Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2113(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0426/2006

Indgivne tekster :

A6-0426/2006

Forhandlinger :

PV 14/12/2006 - 3
CRE 14/12/2006 - 3

Afstemninger :

PV 14/12/2006 - 6.35
CRE 14/12/2006 - 6.35
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0603

Vedtagne tekster
PDF 288kWORD 119k
Torsdag den 14. december 2006 - Strasbourg
Grønbog om en europæisk energistrategi
P6_TA(2006)0603A6-0426/2006

Europa-Parlamentets beslutning om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (2006/2113(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog - en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM(2006)0105),

-   der henviser til Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af energipolitik, som blev forelagt Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006,

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 8. marts 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til net til transmission af naturgas(1),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 26. oktober 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for det transeuropæiske transport- og energinet(2),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 13. december 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(3),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 4. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet(4),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 18. maj 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten(5),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 16. november 2005 om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union, om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet(6),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker(7),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring(8),

-   der henviser til sin holdning af 14. december 2004 om forslag til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave)(9),

-   der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 5. juli 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer(10),

-   der henviser til sin holdning af 5. juli 2006 om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel(11),

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder(12),

-   der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger(13),

-   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(14),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog(15),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 om Det Europæiske Råds godkendelse af grønbogen om en europæisk energipolitik og den 15.-16. juni 2006 om Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af forsyningssikkerhed,

-   der henviser til overvejelser fra den offentlige høring om emnet den 12. september 2006, organiseret af Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

-   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, i hvilken energi er et område, hvor medlemsstaterne har fælles kompetencer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0426/2006),

1.   udtrykker tilfredshed med Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi, der skal sikre bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, men understreger, at man er nødt til at erkende, at vilkårene på verdensenergimarkedet i dets helhed stadig ændrer sig, og at det er vigtigt at udvide producentperspektivet til en systematisk indfaldsvinkel, hvor der tages hensyn til produktion, distribution og forbrug, med henblik på at udvikle en europæisk energipolitik, som sikrer økonomisk overkommelig energi, der så vidt mulig og under hensyntagen til markedsmekanismerne stammer fra kilder med et lavt kulstofindhold på kortere sigt og på længere sigt fra kulstoffri kilder og indenlandske ressourcer, mens miljøet beskyttes og klimaændringerne bekæmpes og energieffektiviteten fremmes;

2.   fremhæver, at Kommissionen i sin grønbog anførte, at der skal investeres 1 000 mia. EUR i det europæiske energimarked for at sikre energiforsyningen i Europa på lang sigt; bemærker endvidere, at det ikke kan antages, at disse ressourcer kan finansieres med offentlige midler, og at det derfor er vigtigt at involvere energiindustriens aktører i Den Europæiske Union i videreudviklingen af konsensussen om energipolitikken;

3.   opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at vedtage en handlingsplan, som mindst skal indeholde følgende elementer: at forbrugerne skal være centrale i energipolitikken, en radikal reform af EU's ordning for handel med emissioner, som skal få markedet til at investere i en lavkulstoføkonomi, som bør styres af et fastsat mål for EU's kulstofemissioner i 2020, herunder et mål om, at 25 % af energien skal stamme fra vedvarende ressourcer i 2020, og et bindende mål for bilemissioner, et stort fremskridt i energieffektiviteten, en mere intensiv indsats for i ånd og bogstav at gennemføre fuld uafhængighed i ejerskabet i energinetværk, såfremt de øvrige foranstaltninger viser sig ikke at være tilstrækkeligt effektive, bindende minimumsretningslinjer for tilsynsmyndigheder, herunder en procedure for udvælgelse af tilsynsmyndigheder, uafhængighed, gennemsigtighed og ansvarlighed, en ambitiøs F&U-strategi om rene energiteknologier, en fælles ekstern energipolitisk strategi og fuld gennemførelse af hele den aktuelle EU-energilovgivning;

Bæredygtighed
Klimaændringer

4.   erkender, at klimaændringer forårsager alvorlige miljøproblemer, der kræver omgående foranstaltninger på EU-plan og på internationalt plan, og er endvidere overbevist om, at en overvældende del af EU's energi i 2050 bliver nødt til at komme fra kulstoffrie kilder, eller produceres ved hjælp af teknologier, der tilbageholder drivhusgasemissioner med fokus på energibesparelser, effektivitet og vedvarende energi, og at det derfor er nødvendigt med en klar køreplan for at nå dette mål; opfordrer indtrængende EU-lederne til inden for det næste år at blive enige om en bindende aftale for CO2-målsætningen for 2020 og skal komme med en indikation af CO2-målsætningen for 2050, og mener endvidere, at:

   a) Kommissionen bør foreslå en revision af emissionshandelsordningen, herunder en økonomisk forsvarlig forvaltning af emissionskreditter f.eks. en gradvis overgang til auktion eller benchmarking baseret på output. Emissionshandelsordningen bør være baseret på en omhyggelig evaluering af de økonomiske og miljømæssige følgevirkninger, en samlet vurdering af tildelingsmetodologien og revision af sanktionsordningen,
   b) i emissionshandelsordningens anden finansieringsperiode (2008-2012) bør midlerne tildeles på en måde, der fremmer foranstaltninger for at nedbringe CO2-emissionerne og energiforbruget;
   c) et "cap and trade" system for emissioner bør udvides internationalt og bør køre over en længere periode end nu er tilfældet;
   d) emissionshandelsordningen bør inkludere yderligere sektorer, der står for store emissionsmængder, inklusive alle former for godstransport; der bør udvikles en strategi for at nedbringe emissioner fra skibe på grundlag af en konsekvensanalyse, og der bør snarest muligt etableres et separat system for luftfart;
   e) i lyset af de svingende priser på emissionscertifikater bør Kommissionen overveje afbødningsmuligheder, herunder styrkelse af markedets tillid ved at øge markedsgennemsigtigheden, f.eks. gennem rettidig og ensartet offentliggørelse af emissionsdata i hele EU samt en større brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen (fælles gennemførelse og bæredygtig udvikling) for at øge markedets likviditet;
   f) Kommissionen bør i 2007 undersøge, hvordan nationale tildelingsmetoder kan harmoniseres yderligere og hvordan emissionshandelsordningens metodologi kan forenkles og gøres mere gennemskuelig på linje med reglerne for børshandlen;
   g) Kommissionen bør opfordres til at udarbejde en rapport om, hvorvidt der er behov for regulering af markedet for kulstofudligning;

Forskning, udvikling og innovation

5.   opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at sikre, at EU's fremtidige energipolitik underbygges af en ambitiøs strategi for F&U på energiområdet , herunder mere hensigtsmæssig offentlig finansiering og kraftige incitamenter til øget privat F&U finansiering, der opfylder virksomheders sociale ansvarsforpligtelser; tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for at øge budgettet for energiforskning, navnlig i forbindelse med en midtvejsrevision af budgettet for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og "Intelligent energi-programmet"; opfordrer til etablering af en europæisk strategisk energiteknologiplan og håber, at dens indhold vil dække forskningsområder, der fokuserer på nye energiteknologier på kortere og længere sigt, og navnlig oplagring af energi;

6.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at bidraget fra anvendelserne for brint og brændselsceller til fremskyndelsen af overgangen fra et energi- og transportsystem, der er baseret på fossile brændstoffer, til et effektivt system med lave CO2-emissioner, afspejles i EU's foranstaltninger på kortere sigt inden for energi- og transportpolitik og støtteorganer;

7.   understreger, at EU fortsat bør være en vigtig aktør i forbindelse med initiativer som det internationale partnerskab om en brintbaseret økonomi (IPHE)(16) eller den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)(17);

8.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en handlingsplan for klimavenlig og miljøvenlig innovation, som ikke kun er baseret på teknologisk innovation, men også på udvikling af strategier med henblik på at øge markedspenetrationen for de mest tilgængelige teknologier og organisationsforbedringer, f.eks. i logistiksektoren;

9.   opfordrer Kommissionen til at foretage en energianalyse på baggrund af eksisterende teknologiplatforme med henblik på at forbedre koordineringen og udvekslingen af erfaringer;

10.   konstaterer, at forskning i energiteknologi er et vigtigt skridt hen imod en åbning af eksportmarkederne; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at støtte forskning i alle energiformer (konventionel, nuklear og vedvarende energi), således at Europa både kan anvende denne forskning i medlemsstaterne til eget brug og kan finde nye eksportmarkeder;

Investeringer

11.   minder om behovet for betydelige investeringer i elektricitets- og gasinfrastruktur med henblik på sikker energiforsyning i Europa; anmoder Kommissionen om at:

   a) bidrage til skabelsen af et gunstigt investeringsklima,
   b) sikre, at markeder får mulighed for at sende de rigtige investeringssignaler til investorerne;

12.   opfordrer, efterhånden som elektricitetsnetværk skal tilpasses den stigende andel af vedvarende energikilder og decentral produktion, Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning i de nødvendige informations- og kommunikationsteknologier;

13.   opfordrer til, at de regionale aktører inddrages i energispørgsmål, eftersom mange problemer løses gennem investeringer på regionalt og lokalt plan, navnlig til fordel for anvendelsen af varierende og vedvarende energikilder; fremhæver potentialet hos SMV-iværksættere i energiinvesteringer og den rolle, som bæredygtige energiinvesteringer (dvs. i biomasse og biobrændstoffer og fjernvarme) kan spille i den regionale og lokale udvikling; anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at inddrage de regionale og lokale myndigheder i disse spørgsmål med henblik på gøre dem endnu mere forpligtede til at fremme vedvarende energikilder inden for den samlede energisammensætning;

14.   henleder opmærksomheden på grænseregionernes problemer som skyldes forskellene i de nationale energipolitikker, manglende udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes energileverandører og manglen på en harmoniseret EU-energipolitik;

15.   fremhæver den positive indvirkning, som fremme og udvikling af vedvarende energiteknologi har på skabelsen af nye, langsigtede arbejdspladser til højt kvalificerede medarbejdere;

Forsyningssikkerhed
Energieffektivitet og energibesparelser

16.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at vedtage foranstaltninger for at gøre EU til den mest energieffektive økonomi i verden frem til 2020 og at udstikke energieffektivitetsforanstaltninger som en horisontal prioritet for alle politiske sektorer i EU; tilskynder endvidere Kommissionen til at sikre en rettidig implementering af EF-direktiver på området, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage forslagene i handlingsplanen for energieffektivitet og opfordrer medlemsstaterne til at anvende bedste praksis som et grundlag for de nationale handlingsplaner for energieffektivitet , som skal fremlægges frem i juni 2007; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkeligt personale på alle niveauer for at sikre, at de foranstaltninger, der foreslået i handlingsplanen, omsættes i konkret handling; og minder om, at hvis medlemsstaterne gennemførte den eksisterende EU-lovgivning, ville 50 % af EU's mål om at spare 20 % af energien i 2020 allerede være opfyldt; opfordrer Kommissionens formand til at fremme en verdensomspændende aftale om energieffektivitet;

17.   påpeger, at der findes meget lovende teknologier til anvendelse i kombinerede kraft/varme og nedkølingsprocesser og at fjernvarme også byder en infrastruktur for fremtidige vedvarende energikilder; henstiller derfor til medlemsstaternes regeringer, at de fuldt ud gennemfører det eksisterende direktiv om kraftvarme, og at de tilvejebringer de nødvendige retlige og finansielle betingelser for ubegrænset at kunne udnytte det potentiale for kraftvarme, som er identificeret i de nationale undersøgelser af dette potentiale;

18.   minder om, at 40 % af EU's energi bruges i bygninger og at der er et enormt potentiale for at nedbringe dette forbrug i forbindelse med planlægning af nye bygninger og modernisering af eksisterende bygninger; opfordrer Kommissionen til at revidere det gældende bygningsdirektiv, således at det kommer til at omfatte bygninger på mindre end 1000 m2; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-institutioners bygninger i 2012 tjener som forbillede ved at opnå kulstofneutral status inden 2012; mener, at medlemsstaterne bør forpligte sig til at sikre, at dette gælder samtlige regeringsbygninger og at denne målsætning bør udvides til også at omfatte kommunale og regionale bygninger inden 2015; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et program, som skal sikre omfattende anvendelse af nulenergi- eller energipositive huse og bygninger i EU;

19.   opfordrer Kommissionens formand til at være vært ved et møde med repræsentanter for de største byer i EU med henblik på udveksling af erfaringer med lokale energibesparelsesprojekter i bestræbelserne på at nedbringe byernes energiforbrug og øge dets effektivitet; mener, at der skal en seriøs indsats til for at øge energien fra den samlede opvarmnings-, elektricitets- og køleindustri og fjernvarmeanlæg; tilføjer, at disse teknologier er meget lovende for en øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer og fremhæver, at fjernvarme også tilbyder en infrastruktur til fremtidige vedvarende energikilder; mener, at Kommissionen bør arbejde nært sammen med Regionsudvalget i denne sag;

