Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i juni 1993 i København, i december 1995 i Madrid, i december 1997 i Luxembourg, i juni 2003 i Thessaloniki og i december 2004, juni 2005 og juni 2006 i Bruxelles,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen: Udvidelsesstrategidokument 2005 (KOM(2005)0561),

-   der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa(1),

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet(2),

-   der henviser til de forhandlingsrammer for Tyrkiet og Kroatien, der blev vedtaget af Rådet den 3. oktober 2005,

-   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om tænkepausen: struktur, områder og rammer for en evaluering af debatten om EU(3),

-   der henviser til sin beslutning af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005(4),

-   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2006 om næste fase i tænke- og analysepausen vedrørende Europas fremtid(5),

-   der henviser til sin beslutning af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0393/2006),

A.   der henviser til, at Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2003 gav landene i det vestlige Balkan et klart håb om et europæisk perspektiv med tiltrædelse af Unionen som det endelige mål (Thessaloniki-dagsordenen),

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 på ny bekræftede sit engagement i en fuld gennemførelse af Thessaloniki-dagsordenen, og at Det Europæiske Råd i den 15.-16. juni 2006 på ny bekræftede, at det vil respektere de tilsagn, der blev givet til de sydøsteuropæiske lande (Tyrkiet og Kroatien, lande med hvem der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/FYROM, som kandidatland, samt de vestlige Balkanlande, som potentielle kandidatlande) vedrørende udvidelse, og understregede behovet for at sørge for, at EU "er i stand til at fungere politisk, finansielt og institutionelt, efterhånden som det bliver udvidet",

C.   der henviser til, at Rådet officielt indledte tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien den 3. oktober 2005,

D.   der henviser til, at Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 indrømmede Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland (FYROM),

E.   der henviser til, at opfyldelse af alle Københavnskriterierne har dannet grundlag for tiltrædelse af EU siden 1993 og fortsat skal gøre det ved fremtidige tiltrædelser,

F.   der henviser til, at Københavnskriterierne også nævner som et vigtigt hensyn "Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr",

G.   der henviser til, at EU's institutionelle evne til at integrere nye medlemsstater i stigende grad er blevet drøftet i forbindelse med udvidelser efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

H.   der henviser til, at det i sin ovennævnte beslutning om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 opfordrede Kommissionen til inden udgangen af 2006 at forelægge en beretning om de principper, der ligger til grund for Unionens absorptionskapacitet,

I.   der henviser til, at Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 vedtog, at "tempoet i udvidelsen skal afstemmes med EU's absorptionskapacitet", og besluttede i december 2006 at debattere "alle aspekter i forbindelse med yderligere udvidelser, herunder EU's kapacitet til at absorbere nye medlemmer og yderligere muligheder for at højne kvaliteten i udvidelsesprocessen på grundlag af de positive erfaringer, der er gjort indtil nu" på grundlag af en rapport om alle relevante aspekter vedrørende Den Europæiske Unions absorptionskapacitet, som Kommissionen skal forelægge sammen med sin årsberetning om udvidelse og førtiltrædelsesprocessen,

J.   der henviser til, at rapporten ifølge Det Europæiske Råd også skal "behandle spørgsmålet om, hvordan udvidelsen nu og i fremtiden opfattes af borgerne, og (at) den bør tage hensyn til behovet for at forklare udvidelsesprocessen fyldestgørende for EU-offentligheden",

K.   der henviser til, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 i Bruxelles hed, at "fremtidige tiltrædelsesforhandlinger med kandidatlande, hvis tiltrædelse kunne få omfattende finansielle følger, ..... først [kan] afsluttes, når den finansielle ramme for perioden fra 2014 er opstillet sammen med eventuelle finansielle reformer, der følger heraf",

L.   der henviser til, at begrebet integrationskapacitet indebærer den udfordring at tilpasse EU for at skaffe plads til dets nye medlemmer, og at denne udfordring ikke er blevet taget op, navnlig som følge af Frankrigs og Nederlandenes forkastelse af forfatningstraktaten, idet den pågældende traktat ville have givet Den Europæiske Union mulighed for at fungere effektivt og demokratisk, selv om problemerne i forbindelse med de finansielle ressourcer stadig skal løses,

M.   der henviser til, at der pågår en debat om EU's såkaldte "absorptionskapacitet" i forbindelse med fremtidige udvidelser,

N.   der henviser til, at Kommissionens formand over for Europa-Parlamentet har udtalt, at han mener, at der skal indgås en aftale om institutionerne, før der kan gennemføres fremtidige udvidelser, og udtrykt håb om, at der som fastsat af Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 kan indgås en aftale om institutionerne inden udgangen af 2008, således at EU har mulighed for at respektere sine tilsagn til de lande, hvormed der forhandles om tiltrædelse, og til dem, som det har givet udsigt til tiltrædelse,

O.   der henviser til, at en sådan aftale om institutionerne først og fremmest er nødvendig for ikke at sætte tempoet i europæisk integration over styr, således som stats- og regeringscheferne udtalte under Det Europæiske Råd i København i 1993,

1.   påpeger, at udvidelserne har haft tendens til at styrke EU, fremme dets økonomiske vækst, befæste dets rolle i verden og tilskynde til udvikling af nye EU-politikker;

2.   erindrer om, at begrebet "absorptionskapacitet" for første gang blev anvendt formelt i 1993, da Det Europæiske Råd i København erkendte, at EU's evne til at absorbere nye medlemmer, samtidig med at man opretholdt fremdriften i den europæiske integration, var en vigtig faktor for såvel EU som for kandidatlandene sammen med de politiske og økonomiske kriterier, som kandidatlandene skulle opfylde for at tiltræde EU;

3.   erindrer om, at selv om enhver udvidelse af EU har medført ændringer af dets institutionelle, politiske og finansielle ramme, har disse ændringer ikke været tilstrækkelige til at bevare en effektiv EU-beslutningstagning;

4.   mener ikke, at termen "absorptionskapacitet" er en fyldestgørende gengivelse af den ide, som den skal udtrykke, da EU på ingen måde absorberer sine medlemmer, og foreslår derfor, at udtrykket ændres til "integrationskapacitet", som bedre afspejler karakteren af EU-medlemskab;

5.   understreger, at "integrationskapacitet" ikke er et nyt kriterium, som anvendes på kandidatlandene, men en forudsætning for en velgennemført udvidelse og et tættere samarbejde omkring europæisk integration; ansvaret for at forbedre "integrationskapaciteten" påhviler EU og ikke kandidatlandene;

6.   mener, at begrebet "integrationskapacitet" indebærer, efter udvidelsen:

7.   mener, at EU for at sikre sin integrationskapacitet skal træffe afgørelse om omfanget og substansen af de reformer, det skal gennemføre forud for enhver fremtidig udvidelse; dets evaluering heraf skal foretages i løbet af udvidelsesprocessens nøglefaser under hensyntagen til de eventuelle virkninger, som nye medlemsstater vil få på dets institutionelle, finansielle og beslutningsmæssige kapacitet;

8.   erkender, at det i dag er vanskeligt for EU at respektere sine tilsagn til sydøsteuropæiske lande, fordi dets nuværende institutionelle, finansielle og politiske struktur ikke er velegnet til yderligere udvidelser og skal forbedres;

Institutionelle aspekter af integrationskapacitet

9.   understreger, at en reform af EU er absolut påkrævet inden nogen som helst yderligere udvidelse, hvis den skal kunne arbejde mere effektivt, gennemsigtigt og demokratisk, samt at enhver yderligere udvidelse vil kræve følgende institutionelle reformer:

Andre relevante aspekter af integrationskapaciteten

10.   påpeger, at udover de nødvendige institutionelle reformer vil yderligere udvidelser af EU kræve ændringer af andre vigtige aspekter af dets struktur, såsom

11.   understreger, at ovennævnte reformer må gå hånd i hånd med bestræbelser på at øge offentlighedens accept af udvidelsen, og erindrer om de europæiske politiske lederes ansvar for at forklare offentligheden formålene med og de gensidige fordele ved udvidelsen og samlingen af Europa; støtter Kommissionen i dennes bestræbelser på at gøre brug af "mange forskellige kommunikationskanaler med henblik på at oplyse om udvidelsespolitikken og imødegå fejlagtige opfattelser med beviser", således som den har udtrykt det i sit ovennævnte udvidelsesstrategidokument 2005;

12.   gentager imidlertid, at enhver beslutning fra EU's side om at optage nye medlemsstater træffes ved anvendelse af en procedure med en række indbyggede garantier, nemlig samtlige medlemsstaters enstemmige afgørelse om at indlede og afslutte tiltrædelsesforhandlinger, Europa-Parlamentets godkendelse og samtlige medlemsstaters ratificering af enhver tiltrædelsestraktat;

13.   understreger, at medlemsstaternes regeringers undertegnelse af en tiltrædelsestraktat under alle omstændigheder betyder, at de pågældende regeringer fuldt ud har forpligtet sig til at handle i overensstemmelse hermed for at sikre, at ratificeringsprocessen i forbindelse med en sådan traktat bringes til en heldig afslutning i overensstemmelse med de i de enkelte medlemsstater gældende procedurer herfor;

14.   er af den opfattelse, at bestemmelsen i artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, som kræver Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse inden Rådets godkendelse af nye medlemsstaters tiltrædelse, bør finde anvendelse på beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger, samt på afslutningen heraf;

Konklusioner

15.   bekræfter på ny sin vilje til udvidelse som en historisk mulighed for at sikre såvel fred, sikkerhed, stabilitet, demokrati og retsstaten som økonomisk vækst og velstand i Europa; understreger på ny sin overbevisning om, at udvidelse skal ske samtidig med et stadigt snævrere samarbejde inden for Unionen, hvis målsætningerne i forbindelse med den europæiske integrationsproces ikke skal bringes i fare;

16.   understreger, at EU skal kunne tilpasse sin institutionelle, finansielle og politiske struktur i så god tid, at man undgår at skabe uventede forsinkelser for tiltrædelse af kandidatlande, når det konstateres, at de opfylder alle betingelser for medlemskab;

17.   bekræfter på ny, at Nice-traktaten ikke udgør et velegnet grundlag for yderligere udvidelser;

18.   bekræfter på ny sin støtte til forfatningstraktaten, som indeholder løsninger på de fleste af de reformer, som EU behøver for at opfylde sine nuværende udvidelsesforpligtelser, og er en udmøntning af forholdet mellem stadigt snævrere samarbejde og udvidelse, og advarer om, at ethvert forsøg på en stykvis gennemførelse af dele af den forfatningsmæssige aftalepakke kan bringe det samlede kompromis, som den bygger på, i fare;

19.   noterer sig den tidsplan, som Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 har fastlagt med henblik på at nå frem til en løsning på forfatningskrisen senest i andet halvår af 2008;

20.   bekræfter på ny sin vilje til at nå frem til en forfatningsmæssig ramme for EU så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder inden EU's borgere skal afgive deres stemmer ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, således at EU kan opfylde de forpligtelser, det har indgået over for kandidatlande, og være klar til at modtage dem;

o
o   o

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, parlamenterne og regeringerne i Tyrkiet, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, de foreløbige selvstyreinstitutioner i Kosovo og FN's mission i Kosovo.

(1) EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88. (2) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 163. (3) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 306. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0096. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0263. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0381. (7) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 373. (8) EUT C 139 af 14.6.2006, s.1.