Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (kodificeret udgave) (KOM(2006)0226 - C6-0162/2006 - 2006/0073(COD))
(Fælles beslutningsprocedure - Kodifikation)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0226)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95 (C6-0162/2006),
- der henviser til aftale mellem institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
- der henviser til forretningsordenens artikel 80, 51 og 43,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0321/2006),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.