(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0115)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 152 (C6-0097/2005),

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2005 om at opdele forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013) og henvise det både til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og til Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med henblik på udarbejdelse af to særskilte betænkninger,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0030/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fællesskabet har forpligtet sig til at fremme og forbedre sundheden, forebygge sygdomme og modvirke potentielle sundhedsrisici. Det skal på koordineret og sammenhængende vis søge at leve op til borgernes ønsker og forventninger. Fællesskabet kan bidrage til beskyttelse af borgernes sundhed og sikkerhed gennem aktioner inden for folkesundhed, som øger værdien af medlemsstaternes aktioner.

(2)  Der bør sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter. I henhold til traktatens artikel 152 skal Fællesskabet spille en aktiv rolle inden for denne sektor ved at træffe foranstaltninger, som ikke kan træffes af medlemsstaterne enkeltvis, samt ved at samordne medlemsstaternes foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Fællesskabet respekterer fuldt ud medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

(3)  Selv om Fællesskabet har forpligtet sig til at bevare og forbedre borgernes sundhedstilstand, bør det også tage hensyn til etiske værdier for ikke at krænke eksisterende adfærdskodekser.

(4)  Sundhedssektoren er på den ene side kendetegnet ved sine betydelige muligheder for vækst, innovation og dynamik og på den anden side ved de udfordringer, den står over for, for så vidt angår sundhedssystemernes økonomiske og sociale bæredygtighed og effektivitet, bl.a. som følge af stigningen i den forventede levetid og lægevidenskabelige fremskridt.

(5)  Programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)(4) var det første integrerede europæiske fællesskabsprogram på dette område, og det har allerede ført til en betydelig udvikling og væsentlige forbedringer på en række områder.

(6)  Der eksisterer en række alvorlige trusler mod sundheden, som er af grænseoverskridende og potentielt verdensomspændende karakter, og nye trusler er på vej, som kræver en yderligere indsats fra Fællesskabets side. Fællesskabet bør behandle alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som et prioriteret anliggende. Overvågning, hurtig varsling og bekæmpelse af alvorlige sundhedstrusler kræver, at Fællesskabet har kapacitet til at reagere på en samordnet og effektiv måde.

(7)  Ifølge WHO's europæiske sundhedsrapport for 2005 er de væsentligste årsager til sygdomsbyrden i WHO's europæiske region, opgjort i DALY (Disability-Adjusted Life Years), ikke-overførbare sygdomme (77 %), ydre årsager til personskader og forgiftninger (14 %) og overførbare sygdomme (9 %). Syv fremtrædende faktorer - iskæmiske hjertesygdomme, unipolære depressive lidelser, cerebrovaskulære sygdomme, alkoholrelaterede lidelser, kroniske lungelidelser, lungekræft og kvæstelser ved færdselsulykker - tegner sig for 34 % af DALY i WHO's europæiske region. Syv fremtrædende risikofaktorer - tobak, alkohol, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægt, lav indtagelse af frugt og grønsager samt fysisk inaktivitet - tegner sig for 60 % af DALY. Dertil kommer overførbare sygdomme som hiv/aids, influenza, tuberkulose og malaria, der også er ved at udvikle sig til en trussel mod sundheden for alle i Europa. En væsentlig opgave for programmet vil være en bedre klarlægning af de største sundhedsproblemer i Fællesskabet.

(8)  Otte fremtrædende årsager til dødsfald som følge af ikke-overførbare sygdomme i WHO's europæiske region er hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme, luftvejssygdomme, sygdomme i sanseorganerne, muskel-skelet-sygdomme og diabetes mellitus. Desuden tyder en undersøgelse foretaget for nylig på grundlag af en sygdomsmodel, som WHO anvender, på, at dødeligheden som følge af diabetes sandsynligvis er betydelig højere end de globale skøn, der tidligere er foretaget på grundlag af dødsattester, da personer med diabetes som oftest dør af hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.

(9)  Der er behov for en helhedsorienteret og pluralistisk tilgang til folkesundhed, og supplerende og alternativ behandling bør derfor være omfattet af de aktioner, der støttes af programmet.

(10)  Diabetes og overvægt er alvorlige trusler for Den Europæiske Unions borgere, og programmet bør derfor også tage fat på dette alvorlige problem, bl.a. gennem indsamling og analyse af relevante data.

(11)  En stor procentdel af alle kræfttyper kan forebygges. Der er brug for fortsatte bestræbelser på at styrke og fremskynde indsatsen for at omsætte viden om forebyggelse og kontrol af kræftsygdomme til handling på folkesundhedsområdet.

(12)  Hospitalsinfektioner og mikrobiel resistens over for antibiotika er ved at udvikle sig til alvorlige trusler mod sundheden i Europa. Manglende forskning i nye former for antibiotika og spørgsmålet om korrekt anvendelse af de eksisterende former for antibiotika giver anledning til væsentlige bekymring. Det er derfor vigtigt at indsamle og analysere relevante data.

(13)  Det er vigtigt at styrke den centrale rolle, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme spiller med hensyn til at begrænse følgerne af overførbare sygdomme.

(14)  Der kræves en fortsat indsats for at virkeliggøre de målsætninger, Fællesskabet allerede har opstillet på folkesundhedsområdet. Der bør derfor oprettes et andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013), i det følgende benævnt "programmet", som fastlagt i denne afgørelse, der erstatter afgørelse nr. 1786/2002/EF,·som derfor bør ophæves.

(15)  Programmet er baseret på strukturen, mekanismerne og aktiviteterne i det tidligere program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), det tilføjer nye målsætninger og drager fordel af de erfaringer og den viden, som er indhøstet gennem de aktioner og foranstaltninger, der er gennemført. Det vil bidrage til at nå et højt fysisk og psykisk sundhedsniveau og skabe større lighed i sundhedsspørgsmål i hele Fællesskabet ved at rette aktionerne mod fremme af folkesundheden, forebyggelse af sygdomme og lidelser hos mennesker samt imødegåelse af sundhedsrisici med henblik på at bekæmpe sygelighed og for tidlig død under hensyntagen til køn, etnisk oprindelse og alder.

(16)  Programmet vil lægge vægt på at forbedre sundhedstilstanden hos og fremme en sund livsstil blandt børn og unge.

(17)  Programmet bør gøre det muligt at opfylde målsætningerne vedrørende beskyttelse af borgerne mod sundhedsrisici og -trusler, herunder dem, der ligger uden for den enkeltes kontrol, som f.eks. lægemiddelafhængighed, hjælpe dem med at optimere deres fysiske og psykiske sundhed og give dem bedre adgang til information om sådanne risici og trusler og dermed øge deres mulighed for at træffe de beslutninger, der tjener deres interesser bedst.

(18)  Programmet bør støtte integreringen af sundhedsmålsætninger i alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter.

(19)  Flere sunde leveår (HLY), også kaldet forventet levetid uden funktionssvigt (DFLE), gennem forebyggelse af sygdom og fremme af mulighederne for at blive ældre med et godt helbred er vigtig for EU-borgernes velfærd og gør det nemmere at leve op til udfordringerne i Lissabon-processen med hensyn til vidensamfundet og bæredygtigheden af de offentlige finanser, som er under pres på grund af stigende udgifter til sundhedspleje og social sikring.

(20)  Med udvidelsen af Den Europæiske Union er der opstået yderligere problemer, for så vidt angår sundhedsmæssige skævheder inden for EU, og disse skævheder vil sandsynligvis blive større med yderligere udvidelser. Dette spørgsmål bør derfor være en af prioriteringerne i programmet.

(21)  Programmet bør bidrage til klarlæggelse af årsagerne til sundhedsmæssige skævheder og bl.a. fremme udvekslingen af bedste praksis for at komme dem til livs.

(22)  Det er vigtigt systematisk at indsamle, bearbejde og analysere sammenlignelige data for at muliggøre en effektiv overvågning af folkesundheden i Den Europæiske Union. Dette vil sætte Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at forbedre informationen af offentligheden og fastlægge passende strategier, politikker og aktioner med henblik på at nå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. I de forskellige aktioner og ledsageforanstaltninger bør der tilstræbes kompatibilitet og interoperabilitet mellem systemer og netværk til udveksling af information og data med henblik på forbedring af folkesundheden. Med hensyn til sundhed er det vigtigt, at der tages hensyn til køn, alder og etnisk oprindelse. Følgelig bør relevante data analyseres i overensstemmelse hermed.

(23)  Indsamlingen af data skal ske i overensstemmelse med de relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger.

(24)  Princippet om bedste praksis er den mest hensigtsmæssige metode, da sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af sygdomme og personskader bør vurderes på grundlag af effektivitet og virkning og ikke udelukkende ud fra en økonomisk målestok. Det er derfor vigtigt, at der opstilles retningslinjer og indikatorer og tilrettelægges udveksling af bedste praksis.

(25)  Det er vigtigt at fremme bedste praksis og de nyeste metoder til behandling af sygdomme og personskader for derigennem at forhindre yderligere helbredsforringelse samt at udvikle referencecentre for bestemte sygdomme. Det er også vigtigt at fremme gode alternativer, som kan være at foretrække af sociale, etiske eller andre specifikke grunde.

(26)  Der bør tages skridt til at undgå personskader ved hjælp af indsamling af data, udvikling af skadesdeterminanter og udbredelse af relevant information.

(27)  Programmet bør bidrage til indsamling af data om og fremme af relevante politikker for patientmobilitet og mobilitet for ansatte i sundhedssektoren. Det bør fremme en yderligere udvikling af det europæiske e-sundhedsområde, navnlig det europæiske sygesikringskort, gennem fælles europæiske initiativer med andre EU-politikområder, og fastlægge strenge kvalitetskriterier for sundhedsrelaterede websteder.

(28)  Fremme af telemedicinske applikationer kan bidrage til patientmobilitet og sundhedspleje i hjemmet, hvorved presset på den primære sundhedspleje lettes, og byrderne i forbindelse med sygdom og personskader mindskes.

(29)  Miljøforurening er en alvorlig sundhedsrisiko og en væsentlig kilde til foruroligelse blandt de europæiske borgere. Der bør gøres en særlig indsats for børn og andre grupper, som er særligt sårbare over for skadelige miljøforhold. Programmet bør supplere de foranstaltninger, der er truffet som led i miljø- og sundhedshandlingsplanen 2004-2010(5).

(30)  Programmet bør også beskæftige sig med kønsrelaterede sygdomme (f.eks. brystkræft, prostatakræft, osteoporose osv.).

(31)  Programmet bør bidrage til i sundhedssystemerne, i forskningssektoren og i den offentlige sundhedspolitik at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med klinisk behandling af patienter.

(32)  Der bør endvidere i passende omfang fokuseres på de sundhedsfaktorer, der bidrager til de faldende fødselstal i Europa.

(33)  Forebyggelsesprincippet og risikovurdering er centrale faktorer i forbindelse med beskyttelse af sundheden og bør derfor integreres yderligere i andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter.

(34)  For at sikre et højt koordinationsniveau mellem Fællesskabets og medlemsstaternes aktioner og initiativer i forbindelse med gennemførelsen af programmet er det nødvendigt at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og højne effektiviteten af eksisterende og fremtidige netværk på folkesundhedsområdet.

(35)  Der bør ved gennemførelsen af programmet tages hensyn til de nationale, regionale og lokale myndigheders deltagelse på det relevante niveau inden for de nationale systemer.

(36)  Koordineringen med andre fællesskabspolitikker og -programmer er et vigtigt led i målsætningen om at indarbejde sundhedsaspektet i andre politikker. For at fremme synergi og undgå dobbeltarbejde vil der blive indledt fælles aktioner med beslægtede fællesskabsprogrammer og -aktioner og gjort behørig brug af andre fællesskabsfonde og -programmer, herunder Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og disses resultater, strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Solidaritetsfond og Fællesskabets statistiske program. Det bør endvidere sikres, at sundhedsaspektet indgår heri.

(37)  Det er nødvendigt at øge EU's investeringer i sundhed og sundhedsrelaterede projekter. Med henblik herpå bør medlemsstaterne prioritere sundhedsmæssige forbedringer i deres nationale programmer. Der er brug for øget kendskab til mulighederne for at få EU-støtte til sundhedsprojekter. Udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne om strukturfondsstøtte til sundhedsprojekter må fremmes.

(38)  Ikke-statslige organisationer og specialiserede netværk spiller også en vigtig rolle for fremme af folkesundheden og varetagelse af borgernes interesser i Fællesskabets sundhedspolitik. De skal have fællesskabsmidler for at kunne udvikle sig og fungere. Der bør i denne afgørelse fastsættes støttekriterier og bestemmelser om finansiel gennemsigtighed for ikke-statslige organisationer og specialiserede netværk, som kan få fællesskabsstøtte. Af hensyn til den særlige karakter af de organisationer, der vil være tale om, og i tilfælde af særlig stor nytteværdi, bør videreførelsen af Fællesskabets støtte til de pågældende organisationers drift ikke være underlagt princippet om gradvis nedsættelse af støttens omfang.

(39)  Programmet bør ved gennemførelsen omfatte Forvaltningsorganet for Folkesundheden, som er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004(6), samt et tæt samarbejde med relevante organisationer og agenturer, herunder navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004(7). Kommissionen bør meddele centret alle de oplysninger og data, der er indsamlet under programmet, og som er relevante for dets opgaver.

(40)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8), under hensyntagen til behovet for gennemsigtighed og en rimelig balance mellem programmets forskellige målsætninger.

(41)  Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt EØS-aftalen) indeholder bestemmelser om samarbejde inden for sundhed mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt EFTA/EØS-lande), på den anden side. Andre lande bør også kunne deltage i programmet, herunder især Fællesskabets nabolande, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande, især i betragtning af at sundhedstrusler, der opstår i andre lande, kan få konsekvenser inden for Fællesskabet.

(42)  For at fremme programmets målsætninger bør der tilstræbes passende forbindelser med tredjelande, som ikke deltager i programmet, idet der tages hensyn til relevante aftaler mellem disse tredjelande og Fællesskabet. Der kan være tale om tredjelande, som på områder af fælles interesse gennemfører supplerende aktiviteter i forhold til dem, der finansieres under dette program, men uden at der vil kunne ydes noget finansielt bidrag hertil via programmet.

(43)  For at sikre størst mulig effektivitet og virkning af aktionerne vedrørende sundhed i Fællesskabet og på internationalt plan bør der udvikles et samarbejde med relevante internationale organisationer som f.eks. FN og FN's særorganisationer, herunder Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

(44)  For at øge programmets værdi og indvirkning bør fremskridt hen imod opfyldelsen af sundhedsmålsætningerne i dette program måles og evalueres. Der bør regelmæssigt foretages overvågning og evaluering, herunder uafhængig ekstern evaluering, af de gennemførte foranstaltninger.

(45)  I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, handler Fællesskabet på de områder, der som folkesundhedsområdet ikke hører ind under dets enekompetence, kun hvis og i det omfang dets mål, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan virkeliggøres på fællesskabsplan. Programmets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der ikke er fuldstændig kontrol på nationalt plan over de faktorer, som påvirker sundhedstilstanden, og på grund af disse faktorers kompleksitet og tværnationale karakter, og derfor bør programmet støtte og supplere medlemsstaternes aktioner og foranstaltninger. Programmet kan i væsentlig grad øge værdien af de sundhedsfremmende foranstaltninger og af sundhedssystemerne inden for Fællesskabet gennem støtte til strukturer og programmer, som forbedrer kapaciteten hos enkeltpersoner, institutioner, foreninger, organisationer og organer inden for sundhedsområdet ved at lette udvekslingen af erfaringer og bedste praksis og ved at skabe grundlag for en fælles analyse af de faktorer, der påvirker folkesundheden. Programmet kan også bidrage positivt i tilfælde af trusler mod folkesundheden af grænseoverskridende karakter som f.eks. smitsomme sygdomme eller forurening af miljø eller fødevarer, i det omfang disse trusler fordrer fælles strategier og aktioner med henblik på at fremme borgernes sundhedsrelaterede økonomiske interesser og lette den økonomiske byrde for europæiske borgere som patienter.

(46)  I overensstemmelse med traktatens artikel 2, hvorefter lighed mellem mænd og kvinder er et af principperne for Det Europæiske Fællesskab, og i overensstemmelse med traktatens artikel 3, stk. 2, hvorefter Fællesskabet tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle fællesskabsaktiviteter, herunder opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, vil alle målsætninger og handlinger, der er omfattet af programmet, fremme en bedre forståelse for og anerkendelse af mænds og kvinders respektive behov og indfaldsvinkler til sundhed.

(47)  Kommissionen bør sikre en passende overgang mellem dette program og det første program, det afløser, navnlig hvad angår opfyldelsen af finansieringsforpligtelser, der er indgået -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af det andet EF-handlingsprogram

Der oprettes et andet EF-handlingsprogram for sundhed for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013, i det følgende benævnt "programmet".

Artikel 2

Målsætninger

1.  Programmet supplerer, støtter og øger merværdien af Fællesskabets og medlemsstaternes politikker og bidrager til beskyttelse og fremme af menneskers sundhed og sikkerhed, forebyggelse af sygdomme og personskader samt forbedring af folkesundheden.

2.  De målsætninger, der skal forfølges ved hjælp af de aktioner og redskaber, der er fastsat i bilaget, er:

3.  Endvidere skal programmet bidrage til:

Artikel 3

Gennemførelsesmetoder

1.  I forbindelse med de aktioner, der iværksættes med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 2, skal der til fulde gøres brug af passende gennemførelses- og støttemetoder, der vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2, herunder især:

2.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), må Fællesskabets finansielle bidrag ikke overstige følgende niveauer:

Kommissionen kan generelt forsøge at bevilge grundlæggende finansiering for to år ad gangen gennem en rammeaftale om partnerskab. I henhold til artikel 163 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(9) kan der gennem et sådant partnerskab etableres et langsigtet samarbejde mellem modtageren og Kommissionen, dog ikke ud over to år.

3.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), kan en del af de finansielle bidrag fra Fællesskabet samfinansieres af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fællesskabet og andre deltagende landes kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af den tilstræbte målsætnings karakter. I så fald må Fællesskabets bidrag ikke overstige 50 %, undtagen i tilfælde af særlig stor nytteværdi, hvor Fællesskabets bidrag ikke må overstige 70 %. Disse fællesskabsbidrag kan tildeles et offentligt organ eller et nonprofitorgan udpeget af medlemsstaten eller den berørte kompetente myndighed og godkendt af Kommissionen. Fællesskabets bidrag tildeles på grundlag af de kriterier for patientforeninger og forbrugerorganisationer, som Det Europæiske Lægemiddelagentur har fastlagt (september 2005).

4.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), kan de finansielle bidrag fra Fællesskabet også tildeles i form af faste tilskudsbeløb, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af de berørte aktioners karakter. I forbindelse med sådanne finansielle bidrag finder de i stk. 2 og 3 anførte procentsatser ikke anvendelse. Kriterierne for udvælgelse, overvågning og evaluering af sådanne aktioner tilpasses efter behov.

Artikel 4

Programmets gennemførelse

1.  Kommissionen sikrer gennemførelse af programmets aktioner og foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne efter bestemmelserne i artikel 7 og 8 og sikrer en harmonisk og afbalanceret udvikling af programmet.

2.  For at bistå med gennemførelsen sikrer Kommissionen samordningen og om fornødent integreringen af netværk med henblik på sundhedsovervågning og en hurtig indsats i tilfælde af sundhedsrisici.

3.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger inden for deres respektive kompetenceområder for at sikre en effektiv gennemførelse af programmet og udvikle mekanismer på EU-plan og på nationalt plan for at nå programmets mål. De skal sikre, at der gives relevante oplysninger om de aktioner, som programmet støtter, og at der opnås bredest mulig deltagelse i aktioner, der skal gennemføres gennem lokale og regionale myndigheder og ngo'er.

4.  Kommissionen sikrer, at alle aktiviteter i forbindelse med registrering, forarbejdning og formidling af data foregår inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode inden for sundhedspleje.

5.  Kommissionen påser i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at informationerne er sammenlignelige, og at systemerne og netværkene til udveksling af de sundhedsmæssige informationer er kompatible og interoperable.

6.  Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at der etableres det samarbejde med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er nødvendigt for at opfylde programmets målsætninger.

7.  Under gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab, at alle relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger overholdes, og at der i nødvendigt omfang indføres mekanismer, som sikrer fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med sådanne oplysninger.

8.  Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne en passende overgang mellem de aktioner, der blev udviklet under det første program, der blev vedtaget i henhold til den afgørelse, der henvises til i artikel 12, og som bidrager til gennemførelsen af de prioriteter, der er fastsat i dette program, og de aktioner, der skal gennemføres i medfør af dette program.

Artikel 5

Fælles strategier og aktioner

1.  For at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter og for at fremme integreringen af sundhedsaspektet heri, kan målene for dette program gennemføres som fælles strategier og aktioner ved at kæde dem sammen med de relevante fællesskabsprogrammer, aktioner og -midler.

2.  Kommissionen sikrer, at programmet hænger optimalt sammen med andre fællesskabsprogrammer, -aktioner og -midler. Programmets gennemslagskraft bør navnlig forstærkes gennem et samarbejde med det syvende rammeprogram for forskning(10).

Artikel 6

Finansiering

1.  Den vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af programmet fastsættes til 1 500 mio. EUR for den syvårige periode, der begynder den 1. januar 2007.

2.  De samlede administrative udgifter til programmet, herunder interne udgifter og driftsudgifter til forvaltningsorganet, skal være proportionelle med de i programmet fastlagte opgaver og være underlagt en afgørelse fra budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed.

3.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

4.  Kommissionen sikrer, at bestemmelserne om finansiering af programmet er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11).

5.  Adgangen til finansielle tilskud skal lettes gennem anvendelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med de dokumenter, der skal indgives, samt gennem etablering af en database for indgivelse af ansøgninger.

Artikel 7

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2, for så vidt angår følgende områder:

2.  Kommissionen vedtager alle andre nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse efter proceduren i artikel 7, stk. 3.

Artikel 9

Tredjelandes deltagelse

Artikel 10

Internationalt samarbejde

Under gennemførelsen af programmet fremmes forbindelserne med tredjelande, der ikke deltager i programmet, og relevante internationale organisationer, navnlig WHO.

Artikel 11

Overvågning, evaluering og resultatformidling

1.  Kommissionen overvåger i nært samarbejde med medlemsstaterne og i relevant omfang med eksperters hjælp gennemførelsen af aktionerne i programmet på baggrund af dettes målsætninger. Den rapporterer til udvalget. Kommissionen holder Rådet og Parlamentet underrettet og tilsender dem en kopi af sine hovedkonklusioner.

2.  Kommissionen indsender følgende til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

3.  Hvert andet år efter vedtagelsen af programmet offentliggør Kommissionen på grundlag af data og indikatorer en rapport om sundhedstilstanden i EU, indeholdende bl.a. en kvalitativ og kvantitativ analyse.

4.  Kommissionen sørger for, at resultaterne af de aktioner, der iværksættes i henhold til denne afgørelse, gøres offentligt tilgængelige og formidles.

Artikel 12

Ophævelse

Afgørelse nr. 1786/2002/EF ophæves.

Artikel 13

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen vedtager alle nødvendige foranstaltninger til at sikre overgangen mellem de foranstaltninger, der er vedtaget under afgørelse nr. 1786/2002/EF, og de foranstaltninger, der skal gennemføres under programmet.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

AKTIONER OG STØTTEFORANSTALTNINGER

Målsætning 1: at beskytte borgerne mod sundhedstrusler

1.1.  BEDRE OVERVÅGNING AF OG KONTROL MED SUNDHEDSTRUSLER

1.1.6.  Kontrol med bakteriers resistens over for antibiotika og nosokomielle infektioner og udvikling af strategier til forebyggelse og bekæmpelse heraf.

1.1.8.  Udvikling af tiltag med henblik på at forebygge sygdomme og personskader hos socialt isolerede personer og gøre indvandrere mere bevidste om sundhedsspørgsmål.

1.1.9.  Opfordring til medlemsstaterne til at oprette absolut uafhængige lægemiddelundersøgelsesråd, som skal føre tilsyn med anvendelsen og virkningerne af alle receptpligtige lægemidler fra datoen for deres godkendelse.

1.2.  REAKTION PÅ SUNDHEDSTRUSLER

1.2.4.  Udvikling af strategier og procedurer for udarbejdelse, afprøvning, evaluering og revidering af generelle beredskabsplaner og specifikke nødplaner med henblik på sundhedskriser, for disses interoperabilitet medlemsstaterne imellem og for gennemførelse af øvelser og afprøvninger.

Målsætning 2: at fremme politikker for en sundere livsstil

2.  SUNDHEDSFREMME GENNEM HÅNDTERING AF DETERMINANTER

Målsætning 3: at bidrage til at mindske forekomsten af samt sygeligheden og dødeligheden ved de vigtigste sygdomme og skader

3.  FOREBYGGELSE AF SYGDOMME OG PERSONSKADER

Målsætning 4: at forbedre sundhedssystemernes effektivitet

4.  SYNERGI MELLEM NATIONALE SUNDHEDSSYSTEMER

4.1.  Foranstaltninger, der letter patientmobilitet og køb og levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne via et samarbejde mellem medlemsstaterne med sigte på at forbedre komplementariteten mellem deres sundhedstjenester i grænseregioner og patientmobiliteten, herunder bl.a.:

4.2.  Indsamling af data og udveksling af oplysninger om og forvaltning af konsekvenserne af sundhedsprofessionelles mobilitet og fremme af politikker for patienters mobilitet.

4.3.  Oprettelse af et fællesskabssystem med henblik på samarbejde om referencecentre og andre strukturer, som er fælles for sundhedssystemerne i flere medlemsstater, hvilket vil give læger og andre sundhedsprofessionelle mulighed for at anvende bedste praksis og viden om den tilgængelige forebyggelse og behandling i EU.

4.4.  Anvendelse af standardiserede oplysninger og fælles indikatorer til at måle kønsuligheder i læge- og sundhedstjenesterne i EU.

4.5.  Udvikling af et netværk med henblik på at styrke kapaciteten til udarbejdelse og udveksling af oplysninger og vurderinger vedrørende sundhedsteknologier og -teknikker (sundhedsteknologivurdering).

4.7.  Udvikling af redskaber til vurdering af indvirkningen af Fællesskabets politikker på sundhedssystemer, herunder konsekvenserne af udvidelsen og Lissabon-strategien.

4.9.  Fremme af udbud, sporbarhed og tilgængelighed i hele Fællesskabet af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, som er sikre og af høj kvalitet, til medicinsk anvendelse.

Målsætning 5: at højne informations- og vidensniveauet på sundhedsområdet med henblik på forbedring af folkesundheden og bidrage til indarbejdelse af sundhedsmålsætninger i andre politikker

Aktioner og instrumenter, der bidrager til opfyldelse af alle ovennævnte målsætninger:

5.  INDSAMLING AF DATA, SUNDHEDSOVERVÅGNING OG INFORMATION

5.1.  Indsamling af data, sundhedsovervågning og informationsformidling

5.1.1.  Videreudvikling af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem med særlig fokus på uligheder på sundhedsområdet og med sigte på oplysninger om sundhedsstatus, sundhedsdeterminanter, sundhedssystemer og personskader. Videreudvikling af den statistiske del af dette system, eventuelt ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.

5.1.2.  Øget forståelse af sundhedstilstanden hos forskellige samfundsgrupper og af, hvordan de får deres sundhedsplejebehov dækket af samfundet, bl.a. ved at indsamle, bearbejde og analysere statistisk materiale opdelt på socialgruppe, etnisk baggrund og køn.

5.1.3.  Indsamling og analyse af data for livsstilsrelaterede faktorer (f.eks. ernæring samt tobaks- og alkoholforbrug) og personskadedata, oprettelse af europæiske registre over udbredte sygdomme (f.eks. kræft) og udvikling af metoder og databasevedligeholdelse.

5.1.4.  Tilvejebringelse af anden sundhedsrelateret viden.

5.1.5.  Fastlæggelse af yderligere relevante indikatorer.

5.1.6.  Udvikling af passende indberetningsmekanismer.

5.1.7.  Foranstaltninger med henblik på regelmæssig indsamling af de pågældende oplysninger i samarbejde med det statistiske program, internationale organisationer og agenturer og ved hjælp af projekter.

5.1.8.  Støtte til analyse af Fællesskabets sundhedsanliggender gennem regelmæssige sundhedsrapporter, vedligeholdelse af formidlingsmekanismer som f.eks. sundhedsportalen og støtte til konsensuskonferencer og målrettede oplysningskampagner koordineret mellem de berørte parter.

5.1.9.  Fokusering på tilvejebringelse af en regelmæssig og pålidelig informationskilde til brug for borgerne, bl.a. i formater, der er tilgængelige for handicappede, og til brug for beslutningstagere, patienter, plejere, sundhedsprofessionelle og andre interesserede parter.

5.1.10.  Indsamling og analyse af oplysninger om handicap samt bekæmpelse og forebyggelse heraf.

5.1.12.  Indsamling og analyse af oplysninger om subfertilitet.

5.1.13.  Tilvejebringelse af opdaterede oplysninger om prisen på individuelle farmaceutiske produkter i de forskellige medlemsstater på grundlag af den aktive bestanddel.

