Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om temastrategi for luftforurening (KOM(2005)0446),

—  der henviser Fællesskabet sjette miljøhandlingsprogram(1),

—  der henviser til Lissabon-strategien (konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, 15.-16. marts 2002),

—  der henviser til meddelelse fra Kommissionen om Programmet Ren Luft i Europa (CAFE): mod en tematisk strategi for luftkvalitet (KOM(2001)0245),

—  der henviser til konsekvensanalysen af temastrategien om luftforurening og af direktivet om luftkvaliteten og renere luft i Europa (SEK(2005)1133),

—  der henviser til sundhedsaspekter ved luftforurening - resultater af WHO-projektet "Systematic Review of Health Aspects of Air Pollution" i Europa(2),

—  der henviser til den politiske gennemgang ved Institute for European Environmental Policy (IEEP)(3),

—  der henviser til Kommissionens forslag til et nyt direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (KOM(2005)0447),

—  der henviser til den omfattende samling af eksisterende EU-lovgivning om luftkvalitet og luftemissioner, herunder rammedirektivet om luftkvalitet(4) og dets datterdirektiver, direktivet om nationale emissionslofter(5), direktivet om store fyringsanlæg(6), direktiverne om emissioner fra køretøjer og brændstofkvalitet, direktivet om emissioner af opløsningsmidler(7) og direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(8),

—  der henviser til konklusionerne fra Rådets (miljø) møde den 9. marts 2006,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0235/2006),

A.   der henviser til, at luftforurening er en fremtrædende årsag til dødsfald og sygdom i Europa, der i gennemsnit betyder, at hver person mister mere end otte måneders forventet levetid; der henviser til, at børn, ældre, mennesker, der lider af luftvejs- og hjerte/kar-sygdomme, og mennesker, der bor i områder med høj eksponering som byområder (storbyer) og i nærheden af større veje, er udsat for en særlig sundhedstrussel,

B.   der henviser til, at det generelle formål med temastrategien om luftforurening er at udvikle en langsigtet og integreret politik til bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde målene i det sjette miljøhandlingsprogram vedrørende beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet,

C.   der henviser til, at der i de seneste årtier allerede er gjort store fremskridt med hensyn til at reducere luftemissionerne af de forurenende stoffer, der er mest skadelige for helbredet,

D.   der henviser til, at fine partikler PM2,5 og ozon ved jorden er de luftforurenende stoffer, der forårsager flest sundhedsproblemer,

E.   der henviser til, at 55 % af de europæiske økosystemer er beskadiget som følge af luftforurening,

F.   der henviser til, at luftforurening forekommer i alle medlemsstater og er et grænseoverskridende problem, idet partikler og andre forurenende stoffer bevæger sig over mange hundreder kilometer, hvorfor der er behov for en europæisk løsning og mere vidtgående grænseoverskridende foranstaltninger; der henviser til, at dette ikke fritager visse medlemsstater fra deres særlige ansvar for at overholde grænseværdierne for luftkvalitet,

G.   der henviser til, at luftforureningen kun kan bekæmpes effektivt gennem en koordineret pakke af foranstaltninger, som kombinerer tiltag på europæisk, nationalt og lokalt plan, og som primært fokuserer på at bekæmpe emissioner af forurenende stoffer ved kilden,

H.   der henviser til, at det i artikel 7 i sjette miljøhandlingsprogram fastslås, at en af programmets målsætninger er at opnå et "luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for sundhed og miljø",

I.   der henviser til, at blandt de prioriterede tiltag, der er opført i artikel 7 i det sjette miljøhandlingsprogram, er udarbejdelse af en temastrategi om luftforurening samt gennemgang og opdatering af luftkvalitetsstandarderne og de nationale emissionslofter med henblik på at nå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer; der henviser til, at luftforurening er et komplekst problem, som kun kan løses med en systematisk fremgangsmåde, som tager højde for samspil,

J.   der henviser til, at effektiv gennemførelse af den eksisterende lovgivning er afgørende for at skabe forbedringer af luftkvaliteten frem til 2020, og der henviser til, at noget af den eksisterende lovgivning stadig er ved at blive gennemført,

K.   der henviser til, at de ambitiøse mål for luftkvaliteten kun kan opfyldes, hvis den eksisterende lovgivning gennemføres konsekvent i alle medlemsstater, og hvis nye lovforslag fokuseres på at begrænse forurenernes emissioner,

L.   der henviser til, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse (KA) har skitseret tre scenarier (A, B og C), der afspejler forskellige ambitionsniveauer samt et scenario for den maksimale teknisk gennemførlige reduktion,

M.   der henviser til, at KA viser, at de fleste europæiske borgere er tilhængere af en europæisk politik til forbedring af luftkvaliteten, der har et ambitionsniveau svarende til scenario C i strategien, men Kommissionen har valgt et lavere ambitionsniveau, der kan betegnes som A+,

N.   der henviser til, at udgifterne til at nedbringe luftforureningsniveauet inden for alle scenarier er lavere end de økonomiske fordele; der henviser til, at ingen af scenarierne undergraver EU's overordnede konkurrenceposition, og at et ambitiøst scenario fører til oprettelse af flere arbejdspladser,

O.   der henviser til, at Kommissionen har foretaget en grundig KO, som både tager højde for bedre lovgivning og strategien for bæredygtig udvikling, men at der stadig i høj grad mangler en systemtilgang i den foreslåede strategi og det dermed forbundne direktiv om luftkvalitet, eftersom der f.eks. ikke indgår yderligere reduktioner i CO2-emissionerne, hvilket uden tvivl medfører, at omkostningerne bliver overvurderet, og at fordelene for luftforureningsstrategien bliver undervurderet, eftersom fortsatte emissionsreduktioner efter 2012 blandt meget andet vil bidrage til en forbedring i luftkvaliteten,

P.   der henviser til, at KA viser, at det optimale scenario - hvor marginalomkostningerne svarer til de marginale fordele - ligger et sted mellem scenario B og C, uanset at en fastsættelse af omkostningerne ved skader på økosystemerne, afgrøder samt andre sundhedsrisici ikke er medtaget i omkostningstallene,

Q.   der henviser til, at CAFE-arbejdsgruppen om PM (fine partikler) bemærkede, at der findes en sundhedsrisiko ved PM2,5 ved koncentrationer under 10 µg/m3, og at grænseværdien ikke bør overstige 20 µg/m3,

R.   der henviser til, at IEEP påpegede, at PM2,5-værdien på 25 µg/m3 som foreslået af Kommissionen ikke indebærer strengere krav til medlemsstaterne vedrørende PM, men snarere betyder en lempelse af kravene, idet der gives tilladelse til undtagelser,

S.   der henviser til, at forbedringer af luftkvaliteten er en fordel for samfundet som helhed, mens udgifterne påhviler bestemte sektorer; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde metoder til at dække disse udgifter, når anvendelsen af "forureneren betaler"-princippet medfører uacceptable udgifter for en bestemt sektor,

T.   der henviser til, at alle sektorer skal bidrage til at forbedre luftkvaliteten med særligt fokus på de sektorer, som hidtil kun har ydet et ringe bidrag til bestræbelserne på at holde luften ren,

U.   der henviser til, at bestemmelserne for det indre marked fremmer gennemførelsen af miljømål og grænseværdier inden for EU, så længe målene gennemføres ligeligt i alle medlemsstater,

V.   der henviser til, at mange medlemsstater ikke overholder grænseværdierne under den gældende lovgivning for luftkvalitet - de fleste problemer findes i Nederlandene, Belgien, Tyskland, det nordlige Italien, Polen og i storbyerne; der henviser til, at de hidtidige foranstaltninger, der er rettet mod forureningskilderne, er utilstrækkelige til at nå grænseværdierne,

W.   der henviser til, at manglende overholdelse af grænseværdierne ikke altid skyldes, at medlemsstaterne ikke træffer foranstaltninger, men også nogle gange at Fællesskabet mangler tilstrækkelige foranstaltninger,

X.   der henviser til, at der er behov for en strategi, der indeholder ambitiøse mål, som omsættes til ambitiøs luftkvalitetslovgivning, ledsaget af foranstaltninger, der er fokuseret på forureningskilderne, for at give medlemsstaterne mulighed for at overholde standarderne for luftkvalitet, mens man giver mere tid til medlemsstater, der har truffet alle passende foranstaltninger, men stadig har problemer med at overholde grænseværdierne,

Y.   der henviser til, at direktivet om nationale emissionslofter for at sikre opfyldelsen af sundheds- og miljømålene skal suppleres med en blanding af emissionsreduktionstiltag på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan,

Fastsættelse af det rette ambitionsniveau for bekæmpelse af luftforurening

1.   glæder sig over Kommissionens temastrategi om luftforurening, hvori det understreges, at luftforurening er et alvorligt sundheds- og miljøproblem;

2.   bemærker med bekymring, at temastrategien om luftforurening ikke viser, hvordan målene i det sjette miljøhandlingsprogram kan opfyldes; opfordrer derfor Kommissionen til at sigte mod et betydeligt højere ambitionsniveau med henblik på at reducere luftforureningen inden 2020 og dermed opfylde disse mål;

3.   er klar over, at et ambitionsniveau A+ for NH3 i punkt 2 i strategien er forholdsvis ambitiøst for landbrugssektoren, men anmoder Kommissionen om i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik at tage fuldt hensyn til de forsuringsproblemer, som forårsages af NH3, og derfor stræbe efter et ambitionsniveau C;

4.   bemærker med beklagelse, at strategien ikke indeholder nogen obligatoriske krav om at reducere partikelemissioner, som det anbefales af Det Europæiske Miljøagentur, men blot foreslår vejledende mål;

5.   opfordrer til, at der indføres en strategi med mere ambitiøse reduktionsmål, der svarer til scenario C for VOC'er (flygtige organiske forbindelser), PM2,5 og NOx, eftersom dette vil medføre større sundhedsfordele og beskæftigelsesfordele og samtidig opretholde en fornuftig balance mellem udgifter og fordele; opfordrer til, at der gennemføres reduktioner i henhold til nedenstående tabel:

6.   opfordrer Kommissionen til at opdatere de data, der er anvendt til den integrerede vurderingsmodel til at tage højde for strukturforanstaltninger med henblik på at tage fuld højde for potentialet for at reducere emissioner fra den internationale skibsfart, medtage al relevant eksisterende lovgivning i det såkaldte referencescenario og bruge et energiscenario, som er på linje med den ambitiøse EU-klimapolitik, før modellen anvendes til at forberede revisionen af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at en sådan opdatering af de data, der er anvendt til analysen, samt medtagelse af yderligere ikke-tekniske strukturforanstaltninger til reduktion af emissioner ville reducere omkostningerne til opfyldelse af de fastlagte delmål betydeligt og resultere i et væsentligt større potentiale for emissionsreduktioner;

7.   går ind for, at der indføres en årlig PM10-grænseværdi på 33 µg/m3 i 2010 og støtter Kommissionens forslag om at indføre en koncentrationsgrænse for PM2,5, da PM2,5-delen inden for PM10 er den mest sundhedsskadelige; opfordrer til, at der indføres en PM2,5-målværdi på 20 µg/m3 i 2010, der ændres til en grænseværdi i 2015, og i overensstemmelse med WHO's anbefaling en langsigtet målværdi for PM2,5 på 10 µg/m3; er enig i, at de medlemsstater, der kan påvise, at de har truffet alle mulige foranstaltninger, skal have mere tid til at nå grænse- og målværdierne;

8.   anbefaler større ensartethed i de måle- og regnemetoder, der anvendes af de forskellige medlemsstater i forbindelse med småpartikelkoncentrationer; mener bl.a., at korrektionsfaktorerne bør anvendes korrekt;

9.   er overbevist om, at de foreslåede forureningsreduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning, og kræver, at der vedtages ambitiøse grænseværdier, som i højere grad er bindende;

10.   støtter Kommissionens forslag om at indføre et reduktionsmål på 20 % for PM2,5 i 2020 sammenholdt med det gennemsnitlige eksponeringsindeks for 2010; opfordrer imidlertid til differentierede reduktionsmål, som tager højde for de forskellige indledende niveauer i medlemsstaterne og de foranstaltninger, der tidligere er truffet, med særlig henvisning til det større potentiale for reduktioner i medlemsstater, hvor det indledende eksponeringsniveau er højt;

11.   opfordrer til, at der indføres smogadvarsler i tilfælde af høje smogniveauer og til, at folk tilskyndes til at undgå at bruge åbne ildsteder og mindske anvendelsen af biler på disse dage;

12.   er overbevist om, at de foreslåede reduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning; påpeger, at luftforureningen kun kan tackles, hvis de ambitiøse grænseværdier knyttes til en ambitiøs emissionspolitik;

Sektorbaserede foranstaltninger

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest mulig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse emissionerne fra de forskellige sektorer, der bidrager til luftforureningen, i hvilken forbindelse der især bør fokuseres på de sektorer, som ikke tidligere er blevet reguleret, og hvor der kan opnås yderligere emissionsreduktioner til lavere omkostninger;

14.   opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at stille et forslag om revision af direktivet om nationale emissionslofter og om, at det skal stå i forhold til det ambitionsniveau, som Parlamentet ønsker;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at indføre foranstaltninger til at begrænse emissionerne fra skibsfarten, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om

16.   bemærker, at selv om landbruget er en af de vigtigste kilder til luftforurening, der skyldes ammoniak, stilles der kun få krav til denne sektor om at nedbringe reduktionerne; glæder sig over indførelsen af konditionalitetsprincippet i landbrugsstøtten efter den seneste reform af den fælles landbrugspolitik, hvilket bør give anledning til en stor reduktion i emissionerne af miljøskadelige stoffer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe luftforurening fra kvægdrift, herunder især intensivt landbrug, brugen af gødningsstoffer og opvarmningsudstyr til drivhuse samt til at bruge landbrugsstøtten til at løse ammoniakproblemet; opfordrer til en ajourføring af reduktionsmålene for ammoniak i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at medtage intensivt landbrug i IPPC-direktivet og opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte tiltag, som fremmer udviklingen af økologisk landbrug og integreret landbrug som del af en udviklingspolitik for landdistrikterne;

17.   bemærker det store bidrag fra landbrugsaktiviteter til ammoniakemissionerne; er enig med Kommission i, at der er behov for at reducere disse emissioner; opfordrer Kommissionen til straks at stille specifikke forslag, som har til formål at reducere emissioner af ammoniak fra landbruget; opfordrer Kommissionen til at underlægge alle tilskud under den fælles landbrugspolitik strenge krav om, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe ammoniakemissioner fra landbruget;

18.   bemærker, at det generelt lader til, at NH3-emissionsreduktionerne overvurderes, f.eks. forudser Det Europæiske Miljøagenturs prognoser i forslaget til reform af den fælles landbrugspolitik et lavere antal kvæg end CAFE-referenceprognoserne, som, hvis de er mere nøjagtige, også ville betyde, at omkostningerne til at opnå ammoniakemissionsreduktioner ville blive lavere;

19.   opfordrer Kommissionen til at evaluere de tværgående virkninger af relevante miljødirektiver som f. eks. direktivet om nitrater, direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet og vandrammedirektivet; påpeger i denne forbindelse især incitamentet til at bruge mineralgødning (som er blevet udpeget som en betydelig kilde til ammoniakemissioner i landbrugssektoren) i stedet for animalsk gødning i direktivet om nitrater;

20.   opfordrer Kommissionen til snarest mulig at fremsætte forslag om mulige foranstaltninger til at nedbringe missioner fra industrielle kilder, herunder en revision af IPPC-direktivet, som skal indebære en bedre præmiering af innovation og omfatte mindre forbrændingsanlæg under 50MWh;

21.   anmoder Kommissionen om snarest mulig at fremsætte forslag til foranstaltninger til at begrænse emissioner fra boliger, herunder standarder for varmeanlæg; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger og programmer til at nedbringe emissioner fra kilder i boligen som f.eks. ildsteder;

22.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i 2006 at foreslå de fremtidige Euro 6-standarder for personbiler med en yderligere reduktion af NOx-standarden for dieselbiler og varevogne fra 2011 og ligeledes angive retningen for Euro VII for tunge erhvervskøretøjer; opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2012 at indføre Euro VI-standarderne for tunge erhvervskøretøjer med standarder, der svarer til de amerikanske; mener, at disse vil gøre medlemsstaterne i stand til at nå målene for luftkvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udfase ældre, forurenende køretøjer med undtagelse af veteranbiler og historiske køretøjer eller - hvor det er relevant - at indføre incitamenter til modifikation; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og transportsektoren til at indlede grundlæggende drøftelser om bæredygtig mobilitet i det 21. århundrede;

23.   opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at revidere lokale transportsystemer og finde frem til nyskabende løsninger, der kan minimere brugen af biler i bycentrene; er overbevist om, at vejafgifter for belastning giver økonomiske og miljømæssige fordele, og at miljøzoner, der gør det vanskeligere for mere forurenende biler at komme ind i bycentrene, vil være et stærkt incitament til at modernisere bilparken; understreger, at lokale myndigheder kan skabe et stærkt incitament til innovation ved at anskaffe sig renere biler (EEV, Euro 6 og VI) til den offentlige og halvoffentlige bilpark og ved at træffe foranstaltninger til at støtte medarbejdere, der bruger mere bæredygtige transportmåder;

24.   bemærker, at der ikke er forbindelse mellem udviklingen og brugen af alternative energikilder og en reduktion i luftforureningen, samt at der ikke fokuseres på behovet for at udvide den offentlige transport og udnytte alternative energikilder på grundlag af strategisk planlægning;

25.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som - i overensstemmelse med artikel 95, stk. 3, i EF-traktaten - sikrer en høj grad af miljøbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at tillade undtagelser fra bestemmelserne for det indre marked for medlemsstater, der ønsker at indføre mere vidtgående foranstaltninger end de nuværende EU-standarder; er overbevist om, at de medlemsstater, der indfører strengere standarder, skaber et vigtigt incitament til innovation;

Bedre lovgivning

26.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet, hvori de tre institutioner udtrykker deres engagement over for luftkvalitetsmålene som opstillet i denne strategi, og til at foretage en tilsvarende ambitiøs revision af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at aftalen skal omfatte en detaljeret liste over EU-foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at emissionsmålene i temastrategien opfyldes behørigt, herunder dem, der beskrives i punkt 13-24 ovenfor; mener, at listen skal være i overensstemmelse med andre fællesskabspolitikker, herunder klimahandlingsplanen; er overbevist om, at en sådan aftale vil bidrage til større ansvarlighed og derfor "bedre lovgivning";

27.   opfordrer Kommissionen til i 2012 at gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i strategien, og vurdere potentialet i de forskellige sektorer for yderligere omkostningseffektive reduktioner;

o
o   o

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 242, 10.9.2002, s. 1. (2) http://www.euro.who.int/document/E83080.pdf (3) http://www.europarl.europa.eu/comparl/envi/pdf/externalexpertise/ieep_6leg/air_pollution.pdf (4) Direktiv 96/62/EF (EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55). (5) Direktiv 2001/81/EF (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22). (6) Direktiv 2001/80/EF (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1). (7) Direktiv 1999/13/EF (EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1). (8) Direktiv 96/61/EF (EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26). (9) Temastrategi for luftforurening.