Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om konsekvensanalyse (KOM(2002)0276),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om en handlingsplan for "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2002)0278),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2002 om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002)0725),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning(1), der er indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

-   der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om vurdering af fællesskabslovgivningens og høringsprocedurernes virkning(2),

-   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 25. og 26. november 2004,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)0097),

-   der henviser til Kommissionens beretning af 21. marts 2005 om "bedre lovgivning 2004" (KOM(2005)0098),

-   der henviser til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser af 15. juni 2005 og bilagene hertil (SEK(2005)0791),

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser om bedre lovgivning og om metoder til at forbedre EU-lovgivningens gennemførelse og håndhævelse af 28. september 2005(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. januar 2005 med titlen "Anden rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked (2003-2006)" (KOM(2005)0011),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2005 om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (KOM(2005)0535),

-   der henviser til genlanceringen af Lissabon-strategien den 22.-23. marts 2005,

-   der henviser til rapporterne om resultattavlerne for det indre marked,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0083/2006),

A.   der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i den ovennævnte interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 forpligtede sig til at arbejde for målsætningen om bedre lovgivning,

B.   der påpeger, at Kommissionen i den genlancerede Lissabon-strategi gør bedre lovgivning til et centralt element i indsatsen for skabelse af arbejdspladser og vækst i Den Europæiske Union,

C.   der henviser til, at deregulering og reducering af mængden af de administrative hinringer, der skyldes EU-lovgivning, er vigtige forudsætninger for opnåelse af Lissabon-målene,

D.   der påpeger, at en forbedret europæisk lovgivning kan gøre EU mere konkurrencedygtigt i den globale økonomi, medføre fair konkurrenceforhold mellem virksomhederne, stimulere vækst og styrke den sociale samhørighed,

E.   der påpeger, at forfølgelsen af målsætningen om bedre lovgivning ikke må medføre, at standarderne på miljø-, social- og forbrugerområdet undergraves,

F.   der henviser til, at borgerne og virksomheder vil drage fordel af en hensigtsmæssig, klar og enkel lovgivning for det indre marked, som vil lette gennemførelsen og håndhævelsen,

G.   der henviser til de vanskeligheder, som berørte aktører oplyser at have stået over for på grund af uklare eller ufuldstændige begreber, definitioner eller bestemmelser i fællesskabslovgivningen,

H.   der påpeger, at problemer med omsætning og gennemførelse af lovtekster ofte skyldes deres mangelfulde affattelse; der henviser til, at de europæiske lovgivende organer har et stort ansvar i denne sammenhæng, og at de derfor bør undgå komplicerede og uklare kompromiser under forhandlinger,

I.   der henviser til, at tvetydigheder i en tekst skaber juridisk usikkerhed og uoverensstemmelser, når den omsættes til national ret, med deraf følgende risiko for konkurrenceforvridning og fragmentering af det indre marked,

J.   der påpeger, at flere rapporter om resultattavlen for det indre marked viser, at omsætningen og gennemførelsen af fællesskabslovgivning - til trods for forbedringer i nogle medlemsstater - fortsat er et problem,

K.   der finder, at man i forbindelse med målsætningen om bedre lovgivning må prioritere gennemførelsen og omsætningen af eksisterende lovgivning med henblik på at undgå, at unøjagtigheder undergraver Europas konkurrenceevne, arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder samt forbrugernes og virksomhedernes evne til at drage fuld fordel af det indre marked,

L.   der henviser til, at en række rapporter vedrørende resultattavlen for det indre marked har vist, at omsætningen til national ret fortsat er et alvorligt problem i adskillige medlemsstater,

M.   der henviser til, at en bedre lovgivning forudsætter såvel ex-ante- som ex-post-konsekvensanalyser med henblik på at kontrollere, om målsætninger kan opfyldes eller er blevet opfyldt,

N.   der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har erkendt nødvendigheden af at anvende alternative lovgivningsmekanismer i relevante tilfælde, herunder når EF-traktaten ikke kræver anvendelse af et specifikt retligt instrument,

O.   der henviser til, at sådanne lovgivningsmekanismer ifølge den ovennævnte interinstitutionelle aftale ikke må anvendes, hvis de grundlæggende rettigheder eller vigtige politiske valg står på spil, eller i situationer, hvor reglerne skal anvendes ensartet i alle medlemsstaterne,

P.   der påpeger, at der ikke findes nogen formel mekanisme for orientering af Parlamentet, inden der stilles forslag om anvendelse af alternativer til lovgivning, eller for høring af Parlamentet om de resultater, som opnås via alternativ regulering; der henviser til, at denne mangel på "checks and balances" undergraver Parlamentets demokratiske prærogativer,

Q.   der henviser til, at det er afgørende, at alle tre institutioner investerer ressourcer og personale i etableringen af taskforcer for "bedre lovgivning",

1.   understreger nødvendigheden af en fælles tilgang til bedre lovgivning, der bygger på et centralt sæt af reguleringsprincipper, dvs. subsidiaritet, proportionalitet, ansvarlighed, konsekvens, gennemsigtighed og målrettethed; understreger, at man med denne tilgang ikke må omgå retten til social høring, og skal respektere principperne om deltagelse i det demokratiske liv;

2.   understreger nødvendigheden af, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen nedsætter taskforcer for bedre lovgivning og en interinstitutionel arbejdsgruppe for udvikling af retningslinjer for uddannelse, færdigheder og kvalitetskontrol, samt indfører benchmarking og udveksling af viden om bedste praksis inden for bedre lovgivning;

3.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremstille en kort, klar vejledning til processen for bedre lovgivning, der beskriver de vigtigste elementer af de evalueringer, der skal foretages under udviklingen og gennemførelsen af EU-lovgivning, som skal omfatte en ex post-evaluering af vigtige emneområder; i samarbejde med Europa-Parlamentet;

4.   insisterer på, at alle forslag fra Kommissionen skal ledsages af en "tjekliste for bedre lovgivning", der opsummerer, hvilke trin forslaget skal igennem, og at tjeklisten skal opdateres efter gennemførelsen af hver fase med krydshenvisninger til alle relevante undersøgelser eller konsekvensanalyser;

5.   understreger, at en strategisk reguleringsmetode og en stabil ramme vil give optimale resultater, idet de berørte sektorer får mulighed for at planlægge og gennemføre lovgivning på den mest effektive måde; roser Kommissionen for CARS 21-initiativet, som er et godt eksempel på en strategisk reguleringsmetode;

6.   anmoder Kommissionen om at udføre såvel såvel ex-ante- som ex-post-konsekvensanalyser af lovgivning for at bidrage til en vurdering af, om de politiske nøglemålsætninger er blevet opfyldt, og bidrage til den lovgivningsmæssige revisionsproces;

7.   anser det for helt afgørende, at tilsynet med kvaliteten af konsekvensanalyserne foretages ved hjælp af en særlig funktion for kvalitetskontrol i Kommissionen for at sikre en ensartet anvendelse heraf fra Kommissionens side, især i forbindelse med lovgivning, der er relevant for det indre marked;

8.   insisterer på, at alle lovgivningsforslag, der fremsendes til Parlamentet, skal indeholde et sammendrag af konsekvensanalysen;

9.   betoner, at medlemsstaterne bør sørge for, at de i forbindelse med omsætning af fællesskabslovgivning ikke skaber nye gennemførelsesproblemer ved at indføre yderligere krav ("overregulering") på nationalt niveau, og at de bør bekræfte dette i form af en formel erklæring til Kommissionen;

10.   kræver, at Kommissionen fortsætter med at konsolidere, forenkle og kodificere fællesskabslovgivningen med henblik på at gøre den mere lettilgængelig og letlæselig;

11.   kræver, at Kommissionen fremlægger nye forslag til en mere gennemsigtig og effektiv effektiv høring af interessenter; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages heri på lige fod, og at forbruger- og miljøorganisationer skal høres;

12.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre effektiviteten af den forebyggende kontrol med nationale udkast til tekniske forskrifter i henhold til direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(4) samt forskrifter for interventionssamfundets tjenester, bl.a. ved at forbedre offentlighedens adgang til Kommissionens og til andre medlemsstaters indsigelser;

13.   insisterer på, at Kommissionen etablerer en gennemsigtig og forenklet procedure for overtrædelser, der kan anvendes på prøvesager inden for det indre marked, og at den informerer Parlamentet om, hvordan dens prioritetskriterier for håndtering af overtrædelser, som anført i dens ovennævnte meddelelse om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten i praksis bliver screenet, og hvordan klagerne bliver gjort bekendt hermed;

14.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at forbedre tilsynet med gennemførelsen og overensstemmelsen med EU-lovgivningen; mener, at dette kan bidrage til en forbedring af gennemførelsesprocenterne, formidling af oplysninger mellem medlemsstaterne om bedste praksis og indførelse af sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse; fastholder, at Kommissionens gennemførelsesrapporter ikke må begrænses til en juridisk analyse af gennemførelsesinstrumenterne, men også skal indeholde en vurdering af anvendelsen af lovgivningen i praksis;

15.   kræver at få forelagt en liste over de politiske foranstaltninger, hvor Kommissionen har anvendt alternative reguleringsmekanismer, inklusive en vurdering af, om sådanne reguleringsmekanismer har været en succes eller en fiasko, hvilken konsekvens de har haft i praksis - og nærmere bestemt på arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, den sociale samhørighed, fair konkurrence, stimulering af væksten og Unionens konkurrencemæssige stilling, samt oplysninger om bedste praksis og de erfaringer, der er indhøstet under processen; finder det vigtigt, at disse oplysninger medtages i Kommissionens årlige beretning om bedre lovgivning;

16.   erkender, at den klassiske reguleringsmetode ikke altid er den bedste til at opnå et politisk mål;

17.   understreger den centrale rolle, som Parlamentet, og især den ansvarlige ordfører, spiller i overvågningen af medlemsstaternes gennemførelse og overholdelse af fællesskabslovgivning og Kommissionens tilsyn hermed;

18.   anerkender det potentiale, som Lamfalussy-processen har for etableringen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, men beklager, at det kun går langsomt med at nå frem til en interinstitutionel aftale, hvormed Parlamentets rolle i gennemførelsesprocessen anerkendes fuldt ud;

19.   insisterer på, at Kommissionen i sit årlige arbejdsprogram opstiller en liste over de forslag, der kan gøres til genstand for alternativ regulering;

20.   finder det vigtigt, at forslag til alternativ regulering indeholde klare mål og tidsfrister for de foranstaltninger, der skal træffes, samt sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse;

21.   foreslår, at Parlamentets udvalg indfører effektive kontrolmekanismer med henblik på at evaluere og overvåge gennemførelsen og anvendelsen af alternative reguleringsformer og for at sikre forbrugernes klagemuligheder i tilfælde, hvor aktører udlader at opfylde deres forpligtelser i henhold til sådanne alternative reguleringsforslag;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 146. (3) EUT C 24 af 31.1.2006, s. 39 og 52. (4) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.