(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0304)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0349/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0023/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 a (ny) (1a) Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne er udformet under hensyntagen til landbrugets mangesidige rolle og de store forskelle mellem regionerne i den udvidede Union, der kræver, at medlemsstaterne sikres den nødvendige fleksibilitet til at kunne planlægge og iværksætte programmer for udvikling af landdistrikterne. Ændring 2 Betragtning 2 (2)  De strategiske retningslinjer fastlægger de områder, som er vigtige for, at Fællesskabets prioriteter kan virkeliggøres, og det gælder ikke mindst Göteborgmålene for bæredygtig udvikling og den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. (2)  Disse strategiske retningslinjer bør fastlægge de områder, som er vigtige for, at Fællesskabets prioriteter kan virkeliggøres, og det gælder ikke mindst Göteborgmålene for bæredygtig udvikling og den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse under hensyntagen til reformen af den fælles landbrugspolitik og følgevirkningerne af EU's forhandlinger på internationalt plan. Ændring 3 Betragtning 2 a (ny) (2a) Kvindernes integration på arbejdsmarkedet bør være en horisontal prioritering i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske retningslinjer, der er anført i bilaget. Ændring 4 Bilag, punkt 1, afsnit 2, led 4 - gennemføre den nye markedsorienterede fælles landbrugspolitik, og den omstrukturering, den nødvendigvis fører med sig, i både de gamle og de nye medlemsstater. - gennemføre den nye markedsorienterede fælles landbrugspolitik, og den omstrukturering, den nødvendigvis fører med sig, i både de gamle og de nye medlemsstater, og tage hensyn til efterspørgslen på områder som sundhed, sikkerhed og kvalitet Ændring 5 Bilag, punkt 1, afsnit 2, led 4 a (nyt) - sikre kontinuitet mellem de nuværende programmer for udvikling af landdistrikterne og de programmer, der iværksættes i 2007. Ændring 6 Bilag, punkt 2.1, overskrift 2.1.  Den fælles landbrugspolitik og landdistrikternes udvikling 2.1.  Landdistrikternes udvikling og den fælles landbrugspolitik Ændring 7 Bilag, punkt 2.1, afsnit 1 Landbruget er stadig den vigtigste bruger af landdistrikternes jord og en afgørende faktor for landskabernes og miljøets kvalitet. Både den fælles landbrugspolitik og landdistrikternes udvikling har fået større betydning og relevans med den seneste udvidelse af Den Europæiske Union. Landbruget er stadig den vigtigste bruger af landdistrikternes jord og en afgørende faktor for landskabernes og miljøets kvalitet. Både den fælles landbrugspolitiks første søjle og landdistrikternes udvikling har fået større betydning og relevans med den seneste udvidelse af Den Europæiske Union. Ændring 8 Bilag, punkt 2.1, afsnit 2 Uden den fælles landbrugspolitiks to grundpiller, dvs. markedspolitik og udvikling af landdistrikterne, ville mange landdistrikter i Europa stå over for voksende økonomiske, sociale og miljømæssige vanskeligheder. Den europæiske landbrugsmodel afspejler den mangesidige rolle, landbruget spiller for landskabernes, fødevareproduktionens, de kulturelle værdiers og naturværdiernes rigdom og forskelligartethed Uden den fælles landbrugspolitiks to grundpiller, dvs. markedspolitik og udvikling af landdistrikterne, ville mange landdistrikter i Europa stå over for voksende økonomiske, sociale og miljømæssige vanskeligheder. Den europæiske landbrugsmodel afspejler den mangesidige rolle, landbruget spiller for landskabernes, fødevareproduktionens, de kulturelle værdiers og naturværdiernes rigdom og forskelligartethed, og tilpasser sig således nye samfundskrav, f.eks. om kvalitetsprodukter, fødevaresikkerhed, grøn turisme, forbedring af naturværdierne og alternative energikilder. Ændring 9 Bilag, punkt 2.2 Reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2003 og 2004 er et vigtigt skridt mod forbedring af landbrugsvirksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtige udvikling i EU og opstiller rammerne for fremtidige reformer. Skiftende reformer har styrket det europæiske landbrugs konkurrenceevne ved at formindske den garanterede prisstøtte. Indførelsen af direkte, uafhængig støtte tilskynder landmændene til at reagere på markedssignaler, der skyldes efterspørgslen, i stedet for at følge politiske incitamenter, der knytter sig til den producerede mængde. Inddragelsen af standarder for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og velfærd i de krav, der skal opfyldes, styrker forbrugernes tillid til landbruget og øge dets miljømæssige bæredygtighed. Reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2003 og 2004 er et vigtigt skridt mod forbedring af landbrugsvirksomhedernes regionale og lokale konkurrenceevne og bæredygtige udvikling i EU og opstiller rammerne for fremtidige reformer. Skiftende reformer har styrket det europæiske landbrugs konkurrenceevne ved at formindske den garanterede prisstøtte. Indførelsen af direkte, uafhængig støtte tilskynder landmændene til at reagere på markedssignaler, der skyldes efterspørgslen og samfundets behov, i stedet for at følge politiske incitamenter, der knytter sig til den producerede mængde og intensiv landbrugsdyrkning. Inddragelsen af standarder for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og velfærd i de krav, der skal opfyldes, styrker forbrugernes tillid til landbruget og øge dets miljømæssige bæredygtighed. Ændring 10 Bilag, punkt 2.3, afsnit 1 Den fremtidige politik for landdistrikternes udvikling koncentrerer sig om tre hovedområder: fødevareøkonomien, miljøet og landbrugsøkonomi og landbefolkning som sådan. De nye strategier og programmer for udvikling af landdistrikterne vil blive opbygget omkring kernepunktet konkurrencedygtighed inden for landbrug, fødevarer og skovbrug, omkring kernepunktet arealforvaltning og miljø og omkring kernepunktet livskvalitet/diversificering i forbindelse med udvikling af landdistrikterne. Den fremtidige politik for landdistrikternes udvikling koncentrerer sig om tre hovedområder: Landbrug og fødevareforarbejdning, miljø samt landbrugsøkonomi og landbefolkning. De nye strategier og programmer for udvikling af landdistrikterne vil blive opbygget omkring kernepunktet konkurrencedygtighed inden for landbrug, fødevarer og skovbrug, omkring kernepunktet arealforvaltning og miljø og omkring kernepunktet livskvalitet/diversificering i forbindelse med udvikling af landdistrikterne. Ændring 11 Bilag, punkt 2.4, afsnit 1 Landdistrikterne er kendetegnet ved meget forskelligartede situationer, der spænder fra afsidesliggende landdistrikter, der lider under affolkning, til bynære områder, som er under stigende pres fra bycentre. Landdistrikterne er kendetegnet ved meget forskelligartede situationer, der spænder fra afsidesliggende landdistrikter, bjergområder og ugunstigt stillede områder, der lider under affolkning, til bynære områder, som er under stigende pres fra bycentre. Dette skaber et behov for forskellige strategier for udvikling af landdistrikterne. Ændring 12 + 13 Bilag, punkt 2.4, afsnit 2 Ifølge OECD-definitionen, der er baseret på befolkningstæthed6, udgør landdistrikterne 92 % af territoriet i EU-25. Endvidere lever 19 % af befolkningen i overvejende landligt prægede landdistrikter, mens 37 % lever i betydeligt landligt prægede landdistrikter. Disse regioner tegner sig for 45 % af bruttoværditilvæksten og 53 % af beskæftigelsen i EU-25, men der er en tendens til, at de er bagefter i forhold til de øvrige områder, når det gælder antallet af socioøkonomiske indikatorer, inkl. de strukturelle indikatorer. Indkomsten pr. indbygger er ca. en tredjedel mindre i landdistrikterne, og kvindernes erhvervsfrekvens er lavere. Servicesektoren er mindre udviklet, antallet af højtuddannede er generelt mindre, og en mindre procentdel af husstandene har adgang til bredbåndsinternet. Afstand og afsondrethed er store problemer i nogle landdistrikter. Disse ulemper er tilbøjelige til at være mere markante i overvejende landligt prægede regioner, selv om den generelle situation på EU-plan kan variere betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Mangel på muligheder, kontakter og uddannelsesinfrastruktur er et særligt problem for kvinder og unge mennesker i afsidesliggende landdistrikter. Ifølge OECD-definitionen6, der er baseret på befolkningstæthed, udgør landdistrikterne 92 % af territoriet i EU-25. Endvidere lever 19 % af befolkningen i overvejende landligt prægede landdistrikter, mens 37 % lever i betydeligt landligt prægede landdistrikter. Disse regioner tegner sig for 45 % af bruttoværditilvæksten og 53 % af beskæftigelsen i EU-25, men der er en tendens til, at de er bagefter i forhold til de øvrige områder, når det gælder antallet af socioøkonomiske indikatorer, inkl. de strukturelle indikatorer. Indkomsten pr. indbygger er ca. en tredjedel mindre i landdistrikterne, og kvindernes erhvervsfrekvens er lavere. Servicesektoren er mindre udviklet, antallet af højtuddannede er generelt mindre, og en mindre procentdel af husstandene har adgang til bredbåndsinternet. Afstand og afsondrethed er store problemer i nogle landdistrikter. Disse ulemper er tilbøjelige til at være mere markante i overvejende landligt prægede regioner og i regionerne i den yderste periferi, hvor landbrugsbedrifterne er karakteriseret af isoleret beliggenhed, lille størrelse, begrænset diversifikation i produktionen og er påvirket af vanskelige klimaforhold. Mangel på muligheder, kontakter og uddannelsesinfrastruktur er et særligt problem for kvinder og unge mennesker i afsidesliggende landdistrikter. _______________ 6 OECD's definition er baseret på den del af befolkningen, der bor i landkommuner (dvs. har mindre end 150 indbyggere pr. kvm) i en given NUTS III region. Der henvises til konsekvensanalysen, SEK(2004) 931. Dette er den eneste internationalt anerkendte definition af landdistrikter. I nogle tilfælde tager den dog ikke fuldt ud hensyn til den befolkning, der lever i mere tæt befolkede landdistrikter, navnlig de bynære områder. _______________ 6 OECD's definition er baseret på den del af befolkningen, der bor i landkommuner (dvs. har mindre end 150 indbyggere pr. kvm) i en given NUTS III region. Der henvises til konsekvensanalysen, SEK(2004) 931. Dette er den eneste internationalt anerkendte definition af landdistrikter. I nogle tilfælde tager den dog ikke fuldt ud hensyn til den befolkning, der lever i mere tæt befolkede landdistrikter, navnlig de bynære områder. I Fællesskabets strategiske retningslinjer anvendes OECD's definition udelukkende til statistiske og vejledende formål. Ændring 14 Bilag, punkt 2.4, afsnit 3 I EU-15 tegner landbruget sig for 2 % af BNP, i de nye medlemsstater for 3 % og i Rumænien og Bulgarien for over 10 %. I de nye medlemsstater arbejder tre gange så mange mennesker i landbruget (12 %) som i de gamle medlemsstater (4 %). I Bulgarien og Rumænien drejer det sig om en betydeligt højere del af arbejdsstyrken. I EU-15 tegner landbruget sig for 2 % af BNP, i de nye medlemsstater for 3 % og i Rumænien og Bulgarien for over 10 %. I de nye medlemsstater arbejder tre gange så mange mennesker i landbruget (12 %) som i de gamle medlemsstater (4 %). I Bulgarien og Rumænien drejer det sig om en betydeligt højere del af arbejdsstyrken. Landbrugssektoren i de nye medlemsstater er præget af en voldsom mangel på finansielle midler, og indkomstniveauet er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de øvrige medlemsstater. Dette er baggrunden for, at disse lande skal drage fordel af samhørighedsprincippet, der navnlig skal komme landdistrikterne til gode. Ændring 15 Bilag, punkt 2.4, afsnit 7 a (nyt) Håndværkets betydning i landområderne skal også understreges. Håndværk er en del af alle sektorer: byggeri, fødevare-, transport- og tekstilsektoren osv. Det gør det muligt at skabe arbejdspladser, uddanne unge i lærepladser, viderebringe traditionelle færdigheder og skabe sociale netværk i de mest afsidesliggende egne. Ændring 16 Bilag, punkt 2.4, afsnit 8 Da Lissabon-strategien blev genoptaget, bekræftede Det Europæiske Råd, at Lissabon-strategien skal ses i en større sammenhæng med den bæredygtige udvikling, og at nutidens behov skal opfyldes, uden at fremtidige generationers evne til at gøre det samme sættes på spil. Den nye programperiode indebærer en enestående mulighed for at koncentrere støtten fra den nye landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne om vækst, beskæftigelse og bæredygtighed. Dette er i fuld overensstemmelse med erklæringen om de vejledende principper for bæredygtig udvikling og det fornyede Lissabon-handlingsprogram, der søger at målrette ressourcerne mod at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde i, og mod at fremme viden og innovation med henblik på vækst og oprettelse af flere og bedre arbejdspladser. Da Lissabon-strategien blev genoptaget, bekræftede Det Europæiske Råd, at Lissabon-strategien skal ses i en større sammenhæng med den bæredygtige udvikling, og at nutidens behov skal opfyldes, uden at fremtidige generationers evne til at gøre det samme sættes på spil. Den nye programperiode indebærer en enestående mulighed for at koncentrere støtten fra den nye landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne om vækst, beskæftigelse og bæredygtighed. Dette er i fuld overensstemmelse med erklæringen om de vejledende principper for bæredygtig udvikling og det fornyede Lissabon-handlingsprogram, der søger at målrette ressourcerne mod at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde i, og mod at fremme viden og innovation med henblik på vækst og oprettelse af flere og bedre arbejdspladser. Det er en ulempe ved landdistrikterne, at der ikke er adgang til serviceydelser i samme omfang og af samme kvalitet som i byområderne. Mangelen på serviceydelser som f.eks. veje, offentlig transport, it osv. skaber problemer for folk, der ønsker at bo og arbejde på landet. Ændring 17 Bilag, punkt 2.4, afsnit 9 Politikken for landdistrikternes udvikling skal bistå landdistrikterne med at opfylde disse målsætninger i tidsrummet 2007–2013. Det kræver en mere strategisk indstilling til konkurrencedygtighed, beskæftigelse og innovation i landdistrikterne og bedre styring, når der skal opstilles programmer. Der skal være større vægt på fremsynede investeringer i mennesker, viden og kapital i landbrugs- og skovbrugssektoren, på nye former for miljøtilbud med dobbeltgevinst og på at skabe flere og bedre arbejdspladser ved hjælp af diversificering, ikke mindst for kvinder og unge mennesker. Ved at hjælpe EU's landdistrikter med at udnytte deres muligheder som attraktive investerings-, arbejds- og bosætningssteder kan politikken for landdistrikternes udvikling spille en rolle for bæredygtig udvikling af hele det europæiske territorium. Politikken for landdistrikternes udvikling skal bistå de folk, der bor i landdistrikterne, med at anvende deres færdigheder gennem et samarbejde mellem statslige organer og civilsamfundet med henblik på opfyldelse af disse målsætninger i tidsrummet 2007–2013. Det kræver en mere strategisk indstilling fra EU's og fra medlemsstaternes side, hvis de tre målsætninger om samhørighed, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling skal opfyldes. Dette vil fremme beskæftigelsen og innovationen i landdistrikterne og en bedre styring, når der skal opstilles programmer i landdistrikterne. Der skal være større vægt på fremsynede investeringer i mennesker, viden og kapital i landbrugs- og skovbrugssektoren, på nye former for miljøtilbud med dobbeltgevinst og på at skabe flere og bedre arbejdspladser ved hjælp af diversificering, ikke mindst for kvinder og unge mennesker. Ved at hjælpe EU's landdistrikter med at udnytte deres muligheder som attraktive investerings-, arbejds- og bosætningssteder kan politikken for landdistrikternes udvikling spille en rolle for bæredygtig udvikling af hele det europæiske territorium. I forbindelse med støtten til udviklingen af landdistrikter bør der tages behørigt hensyn til, at det er påkrævet at sikre, at de nye medlemsstater får tilført de nødvendige finansielle midler, således at de får mulighed for at mindske den kløft, der adskiller dem fra EU-15. Ændring 18 Bilag, punkt 3 Inden for rammerne af målsætningerne i forordningen om udvikling af landdistrikterne opstiller disse retningslinjer Fællesskabets prioriteringer for således at kunne inddrage de overordnede politiske prioriteter, som præsenteres i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg. For hver række prioriteter opstilles de afgørende aktiviteter. Medlemsstaterne skal på grundlag af disse strategiske retningslinjer udarbejde deres strategi for udvikling af landdistrikterne, så den bliver en referenceramme for udarbejdelsen af programmer for landdistrikternes udvikling. Inden for rammerne af målsætningerne i forordningen om udvikling af landdistrikterne opstilles nedenstående strategiske retningslinjer for Fællesskabets prioriteringer på dette område, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1698/2005. Retningslinjerne inddrager de overordnede politiske prioriteter, som præsenteres i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon, Göteborg og Luxembourg. For hver række prioriteter opstilles de afgørende aktiviteter til orientering. Medlemsstaterne skal på grundlag af disse strategiske retningslinjer udarbejde deres strategi for udvikling af landdistrikterne, så den bliver en referenceramme for udarbejdelsen af programmer for landdistrikternes udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af nationale programmer for udvikling af landdistrikterne har medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at individualisere Fællesskabets prioriteringer for at tilpasse dem til de særlige forhold, der gør sig gældende på deres territorium. De har også mulighed for at justere dem senere, såfremt der er tilstrækkeligt grundlag herfor. Ændring 19 Bilag, punkt 3.1, "Retningslinje", afsnit 2 De midler, der afsættes til kernepunkt 1, skal medvirke til at gøre Europas fødevaresektor stærk og dynamisk ved at koncentrere sig om prioriteterne innovation og overførsel af viden i fødevarekæden og i sektorer, hvor investering i fysiske og menneskelige ressourcer skal prioriteres. De midler, der afsættes til kernepunkt 1, skal medvirke til at gøre Europas landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektor stærk og dynamisk ved at koncentrere sig om prioriteterne overførsel af viden, modernisering og innovation i landbrugs- og fødevarekæden og i sektorer, hvor investering i fysiske og menneskelige ressourcer skal prioriteres, herunder fremme af anvendelsen af IKT-teknologier og opfyldelse af unge landmænds særlige behov. Ændring 21 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, indledning For at kunne føre disse prioriteter ud i livet skal medlemsstaterne koncentrere støtten om centrale aktiviteter som: For at kunne føre disse prioriteter ud i livet tilskyndes medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktiviteter. Følgende aktiviteter kan f.eks. være omfattet: Ændring 22 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 1 - fremme af innovation og adgang til F&U. Innovation bliver stadig vigtigere i Europas landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektor. Europas store fødevarevirksomheder ofte er på forkant med den nye udvikling, men indførelse af nye produkter og processer kan i høj grad bidrage til at forbedre de mindre forarbejdningsvirksomheders og landbrugsbedrifters præstation. Ikke mindst vil nye former for samarbejde kunne fremme adgangen til F&U, innovation og aktiviteter, der udføres under det syvende rammeprogram - fremme af innovation og adgang til F&U. Innovation bliver stadig vigtigere i Europas landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektor. Europas store fødevarevirksomheder ofte er på forkant med den nye udvikling, men indførelse af nye produkter og processer kan i høj grad bidrage til at forbedre de mindre forarbejdningsvirksomheders og landbrugsbedrifters præstation. Ikke mindst vil nye former for samarbejde kunne fremme adgangen til F&U og innovation, navnlig ved at sikre adgangen til eksterne laboratorier med henblik på evaluering og forbedring af kvaliteten, samt til aktiviteter, der udføres under det syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrencedygtighed og innovation (2007-2013) Ændring 23 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 2 - forbedring af integrationen i fødevarekæden. Europas fødevareindustri er en af verdens mest konkurrencedygtige og innovative, men den står over for voksende konkurrence på verdensplan. Der er i landbrugsøkonomien store muligheder for at skabe og afsætte nye produkter, at fastholde mere værdi i landdistrikterne ved hjælp af kvalitetsordninger og at forbedre europæiske produkters omdømme i tredjelande. Brug af konsulenttjeneste og støtte for at opfylde Fællesskabets standarder vil medvirke til denne integrationsproces. En markedsorienteret landbrugssektor vil bidrage yderligere til at befæste den europæiske fødevaresektors stilling som en vigtig kilde til beskæftigelse og økonomisk vækst - tilpasning af udbuddet til efterspørgslen og forbedring af integrationen i fødevarekæden. Europas fødevareindustri er en af verdens mest konkurrencedygtige og innovative, men den står over for voksende konkurrence på verdensplan. Der er i landbrugsøkonomien store muligheder for at skabe og afsætte nye produkter, at fastholde mere værdi i landdistrikterne. Med særlig henblik herpå kan industrien gøre brug af ordninger vedrørende kvalitetskontrol, udvikling og anvendelse af fælles standarder, forbrugeroplysning og markedsføring af landbrugsprodukter. Dette vil herudover gøre det nemmere at forbedre europæiske produkters omdømme i tredjelande. Navnlig bør lokale og regionale produkter promoveres. Brug af konsulenttjeneste og støtte for at opfylde Fællesskabets standarder vil medvirke til denne integrationsproces. En markedsorienteret landbrugssektor vil bidrage yderligere til at befæste den europæiske fødevaresektors stilling som en vigtig kilde til beskæftigelse og økonomisk vækst Ændring 24 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 4 - fremme af dynamisk iværksætterånd. De seneste reformer har skabt et markedsorienteret grundlag for det europæiske landbrug. Det giver landbrugsbedrifterne nye muligheder. Men realiseringen af disse økonomiske muligheder afhænger af, at der udvikles strategiske og organisatoriske kvalifikationer - fremme af dynamisk iværksætterånd. De seneste reformer og den øgede internationale konkurrence har skabt et markedsorienteret grundlag for det europæiske landbrug. Det giver landbrugsbedrifterne både nye udfordringer og nye muligheder. Realiseringen af disse økonomiske muligheder afhænger af, at der udvikles strategiske, forretningsmæssige og organisatoriske kvalifikationer hos landmændene og deres familie, og især af, om der er tilgang af unge landmænd Ændring 25 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 5 - udvikling af nye afsætningsmuligheder for landbrugs- og skovbrugsprodukter. Nye afsætningsmuligheder kan give større værditilvækst. Støtte til investering og uddannelse i nonfood-produktion kan i forbindelse med udvikling af landdistrikterne supplere de foranstaltninger, der træffes med afsæt i den første grundpille, ved at skabe innovative, nye afsætningsmuligheder for produktionen eller medvirke til at udvikle vedvarende energimaterialer, biobrændstoffer og forarbejdningskapacitet - udvikling af nye afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter og for skovbrugssektoren. Nye afsætningsmuligheder kan give større værditilvækst. Kommunikations-, informations- og netværkstiltag vil skabe nye muligheder og nye perspektiver på de enkelte medlemsstaters hjemmemarkeder, men vil også fremme initiativer på eksportområdet. Støtte til investering og uddannelse i nonfood-produktion kan i forbindelse med udvikling af landdistrikterne supplere de foranstaltninger, der træffes med afsæt i den første grundpille, ved at skabe innovative, nye afsætningsmuligheder for produktionen, nyttiggøre affaldsprodukter eller medvirke til at udvikle vedvarende energimaterialer, organiske materialer, biobrændstoffer og forarbejdningskapacitet eller fremme produkter med særlige egenskaber såsom kvalitetsprodukter, men også produkter med oprindelsesbetegnelse Ændring 26 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 6 - forbedring af landbrugets og skovbrugets miljøpræstation. Varig bæredygtighed afhænger af evnen til at fremstille produkter, som forbrugerne vil købe, og samtidig opfylde høje miljøstandarder. Investering i en bedre miljøpræstation kan også føre til forbedring af produktionens effektivitet og således give dobbelt gevinst - forbedring af landbrugets og skovbrugets miljøpræstation. Varig bæredygtighed afhænger af evnen til at fremstille produkter, som forbrugerne vil købe, og samtidig opfylde høje miljøstandarder. Investering i en bedre miljøpræstation kan også føre til forbedring af produktionens effektivitet og således give dobbelt gevinst. Man bør herudover fremme produktionen af økologiske produkter og produkter, der fremstilles på grundlag af traditionelle, holdbare teknikker til fremstilling af regionale specialiteter Ændring 27 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 7 - strukturomlægning i landbrugssektoren. Udvikling af landdistrikterne er afgørende for strukturomlægningen, ikke mindst i de nye medlemsstater. Udvidelsen har ændret landbrugets situationskort. En vellykket tilpasning af landbruget kan være afgørende for forbedring af konkurrencedygtigheden og den miljømæssige bæredygtighed i landbrugssektoren og for at skabe beskæftigelse og vækst i de dermed forbundne økonomiske sektorer. Alle medlemsstater bør foregribe ændringerne i landbrugssektoren ved hjælp af strukturomlægning og udvikle en aktiv holdning til uddannelse og omskoling af landmænd, ikke mindst når det gælder overflyttelige kvalifikationer. - strukturomlægning og modernisering i landbrugssektoren. Udvikling af landdistrikterne er afgørende for strukturomlægningen og moderniseringen i landbrugs- og skovbrugssektoren. Investeringer i bedrifter bør videreføres både i de gamle og de nye medlemsstater. Udvidelsen, men også udviklingen på det internationale og det nationale marked og ændringerne af forbrugernes smag og krav, har ændret landbrugets situationskort, og de nye medlemsstater bør kunne nyde godt af overgangsforanstaltningerne vedrørende delvis selvforsynende landbrug og producentsammenslutninger. En vellykket tilpasning af landbruget kan være afgørende for forbedring af konkurrencedygtigheden og den miljømæssige bæredygtighed i landbrugssektoren og for at skabe beskæftigelse og vækst i de dermed forbundne økonomiske sektorer. Alle medlemsstater bør foregribe ændringerne i landbrugssektoren og støtte investeringer i forbindelse med strukturomlægning og modernisering og udvikle en aktiv holdning til uddannelse og omskoling af landmænd, ikke mindst når det gælder overflyttelige kvalifikationer og udvikling af andre indtægtskilder Ændring 28 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 7 a (nyt) - støtte til lokale initiativer, såsom lokale landbrugsmarkeder og lokale indkøbsordninger med vægt på fødevarekvalitet Ændring 29 Bilag, punkt 3.1, afsnit 1, led 7 b (nyt) - fremme af generationsfornyelsen. Det er absolut nødvendigt at sikre generationsfornyelsen, hvis landbruget skal være bæredygtigt. EU bør i størst muligt omfang lette de administrative byrder, som de unge landmænd hidtil er blevet pålagt i forbindelse med udbetaling af støtte til udvikling af landdistrikterne. Alle de kernepunkter, som udviklingen af landdistrikterne er opbygget omkring, bør prioritere generationsfornyelsen højt. Ændring 30 Bilag, punkt 3.1, afsnit 2 For at fremme generationsfornyelsen i landbruget bør det overvejes at kombinere foranstaltningerne under kernepunkt 1, så de passer til unge landmænds behov. For at fremme generationsfornyelsen i landbruget bør det overvejes at kombinere foranstaltningerne under kernepunkt 1, så de passer til unge landmænds behov, herunder især etableringsstøtte og overdragelse af landbrugsbedrifter. Ændring 31 Bilag, punkt 3.2, "Retningslinje" For at beskytte og forøge naturressourcerne og landskaberne i EU's landdistrikter bør de midler, der afsættes til kernepunkt 2, bidrage til tre områder, som er prioriteret på EU-plan: biodiversitet og bevarelse af naturvenlige landbrugs- og skovbrugsmetoder, vand og klimaændringen. Foranstaltningerne under kernepunkt 2 bør træffes, så disse miljømålsætninger inddrages, og bidrage til indførelse af Natura 2000-netværk i landbruget og skovbruget, til Göteborg-forpligtelsen til at standse biodiversitetens tilbagegang inden 2010 og til vandrammedirektivets målsætninger samt til Kyoto-protokollens målsætninger for bekæmpelse af klimaændringen. For at beskytte og forøge naturressourcerne og landskaberne i EU's landdistrikter gennem samarbejde med landmændene og de andre forvaltere af jorden i videst muligt omfang bør de midler, der afsættes til kernepunkt 2, bidrage til fire områder, som er prioriteret på EU-plan: biodiversitet og bevarelse af naturvenlige landbrugs- og skovbrugsmetoder samt traditionelle landbrugslandskaber, bæredygtig udnyttelse af vandressourcer, bevarelse og beskyttelse af jordbunden og klimaændringen. Foranstaltningerne under kernepunkt 2 bør træffes, så disse miljømålsætninger inddrages under særlig hensyntagen til ugunstigt stillede landdistrikter, og bidrage til indførelse af Natura 2000-netværk i landbruget og skovbruget, til Göteborg-forpligtelsen til at standse biodiversitetens tilbagegang inden 2010 og til vandrammedirektivets målsætninger samt til Kyoto-protokollens målsætninger for bekæmpelse af klimaændringen. Ændring 32 Bilag, punkt 3.2, indledning For at kunne føre disse prioriteter ud i livet skal medlemsstaterne koncentrere støtten om centrale aktiviteter som: For at kunne føre disse prioriteter ud i livet tilskyndes medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktiviteter. Følgende aktiviteter kan f.eks. være omfattet: Ændring 33 Bilag, punkt 3.2, led 1 - fremme af miljøtilbud og dyrevenlige landbrugsmetoder. De europæiske borgere forventer, at landmændene overholder obligatoriske standarder. Men mange er også enige om, at landmændene bør belønnes for at påtage sig mere vidtgående forpligtelser i form af tjenester, markedet ikke kan tilbyde alene, ikke mindst når det drejer sig om særlige ressourcer som vand og jordbund - fremme af miljøtilbud og landbrugsmetoder, der tager hensyn til biodiversiteten og miljøet. De europæiske borgere forventer, at landmændene overholder obligatoriske standarder. Men mange er også enige om, at landmændene bør belønnes for at påtage sig mere vidtgående forpligtelser i form af tjenester, markedet ikke kan tilbyde alene, ikke mindst når det drejer sig om særlige ressourcer som vand og jordbund Ændring 34 Bilag, punkt 3.2, led 2 - bevarelse af landbrugslandskabet. I Europa er en stor del af det værdsatte landlige miljø resultatet af landbrugsdrift. Hensigtsmæssige landbrugsmetoder medvirker til at bevare landskaber og leve- og voksesteder, der strækker sig fra vådområder til tørre enge og alpegræsgange. I mange områder er dette en vigtig del af kultur- og naturværdierne og landdistrikternes attraktivitet som leve- og arbejdssteder overhovedet - bevarelse af natur- og landbrugslandskabet. I Europa er en stor del af det værdsatte landlige miljø resultatet af landbrugs- og skovbrugsdrift. Hensigtsmæssige landbrugsmetoder medvirker til at bevare landskaber og leve- og voksesteder, der strækker sig fra vådområder til tørre enge og alpegræsgange. Pålægges eller begrænses anvendelse af bestemte landbrugsmetoder, og er resultatet heraf bevarelse eller konsolidering af landskaber og leve- og voksesteder, fastlægges en partnerskabsstrategi for landmænd, jordbesiddere og offentlige organer, således at der er garanti for høring, samarbejde og, hvor det er hensigtsmæssigt, kompensation. I mange områder er dette en vigtig del af kultur- og naturværdierne og landdistrikternes attraktivitet som leve-, turist- og arbejdssteder overhovedet. For at bevare menneskevenlige omgivelser er det nødvendigt at fremme traditionelle produktionsteknikker i landbruget og hele den landkultur, der er forbundet hermed. Der bør ydes en særlig støtte med henblik på at forebygge katastrofer såsom oversvømmelser og skovbrande, der ofte indtræffer i ugunstigt stillede områder, og undgå ørkendannelse Ændring 35 Bilag, punkt 3.2, led 2 a (nyt) - fremme af skovbrugssektoren. Skovene bidrager særligt til beskyttelse af miljøet, idet de sikrer vandreguleringen, lagrer de primære drivhusgasser og visse jordforurenende stoffer, bevarer biomassen og forebygger naturkatastrofer såsom brande og jordskred Ændring 36 Bilag, punkt 3.2, led 3 - bekæmpelse af klimaændringen. Landbruget og skovbruget er i forreste linje, når det gælder udvikling af vedvarende energi- og materialekilder til bioenergianlæg. Udviklingen af disse energikilder skal tage hensyn til ønsket om at formindske emissionerne af drivhusgasser og bevare skovenes kulstofbinding og de organiske stoffer i jordbundsstrukturen - fremme af vedvarende energikilder med henblik på bekæmpelse af klimaændringen. Landbruget og skovbruget er i forreste linje, når det gælder udvikling af vedvarende energi- og materialekilder til bioenergianlæg. Udviklingen af disse energikilder skal tage hensyn til ønsket om at formindske emissionerne af drivhusgasser og behovet for at øge skovenes kulstofbinding og de organiske stoffer i jordbundsstrukturen. Der bør i forbindelse med støtteforanstaltninger tages hensyn til den globale fødevaresituation og konkurrencen om arealerne mellem vedvarende energikilder og fødevareforsyningen Ændring 37 Bilag, punkt 3.2, led 3 a (nyt) - forebyggelse af naturkatastrofer og andre katastrofer og udbedring af forårsagede skader gennem beskyttelse af skovene, bekæmpelse af ørkendannelse og foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelser Ændring 38 Bilag, punkt 3.2, led 4 a (nyt) - støtte til forskningen i energiafgrøder og metoder til fremstilling af biobrændstoffer med henblik på at reducere produktionsomkostningerne og øge fortjenstmarginen på dette område, således at produktionen af disse biobrændstoffer bliver konkurrencedygtig i forhold til produktionen af traditionelle brændstoffer Ændring 39 Bilag, punkt 3.2, led 6 - fremme af ligevægten mellem by og land. Programmer for landdistrikternes udvikling kan yde et vigtigt bidrag til deres attraktivitet. De kan også medvirke til at sikre, at der bevares en bæredygtig ligevægt mellem by og land i en konkurrencedygtig, videnbaseret økonomi. Sammen med andre kernepunkter i programmerne kan arealforvaltningsforanstaltninger yde et positivt bidrag til de økonomiske aktiviteters geografiske fordeling og den territoriale sammenhæng. - fremme af ligevægten mellem by og land. Programmer for landdistrikternes udvikling kan yde et vigtigt bidrag til deres attraktivitet. De kan også medvirke til at sikre, at der bevares en bæredygtig ligevægt mellem by og land i en konkurrencedygtig, videnbaseret økonomi. Sammen med andre kernepunkter i programmerne kan arealforvaltningsforanstaltninger yde et positivt bidrag til de økonomiske aktiviteters geografiske fordeling og den territoriale sammenhæng. Med henblik på at sikre en afbalanceret geografisk fordeling af aktiviteterne er det derudover nødvendigt at yde særlig støtte til aktiviteter i de mest ugunstigt stillede områder eller i områder med naturbetingede eller varige ulemper. Ændring 40 Bilag, punkt 3.3, overskrift 3.3  Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificeringen 3.3  Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificeringen af økonomien i landdistrikterne Ændring 41 Bilag, punkt 3.3, "Retningslinje" De midler, der afsættes til diversificering af landdistrikternes økonomi og til livskvalitet i landdistrikterne under kernepunkt 3, skal bidrage til den overordnede prioritering af beskæftigelsesmulighederne. De foranstaltninger, der kan træffes under kernepunkt 3, skal navnlig benyttes til fremme af kapacitetsopbygning, erhvervelse af kvalifikationer og tilrettelæggelse af lokal strategiudvikling samt bidrage til at sikre, at landdistrikterne også er attraktive for fremtidige generationer. Når uddannelse, oplysning og iværksætterånd skal fremmes, bør der især tages hensyn til kvinders og unge menneskers behov. De midler, der afsættes til diversificering af landdistrikternes økonomi og til livskvalitet i landdistrikterne under kernepunkt 3, skal bidrage til den overordnede prioritering af nye beskæftigelsesmuligheder og fastholdelse af det nuværende beskæftigelsesniveau og skabelse af betingelserne for vækst. De foranstaltninger, der kan træffes under kernepunkt 3, skal navnlig benyttes til fremme af kapacitetsopbygning, erhvervelse af kvalifikationer og tilrettelæggelse af lokal strategiudvikling samt bidrage til at sikre, at landdistrikterne også er attraktive for fremtidige generationer, og at landsbyerne fortsat er omdrejningspunkt for udviklingen af landdistrikterne. Når uddannelse, oplysning og iværksætterånd skal fremmes, bør der især tages hensyn til fjernelsen af barriererne for dem, hvis adgang til arbejdsmarkedet for øjeblikket er hæmmet på grund af køn, alder eller handicap. Ændring 42 Bilag, punkt 3.3, indledning For at kunne føre disse prioriteter ud i livet skal medlemsstaterne koncentrere støtten om centrale aktiviteter som: For at kunne føre disse prioriteter ud i livet tilskyndes medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktiviteter. Følgende aktiviteter kan f.eks. være omfattet: Ændring 43 Bilag, punkt 3.3, led 1 - forøgelse af landdistrikternes økonomiske aktivitet og fremme af beskæftigelsen i en mere omfattende økomisk sammenhæng. Diversificering er nødvendig for vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og bidrager dermed til en bedre territorial ligevægt, både i økonomisk og social sammenhæng. Turisme, håndværk og landlig rekreativitet er vækstsektorer i mange regioner og rummer muligheder både for diversificering på den enkelte bedrift og for udvikling af mikrovirksomheder i landdistrikternes større økonomiske sammenhæng - forøgelse af landdistrikternes økonomiske aktivitet og fremme af beskæftigelsen i en mere omfattende økomisk sammenhæng. Diversificering er nødvendig for vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og bidrager dermed til en bedre territorial ligevægt og til øget samhørighed mellem landdistrikter og byområder, både i økonomisk og social sammenhæng. Turisme, håndværk og landlig rekreativitet er vækstsektorer i mange regioner og rummer muligheder både for diversificering på den enkelte bedrift og for udvikling af mikrovirksomheder i landdistrikternes større økonomiske sammenhæng Ændring 44 Bilag, punkt 3.3, led 1 a (nyt) - bevarelse og udvikling af tjenesteydelserne med henblik på at fastholde befolkningen og tiltrække nye indbyggere. Alt afhængig af de territoriale behov og befolkningens og de socioøkonomiske aktørers behov kan der være tale om nærbutikker, daginstitutioner, plejehjem, socialt boligbyggeri, lejeboliger, kulturcentre, transportydelser, tjenesteydelser af almen interesse såsom sundhedsydelser osv. Ændring 45 Bilag, punkt 3.3, led 2 - fremme af kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Lokale initiativer for at oprette børnepasningsinstitutioner i landdistrikterne kan forbedre beskæftigelsesmulighederne og lette kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Det kan omfatte udvikling af en børnepasningsinfrastruktur, eventuelt i tilknytning til initiativer, der skal fremme oprettelse af små virksomheder i forbindelse med landdistriktsaktiviteter - fremme af kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Lokale initiativer for at oprette hensigtsmæssige børnepasningsordninger af høj kvalitet og til overkommelig pris i landdistrikterne kan forbedre beskæftigelsesmulighederne og lette kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Det kan omfatte udvikling af en børnepasningsinfrastruktur, uddannelse af pædagoger, iværksætteruddannelse og adgang til mikrokreditter med henblik på virksomhedsetablering og udvikling af kvindenetværk Ændring 46 Bilag, punkt 3.3, led 2 a (nyt) - ansporing til fornyelse og udvikling af landsbyer. En integreret tilgang til diversificering af de økonomiske aktiviteter, sikring af landdistrikternes kulturarv og investeringer i infrastrukturer for lokale tjenesteydelser kan bidrage til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og således hjælpe med at imødegå affolkningen af landdistrikterne Ændring 47 Bilag, punkt 3.3, led 3 - udvikling af mikrovirksomheder og håndværk kan bygge på traditionelle færdigheder eller tilføre nye kvalifikationer, især når de sammenknyttes med indkøb af udstyr, uddannelse og vejledning, bistand til fremme af iværksætterånd og udvikling af den økonomiske struktur - udvikling af mikrovirksomheder, håndværk fremstillet på værksted og hjemmehåndværk kan bygge på traditionelle færdigheder eller tilføre nye kvalifikationer, især når de sammenknyttes med indkøb af udstyr, uddannelse og vejledning, bistand til fremme af iværksætterånd og udvikling af den økonomiske struktur Ændring 48 Bilag, punkt 3.3, led 4 - uddannelse af unge mennesker i landdistrikternes traditionelle færdigheder kan indpasses i efterspørgslen på turisme, rekreation, miljøtilbud og kvalitetsprodukter - fremme af landdistrikternes traditionelle færdigheder og tiltag såsom kvalitetschartre eller kvalitetsmærkningsordninger og uddannelse af unge mennesker i disse færdigheder. Dette vil kunne indpasses i efterspørgslen på turisme, rekreation, miljøtilbud og kvalitetsprodukter og navnlig specialprodukter. Det giver samtidig den ældre generation lejlighed til at viderebringe sine færdigheder til den yngre generation Ændring 49 Bilag, punkt 3.3, led 5 - tilskyndelse til indførelse og udbredelse af IKT. Indførelse og udbredelse af IKT er afgørende for diversificeringen i landdistrikterne og for den lokale udvikling, for levering af lokale tjenesteydelser og for fremme af e-integration1. Stordriftsøkonomi kan opnås ved hjælp af landsby-IKT-initiativer, der forener IT-apparatur, netværksdannelse og uddannelse i e-kvalifikationer ved hjælp af samfundets egne strukturer. Sådanne initiativer kan i høj grad fremme de lokale landbrugsbedrifters og virksomheders indførelse af IKT foruden indførelse af e-handel. De muligheder, som tilbydes af Internettet og af bredbåndskommunikationen bør udnyttes fuldt ud for at overvinde beliggenhedsulemper, f.eks. med bistand fra regionale programmer under strukturfondene - tilskyndelse til indførelse og udbredelse af IKT. Som følge af IKT åbnes der op for nye muligheder for at bo og arbejde i landdistrikterne. Muligheden for telearbejde og opkobling til de globale informationsnet gør landdistrikterne attraktive for innovative virksomheder. Indførelse og udbredelse af IKT er afgørende for diversificeringen i landdistrikterne og for den lokale udvikling, for levering af lokale tjenesteydelser og for fremme af e-integration1. Stordriftsøkonomi kan opnås ved hjælp af landsby-IKT-initiativer, der forener IT-apparatur, netværksdannelse og uddannelse i e-kvalifikationer ved hjælp af samfundets egne strukturer. Sådanne initiativer kan i høj grad fremme de lokale landbrugsbedrifters og virksomheders indførelse af IKT foruden indførelse af e-handel. De muligheder, som tilbydes af Internettet og af bredbåndskommunikationen bør udnyttes fuldt ud for at overvinde beliggenhedsulemper, f.eks. med bistand fra regionale programmer under strukturfondene Ændring 50 Bilag, punkt 3.3, led 6 - udvikling af udbuddet af vedvarende energikilder og innovativ udnyttelse af dem kan være med til at skabe nye afsætningsmuligheder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, levering af lokale tjenesteydelser og diversificering af landdistrikternes økonomi - udvikling af udbuddet af vedvarende energikilder og organiske materialer og innovativ udnyttelse af dem samt fremme af systemer til forbedring af energiudnyttelsen og energiydelser til producenterne kan være med til at skabe nye afsætningsmuligheder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, levering af lokale tjenesteydelser og diversificering af landdistrikternes økonomi Ændring 51 Bilag, punkt 3.3, led 7 - tilskyndelse til udvikling af turisme. Turismen er en vigtig vækstsektor i mange landdistrikter. Øget brug af IKT inden for turisme, f.eks. til reservation, reklame, afsætning og tilrettelæggelse af tjenesteydelser og rekreative aktiviteter, kan medvirke til at forøge de besøgendes antal og gøre deres ophold længere, især når der skabes forbindelse til de mindre foretagender og opmuntres til landbrugsturisme - tilskyndelse til udvikling af turisme. Turismen er en vigtig vækstsektor i mange landdistrikter og bør baseres på den eksisterende natur- og kulturarv. Øget brug af IKT inden for turisme, f.eks. til reservation, reklame, afsætning og tilrettelæggelse af tjenesteydelser og rekreative aktiviteter, kan medvirke til at forøge de besøgendes antal og gøre deres ophold længere, især når der skabes forbindelse til de mindre foretagender og opmuntres til landbrugsturisme, andre former for miljømæssigt bæredygtig turisme og sportsrelateret turisme Ændring 52 Bilag, punkt 3.3, led 7 a (nyt) - forbedring af landkulturen. Landbefolkningens kultur skaber mulighed for en økonomisk merværdi, navnlig på turistområdet. Håndværk, gastronomi, specialprodukter og de anvendte traditionelle produktionsteknikker, folklore og landlig byggestil bør bl.a. beskyttes og i visse tilfælde genoplives. Der er risiko for, at disse merværdiskabende traditioner uddør som følge af afvandringen fra landbruget, landbefolkningens aldring og de unges åbenlyse manglende interesse, navnlig i de dårligst stillede regioner Ændring 53 Bilag, punkt 3.3, led 8 - forbedring af den lokale infrastruktur, især i de nye medlemsstater. Der skal foretages betydelige investeringer i telekommunikations-, transport-, energi- og vandforsyningsinfrastruktur i de kommende år. Der vil kunne fås en omfattende støtte fra strukturfondene til formål, der strækker sig fra transeuropæiske net til udvikling af forbindelser til forretningsliv eller forskerparker. For at den forstærkende virkning kan gøre sig fuldt gældende i form af arbejdspladser og vækst, kan mindre, lokale infrastrukturer, der får støtte i forbindelse med programmerne for udvikling af landdistrikterne, komme til at spille en afgørende rolle for forbindelsen mellem disse større investeringer og de lokale strategier for diversificering og udvikling af landbrugets og fødevaresektorens muligheder. - forbedring af den lokale infrastruktur, især i de nye medlemsstater. Der skal foretages betydelige investeringer i telekommunikations-, transport-, energi- og vandforsyningsinfrastruktur i de kommende år. Der vil kunne fås en omfattende støtte fra strukturfondene til formål, der strækker sig fra transeuropæiske net til udvikling af forbindelser til forretningsliv eller forskerparker. En rimelig del af disse midler bør tildeles landdistrikter, så der skabes en tydelig udviklingsligevægt mellem landdistrikter og byområder. For at den forstærkende virkning kan gøre sig fuldt gældende i form af arbejdspladser og vækst, kan mindre, lokale infrastrukturer, der får støtte i forbindelse med programmerne for udvikling af landdistrikterne, komme til at spille en afgørende rolle for forbindelsen mellem disse større investeringer og de lokale strategier for diversificering og udvikling af landbrugets og fødevaresektorens muligheder. Ændring 54 Bilag, punkt 3.4, "Retningslinje" De ressourcer, der afsættes til kernepunkt 4 (Leader), skal ikke blot bidrage til prioriteterne under punkt 1 og 2 og ikke mindst under punkt 4, men også spille en vigtig rolle for prioriteten bedre styring og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiel. De ressourcer, der afsættes til kernepunkt 4 (Leader), skal ikke blot bidrage til prioriteterne under punkt 1 og 2 og ikke mindst under punkt 4, men også spille en vigtig rolle for prioriteten bedre styring og tilskyndelse af folk til at stimulere en bæredygtig udvikling samt mobilisering af det potentiale, der findes i lokalområdet.. Ændring 55 Bilag, punkt 3.4, afsnit 1 Støtte under Leader giver mulighed for på grundlag af en lokal udviklingsstrategi, der bygger på lokale behov og aktiver, at forene alle tre målsætninger - konkurrencedygtighed, miljø og livskvalitet/differentering. Integrerede fremgangsmåder, der inddrager landmændene, skovbrugerne og landdistrikternes øvrige aktører kan sikre og forbedre de lokale natur- og kulturvædier, øge miljøbevidstheden og betyde investering i og fremme af specialprodukter, turisme, vedvarende ressourcer og energi. Støtte under Leader giver mulighed for på grundlag af en lokal udviklingsstrategi, der bygger på lokale behov og aktiver, at forene alle tre målsætninger - konkurrencedygtighed, miljø og livskvalitet/differentering. Integrerede fremgangsmåder, der inddrager landmændene, skovbrugerne og landdistrikternes øvrige aktører kan sikre og forbedre de lokale natur- og kulturvædier, øge miljøbevidstheden og betyde investering i og fremme af specialprodukter, turisme, vedvarende ressourcer og energi. Leader-projekterne bør være centreret om prioriterede emner og om frembringelsen af resultater. Ændring 56 Bilag, punkt 3.4, afsnit 2, led 1 - opbygning af lokale partnerskabsmuligheder og ansporing og tilskyndelse til erhvervelse af kvalifikationer kan medvirke til at mobilisere de lokale muligheder - opbygning af lokale partnerskabsmuligheder og ansporing og tilskyndelse til erhvervelse af kvalifikationer kan medvirke til at mobilisere de lokale muligheder, forebygge social udstødelse og bekæmpe affolkningen Ændring 57 Bilag, punkt 3.4, afsnit 2, led 2 - fremme af partnerskaber mellem private og det offentlige. Navnlig Leader vil stadig spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at fremme innovative metoder til udvikling af landdistrikterne og forene den private og den offentlige sektor - fremme af partnerskaber mellem private og det offentlige. Navnlig Leader vil stadig spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at sikre fællesskabsdeltagelse og fremme innovative metoder til udvikling af landdistrikterne og forene den private og den offentlige sektor Ændring 58 Bilag, punkt 3.4, afsnit 2, led 3 - fremme af samarbejde og innovation. Lokale initiativer som Leader og støtte til diversificering kan spille en vigtig rolle for, at folk kommer i kontakt med nye idéer og fremgangsmåder, for at fremme innovation og iværksætterånd samt for integration og levering af lokale tjenesteydelser. Online-samfund kan medvirke til at videreformidle viden og til udveksling af god praksis og innovation, når det drejer sig om landdistrikternes produkter og tjenesteydelser - fremme af samarbejde og innovation. Lokale initiativer som Leader og støtte til diversificering kan spille en vigtig rolle for, at folk kommer i kontakt med nye idéer og fremgangsmåder, for at fremme innovation og iværksætterånd samt for integration og levering af lokale tjenesteydelser. Der bør tages særligt hensyn til integrationen af nye befolkningsgrupper. Online-samfund kan medvirke til at videreformidle viden og til udveksling af god praksis og innovation, når det drejer sig om landdistrikternes produkter og tjenesteydelser Ændring 59 Bilag, punkt 3.4, afsnit 2, led 4 - bedre lokal styring. Leader kan medvirke til at fremme innovative fremgangsmåder for, hvordan landbrug, skovbrug og lokal økonomi skal sammenknyttes, og derved bidrage til at diversificere det økonomiske grundlag og styrke landdistrikternes socioøkonomiske struktur. - bedre lokal styring. Leader kan medvirke til at fremme innovative fremgangsmåder for, hvordan landbrug, skovbrug og lokal økonomi skal sammenknyttes, og derved bidrage til at diversificere det økonomiske grundlag og styrke i særdeleshed landdistrikternes socioøkonomiske struktur Ændring 60 Bilag, punkt 3.4, afsnit 2, led 4 a (nyt) - fremme af lokale Agenda 21-tiltag i landdistrikterne og tilpasning til de forskelligartede landdistrikters styrker og svagheder ved at samarbejde med lokale aktører og støtte egentlig territoriale udviklingsprojekter. Den folkelige deltagelse bør fremmes gennem strategiske udviklingsplaner baseret på lokale Agenda 21-tiltag. Disse planer, der rækker længere end planerne for udvikling af landdistrikterne, bør omfatte en fælles vision for regionernes fremtid, de strategiske områder, hvor der skal sættes ind, foranstaltninger til indførelse af miljøtemaet i forskellige sektorer i samfundet og tiltag til forbedring af lokalbefolkningens livskvalitet. Ændring 61 Bilag, punkt 3.5, afsnit 1 De midler, der afsættes til de opstillede prioriteter for udvikling af Fællesskabets landdistrikter (inden for de fastsatte minimumsgrænser for finansiering af de enkelte kernepunkter), afhænger af de enkelte programområders særlige situation og af deres styrke og svagheder. Fællesskabets enkelte prioriteter og deres bidrag til Lissabon- og Göteborg-målsætningerne skal omsættes efter medlemsstaternes forhold inden for den nationale strategiplan og de nationale programmer for landdistrikternes udvikling. I mange tilfælde vil der være nationale eller regionale prioriteringer af bestemte problemer i forbindelse med fødevaresektoren eller med landbrugs- og skovbrugssektorens miljø- og klimaforhold og den geografiske beliggenhed. Landdistrikterne kan have andre særlige problemer som presset på bynære områder, arbejdsløshed, afsondrethed eller ringe befolkningstæthed. De midler, der afsættes til de opstillede prioriteter for udvikling af Fællesskabets landdistrikter (inden for de fastsatte minimumsgrænser for finansiering af de enkelte kernepunkter), afhænger af de enkelte programområders særlige situation og af deres styrke og svagheder samt regionernes særlige karakteristika, jf. EF-traktaten. Fællesskabets enkelte prioriteter og deres bidrag til Lissabon- og Göteborg-målsætningerne skal omsættes efter medlemsstaternes forhold inden for den nationale strategiplan og de nationale programmer for landdistrikternes udvikling. I mange tilfælde vil der være nationale eller regionale prioriteringer af bestemte problemer i forbindelse med fødevaresektoren eller med landbrugs- og skovbrugssektorens miljø- og klimaforhold og den geografiske beliggenhed. Landdistrikterne kan have andre særlige problemer som presset på bynære områder, arbejdsløshed, afsondrethed, ø- eller bjergkarakter eller ringe befolkningstæthed. Ændring 62 Bilag, punkt 3.5, "Retningslinje" Når medlemsstaterne udarbejder deres nationale strategier, skal de sikre, at der er den størst mulige overensstemmelse mellem kernepunkterne, og at eventuelle modsætninger undgås. De må også overveje, hvordan der kan tages hensyn til andre strategier på EU-plan, som f.eks. handlingsplanen for økologisk landbrug21, Kommissionens seneste meddelelse om vedvarende energi, Kommissionens seneste meddelelse om klimaændringen og behovet for at forudse de sandsynlige virkninger for landbruget og skovbruget og Kommissionens rapport om EU's skovbrugsstrategi (der kan bidrage til målsætningerne for både vækst, beskæftigelse og bæredygtighed) og de kommende tematiske miljøstrategier. Når medlemsstaterne udarbejder deres nationale strategier, skal de anlægge en integreret tilgang, der indbefatter en fyldestgørende fysisk planlægning, og som sikrer det bedst mulige samspil mellem kernepunkterne; de skal desuden sikre den bredest mulige deltagelse af alle relevante organer i henhold til partnerskabsprincippet, således som dette er defineret i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1698/2005. De må også overveje, hvordan der kan tages hensyn til andre strategier på EU-plan, som f.eks. handlingsplanen for økologisk landbrug, meddelelse fra Kommissionen "Mere forskning og innovation - Investering i vækst og beskæftigelse - En fælles tilgang'af 12 oktober 2005, Kommissionens seneste meddelelse om vedvarende energi, Kommissionens seneste meddelelse om klimaændringen og behovet for at forudse de sandsynlige virkninger for landbruget og skovbruget og Kommissionens rapport om EU's skovbrugsstrategi (der kan bidrage til målsætningerne for både vækst, beskæftigelse og bæredygtighed) og de kommende tematiske miljøstrategier. Ændring 63 Bilag, punkt 3.5, afsnit 2 På EU-plan og i medlemsstaterne findes der allerede adskillige midler, hvormed styring og praktisk politik kan forbedres. Der kan trækkes på teknisk bistand for at opbygge europæiske og nationale netværk for udvikling af landdistrikterne og benytte dem som grundlag for parternes udveksling af den bedste praksis og ekspertise inden for alle sider af udarbejdelse, styring og politisk gennemførelse. Oplysning og offentlighed skal sikre, at inddragelse af de forskellige aktører overvejes på et tidligt tidspunkt i udarbejdelsen af de nationale strategier og fastlægges i gennemførelsens senere led. På EU-plan og i medlemsstaterne findes der allerede adskillige midler, hvormed styring og praktisk politik kan forbedres. Der skal trækkes på teknisk bistand for at opbygge europæiske og nationale netværk for udvikling af landdistrikterne og benytte dem som grundlag for parternes udveksling af den bedste praksis og ekspertise inden for alle sider af udarbejdelse, styring og politisk gennemførelse. I forbindelse med opbygningen og udviklingen af netværkene bør der tages hensyn til den erfaring, som Leader-observatorierne og de nationale netværk har haft med hensyn til styrkelse af lokale partnerskaber og udveksling af bedste praksis. Oplysning og offentlighed skal sikre, at inddragelse af de forskellige aktører overvejes på et tidligt tidspunkt i udarbejdelsen af de nationale strategier og fastlægges i gennemførelsens senere led. Således bør det sikres, at de tidsfrister, der fastsættes for inddragelse af aktørerne, er tilstrækkelige, og at deres inddragelse er kontinuerlig. Ændring 64 Bilag, punkt 3.6, "Retningslinje" Samvirket mellem struktur- og beskæftigelsespolitikken og politikken for landdistrikternes udvikling skal fremmes. I denne sammenhæng skal medlemsstaterne sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de aktiviteter, der finansieres af henholdsvis EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, EFF og ELFUL på et givet territorium og inden for et givet aktivitetsområde. De vigtigste ledeprincipper for afgrænsning og samordning mellem de aktiviteter, der støttes af de forskellige fonde, bør fastlægges inden for den nationale strategis referencerammer/i den nationale strategiplan. Samvirket mellem struktur- og beskæftigelsespolitikken og politikken for landdistrikternes udvikling og således samarbejdet mellem de forskellige regionale partnere skal fremmes. I denne sammenhæng skal medlemsstaterne sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de aktiviteter, der finansieres af henholdsvis det syvende rammeprogram, rammeprogrammet for konkurrencedygtighed og innovation, TEN-T, Life+, EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, EFF og ELFUL på et givet territorium og inden for et givet aktivitetsområde. De vigtigste ledeprincipper for afgrænsning og samordning mellem de aktiviteter, der støttes af de forskellige fonde, bør fastlægges inden for den regionale eller nationale strategis referencerammer/i den regionale eller nationale strategiplan afhængigt af den pågældende medlemsstat. Ændring 65 Bilag, punkt 3.6, afsnit 1 a (nyt) Man kan forestille sig forskellige afgrænsningskriterier såsom projekternes omfang, den territoriale indvirkning (på regionalt eller lokalt plan), investeringstypen, støttemodtageren osv. Ændring 66 Bilag, punkt 3.6, afsnit 2 Når det drejer sig om udvikling af menneskelige ressourcer, bør støtte til landdistrikternes udvikling tage sigte på landmændene og de økonomiske beslutningstagere, som er inddraget i diversificeringen af landdistrikternes økonomi. Befolkningen i landdistrikterne bør modtage støtte som led i en integreret bottom-up løsning. Aktiviteterne på disse områder bør udføres i nøje overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske beskæftigelsesstrategi, som den fremgår af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, og hænge sammen med de foranstaltninger, der træffes under de nationale reformprogramm r inden for rammerne af Lissabon-processen. Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 søger at opfylde Lissabon-målsætningerne for uddannelse. Livslang læring ligger til grund for dette program og gælder for alle former for uddannelse på alle niveauer, også inden for landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren. Når det drejer sig om udvikling af menneskelige ressourcer, bør støtte til landdistrikternes udvikling tage sigte på landmændene og deres familie og de økonomiske beslutningstagere, som er inddraget i diversificeringen af landdistrikternes økonomi. Den bør også koordineres med støtte, som andre strukturordninger byder på. Befolkningen i landdistrikterne bør modtage støtte som led i en integreret bottom-up løsning. Aktiviteterne på disse områder bør udføres i nøje overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske beskæftigelsesstrategi, som den fremgår af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, og hænge sammen med de foranstaltninger, der træffes under de nationale reformprogramm r inden for rammerne af Lissabon-processen. Arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 søger at opfylde Lissabon-målsætningerne for uddannelse. Livslang læring ligger til grund for dette program og gælder for alle former for uddannelse på alle niveauer, også inden for landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren. Ændring 67 Bilag, punkt 4, afsnit 2 Disse bestemmelser skal opstille en begrænset række fælles indikatorer og en fælles metode. De vil blive suppleret af særlige programindikatorer, der skal afspejle hvert enkelt programområdes særlige karakter. Disse bestemmelser skal opstille en begrænset række fælles indikatorer, navnlig territoriale indikatorer som krævet af Parlamentet i sin beslutning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling1, og en fælles metode. De vil blive suppleret af særlige programindikatorer, der skal afspejle hvert enkelt programområdes særlige karakter. _____________ 1 Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0358.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.