Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af forretningsordenens artikel 81 - gennemførelsesbestemmelser (2006/2211(REG))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sin holdning af 6. juli 2006 til udkast til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(1), navnlig punkt 2,
- der henviser til Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),
- der henviser til formandens skrivelse af 20. juli 2006,
- der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0415/2006),
ud fra følgende betragtninger:
A. efter forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev der indgået en interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring, hvori der udtrykkes tilfredshed med udkastet til en ny procedure, der skal indarbejdes i afgørelse 1999/468/EF,
B. den nye procedure benævnt "forskriftsprocedure med kontrol" vil give Europa-Parlamentet og Rådet ret til på lige fod at kontrollere og eventuelt forkaste "kvasi-lovgivningsmæssige" gennemførelsesforanstaltninger til en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure,
C. afgørelse 2006/512/EF er ledsaget af den pågældende fælles erklæring, en erklæring fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol og erklæringer fra Kommissionen vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af den nye procedure,
D. det er hensigtsmæssigt at ændre forretningsordenens artikel 81 med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at gøre brug af sine rettigheder i henhold til den nye procedure på de bedst mulige vilkår;
1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;
2. vedtager, at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2007;
3. pålægger sin formand gennem aftaler med de øvrige institutioner på administrativt plan at sikre, at der ikke sendes udkast til foranstaltninger til Parlamentet kort tid inden Parlamentets ferie;
4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
Nuværende ordlyd
Ændringer
Ændring 1 + 2 Artikel 81
Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Fremsender Kommissionen et udkast til en gennemførelsesbestemmelse til Parlamentet, henviser formanden dette dokument til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesbestemmelserne.
1. Fremsender Kommissionen et udkast til gennemførelsesforanstaltninger til Parlamentet, henviser formanden udkastet til foranstaltninger til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesforanstaltningerne. Har der været tale om udvidet samarbejde mellem udvalg med hensyn til basisretsakten, opfordrer det kompetente udvalg det andet udvalg til at redegøre for sin holdning mundtligt eller ved en skrivelse.
2. Efter forslag fra det kompetente udvalg kan Parlamentet inden en måned efter modtagelsen af forslag til gennemførelsesforanstaltninger, eller tre måneder for så vidt angår foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser, vedtage en beslutning, hvori det gør indsigelse mod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, navnlig hvis de indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, som er fastlagt i basisretsakten. Er der ingen mødeperiode inden udløbet af fristen, eller er en handling fra Parlamentet uopsættelig, anses retten til at udtale sig for at være overdraget til det kompetente udvalg. Dette sker ved en skrivelse fra udvalgets formand til det ansvarlige medlem af Kommissionen, og alle Parlamentets medlemmer underrettes herom. Gør Parlamentet indsigelse imod bestemmelsen, anmoder formanden Kommissionen om at tage den pågældende bestemmelse tilbage, ændre den eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.
2. Formanden for det kompetente udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken medlemmerne kan foreslå, at udvalget gør indsigelse mod udkastet til foranstaltninger. Hvis udvalget finder det hensigtsmæssigt, kan det beslutte at vælge en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere. Gør udvalget indsigelse mod udkastet til foranstaltninger, indgiver det et forslag til beslutning, hvori der gøres indsigelse mod vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger, eventuelt med angivelse af de ændringer, der bør foretages i udkastet til foranstaltninger.
Vedtager Parlamentet en sådan beslutning inden for den pågældende frist fra datoen for modtagelse af udkastet til foranstaltninger, anmoder formanden Kommissionen om at tage udkastet til foranstaltninger tilbage, ændre det eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.
3.Er der ingen mødeperiode inden udløbet af fristen, anses retten til at udtale sig for at være overdraget til det kompetente udvalg. Udvalget udtaler sig ved en skrivelse fra dets formand til det ansvarlige medlem af Kommissionen, og alle Parlamentets medlemmer underrettes herom.
4.Falder de gennemførelsesforanstaltninger, Kommissionen påtænker, ind under forskriftsproceduren med kontrol, finder stk. 3 ikke anvendelse, og stk. 1 og 2 suppleres med følgende:
a) kontrolperioden begynder at løbe, når udkastet til foranstaltninger er blevet forelagt for Parlamentet på alle officielle sprog
b)Parlamentet kan modsætte sig vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger med henvisning til, at udkastet til foranstaltninger indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet
c)Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer, kan modsætte sig vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger
d) såfremt grundlaget for udkastet til foranstaltninger er afgørelse 1999/468/EF, artikel 5a, stk. 5 eller 6, som fastsætter, at Parlamentets frist for at gøre indsigelse kan forkortes, kan formanden for det kompetente udvalg, såfremt udvalget ikke har haft tid til at mødes inden for den fastsatte frist, fremsætte et forslag til beslutning, som gør indsigelse mod vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger.