Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2005 om midtvejsevaluering af Lissabon-strategien(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2005 om en fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program (KOM(2005)0330),

-   der henviser til de 25 nationale Lissabon-reformprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. januar 2006 om den årlige fremskridtsrapport om vækst og beskæftigelse,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005 og 15. og 16. december 2005,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra det informelle møde mellem stats- og regeringscheferne i Hampton Court den 27. oktober 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

Generelle bemærkninger

1.   bemærker med tilfredshed, at den ændrede Lissabon-strategi, som der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råds forårsmøde sidste år, har ført til forelæggelse af nationale handlingsplaner, der er udarbejdet af alle medlemsstaterne, og som fokuserer på prioriterede områder som forskning og udvikling, innovation og uddannelse; udtrykker på ny sin tilfredshed med, at dette har ført til en præcisering af ansvar på europæisk og nationalt plan samt til større forståelse for samarbejde i forbindelse med denne komplekse strategi;

2.   understreger imidlertid, at en effektiv og hurtig gennemførelse af de nationale reformprogrammer er nødvendig; fremhæver, at en forudsætning for økonomisk vækst bl.a. er gode økonomiske rammer; anmoder derfor medlemsstaterne og Den Europæiske Union om at vurdere, om skattesystemer, forskning og erhvervspolitik frembyder de rette incitamenter, og til at nå til enighed om en sammenhængende europæisk investeringsstrategi med fokus på Kommissionens fire forslag til prioriterede områder, herunder forskning og udvikling, innovation, uddannelse, livslang læring og sociale serviceydelser samt skabelse af et erhvervsvenligt miljø;

3.   fastholder, at politiske tilsagn i forhold til Kommissionens fire prioriterede områder er uforenelige med de finansielle overslag (2007-2013), der indeholder væsentlige nedskæringer i udgiftsforslagene til vigtige Lissabon-programmer og -budgetposter;

De nationale handlingsplaner og den europæiske vækst- og beskæftigelsesstrategi

4.   fremhæver betydningen af at gennemføre det indre marked fuldt ud gennem dets fire grundlæggende principper: fri bevægelighed for kapital, varer, personer og tjenesteydelser; understreger i den forbindelse, at vedtagelse af servicedirektivet(2) er af afgørende betydning, for så vidt angår at åbne EU's meget store marked for tjenesteydelser og bidrage til en stærk europæisk økonomi og langsigtet jobskabelse i overensstemmelse med den reviderede Lissabon-strategi;

5.   mener, at det vil være forkert udelukkende at lægge vægt på konkurrenceevne og vækst som sådan, da befolkningens støtte til Lissabon-strategien forudsætter en reel social dimension;

6.   er overbevist om, at forskning, innovation, fremme af iværksætterkultur, forbedring af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og tilvejebringelse af passende transport-, energi- og telekommunikationsnet er nøgleelementer for gennemførelse af Lissabon-strategien på regionalt og lokalt myndighedsplan;

7.   mener, at de offentlige finansers langsigtede stabilitet og bæredygtighed er en forudsætning for at nå de mål, der er fastsat i Lissabon-strategien; opfordrer EU til at samle Den Europæiske Unions ufuldstændige vækststrategier i en fælles, sammenhængende og samlet strategi for at gøre Den Europæiske Union til en global leder i en ny generation af produkter og produktionsmetoder ved at integrere informations- og kommunikationsteknologier og ressourceeffektive teknologier og derigennem opnå en bæredygtig udvikling;

8.   bifalder, at mange medlemsstater i deres nationale handlingsplaner angiver, at de har planer om offentlig-private partnerskaber, for så vidt angår forskning, højere uddannelse og andre sektorer;

9.   peger på det potentiale, som miljøvenlige innovationer og miljøteknologier, der i stadig stigende grad efterspørges på globalt plan, repræsenter for fremme af vækst og beskæftigelse, og på de positive virkninger på beskæftigelsen, som en omlægning af skattebyrden fra arbejdskraft til ressourceforbrug og miljønedbrydning vil have; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge disse synergier nærmere og reducere miljøskadelige subsidier;

10.   noterer sig de forskellige nationale tilgange til de integrerede retningslinjer, som de nationale handlingsplaner anlægger; mener, at det som grundlag for de nationale handlingsplaner er nødvendigt at fastlægge en fælles struktur, der vil muliggøre såvel en bedre komparativ analyse af virkningerne af den foreslåede indsats på medlemsstatsplan som en åben og konstruktiv dialog om de opnåede fremskridt på EU-plan;

11.   understreger, at en forsinkelse af indsatsen eller manglende håndtering af miljøproblemer sandsynligvis vil medføre øgede udgifter, hvilket vil få en negativ indvirkning på både livskvaliteten og de kommende generationers økonomiske byrde; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sit arbejde med at kortlægge og kvantificere de udgifter, der er forbundet med manglende handling på medlemsstats- og fællesskabsplan, samt de positive virkninger af forebyggende foranstaltninger;

12.   mener, at de nationale parlamenter er de rette fora til at drøfte, legitimere og meddele nationale mål og fremme den offentlige debat med henblik på at fastlægge de nationale handlingsplaner; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til i fællesskab at fastlægge klare procedurer for identifikation af den lovgivning, der skal forenkles eller kodificeres; opfordrer endvidere Kommissionen til i overensstemmelse med Europa-Parlamentet at fremlægge et forslag til en strategi vedrørende, hvordan og hvor samregulering og frivillige aftaler skal anvendes;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen hurtigt og præcist og gennemføre de nationale reformprogrammer effektivt, herunder at forelægge oplysningerne i så god tid, at Parlamentet har mulighed for opfølgning; mener, at den budgetmæssige virkning af disse foranstaltninger bør evalueres; anmoder om en reelt uafhængig konsekvensanalyse og bedre høring af de berørte parter;

14.   understreger nødvendigheden af at fremskynde forenklingen og konsolideringen af EU-lovgivningen og intensivere indsatsen for bedre regulering, omgående omsætning og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at betragte effektiv gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003, herunder udvikling af passende mekanismer til høring af de interesserede parter, som et højt prioriteret anliggende;

15.   glæder sig over præciseringen af de forskellige institutionelle og økonomiske og sociale aktørers ansvarsområder og kompetencer på europæisk, nationalt og regionalt plan; mener, at denne præcisering er af afgørende betydning for at udvikle en stærk følelse af ejerskab, synlighed og ansvar hos de involverede parter; fremhæver, at en solid institutionel ramme er grundlaget for øget tillid fra borgernes side; mener, at gode erfaringer bør fremhæves og udveksles, og at det bør tilskyndes at anvende bedste praksis; understreger, at der både bør fastsættes en tydelig tidsplan for gennemførelsen og fastlæggelsen af kvantitative mål og indføres en effektiv overvågningsordning; vurderer, at loyal konkurrence er et positivt element, som bidrager til at forbedre den generelle europæiske konkurrenceevne, velstand og høje sociale standarder;

16.   mener, at et velfungerende indre marked og et velfungerende arbejdsmarked i de 25 medlemsstater, som omfatter beskyttelse af sociale og miljømæssige normer, er af afgørende betydning for frisættelse af Europas potentiale, økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at skabe fuldstændig fri bevægelighed for arbejdstagere og andre borgere i EU sideløbende med en målbevidst indsats for at fremme arbejdskvaliteten i alle dens aspekter; lægger stor vægt på at styrke indsatsen for fattigdomsbekæmpelse og social integration;

17.   er dybt bekymret over den handlemåde, som anvendes af et stigende antal nationale regeringer, der søger at træffe eller allerede har truffet foranstaltninger til beskyttelse af nationale industrier eller virksomheder; betragter disse foranstaltninger som et angreb på det indre markeds grundlæggende principper, fordi de skaber hindringer for den frie etableringsret for andre medlemsstaters borgere og for kapitalens frie bevægelighed inden for Fællesskabet; opfordrer Kommissionen til med meget større uforbeholdenhed og utvetydighed at forsvare det indre marked, også på området for energi og for finansielle tjenesteydelser;

18.   mener også, at en frisættelse af SMV'ernes erhvervspotentiale vil skabe nye muligheder for at få unge mennesker ind i erhvervslivet, styrke innovationsordningerne og tilskynde den private sektor til at investere i forskning og udvikling;

19.   opfordrer til, at der medtages et målrettet sæt miljøbelastningsfaktorer i evalueringen og forelæggelsen af nationale Lissabon-programmer og i Kommissionens og Rådets Lissabon-relaterede politikpapirer;

20.   bemærker, at indikatorer er af afgørende betydning ikke blot for vurderingen, men også for overvågningen af politikindsatsen på nationalt og europæisk plan;

21.   mener, at Den Europæiske Union mangler de grundlæggende data, der er nødvendige for at sammenligne EU's generelle økonomiske, miljømæssige og sociale situation med andre regioner og lande, og anmoder Kommissionen om at forelægge forslag om sådanne oversigter;

22.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at de europæiske strukturfonde anvendes i overensstemmelse med Lissabon-prioriteterne, og navnlig at overvåge de europæiske regioner systematisk for at følge deres resultater med hensyn til at nå Lissabon-målene, idet disse oplysninger og statistiske data vil gøre det muligt for regionerne indbyrdes at fastlægge et effektivt referencepunkt og således definere bedste praksis;

23.   minder om, at gennemførelsen af de transeuropæiske transportnet (TEN-T) spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i Lissabon-strategien, og at EU for at støtte denne vækst meget hurtigt skal etablere effektive, miljøvenlige og bæredygtige transportnet, som omfatter jernbaner, veje, indre vandveje, søtransport, havne og lufthavne; opfordrer derfor alle de relevante parter til at sikre gennemførelsen af TEN-T;

24.   beklager, at Det Europæiske Råd har til hensigt at skære i de bevillinger til de transeuropæiske net, som Europa-Parlamentet har anmodet om i de kommende finansielle overslag; henstiller til, at man anvender de muligheder, som den kommende lancering af Galileo-systemet giver for at forbedre den elektroniske styring af trafikstrømmen, som vil nødvendiggøre gradvis indførelse af et elektronisk bompengesystem, der forebygger trafikpropper og indebærer, at brugerne kommer til at betale den reelle pris for mobilitet;

Aldrende befolkning / demografiske udfordringer

25.   bemærker, at en længere middellevealder kan skabe nye muligheder i vores samfund, men også let give anledning til konflikter mellem generationerne som følge af de problemer med finansiering af socialsikrings- og pensionsordningerne, der er forbundne med en brat forøgelse af den inaktive befolkning og en nedgang i eller i bedste fald en stabilisering af den erhvervsaktive befolkning; er klar over, at hver enkelt af Den Europæiske Unions medlemsstater må træffe sit eget valg vedrørende socialsikrings- og pensionsordninger; bemærker, at lav økonomisk vækst, uforholdsmæssig stor gæld og høj arbejdsløshed på opsigtsvækkende vis vil understrege denne demografiske udfordring; konkluderer, at det for at minimere de negative følger af de demografiske ændringer vil være af afgørende betydning at gennemføre Lissabon-strategien fuldt ud og at skabe et inklusivt samfund med plads til alle, der bygger på høj beskæftigelse, høj produktivitet, innovation og sundhedsfremme;

26.   mener, at de demografiske ændringer kræver nye og bedre uddannelsesmæssige og sociale infrastrukturer for såvel unge som ældre, herunder flere muligheder for livslang læring, børnepasningsordninger til en rimelig pris, sundhedspleje og ældrepleje; erindrer medlemsstaterne om den forpligtelse, de indgik på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002, til at de senest i 2010 skal tilbyde børnepasning for mindst 33 % af alle børn under tre år og for 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder;

27.   minder om, at det er politisk nødvendigt at modernisere velfærdsstaten i hele EU; fastholder, at det er lige så vigtigt at sætte den sociale dimension i vores samfund – de sociale rettigheder, den sociale beskyttelse og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter - i centrum for den måde, hvorpå vi sikrer, at mennesker kan se økonomiske ændringer i øjnene med selvtillid og ro; bekræfter, at reformer skal fremme en dynamisk og fleksibel økonomi og samtidig sikre beskæftigelsessikkerhed ("flexicurity");

28.   er af den opfattelse, at det europæiske samfund skal benytte sig af muligheden for at anvende de erfaringer og kvalifikationer, som en generation af "seniorborgere" er i besiddelse af; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde omfattende "aktive aldringsstrategier", herunder foranstaltninger til fremme af en mere gradvis overgang fra arbejde til pensionering; opfordrer Kommissionen til at formidle god praksis i medlemsstaterne i forbindelse med forberedelse af pensionering og overgang til nye aktivitetsområder efter eget valg;

29.   mener, at der for at nå Lissabon-målene bør træffes passende foranstaltninger for at sætte de ældre generationer i stand til at klare teknologiske innovationer, gøre dem mindre sårbare, undgå social udstødelse og øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet;

30.   opfordrer Kommissionen til at relancere sin strategi for nye kilder til beskæftigelse, især ved at opfordre medlemsstaterne til at fremme lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, sociale serviceydelser, personlige tjenesteydelser, kulturelle tjenesteydelser og miljøbaserede erhverv; er af den opfattelse, at ubureaukratiske initiativer i stil med "servicekuponerne" i Frankrig vil kunne skabe mange nye job og navnlig udrydde sort arbejde;

31.   opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at kortlægge alle hindringer for en øget fødselshyppighed, herunder hindringer, der ikke er relateret til arbejdspladsen, såsom skattepolitikker, adgang til boligmarkedet, børnepasning og åbningstider; fremhæver behovet for at fremme fleksibel arbejdstid, således at man kan kombinere arbejds- og familieliv, som ikke bør betyde opgivelse af karrieren, men være et frit valg; understreger, at et sundt miljø og sundhedsfremme generelt er centrale elementer for opnåelse af langsigtet økonomisk vækst og social velfærd;

32.   fremhæver, at der bortset fra spørgsmålet om den aldrende befolkning er et grundlæggende problem med hensyn til solidaritet mellem generationerne i alle de medlemsstater, der finansierer de nuværende offentlige udgifter med lån; fastholder, at bæredygtig udvikling skal forstås sådan, at der ikke pålægges de kommende generationer en uoverkommelig gældsbyrde; understreger behovet for et langsigtet perspektiv, hvor man undgår at belaste de unge og de kommende generationer yderligere med en uforholdsmæssig stor gæld;

33.   mener, at sundhedsaspekterne i de demografiske ændringer er yderst vigtige, og at de bør behandles både ud fra deres menneskelige og økonomiske aspekter; fremhæver, at den aldrende befolkning er årsag til, at efterspørgslen efter sundhedspleje og langtidspleje er stigende; er overbevist om, at investeringer i foranstaltninger til forebyggelse af langtidssygdomme er vigtige; erindrer om, at jo længere mennesker har et godt helbred, jo længere kan de forblive aktive og arbejde;

34.   mener, at indvandringspolitikkerne bør fremme en vellykket økonomisk, social og juridisk integration af indvandrere i et forsøg på at mindske Europas demografiske udfordringer, men erkender, at dette i sig selv ikke vil løse alle de problemer, der er forbundet med de demografiske ændringer; mener, at en vellykket politik for lovlig indvandring ligeledes afhænger af gennemførelsen af en alsidig og proaktiv strategi for fuldstændig integration, som omfatter diverse sociale, økonomiske og samfundsrelaterede foranstaltninger, introduktionsprogrammer og sprogkurser;

35.   påpeger, at indvandringspolitikker, der prioriterer kvalificerede arbejdstagere, også svækker økonomien i disse indvandreres hjemlande, og at sådanne arbejdskraftbevægelser kun kan løse de udfordringer, som de demografiske ændringer frembyder, på kort sigt; påpeger dog, at der bør foretages en nøje vurdering af virkningerne på hjemlandenes økonomier af indvandringspolitikker, som prioriterer kvalificerede arbejdstagere.

Innovation og forskning / intellektuel ejendomsret / livslang læring

36.   mener, at innovation udgør en af hjørnestenene i skabelse af velstand, vækst og job, styrker Europas konkurrenceevne og bidrager til at nå den overordnede politiske målsætning om bæredygtig udvikling;

37.   mener, at Lissabon-strategiens prioriteringer fuldt ud skal gennemføres og omsættes i EU's og medlemsstaternes budgetter gennem styrkelse af Europas innovations- og forskningskapacitet, udvidelse af livslang læring og anvendelse af nye finansielle instrumenter; insisterer imidlertid på, at disse politikker fokuserer på områder af almen interesse;

38.   tilskynder Kommissionen til at fremlægge pilotprojekter inden for forskning og udvikling, som vil gøre det muligt at skabe et europæisk perspektiv og udvikle europæisk tænkning på dette område;

39.   bemærker, at den offentlige sektor halter bagud i forhold til Lissabon-målsætningerne for forskning, og at også den private sektor langtfra opfylder målet om at investere 2 % af BNP i forskning og udvikling; opfordrer derfor den private sektor til at intensivere sin indsats for at nå sin del af 3 % -målet;

40.   bemærker, at især mellemstore virksomheder ikke investerer nok i forskning; opfordrer medlemsstaterne til at øge den politiske indsats for at tilskynde til innovation ikke blot i mellemstore virksomheder, men også i Europas 20 millioner små virksomheder, der ligger i spidsen med hensyn til vækst og jobskabelse i Europa; mener, at en lettere adgang for SMV'erne til Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) er af afgørende betydning for styrkelsen af SMV'ernes evne til at skabe arbejdspladser;

41.   bemærker, at det forhold, at Europa er bagud i forhold til Japan og USA med hensyn til forskning og udvikling, afspejler sig i ubalancen med hensyn til den andel af forskere, der arbejder i den private sektor (80 % i USA, 50 % i Europa); opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som kan forbedre forskernes mobilitet og skabe bedre infrastrukturer med henblik på at tiltrække flere studerende til videnskabelige karrierer; fastholder, at universiteterne skal kunne investere deres knowhow i nye virksomheder (start-ups) og få yderligere ressourcer fra patenter og licenser ("capital building licensing");

42.   opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at klæde de Europas universiteter på til at kunne leve op til de højeste forskningsstandarder, styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet og sikre bedre kommunikation, formidling og anvendelse af forskningsresultaterne;

43.   anser livslang læring for at være en nødvendighed; mener endvidere, at det for at sikre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne er nødvendigt at styrke de almene og faglige uddannelsessystemers kvalitet i de forskellige faser af livet og at fremme adgangen til de videregående uddannelser; mener desuden, at uddannelsessystemerne skal målrettes de områder, hvor Europa mangler kvalificeret arbejdskraft, og at systemerne skal dække de behov og huller, der opstår på et arbejdsmarked og i et teknologisk samfund, der er under hastig forandring;

44.   opfordrer medlemsstaterne til først og fremmest at fokusere på problemet med grundskole- og gymnasieelever, der forlader skolen for tidligt, og på at forbedre uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene; noterer sig de enorme forskelle mellem medlemsstaterne;

45.   tager i betragtning, at antallet af internetbrugere er stadigt stigende; er af den opfattelse, at alle unge europæere skal have mulighed for at beherske elektroniske værktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der senest i 2010 står en computer til rådighed for hver enkelt elev i Den Europæiske Union, og at informationsteknologi er fuldt integreret i skoleprogrammerne og anvendes reelt og effektivt i alle skoler;

46.   understreger behovet for at revidere den gældende lovgivning om intellektuel ejendomsret; bemærker, at udgifterne til registrering af et patent svinger mellem 37 500 EUR og 57 000 EUR i EU, mens samme proces kun koster omkring 10 000 EUR i USA, og at de langvarige og komplicerede procedurer for udtagning af patenter udgør en stor hindring for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og til hurtigst muligt at fremlægge et forslag om harmonisering af patentlovgivningen i medlemsstaterne, da dette vil skabe større retssikkerhed og fremme innovation;

47.   støtter kraftigt det første rammeprogram om konkurrenceevne og innovation og fremhæver, at målsætningerne, foranstaltningerne og de økonomiske midler hænger uløseligt sammen med et troværdigt tilsagn i forhold til Lissabon-strategien; opfordrer Kommissionen til at gøre dette rammeprogram til en vellykket hjørnesten i EU's innovationspolitik; understreger, at det er nødvendigt at styrke de finansielle instrumenter for programmet om konkurrenceevne og innovation, som forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, således at SMV'erne tilføres risikovillig kapital og garantier, samt at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte teknologioverførsel; understreger, at Europa-Parlamentet har defineret innovation som en central prioritering i de finansielle overslag, og opfordrer Det Europæiske Råd til ikke at ignorere denne løbende forpligtelse;

48.   bemærker, at ud af verdens 20 førende bioteknologivirksomheder er 19 amerikanske og en schweizisk, og at EU ikke længere har råd til at sakke yderligere bagud på dette område; opfordrer Kommissionen til også at anvende nærhedsprincippet på forskningsområdet og at støtte grundforskning i alle medlemsstaterne;

Energipolitikker

49.   mener, at en sammenhængende energipolitik er af afgørende betydning for den økonomiske vækst i Europa og for en bæredygtig velstand for de europæiske borgere; bemærker især, at energisikkerhed udgør et strategisk ansvar i lyset af Europas afhængighed af import fra tredjelande; fastholder endvidere, at der skal træffes foranstaltninger for at garantere en sikker, langsigtet balance mellem udbud og efterspørgsel;

50.   er enig i konklusionerne fra det informelle møde mellem stats- og regeringscheferene i Hampton Court i oktober 2005, nemlig at en fælles holdning til en strategi for forsyningssikkerhed bør respektere medlemsstaternes geografiske, økonomiske, regionale, klimatiske og strukturelle forskelle, fremme yderligere åbning af markederne i EU, være i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og de indgåede forpligtelser med hensyn til klimaændringen inden for energisektoren samt øge værdien af de enkelte medlemsstaters indsats;

51.   opfordrer Kommissionen til i lyset af konklusionerne fra Hampton Court at anmode Kommissionen om at udvikle en mere aktiv fællesskabsenergipolitik og fremskynde udarbejdelsen af forslag herom; opfordrer Kommissionen til at iværksætte langt mere målrettede foranstaltninger for at sikre konkurrencedygtige energikilder med lav eller ingen CO2-udledning og miljøvenlige energiforsyninger, der er tilstrækkeligt diversificerede, således at man undgår afhængighed af en enkelt energikilde;

52.   opfordrer Kommissionen til at reagere kraftigt på den markedsdominans og de ufuldkommenheder på markedet, der beskrives i den sektorundersøgelse, som blev fremsendt af Generaldirektoratet for Konkurrence den 16. februar 2006, og forelægge nye forslag til, hvordan markedsdominans og ufuldkommenheder på markedet kan bekæmpes, med et sæt konkrete tiltag og instrumenter;

53.   ser derfor frem til drøftelserne om energi på Det Europæiske Råds forårsmøde, der bør føre til konkrete foranstaltninger med hensyn til energibesparelser, ressourceeffektivitet og yderligere fremme af vedvarende energi og derved også bidrage til at nå de mål om reduktion af drivhusgasemissioner, der er fastsat i Kyoto-protokollen og efterfølgende;

54.   mener, at bekæmpelsen af klimaændringen skaber økonomiske og sociale muligheder, der kan bidrage til at støtte strategien om bæredygtig udvikling - den tredje Lissabon-søjle; mener, at udviklingen af rammerne for Kyoto-aftalen efter 2012 skal drøftes aktivt nu, for at markederne kan tage højde for udgifterne til kul i de store investeringsprogrammer;

55.   fastholder, at forskning og udvikling og innovation inden for energiområdet fortsat skal prioriteres; opfordrer til, at medlemsstaterne indgår en langsigtet forpligtelse til at øge midlerne til forskning og udvikling og til at etablere et europæisk energiforskningsområde; er klar over, at en ændret strategi for energiforbrug bør resultere i en reduktion på omkring 20 % af det nuværende energiforbrug i Europa, og at ingen strategi bør udelukkes på forhånd;

56.   understreger derfor, at Den Europæiske Union bør investere væsentlige ressourcer i udvikling af renere og mere effektive teknologier, såsom rent kul og CO2-udskillelse, nye energikilder og forbedring af den nukleare sikkerhed, blandt andet ved søgning efter teknologiske gennembrud;

57.   opfordrer i betragtning af EU's meget betydelige vindenergipotentiale, navnlig langs med de kyster, der er mest udsat for havvinde, Kommissionen til at få foretaget en vurdering af dette potentiale;

58.   noterer sig det betydelige potentiale for forbedring af energieffektiviteten, nedsættelse af forureningsemissionerne og et verdensomspændende marked for nye anlæg og nye systemer på grundlag af ren kulteknologi og opfordrer industrien og det syvende rammeprogram for forskning til at nå frem til en vellykket demonstration af rene kulkraftsystemer;

59.   opfordrer til, at indsatsen intensiveres for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den gældende lovgivning om det indre marked for energi, og at de fastlagte mål for vedvarende energi, biobrændsel og energieffektivitet nås fuldt ud; glæder sig over det foreslåede direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (KOM(2003)0739), og opfordrer til, at det hurtigt og konsekvent gennemføres i hele EU;

60.   mener, at øgede investeringer i renere og mere effektive teknologier er af afgørende betydning, og at EU ligeledes kan drage stor fordel af at eksportere disse teknologier til lande, hvis eksponentielle stigning i energiforbruget vil tvinge dem til at foretage betydelige investeringer i effektivitetsforbedringer;

61.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilbyde alle lande, der er storforbrugere af olie og naturgas, et vidtrækkende samarbejde om energipolitik startende med USA, Japan, Kina og Indien; er af den opfattelse, at et sådant samarbejde kan mindske spændingerne om fastsættelsen af priserne på olie og naturgas, især hvis en adfærdskodeks ikke blot har til formål at afskaffe rivalisering i de største produktionsregioner, men samtidig fører til udveksling af den bedste teknologi med hensyn til energibesparelser, energieffektivitet og miljøvenlige energikilder;

62.   henviser til, at Europa har en globalt anerkendt ekspertise på atomenergiområdet, som er et muligt svar på energiafhængighed og klimaændringen; noterer sig, at der bl.a. er tale om ekspertise med hensyn til produktionsanlæggenes kvalitet og affaldshåndtering ("tilbage til naturen" ifølge AIEA's terminologi);

63.   anerkender den rolle, som kernekraften som en betydelig andel af energimixet i øjeblikket spiller for bevarelsen af energiforsyningssikkerheden og for muligheden for at undgå årlige CO2-udledninger anslået til 312 millioner tons (7 % af de samlede udledninger af drivhusgasser i EU); påpeger, at EU's CO2-udledninger i 2020 skønnes at udvise en stigning på 12 %, hvilket ligger langt fra Kyoto-målet, som er en reduktion på 8 %;

64.   er klar over, at langsigtet energisikkerhed ikke er mulig uden en økonomisk og miljømæssig fornuftig udvikling inden for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at indføre markedsbaserede incitamenter for at gøre vedvarende energi økonomisk så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at øge anvendelsen af brint som en miljøvenlig og bæredygtig energikilde og derved på lang sigt mindske afhængigheden af politisk ustabile eksportlande; erkender, at vedvarende energikilder teknisk kun kan tilvejebringe en begrænset andel af energiforsyningen;

65.   tilskynder Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af energispørgsmålet at anskue emnet fra forskellige sider, såsom energimix, markedsudvikling, investeringer, forskningsmidler og muligheden for at etablere og udvikle et system, der kan anvendes til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne;

66.   mener, at den manglende sammenkobling af medlemsstaternes infrastrukturer udgør en hindring for det indre marked, og opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre de transeuropæiske energinet for at løse dette problem; mener, at medlemsstaterne på nationalt plan bør sikre, at kraftværkerne så vidt muligt er fordelt ligeligt over hele landet, og at de er placeret så tæt på de vigtigste forbrugscentre som muligt;

67.   ser med interesse på den integrerede strategi, som ekspertgruppen CARS21 har anvendt, og på dens konklusioner og forventer, at Kommissionen følger ekspertgruppens fastsatte køreplan og straks stiller forslag med henblik på at nedbringe de forurenende emissioner fra lette og tunge erhvervskøretøjer, især ved hjælp af forbedringer af køretøjernes teknologi, f.eks. udvikling af hybridkøretøjer og anvendelse af andengenerationsbiobrændstoffer, der kan udledes af en lang række råmaterialer; opfordrer medlemsstaterne til at lade sig inspirere af Sveriges initiativ om at gøre det obligatorisk for alle tankstationer at sælge biobrændstoffer;

68.   mener, at europæisk landbrug kan finde nye markeder ved fremme af afgrøder, som kan anvendes til fremstilling af biobrændsel, hvilket indirekte vil bidrage til at opretholde fødevaresikkerheden i Europa;

69.   henleder opmærksomheden på de allerede eksisterende eksempler i Europa på anvendelse af biomasse til opvarmning og strømforsyning, som understreger de eksisterende alternative muligheder og den indbyrdes forbindelse mellem energi, miljø og landbrug, der som et led i bæredygtig udvikling i sidste ende er til fordel for både forbrugerne og deres livskvalitet og de berørte erhvervssektorer;

70.   understreger betydningen af, at det indre marked gennemføres fuldt ud med velfungerende og ikke-diskriminerende konkurrence og gennemførelse af liberaliseringen af energimarkederne i 2007 som aftalt af medlemsstaterne;

o
o   o

71.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 164. (2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (KOM(2004)0002).