Europa-Parlamentets beslutning om anmodning om beskyttelse af Witold Tomczaks immunitet og privilegier (2005/2129(IMM))

P6_TA(2006)0117 A6-0084/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 29. april 2005 fra Witold Tomczak om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med straffesagen mod ham ved distriktsdomstolen i Ostrów Wielkopolski i Polen, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. maj 2005,

-   der har hørt Witold Tomczak (den 13. juli 2005 og den 31. januar 2006), jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til skrivelse af 20. marts 2006 fra Witold Tomczak, hvori han tilkendegiver, at han ønsker at trække anmodningen om beskyttelse af hans immunitet tilbage,

-   der henviser til artikel 8, 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0084/2006),

A.   der henviser til, at Witold Tomczak blev valgt til det polske parlament (Sejm) den 21. september 1997 og efterfølgende den 23. september 2001; der henviser til, at han efter undertegnelsen af Polens tiltrædelsestraktat den 16. april 2003 blev observatør; der henviser til, at han var medlem af Europa-Parlamentet fra 1. maj til 19. juli 2004; der henviser til, at han blev valgt til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004, og at hans mandat i det polske parlament ophørte den 16. juni 2004;

B.   der henviser til, at Witold Tomczak er anklaget for den 26. juni 1999 i Ostrów Wielpolski at have fornærmet to politibetjente under udøvelsen af deres hverv, hvilket er en overtrædelse af artikel 226, stk. 1, i den polske straffelov; der henviser til, at den offentlige anklagemyndighed anmodede Sejm om at ophæve Witold Tomczaks parlamentariske immunitet den 13. juni 2000; der henviser til, at Witold Tomczak den 4. oktober 2000 indvilgede i at lade sig retsforfølge i sagen i overensstemmelse med artikel 105, stk. 4, i den polske forfatning; der henviser til, at distriktsdomstolen i Ostrów Wielkopolski, efter at Witold Tomczak gentagne gange var udeblevet fra retsmøderne, den 10. januar 2005 i overensstemmelse med artikel 377, stk. 3, i den polske strafferetsplejelov, besluttede at fortsætte sagsbehandlingen i hans fravær,

C.   der henviser til, at Witold Tomczak den 30. april 2005 over for retten oplyste, at han havde anmodet Europa-Parlamentet om at beskytte hans immunitet; der henviser til, at retten den 30. maj 2005 stillede sagen i bero og anmodede distriktsanklageren i Warszawa-Praga Północ om at tilkendegive, om man ville anmode om ophævelse af Witold Tomczaks immunitet; der henviser til, at en sådan anmodning efter den offentlige anklagemyndigheds mening ikke er nødvendig; der henviser til, at den polske forfatningsdomstol den 28. november 2001 erklærede, at en anmodning om ophævelse af immunitet ikke er nødvendig i forbindelse med handlinger, der har fundet sted, inden den pågældende blev medlem af det polske parlament,

D.   der henviser til, at Witold Tomczak har fremført, at den offentlige anklagemyndighed skulle have anmodet det polske parlament om at ophæve hans immunitet, inden der blev rejst tiltale, og at han, fordi han var blevet valgt til Europa-Parlamentet, valgte at bede dette parlament og ikke Sejm om at tage stilling til hans immunitet,

E.   der henviser til, at Witold Tomczak er af den opfattelse, at straffesagen mod ham er partisk, at der lægges politisk pres på de retlige myndigheder, at der er fremlagt falske beviser, og at nogle af vidnerne i sagen er utroværdige,

F.   der henviser til, at Witold Tomczak på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke er beskyttet af parlamentarisk immunitet i forbindelse med nogen af de påstande, som er forelagt for Europa-Parlamentets formand,

G.   der henviser til, at parlamentarisk immunitet er et af Parlamentets prærogativer, som derfor ikke kan udøves eller frafaldes af et individuelt medlem, men kun af institutionen som helhed,

H.   der understreger, at sagen, selv om Witold Tomczak skriftligt har tilkendegivet, at han ønsker at trække anmodningen om beskyttelse af hans immunitet tilbage, må gennemgå en udtømmende behandling for at sikre, at Parlamentets prærogativer er respekteret fuldt ud,

1.   vedtager ikke at beskytte Witold Tomczaks immunitet og privilegier.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (10720/1/2005 - C6-0016/2006 - 2003/0297(COD))

P6_TA(2006)0118 A6-0071/2006

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (10720/1/2005 - C6-0016/2006),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0742)(2),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2005)0716)(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0071/2006),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 4. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2006/EF om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni 2003 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet(6) er der opstået et behov for fuldt ud at integrere de nye medlemsstater, tiltrædelses- og kandidatlandene i disse retningslinjer og efter behov at tilpasse dem yderligere til Den Europæiske Unions nye tilnærmelsespolitik.

(2)  Prioriteringerne for de transeuropæiske net på energiområdet er en følge af etableringen af et indre energimarked, der er mere åbent og konkurrencepræget efter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet(7) og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas(8). Prioriteringerne følger konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 om opbyggelse af den nødvendige infrastruktur for det indre energimarkeds funktion. Der bør gøres en særlig indsats for at nå målet om øget anvendelse af vedvarende energikilder, som bidrager til politikken om en bæredygtig udvikling. Dette mål bør dog realiseres, uden at der skabes uforholdsmæssige forstyrrelser i den normale markedsligevægt. Der bør desuden fuldt ud tages højde for målsætningerne i Fællesskabets transportpolitik og især muligheden for at reducere vejtrafik ved at anvende rørledninger.

(3)  Formålet med denne beslutning er at komme tættere på målet for det niveau for elektricitetssammenkobling mellem medlemsstaterne, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, og derved forbedre netpålideligheden og -integriteten samt sikre, at der er forsyningssikkerhed, og at det indre marked er velfungerende.

(4)  Bygning og vedligeholdelse af energiinfrastrukturer bør i reglen ske i henhold til markedsprincipperne. Dette er også i overensstemmelse med de fælles regler om fuldførelse af det indre energimarked og de fælles konkurrenceretlige regler, som har til formål at skabe et mere åbent og konkurrencedygtigt indre energimarked. Fællesskabet bør derfor kun i undtagelsestilfælde yde finansiel støtte til anlæg og drift, og sådanne undtagelser bør være behørigt begrundet.

(5)  Anlæg og vedligeholdelse af energiinfrastrukturen bør sikre, at det indre energimarked kan fungere effektivt, uden at det berører de strategiske mål og i givet fald forsyningspligten samt offentlige serviceforpligtelser, og skal gennemføres under hensyntagen til de eksisterende procedurer for høring af de berørte befolkninger.

(6)  På baggrund af mulig synergi mellem naturgasnet og olefingasnet bør der lægges passende vægt på udvikling og integration af olefingasnet for at opfylde fællesskabsindustriens behov for olefingas.

(7)  Prioriteringerne for de transeuropæiske net på energiområdet er også en følge af deres voksende betydning i forbindelse med sikring og diversificering af Fællesskabets energiforsyning, indlemmelse af de nye medlemsstaters, tiltrædelses- og kandidatlandenes energinet og sikring af en samordnet drift af energinettene i Fællesskabet og i nabolandene efter høring af de pågældende medlemsstater. Fællesskabets nabolande spiller faktisk en vigtig rolle i Fællesskabets energipolitik. De leverer hovedparten af Fællesskabets naturgasforsyninger, er vigtige partnere i forbindelse med transit af primærenergi til Fællesskabet og vil gradvis blive vigtigere aktører på Fællesskabets indre marked for gas og elektricitet.

(8)  Blandt projekterne under de transeuropæiske energinet må de prioriterede projekter fremhæves, som har særlig stor betydning for det indre energimarkeds funktion eller for energiforsyningssikkerheden. Herudover bør de højest prioriterede projekter ledsages af en erklæring om europæisk nytte samt forbedret samordning efter behov.

(9)  Kommissionen og medlemsstaterne bør med henblik på indsamling af de oplysninger, som er nødvendige i henhold til denne beslutning, så vidt muligt benytte de disponible oplysninger om projekter af fælles europæisk interesse for at undgå dobbeltarbejde. Sådanne oplysninger vil eventuelt allerede foreligge i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net(9), i forbindelse med andre fællesskabsbestemmelser, der kan udgøre grundlaget for samfinansiering af transeuropæiske net-projekter, og afgørelser vedrørende godkendelse af individuelle projekter i medfør af de pågældende bestemmelser eller i forbindelse med direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas.

(10)  Proceduren for udpegelse af projekter af fælles interesse vedrørende transeuropæiske energinet bør sikre en gnidningsløs anvendelse af forordning (EF) nr. 2236/95. Denne procedure bør skelne mellem to faser: en første fase med fastlæggelse af et begrænset antal kriterier med henblik på udpegelsen af sådanne projekter, og en senere fase, hvor projekterne beskrives i detaljer, dvs. projektspecifikationerne fastlægges.

(11)  Passende støtte i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95 bør primært ydes til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse. Medlemsstaterne bør i forbindelse med ansøgninger i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter tage særligt hensyn til de projekter, der erklæres som værende af europæisk interesse.

(12)  For flertallet af de projekter, som er erklæret for værende af europæisk interesse, kan en betydelig aktuel eller forventet forsinkelse antages at vare mellem et og to år.

(13)  Der kan være behov for at ændre projektspecifikationerne, som derfor kun kan være indikative. Kommissionen bør derfor være beføjet til at ajourføre dem. Da projekter kan få betydelige politiske, miljømæssige og økonomiske følgevirkninger, er det vigtigt at finde den rette balance mellem lovgivningsmæssig kontrol og fleksibilitet ved fastlæggelsen af, hvilke projekter der er berettiget til fællesskabsstøtte.

(14)  Hvis der optræder vanskeligheder med gennemførelse af projekter af europæisk interesse, afsnit af projekter af europæisk interesse eller grupper af projekter af europæisk interesse, kan en EU-koordinator fungere som formidler ved at opmuntre til samarbejde mellem alle de berørte parter og ved at sikre, at en passende overvågning af projektet finder sted, så Fællesskabet kan holdes underrettet om projektforløbet. EU-koordinatoren bør også efter anmodning fra medlemsstaterne kunne yde bistand i forbindelse med andre projekter.

(15)  Medlemsstaterne bør opfordres til at koordinere gennemførelsen af visse projekter, navnlig grænseoverskridende projekter eller afsnit af grænseoverskridende projekter.

(16)  Der bør skabes et gunstigere miljø for udviklingen og opbygningen af transeuropæiske net på energiområdet, hovedsageligt ved at stimulere det tekniske samarbejde mellem de netansvarlige organer, ved at lette gennemførelsen af godkendelsesprocedurer for netprojekter i medlemsstaterne, så forsinkelserne begrænses, og ved efter behov at mobilisere midler, instrumenter og finansielle programmer, som Fællesskabet råder over, til netprojekter. Fællesskabet bør støtte de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i denne sammenhæng.

(17)  Da budgettet for det transeuropæiske energinet hovedsagelig har til formål at finansiere gennemførlighedsundersøgelser, er det Fællesskabets strukturfonde, finansielle programmer og instrumenter, der i givet fald vil kunne muliggøre finansieringen af sådanne - navnlig interregionale - sammenkoblingsnet.

(18)  Vedtagelsen af projekter af fælles interesse, de dertil hørende specifikationer og de prioriterede projekter, især projekter af europæisk interesse, bør ikke foregribe resultaterne af vurderingen af projekters, planers eller programmers indvirkning på miljøet.

(19)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(10).

(20)  Kommissionen bør regelmæssigt udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne beslutning.

(21)  De oplysninger, som skal udveksles eller fremsendes til Kommissionen i medfør af denne beslutning, kan i vidt omfang formodes at være til stede i virksomheder. Det kan derfor være nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder med virksomhederne for at indhente disse oplysninger.

(22)  Da denne beslutning har samme genstand og anvendelsesområde som Rådets beslutning 96/391/EF af 28. marts 1996 om fastlæggelse af en række aktioner med henblik på at skabe gunstigere vilkår for udbygningen af transeuropæiske net på energiområdet(11) og beslutning nr. 1229/2003/EF, bør disse to beslutninger ophæves -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formål

I denne beslutning fastlægges arten og rækkevidden af den retningsgivende fællesskabsaktion for transeuropæiske energinet. Der opstilles et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteringer samt hovedlinjerne i Fællesskabets aktioner med hensyn til transeuropæiske energinet. I disse retningslinjer identificeres projekter af fælles interesse og prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, inden for transeuropæiske elektricitets- og naturgasnet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Artikel 3

Formål

Artikel 4

Prioritering

Artikel 5

Aktionens hovedlinjer

Artikel 6

Projekter af fælles interesse

1.  Følgende generiske kriterier skal anvendes, når der træffes afgørelse om udpegelse, ændringer, specifikationer for eller anmodninger om ajourføring af projekter af fælles interesse:

Vurderingen af den økonomiske levedygtighed baseres på en cost-benefit-analyse, som tager hensyn til alle omkostninger og fordele, herunder på mellemlangt og/eller langt sigt, i forbindelse med miljøaspekter, forsyningssikkerhed og bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed. Projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver denne medlemsstats godkendelse.

2.  Supplerende kriterier til bestemmelse af, hvad der udgør projekter af fælles interesse, er anført i bilag II. Enhver ændring af de i bilag II indeholdte supplerende kriterier for udpegelse af projekter af fælles interesse vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251.

3.  Der kan kun ydes finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95, til de projekter, der er opført i bilag III, og som opfylder kriterierne i stk. 1 og bilag II.

4.  Projekternes indikative specifikationer, som inkluderer den detaljerede beskrivelse af projekterne, samt eventuelt en geografisk beskrivelse, er opført i bilag III. Disse specifikationer ajourføres efter proceduren i artikel 14, stk. 2. Ajourføringer er af teknisk art og begrænses til tekniske ændringer af projekter, ændring af en del af den fastlagte ruteføring eller en begrænset tilpasning af projektets placering.

5.  Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, som de skønner nødvendige for at lette og fremskynde gennemførelsen af projekter af fælles interesse og begrænse forsinkelser, under overholdelse af fællesskabslovgivningen og internationale konventioner på miljøområdet, særligt for så vidt angår projekter, der erklæres som værende af europæisk interesse. Navnlig skal de fornødne godkendelsesprocedurer afsluttes hurtigt.

6.  Når dele af projekter af fælles interesse skal gennemføres på tredjelandes område, kan Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af projekterne og efter aftale med de berørte medlemsstater fremsætte forslag, efter omstændighederne som led i Fællesskabets forvaltning af aftaler med de pågældende tredjelande og, for så vidt angår de tredjelande, som har undertegnet energichartertraktaten, i overensstemmelse med denne traktat og andre multilaterale aftaler, for at projekterne også af de pågældende tredjelande anerkendes som værende af gensidig interesse.

Artikel 7

Prioriterede projekter

1.  De projekter af fælles interesse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og som er omfattet af akserne for de prioriterede projekter, jf. bilag I, har prioritet for så vidt angår tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95. Ændringer af bilag I vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251.

2.  Hvad angår grænseoverskridende investeringsprojekter, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til i forbindelse med de nationale godkendelsesprocedurer at sikre, at et element i de kompetente nationale myndigheders vurdering bliver, at sådanne projekter øger sammenkoblingskapaciteten mellem to eller flere medlemsstater og på denne måde styrker den europæiske forsyningssikkerhed.

3.  De berørte medlemsstater og Kommissionen bestræber sig inden for deres respektive kompetenceområder og i samarbejde med de ansvarlige virksomheder på at fremme gennemførelsen af prioriterede projekter, herunder navnlig grænseoverskridende projekter.

4.  Prioriterede projekter skal være forenelige med bæredygtig udvikling og opfylde følgende kriterier:

Artikel 8

Projekter af europæisk interesse

1.  Et antal projekter på de prioriterede akser, som er omhandlet i artikel 7, og som har en grænseoverskridende karakter eller en væsentlig virkning for grænseoverskridende transmissionskapacitet, erklæres som værende af europæisk interesse. Disse projekter er opført i bilag I.

2.  Ved udvælgelse af projekter over budgettet for transeuropæiske net, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 2236/95, gives passende prioritet til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse.

3.  Ved udvælgelse af projekter i forbindelse med andre af Fællesskabets samfinansieringsinstrumenter prioriteres projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse.

4.  Hvis der er tale om en betydelig aktuel eller forventet forsinkelse i forbindelse med et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, kan Kommissionen anmode de berørte medlemsstater om at garantere, at årsagerne til forsinkelsen vil blive forklaret inden tre måneder.

I forbindelse med de projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse, og for hvilke der er udpeget en EU-koordinator, medtager denne i sin rapport årsagerne til forsinkelsen.

5.  Fem år efter færdiggørelse af et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, eller et afsnit heraf, gennemfører Kommissionen, som bistås af det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg, en vurdering af projektet, som skal omfatte dets samfundsøkonomiske virkning, dets miljøvirkninger, virkningen for handelen mellem medlemsstaterne og for den territoriale samhørighed og en bæredygtig udvikling. Kommissionen underretter det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg om resultatet af evalueringen.

6.  For hvert projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse og især for de grænseoverskridende afsnit, tager de berørte medlemsstater passende skridt for at sikre, at:

De fælles koordineringsmøder afholdes under hensyntagen til de særlige krav i forbindelse med projektet, f.eks. projektudviklingsfasen og de forventede eller konstaterede vanskeligheder. De fælles koordineringsmøder skal navnlig omhandle procedurerne for vurderingerne og de offentlige høringer. De berørte medlemsstater sikrer, at Kommissionen orienteres om de fælles koordineringsmøder og om udvekslingen af oplysninger.

Artikel 9

Gennemførelse af projekter af europæisk interesse

1.  Projekter af europæisk interesse skal gennemføres hurtigt.

2.  Kommissionen fremsender hvert andet år i nært samarbejde med de i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg en rapport om forløbet af de projekter, der er nævnt i stk. 1. I forbindelse med projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse, og hvor der er udpeget en EU-koordinator, erstatter EU-koordinatorens årlige rapporter de toårige rapporter.

Artikel 10

EU-koordinator

1.  Hvis der optræder betydelige forsinkelser eller problemer med gennemførelsen af et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, herunder i tilfælde, hvor tredjelande er berørt, kan Kommissionen efter aftale med den berørte medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet udpege en EU-koordinator. Medlemsstaterne kan om nødvendigt anmode Kommissionen om at udpege en EU-koordinator for andre transeuropæiske net-projekter på energiområdet.

2.  EU-koordinatoren vælges navnlig ud fra vedkommendes erfaringer med europæiske institutioner og kendskab til energipolitiske anliggender samt finansiering og samfundsøkonomiske og miljømæssige spørgsmål i forbindelse med evaluering af store projekter.

3.  Afgørelsen om udpegelsen af EU-koordinatoren skal omfatte en beskrivelse af koordinatorens opgaver.

4.  EU-koordinatoren har til opgave:

5.  De berørte medlemsstater samarbejder med EU-koordinatoren under udførelsen af de i stk. 4 anførte opgaver.

6.  Kommissionen kan anmode om en udtalelse fra EU-koordinatoren, når den gennemgår ansøgninger om fællesskabsstøtte til projekter eller grupper af projekter, som koordinatoren er udpeget for.

7.  Samordningen skal stå i forhold til udgifterne til projektet for at undgå unødvendige administrative byrder.

Artikel 11

Gunstigere vilkår

1.  Med henblik på at bidrage til gunstigere vilkår for udviklingen af de transeuropæiske energinet og deres interoperabilitet tager Fællesskabet hensyn til medlemsstaternes indsats i overensstemmelse med dette mål, lægger den største vægt på og fremmer efter behov nedenstående foranstaltninger:

2.  Kommissionen tager i nært samarbejde med de berørte medlemsstater alle initiativer til at fremme samordningen af de aktiviteter, der er anført i stk. 1.

3.  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af aktiviteterne i stk. 1, litra a) og b), træffes af Kommissionen efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 12

Virkninger for konkurrencen

Ved gennemgangen af projekterne skal der tages hensyn til virkningerne for konkurrencen og forsyningssikkerheden. Privat finansiering eller finansiering gennem de berørte økonomiske operatører skal være den vigtigste finansieringskilde og skal fremmes. Enhver konkurrencefordrejning mellem markedsoperatørerne skal undgås i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

Artikel 13

Begrænsninger

1.  Denne beslutning berører ikke eventuelle finansielle tilsagn fra en medlemsstat eller Fællesskabet.

2.  Denne beslutning berører ikke resultaterne af vurderingen af virkningerne på miljøet for så vidt angår projekter og planer eller programmer, der fastlægger rammerne for en fremtidig godkendelse af sådanne projekter. Hvis der i henhold til relevant fællesskabslovgivning kræves miljøkonsekvensvurdering, skal resultaterne heraf indgå i overvejelserne, inden der reelt træffes afgørelse om projekternes gennemførelse i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 15

Rapport

Kommissionen udarbejder hvert andet år en rapport om anvendelsen af denne beslutning, som den forelægger for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Denne rapport bør omhandle gennemførelsen og fremskridt i udførelsen af prioriterede projekter, som vedrører grænseoverskridende forbindelser som anført i bilag II, punkt 2, 4 og 7, herunder detaljerede ordninger vedrørende deres finansiering, navnlig for så vidt angår bidrag fra Fællesskabets midler.

Artikel 16

Ophævelse

Beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF ophæves.

Artikel 17

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Akser for prioriterede projekter, herunder lokaliteter med projekter af europæisk interesse, som defineret i artikel 7 og 8

De prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, der skal gennemføres på de prioriterede akser, er opført nedenfor

ELEKTRICITETSNET

EL.1.  Frankrig - Belgien - Nederlandene - Tyskland:

styrkelse af elnettene for at løse overbelastningsproblemer med hensyn til elektricitet i Benelux-landene.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Avelin (FR) - Avelgem (BE)

Ledning Moulaine (FR) - Aubange (BE)

EL.2.  Italiens grænser med Frankrig, Østrig, Slovenien og Schweiz:

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Lienz (AT) - Cordignano (IT)

Ny sammenkobling mellem Italien og Slovenien

Ledning Udine Ovest (IT) - Okroglo (SI)

Ledning S. Fiorano (IT) - Nave (IT) - Gorlago (IT)

Ledning Venezia Nord (IT) - Cordignano (IT)

Ledning St. Peter (AT) - Tauern (AT)

Ledning Südburgenland (AT) - Kainachtal (AT)

Forbindelse Østrig og Italien (Thaur-Brixen) gennem Brenner-jernbanetunnellen

EL.3.  Frankrig - Spanien - Portugal:

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet mellem disse lande og Den Iberiske Halvø og netudvikling i øområder.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Sentmenat (ES) - Bescanό (ES) - Baixas (FR)

Ledning Valdigem (PT) - Douro Internacional (PT) - Aldeadávila (ES) og "Douro Internacional"-anlæg

EL.4.  Grækenland - Balkan-landene - UCTE-systemet:

udbygning af elektricitetsinfrastrukturen med henblik på at sammenkoble Grækenland med UCTE-systemet og muliggøre udviklingen af det sydøsteuropæiske elektricitetsmarked.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Philippi (EL) - Hamidabad (TR)

EL.5.  Det Forenede Kongerige - det europæiske fastland og Nordeuropa:

opbygning/forøgelse af kapaciteten på samkøringslinjer på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Undersøisk kabelforbindelse mellem England (UK) og Nederlandene

EL.6.  Irland - Det Forenede Kongerige:

forøgelse af samkøringskapaciteten på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Undersøisk kabelforbindelse mellem Irland og Wales (UK)

EL.7.  Danmark - Tyskland - Østersøringen (herunder Norge - Sverige - Finland - Danmark - Tyskland - Polen - Baltikum - Rusland):

forøgelse af samkøringskapaciteten på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Kassø (DK) - Hamburg/Dollern (DE)

Ledning Hamburg/Krümmel (DE) - Schwerin (DE)

Ledning Kassø (DK) - Revsing (DK) - Tjele (DK)

Ledning Vester Hassing (DK) - Trige (DK)

Undersøisk kabelforbindelse Skagerrak 4 mellem Danmark og Norge

Ledning Polen - Litauen, herunder nødvendig styrkelse af det polske elnet og PL-DE-profilen med henblik på deltagelse i det interne energimarked

Undersøisk kabelforbindelse Finland - Estland (Estlink)

Undersøisk kabelforbindelse Fennoscan mellem Finland og Sverige

Halle/Saale (DE) - Schweinfurt (DE)

EL.8.  Tyskland - Polen - Den Tjekkiske Republik - Slovakiet - Østrig - Ungarn - Slovenien:

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Ledning Neuenhagen (DE) - Vierraden (DE) - Krajnik (PL)

Ledning Dürnrohr (AT) - Slavetice (CZ)

Ny sammenkobling mellem Tyskland og Polen

Veľké Kapušany (SK) - Lemešany (SK) - Moldava (SK) - Sajóivánka (HU)

Gabčíkovo (SK) - Veľký Ďur (SK)

Stupava (SK) - sydøstlige Wien (AT)

EL.9.  Medlemsstater i Middelhavsområdet - Middelhavsringen:

øget elektricitetssammenkoblingskapacitet mellem medlemsstater i Middelhavsområdet og Marokko - Algeriet - Tunesien - Libyen - Egypten - Nærøsten - Tyrkiet.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Elforbindelse mellem Tunesien og Italien

GASNET

NG.1.  Det Forenede Kongerige - det nordlige europæiske fastland, herunder Nederlandene, Belgien, Danmark, Sverige og Tyskland - Polen - Litauen - Letland - Estland - Finland - Rusland:

gasledninger, som sammenkobler nogle af de vigtigste europæiske gasforsyningskilder, forbedrer interoperabiliteten mellem nettene og øger forsyningssikkerheden, herunder naturgasledninger via offshore-linjeføringen fra Rusland til EU og via onshore-linjeføringen fra Rusland til Polen og Tyskland, etablering af nye gasledninger og øget netkapacitet i Tyskland, Danmark og Sverige og mellem disse og i Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Tyskland og Østrig og mellem disse.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Den nordeuropæiske gasledning

Yamal-Europa-gasledning

Naturgasledning, der sammenkobler Danmark, Tyskland og Sverige

Større transmissionskapacitet på Tyskland-Belgien-Det Forenede Kongerige-aksen

NG.2.  Algeriet - Spanien - Italien - Frankrig - den nordlige del af det europæiske fastland:

opførelse af en ny naturgasledning fra Algeriet til Spanien, Frankrig og Italien og forøgelse af netkapaciteten i og mellem Spanien, Italien og Frankrig.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Gasledning Algeriet - Tunesien - Italien

Gasledning Algeriet - Italien via Sardinien og Korsika med en forgrening til Frankrig

Medgas-gasledning (Algeriet - Spanien - Frankrig - Kontinentaleuropa)

NG.3.  Landene omkring Det Kaspiske Hav - Mellemøsten - EU:

nye net af naturgasledninger til EU fra nye kilder, herunder naturgasledningerne Tyrkiet - Grækenland, Grækenland - Italien, Tyrkiet - Østrig og Grækenland - Slovenien - Østrig (gennem det vestlige Balkan).

Heraf projekter af europæisk interesse:

Gasledning Tyrkiet - Grækenland - Italien

Gasledning Tyrkiet - Østrig

NG.4.  Flydende gas (LNG) terminaler i Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Cypern og Polen: diversificering af forsyningskilder og adgangspunkter, herunder LNG-terminalernes tilslutning til transmissionsnettet.

NG.5.  Underjordiske naturgaslagre i Spanien, Portugal, Italien, Grækenland og Østersøområdet:

forøgelse af kapaciteten i Spanien, Frankrig, Italien og Østersøområdet og opførelse af de første anlæg i Portugal, Grækenland og Litauen.

NG.6.  Medlemsstater i Middelhavsområdet - gasringen i det østlige Middelhav:

etablering og forøgelse af naturgasledningskapaciteten mellem medlemsstater i Middelhavsområdet og Libyen - Egypten - Jordan - Syrien - Tyrkiet.

Heraf projekter af europæisk interesse:

Gasledning Libyen - Italien

BILAG II

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Supplerende kriterier til bestemmelse af projekter af fælles interesse omhandlet i artikel 6, stk. 2

ELEKTRICITETSNET

1.  Udbygning af energinettene i øregioner, isolerede og perifere regioner samt regioner i den yderste periferi, idet der lægges vægt på diversificering af energikilderne og forbedret anvendelse af vedvarende energikilder, og i givet fald tilslutning af disse net:

-  Irland - Det Forenede Kongerige (Wales)

-  Grækenland (øerne)

-  Italien (Sardinien) - Frankrig (Korsika) - Italien (fastlandet)

-  Forbindelser i øregioner, herunder forbindelser til fastlandet

-  Forbindelser i regioner i den yderste periferi i Frankrig, Spanien, Portugal.

2.  Videreudvikling af sammenkoblingerne mellem medlemsstaternes elektricitetsnet, hvor dette er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere, og for at forbedre elektricitetsnettenes pålidelighed og sikkerhed:

-  Frankrig - Belgien - Nederlandene - Tyskland

-  Frankrig - Tyskland

-  Frankrig - Italien

-  Frankrig - Spanien

-  Portugal - Spanien

-  Finland - Sverige

-  Finland - Estland - Letland - Litauen

-  Østrig - Italien

-  Italien - Slovenien

-  Østrig - Italien - Slovenien - Ungarn

-  Tyskland - Polen

-  Tyskland - Polen - Den Tjekkiske Republik - Østrig - Slovakiet - Ungarn

-  Ungarn - Slovakiet

-  Ungarn - Østrig

-  Polen - Litauen

-  Irland - Det Forenede Kongerige (Nordirland)

-  Østrig - Tyskland - Slovenien - Ungarn

-  Nederlandene - Det Forenede Kongerige

-  Tyskland - Danmark - Sverige

-  Grækenland - Italien

-  Ungarn - Slovenien

-  Malta - Italien

-  Finland - Estland

-  Italien - Slovenien.

3.  Udbygning af de indenlandske elektricitetsforbindelser, hvor dette er nødvendigt for at udnytte sammenkoblingerne mellem medlemsstaterne bedst muligt, for at det indre marked kan fungere, eller for at tilslutte vedvarende energikilder:

-  Alle medlemsstater.

4.  Udbygning af elektricitetsforbindelserne med tredjelande, særlig kandidatlande, med det formål at øge elektricitetsnettenes interoperabilitet, driftssikkerhed og pålidelighed og sikre EU's elektricitetsforsyning:

-  Tyskland - Norge

-  Nederlandene - Norge

-  Sverige - Norge

-  Det Forenede Kongerige - Norge

-  Østersøringen: Tyskland - Polen - Belarus - Rusland - Litauen - Letland - Estland -Finland - Sverige - Norge - Danmark

-  Norge - Sverige - Finland - Rusland

-  Middelhavsringen: Frankrig - Spanien - Marokko - Algeriet - Tunesien - Libyen - Egypten - landene i Nærøsten - Tyrkiet - Grækenland - Italien

-  Grækenland - Tyrkiet

-  Italien - Schweiz

-  Østrig - Schweiz

-  Ungarn - Rumænien

-  Ungarn - Serbien

-  Ungarn - Kroatien

-  Italien - Tunesien

-  Grækenland - Balkanlandene

-  Spanien - Marokko

-  Spanien - Andorra - Frankrig

-  EU - Balkanlandene - Belarus - Rusland - Ukraine

-  Sortehavsringen: Rusland - Ukraine - Rumænien - Bulgarien - Tyrkiet - Georgien

-  Bulgarien - Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Grækenland - Albanien - Italien eller Bulgarien - Grækenland - Italien.

5.  Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede elektricitetsnets funktion i det indre marked, herunder særligt udpegning af manglende forbindelsesled og flaskehalse, udvikling af løsninger på overbelastningsproblemerne samt tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene:

-  Identifikation af flaskehalse og manglende forbindelsesled i elektricitetsnettene, især på tværs af grænserne.

-  Udvikling af metoder til regulering af elektricitetsstrømmen for at løse overbelastningsproblemerne i elektricitetsnettene.

-  Tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene for at tage højde for behovene for at det indre marked fungerer tilfredsstillende og en udstrakt brug af vedvarende energikilder.

GASNET

6.  Indførelse af naturgas i nye regioner, hovedsagelig i øregioner, isolerede og perifere regioner samt regioner i den yderste periferi, og udbygning af gasnettene i disse regioner:

-  Det Forenede Kongerige (Nordirland)

-  Irland

-  Spanien

-  Portugal

-  Grækenland

-  Sverige

-  Danmark

-  Italien (Sardinien)

-  Frankrig (Korsika)

-  Cypern

-  Malta

-  Regioner i den yderste periferi i Frankrig, Spanien, Portugal.

7.  Udbygning af naturgasforbindelserne, hvor dette er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere, eller for at øge forsyningssikkerheden, herunder tilslutning af isolerede naturgas- og olefingasnet:

-  Irland - Det Forenede Kongerige

-  Frankrig - Spanien

-  Frankrig - Schweiz

-  Portugal - Spanien

-  Østrig - Tyskland

-  Østrig - Ungarn

-  Østrig - Ungarn - Slovakiet - Polen

-  Polen - Den Tjekkiske Republik

-  Slovakiet - Den Tjekkiske Republik - Tyskland - Østrig

-  Østrig - Italien

-  Grækenland - Balkanlande

-  Østrig - Ungarn - Rumænien - Bulgarien - Grækenland - Tyrkiet

-  Frankrig - Italien

-  Grækenland - Italien

-  Østrig - Den Tjekkiske Republik

-  Tyskland - Den Tjekkiske Republik - Østrig - Italien

-  Østrig - Slovenien - Kroatien

-  Ungarn - Kroatien

-  Ungarn - Rumænien

-  Ungarn - Slovakiet

-  Ungarn - Ukraine

-  Slovenien - Balkanlandene

-  Belgien - Nederlandene - Tyskland

-  Det Forenede Kongerige - Nederlandene - Tyskland

-  Tyskland - Polen

-  Danmark - Det Forenede Kongerige

-  Danmark - Tyskland - Sverige

-  Danmark - Nederlandene.

8.  Udbygning af kapaciteten til modtagelse af LNG og oplagring af naturgas, hvor dette er nødvendigt for at tilfredsstille efterspørgslen, regulere gasforsyningssystemerne samt sprede forsyningskilderne og tilførselsvejene:

-  Alle medlemsstater.

9.  Udbygning af transportkapaciteten (naturgasforsyningsrørledninger), hvor dette er nødvendigt for at tilfredsstille efterspørgslen samt sprede de interne og eksterne forsyningskilder og tilførselsvejene:

-  Nordisk gasnet: Norge - Danmark - Tyskland - Sverige - Finland - Rusland - Baltikum - Polen

-  Algeriet - Spanien - Frankrig

-  Rusland - Ukraine - EU

-  Rusland - Belarus - Ukraine - EU

-  Rusland - Belarus - EU

-  Rusland - Østersølande - Tyskland

-  Rusland - Baltikum - Polen - Tyskland

-  Tyskland - Den Tjekkiske Republik - Polen - Tyskland - andre medlemsstater

-  Libyen - Italien

-  Tunesien - Libyen - Italien

-  Landene omkring Det Kaspiske Hav - EU

-  Rusland - Ukraine - Moldavien - Rumænien - Bulgarien - Grækenland - Slovenien - andre Balkanlande

-  Rusland - Ukraine - Slovakiet - Ungarn - Slovenien - Italien

-  Nederlandene - Tyskland - Schweiz - Italien

-  Belgien - Frankrig - Schweiz - Italien

-  Danmark - Sverige - Polen

-  Norge - Rusland - EU

-  Irland

-  Algeriet - Italien - Frankrig

-  Algeriet - Tunesien - Italien

-  Mellemøsten - gasringen i det østlige Middelhav - EU

-  Blandingsanlæg i Winksele på nord-syd-aksen (blanding af H-gas og nitrogen)

-  Opgradering af kapaciteten på øst-vest-aksen: Zeebrugge - Eynatten.

10.  Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede naturgasnets funktion i det indre marked og transitlandene, herunder identifikation af manglende forbindelsesled og flaskehalse, udvikling af løsninger på overbelastningsproblemerne samt tilpasning af metoderne til planlægning og effektiv og sikker drift af gasnettene:

-  Identifikation af flaskehalse og manglende forbindelsesled i naturgasnettene, især på tværs af grænserne.

-  Udvikling af metoder til regulering af gasstrømmen for at løse overbelastningsproblemerne i gasnettene.

-  Tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene for at tage højde for behovene på det indre marked.

-  Generel øgning af præstationerne, sikkerheden og beskyttelsen af naturgasnettene i transitlandene.

11.  Udbygning og integration af kapaciteten til transport af olefingasser med henblik på at dække efterspørgslen på det indre marked:

-  Alle medlemsstater

BILAG III

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Projekter af fælles interesse og specifikationer herfor, aktuelt fastlagt i henhold til kriterierne i bilag II

ELEKTRICITETSNET

1.  Udbygning af energinettene i isolerede regioner

1.1.  Undersøisk kabelforbindelse Irland - Wales (UK)

1.2.  Forbindelse til de sydlige Kyklader (EL) (til det sammenkoblede system)

1.3.   30 kV undersøisk kabelforbindelse mellem øerne Faial, Pico og S. Jorge (Azorerne, PT)

1.4.  Sammenkobling og styrkelse af nettet på øerne Terceira, Faial og São Miguel (Azorerne, PT)

1.5.  Sammenkobling og styrkelse af nettet på Madeira (PT)

1.6.  Undersøisk kabelforbindelse Sardinien (IT) - Italien (fastlandet)

1.7.  Undersøisk kabelforbindelse Korsika (FR) - Italien

1.8.  Forbindelse Italien (fastlandet) - Sicilien (IT): fordobling af forbindelsen Sorgente (IT) - Rizziconi (IT)

1.9.  Nye forbindelser på Balearerne og De Kanariske Øer (ES)

2.  Udbygning af sammenkoblingerne mellem medlemsstaternes elektricitetsnet

2.1.  Ledning Moulaine (FR) - Aubange (BE)

2.2.  Ledning Avelin (FR) - Avelghem (BE)

2.3.  Sammenkobling mellem Tyskland og Belgien

2.4.  Ledning Vigy (FR) - Marlenheim (FR)

2.5.  Ledning Vigy (FR) - Uchtelfangen (DE)

2.6.  La Praz (FR), fasetransformer

2.7.  Kapacitetsforøgelse via den eksisterende sammenkobling mellem Frankrig og Spanien

2.8.  Ny sammenkobling mellem Frankrig og Italien

2.9.  Ny transpyrenæisk sammenkobling mellem Frankrig og Spanien

2.10.  Forbindelse over de østlige Pyrenæer mellem Frankrig og Spanien

2.11.  Forbindelser mellem Nordportugal og Nordvestspanien

2.12.  Ledning Sines (PT) - Alqueva (PT) - Balboa (ES)

2.13.  Forbindelse mellem det sydlige Portugal og det sydvestlige Spanien

2.14.  Ledning Valdigem (PT) - Douro Internacional (PT) - Aldeadávila (ES) og "Douro Internacional"-anlæg

2.15.  Forbindelser nord for Den Botniske Bugt og det undersøiske Fennoscan-kabel mellem Finland og Sverige

2.16.  Ledning Lienz (AT) - Cordignano (IT)

2.17.  Forbindelse Somplago (IT) - Würmbach (AT)

2.18.  Forbindelse Østrig - Italien (Thaur-Brixen) gennem Brenner-jernbanetunnellen

2.19.  Forbindelse mellem Irland og Nordirland

2.20.  Ledning St. Peter (AT) - Isar (DE)

2.21.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydøstengland og den centrale del af Nederlandene

2.22.  Styrkelse af forbindelserne mellem Danmark og Tyskland, f.eks. ledning Kassø - Hamburg

2.23.  Styrkelse af forbindelserne mellem Danmark og Sverige

2.24.  Ny forbindelse mellem Slovenien og Ungarn: Cirkovce (SI) - Héviz (HU)

2.25.  Sajóivánka (HU) - Rimavska Sobota (SK)

2.26.  Moldova (SK) - Sajoivanka (HU)

2.27.  Stupava (SK) - sydøstlige Wien (AT)

2.28.  Ledning Polen - Tyskland (Neuenhagen (DE) - Vierraden (DE) - Krajnik (PL))

2.29.  Forbindelse Polen - Litauen (Elk-Alytus)

2.30.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Finland og Estland

2.31.  Installation af fleksible systemer til transmission af vekselstrøm mellem Italien og Slovenien

2.32.  Nye forbindelser mellem UCTE-systemet og CENTREL-systemet

2.33.  Dürnrohr (AT) - Slavětice (CZ)

2.34.  Undersøisk elforbindelse mellem Malta (MT) og Sicilien (IT)

2.35.  Nye forbindelser mellem Italien og Slovenien

2.36.  Ledning Udine Ovest (IT) - Okroglo (SI)

3.  Udbygning af de indenlandske elektricitetsforbindelser

3.1.  Forbindelser på den danske øst-vest-akse: Forbindelser mellem landets vestlige (UCTE) og østlige net (NORDEL)

3.2.  Forbindelser på den danske nord-syd-akse

3.3.  Nye forbindelser i Nordfrankrig

3.4.  Nye forbindelser i Sydvestfrankrig

3.5.  Ledning Trino Vercellese (IT) - Lacchiarella (IT)

3.6.  Ledning Turbigo (IT) - Rho (IT) -Bovisio (IT)

3.7.  Ledning Voghera (IT) - La Casella (IT)

3.8.  Ledning S. Fiorano (IT) - Nave (IT) - Gorlago (IT)

3.9.  Ledning Nordlige Venezia (IT) - Cordignano (IT)

3.10.  Ledning Redipuglia (IT) - det vestlige Udine (IT)

3.11.  Nye forbindelser på den italienske øst-vest-akse

3.12.  Ledning Tavarnuzze (IT) - Casellina (IT)

3.13.  Ledning Tavarnuzze (IT) - S.Barbara (IT)

3.14.  Ledning Rizziconi (IT) - Feroleto (IT) - Laino (IT)

3.15.  Nye forbindelser på den italienske nord-syd-akse

3.16.  Netændringer for at lette tilslutning til vedvarende energi i Italien

3.17.  Nye vindkraftforbindelser i Italien

3.18.  Nye forbindelser på den spanske nordakse

3.19.  Nye forbindelser på den spanske Middelhavsakse

3.20.  Nye forbindelser på aksen Galicien (ES) - Centro (ES)

3.21.  Nye forbindelser på aksen Centro (ES) - Aragón (ES)

3.22.  Nye forbindelser på aksen Aragón (ES) - Levante (ES)

3.23.  Nye forbindelser på den spanske syd-midt-akse (ES)

3.24.  Nye forbindelser på den spanske øst-midt-akse (ES)

3.25.  Nye forbindelser i Andalusien (ES)

3.26.  Ledning Pedralva (PT) - Riba d'Ave (PT) og Pedralva-anlæg

3.27.  Ledning Recarei (PT) - Valdigem (PT)

3.28.  Ledning Picote (PT) - Pocinho (PT) (opgradering)

3.29.  Ændring af den nuværende ledning Pego (PT) - Cedillo (ES)/Falagueira (PT) og anlæg Falagueira

3.30.  Ledning Pego (PT) - Batalha (PT) og anlæg Batalha

3.31.  Ledning Sines (PT) - Ferreira do Alentejo (PT) I (opgradering)

3.32.  Nye vindkraftforbindelser i Portugal

3.33.  Ledning Pereiros (PT) - Zêzere (PT) - Santarém (PT) og anlæg Zêzere

3.34.  Ledning Batalha (PT) - Rio Maior (PT) I og II (opgraderinger)

3.35.  Ledning Carrapatelo (PT) - Mourisca (PT) (opgradering)

3.36.  Ledning Valdigem (PT) - Viseu (PT) - Anadia (PT)

3.37.  Omledning af ledning Rio Maior (PT) - Palmela (PT) til Ribatejo (PT) og anlæg Ribatejo

3.38.  Understationer og forbindelsesledninger i Thessaloniki (EL), Lamia (EL) og Patras (EL)

3.39.  Forbindelser i regionerne Evia (EL), Lakonien (EL) og Thrakien (EL)

3.40.  Udbygning af eksisterende forbindelser i randområder på det græske fastland

3.41.  Ledning Tynagh (IE) - Cashla (IE)

3.42.  Ledning Flagford (IE) - East Slig (IE)

3.43.  Forbindelser i den nordøstlige og vestlige del af Spanien, særlig med henblik på at tilslutte vindkraftanlæg til nettet

3.44.  Forbindelser i Baskerlandet (ES), Aragonien (ES) og Navarra (ES)

3.45.  Forbindelser i Galicien (ES)

3.46.  Forbindelser i Midtsverige

3.47.  Forbindelser i Sydsverige

3.48.  Ledning Hamburg (DE) - Schwerin-regionen (DE)

3.49.  Ledning Halle/Saale (DE) - Schweinfurt-regionen (DE)

3.50.  Nye offshore- og onshorevindkraftforbindelser i Tyskland

3.51.  Opgradering af 380 kV-nettet i Tyskland med henblik på at forbinde offshorevindmølleparkerne

3.52.  Forbindelser i Nordirland af hensyn til sammenkobling med nettet i Republikken Irland

3.53.  Forbindelser i den nordvestlige del af Det Forenede Kongerige

3.54.  Forbindelser i Skotland og England, med henblik på øget brug af vedvarende energi til elektricitetsproduktion

3.55.  Nye offshorevindkraftforbindelser i Belgien, herunder opgradering af 380 kV-nettet

3.56.  Borssele understation (NL)

3.57.  Implementering af reaktivt kraftkompensationsudstyr (NL)

3.58.  Installering af faseforskydning og/eller kondensatorbatterier i Belgien

3.59.  Opgradering af 380 kV-nettet i Belgien for at øge importkapaciteten

3.60.  Ledning St. Peter (AT) - Tauern (AT)

3.61.  Ledning Süd-Burgenland (AT) - Kainachtal (AT)

3.62.  Dunowo (PL) - Żydowo (PL) - Krzewina (PL) - Plewiska (PL)

3.63.  Pątnów (PL) - Grudziądz (PL)

3.64.  Ostrów (PL) - Plewiska (PL)

3.65.  Ostrów (PL) - Trębaczew (Rogowiec)(PL)

3.66.  Plewiska (PL) - Pątnów (PL)

3.67.  Tarnów (PL) - Krosno (PL)

3.68.  Ełk (PL) - Olsztyn Matki (PL)

3.69.  Ełk (PL) - Narew (PL)

3.70.  Mikułowa (PL) - Świebodzice - Dobrzeń (Groszowice) (PL)

3.71.  Pątnów (PL) - Sochaczew (PL) - Warszawa (PL)

3.72.  Krsko (SI) - Bericevo (SI)

3.73.  Opgradering af det slovenske transmissionssystem fra 220 kV til 400 kV

3.74.  Medzibrod (SK) - Liptovská Mara (SK)

3.75.  Lemešany (SK) - Moldava (SK)

3.76.  Lemešany (SK) - Veľké Kapušany (SK)

3.77.  Gabčíkovo (SK) - Veľký Ďur (SK)

3.78.  Forbindelser i det nordlige Sverige

3.79.  Omstilling af forsyningen på Saaremaa (EE) til 110 kV

3.80.  Forbedring af energiforsyningen i Tartu (EE)

3.81.  Renovering af understationen i Eesti (330 kV) (EE)

3.82.  Renovering af understationerne Kiisa (EE), Püssi (EE) og Viljandi (EE) 110 kV

3.83.  Nošovice (CZ) - Prosenice (CZ): ombygning af 400 kV-enkeltledning til 400 kV -dobbeltkredsløbsledning

3.84.  Krasíkov (CZ) - Horní Životice (CZ): ny 400 kV-enkeltledning

3.85.  Nye vindkraftforbindelser på Malta (MT)

4.  Udbygning af elektricitetsforbindelser til tredjelande

4.1.  Ny sammenkobling mellem Italien og Schweiz

4.2.  Ledning Philippi (EL) - Maritsa 3 (Bulgarien)

4.3.  Ledning Amintaio (EL) - Bitola (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

4.4.  Ledning Kardia (EL) - Elbasan (Albanien)

4.5.  Ledning Elbasan (Albanien) - Podgorica (Serbien og Montenegro)

4.6.  Mostar (Bosnien-Herzegovina), understation og forbindelsesledninger

4.7.  Ernestinovo (Kroatien), understation og forbindelsesledninger

4.8.  Nye forbindelser mellem Grækenland og Albanien, Bulgarien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

4.9.  Ledning Philippi (EL) - Hamidabad (TR)

4.10.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Nordøst/Østengland og Sydnorge

4.11.  Forbindelsen Eemshaven (NL) - Feda (NO)

4.12.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydspanien og Marokko (styrkelse af eksisterende forbindelse)

4.13.  Forbindelser Østersøringen: Tyskland - Polen - Rusland - Estland - Letland - Litauen - Sverige - Finland - Danmark - Belarus

4.14.  Forbindelser mellem Sydfinland og Rusland

4.15.  Nye forbindelser mellem Nordsverige og Nordnorge

4.16.  Nye forbindelser mellem Midtsverige og Midtnorge

4.17.  Ledning Borgvik (SE) - Hasle (NO) - Oslo-området (NO)

4.18.  Nye forbindelser mellem UCTE/CENTREL-systemet og Balkanlandene

4.19.  Forbindelser og grænseflade mellem UCTE-systemet og Belarus, Rusland og Ukraine, herunder flytning af de højspændingskonverterstationer (jævnstrøm/vekselstrøm), der tidligere var i brug mellem Østrig og Ungarn, Østrig og Den Tjekkiske Republik og mellem Tyskland og Den Tjekkiske Republik

4.20.  Forbindelser i Sortehavsringen: Rusland - Ukraine - Rumænien - Bulgarien - Tyrkiet - Georgien

4.21.  Nye forbindelser i Sortehavsområdet med henblik på interoperabilitet mellem UCTE-systemet og nettene i de berørte lande

4.22.  Nye forbindelser i Middelhavsringen: Frankrig - Spanien - Marokko - Algeriet - Tunesien - Libyen - Egypten - Landene i Nærøsten - Tyrkiet - Grækenland - Italien

4.23.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydspanien og Nordvestalgeriet

4.24.  Undersøisk kabelforbindelse mellem Italien og Nordafrika (Algeriet, Tunesien, Libyen)

4.25.  Elforbindelse mellem Tunesien og Italien

4.26.  Nye forbindelser i området/regionen omkring Barentshavet

4.27.  Opgradering af forbindelserne mellem Danmark og Norge

4.28.  Obermoorweiler (DE) - Meiningen (AT) - Bonaduz (CH): yderligere kapacitetsforøgelse

4.29.  Békéscsaba (HU) - Oradea (RO)

4.30.  Pécs (HU) - Sombor (Serbien-Montenegro)

4.31.  Pécs (HU) - Ernestinovo (CR)

4.32.  Grænsen Veľké Kapušany (SK) - Ukraine

4.33.  Andrall (ES) - Encamp (AD): kapacitetsforøgelse til 220 kV

4.34.  Spanien - Andorra - Frankrig: opgradering af forbindelserne

5.  Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede elektricitetsnets funktion i det indre marked

(Der er endnu ikke fastlagt nogen specifikationer).

GASNET

6.  Indførelse af naturgas i nye regioner

6.1.  Udbygning af gasnet mellem Belfast og det nordvestlige område af Nordirland (UK) og eventuelt vestkystområdet i Irland

6.2.  LNG i Santa Cruz de Tenerife, De Kanariske Øer (ES)

6.3.  LNG i Las Palmas de Gran Canaria (ES)

6.4.  LNG i Madeira (PT)

6.5.  Udbygning af gasnet i Sverige

6.6.  Forbindelse mellem Balearerne (ES) og det spanske fastland

6.7.  Højtryksforgrening til Thrakien (EL)

6.8.  Højtryksforgrening til Korinth (EL)

6.9.  Højtryksforgrening til Nordvestgrækenland (EL)

6.10.  Forbindelse til øerne Lolland (DK) og Falster (DK)

6.11.  LNG på Cypern, Vasilikos Energy Center

6.12.  Forbindelse mellem Vasilikos LNG-anlægget (CY) og Moni-kraftværket (CY)

6.13.  LNG på Kreta (EL)

6.14.  Højtryksforgrening til Patras (EL)

6.15.  LNG på Malta

7.  Udbygning af gasforbindelserne for at imødekomme det indre markeds behov, eller for at øge forsyningssikkerheden, herunder tilslutning af isolerede naturgasnet

7.1.  Ekstra gasforbindelsesledning mellem Irland og Skotland

7.2.  Nord-syd-sammenkobling, herunder rørledning Dublin - Belfast

7.3.  Kompressionsstation på rørledningen Lacq (FR) - Calahorra (ES)

7.4.  Rørledning Lussagnet (FR) - Bilbao (ES)

7.5.  Rørledning Perpignan (FR) - Barcelona (ES)

7.6.  Forøgelse af transportkapaciteten i gasforsyningsledningerne til Portugal gennem Sydspanien, og til Galicien og Asturien gennem Portugal

7.7.  Rørledning Purchkirchen (AT) - Burghausen (DE)

7.8.  Rørledning Andorf (AT) - Simbach (DE)

7.9.  Rørledning Wiener Neustadt (AT) - Sopron (HU)

7.10.  Rørledning Bad Leonfelden (AT) - Linz (AT)

7.11.  Rørledning Nordvestgrækenland - Elbasan (AL)

7.12.  Sammenkoblingsrørledning mellem Grækenland og Italien

7.13.  Kompressionsstation på hovedledningen i Grækenland

7.14.  Forbindelse mellem nettene i Østrig og Den Tjekkiske Republik

7.15.  Gastransportkorridor til Sydøsteuropa gennem Grækenland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Østrig

7.16.  Gastransportkorridor mellem Østrig og Tyrkiet gennem Ungarn, Rumænien og Bulgarien

7.17.  Sammenkoblingsrørledning mellem Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Tyskland, der forbinder hovedforsyningskilderne og markederne i Nordvesteuropa

7.18.  Forbindelse mellem det nordøstlige Tyskland (Berlin-området) og det nordvestlige Polen (Szczecin-området) og en forgrening fra Schmölln til Lubmin (DE, Greifswald-området)

7.19.  Ledning Cieszyn (PL) - Ostrava (CZ)

7.20.  Forlængelse og sammenkobling af naturgasnet Görlitz (DE) - Zgorzelec (PL)

7.21.  Forlængelse Bernau (DE) - Szczecin (PL)

7.22.  Forbindelser mellem offshore-anlæg i Nordsøen eller mellem danske offshore-anlæg og onshore-anlæg i UK

7.23.  Forøgelse af transportkapaciteten mellem Frankrig og Italien

7.24.  Det baltiske gassammenkoblingsprojekt mellem Danmark - Tyskland - Sverige

7.25.  Blandingsstation i Winksele (BE) på nord-syd-aksen

7.26.  Opgradering af kapaciteten i forbindelsen Zeebrugge (BE) - Eynatten (BE)

7.27.  Opgradering af kapaciteten langs nord-vest-aksen: Zelzate (BE) - Zeebrugge (BE)

7.28.  Etablering af en gasrørledning, der forbinder Danmark og Nederlandene og sammenkobler de eksisterende produktionsfaciliteter i Nordsøen.

8.  Udbygning af kapaciteten til modtagelse af LNG og naturgaslagre

8.1.  LNG i Le Verdon-sur-Mer (FR) (ny terminal) og rørledning til lagre i Lussagnet (FR)

8.2.  LNG i Fos-sur-Mer (FR)

8.3.  LNG i Huelva (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.4.  LNG i Cartagena (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.5.  LNG i Galicien (ES), ny terminal

8.6.  LNG i Bilbao (ES), ny terminal

8.7.  LNG i Valencia-området (ES), ny terminal

8.8.  LNG i Barcelona (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.9.  LNG i Sines (PT), ny terminal

8.10.  LNG i Revithoussa (EL), udvidelse af eksisterende terminal

8.11.  LNG på den nordlige Adriaterhavskyst (IT)

8.12.  LNG-offshore-terminal i det nordlige Adriaterhav (IT)

8.13.  LNG på den kysten i det sydlige Adriaterhav

8.14.  LNG på den joniske kyst (IT)

8.15.  LNG på den tyrrhenske kyst (IT)

8.16.  LNG på den liguriske kyst (IT)

8.17.  LNG-terminal i Zeebrugge (BE, anden fase af kapacitetsudvidelsen)

8.18.  LNG på Isle of Grain, Kent (UK)

8.19.  Anlæggelse af den 2. LNG-terminal i det kontinentale Grækenland

8.20.  Udbygning af underjordiske gaslagre i Irland

8.21.  Lagre i det sydlige Kavála (EL), omdannelse af et udtømt offshore-gasfelt

8.22.  Lagre i Lussagnet (FR), udvidelse af eksisterende anlæg

8.23.  Lagre i Pecorade (FR), omdannelse af et udtømt oliefelt

8.24.  Lagre i Alsace-området (FR), udbygning af salthulrum

8.25.  Lagre i Midtfrankrig (FR), udbygning i vandførende lag

8.26.  Lagre på den spanske nord-syd-akse (nye anlæg) i: Cantabrien, Aragonien, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Andalusien

8.27.  Lagre på den spanske Middelhavsakse (nye anlæg) i: Catalonien, C.A. Valenciana, Murcia

8.28.  Lagre i Carriço (PT), nyt anlæg

8.29.  Lagre i Loenhout (BE), udvidelse af eksisterende anlæg

8.30.  Lagre i Stenlille (DK) og Lille Torup (DK), udvidelse af eksisterende anlæg

8.31.  Lagre i Tønder (DK), nyt anlæg

8.32.  Lagre i Purchkirchen (AT) (udvidelse af eksisterende anlæg), herunder rørledning til Penta West-systemet nær Andorf (AT)

8.33.  Lagre i Baumgarten (AT), nyt anlæg

8.34.  Lagre i Haidach (AT) (nyt anlæg), herunder rørledning til det europæiske gasnet

8.35.  Udbygning af underjordiske gaslagre i Italien

8.36.  Lagre i Wierzchowice (PL) - udvidelse af eksisterende anlæg

8.37.  Lagre i Kossakowo (PL), udbygning af underjordisk lager

8.38.  Gasrørledning Malta (MT) - Sicilien (IT)

8.39.  Lagre i Litauen (nyt anlæg)

9.  Udbygning af transportkapaciteten (gasforsyningsrørledninger)

9.1.  Etablering og udbygning af nordisk gasnet: Norge - Danmark - Tyskland - Sverige - Finland - Rusland - Baltikum - Polen

9.2.  Den midtnordiske gasledning: Norge, Sverige, Finland

9.3.  Den nordeuropæiske gasledning: Rusland, Østersøen, Tyskland

9.4.  Gasrørledning fra Rusland til Tyskland, via Letland, Litauen og Polen, herunder udbygning af underjordiske gaslagre i Letland (Amber-projektet)

9.5.  Gasrørledning Finland - Estland

9.6.  Nye gasrørledninger fra Algeriet til Spanien og Frankrig og tilhørende forøgelse af kapaciteten i disse landes interne net

9.7.  Forøgelse af transportkapaciteten af rørledning Algeriet - Marokko - Spanien (indtil Córdoba)

9.8.  Rørledning Córdoba (ES) - Ciudad Real (ES)

9.9.  Rørledning Ciudad Real (ES) - Madrid (ES)

9.10.  Rørledning Ciudad Real (ES) - Middelhavskysten (ES)

9.11.  Forgreninger i Castilla-La Mancha (ES)

9.12.  Udbygning mod Nordvestspanien

9.13.  Undersøisk rørledning mellem Algeriet og Spanien og rørledninger til Frankrig

9.14.  Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til EU, via Ukraine, Slovakiet og Den Tjekkiske Republik

9.15.  Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til EU, via Belarus og Polen

9.16.  Yamal-Europe II-naturgasrørledning

9.17.  Yagal Syd-rørledning (mellem STEGAL-rørledningen til trekanten DE, FR, CH)

9.18.  SUDAL Øst-rørledning (mellem MIDAL-rørledningen nær Heppenheim til Burghausen-forbindelsen med PENTA-rørledningen i Østrig)

9.19.  Forøgelse af transportkapaciteten i STEGAL-gasforsyningsledningen til transport af yderligere gas fra den tjekkisk-tyske grænse og fra den polsk-tyske grænse gennem Tyskland til andre medlemsstater

9.20.  Gasrørledning fra de libyske forekomster til Italien

9.21.  Gasrørledning fra forekomsterne i landene omkring Det Kaspiske Hav til EU

9.22.  Gasrørledning mellem Grækenland og Tyrkiet

9.23.  Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til Grækenland og andre Balkanlande, via Ukraine, Moldova, Rumænien og Bulgarien

9.24.  Gasrørledning Stara Zagora (BG) - Ihtiman (BG)

9.25.  Transadriatisk rørledning - naturgasrørledning til gas importeret fra regionen omkring Det Kaspiske Hav, Rusland og Mellemøsten, der forbinder Italien og energimarkederne i Sydvesteuropa

9.26.  Forbindelsesrørledninger mellem de tyske, tjekkiske, østrigske og italienske net

9.27.  Gasrørledning fra de russiske forekomster til Italien, via Ukraine, Slovakiet, Ungarn og Slovenien

9.28.  Forøgelse af transportkapaciteten i TENP-gasrørledningen fra Nederlandene gennem Tyskland til Italien

9.29.  Gasrørledning Taisnieres (FR) - Oltingue (CH)

9.30.  Gasrørledning fra Danmark til Polen, eventuelt via Sverige

9.31.  Gasrørledning Nybro (DK) - Dragør (DK), herunder forbindelsesrørledning til lageret i Stenlille (DK)

9.32.  Gasnet fra forekomsterne i Barentshavet til EU, via Sverige og Finland

9.33.  Gasrørledning fra Corrib-feltet (IE) (offshore)

9.34.  Gasrørledning fra de algeriske forekomster til Italien via Sardinien med en forgrening til Korsika og via Tunesien

9.35.  Gasnet fra forekomsterne i Mellemøsten til EU

9.36.  Gasrørledning fra Norge til Det Forenede Kongerige

9.37.  Forbindelse Pécs (HU) - Kroatien

9.38.  Forbindelse Szeged (HU) - Oradea (RO)

9.39.  Forbindelse Vecsés (HU) - Slovakiet

9.40.  Kapacitetsforøgelse Beregdaróc (HU) - Ukraine

10.  Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede gasnets funktion i det indre marked

(Der er endnu ikke fastlagt nogen specifikationer).

(1) Vedtagne tekster af 7.6.2005, P6_TA(2005)0211. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (4) EUT C 241 af 28.9.2004, s. 17. (5) Europa-Parlamentets holdning af 7.6.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT ), Rådets fælles holdning af 8.12.2005 (EUT C 80 E af 4.4.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2006. (6) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 11. (7) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37. Ændret ved Rådets direktiv 2004/85/EF (EUT L 236 af 7.7.2004, s. 10). (8) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57. (9) EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1159/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 16). (10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (11) EFT L 161 af 29.6.1996, s. 154. (12) * Seks måneder efter denne beslutnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (KOM(2006)0032 - C6-0047/2006 - 2006/0010(CNS))

P6_TA(2006)0119 A6-0086/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0032)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0047/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0086/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 a (ny) (1a) Efter de nye udfordringer, som udvidelsen af EU i maj 2004 har skabt, har de beskæftigelsespolitiske retningslinjer for 2005-2008 fået særlig betydning og nye virkninger for beskæftigelsen af unge og ældre, arbejdstagernes sundhed, bekæmpelse af arbejdsulykker på europæisk plan, integration af sårbare samfundsgrupper, bekæmpelse af social udstødelse og illegalt arbejde, forbedring af jobkvalitet og -stabilitet og ligestilling af kvinder og mænd, vurderet på grundlag af indikatorer for hver retningslinje til måling af fremskridt på ligestillingsområdet. Ændring 2 Betragtning 1 b (ny) (1b) De beskæftigelsespolitiske retningslinjer kan ikke gennemføres, hvis ikke fællesskabslovgivningen anvendes effektivt i de enkelte medlemsstater, især de bestemmelser, der vedrører bekæmpelse af forskelsbehandling i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 13 og bestemmelserne om sundhed og sikkerhed. Det er nødvendigt, at Kommissionen forbedrer sin kontrol- og håndhævelsesprocedure. Ændring 3 Betragtning 1 c (ny) (1c) En vellykket arbejdsmarkedsintegration forudsætter en endnu bredere vifte af støtteforanstaltninger, som skaber muligheder for integration og bekæmper diskrimination. Ændring 4 Betragtning 1 d (ny) (1d) I henhold til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde den 22. og 23. marts 2005 skal målene om fuld beskæftigelse, kvalitet i arbejdet, arbejdsproduktivitet og social samhørighed komme til udtryk i klare og målelige prioriteter: Flere skal ud på arbejdsmarkedet og forblive i arbejde på grundlag af principperne om ligestilling af mænd og kvinder og modernisering af socialsikringssystemerne, de administrative udgifter skal reduceres, især for små og mellemstore virksomheder, arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres, arbejdstiderne og arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible, og investeringerne i menneskelig kapital skal styrkes gennem forbedringer af uddannelse og kvalifikationer. Ændring 5 Betragtning 1 e (ny) (1e) Det er nødvendigt, at der gøres yderligere fremskridt i bestræbelserne på at fjerne hindringerne og begrænsningerne for den frie bevægelighed for personer (retningslinje 21), især mobiliteten for arbejdstagere, herunder forskere og andre fagfolk (retningslinje 23), for at opnå et Europa uden grænser inden for det indre marked og sætte en stopper for den inkonsekvens på området, som er skabt af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding1, hvorved tredjelandsstatsborgere, som har været bosat i EU i over fem år, tildeles ovennævnte rettighed uden begrænsninger. ____________________ 1 EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44. Ændring 6 Betragtning 1 f (ny) (1f) Eftersom retningslinjerne for beskæftigelsen ikke kan følges uden tilstrækkelige finansielle midler, bør medlemsstaterne tage hensyn til disse målsætninger, når de finansielle overslag 2007-2013 vedtages. Ændring 7 Betragtning 2 (2)  Beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik bør kun gennemrevideres hvert tredje år, og i de mellemliggende år indtil 2008 bør opdateringen heraf være stærkt begrænset. (2)  Beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik bør kun gennemrevideres hvert tredje år for at sikre den stabilitet, der er nødvendig for den praktiske gennemførelse heraf, og i de mellemliggende år indtil 2008 bør opdateringen heraf være stærkt begrænset. Derfor bør Europa-Parlamentet i de mellemliggende år spille en mere aktiv rolle, især med hensyn til at kontrollere hvordan medlemsstaterne anvender retningslinjerne. Ændring 8 Betragtning 3 (3)  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne bør fortsætte de beskæftigelsespolitiske reformer over en bred front i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i retningslinjerne for 2005-2008. (3)  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne bør fortsætte de beskæftigelsespolitiske reformer over en bred front i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i retningslinjerne for 2005-2008. Medlemsstaternes og Kommissionens opmærksomhed henledes på, at integration af ligestillingsaspektet og fremme af ligestilling mellem kønnene bør indgå i alle foranstaltninger, da lige muligheder og bekæmpelsen af diskrimination har afgørende betydning for fremskridt. Ændring 9 Betragtning 4 a (ny) (4a) Til fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse og forbedring af konkurrenceevnen bør medlemsstaterne meddele, hvilke mål de vil forfølge, når det gælder udgifter til forskning, innovation og udvikling, og hvilke foranstaltninger de vil foreslå til fremme af investeringer til fordel for små og mellemstore virksomheder og mikrofinansiering til fordel for kvinde- og familievirksomheder, som anvender innovativ teknologi.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken - 2004 (2005/2209(INI))

P6_TA(2006)0120 A6-0065/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken - 2004 (SEK(2005)0805) (konkurrenceberetningen for 2004),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon den 23.-24. marts 2000, i Göteborg den 15.-16. juni 2001, i Laeken den 14.-15. december 2001, i Barcelona den 15.-16. marts 2002 og i Bruxelles den 20.-21. marts 2003, den 25.-26. marts 2004 og den 22.-23. marts 2005,

-   der henviser til rapporten fra november 2004 "Facing the Challenge - The Lisbon strategy for growth and employment", udarbejdet af embedsmandsgruppen på højt niveau under ledelse af Wim Kok,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser(3),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(4), Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte(5) og Kommissionens forordning (EF) nr.364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 for så vidt angår udvidelse af dens anvendelsesområde til også at omfatte støtte til forskning og udvikling(6);

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder"(7),

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis vedrørende forsyningspligtydelser, særlig Altmark-dommen(8),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0065/2006),

1.   glæder sig over, at Fællesskabets konkurrencepolitik siden den 1. maj 2004 er blevet udvidet til at omfatte 10 nye medlemsstater, hvis nationale konkurrencemyndigheder har tilsluttet sig Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) med det formål at blive integreret i Den Europæiske Union;

2.   påpeger, at konkurrencepolitikken er et vigtigt instrument, som kan bidrage til Lissabon-strategien om at gøre Europa til den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden og til at opfylde målene deri ved at sikre, at det indre marked fungerer på en retfærdig og gennemsigtig måde, holde markederne åbne og stimulere de økonomiske aktiviteters vækst, effektivitet og innovation med henblik på at skabe mere bæredygtig værdi og stadig bedre ydelser, især til forbrugerne;

3.   mener fortsat, at en mere aktiv og stadig større rolle for Parlamentet i forbindelse med udviklingen af konkurrencepolitikken med stor sandsynlighed vil skabe større gennemsigtighed og legitimitet, og gentager Parlamentets ønske med hensyn til en udvidelse af den fælles beslutningsprocedure;

4.   støtter den konkurrencepolitik, som EU generelt fører, og udtrykker sin anerkendelse af den moderniseringsreform, som Kommissionen har gennemført på området;

5.   beklager, at Kommissionens 2004-beretning stadig mangler en vurdering af Kommissionens primære afgørelser for de relevante markeder, navnlig med hensyn til fusioner og statsstøtte;

6.   kræver hurtig gennemførelse af den sidste del af moderniseringen af konkurrencepolitikken, dvs. den del, der vedrører anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 om forbud mod misbrug af en dominerende stilling; fremhæver, at der i denne forbindelse skal tages højde for dynamikken på de stadig mere globaliserede markeder;

7.   glæder sig over, at der i De Europæiske Fællesskabers Domstols domme nu mindre hyppigt sættes spørgsmålstegn ved Kommissionens afgørelser i konkurrencespørgsmål, men beklager, at der stadig er stor uenighed om, hvordan Kommissionen agter at fortolke "Altmark"-prøvesagen i praksis; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar og præcis fortolkende meddelelse om det fjerde kriterium i Altmark-dommen;

8.   beklager, at konkurrenceberetningen for 2004 ikke indeholder et selvstændigt kapitel om spørgsmålet om tjenesteydelser af almen interesse, således som det har været tilfældet i konkurrenceberetningerne for 2001 til 2003, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vende tilbage til denne fremgangsmåde i fremtidige beretninger;

9.   glæder sig over Kommissionens moderniseringspakke, den nye gruppefritagelsesordning for teknologioverførselsaftaler og det fremskridt, der er gjort hen imod en skelnen mellem tilgængelige og ikke tilgængelige dokumenter og fastlæggelse af standarder for behandling af fortrolige oplysninger i forbindelse med konkurrencesager;

10.   påpeger, at Kommissionen i 2004 undersøgte nogle meget vigtige områder såsom bredbåndsinternet, "roaming" i forbindelse med internationale mobilopkald og telekommunikation generelt, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde et vågent øje med udviklingen inden for disse sektorer med henblik på at fremme konkurrencen på områder, der er vigtige for udviklingen af informationssamfundet;

11.   opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge og analysere problemerne i forbindelse med kollektive overenskomster inden for følsomme økonomiske sektorer såsom landbruget, herunder især med hensyn til forbindelserne mellem små og mellemstore producenter eller producentsammenslutninger på den ene side og store forarbejdnings- eller markedsføringsfirmaer på den anden side;

12.   udtrykker sin anerkendelse af Kommissionens beslutsomme og professionelle fremgangsmåde i kampen mod misbrug af dominerende stilling, og glæder sig over Kommissionens høring om en mere effektiv gennemførelse af traktatens artikel 82;

13.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at optimere udvekslingen af oplysninger mellem de nationale konkurrencemyndigheder inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk, og at forbedre kvaliteten af disse oplysninger, med henblik på at garantere en ensartet anvendelse af den europæiske konkurrencepolitik;

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at bestræbe sig på at fremme korrekt anvendelse af konkurrencereglerne i alle medlemsstater samt til at gribe ind i god tid, når konkurrencereglerne ikke anvendes tilfredsstillende eller anvendes på en diskriminerende måde;

15.   bemærker, at en effektiv konkurrencepolitik konstant skal tage højde for forbrugernes interesser og ikke må forårsage markedsforstyrrelser;

16.   tilskynder Kommissionen til at afklare de undertiden uigennemsigtige forbindelser mellem de nationale konkurrencemyndigheder og store nationale virksomheder for at fjerne enhver mistanke om indspisthed og beskytte forbrugernes interesse i betragtning af, at medierne f.eks. i begyndelsen af 2005 afslørede hemmelige aftaler mellem de tre største franske mobiltelefonselskaber; indrømmer, at der ikke har været tilstrækkelig tid til at kunne bedømme effektiviteten af de reformer, der uddelegerer gennemførelsen af EU's konkurrencelovgivning til de nationale konkurrencemyndigheder; påpeger, at Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN), som består af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, er et samarbejdsforum og er vigtigt som organ til styrkelse af konsekvensen og effektiviteten i anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceregler; opfordrer indtrængende sine medlemmer til at spille en aktiv rolle i dette organ og sørge for, at det enorme potentiale bliver udnyttet i lyset af den strategiske rolle, som konkurrencepolitikken har fået i Den Europæiske Union;

17.   udtrykker sin anerkendelse af Kommissionens årvågenhed, hvad angår regulering af fusioner og overtagelser, som kan føre til styrkelse af en dominerende stilling;

18.   udtrykker bekymring over, at det stadig ikke er lykkedes at opnå fuld liberalisering på EU's gas- og elmarkeder, og glæder sig over den sektorundersøgelse, som Kommissionen har iværksat vedrørende det indre gas- og elmarkeds funktion;

19.   glæder sig over de sektorundersøgelser, som Kommissionen har iværksat i forbindelse med bankbetalingssystemer og erhvervsforsikring, men opfordrer indtrængende til, at undersøgelsesprocessen gennemføres på en måde, som giver tilstrækkelig tid til at afgive fyldestgørende svar til Kommissionen;

20.   foreslår, at konkurrencen, når det drejer sig om store offentlige netværkstjenester, skal styres af strenge forpligtelser til public service med henblik på at sikre, at der foretages de nødvendige investeringer, og undgå, at der opstår nye monopoler;

21.   anerkender det vigtige bidrag, som en effektiv konkurrencepolitik yder til opfyldelsen af Lissabon-strategien;

22.   glæder sig over de miljøvenlige kriterier, som Kommissionen har anvendt ved godkendelsen af flere miljøstøtteordninger, herunder kriterierne vedrørende jernbanetransport, og opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at udvikle gennemsigtigheden i sådanne ordninger, således at de kan skabe præcedens for andre regioner og medlemsstater;

23.   opfordrer Kommissionen til at forsvare principperne om bekæmpelse af monopoler og ulovlige karteller og om begrundelse af statsstøtte under de fremtidige forhandlinger om struktureringen af den internationale handel; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at fremme det internationale samarbejde om konkurrenceforhold ved hjælp af multilaterale eller bilaterale instrumenter samt til at tilskynde de nye lande og udviklingslandene til i stigende grad at deltage i et sådant samarbejde;

24.   fremhæver vigtigheden af at tilskynde til forbrugeroplysning, henleder opmærksomheden på forbrugeroplysningens grundlæggende rolle med hensyn til at sikre, at der findes en egentlig konkurrencekultur, og påpeger behovet for på fællesskabsplan at overveje privat erstatning i tilfælde af konkurrenceforvridende adfærd;

25.   bekræfter sin støtte til, at Parlamentet får en mere proaktiv rolle i udviklingen af konkurrencepolitikken ved, at dets fælles beslutningsbeføjelser styrkes;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte revisionen af retssystemets funktion i forbindelse med konkurrencesager med henblik på at overveje, hvor der kan foretages forbedringer med hensyn til, hvor hurtigt man kan få adgang til domstolsprøvelse, og med henblik på at maksimere erfaringerne og kompetencerne hos de dommere, der behandler konkurrencesager;

27.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at udnytte det faktum, at der er udnævnt en kontaktperson på forbrugerområdet, til at udvikle en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem Kommissionen og forbrugerne;

28.   mener, at effektiv anvendelse af konkurrencepolitikken er et vigtigt værktøj til at opnå en effektiv markedsstruktur, som er i forbrugernes interesse og har en positiv og væsentlig indvirkning på deres dagligdag; ønsker at fremhæve, at tættere integrering af det indre marked nogle gange gør, at det er mere naturligt at analysere konkurrencens tilstand på det indre marked som helhed end på forskellige undermarkeder, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde klarere retningslinjer for fortolkningen af "markedet" i disse tilfælde;

29.   glæder sig over Kommissionens positive reaktion på Parlamentets anbefalinger vedrørende den videre udvikling af europæiske konkurrencedage, herunder inddragelse af forbrugerorganisationer og de nationale medier i planlægningen af de europæiske konkurrencedage;

30.   tilskynder Kommissionen til i henhold til de nye retningslinjer at fokusere på relevante spørgsmål, navnlig vedrørende Unionens mål og indvirkningen på borgernes levevilkår, ved at forpligte sig til ikke blot at reagere på forandringer, men også at foregribe dem og støtte dem, hvis det er nødvendigt;

31.   glæder sig over Kommissionens fortsatte engagement i Det Internationale Konkurrencenetværk, navnlig arbejdet med at bistå Kina i udarbejdelsen af et forslag til antitrustlovgivning;

32.   glæder sig over de fortsatte fremskridt, som de 10 nye medlemsstater gør med hensyn til hurtigt at tilpasse sig konkurrencereglerne, Fællesskabets fusionskontrol og navnlig statsstøttereglerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med processen for teknisk bistand og samarbejde;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1. (2) EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18. (3) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1. (4) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1. (5) EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20. (6) EUT L 63 af 28.2.2004, s.22. (7) EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2. (8) Sag C-280/00, Altmark Trans GmbH, Regierungspräsidium Magdeburg/Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, Samling af Domstolens Afgørelser 2003, s. 1-7747.

Europa-Parlamentets beslutning om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om offentlig adgang til Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed (klage 2395/2003/GG) (2005/2243(INI))

P6_TA(2006)0121 A6-0056/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union (klage 2395/2003/GG),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 1,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 255, som omhandler aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 195 og 207,

-   der henviser til Laeken-erklæringen om Den Europæiske Unions fremtid(2),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. og 22. juni 2002,

-   der henviser til artikel 3, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 195, stk. 3,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0056/2006),

A.   der henviser til, at EF-traktatens artikel 195 giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager fra enhver unionsborger over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer,

B.   der henviser til, at klagerne i klage 2395/2003/GG til Den Europæiske Ombudsmand gjorde gældende, at Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, ikke er i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1, stk. 2, og kun er tilgængelige for offentligheden i det omfang, det er fastsat i artikel 8 og 9 i Rådets forretningsorden af 22. juli 2002, som ændret den 22. marts 2004(4),

C.   der henviser til, at klagerne mente, at Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, burde være tilgængelige for offentligheden, og anmodede om en ændring af Rådets forretningsorden for at få opfyldt dette krav,

D.   der henviser til, at Rådet i medfør af artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 og artikel 7 i Rådets forretningsorden, som ændret, optræder som lovgivende myndighed som omhandlet i EF-traktatens artikel 207, stk. 3, andet afsnit, når det vedtager lovregler, der har retskraft i eller for medlemsstaterne, hvad enten der er tale om forordninger, direktiver, rammeafgørelser eller beslutninger på grundlag af de relevante bestemmelser i traktaterne, bortset fra drøftelser, der fører til vedtagelse af interne forholdsregler, administrative eller budgetmæssige afgørelser, afgørelser, der vedrører forbindelserne mellem institutionerne eller de internationale forbindelser, eller akter, der ikke er obligatoriske, såsom konklusioner, henstillinger og resolutioner,

E.   der henviser til, at Rådets ikke-lovgivningsmæssige virksomhed ifølge den ovenstående definition af dets lovgivningsmæssige virksomhed er af meget beskedent omfang i forhold til dets lovgivningsmæssige virksomhed, og at gennemsigtighed derfor bør være hovedreglen i dets arbejde, idet fortrolighed kun finder anvendelse i forbindelse med dets ikke-lovgivningsmæssige virksomhed, når det skønnes hensigtsmæssigt,

F.   der henviser til, at beslutningerne i EU ifølge EU-traktatens artikel 1, stk. 2, bør "træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt",

G.   der henviser til, at Javier Solana, Rådets generalsekretær, den 19. november 2003 i sit svar på et åbent brev fra klagerne fastslog, at der var den bredest tænkelige opbakning til at gøre Rådets lovgivningsmæssige forhandlinger tilgængelige for offentligheden,

H.   der henviser til, at Rådet i sit svar til Ombudsmanden konstaterede, at princippet om åbenhed som omhandlet bl.a. i EU-traktatens artikel 1, stk. 2, er af den allerstørste betydning,

I.   der henviser til, at Rådet i sin forretningsorden, som ændret i 2004, har indført bestemmelser om større åbenhed i forbindelse med de møder, hvor Rådet optræder som lovgivende myndighed,

J.   der henviser til, at medlemsstaterne i oktober 2004 undertegnede traktaten om en forfatning for Europa, som indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter,

K.   der henviser til, at Rådet i sit svar på Ombudsmandens specifikke spørgsmål ikke nævnte forhindringer, der vanskeliggjorde en ændring af Rådets forretningsorden i overensstemmelse med klagernes ønsker, eller overordnede principper eller målsætninger, som kunne berettige, at Rådet afslog at gøre de møder, hvor det optræder som lovgivende myndighed, tilgængelige for offentligheden, men at Rådet hævdede, at vedtagelsen af dets forretningsorden var et politisk og institutionelt anliggende, som det alene tilkom Rådet at tage stilling til,

L.   der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sin årsberetning for 1997(5) fastslog, at der foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip,

M.   der henviser til, at Ombudsmanden konkluderede, at det faktum, at Rådet nægtede at træffe afgørelse om at gøre sine møder tilgængelige for offentligheden i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, uden at give en rimelig begrundelse for dette afslag, udgjorde et eksempel på fejl eller forsømmelser,

N.   der henviser til, at Ombudsmanden i sit forslag til henstilling til Rådet, fremsat i henhold til artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut, fastslog, at Rådet for Den Europæiske Union burde tage sit afslag på anmodningen om at gøre sine møder tilgængelige for offentligheden i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, op til fornyet overvejelse; der henviser til, at Ombudsmanden i sin særlige beretning gentog sin henstilling til Rådet og foreslog, at Parlamentet skulle overveje at vedtage hans henstilling i form af en beslutning,

O.   der henviser til, at navnlig i de tilfælde, hvor Rådet vedtager retsakter som "A-punkter", foregår de egentlige forhandlinger og det egentlige lovgivningsarbejde i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), og de pågældende retsakter godkendes blot af Rådet,

P.   der henviser til, at Rådet også optræder som lovgivende myndighed på møderne i forligsudvalgene,

Q.   der henviser til, at det er nødvendigt, at medlemsstaternes holdninger og stemmeafgivelser i Rådet bliver offentligt kendt, således at ministrene offentligt kan stå til regnskab for deres handlinger,

R.   der henviser til, at de to grene af EU's lovgivningsmyndighed stadig arbejder på grundlag af delvis forskellige oplysninger; der henviser til, at Parlamentets dokumenter som hovedregel er offentlige, hvorimod Rådet ofte også arbejder på grundlag af klassificerede dokumenter og oplysninger, også når det behandler visse spørgsmål, som kræver vedtagelse efter den fælles beslutningsprocedure,

S.   der henviser til, at det britiske formandskab fremsatte to alternative forslag til Rådet med det formål at imødekomme Ombudsmandens henstillinger, og at det ene forslag ville have omfattet en ændring af Rådets forretningsorden, mens det andet forslag blot forsøgte at skabe større gennemsigtighed inden for rammerne af de eksisterende regler,

T.   der henviser til, at Rådet herefter valgte ikke at ændre sin forretningsorden,

1.   bifalder Den Europæiske Ombudsmands henstilling til Rådet;

2.   erindrer om, at

3.   erindrer om, at princippet om gennemsigtighed - i lyset af den definition af begrebet lovgivningsmæssig virksomhed, der er givet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1049/2001 og i Rådets forretningsorden - hurtigst muligt bør finde anvendelse på Rådets forhandlinger med Parlamentet inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure i alle andre tilfælde, hvor Parlamentet er inddraget, herunder også når det blot høres, og under alle omstændigheder når det vedtager retsakter, der kan berøre borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, som det er tilfældet med alle de retsakter, der henhører under tredje søjle;

4.   beklager de manglende fremskridt på disse områder og Rådets tavshed om dette emne i dets konklusioner af 22. december 2005;

5.   anser det for uacceptabelt, at EU's vigtigste lovgivende organ fortsat mødes for lukkede døre i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed;

6.   understreger, at de principper, der ligger til grund for forvaltningen på alle niveauer i EU, er principperne for god forvaltning, nemlig deltagelse, gennemsigtighed, ansvarlighed, effektivitet og samhørighed;

7.   mener, at på et tidspunkt, hvor EU betragter sig selv som en forkæmper for demokratisering og ansvarlighed, bør Rådet imødekomme det krav om større gennemsigtighed, som er blevet fremsat af parlamenterne, civilsamfundet og den brede offentlighed;

8.   mener, at det ikke blot er en principsag, at lovgivende organer bør mødes i fuld offentlighed, men at det også er af direkte relevans for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters bestræbelser på at varetage deres kontrolfunktion som EU-borgernes repræsentanter valgt ved direkte valg;

9.   mener, at det er særdeles vigtigt for de nationale parlamenter, at de kan drage deres regeringer og ministre til ansvar; er af den opfattelse, at denne opgave ikke kan varetages effektivt, hvis det er uvist, hvordan ministrene har optrådt og stemt i Rådet, og hvilke oplysninger de har baseret deres beslutninger på;

10.   mener, at de seneste udviklingstendenser i forbindelse med debatten om ratificering af traktatens om en forfatning for Europa klart har vist, at EU-borgerne ønsker, at beslutningsprocessen i EU skal være mere åben;

11.   mener, at offentlige møder både vil gøre Rådets arbejde mere gennemsigtigt og mere relevant for EU-borgerne og således vil styrke offentlighedens tillid til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Union og dens repræsentanter;

12.   er overbevist om, at større åbenhed vil resultere i, at ministrene fra medlemsstaternes regeringer påtager sig et større kollektivt ansvar, at legitimiteten af Rådets beslutninger øges i offentlighedens øjne, og at den offentlige debat om EU-spørgsmål fremmes og intensiveres;

13.   opfordrer Rådet til yderligere at ændre sin forretningsorden og ændre sin arbejdsgang, således at de møder, hvor Rådet optræder som lovgivende myndighed, bliver åbne og tilgængelige for offentligheden;

14.   mener, at Corepers møder er en grundlæggende bestanddel af Rådets lovgivningsmæssige forhandlinger, og at disse møder derfor bør være omfattet af reglerne om åbenhed; mener, at Rådet bør træffe afgørelse ved formel afstemning og ikke blot ved godkendelse;

15.   erindrer om, at Rådet også optræder som lovgivende myndighed, når det deltager i forligsprocedurer;

16.   bemærker, at forberedende dokumenter vedrørende punkter på Rådets dagsordener på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelige for offentligheden; understreger, at Rådet i en tilpasset forretningsorden klart bør specificere sådanne dokumenters klassificering og hierarkiske placering og gøre dem tilgængelige for offentligheden;

17.   bifalder Rådets konklusioner fra den 22. december 2005 som et skridt i den rigtige retning, men beklager, at Rådet ikke fulgte Ombudsmandens henstilling om at ændre sin forretningsorden;

18.   erindrer om, at en ændring af Rådets forretningsorden kræver støtte fra 13 ud af 25 medlemsstater;

19.   mener, at det ikke bør være vanskeligt at nå til enighed om en ændring af Rådets forretningsorden, eftersom alle medlemsstaternes regeringer har undertegnet traktaten om en forfatning for Europa, og der er politisk accept af dette princip hos alle medlemsstaternes regeringer;

20.   understreger, at Parlamentet fuldt ud har støttet traktaten om en forfatning for Europa og bestræbelserne på at sætte denne traktat i kraft; understreger, at en ændring af Rådets forretningsorden ikke bør betragtes som en hel eller delvis erstatning for traktaten om en forfatning for Europa, men som en meget forsinket tilpasning til de europæiske realiteter og den institutionelle ligevægt på lovgivningsområdet i Den Europæiske Union;

21.   mener, at de fremgangsmåder, der benyttes til at transmittere Rådets samlinger - som beskrevet i konklusionerne fra den 22. december 2005 - er utilstrækkelige til at garantere den nødvendige åbenhed, og at det er bydende nødvendigt, at repræsentanter for offentligheden og medierne får faktisk adgang til møderne;

22.   opfordrer Rådet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gøre de møder, hvor det optræder som lovgivende myndighed, åbne og tilgængelige for offentligheden; anmoder desuden Rådet om at udsende sine offentlige møder - også på internettet - og at stille datoer og dagsordener for disse møder til rådighed i god tid og udsende officielle forhandlingsreferater på alle EU's officielle sprog;

23.   tilskynder Rådet til at vedtage en fælles strategi for gennemførelse af den kodeks for god forvaltningsskik for Den Europæiske Union, som vedtaget af Parlamentet den 6. september 2001(6);

24.   foreslår Rådet at iværksætte et pilotprojekt om "en mere gennemsigtig beslutningsproces", hvor et eller flere aktuelle lovgivningsspørgsmål drøftes i et fuldstændig åbent og tilgængeligt møde i Rådet med særlig vægt på at forklare de procedurer, der følges, og de afgørelser, der træffes, således at borgerne får bedre muligheder for at forstå hele beslutningsprocessen;

25.   opfordrer formandskabet, Rådets medlemmer og Kommissionen til at foreslå spørgsmål eller temaer med henblik på en åben debat af denne art i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Rådets forretningsorden;

26.   opfordrer Rådets formandskab til at sætte spørgsmålet om at gøre Rådets møder tilgængelige for offentligheden på Det Europæiske Råds dagsorden som et prioriteret punkt og til den 9. maj 2006 at give et højtideligt tilsagn om øjeblikkelig at ændre Rådets forretningsorden og revidere forordning (EF) nr. 1049/2001 i samråd med Parlamentet inden udgangen af 2006;

27.   opfordrer alle interesserede parter til at lægge størst muligt pres på Rådet for at overtale det til at følge Ombudsmandens henstilling og tilpasse sin forretningsorden;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (2) Bilag I til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. og 15. december 2001. (3) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. (4) EUT L 106 af 15.4.2004, s. 22. (5) http://www.euro-ombudsman.eu.int/report97/pdf/da/rap97_da.pdf. (6) EUT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.

Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om adgang til institutionernes tekster (2004/2125(INI))

P6_TA(2006)0122 A6-0052/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til institutionernes rapporter om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1) og navnlig til Kommissionens første treårsrapport om gennemførelsen i henhold til forordningens artikel 17, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0052/2006),

A.   der henviser til, at åbenhed siden ratificeringen af Amsterdam-traktaten og ikrafttrædelsen af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er blevet et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som har til formål at styrke EU-institutionernes demokratiske karakter, at give borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen, at sikre administrative myndigheder en større legitimitet ved at gøre den mere effektiv og mere ansvarlig over for borgerne og endelig at skabe bedre grundlag for at opdage problemer og fejl rettidigt,

B.   der henviser til, at forordning (EF) nr. 1049/2001 kun delvis gennemfører EF-traktatens artikel 255, for så vidt som

C.   der henviser til, at selv om forordning (EF) nr. 1049/2001 indeholder en bestemmelse om revision af forordningen efter tre år, og på trods af at Parlamentet ved adskillige lejligheder har anmodet Kommissionen om at forbedre og styrke EU's lovgivning om åbenhed, er der ikke fremsat noget forslag, jf. artikel 39, stk. 2, i Parlamentets forretningsorden,

D.   der henviser til, at problemerne i forbindelse med anvendelsen af forordningen i visse tilfælde er sket ved utilstrækkelig gennemførelse; der henviser til, at Domstolens praksis ligeledes har afdækket et behov for at udvikle og præcisere nogle af forordningens bestemmelser, særlig vedrørende dokumenter, der er udarbejdet af medlemsstaterne og tredjeparter, og dispensation for undersøgelser, juridisk rådgivning og "tænkepausen",

E.   der henviser til, at gennemsigtige og åbne forhandlinger og loyalt samarbejde mellem institutionerne er bedre til at sikre beslutningsprocessens effektivitet som omhandlet i EF-traktatens artikel 207 end hemmelige forhandlinger i Rådet; beklager derfor, at Rådet i sine konklusioner af den 22. december 2005 valgte ikke at ændre sin forretningsorden og indføre gennemsigtige forhandlinger på ministerplan under hele lovgivningsproceduren,

1.   anmoder Kommissionen om i 2006 på grundlag af EF-traktatens artikel 255 at forelægge Parlamentet et forslag til retsakt om "ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser", som bør udarbejdes i interinstitutionelle drøftelser og følge nedenstående detaljerede henstillinger;

2.   understreger, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet, borgernes grundlæggende rettigheder, retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, særligt vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og artikel 7 og 8 i charteret om grundlæggende rettigheder;

3.   mener, at de finansielle konsekvenser af forslaget skal dækkes af institutionernes driftsudgifter, da kravene om gennemsigtighed ikke kan adskilles fra de krav, der er forbundet med udarbejdelsen, vedtagelsen og udbredelsen af dokumenter affattet af eller rettet til institutionerne;

4.   understreger, at eventuelle nye regler om aktindsigt bør gælde fra datoen for den forvendtligt ændrede forordnings ikrafttræden og således ikke bør have tilbagevirkende kraft;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de vedlagte detaljerede henstillinger til Kommissionen og Rådet og til medlemsstaternes og tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (om EF-traktatens artikel 255 og forordning (EF) nr. 1049/2001 fra en konstitutionel synsvinkel)

Henstilling 2 (om begreberne lovgivningsdokumenter og ikke-lovgivningsmæssige dokumenter)

Den ændrede forordning bør også være retsgrundlaget for regler, god praksis og interinstitutionelle aftaler, der skal forbedre affattelsen af lovgivningsteksterne og sikre, at de endelige lovgivningstekster er tilgængelige, som f.eks. reglerne for