Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om arbejdet i Udvalget for Andragender,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale fra april 1989 om retten til at indgive andragender(1).

-   der henviser til EF-traktatens artikel 21 og 194,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 192, stk. 6,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0178/2006),

A.   der henviser til, at retten til at indgive andragender er en grundlæggende rettighed, som er uløseligt forbundet med unionsborgerskabet,

B.   der henviser til, at retten til at indgive andragender har været fastslået i EF-traktaten siden 1992 og er bekræftet i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i artikel 191 i Europa-Parlamentets forretningsorden,

C.   der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen formelt har bekræftet retten til at indgive andragender og har givet garanti for interinstitutionel opfølgning af andragender,

D.   der henviser til, at udøvelsen af denne ret ikke blot er vigtig for EU-borgerne, men også for EU-institutionerne, fordi den giver dem mulighed for at udnytte en direkte kilde til information om de problemer og vanskeligheder, som almindelige borgere møder i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning,

E.   der henviser til, at Parlamentet betragter andragender som et redskab til bedre at kunne føre politisk opsyn og kontrol med EU's indsats og med den måde, som EU's politikker udmøntes og gennemføres på af EU-myndigheder og nationale, regionale og lokale myndigheder,

F.   der henviser til, at efter EU's udvidelse i maj 2004 fik borgere fra ti nye medlemsstater ret til at indgive andragender til Parlamentet på deres nationale sprog, og at det har krævet en betydelig logistisk indsats at give dem mulighed for at udnytte denne ret,

G.   der henviser til, at der altid er behov for at sikre, at EU-borgerne bliver behørigt informeret om deres legitime ret til at indgive andragender til Parlamentet om spørgsmål, som hører ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområder,

H.   der henviser til, at næsten en tredjedel af de andragender, som Parlamentet modtager, afvises, fordi de ikke opfylder kravene til behandling, hvilket til dels skyldes utilstrækkelig information om de forskellige beføjelser, som ligger hos henholdsvis Parlamentet, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de forskellige nationale klagemuligheder,

I.   der henviser til, at Parlamentet har forbedret proceduren for behandling af andragender for at kunne behandle dem mere effektivt og gennemsigtigt, men mener, at der kunne gøres mere for at integrere og befæste administrative strukturer med ansvar for behandlingen af andragender, og navnlig for bedre at sikre en afbalanceret og retfærdig behandling af andragerne samt fortrolighed, når andragerne anmoder herom,

J.   der henviser til, at samarbejde mellem Parlamentet, Ombudsmanden og Kommissionen fortsat er en forudsætning, når de behandler de spørgsmål, som borgerne rejser i deres andragender og klager, og at en vis strømlining af procedurerne mellem de tre institutioner, som f.eks. kombinering af undersøgelserne i forbindelse med behandlingen af andragenderne, når der indgives klager og andragender om samme emne, kan give større effektivitet,

K.   der henviser til, at Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 230 har samme ret til at indbringe klager for Domstolen som Rådet og Kommissionen og derfor råder over både retslige og politiske instrumenter til at reagere mere effektivt på spørgsmål, der vedrører borgernes legitime interesser,

L.   der henviser til, at Parlamentet imidlertid altid har støttet loyalt samarbejde, navnlig med Kommissionen i dennes egenskab af traktaternes vogter, som et effektivt middel til at afhjælpe problemer, som borgerne har søgt dets bistand til at løse,

M.   der henviser til rammeaftalen af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen?(2), hvori det hedder følgende: "Kommissionen offentliggør ikke forslag til retsakter eller andre vigtige initiativer eller beslutninger, før den skriftligt har underrettet Parlamentet herom",

N.   der henviser til, at medlemsstaterne og Rådet har en særlig forpligtelse til at garantere EU-borgerne, at EU-lovgivningen overholdes og gennemføres korrekt af de nationale, regionale og lokale administrationer, herunder af kontorer, som disse har uddelegeret beføjelser til,

O.   der henviser til, at det naturligvis skal noteres, at ikke alle de andragender, der modtages og undersøges, giver resultater, som opfylder EU-borgernes forventninger, men at en betragtelig del af andragenderne faktisk fører til løsning af et særligt problem eller påpeger et særligt problem, som Parlamentet senere kan henvise til, når det skal forhandle ny lovgivning med Kommissionen,

1.   understreger på ny den vigtige rolle, som Udvalget for Andragender spiller i bestræbelserne på at skabe tættere forbindelser med EU's borgere og styrke den demokratiske legitimitet og ansvarlighed i EU's beslutningsproces i den europæiske offentligheds øjne;

2.   henviser til, at andragender også er et signal til EU-institutionerne om de enkelte borgeres forventninger til EU's politikker og om, i hvilket omfang disse forventninger opfyldes;

3.   mener, at dets Udvalg for Andragender giver borgerne en vigtig mulighed for at reagere på EU-retsakter og –politikker og dermed medvirker til at styrke den demokratiske kontrol med EU-lovgivningen og dens gennemførelse på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan;

4.   fremhæver, at andragenderne giver Parlamentet mulighed for at vurdere og, om nødvendigt, rette op på såvel uklarheder i EU's politiske mål som huller i EU-lovgivningen eller ukorrekt gennemførelse fra medlemsstaternes side;

5.   understreger, at andragenderne principielt bør være en målrettet service for EU-borgere, der ikke har andre muligheder for at søge hjælp i form af Europa-Parlamentets indgriben; henviser til, at EP-medlemmer som borgere kan udøve denne ret; minder medlemmerne om, at de har andre parlamentariske procedurer til deres rådighed;

6.   understreger den vigtige rolle, som Kommissionen spiller ved at foretage de indledende analyser af andragenderne, hvilket hjælper udvalget med at finde relevante løsninger på de problemer, som borgerne står over for i hverdagen;

7.   understreger, at yderligere samarbejde mellem Parlamentet, Ombudsmanden og Kommissionen er til gensidig gavn for opfyldelsen af deres fælles mål om at forbedre EU's administration og skabe bedre kvalitet og lovgivning, der i højere grad tager udgangspunkt i borgernes situation, samt at der bør fastlægges en fælles adfærdskodeks for alle EU-institutionerne i lighed med den adfærdskodeks for god forvaltningsskik, som er udarbejdet af Den Europæiske Ombudsmand, og som Parlamentet har tilsluttet sig;

8.   udtrykker i den forbindelse sin bekymring og overraskelse over, at Kommissionens 22. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2004 (KOM(2005)0570) ikke anerkender den vigtige rolle, som andragenderne spiller med hensyn til at afdække overtrædelser, og at der ikke forekommer henvisninger til andragender i selve rapporten, men kun i en tabel i bilag 1;

9.   mener, at Kommissionen bør give meddelelse om beslutninger om at indlede en traktatbrudsprocedure, inden der fremsendes en åbningsskrivelse, navnlig når der er indgivet et andragende til Parlamentet om det pågældende spørgsmål;

10.   henstiller, at sager, hvor borgere indgiver både et andragende til Parlamentet og en klage til Kommissionen om samme emne, altid behandles med en passende koordinering af de to procedurer, da retten til at indgive andragender er en traktatfæstet grundlæggende rettighed, og fordi Parlamentet sikrer en gennemsigtig ramme for drøftelser, som er en forudsætning for større åbenhed og ansvar over for offentligheden;

11.   udtrykker sin voksende bekymring over den urimeligt lange tid - ofte flere år - det tager for Kommissionen at forfølge og afslutte traktatbrudsprocedurer, når de endelig er blevet indledt, og sin utilfredshed med de hyppige eksempler på, at medlemsstaterne ikke retter sig efter Domstolens afgørelser, og mener, at det undergraver tilliden til, at fællesskabsretten formuleres og gennemføres korrekt, samt at dette bringer EU's mål i miskredit;

12.   henleder endvidere opmærksomheden på vigtigheden af, at medlemsstaterne hurtigt opfylder domme fra Domstolen i traktatbrudssager; glæder sig over den mere håndfaste politik, Kommissionen vedtog i december 2005, om at anlægge sag mod medlemsstaterne ved Domstolen med krav om, at de pålægges at betale faste beløb eller tvangsbøder; mener, at denne politik skal følges nøje for at sikre EU's myndighed og opfylde EU-borgernes legitime forventninger;

13.   mener, at denne uacceptable situation bør undersøges yderligere af Parlamentets kompetente udvalg med henblik på at rette henstillinger om mere udtrykkelig inddragelse af Parlamentet i traktatbrudsprocedurer og mere effektive klagemidler for borgerne;

14.   understreger vigtigheden af nationalt ledede oplysningskampagner, der giver borgerne større kendskab til indholdet i EU's lovgivning, politikker og mål, hvilket også vil kunne bidrage til at nedbringe antallet af ubegrundede andragender og klager og samtidig sætte Parlamentet og Kommissionen bedre i stand til at sikre korrekt gennemførelse af EU's retsakter og politikker i samarbejde med medlemsstaterne;

15.   minder om, at medlemsstaterne spiller en væsentlig rolle for korrekt gennemførelse af EU's lovgivning og for at gøre EU mere relevant for borgerne, og understreger behovet for en bedre koordinering af deltagelsen af repræsentanter for medlemsstaterne og deres parlamenter i drøftelserne i Udvalget for Andragender;

16.   opfordrer til, at der i henhold til forretningsordenens artikel 92 foretages undersøgelsesrejser med klare formål og mål til forskellige medlemsstater i EU for at undersøge spørgsmål, som rejses af andragere, og støtter fortsat sådanne undersøgelsesrejser, når situationen virkelig berettiger det, da de giver et klarere indtryk af de ofte komplekse problemer på stedet og bidrager til at skabe større bevidsthed hos de kompetente myndigheder, hvilket også øger presset for at finde effektive og pragmatiske løsninger i borgernes interesse;

17.   opfordrer til, at de beretninger, der vedtages som et resultat af sådanne undersøgelsesrejser, sendes til Parlamentets Præsidium og eventuelt til orientering til andre udvalg med interesse for de rejste spørgsmål;

18.   understreger, at der i udvalgets virksomhed ofte er behov for større deltagelse fra Rådets side som institution og opfordrer til, at det deltager i udvalgets møder på et passende niveau som fastslået i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning vedtaget af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 16. december 2003(3);

19.   fremsætter på ny sit forslag til Rådet om at udpege en ledende tjenestemand til at koordinere spørgsmål i forbindelse med andragender, da mange andragender kan berøre følsomme politiske spørgsmål i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af EU's lovgivning og mål;

20.   bemærker, at antallet af andragender modtaget af Parlamentet i løbet af det første år efter EU's udvidelse til 25 medlemsstater imod de oprindelige forventninger har været forholdsvis konstant; det er imidlertid uundgåeligt, at borgerne i de nye medlemsstater, i takt med at de får større kendskab til retten til at indgive andragender, vil gøre mere brug af denne ret;

21.   opfordrer til, at Parlamentet træffer forholdsregler på såvel EU-plan som på nationalt plan for at øge EU-borgernes kendskab til deres ret til at indgive andragender til Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 194 om forhold, der henhører under områder, som EU beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte, samt for at understrege, at klager til ombudsmanden i henhold til EF-traktatens artikel 195 kun vedrører påstande om fejl og forsømmelser i EU-institutioners eller –organers virksomhed;

22.   anerkender og glæder sig over de skridt, der er taget for at styrke udvalgets sekretariat, med henblik på at dække behovet for sproglig, juridisk og politisk ekspertise og understreger, at denne udvikling bør fortsætte, således at svarfristerne kan afkortes, undersøgelserne kan blive endnu mere effektive, og alle borgere i EU kan blive betjent på samme niveau; beklager imidlertid den permanente personalemangel i udvalgets sekretariat i betragtning af det stigende antal andragender fra de nye medlemsstater;

23.   opfordrer Formandskonferencen til på et passende tidspunkt at overveje muligheden af en væsentlig forøgelse af antallet af medlemmer af Udvalget for Andragender til 50 faste medlemmer for at sikre, at de europæiske borgere kan opnå endnu større forståelse for deres sag i udvalget, og dermed gøre det muligt for Parlamentet at leve bedre op til andragernes forventninger;

24.   glæder sig over, at der i juli 2005 blev indført et nyt softwaresystem for andragender, der både fungerer som en database og et forvaltningsredskab, som følger arbejdet med de forskellige andragender, og påpeger, at udvalgsmedlemmerne, deres assistenter og personalet i de politiske grupper har adgang til e-Petition-softwaren og tilstræber en yderligere styrkelse af gennemsigtigheden og effektiviteten i udvalgets arbejde;

25.   bemærker, at EF-traktatens artikel 230 giver Parlamentet ret til at indbringe overtrædelser af traktaten eller andre retsregler vedrørende dens gennemførelse for Domstolen;

26.   understreger Parlamentets legitime ret til at gøre brug af sine beføjelser, hvis det er nødvendigt for at stoppe en alvorlig overtrædelse af fællesskabsretten, som er blevet konstateret under behandlingen af et andragende;

27.   minder om, at Parlamentet siden 1998 har opfordret til, at den interinstitutionelle aftale fra 1989 tages op til revision, og gentager sine indtrængende anmodninger til Rådet og Kommissionen om at foretage en sådan revision med henblik på mere effektive klagemidler og fastlæggelse af klare og sammenhængende rammer for det vigtige samarbejde mellem institutionerne på det pågældende område;

28.   opfordrer det ansvarlige udvalg til i nært samarbejde med Udvalget for Andragender at foretage en revision af de gældende regler for behandling af andragender for at bringe dem mere i overensstemmelse med god praksis og at styrke procedurerne i tilknytning til persondatabeskyttelse og fortrolighed uden at undergrave den vigtige gennemsigtighed i selve proceduren for indgivelse og behandling af andragender;

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, deres udvalg for andragender og deres nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) EFT C 120 af 12.4.1989, s. 90. (2) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 123. (3) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.