Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/0234(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0003/2006

Indgivne tekster :

A6-0003/2006

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/01/2006 - 4.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0013

Vedtagne tekster
PDF 18kWORD 50k
Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg
Restriktive foranstaltninger på baggrund af attentatet mod Rafiq Hariri *
P6_TA(2006)0013A6-0003/2006

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indførelse af specifikke restriktive foranstaltninger over for visse personer, der mistænkes for at være indblandet i attentatet mod den tidligere libanesiske premierminister Rafiq Hariri (KOM(2005)0614 - 15098/2005 - C6-0434/2005 - 2005/0234(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0614)(1),

-   der henviser til Rådets udkast (15098/2005),

-   der henviser til Rådets fælles holdning 2005/888/FUSP(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 60 og 301,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0434/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0003/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Henvisning 1 a (ny)
under henvisning til retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtaget af Rådet den 12. december 2005,
Ændring 2
Artikel 2, stk. 1 og 2
1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, indefryses.
1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på den liste, som er udarbejdet af Kommissionen i henhold til artikel 8, indefryses.
2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opførtden liste, som er udarbejdet af Kommissionen i henhold til artikel 8.
Ændring 3
Artikel 8, stk. 1
1.  Kommissionen bemyndiges til:
1.  Kommissionen bemyndiges til, efter forudgående høring af Europa-Parlamentet:
a) at ændre bilag I på grundlag af afgørelser, der træffes af sanktionskomitéen, og
a) på grundlag af afgørelser, der træffes af sanktionskomitéen, at udarbejde og ændre en liste over de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, og hvis pengemidler og økonomiske ressourcer skal indefryses, og at korrigere denne liste, hvis der påvises fejl, og
b) at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
b) at ændre bilaget på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
Kommissionen holder i fortrolighed Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udviklingsudvalget forhåndsunderrettet om udarbejdelse og ændring af den i litra a) nævnte liste.
Ændring 4
Bilag I
Dette bilag udgår

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT L 327 af 14.12.2005, s. 26.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik