Europa-Parlamentet,

-   der henviser til statutten for Den Internationale Straffedomstol,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1638, der kræver, at FN's mission i Liberia arresterer og tilbageholder den tidligere præsident Taylor, i tilfælde af at han vender tilbage til Liberia, og overfører ham eller fremmer hans overførsel til Sierra Leone til retsforfølgning for den særlige domstol for Sierra Leone,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Tchad og Liberia, især beslutningen af 24. februar 2005 om udlevering af Charles Taylor(1),

-   der henviser til den 38. ordinære samling i Den Afrikanske Kommission om Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheder, der fandt sted i Banjul, Gambia, fra den 21. november til den 5. december 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og understreger, at det er 50 år siden, at FN for første gang erkendte behovet for at oprette en international straffedomstol til at retsforfølge personer mistænkt for forbrydelser som f. eks. folkedrab,

B.   der henviser til, at Kofi Annan, FN's generalsekretær, har erklæret, at amnesti for grove menneskerettighedskrænkelser fortsat er uacceptabelt og under ingen omstændigheder kan anerkendes af FN, især ikke folkedrab, forbrydelser imod menneskeheden samt krigsforbrydelser,

C.   der med bekymring noterer sig de talrige krænkelser af menneskerettighederne i dele af det afrikanske kontinent, og at gerningsmændene til disse forbrydelser sjældent drages til ansvar, mens ofrene ofte nægtes effektiv domstolsprøvelse,

D.   der henviser til, at folkeretten klart siger, at krigsforbrydere til enhver tid skal stilles for en domstol, og at staterne er forpligtet til at udlevere personer, der mistænkes for at have begået krigsforbrydelser,

E.   der konstaterer, at akten om oprettelse af Den Afrikanske Union, artikel 4, litra o), udtrykkeligt fordømmer og afviser straffrihed,

F.   der glæder sig over Den Afrikanske Unions erklæringer imod straffrihed, og der er af den opfattelse, at den vil øge sin troværdighed ved at vise vilje til at træffe praktiske foranstaltninger imod straffrihed for menneskerettighedskrænkelser,

G.   der henviser til, at utallige forbrydelser, herunder forbrydelser imod menneskeheden, som begås af afrikanske diktatorer og deres medskyldige, forbliver ustraffede, hvilket er en yderligere krænkelse af ofrenes nærmeste pårørende, og tilskynder til, at der begås nye forbrydelser,

H.   der endvidere konstaterer, at 27 afrikanske stater har ratificeret Rom-statutten, og at nogle af dem har bestræbt sig på at give Rom-statutten retsvirkning på nationalt plan,

I.   der henviser til, at adskillige tidligere afrikanske diktatorer, navnlig Charles Taylor, Mengistu Haile Mariam og Hissène Habré og deres medskyldige, der har begået alvorlige forbrydelser, nu lever en fredelig tilværelse og nyder godt af total straffrihed,

J.   der henviser til, at der er udstedt en international arrestordre, hvori Tchads tidligere præsident, Hissène Habré, der lever i eksil, anklages for menneskerrettighedsforbrydelser begået under hans regering i 1982-1990,

K.   der henviser til, at ofrene har brugt Habrés sag til at søge mere omfattende retfærdighed og åbne nye muligheder for rettergang i Tchad og andre steder;

L.   der henviser til, at Den Afrikanske Union den 24. januar 2006 besluttede at oprette en gruppe af juridiske eksperter, der skulle anbefale, hvor og hvordan der skulle føres retssag mod Hissène Habré, idet "en afrikansk mekanisme" var den foretrukne løsning,

M.   der henviser til, at den nigerianske præsident Obasanjo i nær fremtid bør bekendtgøre, at han vil udlevere Charles Taylor med henblik på retsforfølgning for de forbrydelser, han er under anklage for, hvilket vil give ham mulighed for at demonstrere, at Nigeria går ind for overholdelse af retsstatsprincipperne i Vestafrika,

N.   der henviser til, at den særlige domstol for Sierra Leone blev oprettet i 2002 med henblik på retsforfølgning af de hovedansvarlige for de krigsforbrydelser, der blev begået under Sierra Leones væbnede konflikt; der endvidere henviser til, at Charles Taylor af den særlige domstol er blevet anklaget i forbindelse med 17 sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

O.   der henviser til, at den tidligere brutale diktator i Etiopien, oberst Mengistu, stadig har asyl i Zimbabwe,

1.   henviser til, at folkedrab og ekstreme krænkelser af menneskerettighederne ofte ville forblive ustraffede uden en international straffedomstol som en håndhævelsesmekanisme, der kan fastslå personligt ansvar;

2.   understreger, at det er blevet international sædvaneret, at gerningsmænd uanset status ikke kan få amnesti eller immunitet for menneskerettighedskrænkelser, og støtter kraftigt, at de ansvarlige for forbrydelserne og grusomhederne drages til ansvar;

3.   gentager, at kampen imod straffrihed er en af hjørnestenene i EU's politik på menneskerettighedsområdet, og opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemmerne af Den Afrikanske Union til fortsat at være opmærksomme på dette spørgsmål;

4.   mener, at bæredygtig fred ikke kan opnås gennem aftaler om beskyttelse af dem, der har været ansvarlige for systematiske menneskerettighedskrænkelser;

5.   opfordrer indtrængende de medlemmer af Den Afrikanske Union, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere Rom-statutten og til at vedtage en national handlingsplan for effektiv gennemførelse af Rom-statutten på nationalt plan;

6.   opfordrer Den Afrikanske Unions Forsamling af Stats- og Regeringsledere til indtrængende at henstille til sine medlemsstater at fordømme og afvise straffrihed;

7.   opfordrer Den Afrikanske Union til at træffe praktiske foranstaltninger, der vil kunne bidrage til regionale bestræbelser i kampen mod straffrihed;

8.   tilskynder Den Afrikanske Union til at udvikle sine strafferetlige institutioner og organisere et bedre retligt samarbejde i kriminelle spørgsmål blandt sine medlemmer og med myndighederne på andre kontinenter med henblik på at begrænse straffriheden for forbrydelser imod menneskeheden begået af afrikanske myndigheder og af statsborgere fra andre kontinenter eller med disses medvirken;

9.   minder om, at det internationale samfund har oprettet en rettergangsmekanisme bestående af ad hoc-tribunaler for gerningsmændene for de forbrydelser og grusomheder, der blev begået i f.eks. Rwanda og i Sierra Leone, og understreger, at det internationale samfund må tale med én stemme for at bidrage til at sikre, at de skyldige reelt drages til ansvar;

10.   minder om processerne ved den internationale straffedomstol i Arusha og de ekstreme vanskeligheder, som de eksterne efterforskere stod over for, da de skulle drage de skyldige i folkedrabet i Rwanda i 1994 til ansvar;

11.   finder det især rystende, at de, der begik krænkelser af menneskerettighederne under massakren på civile i Den Demokratiske Republik Congo - hvor mindst tre millioner mennesker omkom i løbet af de seks år, konflikten varede - samt i De Store Søers Område, fortsat er ustraffede;

12.   opfordrer Senegal til om fornødent ved at udlevere Hissène Habré til Belgien, hvis der ikke er noget afrikansk alternativ, at garantere ham en retfærdig rettergang, i overensstemmelse med FN's konvention imod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

13.   opfordrer Den Afrikanske Union til inden for rammerne af sagen imod Hissène Habré at sikre, at Senegal overholder sine internationale forpligtelser som en stat, der er part i konventionen imod tortur;

14.   mener, at de afrikanske statsoverhoveder har taget et væsentligt skridt i sagen vedrørende Habré, eftersom de afrikanske ledere klart har tilkendegivet, at det er nødvendigt at bekæmpe straffrihed;

15.   opfordrer Nigerias regering til gennem sine handlinger at bidrage til en fortsættelse af den liberianske fredsproces og bakke op om retsstatsprincipperne ved at udlevere Charles Chankay Taylor til retsforfølgning ved den særlige domstol for Sierra Leone;

16.   glæder sig over, at Liberias nyvalgte præsident, Johnson-Sirleaf, netop har anmodet Nigeria om at udlevere Charles Taylor og roser hende for at efterkomme sit løfte om, at hendes præsidentskab vil stå inde for ansvarlighed og for retsstatsprincipperne;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre, hvad de kan, for at sikre, at statsborgere fra europæiske lande, der har begået forbrydelser eller været med til at begå forbrydelser i Afrika og udviklingslande andre steder i verden, ligeledes retsforfølges, og at ofrene for sådanne forbrydelser får kompensation;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, regeringerne i Tchad, Liberia, Nigeria og Senegal, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 408.