsbestemmelser om bekæmpelse af aviær influenza efter proceduren i artikel 65, stk. 2.
Der kan, indtil dette direktiv gennemføres, vedtages overgangsbestemmelser til direktivets bestemmelser om bekæmpelse af aviær influenza efter proceduren i artikel 65, stk. 2.
Ændring 105
Artikel 68 a (ny)
Artikel 68a
Forbindelser til OIE
Kommissionen iværksætter drøftelser i OIE om på internationalt plan at indføre foranstaltninger til bekæmpelse og overvågning af aviær influenza, der svarer til de foranstaltninger, EU indfører, samt et krav om systematisk anmeldelse af LPAI. Kommissionen forhandler ligeledes indførelse af et obligatorisk system for kontrol med vilde fugle. Kommissionen forelægger forslag herom for den internationale organisation.
Ændring 106
Bilag III
Bilaget udgår
Ændring 107
Bilag V, punkt c a) (nyt)
ca) fjerkrætæthed
Ændring 108
Bilag VI, punkt 1, litra b)
b)  Desinfektionsmidlerne og koncentrationerne heraf godkendes officielt af den kompetente myndighed for at sikre, at aviær influenza-virus tilintetgøres.
b)  Metoderne og procedurerne for desinfektion samt desinfektionsmidlerne og koncentrationerne heraf godkendes officielt af den kompetente myndighed for at sikre, at aviær influenza-virus tilintetgøres.
Ændring 109
Bilag VI, punkt 2, litra a), nr. ii)
ii)  Fjerkræ eller andre fugle, der er blevet aflivet, sprøjtes med et desinfektionsmiddel.
ii)  Fjerkræ eller andre fugle, der er blevet aflivet, sprøjtes med et desinfektionsmiddel eller desinficeres med andre metoder, der er godkendt af de kompetente myndigheder, som f.eks. kompostering.
Ændring 110
Bilag VI, punkt 2, litra a), nr. v)
v)  Væv og blod fra aflivning eller slagtning eller post mortem-undersøgelser eller alvorlig kontaminering af bygninger, gårdspladser, redskaber m.v. indsamles omhyggeligt og bortskaffes sammen med det fjerkræ/de andre fugle, der er blevet aflivet.
v)  Væv og blod fra aflivning eller post mortem-undersøgelser eller alvorlig kontaminering af bygninger, gårdspladser, redskaber m.v. indsamles omhyggeligt og bortskaffes sammen med det fjerkræ/de andre fugle, der er blevet aflivet.
Ændring 111
Bilag IX, punkt 2, litra b), nr. iii)
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald:
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald, som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
hvori der ikke har været holdt fjerkræ i mindst tre uger og
som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
Ændring 112
Bilag IX, punkt 2, litra c), nr. iii)
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke har været holdt fjerkræ i mindst tre uger, og som er blevet rengjort og desinficeret.
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald, som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
Ændring 113
Bilag IX, punkt 3, litra b), nr. ii)
ii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald:
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald, som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
hvori der ikke har været holdt fjerkræ i mindst tre uger og
som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
Ændring 114
Bilag IX, punkt 4, litra b), nr. iii)
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald:
udgår
hvori der ikke har været holdt fjerkræ i mindst tre uger og
som er blevet rengjort og desinficeret i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser.
Ændring 115
Bilag IX, punkt 4, litra c), nr. iii)
iii) anbringes i et fjerkræhus eller en stald, hvori der ikke har været holdt fjerkræ i mindst tre uger, og som er blevet rengjort og desinficeret.
udgår
Ændring 116
Bilag X, indledning
Beredskabsplaner skal som et minimum opfylde følgende kriterier:
Beredskabsplaner skal være videnskabeligt baseret og tage udgangspunkt i en risikovurdering og som et minimum opfylde følgende kriterier
Ændring 117
Bilag X, punkt 4 a (nyt)
4a. Den kompetente myndighed skal gennemføre en samfundsøkonomisk vurdering af virkningerne af beredskabsplanen for økonomien i landdistrikterne.
Ændring 118
Bilag X, punkt 13
13.  Planerne skal omfatte bestemmelser om tæt samarbejde mellem de kompetente veterinær-, sundheds- og miljømyndigheder.
13.  Planerne skal omfatte bestemmelser om tæt samarbejde mellem de kompetente veterinær-, sundheds- og miljømyndigheder, navnlig for at sikre forsvarlig risikokommunikation til landbrugere, arbejdstagere i fjerkræsektoren og offentligheden.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Udgifter på veterinærområdet *
PDF 203kWORD 71k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet (KOM(2005)0171 - C6-0196/2005 - 2005/0063(CNS))
P6_TA(2005)0456A6-0326/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0171)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0196/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Budgetudvvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0326/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
BETRAGTNING 4
(4)  På grundlag af vedtagelsen af direktiv […] bør beslutning 90/424/EØF ændres, så der også kan ydes EF-tilskud til de udryddelsesforanstaltninger, medlemsstaterne gennemfører for at bekæmpe lavpatogene aviær influenza-virusstammer, som vil kunne mutere til højpatogene stammer.
(4)  På grundlag af vedtagelsen af direktiv 2005/.../EF bør beslutning 90/424/EØF ændres, så der også kan ydes EF-tilskud til de udryddelsesforanstaltninger, medlemsstaterne gennemfører for at bekæmpe lavpatogene aviær influenza-virusstammer, som vil kunne mutere til højpatogene stammer. I betragtning af denne mutationsrisiko bør EF-tilskuddet udgøre samme andel for såvel højpatogen aviær influenza (HPAI) som lavpatogen aviær influenza (LPAI).
Ændring 2
BETRAGTNING 5 A (ny)
(5a) I lyset af de følger, som en aviær influenzaepidemi kan have for folkesundheden, bør der lægges større vægt på forebyggelse og overvågning, især gennem kortlægning af risikoområder i de enkelte lande og månedlig systematisk serologisk screening i disse områder, hvis resultater meddeles de direkte ansvarlige.
Ændring 3
BETRAGTNING 5 B (ny)
(5b) Der bør handles øjeblikkeligt med henblik på støtte til forskning i en oral vaccine, der kan bekæmpe de forskellige former for aviær influenza, og fremme af anvendelsen heraf, såfremt det bliver nødvendigt.
Ændring 4
ARTIKEL 1, NR. - 1 (nyt)
Artikel 1, stk. 2 a, b og c (nye) (beslutning 90/424/EØF)
-1)  I artikel 1 indsættes følgende tre stykker efter stk. 2:
Kommissionen undersøger mulighederne for oprettelse af en europæisk dyresundhedsfond, da budgetbevillingerne sandsynligvis vil være utilstrækkelige i tilfælde af en ny epidemi. Denne fond kunne dække udgifter i forbindelse med udbrud af smitsomme dyresygdomme. Husdyrproducenter og andre berørte personer og virksomheder i Den Europæiske Union kan bidrage til denne fond.
Kommissionen udarbejder et forslag til harmonisering af fordelingen mellem landbrugssektoren og medlemsstaternes regeringer af udgifter i forbindelse med udbrud af smitsomme dyresygdomme.
Rådets forordning (EØF) nr. 2759/751, (EØF) nr. 2771/752, (EØF) nr. 2777/753, (EF) nr. 1254/19994, (EF) nr. 1255/19995 og (EF) nr. 2529/20016 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet skal bringes i overensstemmelse med Rådets beslutning 90/424/EØF som ændret.
________________
1 Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1).
2 Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49).
3 Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (EFT L 282 af 1.11.1975, s. 77).
4 Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21).
5 Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48).
6 Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3).
Ændring 5
ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA B
Artikel 3, stk. 2, led 1 (beslutning 90/424/EØF)
- "nedslagning af dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, og destruktion af dyrene og i tilfælde af aviær influenza destruktion af æggene
- "nedslagning af dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, og destruktion af dyrene og i tilfælde af aviær influenza destruktion af æggene samt værditab i tilfælde af andre anvendelser for æg og fjerkræ, som indbringer lavere indtægter end æggenes eller fjerkræets normale værdi
Ændring 6
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 1 (beslutning 90/424/EØF)
1.  Denne artikel finder anvendelse, hvis der udbryder aviær influenza på en medlemsstats område.
1.  Denne artikel finder anvendelse, hvis der udbryder aviær influenza på en medlemsstats område, og finder anvendelse på fællesskabsstøtte til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande.
Ændring 7
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 2 (beslutning 90/424/EØF)
2.  Den pågældende medlemsstat får finansielt tilskud fra Fællesskabet til udryddelse af aviær influenza, på betingelse af at de i direktiv […] fastsatte minimumsbekæmpelsesforanstaltninger er gennemført effektivt og fuldt ud i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter, og at der hurtigt er ydet passende godtgørelse til dyreejerne, hvis dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, er blevet aflivet.
2.  Den pågældende medlemsstat får finansielt tilskud fra Fællesskabet til udryddelse af aviær influenza, på betingelse af at de i direktiv 2005/.../EF fastsatte minimumsbekæmpelsesforanstaltninger er gennemført effektivt og fuldt ud i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter, og at der hurtigt er ydet passende godtgørelse til dyreejerne for aflivning af dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, destruktion af æg og værditab i tilfælde af andre anvendelser for æg og fjerkræ, som indbringer lavere indtægter end disses normale værdi. Dette betyder blandt andet, at der bør foretages en differentiering, når der ydes godtgørelse for forskellige typer æg.
Ændring 8
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 2 a (nyt) (beslutning 90/424/EØF)
2a. Medlemsstaterne modtager støtte fra Fællesskabet til udarbejdelse af et system til overvågning af og screening for sygdommen, herunder til laboratoriediagnoser og forskning i egnede vacciner, tilrettelæggelse af undersøgelser, ekspertmøder, iværksættelse af informationsforanstaltninger og udgivelse af publikationer, samt foranstaltninger med det formål at vurdere indvirkningen af trækfuglenes bevægelser på spredningen af smitsomme sygdomme i Europa og at sikre overvågning af deres trækruter.
Ændring 9
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 3, led 1 (beslutning 90/424/EØF)
- 50 %, når der er tale om højpatogen aviær influenza, og 30 %, når der er tale om lavpatogen aviær influenza, af medlemsstatens udgifter til godtgørelse til dyreejerne for aflivning og destruktion af dyr, destruktion af animalske produkter, rengøring og desinfektion af bedrifter og udstyr, destruktion af det kontaminerede foder og destruktion af kontamineret udstyr, som ikke kan desinficeres
- 50 %, når der er tale om højpatogen aviær influenza, og ligeledes 50 %, når der er tale om lavpatogen aviær influenza, af medlemsstatens udgifter til godtgørelse til dyreejerne for aflivning og destruktion af dyr, destruktion af animalske produkter, værditab i tilfælde af andre anvendelser for æg og fjerkræ, som indbringer lavere indtægter end æggenes eller fjerkræets normale værdi, rengøring og desinfektion af bedrifter og udstyr, destruktion af det kontaminerede foder og destruktion af kontamineret udstyr, som ikke kan desinficeres
Ændring 10
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 3, led 2 a (nyt) (beslutning 90/424/EØF)
- 100 % af vaccinationsudgifterne.
Ændring 11
ARTIKEL 1, NR. 2
Artikel 3 a, stk. 3 a (nyt) (beslutning 90/424/EØF)
3a. Fællesskabet støtter udvikling af aktioner med henblik på samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande,( navnlig asiatiske lande), for at sikre forebyggelse og screening i de lande, hvor den aviære influenza er opstået.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Euroen *
PDF 124kWORD 53k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen (KOM(2005)0357 - C6-0374/2005 - 2005/0145(CNS))
P6_TA(2005)0457A6-0329/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0357)(1),

-   der henviser til EF-traktaten, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0374/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0329/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
BETRAGTNING 3 A (ny)
(3a) Der bør udarbejdes en liste over deltagende medlemsstater, som kan udvides, når flere medlemsstater indfører euroen som deres nationale valuta.
Ændring 2
BETRAGTNING 5
(5)  Hvis en medlemsstat finder, at den ikke har behov for en overgangsperiode, opnår eurosedler og -mønter status som lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten på datoen for indførelse af euroen. Det skal imidlertid være muligt for den pågældende medlemsstat at indføre en udfasningsperiode på et år, i løbet af hvilken det vil være muligt fortsat at henvise til den nationale valutaenhed i nye retlige instrumenter. Dette vil give de økonomiske beslutningstagere i sådanne medlemsstater mere tid til at forberede sig på euroens indførelse og derfor lette overgangen.
(5)  Overgangsperioden kan reduceres til nul, hvis en medlemsstat finder, at den ikke har behov for en overgangsperiode. I så fald opnår eurosedler og -mønter status som lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten på datoen for indførelse af euroen. Det skal imidlertid være muligt for den pågældende medlemsstat at indføre en udfasningsperiode på et år, i løbet af hvilken det vil være muligt fortsat at henvise til den nationale valutaenhed i nye retlige instrumenter. Dette vil give de økonomiske beslutningstagere i sådanne medlemsstater mere tid til at forberede sig på euroens indførelse og derfor lette overgangen.
Ændring 3
BETRAGTNING 5 A (ny)
(5a) De medlemsstater, der i fremtiden vil tilslutte sig euroområdet, bør i god tid forberede en national plan for indførelse af eurosedler og -mønter og for inddragelse af de gamle nationale sedler og mønter. De bør også udarbejde en afbalanceret og aktiv kommunikationsstrategi rettet mod borgere, virksomheder, kunder og leverandører. Som en del af sådanne planer bør de desuden overveje at udarbejde en strategi for dobbelt angivelse af priser og beløb i euro og i den nationale valutaenhed, som kan iværksættes i god tid inden datoen for indførelse af eurosedler og -mønter og afsluttes en passende tid derefter, således at borgerne får tilstrækkelig tid til at vænne sig til de nye pengeværdier.
Ændring 4
BETRAGTNING 6
(6)  Banker skal op til bestemte maksimumsbeløb være forpligtet til gebyrfrit at veksle pengesedler og mønter denomineret i den nationale valutaenhed til eurosedler og mønter i perioden med to valutaer i omløb.
(6)  Banker skal op til bestemte maksimumsbeløb være forpligtet til gebyrfrit at veksle pengesedler og mønter denomineret i den nationale valutaenhed til eurosedler og mønter i højst tre måneder efter udløbet af perioden med to valutaer i omløb.
Ændring 5
ARTIKEL 1, NR. 1
Artikel 1, litra h (forordning (EF) nr. 974/98)
h) "overgangsperiode": det tidsrum, der begynder kl. 00.00 på datoen for indførelse af euroen og slutter kl. 00.00 på datoen for indførelse af eurosedler og –mønter
h) "overgangsperiode": det tidsrum på højst et år, som begynder kl. 00.00 på datoen for indførelse af euroen og slutter kl. 00.00 på datoen for indførelse af eurosedler og –mønter
Ændring 6
ARTIKEL 1, NR. 8, LITRA A
Artikel 15, stk. 1 og 2 (forordning (EF) nr. 974/98)
a) i stk. 1 og 2, ændres ordene "efter overgangsperiodens udløb" til "fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter"
a) i stk. 1 og 2, ændres ordene "efter overgangsperiodens udløb" til "fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter". Ordene "i de deltagende medlemsstater, der indfører euroen efter den 1. januar 2002, skal denne periode vare op til to måneder" tilføjes i stk. 1 mellem ordene "overgangsperiodens udløb" og ordene "denne frist" samt i slutningen af stk. 2.
Ændring 7
ARTIKEL 1, NR. 8, LITRA B
Artikel 15, stk. 3, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 974/98)
I den i stk. 1 nævnte periode skal banker i de deltagende medlemsstater, der indfører euroen efter den 1. januar 2002, gebyrfrit og uden begrænsninger veksle deres kunders pengesedler og mønter denomineret i national valuta til pengesedler og mønter denomineret i euro op til et eventuelt maksimumsbeløb fastsat ved national lovgivning. Bankerne kan stille krav om et forudgående varsel, hvis det beløb, der skal veksles, overskrider det loft, som banken har fastsat, og som modsvarer et sædvanligt beløb.
3.  I højst tre måneder efter udløbet af perioden med to valutaer i omløb skal banker i de deltagende medlemsstater, der indfører euroen efter den 1. januar 2002, gebyrfrit og uden begrænsninger veksle deres kunders pengesedler og mønter denomineret i national valuta til pengesedler og mønter denomineret i euro op til et eventuelt maksimumsbeløb fastsat ved national lovgivning. Bankerne kan stille krav om et forudgående varsel, hvis det beløb, der skal veksles, overskrider det loft, som banken har fastsat, og som modsvarer et sædvanligt beløb.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Det fælles merværdiafgiftssystem *
PDF 116kWORD 44k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring, for så vidt angår anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen, af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem (KOM(2005)0136 - C6-0113/2005 - 2005/0051(CNS))
P6_TA(2005)0458A6-0323/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0136)(1),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0113/2005),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0323/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
ARTIKEL 1
Artikel 12, stk. 3, litra a), afsnit 1 (direktiv 77/388/EØF)
Merværdiafgiftens normalsats fastsættes af hver enkelt medlemsstat som en procentsats af beskatningsgrundlaget og skal være ens for levering af goder og for levering af tjenesteydelser. Fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2010 må den normale procentsats ikke være lavere end 15 %.
Merværdiafgiftens normalsats fastsættes af hver enkelt medlemsstat som en procentsats af beskatningsgrundlaget og skal være ens for levering af goder og for levering af tjenesteydelser. Fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2010 må den normale procentsats ikke være lavere end 15 % og ikke højere end 25 %.
Ændring 2
ARTIKEL 3 A (ny)
Artikel 3 a
Kommissionen gennemfører en generel vurdering af de makroøkonomiske virkninger af de implicitte satser og normalsatser for merværdiafgiften og de forbundne indtægtsmæssige budgetvirkninger for medlemsstaterne frem til den 1. januar 2007.
I vurderingen tages hensyn til, at medlemsstaterne får de samme muligheder for at anvende nedsatte momssatser på varer og tjenesteydelser.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Tilbagebetaling af moms *
PDF 17kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat (KOM(2004)0728 - C6-0251/2005 - 2005/0807(CNS))
P6_TA(2005)0459A6-0324/2005

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0728)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0251/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0324/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Artikel 7, stk. 1
1.  Den medlemsstat, hvor merværdiafgiften er pålagt, meddeler inden for tre måneder efter den dato, på hvilken anmodningen er indgivet, ansøgeren sin beslutning om anmodningen om tilbagebetaling.
1.  Den medlemsstat, hvor merværdiafgiften er pålagt, meddeler inden for tre måneder efter den dato, på hvilken anmodningen er indgivet, ansøgeren sin beslutning om anmodningen om tilbagebetaling. Etableringsmedlemsstaten meddeler tilbagebetalingsmedlemsstaten, når den afgiftspligtige person indgiver sin anmodning om tilbagebetaling af merværdiafgiften til den kompetente skattemyndighed.
Ændring 2
Artikel 7, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
Perioden på tre måneder begynder fra den dato, på hvilken skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten modtager de elektroniske tilbagebetalingsoplysninger vedrørende den pågældende afgiftspligtige person, som automatisk orienteres om dette, fra skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten.
Ændring 3
Artikel 7, stk. 3, afsnit 2 a (nyt)
Fristen for overførslen af tilbagebetalingen er en uge efter udløbet af perioden for beslutningstagning på tre måneder.
Ændring 4
Artikel 7, stk. 4, afsnit 1
4, I særlige tilfælde kan en medlemsstat, hvor der er pålagt merværdiafgift, inden for tre måneder efter den dato, på hvilken anmodningen er indgivet, anmode om yderligere oplysninger. Når denne periode er udløbet, kan der ikke anmodes om yderligere oplysninger.
4.  Hvis en tilbagebetalingsmedlemsstats skattemyndighed anmoder om yderligere undersøgelser, kan perioden for fastlæggelse af, hvorvidt en afgiftspligtig person er berettiget til tilbagebetaling, forlænges. Perioden fra den dato, på hvilken anmodningen om tilbagebetaling er indgivet, og datoen for overførsel af tilbagebetalingen må dog ikke overstige fire måneder.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Europæiske reguleringsorganer
PDF 21kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens udkast til interinstitutionel aftale om rammer for europæiske reguleringsorganer
P6_TA(2005)0460B6-0634/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens udkast (KOM(2005)0059),

-   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2004 om Kommissionens meddelelse "Rammer for europæiske reguleringsorganer"(1),

-   der henviser til erklæring om artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedrørende EU-organernes pligt til loyalt samarbejde, der blev vedtaget af Nice-regeringskonferencen,

-   der henviser til udtalelse af 11. oktober 2005 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet, for så vidt angår den administrerende direktørs embedsperiode,

-   der henviser til den forespørgsel til mundtlig besvarelse, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Budgetudvalget i fællesskab har stillet til Rådet, og Rådets besvarelse på mødet den 15. november 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at de overvejelser, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 13. januar 2004, i alt væsentligt fortsat gælder, nemlig at en rationalisering og en forenkling af de hidtidige og nye organers struktur er uomgængelig ikke blot med henblik på at sikre klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed, men også ud fra udsigten til en Europæisk Union med 25 eller flere medlemsstater, og at oprettelsen af nye organer bør vurderes ud fra de strengeste kriterier bl.a. med hensyn til relevansen og rimeligheden af deres virksomhed,

B.   der henviser til, at Kommissionen med forelæggelsen af sit udkast til interinstitutionel aftale har fulgt Parlamentets opfordring til inden vedtagelsen af en rammeforordning at indgå en interinstitutionel aftale, som klart fastlægger de relevante fælles retningslinjer på dette område,

C.   der henviser til, at det i ovennævnte erklæring om artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er fastsat, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen kan indgå interinstitutionelle aftaler, hvis det som led i opfyldelsen af deres pligt til loyalt samarbejde viser sig nødvendigt at lette anvendelsen af traktatens bestemmelser,

1.   hilser Kommissionens forelæggelse af udkastet velkommen;

2.   beklager, at Rådet ikke er rede til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale på grundlag af Kommissionens udkast;

3.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en holdningsændring i Rådet;

4.   gør opmærksom på, at det ved behandlingen af fremtidige forslag om oprettelse af organer navnlig vil lægge følgende principper til grund:

   a) oprettelse af et organ finder sted ved anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. i reglen den fælles beslutningsprocedure, idet anvendelsen af proceduren i traktatens artikel 308 bør begrænses til helt særlige tilfælde, hvor de traktatbestemmelser, der vedrører den pågældende sag, ikke udgør noget tilstrækkeligt retsgrundlag,
   b) hvert forslag om oprettelse af et organ ledsages af en costbenefitanalyse og en nøjagtig konsekvensanalyse, som også dokumenterer rentabiliteten af en løsning i form af et organ sammenlignet med en løsning, hvor Kommissionens tjenestegrene selv varetager de pågældende opgaver,
   c) den saglige selvstændighed, der skal indrømmes organet i overensstemmelse med dets opgaveområde, fjerner ikke Kommissionens politiske ansvar for organets virksomhed,
   d) dette krav om politisk ansvarlighed og pålidelighed skal opfyldes som led i Kommissionens rolle ved udvælgelsen og udnævnelsen af det udøvende organ, dvs. i reglen direktøren,
   e) Parlamentet udøver en forudgående kontrol i form af høring af kandidaten eller kandidaterne til direktørposten, en efterfølgende kontrol i form af decharge for gennemførelsen af budgettet samt en løbende kontrol ved, at de pågældende fagudvalg følger agenturets virksomhed; det er udelukkende bestyrelsen, der på grundlag af en vurdering af direktørens første embedsperiode træffer afgørelse om en forlængelse af direktørens embedsperiode,
   f) Rådet udnævner repræsentanter, der er anerkendt på grund af deres sagkundskab, til tilsynsorganet, bestyrelsen, og Europa-Parlamentet kan inden deres udnævnelse invitere dem til høring, såfremt det finder det hensigtsmæssigt; antallet af disse repræsentanter står i et fornuftigt forhold til organets opgaver og betydning, idet det af hensyn til effektiviteten på lang sigt tilstræbes at gøre bestyrelsen mindre; så længe antallet af repræsentanter i bestyrelsen svarer til antallet af medlemsstater, udnævner Europa-Parlamentet fra sin side to medlemmer af bestyrelsen;
   g) der kan indgives administrativ klage til Kommissionen over handlinger udført af organet med retsvirkning over for tredjemand, og Kommissionen kan behandle en sådan klage; i den forbindelse kan Kommissionens afgørelse indbringes for Domstolen;

5.   er bekymret over den stadige stigning i antallet af decentrale organer (i øjeblikket treogtyve i forhold til fem organer i 1995), da der derved er fare for, at Kommissionens udøvende funktion udhules og opsplittes i en uoverskuelig mængde organer, der i det store hele arbejder på en mellemstatslig måde, og ønsker derfor i det mindste under tænkepausen i forbindelse med ratifikationen af forfatningen for Europa, at der ikke oprettes flere nye organer;

6.   er på baggrund af den stigende belastning, som de decentrale organer udgør for Fællesskabets budget, positiv over for, at Kommissionen ifølge udkastet skal forpligtes til at begrunde ethvert forslag om oprettelse af et organ med en vedlagt konsekvensanalyse, som ikke blot skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, men også skal indeholde en muligst fuldstændig forudgående vurdering af de omkostninger, der opstår som følge af kontrol, samordning og indvirkningen på de menneskelige ressourcer og de administrative udgifter;

7.   konstaterer, at organerne ganske vist modtager EF-tilskud, men at der ikke desto mindre af medlemsstaternes repræsentanter i deres bestyrelser træffes politiske beslutninger, der vedrører gennemførelsen af fællesskabsretten;

8.   beklager, at Kommissionen åbenbart ikke er villig til at udarbejde nogen klar oversigt over de finansielle virkninger af eksistensen og videreudviklingen af de bestående organer for den periode, hvor de næste finansielle overslag skal gælde;

9.   kræver, at der i den interinstitutionelle aftale principielt fastsættes en maksimal stigningssats for organernes administrative udgifter svarende til den sats, der kræves anvendt for Kommissionen;

10.   kræver, at den interinstitutionelle aftale efterhånden finder anvendelse på de allerede eksisterende organer i modsætning til, hvad der er foreslået i teksten til udkastet;

11.   opfordrer Udvalgsformandskonferencen til at gøre status over samarbejdet mellem de stående udvalg, der er tildelt beføjelser med hensyn til organer, nemlig Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, omkring overvågningen af organernes virksomhed og ajourføre de "retningslinjer", der vedtoges i juli 1998;

12.   opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til at følge den videre udvikling i forbindelse med Kommissionens udkast og om nødvendigt på ny at forelægge sagen for Parlamentet;

13.   opfordrer formændene og ordførerne for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Budgetudvalget til på politisk plan at etablere uformelle kontakter med repræsentanter for Rådet og Kommissionen for at undersøge udviklingen i Rådet med henblik på horisontale foranstaltninger vedrørende reguleringsorganernes fremtidige struktur;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 119.


Forberedelse af WTO-ministerkonferencen
PDF 135kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong
P6_TA(2005)0461RC-B6-0619/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets konklusioner af 18. oktober 2005 om WTO's Doha-udviklingsdagsorden,

-   der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-udviklingsrunden efter WTOs Almindelige Råds beslutning af 1. august 2004(1),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO's ministermøder, særlig beslutningerne af 25. oktober 2001(2) og 3. juli 2003(3),

-   der henviser til den beslutning, WTOs Almindelige Råd vedtog om Doha-arbejdsprogrammet den 1. august 2004,

-   der henviser til erklæringen fra WTO's ministermøde i Doha den 14. november 2001,

-   der henviser til resultaterne af den parlamentariske konference om WTO i november 2004, som Den Interparlamentariske Union og Europa-Parlamentet afholdt i fællesskab,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 36, 27 og 133,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at det multilaterale handelssystem i WTO i væsentlig grad har bidraget til økonomisk vækst, udvikling og beskæftigelse i de seneste 50 år, dog med en ulige fordeling af goderne, navnlig for mange udviklingslandes vedkommende,

B.   der henviser til, at international handel i høj grad kan være med til at fremme økonomisk udvikling og mindske fattigdom; der endvidere henviser til, at WTO-ministrene har erkendt behovet for, at alle befolkninger nyder godt af de øgede muligheder og den velfærdsfremgang, som det multilaterale handelssystem kan skabe, og til, at det har forpligtet sig til at sætte udviklingslandenes, især de mindst udviklede udviklingslandes behov og interesser i centrum for Doha-rundens arbejdsprogram; der bemærker, at øget markedsadgang, velafbalancerede regler samt målrettede, bæredygtigt finansierede programmer for teknisk bistand og kapacitetsopbygning spiller en vigtigt rolle i den forbindelse,

C.   der henviser til, at WTO's Almindelige Råd den 1. august 2004 på ny bekræftede de ministererklæringer og beslutninger, der blev vedtaget i Doha, samt alle WTO-medlemmers fulde engagement i virkeliggørelsen heraf samt i etableringen af en ramme for forhandlinger med henblik på at gennemføre Doha-arbejdsprogrammet og sikre et positivt udfald af de forhandlinger, der påbegyndtes i Doha,

D.   der henviser til, at hovedmålsætningen for Doha-udviklingsdagsordenen er økonomiske fremskridt i udviklingslandene, og at denne målsætning bør være rettesnor for alle dele af forhandlingerne med det formål at opnå reelle og bæredygtige udviklingsresultater; der henviser til, at forhandlingsresultater i form af økonomisk nettoudbytte især bør komme de mindst udviklede lande til gode, således at der kan gøres fremskridt i retning af at nå millennium-udviklingsmålene,

E.   der henviser til, at et heldigt udfald af Doha-runden vil bidrage til at forbedre beskæftigelsen, væksten og sikkerheden i Europa ved at skabe flere muligheder for EU's eksportører i en rigere og mere åben global økonomi og en mere stabil verden,

Generelt

1.   anser et heldigt udfald af Doha-runden for afgørende for, at der kan ske en styrkelse af det multilaterale handelssystem, således at fremskridtet og en harmonisk udvikling af verdensøkonomien sikres; bekræfter, at det går stærkt ind for at gøre udviklingsspørgsmålet til det centrale fokus for Doha-runden, og understreger, at forhandlingerne skal tjene målsætningerne om udryddelse af fattigdom og en mere retfærdig fordeling af globaliseringens goder; beklager de langsomme fremskridt i forhandlingerne forud for Hongkong;

2.   opfordrer Kommissionen og de øvrige handelspartnere til at respektere Doha-udviklingsdagsordenens ambitiøse program og tage fuldt hensyn til udviklingsdimensionen; er dybt foruroliget over den alvorlige og underminerende virkning, som en fiasko ville få på det multilaterale handelssystem; opfordrer derfor til et konstruktivt sjette ministermøde i Hongkong for at bane vej for en vellykket færdiggørelse af Doha-udviklingsdagsordenen i 2006;

3.   understreger, at resultatet af Doha-udviklingsdagsordenen skal være velafbalanceret og indeholde forpligtelser i hver eneste nøglesektor i Doha-runden;

4.   opfordrer alle interessenter, navnlig alle industrilande og højt udviklede lande, til at påtage sig deres ansvar i tiden op til Hongkong for at bringe runden nærmere et heldigt udfald; finder, at alle parter bør yde en indsats, som står i et rimeligt forhold til deres udviklingstrin og forhandlingskraft;

Landbrug

5.   erindrer om, at det mål, der skal nås i Hongkong med hensyn til landbrug, nødvendigvis må inkludere en rettidig udfasning af alle eksportsubsidier, herunder eksportsubsidier i form af fødevarehjælp eller gennem statshandelsforetagender og andre former for eksportstøtte, og at alle industrialiserede WTO-medlemmer må træffe udfasningsforanstaltninger parallelt med hinanden;

6.   understreger, at der ligeledes er behov for en væsentlig reduktion i antallet af handelsforvridende nationale støtteordninger og en betydelig forbedring af markedsadgangen; gentager med hensyn hertil, at det støtter reformen af den fælles landbrugspolitik;

7.   understreger, at EU-landbrugets multifunktionelle karakter bør respekteres i forbindelse med handelsforhandlingerne; støtter EU's fokus på ikke-handelsmæssige hensyn, hvormed formålet er at beskytte fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden, miljøet samt beskæftigelsen og udviklingen i landdistrikterne;

8.   kræver, at der under den igangværende runde sikres reel anerkendelse af geografiske betegnelser som en faktor med betydning for regionaludvikling og som et middel til at bevare kulturelle traditioner;

9.   insisterer på, at det er vigtigt at finde en løsning hvad angår følsomme produkter, som fuldt ud respekterer principperne for Doha-udviklingsrunden, og kræver, at der findes en effektiv løsning hvad angår bomuld; fremhæver i den forbindelse, at al eksportrelateret bomuldsstøtte i industrilandene skal være afskaffet ved udløbet af 2010-fristen, og opfordrer især USA til at følge EU's eksempel med hensyn til en reform af bomuldsmarkedet;

Markedsadgang for andre produkter end landbrugsvarer (NAMA)

10.   understreger, at WTO-forhandlingerne om NAMA må fremskyndes så snart som muligt; finder, at handelsbarrierer mellem industrilande og udviklingslande, men også mellem udviklingslandene indbyrdes, er en hindring for en bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at det er absolut nødvendigt for en yderligere progressiv Syd-Syd-markedsåbning, at de højt udviklede lande påtager sig deres del af ansvaret ved at åbne deres markeder for de mindst udviklede lande, og at problemet med præferenceerosion ligeledes bør tages op til behandling;

11.   insisterer på, at den formel, som vedtages under NAMA-forhandlingerne, fuldt ud skal afspejle det vedtagne princip om "mindre end fuld gensidighed" og det forhold, at udviklingslandene generelt har høje toldsatser for industriprodukter, og at disse giver betydelige budgetindtægter; understreger, at formlen skal yde fremspirende industrier tilstrækkelig beskyttelse, fremme industrialiseringen og den økonomiske diversificering og beskytte beskæftigelsen, især i de mindst udviklede lande;

12.   bemærker, at det er af strategisk betydning, at samtlige handelspartnere også fjerner deres ikke-afgiftsmæssige barrierer, hvor dette er berettiget, da de hæmmer adgangen til markedet og måske vil hæmme den endnu mere, når afgiftsbarriererne sænkes yderligere;

Tjenesteydelser

13.   gentager, at det er nødvendigt, at Hongkong-ministermødet skaber grundlaget for en ambitiøs aftale om handel med tjenesteydelser ved på den ene side at øge markedsadgangen for EU's tjenesteudbydere og på den anden beskytte alle WTO-medlemmers ret til i overensstemmelse med GATS-aftalen at regulere deres egen servicesektor; konstaterer, at EU har en stærk interesse i at udvide eksportmulighederne for tjenesteudbydere; finder, at der skal gøres væsentlige fremskridt på dette område, dog med undtagelse af sundheds- og uddannelsessektoren og den audiovisuelle sektor;

14.   opfordrer indtrængende de industrialiserede og nyligt industrialiserede WTO-medlemmer til at udvise samme grad af engagement som det, der kommer til udtryk i EU's reviderede tilbud fra januar 2005, og til at fremsætte hertil svarende tilbud; understreger, at man i betragtning af den hidtidige mangel på fremskridt i Doha-forhandlingerne bør undersøge mulighederene for at træffe supplerende foranstaltninger med henblik på en yderligere åbning af markedet for tjenesteydelser under behørig hensyntagen til de mindst udviklede landes interesser; kræver større gennemsigtighed i GATS-forhandlingerne;

Udviklingsspørgsmål

15.   er af den stærke overbevisning, at samhandel i kombination med bistand og gældslettelse er afgørende forudsætninger for at nå millennium-udviklingsmålene i 2015; kræver derfor, at der allerede på Hongkong-ministermødet opnås konkrete resultater med hensyn til udviklingsaspekterne i Doha-runden; mener, at anvendelsen af princippet om en særlig og differentieret behandling bør udgøre en integreret del af WTO-aftalerne;

16.   opfordrer alle industrilande til at åbne deres markeder gennem afgifts- og kvotefri adgang for alle varer fra de mindst udviklede lande, således som Den Europæiske Union allerede har gjort, navnlig ved hjælp af "alt undtagen våben"-initiativet; støtter fuldt ud tanken om en "gratis runde" for de mindst udviklede og sårbare lande og understreger, at dette ville være et vigtigt incitament for Nord-Syd-handelen;

17.   understreger, at de mindst udviklede lande aldrig vil kunne drage fordel af industrilandenes åbning af deres markeder, hvis ikke en sådan åbning ledsages af handelsrelateret teknisk bistand;

18.   kræver indførelse af en sammenhængende "bistand til handel"-facilitet (aid for trade) for udviklingslande, som vil få brug for hjælp til at opbygge den nødvendige kapacitet til at kunne drage fordel af en forbedring af markedsadgangen og handelsreglerne og sætte dem i stand til at diversificere deres produktionsbasis, erstatte toldressourcer med andre afgiftsressourcer og opfylde deres WTO-forpligtelser;

19.   kræver, at der hurtigst muligt findes en varig løsning på TRIPs- og TRIMs-området (hhv. handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder og handelsrelaterede investeringsforanstaltninger) for at sikre adgang til medicin for lande, der ikke har egen produktionskapacitet, og som kæmper med folkesundhedsproblemer;

Andre spørgsmål

20.   opfordrer Hongkong-ministermødet til også at gøre væsentlige fremskridt på en række andre punkter; understreger i denne forbindelse betydningen af at fremme samhandelen for at øge udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem landene, især udviklingslandene, og kræver, at toldprocedurerne gøres klarere og langt mindre omstændelige,

21.   understreger betydningen af konkrete resultater hvad angår udarbejdelse af skærpede multilaterale regler for anti-dumping, støtte og kompensationsforanstaltninger, idet der må tages hensyn til udviklingslandenes og de mindst udviklede landes behov; kræver, at der gøres fremskridt på TRIPs-området og træffes foranstaltninger mod forfalskninger og piratvirksomhed; mener, at opnåelse af disse mål vil styrke det multilaterale handelssystem;

22.   insisterer på betydningen af, at der under Doha-runden tages hensyn til ikke-handelsrelaterede spørgsmål såsom sociale, miljømæssige og kulturelle spørgsmål; understreger, at manglen på en debat om beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål under handelsforhandlingerne kunne påvirke WTO-medlemmernes borgeres støtte til fordel for fremskridt i Hongkong i negativ retning;

23.   kræver, at forhandlingerne om handel og miljø fører til fastlæggelse af passende måder til at sikre, at alle handelsbestemmelser er overensstemmende med de handelsrelaterede foranstaltninger i multilaterale miljøaftaler;

WTO-reform og gennemsigtighed

24.   opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt informeret før og under ministermødet i Hongkong og under hele forhandlingsforløbet samt til at gå ind i en regelmæssig dialog om hovedelementerne i EU's forhandlingsmandat; erindrer om den ved afslutningen af Uruguay-runden opnåede ret til at gøre resultaterne af efterfølgende runder betinget af Europa-Parlamentets samtykke;

25.   understreger betydningen af at bevare den offentlige og politiske støtte til WTO's multilaterale handelssystem; understreger, at der er et presserende behov for, at offentligheden informeres bedre, og at der foregår en debat om reformen af WTO;

26.   insisterer på en stærkt tiltrængt WTO-reform, herunder en forbedring af forhandlingsprocedurerne, for at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden og nå frem til en vis grad af enighed blandt WTO-medlemmerne; understreger ligeledes betydningen af at ændre WTO' tvistbilæggelsesmekanisme;

o
o   o

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og WTO's generaldirektør.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0182.
(2) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 321.
(3) EUT C 74 E af 2.3.2004, s. 861.


Menneskerettigheder i Cambodja, Laos og Vietnam
PDF 143kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Cambodja, Laos og Vietnam
P6_TA(2005)0462RC-B6-0622/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne 2005,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, Laos og Vietnam, og navnlig sin beslutning af 28. april 2005 om menneskerettighederne i verden i 2004(1),

-   der henviser til samarbejdsaftalerne fra 1997 mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Cambodja, Den Demokratiske Folkerepublik Laos og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side,

-   der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, som Rådet godkendte den 14. juni 2004,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der anerkender de vigtige fremskridt, de tre lande har gjort i de senere år, hvad angår den socioøkonomiske udvikling, og støtter deres indsats for dialog med regionale og ikke-regionale partnere i multilaterale fora,

B.   der støtter de foranstaltninger, som Den Europæiske Union, dens medlemsstater og andre medlemmer af det internationale samfund har truffet for at støtte regeringernes programmer til fattigdomsbekæmpelse,

C.   der beklager, at de økonomiske og sociale reformer endnu ikke ledsages af passende politiske og borgerrettighedsmæssige reformer,

D.   der glæder sig over afholdelsen af de første møder i juni 2005 i arbejdsgrupperne EU-Vietnam og EU-Laos om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder, men finder, at situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder stadig giver anledning til bekymring,

Cambodja

E.   der henviser til, at Kongeriget Cambodjas nationalforsamling den 3. februar 2005 vedtog at ophæve den parlamentariske immunitet for tre medlemmer af Sam Rainsys parti (SRP), nemlig partiets formand, Sam Rainsy, samt Chea Poch og Cheam Channy,

F.   der henviser til, at Cheam Channy og hans stedfortræder Khom Piseth blev stillet for et militærtribunal, skønt civile borgere ifølge cambodjansk lov ikke kan stilles for militære domstole,

G.   der henviser til, at forsvarets rettigheder ikke blev iagttaget af dette militærtribunal, og at Cheam Channy blev idømt syv års fængsel og dernæst frataget sit parlamentariske mandat,

H.   der henviser til, at forholdene for kvinder i Cambodja er særligt foruroligende, idet de udsættes for forskelsbehandling og yderst vanskelige betingelser på flere områder, som det omtalte i sin beslutning af 13. januar 2005 om handel med kvinder og børn i Cambodja(2),

I.   der henviser til, at ophævelsen af den parlamentariske immunitet for disse tre oppositionsmedlemmer, den nylige arrestation og tilbageholdelse af journalister (bl.a. Mam Sonando, leder af radiostationen Beehive) og lærere (bl.a. Rong Chhun, formand for Cambodjas uafhængige lærersammenslutning), anklagerne mod formanden for arbejdernes frie fagforening, Chea Mony, formanden for tjenestemændenes sammenslutning, Men Nath, og Ea Channa, et medlem af studenterbevægelsen for demokrati, er symptomatiske for en generel forringelse af respekten for borgerlige frihedsrettigheder i Cambodja og et angreb på politiske kritikere,

J.   der henviser til, at der ikke er nogen garanti for retssystemets uafhængighed og upartiskhed og dermed heller ikke for dets evne til at føre sagerne mod De Røde Khmerers ledere ved den specielt oprettede domstol uden politisk indblanding,

Laos

K.   der henviser til, at myndighederne i Den Demokratiske Folkerepublik Laos trods kraftige tilkendegivelser fra Den Europæiske Union, internationale organisationer og andre medlemmer af det internationale samfund fortsat træffer foranstaltninger, som begrænser ytringsfriheden, pressefriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden,

L.   der henviser til, at de internationale medier og menneskerettighedsorganisationer fortsat beretter om overgreb mod Lao-Hmong-folket, hvis humanitære situation stadig er rystende,

M.   der henviser til, at de mest fremtrædende ledere af den fredelige bevægelse af 26. oktober 1999, som krævede demokratiske reformer, Thongpraseuth Keuakoun, Seng-Aloun Phengphan, Bouavanh Chanmanivong og Keochay stadig er tilbageholdt, og at en anden af lederne, Khamphouvieng Sisa-At, døde i fængslet som følge af mishandling og mangel på de vigtigste fornødenheder,

N.   der henviser til, at udenlandske observatører, især fra Amnesty International, er blevet nægtet fri adgang til laotisk territorium,

Vietnam

O.   der glæder sig over, at Vietnam i juni 2005 vedtog en overordnet plan og en handlingsplan for udviklingen af forbindelserne mellem EU og Vietnam indtil 2010, og at regeringen har vist stigende vilje til at drøfte menneskerettighedsspørgsmål,

P.   der anerkender de store fremskridt, Den Socialistiske Republik Vietnam har gjort i retning af økonomiske og sociale rettigheder, således som det fremgår af de sociale indikatorer og UNDP's udviklingsindeks,

Q.   der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder stadig begrænser ytringsfriheden og pressefriheden, især igennem oprettelsen i 2004 af en politistyrke til censurering af Internettet og fængslingen af cyber-systemkritikere f.eks. Nguyen Dan Que, Pham Hong Son, Nguyen Vu Binh og Nguyen Khac Toan, for spionage, udelukkende fordi de havde udbredt oplysninger på Internettet, ,

R.   der henviser til, at mindretallene af oprindelige folk på højsletterne (i den centrale og nordlige del af landet), især montagnarderne, udsættes for diskrimination og foranstaltninger som f.eks. konfiskering af deres slægts jordbesiddelser eller religiøs undertrykkelse,

S.   der henviser til, at Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke (UBVC) siden 1975 er blevet systematisk forfulgt for sit engagement i religionsfrihed, menneskerettigheder og demokratiske reformer, at den har været forbudt siden 1981, har fået sin ejendom konfiskeret og sine skoler, universiteter og sociale og kulturelle institutioner ødelagt, og at denne kirkes leder Thich Huyen Quang og hans stedfortræder Thich Quang Do har været tilbageholdt på vilkårligt grundlag i næsten 25 år,

T.   der henviser til, at medlemmerne af UBCV's lokalkomitéer, der i 2005 blev oprettet i ni provinser i det centrale og sydlige Vietnam, er blevet systematisk chikaneret af politiet for at yde hjælp til mennesker i disse fattige provinser, og at UBCV-munken Thich Vien Phuong er blevet dømt til at betale en bøde svarende til 43 måneders grundløn blot for at filme en appel for menneskerettigheder og demokrati i Vietnam, som Thich Quang Do sendte til FN's Menneskerettighedskommission i april 2005,

U.   der henviser til vidneudsagnet fra den buddhistiske munk Thich Thien Minh, som for nylig forlod en genopdragelseslejr efter 26 års tilbageholdelse, om de forfærdelige betingelser, fangerne lever under i lejren Z30A i Xuan Loc, især de romerskkatolske præster Pham Minh Tri og Nguyen Duc Vinh, der har været tilbageholdt i over 18 år, og den 87-årige Ngo Quang Vinh, som er medlem af den buddhistiske hoa hao-sekt,

V.   der henviser til, at der på trods af en ny lov om tro og religion, som blev indført i 2004 med henblik på at kodificere alle aspekter af det religiøse liv, stadig er mange af restriktionerne for Den Forenede Buddhistiske Kirke i Vietnam og de protestantiske kirker, herunder den mennonitiske kirke, som fortsat er gældende,

W.   der henviser til, at De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission har rettet henstillinger (Ref. CCPR/CO/75/VNM af 26. juli 2002) til de vietnamesiske myndigheder vedrørende udviklingsplanen for retssystemet, en tiårs-plan delvist finansieret af donorlande, herunder nogle medlemsstater,

Cambodja

1.   udtrykker sin støtte til FN's generalsekretærs særlige repræsentant for menneskerettigheder i Cambodja og fastholder, at det uafhængige tribunal for retssager mod De Røde Khmerer skal etableres snarest muligt som aftalt med FN i juni 2003;

2.   opfordrer de cambodjanske myndigheder til

   - øjeblikkeligt og ubetinget at løslade Cheam Channy og give ham hans parlamentariske mandat tilbage og genoprette den parlamentariske immunitet for Sam Rainsy og de to andre repræsentanter for hans parti, således som Parlamentet - i sin beslutning af 10. marts 2005(3) - og Den Interparlamentariske Union - i beslutningen af 19. oktober 2005 - allerede har krævet
   - at indlede politiske og institutionelle reformer til opbygning af en demokratisk stat styret efter retsstatsprincipper og baseret på respekt for grundlæggende frihedsrettigheder
   - at demonstrere vilje til effektivt at bekæmpe de egentlige årsager til korruption, massiv skovrydning, som fører til fordrivelse af befolkningen, og sexturismeindustrien, afvise den nuværende kultur med straffrihed og retsforfølge alle, der er involveret i sådanne aktiviteter;

3.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder og aflægge beretning til Parlamentet om dens resultater;

4.   foreslår bl.a., at en ad hoc-delegation fra Parlamentet snarest muligt aflægger besøg i Cambodja for at vurdere situationen for tilbageholdte parlamentsmedlemmer, medierepræsentanter og fagforeningsledere i landet, og at tilbageholdelsen af alle politiske fanger ophører;

Laos

5.   opfordrer de laotiske myndigheder til

   - at løslade alle politiske fanger og samvittighedsfanger, herunder lederne af bevægelsen af 26. oktober 1999, kristne, der er fængslet, fordi de ikke ville fraskrive sig deres tro, personer, der tilhører Lao-Hmong-folket, og især Thao Moua og Pa Phue Khang, der var guider for besøgende europæiske journalister, og som blev arresteret i 2003
   - at udarbejde og gennemføre så hurtigt som muligt de nødvendige politiske reformer, der er påkrævede for at indføre demokrati i landet, garantere ret til fredelig politisk opposition og sikre hurtig afholdelse af valg med deltagelse af flere partier under international overvågning med henblik på national forsoning
   - at gennemføre programmer, der gør det muligt for Lao-Hmong-befolkningen og andre etniske og religiøse mindretal at blive integreret i det laotiske samfund og samtidig bevare deres sociale og politiske rettigheder, således at deres menneskerettighedssituation og levevilkår hurtigst muligt forbedres
   - at indrømme særlige FN-agenturer og repræsentanter for humanitære organisationer ubegrænset adgang, så de kan besøge politiske fanger, Lao-Hmong-befolkningen og alle etniske og religiøse mindretal i Laos
   - ufortøvet at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

6.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen for Lao-Hmong-befolkningen og de regeringsprogrammer, der har de etniske mindretal som målgruppe;

Vietnam

7.   opfordrer de vietnamesiske myndigheder til

   - i anledning af trediveårsdagen for afslutningen på Vietnam-krigen at føre en egentlig dialog, der involverer alle dele af befolkningen i Vietnams økonomiske, sociale, intellektuelle og politiske udvikling
   - at iværksætte politiske og institutionelle reformer, som fører til demokrati og retsstatslige forhold, begyndende med indførelse af et flerpartisystem og mulighed for at give udtryk for alle meningsretninger
   - at anvende strategien for udvikling af retssystemet i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's Menneskerettighedskommission og bestemmelserne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
   - at indstille alle former for undertrykkelse af medlemmer af Vietnams Forenede Buddhistiske Kirke og officielt anerkende eksistensen af denne kirke og andre ikke-anerkendte kirker i landet
   - at løslade alle vietnamesiske politiske fanger og samvittighedsfanger, der tilbageholdes for på legitim og fredelig vis at have udøvet deres meningsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed, navnlig Thich Huyen Quang og Thich Quang Do, der af De Forenede Nationer betragtes som ofre for vilkårlig tilbageholdelse(4)
   - at garantere fuld adgang til at udøve de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i den vietnamesiske forfatning og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, især ved at tillade, at der skabes en virkelig fri presse
   - at sørge for sikker tilbagevenden i overensstemmelse med Cambodja-Vietnam-UNHCR-aftalen for de montagnarder, der flygtede fra Vietnam, og tillade UNHCR og internationale ngo'er at foretage en passende overvågning af situationen for de tilbagevendte;

Generelt

8.   støtter de projekter, der skal finansieres af Kommissionen, og som skal fremme udviklingen af journalistik og støtte kapacitetsopbygningsprogrammer i nationalforsamlingen i Laos, samt de aktiviteter i Vietnam, der udspringer fra arbejdsgruppen om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder;

9.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i fuld udstrækning at inddrage Europa-Parlamentet i arbejdet i arbejdsgrupperne EU-Vietnam og EU-Laos om institutionsopbygning, administrative reformer, regeringsførelse og menneskerettigheder;

10.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage detaljerede vurderinger af den gennemførelsespolitik, som Cambodja, Laos og Vietnam har ført siden undertegnelsen af associerings- og samarbejdsaftalerne, ihukommende artikel 1 i disse aftaler, hvori det understreges, at respekt for de demokratiske principper og de grundlæggende rettigheder udgør væsentlige elementer af aftalen, og aflægge beretning til Parlamentet;

o
o   o

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationers generalsekretær samt regeringer og parlamenter i Laos, Vietnam og Cambodja.

