Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens 21. og 22. årsberetning (KOM(2004)0839 og KOM(2005)0570),

-   der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokumenter (SEK(2004)1638 og SEK(2005)1446 og 1447),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A6-0089/2006),

A.   der henviser til, at Kommissionens årsberetninger redegør for situationen for gennemførelsen af direktiver i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at der føres en effektiv kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten; der henviser til, at der ifølge den 21. årsberetning pr. 31. december 2003 var 3 927 overtrædelsessager, idet sagsbehandlingen var blevet indledt i 1 855 sager, der var blevet afgivet en begrundet udtalelse i 999 sager, 411 sager var blevet indbragt for EF-Domstolen, og i kun 69 tilfælde (hvoraf 40 vedrørte miljøsektoren) var der indledt en procedure efter EF-traktatens artikel 228,

B.   der henviser til, at en passende kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten ikke blot består i at bedømme gennemførelsen kvantitativt, men også omfatter en evaluering af kvaliteten i gennemførelsen og af de fremgangsmåder, der anvendes i den konkrete gennemførelse af fællesskabsretten,

C.   der henviser til, at en korrekt og hurtig gennemførelse af fællesskabslovgivning er en integreret og vigtig del af "bedre lovgivning"; der henviser til, at en klar og velformuleret lovgivning er en forudsætning for en korrekt anvendelse af fællesskabsretten i hele EU; der henviser til, at kvaliteten af lovgivningen og klarheden af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne, ikke altid er tilfredsstillende, da lovgivningen ofte er et resultat af vanskelige politiske kompromiser,

D.   der henviser til, at Kommissionen kan tilpasse de midler, den anvender for at udføre sine opgaver på effektiv vis, og foretage fornyelser, som skal forbedre gennemførelsen af fællesskabsretten,

E.   der henviser til, at Kommissionen på nuværende tidspunkt arbejder på at tilpasse de eksisterende procedurer og gøre dem hurtigere og mere effektive; der henviser til, at dette imidlertid ikke er tilstrækkeligt grundlag for ikke i tide at fremsende de ønskede oplysninger om, hvor mange ressourcer der i alt er afsat til behandling af overtrædelsessager i de relevante generaldirektorater og generalsekretariatet,

F.   der henviser til, at antallet af klager vedrørende overtrædelser af fællesskabsretten viser, at de europæiske borgere spiller en afgørende rolle for anvendelsen af fællesskabsretten, og at det er vigtigt for Den Europæiske Unions troværdighed, at den er i stand til at imødekomme deres bekymringer på tilfredsstillende måde,

G.   der henviser til, at klager fra borgerne ikke blot har symbolsk værdi for opbygningen af et "folkets Europa", men er et omkostningseffektivt og effektivt redskab til at føre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten,

H.   der henviser til, at en effektiv retsbeskyttelse og ensartet anvendelse og fortolkning er afgørende elementer i fællesskabsretten,

I.   der henviser til, at det først i januar 2006 modtog Kommissionens 22. årsberetning, og at nærværende forslag til beslutning på grund af denne betydelige forsinkelse kun i begrænset omfang vil henvise til denne beretning og i stedet koncentrere sin analyse om Kommissionens 21. årsberetning, som vedrører gennemførelsen af fællesskabsretten i 2003,

1.   er overbevist om, at der er et reelt behov for, at alle EU-institutioner opprioriterer kontrollen med gennemførelsen og gør sig alvorlige og synlige overvejelser om dette spørgsmål, navnlig i lyset af den senere tids øgede fokusering på at mindske fællesskabslovgivningen og antallet af lovgivningsinitiativer;

2.   insisterer på, at enhver mindskelse af lovgivningen skal modsvares af en øget fokusering på gennemførelsen; understreger, at klager er et omkostningseffektivt og effektivt redskab til at føre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at i det mindste nogle af de ressourcer, der tidligere blev tildelt til udarbejdelse og opfølgning af lovgivning, nu afsættes til at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af den eksisterende fællesskabslovgivning i de forskellige enheder, der behandler individuelle klager og overtrædelsessager;

3.   er overbevist om, at dets udvalg også bør være opmærksomme på spørgsmålet om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen, og især at den ansvarlige ordfører bør spille en mere aktiv rolle ved kontrollen med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen, idet de regelmæssige møder om gennemførelsen, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed afholder, kan tjene som eksempel;

4.   er sig bevidst, at komitologi ikke skal behandles i denne beslutning, og understreger, at der derfor er behov for en separat beslutning om dette spørgsmål;

5.   understreger, at EF-traktatens artikel 211 pålægger Kommissionen det institutionelle ansvar for at drage omsorg for gennemførelsen af de i traktaten indeholdte bestemmelser og af bestemmelser, som med hjemmel i denne træffes af institutionerne, og at EF-traktatens artikel 226 giver Kommissionen beføjelse til at træffe foranstaltninger over for medlemsstater, som ikke opfylder forpligtelser, der påhviler dem i henhold til traktaten;

6.   bemærker, at de største problemer med overtrædelsesproceduren (EF-traktatens artikel 226 og 228) er dens varighed (i gennemsnit 54 måneder fra registreringen af klagen til sagen indbringes for Domstolen) og den begrænsede brug af artikel 228;

7.   bemærker, at Kommissionen afholder fire årlige møder med henblik på at træffe beslutninger vedrørende overtrædelsesprocedurer, og at alle beslutninger (fra den første åbningsskrivelse, som har til formål at indhente oplysninger fra den pågældende medlemsstat, til beslutningen om at indbringe sagen for Domstolen) træffes af kommissærkollegiet; forstår relevansen af og behovet for dette kollektive indgreb i tilfælde af overtrædelser, men foreslår, at man nøje overvejer muligheden af at forkorte den interne procedure i den indledende fase ved, at hvert enkelt kommissionsmedlem får beføjelse til at fremsende åbningsskrivelser til medlemsstaterne inden for medlemmets ansvarsområde, således som det i øvrigt allerede praktiseres, hvis en medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist har gennemført EU-retten i sin nationale lovgivning;

8.   gør opmærksom på den utilstrækkelige samarbejdsvilje hos de fleste medlemsstaters nationale domstole, som stadig tøver med at anvende princippet om fællesskabsrettens forrang;

9.   glæder sig over Kommissionens meddelelse "Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten" (KOM(2002)0725), hvori der fastsættes forskellige foranstaltninger for at nå dette mål;

10.   beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har foretaget en struktureret og detaljeret opfølgning på nogle af de tilsagn, der gives i ovennævnte meddelelse, som f.eks. "[der] vil hvert år blive foretaget en evaluering af anvendelsen af prioriteringskriterierne i forbindelse med drøftelsen af årsberetningen om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten";

11.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en evaluering af anvendelsen af de prioriteringskriterier, som anføres i ovennævnte meddelelse, med det formål at vurdere, hvorvidt det virkelig er nødvendigt med disse kriterier, og om de ikke risikerer i for høj grad at indsnævre anvendelsesområdet for overtrædelsesprocedurer, som i traktaten ikke klassificeres hierarkisk; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det ikke ville være en hensigtsmæssig løsning at øge de tilgængelige ressourcer i de mest udsatte generaldirektorater for derved at gøre dem bedre i stand til at følge op på klager; gør opmærksom på, at det kræver juridiske eksperter i de af Kommissionens afdelinger, der beskæftiger sig med retsakternes gennemførelse, at undersøge, om gennemførelsen er sket i alle enkeltheder; bemærker, at man ikke udelukkende kan sætte sin lid til, at denne gennemførelse kan undersøges ved hjælp af et automatisk sammenligningssystem;

12.   opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om resultaterne af sådanne evalueringer; insisterer på, at fastlæggelsen af prioriteter ikke bør gå ud over besvarelsen af klager fra borgerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at høre Parlamentet i forbindelse med enhver eventuel ændring i prioriteringskriterierne;

13.   opfordrer Kommissionen til at sætte retsstatsprincippet og borgernes erfaringer over rent økonomiske kriterier og evalueringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at føre kontrol med overholdelsen af de grundlæggende friheder og generelle principper i traktaten samt overholdelsen af forordninger og rammedirektiver; opfordrer Kommissionen til at anvende den sekundære lovgivning som kriterium for afgørelsen af, om der er tale om krænkelse af de grundlæggende friheder;

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en ny evaluering af samarbejdet med medlemsstaterne inden for rammerne af EF-traktatens artikel 10, idet størsteparten af medlemsstaterne ikke er villige til at gøre en særlig indsats for at forbedre gennemførelsen af fællesskabsretten, hvilket blev bekræftet under forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 16. december 2003(1), hvor Rådet afviste at indgå i nogen som helst forpligtelse i relation til gennemførelse og anvendelse; udtrykker sin støtte til at genåbne forhandlingerne med Rådet om dette emne med henblik på at ændre den interinstitutionelle aftale;

15.   opfordrer Kommissionen til alvorligt at overveje sin eftergivenhed over for medlemsstater i forbindelse med overholdelse af fristerne for deres fremsendelse af de ønskede oplysninger til Kommissionen, vedtagelse og formidling af nationale gennemførelsesforanstaltninger og en korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

16.   bemærker, at medlemsstaterne har besluttet at oprette særlige strukturer til at varetage gennemførelsen; bifalder Kommissionens støtte til oprettelsen af passende koordineringspunkter i de enkelte medlemsstater, som har til formål at forbedre hele gennemførelsespolitikken og forbedre effektiviteten i fasen, inden der anlægges sag ved EF-Domstolen; foreslår, at medlemsstaterne ikke blot opretter tekniske strukturer, men også udpeger politikere med ansvar for overtrædelsespolitikken på nationalt plan;

17.   gør opmærksom på, at fokus på organisatoriske emner og kommunikationsstrømme ikke bør overskygge det forhold, at mange tilfælde af ukorrekt gennemførelse skyldes dårlig lovgivning og afspejler medlemsstaternes bevidste bestræbelser på af politiske, administrative og økonomiske årsager at underminere fællesskabslovgivningen; bemærker i den sammenhæng, at det er Kommissionens praksis at stille sig tilfreds med en forsinket indsats fra medlemsstaternes side for at få afsluttet overtrædelsesproceduren; opfordrer Kommissionen til at kræve, at medlemsstaterne sikrer, at de overtrådte fællesskabsbestemmelser anvendes med tilbagevirkende kraft, således at alle følger af overtrædelsen afhjælpes, idet Kommissionen omgående går videre med proceduren i EF-traktatens artikel 228, såfremt overtrædelsen fortsætter;

18.   bemærker, at problemløsningsnettet for det indre marked (Solvit-netværket) har vist sin effektivitet på det indre marked som en supplerende udenretslig mekanisme, som har øget det frivillige samarbejde mellem medlemsstaterne, men mener, at sådanne mekanismer ikke bør betragtes som en erstatning for overtrædelsesprocedurer, som er udarbejdet med det formål at forpligte medlemsstaterne til at anvende fællesskabslovgivningen; opfordrer medlemsstaterne til at tilføre deres nationale kontaktcentre til Solvit-netværket flere personaleressourcer og økonomiske midler;

19.   finder det tvingende nødvendigt, at lovgivning udformes på en måde, der er mere "håndhævelses-venlig"; finder det lige så vigtigt at øge borgernes forståelse for fællesskabslovgivningen og foreslår derfor at inkludere et "resumé for borgerne" i form af en ikke-legalistisk begrundelse i alle retsakter;

20.   er overbevist om, at det er vigtigt at afsætte tid og kræfter til at udvikle dialogen med medlemsstaterne og øge hjælpen til dem med det formål at fremme en hurtig og korrekt gennemførelse af fællesskabslovgivning, men at det samtidig efterfølgende er nødvendigt med større disciplin, især efter udvidelsen, for at undgå for store forsinkelser og vedholdende forskelle i kvaliteten af gennemførelsen i de enkelte medlemsstater;

21.   mener, at der i alle nyvedtagne direktiver systematisk bør indføres en særlig klausul, som forpligter medlemsstaterne til at udarbejde en sammenligningstabel, når de gennemfører EU-direktiver;

22.   bemærker, at omkring 41 % af de nye direktiver i 2004 indeholdt en bestemmelse om en sammenligningstabel; mener, at Europa-Parlamentet som medlovgiver bør støtte forslag om, at der i direktiverne indføres bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne til at bruge sammenligningstabeller, når de meddeler gennemførelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til løbende at holde Parlamentet underrettet om anvendelsen af sådanne bestemmelser;

23.   bifalder den indsats, som nogle af Kommissionens generaldirektorater – herunder især Generaldirektoratet for Miljø – har gjort for at forbedre kontrollen med overensstemmelsen af de relevante direktiver, navnlig direktiver vedtaget efter udvidelsen; opfordrer Kommissionen til på sit websted at offentliggøre evalueringen af de nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med fællesskabslovgivningen;

24.   bemærker, at der er adskillige procedurer til rådighed i forbindelse med manglende overensstemmelse, og at disse procedurer undertiden gentages, uden at de formår at bevæge medlemsstaterne til at ændre deres gennemførelsesretsakter; understreger, at forsinkelser i proceduren i sådanne sager kan være yderst skadelige for borgerne, da opmærksomheden ikke er rettet mod individuelle sager, men snarere afspejler et generelt problem; opfordrer derfor Kommissionen til at håndhæve bestemmelserne i sager vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger og disse foranstaltningers manglende overensstemmelse med fællesskabslovgivningen samt til at gennemgå de forskellige faser af proceduren i EF-traktatens artikel 226 i henhold til faste tidsfrister, der ikke kan forhandles, og som er fastlagt i en passende blød lovgivning (meddelelser, retningslinjer), med det formål hurtigst muligt at kunne pålægge bøder efter EF-traktatens artikel 228;

25.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge en liste over, hvilke direktiver der er mest mangelfuldt gennemført, samt til at give sin forklaring på de bagvedliggende årsager hertil; minder om, at medlemsstaterne ifølge Domstolens praksis og EF-traktatens artikel 10 skal etablere et egnet, effektivt og rimeligt sanktionsapparat, som kan virke afskrækkende mod overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne; mener, at den manglende indførelse af et effektivt sanktionsapparat skal påtales med behørig strenghed i forbindelse med overtrædelsesproceduren;

26.   bemærker, at borgerne i henhold til de nuværende procedurer kun har ret til at indgive klager, og at det er op til Kommissionen i sin egenskab af traktatens vogter at vurdere, hvorvidt en klage skal registreres, og hvorvidt der skal anlægges sag; mener ikke, at nogen traktatbestemmelse eller Domstolens praksis forbyder, at klageren med egnede retsinstrumenter tildeles yderligere rettigheder, og opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for at vedtage sådanne instrumenter; er overbevist om, at denne vigtige særret bør modsvares af en forpligtelse til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed, for så vidt angår begrundelserne for beslutningerne, navnlig beslutningen om ikke at gå videre med en klage;

27.   glæder sig over Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141);

28.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at overholde de principper, der fastsættes i ovennævnte meddelelse, således at alle klager til Kommissionen, der kan vedrøre en reel overtrædelse af fællesskabsretten, registreres uden at nogen fravælges, medmindre der er tale om de undtagelsestilfælde, der er nævnt i punkt 3 i bilaget til meddelelsen; bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand for nylig har modtaget og på nuværende tidspunkt undersøger klager vedrørende manglende registrering af klager; kræver, at Kommissionen med udgangspunkt i denne meddelelse regelmæssigt forelægger Europa-Parlamentet en rapport om manglende registrering af klager;

29.   bemærker, at den tidsfrist på et år, der i meddelelsen er fastsat for, hvor længe der må gå fra registreringen af en klage til fremsendelsen af en åbningsskrivelse eller afgørelsen om at henlægge sagen, er alt for lang; beklager, at denne frist i øvrigt ikke altid overholdes, hvilket efterlader klageren i en uacceptabel uvished; opfordrer derfor Kommissionen til kort efter registreringen af en klage at fremsende åbningsskrivelser, som endnu ikke omhandler nogen form for "forhandlinger" med medlemsstaterne, og gøre en kraftig indsats for at videreføre proceduren inden for en kort frist, der ikke kan fraviges, bortset fra i undtagelsestilfælde;

30.   opfordrer indtrængende til, at alle Kommissionens tjenestegrene ved udløbet af hver enkelt tidsfrist (åbningsskrivelse, begrundet udtalelse, indbringelse for Domstolen) underretter klagerne – samt hvis det er relevant også de berørte medlemmer af Parlamentet - om behandlingen af deres klager, samt til, at de giver klageren en fuldt detaljeret begrundelse for deres afgørelser i henhold til de principper, der fastsættes i Kommissionens meddelelse fra 2002 (disse oplysninger bør omfatte argumenterne fra den berørte medlemsstat, især i de sager, hvor Kommissionen forventer at afvise klagen), hvilket skulle give klageren mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger;

31.   opfordrer Kommissionen til at vedtage en særlig procedure, som giver klageren og det berørte medlem af Parlamentet adgang til dokumentationen og til indholdet i brevvekslingen med medlemsstaten;

32.   opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe konkrete oplysninger om overholdelsen af de tidsfrister, der fastsættes i den interne vejledning om operationelle procedurer, som kun kan opnås ad uformel vej; fremhæver atter vigtigheden af, at der fastsættes tidsfrister for forløbet fra registreringen af en klage, til klageren får et svar, og til der fremsendes en åbningsskrivelse;

33.   bemærker, at EF-Domstolen kun har afsagt dom i tre overtrædelsessager efter EF-traktatens artikel 228, siden artiklen blev indsat; glæder sig over Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 228 (SEK(2005)1658), hvori fremgangsmåderne i forbindelse med Kommissionens henvendelser til Domstolen for at få denne til at pålægge en medlemsstat at betale tvangsbøder og et fast beløb, hvis den pågældende medlemsstat ikke har opfyldt en dom afsagt af Domstolen, præciseres og videreudvikles;

34.   anmoder Kommissionen om i henhold til dens meddelelse fra 2005 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 228 formelt at anføre, at alle sager, som allerede er genstand for en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 228, samt sager, der aktuelt behandles i henhold til artikel 226, vil blive behandlet i overensstemmelse med den nye politik (hvis ikke de løses, inden de indbringes for Domstolen);

35.   minder om, at EU-institutionerne skal bruge de andragender, som fremsendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet eller ombudsmanden og de relevante parlamentsudvalg, som muligheder for at vurdere, hvordan fællesskabsretten gennemføres på nationalt plan og EU-plan;

36.   gentager sin tro på, at et tæt samarbejde og kontrolordninger mellem Kommissionen, Rådet, Den Europæiske Ombudsmand og de relevante parlamentsudvalg er afgørende for at sikre en effektiv indgriben i sager, hvor andrageren har ret i sin klage over overtrædelse af fællesskabsretten;

37.   insisterer på, at Kommissionen i sine fremtidige årsberetninger fremlægger data, som nøjagtigt afspejler det vigtige og særlige bidrag, som andragender yder i forbindelse med overvågning af gennemførelsen af fællesskabsretten, og gentager anmodningen fra sin beslutning af 9. marts 2004(2) om at lade beretningen indeholde et kapitel, som udelukkende omhandler andragender;

38.   finder det nødvendigt, at andrageres proceduremæssige rettigheder defineres på samme måde som klageres rettigheder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse fra 2002; finder, at proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med den parallelle behandling af klager og andragender skal klarlægges, og at koordinationen mellem de berørte tjenestegrene skal forbedres, således at Udvalget for Andragender kan sikre, at andragernes rettigheder respekteres;

39.   bemærker ud fra egne erfaringer, at det er svært for borgere, der indgiver andragender til Parlamentet, at gøre de rettigheder, som fællesskabsretten giver dem, gældende ved de nationale domstole og at opnå erstatning for tab eller skade, som de har lidt som følge af en medlemsstats overtrædelse af fællesskabsretten;

40.   beklager Kommissionens uvilje til at efterforske påståede overtrædelser af fællesskabsretten, der har fundet sted på et tidligere tidspunkt og siden er blevet afhjulpet, som f.eks. dem, der er omhandlet i andragenderne vedrørende "Equitable Life" og "Lloyds of London"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge sådanne sager, hvor de påståede fejl menes at have forårsaget betydelig skade for enkeltpersoner, da resultatet af sådanne undersøgelser kan være af uhyre stor betydning for borgerne i forbindelse med deres forsøg på at opnå kompensation igennem de behørige retlige kanaler;

41.   finder det nødvendigt at undersøge, hvorledes procedurerne på et interinstitutionelt plan kan forbedres med henblik på at styrke de europæiske borgeres udenretslige midler til at klage som en naturlig følge af retten til at indgive andragender, der er omhandlet i traktaten; foreslår i denne forbindelse, at Parlamentet overvejer en organisation af typen "Solvit", som kunne have til opgave at bistå medlemmerne med det juridiske sagsarbejde;

42.   opfordrer til et øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og de respektive parlamentsmedlemmer med det formål at fremme og øge en effektiv kontrol med europæiske spørgsmål på nationalt plan; mener, at de nationale parlamenter kan spille en vigtig rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten og derved bidrage til at øge Unionens demokratiske legitimitet og bringe den tættere på borgerne;

43.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsende sine årsberetninger om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten til de nationale parlamenter, således at de bedre kan kontrollere de nationale myndigheders gennemførelse af fællesskabsretten;

44.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (2) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 512.