Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013) - Sundhedsaspekter (KOM(2005)0115 - C6-0097/2005 - 2005/0042A(COD))

P6_TA(2006)0093 A6-0030/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0115)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 152 (C6-0097/2005),

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2005 om at opdele forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013) og henvise det både til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og til Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med henblik på udarbejdelse af to særskilte betænkninger,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0030/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. marts 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om oprettelse af et andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fællesskabet har forpligtet sig til at fremme og forbedre sundheden, forebygge sygdomme og modvirke potentielle sundhedsrisici. Det skal på koordineret og sammenhængende vis søge at leve op til borgernes ønsker og forventninger. Fællesskabet kan bidrage til beskyttelse af borgernes sundhed og sikkerhed gennem aktioner inden for folkesundhed, som øger værdien af medlemsstaternes aktioner.

(2)  Der bør sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter. I henhold til traktatens artikel 152 skal Fællesskabet spille en aktiv rolle inden for denne sektor ved at træffe foranstaltninger, som ikke kan træffes af medlemsstaterne enkeltvis, samt ved at samordne medlemsstaternes foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Fællesskabet respekterer fuldt ud medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

(3)  Selv om Fællesskabet har forpligtet sig til at bevare og forbedre borgernes sundhedstilstand, bør det også tage hensyn til etiske værdier for ikke at krænke eksisterende adfærdskodekser.

(4)  Sundhedssektoren er på den ene side kendetegnet ved sine betydelige muligheder for vækst, innovation og dynamik og på den anden side ved de udfordringer, den står over for, for så vidt angår sundhedssystemernes økonomiske og sociale bæredygtighed og effektivitet, bl.a. som følge af stigningen i den forventede levetid og lægevidenskabelige fremskridt.

(5)  Programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)(5) var det første integrerede europæiske fællesskabsprogram på dette område, og det har allerede ført til en betydelig udvikling og væsentlige forbedringer på en række områder.

(6)  Der eksisterer en række alvorlige trusler mod sundheden, som er af grænseoverskridende og potentielt verdensomspændende karakter, og nye trusler er på vej, som kræver en yderligere indsats fra Fællesskabets side. Fællesskabet bør behandle alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som et prioriteret anliggende. Overvågning, hurtig varsling og bekæmpelse af alvorlige sundhedstrusler kræver, at Fællesskabet har kapacitet til at reagere på en samordnet og effektiv måde.

(7)  Ifølge WHO's europæiske sundhedsrapport for 2005 er de væsentligste årsager til sygdomsbyrden i WHO's europæiske region, opgjort i DALY (Disability-Adjusted Life Years), ikke-overførbare sygdomme (77 %), ydre årsager til personskader og forgiftninger (14 %) og overførbare sygdomme (9 %). Syv fremtrædende faktorer - iskæmiske hjertesygdomme, unipolære depressive lidelser, cerebrovaskulære sygdomme, alkoholrelaterede lidelser, kroniske lungelidelser, lungekræft og kvæstelser ved færdselsulykker - tegner sig for 34 % af DALY i WHO's europæiske region. Syv fremtrædende risikofaktorer - tobak, alkohol, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægt, lav indtagelse af frugt og grønsager samt fysisk inaktivitet - tegner sig for 60 % af DALY. Dertil kommer overførbare sygdomme som hiv/aids, influenza, tuberkulose og malaria, der også er ved at udvikle sig til en trussel mod sundheden for alle i Europa. En væsentlig opgave for programmet vil være en bedre klarlægning af de største sundhedsproblemer i Fællesskabet.

(8)  Otte fremtrædende årsager til dødsfald som følge af ikke-overførbare sygdomme i WHO's europæiske region er hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme, luftvejssygdomme, sygdomme i sanseorganerne, muskel-skelet-sygdomme og diabetes mellitus. Desuden tyder en undersøgelse foretaget for nylig på grundlag af en sygdomsmodel, som WHO anvender, på, at dødeligheden som følge af diabetes sandsynligvis er betydelig højere end de globale skøn, der tidligere er foretaget på grundlag af dødsattester, da personer med diabetes som oftest dør af hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.

(9)  Der er behov for en helhedsorienteret og pluralistisk tilgang til folkesundhed, og supplerende og alternativ behandling bør derfor være omfattet af de aktioner, der støttes af programmet.

(10)  Diabetes og overvægt er alvorlige trusler for Den Europæiske Unions borgere, og programmet bør derfor også tage fat på dette alvorlige problem, bl.a. gennem indsamling og analyse af relevante data.

(11)  En stor procentdel af alle kræfttyper kan forebygges. Der er brug for fortsatte bestræbelser på at styrke og fremskynde indsatsen for at omsætte viden om forebyggelse og kontrol af kræftsygdomme til handling på folkesundhedsområdet.

(12)  Hospitalsinfektioner og mikrobiel resistens over for antibiotika er ved at udvikle sig til alvorlige trusler mod sundheden i Europa. Manglende forskning i nye former for antibiotika og spørgsmålet om korrekt anvendelse af de eksisterende former for antibiotika giver anledning til væsentlige bekymring. Det er derfor vigtigt at indsamle og analysere relevante data.

(13)  Det er vigtigt at styrke den centrale rolle, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme spiller med hensyn til at begrænse følgerne af overførbare sygdomme.

(14)  Der kræves en fortsat indsats for at virkeliggøre de målsætninger, Fællesskabet allerede har opstillet på folkesundhedsområdet. Der bør derfor oprettes et andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013), i det følgende benævnt "programmet", som fastlagt i denne afgørelse, der erstatter afgørelse nr. 1786/2002/EF,·som derfor bør ophæves.

(15)  Programmet er baseret på strukturen, mekanismerne og aktiviteterne i det tidligere program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), det tilføjer nye målsætninger og drager fordel af de erfaringer og den viden, som er indhøstet gennem de aktioner og foranstaltninger, der er gennemført. Det vil bidrage til at nå et højt fysisk og psykisk sundhedsniveau og skabe større lighed i sundhedsspørgsmål i hele Fællesskabet ved at rette aktionerne mod fremme af folkesundheden, forebyggelse af sygdomme og lidelser hos mennesker samt imødegåelse af sundhedsrisici med henblik på at bekæmpe sygelighed og for tidlig død under hensyntagen til køn, etnisk oprindelse og alder.

(16)  Programmet vil lægge vægt på at forbedre sundhedstilstanden hos og fremme en sund livsstil blandt børn og unge.

(17)  Programmet bør gøre det muligt at opfylde målsætningerne vedrørende beskyttelse af borgerne mod sundhedsrisici og -trusler, herunder dem, der ligger uden for den enkeltes kontrol, som f.eks. lægemiddelafhængighed, hjælpe dem med at optimere deres fysiske og psykiske sundhed og give dem bedre adgang til information om sådanne risici og trusler og dermed øge deres mulighed for at træffe de beslutninger, der tjener deres interesser bedst.

(18)  Programmet bør støtte integreringen af sundhedsmålsætninger i alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter.

(19)  Flere sunde leveår (HLY), også kaldet forventet levetid uden funktionssvigt (DFLE), gennem forebyggelse af sygdom og fremme af mulighederne for at blive ældre med et godt helbred er vigtig for EU-borgernes velfærd og gør det nemmere at leve op til udfordringerne i Lissabon-processen med hensyn til vidensamfundet og bæredygtigheden af de offentlige finanser, som er under pres på grund af stigende udgifter til sundhedspleje og social sikring.

(20)  Med udvidelsen af Den Europæiske Union er der opstået yderligere problemer, for så vidt angår sundhedsmæssige skævheder inden for EU, og disse skævheder vil sandsynligvis blive større med yderligere udvidelser. Dette spørgsmål bør derfor være en af prioriteringerne i programmet.

(21)  Programmet bør bidrage til klarlæggelse af årsagerne til sundhedsmæssige skævheder og bl.a. fremme udvekslingen af bedste praksis for at komme dem til livs.

(22)  Det er vigtigt systematisk at indsamle, bearbejde og analysere sammenlignelige data for at muliggøre en effektiv overvågning af folkesundheden i Den Europæiske Union. Dette vil sætte Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at forbedre informationen af offentligheden og fastlægge passende strategier, politikker og aktioner med henblik på at nå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. I de forskellige aktioner og ledsageforanstaltninger bør der tilstræbes kompatibilitet og interoperabilitet mellem systemer og netværk til udveksling af information og data med henblik på forbedring af folkesundheden. Med hensyn til sundhed er det vigtigt, at der tages hensyn til køn, alder og etnisk oprindelse. Følgelig bør relevante data analyseres i overensstemmelse hermed.

(23)  Indsamlingen af data skal ske i overensstemmelse med de relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger.

(24)  Princippet om bedste praksis er den mest hensigtsmæssige metode, da sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af sygdomme og personskader bør vurderes på grundlag af effektivitet og virkning og ikke udelukkende ud fra en økonomisk målestok. Det er derfor vigtigt, at der opstilles retningslinjer og indikatorer og tilrettelægges udveksling af bedste praksis.

(25)  Det er vigtigt at fremme bedste praksis og de nyeste metoder til behandling af sygdomme og personskader for derigennem at forhindre yderligere helbredsforringelse samt at udvikle referencecentre for bestemte sygdomme. Det er også vigtigt at fremme gode alternativer, som kan være at foretrække af sociale, etiske eller andre specifikke grunde.

(26)  Der bør tages skridt til at undgå personskader ved hjælp af indsamling af data, udvikling af skadesdeterminanter og udbredelse af relevant information.

(27)  Programmet bør bidrage til indsamling af data om og fremme af relevante politikker for patientmobilitet og mobilitet for ansatte i sundhedssektoren. Det bør fremme en yderligere udvikling af det europæiske e-sundhedsområde, navnlig det europæiske sygesikringskort, gennem fælles europæiske initiativer med andre EU-politikområder, og fastlægge strenge kvalitetskriterier for sundhedsrelaterede websteder.

(28)  Fremme af telemedicinske applikationer kan bidrage til patientmobilitet og sundhedspleje i hjemmet, hvorved presset på den primære sundhedspleje lettes, og byrderne i forbindelse med sygdom og personskader mindskes.

(29)  Miljøforurening er en alvorlig sundhedsrisiko og en væsentlig kilde til foruroligelse blandt de europæiske borgere. Der bør gøres en særlig indsats for børn og andre grupper, som er særligt sårbare over for skadelige miljøforhold. Programmet bør supplere de foranstaltninger, der er truffet som led i miljø- og sundhedshandlingsplanen 2004-2010(6).

(30)  Programmet bør også beskæftige sig med kønsrelaterede sygdomme (f.eks. brystkræft, prostatakræft, osteoporose osv.).

(31)  Programmet bør bidrage til i sundhedssystemerne, i forskningssektoren og i den offentlige sundhedspolitik at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med klinisk behandling af patienter.

(32)  Der bør endvidere i passende omfang fokuseres på de sundhedsfaktorer, der bidrager til de faldende fødselstal i Europa.

(33)  Forebyggelsesprincippet og risikovurdering er centrale faktorer i forbindelse med beskyttelse af sundheden og bør derfor integreres yderligere i andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter.

(34)  For at sikre et højt koordinationsniveau mellem Fællesskabets og medlemsstaternes aktioner og initiativer i forbindelse med gennemførelsen af programmet er det nødvendigt at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og højne effektiviteten af eksisterende og fremtidige netværk på folkesundhedsområdet.

(35)  Der bør ved gennemførelsen af programmet tages hensyn til de nationale, regionale og lokale myndigheders deltagelse på det relevante niveau inden for de nationale systemer.

(36)  Koordineringen med andre fællesskabspolitikker og -programmer er et vigtigt led i målsætningen om at indarbejde sundhedsaspektet i andre politikker. For at fremme synergi og undgå dobbeltarbejde vil der blive indledt fælles aktioner med beslægtede fællesskabsprogrammer og -aktioner og gjort behørig brug af andre fællesskabsfonde og -programmer, herunder Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og disses resultater, strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Solidaritetsfond og Fællesskabets statistiske program. Det bør endvidere sikres, at sundhedsaspektet indgår heri.

(37)  Det er nødvendigt at øge EU's investeringer i sundhed og sundhedsrelaterede projekter. Med henblik herpå bør medlemsstaterne prioritere sundhedsmæssige forbedringer i deres nationale programmer. Der er brug for øget kendskab til mulighederne for at få EU-støtte til sundhedsprojekter. Udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne om strukturfondsstøtte til sundhedsprojekter må fremmes.

(38)  Ikke-statslige organisationer og specialiserede netværk spiller også en vigtig rolle for fremme af folkesundheden og varetagelse af borgernes interesser i Fællesskabets sundhedspolitik. De skal have fællesskabsmidler for at kunne udvikle sig og fungere. Der bør i denne afgørelse fastsættes støttekriterier og bestemmelser om finansiel gennemsigtighed for ikke-statslige organisationer og specialiserede netværk, som kan få fællesskabsstøtte. Af hensyn til den særlige karakter af de organisationer, der vil være tale om, og i tilfælde af særlig stor nytteværdi, bør videreførelsen af Fællesskabets støtte til de pågældende organisationers drift ikke være underlagt princippet om gradvis nedsættelse af støttens omfang.

(39)  Programmet bør ved gennemførelsen omfatte Forvaltningsorganet for Folkesundheden, som er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004(7), samt et tæt samarbejde med relevante organisationer og agenturer, herunder navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004(8). Kommissionen bør meddele centret alle de oplysninger og data, der er indsamlet under programmet, og som er relevante for dets opgaver.

(40)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(9), under hensyntagen til behovet for gennemsigtighed og en rimelig balance mellem programmets forskellige målsætninger.

(41)  Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt EØS-aftalen) indeholder bestemmelser om samarbejde inden for sundhed mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt EFTA/EØS-lande), på den anden side. Andre lande bør også kunne deltage i programmet, herunder især Fællesskabets nabolande, lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande, især i betragtning af at sundhedstrusler, der opstår i andre lande, kan få konsekvenser inden for Fællesskabet.

(42)  For at fremme programmets målsætninger bør der tilstræbes passende forbindelser med tredjelande, som ikke deltager i programmet, idet der tages hensyn til relevante aftaler mellem disse tredjelande og Fællesskabet. Der kan være tale om tredjelande, som på områder af fælles interesse gennemfører supplerende aktiviteter i forhold til dem, der finansieres under dette program, men uden at der vil kunne ydes noget finansielt bidrag hertil via programmet.

(43)  For at sikre størst mulig effektivitet og virkning af aktionerne vedrørende sundhed i Fællesskabet og på internationalt plan bør der udvikles et samarbejde med relevante internationale organisationer som f.eks. FN og FN's særorganisationer, herunder Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

(44)  For at øge programmets værdi og indvirkning bør fremskridt hen imod opfyldelsen af sundhedsmålsætningerne i dette program måles og evalueres. Der bør regelmæssigt foretages overvågning og evaluering, herunder uafhængig ekstern evaluering, af de gennemførte foranstaltninger.

(45)  I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, handler Fællesskabet på de områder, der som folkesundhedsområdet ikke hører ind under dets enekompetence, kun hvis og i det omfang dets mål, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan virkeliggøres på fællesskabsplan. Programmets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der ikke er fuldstændig kontrol på nationalt plan over de faktorer, som påvirker sundhedstilstanden, og på grund af disse faktorers kompleksitet og tværnationale karakter, og derfor bør programmet støtte og supplere medlemsstaternes aktioner og foranstaltninger. Programmet kan i væsentlig grad øge værdien af de sundhedsfremmende foranstaltninger og af sundhedssystemerne inden for Fællesskabet gennem støtte til strukturer og programmer, som forbedrer kapaciteten hos enkeltpersoner, institutioner, foreninger, organisationer og organer inden for sundhedsområdet ved at lette udvekslingen af erfaringer og bedste praksis og ved at skabe grundlag for en fælles analyse af de faktorer, der påvirker folkesundheden. Programmet kan også bidrage positivt i tilfælde af trusler mod folkesundheden af grænseoverskridende karakter som f.eks. smitsomme sygdomme eller forurening af miljø eller fødevarer, i det omfang disse trusler fordrer fælles strategier og aktioner med henblik på at fremme borgernes sundhedsrelaterede økonomiske interesser og lette den økonomiske byrde for europæiske borgere som patienter.

(46)  I overensstemmelse med traktatens artikel 2, hvorefter lighed mellem mænd og kvinder er et af principperne for Det Europæiske Fællesskab, og i overensstemmelse med traktatens artikel 3, stk. 2, hvorefter Fællesskabet tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle fællesskabsaktiviteter, herunder opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, vil alle målsætninger og handlinger, der er omfattet af programmet, fremme en bedre forståelse for og anerkendelse af mænds og kvinders respektive behov og indfaldsvinkler til sundhed.

(47)  Kommissionen bør sikre en passende overgang mellem dette program og det første program, det afløser, navnlig hvad angår opfyldelsen af finansieringsforpligtelser, der er indgået -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af det andet EF-handlingsprogram

Der oprettes et andet EF-handlingsprogram for sundhed for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013, i det følgende benævnt "programmet".

Artikel 2

Målsætninger

1.  Programmet supplerer, støtter og øger merværdien af Fællesskabets og medlemsstaternes politikker og bidrager til beskyttelse og fremme af menneskers sundhed og sikkerhed, forebyggelse af sygdomme og personskader samt forbedring af folkesundheden.

2.  De målsætninger, der skal forfølges ved hjælp af de aktioner og redskaber, der er fastsat i bilaget, er:

3.  Endvidere skal programmet bidrage til:

Artikel 3

Gennemførelsesmetoder

1.  I forbindelse med de aktioner, der iværksættes med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 2, skal der til fulde gøres brug af passende gennemførelses- og støttemetoder, der vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2, herunder især:

2.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), må Fællesskabets finansielle bidrag ikke overstige følgende niveauer:

Kommissionen kan generelt forsøge at bevilge grundlæggende finansiering for to år ad gangen gennem en rammeaftale om partnerskab. I henhold til artikel 163 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10) kan der gennem et sådant partnerskab etableres et langsigtet samarbejde mellem modtageren og Kommissionen, dog ikke ud over to år.

3.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), kan en del af de finansielle bidrag fra Fællesskabet samfinansieres af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fællesskabet og andre deltagende landes kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af den tilstræbte målsætnings karakter. I så fald må Fællesskabets bidrag ikke overstige 50 %, undtagen i tilfælde af særlig stor nytteværdi, hvor Fællesskabets bidrag ikke må overstige 70 %. Disse fællesskabsbidrag kan tildeles et offentligt organ eller et nonprofitorgan udpeget af medlemsstaten eller den berørte kompetente myndighed og godkendt af Kommissionen. Fællesskabets bidrag tildeles på grundlag af de kriterier for patientforeninger og forbrugerorganisationer, som Det Europæiske Lægemiddelagentur har fastlagt (september 2005).

4.  Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), kan de finansielle bidrag fra Fællesskabet også tildeles i form af faste tilskudsbeløb, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af de berørte aktioners karakter. I forbindelse med sådanne finansielle bidrag finder de i stk. 2 og 3 anførte procentsatser ikke anvendelse. Kriterierne for udvælgelse, overvågning og evaluering af sådanne aktioner tilpasses efter behov.

Artikel 4

Programmets gennemførelse

1.  Kommissionen sikrer gennemførelse af programmets aktioner og foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne efter bestemmelserne i artikel 7 og 8 og sikrer en harmonisk og afbalanceret udvikling af programmet.

2.  For at bistå med gennemførelsen sikrer Kommissionen samordningen og om fornødent integreringen af netværk med henblik på sundhedsovervågning og en hurtig indsats i tilfælde af sundhedsrisici.

3.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger inden for deres respektive kompetenceområder for at sikre en effektiv gennemførelse af programmet og udvikle mekanismer på EU-plan og på nationalt plan for at nå programmets mål. De skal sikre, at der gives relevante oplysninger om de aktioner, som programmet støtter, og at der opnås bredest mulig deltagelse i aktioner, der skal gennemføres gennem lokale og regionale myndigheder og ngo'er.

4.  Kommissionen sikrer, at alle aktiviteter i forbindelse med registrering, forarbejdning og formidling af data foregår inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode inden for sundhedspleje.

5.  Kommissionen påser i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at informationerne er sammenlignelige, og at systemerne og netværkene til udveksling af de sundhedsmæssige informationer er kompatible og interoperable.

6.  Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at der etableres det samarbejde med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der er nødvendigt for at opfylde programmets målsætninger.

7.  Under gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab, at alle relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger overholdes, og at der i nødvendigt omfang indføres mekanismer, som sikrer fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med sådanne oplysninger.

8.  Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne en passende overgang mellem de aktioner, der blev udviklet under det første program, der blev vedtaget i henhold til den afgørelse, der henvises til i artikel 12, og som bidrager til gennemførelsen af de prioriteter, der er fastsat i dette program, og de aktioner, der skal gennemføres i medfør af dette program.

Artikel 5

Fælles strategier og aktioner

1.  For at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker og -aktiviteter og for at fremme integreringen af sundhedsaspektet heri, kan målene for dette program gennemføres som fælles strategier og aktioner ved at kæde dem sammen med de relevante fællesskabsprogrammer, aktioner og -midler.

2.  Kommissionen sikrer, at programmet hænger optimalt sammen med andre fællesskabsprogrammer, -aktioner og -midler. Programmets gennemslagskraft bør navnlig forstærkes gennem et samarbejde med det syvende rammeprogram for forskning(11).

Artikel 6

Finansiering

1.  Den vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af programmet fastsættes til 1 500 mio. EUR for den syvårige periode, der begynder den 1. januar 2007.

2.  De samlede administrative udgifter til programmet, herunder interne udgifter og driftsudgifter til forvaltningsorganet, skal være proportionelle med de i programmet fastlagte opgaver og være underlagt en afgørelse fra budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed.

3.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

4.  Kommissionen sikrer, at bestemmelserne om finansiering af programmet er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(12).

5.  Adgangen til finansielle tilskud skal lettes gennem anvendelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med de dokumenter, der skal indgives, samt gennem etablering af en database for indgivelse af ansøgninger.

Artikel 7

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2, for så vidt angår følgende områder:

2.  Kommissionen vedtager alle andre nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse efter proceduren i artikel 7, stk. 3.

Artikel 9

Tredjelandes deltagelse

Artikel 10

Internationalt samarbejde

Under gennemførelsen af programmet fremmes forbindelserne med tredjelande, der ikke deltager i programmet, og relevante internationale organisationer, navnlig WHO.

Artikel 11

Overvågning, evaluering og resultatformidling

1.  Kommissionen overvåger i nært samarbejde med medlemsstaterne og i relevant omfang med eksperters hjælp gennemførelsen af aktionerne i programmet på baggrund af dettes målsætninger. Den rapporterer til udvalget. Kommissionen holder Rådet og Parlamentet underrettet og tilsender dem en kopi af sine hovedkonklusioner.

2.  Kommissionen indsender følgende til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

3.  Hvert andet år efter vedtagelsen af programmet offentliggør Kommissionen på grundlag af data og indikatorer en rapport om sundhedstilstanden i EU, indeholdende bl.a. en kvalitativ og kvantitativ analyse.

4.  Kommissionen sørger for, at resultaterne af de aktioner, der iværksættes i henhold til denne afgørelse, gøres offentligt tilgængelige og formidles.

Artikel 12

Ophævelse

Afgørelse nr. 1786/2002/EF ophæves.

Artikel 13

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen vedtager alle nødvendige foranstaltninger til at sikre overgangen mellem de foranstaltninger, der er vedtaget under afgørelse nr. 1786/2002/EF, og de foranstaltninger, der skal gennemføres under programmet.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

AKTIONER OG STØTTEFORANSTALTNINGER

Målsætning 1: at beskytte borgerne mod sundhedstrusler

1.1.  BEDRE OVERVÅGNING AF OG KONTROL MED SUNDHEDSTRUSLER

1.1.6.  Kontrol med bakteriers resistens over for antibiotika og nosokomielle infektioner og udvikling af strategier til forebyggelse og bekæmpelse heraf.

1.1.8.  Udvikling af tiltag med henblik på at forebygge sygdomme og personskader hos socialt isolerede personer og gøre indvandrere mere bevidste om sundhedsspørgsmål.

1.1.9.  Opfordring til medlemsstaterne til at oprette absolut uafhængige lægemiddelundersøgelsesråd, som skal føre tilsyn med anvendelsen og virkningerne af alle receptpligtige lægemidler fra datoen for deres godkendelse.

1.2.  REAKTION PÅ SUNDHEDSTRUSLER

1.2.4.  Udvikling af strategier og procedurer for udarbejdelse, afprøvning, evaluering og revidering af generelle beredskabsplaner og specifikke nødplaner med henblik på sundhedskriser, for disses interoperabilitet medlemsstaterne imellem og for gennemførelse af øvelser og afprøvninger.

Målsætning 2: at fremme politikker for en sundere livsstil

2.  SUNDHEDSFREMME GENNEM HÅNDTERING AF DETERMINANTER

Målsætning 3: at bidrage til at mindske forekomsten af samt sygeligheden og dødeligheden ved de vigtigste sygdomme og skader

3.  FOREBYGGELSE AF SYGDOMME OG PERSONSKADER

Målsætning 4: at forbedre sundhedssystemernes effektivitet

4.  SYNERGI MELLEM NATIONALE SUNDHEDSSYSTEMER

4.1.  Foranstaltninger, der letter patientmobilitet og køb og levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne via et samarbejde mellem medlemsstaterne med sigte på at forbedre komplementariteten mellem deres sundhedstjenester i grænseregioner og patientmobiliteten, herunder bl.a.:

4.2.  Indsamling af data og udveksling af oplysninger om og forvaltning af konsekvenserne af sundhedsprofessionelles mobilitet og fremme af politikker for patienters mobilitet.

4.3.  Oprettelse af et fællesskabssystem med henblik på samarbejde om referencecentre og andre strukturer, som er fælles for sundhedssystemerne i flere medlemsstater, hvilket vil give læger og andre sundhedsprofessionelle mulighed for at anvende bedste praksis og viden om den tilgængelige forebyggelse og behandling i EU.

4.4.  Anvendelse af standardiserede oplysninger og fælles indikatorer til at måle kønsuligheder i læge- og sundhedstjenesterne i EU.

4.5.  Udvikling af et netværk med henblik på at styrke kapaciteten til udarbejdelse og udveksling af oplysninger og vurderinger vedrørende sundhedsteknologier og -teknikker (sundhedsteknologivurdering).

4.7.  Udvikling af redskaber til vurdering af indvirkningen af Fællesskabets politikker på sundhedssystemer, herunder konsekvenserne af udvidelsen og Lissabon-strategien.

4.9.  Fremme af udbud, sporbarhed og tilgængelighed i hele Fællesskabet af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, som er sikre og af høj kvalitet, til medicinsk anvendelse.

Målsætning 5: at højne informations- og vidensniveauet på sundhedsområdet med henblik på forbedring af folkesundheden og bidrage til indarbejdelse af sundhedsmålsætninger i andre politikker

Aktioner og instrumenter, der bidrager til opfyldelse af alle ovennævnte målsætninger:

5.  INDSAMLING AF DATA, SUNDHEDSOVERVÅGNING OG INFORMATION

5.1.  Indsamling af data, sundhedsovervågning og informationsformidling

5.1.1.  Videreudvikling af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem med særlig fokus på uligheder på sundhedsområdet og med sigte på oplysninger om sundhedsstatus, sundhedsdeterminanter, sundhedssystemer og personskader. Videreudvikling af den statistiske del af dette system, eventuelt ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.

5.1.2.  Øget forståelse af sundhedstilstanden hos forskellige samfundsgrupper og af, hvordan de får deres sundhedsplejebehov dækket af samfundet, bl.a. ved at indsamle, bearbejde og analysere statistisk materiale opdelt på socialgruppe, etnisk baggrund og køn.

5.1.3.  Indsamling og analyse af data for livsstilsrelaterede faktorer (f.eks. ernæring samt tobaks- og alkoholforbrug) og personskadedata, oprettelse af europæiske registre over udbredte sygdomme (f.eks. kræft) og udvikling af metoder og databasevedligeholdelse.

5.1.4.  Tilvejebringelse af anden sundhedsrelateret viden.

5.1.5.  Fastlæggelse af yderligere relevante indikatorer.

5.1.6.  Udvikling af passende indberetningsmekanismer.

5.1.7.  Foranstaltninger med henblik på regelmæssig indsamling af de pågældende oplysninger i samarbejde med det statistiske program, internationale organisationer og agenturer og ved hjælp af projekter.

5.1.8.  Støtte til analyse af Fællesskabets sundhedsanliggender gennem regelmæssige sundhedsrapporter, vedligeholdelse af formidlingsmekanismer som f.eks. sundhedsportalen og støtte til konsensuskonferencer og målrettede oplysningskampagner koordineret mellem de berørte parter.

5.1.9.  Fokusering på tilvejebringelse af en regelmæssig og pålidelig informationskilde til brug for borgerne, bl.a. i formater, der er tilgængelige for handicappede, og til brug for beslutningstagere, patienter, plejere, sundhedsprofessionelle og andre interesserede parter.

5.1.10.  Indsamling og analyse af oplysninger om handicap samt bekæmpelse og forebyggelse heraf.

5.1.12.  Indsamling og analyse af oplysninger om subfertilitet.

5.1.13.  Tilvejebringelse af opdaterede oplysninger om prisen på individuelle farmaceutiske produkter i de forskellige medlemsstater på grundlag af den aktive bestanddel.

5.2.  FORBEDRING AF KOMMUNIKATIONEN MED EU'S BORGERE OM SUNDHEDSSPØRGSMÅL VED AT ØGE VÆRDIEN AF FÆLLESSKABETS OG MEDLEMSSTATERNES INITIATIVER

5.2.1.  Oplysningskampagner.

5.2.2.  Undersøgelser.

5.2.3.  Konferencer, seminarer og møder med eksperter og berørte parter.

5.2.4.  Publikationer om emner af interesse for sundhedspolitikken.

5.2.5.  Onlineoplysning.

5.2.6.  Udvikling og anvendelse af informationsskranker.

SAMARBEJDE OG INTEGRATION

5.3.  FORØGELSE AF CIVILSAMFUNDETS OG BERØRTE PARTERS DELTAGELSE I UDFORMNINGEN AF SUNDHEDSPOLITIKKER

5.3.1.  Fremme og styrkelse af sundhedsorganisationer på fællesskabsplan.

5.3.2.  Uddannelse og kapacitetsopbygning for sundhedsorganisationer.

5.3.3.  Netværksdannelse for ngo'er på sundhedsområdet og andre berørte parter.

5.3.4.  Styrkelse af rådgivende organer og mekanismer på fællesskabsplan.

5.3.5.  Anerkendelse af, at patienter også har rettigheder som sundhedsplejekunder.

5.4.  UDVIKLING AF EN SAMLET TILGANG TIL INDARBEJDELSE AF SUNDHEDSHENSYN I ANDRE FÆLLESSKABSPOLITIKKER

5.4.1.  Udvikling og anvendelse af metoder til vurdering af virkningerne af Fællesskabets politikker og aktiviteter på sundhedsområdet.

5.4.2.  Udveksling med medlemsstaterne af bedste praksis i forbindelse med nationale politikker.

5.4.3.  Undersøgelser af andre politikkers indvirkning på sundhed.

5.4.4.  Udvikling af fælles strategier og fælles tiltag ved oprettelse af forbindelser og synergier med relevante fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -fonde.

RISICI, SIKKERHED OG HORISONTALE EMNER

5.5.  FREMME AF INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG SUNDHEDSBESKYTTELSE

5.5.1.  Foranstaltninger med henblik på samarbejde med internationale organisationer.

5.5.2.  Foranstaltninger med henblik på samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet.

5.5.3.  Tilskyndelse til dialog mellem sundhedsorganisationer.

5.6.  FORBEDRING AF TIDLIG PÅVISNING, EVALUERING AF OG KOMMUNIKATION OM RISICI

5.6.1.  Støtte til videnskabelig rådgivning og risikovurdering, herunder de opgaver, der påhviler de uafhængige videnskabelige komitéer, som er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF af 3. marts 2004 om oprettelse af videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø(14).

5.6.2.  Indsamling og bearbejdning af oplysninger og netværksdannelse mellem sagkyndige og institutter.

5.6.3.  Fremme af udvikling og harmonisering af risikovurderingsmetoder.

5.6.4.  Aktioner med henblik på indsamling og vurdering af oplysninger om eksponering af befolkningen og grupper i befolkningen for kemiske, biologiske og fysiske sundhedsfarer, herunder virkningerne af sådanne farer.

5.6.5.  Indførelse af mekanismer for tidlig påvisning af nye risici og indgreb mod nyligt identificerede risici.

5.6.6.  Strategier til forbedring af risikokommunikation.

5.6.7.  Uddannelse inden for risikovurdering.

5.7.  FREMME AF SIKKERHEDEN VED ORGANER, STOFFER AF MENNESKELIG OPRINDELSE, FULDBLOD OG BLODDERIVATER

5.7.1.  Aktiviteter til forbedring af sikkerheden ved og kvaliteten af samt sporbarhed for organer og stoffer af menneskelig oprindelse, herunder fuldblod, blodkomponenter og stamceller.

5.7.2.  Støtte til strategier og mekanismer til fremme af levende donortransplantation og løsning af problemet med organmangel under hensyntagen til etiske aspekter.

5.7.3.  Udvikling og forvaltning af fælles platforme mellem donorer og modtagere med henblik på etablering af bedste praksis for organer og stoffer af menneskelig oprindelse.

5.7.4.  Indførelse af et europæisk organdonorkort.

5.8.  HORISONTALE EMNER

Teknisk bistand til analyse af spørgsmål i forbindelse med udvikling og gennemførelse af politikker og lovgivning.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C (3) EUT C (4) Europa-Parlamentets holdning af 16.3.2006. (5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7). (6) KOM(2004)0416. (7) EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73. (8) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1. (9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3). (11) KOM(2005)0119. (12) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (13) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (14) EUT L 66 af 4.3.2004, s. 45.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om garanterede traditionelle specialiteter for landbrugsprodukter og fødevarer (KOM(2005)0694 - C6-0026/2006 - 2005/0270(CNS))

P6_TA(2006)0094 A6-0033/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0694)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0026/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0033/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 7 (7)  Landbrugsprodukter og fødevarer er med hensyn til deres mærkning underlagt de generelle regler, som gælder i Fællesskabet, navnlig bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler. I betragtning af deres specificitet bør der dog vedtages særlige supplerende bestemmelser for de garanterede traditionelle specialiteter. For at gøre identifikationen af de garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret på Fællesskabets område, nemmere og hurtigere, bør der være et krav om, at de nævnte EF-benævnelser og -symboler skal anvendes på mærkningen, dog med det forbehold, at de erhvervsdrivende har en rimelig frist til at efterkomme dette krav. (7)  Landbrugsprodukter og fødevarer er med hensyn til deres mærkning underlagt de generelle regler, som gælder i Fællesskabet, navnlig bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler. I betragtning af deres specificitet bør der dog vedtages særlige supplerende bestemmelser for de garanterede traditionelle specialiteter. For at gøre identifikationen af de garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret på Fællesskabets område, nemmere og hurtigere, bør der være et krav om, at de nævnte EF-benævnelser og det specifikke EF-symbol for garanterede traditionelle specialiteter skal anvendes på mærkningen, dog med det forbehold, at de erhvervsdrivende har en rimelig frist til at efterkomme dette krav. Ændring 2 Betragtning 7 a (ny) (7a) I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for denne forordning til også at omfatte produkter fra tredjelande og for at beskytte forbrugerne mod risikoen for en sammenblanding mellem EF-symbolet og produktoprindelse er det nødvendigt på mærkningen at anføre oprindelses- og forarbejdningssted for et landbrugsprodukt eller en fødevare, der markedsføres med betegnelsen garanteret traditionel specialitet. Ændring 3 Artikel 2, stk. 1, litra b b) traditionel: det er påvist, at der har været en brug på EF-markedet i en periode af en længde, der mindst svarer til det, der almindeligvis betragtes som en generation b) traditionel: et produkt, der påviseligt har specifikke kendetegn, som adskiller det fra andre lignende produkter i samme kategori, og som har været anvendt på markedet siden før anden verdenskrig Ændring 4 Artikel 3, stk. 1 Kommissionen ajourfører et register over de garanterede traditionelle specialiteter, som er anerkendt på fællesskabsplan efter denne forordning. Kommissionen ajourfører et register over de garanterede traditionelle specialiteter, som er anerkendt på fællesskabsplan efter denne forordning, og offentliggør dette register på internettet. Ændring 5 Artikel 3, stk. 2 a (nyt) Det er under ingen omstændigheder tilladt at anvende navne, der er registreret som produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller med beskyttet geografisk oprindelse (BGB). Ændring 6 Artikel 7, stk. 3, litra d a (nyt) da) al anden behørigt begrundet information, som medlemsstaten finder nødvendig. Ændring 7 Artikel 7, stk. 5, afsnit 1 5.  Medlemsstaten tilrettelægger under den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede behandling en indsigelsesprocedure på nationalt plan, der sikrer en hensigtsmæssig offentliggørelse af den pågældende ansøgning og fastsætter et rimeligt tidsrum, hvori enhver legitimt berørt person, der er etableret på medlemsstatens område, kan fremsætte indsigelse mod ansøgningen. 5.  Medlemsstaten tilrettelægger under den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede behandling en indsigelsesprocedure på nationalt plan, der sikrer en hensigtsmæssig offentliggørelse af den pågældende ansøgning og fastsætter et tidsrum på tre måneder, hvori enhver legitimt berørt person, der er etableret på medlemsstatens område, kan fremsætte indsigelse mod ansøgningen. Ændring 17 Artikel 7, stk. 7, afsnit 1a Viser visse elementer sig utilstrækkelige, har Kommissionen ret til at kræve, at den pågældende tredjelandssammenslutning forelægger alle relevante supplerende oplysninger, herunder elementer, der godtgør opfyldelse af fællesskabsnormerne inden for miljøbeskyttelse, levnedsmiddel- og foderhygiejne, dyrevelfærd og arbejdstagerbeskyttelse. Ændring 8 Artikel 8, stk. 1, afsnit 1 1.  Kommissionen behandler ansøgningen for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder betingelserne i denne forordning. 1.  Inden for en frist på fire måneder behandler Kommissionen ansøgningen for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder betingelserne i denne forordning. Ændring 9 Artikel 8, stk. 2, afsnit 1 2.  Når betingelserne i denne forordning synes opfyldt, offentliggør Kommissionen den i artikel 6 omhandlede varespecifikation og oplysningerne om den ansøgende sammenslutning og kontrolinstanser, jf. artikel 15, i Den Europæiske Unions Tidende. 2.  Når betingelserne i denne forordning synes opfyldt, offentliggør Kommissionen senest seks måneder efter modtagelse af den i artikel 7, stk. 6, nævnte ansøgning i Den Europæiske Unions Tidende den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 6, og oplysningerne om den ansøgende sammenslutning og kontrolinstanser, jf. artikel 15. Ændring 10 Artikel 9, stk. 4, afsnit 2 Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet sammen med en henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, jf. artikel 8, stk. 2. Ændring 11 Artikel 12, stk. 2 2.  Når der henvises til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen af et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er forarbejdet på Fællesskabets område, skal det registrerede navn, benævnelsen "garanteret traditionel specialitet" eller dennes forkortelse "GTS" samt det tilknyttede EF-symbol findes i mærkningen. 2.  Når der henvises til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen af et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er forarbejdet på Fællesskabets område, skal det registrerede navn, benævnelsen "garanteret traditionel specialitet" eller dennes forkortelse "GTS" samt det tilknyttede specifikke EF-symbol findes i mærkningen. Ændring 12 Artikel 12, stk. 3 a (nyt) 3a. Oprindelses- og forarbejdningsstedet for alle landbrugsprodukter eller fødevarer, som markedsføres med en EF-specificitetsattestering i overensstemmelse med denne forordning, anføres klart og tydeligt på mærkningen. Ændring 13 Artikel 15, stk. 2, afsnit 1 a (nyt) De allerede eksisterende private kontrolorganer har en frist på et år fra datoen for offentliggørelsen af denne forordning til at blive akkrediteret. Ændring 14 Artikel 15, stk. 3 3.  De i stk. 1 omhandlede offentlige eller private kontrolorganer skal have beføjelse til at sikre, at denne forordning overholdes, herunder i givet fald pålægge sanktioner, hvis de konstaterer, at et landbrugsprodukt eller en fødevare, der påberåbes at være en garanteret traditionel specialitet, ikke opfylder kravene i varespecifikationen. 3.  De i stk. 1 omhandlede offentlige kontrolorganer skal have beføjelse til at sikre, at denne forordning overholdes, herunder i givet fald pålægge sanktioner, hvis de konstaterer, at et landbrugsprodukt eller en fødevare, der påberåbes at være en garanteret traditionel specialitet, ikke opfylder kravene i varespecifikationen. Ændring 15 Artikel 17, stk. 2 a (nyt) 2a. Hvis et forarbejdet produkt indeholder et landbrugsprodukt eller en fødevare, der har været registreret i overensstemmelse med denne forordning, er anvendelse af den relevante benævnelse på mærkningen på det forarbejdede produkt betinget af, at der er indhentet tilladelse fra den sammenslutning, der har opnået anerkendelsen. Ændring 16 Artikel 18, stk. 3 3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. udgår Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (KOM(2005)0698 - C6-0027/2006 - 2005/0275(CNS))

P6_TA(2006)0095 A6-0034/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0698)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0027/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0034/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til i første omgang kun at foretage de ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 2081/921(2), der er nødvendige i forhold til Verdenshandelsorganisationens afgørelse, og uden tidspres drøfte de elementer i Kommissionens forslag, der går ud over denne afgørelse;

4.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 3 (3)  I øvrigt har nogle forbrugere tendens til at foretrække kvalitet frem for kvantitet i deres ernæring. Dette ønske om specifikke produkter giver sig bl.a. udslag i en efterspørgsel efter landbrugsprodukter og fødevarer af en bestemt geografisk oprindelse. (3)  I øvrigt foretrækker stadig flere forbrugere kvalitet frem for kvantitet i deres ernæring. Dette ønske om specifikke produkter giver sig bl.a. udslag i en efterspørgsel efter landbrugsprodukter og fødevarer af en bestemt geografisk oprindelse. Ændring 2 Betragtning 5 (5)  Mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer er underlagt de generelle regler, der er fastsat i Fællesskabet, især ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler. Der bør af hensyn til deres specifikke karakter fastsættes særlige supplerende bestemmelser for landbrugsprodukter og fødevarer fra et afgrænset område. Anvendelsen af de pågældende angivelser og EF-symboler bør også gøres obligatorisk for EF-betegnelserne, så forbrugerne får bedre kendskab til denne kategori af produkter og de dermed forbundne garantier, og det bliver lettere at genkende disse produkter på markederne, hvad der vil lette kontrollen. De erhvervsdrivende bør dog kunne råde over en rimelig frist til at tilpasse sig denne forpligtelse. (5)  Mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer er underlagt de generelle regler, der er fastsat i Fællesskabet, især ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler. Der bør af hensyn til deres specifikke karakter fastsættes særlige supplerende bestemmelser for landbrugsprodukter og fødevarer fra et afgrænset område. Anvendelsen af de pågældende angivelser og EF-symboler bør også gøres obligatorisk for EF-betegnelserne, så forbrugerne får bedre kendskab til denne kategori af produkter og de dermed forbundne garantier, og det bliver lettere at genkende disse produkter på markederne, hvad der vil lette kontrollen. Med henblik herpå og på grund af denne forpligtelse bør der være så stor forskel på de fællesskabssymboler, der er forbundet med de forskellige EF-angivelser, at det sikres, at der er en klar forbindelse mellem hver enkelt angivelse og dens specifikke symbol. De erhvervsdrivende bør dog kunne råde over en rimelig frist til at tilpasse sig denne forpligtelse. Ændring 3 Betragtning 5 a (ny) (5a) I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for denne forordning til også at omfatte produkter fra tredjelande og for at beskytte forbrugerne mod risikoen for en sammenblanding mellem EF-symbol og produktoprindelse er det nødvendigt på mærkningen at anføre oprindelses- og forarbejdningssted for et landbrugsprodukt eller en fødevare, der markedsføres med et registreret varemærke. Ændring 4 Betragtning 6 a (ny) (6a) Til styrkelse af Fællesskabets politik vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser kræves der ud over den afklaring og forenkling, der er fastsat i denne forordning, forhandling om en multilateral registrering inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen med henblik på at garantere videreførelse af denne politik. Ændring 42 Betragtning 12 (12)  Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen fra 1994, bilag 1C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen) indeholder detaljerede bestemmelser om disponibilitet, erhvervelse, dækningsområde, opretholdelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. (12)  Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen fra 1994, bilag 1C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen) indeholder detaljerede bestemmelser om disponibilitet, erhvervelse, dækningsområde, opretholdelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder får stadig større betydning for Den Europæiske Union. Geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser spiller i den sammenhæng en særlig rolle, hvorfor det i forbindelse med de resterende forhandlinger om Doha-udviklingsdagsordenen vil være afgørende at opnå en udvidet beskyttelse på internationalt plan af de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne for et stadig voksende antal landbrugsprodukter. Ændring 6 Betragtning 13 (13)  Tredjelandes geografiske betegnelser er beskyttet ved den registrering, der er fastsat i denne forordning, hvis de er beskyttet i oprindelseslandet. (13)  Tredjelandes geografiske betegnelser er beskyttet ved den registrering, der er fastsat i denne forordning, hvis de er beskyttet i oprindelseslandet. Samtidig skal Kommissionen gøre alt for at opnå tredjelandes anerkendelse af EF-produkter med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser. Der er behov for oplysnings- og markedsføringstiltag såvel i som uden for Den Europæiske Union med henblik på at oplyse forbrugerne. Ændring 7 Artikel 2, stk. 1, litra a, indledning a) "oprindelsesbetegnelse": navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare: a) "oprindelsesbetegnelse": navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner og/eller angiver et landbrugsprodukt eller en fødevare: Ændring 8 Artikel 2, stk. 1, litra a, led 3 - som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område - som er fremstillet, forarbejdet, tilvirket og i givet fald pakket i det afgrænsede geografiske område Ændring 9 Artikel 2, stk. 1, litra b, indledning b) "geografisk betegnelse": en betegnelse, der angiver, at et landbrugsprodukt eller en fødevare: b) "geografisk betegnelse": en betegnelse eller navnet på et område, et bestemt sted eller et land, der betegner og/eller angiver, at et landbrugsprodukt eller en fødevare: Ændring 10 Artikel 2, stk. 1, litra b, led 1 - har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og - har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller i undtagelsestilfælde dette land, og Ændring 51 Artikel 2, stk. 1, litra b, afsnit 1 a Efter en passende overgangsperiode, men senest ti år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse skal alle fremstillings-, tilvirknings- og forarbejdningsfaser foregå i det afgrænsede geografiske område. Når råvarerne hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det område, hvori de er forarbejdet, kan dette godkendes efter proceduren i artikel 15, stk. 2, såfremt i) produktionsområdet for råvaren er afgrænset ii) der gælder særlige betingelser for fremstilling af råvaren og iii) der findes en kontrolordning, som sikrer, at betingelserne i nr. ii) overholdes. Ændring 11 Artikel 2, stk. 2 2.  Som oprindelsesbetegnelser anses desuden visse traditionelle, eventuelt geografiske, betegnelser, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare med oprindelse i et område eller et bestemt sted, og som opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), andet og tredje led. 2.  Som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser anses desuden visse traditionelle, eventuelt geografiske, betegnelser, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare med oprindelse i et område eller et bestemt sted, og som opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), andet og tredje led, og litra b). Ændring 12 Artikel 2, stk. 3, afsnit 1, indledning 3.  Uanset stk. 1, litra a), ligestilles visse geografiske betegnelser med oprindelsesbetegnelser, jf. de nærmere regler i artikel 16, litra a), når visse af råvarerne i de pågældende produkter hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det område, hvori de er forarbejdet, og såfremt: 3.  Uanset stk. 1, litra a) og b), ligestilles visse geografiske betegnelser med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, jf. de nærmere regler i artikel 16, litra a), når visse af råvarerne i de pågældende produkter hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det område, hvori de er forarbejdet, og såfremt: Ændring 13 Artikel 2, stk. 3, afsnit 1, litra c a (nyt) ca) råvarernes oprindelse angives på etiketten eller emballagen. Ændring 14 Artikel 2, stk. 3, afsnit 2 De pågældende betegnelser skal være anerkendt som oprindelsesbetegnelser i oprindelseslandet inden den 1. maj 2004. udgår Ændring 16 Artikel 4, stk. 2, litra h h) alle særlige regler for mærkning af det pågældende landbrugsprodukt eller den pågældende fødevare h) alle særlige regler for mærkning af det pågældende landbrugsprodukt eller den pågældende fødevare og eventuelt betingelserne for at anvende beskyttede geografiske betegnelser på forarbejdede produkters mærkning for at betegne, hvilke produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse der er anvendt som ingredienser Ændring 17 Artikel 4, stk. 2, litra h a (nyt) ha) eventuelt rettighedshaverens beslutning om kun at udføre visse emballeringsoperationer i produktionsområdet for at garantere de elementer, der begrunder den i litra f) nævnte tilknytning Ændring 18 Artikel 5, stk. 3, litra c, nr. ii ii) en sammenfattende beskrivelse af produktets tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra a) eller b), herunder i givet fald specifikke elementer af den produktbeskrivelse eller den fremstillingsmetode, der begrunder tilknytningen. ii) en sammenfattende beskrivelse af produktets tilknytning til det geografiske miljø, herunder naturforhold og sociokulturelle faktorer, eller den geografiske oprindelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra a) eller b), herunder i givet fald specifikke elementer af den produktbeskrivelse eller den fremstillingsmetode, der begrunder tilknytningen. Ændring 48 + 19 Artikel 5, stk. 4, afsnit 2 Medlemsstaten kontrollerer, om ansøgningen er begrundet og opfylder betingelserne i denne forordning. Medlemsstaten kontrollerer, hurtigst muligt, eventuelt i samarbejde med de regionale myndigheder, om ansøgningen er begrundet og opfylder betingelserne i denne forordning. Ændring 20 Artikel 5, stk. 5, afsnit 1 5.  Når medlemsstaten kontrollerer ansøgningen som fastsat i stk. 4, andet afsnit, igangsætter den en indsigelsesprocedure på nationalt plan, der omfatter en passende offentliggørelse af ansøgningen og en rimelig indsigelsesperiode, hvor enhver retligt berørt person, der har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen. 5.  Når medlemsstaten kontrollerer ansøgningen som fastsat i stk. 4, andet afsnit, igangsætter den en indsigelsesprocedure på nationalt plan, der omfatter en passende offentliggørelse af ansøgningen og en indsigelsesperiode på tre måneder, hvor enhver retligt berørt person, der har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen. Ændring 21 Artikel 5, stk. 7, litra a a (nyt) aa) varespecifikationen, jf. artikel 4 Ændring 22 Artikel 5, stk. 9, afsnit 1 9.  Hvis registreringsansøgningen vedrører et geografisk område i et tredjeland, skal den indeholde de i stk. 3 fastsatte elementer og de elementer, der godtgør, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet. 9.  Hvis registreringsansøgningen vedrører et geografisk område i et tredjeland, skal den indeholde de i stk. 3 fastsatte elementer og de elementer, der godtgør, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet. Hvis der er elementer, der viser sig at være utilstrækkelige, kan Kommissionen kræve, at en ansøger fra et tredjeland forelægger alle supplerende relevante oplysninger, herunder kopi af varespecifikationen. Ændring 23 Artikel 6, stk. 1, afsnit 1 1.  Kommissionen kontrollerer, om ansøgningen er begrundet og opfylder betingelserne i denne forordning. 1.  Inden for en frist på seks måneder kontrollerer Kommissionen, om ansøgningen er begrundet og opfylder betingelserne i denne forordning. Ændring 24 Artikel 6, stk. 2, afsnit 1 2.  Synes betingelserne i denne forordning at være opfyldt, offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, femte afsnit. 2.  Når betingelserne i denne forordning synes opfyldt, offentliggør Kommissionen senest seks måneder efter modtagelsen af den i artikel 5, stk. 7, nævnte ansøgning i Den Europæiske Unions Tidende det enhedsdokument og den henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, femte afsnit. Ændring 49 Artikel 7, stk. 1 1.  Senest fire måneder efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 6, stk. 2, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland gøre indsigelse mod den planlagte registrering ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen. 1.  Senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 6, stk. 2, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland gøre indsigelse mod den planlagte registrering ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen. Ændring 25 Artikel 7, stk. 4, afsnit 2 Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet sammen med en henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen, jf. artikel 5, stk. 5. Vedrører registreringsansøgningen et geografisk område i et tredjeland, offentliggør Kommissionen varespecifikationen i henhold til artikel 5, stk. 5. Ændring 26 Artikel 7, stk. 6 6.  Kommissionen fører et register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. 6.  Kommissionen fører et register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og offentliggør dette register på internettet. Ændring 27 Artikel 8, stk. 2 a (nyt) Der sondres mellem EF-symbolerne ved hjælp af særlige farvekoder for hvert enkelt EF-symbol. Ændring 47 Artikel 8, stk. 3 Angivelserne i stk. 2 og de dermed forbundne EF-symboler kan også anføres på mærkningen for landbrugsprodukter og fødevarer, der har oprindelse i tredjelande, og som markedsføres under en betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning. Angivelserne i stk. 2 undtagen de dermed forbundne EF-symboler kan også anføres på mærkningen for landbrugsprodukter og fødevarer, der har oprindelse i tredjelande, og som markedsføres under en betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning. Ændring 28 Artikel 8, stk. 3 a (nyt) Oprindelses- og forarbejdningsstedet for alle landbrugsprodukter eller fødevarer, som markedsføres under en betegnelse, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, anføres klart og tydeligt på etiketten. Ændring 29 Artikel 10, stk. 3 3.  I medfør af artikel 4 i forordning (EF) nr. 882/2004 udpeger medlemsstaterne en central myndighed, der er ansvarlig for kontrolordningens anvendelse i forbindelse med denne forordning. 3.  I medfør af artikel 4 i forordning (EF) nr. 882/2004 opretter medlemsstaterne et officielt kontrolorgan, der skal kontrollere og overvåge, at fællesskabsbestemmelserne om geografiske betegnelser overholdes. Ændring 30 Artikel 10, stk. 3 a (nyt) 3a. Rettighedshaverne kan indgive klage til det nationale kontrolorgan og anmode det om at gribe ind for at beskytte deres registrerede betegnelse. Ændring 31 Artikel 10, stk. 3 b (nyt) 3b. Listen over kontrolorganer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og ajourføres regelmæssigt. Ændring 52 Artikel 11, stk. 4 4.  Hver medlemsstat meddeler Kommissionen navn på og andre oplysninger om de i artikel 10, stk. 3, nævnte myndigheder, eventuelle udpegede officielle kontrolorganer og private kontrolorganer som omhandlet i stk. 1, første afsnit, deres respektive beføjelser og eventuelle ændringer af disse oplysninger. 4.  Hver medlemsstat meddeler Kommissionen navn på og andre oplysninger om de i artikel 10, stk. 3, nævnte myndigheder, eventuelle udpegede officielle kontrolorganer og private kontrolorganer som omhandlet i stk. 1, første afsnit, deres respektive beføjelser og eventuelle ændringer af disse oplysninger. For betegnelser, hvis geografiske område ligger i et tredjeland, meddeler sammenslutningen enten direkte eller gennem tredjelandets myndigheder Kommissionen de i første afsnit nævnte oplysninger. For betegnelser, hvis geografiske område ligger i et tredjeland, meddeler sammenslutningen enten direkte eller gennem tredjelandets myndigheder Kommissionen de i første afsnit nævnte oplysninger. Kommissionen offentliggør de i første og andet afsnit nævnte oplysninger og ajourfører dem med regelmæssige mellemrum. Kommissionen offentliggør de i første og andet afsnit nævnte oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende samt på internettet og ajourfører dem med regelmæssige mellemrum. Ændring 32 Artikel 11, stk. 6 6.  Udgifterne som følge af kontrol i henhold til denne artikel afholdes af de erhvervsdrivende, som kontrollen vedrører. 6.  Udgifterne som følge af kontrol i henhold til denne artikel kan afholdes af de erhvervsdrivende, som kontrollen vedrører. Ændring 33 Artikel 12, stk. 2, afsnit 1 a (nyt) Ansøgningen om annullering er genstand for en høring af de berørte parter i den pågældende medlemsstat. Ændring 53 Artikel 12, stk. 2 a (nyt) 2a. De beskyttede betegnelser må i et tidsrum på fem år efter offentliggørelse af annulleringen i Den Europæiske Unions Tidende ikke anvendes til registrering som varemærke i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker1 eller lignende nationale bestemmelser. Der kan i overensstemmelse med den i artikel 15, stk. 2, nævnte procedure fastsættes specifikke bestemmelser. _________ 1 EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1. Ændring 34 Artikel 13, stk. 1, afsnit 1, litra a a) direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for så vidt anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme a) direkte eller indirekte kommerciel anvendelse - navnlig på alle former for mærkning og emballage, helt eller delvis og uanset form - af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for så vidt anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme Ændring 35 Artikel 13, stk. 1, afsnit 1, litra a a (nyt) aa) kommerciel anvendelse af en registreret betegnelse for fødevarer uden forudgående tilladelse fra rettighedshaveren Ændring 36 Artikel 13, stk. 1, afsnit 1 a (nyt) Hvis et forarbejdet produkt indeholder et landbrugsprodukt eller en fødevare, der har været registreret i overensstemmelse med denne forordning, er anvendelsen af den relevante angivelse på mærkningen på det forarbejdede produkt betinget af, at der er indhentet tilladelse fra den sammenslutning, der har opnået anerkendelsen. Ændring 37 Artikel 13, stk. 1 a (nyt) 1a. Findes der en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse for et landbrugsprodukt eller en fødevare, må andre geografiske betegnelser, som er omfattet af det beskyttede geografiske område, ikke anvendes på lignende produkter, som ikke er dækket af denne beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse. Ændring 50 Artikel 14, stk. 1, litra b b) datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, for så vidt angår de øvrige oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til nærværende forordning. b) datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til en medlemsstat eller Kommissionen (den tidligste af de to datoer), for så vidt angår de øvrige oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til nærværende forordning. Ændring 54 Artikel 15, stk. 3 3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. udgår Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. Ændring 38 Bilag I, led 6 a - f (nye) - vineddike - eddike fremstillet af korender - bærvin eller gærede drikkevarer fremstillet på grundlag af bær, ud over æble- og pærevin - salt, traditionel havsalt og håndhøstet havsalt ("fleur de sel") - krydderier - krydderurteblandinger. Ændring 39 Bilag II, led 7 - vidje - vidje og vidjeprodukter

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 (2005/2206(INI))

P6_TA(2006)0096 A6-0025/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 (KOM(2005)0561),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om principperne, prioriteterne og betingelserne i tiltrædelsespartnerskabet med Kroatien (KOM(2005)0556),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om principperne, prioriteterne og betingelserne i tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet (KOM(2005)0559),

-   der henviser til Kommissionens udtalelse om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (KOM(2005)0562) og det dermed forbundne forslag til Rådets afgørelse om principperne, prioriteterne og betingelserne i tiltrædelsespartnerskabet med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (KOM(2005)0557),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet om Bosnien-Hercegovinas fremskridt med realisering af de prioriteter, der er indkredset i gennemførlighedsundersøgelsen af, hvorvidt Bosnien-Hercegovina er rede til at forhandle om en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Europæiske Union (KOM(2005)0529),

-   der henviser til Kommissionens rapporter om fremskridtene hen imod tiltrædelse i Albanien (SEK(2005)1421), Kosovo (SEK(2005)1423), Bosnien-Hercegovina (SEK(2005)1422), Serbien og Montenegro (SEK(2005)1428), Tyrkiet (SEK(2005)1426) og Kroatien (SEK(2005)1424),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. januar 2006 om "Vestbalkan på vej til EU: Stabiliteten skal konsolideres og velstanden højnes" (KOM(2006)0027)),

