Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0189/2006

Forhandlinger :

PV 22/03/2006 - 12
CRE 22/03/2006 - 12

Afstemninger :

PV 23/03/2006 - 11.9
CRE 23/03/2006 - 11.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Vedtagne tekster
PDF 47kWORD 69k
Torsdag den 23. marts 2006 - Bruxelles
EU's energiforsyningssikkerhed
P6_TA(2006)0110RC-B6-0189/2006

Europa-Parlamentets beslutning om EU's energiforsyningssikkerhed

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at energisikkerhed bør betragtes som et afgørende element i spørgsmålet om global sikkerhed og har stigende betydning for Den Europæiske Unions generelle sikkerhed,

B.   der henviser til, at Kommissionen har vedtaget sin grønbog - En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM(2006)0105),

C.   der henviser til, at der er tre hovedmål for EU's energipolitik: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse,

D.   der henviser til, at EU-25's afhængighed af energiimport er på 48 % (2002) og forventes at stige til 71 % inden 2030, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger, og til, at forsyningssikkerhed er en af de vigtigste forudsætninger for energisikkerhed,

E.   der henviser til, at 76,6 % af EU's olieforbrug, 53 % af gasforbruget, 35,4 % af kulforbruget og næsten 100 % af forbruget af uran og uranprodukter dækkes af import,

F.   der henviser til, at det primære energiforbrug i EU-25 i 2005 var på 1 700 mio. tons olieækvivalenter (Mtoe), heraf 38 % olie, 23 % gas, 18 % kul/fast brændsel, 15 % atomkraft og 6 % vedvarende energikilder,

G.   der henviser til, at det endelige energiforbrug i EU-25 i 2004 var fordelt på 28 % i industrisektoren, 31 % i transportsektoren og 41 % i bygninger,

H.   der henviser til, at EU-25's bruttoelproduktion stammer fra følgende kilder: 31 % fra kernekraft, 25 % fra fast brændsel (hovedsageligt kul), 18 % fra gas, 14 % fra vedvarende energikilder og 5 % fra olie,

I.   der henviser til, at den endelige energiintensitet i EU-25 er falder støt, så der i 2004 kun var behov for ca. 70 % af den energi, der anvendtes pr. enhed økonomisk output i 1980; der henviser til, at det samlede primære energiforbrug i EU-25 i gennemsnit er steget med 0,8 % årligt, svarende til 0,5 % per capita årligt i samme tidsrum,

J.   der henviser til, at 59 % af den olie, der blev brugt i EU-25 i 2004, blev anvendt i transportsektoren, 17 % i bygninger, 16 % til ikke-energiformål og 8 % i industrien, og at Kommissionen forventer, at energiefterspørgslen i transportsektoren vil stige med mindst 30 % frem til 2030, med en stigning på op til 5 % årligt inden for lufttransport,

K.   der henviser til, at 29 % af gasforbruget i EU-25 i 2004 blev anvendt til fremstilling af elektricitet, og at de resterende 71 % blev anvendt til andre formål (industri, boligsektoren osv.),

L.   der henviser til, at efterspørgslen efter kul i EU har været faldende i mange år, og at importafhængigheden allerede er på 35,4 % og stiger som andel af kulforbruget,

M.   der henviser til, at tretten medlemsstater fremstiller nuklear elektricitet, og at visse medlemsstater har som erklæret politik at udfase kernekraft,

N.   der henviser til, at EU's energimarked på nuværende tidspunkt ikke er integreret og ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtigt,

O.   der henviser til, at EU har opstillet mål for en forhøjelse af den andel af energiforbruget, der hidrører fra vedvarende energikilder, fra 6 % til 12 %, for elektricitet til 22,1 % og for brændstof til 5,75 % inden 2010, og at disse mål kan nås, hvis alle medlemsstaterne justerer deres politik i overensstemmelse hermed,

P.   der henviser til, at Parlamentet og Rådet står over for at skulle vedtage direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, ifølge hvilket medlemsstaterne skal udarbejde en række handlingsplaner i forbindelse med deres strategier for energibesparelser i de kommende ni år;

Q.   der henviser til, at vedvarende energikilder hovedsageligt stammer fra naturlige kilder og vil kunne anvendes inden for alle sektorer, dvs. elektricitet, opvarmning og nedkøling samt transport,

R.   der henviser til, at næsten halvdelen af alle EU-borgere (48 %) ifølge den seneste udgave af Eurobarometer on Energy mener, at deres nationale regering bør fokusere på at øge anvendelsen af solenergi, fremme avanceret forskning i nye energiteknologier (41 %) og øge anvendelsen af vindenergi (31 %), mens regulering med henblik på at nedbringe afhængigheden af olie (23 %) og øget anvendelse af kernekraft (12 %) ikke tillægges lige så stor værdi hos respondenterne,

S.   der henviser til, at EU bør udnytte sit enorme potentiale for energibesparelse i samtlige sektorer, herunder transport, og udvikle nye vedvarende energikilder og -teknologier,

T.   der henviser til, at energi udgør en vital ressource i forbindelse med økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling, og at forstyrrelser i energiforsyningen kan skabe ustabilitet og bringe freden i fare,

U.   der henviser til, at aftalen mellem Rusland og Algeriet kan være det første skridt i retning af etableringen af en "OPEC" for gasproducenter (i betragtning af, at Rusland og Algeriet er blandt Europas vigtigste gasleverandører), hvilket vil kunne få alvorlige mellem- og langfristede konsekvenser for gaspriser og forsyningssikkerhed,

Tale med en stemme

1.   glæder sig over Kommissionens nye grønbog om en bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energipolitik i Europa; bemærker imidlertid, at grønbogen ikke foreslår nye mål eller stiller konkrete forslag til imødekommelse af de seneste krav om en fælles energipolitik; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre en hurtig politisk proces med henblik på at nå frem til en mere ambitiøs europæisk energipolitik, hvori der indgår en konkret handlingsplan så hurtigt som muligt; kræver, at Parlamentet inddrages fuldt ud i denne proces;

2.   bemærker, at grønbogen ikke omhandler vitale sektorer, som er særdeles afhængige af importerede energikilder, navnlig transport og luftfart; mener, at grønbogen er mindre ambitiøs, hvad angår transportsektoren end Kommissionens endelige rapport om CARS 21;

3.   konstaterer, at striden om gaspriser mellem Rusland og dets nabolande for nylig samt de seneste forhøjelser af prisen på råolie har afsløret, hvor sårbar forsyningen og distributionen af energi er; konstaterer, at energipolitikken i snæver forstand bør kædes sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at reagere på de aktuelle opfordringer til indførelse af en fælles energipolitik;

4.   opfordrer EU til at tage initiativ til etablering af et bredt samarbejde med samtlige store olie- og gasforbrugende lande, USA, Japan og de store vækstøkonomier som Indien og Kina, for at udarbejde en generel og overordnet strategi med henblik på at organisere efterspørgselssiden og kombinere deres indsats som modvægt til oligopolet på produktionssiden; understreger, at energibesparelser og -effektivitet samt anvendelsen af alternative energikilder også bør fremmes gennem denne strategi;

5.   anerkender betydningen af gode politiske forbindelser med de vigtigste partnerlande, som leverer energi til EU, især med Norge, som fortsat er verdens tredjestørste olieproducent, og som kan tilbyde stabile energiforsyninger, og som også har opnået gode resultater i energisektoren i forholdet til Rusland;

6.   er enig med Rådet i, at et fælles syn på en strategi for forsyningssikkerhed bør respektere de geografiske, økonomiske, regionale, klimatiske og strukturelle forskelle;

7.   opfordrer de enkelte medlemsstater til at udarbejde en fremadrettet energiplan, der er baseret på mellem- og langfristede prognoser for forvaltningen af udbud og efterspørgsel, og oplyse, hvordan de vil opfylde energibehovet, både for så vidt angår egenproduktion og energiimport, og hvilke virkninger denne balance vil få for emissionerne af drivhusgasser;

8.   understreger, at en aktiv politik til støtte af demokratiske reformer, udvikling af civilsamfundet og sociale fremskridt i de energiproducerende lande og i lande med transitfaciliteter vil kunne bidrage væsentligt til politisk stabilitet på længere sigt, hvilket er nødvendigt for at sikre energiforsyningen - og distributionen;

9.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå en internationalt anerkendt mæglingsordning for konflikter og uenighed om levering og distribution af energi; mener, at EU kan tage initiativ til en sådan proces ved at udvikle en mæglingsordning både som en del af sin naboskabspolitik og sammen med andre centrale leverandørlande og aktivt kan fremme denne mæglingsordning globalt; mener, at EU bør udvikle en modelstrategi for international styring af energidistribution;

10.   understreger betydningen af at lade EU's nye energidiplomati ledsage af en konstruktiv dialog med alle de større energiforbrugere, navnlig vækstøkonomier, om energieffektivitet og energibesparelse med det formål at indføre minimumsnormer for en trinvis harmonisering af globale goder som biler, husholdningsapparater, forbrugerelektronik og kontorudstyr, og på globalt plan fremme integrationen af miljøet i transport- og energiafgørelser;

11.   kræver, at der udvikles nye strategier for at mindske mulighederne for, at uran og radioaktivt affald kan anvendes til at fremstille og sprede atomvåben; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at give deres fulde støtte til IAEA's forslag om en multilateralisering af udbuddet af fissilt materiale til fremstilling af atomkraft;

Solidaritet i EU

12.   understreger, at øget solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med håndtering af vanskeligheder med infrastrukturers fysiske sikkerhed og forsyningssikkerhed bør være et væsentligt element i den fælles energipolitik; mener desuden, at en sådan øget solidaritet i betydelig grad vil styrke EU's evne til at forsvare sine fælles interesser vedrørende energispørgsmål på internationalt plan;

13.   går ind for en styrkelse af den europæiske naboskabspolitik med særlig vægt på samarbejde med nabolandene på energiområdet, herunder transportinfrastrukturer, som bør have særlig finansiel støtte; mener, at det energipolitiske samarbejde bør integreres i de handlingsplaner, der udarbejdes under den europæiske naboskabspolitik;

14.   slår til lyd for en strategi, der bygger på retfærdighed og delt ansvar for gennemførelsen af energipolitikker på nationalt plan, således at de strategiske beslutninger træffes bl.a. efter høring af de partnere blandt medlemsstater, som måtte blive berørt af disse beslutninger;

Et velfungerende indre marked

15.   er stærkt overbevist om, at et vigtigt aspekt af opretholdelsen af forsyningssikkerheden er, at alle medlemsstater hurtigt gennemfører de gældende EU-bestemmelser med henblik på at få etableret et velfungerende indre marked for elektricitet og gas, hvilket vil øge konkurrenceevne, gennemskuelighed og energieffektivitet;

16.   er derfor alvorligt bekymret over fordrejningen af det indre marked som følge af protektionistisk støtte til førende nationale selskaber og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at det indre markeds regler gennemføres fuldt ud, for derigennem at sikre en retfærdig og ikke-diskriminerende konkurrence og undgå oligopolistiske energimarkeder;

17.   opfordrer Kommissionen til at reagere kraftigt på den markedsdominans og de ufuldkommenheder på markedet, der beskrives i den sektorundersøgelse, som blev fremsendt af Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence den 16. februar 2006, og forelægge nye forslag til, hvordan markedsdominans og ufuldkommenheder på markedet kan bekæmpes, gennem et sæt konkrete tiltag og instrumenter; anmoder om et tættere samarbejde mellem de europæiske og de nationale konkurrencemyndigheder for at sikre et koordineret og europæisk svar på den spirende nationale økonomiske patriotisme;

18.   opfordrer Rådet til at godkende Parlamentets holdning til prioriteterne for de transeuropæiske energinet (TEN) med henblik på at færdiggøre de manglende led i disse net, således at der kan undgås flaskehalse, energiforsyningssikkerheden kan blive forbedret og det indre marked gennemført, eventuelt gennem støtte til specifikke projekter;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre et indre energimarked i EU ved at skabe balance mellem interne og eksterne forsyningskilder, sikre interoperabilitet mellem de nationale energinet, skabe et konkurrencedygtigt miljø for energi ved at adskille leverandørernes og distributørernes funktioner og samtidig sikre konkurrence mellem distributørerne;

20.   mener, at det med henblik på udviklingen af Kyoto-rammen efter 2012 er nødvendigt med seriøse overvejelser allerede nu for at give markederne mulighed for at tage højde for prisen på kul i forbindelse med større investeringsprogrammer, da den europæiske konkurrenceevne og vækst allerede er ved at blive forringet af stigende omkostninger til lønninger og elektricitet;

Bæredygtige energikilder

21.   opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete energiforanstaltninger og til hurtigt og massivt at investere i en reelt energieffektiv økonomi for at mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer drastisk og for at skabe den mest energieffektive økonomi i verden i 2020; opfordrer desuden Kommissionen til enhver tid at stå fast på den afgørende rolle, som energibesparelser og energieffektivitet spiller for en begrænsning af energiafhængigheden;

22.   understreger de enorme innovationsforskelle, der på nuværende tidspunkt eksisterer inden for energisektoren, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for at fremme indtrængningen på markedet af eksisterende bedste praksis og bedste teknologier på områder som belysning, husholdningsapparater, kontorudstyr, forbrugerelektronik, byggeri, biler og decentraliseret elproduktion, idet der anvendes en række instrumenter, f.eks. offentligt indkøb og innovative finansieringsmekanismer, såsom finansiering fra tredjeparter;

23.   understreger den store betydning af vedvarende energikilder og energieffektivitet i forbindelse med en europæisk energipolitik for fremtidens energiforsyninger; anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at foreslå nye ambitiøse målsætninger for perioden efter 2010 samt aktioner på dette område for at sikre en hurtigere udvikling i de enkelte medlemsstater; understreger, at der bør vedtages et direktiv om opvarmning og nedkøling ved hjælp af vedvarende energikilder, hvilket Parlamentet har støttet, for at sikre, at de vedvarende energikilder kan trænge mere ind på markedet for opvarmning;

24.   gentager sin kraftige støtte til vedvarende energikilder, opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at nå målene om, at vedvarende energikilder skal dække 12 % af det samlede energiforbrug og 22,1 % af elektricitetsforbruget inden 2010, og støtter fortsat Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet(1);

25.   glæder sig over de nye initiativer i Kommissionens handlingsplan for biomasse (KOM(2005)0628) og dens EU-strategi for biobrændstoffer (KOM(2006)0034) og opfordrer alle EU-institutionerne til at øge indsatsen for at udnytte potentialet i vedvarende energi fra biomasse, idet der samtidig tages behørigt hensyn til miljøovervejelser;

26.   anser det for særdeles vigtigt, at Kommissionen forelægger forslag og samarbejder med erhvervslivet om at fremskynde anvendelsen af brint- og brændselsceller for at opnå en bæredygtig og langsigtet forbedring af energieffektiviteten og af energibesparelserne i transportsektoren; bemærker, at biomasse generelt kan bidrage til opfyldelse af energibehovet i EU ved traditionel forbrænding; opfordrer i betragtning af fordelene ved de yderligere indtægter for land- og skovbrug Kommissionen til at gennemføre et intensivt program for hurtigst muligt at tilrettelægge produktion, indsamling af affaldsstoffer fra land- og skovbrug, forgasning og anvendelse af den producerede gas;

27.   erkender den voksende betydning af gas, idet denne energiforms andel af det samlede energiforbrug er stigende, og erkender, at der er behov for at anvende forskellige strategier for forsyningssikkerheden for gas, f.eks. etablering af flydende naturgas (LNG)-terminaler og gaslagre samt nye rørledninger;

28.   mener, at kernekraft er en del af den europæiske politiske debat om energimix; anerkender den rolle, som kernekraften spiller i visse medlemsstater i opretholdelsen af forsyningssikkerheden som et element i energimixet og for at forhindre co2-emissioner; mener, hvis kerneenergi fortsat skal spille en rolle i nogle medlemsstaterne kun kan træffes på medlemsstatsniveau inden for rammerne af nærhedsprincippet;

29.   tilslutter sig Kommissionens konklusion, nemlig at indsatsen på området for forvaltning af efterspørgslen bør prioriteres højst for at forbedre effektiviteten i energiforbruget og begrænse forbruget gennem besparelser; beklager i denne forbindelse dybt, at forslagene vedrørende transportsektoren er blevet forsinket; bemærker, at der er et økonomisk potentiale for at nedbringe energiforbruget med mindst 20 %, og at dette potentiale vil øges med stigende energipriser, tekniske forbedringer og stordriftsfordele;

30.   bemærker, at bygningsområdet, som står for over 40 % af det samlede energiforbrug i EU-25, er det område, der forbruger langt den meste energi; bemærker endvidere, at de stigende energipriser ikke kun påvirker den samlede økonomi, men frem for alt de socialt dårligt stillede; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et koordineret initiativ til forbedring af den europæiske bygningsmasse med forslag til innovative finansieringsløsninger i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank;

31.   erkender, at udviklingen af opvarmnings- og kølingsnetværk i byområderne er en vigtig metode til at forbedre energiforsyningssikkerheden i bygninger, da det giver mulighed for en mere fleksibel brændstofanvendelse; mener, at kombineret varme- og elproduktion og tresidet produktion er teknologier, der bør fremmes, og som ikke kun kan bidrage til en større andel af energi fra vedvarende energikilder, men også kan forbedre energieffektiviteten, mens industriel kraftvarmeproduktion ligeledes giver store industrielle forbrugere mulighed for at imødegå ustabile energipriser;

Forskning og udvikling

32.   er klar over betydningen af øgede investeringer i forskning og udvikling, idet der drages fordel af eksisterende teknologier og nye teknologier, som kan sikre, at Europa bliver ved med at være førende i forhold til sine konkurrenter, og idet der skabes nye varige og langfristede job, samtidig med at Lissabon-målene respekteres, og idet der skabes grundlag for generelt at nå millenniumudviklingsmål nr. 7 om at sikre miljømæssig bæredygtighed;

33.   bemærker, at der i høj grad er brug for yderligere forbedringer af de vedvarende energikilder og for et globalt marked for nyt udstyr og nye systemer på grundlag af vedvarende energikilder, og opfordrer EU til at sikre, at vedvarende energiteknologier tildeles tilstrækkelige ressourcer under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og til at bistå små og mellemstore virksomheder inden for denne sektor, så de kan udnytte deres førende teknologiske position til at opnå succes på det globale marked;

34.   konstaterer, at det af alle prognoser fremgår, at konventionelle kraftværker selv på lang sigt vil tegne sig for en betydelig del af elproduktionen, og går derfor ind for støtte til forskning og udvikling vedrørende disse kraftværkers effektivitet og metoder til forøgelse af effektiviteten;

35.   mener, at viden om nuklear fusionsteknologi og dennes anvendelse er af strategisk værdi, og at den derfor bør udvikles yderligere i EU;

36.   henviser til, at frivillige aftaler ligeledes vil kunne være nyttige, når det gælder om at øge olie- og gasselskabernes indsats inden for forskning i og udvikling af nye teknologier på energiområdet som led i virksomhedernes sociale ansvar;

37.   kræver, at der som led i det syvende rammeprogram gennemføres forskning i biomasse, alle vedvarende energikilder, inklusive bølge- og tidevandsenergi og energioplagring, og kulforgasningsteknologi for at reducere emissionerne af forurenende stoffer og skabe et verdensmarked;

o
o   o

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik