Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2119(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0283/2006

Indgivne tekster :

A6-0283/2006

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 27/09/2006 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0375
P6_TA(2006)0376

Vedtagne tekster
PDF 103kWORD 36k
Onsdag den 27. september 2006 - Strasbourg
Forslag til ændringsbudget nr. 3/2006
P6_TA(2006)0376A6-0283/2006

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III – Kommissionen, Sektion VIII (B) – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (11297/2006 - C6-0239/2006 - 2006/2119(BUD))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 4, næstsidste afsnit,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, endeligt vedtaget den 15. december 2005(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget (FFÆB) nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, forelagt af Kommissionen den 22. maj 2006 (SEK(2006)0633),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2006, vedtaget af Rådet den 11. juli 2006 (11297/2006 - C6-0239/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0283/2006),

A.   der henviser til, at FÆB nr. 3/2006 omfatter fire forskellige elementer, nemlig en forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for GNSS, en forøgelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs personale og en forøgelse af personalet ved Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser samt en forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

B.   der henviser til, at Kommissionen i FFÆB nr. 3/2006 foreslog at finansiere de supplerende behov ved en forhøjelse af de egne indtægter med 3 604 545 EUR,

C.   der henviser til, at Rådet i FÆB nr. 3/2006 har vedtaget at dække samtlige foreslåede forhøjelser ved en omlægning alene,

D.   der henviser til, at Rådet ønsker at finansiere de supplerende behov hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved at nedskære forpligtelser og betalinger under en administrationsbudgetpost i Kommissionens sektion af budgettet, der henhører under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag for 2000-2006,

E.   der henviser til, at Parlamentet er enig med Kommissionens erklæring til FÆB nr. 3/2006 om, at dette ville skabe en farlig præcedens for alle institutioner, da formålet er under gennemførelsen af budgettet at finansiere administrationsudgifter i én institution ved at tage de nødvendige bevillinger fra en anden institutions budget,

1.   støtter de forhøjelser, Kommissionen har foreslået i sit FFÆB nr. 3/2006 til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for GNSS, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

2.   mener dog, at det er for tidligt i regnskabsåret til på nuværende tidspunkt at udligne de nødvendige forhøjelser på disse budgetposter ved at nedskære andre budgetposter, som måske bliver fuldt udnyttet i 2006;

3.   forkaster derfor Rådets ønske om at dække anmodningerne om yderligere bevillinger ved omlægning og navnlig udligne den forhøjelse, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har anmodet om, ved at foretage nedskæringer i Kommissionens sektion af budgettet;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 78 af 15.3.2006.
(3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik