Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet(1),

-   der henviser til Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)(2) og det dertil hørende arbejdsprogram,

-   der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979 og dens valgfrie protokol,

-   der henviser til Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som blev vedtaget i Beijing den 15. september 1995 på FN's fjerde verdenskonference om kvinder,

-   der henviser til FN's resolution af 10. juni 2000 om opfølgning på Beijing-handlingsplatformen og gennemgang og vurdering heraf samt slutdokumentet fra den 23. særlige samling under FN's Generalforsamling,

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 18. juli 2001 om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (KOM(2001)0366),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. marts 2006 om gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: At gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar (KOM(2006)0136),

-   der henviser til FN's normer om transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders ansvar på menneskerettighedsområdet, som blev godkendt den 13. august 2003 af et FN-underudvalg om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne,

-   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra november 1977 samt OECD's aktuelle retningslinjer for multinationale virksomheder,

-   der henviser til ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen af 18. juni 1998, ILO's henstilling R100 om beskyttelse af vandrende arbejdstagere i underudviklede lande og områder, ILO's henstilling R 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, ILO's henstilling R 156 om beskyttelse af arbejdstagere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibrationer og ILO's henstilling R 191 om revision af henstillingen vedrørende moderskabsbeskyttelse,

-   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000 samt gennemgangen og opdateringen heraf på verdenstopmødet den 14.-16. september 2005,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004, som bekræftede at EU fuldt og helt bakker op om millenniumudviklingsmålene og politisk sammenhæng,

-   der henviser til ånden i São Paulo-erklæringenfra FN's konference om handel og udvikling den 18. juni 2004,

-   der henviser til sin beslutning af 15. november 2005 om globaliseringens sociale dimension(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0254/2006),

A.   der henviser til, at den internationale handel har potentialet til at bidrage til ligestilling mellem kønnene og fremme kvinders økonomiske, sociale og politiske indflydelse inden for både produktive og reproduktive områder; der dog også henviser til, at globaliseringsprocessen inden for handel har bidraget til at gøre arbejdsmarkedsrelationerne mindre formelle, at antallet af usikre ansættelsesforhold er steget, og at arbejdsløsheden i adskillige sektorer af økonomien feminiseres,

B.   der henviser til, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom i verden, er kvinder, at kvinder generelt har vanskeligere ved at få adgang til uddannelse, ejendom, kredit samt andre ressourcer og produktionsfaktorer og de politiske beslutningsorganer,

C.   der henviser til, at den manglende ligestilling mellem kønnene, som berøver kvinderne den lige adgang til produktionsmidlerne og markedet, på lang sigt hindrer vækst, idet kvinderne bruger forholdsvis mere af deres indtægt på uddannelse, sundhed og underhold, og idet den samlede befolknings økonomiske potentiale ikke udnyttes fuldt ud,

D.   der henviser til, at handelsaftaler fuldt ud skal være i overensstemmelse med den internationale lovgivning om menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdsrettigheder og respektere eksisterende internationale konventioner om bæredygtig udvikling,

E.   der henviser til, at ansvaret for reproduktion og pasning af hjemmet samt ansvaret for at sørge for familien og at yde social omsorg generelt betragtes som kvindens væsentligste funktion i næsten alle samfund, men at disse funktioner i vid udstrækning hverken er anerkendt eller lønnet,

F.   der henviser til, at medmindre der i forbindelse med markedsliberaliseringen tages hensyn til kønsspecifikke faktorer, bidrager denne til en forværring af fænomener som feminisering af usikre job, intensiveret udnyttelse af kvinder og kuldkastning af subsistensstrategierne for fattige kvinder i hele verden, herunder indvandrerkvinder,

G.   der henviser til, at liberaliseringen af handelen har bidraget kraftigt til at øge kvinders deltagelse i den uformelle økonomi,

H.   der henviser til, at ILO definerer den uformelle økonomi som en økonomi, der er baseret på ansættelsesforhold, som hverken omfatter aftaler, arbejdstagerrettigheder eller social beskyttelse, og at disse ansættelsesforhold findes såvel i som uden for uformelle virksomheder,

I.   der henviser til, at feminiseringen af den internationale migration ikke tildeles nok opmærksomhed, og at vandrende arbejdstagere ofte er forhindret i at kræve rimelige arbejdsforhold,

J.   der henviser til, at aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret (TRIPS) i WTO's regi i 1995 har begrænset adgangen til generiske lægemidler i en grad, så der i 2005 i Hong Kong blev vedtaget en tilpasning af TRIPS,

1.   understreger, at handelsliberaliseringen påvirker mænd og kvinder forskelligt, og påpeger behovet for sammenhæng mellem EU-politikkens mål for lighed mellem kønnene og målene for handels-, udviklings- og bistandspolitikken med det formål at fremme lighed mellem mænd og kvinder på disse politiske områder; understreger, at økonomisk deltagelse er afgørende for at styrke kvinder, så de bliver i stand til at overvinde den strukturelle forskelsbehandling, som de er genstand for, hvilket vil føre til forbedrede levevilkår for kvinder og deres familier og bidrage til at øge kvinders aktive engagement i politik og øge den sociale samhørighed med ligelig fordeling af goder, ligeberettigelse og økonomisk uafhængighed som et af målene;

2.   konstaterer, at selv om mange kvinder også nyder godt af handelsliberaliseringen og de direkte udenlandske investeringer takket være de således opståede beskæftigelsesmuligheder, bidrager liberaliseringen også til gøre arbejdsmarkedsrelationerne mere uformelle, forværre arbejdsvilkårene og feminisere beskæftigelsen i adskillige sektorer af økonomien,

3.   anmoder Rådet og Kommissionen om at prioritere ophævelsen af alle forbehold mod konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og ratificering af dens valgfrie protokol af alle partnerstater;

4.   anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport for Europa-Parlamentets kompetente udvalg for kvinders rettigheder og for international handel, som er undertegnet af ledelsen i donororganisationer og i de organisationer, der modtager støtte til kvinderelaterede formål, som bevis for, at EU-støtten er nået frem, og at den ikke er blevet anvendt i strid med det oprindelige formål;

5.   understreger behovet for forskning i, hvordan kvinderne kan drage nytte af handelsliberaliseringen og for systematisk indsamling af kønsspecifikke data for at afhjælpe den kønsblindhed, som præger de nuværende handelspolitikkers og de globale, økonomiske institutioners politikker; opfordrer Kommissionen til en gang om året at forelægge en rapport for Parlamentet om udviklingen på dette område; minder om, at en kønsspecifik analyse skal være en fast bestanddel af konsekvensanalyserne af bæredygtigheden af de handelsaftaler, som Kommissionen i øjeblikket gennemfører;

6.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kønsspecifik konsekvensanalyse, før den indgår handelsaftaler med tredjelande, og til at opstille effektive betingelsesklausuler for lande, hvor menneskerettighederne og især kvinders rettigheder i vid udstrækning krænkes;

7.   anmoder Kommissionen om formelt at oprette et sekretariat for handels- og kønsspecifikke spørgsmål under Generaldirektoratet for Handel, som bl.a. ville have til opgave at kontrollere, om de lande, der har samhandel med EU, overholder menneskerettighederne, navnlig kvindernes rettigheder, og at reagere aktivt i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne;

8.   anmoder Kommissionen om at analysere produktions- og fremstillingsmetoder (således som de er defineret af WTO) ud fra et kønsspecifikt perspektiv med henblik på at identificere de produktions- og fremstillingsmetoder, som i henhold til CEDAW og menneskerettighedspagterne er genstand for en specifik kønsrelateret forskelsbehandling, og at udarbejde strategier for at fremme respekten for international lovgivning i eksportlandene;

9.   anmoder Kommissionen om at sikre, at virksomheder, som drager økonomisk fordel af EU's markedsadgangsprogrammer inden for rammerne af EU's samarbejdspolitik, ikke bidrager til udviklingen af metoder som f.eks. umenneskelig udnyttelse af arbejdstagere, især kvinder;

10.   understreger, at fordelene ved at være beskæftiget i henholdsvis den formelle og den uformelle økonomi afhænger af en lang række faktorer, herunder løn, arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, og at kvinder fortsat bliver forskelsbehandlet, når det drejer sig om at nyde godt af disse goder; anmoder derfor Kommissionen om som led i udviklingssamarbejdspolitikken at skabe en særlig fond som en del af de fremtidige handels- og samarbejdsaftaler med tredjelande for at støtte kvinder ved at fremme deres adgang til kredit, uddannelse og erhvervsuddannelse for at nedbringe andelen af arbejdstagere i den uformelle økonomi; anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport for Parlamentet, der er underskrevet af donorer og støttemodtagere, med henblik på at bevise, at den specifikke finansiering ikke anvendes til andet end sit oprindelige formål;

11.   anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigt at indføre principperne om ikke-forskelsbehandling og lighed mellem kønnene i bestemmelserne om Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning og sikre, at støtte fra denne fond ikke erstatter udbetalingen af sociale sikringsordninger;

12.   understreger, at det store tab af arbejdspladser i Europa bekræfter tendensen til stigende industrielle omstruktureringer; fastslår, at de mest berørte sektorer er forarbejdningsindustrien, transportsektoren, telekommunikationsområdet og finanssektoren; anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at tage behørigt hensyn til principperne om ikke-diskrimination og ligestilling mellem kønnene i forbindelse med Den Europæiske Globaliseringstilpasningsfond;

13.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at integration af kønsaspektet og lige muligheder er blandt målene for alle de europæiske fonde; understreger nødvendigheden af indikationer af fremskridt med hensyn til fremme af lighed mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af enhver form for diskrimination;

14.   bemærker, at jobs, beskæftigelse og et værdigt arbejde bør være kernen i det niende millenniumudviklingsmål, som skal vedtages så hurtigt som muligt, og anmoder om, at de væsentligste standarder for arbejdstagerrettigheder indarbejdes i de multilaterale og bilaterale handelsaftaler, og at principperne om lighed mellem kønnene indarbejdes i alle millenniumudviklingsmålene;

15.   påpeger, at universel og økonomisk overkommelig adgang til livsnødvendige ydelser som f.eks. vand, uddannelse, sundhed og energi er en forudsætning for at styrke kvinders indflydelse; understreger dog, at liberaliseringen af tjenesteydelser inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) kun kan have en positiv indflydelse på dette mål, hvis GATS-principperne om national fleksibilitet og politisk råderum bevares fuldt ud i de igangværende bilaterale og multilaterale forhandlinger;

16.   understreger, at det fremgår af TRIPs-aftalen, at den skal revideres to år efter dens gennemførelse, hvilket endnu ikke er sket, og opfordrer derfor til, at denne revision finder sted på grundlag af en konsekvensanalyse af, hvad omkostningerne ved dens gennemførelse har været for udviklingslandene;

17.   anmoder Kommissionen om at vurdere om gennemførelsen af aftalen, som blev indgået på WTO's ministermøde i Hong Kong i december 2005 vedrørende obligatoriske licensaftaler for hiv/aids-antiviruslægemidler, reelt udmønter sig i en bedre adgang til lægemidler, og i forbindelse med denne kontrol at lægge vægt på kønsaspektet;

18.   anmoder om udvikling af nationale politikforanstaltninger, som kan fremme ligheden mellem kønnene, beskytte og fremme beskæftigelsen, fremme den sociale velfærd, forbedre mænds og kvinders sundhedstilstand og arbejdsvilkår, og som kan bidrage til bæredygtig udvikling; påpeger, at det er vigtigt at respektere den nationale fleksibilitet og det nationale politiske råderum i alle handels- og udviklingspolitiske forhandlinger; anmoder om, at udviklingslandene og de sårbare økonomier sikres deres ret til at vælge, om de ønsker at åbne tjenesteydelsessektorer op eller fritage dem for markedsliberaliseringen og i givet fald hvilke;

19.   opfordrer Kommissionen til i sin dialog og sit samarbejde med tredjelande i særlig grad at rette sin opmærksomhed mod juridiske hindringer for kvinders adgang til produktionsmidler som kredit, ejendomsret og kapital;

20.   understreger, at det på grund af den vigtige rolle, som kvinder spiller i små og mindre landbrugsbedrifter, er vigtigt at udviklingslandenes ret til at udvikle og gennemføre landbrugspolitikker, der kan garantere deres suverænitet på fødevareområdet, navnlig i forbindelse med WTO-forhandlingerne, respekteres og styrkes især i forhold til WTO's landbrugsaftale; understreger betydningen af "mikrokreditter" som et værktøj til at afhjælpe fattigdom; anmoder Kommissionen om to gange om året at fremlægge en rapport, der er underskrevet af donormyndigheder og støttemodtagende organisationer som bevis for, at støtten er nået frem;

21.   anmoder Kommissionen og Rådet om at bistå udviklingslandene med at opbygge deres kapacitet til at formulere, forhandle og gennemføre handelspolitikkerne på en måde, som er skræddersyet til hver enkelt lands behov og fremmer en bæredygtig økonomisk udvikling med ligelig deltagelse af mænd og kvinder; kræver, at al bistand, som ydes, har ligelig deltagelse af mænd og kvinder;

22.   mener, at de kønsspecifikke konsekvensanalyser bør foretages på et tidligere tidspunkt i planlægningen og budgetteringen af støtten til udviklingslandene; mener, at det ville gøre det muligt for beslutningstagerne at vurdere mere præcist, hvordan en given politik påvirker mænd og kvinder, og at sammenligne og vurdere situationen og tendenserne med de forventede resultater af den foreslåede politik; mener, at den årlige rapport bør indeholde et afsnit om opfølgningen på de kønsspecifikke konsekvensanalyser;

23.   glæder sig over den norske regerings beslutning om ved lov at indføre en kvoteordning, hvorefter 40 % af alle bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber skal være kvinder;

24.   anmoder om, at "Aid for Trade"-programmerne målrettes mod at fremme lighed mellem kønnene og bæredygtig udvikling og finansieres gennem supplerende midler; understreger, at finansieringen af "Aid for Trade" bør bidrage til opbygning af den forsyningskapacitet, som er nødvendig for at kunne udøve handelsvirksomhed, og at den ikke må gøres afhængig af modtagende regeringers politikker om at liberalisere landbruget, industrien eller markedet for tjenesteydelser;

25.   påpeger vigtigheden af "ligestillingsbudgettering", dvs. offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv, i EU's handelspolitik som en strategi til at bidrage til lighed mellem kønnene; anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om hurtigt at gennemføre "ligestillingsbudgettering" som et standardværktøj i budgetpolitikker på alle niveauer;

26.   understreger, at kvinders deltagelse i økonomien er af afgørende betydning for opbygningen af deres selvtillid og kompetencer og for at forbedre deres status i samfundet; påpeger ligeledes, at adgang til ressourcer gør det muligt for kvinderne at generere indtægter og aktiver, hvilket bidrager til at skabe et miljø, hvor fattige og lavtlønnede kvinder har mulighed for at etablere virksomheder, forbedre deres levevilkår, sikre mad og sundhed til deres familie, opdrage deres børn, skaffe sig den respekt, de fortjener, i hjemmet og i samfundet, samt at deltage i politik; understreger det betydelige potentiale, der ligger i "mikrokreditter", som et uvurderligt værktøj til at bekæmpe fattigdom, fremme selvforsyning og tilskynde til økonomisk aktivitet i nogle af de fattigste og mindst begunstigede lande i verden;

27.   anmoder medlemsstaterne om at gøre deres yderste for at sikre, at der tages hensyn til kønsaspektet i verdenshandelsforhandlingerne; opfordrer også medlemsstaterne til at tilskynde kvinderne til at søge stillinger i internationale organisationer som WTO, Verdensbanken, IMF og ILO og at støtte kvinderne i deres bestræbelser i den retning;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og nationale og regionale parlamenter samt tiltrædelseslandene og Europarådet.

(1) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 5. (2) EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0427.