(1) Vedtagne tekster P6_TA(2005)0150.
(2) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 161.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0081.
(4) Udtalelse nr. 18/2005 af 26. maj 2005 fra arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse.


Olympisk våbenhvile
PDF 16kWORD 40k
Europa-Parlamentets beslutning om olympisk fred under de olympiske vinterlege i Torino i 2006
P6_TA(2005)0463B6-0618/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 1. april 2004 om olympisk fred(1),

-   der henviser til den resolution, som FN vedtog enstemmigt i 2003 med titlen "Udvikling af en fredelig og bedre verden gennem sport og olympiske idealer",

-   der henviser til, at der i millenniumerklæringen er medtaget en appel om olympisk fred,

-   der henviser til den fælles erklæring, som Den Internationale Olympiske Komité (IOC), organisationskomitéen for de olympiske vinterlege i Torino og de italienske myndigheder udsendte i juli 2005 med et løfte om at holde olympisk fred, garantere sikkerheden under legene og udarbejde et omfattende program med arrangementer, der gør det muligt for mennesker over hele verden at tænke over og fremme den olympiske fred og dens værdier,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der minder om, at de 20. olympiske vinterlege og de paralympiske lege finder sted i Europa, nærmere betegnet i Torino den 10.-26. februar 2006,

B.   der fremhæver, at idéen med olympisk fred (ekecheiria) stammer fra det antikke Grækenland, og at alle fjendtligheder ifølge denne tradition skal ophøre under de olympiske lege,

C.   der henviser til, at den olympiske fred i vor tid er et udtryk for menneskehedens vilje til at opbygge en verden baseret på principperne om fairplay, humanisme, broderskab og tolerance, idet der således slås bro mellem den gamle tradition og den moderne verdens store udfordringer, såsom bestræbelserne på at opretholde verdensfreden, skabe dialog mellem de forskellige kulturer og fremme forståelsen og samarbejdet mellem folkene,

D.   der anfører, at olympisk fred symboliseres af fredsduen med den traditionelle olympiske flamme i baggrunden, og at duen repræsenterer én af den olympiske bevægelses idealer - at udnytte sport til at skabe en fredelig og bedre verden - og flammen den varme, som de olympiske lege bringer ud til alle mennesker i verden,

E.   der understreger, at de olympiske sommerlege, vinterlegene og de paralympiske lege med de unge i pionerrollen er det atletiske ideals garanter og afspejler ånden i vor kulturelle arv og civilisation, og at den olympiske fred er et tegn på respekt for idealet om folkenes fredelige sameksistens,

1.   glæder sig over arbejdet i De Forenede Nationers Task Force om Sport i Udviklingens og Fredens Tjeneste, som bringer den olympiske freds idealer til udtryk i konkrete tiltag verden over;

2.   bifalder De Forenede Nationers bestræbelser på at standse kamphandlingerne i krigsramte områder og tilskynder de involverede parter til at nedlægge deres våben under De Olympiske Lege;

3.   tilskynder Kommissionen til at lægge større vægt på mulighederne for at udnytte sporten i sit udviklingsarbejde og fredsskabende arbejde og i sine bestræbelser på at opfylde millenniummålene;

4.   glæder sig over arbejdet i den internationale stiftelse til fremme af olympisk fred og er af den opfattelse, at Den Europæiske Union bør inddrages i dette arbejde;

5.   anmoder Rådet om at tilskynde alle medlemsstater, tiltrædelseslande, kandidatlande og nabolande samt alle de lande, der deltager i de olympiske vinterlege og de paralympiske lege i Torino, til at respektere og opretholde den olympiske fred under legene og i tiden derefter;

6.   anmoder indtrængende Rådet og Kommissionen om at støtte IOC i dennes bestræbelser på at fremme fred og forståelse gennem sport;

7.   minder Rådet om dets forpligtelse til at tage dette spørgsmål op hvert andet år og bekræfte, at det støtter den olympiske fred i forbindelse med vinterlegene og de paralympiske lege i Torino i 2006;

8.   opfordrer Rådet og Kommissionen til med et særligt arrangement, der kunne finde sted i Europa-Parlamentet, at bidrage til opretholdelsen af den olympiske fred under de olympiske vinterlege i Torino;

9.   forpligter sig til at gøre alt for at sikre, at den olympiske fred opretholdes, og at der skabes fred i hele verden;

10.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udsende en delegation til Torino til åbnings- og afslutningsceremonien for de olympiske vinterlege i 2006;

11.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde IOC og organisationskomitéen for legene i Torino til at acceptere EU-flagets synlige tilstedeværelse på de skilte, som legenes værtsbyer opstiller, og på selve konkurrencestederne;

12.   mener, at den olympiske fred handler om mere end en kort afbrydelse af konflikter, og glæder sig i den forbindelse over de tværreligiøse og perspektivrige initiativer i Torino, Jerusalem og Sarajevo;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne og i deltagerlandene i de olympiske vinterlege og de paralympiske lege i Torino, De Forenede Nationers generalsekretær og formanden for Den Internationale Olympiske Komité.

(1) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 816.


Udvikling og sport
PDF 18kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning om udvikling og sport
P6_TA(2005)0464B6-0633/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til resolution 58/5 vedtaget af FNs generalforsamling den 17. november 2003 om sport som et middel til at fremme uddannelse, sundhed, udvikling og fred,

-   der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder,

-   der henviser til Magglingen-erklæringen af 18. februar 2003, udarbejdet af den internationale konference om sport og udvikling,

-   der henviser til beretningen om konferencen i Amsterdam den 13. og 14. november 2003 om "de næste skridt",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der minder om, at 2005 er De Forenede Nationers Internationale År for Sport og Fysisk Uddannelse,

B.   der anfører, at en af målsætningerne for Det Internationale Sportsår er at skabe de rette vilkår for mere sportsbaserede udviklingsprogramer og -projekter,

C.   der fremhæver, at projekter til fremme af fysisk uddannelse og sport kan bidrage til opfyldelse af millennium-udviklingsmålene, navnlig inden for områder som sundhed, uddannelse, social mobilisering, ligestilling, miljø og fred blandt folk,

D.   der understreger, at sport kan spille en positiv rolle til fremme af social integrering og samhørighed, tværkulturel dialog, miljøforståelse og genintegrering af børn i en postkonfliktsituation, f.eks. børnesoldater,

E.   der bemærker, at sportsprojekter på udviklingsområdet er projekter, hvor forholdet mellem omkostninger og udbytte er særdeles gunstigt,

F.   der understreger, at børn har ret til leg i henhold til konventionen om barnets rettigheder,

G.   der minder om, at der lever 60 millioner handicappede i udviklingslandene, og at der ofte ikke tages passende hensyn til handicappedes interesser og bekymringer i udviklingslandene,

H.   der fremhæver, at det i UNDP's rapport fra 1995 om menneskelig udvikling anføres, at udvikling uden en særlig indsats, der sikrer kvinder lige deltagelse, får udviklingsprocessen til at køre af sporet for alle,

1.   glæder sig over, at De Forenede Nationer har erklæret 2005 for Det Internationale År for Sport og Fysisk Uddannelse, da sport og fysisk uddannelse er glimrende redskaber til at fremme uddannelse, sundhed, udvikling og fred, især for sårbare samfundsgrupper som børn og handicappede;

2.   fremhæver sportens betydelige uddannelsesmæssige og sociale funktion og dens betydning ikke bare for menneskers fysiske udvikling, men også til fremme af sociale værdier som holdånd, fairplay, samarbejde, tolerance og solidaritet;

3.   anerkender idrætsforeningers sociale betydning, da de udgør en integrerende del af civilsamfundet og bringer mennesker fra alle samfundsgrupper sammen, uanset om de har forskellig intellektuel og kulturel baggrund, fra græsrodsniveau til eliteniveau;

4.   betoner, at det er nødvendigt, at sportens tilgængelighed udvikles, hvis sporten skal blive en effektiv faktor i udviklingen;

5.   understreger, at sportsprojekter kan være katalysatorer til fremme af uddannelse, almen sundhed, hiv-/aidsforebyggelse og fred og til bekæmpelse af social udstødelse, vold, uligheder, racisme og fremmedhad;

6.   anmoder Kommissionen om at overveje at støtte sportsbaserede udviklingsprogrammer og -projekter gennem et øremærket budget;

7.   anmoder Kommissionen om at fremme en undersøgelse af resultaterne af projekter, som udviklingsorganisationer og idrætsorganisationer har gennemført om udvikling og sport, perspektiverne for politiske tiltag på området og EU's, medlemsstaternes og/eller ngo'ernes rimelige rolle inden for udvikling og sport;

8.   anmoder Kommissionen om at oprette programmer, der har til formål at øge idrætslæreres viden og erfaring på området udvikling gennem sport;

9.   anmoder Rådet om udtrykkeligt at medtage sport og udvikling i de nationale politikker til bekæmpelse af fattigdom og opfordrer Rådet og Kommissionen til at samarbejde med nationale og internationale idrætsorganisationer for at nå disse mål;

10.   anerkender kvinders fulde ret til frit at deltage i sport og tilskynder til øget inddragelse af kvinder i sport og udvikling, opstiller ligestilling som et mål inden for sport til fremme af udviklingsinitiativer og understreger, at de internationale konferencer om kvinder og sport har ført til væsentlige fremskridt for kvindeidræt i hele verden;

11.   tilskynder internationale og nationale idrætsorganer og idrætsrelaterede forbund til at udarbejde og gennemføre partnerskabsinitiativer og udviklingsprojekter, der er forenelige med den formidlede uddannelse på alle uddannelsesniveauer for at medvirke til at nå millennium-udviklingsmålene;

12.   ønsker, at der lægges særlig vægt på handicappedes adgang til sportsaktiviteter og til alle aspekter af livet som følge af betydningen heraf for rehabilitering og social integrering af handicappede, f.eks. ved at mobilisere sundhedsarbejdere på lokalt plan og styrke lokalsamfundene ved at øge ekspertisen og støtteinstrumenterne;

13.   opfordrer til uddannelse af journalister med det formål at udrydde fordomme, diskrimination og racisme i sportsreportager;

14.   tilskynder de internationale sportsarrangører og sponsorer til at investere i udviklingslandenes lokalsamfund;

15.   glæder sig over det kommende internationale topmøde om fysisk uddannelse, der afholdes den 2. og 3. december 2005 i Magglingen i Schweiz;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, De Forenede Nationers generalsekretær og Den Afrikanske Union.


Procedure for godkendelse af Kommissionen
PDF 22kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning om proceduren for Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionen (2005/2024(INI))
P6_TA(2005)0465A6-0179/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 213 og 214 i EF-traktaten og artikel 126 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab(1),

-   der henviser til artikel I-26, I-27, I-28, III-348 og III-350 i traktaten om en forfatning for Europa og til erklæring 7 om artikel I-27 i forfatningen for Europa, der er knyttet til slutakten fra regeringskonferencen,

-   der henviser til artikel 10 i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(2),

-   der henviser til rammeaftalen af 26. maj 2005(3) om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

-   der henviser til sin beslutning af 18. november 2004 om valg af Kommissionen(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45, 98 og 99,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0179/2005),

der henviser til følgende betragtninger:

A.  Parlamentets høringer af kandidater til Kommissionen, der blev anvendt første gang i 1994 og derefter videreudviklet, har opnået en legitimitet, som er fuldt accepteret ikke alene af Parlamentet og Kommissionen, men også af Rådet og medlemsstaterne,

B.  Kommissionens demokratiske ansvar øges i høj grad af Parlamentets godkendelsesproces, der er åben, retfærdig og konsekvent, og hvorunder hver enkelt indstillet kommissær fremlægger alle relevante oplysninger for Parlamentet,

C.   i lyset af tidligere erfaringer og med henblik på en fremtidig forfatningsreform vil det være ønskværdigt at gennemgå Parlamentets procedure for godkendelse af Kommissionen,

1.   vedtager følgende principper, kriterier og ordninger for at underkaste Kommissionen som kollegium sin godkendelse ved afstemning:

Vurderingskriterier

a) Parlamentet vurderer de indstillede kommissærer på grundlag af deres almindelige duelighed, europæiske engagement og uomtvistelige uafhængighed. Det vurderer kandidatens viden om det relevante ansvarsområde samt dennes kommunikationsevner.

b) Parlamentet lægger særlig vægt på at opnå balance mellem kønnene. Parlamentet kan fremsætte udtalelser om den valgte formands fordeling af ansvarsområder.

c) Parlamentet kan indhente relevante oplysninger med henblik på at nå til afgørelse om kandidaternes egnethed. Det forventer, at der gives oplysninger om alle økonomiske interesser.

Høringer

d) Hver enkelt indstillet kommissær indbydes til at give møde for det eller de kompetente parlamentsudvalg til en enkelt høring af tre timers varighed. Høringerne er offentligt tilgængelige.

e) Høringerne arrangeres i fællesskab af Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen. De nødvendige foranstaltninger vil blive truffet for at samle de kompetente udvalg i tilfælde, hvor ansvarsområderne er blandede. Der er tre forskellige muligheder:

- den indstillede kommissærs ansvarsområde vedrører kun ét parlamentsudvalgs sagsområde; i så fald høres han/hun kun af dette udvalg;

- den indstillede kommissærs ansvarsområde vedrører flere parlamentsudvalgs sagsområder i samme omfang; i så fald høres han/hun af disse udvalg i fællesskab;

- den indstillede kommissærs ansvarsområde vedrører overvejende ét parlamentsudvalgs sagsområde og i begrænset omfang et eller flere andre udvalgs sagsområder; i så fald høres han/hun af det udvalg, der er kompetent for den overvejende del af ansvarsområdet; dette udvalg indbyder det andet eller de andre udvalg til at deltage i høringen.

Den valgte formand for Kommissionen høres fuldt ud om disse tiltag.

f) Parlamentsudvalgene fremsender skriftlige spørgsmål til den indstillede kommissær i god tid før høringerne. Antallet af selvstændige, skriftlige spørgsmål begrænses til fem pr. kompetent parlamentsudvalg.

g) Høringerne skal finde sted under omstændigheder og forhold, der giver de indstillede kommissærer lige og retfærdige muligheder for at præsentere sig selv og deres meninger.

h) De indstillede kommissærer opfordres til at indlede høringen med en mundtlig redegørelse på højst 20 minutter. Afholdelsen af høringerne har som mål at udvikle en pluralistisk, politisk dialog mellem de indstillede kommissærer og medlemmer af Parlamentet. Inden høringen afsluttes, skal den indstillede kommissær have mulighed for at fremlægge en kort, afsluttende erklæring.

Evaluering

i) En registreret videooptagelse af høringerne skal gøres tilgængelig for offentligheden inden for 24 timer.

j) Udvalgene skal mødes straks efter høringen for at evaluere de enkelte indstillede kommissærer. Disse møder afholdes for lukkede døre. Udvalgene anmodes om at angive, om den indstillede kommissær er kvalificeret både som medlem af kollegiet og til at udføre de særlige opgaver, han/hun er udpeget til. Hvis et udvalg ikke er i stand til at opnå enighed om hvert af disse to punkter, sætter dets formand som sidste udvej de to afgørelser til afstemning. Evalueringsudtalelserne skal offentliggøres og fremlægges på et fælles møde afholdt af Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen, der holdes for lukkede døre. Efter en drøftelse erklærer Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen høringerne for afsluttet, medmindre de beslutter sig for at søge yderligere oplysninger.

k) Den valgte formand for Kommissionen præsenterer sit kollegium af kommissærer på et møde i Parlamentet. Præsentationen efterfølges af en forhandling. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Efter afstemningen om beslutningsforslaget stemmer Parlamentet om, hvorvidt det som helhed godkender udnævnelsen af formanden og de øvrige medlemmer af Kommissionen. Parlamentet træffer sin afgørelse med et flertal af stemmerne ved navneopråb. Det kan udsætte afstemningen til næste møde.

2. vedtager følgende foranstaltninger i tilfælde af ændringer i sammensætningen af eller fordelingen af ansvarsområder i Kommissionen i dens embedsperiode:

a) I tilfælde, hvor en ledig plads som følge af frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald skal besættes, skal Parlamentet ufortøvet opfordre kandidaten til Kommissionen til at deltage i en høring under samme vilkår som fastlagt i punkt 1.

b) I tilfælde af en ny medlemsstats tiltræden opfordrer Parlamentet den indstillede kommissær til at deltage i en høring under samme vilkår som fastlagt i stk. 1.

c) I tilfælde af en væsentlig omfordeling af ansvarsområder skal de berørte kommissærer opfordres til at give møde for de relevante parlamentsudvalg, før de overtager deres nye ansvarsområder;

3.   anmoder Rådet om at fremrykke perioden for det næste parlamentsvalg fra juni til maj 2009 for at fremme forberedelsen af proceduren for godkendelse af Kommissionen;

4.   pålægger sin formand at henvise denne beslutning til det kompetente udvalg for forretningsordenen med henblik på indgivelse af de relevante forslag til ændring af forretningsordenen i god tid før næste parlamentsvalg;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) Som ændret ved Nice-traktatens protokol om udvidelse, artikel 4, som ændret ved artikel 45 i tiltrædelsesakten af 2003 .
(2) EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5. Ændret ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0194, Bilag.
(4) EUT C 201 E af 18.8.2005, s. 113.


Europæiske konkurrenceregler for søtransport
PDF 38kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af europæiske konkurrenceregler for søtransport (2005/2033(INI))
P6_TA(2005)0466A6-0314/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 80, 81, 82, 83, 85 og 86,

-   der henviser til hvidbogen om revision af forordning (EØF) nr. 4056/86 om anvendelsen af fællesskabsrettens konkurrenceregler på søtransport (KOM(2004)0675),

-   der henviser til hvidbogen "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori Kommissionen tilskyndes til at "sætte skub i liberaliseringen på områder som gas, elektricitet, posttjenester og transport",

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 954/79(1), som indeholder en ramme for anvendelsen af kodeksen for linjekonferencer, således at den er forenelig med EF-traktaten,

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 og 82) på søtransport(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)(3),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 823/2000 af 19. april 2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)(4),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(5),

-   der henviser til Kommissionens diskussionsoplæg af 13. juli 2005 om revision af forordning (EØF) nr. 4056/86,

-   der henviser til den endelige rapport "Economic Assistance Study on Liner Shipping", der er udarbejdet af ICF Consulting for Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport, og som offentliggjordes i maj 2005,

-   der henviser til undersøgelsen om anvendelse af konkurrencereglerne på linjerederier, som Global Insight har udarbejdet for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og offentliggjort den 8. november 2005;

-   der henviser til Kommissionens diskussionsoplæg af 27. marts 2003 om revision af forordning (EØF) nr. 4056/86,

-   der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(6), og Regionsudvalget(7) om hvidbogen om revision af forordning (EØF) nr. 4056/86,

-   der henviser til kodeksen for linjekonferencer fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling fra 1974,

-   der henviser til beretningen af 16. april 2002 fra OECD's sekretariat om "Konkurrencepolitikken i forbindelse med linjeskibsfart",

-   der henviser til skrivelsen af 6. august 2004 fra de europæiske linjerederiers organisation ELAA om revision af forordning (EØF) nr. 4056/86, som indeholder et forslag til en ny "reguleringsstruktur",

-   der henviser til rapporten fra Erasmus-universitetet i Rotterdam af 12. november 2003 vedrørende den støtte, som universitetet ydede under behandlingen af de indlæg, som blev modtaget i forbindelse med Kommissionens høringsdokument om en revision af forordning (EØF) nr. 4056/86,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0314/2005),

A.   der henviser til, at europæisk skibsfart er en sektor, som er i konstant udvikling, og som opererer på et udpræget globaliseret og konkurrencepræget marked, som er karakteriseret ved nye former for samarbejde, sammenslutninger og alliancer, der til stadighed ændrer forholdene på og betingelserne for søtransportmarkedet, og at der er en tendens til, at aktiviteterne koncentreres i en række større rederier,

B.   der henviser til, at søtransport indtil nu er faldet inden for to hovedkategorier: (a) linjefart, dvs. trafik i fast rute og (b) det internationale trampfartmarked, dvs. trafik uden fast rute; der henviser til, at linjefart siden 1875 har været organiseret under ordningen med linjekonferencer, mens trampfart opererer uden faste ruter, og at fragtraterne aftales frit på grundlag af udbud og efterspørgsel,

C.   der henviser til, at konferencernes stabiliserende rolle blev anerkendt i kodeksen for linjekonferencer fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling,

D.   der henviser til, at forordning (EØF) nr. 4056/86 fritog konferencerne fra bestemmelserne om konkurrencepolitik (traktatens artikel 81 og 82), men tillod fri handel, som betyder, at en betydelig konkurrence udefra er sikret, da international trampfart og cabotage (søtransport, som udelukkende foregår mellem havne i en og samme medlemsstat) er udelukket fra fællesskabets regler om gennemførelse af konkurrencereglerne (forordning (EF) nr. 1/2003),

E.   der henviser til, at der allerede i dag findes andre former for samarbejde, f.eks. rederikonsortier, som også er genstand for en gruppefritagelse (forordning (EF) nr. 823/2000 som ændret ved forordning (EF) nr. 611/2005(8)); der henviser til, at deres sigte er et andet, idet der ikke i henhold til forordningen kan opstilles referencertakster,

F.   der henviser til, at fritagelsen af linjekonferencer, som har været i kraft i de sidste nitten år, har spillet en væsentlig regulerende rolle i udviklingen af den internationale handel, og at den nuværende konferenceordning synes at være meget mere "liberal" end tidligere, idet den sikrer pålidelig linjefart til konkurrencedygtige priser,

G.   der henviser til, at der i perioden 1997-2004 er sket en bemærkelsesværdig stigning i mængden af international handel, som fragtes af de største linjekonferencer og en betydelig stigning i mængden af denne type handel, som fragtes af mindre konferencer (med nogle udsving),

H.   der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af forordning (EØF) nr. 4056/86 har konkluderet:

   a) at der ikke længere er nogen begrundelse for fritagelse af linjekonferencerne
   b) at der ingen begrundelse er for udelukkelsen af trampfart og cabotage fra gennemførelsesbestemmelserne på konkurrenceområdet
   c) at der ikke er nogen gyldig grund til at opretholde bestemmelserne om tekniske aftaler eller bestemmelsen om lovvalgsregler, og foreslår, at de ophæves,
   I. der henviser til, at størstedelen af de berørte parter går ind for en revision af den eksisterende ordning med henblik på at opnå prisstabilitet og en effektiv tjenesteydelse af høj kvalitet samt fortsat konkurrencedygtighed blandt linjerederier og små og mellemstore rederier,

J.   der henviser til, at konsulentfirmaet Global Insight for øjeblikket har udarbejdet en konsekvensanalyse af Kommissionens initiativ med henblik på at evaluere de eventuelle følger af, at blokfritagelsen i henhold til forordning (EØF) nr. 4056/86 ophæves og erstattes af en ordning baseret på det alternative forslag, som ELAA har forelagt,

Generelt

1.   opfordrer Kommissionen og alle de berørte parter til at indse, at formålet med revisionen af forordning (EØF) nr. 4056/86 er at bevare og fremme udvidelsen af en leve- og konkurrencedygtig europæisk søfartssektor inden for rammerne af Lissabon-strategien og som led i den transportpolitiske strategi, som det fremgår af hvidbogen og Marco Polo I- og Marco Polo II-programmerne, og at dette er af afgørende betydning, navnlig fordi der er dukket nye stormagter op inden for søtransporten som f.eks. Kina, Sydkorea og Taiwan;

2.   opfordrer Kommissionen til nøje at overveje konsekvenserne af en mulig alternativ ordning for hele søtransportsektoren, det vil sige for medlemmer og ikke-medlemmer af linjekonferencer, deres konkurrenter (uafhængige organer), deres kunder (speditører) og de endelige forbrugere;

3.   bemærker, at konklusionerne på den af Global Insight udarbejdede undersøgelse ikke frembyder et solidt grundlag for ophævelse af blokfritagelsen for søfartskonferencer, da de i tidligere undersøgelser anførte mangler med hensyn til omfang og data heller ikke blev taget op til behandling i denne seneste undersøgelse; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i forbindelse med dens nye forslag og at drøfte disse med de berørte kredse, med Parlamentet og med Rådet;

4.   opfordrer i tilfælde af en revision af forordning (EØF) nr. 4056/86 Kommissionen til at være opmærksom på eksisterende retlige og driftsrelaterede ordninger i andre lande (USA, Australien, Japan og Canada), da en forkert eller manglende regulering af den europæiske ordning i forhold til disse ordninger kan have en destabiliserende samfundsøkonomisk virkning på verdensplan og føre til protektionistiske foranstaltninger;

5.   understreger sandsynligheden for uheldige konsekvenser i forbindelse med en generel reform af ordningen, ikke så meget for de store rederier, men for små og mellemstore, og understreger også, at der ikke er noget bevis for, at en ophævelse af linjekonferencerne vil føre til et fald i priserne;

6.   bemærker, at en fuld liberalisering, som omfatter en ophævelse af fritagelsen for linjekonferencer, som er fastsat i forordning (EØF) nr. 4056/86, vil nødvendiggøre tilsvarende ændringer i forordning (EF) nr. 823/2000, som ændret ved forordning (EF) nr. 611/2005, der bestemmer, at konsortier af linjerederier er gruppefritaget;

7.   fastholder, at det er nødvendigt, at der i alle bestemmelser i denne sektor tages hensyn til de regioner, for hvilke der findes særlige begrænsninger, f.eks. regioner af den art, der er omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2, og som er afhængige af, at der fortsat udføres tjenesteydelser med særlige karakteristika;

8.   understreger vigtigheden af et stigende antal samarbejdsformer, for så vidt som de er i overensstemmelse med fællesskabets konkurrenceregler, f.eks. i form af rammeaftaler, som gør det muligt for fragtførere, uanset om de er medlem af en konference eller ej, på fleksibel måde at koordinere deres konkurrencemæssige adfærd på markedet, når det drejer sig om fragtrater og øvrige betingelser for udførelsen af deres tjenesteydelser;

Linjekonferencer

9.   konkluderer, at de fire kumulative betingelser, som er fastsat i traktatens artikel 81, stk. 3, på grundlag af Retten i Første Instans' retspraksis (Forenede sager T-191/98, T-212/98-T-214/98, Atlantic Container Line AB m.fl. mod Kommissionen - "TACA-sagen"(9)), som fastsætter, at en regulering af fragtkapaciteten kun er tilladt, hvis der ikke skabes en kunstig efterspørgsel i kombination med stigninger i fragtraterne, og at konferencernes beføjelse til at fastsætte deres fragtrater er blevet betydeligt begrænset, er opfyldt, om end kun delvist;

10.   påpeger, at forordning (EØF) nr. 4056/86 ikke kun godkender ordningen med lukkede konferencer, men også tillader fri handel, som betyder, at en betydelig konkurrence udefra er sikret, og at ingen andre konkurrencemæssige begrænsninger fra linjekonferencernes side er tilladt;

11.   støtter Kommissionens hensigt om at ændre - og ikke afskaffe - forordning (EØF) nr. 4056/86, således at det sikres, at den er forenelig med konkurrencereglerne, navnlig ved at udelukke muligheden for direkte prisfastsættelse for fragt, men tillade, at konferencerne fastsætter referencepriser eller indfører et prisindeks under en alternativ ordning i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, og ved at sikre, at ekstraomkostninger og tilhørende udgifter beregnes på en gennemsigtig måde og efter dialog med speditørerne og understreger, at en sådan revision skal sikre stabiliteten i fragtraterne, den høje kvalitet i tjenesteydelserne og en sund konkurrence for alle virksomheder, uanset deres størrelse;

12.   mener, at forslaget fra ELAA indeholder en række interessante punkter, herunder navnlig indførelsen af et prisindeks og af diskussionsfora for rederier, fragtførere og andre af sektorens aktører, som Kommissionen i overensstemmelse med konkurrencereglerne bør tage hensyn til ved udarbejdelsen af ændringsforordninger, og at enhver ny forordning eventuelt kun skal gælde i en begrænset periode på fem år, og at der efter udløbet af denne periode skal udarbejdes en evaluering; mener, at Kommissionen bør undersøge, om disse punkter er i overensstemmelse med de fire kumulative betingelser i traktatens artikel 81, stk. 3;

13.   mener, at der, uanset hvilken alternativ løsning, der findes frem til, bør indføres en overgangsperiode, således at alle parter (rederier, fragtførere og andre af sektorens aktører) får mulighed for at indrette sig efter de nye bestemmelser;

14.   opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sit mandat og i henhold til adfærdskodeksen for linjekonferencerne at afholde drøftelser med de øvrige kontraherende parter, inden den stiller forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 4056/86; mener, at sigtet med drøftelserne bør være at nå frem til den mest hensigtsmæssige fremgansmåde for, at medlemsstaterne (de medlemsstater, som stadig har bilaterale forpligtelser i medfør af adfærdskodeksen) kan tilpasse sig den eventuelle nye retlige status for at undgå uhensigtsmæssige følgevirkninger;

International trampfart og cabotage

15.   påpeger, at trampfartsektoren helt overvejende er uden regulering og opererer på grundlag af reglerne om loyal konkurrence; støtter Kommissionens forslag om, at disse tjenesteydelser bringes inden for anvendelsesområdet af forordning (EF) nr. 1/2003;

16.   finder det formålstjenligt, at Kommissionen af hensyn til retssikkerheden og den retlige klarhed udarbejder retningslinjer med hensyn til at sikre, at bulk pools og specialiserede sektorer er forenelige med konkurrencereglerne, dog med det forbehold, at den ikke skal gøre dette, før forslagene har været offentliggjort, og der er foretaget høringer af de berørte kredse;

17.   påpeger, at cabotagesektoren allerede er liberaliseret i henhold til forordning (EØF) nr. 3577/92; mener i betragtning af, at disse tjenesteydelser udføres mellem havne i en og samme medlemsstat, ikke at samhandelen inden for Fællesskabet påvirkes (traktatens artikel 81 og 82), og at der følgelig hverken er noget behov for eller nogen retlig forpligtelse til at bringe denne sektor ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1/2003;

Rent tekniske aftaler

18.   opfordrer Kommissionen til ikke at gå videre med forslaget om at ophæve ordningerne i artikel 2, i forordning (EØF) nr. 4056/86 om lovligheden af tekniske aftaler, da det mener, at bevarelsen af en rent retlig ramme for tekniske aftaler vil bidrage til retssikkerhed og til en bedre orientering til tjenesteyderne;

Lovkonflikter

19.   opfordrer Kommissionen til ikke at gå videre med forslaget om at ophæve artikel 9 i forordning (EØF) nr. 4056/86, som fastsætter, at der skal føres forhandling såfremt der foreligger en konflikt mellem fællesskabsbestemmelserne og bestemmelserne i visse tredjelande, navnlig i lyset af Kommissionens hensigt om at revidere konkurrencelovgivningen vedrørende søtransport;

o
o   o

20.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 121 af 17.5.1979, s. 1.
(2) EFT L 378 af 31.12.1986, s. 4.
(3) EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7.
(4) EFT L 100 af 20.4.2000, s. 24.
(5) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
(6) EUT C 157 af 28.6.2005, s. 130.
(7) EUT C 231 af 20.9.2005, s. 38.
(8) Kommissionens forordning (EF) nr. 611/2005 af 20. april 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 823/2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (EUT L 101 af 21.4.2005, s. 10).
(9) Sml. [2003] II-3275.


Elektronisk kommunikation
PDF 45kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning om elektronisk kommunikation i EU: Regulering og markeder, 2004 (2005/2052(INI))
P6_TA(2005)0467A6-0305/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Elektronisk kommunikation i EU: Regulering og markeder, 2004" (KOM(2004)0759),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxlles den 22. og 23. marts 2005,

-   der henviser til rapporten fra gruppen på højt plan om Lissabon-strategien fra november 2004,

-   der henviser til sin beslutning af 18. november 2003 om Kommissionens ottende betænkning om implementering af reformpakken om telekommunikationssektoren(1),

-   der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om fuld dækning med mobilnet af tredje generation(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om godkendelser af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (godkendelsesdirektivet)(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(6),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,

-   der henviser til Kommissionens afgørelse af 29. juli 2002 om nedsættelse af de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og til Retsudvalgets udtalelse (A6-0305/2005),

A.   der henviser til, at medlemsstaternes implementeringsprocesser er forskellige, og at denne mangel på ensartethed hæmmer realiseringen af et ægte indre marked for elektronisk kommunikation,

B.   der henviser til, at Kommissionen spiller en central rolle i forbindelse med implementeringen og den korrekte anvendelse af rammebestemmelserne,

C.   der henviser til, at Kommissionen kan indlede en procedure mod medlemsstater, som ikke anvender den relevante lovgivning eller anvender den mangelfuldt,

D.   der henviser til, at Kommissionen efter proceduren i artikel 7 i rammedirektivet vurderer de forholdsregler, som de nationale tilsynsmyndigheder har til hensigt at træffe,

E.   der henviser til, at denne bestemmelse er et fleksibelt instrument for de regulerende myndigheder, så de kan gribe ind på markedet, når den fri konkurrence trues af begrænsning,

F.   der henviser til, at dette reguleringsaspekt er af stor betydning, fordi det giver de regulerende myndigheder mulighed for på behørig måde at intervenere på et marked i stadig udvikling, hvor den seneste teknologiske innovation gør det muligt at tilbyde forbrugerne nye tjenester,

G.   der henviser til, at dette reguleringssystem gør det muligt at tilpasse anvendelsen af retsmidler under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og gradvis mindske omfanget af regulerende bestemmelser, når den konkurrencemæssige tendens på markedet giver grundlag for det,

H.   der henviser til, at de nationale tilsynsmyndigheder fuldstændig uafhængigt træffer afgørelse om at intervenere på markederne, og at kriteriet for en sådan intervention er, at den bør være proportional med de tilstræbte mål,

I.   der henviser til, at klager over de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser er langvarige, og at klager i nogle medlemsstater systematisk har opsættende virkning for de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser,

J.   der henviser til, at forsinkelser i forbindelse med implementering og markedsanalyser udgør en væsentlig hindring for at skabe et indre marked for elektronisk kommunikation og skaber forskellige driftsvilkår for virksomhederne i de forskellige medlemslande samt usikkerhed om, hvilken tilgang til regulering, der bør anvendes i overgangsperioden,

K.   der henviser til, at klare rammebestemmelser skaber forudsætninger for at fremme yderligere investeringer blandt udbyderne, og at dette er en nødvendig forudsætning for, at den europæiske sektor for elektronisk kommunikation kan indtage en førende rolle på verdensplan,

L.   der henviser til, at Kommissionen gennem fortolkning og anvendelse af bestemmelserne om infrastrukturen for elektroniske kommunikation kan yde et væsentligt bidrag til sikring og fremme af mediepluralisme,

M.   der henviser til, at priserne for telefonsamtaler til eller fra udlandet på trods af de foranstaltninger, som de nationale regulerende myndigheder har truffet for at sænke de opskruede roamingtakster i EU, stadig ligger på et alt for højt niveau, og at der består en risiko for konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling,

N.   der henviser til, at et korrekt reguleret indre marked kan sikre alle forbrugere rimelige pris- og servicebetingelser, ved at give dem den nødvendige gennemsigtighed og sikkerhed,

O.   der henviser til, at de retlige rammer har indflydelse på, om der opstår og fortsat består mediepluralisme,

P.   der henviser til, at Kommissionen i sin hvidbog om forsyningspligtydelser (KOM(2004)0374) anfører, at målsætningen om et åbent og konkurrencedygtigt indre marked, er fuldt foreneligt med udviklingen af forsyningspligtydelser, og det er derfor vigtigt at sikre forbrugerne rimelige pris- og servicebetingelser, hvorved der etableres et indre marked for telekommunikation, der omfatter hele det europæiske område, for at reducere den digitale kløft, hvilket er et af Den Europæiske Unions prioriterede mål;

1.   deler de betænkeligheder, Kommissionen anfører i sin ovennævnte meddelelse; støtter fuldt ud Kommissionen i rollen som impulsgiver til reguleringen, både med henblik på korrekt fortolkning af de nye regler og på - ved hjælp af hurtig og vedvarende overvågning - at sikre en harmoniseret anvendelse af dem i overensstemmelse med målsætningen for reguleringen af den elektroniske kommunikation,

Institutionel ramme

2.   fremhæver, at der burde indledes en institutionel debat, der sigter mod at styrke og afklare både den europæiske institutionelle model for sektoren for elektronisk kommunikation og de relevante rammebestemmelser, samt at identificere de bedste måder for at opnå dette mål på,

Kommissionen

3.   opfordrer til en styrkelse af Kommissionens rolle og understreger, at den bør spille en central rolle som vogter af Fællesskabets lovgivning, mens De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG) fortsat bør fungere som et rådgivende og vejledende organ for Kommissionen i overensstemmelse med afgørelse 2002/627/EF med henblik på en konsekvent og sammenhængende anvendelse af rammebestemmelserne i artikel 7, stk. 2, i rammedirektivet,

4.   støtter fuldt ud Kommissionens fremgangsmåde både med hensyn til indledelse af procedurer mod medlemsstater, som ikke opfylder deres forpligtelser, og med hensyn til analyse af de nationale tilsynsmyndigheders underretninger i henhold til rammedirektivets artikel 7; som opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge, at initiativer på de nationale markeder ikke begrænser gennemførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation;

De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG)

5.   bekræfter, at sammensætningen af ERG og Gruppen af Uafhængige Regulatører (IRG) og deres opgaver overlapper hinanden i betydelig grad, og at alt dobbelt arbejde og unødvendig brug af de begrænsede administrative ressourcer bør undgås; anbefaler derfor en gradvis fusion mellem ERG og IRG;

6.   fremhæver, at ERG skal begrænse sig til at udøve en rådgivende funktion, hvor alle implicerede skal inddrages så omfattende og gennemsigtigt som muligt, og til at varetage de opgaver, som udtrykkeligt er tillagt den i henhold til rammebestemmelserne;

Europa-Parlamentet

7.   opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet sin årsberetning om status for implementeringen af rammebestemmelserne umiddelbart efter dens vedtagelse sammen med andre rapporter, hvori markedet for elektronisk kommunikation analyseres, således at Parlamentet rettidigt involveres i overvågningsprocessen;

8.   glæder sig over den hastige stigning i dækningsgraden for bredbåndsforbindelser; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om sine aktiviteter vedrørende overvågning af udviklingen af bredbåndssektoren og om de foranstaltninger, der er truffet i den henseende;

Medlemsstater og nationale tilsynsmyndigheder

9.   beklager, at nogle medlemsstater endnu ikke fuldstændigt eller ikke korrekt har implementeret rammebestemmelserne, og opfordrer disse medlemsstater til omgående at overholde fællesskabslovgivningen om elektronisk kommunikation;

10.   opfordrer medlemsstaterne til i passende omfang at støtte de nationale tilsynsmyndigheder i udførelsen af deres opgaver, som de på grund af begrænsede ressourcer ikke kan udføre hurtigt; som endvidere anmoder medlemsstaterne om at træffe de nødvendige forholdsregler til fremskyndelse af klager over afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder;

11.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere de nationale tilsynsmyndigheders fuldstændige uafhængighed og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen og informere Europa-Parlamentet;

12.   opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen til at gennemføre bedre konsekvensanalyser og benchmarking vedrørende de foreslåede forpligtelser og disses effektivitet for markederne;

13.   opfordrer medlemsstaterne til under hensyntagen til almene offentlige interesser at overholde principperne om gennemsigtighed og proportionalitet og til at begrunde de administrative byrder, der pålægges udbyderne i forbindelse med godkendelse af tjenester; opfordrer Kommissionen til omgående at gennemføre kontrol på dette område;

14.   fremhæver, hvor vigtigt det er at have en passende frekvenstildeling til tjenester af almen offentlig interesse samt åbne, gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer såvel som en passende fleksibilitet ved tildeling af radiofrekvenser og udstedelse af licenser;

15.   henstiller til medlemsstaterne, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder at tage i betragtning, at rammereglementet skal begunstige og beskytte investeringer; understreger behovet for at fremme investeringer i infrastrukturer, særligt i bredbåndsnet, mobilkommunikation af tredje generation og andre nye markeder, under hensyntagen til tjenester af almen økonomisk interesse;

16.   understreger nødvendigheden af at sikre regulering af tjenesterne, selv om teknologien undergår stadig forandring, især hvad angår netadgang; mener derfor, at det er vigtigt at bevare muligheden for at give alternative operatører adgang til nye infrastrukturer på retfærdige og rimelige vilkår;

17.   påpeger, at en regulering skal koncentreres om at fjerne forvridninger, der hindrer en fair konkurrence, hvorved der særligt skal tages højde for behovet for at fremme udvikling af nye markeder og lige vilkår for markedsdeltagerne;

18.   henviser til, at udviklingen af mobilkommunikation af tredje generation somme tider hæmmes af nationale og lokale regler om tilladelser til etablering af infrastrukturanlæg og de strenge kriterier for licensudstedelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at finde en udvej og fjerne hindringerne for udvikling i fuldt omfang af 3G-kommunikation;

19.   anmoder medlemsstaterne om at sikre, at mobilnetinstallationernes beliggenhed udvælges under behørig hensyntagen til beskyttelse af sundhed og miljø og i overensstemmelse med gennemsigtige byplanlægningsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at overvåge disse aktiviteter og regelmæssigt aflægge beretning om dem til Europa-Parlamentet; understreger nødvendigheden af at offentliggøre oplysninger om strålingsniveauer;

20.   glæder sig over de frivillige adfærdskodekser for beskyttelse af forbrugerne mod uønsket elektronisk reklame og opfordrer til, at tilvalgsreglerne gennemføres i hele EU;

21.   understreger betydningen af databeskyttelse i forbindelse med det voksende antal anmodninger om opbevaring af personoplysninger og bemærker, at operatører af elektronisk kommunikation længe har samarbejdet med de retshåndhævende myndigheder inden for en klar retlig ramme og på enkeltsagsbasis; anerkender, at tvungen opbevaring af personoplysninger vil være til skade for borgerrettighederne og medføre betydelige omkostninger for operatørerne; konkluderer, at alle bestemmelser om opbevaring af personoplysninger bør vedtages ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

Industri og forbruger

22.   fremhæver, at sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) udgør en drivkraft i Europas økonomi og bidrager væsentligt til væksten og til at skabe arbejdspladser;

23.   henviser til, at den europæiske lovgivning om elektronisk kommunikation har til formål at fremme konkurrencen mellem virksomheder og samtidig sikre forbrugerbeskyttelse på et højt niveau;

24.   opfordrer Kommissionen til med henblik på at beskytte brugernes rettigheder at gennemføre regelmæssige undersøgelser, der forelægges for Europa-Parlamentet, og hvori der som minimum analyseres følgende parametre: gennemsigtighed i faktureringen, kontraktgarantier samt udvikling i priser og markeder for bredbåndsnettet og for fastnet- og mobiltelefoni;

25.   glæder sig over væksten i den ubundtede adgang til abonnentnet, men understreger, at der er behov for yderligere udvikling for at sikre et konkurrencebaseret marked for kunderne;

26.   opfordrer udbyderne af telekommunikationsydelser til at tage højde for handicappede brugeres interesser med henblik på udvalg, pris og telekommunikationsydelsernes kvalitet og tilgængelighed og anmoder tilsynsmyndighederne om at høre repræsentanter for handicappede i forbindelse med deres vurdering af kvaliteten af disse ydelser;

27.   opfordrer G3-tjenesteleverandører til at anvende et forhold mellem priser og tjenester, der giver mulighed for, at bredbånd er tilgængelig for flest mulige personer på flest mulige steder, hvorved de geografiske grænser for bredbåndet afskaffes;

28.   understreger vigtigheden af, at udbyderne fører en gennemsigtig prispolitik og informerer forbrugerne grundigt og klart om de tilbudte ydelser og priserne herfor og navnlig omkostningerne; følger omhyggeligt Kommissionens seneste procedurer vedrørende traktatens regler om misbrug af dominerende stilling (artikel 82) med hensyn til international roaming og dens "Meddelelse af klagepunkter"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere, hvilke strukturændringer der er påkrævet for at sikre tilstrækkelige og gennemsigtige roamingtakster; anmoder desuden Rådet om at pålægge Kommissionen at udarbejde en handlingsplan og tidsplan, der vil gøre det muligt for forbrugerne uden afbrydelse at drage fordel af international roaming snarest muligt og til den lavest mulige pris på hele det europæiske område;

29.   opfordrer atter Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder til at sikre, at der gøres yderligere fremskridt i forbindelse med nummerportabilitet både ved fastnet og mobilnet og i forbindelse med takster for opkaldsterminering;

30.   påpeger, at et velfungerende system for mobilnummerportabilitet er afgørende for en sund konkurrence mellem mobiloperatører, og understreger derfor, at taksten for at overføre numre bør sættes lavt eller til nul i alle medlemsstater, og at den tid, det tager at overføre et nummer bør forkortes i visse medlemsstater;

31.   opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sænke taksterne for terminering af mobilkontrakter, som fortsat er høje i mange medlemsstater, og som bør være baseret på de afholdte omkostninger;

32.   henviser til, at Kommissionen i hvidbogen om tjenesteydelser af almen interesse har erklæret, at målsætningerne om at skabe et åbent konkurrencedygtigt indre marked er forenelige med udviklingen af alment tilgængelige tjenesteydelser af almennyttig interesse og høj kvalitet til rimelige priser, og at reguleringsforanstaltningerne derfor må tage hensyn til begge dele;

33.   afventer konklusionerne af en undersøgelse af, hvordan medlemsstaterne fortolker målsætningerne om almenhedens interesser, når de pålægger fordelingspligt;

34.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe gennemsigtighed inden for sektoren for international roaming, som vil give forbrugerne nyttige information om de forskellige mobilnetudbyderes afregningstakster for slutbrugeren i de forskellige medlemslande, og opfordrer navnlig tjenesteleverandørerne til at sænke roamingtaksterne, således at det økonomiske og sociale samarbejde mellem medlemsstaterne ikke begrænses af høje takster; opfordrer Kommissionen til at udvikle nye initiativer for at få reduceret de høje omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende mobiltelefontrafik, således at der snarest kan etableres et reelt indre marked for forbrugere med overkommelige roamingtakster for mobiltelefoni;

35.   erindrer om, at alle Europas borgere må have adgang til informationssamfundets tjenester, og at dette indebærer at anvende forbrugervenlige regler til at begrænse den digitale kløft, navnlig for handicappede og ældre; mener, at fremme af åbne europæiske standarder for driftskompatibilitet for tjenester, overførselsplatforme og terminaler kan yde et vitalt bidrag hertil;

36.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de forskellige nationale markeder inden for denne sektor kan udvikles hen imod et indre marked uden grænser og med fælles lovgivning og regulering, således at operatørerne handler og konkurrerer på et fælles indre marked;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe og de relevante nationale tilsynsmyndigheder.

(1) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 65.
(2) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 260.
(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.
(4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.
(5) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(6) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.
(7) EFT L 200 af 30.7.2002, s. 38.


Moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser
PDF 17kWORD 41k
Europa-Parlamentets beslutning om udløbet af direktiv 1999/85/EF om nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser
P6_TA(2005)0468B6-0630/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Wien den 11. og 12. december 1998, som opfordrede Kommissionen "til at tillade de medlemsstater, der måtte ønske det, at eksperimentere med nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som ikke er udsat for grænseoverskridende konkurrence" for at fremme beskæftigelse,

-   der henviser til Rådets direktiv 1999/85/EF af 22. oktober 1999 om ændring af direktiv 77/388/EØF, for så vidt angår muligheden for forsøgsvis at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser(1),

-   der henviser til beretningen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forsøget med anvendelse af en nedsat momssats på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser (KOM(2003)0309),

-   der henviser til sin holdning af 15. januar 2004 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF til forlængelse af muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser(2),

-   der henviser til sin holdning af 4. december 2003 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF vedrørende de nedsatte momssatser(3),

-   der henviser til sin holdning af 14. december 2004 om forslag til Rådets direktiv om tilpasning af direktiv 77/388/EØF på baggrund af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets optagelse i Fællesskabet(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at forsøget med nedsatte momssatser var meget tidsbegrænset og kun omfattede de tjenesteydelser, der var omhandlet i det nye bilag K til direktiv 77/388/EØF(5), og at disse bestemmelser udløber den 31. december 2005,

B.   der henviser til, at ifølge direktiv 1999/85/EF skal de medlemsstater, som deltager, udarbejde en detaljeret vurdering af dets indvirkning med hensyn til jobskabelse og effektivitet, og at Kommissionen anmodes om at forelægge en samlet evalueringsrapport,

C.   der henviser til, at denne ordning indførtes i 1999 som en midlertidig foranstaltning med henblik på at øge beskæftigelsen og begrænse den sorte økonomi; der henviser til, at det klart understregedes, at ordningen ville ophøre efter tre år, og at den allerede siden da er blevet forlænget,

D.   der henviser til, at Kommissionen også forelagde et forslag til direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF vedrørende de nedsatte momssatser (KOM(2003)0397), der havde til formål at give medlemsstaterne lige muligheder for at anvende nedsatte satser på en række områder og rationalisere de mange undtagelser, der for øjeblikket anvendes i visse medlemsstater, hvilket for øjeblikket er blokeret i Rådet,

E.   der henviser til, at det vil være vanskeligt pludseligt at afskaffe disse foranstaltninger, som virksomhederne har vænnet sig til,

F.   der henviser til, at medlemsstaterne bør have lige muligheder for at anvende nedsatte momssatser på en række områder og føre deres social- og arbejdsmarkedspolitikker samt kulturpolitikker via en fleksibel ordning for indirekte beskatning,

G.   der henviser til, at bestemmelserne om anvendelse af nedsatte momssatser er fakultative og ikke foreskrivende og bygger på et princip om valgfrihed og medfører ikke betydelige grænseoverskridende forvridninger,

1.   opfordrer indtrængende Rådet til at forlænge forsøget indtil udgangen af 2006, hvor Kommissionen anmodes om at forelægge en omfattende evaluering på grundlag af de data, der er indsamlet i løbet af hele forsøgsperioden; foreslår, at denne nye evaluering tager hensyn til nettojobskabelsen såvel som til den mekanisme, der førte til den, for at få et bredt overblik over den økonomiske indvirkning;

2.   mener, at forsøget ikke har været varet i tilstrækkelig lang tid, for at den kan evalueres nøje, og at evalueringen i 2003 byggede på utilstrækkelige data;

3.   kræver, at der tages hensyn til den alarmerende situation, som skyldes udløbet af de pågældende bestemmelser og en øjeblikkelig overgang til normale momssatser, som kunne føre til prisstigninger og have en negativ indvirkning på beskæftigelsen i de pågældende områder, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe passende foranstaltninger til at undgå retlig usikkerhed den 1. januar 2006;

4.   er tilhænger af, at de områder, der har haft tilfredsstillende resultater, efter evalueringen medtages i bilag H til direktiv 77/388/EØF for at gøre disse undtagelser permanente, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en plan for udfasning af undtagelser på de områder, hvor der ikke er opnået nogen positive resultater;

5.   opfordrer Rådet til uden yderligere forsinkelse at godkende Kommissionens forslag til direktiv, som det behandlede i sin ovennævnte holdning af 14. december 2004, for at gøre det muligt for nye medlemsstater at anvende nedsatte satser på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser, hvis de ønsker det, og bringe den nuværende situation med forskelsbehandling til ophør;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34.
(2) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 382.
(3) EUT C 89 E af 14.4.2004, s. 138.
(4) EUT C 226 E af 15.9.2005, s. 49.
(5) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik