Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine beslutninger af 9. juni 2005(1) og 27. oktober 2005(2) om Aserbajdsjan,

-   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om den europæiske naboskabspolitik(3),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydkaukasus, særlig beslutning af 11. marts 1999 om støtte til fredsprocessen i Kaukasus(4) og sin henstilling til Rådet af 26. februar 2004 om EU's politik over for Sydkaukasus(5),

-   der henviser til Rådets afgørelse af 14. juni 2004 om at lade både Armenien og Aserbajdsjan omfatte af den europæiske naboskabspolitik, navnlig med henblik på at fremme et godt naboskab, særlig gennem respekt for mindretal,

-   der henviser til Aserbajdsjans og Armeniens forpligtelser over for Europarådet, navnlig i medfør af den europæiske kulturkonvention, den ændrede europæiske konvention om beskyttelse af den arkæologiske arv og rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, som de har ratificeret og forpligtet sig til at overholde,

-   der henviser til UNESCO's Haag-konvention fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og 1954-protokollen hertil, som både Armenien og Aserbajdsjan har undertegnet, og som finder anvendelse på besatte områder,

-   der henviser til UNESCO's deklaration fra 2003 om forsætlig ødelæggelse af kulturarv, hvori det internationale samfund anerkender betydningen af at beskytte kulturarv og bekræfter sit tilsagn om at bekæmpe enhver form for forsætlig ødelæggelse heraf, således at en sådan kulturarv kan gå i arv til de kommende generationer,

-   der henviser til rapporten fra ICOMOS(6) og midtvejsrapporten om tros- og religionsfrihed fra FN's Menneskerettighedskommission(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Armenien har fremsat påstande om, at aserbajdsjanske styrker i november 1998 og december 2003 trængte ind for at ødelægge kirkegården i Djulfa i regionen Nakhichevan; der henviser til, at den seneste ødelæggelse skete i december 2005 og fremgår af en video optaget af de armenske myndigheder for nylig,

B.   der henviser til, at der var mange reaktioner på disse handlinger fra det internationale samfunds side; der henviser til, at Aserbajdsjan ikke har besvaret de forespørgsler, som FN's tidligere særlige ordfører Abdelfattah Amor har fremsat vedrørende begivenhederne i november 1998 og december 2002,

C.   der henviser til, at der er fremsat alvorlige påstande om de aserbajdsjanske myndigheders indblanding i ødelæggelsen af disse monumenter,

D.   der fremhæver den usædvanlige karakter af dette arkæologiske minde, hvor der endnu stod 6 000 "khatchkars", dvs. stenkors, som er typiske for armensk religiøs kunst, og som vidner om regionens etniske og kulturelle mangfoldighed,

E.   der henviser til, at ødelæggelsen eller skændingen af ethvert monument eller enhver genstand, der tilhører den kulturelle, religiøse eller nationale arv, krænker Den Europæiske Unions principper,

F.   der henviser til, at ødelæggelserne finder sted som led i den uløste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh,

G.   der henviser til, at forhandlingerne om Nagorno-Karabakh måske i nær fremtid vil få et heldigt udfald, og at der eventuelt vil kunne nås til enighed om principperne for en løsning på konflikten, selv om mødet mellem den armenske og den aserbajdsjanske præsident i Rambouillet den 10.-11. februar 2006 ikke gav noget resultat,

H.   der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik tager sigte på at etablere et privilegeret partnerskab med Aserbajdsjan og Armenien på grundlag af fælles værdier, herunder respekt for mindretal og disses kulturarv,

1.   fordømmer skarpt ødelæggelsen af kirkegården i Djulfa og den ødelæggelse af steder af historisk betydning, som har fundet sted på armensk og aserbajdsjansk område, og fordømmer enhver sådan handling, som tager sigte på at ødelægge et folks kulturarv;

2.   opfordrer Rådet og Kommissionen til over for regeringerne i Armenien og Aserbajdsjan at gøre det klart, at de må gøre alt for at sætte en stopper for den etniske udrensning, der har ført til sådanne ødelæggelser, og for at finde frem til, hvorledes de kan fremme den gradvise tilbagevenden af flygtninge og fordrevne personer;

3.   kræver, at regeringerne i Aserbajdsjan og Armenien overholder deres internationale forpligtelser, navnlig for så vidt angår kulturarv, og især de forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Europarådet og integration i den europæiske naboskabspolitik;

4.   understreger, at respekt for mindretals rettigheder, herunder deres historiske, religiøse og kulturelle arv, er en betingelse for en reel og effektiv udvikling af den europæiske naboskabspolitik, som også må føre til etablering af et godt naboskab mellem alle de berørte lande;

5.   kræver, at Aserbajdsjan tager imod missioner som f.eks. ICOMOS-eksperter, der ønsker at føre tilsyn med og beskytte den arkæologiske arv på landets område, navnlig armensk arv, og også tillader en delegation fra Europa-Parlamentet at aflægge besøg ved det arkæologiske minde i Djulfa;

6.   opfordrer regeringerne i Armenien og Aserbajdsjan til at overholde de internationale forpligtelser - navnlig på det kulturelle område og området for beskyttelse af arv - som de har indgået inden for rammerne af internationale organer som f.eks. UNESCO og Europarådet, og opfordrer dem til at gøre alt for at beskytte arkæologisk, historisk og kulturel arv på deres område for at forhindre ødelæggelsen af andre truede steder;

7.   anmoder Kommissionen og Rådet om at inkorporere en klausul om beskyttelse af ovennævnte områders uvurderlige arkæologiske og historiske minder i de handlingsplaner, der i øjeblikket drøftes i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik;

8.   anmoder Kommissionen og Rådet om at gøre gennemførelsen af handlingsplaner i tilknytning til den europæiske naboskabspolitik betinget af Aserbajdsjans og Armeniens respekt for universelt accepterede principper, for så vidt angår menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, navnlig deres forpligtelser som medlemmer af Europarådet, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at inkorporere specifikke bestemmelser vedrørende beskyttelse af mindretals kulturarv i disse handlingsplaner;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Armeniens regering og præsident, Aserbajdsjans regering og parlament, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling, UNESCO's generaldirektør og De Forenede nationers generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0243. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0411. (3) Vedtagne tekster P6_TA(2006)0028. (4) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 251. (5) EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 193. (6) World Report on Monuments and Sites in danger 2002. (7) Den 58. samling i FN's Generalforsamling, 1/58/296 af 19.8.2003.