Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141) (de integrerede retningslinjer),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 99, stk. 2,

-   der henviser til særberetning nr. 4/2005 fra Kommissionens Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) om EPC's fremskrivninger for 2005 af aldersrelaterede udgifter (2004-2050) for EU's 25 medlemsstater: underliggende forudsætninger og fremskrivningsmetodologier,

-   der henviser til de 25 medlemsstaters nationale Lissabon-reformprogrammer for vækst og beskæftigelse 2005-2008,

-   der henviser til Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-strategien af 25. januar 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 15. maj 2003 om Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik (for perioden 2003-2005)(1), af 22. april 2004 om Kommissionens henstilling om 2004-opdateringen af de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (for perioden 2003-2005)(2) og af 26. maj 2005 om Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker som led i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)(3),

-   der henviser til Rådets formandskabs dokument af 7. februar 2006 om vigtige spørgsmål til Økofin-Rådet op til Det Europæiske Råds forårsmøde,

-   der henviser til Kommissionens økonomiske prognoser(4),

-   der henviser til artikel III-179 og III-206 i traktaten om en forfatning for Europa, undertegnet den 29. oktober 2004 (forfatningstraktaten),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370),

-   der henviser til Kommissionens uofficielle dokument af 7. juli 2004 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i EU,

-   der henviser til det europæiske charter om små virksomheder, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni 2000 (SMV-chartret),

-   der henviser til adfærdskodeksen for direkte selskabsbeskatning, som blev vedtaget af Økofin-Rådet den 1. december 1997,

-   der henviser til OECD's internationale program for vurdering af studerende (PISA),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, den 25. og 26. marts 2004 og den 22. og 23. marts 2005,

-   der henviser til rapporten fra november 2004 fra Kommissionens ekspertgruppe under ledelse af Wim Kok "Facing the challenge - The Lisbon-strategy for growth and employment" (Kok-rapporten),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6–0077/2006),

A.   der henviser til, at mange af de henstillinger, som er blevet fremsat i Parlamentets sidste tre beslutninger om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, ikke er blevet fulgt op; der henviser til, at der er kommet nye og vigtige faktorer til siden vedtagelsen af Parlamentets seneste beslutning; der henviser til, at mange af de tidligere langsigtede udfordringer er blevet mere aktuelle; der henviser til, at EU's økonomi stadig er præget af langsommere vækst og synes mindre velforberedt på globaliseringen end de vigtigste konkurrenters,

B.   der henviser til, at globaliseringen er et revolutionerende fænomen, som sætter spørgsmålstegn ved vores normale anvendelse af de disponible ressourcer, giver nye økonomier mulighed for at indføre kapital, kvalifikationer og teknologi samt konkurrere i en stadig mere indbyrdes forbundet verden, øger migrationsstrømmene, ændrer den internationale handels traditionelle mønstre og giver den finansielle sektor en hidtil uset indflydelse på den reale økonomi; der henviser til, at den finansielle sektors stigende betydning gør tillid til en vigtig faktor og skaber et nyt behov for effektivt tilsyn og tættere samarbejde for at sikre den økonomiske stabilitet,

C.   der henviser til, at der er kommet følgende nye vigtige faktorer til, siden Parlamentets seneste beslutning om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker blev vedtaget i maj 2005: problemerne i forbindelse med ratificeringen af forfatningstraktaten, Det Europæiske Råds vedtagelse af EU's finansielle overslag 2007-2013 uden Parlamentets godkendelse, ECB's første to renteforhøjelser i fem år, reformen af stabilitets- og vækstpagten med 12 medlemsstater, der har budgetunderskud på mere end 3 %, vedtagelsen af medlemsstaternes nationale Lissabon-reformprogrammer, den øgede bevidsthed om energichokket på verdensplan og de hertil hørende geopolitiske spændinger, forhandlingerne om Estlands, Litauens og Sloveniens ønske om at blive medlem af euroområdet i 2007 og behovet for at fremme Doha-WTO-rundens prioriteringer efter opbremsningen i forhandlingerne i Hongkong,

D.   der henviser til, at den relative nedgang i den europæiske økonomi kan være betinget af en uhensigtsmæssig lovgivningsramme kombineret med manglen på en strukturreform, hvilket gør vores økonomi mindre fleksibel end vore vigtigste konkurrenters økonomier, faldende indenlandsk efterspørgsel, manglende dynamik i erhvervslivet og svage arbejdsmarkeder som følge af langsom demografisk vækst, lave beskæftigelsesfrekvenser og lav produktivitetsvækst; der henviser til, at den lave produktivitetsvækst skyldes manglende investeringer, utilstrækkelig innovation og uligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft som følge af, at vore dårligt finansierede undervisnings- og uddannelsessystemer ikke er i stand til at tilpasse arbejdstagerne til den konstant skiftende verden,

E.   der desuden henviser til, at følgende udfordringer siden vedtagelsen af Parlamentets seneste beslutning har fået større opmærksomhed: befolkningens stadig stigende aldring, migrationsspændinger ved EU's grænser og interne problemer som følge af utilstrækkelig bistand med henblik på at integrere andengenerations indvandrergrupper, eksponentiel vækst i importen fra tredjelande i visse sektorer såvel som virksomhedsflytninger og outsourcing, en stigende efterspørgsel efter råvarer som f.eks. råolie, naturgas, kul og jern fra Kina og andre nye økonomier, stigende afhængighed i EU af energiimport fra ustabile regioner og risici som følge af globale makroøkonomiske ubalancer,

1.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at vedtage de henstillinger, som er nævnt i Parlamentets seneste tre beslutninger om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, men som stadig ikke er fulgt op, dvs. gennemførelse af direktiverne for det indre marked, vedtagelse af underskudsreducerende foranstaltninger af medlemsstater med uforholdsmæssige store underskud, en fælles kommunikationspolitik vedrørende borgernes usikkerhed over for globalisering, en handlingsplan for strukturreformer omfattende de hindringer, der skal tages fat på, de foranstaltninger, der skal træffes, samt en tidsplan, en fuldstændig gennemførelse af SMV-chartret, især hvad angår en gunstigere beskatningsordning og flere investeringer i forskning og innovation for SMV'er;

2.   glæder sig over dokumentet om vigtige spørgsmål til Økofin-Rådet og støtter Kommissionens beslutning om at fokusere på fire grundlæggende områder (viden og innovation, erhvervslivets potentiale, globalisering og demografiske ændringer og et effektivt energimarked), som bør gennemføres via de integrerede retningslinjer; er desuden enig i, at der kun kan opnås højere og bæredygtig vækst i vore økonomier gennem en gensidig styrkelse af stabilitets- og vækstorienterede makroøkonomiske politikker og strukturreformer, herunder en mere effektiv økonomisk koordinering; glæder sig over, at Kommissionen vil foreslå en køreplan med de nødvendige skridt og de vigtigste datoer i forbindelse med afslutningen af disse fire tiltag inden udgangen af 2007;

Institutionelle reformer

3.   mener, at der i den nuværende tænkepause om forfatningstraktaten bør tages fat på følgende: den nuværende ramme for makroøkonomisk styring, hvilket allerede blev drøftet i Konventets arbejdsgruppe om økonomisk governance, EU's økonomiske og sociale målsætninger, udvidelsen af proceduren med fælles beslutningstagning til spørgsmål vedrørende økonomiske politikker, ECB's ansvarsforhold med respekt for dens uafhængighed, koordinering af de økonomiske politikker og Eurogruppens rolle i denne sammenhæng, proceduren for håndtering af uforholdsmæssigt store underskud, EU's kompetencer i skattespørgsmål, gennemførelse af en tilbagekaldelsesret for Parlamentet i forbindelse med komitologiproceduren senest den 1. april 2008 og euroområdets repræsentation i internationale institutioner;

4.   glæder sig over, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne er samlet i de integrerede retningslinjer, men mener, at Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-processen og andre dokumenter, der har relation til den åbne koordinationsmetode, også bør kombineres og behandles samlet; mener, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker bør have samme lovgivningsstatus som beskæftigelsesretningslinjerne, og at Parlamentets og Kommissionens rolle på dette område bør fastsættes på ny;

5.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at vedtage fællesskabslovgivning for at nå frem til en ensartet definition på beskatningssted - som finder anvendelse på EU-borgere bosiddende både i og uden for EU - sammenkædet med begrebet unionsborgerskab, en EU-overenskomst om dobbeltbeskatning (en afspejling af EF-traktatens artikel 293) og indarbejdelse i fællesskabsretten af princippet om ikke-forskelsbehandling med hensyn til beskatning, således som det er blevet fastlagt i domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol;

6.   glæder sig over, at medlemsstaterne nu forpligtes til at forelægge årlige nationale reformprogrammer, der er struktureret omkring de 24 integrerede retningslinjer; mener, at de økonomiske resultater i denne forbindelse kan forbedres yderligere, hvis Kommissionen identificerer og fremmer bedste praksis på grundlag af de nationale reformprogrammer og udarbejder en årlig rangliste af lande med de bedste/dårligste resultater, som foreslået i Kok-rapporten; opfordrer til en mere indgående undersøgelse af politikkerne for strukturreformer i det seneste årti med henblik på at finde frem til årsagerne til den fortsatte lave vækst og den utilstrækkelige produktivitet; opfordrer til en "intelligent vækststrategi", som samler EU's opsplittede strategier for de økonomiske politikker i en sammenhængende strategi for at styrke EU's potentiale med hensyn til en ny generation af produkter og produktionsmetoder, som integrerer informations- og kommunikationsteknologier og ressourceeffektive teknologier med henblik på bæredygtig udvikling;

7.   beklager, at den aftale om de finansielle overslag, som blev indgået af Det Europæiske Råd i december 2005, er mindre ambitiøs end Parlamentets forslag, navnlig da den fokuserer på traditionelle politikker og ikke lægger tilstrækkelig vægt på politikker, som skaber en merværdi for borgerne; beklager, at der er færre forpligtelsesbevillinger til forskning og videnskab samt til konkurrenceevne, vækst, SMV'er, unionsborgerskab, frihed, retlige anliggender og foranstaltninger udadtil; anmoder Rådet om at genforhandle en aftale med Parlamentet, som styrker EU's velstand, konkurrenceevne, beskæftigelse og samhørighed;

8.   glæder sig over de afbalancerede konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2006, som respekterer den omformulerede Lissabon-strategis tilgang til fremme af flere sektorer; opfordrer medlemsstaterne til en hurtig og præcis gennemførelse af de nationale reformprogrammer ved at inddrage de nationale parlamenter og andre interesserede parter, som f.eks. arbejdsmarkedets parter, og rettidigt forelægge oplysninger for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; beklager imidlertid, at der ikke blev nået til enighed om en klar tidsplan og en adfærdskodeks, som ville sikre et hensigtsmæssigt samarbejde og en fuld inddragelse af de tre vigtigste EU-institutioner i den passende opfølgning på de integrerede retningslinjer som Lissabon-strategiens hovedinstrumenter; minder i denne forbindelse endvidere om betydningen af en afbalanceret inddragelse af alle de vigtige berørte rådssammensætninger og den styrkede rolle for Rådet (almindelige anliggender) med at koordinere dette input;

Makroøkonomisk politik, penge- og finanspolitik

9.   opfordrer Kommissionen til at anvende en streng fortolkning af den reviderede stabilitets- og vækstpagt, der ikke gør det muligt at anvende midlertidige foranstaltninger eller kreativ regnskabsføring; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme konkurrenceevnen og stræbe efter hvert år at forbedre deres konjunkturkorrigerede budgetunderskud og sikre, at der gøres en større indsats med henblik på tilpasning i økonomisk gode tider; mener, at lønstigninger bør være i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen på mellemlang sigt; opfordrer til en moderat og ansvarlig prispolitik, navnlig i forbindelse med monopolitiske eller oligopolistiske markeder, som dæmper det inflationære pres og holder renten på et så lavt niveau, at det nuværende økonomiske opsving ikke bringes i fare;

10.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at mindske den offentlige sektors gældsbyrde og forbedre kvaliteten af deres offentlige finanser, hvorved der kan anvendes færre midler til betaling af renter og afdrag og flere midler på almen uddannelse, erhvervsuddannelse, infrastruktur, forskning og innovation; understreger, at der, i forbindelse med at der sikres finansiel stabilitet, er et meget stort behov for en generel revision af beskatningen i medlemsstaterne for at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden, som forudsætter effektive og omformulerede udgiftsordninger;

