Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne (KOM(2005)0566 - C6-0376/2005 - 2005/0223(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0566)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1 (C6-0376/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6–0169/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. juni 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91
(1) I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 af 21. maj 1991 om fremsendelse af data vedrørende landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne(2) skal medlemsstaterne fremsende data vedrørende mængder og gennemsnitspriser for fiskerivarer, som landes på deres område.
(2) Erfaringerne har vist, at det ikke vil gå ud over analyserne af markedet for fiskerivarer og andre økonomiske analyser, hvis der kun fremsendes data i henhold til fællesskabslovgivningen årligt frem for månedligt.
(3) Det vil gavne analyserne, hvis dataene opdeles efter, hvilket flag de fiskerfartøjer, som lander fiskerivarer, sejler under.
(4) I forordning (EØF) nr. 1382/91 er der fastsat en grænse for, i hvilken grad stikprøveundersøgelser, der medfører en unødigt stor byrde for visse nationale myndigheder, er tilladt i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data. For at forbedre systemet og gøre det enklere at indberette data bør denne forordning erstattes af et ny instrument. Forordning (EØF) nr. 1382/91 bør derfor ophæves.
(5) Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af en fælles retlig ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over landinger af fiskerivarer i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(6) Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker(3) angiver referencerammen for statistikker inden for fiskeri. Særlig kræves det, at principperne om upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed samt gennemsigtighed overholdes.
(7) Det er vigtigt at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, og at der i dette øjemed fastlægges en fællesskabsprocedure, som skal gøre det muligt inden for passende tidsfrister at fastsætte gennemførelsesbestemmelser og foretage de nødvendige tekniske tilpasninger.
(8) Da de statistiske data vedrørende landinger af fiskerivarer er et væsentligt redskab i forvaltningen af den fælles fiskeripolitik, bør foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forvaltningsproceduren i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(4) -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
"fællesskabsfiskerfartøjer": fiskerfartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, og som er registreret i Fællesskabet
2)
"EFTA-fiskerfartøjer": fiskerfartøjer, der fører et EFTA-lands flag, eller som er registreret i et EFTA-land
3)
"værdi pr. enhed":
a)
værdien ved første salg af de landede fiskerivarer (i national valuta) divideret med den landede mængde (i ton), eller
b)
for fiskerivarer, som ikke sælges straks, den skønsmæssige gennemsnitspris pr. ton i national valuta, fastsat ved en passende metode.
Artikel 2
Medlemsstaternes forpligtelser
1. Hver medlemsstat fremsender hvert år til Kommissionen statistiske data over landinger af fiskerivarer på dens område foretaget af fællesskabs- og EFTA-fiskerfartøjer (i det følgende benævnt "statistiske data").
2. Ved anvendelsen af denne forordning anses følgende fiskerivarer for at være landet på den indberettende medlemsstats område:
a)
fiskerivarer, der landes af fiskerfartøjer eller andre fartøjer tilhørende fiskerflåden i nationale havne inden for Fællesskabet
b)
fiskerivarer, der landes af den indberettende medlemsstats fiskerfartøjer i ikke-EF-havne, og som er omfattet af T2M-dokumentet i bilag 43 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(5).
Artikel 3
Bearbejdning af statistiske data
1. De statistiske data skal omfatte de samlede landinger på medlemsstatens område inden for Fællesskabet.
2. Der kan anvendes stikprøver, hvis en totaltælling på grund af strukturen af en bestemt sektor inden for en medlemsstats fiskeri for de nationale myndigheder ville medføre vanskeligheder, der er ude af proportion med den pågældende sektors betydning.
Artikel 4
Statistiske data
De statistiske data skal vedrøre de samlede mængder og værdien pr. enhed af de fiskerivarer, der landes i referencekalenderåret.
De variabler, for hvilke der skal fremsendes statistiske data, definitionerne af dem og de relevante nomenklaturer fremgår af bilag II, III og IV.
Artikel 5
Fremsendelse af statistiske data
Medlemsstaterne fremsender de statistiske data til Kommissionen hvert år i overensstemmelse med det format, der er angivet i bilag I, og under anvendelse af de koder, der er angivet i bilag II, III og IV.
De statistiske data fremsendes inden seks måneder efter udgangen af referencekalenderåret.
Artikel 6
Metodologi
1. Senest den ...(6) fremsender hver medlemsstat en detaljeret metodologisk rapport til Kommissionen med en beskrivelse af, hvordan dataene er blevet indsamlet, og hvordan statistikkerne er blevet bearbejdet. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om eventuelle stikprøveteknikker og en vurdering af kvaliteten af de skøn, der er blevet udarbejdet på grundlag heraf.
2. Kommissionen gennemgår rapporterne og forelægger sine konklusioner for den relevante arbejdsgruppe under Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (i det følgende benævnt "komitéen"), nedsat ved artikel 1 i Rådets afgørelse 72/279/EØF(7).
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden tre måneder efter indførelsen af disse ændringer. De fremsender også til Kommissionen nærmere oplysninger om eventuelle grundlæggende ændringer i de anvendte indsamlingsmetoder.
Artikel 7
Overgangsperioder
Med henblik på gennemførelsen af denne forordning kan medlemsstaterne efter proceduren omhandlet i artikel 11, stk. 2, indrømmes overgangsperioder på ikke over tre år fra forordningens ikrafttrædelse.
Artikel 8
Dispensation
1. Hvis en bestemt sektor inden for en medlemsstats fiskeriindustri ikke kan indgå i statistikkerne, uden at det for de nationale myndigheder medfører vanskeligheder, der er ude af proportion med sektorens betydning, kan der efter proceduren i artikel 11, stk. 2, gives dispensation, hvorefter medlemsstaten kan undlade at medtage statistiske data for den pågældende sektor i de nationale statistiske data, der fremsendes.
2. Hvis en medlemsstat ansøger om dispensation i henhold til stk. 1, skal den til støtte for sin ansøgning fremsende en rapport til Kommissionen om de problemer, det har givet at anvende denne forordning på de samlede landinger på deres område.
Artikel 9
Tilpasning af bilagene
Tekniske tilpasninger af bilagene sker efter proceduren i artikel 11, stk. 2.
Artikel 10
Evaluering
Senest den ...(8), og derefter hvert tredje år, forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistiske data, der udarbejdes i medfør af denne forordning, og herunder især om statistikkernes relevans og kvalitet. Denne rapport skal ligeledes indeholde en analyse af omkostningseffektiviteten af det system, der etableres til indsamling og bearbejdelse af statistiske data, samt angive bedste praksis med henblik på at mindske arbejdsbyrden for medlemsstaterne og højne de statistiske datas anvendelighed og kvalitet.
Artikel 11
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af komitéen
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 12
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 1382/91 ophæves.
Artikel 13
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
De fremsendte statistiske datas format
De statistiske datas filformat
De statistiske data skal fremsendes i en fil, hvor hver post indeholder de nedenfor anførte felter. Felterne skal adskilles af et komma (",").
Felt
Bemærkning
Bilag
Referenceår
4 cifre (f.eks. 2003)
Indberettende land
Alfa-3-kode
Bilag II
Art eller gruppe af arter
International alfa-3-kode*
-
Flagstat
Alfa-3-kode
Bilag II
Behandlingsgrad
Bilag III
Anvendelse
Bilag IV
Mængde
Ton landet (oprundet til én decimal)
Værdi pr. enhed
National valuta pr. ton
* En fuldstændig liste over internationale alfa-3-artskoder findes i FAO's ASFIS-liste (http://www.fao.org/fi/statist/fisoft/asfis/asfis.asp).
Mængder på under 50 kg landet vægt registreres som "0,0".
BILAG II
Landekoder
Land
Kode
Belgien
BEL
Tjekkiet
CZE
Danmark
DNK
Tyskland
DEU
Estland
EST
Grækenland
GRC
Spanien
ESP
Frankrig
FRA
Irland
IRL
Italien
ITA
Cypern
CYP
Letland
LVA
Litauen
LTU
Luxembourg
LUX
Ungarn
HUN
Malta
MLT
Nederlandene
NLD
Østrig
AUT
Polen
POL
Portugal
PRT
Slovenien
SVN
Slovakiet
SVK
Finland
FIN
Sverige
SWE
Det Forenede Kongerige
GBR
Island
ISL
Norge
NOR
Andre
OTH
BILAG III
Koder for behandlingsgrad
Del A
Liste
Behandlingsgrad
Kode
Frisk (ikke specificeret)
10
Frisk (hele fisk)
11
Frisk (renset for indvolde)
12
Frisk (haler)
13
Frisk (fileter)
14
Frisk (renset for indvolde, uden hoved)
16
Frisk (levende)
18
Frisk (andet)
19
Frosset (ikke specificeret)
20
Frosset (hele fisk)
21
Frosset (renset for indvolde)
22
Frosset (haler)
23
Frosset (fileter)
24
Frosset (ufileteret)
25
Frosset (renset for indvolde, uden hoved)
26
Frosset (renset)
27
Frosset (ikke renset)
28
Frosset (andet)
29
Saltet (ikke specificeret)
30
Saltet (hele fisk)
31
Saltet (renset for indvolde)
32
Saltet (fileter)
34
Saltet (renset for indvolde, uden hoved)
36
Saltet (andet)
39
Røget
40
Kogt
50
Kogt (frosset og pakket)
60
Tørret (ikke specificeret)
70
Tørret (hele fisk)
71
Tørret (renset for indvolde)
72
Tørret (fileter)
74
Tørret (renset for indvolde, uden hoved)
76
Tørret (flået)
77
Tørret (andet)
79
Hel (ikke specificeret)
91
Kløer
80
Rogn
85
Behandlingsgrad ukendt
99
Del B
Bemærkninger
1. Filet: det stykke kød, der udskæres parallelt med fiskens rygrad og består af fiskens højre eller venstre side, forudsat at hoved, indvolde, finner (ryg-, gat-, hale-, bug- og brystfinner) og ben (ryghvirvler eller stor rygrad, bug- eller ribben, bronkier eller stigbøjler osv.) er fjernet og de to sider ikke hænger sammen f.eks. i ryggen eller bugen.
2. Hel fisk: fisk, der ikke er renset for indvolde.
3. Renset: anvendes i forbindelse med tiarmede blæksprutter om blæksprutter, hvor fangarme, hoved og indvolde er fjernet.
4. Frosset fisk: fisk, der er frosset for at bevare dens egenskaber. Temperaturen sænkes til -18 oC eller derunder og holdes på -18 oC eller derunder.
5. Frisk fisk: fisk, som ikke er forarbejdet til konserves, saltet eller frosset, og som ikke har undergået anden behandling end køling. Fisken foreligger som regel hel eller renset for indvolde.
6. Saltet fisk: fisk, ofte renset for indvolde og uden hoved, som opbevares i salt eller saltlage.
BILAG IV
Koder for fiskerivarernes anvendelse
Del A
Liste
Anvendelse
Kode
Obligatorisk/frivillig
Konsum
1
Obligatorisk
Industriel anvendelse
2
Obligatorisk
Trukket tilbage fra markedet
3
Frivillig
Agn
4
Frivillig
Foder
5
Frivillig
Affald
6
Frivillig
Anvendelse ukendt
9
Frivillig
Del B
Bemærkninger
1. Konsum: alle fiskerivarer, der ved første salg sælges til konsum eller landes til konsum i henhold til kontrakt eller anden aftale. Undtaget er mængder, der var bestemt til konsum, men som på tidspunktet for det første salg på grund af markedsforhold, hygiejnebestemmelser eller af lignende årsager trækkes tilbage fra markedet for konsum.
2. Industriel anvendelse: alle fiskerivarer, der landes specielt med henblik på forarbejdning til fiskemel og fiskeolie til foderbrug, og mængder, der, selv om de oprindeligt var bestemt til konsum, ikke sælges til dette formål ved første salg.
3. Trukket tilbage fra markedet: alle fiskerivarer, der oprindeligt var bestemt til konsum, men som på tidspunktet for det første salg på grund af markedsforhold, hygiejnebestemmelser eller af lignende årsager trækkes tilbage fra markedet for konsum.
4. Agn: mængder af frisk fisk, der er beregnet til agn for andre fiskeriaktiviteter, f.eks. agn til brug for tunfiskeri med stangfiskerfartøjer.
5. Foder: mængder af frisk fisk, der anvendes direkte til foder. Omfatter ikke mængder, der anvendes til fiskemel og fiskeolie.
6. Affald: fisk eller fiskedele, der på grund af deres stand allerede inden landing er udset til at blive destrueret.
7. Anvendelse ukendt: fisk, hvis anvendelse ikke passer ind under nogen af de ovenstående kategorier.