Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om konsekvensanalyse (KOM(2002)0276),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om en handlingsplan om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer (KOM(2002)0278),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning(1),

-   der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om vurdering af fællesskabslovgivningens og høringsprocedurernes virkning(2),

-   der henviser til konklusionerne om konkurrenceevnen fra samlingen i Rådet den 25.-26. november 2004,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)0097),

-   der henviser til Kommissionens beretning af 21. marts 2005 om bedre lovgivning 2004 (KOM(2005)0098),

-   der henviser til Europa-Kommissionens retningslinjer af 15. juni 2005 om konsekvensanalyse og bilagene hertil (SEK(2005)0791),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2005 om resultatet af screeningen af verserende lovforslag (KOM(2005)0462),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser af 28. september 2005 om Bedre Lovgivning og Metoder til at forbedre EU-lovgivningens gennemførelse og håndhævelse(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2005 om en fælles EU-metode til vurdering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning (KOM(2005)0518),

-   der henviser til sin beslutning af 15. december 2005 om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2006(4),

-   der henviser til traktat om en forfatning for Europa,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0082/2006),

A.   der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union fastslår, at der er en direkte sammenhæng mellem opnåelse af Lissabon-målene og bedre regulering,

B.   der henviser til, at det bør være et prioriteret politisk mål for Den Europæiske Union at indføre et gennemsigtigt, klart og effektivt reguleringsmiljø af høj kvalitet,

C.   der henviser til, at et reguleringsmiljø, hvor virksomhederne udvikler sig, er et afgørende element for deres konkurrenceevne, for bæredygtig vækst og dermed for deres resultater med hensyn til beskæftigelse,

D.   der henviser til, at konsekvensanalyse i forbindelse med ny lovgivning og forenkling af eksisterende lovgivning kunne bidrage til en bedre evaluering af dens sociale, økonomiske og miljø- og sundhedsmæssige virkninger og til at begrænse den administrative byrde, der er ødelæggende for europæiske virksomheders konkurrenceevne, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er),

E.   der henviser til, at den europæiske lovgivnings omdømme blandt borgere og virksomheder i EU lader meget tilbage at ønske, særlig fordi lovgivningen, der ofte er et resultat af et vanskeligt politisk kompromis, mangler klarhed, og fordi medlemsstaterne ikke formår eller er uvillige til at gennemføre den korrekt,

F.   der henviser til, at Kommissionen under udarbejdelsen af lovgivning giver nogle berørte parter mulighed for at reagere gennem høringer og forskellige arbejdsgrupper, men at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed omkring indholdet af disse høringer, deltagerne og måden, hvorpå Kommissionen tager hensyn til resultaterne heraf,

G.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 20. april 2004 med stort flertal erklærede, at det går ind for at anvende konsekvensanalyser i EU med henblik på at forbedre lovgivning, og at Rådet og Kommissionen har understreget vigtigheden af konsekvensanalyserne i adskillige dokumenter,

H.   der henviser til, at de konsekvensanalyser, Kommissionen har foretaget, ikke er gennemført metodisk og ensartet og derfor er af svingende kvalitet, og at konsekvensanalysen ofte mere ligner en retfærdiggørelse af forslaget end en objektiv konkret analyse,

I.   der henviser til, at megen gennemførelseslovgivning (eller sekundær lovgivning) bliver vedtaget ved komitologiprocedurer uden egentlig parlamentarisk kontrol,

J.   der henviser til, at lovgivning til dels er en læreproces, hvorfra man kan lære af de fejl, der er begået; der henviser til, at der er for lidt forståelse af konsekvenserne af lovgivning, og der henviser til, at Kommissionens rapporter om gennemførelse af fællesskabslovgivning er begrænset til gennemførelse i medlemsstaterne og ikke giver indblik i, hvorvidt lovgivningen har levet op til de fastsatte mål i praksis,

1.   betoner behovet for, at al vedtaget fællesskabslovgivning i fuldt omfang skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

2.   støtter ambitionerne om at forbedre den europæiske lovgivning med henblik på at fremme vækst og arbejdspladser og understreger behovet for en integreret og konsekvent fremgangsmåde for initiativer vedrørende bedre lovgivning, som bakker op om de tre Lissabon-søjler, dersom markedet svigter; understreger, at initiativer vedrørende bedre lovgivning skal gennemføres på en gennemsigtig og demokratisk måde;

3.   går ind for en lovgivning baseret på principper og koncentreret om kvalitet i stedet for kvantitet; ser debatten om bedre lovgivning som en lejlighed til at tænke over lovgivningen som en proces, der har til formål at nå klart definerede politikmål ved at forpligte og inddrage alle interessenter under alle etaper af processen fra forberedelse til håndhævelse;

4.   henstiller, at programmet bedre lovgivning bliver afprøvet på visse områder og nøje evalueret før en bredere anvendelse; anser erfaringerne med Lamfalussy-proceduren i forbindelse med finansmarkedslovgivningen og i særdeleshed dialogen mellem reguleringsmyndighederne og finansmarkederne som en værdifuld afprøvning af en dynamisk lovgivningsproces;

5.   mener, at Lamfalussy-proceduren er en nyttig mekanisme; mener, at det er vigtigt, at tilsynsmetoderne er ensartede; udtrykker tilfredshed med niveau-3-udvalgenes arbejde på dette område og tilslutter sig efterlysningen af passende redskaber; mener, at hvis tilsynsmyndighederne får større bevægelsesfrihed, kan dette fjerne nødvendigheden af tekniske detaljer i lovgivningen og frembringe mere passende regler for et dynamisk marked; understreger, at dette aldrig kan svække det politiske ansvar for de endelige mål for den pågældende lovgivning; kræver, at lovgiverne fører nøje tilsyn med processen, og gentager, at Parlamentets lovgivningsmæssige rettigheder bør overholdes i fuldt omfang;

6.   noterer sig behovet for, at ethvert forslag til lovgivning ledsages af en konsekvensanalyse, som i dets ovennævnte beslutning af 20. april 2004 er defineret som en kortlæggelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, samt kortlæggelse af de politiske alternative instrumenter, som lovgiveren på denne baggrund råder over;

7.   mener, at det bør nævnes, når Kommissionen forelægger lovforslag på anmodning af en eller flere medlemsstater;

8.   understreger nødvendigheden af klare retningslinjer og strukturer for, at alle generaldirektorater så hurtigt som muligt ensartet gennemfører den konsekvensanalyse, Europa-Kommissionen offentliggjorde i juni 2005;

9.   glæder sig over udviklingen af konsekvensanalyser i den forberedende fase, men advarer om, at disse ikke kan erstatte den politiske debat om fordele og ulemper ved love; understreger, at forbrugernes, virksomhedernes og borgernes interesser ikke kan reduceres til blot at være en cost-benefit-analyse; mener, at love bør gennemføres under institutionernes eget fulde ansvar i overensstemmelse med deres politiske prioriteringer; anmoder om fuldstændig gennemsigtighed i den indledende fase og om begrundelse baseret på de tilstræbte resultater samt om yderligere oplysninger, om nødvendigt; understreger betydningen af fælles retningslinjer under fuld overholdelse af de tre Lissabon-søjler og ønsker et egentligt budget;

10.   understreger, at Kommissionen som led i konsekvensanalysen mere præcist og efter nøjagtige retningslinjer bør inddrage følgerne af manglende lovgivning i form af mistede fordele, særlig med hensyn til sundhed, velfærd og bæredygtighed; insisterer på, at den også hurtigst muligt skal iværksætte den metode, den har udviklet til kvantitativt at måle den administrative byrde i forbindelse med konsekvensanalyser på EU-niveau; noterer sig, at en sådan metode er nødvendig for at vurdere, hvilke udgifter der er forbundet med at anvende og gennemføre lovgivning; mener at en endelig metode skal være integreret i konsekvensanalyserne senest i 2006;

11.   finder det nødvendigt for, at Kommissionens tjenestegrene kan anvende konsekvensanalyse på en ensartet måde, at den underkastes uafhængig kontrol, behandler ikke nogen forslag, uden at de er ledsaget af en uafhængigt kontrolleret konsekvensanalyse, medmindre Parlamentet i enkelttilfælde undtagelsesvist giver afkald på dette;

12.   ønsker, at bedre lovgivning følger en global fremgangsmåde, der i fuldt omfang inddrager Parlamentet, Rådet og Kommissionen såvel som medlemsstaterne samt hører alle berørte parter for at inddrage de borgere, som i visse medlemsstater for nylig har vist deres manglende tillid til det europæiske projekt; anbefaler, at forbrugere og arbejdstagerrepræsentanter i højere grad bidrager til og involveres i høringsprocessen;

13.   understreger, at høring af de berørte parter under den forberedende fase adskiller sig fra forhandling med de berørte parter under lovgivningsprocedcuren, og udtrykker sin bekymring over Kommissionens tendens til at afholde bilaterale forhandlinger med individuelle medlemsstater, inden der fremlægger lovforslag, hvilket undertiden resulterer i underlige, usammenhængende eller modstridende bestemmelser, opt out-løsninger eller undtagelser til fordel for særlige medlemsstater, hvilket umuliggør håndhævelsen af ensartede spilleregler;

14.   finder det nødvendigt ved forberedelse af lovgivning og ved konsekvensanalyse, at de berørte parter får lejlighed til at fremkomme med deres kommentarer og får tilstrækkelig tid hertil, og at Kommissionen meddeler de pågældende, hvordan deres kommentarer indarbejdes i forslaget; mener, at Kommissionen skal tilstræbe maksimal gennemsigtighed ved at såvel de berørte parters reaktioner som konsekvensanalyserne offentliggøres i et offentligt tilgængeligt register;

15.   noterer sig, at der vedtages megen gennemførelseslovgivning ved såkaldte komitologiprocedurer; mener, at sådan lovgivning bør leve op til de samme kvalitetskrav som gennemført lovgivning, og at den derfor skal underlægges konsekvensanalyse, når den nødvendige knowhow og de nødvendige redskaber er udviklet;

16.   er overbevist om, at hvis Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser respekteres i forbindelse med komitologi, vil det være mere villigt til at fokusere på de generelle principper og støtte forenkling og fornyelse af lovgivningen;

17.   gentager, at Parlamentet og Rådet også kan underkaste egne, omfattende ændringer af forslag fra Kommissionen en konsekvensanalyse, og understreger, at sådanne konsekvensanalyser kun giver mening, hvis man anvender samme metodologi som Kommissionen;

18.   opfordrer Rådet og Kommissionen til, ved en interinstitutionel høring, i den nærmeste fremtid at udvikle en fællesskabsmetode og -procedure for anvendelse af konsekvensanalyse i den europæiske politiske proces og til at indgå konkrete aftaler senest i september 2006;

19.   gør opmærksom på, at metoderne vedrørende bedre lovgivning bør respektere magtbalancen mellem de respektive roller for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; ønsker, at Parlamentet yder et klogt og integreret bidrag på grundlag af tidligere erfaringer; understreger behovet for politisk støtte til fornyelser i lovgivningsprocessen;

20.   mener, at udpræget teknisk lovgivning ikke bør føre til, at medlovgiverne løsrives fra den demokratiske lovgivningsproces, men snarere bør opmuntre dem til at koncentrere sig om de vigtigste politiske principper og mål samt om, hvordan man gennemfører dem i praksis ved at gå fra en præskriptiv til en lydhør og deltagende fremgangsmåde og anvende den tekniske knowhow og viden hos de reguleringsmyndigheder, som skal gennemføre loven;

21.   opfordrer medlemsstaterne til indbyrdes at udveksle erfaringer med anvendelse af konsekvensanalyse og til også på nationalt plan at underkaste lovgivning konsekvensanalyse;

22.   glæder sig over, at de nationale parlamenter i større grad er inddraget i Kommissionens arbejdsprogram, men advarer mod en tilfældig metode til at vælge og fravælge forslag på grundlag af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; anmoder om, at samtlige nye forslag skal indeholde et resumé over den gældende lovgivning på det relevante området samt en redegørelse for, hvordan den nye lovgivning skal passe ind i planen; anmoder om, at der foreslås forskellige muligheder til Rådet og Parlamentet med en grundig analyse af de respektive indvirkninger med hensyn til borgernes forventninger, de tre Lissabon-søjler, omkostninger og den administrative byrde for SMV'er;

23.   opfordrer til, at Kommissionen for at sikre ensartede lovgivningsrammer i hele EU sikrer, at gennemførelsen af disse ikke forhindres af, at Rådet vedtager en lang række undtagelsesbestemmelser til fordel for visse medlemsstater;

24.   opfordrer Kommissionen til senest tre år efter, at ny lovgivning er trådt i kraft, at aflægge beretning til Parlamentet om de praktiske konsekvenser af denne lovgivning; er først og fremmest interesseret i spørgsmålet om, hvorvidt lovgivningen har tjent sit oprindelige formål, hvilke virkninger den har haft for den relevante sektors internationale konkurrenceevne, ikke mindst i lyset af forskellig regulering (eller mangelen på regulering) i konkurrerende lande, og hvordan lovgivningen overholdes i praksis; opfordrer også Kommissionen til jævnligt at foretage en kritisk analyse af de kvantitative resultater af konsekvensanalyserne med henblik på at vurdere, om den anvendte metodologi giver pålidelige forudsigelser, og at forelægge resultaterne for Parlamentet;

25.   understreger, at det er nødvendigt, at Parlamentet, og især den ansvarlige ordfører, spiller en mere aktiv rolle i overvågningen af, hvordan europæisk lovgivning gennemføres i medlemsstaterne, og benytter det eksisterende netværk imellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

26.   mener, at gennemførelse af EU-lovgivning i den nationale lovgivning bør overvåges seriøst og proaktivt for at undgå afvigende fortolkninger og overregulering; ønsker, at Kommissionen spiller en aktiv rolle i forbindelse med gennemførelsen i den nationale lovgivning sammen med tilsynsmyndigheder og ekspertgrupper både på EU-plan og nationalt plan, da en tidlig analyse af eventuelle fælder kan forhindre forsinkelser og unødvendige byrder for virksomhederne; foreslår, at Parlamentet fastlægger en hensigtsmæssig procedure for overvågning af overgangsfasen i tæt samarbejde med dets partnere i medlemslandene;

27.   erkender, at den åbne koordinationsmetode er et vigtigt styringsredskab som led i Lissabon-strategien; understreger dog, at denne metode ikke generelt kan erstatte en mere formel koordinering og fælles politiske foranstaltninger i denne sammenhæng; insisterer på, at Europa-Parlamentet bliver holdt fuldt informeret om udviklingen af fremgangsmåden med den åbne koordinationsmetode og opfordrer Kommissionen til at forelægge en evalueringsrapport om denne metode; insisterer på, at den åbne koordinationsmetode ikke må udvikle sig til en parallel, uigennemsigtig lovgivningsmæssig procedure, der undergraver procedurerne i EF-traktaten og skader den parlamentariske kontrol;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 146. (3) EUT C 24 af 31.1.2006, s. 39 og 52. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0524.