Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) (KOM(2006)0243 - C6-0179/2006 - 2006/0078(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0243)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0179/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0276/2006),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.