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet(1),

-   der henviser til sine beslutninger af 16. september 2004(2) og 29. september 2005(3) om situationen for etniske og nationale mindretal i det serbiske område Vojvodina og rapporten fra sin undersøgelsesrejse til området i januar-februar 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0025/2006),

1.   glæder sig over, at Kommissionen i sit strategidokument gør sig til fortaler for en udadvendt Union, der fortsat optræder som en pålidelig partner for sine nabolande og er engageret i at fremme stabile demokratier og stærke økonomier;

2.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde tæt sammen om udviklingen af en kommunikationspolitik for at imødegå den legitime bekymring i den europæiske offentlighed over udvidelsen og integrationen i EU;

3.   tager med tilfredshed til efterretning, at de stimuli, der er indeholdt i Den Europæiske Unions udvidelsesstrategi, uden tvivl har bidraget til indledningen af reformer i Tyrkiet, Kroatien og i alle landene på det vestlige Balkan;

4.   godkender og støtter, at Kommissionen lægger vægt på retfærdige og strenge betingelser, som indebærer, at Kommissionen vil fastsætte klare og objektive krav for hver enkelt fase i tiltrædelsesprocessen og kun lade forhandlingerne fortsætte, hvis den er overbevist om, at alle relevante betingelser er opfyldt; gentager derfor, at det enkelte kandidatlands fremskridt afhænger af landets egne fortjenester;

5.   henviser til, at EU's absorptionskapacitet, som blev fastsat på Det Europæiske Råd i København i 1993, stadig er en af betingelserne for nye landes tiltrædelse; mener, at en definition på Den Europæiske Unions væsen, herunder de geografiske grænser, er af afgørende betydning for at forstå begrebet absorptionskapacitet; opfordrer Kommissionen til senest den 31. december 2006 at forelægge en beretning om de principper, der ligger til grund for denne definition; opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette i den samlede tidsplan for forhandlingerne; opfordrer til, at Udenrigsvalget sammen med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender får tilladelse at udarbejde en initiativbetænkning om dette spørgsmål;

6.   mener, at den fastkørte ratifikationsproces i forbindelse med traktaten om en forfatning for Europa forhindrer EU i at øge sin absorptionskapacitet;

7.   minder Rådet om, at det, inden det træffer en endelig afgørelse om en ny medlemsstats medlemskab af EU, bør sikre, at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, så der kan ske en ordentlig finansiering af EU's politikker;

8.   gentager sit krav om en forhøjelse med 2,5 mia. EUR og en omfordeling af 1,2 mia. EUR under udgiftsområde 4 (EU som global partner) i forhold til det relevante kommissionsforslag, herunder navnlig førtiltrædelses- samt naboskabs- og partnerskabsinstrumenterne;

9.   minder om, at det langsigtede EU-perspektiv stadig er det mål, der skal forfølges på grundlag af de allerede nævnte kriterier og betingelser, herunder EU's absorptionskapacitet, og på grundlag af de forpligtelser, som EU har indgået, og som alle bør indgå i en mulig tidsplan for forhandlingerne;

10.   opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til, hvis det viser sig, at dette perspektiv kræver et bredere spektrum af operationelle muligheder, at forelægge alle europæiske lande, som ikke har udsigt til medlemskab, et forslag til en tæt multilateral forbindelse med EU; understreger, at det er op til alle de lande, som anses for at have udsigt til medlemskab at tilslutte sig denne multilaterale ramme som et foreløbigt skridt hen imod tiltrædelse;

11.   mener, at en sådan mulighed også vil give det EU-perspektiv, som er nødvendigt for at fremme de mange påkrævede interne reformer i de pågældende lande;

12.   understreger, at integrationsprocessen i EU ikke kan styres efter rent teknokratiske kriterier, men kræver helhjertet bekendelse til principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet; vil betragte overholdelsen af disse værdier som en afgørende faktor ved vurderingen af, om landene er rede til at tiltræde Unionen;

13.   opfordrer EU's medlemsstater til at holde deres løfter vedrørende de pågældende landes mulige tiltrædelse; påpeger, at en effektiv anvendelse af de politiske betingelser også afhænger af en tro på, at EU uden vaklen følger sine beslutninger vedrørende disse landes udsigter til at blive medlemmer;

14.   minder imidlertid kandidatlande og mulige kandidatlande om, at streng gennemførelse og håndhævelse af den lovgivning, der er vedtaget for at sikre overholdelse af fællesskabsretten, er vigtig; er i den forbindelse overbevist om, at en afgørende forudsætning er en velfungerende offentlig administration og et velfungerende retssystem, som virkelig er uafhængige, og som har de nødvendige logistiske og finansielle ressourcer; opfordrer derfor disse lande til med bistand fra Kommissionen at træffe konkrete foranstaltninger med henblik herpå;

15.   mener, at kandidatlandene skal føre bevis for deres evne til at beskytte EU's ydre grænser, når de har tilsluttet sig Schengen-aftalen;

16.   gentager, at der er behov for at fremme regionalt samarbejde om væsentlige emner, der påvirker landene på det vestlige Balkan, f.eks. etnisk og religiøs udsoning, samarbejde på tværs af grænserne, fri bevægelighed for personer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, fremme af flygtninges tilbagevenden, oprettelse af et frihandelsområde, der kan tiltrække udenlandske investeringer, deling af naturressourcer og udvikling af integrerede grænseoverskridende netværk; mener, at Kommissionen i de forskellige forhandlingsfora og gennem sine forskellige bistandsprogrammer aktivt bør forfølge dette mål ved at give reelle incitamenter; minder om stabilitetspagtens bidrag i denne henseende og støtter dens bestræbelser på at fremme større ejerskab i forhold til de regionale integrationsprocesser i landene på det vestlige Balkanlande;

17.   mener, at regionale udviklings- og investeringsprogrammer, fælles uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer og fælles transport- og turistprojekter, længe inden, at alle de pågældende lande kan blive medlemmer af EU, bør føre til etablering af fælles mekanismer som f.eks. en fælles toldunion for landene på det vestlige Balkan;

18.   opfordrer indtrængende landene på det vestlige Balkan til at sikre mindretallenes rettigheder og disse mindretals ret til at vende tilbage til deres hjemegn;

19.   glæder sig over den erklæring, der blev undertegnet dem 31. januar 2005 i Sarajevo af Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro om flygtninges tilbagevenden og erstatning for tab af fast ejendom, som et vigtigt skridt i retning af at løse det historiske problem med ca. tre millioner flygtninge og internt fordrevne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til ikke yderligere at nedskære deres bidrag til genopbygning af boliger og gennemførelse af økonomiske bæredygtige projekter, og hvor det er muligt at gøre gaver, lån og investeringer afhængige af, at der skabes beskæftigelsesmuligheder for tilbagevendte personer;

20.   bemærker, at arbejdsløsheden på trods af økonomisk vækst stadig er uacceptabelt høj i landene på det vestlige Balkan; opfordrer derfor Kommissionen til at tage jobskabelse med som en af prioriteterne i den overordnede politik for regionen;

Tyrkiet

21.   mener, at et demokratisk og verdsligt Tyrkiet kunne spille en konstruktiv rolle i forbindelse med at fremme forståelse mellem civilisationer;

22.   bemærker, at selv om Tyrkiets politiske overgangsproces er i gang, er ændringerne sket langsommere i 2005, og at gennemførelsen af reformerne stadig er uensartet; håber, at åbningen af forhandlingerne vil få en løftestangseffekt på de yderligere reformer, som Tyrkiet er nødt til at gennemføre for fuldt ud at leve op til alle de politiske og økonomiske kriterier; forventer, at Kommissionen foretager en streng og grundig undersøgelse af udviklingen i praksis med hensyn til Tyrkiets effektive gennemførelse af lovbestemmelserne, navnlig med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet og demokrati;

23.   opfordrer indtrængende Tyrkiet til at fjerne alle eksisterende lovgivningsmæssige og praktiske hindringer for, at alle tyrkiske borgere fuldt ud kan sikres de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder især ytringsfrihed, religionsfrihed og kulturelle rettigheder, mindretallenes rettigheder generelt og navnlig den økumeniske patriarks rettigheder og de græske mindretals rettigheder i Istanbul, Imbros og Tenedos;

24.   forventer, at Tyrkiet sikrer, at retsvæsenet er helt uafhængigt og velfungerende, straks bringer tortur og mishandlinger til ophør og ihærdigt bestræber sig på at fremme kvinders rettigheder og retsforfølge vold mod kvinder; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at etablere tilflugtssteder for kvinder, der risikerer at blive ofre for vold;

25.   glæder sig over premierminister Erdogans positive udtalelser om behovet for at løse det kurdiske problem ved hjælp af demokratiske midler; beklager forværringen af den aktuelle sikkerhedssituation i det sydøstlige Tyrkiet, især den stigende vold efter genoptagelsen af terrorangrebene; minder alle berørte parter om, at yderligere provokationer eller en eskalering af volden ikke blot vil berøre befolkningen i området, men også hindre forhandlingerne;

26.   glæder sig over de tyrkiske retsmyndigheders beslutning om at indstille retsforfølgningen af Orhan Pamuk, men fordømmer den fortsatte retsforfølgning af andre for ikke-voldelige meningsytringer; opfordrer derfor de tyrkiske myndigheder til at revidere de lovbestemmelser, der somme tider, endog med udgangspunkt i den nye strafferet, der blev vedtaget for nylig, anvendes af retsvæsenet til at retsforfølge og i nogle tilfælde dømme personer, selv om de har ytret deres meninger på en ikke-voldelig måde;

27.   beklager Tyrkiets unilaterale erklæring ved undertegnelsen af tillægsprotokollen til associeringsaftalen EØF-Tyrkiet (Ankara-aftalen); minder Tyrkiet om, at anerkendelse af alle medlemsstater er en nødvendig del af tiltrædelsesprocessen;

28.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i toldunionsaftalen og prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet og straks fjerne alle de begrænsninger for varernes frie bevægelighed, som blandt andet rammer skibe, der sejler under Republikken Cyperns flag, og skibe, der anløber tyrkiske havne fra havne i Republikken Cypern, samt cypriotiske fly; opfordrer den tyrkiske regering til klart at give udtryk for, at erklæringen ikke er en del af ratificeringsprocessen i Den Store Tyrkiske Nationalforsamling, hvilket vil gøre det muligt for Europa-Parlamentet at ratificere ovennævnte tillægsprotokol;

29.   glæder sig over den aftale, som Rådet (almindelige anliggender) nåede frem til den 27. februar 2006 om vedtagelse af forordningen om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund; opfordrer Rådet til at gøre en fornyet indsats på grundlag af Rådets konklusioner af 26. april 2004 og under hensyntagen til konsultationerne under det luxembourgske formandskab og på grundlag af protokol nr. 10 til Republikken Cyperns tiltrædelsesakt for at nå til en aftale om en finansiel bistandspakke og om regulering af handelsfremme i den nordlige del af Cypern;

30.   gentager, at dets holdning er, at de prioriteter i tiltrædelsespartnerskabet, som vedrører de politiske kriterier, skal realiseres i forhandlingernes første fase; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen nu også støtter denne holdning, idet den har udtalt, at de pågældende kriterier skal være opfyldt inden for et eller to år; opfordrer Tyrkiet til så snart som muligt at fremlægge en plan med en tidsramme og specifikke foranstaltninger til overholdelse af disse frister; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at gøre forhandlingernes fortsættelse betinget af, at prioriteterne realiseres rettidigt;

31.   forventer, at Tyrkiet vil afholde sig fra at lægge hindringer i vejen for gennemførelsen af BerlinPlus-aftalen med NATO;

Kroatien

32.   glæder sig over EU's beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien i oktober 2005, efter at chefanklageren for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) havde vurderet, at Kroatien nu samarbejder fuldt ud, og roser landet for de gode fremskridt indtil nu; opfordrer indtrængende dets myndigheder til at fortsætte gennemførelsen af reformprogrammet, opretholde det fulde samarbejde med ICTY og styrke den samlede administrative og retslige kapacitet;

33.   glæder sig over, at general Gotovina er blevet anholdt af de spanske myndigheder; håber, at dette vil lægge yderligere pres på Serbien og Republikken Srpska med henblik på at samarbejde fuldt ud med ICTY, og at retssagen mod ham vil bidrage til en åben drøftelse af hændelserne under krigen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik, som general Gotovina var involveret i;

34.   konstaterer med glæde, at Kroatien opfylder de nødvendige politiske kriterier, men påpeger, at landet står over for en række store udfordringer i forbindelse med reformen af retsvæsenet, især med hensyn til det store efterslæb af sager og med hensyn til domme, der viser en etnisk skævhed på bekostning af serbiske anklagede i sager om krigsforbrydelser; understreger desuden, at indsatsen for at mindske korruptionen skal intensiveres, og at det er tvingende nødvendigt at forbedre situationen for romaerne yderligere, selv om forfatningsloven om nationale mindretal er indført;

35.   anerkender, at der er sket fremskridt med hensyn til regionalt samarbejde, både i forhold til Kroatiens naboer og i regionale initiativer, mener, at der er behov for en stor indsats for at løse de fortsatte bilaterale problemstillinger, især vedrørende grænser og ejendom; opfordrer Kroatien og Slovenien til at løse deres bilaterale problemer på grundlag af godt naboskab og gensidig respekt; beklager, at til trods for den kroatiske regerings beslutning om at sende udkastet til aftale om statsgrænsen mellem Republikken Kroatien og Bosnien-Hercegovina til ratifikation i parlamentet kunne aftalen ikke ratificeres som følge af Republika Srpskas modstand over for visse af aftalens aspekter; tilskynder begge landes regeringer til at gøre en diplomatisk indsats med henblik på at finde en endelig løsning på grænsespørgsmålet;

36.   fremhæver, at der skal gøres mere for at skabe betingelser, som fremmer flygtninges muligheder for en bæredygtig tilbagevenden inden for rammerne af ovennævnte Sarajevo-erklæring om flygtninges tilbagevenden; glæder sig i den forbindelse over det fælles initiativ, der er iværksat af OSCE's mission i Kroatien, den kroatiske regering, UNCHR og EU's delegation til Kroatien, for at igangsætte en offentlig informationskampagne om flygtninges tilbagevenden; mener, at initiativer, der aktivt har til formål at fremme forsoning blandt de enkelte etniske grupper, er afgørende for den fremtidige stabilitet i landet og regionen som helhed;

37.   glæder sig over, at Kroatien kan betragtes som en fungerende markedsøkonomi, og at landet vil kunne klare konkurrence, så længe det fortsætter med at gennemføre reformer; henleder Kroatiens opmærksomhed på de resterende svagheder som f.eks. for store statsindgreb i økonomien og de komplekse regler og mangler i den offentlige forvaltning, som hæmmer udviklingen i den private sektor og de direkte udenlandske investeringer og opfordrer de kroatiske myndigheder til at give alle EU-statborgere uden forskelsbehandling mulighed for at få adgang til bolig- og ejendomsmarkedet;

38.   glæder sig over undertegnelsen af hensigtserklæringen om etablering af en national fond, som danner retsgrundlaget for indførelsen af en decentral forvaltning af EU's førtiltrædelsesbistand;

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

39.   glæder sig over Rådets beslutning om at give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland; betragter dette som en fortjent anerkendelse af landets bestræbelser på at gennemføre Ohrid-aftalen fuldt ud og skabe en stat og et samfund, som er stabilt, demokratisk og multietnisk, reformere rets- og politistrukturerne og etablere en effektiv markedsøkonomi;

40.   mener, at der skal gøre en yderligere indsats for at udvikle yderligere strategier for en styrkelse af Ohrid-aftalen og dermed af landets fremtidige stabilitet;

41.   konstaterer med tilfredshed, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort fremskridt med hensyn til at overholde EU's standarder og EU-lovgivningen; er bekymret over forsinkelser på områder som varernes frie bevægelighed, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrencepolitik og finanskontrol; tilslutter sig Kommissionens opfordring til myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at gennemføre lovgivning på flere nøgleområder, herunder retlige og indre anliggender, og at følge OSCE/ODHIR's anbefalinger før det næste parlamentsvalg; fremhæver i denne forbindelse behovet for at sikre, at valgkommissionen og dens organer er helt uafhængige af en enhver politisk indblanding, samtidig med at de tager hensyn til alle politiske partiers interesser og holdninger;

42.   er overbevist om, at vedtagelsen af EU-retten bør ske i takt med udviklingen af den nødvendige kapacitet til gennemførelse og håndhævelse for at undgå, at EU-lovgivningens troværdighed kompromitteres i offentlighedens øjne; roser i den forbindelse det voksende samarbejde mellem Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på udveksling af erfaringer og ekspertise;

43.   opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til konstruktivt og fleksibelt sammen med Grækenland hurtigt at nå frem til en gensidig acceptabel løsning på det stadig uløste problem med landets navn; er af den opfattelse, at spørgsmålet om landets navn under ingen omstændigheder kan anvendes som en hindring for, at landet kan integreres yderligere i Europa;

Andre lande på det vestlige Balkan

44.   erindrer om og tilslutter sig fuldt ud formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, da stats- og regeringscheferne bekræftede, at de var besluttede på fuldt ud og effektivt at støtte de europæiske forhåbninger i landene på det vestlige Balkan, som ville blive en integreret del af EU, når de opfylder de fastsatte kriterier;

45.   er af den opfattelse, at den europæiske integrationsstrategi med dens udsigter til medlemskab må anses som det endegyldige incitament til at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at opnå varig fred og stabilitet i landene på det vestlige Balkan, der er en europæisk region, som snart vil være fuldstændig omgivet af EU-medlemsstater;

46.   mener, at den fremtidige optagelse af landene på det vestlige Balkan i EU bør ses som den næste fase i genforeningen af Europa efter den kolde krig;

47.   fremfører, at der i førtiltrædelsesplanen for landene på det vestlige Balkan er behov for både en detaljeret og konkret tilgang og en mere politikstyret og incitamentbaseret tilgang, som er tilpasset de pågældende lande, der alle har svage centralstatslige institutioner, og som kan forventes at bevare fremdriften i reformbestræbelserne i en lang periode;

48.   henstiller til Kommissionen, at den fortsætter omlægningen af Fællesskabets bistand i denne region og koncentrerer EU-støtten om udvikling af en effektiv statsadministration og et effektivt retsvæsen, etablering af moderne, ikke-opdelte uddannelsessystemer og endelig fremme af foranstaltninger til social og økonomisk integration af tilbagevendte flygtninge; mener, at denne bistand også bør anvendes til at føre en mere fremtidsorienteret visumpolitik over for disse lande med henblik på at bekæmpe organiseret kriminalitet uden at hindre grænseoverskridende udvekslinger mellem virksomheder, arbejdsmarkedets parter, akademisk personale og studerende;

49.   tager til efterretning, at Albanien er tæt på at afslutte forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale, hvilket vidner om landets bestræbelser på at leve op til EU's standarder, men opfordrer de politiske myndigheder til at gennemføre de vedtagne love og forventer, at de, inden der indgås en stabiliserings- og associeringsaftale opnår håndgribelige resultater i kampen mod korruption og med hensyn til at fremme frie og uafhængige medier; opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet i Albanien til at ændre valgloven inden det næste valg for at sikre, at de politiske kræfter, der støttes af albanske borgere, opnår en rimelig repræsentation i parlamentet, og for at forhindre den nuværende praksis med taktiske afstemninger;

50.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe Albanien med at standse den igangværende blodfejde, som bl.a. forhindrer børn i at gå i skole og andre i at udøve deres stemmeret;

51.   glæder sig over afgørelsen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Bosnien-Hercegovina, men opfordrer indtrængende myndighederne i Bosnien-Hercegovina til med bistand fra Kommissionen og den kommende højtstående repræsentant at gennemgå Dayton-aftalens forfatningsmæssige bestemmelser ved yderligere at konsolidere de statslige institutioner, samtidig at det sikres, at overførslen af beføjelser inden for retsvæsenet, forsvaret og politiet ledsages af tilstrækkelige finansielle overførsler; understreger, at disse forfatningsmæssige reformer bør have til formål at kombinere demokrati og effektivitet med repræsentation og et multietnisk samfund; noterer med beklagelse dødvandet i forhandlingerne mellem partierne om landets forfatningsmæssige reform og opfordrer den nye højtstående repræsentant til at intervenere for at genstarte processen; minder myndighederne i Bosnien-Hercegovina om, at fuldt samarbejde med ICTY fortsat er et grundlæggende krav i forbindelse med forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med EU;

52.   minder i den forbindelse om den tidligere højtstående repræsentants udtalelser for nylig om, at Bosnien-Hercegovina nu endelig lægger Dayton bag sig og beslutsomt bevæger sig mod Europa; glæder sig over den beslutsomhed, som den ny Høje Repræsentant, Christian Schwarz-Schilling har udvist ved at bidrage til, at landet har gjort betydelige politiske, sociale og økonomiske fremskridt; mener, at Fællesskabets bistandsprogrammer og FUSP-missioner i denne afgørende fase bør koordineres nøje; opfordrer derfor indtrængende de relevante aktører i EU til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at EU taler med én stemme;

53.   mener, at man i forbindelse med indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale i højere grad bør prioritere at mindske behovet for international indgriben i styringen af Bosnien-Hercegovina; opfordrer Rådet og Kommissionen til at bestræbe sig på at bane vejen for en nedlæggelse den højtstående repræsentants kontor;

54.   respekterer de montenegrinske myndigheders ønske om i overensstemmelse med Serbien og Montenegros forfatningsmæssige bestemmelser og EU's standarder at lægge spørgsmålet om Montenegros status i statsunionen ud til folkeafstemning; er overbevist om, at det vil lykkes for regeringen og oppositionen med Den Europæiske Union som mægler i fællesskab at fastsætte betingelserne og procedurerne for afholdelse af folkeafstemningen, således at resultatet kan opnå fuld national og international legitimitet; opfordrer uanset det endelige resultat de to republikkers myndigheder til at samarbejde tæt og konstruktivt i forbindelse med forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale og til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at opnå fuld økonomisk integration af deres respektive markeder;

55.   erkender de væsentlige fremskridt, myndighederne i Beograd har gjort (tekst udgår) med at samarbejde med ICTY; tilslutter sig og gentager kravet fra FN's chefanklager, Carla Del Ponte, om, at den tidligere kommandør Ratko Mladic og den tidligere leder af Republika Srpska Radovan Karadzic øjeblikkeligt udleveres til ICTY; minder om, at et fuldstændigt og aktivt samarbejde med ICTY er en afgørende forudsætning for at føre forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale; opfordrer derfor indtrængende de serbiske myndigheder til ikke at lade denne mulighed gå tabt, som de bliver tilbudt og resolut fortsætte deres politik for yderligere europæisk integration, minder dem om, at det er afgørende at sikre, at regeringens politik over for ICTY har fuld opbakning på alle niveauer i administrationen, politiet, retsvæsenet og hæren;

56.   bemærker den strategiske betydning af at bevare Vojvodina-områdets nuværende multietniske karakter;

57.   glæder sig over, at de første forhandlinger har fundet sted i en atmosfære af gensidig respekt; er imidlertid bekymret over, at som det beskrives i den særlige udsendings rapport, at situationen for de etniske grupper og mindretallenes rettigheder navnlig de serbiske mindretal og roma-mindretallet stadig er dyster, og opfordrer de midlertidige selvstyreinstitutioner til at forelægge forslag i forbindelse med de decentrale forhandlinger for at løse dette problem;

58.   er enig med Kommissionen, når den understreger de fremskridt, som Kosovo har gjort, men også de mange mangler i gennemførelsen af FN's standarder;

59.   understreger endnu en gang, at afslutningen på statusforhandlingerne forudsætter, at FN's standarder overholdes fuldt ud, og er enig med Rådet i, at løsningen på statusproblemet kun kan være et multietnisk Kosovo, hvor alle har frihed til at leve, arbejde og rejse, dvs. et Kosovo, hvis territoriale integritet er sikret af FN og EU; understreger, at den endelige løsning bør være acceptabel for befolkningen i Kosovo; mener, at spørgsmålet bør ses i lyset af Kosovos integration i EU og bør bidrage til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i regionen;

60.   mener endvidere, at beslutningen om den endelige status skal ledsages af en række betingelser for at undgå en destabilisering i området og af en køreplan for gennemførelsen af den;

61.   opfordrer indtrængende EU og Kommissionen til i tæt samarbejde med FN og alle medlemmer af kontaktgruppen (Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige, USA) at spille en ledende rolle i forhandlingerne om Kosovos fremtidige status; mener, at disse forhandlinger er en udfordring for hele regionen, og at alle de berørte lande bør støtte processen og godkende det endelige resultat;

o
o   o

62.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, parlamentet og regeringen i Tyrkiet, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro, de midlertidige selvstyreinstitutioner i Kosovo og De Forenede Nationers mission i Kosovo (UNMIK).

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0350. (2) EUT C 140 E af 9.6.2005, s. 163. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0369.

Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af forhandlingerne om Menneskerettighedsrådet og om den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission

P6_TA(2006)0097 RC-B6-0150/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedskommission siden 1996 såvel som beslutning af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer(1), af 9. juni 2005 om reformen af FN(2) og af 29. september 2005 om resultatet af FN-verdenstopmødet den 14.-16. september 2005(3),

-   der henviser til den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission (UNCHR), som ifølge planen skulle finde sted fra den 13. marts til den 21. april 2006,

-   der henviser til rapport af 1. december 2004 fra Højniveaupanelet om Trusler, Udfordringer og Forandringer nedsat af FN's generalsekretær med titlen "A more secure world: our shared responsibility",

-   der henviser til rapport af 21. marts 2005 fra FN's generalsekretær med titlen "In larger freedom: towards development, security and human rights for all",

-   der henviser til slutdokumentet fra FN-verdenstopmødet, der blev vedtaget i New York den 16. september 2005, hvor det blev besluttet at oprette et menneskerettighedsråd til erstatning af Menneskerettighedskommissionen og at pålægge formanden for FN's Generalforsamling at føre forhandlinger om fastlæggelse af rådets mandat og sammensætning, der skal fuldføres hurtigst muligt under den 60. samling,

-   der henviser til udkast til resolution om et menneskerettighedsråd, som formanden for FN's Generalforsamling fremlagde den 23. februar 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at overholdelse, fremme og beskyttelse af de universelle menneskerettigheder er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en hjørnesten i den europæiske enhed og integritet,

B.   der henviser til, at De Forenede Nationer fortsat er en af de bedst egnede organisationer til samlet at behandle de spørgsmål og udfordringer på menneskerettighedsområdet, som menneskeheden i dag står over for,

C.   der henviser til, at udkastet til resolution om Menneskerettighedsrådet (HRC) var resultatet af mange måneders bestræbelser på at nå til enighed,

D.   der henviser til, at Menneskerettighedsrådet, selv om det ikke beskæftiger sig med nogle af de større problemer, der er blevet rejst, kunne være et effektivt forum til at styrke beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i FN-systemet, der desværre ikke altid har opnået den ønskede effektivitet i form af resultater,

E.   der henviser til, at den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission (UNCHR) vil være dennes sidste samling inden den endelige oprettelse af FN's Menneskerettighedsråd,

F.   der henviser til, at Europa-Parlamentet har nedsat en ad hoc-delegation i forbindelse med dette års årlige samling i UNCHR i lighed med de sidste syv år,

Menneskerettighedsråd

1.   glæder sig over vedtagelsen af resolutionen om oprettelse af Menneskerettighedsrådet; noterer sig i den forbindelse EU's bidrag til udfaldet af forhandlingerne;

2.   glæder sig over, at der er oprettet et stående FN-organ af begrænset størrelse, direkte valgt af Generalforsamlingen, som et første skridt til at opfylde forpligtelsen fra verdenstopmødet i 2005 om at styrke FN's menneskerettighedsmekanisme;

3.   er især tilfreds med det faktum, at Menneskerettighedsrådet vil kunne mødes regelmæssigt i årets løb og afholde mindst tre samlinger om året samt vil kunne indkalde særlige samlinger uden for sine faste møder for at behandle menneskerettighedskriser under hurtig udvikling;

4.   glæder sig over fastholdelsen af UNCHR's system med uafhængige særlige procedurer; tager til efterretning, at disse særlige procedurer vil blive taget op til fornyet overvejelse efter et år og opfordrer EU til at forblive agtpågivende for at sikre, at de fastholdes;

5.   glæder sig over opretholdelsen af ordningen med, at menneskerettigheds-ngo'er deltager i forhandlingerne; og håber, at denne deltagelse forbedres og styrkes i fremtiden; gentager sin opfordring til at reformere FN's Komité om Ngo'er for at sikre effektiv deltagelse af uafhængige ngo'er;

6.   er tilfreds med, at der indføres en generel periodisk revisionsmekanisme, den såkaldte "peer review", som et middel til at styrke generel dækning og ligebehandling af medlemsstaterne med hensyn til at overvåge menneskerettighederne overalt i verden; tager til efterretning, at det præciseres, at denne mekanisme ikke må overlappe arbejdet i FN's traktatfæstede organer; opfordrer Menneskerettighedsrådet til, at det ved udarbejdelsen af fremgangsmåden for denne revision sikrer, at samlingen herom bliver et supplement til de mindst tre samlinger og ti uger, der er fastsat i resolutionen;

7.   beklager, at forslaget om at vælge medlemmer af Menneskerettighedsrådet med et styrket to tredjedels flertal ikke blev vedtaget; mener alligevel, at proceduren, hvorefter medlemmer ved hemmelig afstemning vælges direkte og individuelt med absolut flertal af Generalforsamlingen, og regeringer skal tage hensyn til kandidaters resultater og engagement på menneskerettighedsområdet, skulle kunne forhindre, at grove overtrædere af menneskerettighederne bliver valgt ind i Menneskerettighedsrådet; glæder sig over indførelsen af en suspensionsmekanisme, hvorved et medlem, der groft og systematisk krænker menneskerettighederne, med to tredjedels flertal på generalforsamlingen kan få suspenderet sine medlemsrettigheder i Menneskerettighedsrådet;

8.   opfordrer alle FN's medlemsstater til at vælge de kandidatlande med de højeste menneskerettighedsstandarder, som har ratificeret de centrale menneskerettighedskonventioner, opfyldt deres rapporteringsforpligtelser, udsendt åbne indbydelser til FN's særlige procedurer og bestræbt sig på at opfylde deres forpligtelser; opfordrer EU til at insistere på, at indstillinger af kandidater forelægges mindst 30 dage forud for valg for at muliggøre offentlig gennemgang af deres resultater og forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

9.   bekræfter det standpunkt, at Menneskerettighedsrådets evne til at beskytte menneskerettighederne afhænger af alle parters politiske vilje til at gøre det til et stærkt og effektivt organ;

10.   opfordrer derfor alle FN's medlemsstater til at opfylde det opstillede mandat og til at gennemføre de udviklede mekanismer for at sikre, at Menneskerettighedsrådet får mulighed for at beskytte og fremme menneskerettigheder på en meningsfuld måde;

11.   opfordrer EU til at spille en pionerrolle i Menneskerettighedsrådet og til at være et forbillede for bestræbelser på at skabe et FN-organ for menneskerettigheder, der formår at behandle og reagere på menneskerettighedssituationer over hele verden;

12.   bekræfter behovet for styrket høring, samarbejde og koordinering mellem EU og FN, særlig det nye Menneskerettighedsråd;

13.   bekræfter behovet for en koordineret, sammenhængende og velforberedt strategi fra EU's side forud for, under og efter samlinger i Menneskerettighedsrådet for at sikre et effektivt og frugtbart bidrag til dets arbejde;

14.   finder det hensigtsmæssigt i forlængelse af Europa-Parlamentets sædvanlige deltagelse i UNCHR's årlige samlinger at fortsætte med at sende en delegation til de relevante samlinger i Menneskerettighedsrådet;

UNCHR's 62. samling

15.   tager til efterretning, at det er vedtaget at lade UNCHR's 62. samling være en forkortet proceduremæssig overgangssamling;

16.   finder ikke desto mindre, at denne fremgangsmåde ikke bør hindre UNCHR i at varetage sit beskyttelsesmandat, og at al virksomhed i Menneskerettighedskommissionen efter standardproceduren bør vedtages behørigt eller følges op på anden måde;

17.   opfordrer derfor Menneskerettighedskommissionens medlemmer til at sikre, at det arbejde med særlige procedurer, som der blev givet mandat til på den forrige samling, såsom FN-generalsekretærens rapport om samarbejdet med repræsentanter for FN's menneskerettighedsorganer, forelægges, anerkendes og drøftes fuldt ud, og at de mandater, der ophører, som f.eks. mandatet for FN's særlige repræsentant for menneskerettighedsforkæmpere, fornyes; understreger, at menneskerettighedsforkæmperes mulighed for at rette henvendelse til Menneskerettighedskommissionen og deltage i drøftelserne skal bibeholdes;

o
o   o

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for den 60. Generalforsamling og FN's højkommissær for menneskerettigheder.

(1) EUT C 96 E af 21.4.2004, s. 79. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0237. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0362.

Europa-Parlamentets beslutning om forberedelser til partsmøderne om biologisk mangfoldighed og biosikkerhed i Curitiba i Brasilien

P6_TA(2006)0098 B6-0170/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den 8. partskonference (COP8) under FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), der vil blive afholdt fra den 20.-31. marts 2006 i Curitiba i Brasilien,

-   der henviser til det 3. partsmøde (MOP3) under Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der afholdes fra den 13.-17. marts 2006 i Curitiba i Brasilien,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. og 16. juni 2001,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at CBD er den mest omfattende globale aftale om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, som tager sigte på bevaring og bæredygtig udnyttelse af denne mangfoldighed og en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i, og som henviser til, at den er undertegnet af 188 parter, herunder de 25 EU medlemsstater og Det Europæiske Fællesskab,

B.   der henviser til, at Cartagena-protokollen om biosikkerhed fastlægger fælles mindstekrav med hensyn til grænseoverskridende overførsel af levende modificerede organismer (LMO) og er ratificeret af 131 lande,

C.   der henviser til, at den biologiske mangfoldighed, herunder mangfoldigheden på det genetiske område og inden for arter og økosystemer, udgør livsmiljøet, er selve grundlaget for den menneskelige sundhed, livskvalitet og velstand, og i sig selv har en iboende værdi,

D.   der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem bevarelse af den biologiske mangfoldighed og tilvejebringelse af økosystemtjenester, som f.eks. produktion af fødevarer, rensning af vand, cirkulation af næringsstoffer og regulering af klimaet, og som henviser til, at menneskets forbrug af naturlige ressourcer, ødelæggelse af levesteder, klimaændringer, overudnyttelse af vilde arter og ikke-bæredygtig og ulovlig handel med vilde dyr og planter bliver mere og mere udbredt og allerede nu udsætter økosystemtjenesterne for et stort pres,

E.   der henviser til, at parterne i CBD, ved beslutning CBD VI/26, og - uafhængigt heraf - parterne ved verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 nåede til enighed om at mindske tabet af biodiversitet i betydelig grad inden 2010,

F.   der henviser til, at Det Europæiske Fællesskab selv har forpligtet sig til at standse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010,

G.   der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution A/RES/59/25 af 17. november 2004 opfordrer til, at man uden yderligere forsinkelse, sag-for-sag og på videnskabeligt grundlag, herunder også ud fra forsigtighedsprincippet, overvejer at indføre et midlertidigt forbud mod destruktive fiskerimetoder, bl.a. anvendelse af bundtrawl, som indvirker negativt på de sårbare marine økosystemer, herunder undersøiske bjerge, hydrotermiske væld og koldtvandskoraller, som ligger uden for de nationale jurisdiktioner, indtil der i overensstemmelse med international lovgivning er truffet hensigtsmæssige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger,

H.   der henviser til, at det i FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation - FAO's - seneste vurdering af skovressourcerne (Forest Resources Assessment (FRA) 2005) fremhæves, at der er sket et drastisk fald i de sidste tilbageværende gamle skove i verden, og at der på verdensplan skønnes at gå mere end 13 millioner hektar skov tabt om året,

I.   der henviser til, at parterne i COP8 forventes at gøre status over de forpligtelser, der blev indgået i arbejdsprogrammet om den biologiske mangfoldighed i skovene, CBD-afgørelse VI/22 og VII/28, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse, forbrug af og handel med biologiske ressourcer samt retshåndhævelse og forvaltningspraksis på skovbrugsområdet og endelig foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig skovhugst,

J.   der henviser til, at der i henhold til CBD-afgørelse V/5, sektion III, truffet af COP5 i 2000 er fastlagt et moratorium for eksperimentering med og markedsføring af V-GURT-teknologi (Varietal Genetic Use Restriction Technologies), som har til formål ved hjælp af sterilitetsfremmende genkonstruktioner at forhindre udsæd af egen avl i at spire,

K.   der henviser til, at anvendelse af genteknologi til fremstilling af sterile frø ville tvinge landbrugere til at købe ny sæd hver sæson, og derfor ville kunne true fødevaresikkerheden, især i udviklingslandene, og som henviser til, at sådanne gener ville kunne forurene ikke-genetisk modificerede afgrøder gennem krydsfertilisation og utilsigtet blanding,

1.   er dybt foruroliget over det vedvarende tab af biodiversitet og over det stadig større økologiske fodaftryk, som Den Europæiske Union efterlader sig, og som har konsekvenser for den biologiske mangfoldighed, som strækker sig langt uden for EU's grænser;

2.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise lederskab og vedkende sig deres meninger ved at gå med til og fremme konkrete foranstaltninger til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, både på nationalt og internationalt plan;

3.   mener ikke, at kravene i det globale moratorium for eksperimentering med og markedsføring af V-GURT-teknologi med hensyn til bl.a. de økologiske og socioøkonomiske konsekvenser og alle former for negative følger for biodiversiteten, fødevaresikkerheden og folkesundheden er blevet opfyldt;

4.   henstiller indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne at:

5.   henstiller endvidere indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne at fremskynde opfyldelsen af Fællesskabets mål med hensyn til at standse tabet af biodiversitet, herunder at integrere CBD-målene i EU's udviklings- og bistandspolitik, især i de kommende EU lande- og regionsstrategipapirer, og til i betydelig grad at forbedre gennemførelsen af EU's naturtypedirektiv(2) og fugledirektiv(3) og det dertil knyttede Natura 2000-net;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til parterne i henholdsvis CBD og i Cartagena-protokollen om biosikkerhed.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0300 (2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s.7). (3) Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1)

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighederne i Moldova og navnlig i Transnistrien

P6_TA(2006)0099 B6-0168/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Moldova, navnlig beslutningen af 18. december 2003(1), beslutningen af 24. februar 2005 om parlamentsvalget i Moldova(2) og beslutningen af 28. april 2005 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden (2004) og EU's menneskerettighedspolitik(3),

-   der henviser til sluterklæringen og henstillingerne fra det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Moldova af 6. og 7. oktober 2005,

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Moldova og Den Europæiske Union, der blev undertegnet den 28. november 1994 og trådte i kraft den 1. juli 1998,

-   der henviser til udtalelserne fra topmødet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i Istanbul i 1999 og mødet i OSCE's Ministerråd i Porto i 2002,

-   der henviser til den handlingsplan for Moldova, der blev vedtaget på det syvende møde i Samarbejdsrådet EU-Moldova den 22. februar 2005,

-   der henviser til valgobservationsmissionsrapport fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om parlamentsvalget den 6. marts 2005, der generelt var i overensstemmelse med de fleste OSCE-forpligtelser og Europarådets normer for demokratiske valg og andre internationale normer trods de mangler, der blev konstateret vedrørende kampagnevilkår og adgang til medierne,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/96/FUSP om gennemførelse af fælles holdning 2004/179/FUSP om restriktive foranstaltninger over for lederne i Transnistrien-området i Republikken Moldova(4) og Rådets fælles holdning 2006/95/FUSP(5) om forlængelse af disse restriktive foranstaltninger i yderligere 12 måneder,

-   der henviser til den interimsbeslutning, Europarådets Ministerkomité vedtog den 1. marts 2006 om Den Europæiske Menneskeretsdomstols dom af 8. juli 2004 i sagen Ilascu m.fl. mod Moldova og Den Russiske Føderation,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik anerkender Moldovas europæiske forhåbninger og Moldovas betydning som et land med dybe historiske, kulturelle og økonomiske bånd til medlemsstaterne,

B.   der henviser til, at der inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik er vedtaget en handlingsplan omfattende forslag med henblik på at fremme de politiske og institutionelle reformer, hvilket vil sætte Moldova i stand til gradvis at blive integreret i EU's politikker og programmer,

C.   der henviser til, at Den Europæiske Union for nylig har taget vigtige skridt til at øge sit engagement over for Republikken Moldova og styrke indsatsen for at nå frem til en løsning på Transnistrien-konflikten ved at oprette en permanent delegation under Kommissionen i Chisinau, ved at udpege en særlig EU-repræsentant for Moldova med mandat til at bidrage til en varig løsning af Transnistrien-konflikten og ved at oprette en EU-grænsebistandsmission (EUBAM) for Moldova og Ukraine,

D.   der henviser til, at Transnistrien erklærede sig uafhængigt i 1992 efter en væbnet konflikt, hvor Rusland ydede militær støtte, og dermed destabiliserede hele Republikken Moldova,

E.   der henviser til, at der navnlig med hensyn til Transnistrien er problemer med den omfattende kriminalitet, den omsiggribende korruption i samfundet, tilstedeværelsen af en dybt rodfæstet uofficiel økonomi og den manglende respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne,

F.   der henviser til, at de selvudnævnte myndigheder i Transnistrien fortsat chikanerer de uafhængige medier og ngo'erne og diskriminerer og forfølger den rumænsktalende befolkning,

G.   der henviser til, at de selvudnævnte myndigheder i Transnistrien fortsat nægter at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om at ophæve den ulovlige og vilkårlige tilbageholdelse af Andrei Ivantoc og Tudor Petrov-Popa,

H.   der henviser til, at Andrei Ivantoc efter forlydender har sultestrejket siden den 27. februar 2006 i år i protest mod de umenneskelige og nedværdigende behandlingsmetoder, som de ansatte i fængslet i Tiraspol anvender,

1.   fordømmer stærkt det transnistriske styres undertrykkelse, chikanering og intimidering af repræsentanter for uafhængige medier, borgere, der kritiserer de selvudnævnte myndigheder i Transnistrien, medlemmer af ngo'er og oppositionen; fordømmer forbuddet mod udenlandske donorers finansiering af ngo'er; beklager styrets uvilje mod at engagere sig fuldt ud i bestræbelser på at nå en fredelig og omfattende løsning på Transnistrien-konflikten; glæder sig derfor over udvidelsen af EU's forbud mod udstedelse af visum til medlemmer af styret i Transnistrien;

2.   beklager dybt, at de selvudnævnte myndigheder i Transnistrien, over halvandet år efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen om Ilascu m.fl. blev afsagt, fortsat tilbageholder to af sagsøgerne; bemærker, at domstolen i sin dom navnlig fastslog, at de to indklagede stater skulle træffe alle fornødne foranstaltninger til at ophæve den vilkårlige tilbageholdelse af de sagsøgere, der stadig var fængslet, og sørge for, at de straks blev frigivet;

3.   opfordrer myndighederne i Moldova til at fortsætte deres bestræbelser på at få ophævet den ulovlige og vilkårlige tilbageholdelse af Andrei Ivantoc og Tudor Petrov-Popa og sørge for, at de straks bliver frigivet; henstiller indtrængende til de russiske myndigheder ikke at lade noget middel uforsøgt, der kan bringe den ulovlige og vilkårlige tilbageholdelse af de to fanger til ophør og sikre, at de straks bliver frigivet; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for, at disse fanger straks frigives;

4.   opfordrer myndighederne i Moldova til i forbindelse med den højprofilerede og kontroversielle domfældelse af den tidligere forsvarsminister, Valeriu Pasat, at sikre, at appelsagen kan afvikles på en gennemskuelig måde i overensstemmelse med internationale retsnormer;

5.   giver udtryk for sin stærke og vedvarende støtte til de moldoviske myndigheders indsats med henblik på en vellykket gennemførelse af handlingsplanen som en del af EU's naboskabspolitik; opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte de moldoviske myndigheder i deres demokratiseringsproces og anvende alle diplomatiske midler for at svække det autoritære og ulovlige styre i Transnistrien;

6.   henstiller indtrængende til den moldoviske regering at fortsætte reformprocessen for at styrke retsstaten og fjerne korruption i institutionerne i overensstemmelse med forpligtelserne i handlingsplanen og øge indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel;

7.   henviser til den lov om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. oktober 2005, og som sikrer gratis sociale ydelser til ofre for menneskehandel; anmoder de moldoviske myndigheder om yderligere oplysninger om, hvordan gennemførelsen vil blive finansieret; understreger betydningen af, at rådgivende organer om kvindehandel tilføres yderligere økonomiske midler og mere personale, og at der sikres et større samarbejde med ikke-statslige organisationer, der arbejder på dette område;

8.   glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem de forskellige politiske partier i det moldoviske parlament; anerkender betydningen af reformer vedrørende retsvæsenets uafhængighed, efterretningstjenesterne, valglovgivningen og revisionsretten; opfordrer til en styrkelse af retsvæsenets kapacitet i Moldova; understreger betydningen af, at disse og andre reformer gennemføres uden forsinkelse;

9.   er overbevist om, at reformer kun kan gennemføres med held i Moldova, hvis det sker under overholdelse af de retsstatslige principper og de grundlæggende frihedsrettigheder; henstiller, at alle berørte parter, herunder medlemmer af civilsamfundet, arbejder sammen for at fremme den yderligere udvikling af landets demokrati;

10.   glæder sig over gennemførelsen af den ukrainske og moldoviske premierministers fælleserklæring af 30. december 2005 om told; opfordrer de erhvervsdrivende i Transnistrien-området i Moldova til at lade sig registrere hos de pågældende myndigheder i Chisinau for at fremme en uhindret strøm af varer over grænsen; opfordrer de selvudnævnte myndigheder i Transnistrien til ikke at lægge hindringer i vejen for denne registrering;

11.   glæder sig over udsendelsen af EU-grænsebistandsmissionen til Moldova og Ukraine, der ville kunne bidrage til en styrket indsats for at nå frem til en bæredygtig og varig løsning på Transnistrien-konflikten; understreger, at bedre kontrol ved grænsen spiller en vigtig rolle med hensyn til at bringe konflikten til ophør, bl.a. ved at begrænse våbenhandelen;

12.   opfordrer Kommissionen, Rådet og EU's særlige repræsentant for Moldova til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre at den nuværende grænsekonflikt eskalerer;

13.   noterer sig den positive, men på nogle punkter kritiske, erklæring fra Moldovas parlament om det ukrainske initiativ til bilæggelse af Transnistrien-konflikten; opfordrer alle berørte parter til fuldt ud at engagere sig i 5 + 2 forhandlingerne, hvori Moldova, Transnistrien-området i Moldova, Rusland, Ukraine og OSCE deltager med EU og USA som observatører, og nå frem til en politisk løsning af Transnistrien-konflikten;

14.   opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at indstille sin støtte til styret i Transnistrien, på ny bekræfte sine forpligtelser med hensyn til Moldovas territorielle integritet som fastlagt i Moldovas forfatning og uden betingelser trække sine tropper, herunder de tunge våben og den tunge ammunition, tilbage; understreger, at tropperne i henhold til den beslutning, der blev truffet på OSCE-topmødet i Istanbul i 1999, skulle have været trukket tilbage ved udgangen af 2002; opfordrer Rådet til at sætte dette punkt på dagsordenen for det næste topmøde mellem EU og Rusland;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Moldovas regering og parlament, Rumæniens regering, Ukraines regering, Ruslands regering, USA's regering, OSCE's generalsekretær og Europarådets generalsekretær.

(1) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 692. (2) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 398. (3) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 107. (4) EUT L 44 E af 15.2.2006, s. 32. (5) EUT L 44 E af 15.2.2006, s. 31.

Europa-Parlamentets beslutning om Kasakhstan

P6_TA(2006)0100 B6-0167/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Kasakhstan,

-   der henviser til Den Europæiske Unions partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan, som blev undertegnet den 23. januar 1995 og trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til EU's erklæring af 16. februar 2006 om Altynbek Sarsenbayevs død i Kasakhstan,

-   der henviser til Kommissionens strategidokument om Centralasien 2002-2006,

-   der henviser til konklusionerne fra det fjerde møde i Samarbejdsrådet mellem Den Europæiske Union og Kasakhstan,

-   der henviser til de officielle resultater af præsidentvalget den 4. december 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at Altynbek Sarsenbayev, fremtrædende politiker og medformand for oppositionspartiet True Ak Zhol, og hans bodyguard og chauffør blev brutalt myrdet den 13. februar 2006,

B.   der henviser til, at en anden oppositionsleder, Nurkadilov Zamanbek, den 12. november 2005 blev fundet skuddræbt under mystiske omstændigheder, efter at han havde beskyldt regeringen for korruption, og til, at den officielle undersøgelse konkluderede, at han havde begået selvmord,

C.   der henviser til, at tolv oppositionsaktivister samt en række journalister blev idømt fængsel i fem til femten dage eller bøder for den 26. februar 2006 at have afholdt et møde for at mindes den dræbte oppositionsleder Altynbek Sarsenbayev,

D.   der henviser til, at senatets generalsekretær og fem medlemmer af statens sikkerhedstjeneste blev anholdt for mordet på Sarsenbayev og anklaget for kidnapning og mord, hvilket førte til, at lederen af statens sikkerhedstjeneste trådte tilbage,

E.   der henviser til, at Kasakhstan er en vigtig allieret i kampen mod international terrorisme og religiøs fundamentalisme, og til, at landet ønsker at varetage formandskabet for OSCE fra 2009,

F.   der henviser til, at respekten for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper er et grundlæggende element i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kasakhstan, som vil danne grundlag for udviklingen af kommende forbindelser,

1.   fordømmer mordet på Altynbek Sarsenbayev og udtrykker sin medfølelse med ofrets familie;

2.   udtrykker sin store bekymring over, at to fremtrædende oppositionspolitikere er blevet dræbt inden for tre måneder;

3.   opfordrer de kasakhiske myndigheder til at gennemføre den igangværende undersøgelse af omstændighederne i forbindelse med mordet på Altynbek Sarsenbayev og de to personer, der ledsagede ham, på grundig, uafhængig og gennemsigtig vis;

4.   glæder sig over præsident Nazarbayevs erklæring af 21. februar 2006, hvor han fordømte mordene og lovede hårde straffe til de ansvarlige;

5.   glæder sig over, at Galymzhan Zhakianov er blevet løsladt fra sit interne eksil;

6.   fordømmer fængslingen i fem til femten dage af oppositionsaktivister og journalister for deres deltagelse i det fredelige møde til minde om Altynbek Sarsenbayev;

7.   opfordrer indtrængende den kasakhiske regering til at leve op til sine forpligtelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, især respekt for demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder, og til at arbejde for demokratisering, sikring af yderligere frihed for borgere og liberalisering; understreger endnu en gang den betydning, det tillægger samarbejdet mellem Kasakhstan og Den Europæiske Union på det økonomiske, politiske og kulturelle område;

8.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at lade spørgsmålet om respekt for menneskerettigheder være omdrejningspunktet for det næste møde i Samarbejdsrådet og gør fremskridt på dette felt til en forudsætning for yderligere gennemførelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og at styrke Tacis-demokratiprogrammerne for Kasakhstan med særlig vægt på at styrke og udvikle demokratiske institutioner og uafhængige medier og bekæmpe korruption; opfordrer til, at disse emner sættes på dagsordenen for det næste møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, som skal afholdes den 29. og 30. maj 2006;

9.   understreger, at principperne om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, jf. partnerskabs- og samarbejdsaftalen, er en forudsætning for, at Kasakhstan som ønsket kan varetage formandskabet for OSCE fra 2009;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, EU's særlige repræsentant for Centralasien, OSCE, Europarådet og den kasakhiske regering og præsident.

Europa-Parlamentets beslutning om straffrihed i Afrika, navnlig i sagen vedrørende Hissène Habré

P6_TA(2006)0101 B6-0171/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til statutten for Den Internationale Straffedomstol,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1638, der kræver, at FN's mission i Liberia arresterer og tilbageholder den tidligere præsident Taylor, i tilfælde af at han vender tilbage til Liberia, og overfører ham eller fremmer hans overførsel til Sierra Leone til retsforfølgning for den særlige domstol for Sierra Leone,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Tchad og Liberia, især beslutningen af 24. februar 2005 om udlevering af Charles Taylor(1),

-   der henviser til den 38. ordinære samling i Den Afrikanske Kommission om Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheder, der fandt sted i Banjul, Gambia, fra den 21. november til den 5. december 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og understreger, at det er 50 år siden, at FN for første gang erkendte behovet for at oprette en international straffedomstol til at retsforfølge personer mistænkt for forbrydelser som f. eks. folkedrab,

B.   der henviser til, at Kofi Annan, FN's generalsekretær, har erklæret, at amnesti for grove menneskerettighedskrænkelser fortsat er uacceptabelt og under ingen omstændigheder kan anerkendes af FN, især ikke folkedrab, forbrydelser imod menneskeheden samt krigsforbrydelser,

C.   der med bekymring noterer sig de talrige krænkelser af menneskerettighederne i dele af det afrikanske kontinent, og at gerningsmændene til disse forbrydelser sjældent drages til ansvar, mens ofrene ofte nægtes effektiv domstolsprøvelse,

D.   der henviser til, at folkeretten klart siger, at krigsforbrydere til enhver tid skal stilles for en domstol, og at staterne er forpligtet til at udlevere personer, der mistænkes for at have begået krigsforbrydelser,

E.   der konstaterer, at akten om oprettelse af Den Afrikanske Union, artikel 4, litra o), udtrykkeligt fordømmer og afviser straffrihed,

F.   der glæder sig over Den Afrikanske Unions erklæringer imod straffrihed, og der er af den opfattelse, at den vil øge sin troværdighed ved at vise vilje til at træffe praktiske foranstaltninger imod straffrihed for menneskerettighedskrænkelser,

G.   der henviser til, at utallige forbrydelser, herunder forbrydelser imod menneskeheden, som begås af afrikanske diktatorer og deres medskyldige, forbliver ustraffede, hvilket er en yderligere krænkelse af ofrenes nærmeste pårørende, og tilskynder til, at der begås nye forbrydelser,

H.   der endvidere konstaterer, at 27 afrikanske stater har ratificeret Rom-statutten, og at nogle af dem har bestræbt sig på at give Rom-statutten retsvirkning på nationalt plan,

I.   der henviser til, at adskillige tidligere afrikanske diktatorer, navnlig Charles Taylor, Mengistu Haile Mariam og Hissène Habré og deres medskyldige, der har begået alvorlige forbrydelser, nu lever en fredelig tilværelse og nyder godt af total straffrihed,

J.   der henviser til, at der er udstedt en international arrestordre, hvori Tchads tidligere præsident, Hissène Habré, der lever i eksil, anklages for menneskerrettighedsforbrydelser begået under hans regering i 1982-1990,

K.   der henviser til, at ofrene har brugt Habrés sag til at søge mere omfattende retfærdighed og åbne nye muligheder for rettergang i Tchad og andre steder;

L.   der henviser til, at Den Afrikanske Union den 24. januar 2006 besluttede at oprette en gruppe af juridiske eksperter, der skulle anbefale, hvor og hvordan der skulle føres retssag mod Hissène Habré, idet "en afrikansk mekanisme" var den foretrukne løsning,

M.   der henviser til, at den nigerianske præsident Obasanjo i nær fremtid bør bekendtgøre, at han vil udlevere Charles Taylor med henblik på retsforfølgning for de forbrydelser, han er under anklage for, hvilket vil give ham mulighed for at demonstrere, at Nigeria går ind for overholdelse af retsstatsprincipperne i Vestafrika,

N.   der henviser til, at den særlige domstol for Sierra Leone blev oprettet i 2002 med henblik på retsforfølgning af de hovedansvarlige for de krigsforbrydelser, der blev begået under Sierra Leones væbnede konflikt; der endvidere henviser til, at Charles Taylor af den særlige domstol er blevet anklaget i forbindelse med 17 sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

O.   der henviser til, at den tidligere brutale diktator i Etiopien, oberst Mengistu, stadig har asyl i Zimbabwe,

1.   henviser til, at folkedrab og ekstreme krænkelser af menneskerettighederne ofte ville forblive ustraffede uden en international straffedomstol som en håndhævelsesmekanisme, der kan fastslå personligt ansvar;

2.   understreger, at det er blevet international sædvaneret, at gerningsmænd uanset status ikke kan få amnesti eller immunitet for menneskerettighedskrænkelser, og støtter kraftigt, at de ansvarlige for forbrydelserne og grusomhederne drages til ansvar;

3.   gentager, at kampen imod straffrihed er en af hjørnestenene i EU's politik på menneskerettighedsområdet, og opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemmerne af Den Afrikanske Union til fortsat at være opmærksomme på dette spørgsmål;

4.   mener, at bæredygtig fred ikke kan opnås gennem aftaler om beskyttelse af dem, der har været ansvarlige for systematiske menneskerettighedskrænkelser;

5.   opfordrer indtrængende de medlemmer af Den Afrikanske Union, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere Rom-statutten og til at vedtage en national handlingsplan for effektiv gennemførelse af Rom-statutten på nationalt plan;

6.   opfordrer Den Afrikanske Unions Forsamling af Stats- og Regeringsledere til indtrængende at henstille til sine medlemsstater at fordømme og afvise straffrihed;

7.   opfordrer Den Afrikanske Union til at træffe praktiske foranstaltninger, der vil kunne bidrage til regionale bestræbelser i kampen mod straffrihed;

8.   tilskynder Den Afrikanske Union til at udvikle sine strafferetlige institutioner og organisere et bedre retligt samarbejde i kriminelle spørgsmål blandt sine medlemmer og med myndighederne på andre kontinenter med henblik på at begrænse straffriheden for forbrydelser imod menneskeheden begået af afrikanske myndigheder og af statsborgere fra andre kontinenter eller med disses medvirken;

9.   minder om, at det internationale samfund har oprettet en rettergangsmekanisme bestående af ad hoc-tribunaler for gerningsmændene for de forbrydelser og grusomheder, der blev begået i f.eks. Rwanda og i Sierra Leone, og understreger, at det internationale samfund må tale med én stemme for at bidrage til at sikre, at de skyldige reelt drages til ansvar;

10.   minder om processerne ved den internationale straffedomstol i Arusha og de ekstreme vanskeligheder, som de eksterne efterforskere stod over for, da de skulle drage de skyldige i folkedrabet i Rwanda i 1994 til ansvar;

11.   finder det især rystende, at de, der begik krænkelser af menneskerettighederne under massakren på civile i Den Demokratiske Republik Congo - hvor mindst tre millioner mennesker omkom i løbet af de seks år, konflikten varede - samt i De Store Søers Område, fortsat er ustraffede;

12.   opfordrer Senegal til om fornødent ved at udlevere Hissène Habré til Belgien, hvis der ikke er noget afrikansk alternativ, at garantere ham en retfærdig rettergang, i overensstemmelse med FN's konvention imod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

13.   opfordrer Den Afrikanske Union til inden for rammerne af sagen imod Hissène Habré at sikre, at Senegal overholder sine internationale forpligtelser som en stat, der er part i konventionen imod tortur;

14.   mener, at de afrikanske statsoverhoveder har taget et væsentligt skridt i sagen vedrørende Habré, eftersom de afrikanske ledere klart har tilkendegivet, at det er nødvendigt at bekæmpe straffrihed;

15.   opfordrer Nigerias regering til gennem sine handlinger at bidrage til en fortsættelse af den liberianske fredsproces og bakke op om retsstatsprincipperne ved at udlevere Charles Chankay Taylor til retsforfølgning ved den særlige domstol for Sierra Leone;

16.   glæder sig over, at Liberias nyvalgte præsident, Johnson-Sirleaf, netop har anmodet Nigeria om at udlevere Charles Taylor og roser hende for at efterkomme sit løfte om, at hendes præsidentskab vil stå inde for ansvarlighed og for retsstatsprincipperne;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre, hvad de kan, for at sikre, at statsborgere fra europæiske lande, der har begået forbrydelser eller været med til at begå forbrydelser i Afrika og udviklingslande andre steder i verden, ligeledes retsforfølges, og at ofrene for sådanne forbrydelser får kompensation;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, regeringerne i Tchad, Liberia, Nigeria og Senegal, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 408.