5.2.  FORBEDRING AF KOMMUNIKATIONEN MED EU'S BORGERE OM SUNDHEDSSPØRGSMÅL VED AT ØGE VÆRDIEN AF FÆLLESSKABETS OG MEDLEMSSTATERNES INITIATIVER

5.2.1.  Oplysningskampagner.

5.2.2.  Undersøgelser.

5.2.3.  Konferencer, seminarer og møder med eksperter og berørte parter.

5.2.4.  Publikationer om emner af interesse for sundhedspolitikken.

5.2.5.  Onlineoplysning.

5.2.6.  Udvikling og anvendelse af informationsskranker.

SAMARBEJDE OG INTEGRATION

5.3.  FORØGELSE AF CIVILSAMFUNDETS OG BERØRTE PARTERS DELTAGELSE I UDFORMNINGEN AF SUNDHEDSPOLITIKKER

5.3.1.  Fremme og styrkelse af sundhedsorganisationer på fællesskabsplan.

5.3.2.  Uddannelse og kapacitetsopbygning for sundhedsorganisationer.

5.3.3.  Netværksdannelse for ngo'er på sundhedsområdet og andre berørte parter.

5.3.4.  Styrkelse af rådgivende organer og mekanismer på fællesskabsplan.

5.3.5.  Anerkendelse af, at patienter også har rettigheder som sundhedsplejekunder.

5.4.  UDVIKLING AF EN SAMLET TILGANG TIL INDARBEJDELSE AF SUNDHEDSHENSYN I ANDRE FÆLLESSKABSPOLITIKKER

5.4.1.  Udvikling og anvendelse af metoder til vurdering af virkningerne af Fællesskabets politikker og aktiviteter på sundhedsområdet.

5.4.2.  Udveksling med medlemsstaterne af bedste praksis i forbindelse med nationale politikker.

5.4.3.  Undersøgelser af andre politikkers indvirkning på sundhed.

5.4.4.  Udvikling af fælles strategier og fælles tiltag ved oprettelse af forbindelser og synergier med relevante fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -fonde.

RISICI, SIKKERHED OG HORISONTALE EMNER

5.5.  FREMME AF INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG SUNDHEDSBESKYTTELSE

5.5.1.  Foranstaltninger med henblik på samarbejde med internationale organisationer.

5.5.2.  Foranstaltninger med henblik på samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet.

5.5.3.  Tilskyndelse til dialog mellem sundhedsorganisationer.

5.6.  FORBEDRING AF TIDLIG PÅVISNING, EVALUERING AF OG KOMMUNIKATION OM RISICI

5.6.1.  Støtte til videnskabelig rådgivning og risikovurdering, herunder de opgaver, der påhviler de uafhængige videnskabelige komitéer, som er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF af 3. marts 2004 om oprettelse af videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø(13).

5.6.2.  Indsamling og bearbejdning af oplysninger og netværksdannelse mellem sagkyndige og institutter.

5.6.3.  Fremme af udvikling og harmonisering af risikovurderingsmetoder.

5.6.4.  Aktioner med henblik på indsamling og vurdering af oplysninger om eksponering af befolkningen og grupper i befolkningen for kemiske, biologiske og fysiske sundhedsfarer, herunder virkningerne af sådanne farer.

5.6.5.  Indførelse af mekanismer for tidlig påvisning af nye risici og indgreb mod nyligt identificerede risici.

5.6.6.  Strategier til forbedring af risikokommunikation.

5.6.7.  Uddannelse inden for risikovurdering.

5.7.  FREMME AF SIKKERHEDEN VED ORGANER, STOFFER AF MENNESKELIG OPRINDELSE, FULDBLOD OG BLODDERIVATER

5.7.1.  Aktiviteter til forbedring af sikkerheden ved og kvaliteten af samt sporbarhed for organer og stoffer af menneskelig oprindelse, herunder fuldblod, blodkomponenter og stamceller.

5.7.2.  Støtte til strategier og mekanismer til fremme af levende donortransplantation og løsning af problemet med organmangel under hensyntagen til etiske aspekter.

5.7.3.  Udvikling og forvaltning af fælles platforme mellem donorer og modtagere med henblik på etablering af bedste praksis for organer og stoffer af menneskelig oprindelse.

5.7.4.  Indførelse af et europæisk organdonorkort.

5.8.  HORISONTALE EMNER

Teknisk bistand til analyse af spørgsmål i forbindelse med udvikling og gennemførelse af politikker og lovgivning.

(1) EUT C (2) EUT C (3) Europa-Parlamentets holdning af 16.3.2006. (4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7). (5) KOM(2004)0416. (6) EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73. (7) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1. (8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (9) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3). (10) KOM(2005)0119. (11) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (12) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (13) EUT L 66 af 4.3.2004, s. 45.