Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's grundprincipper af 7. september 1990 vedrørende advokaters rolle,

-   der henviser til Europarådets henstilling R(2000)21 af 25. oktober 2000 om fri udøvelse af advokaterhvervet,

-   der henviser til sin beslutning af 18. januar 1994 om notarerhvervet i Fællesskabet(1),

-   der henviser til sin beslutning af 5. april 2001 om takstbaserede honorarer og bindende takster for visse liberale erhverv, især advokater, og om de liberale erhvervs særlige rolle og stilling i det moderne samfund(2),

-   der henviser til sin beslutning af 16. december 2003 om markedsforordninger og konkurrenceregler for liberale erhverv(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 77/249/EØF af 22 marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets holdning af 16. februar 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked(8),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Liberale erhverv - mulighed for flere reformer" af 5. september 2005 (KOM(2005)0405),

-   der henviser til Domstolens retspraksis med hensyn til Fællesskabets konkurrencelovgivning og fri udveksling af tjenesteydelser, navnlig for så vidt angår nationale bestemmelser om minimumsadvokatsalærer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at De Europæiske Fællesskabers Domstol har anerkendt, at:

B.   der henviser til, at enhver reform af de juridiske erhverv har vidtrækkende konsekvenser, ikke blot for konkurrencereglerne, men også inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed og mere generelt for beskyttelsen af retsstatsprincippet i Den Europæiske Union,

C.   der henviser til FN's grundprincipper af 7. september 1990 vedrørende advokaters rolle, som fastsætter, at:

D.   der henviser til, at det for at sikre alle mennesker den beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder - uanset om de er økonomiske, sociale og kulturelle eller civile og politiske - som de har ret til, kræves, at alle har effektiv adgang til juridiske tjenesteydelser leveret af et uafhængigt advokaterhverv,

E.   der henviser til, at juristers forpligtelser til at værne om deres uafhængighed, undgå interessekonflikter og bevare et tillidsforhold til deres klienter navnlig bringes i fare, når de har mulighed for at udøve deres erhverv i en organisation, hvis anliggender helt eller delvis kan kontrolleres af ikke-jurister, f.eks. gennem kapitalinvesteringer, eller hvis de indgår tværfaglige partnerskaber med erhvervsfolk, som ikke er bundet af tilsvarende faglige forpligtelser,

F.   der henviser til, at ureguleret priskonkurrence mellem jurister, som forringer kvaliteten af tjenesteydelserne, er til skade for forbrugerne,

G.   der henviser til, at markedet for juridiske tjenesteydelser er præget af asymmetrisk information mellem advokater og forbrugere, herunder små og mellemstore virksomheder, eftersom sidstnævnte ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne vurdere kvaliteten af tjenesteydelserne,

H.   der henviser til, at det med henblik på at sikre etisk adfærd, bevarelse af tillidsforholdet til klienterne og et højt niveau af specialviden kræves, at der indføres selvstyrende ordninger som dem, der i dag varetages af f.eks. advokatforbundene,

I.   der henviser til, at notarer udnævnes af medlemsstaterne som embedsmænd, der blandt andet skal udfærdige officielle dokumenter med særlig retskraft, og som umiddelbart kan fuldbyrdes,

J.   der henviser til, at notarer udfører et omfattende undersøgelses- og kontrolarbejde for staten i sager vedrørende ikke-retslig juridisk beskyttelse, særlig i forbindelse med selskabsret - i nogle tilfælde under fællesskabsretten - og at de som led i dette arbejde er underlagt disciplinær kontrol fra den pågældende medlemsstats side svarende til den, der gælder for dommere og embedsmænd,

K.   der henviser til, at den delvise uddelegering af statens beføjelser er et grundlæggende element i udøvelsen af notarerhvervet, og at den i dag udøves regelmæssigt som en vigtig del af notarens virksomhed,

1.   anerkender fuldt ud den vigtige rolle, som de juridiske erhverv spiller i et demokratisk samfund med hensyn til at garantere respekt for grundlæggende rettigheder, overholdelse af retsstatsprincippet og en sikker retsanvendelse, både når advokaterne repræsenterer og forsvarer deres klienter i retten og i forbindelse med juridisk rådgivning;

2.   bekræfter på ny de holdninger, det fremførte i sine beslutninger af 18. januar 1994 og 5. april 2001 og i sin holdning af 16. december 2003;

3.   anfører, at der kræves høje kvalifikationer for at udøve de juridiske erhverv, at det er nødvendigt at beskytte de kvalifikationer, som kendetegner de juridiske erhverv til gavn for EU-borgerne, og at der skal etableres et særligt forhold baseret på tillid mellem medlemmerne af de juridiske erhverv og deres klienter;

4.   understreger, at det er vigtigt med bestemmelser inden for de juridiske erhverv for at sikre deres medlemmers upartiskhed, kompetence, integritet og ansvar og således sikre kvaliteten af deres tjenesteydelser til gavn for deres klienter og samfundet generelt samt for at beskytte den samfundsmæssige interesse;

5.   hilser med tilfredshed Kommissionens erkendelse af, at reformer bedst gennemføres på nationalt plan, og at medlemsstaternes myndigheder, og navnlig de lovgivende organer, er bedst rustet til at fastlægge de bestemmelser, der skal finde anvendelse på de juridiske erhverv;

6.   påpeger, at Domstolen har overladt de nationale lovgivere og de faglige organisationer og organer en vis skønsmæssig margen, når de afgør, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at beskytte en korrekt udøvelse af de juridiske erhverv i en medlemsstat;

7.   konstaterer, at det er nødvendigt at se særskilt på hver enkelt form for aktivitet i en faglig organisation, så konkurrencereglerne kun finder anvendelse på organisationen, når den udelukkende varetager sine medlemmers interesser og ikke, når den handler i samfundets interesse;

8.   minder Kommissionen om, at formålet med reglerne om juridiske tjenesteydelser er at beskytte offentligheden, sikre retten til en forsvarer og adgangen til domstolene samt en sikker retsanvendelse, og at de derfor ikke kan skræddersys efter klientens behov;

9.   opfordrer de faglige organer, organisationer og sammenslutninger, der repræsenterer de juridiske erhverv, til at indføre adfærdskodekser på europæisk plan, herunder bestemmelser vedrørende organisation, kvalifikationer, fagetik, overvågning, ansvar og kommunikation, for at sikre slutforbrugerne af de juridiske tjenesteydelser de nødvendige garantier for integritet og erfaring og for at sikre en sund retsforvaltning;

10.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den specifikke rolle, som de juridiske erhverv spiller i et samfund, der er baseret på retsstatsprincippet, og til at foretage en grundig analyse af den måde, som markederne for juridiske tjenesteydelser fungerer på under henvisning til, at Kommissionen hylder princippet om, at mindre lovgivning er bedre lovgivning;

11.   opfordrer Kommissionen til i påkommende fald at anvende konkurrencereglerne i overensstemmelse med Domstolens retspraksis;

12.   mener, at den almene samfundsmæssige interesse, der går forud for EU-konkurrencerettens principper, skal være defineret i retsordenen i den medlemsstat, hvor de relevante regler finder anvendelse eller har virkning, og at der ikke findes EU-kriterier for samfundsmæssige interesse, uanset hvordan det defineres;

13.   opfordrer Kommissionen til ikke at anvende EU's konkurrenceregler på anliggender, som i henhold til EU's konstitutionelle ramme henhører under medlemsstaternes jurisdiktion, såsom domstolsadgang, hvilket bl.a. omfatter domstolenes anvendelse af takstbaserede honorarer til advokater;

14.   understreger, at tidligere hindringer for advokaters etableringsfrihed og frihed til at udveksle tjenesteydelser i teorien effektivt er fjernet af direktiverne 77/249/EØF, 98/5/EF og 2005/36/EF; henviser imidlertid til, at en fornyet gennemgang af direktiverne vil finde sted om to år, og afventer med interesse resultatet af denne grundige vurdering;

15.   mener ikke, at anvendelse af salærtakster og andre bindende takster for advokater og andre jurister, selv for udenretslige ydelser, udgør en overtrædelse af EF-traktatens artikel 10 og artikel 81, forudsat at vedtagelsen er begrundet med hensynet til en legitim samfundsmæssig interesse, og at medlemsstaterne aktivt kontrollerer private aktørers medvirken i beslutningsprocessen;

16.   henviser til, at bestemmelseslandsprincippet i medfør af EF-traktatens artikel 49, direktiv 2005/36/EF og direktiv 77/249/EØF skal anvendes på takstbaserede honorarer og bindende takster for advokater og andre jurister;

17.   mener, at EF-traktatens artikel 45 fuldt ud skal finde anvendelse på notarerhvervet som sådant;

18.   opfordrer Kommissionen til grundigt at overveje de principper og anliggender, som er omhandlet i denne beslutning, når den analyserer bestemmelserne for udøvelse af de juridiske erhverv i medlemsstaterne;

19.   opfordrer de juridiske erhverv til at fortsætte udviklingen af deres virksomhed inden for retshjælp for at sikre, at alle får ret til juridisk bistand og repræsentation;

20.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT C 44 af 14.2.1994, s. 36. (2) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 364. (3) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 126. (4) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17. (5) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36. (6) EFT L 26 af 31.1.2003, s. 41. (7) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0061