11.   bemærker, at lav økonomisk vækst, uforholdsmæssigt stor gæld og høj arbejdsløshed på dramatisk vis øger de problemer, som skyldes demografiske ændringer; understreger derfor, at en fuldstændig gennemførelse af Lissabon-strategien for at skabe et samfund med integration, høj beskæftigelse og høj produktivitet er af afgørende betydning, hvis denne udfordring skal tages op med succes; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende debat for at finde frem til bedste praksis og de mest hensigtsmæssige metoder til at forvalte den fremtidige udvikling;

12.   påpeger, at ubalancerne i visse af landene i euroområdet er særlig alarmerende i betragtning af størrelsen på handelsunderskuddene og den registrerede inflationsforskel i nogle af dem og opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse de økonomiske politikker for at rette op på disse forhold ved at understrege behovet for en budgetpolitik, som er i stand til at afbøde de negative følger af disse ubalancer;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra skadelig, overdreven, grænseoverskridende skattekonkurrence, som mindsker de budgetmæssige muligheder for offentlige investeringer i materielle og immaterielle aktiver;

Erhvervsklima

14.   opfordrer til, at man fremmer iværksætterånden - med andre ord muligheden for at omsætte en virksomhedsidé i praksis - i medlemsstaternes gymnasiale uddannelsessystemer ved at styrke iværksætterens rolle i samfundet og understrege betydningen af begreber som virksomhedsledelse og virksomhedernes sociale ansvar;

15.   opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om positiv særbehandling af SMV'er og tage skridt til at bistå med fremme af elektronisk oprettelse af virksomheder, behørig forenkling af reglerne, forbedring af SMV'ers adgang til kapital i løbet af de første år via ordninger for risikovillig kapital eller private individuelle investorer (business angels), styrkelse af EIB's og EIF's rolle, forøgelse af SMV'ers adgang til ikt i erkendelse af, at forskellen i konkurrenceevne mellem EU og USA ikke kun skal findes i højteknologiske sektorer, men også i distributionskanaler og detailhandelen, fremme af samarbejdsstrukturer og deres internationalisering gennem vedtagelse af forslaget til det 14. selskabsretlige direktiv om grænseoverskridende overførsel af registreret hjemsted for selskaber med begrænset ansvar og gennem drøftelse af merværdien af en kommende statut for et europæisk privat selskab for SMV'er;

16.   minder om sin støtte til adfærdskodeksen for direkte selskabsbeskatning, ifølge hvilken medlemsstaterne accepterede at bringe skadelig skattekonkurrence til ophør; støtter Kommissionens fælles konsoliderede forslag til et selskabsskattegrundlag; opfordrer indtrængende Rådet til at indgå en aftale om Kommissionens forslag til forenkling af momsforpligtelserne; støtter bestræbelserne på at forenkle og reducere beskatningen, som det fremgår af SMV-chartret; støtter i den forbindelse Kommissionens seneste ordning for hjemstatsbeskatning for SMV'er og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at erstatte princippet om bestemmelsessted med princippet om oprindelsessted i forbindelse med skyldig moms i disse virksomheder, herunder regler om rimelig fordeling af indtægter;

17.   henstiller kraftigt til, at de nationale reformprogrammer beskæftiger sig med planlagte og eksisterende tiltag for at mindske bureaukratiet og reguleringsmæssige hindringer for SMV'er og fremhæve beslutninger på lokalt, regionalt og nationalt plan, der kunne fungere som benchmark for andre medlemsstaternes myndigheder;

18.   opfordrer medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder til at udvikle en fælles ordning for evaluering af de fordelende og regionale virkninger af deres individuelle beskatningsordninger og tilskud i lyset af, at skattepolitikkerne på lokalt, regionalt, nationalt plan og EU-plan ofte ikke er koordineret, og fremhæver den stadig vigtigere rolle, som lokalsamfund spiller for EU's økonomiske, sociale og politiske velstand;

19.   mener, at afskaffelsen af eksportkvoter grundlæggende har ændret den internationale handel og har tvunget de politiske beslutningstagere til at reagere på illoyal konkurrence fra tredjelande, navnlig ved at bekæmpe efterligninger og beskytte intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en effektiv EU-patentordning gennem et fællesskabspatent og andre passende instrumenter;

Beskæftigelse og menneskelig kapital

20.   mener, at det for at øge andelen af den erhvervsaktive befolkning i forhold til den samlede befolkning er nødvendigt at vedtage ambitiøse politikker for fødselsrater, forbedre børnepasningsfaciliteter, fremme ordninger for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, integrere indvandrere på arbejdsmarkedet og bekæmpe ulovlig indvandring gennem strategier til fremme af bæredygtig udvikling i tredjelande og ved at gennemføre en fælles EU- indvandringspolitik og skabe incitamenter for arbejdstagerne til at udskyde den frivillige pensionering;

21.   fremhæver det potentiale, som "flexicurity" (fleksibilitet og sikkerhed) har for at øge arbejdsmarkedets tilpasningsevne, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, langtidsledige og indvandrere;

22.   mener, at det for at øge andelen af den erhvervsaktive befolkning i forhold til den samlede befolkning er nødvendigt at vedtage foranstaltninger, som særlig er rettet mod grupper, som har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, dvs. unge, kvinder, personer over 55 år og handicappede, og anlægge en livscyklustilgang til arbejde og arbejdstid, som tager nøje hensyn til de individuelle behov, og navnlig at indføre incitamenter for ældre arbejdstagere til at tilbyde deres erhvervserfaring; opfordrer derfor medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at fremme foranstaltninger til tilpasning af ansættelsesforhold og arbejdstid til disse sociale gruppers specifikke behov;

23.   mener, at det er nødvendigt at reducere de indirekte lønomkostninger, navnlig for lavtuddannede arbejdstagere, for at mindske incitamentet til sort økonomi; glæder sig i den forbindelse over Rådets afgørelse om at udvide ordningen for reducerede momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser og foreslår, at Kommissionen får til opgave at foretage en ny undersøgelse af, hvordan nedsatte momssatser indvirker på prisen på afgiftsbelagte tjenester, bekæmpelse af den grå økonomi og de generelle skatteniveauer, herunder bidrag til sociale sikringsordninger;

24.   understreger, at Europas træge vækst afspejler manglen på effektive tiltag med henblik på at reducere arbejdsløsheden, øge den erhvervsaktive befolkning og hæve den lave produktivitet,

25.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til, at fællesskabslovgivningen bør være i overensstemmelse med vore konkurrenters lovgivning for at undgå negative følger for EU's konkurrenceposition og EU-virksomheders innovative potentiale på verdensmarkedet;

26.   mener, at det for at forbedre uddannelsens kvalitet og i lyset af, at mange børn af indvandrere med forholdsvist lavt uddannelsesniveau i de kommende år vil komme ind i skolesystemet, er nødvendigt at øge udbuddet af pladser i grundskolen, forbedre kendskabet til fremmedsprog, matematik og videnskab inden for grund- og gymnasieuddannelserne i lyset af de dårligere resultater sammenlignet med vores konkurrenter, således som det fremgår af PISA-rapporten, og indføre en samlet model for faglig uddannelse gennem vedvarende ajourføring af viden;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at vedtage tiltag med henblik på at forbedre forskernes mobilitet og skabe en bedre infrastruktur for at gøre en videnskabelig karriere mere attraktiv for studerende; opfordrer desuden til foranstaltninger til at udruste Europas universiteter til at opfylde de højeste forskningsstandarder, styrke samarbejdet mellem universiteter og de industrielle og kommercielle sektorer, tilpasse udbuddet af uddannelser til arbejdsmarkedets efterspørgsel ved at lægge vægt på ingeniøruddannelser og højteknologiske uddannelser og sikre en bedre kommunikation, udbredelse og anvendelse af forskningsresultater;

28.   mener, at EU's og medlemsstaternes budgetter i højere grad bør afspejle Lissabon-strategiens prioriteringer ved at styrke EU's innovations- og forskningskapacitet og øge indsatsen for livslang læring, bl.a. anvendelse af flere finansielle midler;

Infrastrukturer, transport og energi

29.   mener, at for få investeringer er en af årsagerne til, at vores konkurrenceevne er dårligere end USA's, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilskynde til private investeringer og målrette investeringerne mod de investeringer, som forbedrer den økonomiske effektivitet og produktivitet, som f.eks. i infrastruktur og FoU, uddannelse og livslang læring, og at reformere deres skattesystemer for at fremme vækst og private investeringer i nye bæredygtige teknologier;

30.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde fristerne for gennemførelse af infrastrukturprojekter på transportområdet (transeuropæiske net) ved at forenkle de relevante administrative procedurer og om nødvendigt foretage flere investeringer, da det med den nuværende hastighed ifølge Kommissionens hvidbog om transport vil tage 20 år at afslutte disse projekter;

31.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en ny sammenhængende EU-energipolitik i forbindelse med Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2006 med tre hovedmålsætninger: sikker energiforsyning, bæredygtig udvikling og økonomisk konkurrenceevne; foreslår derfor for det første en fælles indsats for at styrke de politiske og økonomiske forbindelser med leverandørlande og etablere et indre marked i EU for energi med konkurrencemæssige og ikke-diskriminerende forhold for energileverandører og –distributører, for det andet skabelse af balance mellem interne og eksterne forsyningskilder, for det tredje fokusering på at undgå både pris- og valutakursvolatilitet ved at fakturere råvarer og energiforsyninger i euro, for det fjerde forbedring af energieffektiviteten, for det femte gradvis udfasning af olieafhængigheden ved at øge EU's forskning med henblik på at nå frem til en ny bæredygtig energiordning, som er baseret på vind-, hydro-, biomasse-, sol- og geotermisk energi;

Innovation og FoU

32.   mener, at konkurrencen fra importen fra de nye økonomier og fristelsen for virksomhederne til at outsource aktiviteter kun kan bekæmpes med en betydelig forsknings- og innovationsindsats; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til finansiering af forskningen i EU; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til forskning og innovation, samtidig med at man sikrer en effektiv beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, og at indføre skattelettelser for virksomheder og universiteter, som investerer i FoU, ud fra en viden om, at sådanne incitamenter giver en bedre garanti end direkte subsidier for, at offentlige midler vil blive anvendt til at støtte vellykkede foretagender;

33.   mener, at en koordineret EU-politik for innovation er en af hovedhjørnestenene for skabelse af velstand, vækst og arbejdspladser, og at den styrker EU's konkurrenceevne og bidrager til at nå den overordnede politiske målsætning om bæredygtig udvikling;

Øget konkurrence på og reform af markederne for tjenesteydelser

34.   tror på en stærk konkurrencepolitik; anmoder om en revision af kriterierne for fordeling af konkurrencesager mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen og om en revision af national lovgivning med henblik på at sikre retssikkerhed, politisk uafhængige reguleringsmyndigheder, gennemsigtighed og kontrol samt overensstemmelse med fællesskabsretten;

35.   bemærker, at det er vigtigt, at der etableres et indre marked for tjenesteydelser i overensstemmelse med EF-traktaten med henblik på at fremme en sektor, som er af vital betydning for den europæiske økonomi som helhed og især for de nye medlemsstaters økonomiske udvikling med en balance mellem markedsåbning, offentlige tjenester og sociale samt forbrugeres rettigheder;

36.   glæder sig over Kommissionens handlingsplan for statsstøtte og mener, at en mere gennemsigtig og effektiv statsstøtte kan være til fordel for EU, navnlig med hensyn til innovation og FoU; mener samtidig, at skatteincitamenterne også bør revideres, da de udgør et alternativ til tilskud og direkte subsidier;

37.   kræver en fremadrettet dagsorden for finansielle tjenesteydelser, som lægger hovedvægt på indførelse af et europæisk fælles område for eurobetalinger inden 2010, revision af forsikringsselskabers solvens (solvens II), et forslag til en ændring af bestemmelserne i direktiverne om finansielle tjenesteydelser med hensyn til reguleringsmyndighedernes skønsmæssige beføjelser i forbindelse med grænseoverskridende fusioner for at fremme konsolideringen og forebygge konflikter mellem hjem-/værtslandets tilsynsmyndigheder, et forslag om realkredit og vedtagelse af direktivet om forbrugerkredit;

38.   mener, at det på et integreret finansielt marked og i lyset af, hvor hurtigt virksomheder skifter hovedsæde, den eksponentielle stigning i internationale kapitalstrømme og den fart, som investeringer foretages med, er nødvendigt med et effektivt tilsyn og tæt samarbejde mellem de enkelte medlemsstaters regulerings- og tilsynsmyndigheder, idet det dog er nødvendigt, at man gør sig yderligere overvejelser om den mest hensigtsmæssige tilsyns-, regulerings- og kontrolmodel i EU for bankvæsen, forsikring og værdipapirer;

o
o   o

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt arbejdsmarkedets parter.

(1) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 295. (2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1061. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0209. (4) Efterår 2005, nr. 5/2005.