Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet om risiko- og krisestyring i landbruget (KOM(2005)0074),

-   der henviser til Kommissionens memorandum af 6. september 2005 (MEMO/05/302), som tager højde for en fempunktsplan til imødegåelse af de stigende oliepriser,

-   der henviser til undersøgelsen "risiko- og krisestyring i landbruget", som er bestilt af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0014/2006),

A.   der henviser til, at risici i forbindelse med landbrugsproduktion opstår på forskellige niveauer og derfor skal vurderes og håndteres forskelligt:

B.   der henviser til, at risikostyring i landbruget i henhold til målene for den fælles landbrugspolitik primært skal tjene samfundets interesser ved at sikre befolkningens forsyning med sunde fødevarer og landbrugsråstoffer samt et intakt miljø,

C.   der henviser til, at instrumenterne til stabilisering af markedet og priserne efter den seneste reform af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 i stigende grad vil blive afviklet og erstattet af uafhængig direkte støtte til landmændene, hvilket på den ene side vil gøre landmændene mere markedsorienterede, men på den anden side også kan øge produktionsrisikoen for den enkelte bedrift,

D.   der henviser til, at man med denne reform samtidig indførte cross compliance, som stiller krav til landmændene med hensyn til miljøbeskyttelse og dyrevelfærd,

E.   der henviser til, at der gradvis er opstået en situation, der indebærer større risici end for få år siden, eftersom det må forventes, at de landbrugsrelaterede risici, der rammer landmændene, bliver stadig flere, mere omfattende og hyppigere, idet de er en følge af omfanget og hyppigheden af forskellige naturfænomener, de økonomiske konjunkturer og farerne i forbindelse hermed, teknologiske risici, samfundets syn på miljøet, fødevaresikkerhed og forbrugeradfærd,

F.   der henviser til, at risici for landbrugsproduktionen vil vokse som følge af klimaændringer, forringelse af jorden, vandmangel, erosion af de genetiske ressourcer og andre faktorer,

G.   der henviser til, at der også opstår særlige risici som følge af nye teknologier såsom anvendelse af genteknikken i landbruget, som er forbundet med ukendte fremtidige virkninger for levende organismer og miljøet og skal imødegås ud fra forsigtigheds- og skadevolderprincippet,

H.   der henviser til, at EU's landbrug er stærkt afhængigt af fossile energiformer til gødning, plantebeskyttelsesmidler og maskindrift, og at dette indebærer risici med henblik på udsving i oliepriserne og knaphed på olie, som må afværges gennem besparelser og øget anvendelse af vedvarende energi,

I.   der henviser til, at landbrugsforsikringer er blandt de former for statsstøtte, som Verdenshandelsorganisationen (WTO) har godkendt, og at handelspartnere som USA og Canada systematisk yder national støtte til mekanismer, der skal sikre landbrugets indkomster for at afbøde virkningerne af naturkatastrofer, og foretager ekstraordinære udbetalinger i nød- og katastrofesituationer for at erstatte skader eller dække indkomsttab som følge af ændringer i markedspriserne (punkt 7 og 8 i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug), hvorved der skabes et "sikkerhedsnet", der sikrer en indkomstspolitik, som er fordelagtig for landmændene, hvilket EU ikke kan ignorere,

J.   der henviser til, at de tre risikostyringsforslag, som Kommissionen overvejer (forsikring mod naturkatastrofer, gensidige forsikringsfonde og indtægtssikring) ikke i realiteten er forebyggende foranstaltninger til at reducere risikoen eller skaden, men derimod foranstaltninger til finansiering af erstatningen, når skaden er sket,

K.   der henviser til, at Kommissionen foreslår at finansiere foranstaltningerne med 1 % af gradueringen respektive af de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne, hvilket efter eksperters opfattelse langtfra ville dække behovet for midler til de foreslåede foranstaltninger,

L.   der henviser til, at unge landmænd er særligt sårbare over for kriser og katastrofer, da de ofte har en meget stor gæld efter købet af deres gård,

M.   der henviser til, at det, da de nye medlemsstater er udelukket fra gradueringsmekanismen indtil 2013, og de direkte betalinger i disse lande er underlagt en gradvis stigning til det fulde beløb (indfasning), bør sikres, at de har adgang til andre finansieringsmuligheder under den fælles landbrugspolitik,

Kommissionens forslag
Generelt

1.   hilser Kommissionens model med at stille forskellige muligheder for risiko- og krisestyring til diskussion velkommen, men mener, at forslagenes ensidige udlignings- og erstatningsfilosofi er betænkelig; opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage højde for forebyggende foranstaltninger for at mindske risici og afværge kriser som f.eks. anvendelse af vaccination og bedre kontrol med ulovlig import;

2.   mener, at politikken for risiko- og krisestyring, hvis den skal udvikles til en mere sammenhængende politik, bør sigte mod følgende mål:

3.   mener, for så vidt angår fællesskabsfinansiering, at man, hvis der vedtages en fælles ramme for en politik vedrørende landbrugsforsikringer og erstatninger i landbruget, kan regne med følgende udviklingsforløb:

4.   henviser i denne forbindelse til de voksende skader, der er opstået som følge af klimaændringen og naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og brande, samt til de skader, der opstår som følge af smitsomme sygdomme hos dyr og den internationale udbredelse af dem, som fremskyndes af dyretransporter og ulovlig import;

5.   mener, at Kommissionens forslag ikke i tilstrækkelig høj grad tager højde for de risici og eventuelle kriser, som går hånd i hånd med liberaliseringen af landbrugsmarkederne i forbindelse med WTO-forhandlingerne; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundigere vurdering af instrumenter og foranstaltninger, som kan forebygge og effektivt imødegå store prisfald, markedskriser, indkomsttab for landbrugerne og alle hindringer for deres fortsatte udøvelse af erhvervet, samt foretage en analyse af den rolle, som kostprisforøgende foranstaltninger inden for dyrevelfærd og på miljøområdet spiller;

6.   mener, at Kommissionens forslag bør tage hensyn til de markedskriser, som i vid udstrækning berører producenter i Fællesskabet, og som skyldes de begrænsninger af eksporten af landbrugsvarer fra Fællesskabet, som tredjelande har indført; opfordrer Kommissionen til at udvide definitionen af krise til at omfatte ovenstående spørgsmål;

7.   er udtrykkeligt modstander af at opgive princippet om fællesskabspræference; mener, at det er absolut nødvendigt nøje at undersøge de instrumenter og foranstaltninger til risikoforebyggelse og krisehåndtering, som anvendes i EU og i medlemsstaterne; henviser i denne forbindelse især til mulighederne for at styre udbuddet for at hindre overproduktion og prisfald samt til de nye programmer til udvikling af landdistrikterne; mener, at der fortsat er begrundelse for fælles markedsordningsforanstaltninger på særligt følsomme områder som frugt- og grønsagsproduktion, og anser det for nødvendigt at opretholde dem i forbindelse med den kommende revision af den fælles markedsordning for frugt og grønsager;

8.   opfordrer Kommissionen til at indføre sikkerhedsnetsbestemmelser for krisesituationer ikke blot i den fælles markedsordning for oksekød, men også for andre sektorer som f.eks. frugt og grønsager, vin og svine- og fjerkrækød;

9.   opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten af visse specifikke foranstaltninger såsom:

10.   går i betragtning af den vidtrækkende afvikling af tolden, som er aftalt inden for WTO, ind for at kvalificere markedsadgangen som forebyggende foranstaltning for at forhindre økonomisk, økologisk og social dumping; mener fortsat, at det er begrundet at opkræve afgifter i forbindelse med import af landbrugsprodukter, hvis produkterne produceres under forhold, som er en overtrædelse af menneskerettighederne og de internationale aftaler og EU-lovgivningen om beskyttelse af miljø og dyr; foreslår, at disse afgifter anvendes til at sikre ernæringen og afværge kriser i de berørte udviklingslande;

11.   mener, at Kommissionen bør foreslå mulige kilder til finansiering af de foreslåede foranstaltninger i de nye medlemsstater; mener, at anvendelse af økonomiske midler til dette formål ikke bør føre til en nedsættelse af den støtte, de nye medlemsstater modtager i form af direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne;

12.   mener, at samfinansiering af foranstaltningerne til risikoforebyggelse og krisehåndtering mellem Kommissionen, medlemsstaterne, landbrugsindustrien og landbruget kan accepteres, forudsat at den kan gøres obligatorisk og ikke fører til ulighed mellem medlemsstaterne og grupper af landmænd;

13.   mener, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne er nødvendige og har en kriseforebyggende virkning, og er derfor imod Kommissionens forslag om udelukkende at finansiere risiko- og krisestyringen med 1 % af gradueringsmidlerne; mener tværtimod, at der i betragtning af udfordringerne er behov for at forhøje midlerne til kriseforebyggelse inklusive reserven; foreslår i denne forbindelse at fravige princippet om budgettets etårighed for at kunne opfylde de skiftende behov i forbindelse med krisesituationer;

14.   opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative finansieringsmuligheder for de pågældende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge mellem, f.eks. en procentsats, der fastsættes på grundlag af bruttoværdien af den pågældende medlemsstats landbrugsproduktion, i betragtning af at omfanget af gradueringsmidler varierer fra medlemsstat til medlemsstat;

15.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en kvantitativ analyse for at få et pålideligt skøn over konsekvenserne af den kommende knaphed på olie samt mulige scenarier for at håndtere problemet, idet der åbnes mulighed for at yde støtte til indkøb af brændstof i perioder med usædvanlig store stigninger i priserne herpå; mener, at det samtidig bør gøres mere attraktivt for producenterne at producere energiafgrøder gennem en væsentlig forøgelse af arealstøtten til produktion i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003(1);

16.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan landmændene kan motiveres til økonomiske risikomindskende metoder og andre risikomindskende metoder i forbindelse med den direkte støtte og programmerne til udvikling af landdistrikterne;

17.   opfordrer Kommissionen til i alle dens foranstaltninger vedrørende risiko- og krisestyring at være særlig opmærksom på unge landmænds situation;

18.   mener, at politikken for håndtering af kriser i landbruget bør baseres på fleksibilitet og en pluralistisk tilgang, eftersom det ikke er muligt blot at vælge en enkelt model for håndtering af kriser på grund af forsikringssystemernes kompleksitet og nationale forskelle;

Ad forslag 1: Forsikring mod naturkatastrofer - deltagelse i private forsikringer

19.   mener, at forsikring spiller en vigtig rolle i betragtning af de mange forskellige forsikringsværktøjer, der findes, fordi:

20.   bifalder Kommissionens overvejelser omkring samfinansiering af de præmier, landmændene betaler for forsikringsdækning mod naturkatastrofer, eller genforsikringsordninger; mener, at denne mulighed kræver væsentligt større bevillinger fra Fællesskabet og de nationale budgetter end den påtænkte ene procent af gradueringen; mener, at vilkårene for at opnå adgang til støtte bør fastlægges meget klart, og at man også bør se på muligheden for at stille økonomiske midler til rådighed for denne løsning via de nationale budgetter;

21.   noterer sig, at ordningen allerede fungerer tilfredsstillende i flere medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge mere detaljerede analyser baseret på udvalgte ensartede risici (f.eks. hagl, tørke, orkaner) og for de samme afgrøder (f.eks. korn, majs, raps) af tilbud, udgifter og konkurrence hos de private forsikringsselskaber for naturkatastrofer og dyreepidemier og sammenligne disse med de nationale og europæiske offentlige myndigheders hidtidige udgifter og ydelser;

22.   opfordrer Kommissionen til at etablere en offentlig forsikringsordning, der finansieres af Den Europæiske Union, for de enkelte produktionsområder og fremstillingsmetoder, så der kan skabes bedre politiske rammebetingelser med hensyn til risikostyring og krisehåndtering;

23.   opfordrer Kommissionen til at etablere en ensartet og økonomisk overkommelig genforsikringsordning for samtlige medlemsstater inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik;

Ad forslag 2: Gensidige forsikringsfonde

24.   bifalder Kommissionens overvejelse om at støtte gensidige risikofonde for producenterne; henviser i denne forbindelse til producentorganisationernes store betydning, idet de med henblik på risikospredning og samling af interesser kan opnå en mere effektiv forsikringsbeskyttelse i forhold til kapitalmarkederne og den private forsikringsbranche;

25.   peger på fordelene ved kollektivt ansvar i forbindelse med fonde for en specifik sektor eller for flere sektorer, som forventes at give et større engagement både med henblik på fælles infrastrukturer og brug af offentlig støtte og med hensyn til producenternes hensættelser;

26.   opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at sikre landmændene mod risikoen for prisfald gennem terminsforretninger og prisforsikringer respektive mod mængdetab gennem private forsikringer;

27.   mener, at der med henblik på at mobilisere private indskud og bidrag er behov for sideløbende nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger inden for skatte- og kreditlettelser for at lette producenternes deltagelse i de foreslåede risikofonde; henviser især til Europa-Parlamentets eksempler på krav og forslag, som blev fremsat i Parlamentets holdning af 15. november 2000(2) om den fælles markedsordning for svinekød;

28.   opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at skelne mellem social og privat risikostyring i forslag 1 og 2 og for at graduere støtten efter bedriftsstørrelse og ydet kriseforebyggelse;

Ad forslag 3: Almindelig dækning af indkomstkriser

29.   tager Kommissionens forslag om almindelig dækning af indkomstkriser til efterretning og mener, at dette spørgsmål bør undersøges i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik;

30.   henviser til de vanskeligheder ved at konstatere og anerkende skader og indkomsttab, som allerede findes på nationalt niveau; går ud fra, at forvaltningen i forbindelse med et sådant system vil være enorm og forårsage store udgifter;

31.   opfordrer Kommissionen til at opbygge statslig indkomststøtte i krisesituationer, ikke i konkurrence med private sikringsmodeller, men ved at udforme private forsikringer pålideligt og effektivt gennem egnede regnskabs- og kontrolsystemer;

32.   understreger, at Kommissionen bør se det som en central opgave at etablere et fleksibelt system for hurtige kriseindsatser og minimere de tidkrævende bureaukratiske procedurer, der mindsker foranstaltningernes effektivitet;

o
o   o

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. (2) EFT C 223 af 8.8.2001, s. 176.