Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Zimbabwe
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine beslutninger af 15. januar 2004(1), 16. december 2004(2) og 7. juli 2005(3),
- der henviser til Rådets fælles holdning 2006/51/FUSP af 30. januar 2006(4) om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe frem til 20. februar 2007,
- der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 898/2005(5) af 15. juni 2005 med henblik på udvidelse af listen over de personer i Zimbabwe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger,
- der henviser til rapporten "Zimbabwe: An Opposition Strategy", udgivet af International Crisis Group (ICG) den 24. august 2006,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at den forfærdende humanitære, politiske og økonomiske situation i Zimbabwe bliver stadig værre, at den såkaldte "Operation Murambatsvina" ("rens skidtet ud") har kastet 700 000 ud i dyb fattigdom, medens over 4 millioner zimbabwere lever på sultegrænsen og er afhængige af fødevarehjælp, samt at den politiske undertrykkelse fortsætter uhæmmet,
B. der henviser til, at Zimbabwes regering har fremsat et lovforslag om kommunikationsovervågning, som vil sætte militæret, efterretningstjenesterne, politiet og præsidentens kontor i stand til at overvåge e-mail-korrespondance, internetadgang og telefonsamtaler,
C. der henviser til, at valget til Senatet den 26. november 2005 var et eksempel på kynisk politisk favorisering, der havde til formål at konsolidere Zanu-PF's autoritære greb om Zimbabwe,
D. der henviser til, at den største oppositionsgruppe i Zimbabwe, Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), beklageligvis blev splittet i to fraktioner i oktober 2005,
E. der henviser til at udviklingen i Afrika er en prioritet for de vestlige demokratier, men at det må erkendes, at bistand i sig selv ikke kan udrette meget, og at de afrikanske regeringer må forventes at yde deres del i form af et engagement i demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder,
F. der henviser til, at zimbabwerne lider under en arbejdsløshed på over 70 % og den højeste inflation i verden,
G. der finder det foruroligende, at migranter fra Zimbabwe ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer udsættes for mishandling og misbrug i Sydafrika,
H. der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU), Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og især Sydafrika har forsømt at udvise tilstrækkelig fasthed over for det kritisable Mugabe-regime,
1. fordømmer Mugabe-diktaturet for dets nådesløse undertrykkelse af det zimbabwiske folk og finder det dybt skuffende, at regionale aktører såsom AU, SADC og Sydafrika har afvist at udvise større hårdhed over for regimets overgreb samt undladt at insistere på, at den zimbabwiske regering bør ændre adfærd og genoprette demokratiet og retsstaten;
2. kræver, at Mugabe-regimet opfylder sit løfte om at give tilstrækkeligt husly til alle dem, der blev tvunget fra hus og hjem under den grusomme "Operation Mumbatsvina"-kampagne;
3. finder det beklageligt, at Zimbabwes fremskridt i kampen mod hiv-aids undergraves af regeringens overgreb, herunder dens kampagne for at sætte folk på gaden, der har afskåret disse fra adgangen til sundhedspleje, og af de utilstrækkelige politikker for social velfærd, der har øget aids-patienternes sårbarhed yderligere;
4. konstaterer med stærk foruroligelse, at Zimbabwe for tiden lider under en af verdens værste hiv-aids-epidemier, hvor over 3 200 mennesker om ugen dør af sygdommen; opfordrer den zimbabwiske regering til straks at forbedre adgangen til antiretroviral behandling, som for tiden kun modtages af 8 % af de smittede;
5. nægter at anerkende legitimiteten af det nyligt oprettede "Senat" i Zimbabwe, eftersom kun 15 % af befolkningen deltog i den miskrediterede valghandling, hvis resultat i Zanu-PF's favør desuden var givet på forhånd;
6. anmoder om, at lovene om henholdsvis kommunikationsovervågning, terrorbekæmpelse og ikke-statslige organisationer trækkes tilbage, da de alle vil blive brugt som påskud for at slå endnu hårdere ned på enhver modstander af Mugabe-regimet;
7. er stærkt bestyrtet over Mugabe-regimets forsøg på i al hemmelighed at overtage kontrollen med Zimbabwe Røde Kors (ZRCS) ved at tvinge det til at ansætte medlemmer og tilhængere af regimet; bemærker, at ZRCS's største donorer er Danmark, Det Forenede Kongerige og andre EU-medlemsstater; frygter, at ZRCS's fødevarebistand som følge af denne udvikling fremover vil blive brugt som et politisk våben, og at mange zimbabwere derved vil blive afskåret fra at modtage livsvigtig bistand;
8. insisterer kraftigt på, at Mugabe-regimet ikke må kunne høste nogen som helst økonomisk eller propagandamæssig gevinst i forbindelse med optakten til VM i fodbold i 2010 og med selve turneringen; opfordrer i den forbindelse Sydafrika, der er værtsnation for VM 2010, og FIFA til at udelukke Zimbabwe fra at deltage til VM-kvalifikationskampe, organisere internationale venskabskampe eller optræde som vært for landshold, der deltager i begivenheden;
9. opfordrer Robert Mugabe til at opfylde sit eget løfte om at træde tilbage, hellere før end senere, hvilket ville være det største tænkelige enkeltskridt i retning af en genoplivelse af Zimbabwes samfund, politiske liv og økonomi, og anmoder om indledning af positive overgangsforhandlinger mellem Zanu-PF, MDC-partierne og andre oppositionsbevægelser;
10. bifalder det møde, der blev afholdt mellem de to MDC-fraktioner i Sydafrika den 26. august 2006, og opfordrer alle dem, der er imod det forkastelige Mugabe-regime, til at gå sammen og sikre, at deres aktiviteter giver det zimbabwiske folk en demokratisk forankret, repræsentativ og samlet opposition, som i alle henseender er klar til at overtage ansvaret for regeringen og skabe politiske og økonomiske forandringer til det bedre i Zimbabwe;
11. finder det prisværdigt, at den zimbabwiske faglige hovedorganisation ZCTU har bebudet protester mod de forfærdelige levevilkår, Mugabe-regimet har påtvunget det zimbabwiske folk, og insisterer på, at sådanne demonstrationer skal have lov til at forløbe uden politichikane;
12. erkender, at EU's målrettede sanktioner over for såvel Zimbabwe som visse enkeltpersoner i landet ikke har haft den ønskede virkning på dem, der er direkte ansvarlige for forarmelsen af Zimbabwe og for de lidelser, befolkningen udsættes for; opfordrer Rådet til at sikre, at alle medlemsstater strengt overholder de eksisterende restriktive foranstaltninger, herunder våbenembargoen og rejseforbuddet, og at de i den forbindelse hellere er for restriktive end for lemfældige;
13. opfordrer endvidere Rådet til at udvide sanktionernes anvendelsesområde samt udvide listen over enkeltpersoner - hvor der for tiden optræder 120 navne - således at den kommer til at omfatte mange flere zimbabwiske ministre, viceministre og guvernører, Zanu-PF-medlemmer, -tilhængere og -medarbejdere og disses familiemedlemmer samt forretningsmænd og andre fremtrædende enkeltpersoner, der har forbindelse med Zanu-PF;
14. anmoder Kina og andre lande, som fortsat leverer våben og anden støtte til Mugabe-regimet, om at afholde sig herfra og gå sammen med det internationale samfund i dettes bestræbelser for at udvirke forandringer til det bedre i Zimbabwe;
15. finder det beklageligt, at Mugabe-regimet, samtidig med at FN anmoder om 257 mio. USD i humanitær bistand til Zimbabwe, har færdiggjort indkøbet af tolv K-8 militærfly til en værdi af 240 mio. USD fra Kina; bemærker også, at den zimbabwiske hær har meddelt, at den har købt 127 køretøjer til højtstående officerer, og at der skal indkøbes yderligere 194 i de kommende måneder;
16. opfordrer indtrængende FN's Sikkerhedsråd til hurtigst muligt at udarbejde en rapport om menneskerettighederne og den politiske situation i Zimbabwe;
17. gentager sit krav om, at SADC lukker sit regionale uddannelsescenter for fredsbevarelse i Harare og flytter det til en anden SADC-medlemsstats område;
18. insisterer på, at al bistand til Zimbabwe skal leveres via autentiske ikke-statslige organisationer og skal nå frem til de mennesker, den er tiltænkt, med minimal inddragelse af Mugabe-regimet; finder det betænkeligt, at EU i 2005 ydede 70 mio. EUR i støtte til syv projekter i Zimbabwe, og at det allerede i 2006 har ydet støtte til yderligere projekter, herunder 3,7 mio. EUR via EU's vandfacilitet, og anmoder Kommissionen om at give løfte om, at ingen del af denne bistand er kommet Mugabe-regimet til gode;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, G8-landenes regeringer, Zimbabwes regering og parlament, Sydafrikas regering og parlament, Commonwealths generalsekretær, FN's generalsekretær, formændene for henholdsvis Kommissionen og Eksekutivrådet under Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, generalsekretæren for Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab samt præsidenten for FIFA.