Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (PE-CONS 3672/2/2005 - C6-0417/2005 - 2003/0255(COD))

P6_TA(2006)0034 A6-0005/2006

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Kommissionens erklæringer hertil (PE-CONS 3672/2/2005 - C6-0417/2005),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0628)(2),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(3) til Rådets fælles holdning(4),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2005)0302)(5),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0005/2006),

1.   godkender det fælles udkast og henviser til Kommissionens erklæringer;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de tilhørende erklæringer fra Kommissionen;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 385. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) Vedtagne tekster af 13.4.2005, P6_TA(2005)0121. (4) EUT C 63 E af 15.3.2005, s. 1. (5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (PE-CONS 3671/3/2005 - C6-0416/2005 - 2001/0241(COD))

P6_TA(2006)0035 A6-0006/2006

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Kommissionens erklæring hertil (PE-CONS 3671/3/2005 - C6-0416/2005),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001)0573)(2),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2003)0490)(3),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling(4) til Rådets fælles holdning(5),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2005)0301)(6),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 65,

-   der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0006/2006),

1.   godkender det fælles udkast og henviser til Kommissionens erklæring;

2.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Kommissionen;

4.   pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 152. (2) EUT C 51 E af 26.2.2002, s. 234. (3) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (4) Vedtagne tekster af 13.4.2005, P6_TA(2005)0122. (5) EUT C 63 E af 15.3.2005, s. 11. (6) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (KOM(2004)0708 - C6-0160/2004 - 2004/0248(COD))

P6_TA(2006)0036 A6-0412/2005

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0708)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0160/2004),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0412/2005),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. februar 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser(4) og Rådets direktiv 80/232/EØF af 15. januar 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende værdiskalaer for tilladt nominelle mængder og nominelle rumfang for visse færdigpakkede varer(5) fastsætter nominelle mængder for en række flydende og ikke-flydende færdigpakkede varer med det formål at sikre fri bevægelighed for varer, der er i overensstemmelse med direktivernes krav. For de fleste varer er det tilladt at have nationale nominelle mængder parallelt med nominelle mængder, der er fastsat på fællesskabsplan. For nogle varer er der imidlertid fastsat nominelle mængder på fællesskabsplan, der udelukker, at der samtidig findes nationale nominelle mængder.

(2)  Ændringer i forbrugernes præferencer og innovation inden for færdigpakning og detailhandel på fællesskabsniveau og nationalt niveau har gjort det nødvendigt at vurdere, om den gældende lovgivning fortsat er hensigtsmæssig.

(3)  EF-Domstolen bekræftede i sin dom af 12. oktober 2000 i sag C-3/99, Cidrerie Ruwet(6), at medlemsstater ikke må forbyde markedsføring af en færdigpakning med et nominelt volumen, der ikke er angivet i Fællesskabets værdiskala, og som lovligt er fremstillet og bragt i handelen i en anden medlemsstat, medmindre dette forbud er begrundet i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse, anvendes uden forskel på indenlandske varer og indførte varer, er nødvendigt for varetagelsen af det nævnte hensyn og står i et passende forhold til det tilstræbte mål, og dette mål ikke kan nås ved foranstaltninger, der er mindre restriktive for handelen i Fællesskabet.

(4)  Direktiver, som blev vedtaget efter direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer(7), fremmer forbrugerbeskyttelsen.

(5)  En konsekvensanalyse, herunder en høring af alle berørte parter, har vist, at frie nominelle mængder i mange sektorer stiller producenterne friere med hensyn til at fremstille varer efter forbrugernes smag og øger konkurrencen på kvalitet og pris på det indre marked. Derimod er det i andre sektorer hensigtsmæssigt for indeværende at bevare obligatoriske nominelle mængder af hensyn til forbrugerne og de erhvervsdrivende.

(6)  Dette direktivs gennemførelse bør ledsages af en informationskampagne rettet mod forbrugerne og de erhvervsdrivende, således at begrebet pris pr. måleenhed opfattes på rette måde.

(7)  En målgruppeundersøgelse af dette direktivs virkninger for de mest udsatte forbrugere (ældre, svagtseende, handicappede, lavtuddannede forbrugere m.fl.) har bekræftet teorien om, at en deregulering af emballagestørrelserne ville indebære store ulemper for disse forbrugere. En deregulering ville desuden føre til en nedsættelse af antallet af mærker, der tilbydes forbrugerne, og dermed begrænse disses valgmuligheder og som følge heraf konkurrencen på markedet.

(8)  Nominelle mængder bør ikke normalt reguleres på fællesskabsniveau eller nationalt niveau, og det bør være muligt at markedsføre færdigpakkede varer i enhver nominel mængde.

(9)  I visse sektorer forårsagede frie størrelser dog tidligere en betydelig forøgelse af antallet af pakkestørrelser og komplikationer på markedet. I disse sektorer kan en sådan deregulering medføre uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder, såvel som forvirring blandt forbrugerne. Endvidere kan en deregulering udgøre en trussel mod de fordele, som er forbundet med brugen af miljøvenlige letvægtsglas. For disse sektorer bør den gældende fællesskabslovgivning derfor tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at sikre, at der fastsættes nominelle mængder på fællesskabsplan for de mest solgte størrelser.

(10)  Bibeholdelse af obligatoriske nominelle mængder kan erfaringsmæssigt være berettiget for visse sektorer for at opfylde forbrugernes behov, men det vil stadig være nødvendigt at tage fællesskabslovgivningen op til fornyet vurdering med jævne mellemrum for at konstatere, om den stadig opfylder forbrugernes og producenternes behov.

(11)  Med henblik på at fremme gennemsigtighed bør alle nominelle mængder for færdigpakkede produkter fastsættes i en enkelt retsakt og direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF ophæves. Kommissionen bør undersøge, hvilke initiativer der kan tages eller fremmes for at forbedre læsbarheden af mål- og vægtangivelserne på forbrugsvarers etiketter. Dette kan, sammen med opretholdelsen af obligatoriske størrelser for visse basisprodukter, være en stor hjælp for visse udsatte forbrugergrupper, såsom handicappede eller ældre.

(12)  For visse flydende produkter fastsætter direktiv 75/106/EØF metrologiske krav, som svarer til dem i Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger(8). Direktiv 76/211/EØF bør derfor ændres, så det også omfatter de produkter, der på indeværende tidspunkt henhører under direktiv 75/106/EØF.

(13)  I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(9) tilskyndes Medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne.

(14)  Da målene for den påtænkte aktion ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og derfor ved ophævelse af Fællesskabets værdiskalaer og fastsættelse af ensartede nominelle mængder på fællesskabsplan, hvor det er påkrævet, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Dette direktiv indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og færdigpakninger som defineret i artikel 2 i direktiv 76/211/EØF. Det finder ikke anvendelse på færdigpakket brød, smørbare fedtstoffer og te, for hvilke nationale bestemmelser om nominelle mængder fortsat gælder.

Dette direktiv gælder ikke for de i bilaget anførte produkter, når de sælges i toldfrie butikker med henblik på forbrug uden for EU.

Artikel 2

Fri bevægelighed for varer

Medmindre andet følger af artikel 3 og 4, kan medlemsstaterne ikke af grunde, som vedrører færdigpakningers nominelle mængder, nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af færdigpakkede varer.

Kapitel II

Særlige bestemmelser

Artikel 3

Markedsføring og fri bevægelighed for visse varer

Medlemsstaterne sikrer, at de varer, der er anført i punkt 3 i bilaget, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget, kun markedsføres, hvis de er færdigpakket i de nominelle mængder, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget.

Artikel 4

1.  På aerosoler skal disses samlede nominelle kapacitet angives. Angivelsen må ikke kunne forveksles med angivelsen af deres nominelle volumenindhold.

2.  Uanset artikel 8, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler(10) skal varer, der sælges i form af aerosoler, ikke nødvendigvis bære angivelse af det nominelle vægtindhold.

Artikel 5

1.  Med hensyn til artikel 3 gælder det, at når to eller flere færdigpakninger indgår i en multipakning, finder de nominelle mængder, der er anført i bilaget, anvendelse på hver enkelt færdigpakning.

2.  Når en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, som ikke er beregnet til salg enkeltvis, finder de nominelle mængder, der er anført i bilaget, anvendelse på færdigpakningen.

Kapitel III

Ophævelser, ændringer og afsluttende bestemmelser

Artikel 6

Ophævelser

Direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF ophæves.

Artikel 7

Ændring

I artikel 1 i direktiv 76/211/EØF udgår sætningen "med undtagelse af de varer, der er omhandlet af Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser".

Artikel 8

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ...(11) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

De anvender disse bestemmelser fra den ...(12)*.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.  De nominelle mængder, der ligger inden for de intervaller, der dækkes af bilaget, uden dog at figurere deri, men som indtil datoen for dette direktivs ikrafttræden blev markedsført, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er udtømt, i op til 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

Artikel 9

Rapport

Kommissionen forelægger en rapport om anvendelsen og virkningerne af dette direktiv for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget senest den ...(13) og herefter hvert tiende år. Rapporten følges af et forslag til revision, hvis dette er nødvendigt.

Artikel 10

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6 og 7 anvendes fra den ...(14)*.

Artikel 11

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

SKALA FOR NOMINELLE MÆNGDER AF INDHOLDET I FÆRDIGPAKNINGER

1.  PRODUKTER, DER SÆLGES EFTER VOLUMEN

2.  PRODUKTER, DER SÆLGES EFTER VÆGT (angivet i g)

3.  PRODUKTDEFINITIONER

4.  VOLUMENSKALA FOR PRODUKTER, DER SÆLGES I FORM AF AEROSOLER

a.  PRODUKTER, DER SÆLGES I METALBEHOLDERE

b.  PRODUKTER, DER SÆLGES I BEHOLDERE AF GENNEMSIGTIGT ELLER UIGENNEMSIGTIGT GLAS ELLER PLASTIC

(den flydende fases volumen angivet i ml):

25 ‐ 50 ‐ 75 ‐ 100 ‐ 125 ‐ 150

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 255 af 14.10.2005, s. 36. (3) Europa-Parlamentets holdning af 2.2.2006. (4) EFT L 42 af 15.2.1975, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003. (5) EFT L 51 af 25.2.1980, s. 1. Senest ændret ved direktiv 87/356/EØF (EFT L 192 af 11.7.1987, s. 48). (6) Sml. 2000 I, s. 8749. (7) EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27. (8) EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 78/891/EØF (EFT L 311 af 4.11.1978, s. 21). (9) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (10) EFT L 147 af 9.6.1975, s. 40. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (11) * 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (12) ** 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (13) * 8 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (14) ** 18 måneder efter datoen for dette direktiv ikrafttræden. (15) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2165/2005 (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 1). (16) EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 261/2006 (EUT L 46 af 16.2.2006, s. 18). (17) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (18) EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003. (19) EFT L 66 af 13.3.1999, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003. (20) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53. (21) EFT L 316 af 9.12.1994, s. 2. (22) EFT L 351 af 23.12.1997, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 1602/1999 (EFT L 189 af 22.7.1999, p. 43).

Europa-Parlamentets beslutning om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for Den Europæiske Unions almindelige budget - 2004 (2005/2134(INI))

P6_TA(2006)0037 A6-0389/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til årsrapporten fra Rådet (7961/2005 PESC 272 FIN 117 PE 70),

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004,

-   der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), herunder især punkt 40,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 21,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16-17. juni 2005 og især dets erklæring om ratifikationen af traktaten om en forfatning for Europa,

-   der henviser til konklusionerne fra formandskabet for det Europæiske Råd af 15.-16. december 2005 om de finansielle overslag 2007-2013,

-   der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa(2),

-   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2003)(3),

-   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den europæiske sikkerhedsstrategi(4),

-   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om reformen af FN(5),

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom(6),

-   der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Rusland(7),

-   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om de transatlantiske forbindelser(8) og til de otte fælleserklæringer fra det seneste topmøde mellem EU og USA i Washington DC den 20. juni 2005,

-   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om fred og værdighed i Mellemøsten(9),

-   der henviser til sin beslutning af 27. januar 2005 om situationen i Mellemøsten(10),

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement(11),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(12);

-   der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0389/2005),

A.   der henviser til, at Rådet fortsætter med at anvende en a posteriori-fremgangsmåde med blot at fremsende en fortegnelse over de Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske (FUSP) aktiviteter, der er blevet udført i det foregående år, i stedet for at høre Parlamentet på forhånd i overensstemmelse med artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

B.   der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har anmodet Rådet om i stedet for denne praksis at høre Parlamentet med henblik på at sikre, at Parlamentets synspunkter virkelig får indflydelse på de valg, der træffes for det kommende år;

C.   der henviser til, at den betænkningstid om ratifikationen af forfatningstraktaten, som Det Europæiske Råd i Bruxelles vedtog den 16.-17. juni 2005, nu bør følges op af en optimal gennemførelse af de eksisterende traktater med henblik på at etablere en FUSP, som kan tackle det globale ansvar og de trusler og udfordringer, som verden står over for i dag;

D.   der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for, at Unionens forbindelser med hvert enkelt tredjeland og hver enkelt region bør have et passende niveau og tage hensyn til Unionens interesser, til hvor tæt de enkelte tredjelande og regioner befinder sig på den europæiske model og de europæiske værdier, samt til at Unionen er ved at udvikle sig til en af de vigtigste geopolitiske aktører i verden og derfor har brug for stærke og pålidelige politiske og økonomiske partnere;

E.   der henviser til, at udbygning og konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og de grundlæggende friheder er overordnede mål for FUSP'en;

F.   der henviser til, at der for FUSP'en og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) bør fastsættes et budget, som er i overensstemmelse med målsætningerne, og beklager, at der på nuværende tidspunkt kun er afsat utilstrækkelige finansielle midler til de to politikområder; der endelig beklager, at finansieringen af Den Europæiske Unions militære operationer fortsat alt for ofte er unddraget demokratisk kontrol;

1.   bemærker den udtømmende årsberetning, som Rådet fremlagde i midten af april 2005 om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP i 2004; finder på den baggrund, at Parlamentet er velinformeret om begivenhederne i 2004; gentager imidlertid, at det ønsker at blive fuldt ud inddraget og er berettiget til hvert år at blive hørt på forhånd om de kommende aspekter og valg i henhold til de eksisterende traktater;

2.   anmoder derfor Retsudvalget om at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at indbringe Rådets praksis for Domstolen, idet Rådet blot underretter Parlamentet og fremsender en fortegnelse over FUSP-aktiviteter, der blev udført i det foregående år, i stedet for i begyndelsen af hvert år at høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg for det pågældende år og derefter underrette Parlamentet om, hvordan Parlamentets synspunkter er inddraget, som fastlagt i artikel 21 i EU-traktaten og i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999;

3.   opfordrer på det kraftigste Rådet til at arbejde for en mere åben, gennemsigtig og ansvarlig FUSP ved at give tilsagn om at orientere Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg om alle samlinger i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) og alle topmøder, som er afholdt sammen med de vigtigste internationale partnere;

Indvirkning af betænkningstiden om ratifikationen af forfatningstraktaten på de vigtigste aspekter og principielle valg for FUSP i 2006

4.   minder om de skridt, der allerede er taget som forberedelse til anvendelsen af nogle af bestemmelserne i den nye forfatningstraktat vedrørende FUSP/ESFP, såsom oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, udviklingen af "kampgruppe"-konceptet, etableringen af en langt mere udviklet naboskabspolitik og anvendelsen af solidaritetsbestemmelsen om forebyggelse af terrortrusler eller -angreb;

5.   gentager inden for rammerne af de eksisterende traktater sin opfordring til Rådet og den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær om at deltage aktivt i en årlig drøftelse om de vigtigste aspekter og principielle valg inden for FUSP for det kommende år samt om den europæiske sikkerhedsstrategi med både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

6.   mener, at den betænkningstid om ratifikationen af forfatningstraktaten, som Det Europæiske Råd i Bruxelles vedtog den 16.-17. juni 2005, er en god lejlighed til at afdække og undersøge eventuelle eksisterende mangler på FUSP/ESFP-området, og hvordan disse mangler kan afhjælpes på en hensigtsmæssig måde, primært ved at udnytte de eksisterende traktater mest muligt og derefter ved at anvende de nye forfatningsbestemmelser, når de træder i kraft;

7.   beklager i denne forbindelse indstillingen hos nogle medlemsstater, der på trods af Det Europæiske Råds vedtagelse af forfatningstraktaten af indenrigspolitiske grunde har misbrugt deres vetoret i vigtige udenrigspolitiske spørgsmål; pointerer, at FUSP ikke blot kan reduceres til et vedhæng til de enkelte medlemsstaters udenrigspolitik, og opfordrer derfor samtlige medlemsstater til at optræde konstruktivt i overensstemmelse med ånden i forfatningen, så EU bliver i stand til at spille en effektiv rolle på den globale scene;

Specifikke forslag til tematiske aspekter for 2006

8.   glæder sig over Rådets fremgangsmåde med at gruppere de vigtigste begivenheder inden for FUSP- og ESFP-området under de forskellige tematiske aspekter i den europæiske sikkerhedsstrategi, som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003;

9.   anmoder om, at Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi ajourføres, idet såvel dens civile og militære fokus som dens væsentlige begreber præventiv indsats og effektiv multilateralisme, som afspejler begrebet "responsibility to protect", der blev vedtaget på FN's topmøde i september 2005, opretholdes; mener, at både klimaændringer og stigningen i antallet af fattige i verden nu også bør opfattes som alvorlige trusler mod Unionens sikkerhed og kræver resolut handling, håndgribelige kompromiser og en fast tidsplan; er dog af den opfattelse, at spredningen af masseødelæggelsesvåben må betragtes som den farligste trussel mod den internationale sikkerhed;

10.   fremhæver den vigtige udenrigspolitiske dimension af de energipolitiske problemstillinger; henstiller, at der ved en ajourføring af den europæiske sikkerhedspolitik bør tages særligt hensyn til EU' stigende afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra lande og områder, der bliver stadig mere ustabile, ved at fokusere på mulige fremtidige scenarier og spørgsmålet om adgang til samt udvikling af alternative kilder; mener, at Ruslands seneste ensidige indstilling af gasleverancerne kræver en strategisk reaktion fra EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse om de udenrigs- og naboskabspolitiske aspekter af energipolitikken;

11.   betragter derfor det nationale forsvar som en helt afgørende bestanddel af Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi, idet det omfatter de ydre grænser og vigtige infrastrukturer;

12.   henviser i denne sammenhæng til sin opfattelse, at sikkerhed er et overordnet kollektivt begreb, der ikke udelukkende kan tilpasses et enkelt lands interesser og krav, og at sikkerhed bør tilstræbes i en multilateral sammenhæng;

13.   fremhæver betydningen af NATO's rolle i forbindelse med Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik;

14.   fremhæver Den Europæiske Unions vitale interesse i en styrkelse af det globale lederskab, de internationale institutioner og værdien af den internationale ret; mener, at et af de vigtigste mål for FUSP bør være at inddrage Kina og Indien som kommende stormagter samt Rusland i ansvaret for det globale lederskab og for løsningerne på de globale udfordringer; understreger den helt afgørende rolle, som de transatlantiske partnere bør spille i fællesskab i denne sammenhæng;

15.   fordømmer på det kraftigste de omfattende terrorangreb i London den 7. juli 2005; udtrykker sin solidaritet med det britiske folk og udtrykker sin medfølelse med ofrene for disse brutale angreb og med deres familier;

16.   gentager på ny, at kampen mod terrorisme bør være et af Unionens højt prioriterede mål og betragtes som en væsentlig del af dens optræden udadtil, samtidig med at vigtigheden af at respektere menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder understreges; mener, at skillelinjen mellem den interne og eksterne sikkerhed synes at blive mere flydende; fastholder, at det er helt afgørende at fremhæve denne interne og eksterne prioritet i alle Unionens forbindelser med tredjelande og regioner, ligesom der bør gøres en langt større indsats for at styrke det internationale samarbejde i kampen mod terrorismen; opfordrer på ny Rådet til orientere Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender udtømmende og høre dem om spørgsmålet om EU's liste over terrororganisationer;

17.   pointerer, at det haster med at dæmme op for den tiltagende fattigdom i verden, at bekæmpe stigmatisering og diskrimination samt at bekæmpe alvorlige sygdomme og understreger igen vigtigheden af at fastholde Unionens forpligtelser om at nå millenniumudviklingsmålene;

18.   anerkender den afgørende betydning af Unionens aktioner i forbindelse med konfliktforebyggelse og genoprettelse af lov og orden og bekræfter sit tilsagn om at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. ved at styrke Den Internationale Straffedomstols rolle;

19.   fastholder, at det er nødvendigt fortsat at støtte gennemførelsen af EU's strategi om masseødelæggelsesvåben på internationalt plan, i højere grad at prioritere afvæbningsinitiativer samt ikke-spredning, at styrke de multilaterale traktater om ordninger vedrørende ikke-spredning samt at afsætte de nødvendige finansielle midler til gennemførelse af EU's strategi om masseødelæggelsesvåben; udtrykker sin beklagelse over stats- og regeringsledernes manglende evne til inden for rammerne af FN at nå til enighed om undertegnelsen af en ny og omfattende traktat om ikke-spredning af kernevåben;

20.   finder, at migrationen, herunder håndteringen af ulovlig indvandring, bør indtage en fremtrædende plads i Unionens optræden udadtil, både i dens forbindelser med oprindelses- og transitlandene; kræver, at Parlamentet regelmæssigt holdes orienteret gennem Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget;

21.   slår til lyd for, at forsvaret får en mere fremtrædende placering i europæisk strategisk tænkning, og at beskyttelsen af Unionens ydre grænser kommer til at udgøre et væsentligt aspekt; mener, at en fælles forvaltning af de ydre grænser bør være en vigtig bestanddel af den europæiske naboskabspolitik; er af den opfattelse, at Unionen bør anskaffe fælles udstyr til beskyttelse af sine ydre grænser;

22.   henstiller, at der tages hensyn til nogle medlemsstaters bekymring i forbindelse med deres energiforsyning, idet energiforsyningen kan anvendes som et politisk instrument;

Parlamentets prioriteter i de forskellige geografiske områder for 2006

23.   mener, at de successive udvidelser af Unionen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004, fortsat bør stå øverst på Unionens politiske dagsorden i 2006 sammen med udviklingen af en egentlig europæisk naboskabspolitik, herunder et specifikt udformet europæisk økonomisk og politisk samarbejdsområde for de europæiske lande;

24.   støtter Rådets synspunkt, at de fremtidige prioriteter for FUSP i en Union, der har som mål at blive en global aktør, på mange måder giver sig selv, og at navnlig det transatlantiske partnerskab, Mellemøsten, Balkan, Østeuropa, konfliktsituationer, fremme af fred, alle aspekter af sikkerhed og den fortsatte kamp mod terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben fortsat bør være i centrum for FUSP i 2006;

25.   anmoder Rådets formandskab om at holde Parlamentet underrettet om ændringen af mandatet for og planlægningen af EUFOR-missionen (European Union Force) i Bosnien-Hercegovina samt om udviklingen i kampgruppeinitiativet; mener, at der bør ske betydelige forbedringer i samarbejdet med FN, og at samarbejdet med NATO bør være mere effektivt på baggrund af erfaringerne fra EU's nylige civile og militære aktioner; mener, at EU må være indstillet på at overtage politiopgaverne i Kosovo;

26.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at spille en aktiv rolle i den igangværende proces med forfatningsreformen i Bosnien-Hercegovina med henblik på at nå til enighed mellem de politiske kræfter og i offentligheden for at komme videre end den institutionelle ramme, der er fastlagt i Dayton-aftalerne, at strømline og gøre den nuværende institutionelle opbygning mere rationel med for at kunne etablere en mere effektiv og levedygtig stat, også med henblik på den fremtidige europæiske integration med henblik på skabe forudsætningerne for et repræsentativt demokrati, hvor de nuværende etniske skillelinjer elimineres;

27.   opfordrer Rådet til at spille en aktiv rolle med henblik på at finde en konstruktiv løsning på grundlag af international ret og de relevante resolutioner, som er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd med henblik på at løse problemet med Kosovos fremtidige status under overholdelse af områdets territoriale integritet og respekt for mindretallenes rettigheder, ligesom Unionens politik på Balkan ikke må bringes i fare, og der bør ydes et bidrag til at konsolidere freden, stabiliteten og sikkerheden i området generelt; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en fælles strategi i dette spørgsmål, til aktivt at deltage i forhandlingerne inden for rammerne af kontaktgrupperne og at arbejde snævert sammen med FN; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forholdet til Serbien-Montenegro, og som har ført til, at der er indledt forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale;

28.   opfordrer indtrængende Rådet til at gøre udsigten til et EU-medlemskab til den højeste prioritet på trods af den nuværende interne krise i forbindelse med forfatningens ratificering; er af den opfattelse, at en tiltrædelse af landene på Vestbalkan er et yderligere skridt hen imod Europas

29.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at afslutte forhandlingerne om indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler med landene på det vestlige Balkan og bekræfter atter sin støtte til disse landes tiltrædelsesudsigter i overensstemmelse med "Thessaloniki-dagsordenen";

30.   gentager, at Afrikas udvikling skal prioriteres i Unionens optræden udadtil på grundlag af det grundlæggende solidaritetsprincip, og at Unionen i dette øjemed skal gå i spidsen for opfyldelsen af Afrikas enorme behov med det endelige mål at styrke freden, stabiliteten, velstanden, god regeringsførelse (specielt ved at bekæmpe korruption) og overholdelse af menneskerettighederne i regionen; opfordrer i denne sammenhæng til en mere intensiv politisk dialog; bifalder Kommissionens initiativ til at udforme en samlet strategi for Afrika, som går ud over de traditionelle politikker for udviklingsbistand og tilstræber økonomisk og social genopbygning af landene på det afrikanske kontinent; forventer, at de afrikanske regeringer overholder deres forpligtelser med hensyn til demokrati, retsstatsforhold og overholdelse af menneskerettighederne;

31.   erkender, at De Forenede Nationer har anmodet Den Europæiske Union om at bidrage til sikkerheden under det kommende valg i Den Demokratiske Republik Congo i form af en militær mission; anmoder Rådet om grundigt at undersøge de eksisterende muligheder;

32.   fremhæver, at konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsbevarelse, operationel støtte og lokal kapacitetsopbygning i medfør af princippet om afrikansk ejerskab er af største vigtighed, mens sult og fattigdom, økonomisk ulighed og politisk uretfærdighed, vold i samfundet, der skærper konflikterne, voldelige fordrivelser, epidemier, knaphed på ressourcer samt de mange økologiske risici er de mest akutte problemer for den afrikanske befolkning; er alvorligt bekymret over, at det internationale samfund ikke er i stand til at reagere fyldestgørende på de alvorlige krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettighederne i Darfur, der kan karakteriseres som folkedrab;

33.   opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest muligt sammen med Parlamentet at gennemføre en generel evaluering af EU's topmøder med Indien, Kina (september 2005), Rusland (oktober 2005), Ukraine og Canada (november 2005), idet der tages højde for, at konceptet med "strategiske partnerskaber" nødvendigvis skal baseres på udveksling og fremme af fælles værdier, og at Parlamentet under alle omstændigheder skal inddrages fuldt ud;

34.   understreger, at det nuværende partnerskab med Rusland snarere er pragmatisk end strategisk, idet det afspejler fælles økonomiske interesser, uden at der er tale om nogen fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet; forventer i denne forbindelse konkrete resultater af den netop indførte bilaterale høring vedrørende menneskerettighederne; mener, at et reelt partnerskab bør skabe en positiv og retfærdig løsning på spørgsmålet om grænsetraktater med nogle naboer og føre til en egentlig fredsproces i Tjetjenien med inddragelse af alle demokratiske elementer i samfundet med henblik på at finde en fredelig løsning på konflikten; understreger vigtigheden af en dialog mellem EU og Rusland om spørgsmål, der vedrører deres fælles naboområder, og håber, at Rusland vil indtage en mere gennemsigtig og upartisk holdning over for disse; anmoder om, at aftalen mellem EU og Rusland om de fire fælles rum straks gennemføres; støtter, at begge parter arbejder sammen om krisestyring;

35.   henstiller, at der foretages en våbenreduktion i Kaliningrad-regionen;

36.   mener, at der kun er opnået begrænsede resultater med den politik, som Den Europæiske Union har ført over for Belarus, og foreslår derfor nye foranstaltninger, som skal styrke forbindelserne til Belarus' folk, så dette kan få gavn af de fordele, som demokratiet rummer;

37.   understreger behovet for at forbedre forbindelserne med Kina, således at der ikke kun sker fremskridt inden for handel og økonomi, men også vedrørende spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati; gentager derfor sit krav om en bindende EU-adfærdskodeks for våbeneksport og opfordrer Rådet til ikke at ophæve våbenembargoen, før der er gjort betydelige fremskridt på menneskerettighedsområdet og med hensyn til våbeneksportkontrol i Kina samt vedrørende forbindelserne mellem Kina og Taiwan; støtter det britiske formandskabs forslag om at sikre et tættere samarbejde mellem EU og Kina om energisikkerhed og klimaændringer; understreger nødvendigheden af et tættere samarbejde inden for rammerne af WTO med henblik på at finde en løsning på de alvorlige bilaterale samhandelsproblemer og Kinas overholdelse af Verdenshandelsorganisationens internationale standarder;

38.   opfordrer Rådet til inden for rammerne af mellemøsten-kvartetten (USA, Rusland, EU og FN) at gøre en fornyet indsats for at genoptage forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne og mener, at der bør opstilles en omfattende strategi for hele det mellemøstlige område for at styrke freden, sikkerheden og demokratiet;

39.   understreger, at det er nødvendigt at fremskynde Barcelona-processen for at tilvejebringe en mere harmonisk økonomisk, social og demokratisk udvikling i de pågældende lande;

40.   er af den opfattelse, at en dialog om menneskerettighederne ud fra de relevante EU-retningslinjer kun er en acceptabel mulighed, hvis der er tilstrækkelig opbakning i partnerlandet til en forbedring af menneskerettighedssituationen i området; opfordrer derfor Rådet til regelmæssigt at evaluere resultaterne af disse dialoger for at fastslå, i hvilken udstrækning forventningerne er blevet opfyldt; gentager sin anmodning om i højere grad at blive inddraget i denne proces;

41.   mener, at Unionen skal gøre sit bedste for at samarbejde med de irakiske myndigheder, FN og andre relevante aktører for at bidrage til Iraks forfatningsproces efter valget den 15. december 2005; glæder sig over den fælles FUSP-aktion vedrørende Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak og anbefaler yderligere aktioner, der skal finansieres over EU's budget; støtter åbningen af en delegation fra Kommissionen i Baghdad i løbet af de kommende måneder;

42.   mener, at fremme af national solidaritet, stabilitet, fred og demokratisk og økonomisk udvikling, som skal afkobles fra fremstillingen af opium, fortsat skal prioriteres højest i Unionens politik for Afghanistan i de kommende år; støtter udvidelsen af den internationale sikringsstyrke (ISAF) i NATO-regi med henblik på at styrke det nyvalgte parlaments rolle, men understreger, at sikringen af grænserne må prioriteres og betoner, at denne opgave bør udføres under et FN-mandat; mener, at bekæmpelsen af terrorismen, som gennemføres af Enduring Freedom-operationen, som gennemføres af USA, ikke bør kædes sammen med ISAF's genopbygningsmission; finder det påkrævet, at Den Europæiske Union navnlig støtter udviklingen af stabile nationale institutioner, den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, afvæbning af private militser og bekæmpelse af dyrkning af og handel med narkotika;

43.   minder om, at det længe har støttet en forhandlingsløsning, hvor Iran ville blive en aktiv partner i regionen, som respekterer menneskerettighederne; opfordrer på ny Iran til at tage alle nødvendige skridt med henblik på at genoprette det internationale samfunds tillid i overensstemmelse med Parlamentets forslag i punkt 46 i dets beslutning af 17. november 2005(13); støtter kraftigt det internationale atomenergiagenturs (IAEA) opfattelse, at på nuværende tidspunkt er en intensiv kontrol fra Agenturets side kombineret med en aktiv dialog mellem alle de involverede parter den bedste måde til at opnå fremskridt; understreger behovet for, at EU og USA arbejder snævert sammen i denne sag og fører en kohærent politik over for hele regionen ved både at fokusere på det iranske folk og styre og det definitive mål, som er en demokratisering af landet; håber, at forhandlingerne mellem EU-3 (Tyskland, Frankrig og UK) og Iran kan genoptages så hurtigt som muligt med inddragelse af det russiske forslag om, at Iran skal overføre sine aktiviteter med henblik på berigelse af uran til Rusland; henstiller, at der foretages en regelmæssig ajourføring og gennemføres en regelmæssig dialog om disse spørgsmål sammen med andre internationale aktører som Kina, Rusland og udviklingslandene;

44.   understreger, at det er en afgørende udfordring for begge parter at afholde et vellykket fjerde topmøde mellem EU og Latinamerika i Wien i maj 2006, samt at topmødet er en god lejlighed til at fastlægge et reelt indhold i deres strategiske associering med henblik på at få mest muligt ud af det enorme potentiale; mener, at det bør undlades at sende noget negativt økonomiske signal i året for topmødet;

45.   beklager, at der ofte fra Rådets og Kommissionens side ikke er blevet taget hensyn til dets beslutninger og betænkninger vedrørende de forskellige geografiske områder, som er af interesse for Unionen; pointerer, at disse indeholder værdifulde bidrag til drøftelsen om, i hvilken retning Unionens politik over for disse geografiske områder bør udvikle sig; henstiller, at menneskerettigheds- og demokratiklausulen udvides til at omfatte alle nye aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande og mener, at der er behov for i højere grad at inddrage Europa-Parlamentet i fastlæggelsen af forhandlingsmandatet ved sådanne aftaler;

Finansieringen af FUSP

46.   mener, at så længe forfatningstraktaten ikke er ratificeret, bør den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 snarest revideres, således at den tilpasses Unionens nye politiske, institutionelle og økonomiske situation;

47.   foreslår, at strukturen i den reviderede interinstitutionelle aftale bør tage højde for de aktioner, Unionen skal gennemføre i overensstemmelse med den europæiske sikkerhedsstrategi, og de budgetkompromiser i denne forbindelse, der er indeholdt i de finansielle overslag;

48.   mener ikke, at Rådets holdning til de finansielle overslag 2007-2013 afspejler EU's ambitioner om at optræde som en global partner; beklager de foreslåede nedskæringer af udgiftsniveauerne med hensyn til eksterne aktioner og politikker, både beløbene som sådan og deres andel af de samlede udgifter; mener, at der hermed udsendes et forkert signal vedrørende EU's politiske prioriteringer og dets vilje til at opnå resultater inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

49.   anbefaler, at den reviderede interinstitutionelle aftale bør gå et skridt videre og fastlægge, at de fælles omkostninger til militæroperationer inden for rammerne af FUSP bør finansieres over EU's budget, hvilket ville indebære afskaffelse af den eksisterende praksis med medlemsstaternes underbudgetter eller opstartsfinansiering;

50.   foreslår, at den reviderede interinstitutionelle aftale også bør indeholde bestemmelser om, at finansieringen af de fælles omkostninger til sådanne operationer også bør tages fra fællesskabsbudgettet ved fremtidige ESFP-operationer i kampen mod terrorisme i stedet for at anvende eksisterende regler, f.eks. at "udgifterne ligger der, hvor de falder", eller andre ad hoc-ordninger såsom den såkaldte "Athena-mekanisme";

o
o   o

51.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær og Europarådets formand.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (2) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0132. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0133. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0237. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0289. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0207. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0238. (9) EFT C 82 E af 1.4.2004, s. 610. (10) EUT C 253 E af 13.10.2005, s. 35. (11) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0288. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (13) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0439.

Europa-Parlamentets beslutning om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (2004/2220(INI))

P6_TA(2006)0038 A6-0404/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til bestemmelserne i De Forenede Nationers (FN) retlige instrumenter vedrørende menneskerettigheder og navnlig om kvinders rettigheder, såsom FN's pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og dens valgfri protokol og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling,

-   der henviser til andre FN-instrumenter om vold mod kvinder, såsom Wien-erklæringen og handlingsprogrammet af 25. juni 1993(1), erklæringen af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder(2), resolutionen af 22. december 2003 om afskaffelse af vold i hjemmet mod kvinder(3), resolutionen af 30. januar 2003 om bekæmpelse af æresforbrydelser begået mod kvinder(4), resolutionen af 2. februar 1998 om forebyggelse af kriminalitet og strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder(5), rapporter fra de særlige rapportører fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om vold mod kvinder og CEDAW-komitéens generelle henstilling nr. 19(6),

-   der henviser til Beijing-erklæringen og det handlingsprogram, der blev vedtaget af den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995 og dens beslutning af 18. maj 2000 om opfølgningen af Beijing-handlingsplanen(7),

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(8),

-   der henviser til sin beslutning af 16. september 1997 om behovet for at igangsætte en kampagne på EU-plan om nul tolerance over for vold mod kvinder(9),

-   der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference - Handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10)(10),

-   der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om skamfering af kvinders kønsorganer(11),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0404/2005),

A.   der henviser til, at FN's erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder definerer vold mod kvinder som enhver form for kønsbaseret vold, der kan eller vil påføre kvinder fysiske, seksuelle eller psykiske skader eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, uanset om disse handlinger finder sted offentligt eller privat,

B.   der henviser til artikel 6 i FN-erklæringen om afskaffelse af vold mod kvinder, som udtaler: "Intet element i denne erklæring kan påvirke bestemmelser, der i højere grad bidrager til bekæmpelse af vold mod kvinder, og som er fastsat i national lovgivning eller internationale konventioner, traktater eller andre instrumenter, der gælder i et land",

C.   der henviser til, at vold finder sted i mange forskellige former for forhold, og at definitionerne i forskning og kulturelle sammenhæng varierer meget; der henviser til, at der i denne beslutning hovedsageligt fokuseres på mænds vold mod kvinder, f.eks. i tilfælde, hvor en mand udøver vold mod en kvinde, der har eller har haft et forhold til gerningsmanden; der henviser til, at det i de fleste tilfælde af vold i nære forhold er denne form for vold, der bliver begået ifølge tre undersøgelser i Finland, Sverige og Tyskland; der henviser til, at det er mindre væsentligt, hvor volden bliver udøvet, selv om en stor del af denne form for vold finder sted i hjemmet,

D.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder ud over at være en kriminel handling er et alvorligt samfundsproblem, og at mænds vold mod kvinder udgør en krænkelse af menneskerettighederne - retten til liv, retten til sikkerhed, retten til værdighed og retten til fysisk og mental integritet - og at mænds vold mod kvinder derfor udgør en hindring for udviklingen af et demokratisk samfund,

E.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder kan berøre kvinder i alle aldre og samfundslag og uanset social baggrund; der henviser til, at omfattende undersøgelser af udbredelsen af vold mod kvinder i Sverige, Tyskland og Finland har vist, at mindst 30-35 % af kvinder mellem 16 og 67 år på et eller andet tidspunkt har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb, og at antallet af berørte kvinder er helt oppe på 45-50 %, hvis psykisk vold også medregnes,

F.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er et almindeligt udbredt fænomen, der er forbundet med den ulige magtfordeling mellem kønnene, der stadig karakteriserer vores samfund; der henviser til, at mangelen på ligestilling også er medvirkende til, at mænds vold mod kvinder ikke i tilstrækkelig grad er blevet belyst og bekæmpet,

G.   der henviser til, at vold mod kvinder typisk udøves af nære slægtninge eller partnere,

H.   der henviser til, at det udover at vedtage foranstaltninger for at hjælpe voldsofrene også er nødvendigt med foregribende og forebyggende strategier rettet mod gerningsmændene og potentielle gerningsmænd på den ene side, og effektive, til forbrydelsen svarende og repressive sanktioner på den anden side,

I.   der henviser til, at de former for vold, der udøves mod kvinder kan variere alt efter kulturelle traditioner, etnisk oprindelse og social baggrund, og at kvindelig omskæring og såkaldte æresforbrydelser og tvangsægteskaber også finder sted i EU,

J.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder ofte sker i det skjulte og i hjemmet, hvilket skyldes, at der ikke er tilstrækkelige sanktioner fra samfundets side, og at normer, der historisk og kulturelt set er dybt forankrede, ofte er med til at legitimere mænds vold mod kvinder,

K.   der henviser til, at der kun er få medlemsstater, der har indhentet oplysninger og udarbejdet statistikker om udbredelsen af de forskellige former for vold, mænd udøver mod kvinder, hvilket gør det vanskeligt at kende det egentlige omfang af denne form for vold og dermed også vanskeligt at finde en effektiv løsning på EU-plan,

L.   der henviser til, at der ikke er blevet gennemført en undersøgelse på EU-plan af de finansielle omkostninger og sociale og menneskelige konsekvenser af mænds vold mod kvinder, og at det er overordentlig vigtigt at gennemføre en sådan undersøgelse for at synliggøre fænomenet og bekæmpe denne alvorlige krænkelse af menneskerettighederne,

M.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en vigtig medvirkende faktor til, at kvinder og piger bliver ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse herunder prostitution, eller lignende; der henviser til, at undersøgelser viser, at mellem 65 og 90 % af alle prostituerede kvinder tidligere har været udsat for seksuelle overgreb,

N.   der henviser til, at udstødelse og fattigdom er helt afgørende årsager til prostitution og til den øgede handel med kvinder;

O.   der henviser til, at mænds vold mod kvinder er en hindring for kvinders deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet og kan føre til marginalisering af kvinder og fattigdom,

P.   der henviser til, at der er et stort antal rapporter, der viser, at kvinder er i størst fare for at blive mishandlet af deres partnere eller tidligere partnere under eller kort efter en skilsmisse,

Q.   der henviser til, at vold mod mødre direkte og indirekte har kort- og langvarige negative konsekvenser for børnenes følelsesmæssige sundhed og sindstilstand, og at det kan medføre en ond cirkel af vold og misbrug, der fortsætter i generationer,

R.   der henviser til, at udover at kvinder ofte er økonomisk afhængige af mænd, anmelder kvinder tit ikke vold, især vold i hjemmet eller seksuel vold, fordi der eksisterer en myte om, at de selv er skyld i volden, eller at det er en privat sag, samtidig med at de ønsker at bevare forholdet og holde familien sammen, og at en anden årsag til, at kvinder ikke anmelder vold, er mangel på tillid til politiet, retsvæsenet og de sociale myndigheder,

S.   der henviser til, at risikoen for, at mænd udøver vold mod kvinder, øges i et samfund, der ikke klart og tydeligt modsætter sig dette, og at lovgivningen samt dens effektive anvendelse udgør vigtige instrumenter til at bekæmpe vold,

T.   der henviser til, at bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge spiller en meget vigtig rolle i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 (KOM(2005)0122) som led i bestræbelserne på at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

U.   der henviser til, at det som påpeget i den tale, næstformand i Kommissionen Franco Frattini holdt i Europa-Parlamentet den 21. juni 2005, anslås, at der hvert år er mindst 700-900 kvinder i de 15 gamle medlemsstater, der mister livet som følge af partnervold, og at dette tal endda anses for at være sat for lavt,

1.   anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne, hvad angår mænds vold mod kvinder:

2.   opfordrer medlemsstaterne til at etablere partnerskabsordninger mellem de retshåndhævende myndigheder, ngo'er, centre for modtagelse af ofre og andre kompetente myndigheder samt intensivere samarbejdet for at sikre en effektiv gennemførelse af love, der sigter mod at bekæmpe mænds vold mod kvinder, og at gøre myndigheder på alle niveauer mere opmærksomme på problemer vedrørende mænds vold mod kvinder;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende mænds vold mod kvinder i de nationale lovgivninger, navnlig:

4.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre bedre beskyttelse af og støtte til kvinder, der har været eller risikerer at blive udsat for vold i hjemmet, ved:

5.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af Daphne II-programmet(12) for at bekæmpe æresforbrydelser i medlemsstaterne, til at oprette og bibeholde flere krisecentre for kvinder, der har været udsat for vold, herunder æresforbrydelser, og til at uddanne særlige eksperter i håndteringen af æresforbrydelser;

6.   opfordrer EU til at forsøge at løse problemet med æresforbrydelser, der er blevet et problem på EU-plan med grænseoverskridende konsekvenser, og opfordrer Kommissionens næstformand Frattini til at følge op på sit løfte om at arrangere en europæisk konference om emnet;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at fjerne den fortielse, der stadig eksisterer i samfundet, hvad angår mænds vold mod kvinder, navnlig vold i hjemmet, ved at træffe foranstaltninger for at øge den kollektive og individuelle bevidsthed om mænds vold mod kvinder;

8.   opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer for bevidstgørelse og oplysning af offentligheden omkring vold i hjemmet og mindske de sociale fastgroede opfattelser angående kvinders stilling i samfundet gennem uddannelsessystemer og medier;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at standse kvindelig omskæring; understreger, at forebyggelse af og forbud mod kvindelig omskæring og retsforfølgelse af gerningsmænd bør prioriteres højt i alle EU's relevante politikker og programmer; bemærker, at indvandrere, der er bosiddende i Fællesskabet, bør være klar over, at kvindelig omskæring udgør en alvorlig trussel mod kvinders sundhed og en krænkelse af menneskerettighederne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at lægge en omfattende strategi på EU-plan med henblik på at standse udførelsen af kvindelig omskæring i EU;

10.   henstiller indtrængende til medlemsstaterne at klassificere skamfering af kvinders kønsorganer som en ulovlig voldshandling mod kvinder, som udgør en krænkelse af deres grundlæggende rettigheder og er et alvorligt overgreb mod deres fysiske integritet; mener således, at denne handling er ulovlig, uanset hvor og i hvilket land den foretages mod EU-borgere eller personer, der opholder sig i EU;

11.   opfordrer medlemsstaterne til enten at gennemføre særlige lovgivningsmæssige bestemmelser om kvindelig omskæring eller til at vedtage sådanne bestemmelser og til at retsforfølge enhver, der udfører omskæring af kvinder;

12.   opfordrer til, at læger, der udfører omskæring af unge kvinder og piger, ikke blot retsforfølges, men også fratages deres autorisation som læge;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forældre holdes juridisk ansvarlige for omskæring af mindreårige pigers kønsorganer;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at drage omsorg for, at kvindelig omskæring betragtes som et rimeligt argument for at imødekomme anmodninger om asyl for dermed at beskytte asylansøgere mod umenneskelig behandling;

15.   anmoder Kommissionen om at udnævne et europæisk år mod mænds vold mod kvinder, hvilket Parlamentet adskillige gange har anmodet om, samt forelægge en arbejdsplan, der gør det muligt at kaste mere lys over fænomenet og gøre det muligt at tale åbent om den nuværende situation;

16.   opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge et program med titlen: "Bekæmpelse af vold" som en separat del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013;

17.   anser det for overordentlig vigtigt, at der foreligger pålidelige statistikker over kvinders indberetning af brutal og umenneskelig behandling til de retshåndhævende myndigheder;

18.   beklager, at statistikkerne stadig er upålidelige og utroværdige, fordi sådanne indberetninger normalt ikke registreres, når de retshåndhævende myndigheder undlader at tage affære;

19.   opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for, at alle indberetninger fra kvinder om brutal eller umenneskelig behandling bliver registreret, såvel som den procentvise andel af de indberettede tilfælde, hvor de retshåndhævende myndigheder tager affære, samt hvilken form for foranstaltninger der bliver truffet i den forbindelse;

20.   henviser til, at bevisbyrden ofte pålægges kvinderne, der i forvejen befinder sig i en vanskelig situation;

21.   henstiller til Kommissionen at indføre en ordning, som kan bruges til at fastslå, i hvilke medlemsstater tilfældene af vold mod kvinder relativt set synes at være særlig graverende;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, professionelle sundhedsorganer og forbrugerorganisationer.

(1) Vedtaget af verdenskonferencen om menneskerettigheder, 14.-25. juni 1993. (2) FN's Generalforsamlings resolution 48/104. (3) FN's Generalforsamlings resolution 58/147. (4) FN's Generalforsamlings resolution 57/179. (5) FN's Generalforsamlings resolution 52/86. (6) Vedtaget under CEDAWs 11. samling, 1992. (7) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. (8) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (9) EFT C 304 af 6.10.1997, s. 55. (10) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247. (11) EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 126. (12) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2004/2159(INI))

P6_TA(2006)0039 A6-0401/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ligestilling mellem kvinder og mænd, 2005 (KOM(2005)0044),

-   der henviser til EF's rammestrategi for ligestilling mellem kvinder og mænd (2001-2005) (KOM(2000)0335) og Kommissionens årsberetninger for 2000, 2001, 2002 og 2004 (KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098 og KOM(2004)0115),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,

-   der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1),

-   der henviser til artikel I-2 og I-3 i traktaten om en forfatning for Europa(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0401/2005),

A.   der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres inden for alle politikområder, jf. EF-traktatens artikel 3, stk. 2, og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

B.   der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd nødvendiggør en multidimensional tilgang ved anvendelse af alle tænkelige foranstaltninger inden for alle områder, især inden for uddannelse, beskæftigelse og karriere, iværksætterånd, lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet samt en ligelig deltagelse af kvinder og mænd i de politiske og økonomiske beslutningsprocesser,

C.   der henviser til, at det er tvivlsomt, hvorvidt det er foreneligt med EF-traktatens artikel 141 at tillade højere indbetalinger eller lavere ydelser inden for socialsikringsordninger på arbejdsmarkedet afhængigt af køn,

D.   der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i politiske beslutningsorganer overalt i Unionen, og navnlig at andelen af kvindelige parlamentarikere i nogle af medlemsstaterne samt i tiltrædelses- og kandidatlande ligger under gennemsnittet på verdensplan, som er på 15,6 %,

E.   der henviser til, at det er vigtigt med hensigtsmæssig adgang til pasningsordninger for børn, ældre og andre plejekrævende personer for at give mænd og kvinder mulighed for at deltage fuldt ud og på lige fod på arbejdsmarkedet,

F.   der henviser til, at det ved Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 blev understreget, at det ikke alene er nødvendigt at skabe flere arbejdspladser (ved at øge halvdelen af erhvervsaktive kvinder fra 51 til 60 %), men at der derudover skal skabes bedre job til kvinder inden 2010,

G.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2004 anerkendte, at ligestilling mellem kvinder og mænd er fremmende både for social samhørighed og for økonomisk vækst,

H.   der henviser til, at risikoen for fattigdom og social udstødelse, der hæmmer den økonomiske udvikling og sociale samhørighed i Den Europæiske Union, lader til at være væsentlig større blandt ældre kvinder, kvindelige indvandrere og enlige mødre,

I.   der henviser til, at den primære indsats i forbindelse med ligestillingssøjlen i den europæiske beskæftigelsesstrategi har været rettet mod at forene familie- og arbejdslivet, og at der sideløbende hermed ligeledes bør træffes foranstaltninger for at mindske lønforskelle og til forbedring af sundhedsbeskyttelse samt forebyggelse og diagnosticering af typiske kvindesygdomme,

J.   der henviser til, at opdelingen mellem kvinder og mænd, både horisontalt og vertikalt, fortsat betyder, at kvinder er langt dårligere repræsenteret på beslutningstagerniveau og i langt højere grad er beskæftiget inden for lavtlønsområder,

K.   der henviser til, at det er nødvendigt at styrke indsatsen for at fremme ligestillingen inden for de tre andre søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi, dvs. beskæftigelsesegnethed, iværksætterånd og tilpasningsevne,

L.   der henviser til, at strukturfondene og de øvrige finansielle instrumenter er en vigtig katalysator for fællesskabspolitikker og nationale politikker til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, og at indarbejdelsen af ligestillingsdimensionen mellem kvinder og mænd har til formål at afhjælpe strukturelle skævheder i organisationen af arbejds- og familielivet, der begrænser mange kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i det offentlige liv,

M.   der henviser til, at det – i forbindelse med implementeringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og med henblik på at udarbejde en strategi for fuld beskæftigelse og bedre job – er nødvendigt at understøtte kvinders iværksætterånd ved gennemførelse af særlige tiltag, især målrettet efteruddannelse og en bedre adgang til finansiering, herunder mikrofinansiering,

N.   der henviser til, at den anden årsberetning om ligestilling mellem kvinder og mænd, som blev bestilt af stats- og regeringscheferne ved rådsmødet i marts 2003, er den første beretning, der dækker det udvidede EU med 25 medlemsstater, men at den ikke dækker tiltrædelses- eller kandidatlandene Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet,

O.   der henviser til, at Kommissionens beretning er beskrivende, og at den henviser til vigtige juridiske tiltag i medlemsstaterne, men undlader at nævne medlemsstaternes mangelfulde gennemførelse og krænkelser af fællesskabslovgivningen samt at analysere og evaluere den nuværende situation,

P.   der henviser til, at Kommissionens beretning viser, at ulighederne mellem kvinder og mænd er blevet mindre inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet i EU, men at lønforskellen mellem de to køn stort set er uændret; der henviser til, at beretningen klart viser, at der ikke er sket reelle fremskridt med gennemførelsen af princippet om lige løn for lige arbejde, som blev indført for 30 år siden ved Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder(3); der henviser til, at denne forskel i EU-15 har stabiliseret sig på ca. 16 %, hvorimod procentsatsen for EU-25, der ligeledes afspejler lønforskellene i de nye medlemsstater, ligger på lige under 15 %,

Q.   der henviser til, at selv om kvinder klarer sig bedre end mænd i uddannelsessystemet, er de stadig de sidste til at finde arbejde, og at beskæftigelsesgraden for kvinder mellem 15 og 24 år ikke er steget,

R.   der henviser til, at det af hensyn til de organisationer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, er overordentlig vigtigt, at EU's politikker til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd synliggøres i tilstrækkelig grad, og at de videreformidles mere effektivt til befolkningen i alle medlemsstaterne, f.eks. ved hjælp af ngo'erne og understreger vigtigheden af de foranstaltninger, der letter adgangen til de fællesskabsprogrammer, der hører under disse politikker,

S.   der henviser til, at oprettelsen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder vil lette indsamling og central opbevaring af data, udvikling af metodologiske værktøjer samt formidling og udveksling af bedste praksis med henblik på at forbedre samarbejdet om ligestilling mellem kønnene,

T.   der henviser til, at Kommissionen har besluttet at erklære 2007 for "Europæisk år for lige muligheder for alle",

1.   glæder sig over, at Det Europæiske Råd i foråret 2004 erkendte, at ligestillingspolitikker er instrumenter, der kan skabe såvel social samhørighed som økonomisk vækst;

2.   glæder sig over, at man erkender vigtigheden af at afskaffe lønforskelle mellem kønnene og gøre det lettere at forene arbejds- og familielivet for både kvinder og mænd;

3.   anser det for meget vigtigt, at Kommissionen informerer Parlamentet om fremskridtene på disse områder i de forskellige medlemsstater, navnlig hvad angår gennemførelsen af Beijing-handlingsplatformen, og den seksuelle og reproduktive sundhed, og regelmæssigt offentliggør statistikker, der omfatter alle medlemsstater;

4.   understreger, at ligestilling mellem kønnene og en effektiv integrering af ligestillingsaspektet ("gender mainstreaming") forudsætter politisk engagement på højeste niveau;

5.   opfordrer politiske partier på både nationalt og europæisk plan til at revidere deres partistrukturer og procedurer med henblik på at fjerne alle hindringer, der direkte eller indirekte virker diskriminerende for kvinders deltagelse, og at indføre hensigtsmæssige strategier med henblik på at opnå en bedre balance mellem mænd og kvinder i valgte forsamlinger;

6.   gør opmærksom på EF-traktatens artikel 3, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Fællesskabet skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine aktiviteter;

7.   er af den opfattelse, at lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd skal omfatte social sikring, herunder lægehjælp, og uddannelse;

8.   glæder sig over oprettelsen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, og håber, at det vil få den nødvendige uafhængighed og de nødvendige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver;

9.   opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at anvende strukturfondene til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre, at denne dimension medtages i de operationelle programmer;

10.   udtrykker bekymring over handelen med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse og den stadig hyppigere forekomst af vold i hjemmet og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at mindske disse kvinders lidelser;

11.   opfordrer EU's medlemsstater og Kommissionen til at sikre, at pensionsordninger ikke virker diskriminerende over for kvinder og ikke forstærker de eksisterende mønstre, hvor kvinder allerede stilles ufordelagtigt med hensyn til ydelser og bidrag;

12.   opfordrer medlemsstaterne samt tiltrædelses- og kandidatlandene til at fremlægge statistikker over lønforskelle mellem kønnene inden for alle brancher og til at iværksætte mere gennemgribende og omfattende aktiviteter for at gennemføre EU-lovgivning med henblik på at mindske lønforskellen og afskaffe kønsdiskrimineringen på arbejdsmarkedet for at øge andelen af kvinder i lederstillinger, der er i overensstemmelse med deres kvalifikationer;

13.   understreger betydningen af at undgå kønsopdeling på arbejdsmarkedet og opfordrer medlemsstaterne til i deres uddannelsessystemer at tilskynde unge kvinder til at fortsætte deres studier inden for utraditionelle områder;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan lette foreningen af arbejds- og familieliv for kvinder på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at stille pasningsmuligheder til rådighed for børn, ældre og andre plejekrævende personer og udforme mere fleksible arbejdsforhold;

15.   understreger på ny, hvor vigtigt det er, at Kommissionen kontrollerer, at medlemsstaterne overholder fællesskabslovgivningen for ligestilling mellem kønnene inden for alle EU-politikker, navnlig hvad angår beskæftigelse, men også adgang til og levering af varer og tjenester; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaterne har gennemført fællesskabslovgivningen, og til efter gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen på ligestillingsområdet at træffe hensigtsmæssige forholdsregler i tilfælde af manglende gennemførelse eller overtrædelse af fællesskabslovgivningen;

16.   kræver, at den europæiske politik for ligestilling mellem kvinder og mænd skal være gennemsigtig og synlig for at tilskynde alle involverede, herunder arbejdsmarkedets parter, til at deltage;

17.   er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør fremme foranstaltninger med henblik på at bekæmpe fattigdom effektivt, navnlig blandt kvinder, for gradvist at skabe sikkerhed i deres økonomiske og sociale liv;

18.   gør opmærksom på, at den europæiske politik for ligestilling mellem kvinder og mænd som tværgående politik med multidimensional relevans på ny bør prioriteres i forbindelse med det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007, idet ugunstigt stillede grupper tildeles særlig opmærksomhed;

19.   minder medlemsstaterne om deres forpligtelser som fastlagt af Det Europæiske Råd i Barcelona 2002 til at fjerne hindringer for kvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet og inden 2010 at indføre pasningsmuligheder for 90 % af børn mellem tre år og den skolepligtige alder, og for mindst 33 % af børn under tre år; opfordrer medlemsstaterne til at opstille tilsvarende mål for pasningsmuligheder for ældre og syge;

20.   opfordrer medlemsstaterne til at etablere tilgængelige pasningsstrukturer for børn og andre plejekrævende personer til rimelige priser;

21.   understreger behovet for at støtte indvandrerkvinders integration i samfundet, idet de ofte er udsat for dobbelt diskrimination på grund af deres køn og nationale eller religiøse oprindelse; mener, at integrationen kan fremmes ved at lette deres adgang til uddannelse, støtte deres forretningsaktiviteter og medtage dem i programmer med støtte fra Den Europæiske Socialfond og Equal-programmet, der sigter mod at styrke indvandreres stilling i samfundet;

22.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde statistikker over etableringen af pasningsordninger for børn, ældre og andre plejekrævende personer samt adgangen til disse ordninger og til at foretage de nødvendige evalueringer af, hvordan de allerede eksisterende værktøjer, der reelt bidrager til at skabe lighed mellem mænd og kvinder i alle aspekter af hverdagen, anvendes, og hvordan de fungerer;

23.   anbefaler, at der sker en bedre koordinering af politikken om integrering af ligestillingsaspektet og Lissabon-strategien, således at der i højere grad tages hensyn til kønsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af de ambitiøse mål, der blev fastsat i Lissabon;

24.   understreger betydningen af samarbejdet med arbejdsmarkedets parter i bestræbelserne på at styrke kvinders rolle på arbejdspladsen og navnlig kvindeorganisationers rolle med hensyn til at fremme kvinders deltagelse i samfundet og det politiske liv;

25.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kvinders deltagelse i beslutningstagende organer, hvilket er en væsentlig forudsætning for at kunne indarbejde ligestillingsaspektet effektivt i alle politikker;

26.   anmoder Kommissionen om at medtage oplysninger og statistikker fra tiltrædelses- og kandidatlandene i de fremtidige årsrapporter om ligestilling mellem kvinder og mænd;

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer.

(1) EFT C 364 af 18.12.2000, s.1. (2) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1. (3) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF) (2005/2086(INI))

P6_TA(2006)0040 A6-0390/2005

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens beretning om anvendelsen af postdirektivet (direktiv 97/67/EF, ændret ved direktiv 2002/39/EF) (KOM(2005)0102), og til det medfølgende arbejdsdokument (SEK(2005)0388),

-   der henviser til Kommissionens første beretning om anvendelsen af postdirektivet (KOM(2002)0632),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0390/2005),

A.   der henviser til, at posttjenesterne har stor økonomisk betydning og i 2002 skabte indtægter på ca. 88 mia. euro, hvilket svarer til ca. 0,9 % af EU's BNP; der henviser til, at der skønsmæssigt er over 5 mio. arbejdspladser, der er direkte afhængige af eller tilknyttet postsektoren,

B.   der henviser til, at konkurrencedygtige og effektive posttjenester er af stor betydning for EU's økonomiske og sociale aktiviteter som en del af distributions- og kommunikationsmarkedet, og at de er tilknyttet talrige erhvervssektorer, som de har en indvirkning på; der henviser til, at posttjenesterne derfor spiller en vigtig rolle i forbindelse med Lissabon-strategien,

C.   der henviser til, at reformer og den økonomiske og tekniske udvikling af postsektoren i EU har ført til mere moderne procedurer og en højere automatiseringsgrad, og at de hidtidige reformer med hensyn til kvalitetsforbedringer, højere effektivitet og større kundeorientering har medført en klart positiv udvikling inden for postsektoren,

D.   der henviser til, at postvæsenet har en uerstattelig territorial og social betydning, da det giver universel adgang til vigtige nærtjenester,

E.   der henviser til, at formålet med Kommissionens beretning er at bedømme, i hvilket omfang postdirektivets mål er nået, navnlig med hensyn til de økonomiske, sociale og teknologiske aspekter, og at redegøre for beskæftigelsesmæssige aspekter og posttjenesternes kvalitet,

F.   der henviser til, at det ønsker at gøre opmærksom på problemstillinger og aspekter, som Kommissionen bør tage hensyn til i sit videre arbejde,

1.   konstaterer, at der generelt er gjort gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af postdirektivet i national lovgivning; bifalder, at den fastlagte harmoniseringsramme har givet medlemsstaterne mulighed for at anvende nye tilgange og vælge deres egne metoder, som de andre medlemsstater kan lade sig inspirere af i de fremtidige foranstaltninger, men konstaterer, at reformernes indvirkning på kvaliteten, effektiviteten og kundetilpasningen i postsektoren endnu ikke er blevet grundigt analyseret og bemærker, at åbningen for konkurrence i postsektoren ikke altid har haft som resultat, at beskæftigelsesniveauet inden for postsektoren har kunnet opretholdes;

2.   glæder sig over på baggrund af de foreliggende data at kunne konstatere, at den hidtidige udvikling af markedet har haft positive virkninger; gør opmærksom på, at udviklingen af konkurrencen ikke udelukkende kan aflæses på graden af markedsåbning eller markedsandelene;

3.   konstaterer dog, at gennemførelsen af postdirektivet i et antal medlemsstater er stærkt forsinket, navnlig hvad angår åbningen af markederne, hvilket indebærer en risiko for skævheder på det europæiske postmarked, og at nye operatører eventuelt stilles ringere; opfordrer Kommissionen til i sin næste beretning at oplyse, hvordan vil reagere på dette;

4.   påpeger, at postmarkederne er inde i en betydelig udvikling, der både skyldes den stigende konkurrence og udviklingen på beslægtede markeder som kommunikation og reklame samt i transport- og logistiksektoren, men også beror på ændret kommunikationsadfærd; henstiller, at der i fremtidens postpolitik tages tilstrækkeligt hensyn til disse aspekter;

5.   opfordrer Kommissionen til, i lyset af de forskellige tendenser i udviklingen af befordringspligten i medlemsstaterne, at koncentrere sig om kvaliteten af befordringspligten under udarbejdelsen af en kommende prospektiv undersøgelse, og som led i denne undersøgelse at foreslå en definition samt målsætningen for og en passende finansiering af befordringspligten;

6.   opfordrer Kommissionen til at afgøre, om det er muligt at opretholde fristen for gennemførelsen af det indre marked for posttjenester i 2009, eller om der i lyset af undersøgelsens konklusioner bør fastsættes andre etaper;

7.   mener i betragtning af den voldsomme udvikling inden for postmarkederne, at definitionen af befordringspligt bør revideres under hensyntagen til den ændrede kommunikationsadfærd; henviser dog til, at befordringspligten er en højkvalitetstjeneste og arbejdskraftintensiv ydelse, der sigter mod at beskytte forbrugerinteresser, og opfordrer Kommissionen til at medtage disse punkter i den prospektive undersøgelse; opfordrer Kommissionen til i dette øjemed at undersøge, hvordan brugerne af posttjenesterne bedst kan inddrages og deres bidrag sikres, og hvordan de berørte arbejdsmarkedspartnere (handels- og industrikamre, arbejdstagerorganisationer osv.), de virksomheder, der er aktive på markedet og de lokale interesseorganisationer, kan høres;

8.   anerkender det arbejde, som CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) har udført vedrørende standardisering i postsektoren, og opfordrer Kommissionen til fremover at tage behørigt hensyn til standardiseringens positive betydning for forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked;

9.   opfordrer Kommissionen til i kommende undersøgelser at være særligt opmærksom på, hvordan de fremtidige etaper i åbningen af posttjenesterne for konkurrence indvirker på den geografiske dækning og udviklingen af nettet, især for så vidt angår adgangsbetingelserne for de fattigste eller mest isolerede befolkningsgrupper i EU;

10.   noterer sig kravet til medlemsstaterne om mere priskontrol, adskilt prisansættelse og kontrol af krydssubsidiering til efterretning; understreger dog, at på et konkurrenceorienteret marked kræver sådanne indgreb i lovgivningen en tilstrækkelig begrundelse, såfremt de rækker ud over den almindelige konkurrencelovgivning;

11.   er af den opfattelse, at vedtagelsen og gennemførelsen af de servicestandarder, som CEN har udarbejdet, er afgørende for at sikre gennemsigtighed, pålidelighed og kvalitet på postmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere fremskridt på dette område;

12.   glæder sig over, at Kommissionen fremover vil være opmærksom på spørgsmålet om regulering af "downstream access"; henviser dog til, at en regulering netop på dette område ville betyde et markant indgreb i markedet, og foreslår derfor, at der først gennemføres en indgående undersøgelse af, om og i hvilket omfang et sådant indgreb kan retfærdiggøres økonomisk og juridisk; mener, at der i denne forbindelse skal tages højde for, at der allerede findes en række forretningsmodeller på forskellige postmarkeder, hvor det er lykkedes konkurrenterne at komme ind på markedet uden at have adgang til et reguleret netværk; opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningen af disse modeller og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastlægge betingelserne for adgang til netværket på EU-plan med henblik på at sikre rimelig adgang;

13.   tager til efterretning, at de finansieringsmodeller, der hidtil er blevet anvendt til befordringspligten i medlemsstaterne, ikke har været så vellykkede, og at det velkendte finansieringsinstrument for befordringspligten indtil nu har været at lade den være omfattet af eneret; opfordrer derfor Kommissionen til, at det i den prospektive undersøgelse grundigt undersøges, hvorvidt det har en positiv indvirkning på løsningen af finansieringsproblemet at udvikle befordringspligten, som det økonomisk og socialt fortsat er hensigtsmæssigt at opretholde, og eventuelt at gøre den lovgivningsmæssige ramme mere fleksibel;

14.   glæder sig over, at visse medlemsstater efter nogle startvanskeligheder har gjort tydelige fremskridt, hvad angår uafhængigheden af forvaltningsmyndighederne; understreger, at der med den stigende åbning af markedet burde være større fokus på konkurrencelovgivningen end på øget regulering; opfordrer Kommissionen til, som den har givet udtryk for i beretningen, at fremme dialogen med og mellem forvaltningsmyndighederne og medlemsstaterne samt at støtte benchmarking i denne forbindelse for at begrænse myndighedernes opgaver til at føre tilsyn med gennemførelsen af reguleringen;

15.   foreslår på grund af de forskellige erfaringer med de eksisterende licensordninger i medlemsstaterne og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at lade godkendelsesprocedurer være omfattet af Kommissionens prospektive undersøgelse med særligt henblik på en præcisering af anvendelsesområdet, godkendelsesprocessen og de obligatoriske betingelser, som er knyttet til den licens, der kan gives i henhold til postdirektivet; understreger, at sådanne krav ikke i praksis må skabe nye barrierer for adgang til markedet eller føre til prisforvridninger eller profitjag;

16.   pointerer, at nedlæggelsen af arbejdspladser ikke udelukkende kan forklares med reformerne af postsektoren og henviser til, at nye virksomhedsmodeller og forretningsmetoder også har konsekvenser for antallet af arbejdspladser inden for den traditionelle postsektor;

17.   opfordrer Kommissionen til i sin prospektive undersøgelse at inkludere spørgsmålet om, hvordan de offentlige postoperatørers pensionsforpligtelser behandles for at undgå forstyrrelser på det liberaliserede marked;

18.   anser forskellene med hensyn til merværdiafgift på postmarkedet for problematisk og opfordrer under henvisning til sin holdning af 11. marts 2004(1) om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i postsektoren, Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan der i betragtning af den nuværende blokering af dette spørgsmål kan opnås den fornødne juridiske klarhed og ikke-forskelsbehandling af operatører;

19.   opfordrer Kommissionen til at påse, at de administrative sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i de nationale lovgivninger om posttjenester ikke er uforholdsmæssige og bringer postmarkedets funktion i fare; anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt over de planlagte eller gældende nationale strafferetlige bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af den prospektive undersøgelse;

20.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 814.

Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af det palæstinensiske valg og situationen i Østjerusalem

P6_TA(2006)0041 RC-B6-0086/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, særlig beslutning af 27. januar 2005(1),

-   der henviser til resultatet af det palæstinensiske parlamentsvalg den 25. januar 2006,

-   der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission og erklæringen fra Europa-Parlamentets observatørdelegation,

-   der henviser til Mellemøst-kvartettens erklæring af 30. januar 2006,

-   der henviser til Rådets konklusioner af 30. januar 2006 om fredsprocessen i Mellemøsten,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at det palæstinensiske parlamentsvalg blev afholdt på meget tilfredsstillende vis med høj valgdeltagelse og overholdelse af den palæstinensiske valglovs bestemmelser og under Den Palæstinensiske Centrale Valgkommissions auspicier,

B.   der henviser til, at det internationale samfund, Mellemøst-kvartetten (FN, USA, EU og Rusland) og Den Europæiske Union fuldt ud støttede valgets afholdelse,

C.   der henviser til, at valget ifølge EU's valgobservationsmission udgjorde endnu en vigtig milepæl i opbygningen af demokratiske institutioner under Den Palæstinensiske Centrale Valgkommissions effektive, professionelle og uafhængige forvaltning,

D.   der henviser til, at valgets afholdelse har skabt en model for regionen og klart demonstreret det palæstinensiske folks engagement i demokrati,

E.   der henviser til, at bistanden fra EU og andre internationale donorer har afgørende betydning for dækningen af det palæstinensiske folks basale behov,

F.   der henviser til, at det er vigtigt kraftigt at tilskynde alle de parter, der er berørt af situationen efter valget, til at afstå fra enhver handling, som kan føre til øget spænding,

G.   der henviser til, at Rådet har besluttet ikke at offentliggøre den rapport om Østjerusalem, der er udarbejdet af lederne af EU's repræsentationer i Jerusalem og Ramallah,

1.   glæder sig over den gnidningsløse og fredelige afvikling af valget og navnlig over den store valgdeltagelse; mener, at denne store valgdeltagelse er et bevis på det palæstinensiske folks vilje til at forme deres egen fremtid ved hjælp af demokratiske midler;

2.   mener, at valgkampagnen og afviklingen af valgdagen var i overensstemmelse med internationale normer og glæder sig over det tilsynsarbejde, der udføres af Den Europæiske Unions valgobservationsmissioner;

3.   respekterer resultatet af valget og tager til efterretning, at Den Palæstinensiske Myndigheds præsident, Mahmoud Abbas, har forpligtet sig til at arbejde for dannelsen af en ny regering, som respekterer internationale bestemmelser og afviser vold; opfordrer det nye Palæstinensiske Lovgivende Råd og den kommende regering til utvetydigt at anerkende staten Israels ret til at eksistere samt til at afstå fra alle former for terrorisme og forpligte sig til at anvende princippet om fredelige forhandlinger med det mål at skabe en tostatsløsning og til at samarbejde med Mellemøst-kvartetten;

4.   opfordrer det nye palæstinensiske parlament og den kommende regering og Israels parlament og regering til at påtage sig deres ansvar i denne situation;

5.   opfordrer Mellemøst-kvartetten til straks at gøre en kraftig indsats for at fremme en dialog og forhandlinger mellem palæstinensere og israelere; mener, at "køreplanen for fred" stadig er et konstruktivt grundlag, men understreger behovet for at nå positive og konkrete resultater,

6.   påpeger, at valgresultatet, der medførte en dybtgående ændring og radikalisering af den politiske arena i Palæstina, primært er et udtryk for det palæstinensiske folks ønske om en gennemgribende ændring og samtidig afspejler deres vanskelige levevilkår under besættelse og er et kraftigt udtryk for kritik af den tidligere regerings handlinger;

7.   mener, at det internationale samfund for at forebygge en yderligere radikalisering bør fokusere på de mange uløste spørgsmål i den israelsk-palæstinensiske konflikt;

8.   bekræfter, at dets tilsagn om fortsat at være den største bidragsyder til Den Palæstinensiske Myndighed og om også fremover at yde støtte til den økonomiske udvikling og demokratiske proces i Palæstina vil afhænge af, hvor tydeligt den nye regering giver udtryk for sin afstandtagen fra vold og sin anerkendelse af Israel; bekræfter endvidere, at det er fast besluttet på at arbejde for fred og på at samarbejde med enhver regering, som går ind for anvendelse af fredelige midler;

9.   giver udtryk for sin støtte af EU's nuværende ESFP-mission i Gaza, som har til opgave at gennemføre den aftale om flytning og associering, der er indgået mellem den israelske regering og Den Palæstinensiske Myndighed med det formål at sikre og behørigt forvalte grænsen til Egypten, og beslutter nøje at følge missionens arbejde;

10.   noterer sig konklusionerne i den rapport om Østjerusalem, der er udarbejdet af lederne af EU's repræsentationer i Jerusalem og Ramallah, og som beskriver situationen i Østjerusalem, navnlig følgerne af opførelsen af muren, og kommer med konkrete henstillinger vedrørende håndteringen af de nuværende problemer; beklager, at Parlamentet ikke blev orienteret om rapportens indhold;

11.   bekræfter, at striden om Østjerusalem er en del af konflikten som helhed og stadig er et forhandlingsemne, navnlig mellem de to parter; kræver, at den diskriminerende behandling af palæstinensiske indbyggere bringes til ophør, og at de palæstinensiske institutioner i Østjerusalem genåbnes;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Palæstinensiske Myndigheds præsident og det nyvalgte Palæstinensiske Lovgivende Råd, Israels premierminister og Knesset, den amerikanske regering, Den Russiske Føderations regering og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 253 E af 13.10.2005, s. 35.

Europa-Parlamentets beslutning om EU's holdning til den cubanske regering

P6_TA(2006)0042 B6-0075/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Cuba, og især beslutningen af 17. november 2004(1),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2004 og EU's menneskerettighedspolitik(2),

-   der henviser til rådsformandskabets erklæring af 14. december 2005 om Damas de Blanco-gruppen og dets tidligere erklæringer fra 26. marts 2003 og af 5. juni 2003 om situationen i Cuba,

-   der henviser til Rådets fælles holdning 96/697/FUSP(3) om Cuba, som blev vedtaget den 2. december 1996, og som jævnligt bliver fornyet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at beskyttelsen af menneskerettighedernes - herunder de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders - universalitet og udelelighed fortsat er et af Den Europæiske Unions vigtigste mål,

B.   der henviser til, at snesevis af freelancejournalister, ikke-voldelige dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, der tilhører den demokratiske opposition, og som for de flestes vedkommende har forbindelse til Varela-projektet, fortsat holdes fængslet under umenneskelige forhold, at nogle af disse er alvorligt syge, og at mange af dem har direkte familiemæssige bånd til Damas de Blanco,

C.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i 2005 tildelte Sakharov-prisen for tankefrihed til Damas de Blanco, Hauwa Ibrahim og den internationale organisation Journalister Uden Grænser,

D.   der henviser til, at det cubanske regime nægtede at give Damas de Blanco tilladelse til at deltage i overrækkelsen af Sakharov-prisen i Europa-Parlamentet, hvilket er en krænkelse af retten til frit af kunne rejse ind i og ud af sit eget land, som er en af individets grundlæggende rettigheder og nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

E.   der henviser til, at de cubanske myndigheder ikke har taget hensyn til henstillinger og henvendelser fra Parlamentets formand og andre EU-organer, selvom alle nødvendige formaliteter blev overholdt for at sikre, at Damas de Blanco kunne være til stede ved prisoverrækkelsen,

F.   der henviser til, at modtageren af Sakharov-prisen i 2002, Oswaldo Payá Sardiñas, ligeledes systematisk er blevet nægtet retten til at forlade Cuba i forbindelse med indbydelser fra Parlamentet og andre EU-organer,

G.   der henviser til, at der i løbet af 2005 ikke er registreret frigivelse af en eneste samvittighedsfange i Cuba, og at antallet af politiske fanger ikke er blevet mindre, men tværtimod er steget betydeligt,

1.   beklager, at de cubanske myndigheder ikke har sendt de vigtige signaler, som Den Europæiske Union har krævet med hensyn til fuldstændig overholdelse af de grundlæggende friheder, navnlig ytrings- og forsamlingsfriheden, og fordømmer den øgede undertrykkelse og stigningen i antallet af samvittighedsfanger;

2.   står uforstående over for, at personer stadig fængsles i Cuba på grund af deres idealer og fredelige politiske aktiviteter, og opfordrer til, at alle politiske fanger og samvittighedsfanger løslades omgående;

3.   fordømmer udrejseforbuddet for Damas de Blanco, den forværrede undertrykkelse af den fredelige opposition og de nye tilfælde af fængslinger, og konstaterer, at disse handlinger er til skade for bestræbelserne for at forbedre forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Cuba, som var det primære mål med Rådets ændringer af 31. januar 2005 til ledsageforanstaltningerne til ovennævntes fælles holdning; anmoder derfor Rådet om at handle i overensstemmelse hermed;

4.   henstiller til Rådet og Kommissionen fortsat at tage de nødvendige initiativer med henblik på at forlange, at de politiske fanger sættes på fri fod, og at forfølgelsen af den politiske opposition og menneskerettighedsforkæmperne øjeblikkeligt bringes til ophør;

5.   understreger, at navnlig alle besøgende på højt niveau fra Den Europæiske Union bør tage menneskerettighedsspørgmålet op;

6.   opfordrer de cubanske myndigheder til ufortøvet at give Damas de Blanco tilladelse til at forlade øen, så de kan tage imod indbydelsen fra Europa-Parlamentet, og anmoder formanden om at gøre alt, hvad der står i hans magt for at sørge for, at prismodtagerne reelt og personligt får overrakt Sakharov-prisen;

7.   gentager sin indbydelse til Oswaldo Payá Sardiñas, og opfordrer de cubanske myndigheder til at give ham tilladelse til at rejse til Europa, således at han kan møde op i Fællesskabets institutioner;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Cubas regering og Nationalforsamling samt til modtagerne af Europa-Parlamentets Sakharov-pris Damas de Blanco og Oswaldo Payá Sardiñas.

(1) EUT C 201 E af 18.8.2005, s. 83. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0150. (3) EFT L 322 af 12.12.1996, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til nationale forvaltningserklæringer

P6_TA(2006)0043 B6-0074/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 274,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  A der henviser til, at det i sin beslutning af 12. april 2005 med bemærkninger, som er en integreret del af beslutningen, om decharge for gennemførelsen af det almindelige budget for regnskabsåret 2003, Del III - Kommissionen(1), som blev vedtaget med overvældende flertal, foreslog, at de enkelte medlemsstater skulle forelægge ex ante-oplysninger i en formel oplysende erklæring og en årlig efterfølgende revisionserklæring vedrørende anvendelsen af EU-midler,

B.  B der henviser til, at Kommissionen bifaldt dette initiativ og medtog det i sin meddelelse af 15. juni 2005 til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252),

C.  C der henviser til, at Revisionsrettens resultater klart viser, at hovedproblemet, hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, først og fremmest skal søges på medlemsstatsplan,

D.  D der henviser til, at ØKOFIN-Rådet den 8. november 2005 ikke accepterede Parlamentets forslag om erklæringer på nationalt plan,

1.   glæder sig over Kommissionens støtte til de nye foreslåede instrumenter og erkender, at Kommissionen har gjort spørgsmålet om revisionserklæringer uden forbehold til en af de strategiske prioriteringer for perioden frem til 2009;

2.   er fast overbevist om, at det, der er behov for, ikke er flere, men bedre kontrolforanstaltninger, og at forvisningen først og fremmest skal komme fra medlemsstaterne og ikke via flere lokale kontrolforanstaltninger fra Kommissionens side;

3.   mener ikke, at Kommissionen uden et betydeligt fremskridt hen imod medlemsstaternes effektive gennemførelse af overvågnings- og kontrolsystemer og en fast forpligtelse til at afhjælpe konstaterede svagheder i disse systemer vil kunne få adækvat information om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

4.   er dybt skuffet over, at Rådet ikke var repræsenteret under Parlamentets drøftelse med Revisionsretten om årsberetningen for 2004, hvilket indirekte er udtryk for Rådets ringe interesse i dechargeproceduren;

5.   opfordrer Rådets formand og medlemsstaternes repræsentanter til at prioritere dechargeproceduren højere i fremtiden;

6.   mener, at erklæringer på nationalt plan er et vigtigt og enkelt instrument til forbedring af gennemførelsen af overvågnings- og kontrolsystemer, og anser dem for at være et væsentligt element i forsøget på i højere grad at ansvarliggøre medlemsstaterne;

7.   mener endvidere, at sådanne erklæringer er helt i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 274, stk. 1, andet punktum: "Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.";

8.   erkender, at disse nationale erklæringer i visse tilfælde i praksis skal omfatte flere erklæringer inden for en national ramme, i stedet for en enkelt, under hensyntagen til de føderale og decentrale politiske systemer i visse medlemsstater;

9.   understreger, at Parlamentet har det overordnede princip, at de relevante politiske myndigheder i medlemsstaterne bør tage det fulde ansvar for de midler, de har fået stillet til rådighed;

10.   henleder opmærksomheden på, at effektivt gennemførte overvågnings- og kontrolsystemer er af den allerstørste betydning, navnlig i EU-sammenhæng, hvor en stor del af budgettet består af højrisikobevillinger, fordi de er afhængige af oplysninger fra modtagerne;

11.   mener ikke, det er muligt at opnå en uforbeholden revisionserklæring uden væsentlige forbedringer i medlemsstaternes gennemførelse af overvågnings- og kontrolsystemerne, og beklager, at EU-budgettet og den måde, hvorpå "Bruxelles" bruger pengene, fortsat vil blive kritiseret under de nuværende forhold;

12.   minder om, at det i sin beslutning af 8. juni 2005 om politiske udfordringer og budgetmidler i en udvidet Union 2007-2013(2) anførte, at det uden de ønskede nationale erklæringer ville være vanskelig for Parlamentet at godkende en ny interinstitutionel aftale om de finansielle overslag for perioden 2007-2013;

13.   opfordrer Rådet til at tage konklusionerne fra samlingen den 8. november 2005 op til fornyet overvejelse for at bane vej for en konstruktiv dialog med Parlamentet om de nye finansielle overslag og for at fastlægge og gennemføre effektive overvågnings- og kontrolsystemer for EU-bevillinger i medlemsstaterne, sådan som det forventes af de europæiske skatteydere;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner;

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0092. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0224.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til vedtagelse af forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcerne i Middelhavet

P6_TA(2006)0044 B6-0083/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (KOM(2003)0589),

-   der henviser til sin beslutning herom af 9. juni 2005(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at vedtagelsen af ovennævnte beslutning er resultatet af et tæt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet, som førte til et kompromis mellem de to institutioner,

B.   der henviser til, at de eneste gældende forvaltningsforanstaltninger for fiskeriet i Middelhavet stammer fra 1994, og at disse foranstaltninger, som allerede på daværende tidspunkt blev betragtet som forældede, ikke vedrører EU's andre have, som er omfattet af andre foranstaltninger, der skal sikre et ansvarligt fiskeri,

C.   der henviser til, at fraværet af bestemmelser for fiskeriforvaltning i denne del af EU har ført til en åbenlys forskelsbehandling blandt de europæiske fiskere, som bliver stadig mere udtalt,

D.   der henviser til, at nogle ressourcer, der har stor salgsværdi, er blevet voldsomt reduceret,

1.   er bekymret over Rådets passivitet, der bør tolkes som mangel på interesse for Middelhavet, selv om Middelhavet hvad angår fiskeriaktiviteter anerkendes som et af de mest mangfoldige og sammensatte områder såvel i biologisk, økologisk, social som i økonomisk henseende;

2.   er foruroliget over denne passivitet, da den bremser vedtagelsen af mere ansvarlige bestemmelser, der er bedre afpasset efter den overordnede ramme for den fælles fiskeripolitik, og dermed er uforenelig med målsætningen om bæredygtig udvikling;

3.   er bekymret over risikoen for, at EU's internationale fiskeriforvaltningsforpligtelser navnlig i forhold til de regionale fiskeriorganisationer for Middelhavet (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet og Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunbestanden i Atlanterhavet) ikke bliver respekteret, hvis der ikke hurtigt træffes en beslutning;

4.   anmoder derfor Rådet om at sørge for, at forvaltningsforanstaltningerne for fiskeriressourcerne i Middelhavet vedtages hurtigst muligt;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, af denne dato, P6_TA(2005)0234.