20.   opfordrer Kommissionen til senest inden foråret 2007 at fremlægge gennemførelsesforanstaltninger vedrørende energieffektivitetsprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter(18);

21.   anmoder Kommissionen om at fremme den industrielle udvikling og produktion af smarte forbrugsaflæsnings- og afregningssystemer, om muligt ved hjælp af intelligente fjernstyrede forbrugsaflæsningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig cost-benefit analyse af disse foranstaltninger under hensyntagen til ændringer i slutforbrugernes adfærd;

22.   mener, at afgifter spiller en stor rolle i forbindelse med forbedring af energieffektiviteten; mener, at der bør gøres tiltag til at sikre, at medlemsstaternes nationale afgiftssystemer diskriminerer til fordel for energieffektiv praksis;

23.   henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for, at EU's strukturfonde især i de nye medlemsstater bruges til at gennemføre en storstilet modernisering af huses varmeisolering, hvilket vil give væsentlige reduktioner i energiforbruget og CO2-emissionerne;

24.   kræver en omfattende EU-strategi i transportsektoren rettet mod udfasning af fossile brændstoffer , nedbringelse af EU's afhængighed af olie og et gradvist skifte henimod anvendelse af miljømæssigt bæredygtig energi til transport; støtter et skifte til de mest energieffektive og rene transportmuligheder, hvilket hovedsageligt skal opnås gennem ny lovgivning, herunder indførelsen af lovgivning for bilindustrien og en forbedring af markedspenetrationen for elhybridbiler og fuldelektriske køretøjer;

25.   beklager, at Kommissionen har enorme problemer med at sammenkæde transporten og energiproblematikken; henviser til, at transportsektoren er årsagen til Europas største problem med forsyningssikkerheden og til den meget store afhængighed af olie, samt at niveauet for emissioner i transportsektoren, der påvirker klimaændringerne, især fra fly, er i kraftig stigning;

26.   fremhæver, at mange afsidesliggende områder og fjernområder har et betydeligt potentiale med hensyn til vedvarende energi, hvilket er knyttet til deres geografiske eller klimarelaterede særpræg (solskin, vind, biomasse, bølgeenergi); håber, at denne fremragende mulighed vil blive udnyttet i større omfang, navnlig for at yde et aktivt bidrag til opfyldelse af Kyoto-målene;

27.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage praktiske foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten for små og mellemstore virksomheder, herunder navnlig foranstaltninger med henblik på at øge opmærksomheden og tage tiltag til at sikre lettere adgang til finansiering, herunder finansiering fra strukturfondene, EBRD og EIB, for at gøre det muligt for sådanne virksomheder at investere i en reduktion af energiforbruget;

28.   håber, at man vil tilskynde til større energieffektivitet i tredjelande og støtter Kommissionens forslag om at arbejde hen imod vedtagelsen af en international energieffektivitetsaftale;

29.   mener, at det benchmarksystem, som er aftalt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(19) med henblik på at opnå en endelig energieffektivitet, er en økonomisk rationel, ubureaukratisk og effektiv metode til at øge energieffektiviteten, og foreslår, at dette system i højere grad anvendes i andre energisektorer; anmoder Kommissionen om at bestræbe sig på at fremskynde fastlæggelsen af fælles benchmarks i hele EU på alle relevante områder på baggrund af sektoropdelte energieffektivitetsindikatorer i henhold til artikel 16 i dette direktiv;

Sammensætning af energiforbruget

30.   mener, at en spredning af energikilder sideløbende med øget anvendelse af indenlandske kilder og decentraliseret energiproduktion vil hjælpe med at sikre forsyningen, men erkender, at beslutninger om sammensætningen af energiforbruget i den ene medlemsstat kan indvirke på forsyningssikkerheden i andre medlemsstater; mener, at EU's afhængighed af et begrænset antal energiproducenter og forsyningskanaler er en alvorlig fare for dens stabilitet og velfærd; glæder sig over indførelsen af en mekanisme, der kan sikre solidaritet og hurtig bistand til medlemsstater, der står over for problemer efter skader på deres infrastruktur;

31.   mener, at det er afgørende, at den europæiske energistrategi skal baseres på størst mulig subsidiaritet, og at det fortsat bør være alle EU-medlemsstaters ret at træffe beslutninger vedrørende sammensætningen af energi;

32.   glæder sig over det officielle scenario fra Kommissionens GD TREN om højeffektivitet og vedvarende energikilder fra juli 2006 samt undersøgelsen igangsat af Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi om forsyningssikkerhed, som blev fremlagt for dette udvalg den 9. oktober 2006; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at bruge begge scenarier som udgangspunkt for den energiredegørelse, der er planlagt til januar 2007;

33.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om, uden at se bort fra omkostningerne på kort og lang sigt, at prioritere de energiformer, der reducerer afhængigheden af import, særligt import af fossile brændstoffer, som støtter miljøet, er bæredygtige og reducerer risikoen for fortsatte forsyninger, ikke mindst som følge af decentraliseringen af produktionen;

34.   opfordrer Kommissionens formand til at gennemføre planen om at offentliggøre månedstal for europæiske lagre, import og eksport af olie- og petroleumsprodukter fordelt på produkttyper (råolie, benzin, dieselolie, fyringsolie og andet); mener, at denne slags tal (som ville være offentligt tilgængelige som i USA) ville give en tydeligere idé om det pres, der lægges på verdensmarkedet, og et tydeligt billede af det europæiske forbrug samt reducere den besættelse, som operatørerne har i forhold til amerikanske lagre, og dermed hjælpe med at gøre oliepriserne mere stabile;

35.   opfordrer Kommissionen til at føre en gennemsigtig og objektiv drøftelse om den fremtidige energisammensætning, idet den tager højde for fordele og ulemper ved alle energiformer, herunder økonomiske og miljømæssige omkostninger og konsekvenser;

36.   opfordrer Kommissionen til senest inden slutningen af 2008 at færdiggøre et nyt energi- og transportmodelværktøj for EU; mener, at en sådan "bottom-up"-model bør udvikles i tæt samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, IEA og de nationale regeringer samt sigte på at effektivisere alle statistiske energi- og transportoplysninger i Europa; mener endvidere, at modellen vil erstatte den mangfoldighed af modeller, der i dag findes inden for Kommissionens forskellige tjenestegrene, samt harmonisere energistatistik over hele Europa; mener endvidere, at modellen bør være offentligt tilgængelig, således at den, som det er tilfældet i dag i USA, kan anvendes efter behov af de forskellige interessenter til at udvikle forskellige scenarier for EU's energifremtid;

37.   foreslår med henblik på at fremskynde diversificeringen af energikilder, at EU fastsætter en langsigtet, stabil politikramme for at skabe det nødvendige investeringsklima; mener endvidere, at dette støttetiltag bør indeholde en EU-målsætning for energieffektivitet, som svarer til en forbedring på mindst 20 % frem til 2020, og anmoder desuden Kommissionen om at foreslå rammer for harmoniserede støtteordninger for vedvarende energier som led i den nye handlingsplan for vedvarende energi; og at stille bindende målsætninger for vedvarende energikilder, således at der opnås 25 % vedvarende energikilder som primær energi frem til 2020 og at foreslå en køreplan på Kommissionens og Rådets niveau for at nå målet om 50 % vedvarende energikilder i 2040, en nedbringelse på 30 % af målet for CO2-emission for 2020 og 60-80 % for 2050;

38.   understreger, at behovet for at ændre den nuværende energisammensætning ikke er en byrde, men en mulighed; understreger endvidere, at anvendelse af sol-, vind-, biomasse- eller hydroenergi eller geotermisk energi samt flere energieffektivitetsteknologier vil hjælpe med at opfylde forpligtelserne i henhold til Kyoto og FN's rammekonvention om klimaændringer samt styrke innovation, jobskabelse og konkurrenceevne i Europa;

39.   mener, at den foreslåede strategiske energiredegørelse bør indgå i det arbejde, der udføres af det foreslåede energiforsyningsobservatorium, (som ikke bør være et uafhængigt organ), og at den bør foretage en regelmæssig analyse af forsyningssikkerheden; mener, at energiredegørelsen bør omfatte en strategisk analyse af de problemer, som EU's energisektor konfronteres med, inklusive de eksterne aspekter; tilskynder Kommissionen at bruge den strategiske energiredegørelse til at udvikle en formel, der gør det muligt for hver medlemsstat at analysere byttehandlerne mellem de forskellige politikker omkring miljøet, forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og jobmuligheder, og således hjælpe med at minimere risici; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at foretage en detaljeret undersøgelse af tilskud og omkostninger for alle energikilder inklusive internaliseringen af eksterne påvirkninger inden for den strategiske energiredegørelse under anvendelse af livscyklus- og "well-to-wheel"-fremgangsmåden; anmoder om, at undersøgelsen offentliggøres med henblik på at skabe offentlig opmærksomhed omkring den; foreslår, at der gennemføres en undersøgelse af prognoserne for udbud og efterspørgsel for hele EU på mellemlang og lang sigt for at finde frem til investeringsbehovet, særlig på produktionsområdet, og at højne operatørernes profil; foreslår, at en cost-benefit analyse bør fokusere på den enkelte energikildes bidrag til EU's tre målsætninger på energiområdet: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed;

40.   mener, at den strategiske energiredegørelse ligeledes bør omfatte handelsspørgsmål, herunder en analyse af virkningen af internationale samarbejdsaftaler og langsigtede aftaler, der allerede er underskrevet, eller som skal underskrives, samt en vurdering af overensstemmelsen mellem de politikker, der forfølges af erhvervslivet, og indenrigs- og EU-politikker;

41.   minder om, at olie stadig er den vigtigste primære energikilde i EU, hvor EU næsten udelukkende er afhængig af import; beklager den manglende opmærksomhed herpå i Kommissionens grønbog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for behovet for at reducere anvendelsen af olie, reducere importafhængigheden og bidrage til reduktion af CO2-emissioner;

42.   insisterer på, at medlemsstaterne udvikler en systematisk tilgang, der omfatter de økonomiske, økologiske og teknologiske aspekter af produktion, distribution og forbrug samt markedspenetration af flydende og gasformige biobrændstoffer, især de, der bruges til transport, for at forbedre adgangen til og fremme handlen med biobrændstoffer, og insisterer også på fuldstændig gennemførelse af eksisterende bindende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at ophæve tekniske og administrative hindringer for blandingsniveauer og at sikre sammenhængen mellem de forskellige politikker, herunder transport, landbrug, handel og at sikre, at både flydende og gasformige biobrændstoffer anerkendes som en mulighed for transportsektoren, og ikke kun et brændstof til elektricitetsfremstilling; tilskynder medlemsstaterne til at tage højde for en obligatorisk og omfattende certificeringsordning, der skal indføres af Kommissionen, som giver mulighed for bæredygtig produktion af biobrændstoffer på alle trin, samt den overordnede balance for drivhusgassers livscyklus, som gælder for biobrændstoffer, der er produceret i og importeret til Den Europæiske Union;

43.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om et direktiv om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder og minder om sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen og Rådet om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder;

44.   opfordrer Kommissionen til, på mellemlang sigt, at anerkende fossile brændstoffers vigtige rolle og muligheden for at iværksætte mere detaljerede undersøgelser mht. reduktion af kulstofintensiteten på linje med 2 C målsætningen for CO2 reduktionen; mener, at dette bør omfatte fortsat modernisering, bedre effektivitet af installationer, udvikling af en ny generation af installationer baseret på forgasning og parallel elektricitets- og kemisk produktion samt en yderligere udvikling af en økonomisk metode til indfangelse af kulstof og opbevaring af kul, gas og olie i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet af det europæiske teknologiplatform for nulemissionskraftværker baseret på fossile brændstoffer, og at hindringer i EU-lovgivningen bør fjernes;

45.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den socioøkonomiske betydning af lokale og indenlandske energikilder i EU og fremme udviklingen deraf som en metode til at bidrage til energiforsyningssikkerheden i Europa;

46.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre det transeuropæiske energinet og at udarbejde planen om hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet, idet der tages højde for den nyligt ændrede beslutning om retningslinjer for transeuropæiske energitransmissionsnet uden at se bort fra infrastrukturen og opbevaringsfaciliteterne for modtagelse af flydende naturgas/forgasning;mener endvidere, at alle energikilder, inklusive vedvarende energikilder bør gives rimelig adgang til forsyningsnettet for at fremme markedsintegrationen og tilvejebringe forsyningssikkerhed; mener, at offshore vindmølleparker først skal integreres i de regionale forsyningsnet og til sidst i det transeuropæiske energinet;

47.   anmoder Kommissionen om navnlig at overveje at udvikle havbaserede vedvarende energier (havmølleparker, bølgekraft, tidevand), navnlig i Nordsøen, Østersøen, Det Irske Hav og Middelhavet og solkraft, navnlig i Middelhavsområdet, for at sikre, at disse ressourcer findes i køreplanen for 2007 for vedvarende energikilder og hurtigt udvikles fuldt ud;

48.   kræver en revision af de EU-bestemmelser, der lægger hindringer i vejen for videreudviklingen af denne betænknings energipolitiske prioriteringer, herunder den fremtidige udvikling af store tidevandsprojekter;

49.   mener, at kernekraft indgår i den politiske debat om EU's energisammensætning; er klar over den rolle, som kernekraft aktuelt spiller i visse medlemsstater for at bevare elektricitetsforsyningssikkerheden, som led i energisammensætningen og som en metode til at undgå CO2-emissioner; mener, at beslutninger om, hvorvidt kernekraft fortsat skal spille en rolle i visse medlemsstater, i henhold til subsidiaritetsprincippet kun kan træffes på medlemsstatsniveau;

50.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at se på spørgsmålet om udvikling af kernekraft i medlemsstaterne, idet der tages højde for både fordelene ved denne teknologi (små udsving i produktionsomkostningerne og ingen CO2-emissioner) samt risikoen i forbindelse med kernekraftværker (fejl og affaldsbortskaffelse);

51.   gør opmærksom på, at det i lyset af EU's store afhængighed af import er særligt vigtigt at øge mangfoldigheden af oprindelseslande og transitveje;

52.   anerkender, at der i beslutninger om energisammensætningen skal tages højde for særlige nationale og regionale omstændigheder; mener derfor, at fremme af vedvarende energikilder skal tilpasses de relevante geografiske, klimatiske og økonomiske betingelser;

Infrastruktur og investeringer til sikker forsyning

53.   anmoder medlemsstaterne om at gennemføre de politiske løfter om udvikling af de manglende energisammenkoblinger med særlig fokus på de isolerede regioner i EU og grænseregionerne, herunder de baltiske stater; minder om, at dette mål kun kan nås ved investeringer og anmoder Kommissionen om at skabe et gunstigt investeringsklima for at sikre, at markederne sender investorerne de rigtige signaler; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om nøje at overveje de miljømæssige aspekter, før de godkender flere større infrastrukturinvesteringer som f.eks. den planlagte nordeuropæiske rørledning - North Stream;

   54. mener, at økonomisk effektivitet ud over miljømæssige fordele ligeledes bør være en bestemmende faktor i forbindelse med fremme af vedvarende energikilder, så den finansielle byrde for slutbrugeren kan minimeres;

Eksterne aspekter

55.   mener, at udvikling af et fælles EU-standpunkt i dialogen med tredjelande vil forbedre EU's evne til at forhandle med energiproducerende og -forbrugende lande, og mener ydermere, at kommissæren med ansvar for energiområdet bør følge et klart defineret mandat, der fastlægger EU's vision om langsigtet energiplanlægning;

56.   opfordrer medlemsstaterne til, i bevidsthed om et forbedret samarbejde med EU-institutionerne, at udarbejde en liste over prioriterede områder, hvor der er opnået enighed om den eksterne energipolitik, herunder:

   a) målsætninger vedrørende klimaændringen, energieffektivitet og energibesparelser, samt udvikling af vedvarende energiteknologier;
   b) menneskerettigheder og den sociale dialog i bestræbelserne på at fastlægge normer for virksomheders sociale ansvar på dette område på såvel EU- som FN-niveau;
   c) optagelse af et afsnit om energi i alle nye handels aftaler og internationale aftaler indgået af EU, efter principperne om gensidighed og gennemskuelighed og retsstatsprincippet;
   d) etablering på EU-plan af udveksling af information om store kontrakter om gaslevering og salg af energiinfrastruktur indgået med tredjelande;
   e) diversificering af leverandører og transitruter for olie og gas i overensstemmelse med EU's naboskabspolitik;

57.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kun at støtte investeringer inden for EU og erhvervelse af markedsandele for virksomheder fra de energiproducerende lande, hvis der er tale om gensidighed, dvs, investeringer i disse lande og ud fra en strategi, der kombinerer overførsel af de bedste tilgængelige teknologier med oprettelse af en internationale regelbaserede stabile investeringsrammer ved hjælp af WTO og bilaterale økonomiske aftaler;

58.   anser det for absolut nødvendigt, at EU fortsat spiller en ledende rolle i den globale bekæmpelse af klimaændringer og stræber efter at opfylde Kyoto-protokollens mål; anser det for nødvendigt at integrere EU's bestræbelser på at udvikle vedvarende og rene energikilder og teknologier til energibesparelse og energieffektivitet inden for alle dets forbindelser udadtil i overensstemmelse med den globale dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i Johannesburg i 2002;

59.   fremhæver behovet for at udarbejde en fælles energipolitik i retning af en lovgivning om det indre marked samt eksterne aspekter, der tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser;

60.   understreger betydningen af at udvikle en paneuropæisk energifællesskabstraktat;

61.   glæder sig i forbindelse med grønbogen over Kommissionens nylige initiativ til en undersøgelse af samspillet mellem naturressourceforvaltningen og konflikter i Kommissionens eksterne forbindelser og understreger navnlig forholdet mellem energisikkerhed og klimasikkerhed;

62.   anmoder Kommissionen om at formulere reduktionen af afhængigheden af fossile brændstoffer fra de få store leverandører og diversificering af energikilderne som det vigtigste mål i EU's eksterne energipolitik; anmoder om, at Parlamentet og Rådet med dette for øje forelægges en langsigtet plan med vejledende datoer;

63.   understreger, at en ny form for politisk dialog og samarbejde mellem forbrugerlandene nu er en nødvendighed, navnlig med USA, Kina, Indien og Japan; bemærker endvidere, at en lignende dialog mellem de vigtigste forbruger- og producentlande også er blevet nødvendigt for at udvikle en global tilgang til energi; mener, at disse nye former for globale energidialoger bør have til formål at gøre de globale energimarkeder stabile, sikre og gennemsigtige, samtidig med at de skal sikre fremgang for rene energikilder og energieffektivitet;

64.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle et strategisk energipartnerskab med lande såsom Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico med henblik på at støtte dem på det tekniske område i udviklingen af strategier for vedvarende energi og derved sikre deres deltagelse i bestræbelser på at afbøde klimaændringen;

65.   opfordrer Kommissionen til straks ikke kun at fokusere på tættere samarbejde med Rusland, men også at udvide samarbejdet med andre energieksportører, CIS- og navnlig OPEC-landene; glæder sig over den planlagte udvikling af et EU-energifællesskab;

66.   tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tage den reelle fare for mangel på gasforsyninger fra Rusland efter 2010, som følge af manglende investering, usædvanlig høj udsivning og energispild på det russiske hjemmemarked, meget alvorligt; insisterer på, at medlemsstaterne gør det klart, at det er usandsynligt, at den nødvendige form for investering kommer uden en bedre sikring af investeringer, eftersom disse investeringer kun foretages på basis af langsigtede kontrakter; insisterer på, at medlemsstaterne og EU i energidrøftelserne med Rusland, skal kræve ratificering af energichartertraktaten, hvilket vil være vejen til at sikre den fremtidige højst nødvendige udenlandske investering i Ruslands energiinfrastruktur og at sikre en passende levering af gas til EU fremover;

67.   konstaterer, at Det Europæiske Råd på sit uformelle møde i Lahti vedtog, at principperne i energicharteret og G8-konklusionerne skulle indgå i den kommende aftale mellem EU og Rusland, der bl.a. skal indbefatte:

   a) en mekanisme efter WTO-mønster til bilæggelse af tvister mellem EU og Rusland og/eller individuelle investorer,
   b) en bestemmelse om gensidig adgang til infrastrukturer,
   c) konkurrenceregler, der begrænser den indflydelse, som de kvasimonopolselskaber, der ikke er blevet adskilt, har, og som har adgang til deres respektive energimarkeder,
   d) en aftale om at imødegå spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til EU's medlemsstater;

68.   understreger, at den prekære energiforsyningssikkerhed og klimasikkerhed ofte udløser internationale kriser og konflikter, der har indvirkning på demokrati, menneskerettigheder og fattigdom;

69.   understreger, at problemerne på gasenergimarkedet i flere medlemsstater sidste vinter allerede har resulteret i flytning af flere virksomheder inden for de energiintensive industrier; anser det for nødvendigt i denne forbindelse at undersøge mulighederne for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne og overveje at gøre dette spørgsmål til en prioritet med henblik på at sikre effektiv funktion af både eksisterende og fremtidige sammenkoblingsnet;

70.   opfordrer EU til at forsøge at få medtaget bestemmelser vedrørende energihandel i WTO-reglerne, hvorved denne organisation kan blive en international mægler, der er i stand til at løse konflikter vedrørende levering og distribution af energi;

71.   mener, at EU har et ansvar for at udvikle decentrale energiløsninger med de berørte lande, som er tilpasset landdistrikterne;

72.   opfordrer Kommissionen til at analysere og håndtere spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til medlemsstaterne som f.eks. i forbindelse med afbrydelsen i olieleveringen fra Druzhba-rørledningen;

73.   understreger behovet for at indbygge yderligere spredning i EU's gasmarked ved at søge metoder til at sikre større energiforsyninger direkte fra producenter i Centralasien, dvs. Kasakhstan, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Usbekistan;

74.   anmoder om, at der tages skridt til at sikre, at det paneuropæiske energifællesskab udvikles yderligere ved at udvide energifællesskabstraktaten til at omfatte Tyrkiet samt ved at undersøge muligheden for, at Mashrek- og Maghreb-landene tilslutter sig fællesskabet;

Det indre markeds energi og konkurrenceevne

75.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU's energimarked stadig ikke er fuldt liberaliseret, og at en fuldstændig gennemførelse er en absolut nødvendighed; mener, at der er behov for en klar og stabil politisk ramme og et konkurrencepræget og fair energimarked for at skabe en høj grad af energiuafhængighed, langsigtet stabilitet, effektivitet, hensyntagen til miljøet og forsyningssikkerhed; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om på denne baggrund at foretage en omhyggelig vurdering af behovet for indførelse af bestemmelser på dette område;

76.   konstaterer, at medlemsstaterne har støttet energimarkedsliberaliseringspolitikker på forskellige måder, og at der ligeledes er forskelle i deres reguleringsordninger;

77.   opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at præsentere en bredere vision for de fælles europæiske interesser på energiområdet for at sætte gennemførelsen af det indre marked i en klar politisk ramme, hvad der savnes på nuværende tidspunkt;

78.   opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser i medfør af EF-traktatens artikel 86, stk. 3, til at styrke sine bestræbelser på at opsplitte gasinfrastrukturen for at fremme konkurrence i gastransitnettet og give operatørerne incitament til at åbne markederne for andre operatører end de traditionelle gasleverandører;

79.   lykønsker Kommissionen med undersøgelsen af energisektoren; opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende tvangsforanstaltninger, herunder bøder, over for de virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne; tilskynder Kommission til at gribe ind over for de medlemsstater, der uretmæssigt beskytter nationale energigiganter eller forsøger at blokere for fusioner og overtagelser, idet en sådan adfærd vil skade udviklingen af det indre marked; anmoder Kommissionen om at vejlede om, hvilken form de langsigtede forsyningskontrakter bør have, og hvilke vilkår der bør gælde for ordningerne;

80.   mener, at medlemsstater og regioner skal sikre, at små og mellemstore energiproducenter såvel som store producenter behandles på lige fod på markedet med henblik på at beskytte forbrugerne mod virkningerne af markedsmonopoler;

81.   opfordrer Kommissionen til i sin vurdering af de nationale tildelingsplaner at tage afstand fra de markedsforvridninger, der skyldes disse planer, og insisterer på en harmonisering af planerne, hvoraf mange i øjeblikket undergraver princippet om, at forureneren betaler;

82.   tilskynder Kommissionen til at sætte en stopper for regulerede energipriser, da disse undergraver kernen i de åbne energimarkeder; anmoder først og fremmest Kommissionen om at tage spørgsmålet om systemerne for regulerede energipriser for energiintensive industrier op, da disse undergraver ikke bare det europæiske energimarked, men også det indre marked for andre råvarer; accepterer, at det kan være nødvendigt med særlige foranstaltninger for de energiintensive industrier i EU, som er udsat for global konkurrence, men at disse foranstaltninger skal træffes koordineret på EU-plan; opfordrer derfor indtrængende GD for Konkurrence til at fastsætte et klart sæt kriterier, hvormed det kan defineres, hvilke industrier der er energiintensive og udsat for global konkurrence, og at anvende disse kriterier til at vurdere gyldigheden af særlige nationale energiordninger for energiintensive industrier;

83.   tilskynder Kommissionen til at tage yderligere skridt for at fokusere på koncentrationer på energimarkedet i tilfælde af misbrug af markedsdominans;

84.   foreslår, at der gennemføres en væsentlig forøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, idet disse bør være fuldstændig uafhængige af regering og erhvervsliv, ligesom beføjelserne bør harmoniseres, eventuelt gennem opstilling af fælles regler for gennemsigtighed, offentliggørelse og ansvarsforhold, som Kommissionen skal føre tilsyn med, og som Europa-Parlamentet på årsbasis skal kontrollere, ligesom der som minimum bør indføres bindende retningslinier for procedurerne for udnævnelse af tilsynsmyndigheder; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør fungere som rådgivende konkurrencemyndighed på nationalt niveau og sikre, at energivirksomhederne ved lov forpligtes til at rådgive forbrugerne om energibesparelser;

85.   tilskynder Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og først derefter at udarbejde en henstilling om en harmoniseret udvikling af reguleringen af det indre marked;

86.   anmoder medlemsstaterne om at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelser, som er vedtaget på EU-plan, med henblik på at overholde tilsagnene om levering af elektricitet og gas på tværs af landegrænser, inklusive adgang til forsyningsnet, transmissionstariffer, fordeling af kapacitet, styring af netbelastning og -drift, og en klar tidsplan for overtagelsestilbud på energimarkedet; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør understrege behovet for netoperatører, der skal gavne de europæiske forbrugeres interesser; mener, at inden der oprettes en fælles europæisk myndighed, bør der gennemføres en harmonisering af ansvarsområdet for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for at sikre en mere sammenhængende indsats med henblik på at forbedre den måde, markederne fungerer på;

87.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et bedre samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne (TSO'er), især i forbindelse med grænseoverskridende tildeling af kapacitet, gennemsigtighed, intradag-markeder og planlægning af net og investeringer af betydning for udviklingen af regionale markeder; opfordrer Kommissionen til sammen med TSO'er at udarbejde en europæisk netkode;

88.   opfordrer Kommissionen til at finde en løsning på problemerne med uafhængighed/interessekonflikter og gennemsigtighed i forbindelse med TSO'er, at fremsætte forslag, der giver disse ansvar som markedsfacilitatorer og at harmonisere den internationale lovgivning for TSO'er for at fremme grænseoverskridende transport;

89.   tilskynder Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 6, i direktiv 2001/77/EF, så at de transmissionsafgifter, som operatørerne pålægger for transport af elektricitet gennem nettet, ikke på nogen måde medfører forskelsbehandling af vedvarende energikilder produceret i udkantsområder som f.eks. øer og områder med beskeden befolkningstæthed; tilskynder også Kommissionen til at tage yderligere skridt til at sikre, at der sættes en stopper for eksisterende intern forskelsbehandling i medlemsstaterne;

90.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at vurdere, om der er et behov for nye institutioner, f.eks. et europæisk center for energinet til at skabe lige vilkår på markedet, når det tages i betragtning, hvor mange eksisterende institutioner, der kan bygges videre på;

91.   tilskynder Kommissionen til at yde bedre støtte til sammenkoblinger imellem medlemsstaterne og især i selve medlemsstaterne, så energileverandører på øer og i udkantsområder får bedre adgang til fastlandsnettet;

92.   anmoder Kommissionen om at udarbejde en omhyggelig analyse af de nuværende problemer med at få tilladelse til planlægning i grænseområder og at orientere Europa-Parlamentet herom; anmoder medlemsstaterne om at give anlægstilladelse i grænseområder inden for en fireårig periode, regnet fra indgivelsen af en anmodning; mener desuden, at en måde til at opnå dette kan være indførelse af lovgivning, når det er nødvendigt;

93.   er af den opfattelse, at etableringen af regionale energimarkeder burde være med til at fremskynde integrationen af energimarkederne i EU, og at der under ingen omstændigheder må skabes flere hindringer for integrationen af alle energimarkeder;

94.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i højere grad gøres brug af markedsbaserede fordelingssystemer, hvor den grænseoverskridende transmissionskapacitet er begrænset;

95.   anmoder Kommissionen om at prioritere etableringen af et velfungerende regionalt elmarked senest i 2009 for at tilføre markederne det størst mulige udviklingspotentiale på europæisk niveau i 2012 og at arbejde hen imod tilvejebringelsen af et fælles europæisk energimarked og -net;

96.   konstaterer, at de grænseoverskridende sammenkoblinger forudsætter særlige foranstaltninger, f.eks. fortrinsbehandling af finansiering eller skattefritagelser; opfordrer EU til hurtigt at videreføre arbejdet med projekter vedrørende transeuropæiske energinetværk; konstaterer, at etableringen af de manglende forbindelsesled i de transeuropæiske energinetværk vil forbedre forsyningssikkerheden og bidrage til færdiggørelsen af det indre marked;

97.   anser det for hensigtsmæssigt at udsætte udvidelsen af reguleringsordningen, og at gennemførelsen af de nuværende fællesskabsbestemmelser i medlemsstaterne i stedet bør fremskyndes; mener, at fuld uafhængighed i ejerskabet kun bør overvejes, hvis det viser sig, at ordningerne i den nuværende lovgivning vedrørende det indre marked er ineffektive i praksis; fremhæver betydningen af bedre bestemmelser og en reel, konsekvent gennemførelse af de bestemmelser om adskillelse af aktiviteter, der optræder i de gældende direktiver;

98.   anmoder Kommissionen om fuldt ud at tage hensyn til de seneste rapporter fra UCTE og ERGEG om den strømafbrydelse, der opstod i Tyskland i november 2006, når den fastlægger sin holdning til den fremtidige forvaltning, ejerskabet af forsyningsnettene og behovet for nye lovgivningsinitiativer med henblik på en bedre regulering af energisektoren i EU;

99.   understreger, at der bør foretages en opsplitning af ejerskabet til transmissionssystemerne, så snart Kommissionen fastslår, at de gældende bestemmelser er ineffektive, da interessekonflikter mellem konkurrerende energiselskaber på denne måde kan undgås;

100.   mener, at Kommissionen skal fremlægge en omfattende gasstrategi for at undersøge behovet for en reduktion af gasforbruget, garanti for tredjepartsadgang af hensyn til en økonomisk og effektiv anvendelse af gas, spredning af forsyningerne og transitruterne samt forbedrede gasinfrastrukturer (f.eks. lagring af gas, LNG-faciliteter og manglende gasterminaler), så indførelsen af biogas samtidig forberedes, og for at analysere behovet i nogle medlemsstater for at vende gasstrømmens retning og tage spørgsmålet vedrørende opbevaring og lagring op efter gennemførelse af en grundig costbenefitanalyse under hensyntagen til de fysiske og økonomiske flaksehalse i gassektoren;

101.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et naturgasdirektiv for at skabe balance i forhold til direktiverne om biobrændstoffer og brint;

102.   anmoder om, at Kommissionen definerer, hvad store energiforbrugere er, og om, at Kommissionen tager særligt hensyn til store energiforbrugere i EU, som konkurrerer i den globale økonomi;

103.   tilskynder Kommissionen til at bruge sine beføjelser på konkurrenceområdet til at løse problemet med markedsopdelingsklausuler i leveringskontrakter mellem gasproducenter og nationale energileverandører i EU, som forhindrer nationale energileverandører i EU i at videresælge overskudsgas på andre markeder i EU samt til at undersøge lovligheden af disse langsigtede kontrakter, der lukker andre leverandører ude fra markedet;

Energifattigdom og forbrugerrettigheder

104.   mener, at der i enhver fremtidig energipolitik skal fokuseres på forbrugerne, og at energifattigdom bør spille en mere fremtrædende rolle i Kommissionens forslag; minder om, at forbrugerne, især de offentlige myndigheder som bør gå foran med et godt eksempel på dette område, også har forpligtelser med hensyn til energibesparelser; anerkender den vigtige rolle, som smart måling og afregning af forbrug kan spille for større bevidsthed blandt forbrugerne om, hvordan og hvorfor energien anvendes, og hermed for en ændret forbrugeradfærd; opfordrer Rådet og Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan bidrage til, at lavindkomsthusholdninger kan opnå energibesparelser i deres boliger for på denne måde at reducere deres elregninger og deres sårbarhed over for fremtidige prisstigninger;

105.   understreger behovet for oplysningskampagner for at få de europæiske borgere til at ændre adfærd til fordel for mere bæredygtig mobilitet.

106.   kræver, at der ydes integreret og kontinuerlig støtte til de lokale og regionale myndigheder, hvad angår energieffektivitets- og bæredygtighedsforanstaltninger under alle EU's finansieringsordninger, navnlig strukturfondene, FP7, Intelligent Energi i Europa og generelt alle regionalpolitiske og finansieringstekniske foranstaltninger inden for samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, samt i forbindelse med EIB's aktiviteter;

107.   opfordrer Kommissionen til at demonstrere sin interesse for både vedvarende energikilder og energibesparelser ved at integrere denne politik i alle de initiativer, som finansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden (mainstreaming) og navnlig i de initiativer, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gennemfører i EU's regioner i programmeringsperioden 2007-2013, og at udarbejde et forslag til ophævelse af begrænsningerne for fremskridt på energibesparelsesområdet, der skyldes loftet på 3 % for udgifter fra de nævnte fonde til energieffektivitet, og at overveje en afskaffelse af dette loft i 2013;

108.   bekræfter sin opfattelse af, at energiforsyning med henblik på opfyldelse af befolkningens grundlæggende behov er helt nødvendig, og at denne energiforsyning bør garanteres; anmoder derfor tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne om, at de universelle serviceforpligtelser overholdes med særligt henblik på at sikre en passende beskyttelse af udsatte og mindrebemidlede forbrugere;

109.   går ind for, at de energipolitiske mål integreres i opstillingen af kriterier for tildeling af offentlige kontrakter, når det er praktisk muligt for den tildelende myndighed og er hensigtsmæssigt for det pågældende udbud, og hvis det ikke udgør et urimeligt indgreb i konkurrencen;

110.   understreger betydningen af, at forbrugerne har uhindret adgang til oplysninger om priser og forbrugsvalg, til hvordan de uden vanskeligheder kan skifte energiudbyder, og om retten til at rette henvendelse til tilsynsmyndighederne i de enkelte medlemsstater;

Udvikling

111.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende, at to milliarder mennesker i verden ikke har adgang til grundlæggende energiforsyningstjenester, og at EU bør udstikke en kurs for at forbedre disse forhold og nå millenniumudviklingsmålene;

112.   hilser initiativet om global energieffektivitet og vedvarende energi velkomment som en del af det globale politiske ansvar for at fremme udviklingen;

113.   understreger, at EU og medlemsstaterne bør gøre brug af deres diplomatiske forbindelser og deres bistands- og handelsforbindelser med energiforsyningslandene til at fremme gennemsigtighed på beskatningsområdet; anmoder Kommissionen om formelt at støtte og fremme initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding og opstille en strategi til integration af principperne i gennemsigtighedsinitiativet og initiativet til fremme af virksomhedernes sociale ansvar i alle aftaler med tredjelande; mener, at der via specifikke bestemmelser bør ydes støtte til civilsamfundets rolle som uafhængig tilsynsførende med forvaltningen af energiindtægterne;

114.   mener, at virkningen af EU's foranstaltninger ville blive langt større med en stærk udenrigspolitik, som søger at få alle de industrialiserede lande til at deltage i indsatsen mod klimaændringer, og ved at inddrage et større antal programmer, som har til formål at fremme ren og effektiv energi, i EU's udviklingspolitik;

115.   mener desuden, at EU sammen med de mest avancerede udviklingslande bør undersøge metoder, der kan hjælpe disse til at spille en større rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe den globale opvarmning og tilpasse sig denne, ligesom EU bør overveje, hvilke skridt der skal tages for at styrke den globale solidaritet i lyset af konsekvenserne af klimaændringerne, navnlig for de fattigste lande;

116.   understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk vækst; understreger dog, at udviklingslandene ikke nødvendigvis skal gentage de rige landes forureningspraksis, og slår derfor til lyd for, at opmærksomheden i øget grad rettes mod teknologisamarbejde og kapacitetsudvikling på området for vedvarende energi samt globale effektivitetsstandarder for energikrævende produkter;

117.   opfordrer til, at der i højere grad ydes støtte til anvendelsen af bæredygtige, lokalt disponible energiformer og decentraliserede energinet især i udviklingslande, bl.a. via viden- og teknologioverførsel, da man derved kan sikre adgang til energi, spare ressourcer, skabe arbejdspladser, mindske afhængigheden og bidrage til opbygningen af fungerende markedsøkonomier;

o
o   o

118.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 36.
(2) EUT C 272 E af 9.11.2006, s. 404.
(3) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 172.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0118.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0219.
(6) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 108.
(7) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 117.
(8) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 120.
(9) EUT C 226 E, 15.9.2005, s. 44.
(10) EUT C 157 E, 6.7.2006, s. 61.
(11) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0300.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0058.
(13) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 599.
(14) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0110.
(15) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0243.
(16) www.iphe.net.
(17) www.iter.org.
(18) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.
(19) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik