Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser i ØMU - 2005 (KOM(2005)0231),

-   der henviser til Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141),

-   der henviser til Kommissionens økonomiske prognoser, efteråret 2005(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr.1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(2),

-   der henviser til Rådets henstilling af 12. juli 2005 til Italien med henblik på at bringe situationen angående det uforholdsmæssigt store underskud til ophør(3),

-   der henviser til Rådets beslutning 2005/729/EF af 7. juni 2005, som ophæver beslutning 2005/136/EF om det uforholdsmæssigt store underskud i Nederlandene(4),

-   der henviser til Rådets henstilling af 7. oktober 2005 med henblik på at bringe situationen angående det uforholdsmæssigt store underskud i Portugal til ophør(5),

-   der henviser til Rådets beslutning 2005/843/EF af 8. november 2005, der, jf. artikel 104, stk.8, i EF-traktaten, konstaterer, at de foranstaltninger, Ungarn har truffet til opfølgning af Rådets henstilling af 8. marts 2005 i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, er utilstrækkelige(6),

-   der henviser til Rådets beslutning af 24. januar 2006 om det uforholdsmæssigt store underskud i Det Forenede Kongerige(7),

-   der henviser til Det Europæiske Fagforeningsinstituts årsrapport 2005 om koordinering af kollektive overenskomstforhandlinger i Europa,

-   der henviser til Den Internationale Valutafonds (IMF) verdensøkonomiske prognoser om globalisering og betalingsbalanceuligevægt fra april 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0162/2006),

1.   udtrykker bekymring over for det første den vedvarende langsomme vækst i Europa siden 2002, en vækst, som i eurozonen kun er steget gradvist fra 0,6 % i 2003 til 1,3 % i 2005 i modsætning til USA's vækstrate på 3,5 % i 2005 og opsvinget i den japanske økonomi, som styres af privat intern efterspørgsel, for det andet den vedvarende høje arbejdsløshed på 9 % i EU 25 og 8,1 % i EU 15 og for det tredje produktionsgabet, som i øjeblikket er på -1 % af BNP, og som viser, at EU's økonomiske vækst stadig ligger betydeligt under dets langsigtede potentiale og er hæmmet af en strukturel træghed, lav indenlandsk efterspørgsel og mangel på en ordentlig balance i det makroøkonomiske policymix; understreger, at den europæiske økonomis vækstpotentiale fortsat er usædvanligt lavt, på omkring 2 %, et tal, der er meget lavere, end hvad der registreres andre steder i verden; mener, at dette vækstpotentiale er utilstrækkeligt til jobskabelse og mindskelse af arbejdsløshedstallene eller til udvikling af EU 25;

2.   understreger risikoen ved en hurtig tilpasning til den globale uligevægt, som kan føre til et fald i efterspørgslen i USA og dermed lavere eksport og vækst i EU, og understreger, at denne virkning kan forværres yderligere ved udsving i euroens vekselkurs i forhold til US-dollaren;

3.   bemærker de negative virkninger, som udsving og stigninger i oliepriserne har på den interne efterspørgsel og vækst i EU, og faren for eftervirkninger; påskønner den ansvarlige opførsel, som sociale og økonomiske aktører udviser for at afværge disse følger til trods for et lavt privatforbrug; påpeger, at en stabil, udadvendt og konkurrencedygtig makroøkonomisk politikfastsættelse er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig offentlig finanspolitik;

4.   udtrykker bekymring over det navnlig i visse medlemsstater lave privatforbrug, som har bidraget til lave vækstrater i EU og dermed også til den nuværende generelle uligevægt, og som skyldes den almindelige usikkerhed med hensyn til beskæftigelse og pensioner, det fortsat høje arbejdsløshedsniveau og den lave stigning i reallønnen; erindrer om forpligtelsen til at fremme en udvikling i nominallønningerne og arbejdskraftomkostningerne, der er forenelig med prisstabilitet og produktivitetsprognoserne på mellemlang sigt i integreret retningslinje 4;

5.   glæder sig over det stigende tempo i udgifterne til investeringer, som skyldes den genopståede tillid blandt virksomhedsledere og den stabiliserede indtjening, som både IMF og Kommissionen henviser til i de økonomiske prognoser fra efteråret 2005; mener, at der stadig er plads til og behov for yderligere at fremskynde investeringsaktiviteterne og opfordrer derfor til strukturreformer og andre tiltag, som permanent kan forbedre investeringsklimaet og øge investeringerne;

6.   støtter, at de offentlige politikker og udgifter omstilles til innovation, vedvarende energi, uddannelse, forskning, informationsteknologi, telekommunikation, transportnetværk osv.;

7.   beklager, at EU's finansielle ramme for 2007-2013 ikke i tilstrækkelig grad afspejler den prioritet, som udgifterne har fået i Lissabon-strategiens målsætninger, og understreger, at bidragene til EU's budget skal ses i lyset af de fremtidige gevinster, og at deres positivt afsmittende virkninger og løftestangseffekt skal tages i betragtning, forudsat at EU's budget i tilstrækkelig grad er orienteret mod, at udgifterne fører til en klar værditilvækst;

8.   bemærker, at sunde offentlige finanser ikke er et mål i sig selv, men et middel, hvormed medlemsstaterne kan opfylde deres offentlige forpligtelser; understreger, at en sundere budgetsituation er vigtig for kvalitativ vækst, skabelsen af arbejdspladser og Lissabon-strategien, men bemærker, at der som følge af den fejlagtige anvendelse af vækst- og stabilitetspagten til trods for den finanspolitiske ramme ikke er sket nogen væsentlig forbedring i medlemsstaternes budgetsituation i det seneste år; bemærker, at de fleste medlemsstater, endnu ikke har opfyldt de mellemlange målsætninger for deres betalingsbalance; bemærker, at underskuddet for 2005 er nået op på 2,9 % af BNP i eurozonen og 2,7 % for hele EU, og at elleve medlemsstater har underskud, der overstiger 3 % af BNP, heriblandt de fire største økonomier i EU, nemlig Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige, og at ti medlemsstater siden sommeren 2004 har været genstand for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud;

9.   understreger, at foranstaltninger rettet mod vedvarende finanspolitiske pres er vigtige, og bifalder medlemsstaternes myndigheders politikfastsættelse og offentlige tilsagn om mindskelse af budgetunderskud;

10.   udtrykker bekymring over perspektiverne for langsigtet budgetmæssig holdbarhed i betragtning af stigningen i den offentlige gældskvote fra 69,2 % i 2002 til 71,7 % i 2005 i eurozonen og fra 61,4 % i 2002 til 64,1 % i 2005 i EU 25, hvilket skyldes dels den svage vækst i BNP, kortsigtede politikker for kontrol med underskud, og at der ikke gøres en effektiv indsats for at formindske budgetmæssig ubalance gennem strukturreformer;

11.   understreger, at det i en europæisk sammenhæng med lav forbruger-og investortillid er vigtigt at rette op på de offentlige underskud; er skuffet over den seneste udvikling i de offentlige finanser, idet det bemærker, at medlemsstaternes underskud stadig er meget større end hvad, europæisk økonomi tillader; bemærker, at regeringer anvender argumentet med den lave vækst til at retfærdiggøre underskuddene, selv om underskuddene hindrer økonomisk fremgang og forværrer cyklussen; opfordrer til en nedbringelse af de offentlige underskud i 2006, der er langt mere ambitiøs end en økonomisk justering, der foretages i forventning om højere vækst i Europa;

12.   opfordrer til mere gennemsigtighed i de enkelte medlemsstaters offentlige finanser, herunder med hensyn til deres implicitte betalingsforpligtelser f.eks. til pensioner i den offentlige sektor, hvilket vil øge gældsbyrden i den offentlige sektor betydeligt i de kommende år;

13.   erindrer om sit krav om at undgå procykliske politikker; understreger vigtigheden af at gennemføre struktur- og skattereformer og fremhæver samtidig, at der bør tages behørigt hensyn til den rette timing af disse;

14.   opfordrer til mere forskning i forskellige typer af og foranstaltninger inden for strukturelle og makroøkonomiske reformer og i deres vekselvirkning og gensidige påvirkning i forskellige faser af den økonomiske cyklus for at finde frem til, hvilke midler der bedst vil kunne styrke de offentlige finanser, samtidig med at Lissabon-strategien realiseres;

15.   understreger, at den politiske uvilje mod at bremse de offentlige udgifter, overoptimistiske indtægtsprognoser, kreativ bogføring og finanspolitisk konsolidering, som hovedsagligt bygger på engangstiltag, i høj grad har bidraget til budgetmæssig udskriden og til at svække den finanspolitiske ramme;

16.   anbefaler, at det undersøges, om det er muligt at opstille en ensartet tidsplan for budgetprocedurerne i medlemsstaterne, om muligt på basis af toårsperioder; mener, at medlemsstaternes budgetplanlægning skal baseres på ensartede antagelser vedrørende de vigtigste økonomiske parametre, som f.eks. udviklingen i oliepriser og valutakurser; opfordrer derfor til, at der foretages en ensartet vurdering og fastlæggelse af de centrale økonomiske parametre i hele EU;

17.   opfordrer medlemsstaterne til straks at tage fat på den udfordring, der ligger i samfundets stigende gennemsnitsalder, og til at sætte ind over for gældsdynamikken - særligt i de medlemsstater, hvor den langsigtede holdbarhed står over for alvorlige trusler;

18.   opfordrer til, at der lægges større vægt på holdbarhed i budgetreformer, både med hensyn til udgiftsmæssige og indtægtsmæssige foranstaltninger, som kan sikre en holdbar stilling for de offentlige finanser og et passende udbud af offentlige tjenester, herunder budgetdisciplin og risikoen for eksplicitte og implicitte eventualforpligtelser;

19.   understreger betydningen af Kommissionens og Rådets indsats med at forbedre den statistiske styring ved hjælp af en bedre indberetning af finanspolitiske data og af henstillinger til medlemsstaterne om at indføre ensartede standarder i hele EU for de statistiske kontorer, herunder principper om faglig uafhængighed, fortrolige, pålidelige og rettidige data samt tilstrækkelige ressourcer til de statistiske kontorer og bedre overvågning fra Kommissionens side;

20.   mener, at regnskabsaflæggelsen for de offentlige aktiver og passiver bør forbedres for at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden og dermed skabe et bedre beslutningsgrundlag, og at Kommissionen kunne lancere et initiativ på dette område;

21.   anbefaler, at Kommissionen forbereder en undersøgelse af bedste praksis vedrørende statistisk styring af indberetningen af finanspolitiske data og regnskabsaflæggelsen for offentlige aktiver og passiver i medlemsstaterne;

22.   opfordrer til, at der udarbejdes nationale rapporter om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed for at øge opmærksomheden omkring og tilliden til de nationale forpligtelser, og mener, at de nationale parlamenter bør involveres i denne opgave;

23.   understreger vigtigheden af, at de nye medlemsstaters finanspolitikker når op på de gennemsnitlige niveauer i EU for indkomst og finansiel udvikling gennem skatte- og udgiftspolitikker, som er effektive, gennemsigtige og troværdige og i stand til at øge væksten og bæredygtigheden og til både at modernisere og stabilisere økonomien;

24.   beklager manglen på politikkoordinering i eurozonen og henleder opmærksomheden på forskellene mellem finanspolitikkerne i de medlemsstater, der deltager i eurozonen, og er bekymret over de negative virkninger af denne mangel på koordinering;

25.   beklager manglerne ved den nuværende ramme for makroøkonomisk koordinering inden for ØKOFIN såvel som manglen på koordinering mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af de økonomiske fordele og begrænsninger ved mere koordinering af den økonomiske politik; opfordrer til en mere aktiv makroøkonomisk dialog under Køln-processen mellem ØKOFIN, ECB og de europæiske arbejdsmarkedsparter;

26.   opfordrer Rådet til at tilpasse tidsplanen for makroøkonomisk koordinering således, at Parlamentet får tilstrækkelig tid til at forelægge sit bidrag;

27.   opfordrer Eurogruppens formand til at foreslå en detaljeret handlingsplan for hele sin embedsperiode, som klart definerer hans målsætninger og planlagte foranstaltninger; forventer regelmæssige rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen heraf;

28.   opfordrer medlemsstaterne til at leve op til deres forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 99, betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og koordinere disse politikker bedre; erindrer medlemsstaterne om, at bedre koordinerede politikker og et bedre policymix kan forbedre det samlede resultat af disse politikker; opfordrer til større bevidsthed om den virkning, som den nationale økonomiske politik har på EU-niveau, og om forpligtelsen til at betragte økonomisk politik som et spørgsmål af fælles interesse og til at disse politikker koordineres;

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

(1) European Economy, N° 5/2005 (2) EUT L 174, 7.7.2005, s. 5. (3) 11124/05, ØKOFIN 242. (4) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 89. (5) 12401/05, ØKOFIN 289. (6) EUT L 314 af 30.11.2005, s. 18. (7) 5366/06, ØKOFIN 11.