Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2090(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0108/2006

Indgivne tekster :

A6-0108/2006

Forhandlinger :

PV 26/04/2006 - 15
CRE 26/04/2006 - 15

Afstemninger :

PV 27/04/2006 - 5.15
CRE 27/04/2006 - 5.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0157

Vedtagne tekster
PDF 488kWORD 190k
Torsdag den 27. april 2006 - Bruxelles
Decharge 2004: Sektion III, Kommissionen
P6_TA(2006)0157A6-0108/2006
Afgørelse
 Afgørelse
 Beslutning

1.Europa-Parlamentets afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion III - Kommissionen (SEK(2005)1158 - C6-0352/2005 - 2005/2090(DEC)) (SEK(2005)1159 - C6-0351/2005 - 2005/2090(DEC))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004(1),

-   der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber - Regnskabsåret 2004 - Bind I - Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen og konsolideret årsregnskab (SEK(2005)1158 - C6-0352/2005, SEK(2005)1159 - C6-0351/2005)(2),

-   der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (KOM(2005)0449, KOM(2005)0448) og til det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som er bilag til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (SEK(2005)1161),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Sammenfatning for 2004" (KOM(2005)0256),

-   der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner i 2004 (KOM(2005)0257),

-   der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet og den Europæiske Revisionsret om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252),

-   der henviser til Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2006)0009),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar(4),

-   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

-   der henviser til Rådets henstilling af 14. marts 2006 (5971/2006 - C6-0092/2006),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276 og Euratom-traktatens artikel 179 a og 180 b,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 145, 146 og 147,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 70 og bilag V,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6-0108/2006),

A.   der henviser til, at Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 274 gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.   meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004;

2.   fremsætter sine bemærkninger i vedføjede beslutning;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der udgør en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 53 af 23.2.2004.
(2) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(5) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 100.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


2.Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion III – Kommissionen (SEK(2005)1158 - C6-0352/2005 - 2005/2090(DEC)) (SEK(2005)1159 - C6-0351/2005 - 2005/2090(DEC))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004(1),

-   der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber – Regnskabsåret 2004 – Bind I – Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen og konsolideret årsregnskab (SEK(2005)1158 – C6-0352/2005, SEK(2005)1159 – C6-0351/2005)(2),

-   der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (KOM(2005)0449, KOM(2005)0448) og til det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som er bilag til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (SEK(2005)1161),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Sammenfatning for 2004" (KOM(2005)0256),

-   der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner i 2004 (KOM(2005)0257),

-   der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet og den Europæiske Revisionsret om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten - Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2006)0009),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar(4),

-   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

-   der henviser til Rådets henstilling af 14. marts 2006 (5971/2006 - C6-0092/2006),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276 og Euratom-traktatens artikel 179 a og 180 b,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 145, 146 og 147,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 70 og bilag V,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6-0108/2006),

A.   der henviser til, at det i medfør af EF-traktatens artikel 275 er Kommissionen, der har ansvaret for udarbejdelsen af regnskaberne,

1.   godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 53 af 23.2.2004.
(2) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(5) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 100.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


3.Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion III - Kommissionen (SEK(2005)1158 - C6-0352/2005 - 2005/2090(DEC)) (SEK(2005)1159 - C6-0351/2005 - 2005/2090(DEC))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004(1),

-   der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber - Regnskabsåret 2004 - Bind I - Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen og konsolideret årsregnskab (SEK(2005)1158 - C6-0352/2005, SEK(2005)1159 - C6-0351/2005)(2),

-   der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (KOM(2005)0449, KOM(2005)0448) og til det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som er bilag til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003 (SEK(2005)1161),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Sammenfatning for 2004" (KOM(2005)0256),

-   der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner i 2004 (KOM(2005)0257),

-   der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og den Europæiske Revisionsret om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten - Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2006)0009),

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 og dens særberetninger med institutionernes svar(4),

-   der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248(5),

-   der henviser til Rådets henstilling af 14. marts 2006 (5971/2006 - C6-0092/2006),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 274, 275 og 276 og Euratom-traktatens artikel 179 a og 180 b,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 145, 146 og 147,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 70 og bilag V,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og til udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6-0108/2006),

A.   der henviser til, at finansielle oplysninger af høj kvalitet er medvirkende til at skabe mulighed for økonomisk forvaltning af høj kvalitet, og at økonomisk forvaltning af høj kvalitet skaber reelle økonomiske fordele,

B.   der henviser til, at det vil bidrage til kvaliteten af de udleverede oplysninger, hvis der foretages en mere entydig ansvarsfordeling i Kommissionen med hensyn til udarbejdelse af finansielle oplysninger og indføres et krav om, at sådanne oplysninger skal behørigt godkendes på centralt plan,

C.   der henviser til, at det i dechargebeslutningen af 12. april 2005(7) foreslog, at de enkelte medlemsstater skulle forelægge ex ante-oplysninger i en formel oplysende erklæring og en årlig efterfølgende revisionserklæring (DAS(8)) vedrørende anvendelsen af EU-midler,

D.   der henviser til, at procedurer til dette formål er indført med Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(9) og gennemført med Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001(10) og Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(11), for så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

E.   der henviser til, at forordning (EF) nr. 1290/2005 indfører følgende system i tre niveauer for årlige ex post-erklæringer fra medlemsstaterne: for det første betalingsorganets årsregnskaber, for det andet betalingsorganets DAS og for det tredje et godkendelsesorgans godkendelse af ovennævnte erklæringer; der henviser til, at medlemsstaternes underskrifter på disse dokumenter supplerer andre underskrifter, som kræves i forbindelse med månedlige betalinger og ex ante-evalueringer,

F.   der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 38, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1260/1999 og artikel 15 i forordning (EF) nr. 438/2001 skal lade udarbejde en afsluttende erklæring om hvert enkelt fællesskabsprojekt af en myndighed, som er uafhængig af de forskellige forvaltningsmyndigheder og udbetalende myndigheder,

G.   der henviser til, at Økofin-Rådet under samlingen den 8. november 2005 ikke accepterede Parlamentets forslag om erklæringer på nationalt plan(12),

H.   der henviser til, at Parlamentet har det overordnede princip, at de relevante politiske myndigheder i medlemsstaterne påtager sig ansvaret for de midler, de får stillet til rådighed,

I.   der henviser til, at 80 % af Fællesskabets udgifter de facto kontrolleres af medlemsstaterne, og at manglen på tilfredsstillende regnskabssystemer på centralt plan i medlemsstaterne til stadighed vil være til hinder for en positiv DAS,

J.   der henviser til, at Budgetkontroludvalgets arbejde i almindelighed og dechargeproceduren i særdeleshed er en proces, der tager sigte på at sikre fuld ansvarlighed hos Kommissionen som helhed og hos alle de øvrige relevante aktører i overensstemmelse med traktaten, at skabe forudsætning herfor og at forbedre den økonomiske forvaltning i EU og derved skabe et mere solidt grundlag for beslutningstagning på baggrund af Revisionsrettens revisionsresultater,

K.   der henviser til, at der kun kan sikres god forvaltningspraksis i en organisation, hvis den øverste ledelse går foran med et godt eksempel,

L.   der henviser til, at god forvaltningspraksis indebærer, at der findes et sundt system med gensidig kontrol mellem kontrollører, regnskabsførere og interne revisorer på den ene side og ledelsen på den anden side,

M.   der henviser til, at effektiv og produktiv intern kontrol bør indføjes som et af budgetprincipperne i finansforordningen(13) som foreslået af Kommissionen i ovennævnte meddelelse om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol,

N.   der henviser til, at Kommissionens retningslinjer og anbefalinger for regnskabsføring og revision i den private sektor tyder på, at Kommissionen tror på, at det er vigtigt med finansiel rapportering og revision af høj kvalitet,

O.   der henviser til, at den mest virkningsfulde måde, hvorpå Kommissionen kan vise, at den virkelig går ind for gennemsigtighed og finansielle oplysninger og finansiel rapportering af høj kvalitet, er ved at gå foran med et godt eksempel og ved selv at opnå en positiv DAS fra Revisionsretten,

GENNEMGÅENDE SPØRGSMÅL
Regnskabernes rigtighed

1.   bemærker i lighed med sidste år, at Revisionsretten, bortset fra, at der ikke findes effektive procedurer for intern kontrol med diverse indtægter og udbetalte forskud, er af den opfattelse, at De Europæiske Fællesskabers konsoliderede årsregnskab og de forklarende bemærkninger hertil giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter for regnskabsåret 2004 og af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang (DAS, punkt II og III);

2.   bemærker også, at Kommissionen er af den opfattelse, at problemerne vil blive imødegået med det nye regnskabssystem i 2005 (punkt 1.17 i Revisionsrettens årsberetning);

Åbningsbalancen

3.   bemærker de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelse af det nye regnskabssystem; er imidlertid dybt foruroliget over Revisionsrettens bemærkninger om den forsinkede opstilling af åbningsbalancen for 2005; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at afhjælpe de mangler, Revisionsretten har påpeget, for at forhindre, at de får indflydelse på rigtigheden af årsregnskabet for 2005;

4.   bemærker, at det er de anvisningsberettigede, der skal godkende de tal, der skal bruges til opstillingen af åbningsbalancen for 2005, og at det er regnskabsføreren, der skal fremlægge disse finansielle oplysninger og sikre sig, at de giver et "retvisende billede" (punkt 1.45 i Revisionsrettens årsberetning) og således sætter Kommissionens formand i stand til at undertegne regnskabet på vegne af Kommissionen som kollegium og i overensstemmelse med traktatens bestemmelser;

5.   finder usikkerheden med hensyn til, hvem der har det endelige ansvar for tilvejebringelsen af disse tal, uacceptabel; forventer, at disse problemer vil blive løst i 2006, og at forsinkelsen ikke skal betragtes som et udslag af dårligt samarbejde mellem de anvisningsberettigede og regnskabsføreren;

6.   forventer, at resultaterne af de undersøgelser, som Kommissionen iværksatte i oktober 2005 om skjulte bankkonti i forbindelse Kommissionens aktiviteter vil blive forelagt for Parlamentet og fulgt op;

7.   forventer, at de afdækkede bankkonti vil blive gjort til genstand for revision og at deres indeståender vil blive opført på det almindelige budget;

Forfinansiering

8.   bemærker, at den samlede forfinansiering - dvs. penge, som er udbetalt, uden at støtteberettigelsen er endeligt fastslået, og uden at anvendelsen har fundet sted - anslås til ca. 64 000 mio. EUR (punkt 1.30), hvilket svarer til ca. to tredjedele af budgettet;

9.   mener, at Kommissionen bør sikre, at der føres en sund politik (ved at undgå alt for generøse forskud og alt for lange frister for afslutning af programmer og projekter) med hensyn til forfinansiering for at begrænse den økonomiske betydning af uudnyttede beløb og/eller beløb, der endnu ikke er godkendt som støtteberettigede udgifter; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentets ansvarlige udvalg et forslag til, hvordan den fremover vil forvalte forfinansiering i overensstemmelse med ovennævnte bemærkninger;

Hen imod en integreret struktur for intern kontrol

10.   glæder sig over Revisionsrettens ovennævnte udtalelse nr. 2/2004, som indeholder et forslag til indførelse af en struktur for intern kontrol i Fællesskabet, som skal danne grundlag for en analyse af svaghederne ved den finansielle kontrol og for forslag til de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og henleder opmærksomheden på hovedprincipperne i denne forbindelse, som fremgår af punkt 57:

   - "fælles principper og standarder ...(skal) anvendes på alle administrationsniveauer både i institutionerne og i medlemsstaterne"
   - "interne kontroller skal give rimelig (- ikke absolut -) sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige, og for at principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet er overholdt"
   - "omkostningerne forbundet med at foretage kontrollen skal stå rimeligt i forhold til det udbytte, den giver, både pengemæssigt og politisk"
   - "systemet skal baseres på en logisk kædestruktur, hvor kontrollerne foretages og registreres og kontrolrapporterne udarbejdes efter en fælles standard, så alle deltagerne i systemet kan forlade sig på dem";

11.   glæder sig over, at Barroso-Kommissionen har gjort det til et strategisk mål at søge at opnå en positiv DAS fra Revisionsretten, således som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 26. januar 2005 "Strategiske mål 2005-2009 - Europa 2010: Et partnerskab for fornyelse i EU - Velstand, solidaritet og sikkerhed" (KOM(2005)0012);

12.   glæder sig også over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol, ekspertpanelet og handlingsplanen, der fulgte som svar på Parlamentets 2003-dechargebeslutning og som opfølgning af Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004;

13.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at prioritere dette spørgsmål; erkender imidlertid, at fire ud af fem euro på budgettet i virkeligheden administreres af medlemsstaterne som led i delt forvaltning, selv om Kommissionen i henhold til traktaten har eneansvar for gennemførelsen af budgettet; understreger derfor, at det er afgørende, at medlemsstaterne tager aktiv del i initiativet, og at Rådets formandskaber giver det højeste prioritet og medtager det som et særskilt punkt i deres halvårlige arbejdsprogrammer;

14.   understreger, at Kommissionen, hvis den skal være ansvarlig for udgifterne, skal råde over mekanismer, som sætter den i stand til at varetage dette ansvar, og at dens ansvar bør ændres, hvis den ikke får rådighed over sådanne mekanismer;

15.   understreger, at manglerne ved Den Europæiske Unions økonomiske forvaltning ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om en positiv eller negativ DAS; advarer derfor imod, at der opnås en positiv DAS uden en tilsvarende forbedring af kvaliteten af den økonomiske forvaltning;

16.   understreger, at ansvaret for den økonomiske forvaltning påhviler Kommissionen og medlemsstaterne, og at det er op til Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab at sikre, at Revisionsretten bliver i stand til ved revisionen at finde beviser på fremskridt hen imod en tilfredsstillende forvaltning af fejlrisikoen;

17.   mener, at bestræbelserne på at forbedre den økonomiske forvaltning i EU bør støttes og fremmes igennem en omhyggelig overvågning af fremskridtene i Kommissionen og i medlemsstaterne;

18.   bemærker, at medlemsstaterne bør stå til ansvar for deres anvendelse af EU-midler, og at kontrollen med dette ansvar først og fremmest bør udøves af de nationale parlamenter og medier; henstiller indtrængende til Revisionsretten og de nationale revisionsorganer at tage yderligere skridt til at give dem let adgang til oplysninger af høj kvalitet om svaghederne ved den lokale finanskontrol;

Resultattavle for gennemførelsen af en integreret struktur for intern kontrol

19.   opfordrer Kommissionen til at offentliggøre - og forelægge Budgetkontroludvalget - en detaljeret resultattavle for de enkelte områder i de finansielle overslag med angivelse af de præcise mål, der skal nås inden for en fastlagt tidsplan for gennemførelsen af foranstaltninger, der anses for nødvendige med henblik på etablering af en integreret struktur for intern kontrol, og aflægge beretning til det kompetente udvalg om fremskridtene hvert halve år; forventer desuden, at den integrerede kontrolstruktur gennemføres fra den 1. maj 2009, således at Kommissionen kan fastsætte en måldato for en positiv DAS;

20.   anmoder om flere detaljerede oplysninger fra Kommissionen og medlemsstaterne samt om nødvendigt fra de regionale myndigheder om, hvilke foranstaltninger der er gennemført, hvilke der ikke er gennemført, hvad der var grunden til forsinkelser, hvilke tidsfrister der var fastsat, hvor effektiv gennemførelsen har været osv., for at få mulighed for at skabe sig et fuldstændigt overblik over de opnåede resultater og de udestående spørgsmål, som kræver en fortsat indsats; opfordrer Kommissionen til at forelægge det disse oplysninger som led i forberedelsen af 2005-dechargeproceduren;

21.   opfordrer Revisionsretten til

   - at følge og analysere gennemførelsen af den foreslåede handlingsplan på basis af Kommissionens vurdering af mangler og kontrollere effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemernes forvaltning af fejlrisikoen under et femårigt rullende revisionsprogram
   - at vurdere den beslægtede erklæring, som generaldirektoraterne hvert år afgiver om effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemerne og hensigtsmæssigheden af de supplerende foranstaltninger, der træffes, når de ikke er effektive, især i medlemsstaterne;

22.   glæder sig over de 16 konkrete aktioner, der er nævnt i handlingsplanen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre et positivt resultat af hensyn til Den Europæiske Union og dens borgere; understreger, at en ex ante-godkendelse fra Parlamentet af indsatsen og planerne i form af en aftale eller sammenfaldende holdninger med Parlamentet strider imod Parlamentets rolle som uafhængig dechargemyndighed, og at det i denne egenskab kun kan bedømme Kommissionen efterfølgende på basis af de opnåede resultater;

Revisionserklæring

23.   bemærker, at den nuværende samlede revisionserklæring ikke giver en fyldestgørende beskrivelse af, hvor resultaterne har været positive, og hvor de har været negative; bemærker, at mange tilsvarende nationale revisionssystemer fungerer på afdelingsbasis; foreslår, at Revisionsretten reviderer DAS-systemet med henblik på udarbejdelse af specifikke revisionserklæringer for de enkelte generaldirektorater i Kommissionen inden for rammerne af en samlet DAS;

24.   bemærker, at et sådant system kombineret med et tilsvarende system for nationale erklæringer ville gøre det muligt at udpege de områder, hvor problemerne er størst, både horisontalt, i forbindelse med Kommissionens programmer, og vertikalt, i forbindelse med medlemsstaternes ansvarsområder;

Forenkling

25.   glæder sig over Kommissionens initiativ til forenkling af regelværket, som især bør tage sigte på at begrænse de administrative krav til bl.a. privatpersoner og små og mellemstore virksomheder; mener, at det endelige mål for den integrerede struktur for intern kontrol kun kan nås, hvis den administrative byrde i forbindelse med forvaltningen af alt for mange og alt for tunge regler mindskes betydeligt;

26.   understreger, at enkelthed og gennemsigtighed er to af de vigtigste principper i forbindelse med finanskontrol; understreger, at Kommissionen, når den udarbejder planer og programmer, bør overveje sammenhængen mellem det ønskede resultat af en konkret plan, kompleksiteten af de dertil knyttede regler og sandsynligheden for, at der opstår fejl;

27.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en beretning om effektiviteten af det eksisterende regelværk med hensyn til de ordninger, der gælder for forvaltnings-, revisions- og certificeringserklæringer, der udarbejdes af de forskellige organer i medlemsstaterne, under hensyntagen til:

   - den nøjagtige gennemførelsesgrad for eksisterende lovgivning i medlemsstaterne og reguleringsmekanismen
   - de bureaukratiske og administrative omkostninger for de europæiske skatteydere
   - merværdien i form af forebyggelse af dårlig forvaltning og inddrivelse af fællesskabsmidler
   - indvirkningen på den korrekte ansvarsfordeling
   - sammenhængen mellem de forskellige eksisterende erklæringsordninger
   - fordelene ved at indføre en fælles procedure for medlemsstaternes erklæringer inden for rammerne af finansforordningen i stedet for spredt sektorbestemt lovgivning;
  

opfordrer Kommissionen til på basis af resultaterne af ovennævnte analyse at udarbejde passende lovgivningsforslag;

Nationale forvaltnings-, revisions- og certificeringserklæringer

28.   beklager, at Rådet har besluttet at nægte at drøfte ex ante-oplysningserklæringer og ex post revisionserklæringer på nationalt plan; opfordrer derfor de nationale statsrevisorer og de nationale parlamenter til at indhente oplysninger hos deres regeringer og gennemføre en parlamentarisk debat om deres regeringers holdning til punkt 12 i ovennævnte konklusioner fra Økofin-Rådet, som har følgende ordlyd:"

Da man bør undgå at sætte spørgsmålstegn ved den nuværende balance mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller at kompromittere ansvarligheden og redegørelsespligten på operationelt plan, mener Rådet, at de eksisterende erklæringer på operationelt plan kan være en betydningsfuld måde, hvorpå Kommissionen og i sidste ende Revisionsretten kan opnå sikkerhed, og bør være nyttige og omkostningseffektive, og at Kommissionen og i sidste instans Revisionsretten bør tage hensyn hertil med henblik på en positiv DAS

"

29.   afviser Rådets konklusion, der går ud på, at de instrumenter, Parlamentet har foreslået, ville "sætte spørgsmålstegn ved den nuværende balance mellem Kommissionen og medlemsstaterne", da de blot understreger medlemsstaternes ansvar som omhandlet i EF-traktatens artikel 274, stk. 1, andet punktum;

30.   glæder sig over Rådets initiativer til at øge medlemsstaternes ansvar for forbedring af kontrollen med aktioner, der er underlagt delt forvaltning, med det formål at opnå en positiv DAS, og især over Rådets tilsagn om at udarbejde en årlig sammenfatning af de foreliggende revisioner og erklæringer på det relevante nationale plan;

31.   gør opmærksom på, at Kommissionen ganske vist i henhold til traktatens artikel 274 er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, men at medlemsstaterne har ansvaret for kontrollen med midler, der er underlagt delt forvaltning, som defineret i sektorforordningerne og de dertil knyttede detaljerede bestemmelser;

32.   henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne frit kan tilrettelægge denne kontrol, som de anser det for bedst på baggrund af deres institutionelle og administrative strukturer og gældende internationale standarder og under hensyntagen til, at medlemsstaterne ligesom Kommissionen skal overholde internationale standarder, og at der i praksis lægges ansvar over på en lang række forskellige organer, som rapporterer til de nationale ministerier eller til de regionale myndigheder;

33.   mener, at Kommissionen bør bestræbe sig på placere de udbetalende organer (den fælles landbrugspolitik) og forvaltningsmyndighederne (strukturfondene) på samme sted og så vidt muligt kombinere disse to organer i de enkelte medlemsstater, således at den får mulighed for at følge med i, hvor, hvornår og hvordan EU-midler anvendes i de enkelte medlemsstater;

34.   mener, at initiativer til standardisering af kontrolmetoderne bør hilses velkommen og støttes på baggrund af det nuværende store antal ansvarlige kontrolorganer;

35.   understreger, at medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 274 skal samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

36.   mener derfor, at Kommissionen bør have mulighed for at anmode de enkelte medlemsstater om en erklæring om, at de til fulde har varetaget deres kontrolansvar, og især om, at der er taget tilstrækkelig højde for risikoen for fejl i forbindelse med de underliggende transaktioner;

37.   mener, at en erklæring på politisk plan, som omfatter samtlige fællesskabsmidler, der er underlagt delt forvaltning, underskrevet af finansministrene som foreslået i ovennævnte dechargebeslutning for regnskabsåret 2003, stadig er nødvendig og ville være et stort skridt i den rigtige retning;

38.   bemærker med tilfredshed, at Rådet og Kommissionen deler den opfattelse, at det er vigtigt at forstærke den interne kontrol; mener, at dette mål bør nås, uden at den administrative byrde øges, og at det derfor er en forudsætning, at den underliggende lovgivning forenkles; mener, at det med henblik på at opnå en positiv DAS bør prioriteres at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af midler, der er underlagt delt forvaltning; mener, at bestemmelser, der tager sigte herpå, så vidt muligt bør indgå i de relevante basisretsakter; bemærker, at de relevante revisionsinstanser i medlemsstaterne som led i deres øgede ansvar for strukturfondene og i overensstemmelse med kravene i de nationale forfatninger vil foretage en vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemernes forenelighed med fællesskabsbestemmelserne; glæder sig over, at medlemsstaterne derfor har forpligtet sig til, at udarbejde en årlig sammenfatning af de foreliggende revisioner og erklæringer på det relevante nationale plan;

39.   henleder opmærksomheden på, at spørgsmålet om, på hvilket plan en eventuel underskrift fra medlemsstaternes side skal gives, ikke i første række er en formssag, men først og fremmest et signal om, hvilken kvalitet der kan forventes af de overvågnings- og kontrolsystemer, der er dækket af denne underskrift; henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om nationale forvaltningserklæringer(14), hvori det erkendte, "at disse nationale erklæringer i visse tilfælde i praksis skal omfatte flere erklæringer inden for en national ramme, i stedet for en enkelt, under hensyntagen til de føderale og decentrale politiske systemer i visse medlemsstater";

40.   noterer sig medlemsstaternes modstand, men vil gerne være pragmatisk og konstruktiv og understreger, at det vigtigste er at finde frem til en måde, hvorpå man kan afsløre svaghederne ved de nuværende kontrol- og overvågningssystemer, og at træffe passende foranstaltninger til afhjælpning heraf med henblik på at opnå en bedre økonomisk forvaltning af EU-midler;

41.   ser gerne en diskussion om, hvilken myndighed der ville være bedst egnet til formålet, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje den alternative fremgangsmåde, der er inspireret af Rådets interesse i erklæringer på sektorniveau som omhandlet i punkt 9 i Økofin-Rådets konklusioner(15);

Ex ante- og ex post-erklæringer for de enkelte områder i de finansielle overslag

42.   henleder opmærksomheden på følgende tal:

   - for perioden 1994-1999 godkendte Kommissionen 1 104 strukturfondsprogrammer og 920 samhørighedsfondsprojekter (punkt 5.4 i Revisionsrettens årsberetning)
   - for perioden 2000-2006 er tallene 606 strukturfondsprogrammer, 1 163 samhørighedsfondsprojekter og 72 projekter under det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (punkt 5.4 i Revisionsrettens årsberetning)
   - hvert program kan omfatte flere tusind projekter (punkt 5.10 i Revisionsrettens årsberetning)
   - under den fælles landbrugspolitik er der 91 udbetalende organer (se tabel 4.2 i Revisionsrettens årsberetning);

43.   er helt enig med Revisionsretten, når den fastslår, at "den største iboende risiko med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til strukturforanstaltninger skyldes, (...) at der er mange forskellige organer og myndigheder involveret i forvaltningsprocessen, at der er mange programmer, som hver især kan omfatte flere tusind projekter, og som gennemføres over en periode på flere år, samt muligheden for, at der kan opstå svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne"; er også enig i, at "de mange betingelser, som udgifterne skal overholde for at være støtteberettigede, ikke altid (er) klare, hvilket skaber risiko for, at de fortolkes forskelligt" (punkt 5.10 i Revisionsrettens årsberetning);

44.   understreger, at hverken Kommissionen eller - i sidste instans - Revisionsretten er i stand til at kontrollere hver enkelt godkendelse og/eller revisionsrapport fra det primære eller sekundære kontrolniveau i betragtning af det meget store antal projekter, programmer og udbetalende organer;

45.   mener derfor, at det nuværende store antal individuelle godkendelser og/eller revisionsrapporter inden for hver enkelt større sektor bør konsolideres på centralt medlemsstatsplan, og at kvaliteten af oplysningerne i de enkelte erklæringer, der udarbejdes på et lavere plan, bør sikres; foreslår, at medlemsstaterne derfor deltager aktivt i bestræbelserne på at gøre individuelle revisionsresultater mere anvendelige i kontrolkæden; mener, at denne fremgangsmåde i høj grad ville fremme en forenkling, og at den ville give et værdifuldt overblik over transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed på nationalt plan og dermed bidrage til at skabe sikkerhed herfor;

46.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til form og indhold af disse supplerende ordninger i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol og opfordrer som en midlertidig foranstaltning medlemsstaterne til at pege på det organ på centralt medlemsstatsplan, som skal have ansvaret for og pligten til at udstede erklæringer, og underrette Kommissionen herom;

Ex ante-oplysningserklæring

47.   gentager, at den formelle ex ante-oplysningserklæring bør bekræfte, at den organisatoriske struktur, der er oprettet i medlemsstaten, opfylder fællesskabslovgivningens krav og forventes effektivt at kunne forvalte risikoen for svig og fejl i forbindelse med de underliggende transaktioner i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

48.   mener, at ex ante-oplysningserklæringen på centralt medlemsstatsplan kunne understøttes af tilsvarende erklæringer fra direktørerne for de enkelte udbetalende organer (den fælles landbrugspolitik) og forvaltningsmyndigheden (strukturfondene), der har ansvaret for forvaltning af og kontrol med fællesskabsmidler;

Ex post-revisionserklæring

49.   bemærker, at der i ex post-revisionserklæringen på centralt medlemsstatsplan kunne tages højde for den flerårige dimension i forbindelse med regnskabsprocessen og det forhold, at de fleste fællesskabsprogrammer er flerårige, samtidig med at der gives sikkerhed for, at kontrolsystemerne har fungeret effektivt i det pågældende år;

50.   forventer, at ex post-revisionserklæringen på centralt medlemsstatsplan baseres på erklæringer fra direktørerne for de enkelte udbetalende organer (den fælles landbrugspolitik) og forvaltningsmyndigheden (strukturfondene) samt på de godkendelser, der udstedes af godkendelsesorganernes direktører;

Finansforordningens artikel 53, stk. 5

51.   understreger, at Kommissionen, så længe der endnu ikke er indført en sådan konsolidering for de enkelte sektorer på centralt medlemsstatsplan for hvert enkelt område i de finansielle overslag, i betragtning af medlemsstaternes modvilje mod at give Kommissionen den nødvendige sikkerhed, fuldt ud bør anvende finansforordningens artikel 53, stk. 5, hvori det er fastsat, at Kommissionen påtager sig sit endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274 igennem "procedurer for regnskabsafslutning eller regler for beregning af finansielle korrektioner";

52.   opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde frivillige erklæringer på nationalt plan som omhandlet i punkt 41; anbefaler, at enhver medlemsstat, der afgiver en sådan erklæring, underkastes et reduceret revisionsprogram, hvis Kommissionen mener, at fejlrisikoen er mindre der end i en medlemsstat, som ikke afgiver en sådan erklæring;

53.   opfordrer derfor Kommissionen til at opstille et mere krævende program for ex post-revision af regnskabsafslutningen og i fuld udstrækning gøre brug af betalingssuspension eller finansielle korrektioner i de tilfælde, hvor Kommissionen ikke kan opnå sikkerhed fra medlemsstaterne;

54.   opfordrer indtrængende de nationale parlamenter (især statsrevisorerne og de nationale udvalg, der deltager i konferencen for organer med ansvar for Europa- og EU-anliggender i Unionens parlamenter - COSAC) til at drøfte dette spørgsmål med deres nationale regeringer;

55.   opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til på grundlag af konkret dokumentation at bekræfte, at konsolidering på centralt medlemsstatsplan og for hvert enkelt område i de finansielle overslag, såfremt kvaliteten af de enkelte rapporter og/eller revisionsrapporter er garanteret, er en effektiv foranstaltning til underbygning af en samlet erklæring på politisk plan omfattende alle fællesskabsmidler, der er underlagt delt forvaltning;

Gennemsigtighed

56.   glæder sig over Kommissionens gennemsigtighedsinitiativ og forventer, at det vil føre til konkrete aktioner og lovgivningsinitiativer, som igen vil føre til gennemsigtighed, hvad angår anvendelsen og forvaltningen af EU-midler;

57.   opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at tilskynde medlemsstaterne til at give offentligheden adgang til oplysninger om projekter og modtagere af EU-midler, der er underlagt delt forvaltning;

58.   mener ikke, at den nuværende situation, hvor de færreste medlemsstater har givet offentligheden adgang til oplysninger om projekter og modtagere af EU-midler, der er underlagt delt forvaltning, gavner gennemsigtigheden i EU generelt; opfordrer derfor kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at ændre denne unormale situation;

59.   understreger, at der er problemer med den måde, hvorpå Kommissionen anvender reglerne for ex ante- og ex post-offentliggørelse i forbindelse med de midler, der er underlagt direkte centraliseret forvaltning, da det er vanskeligt at finde oplysningerne, fordi generaldirektoraterne offentliggør dem på forskellig vis på internettet;

60.   henleder opmærksomheden på behovet for større åbenhed med hensyn til de forskellige former for ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen, og de udvalg, der arbejder under komitologiproceduren;

61.   kræver, at Kommissionen giver offentligheden let adgang til oplysninger om de forskellige former for ekspertgrupper, herunder oplysninger om disse gruppers arbejde og medlemmer;

De nationale revisionsmyndigheders potentielle rolle

62.   gør opmærksom på, at det i ovennævnte beslutning om decharge for regnskabsåret 2003 gav udtryk for den opfattelse, at det er afgørende, "at det undersøges, hvordan nationale revisionsinstitutioner kan spille en mere aktiv rolle i processen" (punkt 77);

63.   mener, at de nationale revisionsinstitutioner har en interesse i at vide, og dermed et ansvar for at undersøge, om der i de nationale regnskaber findes faktiske eller eventuelle forpligtelser hidrørende fra utilstrækkelig opfyldelse af EU-bestemmelser;

64.   mener, at de nationale revisionsinstitutioner kan kontrollere både de interne kontrolsystemer, som de nationale myndigheder har oprettet, og lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner i deres eget land;

65.   opfordrer de nationale revisionsorganer til at påtage sig ansvaret for at kontrollere den lokale anvendelse af EU-midler, således at alle overvejelser om at oprette nationale afdelinger af Revisionsretten bliver overflødige;

66.   mener, at en sådan kontrol - som fokuserer på de nationale aktiviteter - kunne bidrage til at øge bevidstheden om behovet for effektiv kontrol og være en rettesnor for medlemmerne af de nationale parlamenter, når de skal fastlægge deres regerings holdning i Økofin-Rådet; opfordrer desuden de nationale statsrevisorer til at drøfte dette spørgsmål med deres nationale revisionsmyndighed;

67.   foreslår, at man overvejer at indbyde repræsentanter for de nationale revisionsorganer og de nationale parlamenters budgetkontroludvalg til at være til stede, når Revisionsretten præsenterer sin årsberetning for Parlamentets relevante udvalg;

Kommissionens interne kontrolsystem
Årlige aktivitetsrapporter og erklæringer

68.   bemærker, at Revisionsretten på trods af visse fremskridt konstaterer, at der stadig er mulighed for forbedringer;

69.   opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med den gode praksis, der følges i nogle af dem, at sikre, at nationale og - hvor sådanne findes - regionale revisionsinstitutioner offentliggør en årlig revisionsberetning om de anvendte EU-midler;

70.   finder det foruroligende, at Revisionsretten fortsat konstaterer, "at Kommissionens indikatorer stadig ikke er designet godt nok, og at de ikke anvendes tilstrækkeligt til, at man kontinuerligt kan kontrollere de interne kontrolsystemers kvalitet og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed" (punkt 1.53); er helt enig i Revisionsrettens betragtning - som er baseret på INTOSAI-standarderne - om, at ledelsen har ansvaret for at udvikle de indikatorer, der er nødvendige med henblik på at foretage en nøjagtig vurdering af fremskridtene;

71.   forventer af Kommissionen og især de centrale afdelinger, der har ansvaret for retningslinjerne for de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer, at de prioriterer udarbejdelsen af indikatorer, som er direkte knyttet til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

72.   glæder sig over Revisionsrettens opfølgning af de forbehold, generaldirektørerne gav udtryk for i 2003 og 2004 (tabel 1.2), og bemærker,

   - at Revisionsretten for fem ud af de syv områder i de finansielle overslag påpegede svagheder, som ikke var nævnt i generaldirektørernes erklæringer
   - at erklæringerne for tre områders vedkommende ikke var relevante for Revisionsrettens konklusioner
   - at erklæringerne for to områders vedkommende var relevante efter korrektion
   - at erklæringerne for to områders vedkommende var umiddelbart relevante;

73.   opfordrer Kommissionens generaldirektører til bedre at beskrive, hvad de baserer deres sikkerhed på, og sikre, at deres erklæringer giver et retvisende billede af deres forvaltning af risikoen for fejl i de underliggende transaktioner;

Synteserapport

74.   gør opmærksom på, at det i beslutningen om decharge for regnskabsåret 2003 henstillede til Kommissionen "at ændre den årlige synteserapport til en konsolideret revisionserklæring vedrørende Kommissionens forvaltning og finansielle kontrol som helhed" (punkt 62);

75.   finder det skuffende, at Kommissionen ikke agter at træffe de anbefalede foranstaltninger med den begrundelse, jf. ovennævnte bilag til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2003, at

synteserapporten er et instrument, hvorigennem Kommissionen varetager sit politiske ansvar ved at analysere de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer og ved at tage stilling til vigtige horisontale spørgsmål, herunder passende foranstaltninger på områder, der kræver en indsats på kommissionsplan, og at denne fremgangsmåde er baseret på den reform, som lagde forvaltningsansvaret ud til generaldirektørerne og afdelingslederne under den ansvarlige kommissærs politiske kontrol

76.   understreger, at det endelige ansvar for transaktioner nu efter reformen - med rette - påhviler de direkte ansvarlige (generaldirektørerne), men at det endelige ansvar for kontrolsystemerne skal placeres centralt og ikke perifert; bemærker, at Revisionsretten støtter dette synspunkt og har fremsat en klar henstilling herom (punkt 1.57);

77.   er ikke overbevist om, at risiciene er under kontrol, og mener ikke, at Kommissionen har tilstrækkeligt grundlag for at erklære, at situationen er "generelt tilfredsstillende", således som den gjorde det på side 7 i ovennævnte meddelelse "Sammenfatning for 2004";

78.   bemærker, at både de årlige aktivitetsrapporter og ovennævnte meddelelse "Sammenfatning for 2004" er elementer i det interne kontrolsystem, og at den interne kontrol i Kommissionen aldrig vil være stærkere end den bagvedliggende politiske vilje;

79.   mener - uden at ville gennemtrumfe en enkelt løsning - at følgende foranstaltninger må være et minimum, hvis kollegiet skal blive i stand til at opfylde kravene i traktatens artikel 274, hvad angår situationen i Kommissionen som institution:

   - da det interne kontrolsystem udformes af den centrale finanstjeneste i Generaldirektoratet for Budget, og da decentraliseringen af finanskontrollen kræver stærk central overvågning af kontrolsystemerne i de enkelte afdelinger, bør generaldirektøren for dette generaldirektorat afgive en formel udtalelse om kvaliteten og effektiviteten af de interne kontrolsystemer
   - da synteserapporten udarbejdes af Kommissionens generalsekretær bør denne, som har det endelige operationelle udøvende ansvar for administrationen, for at hjælpe Kommissionen som institution med at fastlægge sin holdning til indholdet af synteserapporten, udarbejde en formel erklæring vedrørende kvaliteten af de individuelle erklæringer fra de direkte ansvarlige (generaldirektørerne)
   - Kommissionens interne revisor bør give sin vurdering af kvaliteten og effektiviteten af kontrollen som beskrevet i ledelsens årlige aktivitetsrapporter og synteserapporten i form af en revisionsudtalelse vedrørende tilstrækkeligheden af generalsekretærens erklæring
   - den ansvarlige kommissær bør sætte sin medunderskrift på generaldirektørens erklæring - eventuelt i form af en negativ revisionserklæring for at undgå enhver undergravning af de beføjelser, der er tildelt de anvisningsberettigede - da dette ville etablere den manglende forbindelse mellem generaldirektørernes individuelle revisionserklæringer og kollegiets institutionelle revisionserklæring;

80.   opfordrer derfor Kommissionen til at fremsende sin holdning til disse betragtninger til Parlamentets kompetente udvalg i form at en detaljeret og omfattende rapport, hvori den redegør for og analyserer alle relevante spørgsmål; forventer, at Kommissionen - såfremt den er uenig i ovennævnte betragtninger - redegør udførligt for, hvordan den på anden vis vil kunne opnå tilstrækkelig sikkerhed til at varetage sit ansvar i henhold til traktatens artikel 274;

Regnskabsføreren

81.   gør opmærksom på, at det i punkt 10 i ovennævnte beslutning om decharge for regnskabsåret 2003 opfordrede Kommissionen til at opnormere regnskabsføreren til ledende finansadministrator og give ham rollen som forvaltningens institutionelle modvægt over for de 39 tjenester; beklager, at den foreslåede ændring af finansforordningen langt fra imødekommer denne henstilling; er helt enig med Revisionsretten, når den i punkt 53 i udtalelse nr. 10/2005 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget fremfører, at "de foreslåede ændringer [med hensyn til regnskabsførerens rolle] ikke er vidtgående nok til, at de problemer, der skulle løses (...) bliver løst";

82.   understreger, at en professionel regnskabsførers rolle rækker ud over indsamling og sammenlægning af tal, der modtages fra de anvisningsberettigede; henleder opmærksomheden på, at regnskabsførerens underskrift kun vil være en rent kosmetisk forbedring, så længe regnskabsføreren ikke er i stand til for egen regning - og ikke kun på basis af oplysninger modtaget fra generaldirektørerne - at erklære, at regnskaberne giver et retvisende billede;

83.   gentager sin henstilling - som falder helt i tråd med bedste praksis inden for den private sektor - om, at regnskabsføreren opnormeres til ledende finansadministrator med særligt ansvar for kvaliteten af Kommissionens finansielle rapportering og dens interne kontrolsystem som helhed;

84.   understreger, at en ledende finansadministrator med ansvar for kvaliteten af Kommissionens finansielle rapportering og dens interne kontrolsystem skal råde over tilstrækkelig kompetence og passende ressourcer til at sikre denne kvalitet, og at det inkluderer midler til at efterprøve erklæringerne fra generaldirektørerne;

85.   glæder sig over Kommissionens initiativer til at øge medlemsstaternes bevidsthed om deres ansvar i henhold til traktatens artikel 274, men er utilfreds med dens modvilje mod at se kritisk på sit eget ansvar i henhold til samme artikel; opfordrer derfor Revisionsretten til at udarbejde en udtalelse om Kommissionens overholdelse af denne artikel og regnskabsførerens og en fremtidig ledende finansadministrators position og rolle i forbindelse med et regnskabssystem baseret på periodiseringsprincippet;

86.   vil desuden gerne vide, om Revisionsretten er af den opfattelse, at Kommissionens interne kontrolstrukturer er i overensstemmelse med Kommissionens anbefalinger til den private sektor, som f.eks. i meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet "Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - Vejen frem" (KOM(2003)0284), og om dette er ønskeligt;

87.   opfordrer Revisionsretten til inden udgangen af den anden måned efter vedtagelsen af denne beslutning at underrette Parlamentets kompetente udvalg om, hvor vidt den agter at imødekomme opfordringen til at udarbejde en sådan udtalelse og - i bekræftende fald - at fremlægge en vejledende tidsplan for det arbejde, der skal gennemføres;

Samarbejde i netværker

88.   opfordrer Kommissionen til at etablere et netværk for finanskontrolinstitutioner og -organer (med et årligt møde med deltagelse af Budgetkontroludvalgets medlemmer), hvor man kan drøfte og udveksle erfaringer om EU's almindelige interne kontrolsystemer (herunder intern revision) og spørgsmål vedrørende ansvarlighed og i den forbindelse fremme et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Union;

89.   opfordrer sit kompetente udvalg til at tilvejebringe særlige midler fra EU-budgettet til et sådant netværk;

Fejlrater, acceptabel fejlrisiko og costbenefitanalyse

90.   mener, at den eneste oplysning, der kan udledes af en samlet fejlrate, er, at der er noget galt, men ikke hvad problemet er, og at det, der er behov for, er præcise oplysninger om oprindelse, hyppighed, art og finansiel virkning af fejl og faktorer, som kræver en indsats, hvis man vil undgå nye fejl i fremtiden;

91.   glæder sig over, at Revisionsretten har ændret fokuseringen i sin DAS-strategi, således at det centrale spørgsmål nu er, om de overvågnings- og kontrolsystemer, der er indført på EU-plan og nationalt plan, giver Kommissionen rimelig sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

92.   er af den opfattelse, at det er nødvendigt, at definere, hvad der på forhånd er at betragte som en acceptabel fejlrisiko, hvis man vil definere en effektiv og produktiv intern kontrolstruktur;

93.   mener desuden, at der kun kan fastsættes en acceptabel fejlrate for de underliggende transaktioner, hvis man ved, hvad det vil koste at kontrollere udgifterne; glæder sig derfor over de aktioner, der er blevet iværksat med ovennævnte handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, med henblik på at vurdere omkostninger og fordele ved kontrollerne;

94.   deler den opfattelse, som Revisionsretten gav udtryk for i punkt 55 i ovennævnte udtalelse nr. 2/2004, at afvejningen af forholdet mellem kontrolomkostningerne og det udbytte, de giver, er et kritisk aspekt i kontrolstrategien for et program eller et projekt, og den derfor skal være "åben og gennemsigtig";

95.   mener derfor, at balancen mellem omkostninger og fordele i forbindelse med kontroller bør godkendes af den myndighed, der har det politiske og budgetmæssige ansvar, (Parlamentet og Rådet) på basis af et detaljeret forslag fra Kommissionen, og at man i den forbindelse må acceptere en vis fejlrisiko; støtter derfor Kommissionens initiativ til at indlede en interinstitutionel dialog i begyndelsen af 2006;

96.   mener desuden, at den acceptable fejlrisiko kan være forskellig for de forskellige budgetområder afhængigt af transaktionernes art og de dermed forbundne risici;

97.   opfordrer Kommissionen til så detaljeret som muligt at angive, hvilke budgetområder den anser for henholdsvis højrisikoområder (HR), mellemrisikoområder (MR) og lavrisikoområder (LR), og tilpasse sine kontrol- og revisionsaktiviteter herefter;

98.   opfordrer Revisionsretten til, når den udarbejder sin revisionsudtalelse, at tage højde for den accepterede fejlrisiko, den myndighed, der har det politiske og budgetmæssige ansvar, har fastlagt;

Den Europæiske Revisionsret

99.   gør opmærksom på, at Revisionsrettens formand i sin tale til det ansvarlige udvalg i Strasbourg den 14. november 2005 sagde, at Revisionsretten var i færd med selv at foretage en vurdering af sin organisation og sine arbejdsmetoder, som ville blive fulgt op af en peer review; bemærker, at der ikke er foretaget nogen uafhængig undersøgelse af Revisionsrettens arbejde, siden den blev oprettet i 1977; glæder sig over initiativet og har forstået det på den måde, at peer review'en bliver en ekstern undersøgelse som dem, der for øjeblikket gennemføres i nogle medlemsstater, og at målet er at undersøge kvaliteten og relevansen af Revisionsrettens arbejde og præcist pege på, hvor Revisionsretten kunne tage ved lære af andre, heriblandt medlemsstater og andre stater som f.eks. USA og New Zealand;

100.   opfordrer til, at man i forbindelse med denne peer review overvejer, om Revisionsretten råder over tilstrækkelige midler til at nå sine mål;

101.   opfordrer Revisionsretten til - som led i forberedelsen af peer review'en - at sende Parlamentets kompetente udvalg en rapport, hvori den - kritisk og professionelt - beskriver sine egne styrker og svagheder og redegør for, om den i den nuværende vogterrolle har mulighed for at overholde de nuværende standarder for effektivitet og produktivitet, ejerskab og lederskab; opfordrer desuden Revisionsretten til at holde Parlamentets kompetente udvalg og vigtigste kunde orienteret om alle større skridt i denne proces og fremægge både den endelige rapport og de mellemliggende rapporter for udvalget;

102.   opfordrer Revisionsretten til i sin beretning seriøst og grundigt at overveje, om der i arbejdsprogrammet bør indføres bedre metoder til måling og vurdering af fremskridt med hensyn til etablering af effektive finanskontroller;

103.   glæder sig over Revisionsrettens bestræbelser på at forbedre præsentationen af revisionsresultaterne og især anvendelsen af tabeller og indikatorer som f.eks. vurderingen af gennemførelsen i medlemsstaterne af forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne i forbindelse med strukturforanstaltninger (bilag 2 til kapitel 4 og bilag 1 til kapitel 5 i årsberetningen); håber, at der i højere grad vil blive gjort brug af sådanne tabeller og indikatorer i fremtidige beretninger;

104.   mener, at benchmarking kan være et effektivt redskab i medlemsstaternes evalueringsarbejde med henblik på at forbedre forvaltningen af EU-midler; kræver derfor, at oplysninger om svage og stærke sider ved medlemsstaternes kontrolsystemer offentliggøres både af Kommissionen og af Revisionsretten;

105.   beklager, at tabellen i bilag 1 til kapitel 5 kun omfatter et begrænset antal medlemsstater, og opfordrer Revisionsretten til at finde frem til en metode, der gør det muligt at medtage mere detaljerede og specifikke oplysninger om svagheder i de forskellige sektorer og medlemsstater;

106.   henviser til, at Parlamentet allerede i sin dechargebetænkning for regnskabsåret 2003 anmodede om en videreudvikling af DAS-metoderne med henblik på fremskaffelse af oplysninger om de forbedringer, der sker inden for de enkelte sektorer fra år til år i de forskellige medlemsstater;

107.   gør Revisionsretten opmærksom på, at dens operationelle tjenester kunne udvides betydeligt ved at begrænse medlemmernes kabinetter til én person;

SEKTORSPECIFIKKE SPØRGSMÅL
Indtægter

108.   bemærker, at bidrag beregnet på basis af bruttonationalindtægten (BNI) nu er langt den vigtigste indtægtskilde for Fællesskabet (to tredjedele af samtlige indtægter i 2004), og finder det foruroligende, at Revisionsretten bemærker, at der er store forskelle mellem de nationale statistiske kontorers overvågnings- og kontrolsystemer (punkt 3.48), fordi det kan få indflydelse på kvaliteten af de data, der anvendes til beregning af medlemsstaternes bidrag;

109.   opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentets kompetente udvalg om, hvilke foranstaltninger den har truffet eller agter at træffe for at gøre nationalregnskaberne mere pålidelige, sammenlignelige og fuldstændige;

Den fælles landbrugspolitik

110.   bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten for første gang har udtalt sig positivt om udgifterne under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), og at den mener, at systemet, når det anvendes korrekt, er et effektivt kontrolsystem, der kan begrænse risikoen for regelstridige udgifter;

111.   bemærker desuden, at systemet stadig ikke er fuldt gennemført i Grækenland, således som det skulle have været det siden 1993, og at Revisionsretten, også for første gang, har angivet grunden: "landbrugsorganisationerne kontrollerer registreringen af alle data i computersystemet"; bemærker endvidere, at "disse regelstridige ændringer har en anslået finansiel effekt på mindst 10 millioner euro, og at effekten over hele ansøgningsperioden kan være væsentligt højere" (punkt 4.8); bemærker, at den græske regering har afvist disse krav og i november 2005 indledte forhandlinger med Kommissionen for at få løst problemet; mener, at det bør være den græske regering og ikke landbrugsorganisationerne, der kontrollerer dataene;

112.   bemærker, at det med det nuværende system alt for ofte er skatteyderne og ikke den endelige støttemodtager, der har begået fejlen, som betaler for korrektioner; er af den opfattelse, at korrektioner derfor kun har begrænset forebyggende og afskrækkende virkning på støttemodtagere og administratorer;

113.   noterer sig Revisionsrettens utilfredshed med de attesterende organers arbejde (punkt 4.60), fordi det ikke giver direkte sikkerhed for, at ansøgernes oplysninger, som anvendes af de udbetalende organer til at beregne betalingerne, er korrekte og dermed, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at kræve, at de attesterende organer undersøger, om kontrollerne på basisniveauet fungerer tilfredsstillende;

114.   støtter fuldt ud Revisionsrettens kritik af, at Kommissionens efterfølgende kontroller, der kun har omfattet besøg i tre medlemsstater, er for begrænsede til, at Kommissionen på baggrund heraf kan konkludere, at den har "rimelig sikkerhed for, at udgifterne i de sektorer, som forordningen dækker, er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen" (punkt 4.58);

Særberetning nr. 9/2004 om skovbrugsforanstaltninger i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne

115.   deler Revisionsrettens kritik af, at der ikke findes nogen almindeligt anerkendt definition på "skov" og "træbevoksede arealer", selv om FN allerede for ti år siden fastlagde generelle definitioner på skov og træbevoksede arealer; anbefaler stærkt, at Kommissionen indfører et minimum af fælles terminologi, f. eks. et sæt definitioner i tilknytning til de forskellige klimazoner i EU; anmoder Kommissionen om at anvende disse fælles definitioner med henblik på at målrette EU's skovforanstaltninger og udgifter bedre;

116.   anser det for uacceptabelt, at akkrediteringen af udbetalende organer for EUGFL i nogle medlemsstater ikke er blevet endeligt afsluttet siden tiltrædelsen; opfordrer Kommissionen til at afslutte sit arbejde hurtigst muligt, da EUGFL vil skulle udbetale betydelige beløb i de kommende år og en yderligere forhaling uden tvivl vil medføre, at betalingerne bliver forsinket i disse medlemsstater;

117.   noterer sig den manglende sammenhæng mellem på den ene side den syvårige programmeringsperiode fra 2000 til 2006 for EU's skovrejsningsforanstaltninger og de bevillinger, der var afsat til denne periode, og på den anden side det vigtigste skovrejsningsinstrument, som er en årlig hektarpræmie til modtagerne betalt over 20 år som kompensation for det indkomsttab, de lider, hvis de omdanner landbrugsarealer til skov; finder det foruroligende, at Revisionsretten konstaterer, at præmierne langt overstiger de midler, der er afsat til programmet; er bekymret over, at Kommissionens menneskelige ressourcer som følge heraf ikke er koncentreret om de aktuelle mål, men må beskæftige sig med forvaltningen af præmierne; betragter Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(16) som et første skridt i den rigtige retning, da den afkorter kompensationsperioden fra 20 til 15 år; anmoder Kommissionen om at fremsætte yderligere forslag til afhjælpning af situationen;

Særberetning nr. 3/2005 om udvikling af landdistrikterne: kontrol af udgifterne til miljøvenligt landbrug

118.   bemærker, at foranstaltningerne til fremme af miljøvenligt landbrug udgør en integreret del af EU's landbrugspolitik efter reformen, selv om det kan være særdeles vanskeligt at kontrollere udgifter til miljøforbedring på grund af foranstaltningernes arbejdsintensive karakter og den nødvendige høje specialisering;

119.   påpeger, at god national praksis kan tjene som model for alle medlemsstater, hvilket f.eks. gælder for Tysklands totrinsmetode til godkendelse af god landbrugspraksis, hvori der indgår en generel kontrol med 5 % af landbrugerne og en yderligere, mere detaljeret kontrol med 1 % af landbrugerne, og opfordrer de ansvarlige myndigheder til at forbedre og sikre bedre udnyttelse af lokal viden og lokale indikatorer, eventuelt ved at bruge en del af midlerne til faglig bistand under den nye forordning om udvikling af landdistrikter til at øge denne viden;

120.   opfordrer indtrængende Kommissionen til som led i bestræbelserne på at leve bedre op til sit ansvar at vurdere kontrollerbarheden af delforanstaltninger i forbindelse med godkendelse af programmer for udvikling af landdistrikter;

121.   lægger meget stor vægt på effektiv og forsvarlig udnyttelse af EU-budgettet og overholdelse af princippet om, at et initiativ, som ikke er tilstrækkelig kontrollerbart, ikke bør finansieres af offentlige midler;

122.   mener derfor, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet bør sørge for, at dette princip overholdes mere konsekvent i forbindelse med gennemførelsen af forslagene vedrørende udgifter til miljøvenligt landbrug i programperioden 2007-2013, uden at det fører til øgede kontroludgifter og mere bureaukrati;

Strukturforanstaltninger

123.   er helt enig i Revisionsrettens bemærkning om, at det er "medlemsstaterne, som i første omgang er ansvarlige for at forvalte og kontrollere udgifterne, og som ved hjælp af systemer, hvis funktion er efterprøvet af nationale revisionsorganer, skal sikre, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige (punkt 5.7); gør både Kommissionen og Revisionsretten opmærksom på, at der ikke findes noget direkte og gennemskueligt grundlag for medlemsstaternes certificering af udgifter, så længe man ikke råder over et hensigtsmæssigt revisionsspor for strukturprogrammerne;

124.   er på baggrund heraf bekymret over Revisionsrettens meget problematiske resultater, herunder (punkt 5.48)

   - "at der i alle programmerne var nogle svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne for både perioden 1994-1999 og perioden 2000-2006"
   - hvad angår perioden 2000-2006, "at de fleste af de undersøgte systemer i større eller mindre grad trænger til forbedringer for fuldt ud at kunne overholde de grundlæggende krav i forordningerne til effektiv daglig kontrol og/eller uafhængige kontrolundersøgelser af operationerne"
   - at der var "mange fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed af udgifterne i de anmeldelser, som Kommissionens betalinger i 2004 var foretaget på grundlag af";

125.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at bringe den daglige forvaltning op på det krævede niveau;

126.   påpeger, at de udbetalende organer under den fælles landbrugspolitik kan uddelegere visse funktioner til andre organer, men at konkrete betalinger aldrig kan gøres til genstand for uddelegering; bemærker, at det udbetalende organ således forbliver hovedansvarlig for alle afgørelser, der resulterer i konkret betaling; mener, at den nuværende situation i forbindelse med strukturforanstaltninger, hvor forvaltningsmyndigheder kan uddelegere afgørelser om konkret betaling, undergraver effektiviteten af den gensidige kontrol; anmoder derfor Kommissionen om at behandle dette problem hurtigt og hensigtsmæssigt;

127.   mener, at der er behov for bedre og ikke flere kontroller, og at sikkerheden for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed skal baseres på bedre forudgående kontroller før godkendelsen af ansøgningerne, under gennemførelsen af transaktionerne og før den endelige betaling og ikke på flere kontroller på stedet foretaget af Kommissionen;

128.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til disse kontroller, og at der ydes tilstrækkelig vejledning; opfordrer Kommissionen til at støtte disse aktioner ved at udbrede god praksis på området;

129.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere mere i informationsforanstaltninger rettet til modtagerne for at gøre dem opmærksomme på støttebetingelserne, sandsynligheden for, at de vil blive kontrolleret, og konsekvenserne af regelbrud;

130.   bemærker, at det store antal nationale, regionale og lokale kontorer og afdelinger i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen af og kontrollen med strukturforanstaltninger, gør den foreslåede konsolidering af revisionsrapporterne på centralt medlemsstatsplan til en nødvendig og effektiv metode til at fremme bedre kontroller;

131.   bemærker, at strukturforanstaltningerne i fremtiden kan komme til at tegne sig for næsten halvdelen af bevillingerne på EU-budgettet, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre de foreslåede erklæringer for de enkelte områder på centralt medlemsstatsplan;

132.   mener, at det er af grundlæggende betydning, at forvaltnings- og kontrolorganer er uafhængige, og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolorganer, der oprettes på nationalt plan, godkendes af Kommissionen;

133.   opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag, der kræver, at det revisionsorgan, der er omhandlet i forordningerne for perioden 2007-2013, skal godkende fordringerne til samtlige EF-strukturfonde i et givet år og ikke kun fordringerne vedrørende programmerne for perioden 2007-2013, da udgifterne til perioden 2000-2006 løber indtil 2010;

134.   understreger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne bør sikre, at de erfaringer, der er gjort med afslutningen af programmer for perioden 1994-1999, anvendes på perioden 2000-2006 og fremtidige perioder for gennemførelse af strukturfondsprogrammer og samhørighedsfondsprojekter; bemærker, at dette også kræver, at medlemsstaterne sikrer korrekt og rettidig indgivelse af de nationale afslutningsdokumenter;

135.   opfordrer Kommissionen til hvert halve år at fremlægge en resultattavle, der viser medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af overvågnings- og kontrolsystemerne som omhandlet i forordningerne;

Interne politikker, herunder forskning

136.   anmoder Kommissionen om at arbejde hen imod at få standardiseret flest mulig procedurer inden for de interne politikker og i den forbindelse lette finanskontrollen og begrænse den administrative byrde for modtagerne; opfordrer især indtrængende Kommissionen til at følge Revisionsrettens gentagne råd og indføre et fælles integreret it-system til forvaltning af det femte og det sjette rammeprogram samt efterfølgende rammeprogrammer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration;

137.   bemærker, at Kommissionen deler Revisionsrettens bekymring med hensyn til den vedvarende høje fejlrisiko som følge af ukorrekte udgiftsanmeldelser fra de endelige modtagere; er overbevist om, at en forenkling af procedurerne ville bidrage til at løse dette problem; anmoder derfor Kommissionen om grundigt at overveje Revisionsrettens forslag i denne henseende;

Beskæftigelse og sociale anliggender

138.   tager til efterretning, at Revisionsretten, hvad angår strukturforanstaltningerne, endnu en gang har konstateret svagheder ved forvaltnings- og kontrolsystemerne, og opfordrer især medlemsstaterne til snarest muligt at sørge for forbedringer med bistand fra nationale revisionsorganer og de relevante uafhængige myndigheder;

139.   tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling af en forøgelse af antallet af projektkontroller på stedet; beklager i den forbindelse, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse ikke har gennemført tilstrækkelige kontroller til underbygning af konklusionerne med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne i perioden 2000-2006;

140.   opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og især de relevante generaldirektorater til at samarbejde effektivt på grundlag af principperne om god tro og forsvarlig økonomisk forvaltning for at sikre, at navnlig bevillinger fra strukturfondene tildeles på behørig vis;

141.   er enig i, at det elektroniske system, som Generaldirektoratet for Beskæftigelse har indført til overvågning af anbefalingerne vedrørende kontroller, ikke kan betragtes som effektivt, og opfordrer Kommissionen til at udsende et notat om god praksis med hensyn til kontrollen med forvaltningen af nationale udgifter og evalueringen af resultaterne af alle former for finansielle ressourcer;

142.   er generelt tilfreds med de fremskridt, der er gjort med hensyn til udnyttelsesgraden; konstaterer, at dette formodentlig kan tilskrives anvendelsen af n+2-reglen;

143.   støtter de erfaringer, der er gjort med hensyn til evalueringen af fællesskabsinitiativet Integra om social udstødelse på arbejdspladsen, og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at sikre større social samhørighed;

144.   erklærer sig generelt tilfreds med udnyttelsesgraden for budgetposterne vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender, som er et resultat af bedre forvaltning fra Kommissionens side;

145.   konstaterer, at der desværre endnu ikke foreligger nogen DAS om, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige; opfordrer Kommissionen til løbende at undersøge, om det ikke er muligt at forenkle dens ordninger for godtgørelse af omkostninger og formulere procedurerne og vejledningerne for de forskellige programmer klarere;

146.   opfordrer Kommissionen til at træffe praktiske foranstaltninger til forenkling af procedurerne i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med godkendelsen af forslagene.

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

147.   mener, at den generelle udnyttelsesgrad for budgetposter vedrørende miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed har været tilfredsstillende;

148.   opfordrer Kommissionen til at udvikle bistanden til ansøgere i forbindelse med flerårige programmer yderligere; bifalder bestræbelserne på at gøre opfordringerne til at indgive forslag mere specifikke og yde bedre bistand til ansøgere for at undgå, at der indsendes projektansøgninger, der helt klart ikke er støtteberettigede eller af ringe kvalitet, men bemærker, at der er behov for en yderligere indsats for at nå frem til en tilfredsstillende situation;

149.   bemærker, at betalingssatsen for politikområderne miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed lå under 80 %; erkender, at der har været vanskeligheder med at planlægge behovene for betalingsbevillinger, da indgivelsen af fakturaer fra støttemodtagere og kontraherende parter stort set ligger uden for Kommissionens kontrol; opfordrer dog Kommissionen til at undersøge sine egne procedurer omhyggeligt for at se, om udnyttelsen af betalingsbevillingerne kunne forbedres;

150.   understreger, at overholdelsen af de administrative og finansielle bestemmelser i finansforordningen ikke bør føre til unødvendige forsinkelser i støttetildelingen eller udvælgelsen af de projekter, der skal finansieres;

Det indre marked og forbrugerbeskyttelse

151.   glæder sig over de skridt, Kommissionen til dato har taget for at afværge risikoen for fejl i forvaltningen af tilskud, som har resulteret i, at der ikke forekommer bemærkninger om foranstaltninger på forbrugerområdet i Revisionsrettens beretning; glæder sig ligeledes over, at årsberetningen hverken indeholder kritiske bemærkninger om foranstaltningerne som led i politikken for det indre marked eller om toldpolitikken;

152.   erkender, at Kommissionen står over for et praktisk problem i forsøget på at forene kravet om størst mulig forenkling af den administrative byrde, der pålægges ansøgere om støtte under de relevante programmer, og forpligtelsen til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen;

153.   understreger, at det skal sikres, at de årlige indkaldelser af forslag til konkrete forbrugerbeskyttelsesprojekter gennemføres korrekt; opfordrer Kommissionen til at omsætte erfaringerne fra gennemførelsen af det aktuelle forbrugerprogram, når den skal udarbejde det nye program for perioden 2007-2013, idet der åbnes op for andre støttemodtagere, der ville være bedre rustet til at iværksætte de planlagte foranstaltninger;

154.   henleder opmærksomheden på den betydning, det tillægger en effektiv opfølgning af Revisionsrettens bemærkninger om den interne revisionskapacitet og manglende opfyldelse af de fastlagte standarder;

Transport og turisme

155.   bemærker, at det i Revisionsrettens årsberetning for 2004 konstateres, at der har været en væsentlig stigning i de interne revisionsaktiviteter i Generaldirektoratet for Energi og Transport (GD TREN), idet værdien af de reviderede kontrakter steg fra 52 920 000 EUR i 2003 til 504 000 000 EUR, og den samlede værdi af tilpasninger i Kommissionens favør fra 2 530 000 EUR i 2003 til 14 910 000 EUR;

156.   bemærker endvidere, at GD TREN efter Revisionsrettens opfattelse burde gøre en yderligere indsats for at nå sit revisionsmål på 20 % af projekterne og 35 % af de samlede projektomkostninger, udarbejde en model for omkostningsopgørelser og klart afgrænse undersøgelser og arbejder i revisionsøjemed;

157.   glæder sig over, at der på grundlag af Revisionsrettens bemærkninger i tidligere årsberetninger i 2004 blev vedtaget en ny standardafgørelse i Kommissionen med en klar definition af støtteberettigede og ikke-støtteberettigede udgifter;

158.   er foruroliget over, at 93 % af forpligtelsesbevillingerne til transportsikkerhed ganske vist blev udnyttet, men at dette kun var tilfældet for 60 % af betalingsbevillingerne;

159.   er skuffet over, at kun 25 % af forpligtelserne og 11 % af betalingerne til beskyttelse af passagerrettigheder blev udnyttet;

160.   bemærker, at Marco Polo-betalingsbevillingerne er et andet område, hvor udnyttelsen har været lav, og at grundene hertil ligger uden for Fællesskabets kontrol, samt at en række forskudsbetalinger rent faktisk ikke blev udnyttet, fordi der i forbindelse med nogle projekter ikke kunne fremskaffes den krævede bankgaranti eller blev anvendt forkerte bankgarantiformularer;

161.   konstaterer med stor tilfredshed, at 100 % af de forpligtelsesbevillinger og 95,82 % af de betalingsbevillinger, der var til rådighed for den vigtige TEN-T-budgetkonto, er blevet udnyttet, hvilket viser, at det er af afgørende betydning med en forhøjelse af bevillingerne hertil i fremtiden;

Kultur og uddannelse

162.   er enig i Revisionsrettens henstillinger i kapitel 6 i dens årsberetning afsnit om interne politikker, for så vidt angår behovet for at reducere risikoen for fejl, navnlig på baggrund af de særlige karakteristika, der gør sig gældende for modtagere af tilskud inden for EU's programmer om uddannelse, kultur, ungdom og medier;

163.   bifalder Kommissionens svar om, at den vil fortsætte bestræbelserne på at forbedre det interne kontrolsystem ved at gennemføre de foranstaltninger, der er indeholdt i meddelelsen om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol;

164.   understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen udnytter de proceduremæssige vanskeligheder og flaskehalse i forbindelse med forvaltningen af projekter, som støttemodtagerne støder på, positivt; opfordrer de relevante tjenestegrene i Kommissionen til at finde løsninger og drage erfaring heraf, som kan udnyttes af og udbredes til støttemodtagere og anvendes med henblik på at forbedre inputtet til interne procedurer;

165.   minder om, at det tillægger interimsberetningerne og de efterfølgende evalueringer af programmerne vedrørende livslang læring, kultur, medier, ungdom og borgere for Europa stor betydning og går en for ind mere udbredt anvendelse af evalueringsindikatorer;

166.   understreger, hvor vigtigt det er at styrke flersprogede procedurer i forbindelse med opfordringer til borgerne og potentielle støttemodtagere under EU-programmer til at indsende forslag;

167.   bemærker den lave udnyttelsesgrad for visse centrale budgetposter vedrørende presse og kommunikation og mener, at den underminerer en effektiv kommunikationspolitik, der virkelig afspejler de aktuelle behov for en debat om EU's fremtid;

Ligestilling

168.   bemærker, at 2004 stod i udvidelsens tegn, og at den vigtigste budgetmæssige prioritet var proaktivt at lette integrationen af de ti nye medlemsstater;

169.   beklager, at dechargebetænkningen ikke indeholder tilstrækkeligt mange relevante oplysninger om, hvordan dette mål er blevet gennemført ved hjælp af budgettet, navnlig hvad angår lige muligheder for kvinder i det udvidede EU;

170.   minder Kommissionen om, at bestemmelserne i Nice-traktaten indebærer, at en stor del af Fællesskabets politikker og foranstaltninger skal vurderes ud fra et ligestillingssynspunkt;

171.   gentager den anmodning, det rettede til Kommissionen i beslutningen af 3. juli 2003 om gender budgeting(17), og beklager, at dechargebetænkningen ikke giver mulighed for at vurdere budgettets konsekvenser ud fra et ligestillingsperspektiv; beklager manglen på budgetmæssige oplysninger om støtte til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i forbindelse med de forskellige budgetposter;

172.   forlanger, at alle decharge-betænkninger kommer til at indeholde relevante oplysninger om politikker vedrørende integrering af ligestillingsaspektet; beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt disse oplysninger; gentager sit krav om kønsspecifikke oplysninger i dechargebetænkningen;

173.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af budgettet for 2004, hvad angår målene og programmeringsperioden for strukturfondene, der giver en udnyttelsesgrad for betalingerne på 99 %, hvilket er meget mere end i 2003 (89 %);

174.   bemærker den lave udnyttelsesgrad for Daphne-programmet og accepterer Kommissionens begrundelse for fastholdelse af de høje kvalitetskrav til projekter, der støttes under dette program;

175.   opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og dens kompetente generaldirektorater til i overensstemmelse med kriterierne for ret og rimelighed og forsvarlig økonomisk forvaltning at indlede et effektivt samarbejde med henblik på en korrekt udnyttelse af de forpligtede bevillinger, navnlig for strukturfondenes vedkommende;

176.   opfordrer på baggrund af usikkerheden omkring godkendelsen af forslag om deltagelse i de forskellige fællesskabsprogrammer Kommissionen til at træffe praktiske foranstaltninger med henblik på at lette behandlingen af sådanne forslag og nedbringe udgifterne i forbindelse med indgivelsen heraf;

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

177.   glæder sig over, at der er sket visse fremskridt i gennemførelsen af budgettet for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; beklager imidlertid dybt den stadig meget lave udnyttelsesgrad for betalinger (83,8 % ifølge Revisionsretten sammenlignet med 68 % i 2003), som medfører en væsentlig stigning i de uindfriede forpligtelser (RAL) (fra 160 000 000 EUR til 238 000 000 EUR); opfordrer Direktoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed til yderligere at forbedre budgetgennemførelsen og nedbringe RAL;

178.   beklager, at Revisionsretten i årsberetningen for 2004 atter har måttet give udtryk for sin foruroligelse over medlemsstaternes gennemførelse af flygtningefonden og navnlig over svaghederne i kontrolsystemerne; understreger, at medlemsstaterne skal etablere passende kontrolmekanismer for at sikre en korrekt gennemførelse af programmer med delt forvaltning under de nye finansielle overslag; opfordrer Kommissionen til, inden de nye programmer skal gennemføres, at sikre passende uddannelse af embedsmændene i medlemsstaterne;

179.   beklager, at Eurojusts finansforordning stadig ikke er blevet godkendt af Kommissionen;

Foranstaltninger udadtil

180.   anmoder i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling Kommissionen om med FN-organerne at få afklaret spørgsmålet om Revisionsrettens adgang til projekter, som disse organer forvalter, således at Revisionsretten får mulighed for at gennemføre de nødvendige kontroller på stedet;

181.   anmoder om, at Kommissionen underretter dets kompetente udvalg om, hvornår og hvorfor det yder betydelige bidrag til FN-organer;

182.   anmoder Revisionsretten om at aflægge beretning om, hvordan EU-bidrag kan udskilles i forbindelse med FN-støtte, og hvilke fordele der er ved, at EU finansierer aktioner igennem FN, i stedet for at Kommissionen gennemfører aktioner inden for området foranstaltninger udadtil;

183.   udtrykker bekymring over Revisionsrettens bemærkninger om gennemførelsesorgani-sationerne, hvad angår svaghederne ved deres kontroller og det betydelige antal fejl i deres transaktioner; opfordrer EuropeAid til at være særlig opmærksom på gennemførelsesniveauet i forbindelse med den generelle risikovurdering og forstærke revisionen af gennemførelsesorganisationerne;

184.   anmoder Kommissionen om at sikre, at oplysninger om samtlige revisioner, herunder også de revisioner, der er bestilt af delegationer og gennemførelsesorganisationer, lægges ind i EuropeAid's finansdatabase CRIS, og at de i den forbindelse knyttes til de respektive oplysninger om projektovervågning og gøres tilgængelige for de centrale tjenestegrene; glæder sig over, at Kommissionen er parat til at undersøge dette forslag, men henstiller dog indtrængende til Kommissionen hurtigst muligt at følge Revisionsrettens anbefaling;

185.   erkender ganske vist, at EuropeAid har reageret på Europa-Parlamentets anmodning om større gennemskuelighed, og er helt enig i, at der er behov for et bedre kontrolsystem, men beklager, at de nye procedurer er blevet langt mere komplicerede og besværlige og tager meget længere tid at gennemføre; understreger behovet for en reel forenkling, uden at det oprindelige mål tabes af syne; glæder sig derfor over EuropeAids beslutning om at forenkle proceduren for evaluering af modtagne forslag fra og med den 1. februar 2006 med henblik på at nedbringe arbejdsbyrden for ansøgerorganisationer i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation og sikkerhed for, at de er støtteberettigede;

186.   fastholder, at både programkvaliteten og forpligtelses- og gennemførelsesgraden skal prioriteres i samme grad;

187.   opfordrer Kommissionen til at underrette dets kompetente udvalg om igangværende konkrete foranstaltninger og fremtidige planer til begrænsning af risiciene i forbindelse med gennemførelse og finansiering af projekter i områder, der er særlig udsat for korruption, og hvor den gensidige kontrol og ledelsesstrukturerne er svage; ville desuden gerne vide, om det efter Kommissionens mening er muligt at forvalte de resulterende risici i henhold til traktatens bestemmelser;

188.   gentager, at de betydelige, supplerende udgifter i forbindelse med decentralisering skal retfærdiggøres ved hjælp af håndgribelige resultater; glæder sig derfor over Revisionsrettens evaluering af, hvor effektivt decentraliseringen har fungeret i delegationerne, således som Parlamentets Udenrigsudvalg krævede det i sin udtalelse i forbindelse med decharge for 2002; bemærker imidlertid Revisionsrettens bemærkning om, at visse problemområder i planlægningsprocessen kræver yderligere opmærksomhed;

189.   erkender, at det er vanskeligt at aflægge beretning om en enkelt donors resultater i en situation, hvor mange donorer har været involveret; beklager imidlertid, at Kommissionen har til hensigt at gå over til en resultatbaseret strategi i forbindelse med udviklingspolitikken uden at indføre en metodologi, som sikrer, at man kan måle de specifikke resultater af Fællesskabets samarbejdstiltag i forhold til millenniumudviklingsmålenes vigtigste målsætninger;

190.   er enigt med Revisionsretten i, at der er behov for objektive, brugbare og dækkende indikatorer til måling af bistandens output (særberetning nr. 4/2005, punkt 63.); har tillid til, at sådanne indikatorer vil blive indført for perioden 2007-2013;

191.   beklager, at Kommissionens samlede indberettede tildeling af bevillinger til grunduddannelse og grundlæggende sundhed i 2004 kun tegnede sig for 4,98 %, hvilket langt fra opfylder det af Parlamentet fastsatte mål på 20 %; slår til lyd for, at der indledes en målrettet dialog med Kommissionen om, hvordan dette tal kan forbedres;

192.   forlanger, at de vigtigste millenniumudviklingsmål inden for sundhed og uddannelse prioriteres højere som led i den næste runde landestrategipapirer;

193.   glæder sig over, at der vil blive ydet sektorrelateret budgetstøtte(18) som et middel til at øge finansieringsniveauet inden for sundhed og uddannelse; anser denne mulighed for at være mere effektiv end generel budgetstøtte, selv når den gøres betinget af fremskridt i disse sektorer;

194.   påskønner Kommissionens bidrag til programmet for offentlige udgifter og finansiel ansvarlighed, som er med til at mindske budgetstøttens iboende risici; noterer sig imidlertid, at Revisionsretten er nået frem til, at fordelingen af ansvaret for forvaltningen af de offentlige finanser mellem samarbejdskontoret EuropeAid og Generaldirektoratet for Udvikling kun fungerer "på grund af allerede eksisterende gode personlige forbindelser" (særberetning nr. 2/2005, punkt 65, fodnote 2);

195.   påskønner, at Kommissionen har forhøjet både forpligtelser og betalinger hvert år siden reformen af forvaltningen af den eksterne bistand og omorganiseret EuropeAid, således at dette kontor kan yde en bedre støtte til de dekoncentrerede delegationer; deler Kommissionens betænkeligheder(19) med hensyn til, om der i tide vil kunne rekrutteres kvalificeret personale til delegationerne, især inden for finanser, indgåelse af kontrakter og revision;

196.   glæder sig over, at antallet af ansatte for hvert forvaltet beløb på 10 000 000 EUR i gennemsnit er steget fra 4,1 i 1999 til 4,8 i 2004; beklager, at dette tal fortsat ligger et godt stykke under gennemsnittet for europæiske donorer, og at tendensen er faldende;

197.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at den administrative kapacitet med hensyn til udviklingspolitikken i Bulgarien og Rumænien styrkes, inden disse lande tiltræder EU;

Særberetning nr. 10/2004 om dekoncentreringen af forvaltningen af EF's bistand til tredjelande til Kommissionens delegationer

198.   opfordrer Kommissionen til at forbedre omkostningsindikatorerne og fremskynde arbejdet med udviklingen af indikatorer for hastighed og kvalitet i forbindelse med støttetildeling for at muliggøre en bedre vurdering af omkostninger og fordele ved dekoncentrationsprocessen;

199.   opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre kvaliteten af den støtte, de centrale tjenestegrene yder delegationerne;

200.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at personalebehovene dækkes såvel i de centrale tjenestegrene som i delegationerne, og yderligere forbedre uddannelsen;

201.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin indsats for at begrænse forsinkelser i forbindelse med projektgennemførelse uden for delegationerne;

202.   glæder sig over de skridt, Kommissionen har taget for at forenkle og harmonisere de finansielle og kontraktmæssige procedurer;

203.   understreger, at de 24 interne kontrolstandarder i delegationerne skal anvendes omhyggeligt;

204.   anmoder Revisionsretten om en beretning om finansieringen af ikke-statslige organisationer (ngo'er), hvoraf det fremgår, hvad der efter Revisionsrettens mening bør være definitionen på en ngo, hvilken procentdel af ngo'ernes indtægter der finansieres af Kommissionen, og hvilken del der kommer fra private enheder, som ikke er tilknyttet noget statsligt organ, og anmoder desuden Revisionsretten om at analysere fordelene ved at lade projekter gennemføre af ngo'er frem for private selskaber;

205.   anmoder desuden Revisionsretten om at fremlægge en særskilt undersøgelse af den samlede gennemførelse for kapitel 19-04 Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som blev oprettet af Europa-Parlamentet i 1992;

Særberetning nr. 4/2005 om Kommissionens forvaltning af det økonomiske samarbejde med landene i Asien

206.   glæder sig over Revisionsrettens særberetning om Kommissionens forvaltning af det økonomiske samarbejde med landene i Asien; bemærker Revisionsrettens kritik af, at udgifterne ikke målrettes, og at proceduren for ansøgning om de panasiatiske projekter var tung og kompliceret; glæder sig over, at de reviderede projekter omfattede et væsentligt antal støttemodtagere; tilslutter sig henstillingen til Kommissionen om at sikre, at ansøgningsprocedurerne ikke er unødigt komplicerede, at delegationerne yder passende bistand til ansøgerne, og at der er større fokus på projektets bæredygtighed;

207.   opfordrer Kommissionen til at afklare den operationelle ramme for EU's støtte til Asien og fokusere på et lille antal veldefinerede hovedprioriteringer, hvilket ville hjælpe med til at skabe et bedre grundlag for effektiv gennemførelse af støtten og muliggøre en mere resultat- og konsekvensorienteret strategi;

208.   opfordrer Kommissionen til at optrappe arbejdet med udvikling af egnede indikatorer til måling af fremskridt og sikre den nødvendige overvågning med henblik på en evaluering af de opnåede resultater;

209.   forventer, at Kommissionen i forbindelse med den igangværende revision af finansforordningen og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(20) foretager en hensigtsmæssig forenkling af procedurerne i forbindelse med kontrakter og tilskud, især hvad angår små projekter, således at der kan opnås fleksibilitet i anvendelsen af reglerne samt effektivitet og forsvarlig økonomisk forvaltning;

Førtiltrædelsesstrategi

210.   opfordrer Kommissionen til at tage udformningen af førtiltrædelsesprojekterne op til fornyet overvejelse for at skabe større målrettethed og forenkle mål og betingelser; er enigt med Revisionsretten i, at det ville mindske risikoen for fejl i forbindelse med gennemførelsen; er overbevist om, at en forenkling af projekterne også ville gøre det lettere at vurdere resultaterne;

211.   erkender, at Kommissionen er nødt til at bistå de nationale myndigheder i tiltrædelseslandene i forbindelse med deres helt decentraliserede kontrol af EU-støtten; bemærker, at Kommissionen samtidig må blive ved med at kompensere for svagheder i tiltrædelseslandenes økonomiske forvaltning ved fortsat at lade ex ante-kontrollen foretage af delegationerne; er af den opfattelse, at korrekt risikoforvaltning på dette område kræver, at Kommissionen finder en balance mellem disse to poler;

212.   bemærker Revisionsrettens påvisning af, at der fortsat er svagheder i forvaltningskapaciteten i Bulgarien og Rumænien; glæder sig over de forbedringer, der allerede er foretaget, og opfordrer indtrængende myndighederne i Bulgarien og Rumænien til fortsat at udvide overvågningen af førtiltrædelsesbistanden med henblik på at forberede dem på en mere effektiv anvendelse af strukturfondene; opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at forbedre sin forvaltning og målretning af disse fonde;

Administrationsudgifter
Spørgsmål vedrørende agenturerne

213.   bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har fremsat et forslag til en interinstitutionel aftale om agenturerne, således som Parlamentet anmodede om det i sine 2003-dechargebetænkninger vedrørende agenturerne; opfordrer Rådet til snarest muligt at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale på grundlag af Kommissionens udkast under hensyntagen til de principper, Parlamentet opstillede i beslutningen af 13. januar 2004 om rammer for europæiske reguleringsorganer(21) og beslutningen af 1. december 2005 om europæiske reguleringsorganer(22);

214.   bemærker, at finansforordningen først og fremmest var beregnet på Kommissionen; er klar over, at agenturernes rammefinansforordning(23) og de efterfølgende finansforordninger for de enkelte agenturer(24) alle er udformet på en sådan måde, at de ligger så tæt op ad den generelle finansforordning som muligt; påpeger, at en finansforordning, der passer til Kommissionen, måske ikke altid passer til de langt mindre agenturer; anmoder Kommissionen om at sikre, at der tages behørigt hensyn til agenturernes behov i forbindelse med den igangværende ændring af finansforordningen;

215.   anser det for nødvendigt at øge agenturernes ansvar for, at EU-skatteydernes penge anvendes effektivt, og mener derfor, at agenturerne bør stå til regnskab over for Parlamentets respektive udvalg;

216.   mener, at agenturerne sandsynligvis har behov for mere hjælp i forbindelse med ansættelse end de større institutioner, som må formodes at kunne trække på en større, mere erfaren administration, når de står over for sådanne opgaver; opfordrer indtrængende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) til at reagere positivt på anmodninger fra agenturerne om hjælp i forbindelse med ansættelse; anmoder Kommissionen om også at stille andre horisontale tjenester til rådighed for agenturerne som f.eks. uddannelsesfaciliteter og den juridiske tjeneste;

217.   anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om situationen med hensyn til intern revision i agenturerne med beskrivelse af den disponible interne revisionskapacitet i de enkelte agenturer og de interne revisionsydelser, Kommissionen stiller til rådighed i form af vejledning og konkrete interne revisioner;

218.   bemærker, at FN tilsyneladende ikke har anvendt den finansieringsaftale korrekt, som er indgået mellem Kommissionen og FN om Det Europæiske Genopbygningsagentur, hvorfor Revisionsretten ofte har været ude af stand til at foretage passende finanskontrol af betalinger og tilgrundliggende dokumenter i forbindelse med kontrakter forvaltet eller overvåget af De Forenede Nationers mission i Kosovo (UNMIK); bemærker, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant har erklæret, at Revisionsretten efter anmodning vil få adgang til alle dokumenter i fuldt omfang; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at tage finansieringsaftalen med FN op til revision; er af den opfattelse, at en eventuel udfasning af Genopbygningsagenturet ikke bør følge en på forhånd fastlagt tidsplan, men bør baseres på økonomiske og politiske kriterier og resultater under fuld udnyttelse af agenturets merværdi i form af den ekspertise og knowhow, der er opnået i årenes løb, og anmoder Kommissionen om efter en reel afsluttende evaluering at fremsætte et forslag med henblik at fastslå, om Genopbygningsagenturets mandat kan ændres på en sådan måde, at eksisterende ekspertise og knowhow kan benyttes til at yde genopbygningsstøtte, hvor der måtte være behov for det, f.eks. i Irak, Afghanistan, Pakistan, Indien og de tsunamiramte lande, i en anden fase, efter at de påtrængende humanitære behov er blevet dækket af ECHO;

219.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe Det Europæiske Miljøagentur med at bilægge striden med de danske myndigheder om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet skat;

220.   finder det skuffende, at konflikten mellem Kommissionen og Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer om betaling af arbejdsgiverens pensionsbidrag stadig ikke er løst; henstiller til Kommissionen at forstærke sine bestræbelser på at løse denne konflikt.

(1) EUT L 53 af 23.2.2004.
(2) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(5) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 100.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0092.
(8) Forkortelse af den franske betegnelse "déclaration d'assurance".
(9) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 173/2005 (EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3).
(10) EFT L 63 af 3.3.2001, s. 21. Ændret ved forordning (EF) nr. 2355/2002 (EFT L 351 af 28.12.2002, s. 42).
(11) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.
(12) Se konklusionerne fra samlingen i Økofin-Rådet den 8. november 2005 under http://www.fco.gov.uk/Files/kfile/EcofinConclusions_08nov.pdf.
(13) De nuværende budgetprincipper, som er fastlagt i finansforordningens artikel 3, er principperne om "enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed".
(14) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0043.
(15) "Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne foretage en vurdering af den eksisterende kontrol i de enkelte sektorer og regioner og af værdien af de nuværende oplysningserklæringer og erklæringer."
(16) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(17) EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 746.
(18) Svar på spørgsmål 1.4 i spørgeskemaet fra Udviklingsudvalget.
(19) Svar på spørgsmål 5.2 i spørgeskemaet fra Udviklingsudvalget.
(20) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(21) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 119.
(22) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0460.
(23) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72).
(24) EUT L 245 af 29.9.2003, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik