Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2001 om åbenhed og demokrati inden for international handel(1), af 13. december 2001 om Verdenshandelsorganisationens møde i Qatar(2), af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed(3), af 30. januar 2003 om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande(4), af 12. februar 2003 om WTO-forhandlinger om handelen med landbrugsprodukter(5), af 15. maj 2003 om kapacitetsbygning i udviklingslandene(6), af 3. juli 2003 om forberedelse af den femte WTO-ministerkonference (Cancún, Mexico, 10.-14. september 2003)(7), af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling ‐ hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel(8), af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún(9), af 24. februar 2005 om bekæmpelse af sult og fattigdom(10), af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-runden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004(11), af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom(12) og af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong(13),

-   der henviser til sin holdning af 9. marts 2005 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(14) og af 1. december 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer(15),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(16),

-   der henviser til Kommissionens meddelelser om - "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2005)0132), "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133) og "Sammenhæng i udviklingspolitikken - Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2005)0134,

-   der henviser til de afsluttende erklæringer på parlamentarikerkonferencerne om WTO den 12. og 15. december 2005 og den 24.-26. november 2004,

-   der henviser til den erklæring, som WTO's sjette ministerkonference vedtog den 18. december 2005 i Hong Kong,

-   der henviser til den beslutning, som WTO's Almindelige Råd vedtog den 1. august 2004,

-   der henviser til den erklæring, som WTO's fjerde ministerkonference vedtog den 14. november 2001 i Doha,

-   der henviser til Sutherland-rapporten om WTO's fremtid,

-   der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af den 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

-   der henviser til FN's rapport "The Millenium Development Goals - Report 2005" (millenniumerklæringens udviklingsmål - rapport 2005),

-   der henviser til resultatet af FN's verdenstopmøde i 2005,

-   der henviser til rapporten fra FN's Millennium Project Task Force under ledelse af professor Jeffrey Sachs "Investering i udvikling: en praktisk plan for opnåelse af millenniumudviklingsmålene",

-   der henviser til resolutionerne, vedtaget af FN's generalforsamling A/RES/46/121, A/RES/47/134, A/RES/49/179, A/RES/47/196 og A/RES/50/107,

-   der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), vedtaget i 1979 af FN's Generalforsamling, og den valgfrie protokol hertil,

-   der henviser til Gleneagles-kommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

-   der henviser til rapporten fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), "De mindst udviklede lande 2002: Veje ud af fattigdomsfælden",

-   der henviser til den økonomiske rapport om Afrika 2004, "Unlocking Africas Trade Potential" fra FN's Økonomiske Kommission for Afrika,

-   der henviser til "kvintetten mod sult", der blev dannet på verdenstopmødet om en indsats mod sult, der udløste en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom, som lanceredes af Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva på det sociale verdensforum i januar 2005,

-   der henviser til New York-erklæringen om en indsats mod sult og fattigdom af 20. september 2004, som er underskrevet af 111 nationale regeringer, herunder alle EU's medlemsstater,

-   der henviser til det tilsagn, der blev givet på verdensfødevaretopmødet i 1996 om at halvere antallet af sultende inden 2015,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0179/2006),

A.   der minder om, at bekæmpelse af fattigdom er en absolut prioritet,

B.   der henviser til, at forbindelsen mellem handel på den ene side og udvikling og udryddelse af fattigdom på den anden side er ekstremt kompleks og afhænger af særlige omstændigheder, der meget ofte hænger sammen med mange faktorer såsom hjemmemarkedets størrelse, naturlige ressourcer, afstande og fysiske forhold, og især med om indenrigspolitikkerne tager tilstrækkeligt højde for udenrigshandelen eller ej,

C.   der henviser til, at handel er et middel til udvikling og udryddelse af fattigdom, men at mere end 1 milliard mennesker på kloden, hovedsageligt koncentreret i de mindst udviklede lande, stadig lever i ekstrem fattigdom og råder over mindre end 1 USD om dagen, og at mellem 1,5 og 3 milliarder mennesker lever for mindre end 2 USD om dagen, selv om den økonomiske vækst i Kina og Indien har resulteret i et dramatisk fald i antallet af fattige, således at andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom og råder over mindre end 1 USD om dagen er blevet næsten halveret siden 1981, fra 40 % til 21 % af den samlede befolkning,

D.   der henviser til, at udryddelse af fattigdom kræver demokratisk medbestemmelse og ændringer af de økonomiske strukturer for at sikre en mere ligelig fordeling af velstanden,

E.   der henviser til, at fattigdom defineres som en tilstand, der er kendetegnet ved en vedvarende eller kronisk mangel på de ressourcer, evner, valgmuligheder og den sikkerhed og magt, der er nødvendig, for at mennesket kan opnå en rimelig levestandard og nyde andre civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale rettigheder,

F.   der henviser til, at bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i alle udviklingslandene er steget med 30 % i de seneste 25 år, men at forskellen i indkomst pr. indbygger mellem verdens fattigste og verdens rigeste lande er blevet mere end fordoblet i den samme periode,

G.   der henviser til, at den høje befolkningsvækst i udviklingslandene betyder, at de økonomiske vækstrater, der nås, i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at give vækstrater for BNP pr. indbygger, der har nogen større indvirkning på fattigdommen i en række af de mindst udviklede lande,

H.   der henviser til, at intern fred er en nødvendig forudsætning for et positivt forhold mellem handel og fattigdom, og at god regeringsførelse, herunder god forvaltning af indtægterne fra de naturlige ressourcer, er en vigtig forudsætning for intern fred; der henviser til, at specialisering i eksport af bestemte varer, navnlig diamanter, olie, træ og narkotiske afgrøder, er forbundet med en højere konfliktrisiko; der henviser til, at 60 % af de mindst udviklede lande i de seneste 15 år har haft interne konflikter af varierende intensitet og varighed, som i de fleste tilfælde er brudt ud efter en periode med økonomisk stagnation og konjunkturnedgang og har haft langsigtede negative konsekvenser for den økonomiske vækst på nationalt og regionalt plan,

I.   der med bekymring konstaterer, at de fattigste landes deltagelse i verdenshandlen er gået tilbage i de seneste ti år, og at disse landes afhængighed af produkter med lav værditilvækst og betydelige prissvingninger er øget,

J.   der henviser til nødvendigheden af, at der indføres et retfærdigt multilateralt handelssystem, der er udformet med henblik på at udrydde fattigdom, sikre fuld beskæftigelse, styrke demokratiet og fremme bæredygtig udvikling; der henviser til, at dette system skal baseres på målrettede og afbalancerede regler, hvilket er af afgørende betydning, når det gælder om at sætte de fattigste lande i stand til at deltage mere effektivt i den internationale handel, diversificere deres økonomier og tage de udfordringer, som globaliseringen medfører, op, og samtidig sikre en retfærdig fordeling af goderne,

K.   der henviser til, at de såkaldte udviklingslande udgør en uensartet gruppe af lande, hvis socioøkonomiske situation, produktionsstrukturer og eksportkapacitet er meget forskellige; der henviser til, at i forbindelse med udviklingslandenes evne til at vinde nye markeder på verdensplan i et liberaliseret system besidder vækstøkonomierne derfor en fordel i forhold til mere sårbare lande, navnlig landene i Afrika syd for Sahara,

L.   der henviser til, at den europæiske handelspolitik over for tredjelande, der lægger vægt på en differentieret tilgang til handel under handelspræferenceordningen, giver de fattigste lande særlige og fordelagtige eksportvilkår (lavere toldsatser end normalt, toldfri eksportkvoter eller eksportkvoter med nedsat sats osv.),

M.   der henviser til en rapport fra Verdensbanken, FN's miljøprogram og FN's udviklingsprogram, "World Resources 2005: the wealth of the poor: managing ecosystems to fight powerty", som fremhæver, at tre fjerdedele af de fattige i verden lever i landområder og er fuldstændig afhængige af deres omgivelser,

N.   der henviser til, at landbruget giver beskæftigelse og indkomstmuligheder for over 60 % af arbejdskraften i de mindst udviklede lande, selv om det samtidig er den sektor, hvor konkurrencen er mest forvredet, og til, at markedsadgangen for landbrugsvarer er et af de centrale spørgsmål i forbindelse med nedbringelse af fattigdom,

O.   der henviser til, at det er vanskeligt for de fattige at få adgang til naturlige ressourcer som vand, jord og energi og til grundlæggende tjenester som lægehjælp, sundhed og uddannelse samt nødvendighedsvarer som medicin,

P.   der henviser til, at omfanget af kronisk sult og børnearbejde i de seneste 30 år er blevet halveret i udviklingslandene, den forventede levetid er steget fra 46 år til 64 år, og børnedødeligheden er faldet fra 18 % til 8 %; der henviser til, at 70 % af befolkningen i udviklingslandene i dag har adgang til rent drikkevand sammenlignet med 45 % i 1980;

Q.   der henviser til, at størstedelen af befolkningernes liv og indkomstmuligheder i de mindst udviklede lande ikke hænger direkte sammen med den internationale økonomi, og der er stor sandsynlighed for, at en eksportstyret vækst vil kunne føre til en "enklavestyret vækst" i lande, der eksporterer forarbejdede varer, mineraler og olie, hvilket navnlig er tydeligt i de landbrugseksporterende mindst udviklede lande, hvor producenternes indtægter fra handelen med handelsvarer og landbrugsprodukter falder, medens mellemhandlerens indtægter stiger; der henviser til, at økonomisk vækst ikke blot kræver øget eksport, men også en omfattende udvidelse af indkomstmulighederne i hele økonomien, navnlig en styrkelse af udviklingsforbindelserne mellem landbrugsaktiviteter og andre aktiviteter,

R.   der henviser til, at for at kunne konkurrere med verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter tilskyndes de fattigste lande på kloden til at koncentrere sig om et begrænset antal produkter, der udelukkende er beregnet på eksport; der henviser til, at den deraf følgende udvikling af monokulturer ledsages af en nedgang i dyrkningen af traditionelle fødevareafgrøder, der er nødvendige for at føde den lokale befolkning, og en øget afhængighed af import af grundlæggende varer og af ukontrollerbare svingninger på verdensmarkederne,

S.   der henviser til, at det i en undersøgelse, der baserer sig på informationer fra Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og FN, oplyses, at liberaliseringen af handelen har medført et tab for Afrika syd for Sahara på 272 milliarder dollar de sidste 20 år; der henviser til, at omfattende fattigdom forstærker tendensen i retning af økonomisk stagnation, og at mange lande i regionen gennemfører meget ambitiøse økonomiske reformer for at kæmpe sig ud af denne fattigdom; der henviser til, at ekspertise og bistand fra det internationale samfund er af afgørende betydning i denne forbindelse,

T.   der henviser til, at opfyldelsen af millenniumsmålsætningerne forudsætter et handelssystem, hvor udviklingslandene har reel adgang til de udviklede landes markeder, mere fair handelspraksisser og strengere og mere bindende regler om miljøbeskyttelse og sociale rettigheder, en reel eftergivelse af ikke-bæredygtig gæld og ikke så meget et større bidrag fra donorerne, men en mere effektiv støtte, der knyttes sammen med programmer for reform af de økonomiske og sociale strukturer og forbedring af den demokratiske regeringsførelse,

U.   der henviser til, at det er en nødvendig forudsætning for de fattige landes udvikling, at deres eksport øges, men det er ikke tilstrækkeligt i sig selv; der henviser til, at selvom en øget eksport bidrager til at øge den frembragte velstand, sikrer det ikke automatisk en forbedring af de sociale vilkår for den lokale befolkning, der arbejder i produktionssektoren,

V.   der henviser til, at udenrigshandel kan være et vigtigt redskab i den sociale og økonomiske udvikling, når landene i første omgang kan beskytte deres markeder og i anden omgang gradvist åbne op for disse, når de har robuste institutionelle rammer, tydelige regler på det sociale område og regler for miljøbeskyttelse; der bemærker, at de mindst udviklede lande i Afrika har gennemført en mere omfattende og hurtigere liberalisering end de mindst udviklede lande i Asien, og det er sidstnævnte, der generelt oplever bedre resultater i nedbringelsen af fattigdommen, og som også har haft størst succes med at udvikle mere markedsdynamiske forarbejdningsindustrier til eksport, til dels gennem regional handel og regionale investeringsforbindelser, og grundet deres stærke institutionelle rammer,

W.   der henviser til, at udenrigshandel er et vigtigt redskab i den sociale og økonomiske udvikling; der henviser til, at undersøgelser baseret på oplysninger fra kilder såsom Verdensbanken og FN peger på en direkte forbindelse mellem et lands økonomiske frihed og velstand,

X.   der henviser til, at liberaliseringen nedbringer eller fjerner eksisterende handelsforvridninger og skaber et incitament for øgede investeringer, teknologioverførsel og, gennem øget konkurrence, økonomisk effektivitet; der henviser til, at fjernelse af handelshindringer kan være et vigtigt incitament for udviklingslandene til at omlægge deres produktion for at udnytte deres komparative fordele såsom lave arbejdskraftomkostninger og ressourcebeholdninger,

Y.   der henviser til, at udenrigshandel kan indebære en mulighed for at nedbringe fattigdommen under forudsætning af, at handelspolitikkerne gennemføres omhyggeligt parallelt med supplerende indenrigspolitikker og internationale politikker,

Z.   der henviser til, at eksporten og importen af varer og tjenesteydelser i 1999-2001 i gennemsnit udgjorde 51 % af de mindst udviklede landes BNP, hvilket var en højere procentdel end for højindkomstlandene i OECD, hvor procentdelen var på 43 i samme periode; der henviser til, at fordelene ved international handel for at være bæredygtige må ledsages af investeringer i fysisk, menneskelig, social og institutionel kapital og suppleres af iværksætteraktiviteter, innovation og teknologiske fremskridt, hvilket afhænger af en bæredygtig, effektiv og konsekvent levering af international bistand og en nedbringelse af gældsbetjeningsforpligtelserne,

AA.   der henviser til, at inddragelse af udviklingslandene og især de mindst udviklede lande i verdenshandelen udgør et af de vigtigste mål i Doha-udviklingsdagsordenen,

BB.   der henviser til, at de vigtigste mål og opgaver for handelspolitikken i EU, som er verdens største handelsblok og den vigtigste handelspartner for udviklingslandene, bør være udarbejdelsen af en fri og retfærdig handel med regler på det sociale område og miljøområdet inden for det multilaterale handelssystem, en fair integration af udviklingslandene i verdenshandelen, som tager hensyn til deres behov, samt et mere velfungerende WTO,

CC.   der henviser til, at det fremgår af nyere rapporter fra Kommissionen, at næsten 70 % af verdens toldbarrierer og andre barrierer end toldbarrierer udtrykt i volumen vedrører handelen mellem udviklingslandene,

DD.   der henviser til, at udviklingslandene med Marrakech-aftalen accepterede at påbegynde forhandlingerne om tjenesteydelser på den betingelse, at de ville få fuldt råderum til at fastlægge de servicesektorer, der skulle indgå i forhandlingerne, og hvilke der ikke skulle,

EE.   der henviser til, at de industrialiserede lande besidder 90 % af alle patenter, og som henviser til, at dette i forbindelse med lægemidler ofte hænger sammen med problemerne med at løse folkesundhedsmæssige problemer,

FF.   der henviser til, at øget handel med tjenesteydelser mellem de udviklede lande og udviklingslandene åbner mulighed for en omfattende overførsel af knowhow, hvilket også kan forbedre adgangen til grundlæggende tjenester såsom, kommunikation og en fungerende bank- og forsikringssektor,

GG.   der henviser til, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom, er kvinder, og at kvinder verden over er afskåret fra de nødvendige muligheder for at forbedre deres økonomiske og sociale vilkår, såsom ejendomsret og arveret, eller adgang til uddannelse eller arbejde, mens kvinder samtidig også har ansvar for børnepasning og husholdning,

HH.   der henviser til, at i de fleste lande er kvinderne ikke ligestillet med mænd med hensyn til den undervisning, kredit, teknologi og information, der er nødvendig for at de kan drage fordel af de nye økonomiske muligheder, udviklingen i den internationale handel har skabt,

II.   der henviser til, at de virkninger, som politikker til fremme af handelen har for kvinder, afhænger af kvindernes stilling i deres lokale, regionale og nationale økonomi samt af deres sociale rolle i opretholdelsen af familiens velfærd og på omsorgsområdet, og som henviser til, at kvindernes beskæftigelse fortsat er nøglen til økonomisk uafhængighed og har en afgørende indvirkning på kvindernes stilling i samfundet som helhed,

JJ.   der henviser til, at kvinder fra de laveste sociale lag i mange udviklingslande hovedsageligt tjener til livets ophold via små landbrug eller ved at arbejde i tekstil- og beklædningsindustrier, der producerer varer til eksport,

KK.   der henviser til, at når kvinder får mere indflydelse på, hvordan familiens indkomst anvendes, investeres der mere i børnenes uddannelse og i sundhedspleje og fødevarer, hvilket bidrager til at nedbringe fattigdommen,

LL.   der henviser til, at skabelse af velstand er af afgørende betydning for sociale fremskridt, og at EU er verdens største eksportør og verdens næststørste importør, og til, at den indflydelse, som EU udøver både inden for WTO og gennem dets bilaterale og regionale aftaler, er med til at forme den internationale handelspolitik,

1.   advarer om, at de globale omkostninger ved ikke at udrydde fattigdommen er kolossale, når det gælder de menneskelige lidelser, ustabilitet, konflikter, tilbagevendende nødsituationer, international kriminalitet, narkohandel, økonomisk stagnation, illegal indvandring og for tidlig død;

2.   mener, at handel kan bidrage til at skabe konkrete muligheder for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, men at den rent faktisk kun kan føre til udryddelse af fattigdom og til udvikling, hvis den ledsages af hensigtsmæssige indenrigspolitikker;

3.   anerkender, at princippet om den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser kan være en effektiv måde til at hjælpe de fattige lande med at udvikle sig, forudsat at der specifikt tages højde for disse landes problemer og interesser;

4.   opfordrer Kommissionen til at give højeste prioritet til forstærkelsen af handelsreglerne og retten til udvikling, især hvad angår sociale rettigheder og miljøbeskyttelse, for at gøre en indsats for at udrydde fattigdommen;

5.   opfordrer til, at der gennemføres en omfattende undersøgelse af de aktuelle handelspolitikkers indvirkning på miljøet, på følsomme sektorer som skovbrug og fiskeri samt på fattigdommen i udviklingslandene og i EU, og opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse af de øgede omkostninger, som toldbeskyttelsen og toldbarriererne i de aktuelle europæiske handelspolitikker medfører for de europæiske forbrugere, og af de hindringer for udvikling, dette indebærer for de fattige i verdens udviklingslande;

6.   gentager, at retfærdig handel kan være et effektivt virkemiddel i bekæmpelsen af fattigdom; mener dog, at fattigdomsbekæmpelse først og fremmest kræver handling i form af at opfyldelse af alle otte FN-millenniumudviklingsmål bør betragtes som den vigtigste opgave under de løbende forhandlinger om verdenshandelssystemet og de økonomiske partnerskabsaftaler;

7.   opfordrer indtrængende udviklingslandene til at indarbejde handelen i deres nationale udviklingspolitikker og politikker for nedbringelse af fattigdommen; mener imidlertid, at der bør udformes handelsrelaterede foranstaltninger for ikke at underminere de interne udviklingspolitikker og strategier for at nedbringe fattigdommen, der vedtages i udviklingslandene;

8.   henleder opmærksomheden på ILO-meddelelsen fra december 2005, hvori den potentielle rolle, som mikrofinansiering kan spille i bekæmpelsen af fattigdom og gældsslaveri understreges, også som et redskab, der kan udrydde børnearbejde ved at øge familiernes indkomst; opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse for at måle effektiviteten af mikrofinansieringen og dens reelle potentiale;

9.   er fuldt overbevist om, at handel sammen med bistand og gældssanering er af afgørende betydning for, at millenniummålene kan nås i 2015; påpeger imidlertid, at den offentlige udviklingsbistand kræver betydelige ressourcer frem til 2015, hvis denne fælles ambition skal realiseres; opfordrer i denne forbindelse til, at der gennemføres undersøgelser og udvikles nye, bæredygtige støttemekanismer for at gøre det muligt at nå disse mål;

10.   glæder sig over, at Kommissionens formand i oktober 2005 har meddelt at han vil lancere specifikke programmer til fordel for globaliseringens ofre inden for EU; mener, at disse programmer bør ledsages af en styrkelse af de sociale rettigheder og miljøbeskyttelsen og af kontrol af importerede produktionsgoder og tjenesteydelser inden for EU;

11.   glæder sig over den aftale, som G8-landene indgik i Gleneagles i juli 2005, om en omfattende finansiel og økonomisk plan til støtte af fremskridt i Afrika, hvor den mest ekstreme fattigdom er koncentreret, og i særdeleshed beslutningen om fuldstændigt at eftergive de mest gældsplagede fattige landes gæld til IMF, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsfond som et bidrag til realisering af millenniumudviklingsmålene; understreger, at dette initiativ skal udvides til at omfatte de udviklingslande, der i praksis har vist, at de arbejder på at nedbringe korruption, øge åbenheden og anvende de ressourcer, der frigives ved eftergivelse af gæld, til strategier for at nedbringe fattigdommen;

12.   glæder sig over, at kommissær Mandelson i sin erklæring af 9. februar 2006 (i Mauritius) gav udtryk for vilje til at indføre en differentieret fremgangsmåde over for de fattige lande baseret på deres udviklingsniveau og til at opretholde en toldpræferenceordning, der tager hensyn til disse forskelle;

13.   glæder sig over, at handelsforbindelserne mellem EU og de fattige lande er asymmetriske til fordel for sidstnævnte; mener, at forbindelser af denne art bør danne grundlag for en regulering af handelen på globalt plan; opfordrer Kommissionen til inden for WTO at slå til lyd for, at der indføres adskillige separate koefficienter, så nedsættelserne af toldsatserne sker i henhold til situationen i den gruppe lande, der er tale om;

14.   opfordrer Kommissionen til at støtte en konsekvent toldsatspolitik, der vil gøre det muligt at foretage en differentiering af handelspolitikken, så de mest sårbare landes forventninger imødekommes; opfordrer med dette spørgsmål for øje indtrængende Kommissionen til at opretholde en fornuftig generel toldbeskyttelse for at bevare de komparative fordele, som disse lande nyder under den generelle toldpræferenceordning, og som giver dem mulighed for at råde over tilstrækkelige ressourcer til, at de kan modernisere deres produktionsstrukturer;

15.   erindrer om EU's forpligtelse i henhold til Cotonou-partnerskabsaftalen til at fremme bæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene), og mener, at EU som en vigtig handelspartner i de multilaterale institutioner kan bidrage til at styrke udviklingslandenes stilling ved at udforme en mere sammenhængende og omfattende politik i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 178; understreger imidlertid andre internationale donorers betydelige bidrag;

16.   understreger betydningen af gældslettelse i form af udfasning af de mindst udviklede landes gæld for de regeringer, der respekterer menneskerettighederne og princippet om god regeringsførelse og prioriterer fattigdomsudryddelse og økonomisk udvikling;

17.   opfordrer EU til at gå i spidsen for at udvikle og bidrage til gennemførelse af ordninger, der kan sætte en stopper for gældsbyrden for at nå millenniummålene;

18.   bemærker, at de 50 mindst udviklede lande - hvoraf over en tredjedel er AVS-lande - ifølge UNCTAD tegnede sig for over 11 % af verdensbefolkningen (742 millioner) i 2004, men kun 0,6 % af verdens samlede BNP;

19.   mener, at det er af afgørende betydning, at der tages hensyn til de fattige landes borgeres ret til udvikling og ikke kun til disse landes styrer, og at de fattige lande selv bør fastlægge og gennemføre deres udviklingsstrategier og økonomiske politikker; mener, at retten til at have en industri hører med til et lands udvikling og mener derfor, at ethvert land, og navnlig de udviklingslande, hvor den industrielle udvikling befinder sig i den tidlige fase, har ret til at regulere deres industri, for at imødegå social dumping eller miljødumping; er dog af den opfattelse, at dette ikke må føre til, at de pågældende lande ensidigt undlader at overholde deres forpligtelse i henhold til internationale traktater og aftaler;

20.   noterer sig undersøgelser fra UNCTAD og andre institutioner, der viser, at en omfattende handelsliberalisering i de mindst udviklede lande ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet sig i varig og væsentlig fattigdomslempelse, men har bidraget til en forringelse af udviklingslandenes handelsvilkår, navnlig de afrikanske landes; advarer mod, at de mindst udviklede landes toldindtægter bortfalder uden kompensation, og de følger det vil få for dem, og understreger, at disse lande har ret til selv at bestemme, hvor hurtigt markedsåbningen skal ske på alle områder;

21.   mener, at der på WTO's sjette ministerkonference skete visse fremskridt med hensyn til særlige produkter, særlige beskyttelsesmekanismer og særlig og differentieret behandling, som tager hensyn til udviklingslandenes bekymring for virkningerne af handelsliberalisering og gensidighed, men understreger, at der stadig mangler meget; understreger, at særlig og differentieret behandling må afspejle sig fuldt ud i forhandlingerne om vilkårene for toldnedsættelser inden for handelen med landbrugsvarer og industriprodukter for at give de fattige udviklingslande tilstrækkelig tid til at styrke deres industrialiseringsbestræbelser;

22.   opfordrer regeringerne i udviklingslandene til at udforme og gennemføre nationale udviklingsstrategier, der omfatter handel mellem landene indbyrdes og effektivt støtter nedbringelsen af fattigdom, og bemærker, at de internationale udviklingspartnere bør støtte disse bestræbelser via finansiel og teknisk bistand for at opbygge såvel offentlig som privat handelskapacitet;

23.   opfordrer de mindst udviklede lande til at fremme en gradvis økonomisk omstilling, hvor bæredygtig økonomisk vækst i stadig højere grad baseres på intern mobilisering af ressourcer, tiltrækning af udenlandske direkte investeringer og udnyttelse af de finansielle markeder, og til at sikre, at importen i stigende grad betales af eksporten i stedet for at blive dækket af bistand; bemærker, at der er størst sandsynlighed for, at dette kan realiseres, hvis den internationale bistand, gældssanering, handelspræferencer og foranstaltninger for at fremme udenlandske direkte investeringer og teknologioverførsel indgår i et samarbejde om at fremme udvikling og nedbringe fattigdommen;

24.   opfordrer regeringerne i udviklingslandene, og især i de landbrugseksporterende mindst udviklede lande, til at imødegå det voksende befolkningspres på jorden og den miljømæssige forarmelse, når bedrifternes størrelse og udbyttet ikke er store nok til at ernære husstandene, gennem udvikling af andre beskæftigelsesintensive handelsvarer end landbrugsprodukter og en teknologisk omstilling inden for subsistensorienterede aktiviteter; bemærker, at dette kunne kombineres med imødegåelse af problemet med "enklavevækst" gennem udvikling af en handelsrelateret infrastruktur såsom intern transport og kommunikation, øget integration af hjemmemarkedet og udvikling af nye eksportemner, herunder forarbejdede varer og turisme;

25.   understreger på det kraftigste behovet for, at EU gennemfører yderligere initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar for at nå frem til et koncept med bindende og ansvarlige regler for EU-virksomheder, der handler med og producerer i tredjelande i overensstemmelse med menneskerettighederne og ILO's standarder;

26.   opfordrer EU til navnlig at medtage konsekvenserne af handel med affald i dets evalueringer af handelsaftalernes bæredygtighed for at nå frem til regler for skadeligt affald;

27.   finder det nødvendigt at udvikle handelsrelationer mellem udviklingslande, fremme den interregionale syd/syd-dimension, opbygge lokale markeder og øge befolkningens adgang til varer og tjenester, og anser det for særlig vigtigt at sikre adgangen til forsyningspligtydelser som drikkevandsforsyning, sundhedspleje, energi, transport og uddannelse gennem offentlige investeringsprogrammer i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene;

28.   mener, at den manglende økonomiske integration og de høje toldbarrierer og andre barrierer end toldbarrierer mellem udviklingslandene bremser de potentielle udviklingsfaktorer i disse lande; mener, at en større åbning af handelen mellem landene i syd vil medføre fordele for udviklingslandene; bemærker ikke desto mindre, at de mindst udviklede lande kan blive marginaliserede i syd-syd-handelen; opfordrer derfor til direkte udenlandske investeringer på regional basis, teknologioverførsel og billigere finansieringsmuligheder fra mere udviklede lande til de mindst udviklede lande og trepartsforbindelser med udviklede lande samt særlige bestemmelser i regionale aftaler; mener, at de mere udviklede lande bør foregå med et godt eksempel og fjerne handelshindringer for at fremme handelen mellem fattige lande;

29.   glæder sig over gennemførelsen af EU's initiativ "Alt undtagen våben", der giver de mindst udviklede lande mulighed for at eksportere hele deres produktion til det europæiske marked uden toldsatser eller kvoter; opfordrer på det kraftigste alle de udviklede lande og avancerede udviklingslande til at følge denne model; hilser aftalen herom, der blev indgået under WTO-forhandlingerne i Hongkong for nylig, velkommen; beklager imidlertid, at der stadig kan opretholdes begrænsninger for produkter, der er af stor betydning for de mindst udviklede lande;

30.   advarer om, at der er en reel risiko for, at initiativet "Alt undtagen våben" kan misbruges via uregelmæssige former for trepartshandel, hvilket i alvorlig grad vil ødelægge balancen på markederne og prisernes rentabilitet uden nogen reel gevinst for den del af lokalbefolkningen, der arbejder inden for produktionssektoren i de fattige lande;

31.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte åbningen af markederne ved at indføre passende foranstaltninger til regulering af handelen for at overvinde disse farer; foreslår med henblik herpå, at initiativet "Alt undtagen våben" suppleres af en sikkerhedsklausul, der knytter den maksimale eksport fra de pågældende lande sammen med deres faktiske produktionskapacitet; opfordrer ligeledes indtrængende Kommissionen til at hurtigt at tage skridt til at sikre en væsentlig forbedring af kvaliteten af kontrolmekanismerne vedrørende geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser;

32.   opfordrer Kommissionen til at arbejde for mere gennemsigtighed i de internationale handelsforhandlinger og til at tage højde for interesserne hos de udviklingslande, der ikke har kapacitet til at føre mange handelsforhandlinger på samme tid, og opfordrer den til at fortsætte og forøge den nødvendige tekniske bistand, så disse udviklingslande kan blive bedre og mere effektive forhandlere;

33.   mener, at passende multilaterale handelspolitikker er af grundlæggende betydning for en nedbringelse af fattigdommen, og at de centrale politiske valg med henblik på at nedbringe fattigdommen kan grupperes omkring tre større spørgsmål:

34.   understreger betydningen af teknisk bistand og programmer for kapacitetsopbygning, der modtager bæredygtig finansiering, navnlig for at hjælpe udviklingslandene til at formulere deres handelsinteresser og indlede handelsforhandlinger; glæder sig i denne forbindelse over den forbedrede organisering af og voksende tillid blandt udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande;

35.   understreger, at det er vigtigt at opbygge handelskapacitet for at styrke AVS-landenes evne til at identificere deres behov og strategier, og at forhandle og understøtte regional integration og bistå i denne proces, navnlig med henblik på diversificering og på fremme af regional integration ved en styrkelse af produktionen og forsynings- og handelskapaciteten og gennem udligning af tilpasningsomkostninger såvel som forøgelse af deres evne til at tiltrække investeringer og samtidig beskytte nye lokale industrier;

36.   bifalder det større anvendelsesområde for "aid-for-trade"-programmet, der ikke kun omfatter de mindst udviklede lande, men også andre udviklingslande; beklager dog, at denne tidligere aftalte bistand nu er betinget af yderligere handelsindrømmelser fra bistandsmodtagernes side; understreger, at denne bistand skal finansieres gennem nye midler og ikke baseres på skiftende ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer, som f.eks. millenniumudviklingsmålene;

37.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et særprogram for at hjælpe landene syd for Sahara på områder som adgang til drikkevand, medicin, offentlige tjenesteydelser og landbrug samt overførsel af knowhow på flere måder, herunder ved at øge handelen med tjenesteydelser;

38.   glæder sig over Kommissionens nye udviklingsstrategi for Afrika, der går videre end traditionel humanitær bistand og sigter mod at gennemføre en økonomisk og social omstrukturering, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om gennemførelsen af denne;

39.   understreger betydningen af passende teknisk bistand til udviklingslandene; understreger ligeledes behovet for at tilskynde svage og sårbare økonomier til at integrere handelen i deres nationale udviklingspolitikker og strategier for at nedbringe fattigdommen;

40.   opfordrer til større fleksibilitet i den overgangsperiode, som er blevet indrømmet udviklingslandene angående de forpligtelser, de har påtaget sig inden for rammerne af regionale aftaler i forbindelse med GATT;

41.   bemærker, at landbruget fortsat er den vigtigste indtægtskilde og den vigtigste kilde til beskæftigelse i de fleste udviklingslande, især for de fattige lande, og understreger derfor betydningen af det tilbud, som EU har fremsat, om at fjerne dets eksportstøttesystem i 2013; understreger, at andre WTO-medlemmer bør tage lignende skridt; opfordrer EU til fortsat at gå ind for, at andre undertiden skjulte former for eksportstøtte ophæves som f.eks. eksportkreditter, fødevarebistand, statslige virksomheder osv., for at afhjælpe den eksisterende uligevægt i handelen mellem nord og syd, og for at landbruget i de fattigste lande kan blive mere rentabelt;

42.   bifalder beslutningen om at afskaffe eksportstøtte til landbruget inden 2013 og opfordrer på ny til, at gennemførelsen af de trufne beslutninger sker på et langt tidligere tidspunkt; tilskynder dog Kommissionen til at fortsætte drøftelserne om at færdiggøre fastlæggelsen af betingelserne for nedsættelse af indenlandske landbrugseksportsubsidier og toldsatser i alle industrialiserede lande;

43.   fremhæver betydningen af råvarer som sukker, bananer og bomuld for udviklingslandene; opfordrer EU til at tilbyde udviklingslandene den nødvendige bistand til reform af sukkersektoren; beklager, at der ikke blev fundet en effektiv løsning på bomuldsproblemet i Hongkong;

44.   minder om, at bevarelse af biodiversitet er en central faktor i beskyttelsen af naturen og bekæmpelsen af plante- og dyresygdomme, og at anvendelsen af forsigtighedsprincippet over for genetisk modificerede organismer (gmo'er), samt fri anvendelse af traditionel såsæd og viden inden for landbrug derfor er et legitimt valg;

45.   opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre sammenhæng mellem dens politikker for hhv. handel og samarbejde og til at yde målrettet bistand til opbygning af handelskapacitet for at sikre en fortsat stigende og afbalanceret vækst i importen og eksporten for at undgå nye gældskriser i fremtiden og opfordrer Kommissionen til at bistå regeringerne i udviklingslandene

46.   mener, at der bør skelnes mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser; understreger nødvendigheden af, at de offentlige tjenesteydelser forsat ligger uden for GATS, navnlig de tjenesteydelser, der bidrager til at skabe adgang til livsvigtige offentlige goder såsom sundhed, uddannelse, drikkevand og energi, og de tjenesteydelser, der spiller en fremtrædende rolle i den kulturelle identitet såsom audiovisuelle tjenesteydelser;

47.   understreger, at det også for udviklingslandene er vigtigt at øge markedsadgangen for tjenesteydere, samtidig med at alle WTO-medlemmer fortsat har mulighed for at regulere deres egen tjenesteydelsessektor i overensstemmelse med GATS, herunder fritage basissektorer som sundhed, uddannelse og audiovisuelle ydelser; beklager, at der hidtil ikke er etableret nogen specifik ramme for tjenesteydelser under WTO-forhandlingerne, især i sektorer, som er relevante for udviklingslandenes eksportmuligheder; anmoder om, at der gøres betydelige fremskridt på dette område;

48.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at landene får de bedste muligheder for tilpasning inden for serviceområdet, og at de frit kan vælge de tjenesteydelser, der skal være omfattet af eller udelukket fra listen over tjenester, der kan liberaliseres;

49.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tjenesteydelsesrelateret handelspolitik, som støtter den fri bevægelighed for personer i udviklingslandene og bidrager til tilgængeligheden af tjenesteydelser, der kan sætte skub i udviklingen og bidrage til en nedbringelse af fattigdommen;

50.   understreger behovet for, at de fattigste udviklingslande får et vist spillerum med hensyn til, hvor langt de vil gå for at give modydelser for åbningen af markederne for at beskytte de mest sårbare lande ved at give dem mulighed for at selv at beslutte, hvor hurtigt liberaliseringen skal gå;

51.   understreger behovet for adgang til billig medicin i udviklingslandene, samtidig med at der tages hensyn til producenternes interesser;

52.   understreger, at fattigdom i vid udstrækning er et fænomen blandt kvinder ("feminisering af fattigdom"), og understreger behovet for at se på handelspolitikkernes kønsaspekter, så der kan udformes politikker, der sætter en stopper for og vender marginaliseringen, såsom at ejendomsretten til jorden er koncentreret på mændenes hænder, mændenes migration til byområder og en voksende fattigdom i landområderne, ødelæggelse af lokale markeder, koncentration af dårligt betalte, ukvalificerede job blandt kvinder i eksportforarbejdningsområder osv. ved at indføre incitamenter og positiv diskrimination rettet mod regeringerne og virksomheder ejet af europæere;

53.   anmoder om, at der gennemføres en systematisk analyse af kønsdimensionen i forbindelse med udvidelsen af handelen med henblik på at undersøge de forskellige tendenser og tage højde for de pågældende spørgsmåls og faktorers kompleksitet, som f.eks. kvindernes adgang til økonomiske og tekniske ressourcer, deres deltagelse på arbejdsmarkedet, omfanget af diskriminationen og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet samt mønstrene herfor, kvinders adgang til uddannelse og deres uddannelsesniveau samt deres adgang til sundhedspleje og sociokulturelle ressourcer;

54.   bemærker, at kvinder i mindre grad drager fordel af de muligheder, som liberaliseringen af handelen og globaliseringen medfører, samtidig med at de rammes hårdere af de negative virkninger af disse fænomener, og opfordrer derfor indtrængende Den Europæiske Union til i sine handelsrelaterede bistandsprogrammer at være særlig opmærksom på de sektorer, der ud fra et kønsperspektiv resulterer i øgede muligheder for kvinder til at deltage i (international) handel;

55.   bemærker, at der i de bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger, som Kommissionen gennemfører på vegne af medlemsstaterne, kun udfoldes få eller slet ingen bestræbelser på at vurdere de fremtidige handelsaftalers kønsrelaterede virkninger, og opfordrer Kommissionen til rent systematisk at foretage en kønsspecifik analyse af virkningerne af europæiske forslag i handelsforhandlingerne på makro- og mikroøkonomisk plan;

56.   anmoder de internationale økonomiske institutioner og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger og programmer for at fremme kvindernes rolle i udviklingslandenes økonomiske liv, navnlig ved at fremme iværksætterånd gennem uddannelse og finansiel bistand, herunder mikrokreditter;

57.   mener, at social udvikling er hjørnestenen i handelspolitikken, og opfordrer de relevante internationale institutioner og regeringerne til at fjerne alle former for diskrimination, herunder forskelle og barrierer kønnene imellem samt løndiskrimination, til at anerkende retten til barselsorlov med løn og til at fastsætte en mindsteløn; opfordrer til, at organisationer, der repræsenterer kvindelige arbejdstagere, inddrages i høringsprocessen;

58.   appellerer til den sociale ansvarsfølelse hos de internationale handelsaktører og anmoder de kompetente institutioner om at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre, at personer fra ugunstigt stillede miljøer får lige adgang til sundhedssystemet, en anstændig bolig, vand, retsvæsenet, almen og faglig uddannelse og livslang læring samt, til sport og til kultur, for derigennem at forhindre, at de går ud af skolen efter kort skolegang, og for at lette overgangen fra skolen til arbejdsmarkedet;

59.   mener, at handelsaftalerne skal være i overensstemmelse med de eksisterende internationale aftaler om menneskerettigheder og kvinders rettigheder, miljømæssig bæredygtighed og retten til udvikling samt udryddelse af fattigdom;

60.   påpeger, at et internationalt handelssystem, der opfylder behovet for udvikling og nedbringelse af fattigdommen, også vil bidrage til sociale fremskridt og en anstændig beskæftigelse, at handelsreglerne ikke bør berøre de sociale standarder, som ILO har fastsat, at bekæmpelsen af alle former for udnyttelse af arbejdskraften (især forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde) sammen med fagforeningsfrihed er af afgørende betydning for tilrettelæggelsen af et retfærdigt handelssystem, der imødekommer alles interesser; gør endnu en gang opmærksom på behovet for at analysere forbindelserne mellem handel og sociale spørgsmål;

61.   opfordrer Kommissionen til at begynde at tage hensyn til ikke-kommercielle kriterier i fremtidige forhandlinger om eventuelle yderligere åbninger af markederne, så stigningen i handelen ikke finder sted på bekostning af arbejdsvilkårene for de lokale befolkninger; opfordrer samtidig medlemmerne af ILO til at nå til enighed om fælles regler for udviklingslandene, idet disse reglers nøjagtige karakter og tidsplanen for deres gennemførelse fastlægges i samarbejde med udviklingslandene;

62.   understreger behovet for, at WTO lever op til ILO's beslutninger på dette område; foreslår i denne forbindelse, at landene, når ILO træffer beslutning om sanktioner, skal være i stand til at anvende handelsinstrumenter såsom udløsning af sikkerhedsklausuler, midlertidig tilpasning af toldsatserne eller indførelse af anti-dumpingforanstaltninger;

63.   understreger, at ØPA-forhandlingerne bl.a. må fokusere på problemerne med fattigdom og bæredygtig udvikling;

64.   understreger betydningen af at fastholde og styrke rammerne for multilateral handel; erindrer om, at WTO som forum for udformning af retfærdige regelbaserede systemer for international handel bør lægge vægt på at øge udviklingslandenes forhandlingskapacitet, så de kan blive bedre til at varetage egne handelsinteresser og integrere disse i den globale økonomi;

65.   gentager sin opfordring til en omfattende og nødvendig reform af WTO for at opnå større demokratisk ansvarlighed, åbenhed og større troværdighed med henblik på at integrere organisationen mere effektivt i de generelle rammer for regeringsførelse i verden; opfordrer til en bedre koordinering af og sammenhæng mellem de forskellige internationale institutioner, der er aktive inden for handel, udvikling og finansiering af udvikling, herunder FN's underorganisationer med ansvar for menneskelig udvikling, sundhed, arbejde og miljø, med henblik på at realisere millenniumudviklingsmålene og stadfæste bestræbelserne på at udrydde fattigdom og skabe muligheder for alle;

66.   opfordrer Europa-Parlamentet til i dets egenskab af legitim repræsentant for borgerne i EU at deltage i aftalerne om international handel;

67.   understreger, at kampen for at bekæmpe fattigdom hænger nøje sammen med beskyttelsen af menneskerettighederne, oprettelsen af demokratiske institutioner og demokratisk regeringsførelse;

68.   glæder sig over den erklæring, der blev fremsat den 14. september 2005 på FN's topmøde i New York om realisering af millenniumudviklingsmålene og foreslår, at det overvejes at indføre internationale solidaritetsbidrag til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, hvilket ville sætte det internationale samfund i stand til at gennemføre sine foranstaltninger i de fattigste lande, samtidig med at de bidrager til en ligelig fordeling af den nye velstand, som globaliseringen medfører;

69.   mener, at ikke kun handel, men især økonomisk udvikling og investering i små og mellemstore virksomheder, som leverer varer og tjenester, kan understøtte en velstandsforøgelse fremover; opfordrer navnlig Den Europæiske Investeringsbank til at udvikle flere programmer for denne målgruppe;

70.   betoner, at det er vigtigt at støtte de mindst udviklede lande i bestræbelserne på at bekæmpe bureaukrati for at stimulere det lokale erhvervsliv og finde udenlandske markeder, navnlig gennem inddragelse af lokalsamfundene, parlamenterne og civilsamfundet i udviklingslandene i de demokratiske processer.

71.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 326. (2) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 290. (3) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 277. (4) EUT C 39 E af 13.2.2004, s. 79. (5) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 248. (6) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 255. (7) EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 861. (8) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 435. (9) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 393. (10) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 277. (11) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 397. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0289. (13) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0461. (14) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 145. (15) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0454. (16) EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.