Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel I-57 i traktaten om en forfatning for Europa om EU og dets naboer, som ikke er i kraft, og som endnu ikke er blevet vedtaget,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(1) og Kommissionens forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004)0492),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (KOM(2003)0104), til Kommissionens strategidokument om EU's naboskabspolitik (ENP) (KOM(2004)0373), til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2004)0628), til Kommissionens meddelelse om de første ENP-aktionsplaner (KOM(2004)0795) og til aktionsplanerne for Ukraine, Moldova, Israel, Jordan, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien,

-   der henviser til den handlingsplan fra Ukraine (Ferrero-Waldners/Solanas 10-punktsplan), som blev godkendt af EU-Ukraine-Samarbejdsrådet den 21. februar 2005,

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi "Et sikkert Europa i en bedre verden", som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til den anden handlingsplan for den nordlige dimension 2004-2006, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. og 17. oktober 2003,

-   der henviser til sine beslutninger af 20. november 2003(2) og 16. november 2005(3) om den nordlige dimension,

-   der henviser til konklusionerne fra det fjerde ministermøde om den nordlige dimension, der blev afholdt i Bruxelles den 21. november 2005,

-   der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2005 om nyt skub i Barcelona-processen(4),

-   der henviser til det strategiske partnerskab for Middelhavsområdet og Mellemøsten, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 18. juni 2004,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet" (KOM(2003)0294),

-   der henviser til beslutning af 15. marts 2005 om økonomiske og finansielle spørgsmål, sociale anliggender og uddannelse, som blev vedtaget af den første Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet i Kairo,

-   der henviser til FN's Udviklingsprograms (UNDP) tredje arabiske rapport 2004 "Towards Freedom in the Arab World" af 5. april 2005,

-   der henviser til beretning fra Europa-Parlamentets delegation til overvågning af valget i Den Palæstinensiske Myndighed den 7.-10. januar 2005,

-   der henviser til sine beslutninger af 13. januar 2005 om resultatet af valget i Ukraine(5), af 24. februar 2005 om parlamentsvalget i Moldova(6) og af 10. marts 2005 om situationen i Libanon(7),

-   der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd(8),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juni 2002 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Maghreb-Union: iværksættelse af et privilegeret partnerskab(9),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004(10),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om nabolandene og -regionerne til det udvidede EU,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0399/2005),

A.   der anfører, at EU' ydre grænser har ændret sig efter udvidelsen den 1. maj 2004, og at der er kommet nye naboer til,

B.   der påpeger, at det ikke er i det udvidede EU's interesse at drage nye skillelinjer ved hjælp af lukkede ydre grænser, og at der derfor må føres en strategi for forbindelserne til de østlige og sydlige naboer, på grundlag af hvilken der kan skabes og udbygges et fælles område, som er kendetegnet af fred, stabilitet, sikkerhed, respekt for menneskerettighederne, demokrati, retsstatsprincippet og velfærd,

C.   der fremhæver, at det er i EU's interesse at yde et bidrag til sine naboers demokratiske udvikling, og at udviklingen af ENP i meget væsentlig grad afhænger af nabolandenes og deres befolkningers vilje til at dele de værdier, som Den Europæiske Union er baseret på,

D.   der bemærker, at det med ENP bør tilstræbes at tilbyde partnerlandene privilegerede forbindelser for at give dem mulighed for at deltage aktivt i EU's politikker,

E.   der minder om, at ENP vedrører både de europæiske lande, der i henhold til de eksisterende traktater principielt har ret til at anmode om EU-medlemskab, og de lande, som ganske vist længe har været Den Europæiske Unions naboer og nære partnere, men som ikke kan blive medlemmer af EU; der tilføjer, at dette på ingen måde berører ovennævnte europæiske landes ret til at ansøge om medlemskab af EU,

F.   der understreger, at alle naboer uafhængigt af spørgsmålet om muligt medlemskab har samme muligheder for at opbygge privilegerede forbindelser med EU, som er baseret på både fælles interesser og fælles værdier i overensstemmelse med deres egne ambitioner,

G.   der henviser til, at nogle af EU's meget perifere regioner, herunder øer, der er beliggende i Atlanterhavet, men har forbindelse til det europæiske kontinent, rejser særlige problemer inden for rammerne af ENP, fordi disse øer inden for deres område har naboer, der ikke er medlemmer af EU, men med hvem de deler fælles historie;

H.   der anfører, at Københavnskriterierne også omfatter Den Europæiske Unions evne til at optage nye medlemmer,

I.   der fremhæver, at "rosenrevolutionen" i Georgien og "den orange revolution" i Ukraine har vist befolkningernes vilje i disse lande til at deltage i udformningen af Europa på grundlag af de fælles værdier, som er omhandlet i traktaten om en forfatning for Europa,

J.   der betoner, at Unionen bør gøre alt for at støtte Belarus' tilbagevenden til de demokratiske samfund, således at landet kan blive et stabilt og velstående partnerland,

K.   der gør opmærksom på, at EU ikke fuldt ud har udnyttet sit strategiske partnerskab med Rusland til at løse Transnistrien-konflikten, som er en af hovedårsagerne til Moldovas dybe økonomiske krise,

L.   der betoner, at en fredelig udvikling på det europæiske kontinent og i det umiddelbare nabolag er i EU's interesse, og at EU derfor må yde et bidrag til bilæggelse af konflikterne i Transnistrien, Sydossetien, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Tjetjenien, hvilket kræver et tæt samarbejde med Rusland og Ukraine, og til løsning af konflikterne i Mellemøsten og Vestsahara,

M.   der gør opmærksom på, at også frihedsbevægelsen i Libanon og de frie valg i Palæstina er blevet båret frem af frihedens og demokratiets ånd,

N.   der understreger, at institutioner som Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN spiller en yderst positiv rolle i forebyggelsen, styringen og løsningen af politiske og militære kriser i mange af Europas regioner, hovedsagelig takket være deres kapacitet og deres instrumenter, der udgør et supplement til EU's tilsvarende virkemidler,

O.   der fremhæver, at de lande, der samarbejder inden for rammerne af GUAM (Georgien, Ukraine, Aserbajdsjan og Moldova), på deres topmøde i Chisinau den 22. april 2005 udtrykte en klar hensigt om at intensivere deres samarbejde med EU,

P.   der minder om, at EU sammen med nabolandet Rusland den 31. maj 2003 vedtog at styrke deres strategiske partnerskab, som bygger på de samme værdier som EU's naboskabspolitik, og at etablere fire fælles rum - et samarbejde, som nu må føre til konkrete resultater,

Mod europæiske naboskabsaftaler

1.   erklærer, at målet for et privilegeret forhold til EU's nabolande som en ufravigelig forudsætning omfatter en aktiv og konkret forpligtelse til at vedkende sig fælles værdier på følgende områder: retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, demokrati og principperne om en åben social markedsøkonomi og bæredygtig udvikling;

2.   understreger, at det er målet ikke at affinde sig med status quo, men at forpligte EU til under anvendelse af alle til rådighed stående diplomatiske, finansielle og politiske midler at støtte de forhåbninger, som befolkningerne i nabolandene nærer om at opnå fuld politisk frihed med demokrati og retfærdighed og økonomisk og social udvikling;

3.   støtter udvidelsen af EU på grundlag af traktaterne og i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelser; påpeger, at udvidelsesprocessen må ledsages af en ambitiøs og omfattende fleksibel naboskabspolitik, som et alternativ for de europæiske lande, der for nærværende ikke er EU-medlemsstater, og som endnu ikke kan tiltræde EU eller ikke ønsker at blive medlem, men som alligevel slutter op om EU's værdier og er villige til at deltage i det europæiske projekt;

4.   understreger, at Nice-traktaten ikke udgør et tilfredsstillende grundlag for yderligere beslutninger om nye medlemsstaters tiltrædelse og insisterer derfor på, at de nødvendige reformer bliver gennemført inden for rammerne af forfatningsprocessen;

5.   understreger, at ENP skal tilpasses behovet i de enkelte lande, som er omfattet af denne politik, og at den ikke skal være en "one size fits all"-politik;

6.   understreger, at det er nødvendigt, at der etableres en effektiv overvågningsmekanisme, og at der er vilje til at begrænse eller suspendere støtteforanstaltninger og endog annullere aftaler med lande, som krænker de internationale og europæiske standarder for menneskerettigheder og demokrati, og opfordrer Kommissionen til at føre en handlekraftig støttepolitik til fordel for de demokratiske kræfter i de pågældende nabolande ved navnlig at sikre adgang til uafhængige medier og informationer;

7.   anmoder Kommissionen om at definere målsætningen med og fastlægge klare prioriteringer for den europæiske naboskabspolitik, herunder kriterier for en vurdering af resultaterne, og bifalder idéen om, at der ved udgangen af ENP-processen udarbejdes en europæisk naboskabsaftale for de lande, som ikke ansøger om EU-medlemskab, men som har tilnærmet sig EU's gældende ret; anmoder Kommissionen om at foreslå og udvikle særlige politikker med henblik på, hvor det er muligt og relevant, at udvide ENP til også at omfatte øriger i Atlanterhavet, der ligger tæt op til EU-randområder, der grænser op til det europæiske kontinent, for spørgsmål, der omfatter geografisk nærhed, kulturelt og historisk slægtskab og fælles sikkerhed;

8.   anser det for rigtigt, at en sådan naboskabsaftale kan fremme en etapevis udvikling hen imod fuld adgang til det indre marked og deltagelse i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), hvilket forudsætter passende finansiel og teknisk bistand fra EU's side; anser det tillige for påkrævet, at der skabes mulighed for et tæt samarbejde på området retlige og indre anliggender, hvilket også skal forankres i aktionsplanerne, med den målsætning at samarbejde indgående på områderne forsvar af menneskerettighederne, bekæmpelse af narkotika-, våben- og menneskehandel og af terrorisme og organiseret kriminalitet, asyl- og visumpolitik samt indvandring;

9.   opfordrer Rådet til at styrke dialogen med individuelle ENP-partnerskabslande og, hvor det er relevant, indbyde til samarbejde inden for områder af fælles interesse og af væsentlig betydning for EU, som f.eks. FUSP, samt invitere repræsentanter uden stemmeret til drøftelser i Rådets arbejdsgrupper inden for områder som f.eks. bekæmpelse af terrorisme (COTER), internationalt udviklingssamarbejde (CODEV), menneskerettigheder (COHOM), internationale organisationer (CONUN), osv.;

10.   mener, at fælles administration af grænsen mellem EU og det enkelte naboland bør være et vigtigt element i alle europæiske naboskabsaftaler for dels at skabe sikre grænser, dels at udvikle det grænseoverskridende samarbejde;

11.   finder det nødvendigt og som et første skridt allerede nu realistisk, at det gøres muligt for partnerlandene at deltage i alle fællesskabsprogrammer på områderne kultur, uddannelse, ungdom, informationssamfund, miljø, forskning og videnskab;

12.   mener, at det er af afgørende vigtighed, at ENP bidrager væsentligt til fremme af kvinders rettigheder og af økonomiske og sociale rettigheder; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at lægge stor vægt på, at alle forbehold, som visse lande måtte have taget over for konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), trækkes tilbage, og til at gennemføre den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) fuldt ud;

13.   opfordrer Kommissionen og Rådet til ikke kun at bruge ENP til at styrke den politiske dialog og samarbejdet, men også til i praksis at gennemføre handlingsplaner med partnerskabslande efter princippet om differentiering i forhold til hvert enkelt lands egnethed og kvalifikationer, for derigennem at åbne for deltagelse i programmer og agenturer, som f.eks. Det Europæiske Miljøagentur, Den Europæiske Rumorganisation, Eurojust og fællesskabsprogrammet for nye energikilder, "Intelligent Energi i Europa", og ligeledes tillade disse lande at tage del i udviklings- og støttesamarbejdet inden for EU-programmer og -agenturer som f.eks. Tacis, Phare og Echo;

14.   anser det for vigtigt, at det parlamentariske besøgsprogram udvides, således at folk fra nabolande får mulighed for at lære Europa-Parlamentets demokratiske kultur at kende;

15.   anser det for nyttigt, at der oprettes en særlig europæisk fond, som på en effektiv og fleksibel måde kan støtte initiativer til fremme af parlamentarisk demokrati i nabolande;

16.   mener, at det er vigtigt, at der i aktionsplanerne sondres klart mellem de enkelte lande, således at den aktuelle situation i forbindelserne, de opnåede fremskridt i bestræbelserne på at gennemføre reformer og det enkelte nabolands vilje til at opfylde de aftalte forpligtelser klart fremgår; betoner, at denne sondring må baseres på gennemskuelige og objektive kriterier;

17.   mener, at de pågældende aktionsplaner bør tjene som et instrument til opfyldelse af målene med henblik på et muligt EU-medlemskab for de lande, som er berettigede hertil, og til etablering af et endnu tættere partnerskab for de andre deltagende lande;

18.   går ind for, at der udvikles aktionsplaner for alle de lande, som er omfattet af naboskabspolitikken, og insisterer på, at udvikling af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet betragtes som en nøgleprioritet i alle nationale aktionsplaner; understreger i den forbindelse vigtigheden af, at der nedsættes underudvalg for menneskerettigheder med alle nabolande, som skal hjælpe til med at evaluere gennemførelsen af aktionsplanerne; mener, at disse underudvalg skal mødes mindst én gang om året, og at der skal foretages en regelmæssig opfølgning på alle politiske planer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at inddrage Parlamentet fuldt ud i denne vurderingsproces og er derfor af den opfattelse, at Parlamentet skal være repræsenteret i underudvalgene;

19.   foreslår Kommissionen, at den en gang om året offentliggør overvågningsrapporter, der efter klart definerede kriterier og normer udgør en vurdering af udviklingen i ENP for de enkelte lande, og som skal tjene som grundlag for yderligere skridt i retning af en europæisk naboskabsaftale; forventer, at partnerlandene på deres side stiller udførlige oplysninger til rådighed til brug for den fælles overvågning; anser en grundig behandling af de periodiske rapporter i Parlamentet for nødvendig;

20.   understreger i den forbindelse vigtigheden af at skabe en multilateral ramme med alle berørte lande, inden for hvilken de tværgående aspekter af overvågningsrapporterne kan vurderes i fællesskab og den overordnede fremtid for ENP kan drøftes;

21.   beklager, at Kommissionen i sit strategidokument (KOM(2004)0373) kun har reageret på Rådets holdning og har ignoreret Parlamentets omfattende beslutning af 20. november 2003;

22.   understreger den afgørende forbindelse mellem EU's ruslandsstrategi og ENP; påpeger, at en vellykket gennemførelse af denne politik i nogle af ENP-landene afhænger af forbindelserne mellem EU og Rusland; anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at omformulere den fælles strategi for Rusland med henblik på at forankre de samme demokratiske, retlige og menneskerettighedsmæssige hensyn, som er anerkendt i ENP; opfordrer den russiske regering til at give de beslutningsinstrumenter, der er gældende for landets naboregioner til EU-landene, større fleksibilitet og rækkevidde; anser en sådan udvikling for en vigtig forudsætning for bæredygtige forbindelser på tværs af grænserne;

23.   gør det klart, at Parlamentet som budgetmyndighed på grundlag af den fælles beslutningsprocedure deltager i finansieringen af ENP inden for rammerne af det nyoprettede europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI); opfordrer derfor Kommissionen til ikke at holde de politiske prioriteringer inden for ENP adskilt fra finansieringen heraf gennem ENPI og tildelingen af budgetmidler, men at fastlægge disse prioriteringer i åbenhed og med deltagelse af Parlamentet, navnlig hvad angår udarbejdelsen af de flerårige programmer og landestrategidokumenterne; opfordrer endvidere Kommissionen til at finde måder, hvorpå de forskellige virkemidler i EU's indsats udadtil kan sammenkobles;

24.   opfordrer Kommissionen til ikke at gøre hele processen i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik bureaukratisk og til i udstrakt grad at høre og inddrage ikke kun Rådet, men også Parlamentet i udviklingen af tidsplanerne for og indholdet af kommende aktionsplaner;

25.   understreger, at ENPI ikke kun skal tjene som et middel til befæstelse af demokratiet hos Europas naboer, men også skal bidrage til at fremme demokratiseringsprocessen i ikke-demokratiske nabolande som f.eks. Belarus, og at instrumentet skal omfatte finansieringsmidler, der medvirker til at gennemføre denne overgang;

26.   kræver, at der hurtigt stilles teknisk bistand til rådighed for nabolande, som allerede har vedtaget omfattende reformprogrammer og opfylder de aftalte forpligtelser; bekræfter, at Parlamentet er fast besluttet på at kræve en betydelig forhøjelse og omfordeling af bevillingerne til ENPI, der er forenelig med de fremtidige finansielle overslag, som vedtaget af Parlamentet, da ENPI den 1. januar 2007 erstatter de eksisterende programmer Tacis, Meda og Interreg; erkender, at den gradvise deltagelse i EU's indre marked, som tilbydes inden for rammerne af ENP, er en chance, men også en stor udfordring for nabolandene, og foreslår Kommissionen, at der indføres særlig finansiel støtte, som skal anvendes til at forberede ENP-landene på det indre marked i lighed med den støttemekanisme, der eksisterer for kandidatlande forud for deres tiltrædelse;

27.   understreger, at de nye EU-medlemsstater med succes har gennemført de overgangsreformer, som er nødvendige for at skabe markedsøkonomi, demokrati og et civilsamfund, og at de har fået en omfattende og unik relevant reformerfaring, som kan gives videre til nabolandene i Østeuropa og Euromed-regionen; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme denne proces ved at etablere de mekanismer, der kræves for at gøre det muligt for medlemsstaterne at dele deres reformerfaringer med ENP-partnerlandene;

28.   understreger behovet for på kort og mellemlang sigt at inddrage og støtte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i alle aktionsplanerne;

29.   kræver en forsikring om, at lokale og regionale myndigheder og offentlige organisationer i både medlemsstaterne og nabolandene vil blive inddraget i udviklingen og gennemførelsen af ENP;

30.   opfordrer Kommissionen til at foreslå en særskilt forordning, der sikrer det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (budgetpost 19-04) den nødvendige fleksibilitet, da dette initiativ er det eneste EU-eksterne instrument, der ikke kræver samtykke fra værtslandet, og anmoder Kommissionen om at gå med til at genskabe fuld parlamentarisk kontrol med programmet;

31.   understreger betydningen af en større markedsåbning på grundlag af Verdenshandelsorganisationens (WTO) principper; minder om, at det i Barcelona-erklæringen blev aftalt, at der gradvis skal indføres et frihandelsområde for varer med 2010 som mål; finder det vigtigt, at alle ENP-partnerlande på deres vej ind i WTO bakkes op og støttes af EU;

32.   støtter Kommissionens idé om at tilbyde Rusland støtte gennem det nye ENPI-instrument ud over de eksisterende samarbejdsformer, men bemærker, at det er nødvendigt at knytte denne støtte sammen med periodiske rapporter, som bygger på passende overvågning;

33.   anser det for nødvendigt at styrke informationspolitikken om Den Europæiske Union, dens beslutningsprocedurer og dens værdier; glæder sig over, at den EU-finansierede nyhedssender Euronews allerede sender på russisk, og mener, at den også bør sende på arabisk; hilser endvidere de EU-støttede Deutsche Welle-programmer velkommen, hvis mål det er at sprede europæiske demokratiske værdier i Belarus;

34.   mener at, muligheden for medlemskab af EU skal forblive det afgørende incitament for alle europæiske lande til at vedkende sig de fælles europæiske idealer og deltage i den europæiske integrationsproces, og påpeger, at manglende medlemskab ikke bør bruges som stok eller pisk til afstraffelse af ikke-medlemsstater; understreger, at alle bilaterale forbindelser og alle eksisterende multilaterale organisationer skal udnyttes til fremme af målet om europæisk samarbejde og integration;

Indbyrdes sammenknytning af nabolande

35.   betoner, at det er målsætningen for ENP ikke kun at styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og de enkelte nabolande, men også at etablere samarbejdsnet og udvikle den regionale integration blandt naboerne; mener i den forbindelse, at det bør overvejes at skabe et instrument for de europæiske nabostater efter samme retningslinjer som EØS, som ikke kun dækker deltagelse i det fælles marked, men også politiske anliggender; udtrykker foruroligelse over de alvorlige forsinkelser på dette område og mener, at det er af afgørende vigtighed, at EU sammen med alle partnerne i naboskabspolitikken forpligter sig til at tage alle de politiske og institutionelle instrumenter i brug, som kan støtte udviklingen af den multilaterale dimension;

36.   opfordrer i samme forbindelse til, at der i lyset af de særlige geografiske, historiske og politiske karakteristika, som adskiller nabolandene fra EU-landene, lægges større vægt på udvikling af de regionale og lokale dimensioner;

37.   opfordrer Kommissionen til at give en klarere definition af forholdet mellem ENP og Euro-Middelhavspartnerskabet, som det planlægger at give fornyet indhold med en meddelelse om dette emne;

38.   opfordrer samtidig Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre sig flere og mere synlige anstrengelser for at styrke samspillet med OSCE og Europarådet for at give EU den nødvendige viden og de nødvendige instrumenter, som det mangler, navnlig når det gælder overvågning af gennemførelsen af forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og styring og løsning af politiske og militære kriser;

39.   mener, at Europarådet bør styrkes og udvikles, så det bliver det vigtigste paneuropæiske forum for samarbejde, navnlig hvad angår respekt for og gennemførelse af demokrati og menneskerettighedskonventioner, og at dets velfungerende demokratiske organisation også kan gives nye opgaver; er desuden af den opfattelse, at Europarådet kan blive et paneuropæisk forum for alle de forskellige europæiske "rum", der nu forsøges skabt gennem både bilaterale og multilaterale kanaler;

40.   opfordrer indtrængende EU til at undertegne den europæiske menneskerettighedskonvention for at styrke forbindelsen mellem Europarådet og EU;

41.   opfordrer til et øget og mere fokuseret paneuropæisk samarbejde inden for alle relevante områder, f.eks. transeuropæiske net, miljø, visumregler, retlige anliggender, asyl, indvandring, og udenrigs- og sikkerhedspolitik;

42.   anerkender, at det er absolut nødvendigt via forhandlinger at gennemføre et skift til frie verdensmarkedspriser til Rusland for dets leverancer af olie og gas samt for betaling for transitrettigheder gennem mellemliggende lande; beklager imidlertid Ruslands unilaterale indstilling af gasleverancer til Ukraine pr. 1. januar 2006 og opfordrer Rusland til ikke at udnytte sin dominerende stilling på markedet som et politisk instrument i sin udenrigspolitik; hilser den tilfredsstillende løsning af denne krise velkommen og opfordrer EU til at sikre en samordnet politik, der garanterer en sikker energiforsyning, sikrer rørledningerne i transitlandene og en spredning af leverandørerne af disse uundværlige naturressourcer;

43.   mener, at OSCE bør udnyttes på det paneuropæiske niveau inden for områder, som er dækket af dens mandat, samtidig med at der undgås dobbeltarbejde i forhold til Europarådet og relevante FN-agenturer; understreger, at OSCE også kan være nyttig som brobygger mellem EU og dets naboer ved at tilbyde landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten fuldt medlemskab af organisationen, eller ved at udforske ideen om at skabe en separat regional organisation efter OSCE's model; beklager de nylige forsøg på at svække den rolle, OSCE spiller til beskyttelse af menneskerettighederne og demokratiet, og mener, at EU bør udnytte sin vægt i OSCE og Europarådet bedre og på en koordineret måde til at fremme de værdier og normer, som ligger til grund for medlemskab af disse institutioner;

44.   anser det energipolitiske område for et vigtigt element, da EU er omgivet af de største olie- og naturgasreserver i verden (Rusland og Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Nordafrika), og mange lande i naboregionen, f.eks. Rusland, Algeriet, Egypten, Libyen og Aserbajdsjan, er leverandører eller - som Ukraine, Belarus, Marokko, Tunesien, Georgien og Armenien - transitlande, og en forbedring af energinetforbindelserne vil komme både EU og partnerlandene til gode; understreger, at forbindelserne mellem EU og dens nabolande på energiområdet bør betragtes inden for rammerne af en bredere europæisk energipolitik, hvis mål skulle være at medvirke til at sikre en alsidig og sikker energiforsyning til både EU og partnerlandene; anmoder Kommissionen om at fremlægge en meddelelse om udenrigs- og naboskabspolitiske aspekter af energipolitikken;

45.   fremhæver, at en intensivering af handelen og turismen mellem EU og partnerlandene nødvendiggør forbedrede trafiknet og dermed kan gøre det muligt at binde partnerlandene bedre sammen indbyrdes og også gøre dem mere attraktive for investeringer;

46.   påpeger, at ENP har til formål at fremme opbakning om fælles værdier som f.eks. bestræbelserne på bæredygtig udvikling, som defineret på verdenskonferencen i Johannesburg;

47.   understreger, at også samarbejdet på miljøområdet og på centrale områder som vandkvalitet og vandforvaltning, forvaltning af affald, luftforurening, oversvømmelsesstyring og bekæmpelse af ørkendannelse på samme måde kun kan løses grænseoverskridende og regionalt;

48.   mener, at problemet med lovlig og ulovlig indvandring bør håndteres inden for naboskabspolitikkens rammer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af aftaler indgået med alle nabolande, navnlig hvad angår handlingsplaner, som er blevet eller er ved at blive forhandlet; opfordrer også Rådet og Kommissionen til specifikt at overvåge bilaterale aftaler mellem individuelle medlemsstater og partnerlande om indvandringsspørgsmål og navnlig tilbagetagelse;

49.   finder det glædeligt, at en videre åbning af det europæiske forskningsområde er en forudsætning for samarbejde i et videnbaseret samfund, og ser også her muligheder for regionalt samarbejde mellem partnerlandene;

50.   minder om, at der må udvises særlig opmærksomhed over for de suveræne stater på det europæiske kontinent, som ikke er medlem af Den Europæiske Union, navnlig Norge, Island og Liechtenstein som EØS-/EFTA-medlemmer og Schweiz som EFTA-medlem med egen bilaterale aftale med EU; mener, at disse tætte politiske og økonomiske bånd bør danne grundlag for yderligere udvikling og tættere samarbejde, som det er tilfældet med Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten, der alle skal kunne deltage i den nye naboskabsproces;

51.   er af den opfattelse, at alle kandidatlande bør inddrages i naboskabspolitikken først som særlige partnere og senere som EU-medlemmer, der spiller en særlig rolle i samarbejdet med EU's fremtidige naboer; finder det påkrævet, at der sker fremskridt i spørgsmålet om åbning af Tyrkiets grænse til Armenien, og at Rumænien og Ukraine løser deres stridigheder om afgrænsning af kontinentalsoklen i Sortehavet, om fornødent ved Den Internationale Domstol i Haag;

52.   mener, at den nordlige dimension under disse omstændigheder bør styrkes; understreger, at forbindelserne med den meget store eurasiske nabo Rusland bør gøres til genstand for særlig opmærksomhed; opfordrer derfor til videreudvikling af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland og intensivering af samarbejdet inden for den multilaterale nordlige dimension og inden for rammerne af det udvidede Europa for at undgå en opdeling af Europa i indflydelsessfærer og for at fremme sandt paneuropæisk partnerskab og samarbejde;

53.   understreger på den anden side behovet for at styrke EU's politikker i Middelhavsområdet og Mellemøsten, ikke mindst i betragtning af Cyperns og Maltas tiltrædelse og af, at kommende udvidelser vil omfatte flere lande i Sydøsteuropa;

Maghreb

54.   fastslår, at Marokko, Tunesien og Algeriet allerede længe har været tæt knyttet til Den Europæiske Union, hvilket de eksisterende associeringsaftaler tydeliggør; understreger, at en konsekvent gennemførelse af de påbegyndte reformer, især på områderne politisk frihed og menneskerettigheder, skal gives høj prioritet; opfordrer Kommissionen til i nær fremtid at vedtage en aktionsplan for Algeriet og dermed give Den Arabiske Maghreb-Union nye impulser; påpeger imidlertid, at et vellykket resultat af denne regionale integration i væsentlig grad afhænger af, at der findes en løsning på spørgsmålet om Vestsahara, og opfordrer på ny de berørte parter til at indgå i en konstruktiv dialog inden for rammerne af de relevante resolutioner, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget;

55.   opfordrer EU til at iværksætte målrettede foranstaltninger ledsaget af en oplysningskampagne for at forklare Barcelona-processen og den nye ENP og dermed fjerne indtrykket af et frygtsomt Europa, som er mere optaget af sin egen sikkerhed og af bekæmpelse af indvandring end af den bæredygtige udvikling, som både kan forventes og er påkrævet;

56.   glæder sig over, at Libyen har tilnærmet sig Barcelona-processen, og forventer konkrete fremskridt i forbindelse med den bebudede overtagelse af de gældende bestemmelser under denne proces, hvilket kunne føre til optagelse i ENP-processen i fremtiden;

Mellemøsten og Machrek

57.   glæder sig over, at der med valget i Den Palæstinensiske Myndighed i januar 2005 blev valgt en præsident på forbilledlig måde, og at dette har haft signalvirkning for hele den arabiske verden; er af den opfattelse, at der med reformerne i Den Palæstinensiske Myndighed og viljen til at bekæmpe terrorismen er opstået nye chancer for fredsprocessen og køreplanens gennemførelse; finder det glædeligt, at Israel har trukket sig ud af Gazastriben og den nordlige del af Vestbredden; erkender, at længerevarende og reel fred og stabilitet i regionen kun kan opnås, hvis Staten Israel kan eksistere inden for sikre og anerkendte grænser på lige linje med en demokratisk og bæredygtig palæstinensisk stat;

58.   finder det glædeligt, at Jordan og Egypten aktivt støtter fredsprocessen i Mellemøsten; er af den opfattelse, at ENP med alle midler bør støtte de seneste tegn på demokratisk fornyelse i Machrek-regionen, navnlig efter ceder-revolutionen i Libanon;

59.   opfordrer Syrien til ufortøvet at samarbejde helhjertet og aktivt i den internationale bekæmpelse af terrorisme og den internationale efterforskning af mordet på den tidligere libanesiske premierminister, Rafiq Hariri, som FN's Sikkerhedsråd for nylig har udvidet, og til at respektere internationalt anerkendte menneskerettighedsnormer fuldt ud;

60.   glæder sig over den syriske hærs tilbagetrækning fra Libanon og afviklingen af parlamentsvalget i Libanon i juni 2005; er stærkt foruroliget over de nylige angreb på journalister og forlagsredaktører, som arbejder for et frit og uafhængigt Libanon, og slår til lyd for, at der gøres en endnu større indsats for at skabe en suveræn og demokratisk libanesisk stat, hvor alle politiske og religiøse grupper og samfund deltager i det politiske liv og samfundslivet, og menneskerettighederne respekteres fuldt ud, samt for en fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1559/2004, herunder afvæbning af Hizbollah;

61.   opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til ikke at undergrave de perspektiver, der har åbnet sig i den senere tid, navnlig med hensyn til præsidentvalg med flere kandidater, og tilskynder myndighederne til at gå videre med de demokratiske reformer; udtrykker i den forbindelse dyb bekymring over domfældelsen af Ayman Nour, en fremtrædende liberal oppositionsleder, som for nylig blev idømt fem års hårdt arbejde af en egyptisk domstol for angiveligt at have forfalsket underskrifter på underskriftsindsamlinger med henblik på oprettelse af hans politiske parti; anser dette for et alvorligt tilbageskridt og anmoder de egyptiske myndigheder om at gøre alt for at sikre, at denne sag behandles korrekt;

Østeuropa

62.   bifalder den fredelige revolution og den demokratiske bevægelse i Ukraine; anerkender Ukraines europæiske forhåbninger og ønsker, at der opstilles et langsigtet europæisk perspektiv; støtter aktionsplanen og Ferrero-Waldners/Solanas 10-punktsplan, som begge udgør et ambitiøst og perspektivrigt projekt; bekræfter, at Parlamentet støtter den nye ukrainske regering massivt ved gennemførelsen af den bebudede reformpakke;

63.   anerkender Moldovas europæiske forhåbninger og ønsker, at der opstilles et langsigtet europæisk perspektiv; fremhæver, at en demokratisk udvikling af landet vil fremme etableringen af tættere forbindelser; anser det for nødvendigt, at der stilles EU-bistand til rådighed for derved at bidrage til forbedring af den økonomiske udvikling i landet, og at myndighederne, virksomhederne og befolkningen i Transnistrien gives nye incitamenter til at samarbejde med EU via Chisinau; opfordrer alle de berørte parter til at finde en politisk løsning på Transnistrien-spørgsmålet;

64.   er foruroliget over den nuværende udvikling i Belarus, som er et totalitært regime, hvor alle oppositionsaktiviteter undertrykkes; anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om i øget grad at støtte ikke-statslige organisationers og oppositionens civilsamfundsaktiviteter; opfordrer indtrængende Rådet til at rejse spørgsmålet om Belarus i en dialog med Rusland og påpege, at landets demokratisering er i både EU's og Den Russiske Føderations interesse, og at der bør gøres en fælles indsats med henblik herpå;

Det sydlige Kaukasus

65.   finder det glædeligt, at Det Europæiske Råd efter tilskyndelse fra Parlamentet også har medtaget landene i Kaukasus i naboskabspolitikken;

66.   er af den opfattelse, at konflikten i Nagorno-Karabakh vanskeliggør udviklingen i Armenien og Aserbajdsjan, det regionale samarbejde og en effektiv gennemførelse af ENP som sådan; appellerer til begge parter om at afstå fra ensidige handlinger og aggressive erklæringer og i en konstruktiv dialog med alle involverede kræfter at arbejde hen imod en løsning af konflikten på grundlag af respekt for mindretals rettigheder og på grundlag af principperne i folkeretten; understreger vigtigheden af fortsatte demokratiske reformer til udvikling af regionen og dens forbindelser med EU; opfordrer indtrængende alle involverede parter til at finde måder, hvorpå flygtninge på grundlag af mindretalsrettigheder kan tillades en gradvis tilbagevenden til de besatte områder, især hvad angår aserbajdsjanere; opfordrer de deltagende lande i OSCE's Minsk-Gruppe til at koordinere deres indsats med EU's særlige repræsentant i Sydkaukasus på en mere effektiv måde for at komme videre med forhandlingerne;

67.   opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at standse ødelæggelsen af middelalderlige armenske kirkegårde og historiske mejslede stenkors i det sydlige Nakhitjevan, som udgør et brud på betingelserne for ratificeringen i 1993 af UNESCO's konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv;

68.   opfordrer på det kraftigste Rusland og Tyrkiet til at spille en konstruktiv rolle med henblik på at skabe grundlag for en fredelig løsning af konflikten og genoptagelse af det regionale samarbejde; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at åbne sine grænser til Armenien;

69.   mener, at handlingsplanen for Aserbajdsjan bør fokusere på udvikling af et reelt demokrati og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til i denne forbindelse at koordinere sine aktioner med Europarådet og gøre sit yderste for at støtte og udvikle det skrøbelige aserbajdsjanske civilsamfund;

70.   glæder sig over fredsplanen for Sydossetien, der er baseret på en tretrins-strategi og blev fremsat af Georgien inden for rammerne af OSCE ved udgangen af 2005; mener, at denne plan er et afgørende skridt fremad på vejen mod en fredelig og omfattende løsning af konflikten; opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde den nødvendige støtte til dette forslag, fremme dialogen og forhandlingerne mellem de to parter og bistå med midler, der kan gøre initiativet til en fuldstændig succes;

71.   ønsker, at ENP udnyttes fuldt ud til at fremme regionalt samarbejde mellem landene i Sydkaukasus som et instrument til opbygning af mellemstatlig tillid;

72.   foreslår en EU-stabilitetspagt for det sydlige Kaukasus - også omfattende en parlamentarisk dimension og en civilsamfundsdimension efter samme model som EU's stabilitetspagt for Sydøsteuropa - under inddragelse af Den Europæiske Union (med deltagelse af Tyrkiet som kandidatland), Rusland, USA og De Forenede Nationer (kvartetten); er af den opfattelse, at en sådan stabilitetspagt kan bidrage til at bilægge de regionale konflikter gennem en dialog mellem alle berørte parter, og - hvor det er nyttigt - også med lande, som ikke er direkte naboer til EU;

o
o   o

73.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Forenede Nationers generalsekretær, regeringerne og de nationale parlamenter i ENP-landene og Rusland, Europarådet, OSCE og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet.

(1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 173/2005 (EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3). (2) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 515. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0430. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0412. (5) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 155. (6) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 398. (7) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 25. (8) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 506. (9) EUT C 261 E af 30.10.2003, s. 142. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150.