(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongedømmet Sveriges initiativ (7307/2005)(1),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0139/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0187/2006),

1.   godkender Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongedømmet Sveriges initiativ som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongedømmet Sveriges initiativ i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongedømmet Sveriges regering.

Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongedømmet Sveriges initiativ   Ændringer Ændring 1 Titel Rådets rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre og overførelse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne Rådets rammeafgørelse om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af domme i straffesager, hvor der idømmes forvaring eller foranstaltninger, der indebærer frihedsberøvelse, med henblik på deres fuldbyrdelse i Den Europæiske Union Ændring 2 Betragtning 5 (5)  I forholdet mellem medlemsstaterne, der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters retssystemer, bør man gå ud over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende overførelse af fuldbyrdelse af straffedomme. Det bør fastsættes, at fuldbyrdelsesstaten er principielt forpligtet til at overtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område, som ved en endelig dom i en anden medlemsstat er idømt en frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning uafhængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger bestemte grunde til at afslå dette. (5)  I forholdet mellem medlemsstaterne, der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters retssystemer, bør man gå ud over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende overførelse af fuldbyrdelse af straffedomme og gøre det muligt, at den fuldbyrdende stat anerkender afgørelser, som er truffet af myndigheder i udstedelsesstaten. Det er nødvendigt at give den domfældte passende garantier, men hans/hendes medvirken i processen i form af hans/hendes samtykke til fremsendelse af en dom til en anden medlemsstat med det formål at få den anerkendt og få fuldbyrdet den idømte straf bør ikke længere være en afgørende faktor. Ændring 3 Betragtning 5 a (ny) (5a) Det gensidige tillidsforhold inden for det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed må styrkes ved hjælp af foranstaltninger på europæisk plan med henblik på en bedre harmonisering og gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og forudsætter visse europæiske strafferetlige love og praksisformer. Ændring 4 Betragtning 6 (6)  Overførelse til det land, hvor den dømte er statsborger, hvor han har lovligt ophold, eller som han har anden tæt tilknytning til, med henblik på fuldbyrdelse af en straf eller anden foranstaltning, fremmer den dømtes sociale reintegration. (6)  Overførelse til det land, hvor den dømte er statsborger, eller hvor han/hun har permanent lovligt ophold, med henblik på fuldbyrdelse af en straf eller anden foranstaltning, vil lette den dømtes sociale reintegration. Ændring 5 Betragtning 7 (7)  Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at fuldbyrde en afgørelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at sanktionen er idømt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde. (7)  Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at fuldbyrde en afgørelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at sanktionen er idømt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde. Ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse overholdes de proceduremæssige rettigheder i straffesager i henhold til Rådets relevante rammeafgørelse. Ændring 6 Artikel 1, litra a a) "europæisk fuldbyrdelsesordre": en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i udstedelsesstaten med det formål at fuldbyrde en retskraftig sanktion, som en domstol i denne stat har idømt en fysisk person a) "dom": en endelig afgørelse eller kendelse fra en domstol i udstedelsesstaten, som idømmer en fysisk person en sanktion, (Denne ændring indebærer tilsvarende rettelser i hele teksten.) Ændring 7 Artikel 1, litra b b) "sanktion": en tidsbegrænset eller tidsubegrænset frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, som er idømt af en domstol i en straffesag på grund af en strafbar handling b) "sanktion": en tidsbegrænset eller tidsubegrænset frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, som er idømt i en straffesag på grund af en strafbar handling Ændring 8 Artikel 1, litra c c) "udstedelsesstat": den medlemsstat, i hvilken der er udstedt en europæisk fuldbyrdelsesordre c) "udstedelsesstat": den medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom i denne rammeafgørelses forstand Ændring 9 Artikel 1, litra d d) "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, til hvilken en europæisk fuldbyrdelsesordre er fremsendt med henblik på fuldbyrdelse. d) "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, til hvilken en dom er fremsendt med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse af den idømte sanktion. Ændring 10 Artikel 2, stk. 2 2.  Uanset artikel 4 kan en medlemsstat, hvis det er nødvendigt på grund af dens interne kompetencefordeling, udpege en eller flere centrale myndigheder som ansvarlige for den administrative fremsendelse og modtagelse af den europæiske fuldbyrdelsesordre samt til at bistå de kompetente myndigheder. udgår Ændring 11 Artikel 2, stk. 3 3.  Generalsekretariatet for Rådet stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne og for Kommissionen. 3.  Generalsekretariatet for Rådet stiller de modtagne oplysninger til rådighed for de berørte medlemsstater. Ændring 12 Artikel 3, stk. 1 1.  Denne rammeafgørelse har til formål at fastsætte reglerne for, hvordan en medlemsstat på sit område anerkender og fuldbyrder en sanktion omhandlet i artikel 1, litra b), som er idømt af en domstol i en anden medlemsstat, uanset om fuldbyrdelsen allerede er indledt. 1.  Denne rammeafgørelse har til formål at fastsætte reglerne for, hvordan en medlemsstat på sit område anerkender en dom og fuldbyrder den idømte sanktion, uanset om fuldbyrdelsen allerede er indledt. Ændring 13 Artikel 3, stk. 1 a (nyt) 1a. Denne rammeafgørelse gælder kun for anerkendelsen af domme og fuldbyrdelsen af sanktioner i rammeafgørelsens forstand. Det forhold, at der foruden sanktionen er idømt en bøde og/eller truffet afgørelse om konfiskation, som endnu ikke er betalt, inddrevet eller fuldbyrdet, forhindrer ikke, at en dom fremsendes. Anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne bøder og afgørelser om konfiskation i en anden medlemsstat bygger på de instrumenter, der finder anvendelse mellem medlemsstaterne, især Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af bødestraffe1 og Rådets rammeafgørelse 2006/.../RIA af ... om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser om konfiskation2. _____________ 1 EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16. 2 EUT L Ændring 14 Artikel 3, stk. 3, litra a, indledning a)  Følgende artikler i rammeafgørelsen finder også anvendelse på fuldbyrdelse af sanktioner, når personen på grundlag af en betingelse som omhandlet i artikel 5, nr. 3, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne overføres til fuldbyrdelsesstaten for der at afsone den frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, han er blevet idømt i udstedelsesstaten: a)  Følgende artikler i rammeafgørelsen finder også anvendelse på fuldbyrdelse af sanktioner, når personen på grundlag af en betingelse som omhandlet i artikel 5, nr. 3, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne overføres til fuldbyrdelsesstaten for at afsone den sanktion, han er blevet idømt i udstedelsesstaten: Ændring 15 Artikel 3, stk. 3, litra a, led 3 -  Artikel 4, stk. 3-6: Fremsendelse af den europæiske fuldbyrdelsesordre -  Artikel 4, stk. 1, 3a, 4, 5 og 6: Fremsendelse af dommen og attesten Ændring 16 Artikel 3, stk. 3, litra a, led 5 -  Artikel 8: Anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre -  Artikel 8: Anerkendelse og fuldbyrdelse af dommen Ændring 17 Artikel 3, stk. 3, litra b, led 2 -  Artikel 8: Anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre -  Artikel 8: Anerkendelse og fuldbyrdelse af dommen Ændring 18 Artikel 3, stk. 2, litra b, afsnit 2 Den stat, der udstedte den europæiske arrestordre, giver fuldbyrdelsesstaten de oplysninger, der er indeholdt i en europæisk fuldbyrdelsesordre. De kompetente myndigheder kommunikerer direkte med hinanden om spørgsmål, der vedrører dette stykke. Den stat, der udstedte den europæiske arrestordre, forelægger fuldbyrdelsesstaten dommen og en attest som omtalt i artikel 4. De kompetente myndigheder kommunikerer direkte med hinanden om spørgsmål, der vedrører dette stykke. Ændring 19 Artikel 4, overskrift Fremsendelse af den europæiske fuldbyrdelsesordre Fremsendelse af dommen og attesten Ændring 20 Artikel 4, stk. -1 (nyt) -1.  En dom kan, sammen med en attest som omtalt i denne artikel, fremsendes til en af følgende medlemsstater: i) den domfældtes nationalstat eller den stat, i hvilken han/hun har permanent, lovligt ophold, ii) den domfældtes nationalstat, som han/hun vil blive udvist til, når han/hun løslades fra fængsel som følge af dommen eller en administrativ afgørelse, der er betinget af dommen, iii) den domfældtes nationalstat eller den stat, hvor han/hun har permanent, lovligt ophold, og som har udleveret ham/hende til udstedelsesstaten på grundlag af den europæiske arrestordre i henhold til betingelsen om, at personen efter at være blevet hørt sendes tilbage til fuldbyrdelsesstaten for dér at afsone den straf, han/hun er blevet idømt i udstedelsesstaten, iv) den stat, den domfældte opholder sig i, er statsborger i eller har permanent, lovligt ophold i, og som erklærer sig indforstået med anerkendelsen og fuldbyrdelsen af sanktionen, v) den stat, i hvilken personen har permanent, lovligt ophold, medmindre han/hun har mistet eller vil miste opholdstilladelsen som følge af dommen eller en administrativ afgørelse, der er betinget af dommen, eller vi) den stat, der indvilliger i at fremsende dommen sammen med attesten med henblik på at få den anerkendt og den idømte sanktion fuldbyrdet. Inden udstedelsesstatens kompetente myndighed fremsender dommen, er den specielt opmærksom på via alle relevante kanaler at rådføre sig med den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Samråd er obligatorisk i tilfælde, hvor dommen ud fra kriterierne i stk. 1 kunne fremsendes til to eller flere medlemsstater. Fuldbyrdelsesstaten kan på eget initiativ anmode udstedelsesstaten om at fremsende dommen sammen med attesten. Ændring 21 Artikel 4, stk. 1 1.  En europæisk fuldbyrdelsesordre vedrørende en sanktion som omhandlet i artikel 1, litra b), kan sendes til de i artikel 2, stk. 1, omhandlede myndigheder i en medlemsstat, hvor den fysiske person, der er idømt sanktionen, er statsborger, hvor han har fast lovligt opholdssted, eller som han har anden tæt tilknytning til. I sidstnævnte tilfælde kan den europæiske fuldbyrdelsesordre kun fremsendes, hvis domfældte har givet sit samtykke. Fuldbyrdelsesstaten kan også på eget initiativ anmode udstedelsesstaten om at fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre. Den domfældte kan også anmode de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten om at indlede en procedure i medfør af denne rammeafgørelse. 1.  For at få dommen anerkendt og den idømte sanktion fuldbyrdet fremsender udstedelsesstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra a), dommen eller en bekræftet kopi heraf sammen med attesten direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Dette kan ske ved hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor på en sådan måde, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Den originale dom eller en bekræftet kopi heraf samt den originale attest sendes til fuldbyrdelsesstaten, dersom denne anmoder herom. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder. Ændring 22 Artikel 4, stk. 2 2.  Den europæiske fuldbyrdelsesordre fremsendes ikke, hvis den person, der er idømt sanktionen, har fast lovligt opholdssted i udstedelsesstaten, medmindre den domfældte giver sit samtykke til at blive overført, eller medmindre afgørelsen eller en administrativ afgørelse truffet i henhold til denne afgørelse indeholder en udvisnings- eller udsendelsesforanstaltning eller anden foranstaltning, som ikke tillader personen at blive på udstedelsesstatens område, efter at sanktionen er fuldbyrdet. udgår Ændring 23 Artikel 4, stk. 3 3.  Det er ingen hindring for at fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre, at der foruden den i artikel 1, litra b), omhandlede sanktion for den handling, som ligger til grund for den europæiske fuldbyrdelsesordre, også blev idømt en bøde, som den domfældte endnu ikke har betalt. Fuldbyrdelse af bøden i en anden medlemsstat sker i henhold til de relevante bestemmelser på området, som gælder mellem medlemsstaterne. udgår Ændring 24 Artikel 4, stk. 3 a (nyt) 3a. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underskriver attesten, jf. standardformularen i bilaget, og bekræfter, at dens indhold er korrekt. Ændring 25 Artikel 4, stk. 4 4.  Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender den europæiske fuldbyrdelsesordre direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor, og på en sådan måde, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder. 4.  Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender dommen direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor på en sådan måde, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden, og som kan omfatte enhver form for elektroniske data vedrørende den domfældtes fængselsophold. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder. Ændring 26 Artikel 4, stk. 5 5.  Udstedelsesstaten sender kun den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrørende en person til én fuldbyrdelsesstat ad gangen. 5.  Udstedelsesstaten sender kun dommen sammen med attesten til én fuldbyrdelsesstat ad gangen. Ændring 27 Artikel 4, stk. 6 6.  Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke har kendskab til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, foretager den de nødvendige undersøgelser, navnlig gennem det europæiske retlige netværks kontaktpunkter som fastsat ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA, for at indhente oplysning herom fra fuldbyrdelsesstaten. 6.  Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke har kendskab til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, foretager den de nødvendige undersøgelser gennem det europæiske retlige netværks kontaktpunkter som fastsat ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA, for at indhente oplysning herom fra fuldbyrdelsesstaten. Ændring 28 Artikel 4, stk. 7 7.  Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en europæisk fuldbyrdelsesordre, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige foranstaltninger til at fuldbyrde den, sender den på embeds vegne den europæiske fuldbyrdelsesordre videre til den kompetente myndighed og underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom. udgår Ændring 29 Artikel 5, overskrift Høring og underretning af den domfældte Høring og underretning af den domfældte og af offeret/ofrene Ændring 30 Artikel 5, stk. 1 1.  Når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, skal han, hvis det er muligt, have lejlighed til at give sin holdning til kende mundtligt eller skriftligt, før der udstedes en europæisk fuldbyrdelsesordre. Samtykke fra den pågældende er ikke påkrævet for at fremsende den europæiske fuldbyrdelsesordre, jf. dog artikel 4, stk. 1, andet punktum. Hans holdning skal dog indgå i overvejelserne, når der træffes afgørelse om, hvorvidt den europæiske fuldbyrdelsesordre skal udstedes, og i givet fald til hvilken fuldbyrdelsesstat den skal sendes. 1.  Når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, skal han have lejlighed til at give sin holdning til kende mundtligt eller skriftligt, før der udstedes en europæisk fuldbyrdelsesordre. Samtykke fra den pågældende er ikke påkrævet for at fremsende den europæiske fuldbyrdelsesordre, jf. dog artikel 4, stk. 1, andet punktum. Hans holdning skal dog indgå i overvejelserne, når der træffes afgørelse om, hvorvidt den europæiske fuldbyrdelsesordre skal udstedes, og i givet fald til hvilken fuldbyrdelsesstat den skal sendes. Ændring 31 Artikel 5, stk. 1 a (nyt) 1a. Forbrydelsens ofre underrettes også om eksistensen af en ansøgning om anerkendelse og overførelse af fuldbyrdelsen af sanktionen samt om resultatet af proceduren, herunder ordren om overførelse af den domfældte fra udstedelsesstaten til fuldbyrdelsesstaten. Ændring 32 Artikel 5, stk. 2 2.  Når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, underretter denne stats kompetente myndighed den pågældende om konsekvenserne af at blive overført til fuldbyrdelsesstaten. Når den domfældte befinder sig i fuldbyrdelsesstaten, er det denne stats kompetente myndighed, der giver denne underretning, når dette kræves i retfærdighedens interesse. 2.  Når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, underretter denne stats kompetente myndighed den pågældende om konsekvenserne af at blive overført til fuldbyrdelsesstaten. Når den domfældte befinder sig i fuldbyrdelsesstaten, er det denne stats kompetente myndighed, der giver denne underretning. Ændring 33 Artikel 6 Artikel 6 udgår Den europæiske fuldbyrdelsesordres form og indhold 1.  Den europæiske fuldbyrdelsesordre skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i formularen i bilaget. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten bekræfter oplysningernes rigtighed og undertegner fuldbyrdelsesordren. 2.  Den europæiske fuldbyrdelsesordre oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere, ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet, meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af EU's officielle sprog. Ændring 34 Artikel 8, overskrift Anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre Anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen Ændring 35 Artikel 8, stk. 1 1.  De kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten anerkender uden yderligere formaliteter en europæisk fuldbyrdelsesordre, der er fremsendt i henhold til artikel 4, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelse af denne, medmindre den kompetente myndighed beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at undlade anerkendelse eller fuldbyrdelse. 1.  De kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten anerkender uden yderligere formaliteter den dom, der er fremsendt i henhold til artikel 4, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelse af denne, medmindre den kompetente myndighed beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at undlade anerkendelse eller fuldbyrdelse. Ændring 36 Artikel 8, stk. 2 2.  Hvis sanktionen på grund af sin varighed ikke er forenelig med grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten, kan den kompetente myndighed i denne stat træffe beslutning om at tilpasse sanktionen til det maksimale niveau for en strafbar handling efter denne stats nationale lovgivning. 2.  Hvis sanktionen på grund af sin varighed ikke er forenelig med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten, kan den kompetente myndighed i denne stat efter høring af udstedelsesstaten træffe beslutning om at gennemtvinge fuldbyrdelsen af sanktionen op til det maksimale niveau for lovovertrædelsen efter denne stats nationale lovgivning. Ændring 37 Artikel 8, stk. 3 3.  Hvis sanktionen på grund af sin art ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente myndighed i denne stat ved en retlig eller administrativ afgørelse tilpasse sanktionen til den straf eller den foranstaltning, der efter denne stats lovgivning gælder for en strafbar handling af samme art. Denne straf eller foranstaltning skal ligge så tæt som muligt på den sanktion, udstedelsesstaten har idømt, dvs. at sanktionen ikke kan konverteres til en bødestraf. Den må ikke skærpe udstedelsesstatens sanktion. 3.  Hvis sanktionen på grund af sin art ikke er forenelig med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten, skal straffen eller foranstaltningen ligge så tæt som muligt på den sanktion, udstedelsesstaten har idømt, dvs. at sanktionen ikke kan konverteres til en bødestraf. Udstedelsesstatens sanktion må ikke skærpes eller i væsentlig grad svækkes. Ændring 38 Artikel 8, stk. 4 4.  Hvis den europæiske fuldbyrdelsesordre også er udstedt for handlinger, som ikke er omfattet af artikel 7, stk. 1, og fuldbyrdelsesstaten nægter at anerkende og fuldbyrde den europæiske fuldbyrdelsesordre i relation til disse i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), skal denne stat anmode udstedelsesstaten om at få oplyst, hvilken del af sanktionen der vedrører de pågældende handlinger. Når fuldbyrdelsesstaten har modtaget disse oplysninger, kan den nedsætte sanktionen med den del, som udstedelsesstaten giver oplysning om. 4.  Hvis dommen også er udstedt for handlinger, som ikke er omfattet af artikel 7, stk. 1, og fuldbyrdelsesstaten nægter at anerkende og fuldbyrde den i relation til disse i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), skal denne stat anmode udstedelsesstaten om at få oplyst, hvilken del af sanktionen der vedrører de pågældende handlinger. Når fuldbyrdelsesstaten har modtaget disse oplysninger, kan den nedsætte sanktionen med den del, som udstedelsesstaten giver oplysning om. Ændring 39 Artikel 9, stk. 1, indledning 1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde den europæiske fuldbyrdelsesordre, hvis 1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, hvis Ændring 40 Artikel 9, stk. 1, litra a a) der allerede er truffet afgørelse vedrørende den pågældende person for de samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten eller i en anden stat end udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, forudsat at denne afgørelse i sidstnævnte tilfælde er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes i henhold til den dømmende stats lovgivning a) den i artikel 4 foreskrevne attest er ufuldstændig eller helt åbenbart ikke svarer til dommen Ændring 41 Artikel 9, stk. 1, litra a a (nyt) aa) kriterierne anført i artikel 4, stk. - 1, ikke er opfyldt Ændring 42 Artikel 9, stk. 1, litra a b (nyt) ab) fuldbyrdelse af sanktionen ville være i modstrid med princippet ne bis in idem Ændring 43 Artikel 9, stk. 1, litra b b) denne i et af de i artikel 7, stk. 3, omhandlede tilfælde vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre dog ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning b) dommen i et af de i artikel 7, stk. 3, omhandlede tilfælde vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af en dom dog ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning Ændring 44 Artikel 9, stk. 1, litra c c) afgørelsen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, såfremt den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning c) sanktionen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning Ændring 45 Artikel 9, stk. 1, litra c a (nyt) ca) der hersker immunitet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvilket gør det umuligt at fuldbyrde sanktionen Ændring 46 Artikel 9, stk. 1, litra d d) den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrører en fysisk person, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder endnu ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den europæiske fuldbyrdelsesordre d) sanktionen er blevet idømt en person, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder endnu ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for dommen Ændring 47 Artikel 9, stk. 1, litra e e) der på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed modtog den europæiske fuldbyrdelsesordre i medfør af artikel 4, stk. 1, mangler at blive fuldbyrdet mindre end fire måneder af sanktionen e) der på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten modtog dommen, mangler at blive afsonet mindre end seks måneder af sanktionen Ændring 48 Artikel 9, stk. 1, litra f f) personen ikke indvilger i fremsendelsen af den europæiske fuldbyrdelsesordre, og denne er blevet udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en sanktion, der er blevet idømt ved en afgørelse truffet in absentia, såfremt den pågældende ikke er blevet indstævnet personligt eller ikke er blevet underrettet på anden måde om tid og sted for retssagen, som førte til afgørelsen in absentia, eller hvis personen ikke over for en kompetent myndighed har tilkendegivet, at vedkommende ikke anfægter sagen f) dommen blev afsagt in absentia, medmindre det af attesten fremgår, at personen blev indstævnet personligt eller informeret gennem en kompetent repræsentant ifølge national lov om tid og sted for den retssag, der resulterede i, at dommen blev afsagt in absentia Ændring 49 Artikel 9, stk. 1, litra g g) den fysiske person, over for hvem den europæiske fuldbyrdelsesordre er blevet udstedt, hver-ken er statsborger i eller har fast lovligt ophold i fuldbyrdelsesstaten eller har tæt tilknytning til denne stat. udgår Ændring 50 Artikel 9, stk. 2 2.  I de i stk. 1, litra a), f) og g), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en europæisk fuldbyrdelsesordre, og anmoder den i givet fald om straks at meddele de nødvendige supplerende oplysninger. 2.  I de i stk. 1, litra a), aa), -ab) og f), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, og anmoder den i givet fald om straks at meddele de nødvendige supplerende oplysninger. Ændring 51 Artikel 9, stk. 2 a (nyt) 2a. Anerkendelsen af dommen kan udsættes i fuldbyrdelsesstaten, hvis den i artikel 4 foreskrevne attest er ufuldstændig eller helt åbenbart ikke er i overensstemmelse med dommen. Ændring 52 Artikel 10, overskrift Afgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre og frister Afgørelse om fuldbyrdelse af dommen og frister Ændring 53 Artikel 10, stk. 1 1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten beslutter snarest muligt og under alle omstændigheder inden tre uger efter modtagelsen af den europæiske fuldbyrdelsesordre, hvorvidt denne vil blive fuldbyrdet. 1.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten beslutter snarest muligt, om den vil anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, og informerer udstedelsesstaten herom, herunder om enhver afgørelse vedrørende sanktionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 og 3. Ændring 54 Artikel 10, stk. 1 a (nyt) 1a. Medmindre der findes en grund til udsættelse efter artikel 9, stk. 2a, træffes den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen inden 30 dage efter modtagelsen af dommen og attesten. Ændring 55 Artikel 10, stk. 1 b (nyt) 1b. I andre tilfælde og medmindre der findes en grund til udsættelse efter artikel 9, stk. 2a, træffes den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen inden 60 dage efter modtagelse af dommen og attesten. Ændring 56 Artikel 10, stk. 2 a (nyt) 2a. Hvis der i specifikke tilfælde ikke kan træffes afgørelse om anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen inden for de i stk. 1a og 1b fastsatte frister, informerer den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom og om årsagerne hertil. I dette tilfælde kan fristerne forlænges med yderligere 30 dage. Ændring 57 Artikel 11, stk. 1 1.  Hvis en person, over for hvem der er udstedt en europæisk fuldbyrdelsesordre, befinder sig i udstedelsesstaten, overføres den pågældende til fuldbyrdelsesstaten så hurtigt som muligt på et tidspunkt, der aftales mellem de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. 1.  Hvis en domfældt person befinder sig i udstedelsesstaten, overføres den pågældende til fuldbyrdelsesstaten senest 30 dage efter udstedelsesstatens endelige afgørelse om anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen. Ændring 58 Artikel 11, stk. 2 2.  Personen overføres senest to uger efter, at den endelige afgørelse om at fuldbyrde den europæiske fuldbyrdelsesordre er truffet. udgår Ændring 59 Artikel 11, stk. 3 3.  Hvis det af uforudsigelige grunde ikke er muligt at overføre personen inden for den i stk. 2 fastsatte frist, kontakter de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten straks hinanden og aftaler en ny dato for overførelsen. 3.  Hvis det af uforudsigelige grunde ikke er muligt at overføre personen inden for den i stk. 1 fastsatte frist, kontakter de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten straks hinanden. Overførelsen finder sted, så snart disse grunde ikke længere eksisterer. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten informerer straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten og aftaler en ny overførelsesdato. I så fald finder overførelsen sted inden 10 dage efter den således aftalte nye dato. Ændring 60 Artikel 12, stk. 1 1.  En medlemsstat tillader transit gennem sit territorium af en domfældt, der skal overføres til fuldbyrdelsesstaten, forudsat at den har modtaget oplysning om: 1.  En berørt medlemsstat informeres om transit gennem sit territorium af en domfældt, der skal overføres til fuldbyrdelsesstaten, og udstedelsesstaten forsyner den med en kopi af attesten. a) identiteten og nationaliteten på den person, der er omfattet af en europæisk fuldbyrdelsesordre b) hvorvidt der foreligger en europæisk fuldbyrdelsesordre c) arten og en retlig beskrivelse af den lovovertrædelse, der ligger til grund for den europæiske fuldbyrdelsesordre d) omstændighederne ved lovovertrædelsen, herunder tid og sted. Ændring 61 Artikel 12, stk. 2 2.  Transitanmodningen og de i stk. 1 nævnte oplysninger kan meddeles på en hvilken som helst måde, der kan efterlade et skriftligt spor. Transitmedlemsstatens afgørelse, der skal træffes som et prioriteret anliggende og senest én uge efter, at den har modtaget anmodningen, meddeles på samme måde. 2.  Transitanmodningen og den i stk. 1 nævnte attest kan meddeles på en hvilken som helst måde, der kan efterlade et skriftligt spor. Transitmedlemsstatens afgørelse, der skal træffes som et prioriteret anliggende og senest én uge efter, at den har modtaget anmodningen, meddeles på samme måde. Ændring 62 Artikel 12, stk. 2 a (nyt) 2a. Transitmedlemsstaten kan kun tilbageholde den domfældte, så længe det er nødvendigt for at foretage transit gennem dens territorium. Ændring 63 Artikel 12, stk. 3 3.  Der kræves ikke nogen transitanmodning i forbindelse med flyrejser uden planlagt mellemlanding. Finder der imidlertid en uforudset landing sted, giver udstedelsesstaten de i stk. 1 nævnte oplysninger. 3.  