Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 42,

-   der henviser til Tampere- og Haag-programmerne om området for frihed, sikkerhed og retfærdighed fra henholdsvis 1999 og 2004,

-   der henviser til samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) i Tampere den 20.-22. september 2006,

-   der henviser til de aktuelle forhandlinger om den finansielle ramme, herunder Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond,

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om situationen for flygtningene i Malta(1),

-   der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om Lampedusa(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union syv år efter vedtagelsen af Tampere-programmet endnu ikke har nogen sammenhængende indvandringspolitik og navnlig mangler en politik for lovlig indvandring og en tilbagesendelsespolitik,

B.   der henviser til, at det fælles europæiske asylsystem er baseret på et sæt regler, som ingen deltagende medlemsstat bør kunne fravige,

C.   der henviser til, at flere medlemsstater langs Den Europæiske Unions sydlige ydergrænser oplever en humanitær nødsituation, fordi tusindvis af migranter er omkommet i Middelhavet, og der har været en massiv tilstrømning af indvandrere, særlig i sommeren 2006,

D.   der henviser til ministerkonferencen mellem EU og Afrika om migration og udvikling, der blev afholdt i Rabat den 10.-11. juli 2006, og som mundede ud i vedtagelsen af en erklæring og en handlingsplan,

E.   der henviser til, at midtvejsrevisionen af Haag-programmet vil blive afsluttet ved udgangen af dette år,

F.   der henviser til, at ulovlig indvandring kan føre til udnyttelse af mennesker og tvangsarbejde,

G.   der henviser til, at Kommissionen i sin grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration (KOM(2004)0811) konstaterer, at "med de nuværende indvandringsstrømme vil faldet i EU-25's erhvervsaktive befolkning mellem 2010 og 2030 medføre en reduktion af antallet af beskæftigede på omkring 20 mio.", og at "der i stigende grad (vil) blive behov for varige indvandringsstrømme for at dække behovene på arbejdsmarkedet i EU og sikre Europas velstand",

1.   understreger, at øget migration er et globalt fænomen med en lang række årsager og virkninger, som kræver en afbalanceret, samlet og sammenhængende strategi;

2.   er bevidst om, at manglen på lovlige indvandringsmuligheder har sat asylsystemet under stigende pres som et middel til lovlig bosættelse;

3.   erkender det menneskelige drama og de vanskeligheder, som en række af medlemsstaterne har stået over for i forbindelse med håndteringen af de seneste års meget store migrationsstrømme; bemærker navnlig de problemer, som det foruroligende store antal mindreårige blandt de nyankomne giver anledning til;

4.   beklager de meget betydelige menneskelige omkostninger, herunder tabet af menneskeliv blandt indvandrerne;

5.   er af den faste overbevisning, at medlemsstaterne skal leve op til deres forpligtelser i henhold til fællesskabsretten og folkeretten, hvad angår asylansøgere og indvandrere;

6.   mener, at mennesker ikke skal udnyttes til tvangsarbejde i Den Europæiske Union, og at medlemsstaterne skal sikre, at et sådant fænomen ikke forekommer;

7.   insisterer på, at medlemsstaterne skal sikre adgangen til asylproceduren og anvende bestemmelserne i direktiv 2003/9/EF(3) om modtagelse af asylansøgere på en kohærent og konsekvent måde, og at asylansøgninger skal behandles hurtigt og effektivt;

8.   understreger, at ingen helhedsstrategi for indvandring kan ignorere de tiltrækningsfaktorer, som overhovedet får mennesker til at forlade deres lande, og at der er behov for såvel reelle muligheder for lovlig migration til Den Europæiske Union som klare planer for udvikling og investering i oprindelses- og transitlandene, herunder handels- og landbrugspolitikker, som fremmer økonomiske muligheder, ikke mindst for at undgå en massiv hjerneflugt;

9.   erindrer om, at en kohærent europæisk indvandringspolitik må kombineres med en integrationspolitik, der bl.a. giver mulighed for integration på arbejdsmarkedet under ordnede forhold, ret til uddannelse og erhvervsuddannelse, adgang til sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser og mulighed for indvandreres deltagelse i det sociale, kulturelle og politiske liv;

10.   gentager, at enhver beslutning om at lempe på indvandringsbestemmelserne i en medlemsstat har konsekvenser for situationen i andre medlemsstater, og at medlemsstaterne, som anført i Europa-Parlamentets holdning af 6. juli 2006 om etablering af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet(4), er forpligtet til i en loyal samarbejdsånd at høre og informere de øvrige medlemsstater om foranstaltninger, som kan formodes at påvirke indvandringssituationen;

11.   opfordrer til en partnerskabsstrategi over for oprindelses- og transitlandene for at sikre, at de spiller en aktiv rolle med hensyn til at hjælpe med at håndtere migrationsstrømmene, bremse ulovlig indvandring og iværksætte effektive oplysningskampagner om forholdene i modtagerlandene i EU, herunder kriterierne for at opnå asyl;

12.   mener, at fordelingen af ansvaret og den økonomiske byrde mellem medlemsstaterne skal være en integrerende del af enhver europæisk strategi på indvandringsområdet og det fælles europæiske asylsystem;

13.   opfordrer til, at Den Europæiske Union spiller en større rolle ved håndteringen af humanitære nødsituationer i forbindelse med migrationsstrømme og asylansøgere;

14.   mener derfor, at landene bør gives adgang til teknisk bistand og finansiering gennem ARGO-programmet, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2007-2013;

15.   slår til lyd for, at der stilles flere midler til rådighed for ngo'er, der arbejder lokalt og yder livsvigtig nødhjælp;

16.   mener, at den massive indvandring er en følge af svage økonomier, befolkningernes forarmelse, overtrædelser af menneskerettighederne, miljøødelæggelser, den voksende kløft mellem rige og fattige lande, borgerkrig, krige om kontrol med naturressourcer, politisk forfølgelse, politisk ustabilitet, korruption og diktaturer i mange oprindelseslande;

17.   anmoder Kommissionen om snarest muligt at foreslå oprettelse af en beredskabsfond til finansiering af "støtteteam af eksperter", der skal yde praktisk bistand til modtagelsen ved grænserne og håndtere humanitære kriser i medlemsstaterne, og at indføre en krisemekanisme i de nye fonde for perioden 2007-2013, så det bliver muligt at yde finansiel bistand i nødsituationer;

18.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give adgang til asylansøgningsproceduren, at anvende bestemmelserne i direktiv 2005/85/EF(5) om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne konsekvent og strengt og at sikre, at asylansøgninger behandles hurtigt og effektivt;

19.   erkender behovet for at vedtage et EU-tilbagesendelsesdirektiv med rimelige vilkår og opfordrer Rådet til at øge bestræbelserne på at sikre direktivets vedtagelse; beklager, at Rådet syv år efter Det Europæiske Råds møde i Tampere og trods talrige anmodninger fra Parlamentet ikke har været i stand til at fastlægge en fælles indvandringspolitik, men i stedet har fastholdt enstemmighedsprincippet og høringsproceduren for alle spørgsmål vedrørende lovlig indvandring;

20.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvide samarbejdet inden for Frontex og til at forbedre definitionen af agenturets sagsområde;

21.   mener imidlertid, at grænsekontrol og bekæmpelse af ulovlig indvandring kun kan være ét aspekt af EU's politik over for tredjelande, og at der også skal føres en aktiv udviklingspolitik over for oprindelses- og transitlandene for at begrænse udvandringens skadevirkninger mest muligt;

22.   forstår, at medlemsstaterne i mangel af en fælles EU-indvandringspolitik kan have forskellige indfaldsvinkler til problemet med de hundrede tusinder af ulovlige indvandrere, som arbejder ulovligt og uden nogen social beskyttelse; mener imidlertid, at en samlet legalisering af ulovlige indvandrere ikke er en løsning på lang sigt, eftersom foranstaltninger af denne art ikke løser det reelle underliggende problem;

23.   understreger, at enhver foranstaltning til bekæmpelse af ulovlig indvandring og intensivering af kontrollen ved de ydre grænser, også når det sker i samarbejde med tredjelande, skal være i overensstemmelse med de garantier og grundlæggende rettigheder for den enkelte, som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig retten til asyl og princippet om non-refoulement;

24.   advarer om, at det er risikabelt at eksternalisere forvaltningen af EU's ydre grænser, og håber på et bedre samarbejde med oprindelses- og transitlandene - et samarbejde, som først og fremmest skal være baseret på respekten for de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til asyl og princippet om non-refoulement, og på EU's og oprindelses- og transitlandenes fælles interesser;

25.   mener, at Den Europæiske Union bør benytte en tværgående strategi; mener, at EU's indvandringspolitik ikke kun bør omfatte et partnerskab med tredjelande, en sikring af de ydre grænser for at bekæmpe menneskehandel samt en rimelig tilbagesendelsespolitik, men også bør åbne muligheder for lovlig indvandring, fremme integrationen af indvandrere i værtslandet og satse på fælles udvikling af oprindelseslandene for at imødegå de underliggende årsager til migration;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at tage initiativ til at revidere forordning (EF) nr. 343/2003(6), "Dublin II"-forordningen, idet der bør sættes spørgsmålstegn ved denne forordnings bærende princip, nemlig at den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er det første land, ansøgerne når frem til, hvilket er ensbetydende med, at landene i det sydlige og østlige EU er pålagt en uacceptabel byrde, og der bør indføres en retfærdig ansvarsfordelingsmekanisme mellem medlemsstaterne;

27.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0136. (2) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 598. (3) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0313. (5) EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13. (6) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.