Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (KOM(2006)0013),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om handlingsplanen for dyrebeskyttelse og den dertil hørende konsekvensvurdering (KOM(2006)0014 og SEK(2006)0065),

-   der henviser til protokollen til EF-traktaten (Amsterdam-traktaten) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd,

-   der henviser til Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål(1),

-   der henviser til de fælles bestemmelser om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,

-   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som i øjeblikket er under udarbejdelse (KOM(2005)0119),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde med titlen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien"(KOM(2005)0024),

-   der henviser til Kommissionens retningslinjer af 15. juni 2005 vedrørende konsekvensvurderinger (SEK(2005)0791),

-   der henviser til det mandat, som Kommissionen fik i forbindelse med WTO-forhandlingerne inden for landbrug, og som er fastlagt i Kommissionens forslag til modaliteter i landbrugsforhandlingerne i WTO (dokumentreference 625/02) af januar 2003,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0290/2006),

A.   der henviser til, at enhver aktivitet med henblik på dyrebeskyttelse og dyrevelfærd skal være baseret på det grundlæggende princip om, at dyr er sansende skabninger, og at der skal tages hensyn til deres specifikke behov, samt at dyrebeskyttelse også er et udtryk for en human indstilling i det 21. århundrede og en udfordring, som den europæiske civilisation og kultur står over for,

B.   der henviser til, at Europa har udstedt en omfattende dyrebeskyttelseslovgivning i de senere år og således har opnået et af de højeste dyrebeskyttelsesniveauer i verden; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har gjort opmærksom på, at det anser denne proces for at være absolut nødvendig; der henviser til, at et højt dyrebeskyttelsesniveau opfylder offentlighedens ønske om etisk og socialt ansvarlige produkter,

C.   der henviser til, at dyrebeskyttelse vedrører flere politikområder og en lang række etiske, sociale, politiske og økonomiske spørgsmål; der henviser til, at dyrebeskyttelse ikke må begrænse sig til forsøgsdyrs eller landbrugsdyrs beskyttelse og velfærd, men at den derimod skal omfatte alle dyr,

D.   der henviser til, at der er en sammenhæng mellem dyrebeskyttelse, dyresundhed og produktsikkerhed; der henviser til, at alternative testmetoder og et højt dyrebeskyttelsesniveau fra opdræt til slagtning kan have en positiv indflydelse på produktsikkerheden,

E.   der henviser til, at en videreudvikling af dyrebeskyttelsen i Fællesskabet kræver øget forskning og integration af dyrebeskyttelse i alle relevante konsekvensanalyser samt inddragelse af alle interessegrupper i beslutningsprocessen; der henviser til, at gennemsigtighed og accept samt en fælles anvendelse og kontrol af eksisterende forskrifter på alle niveauer er en forudsætning for en vellykket dyrebeskyttelsesstrategi i Europa,

F.   der henviser til, at målet med en dyrebeskyttelsesstrategi skal være, at øgede omkostninger i forbindelse med dyrebeskyttelse honoreres rimeligt; der henviser til, at en ambitiøs dyrebeskyttelsespolitik uden en europæisk og global dialog herom og uden en offensiv oplysningskampagne i ind- og udland om fordelene ved højere dyrebeskyttelsesstandarder kun kan blive en begrænset succes, hvis den forfølges ensidigt af EU,

G.   der henviser til, at den europæiske dyrebeskyttelsespolitik skal ledsages af en sammenhængende handelspolitik og en politik, som erkender, at dyrevelfærd på trods af EU's anstrengelser hverken var omhandlet i rammeaftalen af juli 2004 eller i nogen andre af de vigtige dokumenter fra Doha-runden under WTO-forhandlingerne; der henviser til, at det derfor ikke er holdbart at indføre yderligere dyrevelfærdsstandarder, som kan påvirke producenternes internationale konkurrenceevne negativt, før EU's vigtigste partnere i WTO har ændret deres holdning grundlæggende,

H.   der henviser til, at anerkendelse af de såkaldte "non-trade-concerns", som omfatter dyrevelfærd, ikke har været en prioritet for Kommissionen under WTO-forhandlingerne; der henviser til, at anerkendelse af "non-trade-concerns" derfor ikke forventes at udgøre en del af en endelig aftale, medmindre Kommissionen ændrer sin tilgang til forhandlingerne dramatisk,

I.   der henviser til, at hvis en effektiv strategi til fremme af landbrugsdyrs velfærd begrænses til det europæiske marked, er der risiko for, at en del af de europæiske producenter forsvinder,

J.   der henviser til, at enhver harmonisering af beskyttelsen af landbrugsdyr i EU skal ledsages af importreguleringer for at undgå at stille de europæiske producenter ufordelagtigt på det europæiske marked,

K.   der henviser til, at gennemførelsen af 3R-pricippet (Replacement, Reduction, Refinement), som skal begrænse anvendelse af dyr i forbindelse med forskning, videnskab og produktgodkendelser, er en hjørnesten i den europæiske dyrebeskyttelsespolitik,

1.   hilser Fællesskabets handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for perioden 2006-2010 velkommen, med hvilken protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd til Amsterdam-traktaten gennemføres for første gang i et samlet, integreret koncept for videreudviklingen af dyrebeskyttelsen i Europa;

2.   er bekymret over, at Kommissionen kun foreslår, at den vil "arbejde for at sikre", at der tages fuldt hensyn til dyrs velfærd i politikkerne på relaterede områder;

3.   mener, at det er afgørende, at der indføres en proces til vurdering af, om EU's dyrevelfærdspolitik opfylder EU's lovbestemte forpligtelser, således som de er fastsat i protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten;

4.   mener, at en forbedret dyrebeskyttelse er en varig forpligtelse for Fællesskabet, og opfordrer derfor Kommissionen til at informere om de opnåede resultater rettidigt og på denne baggrund fremlægge en meddelelse om en fremskrivning af handlingsplanen efter 2010;

5.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle dyrebeskyttelsen inden for rammerne af deres kompetenceområder og til i den forbindelse at tage omfattende hensyn til beskyttelse og velfærd for alle dyr; anmoder Kommissionen om at arbejde hen imod, at grise overalt i Europa kastreres under bedøvelse, fra de er syv dage gamle;

6.   beklager, at de europæiske politikker om dyrevelfærd indtil nu næsten udelukkende har fokuseret på opdrættede dyrs velfærd og beskyttelse;

7.   glæder sig over, at Kommissionen bestræber sig på udvikling og forbedring af retsforskrifterne om dyrebeskyttelse, øget integration af dyrebeskyttelse på alle fælles politikområder og anvendelse af hele paletten af mulige foranstaltninger (lovgivning, frivillige kodekser for god praksis, uddannelse, støtte, forskning og lign.) med det formål at sikre et højt dyrebeskyttelsesniveau på alle planer i omgangen med dyr; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt, at den retlige tilgang – når den er berettiget – fokuserer på fælles minimumsstandarder, på grundlag af hvilke yderligere initiativer kan tages på frivillig basis og følges op af en løbende mærkning;

8.   understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en prioriteret liste, som klart anfører navnene på de forskellige dyrearter og definerer problemerne, hvis minimumsstandarderne for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd skal forbedres eller erstattes af nye; mener, at en sådan prioriteret liste i løbet af de næste få år skal omfatte følgende arter: malkekvæg, voksent kvæg, akvakulturdyr, fedesvin og kalkuner;

9.   mener, at da hver enkelt af disse mekanismer spiller en forskellig rolle, er det vigtigt at undersøge politikkerne for at identificere disse roller og formidle dem til de berørte aktører;

10.   noterer sig, at mange EU-politikker omfatter dyrevelfærdsaspekter, som ikke indgår i handlingsplanen, såsom bæredygtig udvikling, CITES-konventionen(2) samt standarder for handel og markedsføring, og understreger betydningen af fuldt ud at tage hensyn til dyrevelfærdsspørgsmål på alle relevante politikområder;

11.   påpeger, at der ved indførelsen af højere dyrebeskyttelsesstandarder skal tages hensyn til de individuelle EU-regioners særlige situation;