Der kræves ikke nogen transitoplysning i forbindelse med flyrejser uden planlagt mellemlanding. Finder der imidlertid en uforudset landing sted, giver udstedelsesstaten de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for 48 timer efter den uforudsete landing. Ændring 64 Artikel 13, stk. 1 1.  Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en europæisk fuldbyrdelsesordre på samme måde som på en sanktion idømt i fuldbyrdelsesstaten. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder grundene til prøveløsladelse, jf. dog stk. 2 og 3. 1.  Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder grundene til tidlig løsladelse eller prøveløsladelse, jf. dog stk. 2 og 3. Ændring 65 Artikel 13, stk. 2 2.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten fradrager enhver periode med frihedsberøvelse afsonet i udstedelsesstaten eller i en anden stat i forbindelse med den sanktion, for hvilken den europæiske fuldbyrdelsesordre er udstedt, i den samlede varighed af den periode, der skal afsones i fuldbyrdelsesstaten. 2.  Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten fradrager den fulde periode med frihedsberøvelse, som den domfældte allerede har afsonet i forbindelse med den sanktion, for hvilken dommen er udstedt, i den samlede varighed af den periode, der skal afsones i fuldbyrdelsesstaten. Ændring 66 Artikel 13, stk. 3 3.  Medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, kan den domfældte person løslades på prøve, når sammenlagt mindst halvdelen af sanktionen er fuldbyrdet i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. 3.  Medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, kan den domfældte person løslades på prøve, når sammenlagt mindst halvdelen af sanktionen er fuldbyrdet i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, eller når en sanktion af en specifik varighed, som er forenelig med lovgivningen i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, er fuldbyrdet. Ændring 67 Artikel 14, stk. 1 a (nyt) 1a. Stk. 1 gælder for overførte personer, når de passerer gennem transit-medlemsstater. Ændring 68 Artikel 15, stk. 1 1.  Amnesti og benådning kan indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. 1.  Amnesti og benådning kan indrømmes af udstedelsesstaten i samråd med fuldbyrdelsesstaten eller af fuldbyrdelsesstaten. Ændring 69 Artikel 17, litra b b) om enhver beslutning om at afslå at anerkende og fuldbyrde den europæiske fuldbyrdelsesordre i overensstemmelse med artikel 9 og om begrundelsen for beslutningen b) om enhver beslutning om, helt eller delvist, at afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen i overensstemmelse med artikel 9 og om begrundelsen for beslutningen Ændring 70 Artikel 17, litra c c) om, at sanktionen er blevet tilpasset i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 eller 3, og om begrundelsen for beslutningen c) om enhver beslutning vedrørende sanktionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 eller 3, og om begrundelsen for beslutningen, idet der tages hensyn til forskellene i de berørte medlemsstaters lovgivninger Ændring 71 Artikel 17, litra d d) om, at ordren ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, af de i artikel 8, stk. 4, artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, anførte grunde - og om begrundelsen for beslutningen - samt om, at den, såfremt dele af ordren ikke er blevet fuldbyrdet af den i artikel 8, stk. 4, omhandlede grund, anmoder om at få oplyst, hvilken del af sanktionen der vedrører de pågældende handlinger d) om, at sanktionen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, af de i artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, anførte grunde og om begrundelsen for beslutningen Ændring 72 Artikel 17, litra e e) om, at den pågældende person ikke har påbegyndt afsoningen uden begrundelse udgår Ændring 73 Artikel 17, litra g a (ny) ga) om, at dommen er anerkendt og accepteret. Ændring 74 Artikel 17 a (ny) Artikel 17a Sprog Attesten, jf. standardformularen i bilaget, oversættes til det officielle sprog eller til ét af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Enhver medlemsstat kan, enten når denne rammeafgørelse vedtages, eller på et senere tidspunkt, i en erklæring, der afleveres til Rådets Generalsekretariat, tilkendegive, at den vil acceptere en oversættelse til ét eller flere andre af Unionens officielle sprog.

(1) EUT C 150 af 21.6.2005, s. 1.