Europa-Parlamentet,

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1), som ændret i Luxembourg den 24. juni 2005 (Cotonou-aftalen), og særlig til bilag 1a om den flerårige finansielle ramme for Cotonou-aftalen,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet: Gennemførelse af fuld integration af AVS-landene i EU's budget (KOM(2003)0590),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. december 2005, særlig punkt 70 og bilag II om medlemsstaternes respektive bidrag til AVS-samarbejdet,

-   der henviser til sine beslutninger af hhv. 1. april 2004 om opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet(2), af 8. juni 2005 om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU (2007-2013)(3) og af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika(4),

-   der henviser til, at medlemsstaterne i 2005 forpligtede sig til:

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til bilag 1a i Cotonou-aftalen, hvori det hedder: "I denne periode vil Den Europæiske Union opretholde sin bistand til AVS-staterne på mindst samme niveau som 9. EUF, restbeløb ikke medregnet; hertil føjes på basis af EU-skøn virkningerne af inflationen, væksten i Den Europæiske Union og udvidelsen med 10 nye medlemsstater i 2004",

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Bruxelles den 15. og 16. december 2005 enedes om et beløb på 22 682 mio. EUR, mens Kommissionen oprindeligt havde beregnet et beløb til den 10. EUF for perioden 2008 - 2013 (6 år) på 24 948 mio. EUR,

C.   der henviser til, at denne nedskæring på 2 mia. EUR er i modstrid med de tilsagn, som EU gav i forbindelse med bilag 1a til Cotonou-aftalen, og ikke afspejler de mange politiske løfter, der blev afgivet i 2005 om en væsentlig forhøjelse af udviklingsbistanden,

D.   der henviser til, at AVS-landene ikke ville have godkendt Cotonou-aftalen uden bilag 1a om finansieringen, og at det er nødvendigt, at EU-medlemsstaterne holder deres løfter,

E.   der henviser til, at der er en hel række punkter, der skal afklares, før det kan afgive samstemmende udtalelse om Cotonou-aftalen,

F.   der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet ikke er et universalmiddel, som vil løse alle problemer, men at den til gengæld heller ikke er nogen hindring for, at AVS-EU-partnerskabet kan fungere godt,

G.   der henviser til, at det er legitimt nu 40 år efter oprettelsen af EUF at undersøge mulighederne for en reform, og til, at problemerne i forbindelse dels med, hvor lang tid udbetalinger tager, dels med ophobningen af uudnyttede bevillinger (11 mia. EUR) endnu ikke er blevet løst med det nuværende system,

H.   der henviser til, at udvidelsen af Den Europæiske Union med Bulgarien og Rumænien efter planerne skal finde sted i 2007,

I.   der henviser til Østtimors tiltrædelse af Cotonou-aftalen den 15. december 2005,

J.   der henviser til den bekymring, der er kommet til udtryk fra de oversøiske landes og territoriers (OLT) side som følge af deres udelukkelse fra den 10. EUF og usikkerheden omkring det fremtidige samarbejde mellem de oversøiske lande og territorier og EU,

K.   der henviser til, at hovedsigtet med Cotonou-aftalen er afskaffelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og en gradvis integrering af AVS-landene i verdensøkonomien; der henviser til, at alle AVS- og EU-lande tilslutter sig gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene,

L.   der henviser til, at den politiske dialog har fået større betydning i Cotonou-aftalen, og til, at udviklingen skal fremme respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper, god regeringsførelse og en bæredygtig udvikling,

1.   beklager, at den samlede bevilling til den 10. EUF som vedtaget af Det Europæiske Råd ligger under Kommissionens oprindelige beregninger;

2.   beklager, at de mange politiske løfter i 2005 om en væsentlig forhøjelse af den offentlige udviklingsbistand ikke har givet sig udslag i en væsentlig forhøjelse af medlemsstaternes bidrag til EUF; understreger at den foreslåede bevilling til den 10. EUF blot vil repræsentere 0,028 % af medlemsstaternes BNI;

3.   beklager, at mens medlemsstaterne på den ene side har lovet at forhøje udviklingsbistanden, så vil den andel af den samlede offentlige udviklingsbistand, som forvaltes af Kommissionen, på den anden side falde fra 19 % til kun 14 % i 2015, hvis den 10. EUF fastholdes på det niveau, som er fastsat af Det Europæiske Råd, hvilket vil være en de facto renationalisering af udviklingspolitikken;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje en væsentlig forhøjelse af deres bidrag til den 10. EUF;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at skabe klarhed omkring finansieringen af udviklingsdimensionen i de økonomiske partnerskabsaftaler, som der forhandles om for øjeblikket;

6.   opfordrer indtrængende Rådet til at afsætte nye bevillinger til handelsbistandsprogrammer ("aid for trade") og kræver, at sådanne programmer ikke må bevirke en overflytning af ressourcer, som allerede er afsat til andre udviklingsinitiativer som f.eks. millenniumudviklingsmålene;

7.   opfordrer Rådet til at sikre, at Rumæniens og Bulgariens bidrag til den 10. EUF lægges til, når de bliver medlemmer af EU;

8.   opfordrer Rådet til at tage hensyn til, at Østtimor har tilsluttet sig Cotonou-aftalen, og til at sikre, at støtten til dette nye land klart fremstår som et tillægsbeløb i fordelingsnøglen i bilag 1a til Cotonou-aftalen;

9.   opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest muligt at skabe klarhed omkring den fremtidige finansiering af samarbejde med de oversøiske lande og territorier;

10.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at skabe klarhed om den fremtidige finansiering af Den Afrikanske Union, herunder hvor stor en del af finansieringen, der skal komme fra Meda-programmet;

11.   henviser til, at samtlige EUF-udbetalinger skal opfylde de gældende kriterier for offentlig udviklingsbistand som fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand;

12.   opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for en samordning mellem medlemsstaterne for at øge effektiviteten af såvel EU's udviklingsbistand som den bilaterale udviklingsbistand;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og EU-medlemsstaternes og AVS-landenes regeringer.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (2) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 833. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0224. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0445. (5) En fordobling af bistanden i forhold til 2004.