12.   understreger, at Kommissionen er garant for gennemførelsen af alle gældende dyrevelfærdsbestemmelser i EU's love, og at disse skal forblive i kraft;

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på en fælles anvendelse og kontrol i EU på grundlag af reglerne om cross-compliance i forbindelse med alle forskrifter og til at gribe konsekvent ind ved konstaterede overtrædelser med henblik på at bevare borgernes tillid til de eksisterende bestemmelser og sikre en fair konkurrence i EU;

14.   henviser til behovet for, når der træffes foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærd, at tage hensyn til deres socio-økonomiske virkninger;

15.   opfordrer Kommissionen til på systematisk måde at integrere de relevante konsekvensanalyser for foranstaltninger til dyrebeskyttelse; mener, at alle konsekvensanalyser til nye dyrebeskyttelsesstandarder skal tage højde for helheden af etiske, sociale og økonomiske konsekvenser og orientere sig efter det nyeste videnskabelige niveau, praktiske erfaringer og udviklinger på internationalt niveau; mener, at de skal påvise de positive effekter og tage omfattende hensyn til vekselvirkninger mellem forskellige faktorer, f.eks. dyrebeskyttelse, bæredygtighed, dyresundhed, miljø og produktkvalitet;

16.   erkender, at højere dyrevelfærdsstandarder vil medføre højere omkostninger for landbrugerne, og mener, at særlige foranstaltninger er nødvendige for at undgå, at produktionen flyttes til lande, som har lavere standarder; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til aspektet om sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med alle konsekvensanalyser; mener, at det er nødvendigt at foretage en nøjagtig analyse af omkostningerne ved de nye forslag og deres konsekvenser for de berørte erhvervs- og forskningskredses position i den internationale konkurrence i overensstemmelse med den reviderede Lissabon-strategi;

17.   henviser til, at rimelige tilpasningsfrister, hensyntagen til bestands- og virksomhedsstørrelse eller undgåelse af unødvendige administrative udgifter til kontrol og dokumentation øger accepten af dyrebeskyttelse hos de ansvarlige parter; mener, at de muligheder, som anvendelsen af moderne teknologi og processer giver, skal undersøges i tilstrækkeligt omfang;

18.   fremhæver, at der eksisterer tætte vekselvirkninger mellem dyrebeskyttelse og dyresundhed; mener, at gennemførelsen af handlingsplanen derfor så vidt muligt skal ske således, at der med mere dyrebeskyttelse opnås fordele for dyresundheden, og at dyresundhedspolitikken altid stiler mod forbedringer i dyrebeskyttelsen, og at sådanne forbedringer er målelige;

19.   opfordrer Kommissionen til at tage større hensyn til dyrebeskyttelsesaspekter ved bekæmpelsen af smitsomme sygdomme hos dyr; mener, at regionale vaccinationer i nødstilfælde i princippet er at foretrække som bekæmpelsesstrategi frem for aflivning af store bestande af sunde dyr, men erkender, at hver enkelt medlemsstat har sin egen holdning til vaccination og dennes mulige effekt på handelen; mener endvidere, at forebyggende vaccinationer skal anvendes i større omfang, så vidt det er teknisk muligt; opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at tilpasse relevante traktater fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier - OIE) hertil, så produkter fra vaccinerede dyr er omfattet af færre handelsrestriktioner;

20.   hilser den større hensyntagen til dyrebeskyttelse i den fælles landbrugspolitik velkommen; henviser dog til, at de administrative følgeomkostninger allerede på nuværende tidspunkt er væsentligt for høje; beklager endvidere, at nedskæringen i midlerne til udvikling af landdistrikterne vil skabe praktiske hindringer for finansieringen af hjælp til opdrættere, således at disse kan tilpasse sig fællesskabsreglerne om dyrevelfærd; beklager, at der ikke ydes kompensation til opdrættere af fjerkræ og svin under cross-compliance-ordningerne for deres overholdelse af fællesskabslovgivningen om dyrevelfærd;

21.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kontrollere anvendelsen af alle tilrådighedværende instrumenter til dyrebeskyttelse som et led i politikken for udvikling af landdistrikterne;

22.   påpeger, at de europæiske bestemmelser om dyretransport (forordning (EF) nr. 1/2005(3) og direktiv 95/29/EF(4)) i praksis ofte tilsidesættes, hvilket navnlig gælder reglerne om pauser og adgang til vand og foder; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at gennemføre foranstaltninger, der skal få medlemsstaterne til at forhøje antallet og effektiviteten af kontroller med anvendelse af de europæiske bestemmelser;

23.   henviser til, at indførelse af og hensyntagen til videnskabeligt dokumenterede dyrebeskyttelsesindikatorer (adækvat teknik, tidsramme, uddannet personale) er absolut nødvendigt; når disse indikatorer er fastlagt, skal der tages højde for de klimatiske forskelle i medlemsstaterne med henblik på dyrenes varierende grad af tilpasning til miljøet; anmoder derfor Kommissionen om at fremme undersøgelser, som har til formål at definere og indføre objektive og specifikke tekniske parametre, som gør det muligt at definere dyrevelfærd under transport på en bedre måde, med det formål at definere integrerede certificeringssystemer, som også tager højde for den indflydelse, som forskellige klimatiske og strukturelle forskelle i Europas regioner har på dyrene under transport og på transportformerne og transporttiderne;

24.   påpeger, at Kommissionen i 2010 skal fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om arealkrav og maksimale transporttider for dyr under transport, som er ledsaget af passende lovgivningsforslag;

25.   mener, at støtten til 3R-princippet og støtte til fremtidig forskning i dyrevelfærd er to forskellige ting, og at mål 4 i handlingsplanen skal opdeles i to mål for at afspejle dette;

26.   hilser den bebudede forskningsindsats på dyrebeskyttelsesområdet velkommen; mener, at forskningen foruden den generelle udvidelse af vidensbasis skal koncentrere sig om let håndterbare og gennemsigtige dyrebeskyttelsesindikatorer, certificerings- og mærkningssystemer og alternativer til dyreforsøg (3R-princippet);

27.   anmoder Kommissionen om at sikre, at videnskabeligt dokumenterede dyrebeskyttelsesindikatorer i videst mulig omfang vil blive indføjet i såvel den eksisterende som den nye lovgivning om dyrevelfærd, så snart de er udviklet; målet skal med andre ord gå forud for midlet;

28.   anmoder Kommissionen om at sikre, at enhver fremtidig revision af reglerne om dyrevelfærd baseres på objektive indikatorer for at undgå, at vilkårlige beslutninger får urimelige økonomiske følger for opdrætterne;

29.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sig, at der er tilstrækkeligt med midler til rådighed til forskning i dyrebeskyttelse og dyrevelfærd inden for rammerne af det syvende forskningsrammeprogram med henblik på rent faktisk at nå målene i handlingsprogrammet; anmoder indtrængende om, at der lægges særlig vægt på forskning, der har til formål at fastsætte objektive indikatorer for dyrevelfærd, og at der ved fastlæggelsen af disse indikatorer tages hensyn til klimatiske forskelle inden for EU;

30.   anmoder Kommissionen om at støtte forskning og udvikling inden for elektroniske systemer til identifikation af dyr;

31.   opfordrer Kommissionen til at sikre sig, at teknologiplatforme og forskningsarbejder fra det sjette forskningsrammeprogram, der ligesom "PredTox" yder et betydeligt bidrag til gennemførelsen af målene i handlingsplanen, også vil kunne videreføres på en ubureaukratisk måde under det syvende forskningsrammeprogram;

32.   anser det for nødvendigt at tage omfattende hensyn til 3R-princippet; hilser Kommissionens bestræbelser på videreudvikling af dyreforsøgsdirektivet 86/609/EØF velkommen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge de pågældende lovforslag allerede i 2006; forventer, at Kommissionen i denne sammenhæng forklarer, hvordan man kan sikre en fælles håndtering og kontrol af bestemmelserne;

33.   mener, at den foreslåede ændring af EU's lovgivning om dyreforsøg skal sikre, at anvendelsesområdet for Rådets direktiv 86/609/EØF udvides til at omfatte grundforskning og forskning, hvor dyr anvendes til pædagogiske formål;

34.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at de bidrag fra industrien til erstatning af dyreforsøg, som der opnås enighed om via European Partnership on Alternative Approaches (EPAA), er effektive, tilgængelige for kontrol og leveres i tide; opfordrer Kommissionen til at forbedre bestemmelserne om fælles anvendelse af forsøg med hvirveldyr og om at undgå dobbeltforsøg og til at anvende disse bestemmelser på alle områder vedrørende dyreforsøg og på al lovgivning, der kræver dyreforsøg, herunder fælles anvendelse af oplysninger fra ikke-offentliggjorte og negative undersøgelser;

35.   opfordrer Kommissionen til internationalt, navnlig i WTO og i OIE, at plædere for en ensartet lovgivningsmæssig standard for kravene til dyrebeskyttelse og dyreforsøg i forbindelse med produktgodkendelser og anerkendelsen af alternative beskyttelsesmetoder, der er valideret i Europa; mener, at udviklingen, valideringen og accepten af metoder, hvor dyr ikke anvendes, skal fremskyndes, og at der skal ydes flere midler, personalemæssige ressourcer og administrativ støtte på alle niveauer for at sikre, at dyreforsøg hurtigst muligt erstattes af andre metoder;

36.   opfordrer EU's tilsynsmyndigheder til omgående at acceptere de forsøgsmetoder uden dyr, som allerede er blevet valideret af ECVAM (Europæisk Center for Validering af Alternative Metoder);

37.   erkender, at videnskabelige forsøg af dårlig kvalitet ikke kun er uetiske, men også spild af ressourcer, og at EU skal kræve, at alle nye, reviderede og eksisterende forsøg vedrørende menneskers og miljøets sikkerhed skal valideres i deres helhed i overensstemmelse med moderne standarder, før sådanne test kræves, anbefales eller godkendes i henhold til Fællesskabets lovgivning eller strategier;

38.   opfordrer Kommissionen til at forbedre netværket af eksisterende fælles institutioner, som beskæftiger sig med dyrebeskyttelsesspørgsmål, før der etableres en ny fællesskabsinstitution med samme arbejdsområde;

39.   hilser Kommissionens bestræbelser på udvikling af og forskning i dyrebeskyttelsesmærkning velkommen; mener, at dette gør det muligt for forbrugerne at træffe en informeret beslutning ved indkøb; mener, at der skal tilstræbes en inddragelse af mærkning af forarbejdningsprodukter;

40.   mener, at forbrugerne skal informeres og være parate til at betale højere priser for produkter, som kommer fra landbrug, der opfylder højere dyrevelfærdsstandarder, og at disse produkter skal forsynes med en hensigtsmæssig mærkning;

41.   mener, at den til 2008 planlagte rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om muligheden for et obligatorisk mærkningssystem til fjerkræ og produkter af fjerkræ, som er baseret på overholdelse af dyrevelfærdsstandarder, navnlig skal koncentrere sig om overholdelse af dyrevelfærdsstandarder, der går ud over minimumskravene; mener, at et mærkningsprogram, som er baseret på standarder, der er højere end de lovbestemte minimumsstandarder, vil løse det erkendte problem med forbrugere, som gerne vil købe et produkt, der er fremstillet under hensyn til dyrevelfærd, men som ikke kan identificere disse varer i butikkerne;

42.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at mærkningen er gennemsigtig, let forståelig og pålidelig; mener, at en "EU-mærkning", f.eks. "Fremstillet i henhold til EU's dyrebeskyttelsesstandarder" eller - for produkter, der ikke opfylder standarderne - "ikke fremstillet i overensstemmelse med EU's dyrebeskyttelsesstandarder", allerede vil give en garanti for, at alle produkter, der sælges i Europa, overholder simple og obligatoriske dyrebeskyttelsesstandarder; hvad angår beskyttelse, som går ud over de fastsatte minimumskrav, kan en særlig ordlyd på mærket informere forbrugeren om, at producenten har overholdt yderligere krav, og øge presset på handelspartnerne for at overtage europæiske dyrebeskyttelsesstandarder og dermed gøre det muligt for Europa at eksportere sine dyrevelfærdsstandarder til hele verden; understreger den rolle, som private mærkninger spiller, navnlig hvad angår højere dyrevelfærdsstandarder;

43.   anmoder om, at Kommissionens finansielle støtte til nationale oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1071/2005(5) ydes på grundlag af dyrevelfærdsrelaterede produktionsstandarder; mener derfor, at den europæiske kvalitetsstandard for produkter fremstillet i produktionssystemer, der overholder høje dyrevelfærdsstandarder, som Kommissionen har foreslået i sin handlingsplan, skal prioriteres højt;

44.   glæder sig over forslaget om at gøre det lettere for forbrugerne at genkende de foreslåede markedsførings- og informationssystemer, men understreger samtidig nødvendigheden af at gøre det lettere at anvende dem til gavn for alle parter i fødevarekæden;

45.   støtter principielt den bebudede udvikling af og forskning i integrerede og ensartede dyrebeskyttelsesindikatorer; mener, at disse skal hvile på et sundt videnskabeligt grundlag, være objektive, målelige og kunne gentages og bidrage til gennemsigtighed med hensyn til dyrebeskyttelsesstandarder; mener, at en integration af dyresundhedsaspekter i sådanne indikatorer er nødvendig; mener, at integrerede og ensartede indikatorer skal lette kontrollen, reducere de administrative udgifter og sikre videnskabelige resultater, som kan sammenlignes på tværs af alle medlemsstater;

46.   anmoder Kommissionen om at afslutte udviklingen af og forskningen i integrerede dyrebeskyttelsesindikatorer inden for tre år;

47.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge den bebudede kommunikationsstrategi så hurtigt som muligt og gennemføre denne konsekvent; mener, at handlingsplanen kun vil blive en succes, hvis alle aktører er tilstrækkeligt informeret om fordelene ved det nuværende og fremtidige høje dyrebeskyttelsesniveau i Europa for dyr og produkter;

48.   mener, at kvalitetssikringssystemer med særlig høje krav til dyrevelfærd ikke vil kunne forbedre dyrebeskyttelsen, fordi de undermineres af konkurrencen fra billigere produkter fra kvalitetssikringssystemer, hvor dyr holdes under overholdelse af standarder, som ikke er højere end de lovgivningsmæssige minimumsstandarder for dyrevelfærd, og at der derfor er behov for en retlig ramme, der fastsætter minimumsstandarderne for kvalitetssikring;

49.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser inden for forbrugeroplysning; mener, at eksisterende støtteinstrumenter skal undersøges med henblik på at lette gennemførelsen af passende marketing- og informationskampagner;

50.   hilser etableringen af et dyrebeskyttelsesinformationsforum velkommen; mener, at dette skal fremme informationsudvekslingen om aktuelle udviklinger på dyrebeskyttelsesområdet, det videnskabelige vidensniveau og især af bedste praksis-eksempler;

51.   er enig i, at en europæisk strategi for kommunikation om dyrevelfærd i og uden for EU er nødvendig for at sætte borgerne ind i de indbyrdes forskelle på de forskellige dyreproduktionssystemer og i udgifterne og fordelene ved højere dyrevelfærdsstandarder; mener, at en sådan strategi skal gennemføres uafhængigt under det foreslåede centers eller laboratoriums auspicier;

52.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til uddannelse, videreuddannelse og rådgivning, f.eks. midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EUFUL);

53.   mener, at indførelse af nye og højere standarder i EU uden standardisering under WTO på et tidspunkt, hvor en omfattende liberalisering af betingelserne for adgang til landbrugsmarkederne er planlagt, kan føre til et fald i fællesskabsproduktionens konkurrenceevne;

54.   beklager, at dele af fødevareproduktionen flytter uden for EU som følge af de gældende dyrevelfærds- og dyrebeskyttelsesstandarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere omfanget af denne udvikling;

55.   anmoder Kommissionen om at yde kompensation til producenterne i Fællesskabet for de finansielle tab, de lider som følge af, at gennemførelsen af foranstaltningerne til dyrevelfærd bevirker en stigning i deres produktionsomkostninger;

56.   henviser til, at højere dyrebeskyttelsesstandarder i mange tilfælde medfører meromkostninger; mener, at i den frie verdenshandel har dyrebeskyttelsesaspekter hidtil kun spillet en underordnet rolle, hvilket kan forårsage "dyrebeskyttelsesdumpning" og ulemper for europæiske producenter i Europa og på tredjelandsmarkeder; foreslår derfor et instrument til kvalificeret markedsadgang, som kan hindre, at EU's dyrevelfærdsstandarder undermineres, ved at pålægge produkter, som ikke opfylder EU-standarderne, en afgift;

57.   hilser derfor alle foranstaltninger og initiativer fra Kommissionens side velkommen, som fremmer enigheden på internationalt plan om vigtigheden af høje dyrebeskyttelsesstandarder; mener, at videreudviklingen af dyrebeskyttelsesstandarder inden for rammerne af OIE og dens retlige opgradering ved WTO ubetinget skal tilstræbes og gøres til en prioritet; mener, at målet bør være et så højt og fælles dyrebeskyttelsesniveau som muligt på verdensplan; anmoder Kommissionen om i mellemtiden ikke at øge de konkurrenceforvridninger, som producenterne i Fællesskabet lider under, ved at indføre nye bindende, detaljerede og ensartede standarder;

58.   anmoder Kommissionen om at fremme en udtrykkelig anerkendelse af de høje standarder for EU's bestemmelser om dyrevelfærd i den kommende revision af WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og andre WTO-aftaler, hvor det er relevant;

59.   beklager, at dyrevelfærd ikke er en del af de nuværende WTO-forhandlinger; insisterer på, at Kommissionen beskytter de europæiske standarder, og at den er bevidst om de meromkostninger, som producenterne i EU står over for i forbindelse med deres overholdelse af disse standarder;

60.   opfordrer indtrængende til en styrkelse af dyrebeskyttelsen inden for rammerne af WTO; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Doha-runden energisk at gå ind for, at dyrebeskyttelse sættes på dagsordenen for forhandlingerne som "non-trade-concern", og at støtteforanstaltninger til fordel for dyrebeskyttelse som led i politikken for udviklingen af landdistrikterne og krydsoverensstemmelsespolitikken uden undtagelse falder ind under den grønne boks;

61.   anmoder Kommissionen om at gøre en indsats for, at "non-trade-concerns" anerkendes inden for rammerne af WTO, eller for at opnå yderligere enighed på internationalt plan om dyrebeskyttelsesstandarder, før lovgivningen om dyrebeskyttelse skærpes i EU;

62.   påpeger, at WTO-handelsreglerne ikke begrænser valideringen af produktionssystemer, således som det fremgår af meddelelsens oprindelige ordlyd, og at det derfor er både muligt og ønskeligt at validere produktionssystemer, der anvender betydeligt højere velfærdsstandarder end minimumskravene;

63.   støtter Kommissionens bestræbelser på som supplement til den multilaterale strategi at opnå en forankring af dyrebeskyttelsen i bilaterale handels- eller veterinæraftaler (f.eks. med Chile og Canada) og udbygge informationsudvekslingen med tredjelande og deres repræsentanter om dyrebeskyttelsesemner;

64.   mener, at alle nuværende og fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande, som omhandler sanitære og fytosanitære forhold, bør fastsætte mål for at sikre, både at animalske produkter fra tredjelande produceres, så de mindst lever op til dyrevelfærdsstandarder, der er sammenlignelige med dem i EU, og at europæiske forbrugere gøres opmærksom på disse standarder;

65.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at igangsætte aktiviteter, som skal opmuntre importører af animalske produkter i EU til at kræve, at deres leverandører som minimum overholder EU's dyrevelfærdsstandarder;

66.   hilser den bebudede dialog med udviklingslandene om de yderligere markedsmuligheder velkommen, som giver dem høje dyrebeskyttelsesstandarder; anmoder Kommissionen om at hjælpe udviklingslandene til at overholde dyrebeskyttelsesstandarderne som led i såvel eksisterende som nye "støtte-til-handel"-programmer;

67.   glæder sig over Kommissionens indsats for at hjælpe udviklingslandene med at bidrage til oprettelsen af internationale standarder ved at yde handelsrelateret bistand;

68.   glæder sig over det arbejde, Kommissionen har udført via projekter med udviklingslande for handelsrelateret teknisk bistand (TRTA), f.eks. ved at støtte eksperter fra udviklingslande, så de har kunnet deltage i møder om fastsættelse af internationale standarder, og ved at sende tekniske eksperter fra EU til udviklingslandene; konstaterer, at repræsentanter for tredjelande allerede kan deltage i EU-uddannelseskurser tilrettelagt for medlemsstaternes kompetente myndigheder om gennemførelse af EU's bestemmelser om dyrevelfærd, og mener, at Fællesskabet for at sætte udviklingslandene i stand til at udnytte handelsmulighederne fuldt ud bør imødekomme anmodninger om at sørge for analyser, uddannelse, forskning og økonomisk støtte både gennem bilaterale og multilaterale udviklingsinitiativer; mener desuden, at forbedring af dyrevelfærd ofte direkte og finansielt vil kunne gavne disse landes fødevareproduktion og miljøbeskyttelse;

69.   mener, at Fællesskabets beslutning om at forbyde import af hormonbehandlet oksekød er blevet underbygget fuldt ud af videnskabelige undersøgelser, og anmoder Canada og USA om uden yderligere forsinkelse at fjerne de uberettigede og WTO-stridige sanktioner på europæiske varer;

70.   bifalder forslaget om at forbyde import, eksport, forhandling og forarbejdning af hunde- og katteskind og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et totalforbud mod sælprodukter og "dyremishandlingsprodukter" fra tredjelande såsom skind fra dyr, der er blevet flået levende, skind fra dyrefarme uden dyrlægekontrol og farmakologiske produkter baseret på truede dyrearter samt i alle tilfælde, hvor lave produktionsstandarder er en trussel mod miljøet og den biologiske mangfoldighed;

71.   anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag om at gøre det midlertidige forbud mod import i EU af vilde fugle permanent af etiske, sundhedsmæssige og velfærdsrelaterede grunde;

72.   er bekymret over, at handlen med eksotiske dyr truer både den biologiske mangfoldighed og dyrevelfærden; mener, at der bør tages hensyn til virkningerne for den biologiske mangfoldighed, når der udarbejdes en dyrevelfærdspolitik i forbindelse med de grænseoverskridende problemer, der omtales i meddelelsen;

73.   er bekymret over de lidelser, som dyr, der deltager i kampe, udsættes for; anmoder Det Europæiske Fællesskab om at stoppe hunde-, og hanekampe ved national lovgivning eller fællesskabslovgivning og ved at sikre, at de deltagende parter hverken modtager statsstøtte eller national støtte til deres aktiviteter;

74.   mener, at Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres betydning for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, som efter planen skal forelægges i 2010, skal ledsages af passende forslag til retsakter;

75.   mener, at den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelse af svin, som holdes til landbrugsformål, der efter planen skal forelægges i 2009, skal ledsages af passende forslag til retsakter;

76.   kræver, at Bulgarien og Rumænien allerede nu retter sig efter Fællesskabets mål for dyrebeskyttelse, og at de gennemfører og håndhæver al eksisterende EU-lovgivning om dyrevelfærd før januar 2007, eller, såfremt overgangsperioder er blevet aftalt som led i deres tiltrædelsestraktater, senest ved udløbet af disse perioder;

77.   mener, at Kommissionen skal kontrollere, at EU's lovgivning om dyrevelfærd er behørigt gennemført, og at den nationale overvågning af, at lovene overholdes, er tilstrækkelig, før nye medlemsstater tiltræder EU;

78.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1. (2) Konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, der blev undertegnet den 3. marts 1973. (3) Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1). (4) Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport (EFT L 148 af 30.6.1995, s. 52). (5) Kommissionens forordning (EF) nr. 1071/2005 af 1. juli 2005 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked (EUT L 179 af 11.7.2005, s. 1).