Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af fællesforetagendet Galileos vedtægter, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (KOM(2006)0351 - C6-0252/2006 - 2006/0115(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0351)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 171, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0252/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0348/2006),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.