Europa-Parlamentet,

-   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning" (SEK(2005)0957),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret handlingsprogram inden for livslang læring (KOM(2004)0474),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (KOM(2005)0548),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa - Udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (KOM(2005)0549),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2),

-   der henviser til fælleserklæringen fra de europæiske undervisningsministre, som blev vedtaget på deres møde i Bologna den 19. juni 1999, hvori de fastsætter målsætningen om at etablere et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010 med henblik på at fremme de europæiske borgeres beskæftigelsesegnethed og det europæiske videregående uddannelsessystems internationale konkurrenceevne,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori man opstiller den strategiske målsætning om at gøre Den Europæiske Union til den mest dynamiske, videnbaserede økonomi i verden og navnlig til henvisningen til "uddannelse og erhvervsuddannelse for at kunne leve og arbejde i vidensamfundet",

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" (KOM(2001)0678),

-   der henviser til Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring(3),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, navnlig aftalen om at gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010 og opfordringen til iværksættelse af yderligere foranstaltninger med henblik på at indføre instrumenter til sikring af gennemsigtighed for eksamensbeviser og kvalifikationer, herunder gennem fremme af foranstaltninger i lighed med Bologna-processen inden for erhvervsuddannelse,

-   der henviser til erklæringen fra de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Kommissionen, som mødtes i København den 29. og 30. november 2002, om øget europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse - "København-erklæringen" - der har til formål at fremme det frivillige samarbejde inden for erhvervsuddannelse med henblik på at øge den gensidige tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved skabe et grundlag for at fremme mobiliteten og adgangen til livslang læring,

-   der henviser til Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet" (KOM(2002)0072),

-   der henviser til den fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen af 26. februar 2004 om gennemførelsen af Lissabon-strategien med titlen "Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010 - nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien", hvori man opfordrer til etablering af en europæisk ramme som et væsentligt bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategien, der skal fungere som en fælles reference til muliggørelse og fremme af gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer,

-   der henviser til Maastricht-kommunikéet af 14. december 2004 om fremtidige prioriteringer for et forstærket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse, hvor ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse fra 32 europæiske lande, arbejdsmarkedets parter på europæisk plan og Kommissionen aftalte at prioritere udviklingen af en åben og fleksibel europæisk kvalifikationsramme baseret på gennemsigtighed og gensidig tillid, som skal fungere som en fælles reference, der skal lette anerkendelsen af og gøre det lettere at overføre kvalifikationer både inden for erhvervsuddannelser og almen uddannelse (sekundær og videregående),

-   der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, på deres møde i Bruxelles den 27. og 28. maj 2004, om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring,

-   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Progress towards the Lisbon objectives in education and training - 2005 report" (SEK(2005)0419),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005, hvori man påpeger betydningen af at vedtage en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) i 2006,

-   der henviser til konferencen "European Qualifications Framework: Consultation to Recommendation Conference", som blev afholdt i Budapest den 27. og 28. februar 2006, og som var organiseret af Kommissionen og det ungarske undervisningsministerium,

-   der henviser til slutkommunikéet om resultaterne af drøftelserne den 17. marts 2006 ved IX konference for de europæiske undervisningsministre med titlen "Strengthening Education in Europe", som blev afholdt i Wien den 16. og 17. marts 2006, hvor ministrene på ny bekræftede, at EQF kan bidrage til gennemsigtighed, overførbarhed og anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan, og dens rolle som drivkraft bag reformer til støtte for livslang læring inden for det udvidede europæiske uddannelsesområde,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006, hvori man bekræfter, at almen og faglig uddannelse spiller en central rolle for udviklingen af EU's mulighed for at være konkurrencedygtigt på længere sigt samt for social og territorial samhørighed, og at der bør udarbejdes en EQF for at fremme øget mobilitet og et effektivt arbejdsmarked,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet,(5)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0248/2006),

A.   der henviser til, at et ensartet læringsklima og et fælles indre arbejdsmarked er vigtige faktorer for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien,

B.   der henviser til, at det er nødvendigt at indføre et europæisk system for anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og samtidig respektere de enkelte landes rige mangfoldighed og særlige karakteristika,

C.   der henviser til, at udarbejdelsen af en EQF bl.a. baseret på de eksisterende kvalifikationsstrukturer fra Bologna- og København-processerne bør hilses velkommen som et hensigtsmæssigt instrument til fremme af åbenhed, overførbarhed, anerkendelse og brug af erhvervede kvalifikationer og kompetencer mellem forskellige medlemsstater og på forskellige niveauer og som et middel til at lette adgangen til livslang læring for alle borgere,

D.   der henviser til, at en fælles referenceramme (som hviler på kompetencer, niveauer og læringsresultater), dvs. EQF, vil kunne fremme indførelsen af redskaber, der kan fastsætte kompetencebehovene,

E.   der henviser til, at man ved "kvalifikation" bør forstå "alle de titler, kvalifikationer og uddannelses- og eksamensbeviser, der anerkendes i Den Europæiske Union, samt erhvervserfaring",

F.   der henviser til, at det i lyset af de nye udfordringer ved vidensamfundet og de demografiske forandringer er vigtigt at udarbejde en EQF, navnlig med henblik på at støtte både beskæftigelsesegnetheden og den geografiske mobilitet for arbejdsstyrken i EU, men ligeledes med henblik på at fremme af konkurrenceevne og social samhørighed i overensstemmelse med Lissabon-målene,

G.   der henviser til, at den erhvervsmæssige mobilitet, der er under udvikling i Fællesskabet (mobilitet af arbejdstagere og mobilitet af virksomheder), kræver, at et uddannelsesbevis opnået i en medlemsstat anerkendes og kan anvendes på et passende niveau i en anden medlemsstat,

H.   der henviser til, at den konstante ajourføring og udvidelse af viden, færdigheder og personlige og faglige kompetencer samt EQF skal bidrage til at modernisere det almene og faglige uddannelsessystem og som følge heraf forbedre chancerne for beskæftigelse, øge mobiliteten i det europæiske område og arbejdstagernes ansættelsestryghed, hvor EQF skal bidrage til mere gennemsigtighed i anerkendelsen af de kvalifikationer, der er opnået, og ligestilling af de kvalifikationer, der kan opnås, så der dermed opstår impulser til forbedring af systemerne for almen og faglig uddannelse, som også kan bidrage til en forbedring af de lærendes beskæftigelsesevne,

I.   der henviser til, at manglen på egnede mekanismer, netværk og samarbejde mellem uddannelsesudbyderne og nationale myndigheder, utilstrækkeligheden i de gældende retslige regler samt i mange tilfælde den begræsning, som de pågældende budgetmidler er underlagt, udgør hindringer for en effektiv gennemførelse af livslang læring, kobling mellem universitetsuddannelse og beskæftigelse, hurtigere udbredelse af ny videnskabelig-teknisk viden til arbejdstagerne samt en effektiv udnyttelse af opnåede kundskaber og kompetencer,

J.   der henviser til, at der eksisterer en mangel på gennemsigtighed med hensyn til kvalifikationerne og en lav anerkendelseskvote for "udenlandske" kvalifikationer,

K.   der henviser til, at det fælles mål for de 32 lande, der deltager i EQF, består i at tydeliggøre hovedvejene til bestemte kvalifikationer for eleverne og underviserne; der desuden henviser til, at det gælder om at vise dem, hvordan referenceniveauerne svarer til hinanden, i hvilket omfang overførsler er mulige, og på hvilket grundlag beslutninger om en anerkendelse af kvalifikationer træffes,

L.   der henviser til, at EQF i første omgang skal gennemføres på frivillig basis og ikke medfører retlige forpligtelser, men dog udgør en drivkraft for forandringen ved at støtte reformer på de relevante niveauer, og skal fremme gennemsigtighed og ligestilling af udstedte uddannelsesbeviser på nationalt og sektoralt plan,

M.   der henviser til, at de nationale kvalifikationsrammer ikke skal erstattes, men snarere suppleres af EQF; der desuden henviser til, at EQF skal udgøre en metaramme, som letter et samarbejde mellem medlemslande, arbejdsmarkedets parter og andre aktører på internationalt plan,

N.   der henviser til, at en anvendelse af EQF kun vil være vellykket, hvis der etableres et tillidsfuldt og gennemsigtigt samarbejde ved indplaceringen af de nationale kvalifikationer på et EQF-referenceniveau, og de enkelte medlemslandes særlige forhold og behov vurderes adækvat, og hvis EQF bliver et instrument for brugerne og aktørerne, så opnåede og opnåelige kvalifikationer kan beskrives til gavn for brugerne, og man derved bevarer egetansvaret og læringsautonomien,

1.   glæder sig over, at Kommissionen har taget et initiativ til modernisering, stadig forbedring og styrkelse af de europæiske almene og faglige uddannelsessystemer og til at indlede en høring med henblik på at skabe fælles referencerammer for de europæiske certificeringssystemer;

2.   bifalder, at EQF bygger på læringsresultater, afspejler kompleksiteten i livslang læring og stimulerer nationale og sektorbestemte reformprocesser;

3.   mener, at EQF er et nyttigt redskab, som kan forbedre og styrke tilliden mellem de forskellige systemer, og anerkender uforbeholdent målene om på europæisk plan at skabe gennemsigtighed for kvalifikationer og skabe erhvervsmæssig mobilitet samt livslang læring;

4.   godkender opbygningen af et system, der består af fælles niveauer, redskaber og principper og er fleksibelt, og som samtidig grundlæggende bygger på principperne om livslang læring, og opfordrer Kommissionen til tydeligere at fastslå forholdet mellem kvalifikationsniveauerne, direktiv 2005/36/EF og bestemmelserne om anerkendelse af ikke-formelle og uformelle uddannelser, som allerede eksisterer eller er ved at blive indført på nationalt eller regionalt plan;

5.   fremhæver, at en af hovedopgaverne i EQF skal bestå i at lette og fremme en overførsel af kvalifikationer mellem de forskellige almene og faglige uddannelsessystemer for at muliggøre den transnationale erhvervsmæssige mobilitet samt bedre opfylde kravene vedrørende udbud og efterspørgsel på det europæiske arbejdsmarked; fremhæver desuden, at EQF er en egnet metaramme, som formår at stille et rimeligt oversættelses- og kommunikationsinstrument for tilvejebringelsen af fælles referencerammer for kvalifikationer inden for Europa til rådighed;

6.   konstaterer på dette grundlag, at Kommissionens forslag er et rigtigt og nødvendigt tiltag, selv om kravet om en gennemsigtig referenceramme for kvalifikationer til dels ikke bliver sikret; kræver, at de otte foreslåede referenceniveauer i EQF revideres og forbedres; er af den opfattelse, at deres deskriptorer bør formuleres mere præcist og mere dækkende, og at der skal lægges vægt på en entydig sondring mellem de forskellige referenceniveauer, således at der kan ske en klar indplacering af kvalifikationen;

7.   understreger, at de kompetencer, der beskrives inden for rammerne af deskriptorerne med 8 niveauer, ikke blot skal omfatte viden om sociale og etiske spørgsmål, men også om kulturelle;

8.   er af den opfattelse, at organiseringen og valideringen af livslang læring falder ind under medlemslandenes ansvar, og at EQF kun vanskeligt kan gribe ind i dette område;

9.   går ind for, at de tre horisontale områder ("viden", "færdigheder" og "personlige og faglige kompetencer") ligeledes undergår en revision med henblik på forståelighed og overskuelighed;

10.   understreger desuden, at de forskellige former for læringsresultater samlet set er en del af uddannelsesstrukturen og ikke kan vurderes alene ud fra det opnåede niveau på de enkelte områder;

11.   betragter det tredje horisontale område, "personlig og faglig kompetence", som en interessant anledning til at integrere de nyeste resultater inden for moderne undervisningsforskning direkte i EQF; vil dog gerne se en ændret udgave, hvor det er klart, hvordan "soft skills" og "personlige kompetencer" kan registreres metodisk;

12.   henviser til, at EQF's væsentligste funktion er indplaceringen af uddannelsesbeviser, som bygger på resultatet af den faglige uddannelse, og kræver i den forbindelse anvendelse af enkle og operationelle deskriptorer samt et reduceret antal af referenceniveauer; bemærker, at de hidtidige, komparative erfaringer viser, at jo mere niveauerne er underdelt, og jo flere kriterier der er, des sværere er det, at sætte dem i relation til hinanden;

13.   er af den opfattelse, at EQF som metaramme for alle former for uddannelse også har relation til arbejdsmarkedet; glæder sig over, at Lissabon-strategien indebærer, at der lægges større vægt på livslang læring på arbejdspladsen og dermed også på anerkendelse af kvalifikationer, der erhverves på arbejdspladsen; understreger, at hvert enkelt af de otte trin bør lægge hovedvægten på kompetencer, som kan opnås på forskellig vis, og tilgodese faglige kompetencer og erfaringer samt den erhvervsmæssige brugbarhed; kræver derfor, at deskriptorerne ændres, og at man ikke kun tager hensyn til og bibeholder målsætningerne fra Bologna, der er tilkoblet den akademiske uddannelse, men også supplerer dem ved, at de i højere grad skal tilgodese erhvervsuddannelses- og efteruddannelsessystemer;

14.   kræver eftertrykkeligt, at den hidtidige automatiske indplacering af referenceniveau 6, 7 og 8 ændres til de tre akademiske grader i Bologna-kvalifikationsrammen (bachelor, master og doktor), idet den faktiske indplacering af individuelt opnået viden, individuelt opnåede færdigheder samt personlige og faglige kompetencer sker uafhængigt af, hvor disse er opnået;

15.   går ind for at forbedre tabel 2, der tjener som hjælp til forståelse af referenceniveauerne; er af den opfattelse, at den tydeligt bør underlægges det output-orienterede tiltag, da den fokuserer på formelle uddannelsesveje; glæder sog derfor over den anbefalede forsigtige omgang med tabel 2; er af den opfattelse, at EQF som generel metaramme skal overlade detailspørgsmål såsom udformningnen af tabel 2 til aktørerne på lokalt eller nationalt plan;

16.   kræver, at de fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formelle og uformelle læringsprocesser, af livslang læring, særlig inden for erhvervelsen af teknisk-videnskabelig viden og teknisk-videnskabelige færdigheder og under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder de enkelte erhvervsgrene, regioner og medlemslande, støttes og fremmes i større omfang; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på metoderne og systemerne til vurdering af læringsresultater, som blev erhvervet ad ikke-formel eller uformel vej, da udviklingen af kompetencer inden for rammerne af livslang læring finder sted i mange daglige arbejdssituationer;

17.   understreger, at der med udviklingen af EQF indføres fælles referencepunkter, som letter udformningen af den erhvervsmæssige løbebane inden for rammerne af livslang læring for de arbejdstagere, som videreuddanner sig;

18.   går ind for, at hvert land udarbejder egne nationale eller regionale referencerammer for kvalifikationer under medvirken af de ansvarlige myndigheder og institutioner og sikrer disses forenelighed med EQF; er af den opfattelse, at det i de lande, hvor der endnu ikke findes nationale referencerammer for kvalifikationer, og hvor uformelle og ikke-formelle kvalifikationer forsømmes, er formålstjenligt, at EQF indføres;

19.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte en harmoniseringsproces for sprogbrug og brug af begreber;

20.   opfordrer Kommissionen til at tydeliggøre forholdet mellem den referenceramme for kvalifikationer, som er fastsat inden for rammerne af "Bologna-processen" og EQF og at angive, om de indikatorer, der er foreslået i EQF, udgør en entydig reference for et fælles europæisk område for livslang læring;

21.   afviser udarbejdelse af retningslinjer for uddannelsens retning og varighed og for uddannelsessted;

22.   er af den opfattelse, at instrumenter til støtte for EQF i øget grad skal fremmes for at gøre det muligt for borgerne at få adgang til EQF; er af den opfattelse, at resultaterne fra København og Bologna, som EQF skal udgøre et kohærent udformet tiltag til, i den forbindelse skal være i centrum; er desuden af den opfattelse, at det arbejde, som internationale organisationer og europæiske centre såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse har ydet inden for uddannelse og tilegnelse af kvalifikationer og færdigheder, skal tillægges stor betydning; opfordrer Kommissionen til at fremskynde udbygningen af ECVET-systemet (European Credit of Vocational Education and Training), videreudvikle og fremme Europass og udbygge "Ploteus"-databasen samt yderligere fremme innovative tiltag til anerkendelse af uformel og ikke-formel læring;

23.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke funktionerne og strukturen i National Europass Center (NEC) og at gøre det lettere for NEC at udføre de grundlæggende opgaver og at opfylde de mål, som EU har fastsat, særlig med henblik på udbredelse af de redskaber, som styres direkte af NEC (europæisk CV og Europass-mobilitetsbevis), samt en gradvis indførelse af Europass;

24.   understreger, at der ved gennemførelsen af EQF på frivillig basis er behov for støtte og engagement fra de berørte parter på nationalt og sektoralt plan;

25.   anerkender, at EQF i egenskab af oversættelsesværktøj mellem forskellige kvalifikationssystemer kræver konsekvens og gensidig tillid; anbefaler, at der udarbejdes principper for gennemsigtige og troværdige kvalitetssikringsmekanismer for at skabe mulighed for sammenligning og dermed for gensidig anerkendelse af EU-borgernes kvalifikationer;

26.   understreger, at EQF kan bidrage optimalt til mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked, hvis beslutningen i en medlemsstat om at indplacere enkelte nationale kvalifikationer på bestemte EQF-niveauer accepteres af andre; er af den opfattelse, at den som led i en kvalitetssikring af Kommissionen foreslåede forpligtelse fra medlemsstaternes side til at overholde en række fælles principper er et vigtigt element i et vellykket samarbejde mellem aktørerne på forskellige planer; henviser dog til, at dette kun bliver tilfældet, hvis der ikke sker overlapninger af allerede eksisterende kvalifikationssikringssystemer såsom normer og retningslinjer for kvalitetssikring;

27.   er af den opfattelse, at gensidig tillid både skal være et resultat af det øgede samarbejde mellem medlemsstaterne inden for rammerne af EQF og en forudsætning for, at EQF fungerer effektivt; er desuden af den opfattelse, at en rimelig afprøvningsfase, en konsekvensvurdering samt en medfølgende evaluering er afgørende for en stadig forbedring og tilpasning af EQF; opfordrer Kommissionen til at udvikle og foreslå egnede metoder og strategier herfor;

28.   opfordrer indtrængende til, at EQF udvikles til i højere grad at imødekomme de berørte parters ønske om klarhed, som fremgik af høringsprocesserne;

29.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag på grundlag af Europa-Parlamentets kommentarer;

30.   påpeger vigtigheden af en bred og velstruktureret kommunikations- og formidlingsstrategi for at øge kendskabet til og interessen for fordelene ved EQF;

31.   er af den opfattelse, at det for at få succes med EQF absolut er nødvendigt at skabe konkrete fordele for slutbrugerne, dvs. både for borgerne, arbejdstagerne og arbejdsgiverne og også for uddannelsesinstitutionerne;

32.   anmoder Kommissionen om at underrette Europa-Parlamentet om resultaterne af de nationale høringer og om at fortsætte drøftelserne, inden den udarbejder sit endelige forslag;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 390, 31.12.2004, s. 6. (2) EUT L 255, 30.9.2005, s. 22. (3) EFT C 163, 9.7.2002, s. 1. (4) EFT C 13, 18.1.2003, s. 2. (5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.