Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 5, hvori det fastslås, at "menneskehandel er forbudt",

-   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948, særlig artikel 4 og 5,

-   der henviser til FN's konventioner og erklæringer, særlig artikel 5 og 6 i konventionen af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

-   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 1989, der vedrører beskyttelsen af børn mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og søger at forebygge bortførelse og salg af eller handel med børn,

-   der henviser til Palermo-protokollen af 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgelse af handel med mennesker, og særligt kvinder og børn, der supplerer FN-konventionen om grænseoverskridende organiseret kriminalitet,

-   der henviser til Bruxelles-erklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. september 2002 på den europæiske konference om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel - en global udfordring til det 21. århundrede - , hvori der slås til lyd for effektive koordinerede tiltag mellem oprindelses-, transit- og destinationslandene, som omfatter alle nationale og internationale aktører fra de berørte områder, særlig artikel 7 og 8,

-   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel(2),

-   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(4),

-   der henviser til rapporten fra Ekspertgruppen vedrørende Menneskehandel(5),,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999, hvori der opfordres til bekæmpelse af personer, som er involveret i menneskehandel, og hvori nødvendigheden af at forebygge alle former for menneskehandel understreges,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet - "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden" (KOM(2004)0401),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 293/2000/EF af 24. januar 2000 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram (Daphne-programmet) (2000-2003) om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder(6),

-   der henviser til erklæringen fra De Forenede Nationers fjerde internationale kvindekonference i september 1995 i Beijing,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 og til vedhæftede Haag-program om et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvori Rådet og Kommissionen opfordres til at udarbejde en plan for opstilling af bedste praksis, fælles standarder og mekanismer til bekæmpelse af menneskehandel,

-   der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget af Ministerudvalget den 3. maj 2005,

-   der henviser til sin beslutning af 19. maj 2000 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om fremtidige initiativer i kampen mod handel med kvinder(7),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan (KOM(2005)0514),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0400/2005),

A.   der henviser til, at handel med mennesker indebærer alvorlige krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og anvendelse af grusomme midler, såsom tvang, magt, trusler, ydmygelse, bortførelse, vold, seksuel udnyttelse, svig eller bedrag,

B.   der minder om, at Rådets formand den 23. juni 2005 over for Europa-Parlamentet oplyste, at mellem 600 000 og 800 000 mennesker verden over hvert år er ofre for menneskehandel, og at over 100 000 kvinder hvert år udsættes for menneskehandel i Den Europæiske Union,

C.   der henviser til, at kvinder og børn er særligt sårbare over for denne organiserede kriminalitet og moderne form for slaveri, der hovedsageligt kontrolleres af kriminelle netværk, og at de derfor i højere grad risikerer at blive udsat for menneskehandel,

D.   der henviser til, at en af de vigtigste forudsætninger for den internationale handel med kvinder og børn er, at der findes lokale prostitutionsmarkeder, hvor nogle personer har mulighed for at købe eller sælge kvinder og børn med sigte på seksuel udnyttelse; der henviser til, at de, der handler med mennesker, hovedsagelig sender kvinder og børn fra lande i syd til lande i nord og fra øst til vest, hvor købernes efterspørgsel er størst,

E.   der mener, at Unionen, hvis den skal opnå nultolerance over for menneskehandel, bør fastlægge nogle synlige og troværdige mål, såsom i løbet af de kommende ti år at halvere antallet af personer, der udsættes for menneskehandel; der dog mener, at det overordnede mål skal være fuldstændigt at udrydde denne meget alvorlige forbrydelse og grove krænkelse af menneskerettighederne så hurtigt som muligt,

F.   der henviser til Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres(8), hvori der opfordres til en øget indsats for at nå til enighed om fælles definitioner, sigtelser og sanktioner, i første omgang inden for et begrænset antal områder, som f.eks. menneskehandel, herunder især seksuel udnyttelse af kvinder, unge og børn,

G.   der henviser til, at handel med børn og unge ikke kan behandles på grundlag af de kriterier, der gælder for handel med kvinder, og at der derfor bør fastlægges en fremgangsmåde, som specifikt er tilpasset dels børnenes, dels de unges behov, eftersom disse er forskellige,

H.   der henviser til, at der trods vedtagelsen af rammeafgørelse 2002/629/RIA om bekæmpelse af menneskehandel, (som fastsætter de grundlæggende elementer og en fælles definition af menneskehandel for EU's medlemsstater), stadig ikke er sket en harmonisering af de sanktioner, der finder anvendelse i medlemsstaterne, (navnlig hvad angår seksuel udnyttelse af kvinder og børn),

I.   der minder om, at der stadig ikke er sket mærkbare konkrete forbedringer på trods af traktaterne, de mange lovgivningsmæssige foranstaltninger, der allerede er blevet vedtaget, og de politiske erklæringer, såsom Bruxelles-erklæringen, i hvilke det understreges, at bekæmpelsen af menneskehandel, og især handelen med kvinder og børn, bør prioriteres politisk; der henviser til, at menneskehandel tværtimod er den form for kriminalitet, som tiltager hurtigst i omfang i forhold til andre former for organiseret kriminalitet,

J.   der henviser til nødvendigheden af at bekæmpe menneskehandel, ikke kun gennem medlemsstaternes individuelle tiltag, men også gennem en samlet og integreret tværfaglig indsats på EU-plan og på internationalt plan, som bør omfatte en definition af de strafferetlige elementer, der er fælles for alle medlemsstaterne, herunder navnlig sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning,

K.   der henviser til, at ofrene står i en svær personlig situation og er sårbare, men at det også er nødvendigt, at de bidrager til at retsforfølge den kriminelle organisation samt til at opspore og pågribe de ansvarlige,

L.   der henviser til, at den manglende fælles definition af handel med kvinder og børn og de manglende fælles retningslinjer for sammenlignelige data, forskning og analyse udgør væsentlige hindringer for effektive tiltag og politikker,

M.   der henviser til, at handel med kvinder og børn hører under grænseoverskridende kriminalitet, og at forudsætningerne for en effektiv forebyggelsesstrategi derfor er:

N.   der henviser til, at virtuel sex, især cybersex (virtuel sex over internettet), udgør et nyt voksende marked og at denne vækst øger og udbreder menneskehandelen, idet nye teknologier gør det lettere at udnytte kvinder og børn seksuelt,

1.   understreger vigtigheden af en tilgang baseret på menneskerettighederne og integration af køns- og børneaspektet i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af forebyggelsesstrategier;

2.   beklager, at de foranstaltninger, der hidtil er truffet for at bekæmpe menneskehandel, ikke har ført til en reducering af antallet af kvinder og børn, der udnyttes til seksuelt slaveri; påpeger, at menneskehandel med sigte på seksuel udnyttelse tværtimod anses for at være den hurtigst voksende kriminelle aktivitet sammenlignet med de andre former for organiseret kriminalitet i EU; fremhæver, at det er på høje tid at fastsætte klare og konkrete mål, f.eks. om at halvere antallet af ofre for menneskehandel i løbet af de næste ti år, idet det overordnede mål naturligvis stadig skal være fuldstændig at udrydde denne form for kriminalitet så hurtigt som muligt;

3.   beklager, at forbindelsen mellem menneskehandel og indvandring, social sikring og udviklingspolitik ikke anerkendes, og kræver en mere sammenhængende ekstern politik til bekæmpelse af menneskehandel;

4.   anmoder Kommissionen og Rådet om at etablere et entydigt retsgrundlag for bekæmpelse af handel med kvinder, og om at beslutte, at en europæisk politik for bekæmpelse af menneskehandel samt de dermed forbundne områder inden for indvandring og asyl fuldt ud gøres til fællesskabsanliggender, navnlig retten til asyl på grund af undertrykkelse og forfølgelse på baggrund af køn;

5.   anbefaler, at der indføres en fælles EU-politik med fokus på udarbejdelse af en retlig ramme og gennemførelse af de retlige bestemmelser samt på sanktioner, forebyggelse, retsforfølgelse og domfældelse af lovovertræderne og beskyttelse af og støtte til ofrene;

6.   understreger behovet for at udvikle særlige foranstaltninger mod menneskehandel som led i EU's naboskabspolitik; anmoder indtrængende om, at der ydes finansiel bistand til kandidatlande såsom Bulgarien og Rumænien, så de kan udvikle langsigtede strategier til forebyggelse af menneskehandel;

7.   mener, at medlemsstaternes indsats bør være i overensstemmelse med deres egne politiske erklæringer, ligesom de bør gennemføre de relevante fællesskabsbestemmelser mere effektivt, især gennem forbedringer af det operationelle samarbejde og udveksling af relevante data indbyrdes og med Europol og Eurojust;

8.   fremhæver, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i alle EU's politikker og gennemførelsen af national lovgivning om lige muligheder er af afgørende betydning for at modvirke årsagerne til menneskehandel, herunder fattigdom, social udstødelse, arbejdsløshed, manglende uddannelse, korruption, diskrimination og vold mod kvinder;

9.   mener, at der både på nationalt plan og på fællesskabsplan bør gennemføres analyser af de underliggende årsager til menneskehandel (dvs. de faktorer, der gør, at personer udsættes for menneskehandel, og de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter seksuelle tjenester og seksuel udnyttelse af kvinder og børn), og især af årsagerne til handel med kvinder og børn med sigte på seksuel udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres undersøgelser på dette område og tildele de nødvendige midler fra relevante programmer såsom Daphne; mener, at resultaterne af disse analyser kan bidrage til indførelsen af et hensigtsmæssigt seksualoplysningsprogram i alle medlemsstater;

10.   henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på resultaterne af den af Europa-Parlamentet iværksatte undersøgelse af medlemsstaternes forskellige nationale lovgivninger om prostitution og handel med kvinder og børn med sigte på seksuel udnyttelse(9);

11.   understreger, at man først og fremmest udtrykkeligt bør søge at hindre efterspørgslen ved hjælp af uddannelsesmæssige, lovgivningsmæssige, sociale og kulturelle foranstaltninger;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre en alvorlig indsats for at løse problemerne i forbindelse med prostitution på deres område;

13.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i de politiske dialoger med tredjelande systematisk at drøfte spørgsmål om handel med kvinder og børn, samt - i de tilfælde, hvor ingen forbedringer opnås, eller hvor der ikke er tydelige tegn på politisk vilje fra tredjelandets side - at træffe de relevante foranstaltninger som fastlagt i menneskerettigheds- og demokratiklausulen, der er medtaget i samtlige samarbejds- og associeringsaftaler med tredjelande;

14.   opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at forpligte sig til at integrere kønsaspektet og børneaspektet i EU's programmer for udviklingssamarbejde og fattigdomsbekæmpelse; opfordrer desuden indtrængende internationale organisationer, herunder Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen til at prioritere kampen mod feminiseringen af fattigdom og børnefattigdom;

15.   fremhæver vigtigheden af at se på forbindelsen mellem menneskehandel og lovlig og ulovlig indvandring og at betragte lovlige indvandringsveje som et middel til forebyggelse af menneskehandel;

16.   fremhæver sammenhængen mellem seksuel udnyttelse og udnyttelse af arbejdskraft inden for området husligt arbejde; understreger, at børn og unge står i et afhængighedsforhold, som menneskehandlerne udnytter, og at de ikke kun udnyttes seksuelt, men også i forbindelse med slaveri, ulovlig adoption og tvangsarbejde; opfordrer til, at der træffes drastiske foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af alle de forbrydelser og lovovertrædelser, der begås imod dem;

17.   beklager manglen på analyse af efterspørgslen efter prostitution i medlemsstaterne som et muligt incitament for fænomenet menneskehandel; mener, at Kommissionen bør gennemføre en omfattende undersøgelse af den indflydelse, som medlemsstaternes lovgivning vedrørende prostitution har på antallet af ofre for menneskehandel;

18.   opfordrer medlemsstaterne til at kontrollere og/eller ændre deres visumpolitikker med henblik på at forebygge misbrug og yde beskyttelse mod udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de ansatte på deres konsulater i oprindelseslandene samarbejder og udveksler erfaringer, og at de i forbindelse med deres arbejde med visumansøgninger uddannes i at identificere sager, som vedrører menneskehandel; mener, at de ansatte desuden bør uddannes i at samarbejde med de relevante ikke-statslige organisationer;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale og internationale telefonhotlines, der beskæftiger sig med bekæmpelse af handel med kvinder, og at gøre befolkningen opmærksom på dem gennem oplysningskampagner i bl.a. nationalt og lokalt fjernsyn; støtter kravet om en hotline for børn, som bør være et internationalt nummer, der er ens overalt og gratis at ringe til, og henviser til sin erklæring, jf. forretningsordenens artikel 116, om hjælpelinjer for børn i Europa(10);

20.   ønsker, at den fornedrende praksis med at købe og udnytte kvinder og børn gøres til genstand for en aktiv og effektiv kampagne inden for rammerne af EU's programmer på området; mener, at denne kampagne bør iværksættes af Kommissionen og medlemsstaterne med uforbeholden støtte fra Europa-Parlamentet og alle de øvrige EU-institutioner på deres respektive kompetenceområder;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt og effektivt (og bl.a. gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger) at modarbejde tendensen til at anvende nye teknologier, især internettet, til at udsende oplysninger om tilgængelighed af og efterspørgsel efter kvinder og børn til seksuel udnyttelse, da denne tendens medvirker til at øge menneskehandelens omfang;

22.   beklager de vedvarende vanskeligheder mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, for så vidt angår ratificeringen og gennemførelsen af internationale traktater og konventioner;

23.   opfordrer Kommissionen til at overvåge implementeringen og den fælles fortolkning af de eksisterende instrumenter til bekæmpelse af menneskehandel og til at iværksætte en undersøgelse af eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger og tiltag på EU-plan og på internationalt plan til bekæmpelse af handel med kvinder og børn;

24.   glæder sig over forslaget i Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel om at oprette en overvågningsmekanisme (GRETA) med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af konventionens bestemmelser og understreger nødvendigheden af at styrke samarbejdet med Europarådet og andre internationale organisationer i forbindelse med gennemførelsen af en strategi for bekæmpelse af seksuel udnyttelse;

25.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med Europarådet og andre internationale organisationer såsom Den Internationale Organisation for Migration om at udarbejde fælles retningslinjer for dataindsamling og anbefaler, at der hurtigst muligt oprettes et fælles center til udarbejdelse af fælles definitioner (af begreberne menneskehandel, offer osv.), indsamling af homogene og sammenlignelige data, situations- og udviklingsvurderinger, informationsudveksling og vurdering af forbindelsen mellem hensigten bag love, politikker og indgreb mod menneskehandel og deres faktiske indvirkning;

26.   anmoder Kommissionen om at fremlægge et uafhængigt Daphne-program og sikre, at det er adskilt fra programmet til bekæmpelse af narkotika;

27.   beklager manglen på pålidelige data om menneskehandel i Europa og det forhold, at hverken Kommissionen, Europol eller noget andet EU-organ har været i stand til at offentliggøre præcise tal om omfanget af menneskehandelen inden for EU, og beklager især manglen på data om de mere udsatte grupper som kvinder og børn og manglen på effektive foranstaltninger til løsning af problemet;

28.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre nationale kontaktpunkter eller til at udpege nationale rapportører til indsamling, udveksling, udbredelse og bearbejdelse af data om menneskehandel; understreger vigtigheden af at indsamle kønsbaserede og sammenlignelige data, idet det skal erindres, at det er meget vigtigt at sikre, at oplysningerne forbliver fortrolige, og at ngo'er får adgang til data og taloplysninger;

29.   opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte og/eller styrke oplysningskampagner med det formål at orientere de mest udsatte medlemmer af samfundet i oprindelseslandene om risikoen, gøre offentligheden opmærksom på problemet og reducere efterspørgslen i destinationslandene; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at anerkende, at forretningsrejsende kan indgå i løsningen af problemet med menneskehandel, hvis de aktivt inddrages i bevidstgørelsesprocessen og opmuntres til at indberette, hvad de ser; opfordrer medlemsstaterne, og navnlig Tyskland, til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til forebyggelse af handel med kvinder og tvungen prostitution i forbindelse med VM i fodbold i 2006;

30.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe et netværk af kontakter i medierne med henblik på at offentliggøre ajourførte oplysninger om menneskehandel både i og uden for EU;

31.   opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-dag mod menneskehandel, herunder et internationalt logo mod menneskehandel, for igennem en samlet indsats at udbrede kendskabet til handel med kvinder og børn, gøre emnet mere synligt i offentligheden og skabe øget opmærksomhed om det; mener, at en sådan EU-dag mod menneskehandel kunne afholdes samtidig med den verdensomspændende "Stop the Traffik"-kampagne den 25. marts 2006;

32.   fremhæver nødvendigheden af, at de kompetente myndigheder ansætter kvalificeret personale, der er særlig uddannet til at forebygge menneskehandel gennem deltagelse i fælles uddannelsesprogrammer for alle de berørte aktører – politiet, de retshåndhævende myndigheder, læger, socialrådgivere, repræsentative sammenslutninger, der er specialiseret inden for bekæmpelse og forebyggelse af handel med kvinder og børn, samt andre, der arbejder med kønssensitive redskaber og færdigheder;

33.   anmoder medlemsstaterne om at knytte en gruppe af eksterne eksperter til politiet med henblik på at intensivere efterforskningen af handel med kvinder;

34.   understreger vigtigheden af at styrke de finansielle og personalemæssige ressourcer i de rådgivningsorganer, der høres vedrørende handel med kvinder, og at intensivere samarbejdet med de ikke-statslige organisationer, som er aktive på dette område;

35.   opfordrer medlemsstaterne til - navnlig ved hjælp af straffe, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og har afskrækkende virkning - at gennemføre og håndhæve lovene og øge retsforfølgelsen af og straffen for menneskehandlere - det være sig fysiske eller juridiske personer - deres medskyldige, indehavere af internetsider med annoncer for mellemhandlere i forbindelse med menneskehandel og personer, der opfordrer til, tilvejebringer, anvender eller søger seksuelle tjenester af mindreårige, og personer, der forsøger at tilvejebringe sådanne aktiviteter, samt at retsforfølge de personer, der hvidvasker fortjenesterne ved menneskehandel;

36.   opfordrer medlemsstaterne til at strafforfølge personer, som bevidst kræver tjenesteydelser af tvangsprostituerede;

37.   anmoder medlemsstaterne om at indlede en undervisningskampagne på politiskoler, skoler for socialrådgivere og folkeskoler for at bekæmpe handelen med kvinder og lære at håndtere den;

38.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres kontrol med arbejdsformidlingsaktiviteter med henblik på at forhindre organiseringen af den internationale handel med kvinder;

39.   opfordrer til, at kampen mod hvidvaskning af fortjenesterne ved menneskehandel fortsættes ved at sikre, at medlemsstaterne håndhæver de tekster, der er vedtaget på EU-plan eller internationalt plan, og til, at det eksisterende retsgrundlag for denne håndhævelse styrkes, hvis det er nødvendigt;

40.   opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt i deres nationale lovgivning at gennemføre Rådets direktiv 2004/81/EF om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel;

41.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme princippet om virksomhedernes sociale ansvar og offentlig-privat partnerskab med deltagelse af civilsamfundets organisationer i gennemførelsen af forebyggelses-, reintegrations- og koordineringsstrategier; opfordrer samtlige EU-institutioner til at vise et godt eksempel over for de nationale offentlige institutioner og den private sektor;

42.   opfordrer sine medlemmer til at støtte kampagnen "Business Travellers against Human Trafficking" (forretningsrejsende mod menneskehandel), som Parlamentet iværksatte i november 2005 som et tværpolitisk initiativ, og hvis sigte er:

43.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide deres kontakter til hotel- og turistbranchen for at fremme samarbejdet om branchens sociale ansvar og til at tilskynde branchen til at vedtage en etisk kodeks, der omfatter menneskehandel, hvor en sådan kodeks ikke findes; mener, at der bør forelægges gode eksempler på en etisk kodeks som f.eks. den af UNICEF finansierede ECPAT-kodeks om seksuel udnyttelse af børn, og at disse bør fremhæves og registreres;

44.   opfordrer medlemsstaterne til sammen med kompetente institutioner og sammenslutninger at udvikle og gennemføre programmer med sigte på social integration og rehabilitering af kvinder og børn, der tidligere har været ofre for menneskehandel, for at undgå, at fænomenet vokser, og at de på ny bliver ofre, og opfordrer til, at der oprettes en EU-fond for reintegration; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle mikrofinansieringstjenester, så kvinderne lettere kan opnå finansiel støtte;

45.   understreger, at personer, der har været udsat for seksuel udnyttelse, må betragtes som ofre; understreger i betragtning af disse personers store problemer med at komme ud af deres situation, at både EU og medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte og støtte disse personer, som f.eks. at sikre:

46.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe obligatoriske og bindende foranstaltninger til beskyttelse af ofre for menneskehandel, da dette er nødvendigt, hvis menneskehandlerne skal kunne forfølges;

47.   opfordrer medlemsstaterne til at undertegne og ratificere Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel;

48.   fremhæver, at det indtil nu kun er Belgien og Italien, der har indført regler om tildeling af opholdstilladelse til ofre for handel med kvinder efter retsforfølgelse af menneskehandlerne, og fremhæver, at det for at anspore ofrene til at udtale sig og for at dømme de skyldige ville være hensigtsmæssigt at give denne opholdstilladelse i alle medlemsstaterne;

49.   tilskynder medlemsstaterne til at indføre særlige opholdstilladelser, som kan gives under særlige omstændigheder, så det bliver muligt for udenlandske ofre, som opholder sig ulovligt i landet, at slippe ud af deres situation, og opfordrer til, at der indføres et støtte- og integrationsprogram for ofrene, som skal forvaltes af de sociale myndigheder;

50.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres straffelovgivning at vedtage identiske normative retsakter, der omfatter en entydig, retlig definition af handel med børn baseret på internationalt anerkendte standarder, der er forankret i Palermo-protokollen(11) og FN-konventionen om barnets rettigheder, der skal forhindre, at handel med børn behandles som en underkategori af menneskehandel;

51.   fremhæver det presserende behov for at udvikle og gennemføre et særligt forebyggelsesprogram baseret på børns rettigheder og på et samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destinationslandene; henleder opmærksomheden på, at EU mangler en samlet, ekstern politik over for tredjelande, som de fleste børn, der udsættes for menneskehandel, stammer fra;

52.   anmoder Kommissionen om at forelægge et hensigtsmæssigt lovforslag om en EU-indsats til bekæmpelse af børneprostitution og handel med menneskelige organer og menneskeligt væv; konstaterer, at selv om lovgivningen til bekæmpelse af menneskehandel, som er vedtaget under den første og den tredje søjle, allerede omfatter særlige bestemmelser vedrørende beskyttelse af børn, er de stadig særligt udsatte, især når de udnyttes i seksuelt øjemed;

53.   anmoder medlemsstaterne og Fællesskabet om at ratificere den valgfri protokol til FN's konvention om barnets rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi af 25. maj 2000, som er mere vidtgående end Palermo-protokollen, eftersom den omfatter kriminelle handlinger, der ikke er grænseoverskridende, og som ikke involverer kriminelle organisationer, og endvidere dækker overførslen af menneskelige organer og ulovlig adoption;

54.   mener, at børn bør inddrages i et sådant program, og anmoder medlemslandene om at gennemføre uddannelsesprogrammer for piger og drenge med henblik på at bekæmpe diskrimination og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder;

55.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for, at nødvendigheden af at sikre registrering af fødsler i tredjelande er understreget i de nationale og regionale strategidokumenter;

56.   beklager den mangel på mærkbar værdiforøgelse, som de eksisterende agenturer og organisationer på europæisk plan hidtil har bevirket, især den begrænsede informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Europol, som er det vigtigste europæiske organ til bekæmpelse af menneskehandel i henhold til artikel 2, stk. 2, i Europol-konventionen(12), EU-traktaten, formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Tampere og Haag-programmet; beklager endvidere, at Europol blandt sine mange analyser af specifikke forbrydelser hidtil kun har udarbejdet et analytisk dokument på dette område;

57.   understreger, at Europol i højere grad bør prioritere bekæmpelse af menneskehandel; mener, at Europols finansielle og personalemæssige ressourcer bør anvendes til at effektivisere Europols forebyggende indsats mod menneskehandel, især handel med kvinder og børn, og til bekæmpelse af omfattende international organiseret kriminalitet;

58.   understreger vigtigheden af et tæt samarbejde mellem Europols tjenester og deres internationale modstykker med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel (især hvad angår udveksling af oplysninger om kriminelle netværk, menneskehandelsruter og menneskehandlernes identitet) med henblik på at øge retsforfølgningens effektivitet;

59.   opfordrer Kommissionen til hvert år at fremlægge en oversigt over de aktioner, der er gennemført i hver medlemsstat, inklusive en evaluering af gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivning mod menneskehandel;

60.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at koordinere og sørge for kohærens i deres aktiviteter i forskellige internationale fora som f.eks. FN, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Beijing-processen, stabilitetspagten for Sydeuropa og G8;

61.   opfordrer medlemsstaterne til at oprette programmer for samarbejde mellem de lokale enheder og de kompetente tjenester om sikkerhed i de regioner, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, med henblik på at forebygge menneskehandel;

62.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (2) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1. (3) EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44. (4) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19. (5) Europa-Kommissionen, GD Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed, 2004. (6) EFT L 34 af 9.2.2000, s. 1. (7) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 307. (8) EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1. (9) Study on National Legislation on Prostitution and Trafficking in Women and Children (Transcrime, 2005). (10) Vedtagne tekster, 17.1.2006, P6_TA-PROV(2006)0009. (11) I henhold til Palermo-protokollen defineres handel med børn som hvervning, transport, overdragelse, anbringelse eller modtagelse af et barn med sigte på udnyttelse enten i eller uden for landet. (12) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2.