Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og retsstat samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles,

B.   der henviser til, at landene i Central- og Østeuropa blev frataget deres suverænitet og frihed med den opdeling af Europa efter anden verdenskrig, der blev foretaget på konferencen i Jalta, og som kom til at vare i mere end 40 år,

C.   der henviser til, at de kommunistiske styrer i Central- og Østeuropa ikke byggede på folkets accept eller vilje og blev opretholdt via sovjetisk militær besættelse og samarbejdet mellem de kommunistiske partier;

D.   der henviser til det mod og den beslutsomhed, som ungarerne udviste, da de gik for gaden for at protestere mod det kommunistiske partis diktatoriske styre den 23. oktober 1956,

E.   der udtrykker anerkendelse af den udholdenhed, de ungarere udviste, som fortsatte deres frihedskamp for national uafhængighed og borgerlige rettigheder til trods for fraværet af enhver militær hjælp fra Vesten og til trods for den sovjetiske intervention og overvældende militære overmagt,

F.   fremhæver det menneskelige og politiske mod hos Ungarns reformkommunistiske premierminister Imre Nagy, som forstod det elementære udtryk for folkets vilje og accepterede at blive politisk leder af den folkelige opstand for frihed og demokrati, som førte til, at han måtte ofre sit liv og blev en frihedsmartyr, da han i 1958 blev henrettet, da han ikke gav efter for presset for officielt af lægge afstand til opstanden,

G.   der mindes ofrene for opstanden - 2 170 blev dræbt under kampene - og for gengældelsesaktionerne - 228 blev henrettet mellem 1956 og 1961, 20 000 blev taget til fange og sat i fængsel mellem 1956 og 1958, og mange tusind blev i årtier efter opstanden udsat for forskelsbehandling af den tilbagevendte kommunistiske regering,

H.   der er taknemmeligt for den solidaritet, der blev udvist af befolkningen i mange lande i Vesten, da de tog imod 194 000 ungarske flygtninge i 1956 og 1957,

I.   der anerkender værdien af solidaritet mellem nationer generelt og navnlig mellem de forskellige nationer i Central- og Østeuropa, som har kæmpet for deres frihed - ungarer, tjekker, slovakker, polakker, tyskere, ester, letter og litauere,

J.   der anerkender den historiske og politiske forbindelse mellem den ungarske opstand i oktober 1956 og forskellige andre modstandsformer og -bevægelser som f.eks. massedemonstrationerne i Østtyskland i juni 1953, demonstrationerne i Poznań i Polen i juni 1956, foråret i Prag i 1968, Solidaritetsbevægelsens fødsel i Polen i 1980 og de demokratiske bevægelser i det tidligere USSR, navnlig blandt de baltiske folk,

K.   der anerkender, at den ungarske opstand var et historisk forsøg på at genforene det delte Europa, og som sådan udgør en hjørnesten i vores fælles europæiske historiske arv,

L.   der anerkender, at den ungarske opstand bidrog til at styrke samhørigheden i den demokratiske verden og til oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber i 1957 og var en forløber for de demokratiske politiske forandringer i 1989-1990 i Central- og Østeuropa, som banede vejen for en fredelig genforening af Europa via den europæiske integrationsproces,

1.   anerkender den ungarske opstand i 1956 som en af de emblematiske manifestationer for frihed og demokrati i det 20. århundrede, som trodsede kommunismen i Sovjet-blokken;

2.   udtrykker sin respekt for de modige mænd og kvinder i Ungarn, som med deres selvopofrelse gav et glimt af håb til andre nationer, der blev holdt i et kvælergreb af det kommunistiske styre;

3.   understreger, at det demokratiske samfund enstemmigt må forkaste den repressive og udemokratiske kommunistiske ideologi og fastholde principperne om frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstat og indtage et klart standpunkt, uanset hvornår de bliver krænket;

4.   opfordrer alle demokratiske lande til klart at fordømme de forbrydelser, der begås af alle totalitære styrer;

5.   opfordrer til, at der udarbejdes et europæisk program, der skal styrke samarbejdet mellem forsknings- og dokumentationscentre i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med de totalitære styrers forbrydelser;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.