Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2003/170/RIA om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (10706/2005 - C6-0255/2005 - 2005/0808 (CNS))

P6_TA(2006)0126 A6-0064/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ (10706/2005),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0255/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0064/2006),

1.   godkender Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Det Forenede Kongeriges og Nordirlands regeringer.

Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ   Ændringer Ændring 1 BETRAGTNING 1 A (NY) (1a) For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne1, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra H, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale2. ___________________ 1 EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36. 2 EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31. Ændring 2 ARTIKEL 1, NR. 1 Artikel 1, stk. 1, afsnit 1 a (afgørelse 2003/170/RIA) Ved "Europol-forbindelsesofficer" forstås i denne afgørelse en Europol-ansat, som udsendes til et eller flere tredjelande eller til internationale organisationer i udlandet for i de pågældende lande eller internationale organisationer at støtte og koordinere samarbejdet mellem myndighederne og Europol ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem dem. Ved "Europol-forbindelsesofficer" forstås i denne afgørelse en Europol-ansat, som udsendes til et eller flere tredjelande eller til internationale organisationer i udlandet for i de pågældende lande eller internationale organisationer at støtte og koordinere samarbejdet dels mellem myndighederne og Europol, dels mellem forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i det tredjeland eller den internationale organisation, som vedkommende er udsendt til, ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem dem. Ændring 3 ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 1, stk. 2, afsnit 1 a (afgørelse 2003/170/RIA) Denne afgørelse foregriber ikke de opgaver, som Europol-forbindelsesofficererne udfører inden for rammerne Europol-konventionen, dens gennemførelsesordninger og samarbejdsaftaler indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Denne afgørelse foregriber ikke de opgaver, som Europol-forbindelsesofficererne udfører inden for rammerne af Europol-konventionen, gennemførelsesbestemmelserne hertil og samarbejdsaftaler indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. Ændring 4 ARTIKEL 1, NR. 2 A (nyt) Artikel 2, stk. 1 (afgørelse 2003/170/RIA) 2a) Artikel 2, stk. 1, affattes således: "1. Hver medlemsstat skal dels sørge for, at deres forbindelsesofficerer etablerer og opretholder direkte kontakt med de kompetente myndigheder i værtsstaten eller den internationale organisation med henblik på at fremme og fremskynde indsamling og udveksling af oplysninger, dels, at deres forbindelsesofficerer gennemfører en umiddelbar og direkte udveksling af de indsamlede oplysninger med Europol." Ændring 5 ARTIKEL 1, NR. 2 B (nyt) Artikel 2, stk. 3 (afgørelse 2003/170/RIA) 2b) Artikel 2, stk. 3, affattes således: "3. Forbindelsesofficerer skal udføre deres opgaver inden for deres ansvarsområde og i henhold til de bestemmelser, herunder bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i national ret, i Europol-konventionen og i eventuelle aftaler med værtsstaten eller i den internationale organisation." Ændring 6 ARTIKEL 1, NR. 2 C (nyt) Artikel 2, stk. 3 a (nyt) (afgørelse 2003/170/RIA) 2c) I artikel 2 tilføjes følgende stykke: "3a. Når flere forbindelsesofficerer er udsendt af forskellige medlemsstater til det samme tredjeland eller til den samme internationale organisation, koordinerer de deres handlinger og arbejde med henblik på så vidt muligt at undgå overlapning af opgaver. De søger at samarbejde og at etablere kontakt med forbindelsesofficerer udsendt til andre lande, hvormed et samarbejde viser sig nødvendigt eller nyttigt med henblik på at indsamle, fuldende og sammenholde oplysninger, der overskrider de nationale, multinationale eller organisationsmæssige rammer, inden for hvilke de er udsendt." Ændring 7 ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 4, stk. 1, punktum 1 a (afgørelse 2003/170/RIA) Sådanne møder kan også afholdes på initiativ af andre medlemsstater, navnlig medlemsstater, der fungerer som ledende land for EU-samarbejdet i et bestemt land eller en bestemt region. Sådanne møder kan også afholdes på initiativ af Europol eller andre medlemsstater, navnlig medlemsstater, der fungerer som ledende land for EU-samarbejdet i et bestemt land eller en bestemt region. Ændring 8 ARTIKEL 1, NR. 3 A (nyt) Artikel 4, stk. 2 (afgørelse 2003/170/RIA) 3a) Artikel 4, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaterne sørger for, at deres forbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjelande eller internationale organisationer, yder hinanden bistand i forbindelse med kontakter til værtslandets myndigheder. Medlemsstaterne aftaler indbyrdes, at deres forbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjeland eller internationale organisation, fordeler opgaverne imellem sig, idet det tilstræbes at varetage samtlige EU-medlemsstaters interesser. Hvis denne arbejdsfordeling ikke er aftalt mellem medlemsstaterne, varetager Europol og den Europol-forbindelsesofficer, der er udsendt til samme tredjeland eller samme internationale organisation, såfremt en sådan officer er til stede, både fordelingen af opgaverne og den praktiske gennemførelse heraf." Ændring 9 ARTIKEL 1, NR. 3 B (nyt) Artikel 4, stk. 3 (afgørelse 2003/170/RIA) 3b) Artikel 4, stk. 3, affattes således: "3. Medlemsstaterne kan bilateralt eller multilateralt aftale, at forbindelsesofficerer, der er udsendt af en medlemsstat til et tredjeland eller en international organisation, tillige varetager en eller flere andre medlemsstaters interesser og under hensyntagen til Den Europæiske Unions interesser handler mere overordnet." Ændring 10 ARTIKEL 1, NR. 3 C (nyt) Artikel 5, stk. 1 (afgørelse 2003/170/RIA) 3c) Artikel 5, stk. 1, affattes således: "1. Medlemsstaterne sørger for, at deres forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med national ret, Europol-konventionen og relevante internationale instrumenter samt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger meddeler deres respektive nationale myndigheder og Europol oplysninger vedrørende grove kriminelle trusler mod andre medlemsstater, der ikke er repræsenteret ved egne forbindelsesofficerer i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation. De nationale myndigheder og Europol vurderer i overensstemmelse med national ret og Europol-konventionen og afhængigt af, hvor alvorlig truslen er, om de berørte medlemsstater skal underrettes herom." Ændring 11 ARTIKEL 1, NR. 3 D (nyt) Artikel 5, stk. 2 (afgørelse 2003/170/RIA) 3d) Artikel 5, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer kan i overensstemmelse med national ret, Europol-konventionen og relevante internationale instrumenter samt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger meddele oplysninger vedrørende grove kriminelle trusler mod andre medlemsstater direkte til den pågældende medlemsstats egne forbindelsesofficerer, hvis denne er repræsenteret i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation og til Europol." Ændring 12 ARTIKEL 1, NR. 3 E (nyt) Artikel 5, stk. 4 (afgørelse 2003/170/RIA) 3e) Artikel 5, stk. 4, affattes således: "4. Medlemsstaterne behandler en anmodning som omhandlet i stk. 3 i overensstemmelse med deres respektive nationale ret, Europol-konventionen og relevante internationale instrumenter og meddeler hurtigst muligt, om en sådan anmodning kan imødekommes." Ændring 13 ARTIKEL 1, NR. 4 Artikel 8, stk. 3 (afgørelse 2003/170/RIA) 3.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national ret og Europol-konventionen anmode Europol om at måtte benytte Europol-forbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande eller internationale organisationer, med henblik på udveksling af relevante oplysninger. Sådanne anmodninger rettes til Europol via medlemsstaternes nationale enheder i overensstemmelse med Europol-konventionen. 3.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med Europol-konventionen, når det er muligt og nødvendigt, at der forelægges en anmodning til Europol om benyttelse af Europol-forbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande eller internationale organisationer, med henblik på fuld udnyttelse af Europols kanaler til udveksling af relevante oplysninger. Sådanne anmodninger rettes til Europol via medlemsstaternes nationale enheder i overensstemmelse med Europol-konventionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet "Borgere for Europa" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (KOM(2005)0116 - C6-0101/2005 - 2005/0041(COD))

P6_TA(2006)0127 A6-0076/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0116)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 151 og artikel 308 (C6-0101/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0076/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   understreger, at bevillingerne i lovgivningsforslaget for perioden efter 2006 er angivet med forbehold af den afgørelse, der træffes vedrørende den næste flerårige finansielle ramme;

3.   anmoder Kommissionen om - om nødvendigt - at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb, når den næste flerårige finansielle ramme er vedtaget;

4.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om programmet "Europa for borgerne" til fremme af de aktive europæiske værdier, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med traktaten indføres unionsborgerskab som supplement til det nationale statsborgerskab i de respektive medlemsstater. Det er en vigtig faktor for styrkelse og sikring af den europæiske integrationsproces.

(2)  Fællesskabet bør gøre borgerne fuldt ud bevidste om deres europæiske medborgerskab og om de fordele samt rettigheder og pligter, som det indebærer, og som bør fremmes med behørig respekt for subsidiaritetsprincippet og med henblik på samhørighed.

(3)  I betragtning af resultatet af nogle af folkeafstemningerne om traktaten om en forfatning for Europa er det især meget vigtigt at skabe fuld bevidsthed blandt de europæiske borgere om deres unionsborgerskab. Programmet "Europa for borgerne" børe derfor være et supplement til og ikke overlappe Kommissionens plan D for demokrati, dialog og debat.

(4)  For at opnå borgernes fulde støtte til og fulde deltagelse i den europæiske integration bør der lægges mere vægt på deres fælles værdier, historie og kultur som kerneelementer af deres identitet og deres medlemskab af et samfund, der bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskets værdighed, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret den 7. december 2000.

(5)  Fremme af et aktivt medborgerskab er helt afgørende for en styrkelse ikke blot af kampen mod racisme, fremmedhad og intolerance, men også for integration, samhørighed og udvikling af demokratiet.

(6)  Der bør som led i EU's informations- og kommunikationsstrategi sikres bred formidling og stor gennemslagskraft af de aktiviteter, der støttes gennem programmet.

(7)  For at bringe Europa tættere på borgerne og ruste dem til at deltage fuldt ud i opbygningen af et stadig mere integreret Europa er det nødvendigt at henvende sig til alle borgere og at inddrage dem i tværnationale udvekslings- og samarbejdsaktiviteter, der bidrager til at fremme en følelse af at være en del af fælles europæiske idealer.

(8)  Indvandrere og efterkommere af indvandrere må ikke glemmes. Det er derfor vigtigt at hjælpe dem med at få størst muligt udbytte af deres nyerhvervede medborgerskab.

(9)  For at inddrage borgerne i det europæiske projekt er det nødvendigt at oplyse dem om de specifikke rettigheder, der følger med det europæiske medborgerskab, f.eks.retten til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område, navnlig efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(5).

(10)  Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 15. april 1988 om Kommissionens forslag vedrørende aktioner til fremme af den europæiske kultur(6) udtryk for, at der bør gøres en betydelig indsats for at styrke forbindelserne mellem borgerne i de forskellige medlemsstater, og at en særlig støtte fra Den Europæiske Union til udvikling af venskabsaftaler mellem kommuner i de enkelte medlemsstater både er velbegrundet og ønskelig.

(11)  Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder anerkendt behovet for at bringe Den Europæiske Union og EU-institutionerne tættere på medlemsstaternes borgere. Det har tilskyndet EU's institutioner til at opretholde og støtte en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med organisationerne i civilsamfundet for således at fremme borgernes deltagelse i det offentlige liv og beslutningsprocessen og samtidig fremhæve de væsentlige værdier, Europas borgere har til fælles(7).

(12)  Rådet fastlagde ved sin afgørelse 2004/100/EF af 26. januar 2004(8) et EF-handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa, som har bekræftet behovet for at fremme en løbende dialog med kommunerne, civilsamfundsorganisationer og borgerne i almindelighed. Denne dialog bør også omfatte foreninger, der repræsenterer tredjelandsborgere, der permanent og lovligt er bosiddende i EU. Endvidere fastslog Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2005 om politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013(9), at et program om aktivt medborgerskab fortsat var en prioritet, der kunne bringe Europa tættere på borgerne gennem en bottom up-proces.

(13)  Borgerprojekter med en transnational og sektoroverskridende dimension er vigtige redskaber med henblik på at nå ud til borgerne og fremme europæisk bevidsthed, politisk integration i Europa, social integration og gensidig forståelse gennem arrangementer og aktioner, som tilrettelægges af borgere og lokale organisationer, og hvor der fokuseres på projekter, hvor forskellige grupper af borgere kan mødes, f.eks. biblioteker, stiftelser eller amatørsportsklubber, for således at bekæmpe racisme i overensstemmelse med charteret om grundlæggende rettigheder.

(14)  Med et fælles europæiske medborgerskab bør der ske en yderligere konsolidering af forbindelserne mellem medlemsstaternes borgere, ligesom der skal tages hensyn hertil af nationale og regionale lovgivere, lokale myndigheder og myndigheder, der på nationalt plan har til opgave at beskytte borgerrettighederne, hvad enten der er tale om de myndigheder, som er ansvarlige for sikkerheden eller retsbeskyttelsen, eller dem, der er ansvarlige for at yde borgerne retshjælp, f.eks. ombudsmandsinstitutionerne. Derfor er det i Den Europæiske Unions interesse at fremme dialog og udveksling af bedste praksis mellem disse myndigheder og deres kontaktnetværk på europæisk plan.

(15)  Civilsamfundsorganisationer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er vigtige elementer for borgernes aktive deltagelse i samfundet og bidrager til at styrke alle aspekter af det offentlige liv. De er også mellemled mellem EU og borgerne, og derfor bør deres tværnationale samarbejde fremmes under særlig hensyntagen til kandidatlandene, som bør have hjælp til at etablere og udbygge lignende strukturer.

(16)  Forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik kan levere idéer og overvejelser til debatten på europæisk plan. I kraft af at de udgør en forbindelse mellem EU-institutionerne og borgerne, bør der gennem indførelse af gennemsigtige procedurer for støtte til netværk for information og udveksling ydes støtte til de aktiviteter, som er udtryk for deres engagement, for så vidt angår skabelsen af en europæisk identitet og et europæisk medborgerskab.

(17)  Programmet bør være tilgængeligt for alle borgere, herunder borgere fra tredjelande, der permanent og lovligt er bosiddende i en medlemsstat, og der bør derfor lægges særlig vægt på, at borgerne og civilsamfundsorganisationer fra alle medlemsstaterne bliver inddraget på en afbalanceret måde i tværnationale projekter og aktiviteter.

(18)  I den erklæring om sport, som Det Europæiske Råd vedtog i Nice (7.-9. december 2000), blev det understreget, at Fællesskabet i henhold til flere af traktatens bestemmelser skal tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner.

(19)  Kandidatlandene og de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, anerkendes som potentielle deltagere i EF-programmer i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med dem.

(20)  Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 vedtog "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", hvori landene i det vestlige Balkan blev indbudt til at deltage i EF-programmer og -agenturer. Landene i det vestlige Balkan bør derfor anerkendes som potentielle deltagere i EF-programmer.

(21)  Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende tilsyn med og uafhængig evaluering af programmet med henblik på de ændringer, der er nødvendige, hvis foranstaltningerne skal gennemføres korrekt.

(22)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10) (i det følgende benævnt "finansforordningen") og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11), som sikrer Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(23)  Der bør desuden træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.

(24)  Denne afgørelse fastlægger for programmets samlede løbetid en finansiel ramme, der skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(12).

(25)  Da målene for programmet "Europa for borgerne" ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den tværnationale dimension i programmets foranstaltninger og aktioner, bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går afgørelsen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(13).

(27)  Der bør vedtages overgangsbestemmelser om tilsyn med de aktioner, der igangsættes inden den 31. december 2006, i overensstemmelse med afgørelse 2004/100/EF -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets formål og anvendelsesområde

1.  Ved denne afgørelse fastlægges programmet "Europa for borgerne" for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

2.  Programmet bidrager til følgende generelle mål:

Artikel 2

Programmets specifikke målsætninger

Artikel 3

Aktioner

1.  Programmets målsætninger forfølges ved at støtte følgende aktioner, som er nærmere beskrevet i bilagets del I:

a)  Aktive borgere for Europa, som omfatter:

-   venskabsbysamarbejde

-   borgerprojekter og støtteforanstaltninger

b)  Et aktivt civilsamfund i Europa, som omfatter:

-   strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke)

-   strukturstøtte til civilsamfundsorganisationer, foreninger og netværk på europæisk plan

-   støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundsorganisationer

c)  Sammen for Europa, som omfatter:

-   arrangementer med stor synlighed, f.eks. mindehøjtideligheder, prisuddelinger, kunstneriske arrangementer og europæiske konferencer

-   undersøgelser, rundspørger og meningsmålinger

-   oplysnings- og formidlingsinstrumenter

d)  Aktiv europæisk erindring, som omfatter:

-   støtte til projekter til minde om ofrene for nazismens og stalinismens massedeportationer og masseudryddelse .

2.  Der kan ved hver aktion gives forrang til en afbalanceret inddragelse af borgerne og civilsamfundsorganisationer fra alle medlemsstaterne, jf. den specifikke målsætning i artikel 2, litra e).

3.  Fællesskabsforanstaltninger kan gennemføres i form af tilskud eller offentlige kontrakter.

4.  Tilskud fra Fællesskabet kan ydes i forskellige former, f.eks. driftstilskud, aktionstilskud, stipendier og priser.

5.  Der vil blive indgået offentlige kontrakter om indkøb af tjenesteydelser, f.eks. arrangementer, undersøgelser og studier, oplysnings- og formidlingsinstrumenter, tilsyn og evaluering.

6.  Modtagerne skal opfylde kravene i bilagets del II for at komme i betragtning til tilskud fra Fællesskabet.

Artikel 4

Deltagelse i programmet

Artikel 5

Adgang til programmet

Adgangen til finansiering lettes ved at anvende proportionalitetsprincippet i forbindelse med de dokumenter, der skal tilvejebringes, samt ved at oprette en database for indgivelse af ansøgninger.

Artikel 6

Samarbejde med internationale organisationer

Programmet kan omfatte eller indeholde fælles aktiviteter med internationale organisationer, der har kompetence inden for aktivt medborgerskab, herunder navnlig det europæiske medborgerskab, f.eks. Europarådet og UNESCO, på grundlag af fælles bidrag og i overensstemmelse med finansforordningen og de pågældende institutioners eller organisationers regler.

Artikel 7

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet, vedtages efter proceduren i artikel 8, stk. 2:

2.  Kommissionen kan inden for rammerne af den i stk. 2 nævnte procedure fastsætte retningslinjer for hver af aktionerne i bilaget for at tilpasse programmet til eventuelle ændringer i prioriteringen inden for aktivt medborgerskab i Europa.

3.  Kommissionen sikrer som led i EU's informations- og kommunikationsstrategi og gennem andre aktiviteter med henblik på information, offentliggørelse og formidling, at der er et bredt kendskab til og stor gennemslagskraft af de aktiviteter, der støttes gennem programmet.

Artikel 8

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "udvalget".

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.  Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 9

Sammenhæng med andre af Fællesskabets og Den Europæiske Unions instrumenter

1.  Kommissionen sikrer sammenhængen og komplementariteten mellem dette program og instrumenterne på andre af Fællesskabets indsatsområder, særlig uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, ungdom, sport, miljø, den audiovisuelle sektor og medierne, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, social integration, ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad og fremme af videnskabelig forskning og Fællesskabets indsats over for tredjelande, bl.a. som led i den europæiske naboskabspolitik.

2.  Programmet deler ressourcer med andre af Fællesskabets og EU's instrumenter og følger de nye retningslinjer for information for at gennemføre aktioner, der opfylder målsætningerne for både dette program og disse andre instrumenter.

Artikel 10

Budgetmidler

1.  Den vejledende finansielle ramme for gennemførelsen af programmet fastsættes til 235 000 000 EUR for den i artikel 1, stk. 1, nævnte syvårige periode fra 1. januar 2007.

2.  Budgetmyndigheden fastlægger bevillingerne for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag.

3.  De samlede administrative udgifter i forbindelse med programmet, inklusive interne udgifter og forvaltningsudgifter for forvaltningsorganet, bør stå i forhold til de opgaver, der er omfattet af det pågældende program, og er underlagt budget- og lovgivningsmyndighedernes afgørelse.

Artikel 11

Finansielle bestemmelser

1.  Kommissionen kan på betingelserne i artikel 176, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, under hensyn til tilskudsmodtagernes karakter og aktionernes art, beslutte at undtage dem fra kontrollen af de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne fuldføre den foreslåede aktion eller det foreslåede arbejdsprogram.

2.  Den finansielle bistand ydes i form af tilskud til juridiske personer eller europæiske sammenslutninger af nationale offentlige institutioner, som beskæftiger sig med borgerbeskyttelse. Der kan i visse tilfælde ydes tilskud til fysiske personer på betingelserne i artikel 114, stk. 1, i finansforordningen.

3.  Kommissionen kan uddele priser til fysiske eller juridiske personer for aktioner eller projekter, der gennemføres inden for rammerne af programmet.

4.  Der kan i overensstemmelse med artikel 181 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og alt efter aktionens art gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

5.  Driftstilskud, der inden for rammerne af dette program ydes til organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse, jf. artikel 162 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, nedtrappes ikke automatisk som fastsat i artikel 113, stk. 2, i finansforordningen, hvis de fornyes.

6.  Samfinansiering i form af naturalydelser kan godkendes, når det drejer sig om små tilskud.

7.  Omfanget af oplysninger kan begrænses, når det drejer sig om små tilskud som f.eks. stipendier og individuel mobilitetsstøtte.

8.  I særlige tilfælde, f.eks. når det drejer sig om små tilskud, er modtageren ikke nødvendigvis forpligtet til at godtgøre sin finansielle kapacitet til at gennemføre det planlagte projekt eller arbejdsprogram.

Artikel 12

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.  Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(14) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder(15) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(16).

2.  For så vidt angår fællesskabsaktioner, der finansieres inden for rammerne af programmet, forstås der ved uregelmæssighed i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Fællesskabernes almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3.  Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle bistand til en aktion eller inddriver den, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den enkelte beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle bistand, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en ændring af aktionen, der strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.  Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en aktion kun kan give ret til en del af den ydede finansielle bistand, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist. Giver modtageren ikke en rimelig begrundelse, kan Kommissionen annullere resten af støttebeløbet og kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.  Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente på de betingelser, der er fastsat i finansforordningen.

Artikel 13

Tilsyn og evaluering

1.  Kommissionen fører løbende tilsyn med programmet. Resultaterne af dette tilsyn og evalueringsprocessen anvendes i forbindelse med programmets gennemførelse.

Tilsynet omfatter bl.a. udarbejdelse af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, litra a) og c).

De enkelte målsætninger kan tages op til revision under hensyn til resultaterne af tilsynsrapporterne.

2.  Kommissionen iværksætter regelmæssige uafhængige eksterne evalueringer af programmet og informerer regelmæssigt de relevante udvalg i Europa-Parlamentet.

3.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

Artikel 14

Overgangsbestemmelse

Aktioner, der er påbegyndt inden den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse 2004/100/EF, forvaltes fortsat efter den afgørelse, indtil de er fuldført.

Artikel 15

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I.  BESKRIVELSE AF AKTIONERNE

AKTION 1: AKTIVE BORGERE FOR EUROPA

Denne del af programmet er specielt rettet mod aktiviteter, der enten direkte eller indirekte inddrager borgere. Aktiviteterne kan inddeles i to typer foranstaltninger:

Venskabsbysamarbejde

Denne foranstaltning tager sigte på aktiviteter, der omhandler eller fremmer en direkte udveksling mellem europæiske borgere gennem deltagelse i venskabsbysamarbejde. Der kan være tale om enkeltstående aktiviteter eller pilotaktiviteter eller strukturerede, flerårige aftaler, der indgås mellem flere partnere, der bygger på en nærmere fastlagt model, og som omfatter en række aktiviteter (fra borgermøder som f.eks. arrangementer tilrettelagt af sportsklubber, som indgår i et partnerskab, til konferencer eller seminarer om emner af fælles interesse) og relevante publikationer i forbindelse med venskabsbysamarbejde. Foranstaltningen vil aktivt bidrage til at styrke den gensidige viden og forståelse borgerne og kulturerne imellem.

For at lette gennemførelsen af denne foranstaltning kan der ydes strukturstøtte direkte til De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR), et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse, og som er aktivt inden for venskabsbysamarbejde.

Borgerprojekter og støtteforanstaltninger

Inden for rammerne af denne foranstaltning ydes der tilskud til forskellige projekter, der har en tværnational og sektoroverskridende dimension, og som inddrager borgerne direkte. Projekter, hvis sigte er tilskyndelse på lokalt niveau til aktive organisationers, f.eks. lokale amatørsportsklubbers, deltagelse, prioriteres. Udviklingen i samfundet vil være bestemmende for omfanget og rækkevidden af projekterne, hvor der ved hjælp af innovative metoder vil blive set på, hvordan de konstaterede behov kan efterkommes. Der kræves ikke venskabsbyforbindelser for projekter under denne foranstaltning. Brugen af ny teknologi, særlig informations- og kommunikationsteknologier (ikt), støttes. Projekterne vil samle borgere med forskellig baggrund, der handler i fællesskab eller drøfter fælles europæiske spørgsmål, og vil på denne måde udvikle en gensidig forståelse og øge kendskabet til den europæiske integrationsproces.

For at opnå bedre borgerprojekter er det også nødvendigt at udvikle støtteforanstaltninger, der går ud på at udveksle bedste praksis, at samle de erfaringer, de berørte parter på lokalt og regionalt plan har gjort, herunder offentlige myndigheder, og at udvikle nye færdigheder, f.eks. gennem uddannelse.

Ca. 40 % af programmets samlede finansielle ramme (vejledende) afsættes til denne aktion.

AKTION 2: ET AKTIVT CIVILSAMFUND I EUROPA

Strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke)

Organer, der udvikler nye idéer og overvejelser om europæiske spørgsmål, er vigtige institutionelle samtalepartnere, der kan levere uafhængige strategiske, sektoroverskridende anbefalinger til EU-institutionerne. De kan iværksætte aktiviteter, der sætter gang i debatten, særlig om unionsborgerskab og om europæiske værdier og kulturer. Denne foranstaltning skal styrke den institutionelle kapacitet hos de organisationer, der er repræsentative, som skaber en virkelig europæisk merværdi, som kan give store multiplikatoreffekter, og som kan samarbejde med andre modtagere af programmet. Det er i denne forbindelse vigtigt at styrke de transeuropæiske net. Der kan ydes tilskud på grundlag af et flerårigt arbejdsprogram, der omfatter en række emner eller aktiviteter.

Der kan ydes strukturstøtte direkte til tænketanken Notre Europe og Institut für Europäische Politik i Berlin, som er organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse.

Strukturstøtte til civilsamfundsorganisationer, foreninger og netværk på europæisk plan

Civilsamfundsorganisationer er et vigtigt element i borgernes aktive engagement i uddannelse, kultur og politik i samfundslivet. Der er behov for dem, og de bør være i stand til at operere og samarbejde på europæisk plan. De bør også kunne deltage i politikformulering på grundlag af høring. Foranstaltningen vil give dem den fornødne kapacitet og stabilitet til at fungere sektoroverskridende og horisontalt som tværnationale katalysatorer for deres medlemmer og for civilsamfundet på europæisk plan og således bidrage til at opfylde programmets målsætninger. Det er i denne forbindelse vigtigt at styrke de transeuropæiske net og de europæiske foreninger. Der kan ydes tilskud på grundlag af et flerårigt arbejdsprogram, der omfatter en række emner eller aktiviteter.

Der kan ydes strukturstøtte direkte til tre organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse: platformen for europæiske ngo'er på det sociale område, Europabevægelsen og Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil.

Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundsorganisationer

Civilsamfundsorganisationer, f.eks. ikke-statslige organisationer, fagforeninger, sammenslutninger og tænketanke, institutioner, som tilbyder ikke-formel voksenuddannelse osv. kan gennem debat, publikationer, støtte, uddannelsesaktiviteter og andre konkrete tværnationale projekter inddrage borgerne eller repræsentere deres interesser. Hvis civilsamfundsorganisationernes aktiviteter får en europæisk dimension, eller hvis denne dimension udbygges, kan organisationerne forbedre deres kapacitet og nå ud til en større målgruppe. Et direkte samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer fra forskellige medlemsstater vil bidrage til at skabe gensidig forståelse for de forskellige kulturer og synspunkter og til at identificere fælles anliggender og værdier. Dette kan ske i form af enkeltstående projekter, og samtidig vil en mere langsigtet strategi også sikre en mere varig effekt og udvikling af netværk og synergieffekter.

Ca. 38 % af programmets samlede finansielle ramme (vejledende) afsættes til denne aktion.

AKTION 3: SAMMEN FOR EUROPA

Arrangementer med stor synlighed

Under denne foranstaltning ydes der tilskud til arrangementer, der organiseres af eller i samarbejde med Kommissionen, som har et betydeligt omfang og en stor rækkevidde, som har stor gennemslagskraft over for folkeslagene i Europa, som bidrager til at øge deres følelse af at være en del af det samme fællesskab, som gør dem bekendt med Den Europæiske Unions historie, resultater og værdier, som inddrager dem i dialogen mellem kulturer, og som bidrager til at udvikle deres europæiske identitet.

Der kan være tale om højtideligheder til minde om historiske begivenheder, festligholdelse af europæiske resultater, kunstneriske arrangementer, oplysningsarbejde om bestemte emner, europæiske konferencer, europæiske amatørsportsarrangementer og uddeling af priser for særlige indsatser. Brugen af ny teknologi, særlig ikt, støttes.

Undersøgelser

Kommissionen vil gennemføre undersøgelser, rundspørger og meningsmålinger for at opnå en bedre forståelse af aktivt europæisk medborgerskab.

Oplysnings- og formidlingsinstrumenter

Den fokus, der er på borgerne, og de mange forskellige former for initiativer, der findes for et aktivt medborgerskab, kræver en internetportal og andre instrumenter til at oplyse bredt om de forskellige aktiviteter under programmet, andre europæiske aktioner angående medborgerskab og andre relevante initiativer. Navnlig skal oplysning om direktiv 2004/38/EF, hvis frist for gennemførelse i medlemsstaterne er fastsat til den 30. april 2006, prioriteres højt.

Der kan ydes strukturstøtte direkte til Association Jean Monnet, Centre européen Robert Schuman og de "Maisons de l'Europe" (Europahuse), der er sluttet sammen på nationalt og europæisk niveau, som organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse.

Ca. 8 % af programmets samlede finansielle ramme (vejledende) afsættes til denne aktion.

AKTION 4: AKTIV EUROPÆISK ERINDRING

Under denne foranstaltning kan der ydes støtte til projekter af følgende kategori:

Projekterne under denne foranstaltning bør have grænseoverskridende betydning eller indeholde et grænseoverskridende element og øge den mellemfolkelige forståelse i Europa for principperne om demokrati, frihed og respekt for menneskerettighederne.

II.  Ca. 4 % af programmets samlede finansielle ramme (vejledende) afsættes til denne aktion.

PROGRAMFORVALTNING

Principperne om gennemsigtighed og åbenhed over for en lang række organisationer og projekter tjener som rettesnor for programmets gennemførelse. Projekterne og aktiviteterne udvælges derfor som hovedregel ved åbne indkaldelser af forslag. Fravigelse fra denne regel er kun mulig i ganske særlige tilfælde og i fuld overensstemmelse med artikel 168, stk. 1, litra c) og d), i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

Programmet videreudvikler princippet om flerårige partnerskaber på grundlag af aftalte mål og er baseret på gennemgangen af resultaterne for at sikre, at det både kommer civilsamfundet og Den Europæiske Union til gode. Den maksimale varighed af finansieringer, der tildeles gennem en aftale om et engangstilskud, er begrænset til tre år.

Nogle aktioner, især aktion 1, kan kræve en centraliseret indirekte forvaltning. Eksisterende forvaltnings- og gennemførelsesressourcer bør, hvis det er hensigtsmæssigt, anvendes til forvaltning af programmet.

Alle aktionerne gennemføres på tværnationalt plan. De vil fremme borgernes og idéernes mobilitet i Den Europæiske Union.

De udvælgelseskriterier, der er fastsat, og det fordelingsskema, der anvendes, skal være tilgængelige for alle berørte operatører. Anmodninger om finansiering behandles på grundlag af følgende kriterier:

Uanset om de har modtaget tilskud, er ansøgere berettigede til at få relevante oplysninger om grundene til den endelige afgørelse.

Aspekterne netværkssamarbejde og fokusering på multiplikatoreffekter, herunder brug af ikt, spiller en vigtig rolle og vil komme til udtryk både i aktiviteternes art og i viften af deltagende organisationer. Der gøres en indsats for at fremme udviklingen af samspils- og synergieffekter blandt de forskellige parter, der deltager i programmet.

Programmets finansielle ramme kan også anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, tilsyn, revision og evaluering, der er direkte nødvendige for forvaltningen af programmet og for virkeliggørelsen af målene, bl.a. undersøgelser, møder, oplysnings- og publikationsarbejde, udgifter i forbindelse med ikt-net til informationsudveksling og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen måtte træffe beslutning om med henblik på programmets forvaltning.

Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre oplysnings-, publikations- og formidlingsaktiviteter. Disse aktiviteter kan finansieres ved tilskud eller iværksættes og finansieres direkte af Kommissionen på grundlag af tjenesteydelseskontrakter.

III.  KONTROL OG REVISION

Revisionen af de projekter, der udvælges efter proceduren i artikel 13, stk. 1, foregår ved stikprøvekontrol.

Tilskudsmodtageren stiller al dokumentation for udgifter til rådighed for Kommissionen i fem år fra den sidste udbetaling. Tilskudsmodtageren sørger for, at dokumentation, der i givet fald befinder sig hos partnere eller medlemmer, stilles til rådighed for Kommissionen.

Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en revision af anvendelsen af tilskuddet. En sådan revision kan foretages i hele kontraktens løbetid og i en periode på fem år fra dagen for betalingen af tilskuddets saldo. Resultaterne af en sådan revision kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagebetaling.

Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, har i det omfang, det er nødvendigt til udførelse af denne revision, adgang til modtagerens kontorlokaler og til alle nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form.

Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 28 af 3.2.2006, s. 29. (3) EUT C 115 af 16.5.2006, s. 81. (4) Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2006. (5) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (6) EFT C 122 af 9.5.1988, s. 38. (7) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 7.-9. december 2000, den 14.-15. december 2001 (herunder også Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag hertil), den 4.-5. november 2004 og den 16.-17. december 2004. (8) EUT L 30 af 4.2.2004, s. 6. (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0224. (10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3). (12) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (13) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (14) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. (15) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. (16) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019 (KOM(2005)0209 - C6-0157/2005 - 2005/0102(COD))

P6_TA(2006)0128 A6-0061/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0209)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 151 (C6-0157/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0061/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF(4) blev der indført en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019, i det følgende benævnt "aktionen".

(2)  Det fremgik af en undersøgelse af de resultater, der blev opnået med de europæiske kulturbyer frem til 2004, at de havde haft positive virkninger med hensyn til medieomtale, udvikling af kultur og turisme samt borgernes anerkendelse af betydningen af valget af deres by. Det er imidlertid nødvendigt at forbedre aktionen, navnlig hvad angår dens langsigtede virkninger for de pågældende byers og regioners udvikling på det kulturelle område.

(3)  Ved at give de udpegede byer mulighed for at inddrage den omkringliggende region, herunder øer, kan aktionen nå et bredere publikum, og dens virkning kan forstærkes.

(4)  Deltagerne i aktionen har fremhævet problemerne i den udvælgelsesproces, som er fastlagt i afgørelse nr. 1419/1999/EF, og har anbefalet en kontrol af forslagene, især for at styrke forslagenes europæiske dimension, forbedre konkurrenceelementet og omdefinere juryens rolle.

(5)  I betragtning af betydningen og virkningen af aktionen er det nødvendigt at etablere en blandet udvælgelsesproces, der inddrager det nationale plan og fællesskabsplanet, og at indføre målrettet overvågning og rådgivning for at integrere et nationalt element og styrke den europæiske dimension.

(6)  Aktionens forberedende fase er af afgørende betydning for et godt resultat, der er i overensstemmelse med aktionens formål.

(7)  For at sikre aktionens europæiske merværdi er det efter udvælgelsen nødvendigt med en overvågningsfase, dels med henblik på at opfylde kravene til aktionens kulturprogram, dels for at sikre ekspertrådgivning og -bistand.

(8)  Der bør oprettes en jury ("udvælgelsesjuryen") bestående af tretten eksperter, hvoraf seks udpeges nationalt og syv udpeges på fællesskabsplan, som overvåger udvælgelsesfasen indtil udpegelsen af byen. De syv jurymedlemmer, der udpeges på fællesskabsplan, udgør "overvågnings- og rådgivningsudvalget", som overvåger processen og rådgiver kulturhovedstæderne i aktionens forberedende fase.

(9)  For at støtte og bistå både ansøgerbyerne og de udpegede byer bør der oprettes et websted benævnt "Europæiske Kulturhovedstæder" (ansøgning, udvælgelse, gennemførelse og links), som vedligeholdes og opdateres af Kommissionen.

(10)  Det er vigtigt at tilskynde til formidling af god praksis, især for at sikre en europæisk merværdi i aktionen. Derfor bør netværk af tidligere officielle europæiske kulturhovedstæder tilskyndes til at spille en konstruktiv rolle ved at udveksle erfaringer og bedste praksis med kommende europæiske kulturhovedstæder, navnlig på grundlag af udvekslinger i forberedelsesfasen.

(11)  Det er vigtigt at belønne kulturprogrammets kvalitet ud fra de opstillede mål og krav, navnlig til den europæiske merværdi, ved at tildele en pris af økonomisk art.

(12)  For at sikre en langsigtet virkning af aktionen bør initiativet samt de strukturer og den kapacitet, som aktionen skaber, anvendes som grundlag for en langsigtet udviklingsstrategi på det kulturelle område for de pågældende byer.

(13)  For at muliggøre tredjelandes deltagelse i europæiske kulturinitiativer bør det undersøges, om initiativet "europæisk kulturmåned"(5) kan genoptages, eller der kan iværksættes et tilsvarende initiativ.

(14)  Udvælgelsesprocessen, der er fastlagt i denne afgørelse gennemføres over en periode på seks år; da denne afgørelse træder i kraft i 2007, kan denne procedure ikke gennemføres for årene 2011 og 2012. For disse år er der fastlagt en udvælgelsesproces i afgørelse nr. 1419/1999/EF.

(15)  For at skabe større klarhed bør afgørelse nr. 1419/1999/EF ophæves og erstattes af nærværende afgørelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formål

Der gennemføres en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" med det formål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større kendskab til hinanden.

Artikel 2

Deltagelse i aktionen

1.  Byer i medlemsstaterne og i lande, der tiltræder Den Europæiske Union efter den 31. december 2006, kan udpeges til europæisk kulturhovedstad i ét år efter tur i den rækkefølge, der fremgår af bilaget.

2.  Udpegelsen gælder for en by i hver af de medlemsstater, der er anført i bilaget.

Den kronologiske rækkefølge, der fremgår af bilaget, kan ændres efter gensidig aftale mellem de berørte medlemsstater.

Artikel 3

Ansøgninger

1.  Enhver ansøgning skal omfatte et kulturprogram med en europæisk dimension, der især bygger på kulturelt samarbejde i overensstemmelse med de mål og foranstaltninger, der er omhandlet i traktatens artikel 151.

2.  Programmet skal være udarbejdet med særlig henblik på det europæiske kulturhovedstadsår og lægge vægt på den europæiske merværdi i overensstemmelse med kravene i artikel 4.

3.  Programmet skal være i overensstemmelse med den berørte medlemsstats nationale kulturstrategi eller -politik eller, hvor en medlemsstats institutionelle struktur giver anledning hertil, med de regionale kulturstrategier, forudsat at sigtet med sådanne strategier eller politikker ikke er at begrænse antallet af byer, der kan udpeges til kulturhovedstæder i henhold til denne afgørelse.

4.  Programmet skal løbe over mindst et år. Hvis det er rimeligt begrundet, kan de udpegede byer vælge at lade programmet løbe over et kortere tidsrum.

Der skal være en sammenhæng mellem programmerne i de byer, der er udpeget samme år.

Byerne kan vælge at inddrage den omkringliggende region, herunder øer, i deres program.

Artikel 4

Krav til kulturprogrammet

Kulturprogrammet skal opfylde følgende krav til henholdsvis "den europæiske dimension" og "by og borgere":

Artikel 5

Indsendelse af ansøgninger

1.  En indkaldelse af ansøgninger offentliggøres hvert år af de berørte medlemsstater senest seks år inden den pågældende aktions start.

I disse indkaldelser af ansøgninger, der er rettet til de byer, som kan ansøge om at blive europæisk kulturhovedstad, anføres de krav, der er fastlagt i artikel 4, og den vejledning, der er tilgængelig på Kommissionens websted.

Fristen for indsendelse af forslag i forbindelse med en indkaldelse af ansøgninger er højst 10 måneder regnet fra offentliggørelsen heraf.

I de forslag, der modtages efter disse indkaldelser, skal der gives en redegørelse for de programmer, som de ansøgende byer planlægger at gennemføre i det pågældende år.

2.  Den berørte medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om forslagene.

Artikel 6

Jury

1.  Der oprettes en jury, som vurderer forslagene fra de ansøgende byer, og som afgiver en henstilling vedrørende den berørte medlemsstats indstilling af en by.

2.  Juryen består af 13 medlemmer. Syv af disse medlemmer udpeges på fællesskabsplan, hvoraf to udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og et af Regionsudvalget. De øvrige seks medlemmer udpeges af den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen. Medlemsstaten udnævner herefter formelt juryen. Juryen vælger sin formand blandt de personer, der er udpeget af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

3.  Jurymedlemmerne skal være uafhængige eksperter uden interessekonflikter, for så vidt angår de byer, der har reageret på indkaldelsen af ansøgninger, og have indgående erfaring og ekspertise inden for kultursektoren, vedrørende den kulturelle udvikling i byer eller afholdelse af aktionen "Den Europæiske Kulturhovedstad".

De syv medlemmer, der er udpeget på fællesskabsplan, udnævnes for tre år. Som en undtagelse herfra vil der i det første år, efter denne afgørelses ikrafttræden, blive udpeget to eksperter af Kommissionen for et år, to af Europa-Parlamentet for to år, to af Rådet for tre år og en af Regionsudvalget for tre år.

Artikel 7

Foreløbig udvælgelse

1.  De berørte medlemsstater skal senest fem år inden aktionens start indkalde til et møde med den jury, der er omhandlet i artikel 6.

2.  Hver jury skal vurdere forslagene fra de byer, som har reageret på indkaldelsen af ansøgninger, og vurdere byernes forslag ud fra de krav, der er fastlagt i artikel 4.

Juryen udarbejder en liste over indstillede byer, hvis ansøgninger skal undersøges nærmere, og en rapport om de udvalgte byers forslag samt henstillinger til byerne på listen.

Juryen sender sin rapport til den berørte medlemsstat og Kommissionen. Hver berørt medlemsstat godkender formelt listen på grundlag af juryens rapporter.

Artikel 8

Den endelige udvælgelse

1.  Byerne på listen udarbejder et endeligt forslag og fremsender dette til den berørte medlemsstat, som herefter fremlægger det for Kommissionen.

2.  Ni måneder efter mødet for den foreløbige udvælgelse indkalder de berørte medlemsstater den relevante jury til et møde for at foretage den endelige udvælgelse.

Juryen evaluerer de ændrede programmer fra de indstillede byer på listen ud fra kravene til aktionen og juryens henstillinger fra mødet for den foreløbige udvælgelse.

Juryen udarbejder en rapport om programmerne fra de indstillede byer på listen sammen med en henstilling vedrørende udpegelse af en by som europæisk kulturhovedstad.

Rapporten omfatter endvidere henstillinger til den udvalgte by om de forberedelser og fremskridt, der forventes i det pågældende år, hvis byen udpeges af Rådet som europæisk kulturhovedstad.

Rapporten sendes til den berørte medlemsstat og til Kommissionen. Den offentliggøres på Kommissionens websted.

Artikel 9

Udpegelse

1.  De berørte medlemsstater indstiller en by som europæisk kulturhovedstad og meddeler dette til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget, senest fire år inden aktionen skal iværksættes.

Indstillingen ledsages af en begrundelse, som bygger på juryens rapporter.

Ved indstillingen tages der hensyn til de henstillinger, juryen har afgivet.

2.  Europa-Parlamentet kan afgive udtalelse til Kommissionen inden for en frist på tre måneder fra modtagelsen af de berørte medlemsstaters indstillinger.

Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling, som Kommissionen udarbejder på grundlag af Europa-Parlamentets udtalelse og juryernes rapporter, udpeger officielt de pågældende byer som europæiske kulturhovedstæder for det år, indstillingen vedrører.

Artikel 10

Overvågnings- og rådgivningsudvalg

1.  Der oprettes et overvågnings- og rådgivningsudvalg til at overvåge opfyldelsen af kravene til aktionen og dens mål samt for at yde byerne støtte og vejledning fra det tidspunkt, hvor de er udpeget og indtil iværksættelsen af aktionen.

2.  Udvalget består af syv medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget, jf. artikel 6, stk. 2. Desuden kan den berørte medlemsstat udpege en observatør til udvalget.

3.  De udpegede byer fremsender statusrapporter til Kommissionen tre måneder inden møderne i udvalget.

4.  Kommissionen indkalder udvalget og repræsentanterne for de udpegede byer. Udvalget indkaldes to gange for at rådgive om og evaluere forberedelserne til aktionen for at yde byerne bistand ved udformning af et program af høj kvalitet med en klar europæisk dimension. Udvalgets første møde afholdes senest to år inden aktionen iværksættes, og dets andet møde senest otte måneder inden samme dato.

5.  Efter hvert møde udarbejder udvalget en rapport om forberedelserne til aktionen og de foranstaltninger, der bør træffes. Rapporten vurderer navnlig aktionens europæiske merværdi ud fra kravene i artikel 4 og henstillingerne i rapporterne fra juryen samt overvågnings- og rådgivningsudvalget.

6.  Rapporterne sendes til Kommissionen og til de berørte byer og medlemsstater. De offentliggøres ligeledes på Kommissionens websted.

Artikel 11

Pris

På grundlag af overvågnings- og rådgivningsudvalgets rapport efter dettes andet møde, jf. artikel 10, stk. 4, tildeler Kommissionen de udpegede byer en pris til ære for Melina Mercouri, forudsat at byerne har opfyldt kravene i artikel 4 og fulgt henstillingerne fra juryen og overvågnings- og rådgivningsudvalget. Prisen er af økonomisk art og udbetales fuldt ud senest tre måneder inden iværksættelse af aktionen for det pågældende år.

Artikel 12

Evaluering

Kommissionen sørger hvert år for udarbejdelse af en ekstern og uafhængig evalueringsrapport om resultaterne af det foregående års aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" ud fra de mål og krav, der er fastlagt i denne afgørelse.

Kommissionen forelægger en rapport om denne evaluering for Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget inden udgangen af det år, der følger efter aktionen.

Artikel 13

Ophævelse

Afgørelse nr. 1419/1999/EF ophæves. Den finder imidlertid stadig anvendelse, for så vidt angår de byer, der er blevet udpeget som kulturhovedstæder i 2007, 2008 og 2009.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

1.  De byer, der er udpeget som europæiske kulturhovedstæder i 2010 på grundlag af afgørelse nr. 1419/1999/EF indgår i den overvågningsproces, der er fastlagt i artikel 10. Kommissionen tildeler en pris til de udpegede byer på grundlag af artikel 11.

2.  Uanset artikel 3-9 sker udpegelsen af europæiske kulturhovedstæder i årene 2011 og 2012 efter følgende procedure:

1)  Byer i medlemsstaterne udpeges til europæisk kulturhovedstad efter tur, jf. listen i bilaget.

2)  Hver medlemsstat fremsender efter tur meddelelse om udpegelsen af en eller flere byer til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

3)  Denne udpegelse fremsendes senest fire år inden den pågældende aktions start, og sammen hermed kan der fremsendes en henstilling fra den pågældende medlemsstat.

4)  Kommissionen indkalder hvert år en jury, som udarbejder en rapport om ansøgningen/ansøgningerne ud fra den pågældende aktions mål og karakteristika.

5)  Denne jury består af syv uafhængige højtstående personer, som er eksperter med en baggrund inden for den kulturelle sektor, hvoraf to udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en af Regionsudvalget.

6)  Juryen forelægger sin rapport for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

7)  Europa-Parlamentet kan afgive udtalelse til Kommissionen om ansøgningen eller ansøgningerne inden for en frist på tre måneder fra modtagelsen af juryens rapport.

8)  Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling, som Kommissionen udarbejder i lyset af Europa-Parlamentets udtalelse og juryens rapport, udpeger officielt byen som europæisk kulturhovedstad for det år, ansøgningen vedrører.

3.  Uanset artikel 4 finder kravene i artikel 3 og bilag II til afgørelse nr. 1419/1999/EF anvendelse på kulturhovedstæderne i 2010, 2011 og 2012, medmindre den pågældende by udarbejder sit program på grundlag af kravene i artikel 4.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra 1. januar 2007 med undtagelse af artikel 5, der finder anvendelse fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Rækkefølge for udpegelse af europæiske kulturhovedstæder(6)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Udtalelse af 17.11.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2006. (4) EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 649/2005/EF (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 20). (5) Konklusioner vedtaget af kulturministrene, forsamlet i Rådet, den 18. maj 1990 om kriterierne for fremtidige valg af Den Europæiske Kulturby og om en særlig europæisk kulturmåned (EFT C 162 af 3.7.1990, s. 1). (6) Irland var berettiget til at udpege en europæisk kulturhovedstad i 2005 og Grækenland i 2006. (7) I henhold til afgørelse nr. 1419/1999/EF blev den rumænske by Sibiu udpeget til europæisk kulturhovedstad i 2007. (8) Med forbehold af Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union deltager Bulgarien i aktionen "Den Europæiske Kulturhovedstad" i 2019.

Europa-Parlamentets beslutning om begrænsninger i arbejdstagernes frie bevægelighed på EU's arbejdsmarkeder som følge af overgangsordninger (2006/2036(INI))

P6_TA(2006)0129 A6-0069/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 2, 1. led, i EU-traktaten,

-   der henviser til artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 12 og 39 i EF-traktaten,

-   der henviser til traktaten om tiltrædelse underskrevet den 16. april 2003 mellem medlemsstaterne i EU-15 på den ene side og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik på den anden side (tiltrædelsestraktaten)(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. februar 2006 "Rapport om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret i perioden 1. maj 2004 - 30. april 2006" (KOM(2006)0048),

-   der henviser til den beslutning om arbejdstagernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union efter udvidelsen, som forretningsudvalget for Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) vedtog på sit møde den 5.-6. december 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0069/2006),

A.   der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er en af de fire grundlæggende rettigheder i EF-traktaten og er udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne i EU-15 og de nye medlemsstater, og tilføjer, at den frie bevægelighed for personer er en ret, men ikke bør misbruges til at sætte strømme af arbejdstagere og andre personer i bevægelse,

B.   der henviser til, at det i tiltrædelsestraktaten er gjort muligt at indføre en overgangsordning for arbejdskraftens frie bevægelighed i tre faser (2 + 3 + 2 år),

C.   der henviser til, at 12 af medlemsstaterne i EU-15 i maj 2004 besluttede at begrænse den frie bevægelighed for arbejdstagerne fra otte af de nye medlemsstater, og at tre af de nye medlemsstater i tilslutning hertil også har begrænset den frie bevægelighed; der tilføjer, at Tyskland og Østrig har overvejet muligheden for at begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser inden for bestemte brancheområder, og har knyttet dette til overgangsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed,

D.   der henviser til, at det i en "spærreklausul" fastsættes, at såfremt en medlemsstat kontrollerer adgangen til det nationale arbejdsmarked gennem national lovgivning i overgangsperioden, kan adgangen i denne medlemsstat for statsborgere fra de nye medlemsstater ikke være mere restriktiv, end den, der var gældende på tidspunktet for underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten; der henviser til, at denne regel finder anvendelse på adgang givet i henhold til nationale bestemmelser eller bilaterale aftaler,

E.   der henviser til, at medlemsstaterne i EU-15 ifølge denne spærreklausul også skal overholde en præferenceregel(2), som bestemmer, at borgere fra de nye medlemsstater i forbindelse med et jobtilbud til statsborgere fra lande uden for EU-15 skal have en fortrinsstilling i forhold til statsborgere fra tredjelande,

F.   der henviser til, at EU bliver nødt til at forholde sig til de globale udfordringer, særlig den stigende økonomiske betydning af aktører som f.eks. Kina og Sydøstasien og befolkningsaldringen i Europa, der på sigt vil kunne medføre, at finansieringen af de sociale sikringsordninger bryder sammen; der henviser til, at det derfor er tvingende nødvendigt for EU at forbedre konkurrenceevnen og skabe flere arbejdspladser og med henblik herpå at øge den fri bevægelighed i det udvidede EU,

G.   der henviser til, at det i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse (2005-2008) netop understreges, at det er nødvendigt at gennemføre politikker, der fremmer den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet, og at det i retningslinje nr. 20 i retningslinjer for beskæftigelsespolitikken(3) understreges, at det er nødvendigt at øge arbejdsmarkedets evne til at reagere ved at fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet i hele EU inden for traktaternes rammer,

H.   der henviser til, at 2006 er Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet,

I.   der henviser til, at Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge(4) fastlægger en retlig ramme for indrømmelse af varigt ophold til personer, der i lang tid har opholdt sig lovligt i en medlemsstat, hvilket under bestemte omstændigheder også kan muliggøre beskæftigelse for disse personer i en anden medlemsstat,

J.   der henviser til, at efter ikrafttrædelsen af direktiv 2003/109/EF er fastboende tredjelandsstatsborgere i visse tilfælde bedre stillet med hensyn til opholds- og arbejdstilladelse i EU-15 end statsborgere fra otte af de nye medlemsstater, og påpeger, at bestræbelserne på at udvise solidaritet over for arbejdstagere fra tredjelande ikke må føre til forskelsbehandling af arbejdstagere fra de nye medlemsstater,

K.   der henviser til, at EU-15 i henhold til præferencereglen skal sikre, at statsborgere fra de nye medlemsstater i forbindelse med ethvert jobtilbud til statsborgere fra lande uden for EU-15 får en fortrinsstilling, og at det er nødvendigt at udforme regler for gennemførelsen af præferencereglen så hurtigt som muligt,

L.   der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse af 21. december 2005 om handlingsplanen om lovlig indvandring (KOM(2005)0669) fastslås, at arbejdsmarkederne i EU-medlemsstaterne er præget af strukturelle spændinger, der giver sig udtryk i, at der på samme tid er høj arbejdsløshed og alvorlig mangel på arbejdskraft, og at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer større fleksibilitet og sikkerhed, større mobilitet og mere fleksible markeder, hvis disse spændinger skal modvirkes,

M.   der henviser til, at det som følge af de strukturelle spændinger, der præger de europæiske økonomier, er meget vanskeligt at imødekomme enkelte sektorers efterspørgsel efter arbejdskraft udelukkende ved hjælp af nationale arbejdskraftreserver,

N.   der henviser til, at migrationen fra de nye medlemsstater har en positiv indvirkning på økonomien i de medlemsstater, der har givet adgang til deres arbejdsmarkeder, da denne øger virksomhedernes konkurrenceevne, mindsker omfanget af sort arbejde, bidrager til større økonomisk vækst og skabelsen af nye arbejdspladser og giver modtagerlandet større skatteindtægter,

O.   der henviser til, at der ikke kun bør ses på de positive virkninger af åbningen af arbejdsmarkederne i EU-15, men at der også bør foretages en analyse af de positive og negative virkninger på de nye medlemsstater af den økonomiske migration,

P.   der henviser til, at det forhold, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater i de fleste af medlemsstaterne i EU-15 stadig ikke tilbydes lovligt arbejde, har afstedkommet mere illegalt arbejde, mere undergrundsøkonomi og øget udnyttelse af arbejdstagerne,

Q.   der henviser til, at indvandring er et meget følsomt politisk spørgsmål i EU, og at der således er et stort behov for at give de europæiske borgere ordentlig besked om principperne bag og de praktiske konsekvenser af arbejdstagernes fri bevægelighed i EU,

R.   der henviser til, at der som følge af utilstrækkelig og manglende standardisering af oplysninger om migrationen inden for EU p.t. ikke er ordentlige statistiske redskaber til rådighed, der kan give EU-institutionerne og medlemsstaterne mulighed for at følge de vigtigste tendenser og de forskellige forhold på arbejdsmarkederne i det udvidede EU,

S.   der henviser til, at de overfladiske statistiske oplysninger, som er blevet indsamlet af medlemsstaterne, viser, at migrationen inden for EU-15 er klart større end migrationen fra de nye medlemsstater, både i absolutte tal og set i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen; der henviser til, at migrationen fra de nye medlemsstater ikke lægger noget særligt pres på arbejdsmarkederne i EU-15,

T.   der henviser til, at det også fremgår af medlemsstaternes statistiske oplysninger, at migrationen fra tredjelande er langt større end migrationen inden for EU, både inden for EU-15 og inden for det udvidede EU,

U.   der henviser til, at det for at sikre de europæiske borgeres tillid til åbningen af arbejdsmarkederne i EU-15 er afgørende at sørge for, at Fællesskabets arbejdsretlige regler og de nationale arbejdsretlige regler overholdes og anvendes fuldt ud,

V.   der henviser til, at en afgørelse fra de berørte medlemsstater om at ophæve de begrænsninger, der er indført på grundlag af overgangsordningen, vil være et klart signal om solidaritet mellem borgerne i Vesteuropa og Østeuropa, der har været adskilt i mange årtier af årsager, som ikke kan accepteres,

W.   der henviser til, at medlemsstaterne i EU-15 inden den 1. maj 2006 skal give Kommissionen formel meddelelse om, hvorvidt de har til hensigt at opretholde restriktive foranstaltninger i yderligere tre år,

X.   der henviser til, at arbejdsmarkedets parter og navnlig Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa klart har slået til lyd for, at de begrænsninger, der er gældende i medfør af overgangsordningen, ophæves så hurtigt som muligt,

1.   opfordrer medlemsstaterne til at fjerne gældende overgangsforanstaltninger, da der ikke har været spændinger på arbejdsmarkedet i de lande, der har valgt at tillade adgang uden begrænsninger, og da frygten for en massiv indvandring har vist sig at være ubegrundet;

2.   foreslår, at de medlemsstater, som vælger at forlænge overgangsforanstaltningerne, træffer afgørelse på grundlag af en omhyggelig analyse af den trussel, som hver enkelt af de nye medlemsstater udgør mod deres arbejdsmarked;

3.   fastslår, at overgangsfristerne på afgørende måde bidrager til øget sort arbejde og et større antal proformaselvstændige, resulterer i et stigende, regionalt betinget lønpres og unfair arbejdsbetingelser og medvirker til diskrimination og udnyttelsen af vandrende arbejdstagere;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve spærreklausulen og præferencereglen, således at statsborgere fra de nye medlemsstater i forbindelse med et jobtilbud har en fortrinsstilling i forhold til statsborgere fra tredjelande;

5.   opfordrer Kommissionen til straks at indlede overtrædelsesproceduren i henhold til artikel 226 i EF-traktaten mod enhver medlemsstat, der ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 12, 39 og 42 i EF-traktaten og tiltrædelsestraktatens spærreklausul;

6.   beklager, at flere medlemsstater anvender love eller administrative foranstaltninger, der kan anses for at være mere begrænsende for den fri bevægelighed for arbejdstagere, der kommer fra de nye medlemsstater, end dem, der var gældende på tidspunktet for underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten; konkluderer, at disse restriktioner hindrer statsborgerne fra de nye medlemsstater i at få adgang til arbejdsmarkederne i EU-15 i en grad, der ikke er hjemmel for i overgangsordningen;

7.   beklager, at der er medlemsstater, hvor bestemmelser eller administrative foranstaltninger, der kan opfattes som forskelsbehandling af arbejdstagere, stadig finder anvendelse;

8.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sørge for, at de arbejdsretlige regler overholdes fuldt ud med henblik på at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere i EU, garantere fair konkurrence mellem virksomhederne og forhindre social dumping; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at vandrende arbejdstagere er bekendt med deres grundlæggende rettigheder og pligter, navnlig bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i tråd med EF-traktatens artikel 13;

9.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at opnå, at de eksisterende fællesskabsbestemmelser og arbejdsretlige normer og navnlig bestemmelserne i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(5) gennemføres korrekt, og til om nødvendigt at styrke det administrative samarbejde med henblik herpå;

10.   anmoder Kommissionen om at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem EU-medlemsstaternes arbejdstilsynsmyndigheder og undersøge muligheden for at oprette et europæisk samarbejdsnet mellem disse myndigheder (et socialt Europol);

11.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre specialiserede organer i den offentlige og/eller private sektor til at indføre en retfærdig og gennemsigtig procedure, der gør det muligt for statsborgere fra de nye medlemsstater at opnå beskæftigelse under ordentlige arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår,

12.   anmoder Kommissionen og Rådet om senest i januar 2009 at tilvejebringe standardiserede statistikker om migrationen internt i EU, indføre en ordning til systematisk overvågning af migrationen af arbejdstagere inden for EU og afsætte de nødvendige midler til finansiering af disse aktioner;

13.   anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at iværksætte en oplysningskampagne rettet mod offentligheden med henblik på at give de europæiske borgere bedre besked om principperne bag og konsekvenserne af arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU og for at imødegå og bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og race og enhver anden form for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til EF-traktatens artikel 13;

14.   anmoder EU-15 om at høre arbejdsmarkedets parter i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national sædvane og praksis, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt overgangsordningerne vedrørende den fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater skal ophøre eller fortsætte;

15.   opfordrer de medlemsstater, som vil forlænge overgangsordningerne, til allerede i næste fase at skabe de rette forudsætninger for, at overgangsordningerne ikke fortsættes efter 2009;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt parlamenterne i medlemsstaterne, de tiltrædende stater og kandidatlandene.

(1) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 17. (2) Liste, som er omhandlet i artikel 24 til tiltrædelsesakten - for Den Tjekkiske Republik se bilag V, stk. 14, for Republikken Estland se bilag VI, punkt 14, for Republikken Letland se bilag VII, punkt 14, for Republikken Litauen se bilag IX, punkt 14, for Republikken Ungarn se bilag X, punkt 14, for Republikken Polen se bilag XII, punkt 14, for Republikken Slovenien se bilag XIII, punkt 14, og for Den Slovakiske Republik se bilag XIV, punkt 14. (3) Rådets beslutning 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21). (4) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44. (5) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.