Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM(2005)0475 - C6-0436/2005 - 2005/0202(CNS))

P6_TA(2006)0370 A6-0192/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0475)(1),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0436/2005),

-   der henviser til protokol om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0192/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret den 14. juni 2006(2);

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0258.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) (KOM(2006)0243 - C6-0179/2006 - 2006/0078(CNS))

P6_TA(2006)0371 A6-0276/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0243)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0179/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0276/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om udvidelse af anvendelsen af afgørelse 2006/…/EF om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen (KOM(2006)0243 - C6-0180/2006 - 2006/0079(CNS))

P6_TA(2006)0372 A6-0277/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0243)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0180/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0277/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (KOM(2005)0091 - C6-0235/2005 - 2005/0018(CNS))

P6_TA(2006)0373 A6-0268/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0091)(1),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0235/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0268/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 6 (6)  Derimod skal en eventuel registrering i strafferegistret af en dom afsagt i en anden medlemsstat mod landets egne statsborgere eller personer med bopæl i landet følge de samme regler som reglerne for nationale domme og må ikke føre til, at personer, der er blevet dømt i andre medlemsstater, behandles dårligere end personer, der er blevet dømt af de nationale domstole. udgår Ændring 2 Betragtning 7 (7)  Denne rammeafgørelse erstatter bestemmelserne om hensyntagen til straffedomme i konventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning. (7)  Denne rammeafgørelse gælder mellem medlemsstaterne med forbehold af bestemmelserne om hensyntagen til straffedomme i konventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning. Ændring 3 Artikel 1, stk. 1 1.  Formålet med denne rammeafgørelse er at fastsætte betingelserne for, at en medlemsstat skal tage højde for en tidligere straffedom afsagt i en anden medlemsstat i forbindelse med en ny straffesag mod den samme person for andre forhold, eller registrere oplysninger om den tidligere dom i strafferegistret. 1.  Formålet med denne rammeafgørelse er at fastsætte betingelserne for, at en medlemsstat i forbindelse med en straffesag mod en person skal tage højde for tidligere straffedomme afsagt i en anden medlemsstat mod den samme person for andre forhold. Ændring 5 Artikel 2, litra a a) "dom": alle endelige afgørelser truffet af en strafferetlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden domstol, herunder en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig overtrædelse eller strafbar handling i henhold til national ret fastslås som en overtrædelse af retsreglerne a) "dom": alle endelige afgørelser truffet af en ret, der i en straffesag fastslår en persons skyld for en strafferetlig overtrædelse i henhold til national ret Ændring 6 Artikel 2, litra b b) "strafferegister": det eller de nationale registre, der indeholder oplysninger om afsagte domme i henhold til national ret. udgår Ændring 7 Artikel 3, stk. 1 1.  Medlemsstaterne skal i forbindelse med en ny straffesag for andre forhold tillægge domme afsagt i de andre medlemsstater samme retsvirkninger som nationale domme ifølge regler, som de selv fastsætter. 1.  Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med en straffesag mod en person, at deres kompetente nationale myndigheder og retter eller domstole i overensstemmelse med deres nationale lovgivning tager højde for tidligere domme afsagt i de andre medlemsstater mod samme person for andre forhold og tillægger dem samme retsvirkninger, som de tillægger tidligere nationale domme, for så vidt den pågældende person ikke stilles ringere, end hvis de tidligere domme havde været nationale domme. Ændring 8 Artikel 3, stk. 2 2.  Reglerne i stk. 1 finder anvendelse både i fasen før straffesagen, under selve straffesagen og i fuldbyrdelsesfasen, herunder hvad angår gældende procedureregler, f.eks. vedrørende varetægtsfængsling, overtrædelsens betegnelse, straffens type og omfang og reglerne for fuldbyrdelse af afgørelsen. 2.  Reglerne i stk. 1 finder anvendelse både i fasen før straffesagen, under selve straffesagen og i fuldbyrdelsesfasen, herunder hvad angår gældende regler, f.eks. vedrørende varetægtsfængsling, overtrædelsens betegnelse, straffens type og omfang og reglerne for fuldbyrdelse af afgørelsen. Ændring 9 Artikel 5, stk. 1 1.  Straffedomme afsagt i en anden medlemsstat behøver ikke tages i betragtning, hvis de forhold, der ligger til grund for domfældelsen, ikke udgør en strafferetlig overtrædelse i medlemsstatens egen lovgivning. udgår Dette gælder ikke for følgende kategorier af overtrædelser: - deltagelse i en kriminel organisation - terrorisme - menneskehandel - seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi - ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer - ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer - bestikkelse - svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser - hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold - falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen - internetkriminalitet - miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter - menneskesmugling - forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse - ulovlig handel med organer og menneskeligt væv - bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning - racisme og fremmedhad - organiseret tyveri eller væbnet tyveri - ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande - bedrageri - afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning - efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter - forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter - forfalskning af betalingsmidler - ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer - ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer - handel med stjålne motorkøretøjer - voldtægt - forsætlig brandstiftelse - strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed - skibs- eller flykapring - sabotage - adfærd, der udgør en overtrædelse af trafikreglerne, herunder overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og reglerne om farligt gods - smugleri - overtrædelse af intellektuelle ophavsrettigheder - trusler og voldelig adfærd mod personer, herunder voldelig adfærd under sportsbegivenheder - hærværk - tyveri - overtrædelser konstateret af domsstaten med det formål at gennemføre forpligtelser, der følger af instrumenter vedtaget ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ifølge afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Ændring 10 Artikel 5, stk. 2 2.  Uden at det berører bestemmelserne i stk. 1, kan man også afstå fra at tage hensyn til tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat, hvis det forhold, at personen er blevet dømt i en anden medlemsstat, medfører, at den pågældende i forbindelse med en ny straffesag, der vedrører andre forhold, får en dårligere behandling, end hvis vedkommende var blevet dømt af en national domstol. udgår Ændring 11 Artikel 6, stk. 1 1.  Når en medlemsstat registrerer en dom afsagt i en anden medlemsstat i sit strafferegister, skal straffens længde svare til den faktisk idømte straf, medmindre straflængden er blevet ændret i forbindelse med fuldbyrdelse af straffen i registreringslandet. udgår Ændring 12 Artikel 6, stk. 2 2.  Hvis domme afsagt i andre medlemsstater mod statsborgere eller personer med bopæl i landet i medfør af den nationale lovgivning skal registreres i det nationale strafferegister, kan reglerne for registrering, eventuelle ændringer eller sletning af eventuelle påtegninger under ingen omstændigheder betyde, at den pågældende person behandles dårligere, end hvis vedkommende var blevet dømt af en national domstol. udgår Ændring 13 Artikel 6, stk. 3 3.  Enhver ændring eller sletning af en påtegning i domslandet skal føre til en tilsvarende ændring eller sletning i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger eller har bopæl, hvis denne har foretaget registrering og er blevet informeret om ændringen eller sletningen, medmindre lovgivningen i denne stat indeholder bestemmelser, der stiller den dømte person gunstigere. udgår Ændring 14 Artikel 7 1.  Denne rammeafgørelse erstatter bestemmelserne i artikel 56 i Haagerkonventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning, uden at det berører anvendelsen af bestemmelserne i forbindelserne mellem medlemsstaterne og tredjelande. Denne rammeafgørelse finder anvendelse mellem medlemsstaterne, med forbehold af bestemmelserne i artikel 56 i Haagerkonventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning, for så vidt angår forbindelserne mellem medlemsstaterne og tredjelande. Ændring 15 Artikel 8, stk. 1 1.  Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 31. december 2006. 1.  Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne rammeafgørelse inden et år efter dens vedtagelse. Ændring 16 Artikel 8, stk. 3 3.  På grundlag af oplysningerne fra Rådets generalsekretariat fremlægger Kommissionen senest den 31. december 2007 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af rammeafgørelsen eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag. 3.  På grundlag af oplysningerne fra Rådets generalsekretariat fremlægger Kommissionen senest to år efter vedtagelsen af denne rammeafgørelse en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af rammeafgørelsen eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau om fiskeri ud for Guinea-Bissau, for perioden 16. juni 2006 - 15. juni 2007 (KOM(2006)0182 - C6-0167/2006 - 2006/0065 (CNS))

P6_TA(2006)0374 A6-0271/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM (2006)0182)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0167/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0271/2006),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Guinea-Bissaus regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Ændringer til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006 - Sektion III - Kommissionen, Sektion VIII (B) - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (11297/2006 - C6-0239/2006 - 2006/2119(BUD))

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Ændring 1

SEKTION III: Kommissionen

Konto 02 01 04 01 - Det indre markeds funktion og udvikling, navnlig med hensyn til forhåndsmeddelelser, certificering og indbyrdes tilnærmelse mellem sektorer - udgifter til den administrative forvaltning

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Ændring 2

SEKTION III: Kommissionen

Artikel 06 02 03 - Transportsikkerhed

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Nedskæringen afvises, fordi det er for tidligt et tidspunkt i regnskabsåret at foretage kraftige bevillingsnedskæringer.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Ændring 3

SEKTION III: Kommissionen

Konto 06 02 09 01 - Tilsynsmyndighed for Galileo - tilskud under afsnit 1 og 2

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Ændring 4

SEKTION III: Kommissionen

Konto 06 02 09 02 - Tilsynsmyndighed for Galileo - tilskud under afsnit 3

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

(Overslaget over indtægter og udgifter for regnskabsåret er ændret tilsvarende)

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Ændring 5

SEKTION III: Kommissionen

Konto 18 02 03 02 - Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser - tilskud under afsnit 3

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

(Overslaget over indtægter og udgifter for regnskabsåret er ændret tilsvarende)

BEGRUNDELSE

Nedskæringen afvises, fordi det er for tidligt et tidspunkt i regnskabsåret at foretage kraftige bevillingsnedskæringer.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0375 A6-0283/2006

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III – Kommissionen, Sektion VIII (B) – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (11297/2006 - C6-0239/2006 - 2006/2119(BUD))

P6_TA(2006)0376 A6-0283/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 4, næstsidste afsnit,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, endeligt vedtaget den 15. december 2005(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget (FFÆB) nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, forelagt af Kommissionen den 22. maj 2006 (SEK(2006)0633),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2006, vedtaget af Rådet den 11. juli 2006 (11297/2006 - C6-0239/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0283/2006),

A.   der henviser til, at FÆB nr. 3/2006 omfatter fire forskellige elementer, nemlig en forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for GNSS, en forøgelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs personale og en forøgelse af personalet ved Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser samt en forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

B.   der henviser til, at Kommissionen i FFÆB nr. 3/2006 foreslog at finansiere de supplerende behov ved en forhøjelse af de egne indtægter med 3 604 545 EUR,

C.   der henviser til, at Rådet i FÆB nr. 3/2006 har vedtaget at dække samtlige foreslåede forhøjelser ved en omlægning alene,

D.   der henviser til, at Rådet ønsker at finansiere de supplerende behov hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved at nedskære forpligtelser og betalinger under en administrationsbudgetpost i Kommissionens sektion af budgettet, der henhører under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag for 2000-2006,

E.   der henviser til, at Parlamentet er enig med Kommissionens erklæring til FÆB nr. 3/2006 om, at dette ville skabe en farlig præcedens for alle institutioner, da formålet er under gennemførelsen af budgettet at finansiere administrationsudgifter i én institution ved at tage de nødvendige bevillinger fra en anden institutions budget,

1.   støtter de forhøjelser, Kommissionen har foreslået i sit FFÆB nr. 3/2006 til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for GNSS, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

2.   mener dog, at det er for tidligt i regnskabsåret til på nuværende tidspunkt at udligne de nødvendige forhøjelser på disse budgetposter ved at nedskære andre budgetposter, som måske bliver fuldt udnyttet i 2006;

3.   forkaster derfor Rådets ønske om at dække anmodningerne om yderligere bevillinger ved omlægning og navnlig udligne den forhøjelse, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har anmodet om, ved at foretage nedskæringer i Kommissionens sektion af budgettet;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 78 af 15.3.2006. (3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24).

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen (11298/2006 - C6-0247/2006 - 2006/2149(BUD))

P6_TA(2006)0377 A6-0284/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 4, næstsidste afsnit,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, endeligt vedtaget den 15. december 2005(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2006 for regnskabsåret 2006, forelagt af Kommissionen den 16. juni 2006 (SEK(2006)0760),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 4/2006, vedtaget af Rådet den 17. juli 2006 (11298/2006 - C6-0247/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0284/2006),

A.   der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 4/2006 vedrører budgettets indtægtsside og indeholder en række elementer, som indvirker på størrelsen af medlemsstaternes bidrag til Fællesskabets egne indtægter,

B.   der henviser til, at disse elementer har relation til den årlige revision af overslagene over de traditionelle egne indtægter, momsgrundlag og BNI og en teknisk nyberegning af de bidrag, der er nødvendige for at finansiere UK-rabatten, samt overskuddet for 2005 fra Garantifonden vedrørende de eksterne foranstaltninger,

C.   der henviser til, at Det Europæiske Råd i Bruxelles i december 2005 opfordrede Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtgående revision af alle områder af EU's udgifter og indtægter, herunder UK-rabatten, med henblik på at udarbejde en rapport i 2008/2009 ledsaget af passende forslag,

D.   der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse og ved udarbejdelse af sine forslag tager hensyn til Europa-Parlamentets arbejde og henstillinger i overensstemmelse med betingelserne i erklæring nr. 3, der er vedføjet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

E.   der henviser til, at Parlamentet har taget initiativ til en dialog med de nationale parlamenter for i fællesskab at bidrage til denne planlagte, omfattende undersøgelse af ordningen med egne indtægter under fuld hensyntagen til de etablerede rettigheder,

1.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 4/2006 uden ændringer;

2.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 78 af 15.3.2006. (3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24). (4) OJ C 139, 14.6.2006, p. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - PROGRESS (6282/3/2006 - C6-0272/2006 - 2004/0158(COD))

P6_TA(2006)0378 A6-0300/2006

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (6282/3/2006 – C6-0272/2006),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0488)(2),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2005)0536)(3),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0300/2006),

1.   godkender den fælles holdning;

2.   konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 99. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (11807/2006 - C6-0266/2006 - 2006/0131(AVC))

P6_TA(2006)0379 A6-0281/2006

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets beslutning (11807/2006),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 161 (C6-0266/2006),

-   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om forberedelse af den samstemmende udtalelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013 (Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse)(1), som gav anledning til en tidlig dialog mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvilket bør gentages forud for midtvejsevalueringen af Fællesskabets strategiske retningslinjer, jf. artikel 26 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden,(2)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1,

-   der henviser til henstilling fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0281/2006),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om forslaget til Rådets beslutning;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0216. (2) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser (2006/2101(INI))

P6_TA(2006)0380 A6-0275/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Hvidbog om forsyningspligtydelser" (KOM(2004)0374),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Iværksættelse af Fællesskabets Lissabon-program - Socialydelser af almen interesse i Den Europæiske Union" (KOM(2006)0177),

-   der henviser til Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for forsyningspligtydelser til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse(1),

-   der henviser til artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som vedrører adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

-   der henviser til artikel 2, 5, 16, 73, 86, 87, 88 og 295 i EF-traktaten,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om forsyningspligtydelser, især sin beslutning af 13. november 2001 om Kommissionens meddelelse "Forsyningspligtydelser i Europa"(2) og sin beslutning af 14. januar 2004 om Kommissionens grønbog om forsyningspligtydelser (3) og sin beslutning af 22. februar 2005 om statsstøtte i form af kompensation for levering af forsyningspligtydelser(4),

-   der henviser til sin holdning af 16. februar 2006 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked(5),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 15. og 16. marts 2000, Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000, Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 om forsyningspligtydelser,

-   der henviser til EF-Domstolens retspraksis vedrørende forsyningspligtydelser, især dom af 19. maj 1993 i sag 320/91, Corbeau(6), af 27. april 1994 i sag C-393/92, Almelo(7), af 18. november 1999 i sag C-107/98, Teckal(8), af 3. juli 2003 i de forenede sager C-83/01 P, C-93/01 P og C-94/01 P, Chronopost(9), af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark(10), af 27. november 2003 i de forenede sager C-34/01-C-38/01, Enirisorse(11), og af 11. januar 2005 i sag C-26/03, Stadt-Halle(12),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A6-0275/2006),

A.   der henviser til, at traktaterne foreskriver en åben social markedsøkonomi, og at bl.a. følgende principper er referencerammer og vigtige i denne sammenhæng:

B.   der henviser til, at forsyningspligtydelser ikke kun er en væsentlig del af den sociale og økonomiske samhørighed, men også i høj grad bidrager til den europæiske økonomis konkurrenceevne,

C.   der henviser til, at konkurrencen, der skal muliggøre etableringen af det indre marked på grundlag af reglerne om en social markedsøkonomi, og som reguleres via konkurrencelovgivning, er en væsentlig demokratisk rettighed, der ikke kun begrænser bureaukratiets magt, men frem for alt hindrer misbrug af økonomisk magt og beskytter forbrugernes rettigheder,

D.   der henviser til, at EF-domstolens retspraksis er blevet temmelig omfattende, at den er i konstant udvikling, og at den vedrører forskellige aspekter af tjenesteydelser af forsyningspligtydelser, herunder statsstøtte, ligebehandling og/eller konkurrenceforvridning,

E.   der henviser til udviklingen i de retssager, der indbringes for Domstolen om foreneligheden af forsyningspligtydelser og reglerne for det indre marked og den europæiske konkurrence, og nødvendigheden af at reagere på disse med en afklaring af den gældende EU-ret på området,

F.   der henviser til, at markederne og den måde, samfundene organiserer sig på, gennemgår en dynamisk udvikling, som er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og at anvendelsen af strenge regler og definitioner ville hindre opfyldelsen af optimale økonomiske og samfundsmæssige resultater,

G.   der henviser til, at det i et samfundsmæssigt og økonomisk miljø, der er så forskelligartet som EU, er umuligt at fastlægge ensartede forsyningspligtydelser,

H.   der henviser til, at det at have rådighed over effektive forsyningspligtydelser er en fast bestanddel af de økonomiske, samfundsmæssige og sociale systemer i alle medlemsstater, og at de i de enkelte medlemsstater er udformet særdeles forskelligartet, og at målet om en vellykket fuldførelse af det indre marked skal give medlemsstaterne mulighed for at indføre effektive forsyningspligtydelser, der fuldt ud respekterer borgerens rolle som både forbruger af tjenesteydelser og skatteyder såvel som medlemsstaternes forpligtelser og ikke urimeligt griber ind i de lokale og regionale myndigheders frihed til at gennemføre tjenesteydelser og sikre, at disse er af høj kvalitet, hyppige, prismæssigt overkommelige og let tilgængelige,

I.   der henviser til, at forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse skal leveres ligeligt i alle dele af EU; der henviser til, at målet med den økonomiske og sociale samhørighed er at nedbringe forskellene i regionernes udviklingsniveauer og fremme den overordnede harmoniske udvikling af EU, navnlig i de nye medlemsstater,

J.   der henviser til, at det under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet i artikel 5, stk. 2 i EF-traktaten alene er medlemsstaternes og deres lokale myndigheders opgave at definere deres forsyningspligtydelser og at bestemme, hvilke tjenesteydelser der bør være omfattet, og hvordan de tilrettelægges, finansieres, leveres, evalueres og kontrolleres, og at dette skal respekteres fuldt ud ved udarbejdelse af yderligere lovgivning,

K.   der henviser til, at der med hensyn til foreneligheden af regler om det indre marked og konkurrence med et velfungerende system af forsyningspligtydelser skal skabes mere retssikkerhed for at give de nationale, regionale og lokale myndigheder det nødvendige spillerum til at træffe beslutninger og undgå konflikter og retssager under behørig hensyntagen til det indre marked og Parlamentets ovennævnte holdning om tjenesteydelser i det indre marked såvel som en klar gennemførelse af det indre marked og konkurrenceregler,

L.   der henviser til, at de sektorspecifikke EF-direktiver for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i netbundne brancher og i andre sektorer, hvor der er opnået eller indledt en åbning af markedet, har været vellykkede og har ført til bedre tjenesteydelser og lavere priser og udgør en pålidelig ramme,

M.   der henviser til, at de mange sektorspecifikke initiativer med henblik på at åbne det indre marked inden for tjenesteydelser og Parlamentets holdning om tjenesteydelser i det indre marked øger mulighederne for konkurrence og bedre tjenesteydelser, herunder på området for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvilket understreger behovet for retlig klarhed, hvad angår forsyningspligtydelser,

N.   der henviser til, at tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse har direkte indvirkning på det indre marked for tjenesteydelser, og at en række sektorer, som udbyder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, med succes er blevet moderniseret og integreret i disse markeder for tjenesteydelser; der henviser til, at denne integrering blev opnået på en kontrolleret måde og ledsaget af beskyttelsesforanstaltninger for den almene interesse, navnlig begrebet "forsyningspligtydelser",

O.   der henviser til, at EF-traktaten i artikel 16 og artikel 86, stk. 2, anerkender betydningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der henviser til, at EF-traktatens artikel 43-49 udgør retsgrundlaget for udarbejdelse af Fællesskabets indsats med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser, der henviser til, at EF-traktatens artikel 86 og 87 og Domstolens retspraksis klart indikerer, hvordan statsstøtte, ordninger og niveauer for finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse skal behandles, der henviser til, at EF-traktatens artikel 95 er det hensigtsmæssige retsgrundlag for at behandle spørgsmål om procedurer for offentlige indkøb og relaterede spørgsmål,

P.   der henviser til, at EF-traktaten i artikel 16 og artikel 86, stk. 2 ganske vist henviser til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, men at EF-traktaten ikke giver en definition på begrebet; der henviser til, at forsyningspligtydelser ikke omtales i EF-traktaten, men blev indført af Kommissionen inden for rammerne af en meddelelse, og at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ifølge Europa-Parlamentets holdning om tjenesteydelser i det indre marked bør være undtaget fra anvendelsesområdet for artikel 16 i forslaget til servicedirektiv, og at forsyningspligtydelser helt undtages fra det foreslåede direktiv,

Q.   der henviser til, at de forskellige former for administration og partnerskab mellem de økonomiske operatører, som har fået til opgave at tage sig af disse ydelser, bør fremmes, og at dette bør ske under overholdelse af medlemsstaternes kompetence vedrørende levering og tildeling af disse tjenesteydelser med henblik på at sikre effektive kvalitetsbaserede tjenesteydelser,

R.   der henviser til, at Fællesskabets målsætning om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samt en nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet her bør stå stærkere i fokus,

S.   der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med henblik på at fremme den sociale og territoriale samhørighed i Unionen,

1.   fastslår, at dets tidligere ovennævnte beslutninger om forsyningspligtydelser af 13. november 2001, 14. januar 2004 og af 22. februar 2005 stadig er gældende i betragtning af

2.   bemærker, at det især er vigtigt med henblik på at sikre et maksimalt udbytte af fordelene ved det indre marked, at de betingelser og bestemmelser, der vedrører liberaliseringen af markederne, sikrer en loyal, gennemsigtig og effektiv konkurrence samtidig med opretholdelse af den sociale samhørighed og tjenester, der er tilgængelige for alle, og forhindrer misbrug af en dominerende stilling, samt at de ikke skaber nye monopoler, som vanskeliggør adgangen for nye markedsdeltagere;

3.   understreger, at forsyningspligtydelser bør være af høj kvalitet, almindelig udbredt tilgængelige, leveres til optimal pris, respektere den sociale balance og leveres på grundlag af vedvarende forsyningssikkerhed; understreger, at hovedparten af forsyningspligtydelser kan udføres under forhold med loyal konkurrence, hvorved private og offentlige virksomheder principielt skal behandles ligeværdigt;

4.   anmoder om, at Kommissionen forelægger det en omfattende analyse af konsekvenserne af den hidtidige liberalisering, navnlig af situationen for forbrugerne og de berørte ansatte;

5.   understreger, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse leveres i et indre marked og derfor er underlagt bestemmelserne om det indre marked, offentlige indkøb, konkurrence og statsstøtte samt Kommissionens kontroller med misbrug for så vidt anvendelsen af denne lovgivning, som det fremgår af artikel 86, stk. 2, i traktaten, ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem; understreger, at Fællesskabet og medlemsstaterne i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 16 vedrørende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse er ansvarlige for inden for deres respektive kompetenceområder at sikre, at leveringen af sådanne tjenester overholder principper og betingelser, der muliggør en gennemførelse af målet med disse tjenester;

6.   mener, at legitime krav i almenhedens interesse ikke bør anvendes som et påskud for, at markeder for tjenesteydelser på urimelig vis lukkes for internationale operatører, som påtager sig at respektere de legitime krav og er i stand til at gøre det;

7.   fremhæver, at der navnlig efter udvidelsen af Den Europæiske Union må sikres samhørighed i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og at medlemsstaternes infrastrukturer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der er baseret på netværker, bør sammenkobles som led i strukturpolitikken, ligesom det grænseoverskridende samarbejde bør intensiveres for at skabe et virkeligt indre marked og fremme standardisering;

8.   tager hensyn til den økonomiske betydning af disse tjenesteydelser og deres betydning for fremstillingen af andre varer og ydelse af andre tjenesteydelser; understreger, at den måde, hvorpå tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse tilrettelægges, kan påvirke det indre marked, f.eks. ved et forbud mod etablering i det land, hvor tjenesteydelserne ydes;

9.   er af den opfattelse, at målet med konkurrencereglerne bør være at forbedre kvaliteten, hvad angår tjenesteydelser og forbrugervalg, sikre overkommelige priser og opfylde andre målsætninger af almen interesse, herunder bæredygtig udvikling;

10.   opfordrer Kommissionen til at afklare sondringen mellem forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved at udvikle gennemførlige kriterier, som tager hensyn til medlemsstaternes nationale traditioner på grundlag af karakteren af kollektive goder og offentlig finansiering af forsyningspligtydelser via solidaritetsmekanismer; understreger, at det for mange forsyningspligtydelser er ekstremt vanskeligt at skelne mellem økonomiske og ikke-økonomiske aspekter på grund af disse tjenesteydelsers dynamiske karakter og deres hurtige udvikling; glæder sig derfor over, at Kommissionen i sin hvidbog om forsyningspligtydelser anfører, at det "i tilfælde af tvist er den faktiske udførelse af en forsyningspligtopgave, der har forrang frem for anvendelsen af traktatens bestemmelser"; anerkender, at en lang række af forsyningspligtydelser ikke bør udelukkes fra anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende det indre marked og konkurrence i et forsøg på at definere forsyningspligtydelser; bemærker, at en præcis definition af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og forsyningspligtydelser vil være i modstrid med medlemsstaternes ret til at fastsætte deres forsyningspligtydelser;

11.   mener, at traktatens artikel 86, stk. 2, rummer garantier for, at medlemsstaterne kan sikre, at der leveres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med de forsyningspligter, der er fastsat i fællesskabsretten eller af medlemsstaterne; tilslutter sig Domstolens fortolkning, ifølge hvilken der er en sammenhæng mellem denne vurdering og vurderingen af proportionalitet som et led i EF-traktatens artikel 49;

12.   minder om, at EF-Domstolens retspraksis og Kommissionen via dens fortolkning i enkelte sager fastsætter de gældende regler for dette område, og at der derfor endnu ikke er blevet skabt den nødvendige retssikkerhed;

13.   anmoder endvidere om en afklarende meddelelse fra Kommissionen om navnlig to spørgsmål: konsekvenserne af EF-Domstolens retspraksis på baggrund af en sektororienteret tilgang og anvendelse af konkurrenceretten på forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, navnlig med hensyn til finansiering af disse tjenesteydelser;

14.   konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for forsyningspligtydelser tæt på borgerne har levet op til forventningerne, og at de også i fremtiden i forbindelse med disse ydelser er i stand til at sikre medbestemmelsesret, forbrugerbeskyttelse og almenvellets vel; mener, at der på EU-plan må bidrages til, at leveringen af sådanne ydelser på kommunalt og regionalt plan ikke kommer i fare;

15.   er derfor af den opfattelse, at det er

16.   understreger behovet for eksisterende eller fremtidige sektorspecifikke bestemmelser, som bygger det indre markeds regler og overholdelse af subsidiaritetsprincippet, og understreger at der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved sektorspecifikke bestemmelser; minder om succesen med disse sektorspecifikke regler og opfordrer til, at den sektorspecifikke tilgang udvides til andre sektorer;

17.   opfordrer Kommissionen til for området social- og sundhedsforsyningspligtydelser at skabe mere retssikkerhed og fremlægge et forslag til sektorspecifikke direktiver fra Rådet og Parlamentet og for de områder, hvor den skønner dette nyttigt;

18.   opfordrer derfor Rådet til så hurtigt som muligt at nå frem til en fælles holdning om en ændring af forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje(13);

19.   foreslår, at når en kompetent myndighed definerer en levering af en tjenesteydelse som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, bør den offentlige forsyningspligt pålægges enten gennem en retfærdig og åben udbudsprocedure, som er baseret på lige muligheder for alle konkurrenter eller gennem en passende retsakt, der opfylder gennemsigtighedskriterierne;

20.   glæder sig over forslaget til Fællesskabets retlige rammer for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste og beslutningen om at revidere Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder(14);

21.   foreslår, at en kompetent myndighed, hvis den påtænker at finansiere forsyningspligtydelser på anden vis end ved en direkte finansiering via dens almindelige budget, bør vælge en finansieringsform i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktaten, særligt artikel 86, stk. 2, især ved tildeling af eksklusive og særlige rettigheder, tildeling af kompensation for levering af offentlige tjenesteydelser eller oprettelse af en fond til levering af offentlige tjenesteydelser; bemærker, at i alle disse tilfælde vil dette forudsætte etablering af et gennemsigtigt prissystem såvel som hensigtsmæssige og gennemsigtige finansieringsformer;

22.   foreslår, at - hvis en kompetent myndighed overvejer at yde en kompensation for levering af offentlige tjenesteydelser for at sikre finansieringen af en forsyningspligtydelse - bør denne kompensation ikke betragtes som statsstøtte i medfør af artikel 87 i EF-traktaten, forudsat at

23.   minder om vigtigheden af at bestemmelserne i afgørelse 2005/842/EF anvendes med klarhed; understreger dog, at betalingen af ren kompensation for offentlige tjenesteydelsesforpligtelser bør anses for statsstøtte, og at reguleringen derfor bør ændres;

24.   understreger, at det er op til den kompetente myndighed at påtage sig den direkte levering af en forsyningspligtydelse gennem dens enhed eller tildele leveringen til eksterne profit- eller non-profit tjenesteydere, der er underlagt tilsvarende kontrol som for de direkte leverede tjenesteydelser; hvis den kompetente myndighed beslutter sig til at tildele levering af tjenesteydelserne til en ekstern leverandør, skal der igangsættes en udbudsprocedure; mener endvidere, at princippet om lokalt eller regionalt selvstyre bør respekteres, og at dette giver de kompetente myndigheder ret til under hensyntagen til almenvellet at vælge, hvordan den enkelte tjenesteydelse skal leveres;

25.   er af den opfattelse, at den eksterne levering af en forsyningspligtydelse normalt skal medføre for myndigheden, at denne tjenesteydelse tildeles på grundlag af en offentlig tjenesteydelseskontrakt efter en udbudsprocedure; mener imidlertid, at dette princip for at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt stadig bør gøre det muligt for en kompetent myndighed at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt i presserende tilfælde; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i en forordning eller i direktiverne om offentligt udbud at fastlægge de relevante kriterier; bekræfter i den forbindelse, at lokale myndigheder bør kunne tildele tjenesteydelsesopgaver direkte til interkommunale virksomheder eller tilsvarende former for fælles foretagender eller til virksomheder, som de ejer eller kontrollerer, hvis disse enheder udfører den væsentligste del af deres aktiviteter for den eller de kontrollerende myndigheder, og hvis de ikke konkurrerer på eksterne markeder, men kun er del af national organisatorisk praksis, og at der må findes en løsning, som ikke kategorisk udelukker privat deltagelse fra starten;

26.   kræver i denne sammenhæng og med henblik på at opnå effektivitetsfordele ved at inddrage nye leverandører og former for levering af forsyningspligtydelser, at der meget hurtigt skabes mere retssikkerhed for de forskellige organisationsformer mellem myndigheder (interkommunalt samarbejde, offentlig-privat partnerskab, tildeling af koncessioner), og opnås en afklaring på anvendelsesområdet for den europæiske konkurrence-, tildelings- og statsstøttelovgivning samt alment og i hele Europa gældende kriterier; understreger, at der bør være en juridisk afklaring af outsourcing af offentlige tjenesteydelser, der ikke svarer til offentlige udbud; anmoder Kommissionen om at præcisere reglerne for indgåelse af disse aftaler og utvetydigt adskille dem fra reglerne for offentlige udbud;

27.   er af den opfattelse, at den kompetente myndighed bør sikre, at der i de sektorer, hvor den har fastlagt en ordning for forpligtelser for almenheden eller universalydelsesforpligtelser eller særlige mål, bliver anvendt de for den pågældende sektor egnede reguleringsformer og -instrumenter på grundlag af gennemsigtige regler;

28.   er desuden af den opfattelse, at retningslinjer på nationalt og regionalt plan er nødvendige på følgende områder: af hensyn til gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse:

29.   foreslår desuden med henblik på at få effektive forsyningspligtydelser af høj kvalitet på frivillig basis at fremme benchmarking og kvalitetsmålinger på nationalt og europæisk plan; mener, at udveksling af erfaringer og fremme af bedste praksis bør støttes og omfatte alle berørte parter; foreslår, at disse foranstaltninger tager hensyn til følgende aspekter:

30.   understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes tilsynsmuligheder for at sikre, at målsætningerne for den offentlige politik rent faktisk nås, nemlig prismæssig overkommelighed og kvalitet; fremhæver desuden, at de relevante offentlige myndigheder nødvendigvis bør råde over hensigtsmæssige midler og ekspertise for at kunne håndhæve konkurrencen og sikre forbrugerbeskyttelse;

31.   opfordrer Kommissionen til på grundlag af sin ovennævnte beslutning af 14. januar 2004, sin beslutning af 9. marts 2005 om en midtvejsevaluering af Lissabon-strategien(15) og nærværende beslutning at fremlægge forslag til egnede lovinitiativer, som der henvises til i denne beslutning, og minder om, at retten til fælles beslutningstagning, som fastsat i traktaten, bør udøves fuldt ud af alle berørte parter i forbindelse med forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

32.   minder om, at de internationale aftaler, som EU har indgået, og de dertil knyttede forpligtelser, skal være forenelige med Fællesskabets interne politikker og regler;

33.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 312 af 29.11.2005, s. 67. (2) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 153. (3) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 294. (4) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 117. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0061. (6) Sml. 1993, I-2533. (7) Sml. 1994, I-1477. (8) Sml. 1999, I-8121. (9) Sml.. 2003, I-6993. (10) Sml. 2003, I-7747. (11) Sml. 2003, I-14243. (12) Sml. 2005, I-1. (13) EFT L 156 af 28.6.1969, s. 1. (14) EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35. Senest ændret ved direktiv 2005/81/EF (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 47). (15) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 164.

Europa-Parlamentets beslutning om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse (2006/2118(INI))

P6_TA(2006)0381 A6-0269/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 om Tyrkiet (KOM(2005)0561),

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet(1),

-   der henviser til sin beslutning af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005(2),

-   der henviser til sin beslutning af 15. december 2004 om Kommissionens periodiske rapport for 2004 og henstilling om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse(3),

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet(4),

-   der henviser til forhandlingsrammerne med Tyrkiet af 3. oktober 2005,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/35/EF af 23. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet(5), der fastsætter korte og mellemlange prioriteter,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund(6),

-   der henviser til Tyrkiets erklæring om Cypern af 29. juli 2005, Rådets erklæring af 21. september 2005 og Tyrkiets handlingsplan af 24. januar 2006,

-   der henviser til Den Europæiske Unions positionspapir, som blev forelagt på det 45. møde i Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 12. juni 2006,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 i Bruxelles,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0269/2006),

A.   der henviser til, at Rådet den 3. oktober 2005 godkendte forhandlingsrammerne med Tyrkiet om dets tiltrædelse af EU, så forhandlingerne straks efter dette møde kunne påbegyndes, og henviser til, at Kommissionen er ved at foretage en formel undersøgelse af situationen vedrørende det såkaldte "acquis" (gældende fællesskabsret), hvor der inden for bestemte politikområder gøres fremskridt, og at et kapitel, "Videnskab og forskning", blev åbnet og midlertidigt lukket på tiltrædelseskonferencen den 12. juni 2006,

B.   der henviser til, at udviklingen i forhandlingerne kommer til at afhænge af opfyldelsen af de prioriteringer, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabet, og kravene i forhandlingsrammerne og den fulde gennemførelse af bestemmelserne i associeringsaftalen (Ankara-aftalen) og tillægsprotokollen hertil, og herunder søge en omfattende løsning på grænsestridighederne og på Cypern-spørgsmålet, som vil kunne støttes af begge parter på øen,

C.   der henviser til, at opfyldelsen af alle Københavnskriterierne altid har været grundlaget for tiltrædelse af EU og også bør være det i forbindelse med fremtidige udvidelser,

D.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i dets ovennævnte beslutninger af 15. december 2004 og 28. september 2005 understregede, at påbegyndelse af forhandlingerne om tiltrædelse kunne anbefales, så længe der er enighed om, at den første fase i forhandlingerne skal prioritere gennemførelsen af de politiske kriterier, at en vurdering af de politiske kriterier, ikke kun i teori, men også i praksis, gennemføres forud for ethvert forhandlingsmøde på ministerniveau, således at der bliver lagt et effektiv og vedvarende pres på de tyrkiske myndigheder, for at få dem til at opretholde tempoet i reformerne, og om, at der fastsættes et fuldstændigt program med klare målsætninger, tidsrammer og frister for gennemførelsen af de politiske kriterier,

E.   der henviser til, at det må erkendes, at tilskyndelsen til en vellykket reform skal være fast forankret i Tyrkiets regering og samfund for at sikre, at reformprocessen er bæredygtig og irreversibel, samtidig med at EU fortsat bør overvåge omfanget af reformerne og deres gennemførelse,

F.   der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport har konkluderet, at ændringerne foregik langsommere sidste år, at ændringerne ikke gennemførtes harmonisk, og at det er nødvendigt at gøre en betydelig større indsats med hensyn til grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, særligt ytringsfriheden, kvinders rettigheder, religionsfrihed, fagforeningsrettigheder, politiske frihedsrettigheder, mindretalsrettigheder samt sproglige og kulturelle rettigheder, og at der bør gøres en yderligere indsats i kampen mod tortur og mishandling, ligesom statslige instanser bør sikre en hurtig og korrekt gennemførelse af domstolsafgørelser,

G.   der henviser til, at fremskridtene på området ytringsfrihed stadig langt fra er tilstrækkelige og tegner et broget billede med visse positive udviklinger, som den nylige løsladelse af Ibrahim Kaboglu og Baskin Oran, der blev anklaget i henhold til artikel 216 og 301 i den tyrkiske straffelov, af journalisten Murat Belge, af forfatteren Elif Shafak og forfatteren Perihan Mağden og af forfatteren Orhan Pamuk, men som henviser til, at et antal menneskerettighedsforkæmpere stadig er under anklage, og at journalister og udgivere stadig risikerer retssager, og journalisten Hrant Dink, hvis sag er blevet henvist til kassationsdomstolen på trods af, at denne ved dom er blevet erklæret uskyldig, og som risikerer op til tre års fængsel i forbindelse med en anden sag, og andre som f.eks. menneskerettighedsforkæmperen Erin Keskin er blevet dømt;

H.   der henviser til, at kassationsdomstolen den 12. juli 2006 stadfæstede en betinget fængselsdom på seks måneder mod Hrant Dink for i henhold til den tyrkiske straffelovs artikel 301 at have "krænket tyrkiske værdier",

I.   der henviser til, at Tyrkiet stadig ikke har anerkendt det armenske folkemord trods anmodningerne herom fra Europa-Parlamentet og flere medlemsstater,

J.   der henviser til, at de internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme bør overholdes nøje ved udarbejdelse af ny antiterrorlovgivning,

K.   der henviser til, at definitionen på terrorisme bør bringes i overensstemmelse med internationale normer og standarder, især legalitetsprincippet i medfør af artikel 15 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, ifølge hvilket der ikke kan være tale om fravigelser, heller ikke i forbindelse med en undtagelsestilstand,

L.   der henviser til, at den nyligt vedtagne tyrkiske antiterrorlovgivning specielt er i strid med de råd, der blev givet af FN's Menneskerettighedsråds særlige rapportør om terrorisme, og undergraver tidligere reformer på området for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder ved at genindføre elementer, der tidligere var blevet ophævet, og at den yderligere kan begrænse udøvelsen af disse friheder og rettigheder ved at indføre brede definitioner på begreberne "terrorhandling" og "terrorist" og ved at udvide området for forbrydelser, der er omfattet af denne lovgivning; der endvidere henviser til, at Tyrkiet ligesom EU bør søge at forhindre, at spørgsmål om sikkerheden medfører begrænsninger i borgernes frihed - et aspekt, som volder bekymring i hele EU, hvilket siden Det Europæiske Råd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 og på det seneste med vedtagelsen af Haag-programmet står mere og mere klart,

M.   der henviser til, at der ikke er gjort noget fremskridt angående de etniske minoriteters vanskeligheder siden Parlamentets sidste betænkning, og som henviser til, at den forventede lovgivning om foreninger, der er under udarbejdelse i det tyrkiske parlament, ikke synes at have fjernet alle de mangler, som blev identificeret i det forudgående udkast, såsom beslaglæggelse af værdier, der tilhører religiøse foreninger, problemet om juridisk personlighed, retten til at uddanne gejstlige og intern forvaltning og derved ikke lever op til EU-normerne og forventningerne hos både de religiøse fællesskaber og ngo'erne, hvilket er en forudsætning for et alsidigt og uafhængigt civilsamfund,

N.   der henviser til "Emasya-protokollen", der blev underskrevet i 1997 af generalstaben og indenrigsministeriet, og som på visse betingelser tillader militære operationer, når den interne sikkerhed er i fare,

O.   der henviser til, at den fornyede vold i det sydøstlige Tyrkiet og de fornyede terrorhandlinger fra det kurdiske arbejderparti PKK's side efterfulgt af en omfattende optrapning af de militære operationer udgør en alvorlig trussel mod freden, stabiliteten og demokratiet i Tyrkiet; der endvidere understreger, at indsatsen mod terrorismen skal stå i et rimeligt forhold til truslen og til enhver tid være i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning,

P.   der henviser til statsminister Erdoğans modige og lovende udtalelser i 2005 om det kurdiske problem, som dog endnu ikke er blevet fulgt op af konkrete handlinger,

Q.   der henviser til, at der mangler en omfattende strategi fra den tyrkiske regerings side for den sydøstlige region med henblik på dennes politiske, økonomiske og sociale udvikling, og at projektet for det sydøstlige Anatolien hidtil ikke har givet mange resultater i Diyarbakir og andre provinser,

R.   der henviser til, at det er et positivt signal over for de øvrige etniske grupper i Tyrkiet, at tre sendere har fået tilladelse til at sende fjernsyn på kurdisk, også selv om de er underlagt tids- og programmæssige begrænsninger,

S.   der henviser til, at Tyrkiet endnu ikke har gennemført vigtige afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), herunder afgørelser vedrørende Cypern, og at denne har udtalt sig i 290 sager i 2005 om Tyrkiet, hvoraf der i 270 tilfælde var tale om mindst én overtrædelse af menneskerettighederne,

T.   der henviser til, at den tyrkiske regering har undertegnet den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvorved ECHR blev oprettet; der henviser til, at den tyrkiske regerings kritik af visse af ECHR's afgørelser kan føre til, at den tyrkiske offentlighed mister tilliden til retssystemet,

U.   der henviser til, at EU's medlemsstater i 2005 har accepteret mere end 2000 ansøgninger om asyl fra tyrkiske statsborgere,

V.   der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport konkluderede, at korruption fortsat er et alvorligt problem i Tyrkiet, og at tallet for Tyrkiet i 2005 på Transparency Internationals korruptionsindeks er 3,5 (på en skala fra 0 "meget alvorlig korruption" til 10 "korruptionsfri"),

W.   der henviser til, at den tyrkiske økonomi anerkendes som en frit fungerende markedsøkonomi, at den i 2005 voksede stærkt (omkring 7,6 %), og at der har været en stigning i de udenlandske investeringer; der imidlertid henviser til, at der fortsat hersker bekymring over det aktuelle og stadig stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og den høje arbejdsløshed (omkring 10,9 % i marts 2006),

X.   der henviser til, at Tyrkiets geografiske placering i regionen sammenholdt med et stort antal transnationale problemer (f. eks. energi, vandressourcer, transport, grænseovervågning, kampen mod terrorisme), dets dynamiske økonomi og dets menneskelige ressourcer, gør, at Tyrkiet kan spille en vigtig rolle i løsningen af de regionale udfordringer og for den fremtidige udvikling af FUSP,

Y.   der henviser til, at Tyrkiets kulturelle og historiske baggrund gør landet i stand til at agere som brobygger mellem Europa og den islamiske verden,

Z.   der henviser til, at Tyrkiets geostrategiske beliggenhed, NATO-medlemsskab og relation til den islamiske verden kan udgøre et sikkerhedspolitisk aktiv for Europa,

AA. der henviser til, at Tyrkiet har undertegnet, men hverken ratificeret eller gennemført tillægsprotokollen, som forlænger Ankara-aftalen, og at dette bl.a. fører til fortsat embargo mod skibe, der sejler under cypriotisk flag og mod fartøjer, der ankommer fra havne i Republikken Cypern, idet de nægtes adgang til tyrkiske havne, og mod cypriotiske fly, som nægtes overflyvningsrettigheder over Tyrkiet og landingsrettigheder i tyrkiske lufthavne,
AB. der henviser til, at EU, som erklæret i Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters ovennævnte erklæring af 21. september 2005 og i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. juni 2006, nøje vil overvåge og vurdere, om Tyrkiet i fuldt omfang og uden nogen form for forskelsbehandling gennemfører Ankara-aftalen og tillægsprotokollen dertil i 2006, og som endvidere henviser til, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har erklæret, at det vil påvirke de overordnede fremskridt i forhandlingerne, hvis Tyrkiet ikke opfylder de aftalte forpligtelser,
AC. der henviser til, at Tyrkiet fortsat opretholder en uberettiget blokade mod Armenien; der henviser til, at blokaden truer stabiliteten i regionen, hindrer udviklingen af gode naboskabsforbindelser og er et brud på prioriteringerne i det reviderede tiltrædelsespartnerskab og kravene i forhandlingsrammerne,
Demokrati og retsstat

1.   understreger, at tættere forbindelser mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union er af afgørende betydning for EU, Tyrkiet og den bredere region;

2.   glæder sig over, at den aktive fase i tiltrædelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union er blevet indledt med åbningen og den midlertidige lukning af kapitlet om videnskab og forskning; beklager imidlertid, at reformprocessen skrider langsommere frem end sidste år, hvilket afspejles i de vedholdende mangler og utilstrækkelige fremskridt, især på områderne ytringsfrihed, religionsfrihed og mindretalsrettigheder, forholdet mellem civil og militær, retshåndhævelsespraksis, kvinders rettigheder, fagforeningsrettigheder, kulturelle rettigheder og hurtig og korrekt gennemførelse af de retlige afgørelser, der træffes af statslige instanser; henstiller indtrængende til Tyrkiet at genoplive reformprocessen;

3.   glæder sig over den tyrkiske regerings initiativ til at tage lovændringsprocesserne op igen og at fremlægge en niende programpakke af lovgivningsmæssige reformer, herunder bl.a. en lov om en ombudsmand, en lov om en revisionsret (der gør det muligt at revidere hærens udgifter), en lov om foreninger samt foranstaltninger til styrkelse af den dømmende magt, såsom lovgivning om administrative procedurer, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, foranstaltninger med henblik på at gøre det nemmere for mindretal at drive skoler og foranstaltninger til fremme af gennemsigtigheden i finansieringen af de politiske partier,

4.   understreger, at lovforslag, der vedrører spørgsmål om grundlæggende rettigheder og friheder, i et demokrati bør drøftes åbent og transparent, og at det civile samfund bør inddrages fuldt ud i alle faser af disse drøftelser;

5.   forventer, for at den niende programpakke om lovgivningsmæssige reformer kan have en reel fremmende indvirkning på reformprocesserne, at det tyrkiske parlament ændrer og vedtager denne reformpakke, og særligt koncentrerer sig om følgende:

6.   tager til efterretning, at den nye antiterrorlovgivning blev vedtaget den 30. juni 2006, og at dens vedtagelse skyldtes PKK's fornyede og vedvarende kampagne med intimidering, vold og terror; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at drage omsorg for, at gennemførelsen heraf ikke yderligere vil begrænse udøvelsen af grundlæggende rettigheder og friheder, og at den rette balance mellem sikkerhed og menneskerettigheder vil blive sikret; understreger navnlig betydningen af en stringent og helt præcis definition på terrorhandlinger, fuld garanti for ytringsfrihed og mediefrihed, inklusive friheden til at forsvare alle sager med demokratiske midler, domme for terrorhandlinger, der står i forhold til forseelsen, fuld ret til et forsvar i overensstemmelse med europæiske standarder, fuldt ansvar for forbrydelser begået af sikkerhedsstyrker eller medlemmer af efterretningstjenesterne og stor forsigtighed i forbindelse med at give medlemmer af ordensmagten tilladelse til at anvende skydevåben;

7.   konstaterer, at proceduren for klassificering - hvis det fortsat er nødvendigt at klassificere visse organisationer, der forbindes med terrorhandlinger, som terrororganisationer, med de deraf følgende negative konsekvenser - bør være transparent og objektiv, og at de berørte organisationer bør have mulighed for at anke til et uafhængigt retligt organ;

8.   anerkender betydningen af loven om kompensation til ofre for terrorisme, der omfatter ofre for terrorhandlinger såvel som ofre for statens antiterrorhandlinger; beklager, at loven ikke opfylder forventningerne fuldt ud, fordi de lovbefalede tabsevalueringsnævn er dårligt udrustet til at udføre deres opgaver;

9.   opfordrer Tyrkiet til at sikre, at alle tyrkiske statsborgere behandles ens over for loven i alle juridiske procedurer, herunder efterforskning, retssag, dom og tilbageholdelse, og uden at der gælder undtagelser for regeringens embedsmænd, militært personale eller medlemmer af sikkerhedsstyrkerne; understreger, at det i kampen mod straffrihed og med henblik på at styrke offentlighedens tillid til retshåndhævelsen er vigtigt, at de præmisser, der lægges til grund for at tilbageholde og arrestere tjenestemænd, som anklages for at have begået kriminelle handlinger, er de samme som dem, der gør sig gældende for andre mistænkte;

10.   opfordrer Tyrkiet til inden for kort tid at afskaffe de bestemmelser i straffelovgivningen, såsom artikel 216, 277, 285, 288, 301, 305 og 318, der giver dommerne og anklagerne mulighed for vilkårlige fortolkninger og fører til domme, der er i strid med ytringsfriheden og pressefriheden, udgør en trussel mod menneskerettighederne og frihedsrettighederne, og som har en negativ indvirkning på fremskridtene hen mod demokrati;

11.   beklager kassationsdomstolens dom mod Hrant Dink af 12. juli 2006 på baggrund af den tyrkiske straffelovs artikel 301; bemærker, at domstolene ikke har været i stand til at etablere en positiv retspraksis, når det drejer sig om at fortolke bestemmelserne i straffeloven i overensstemmelse med de relevante EU-standarder;

12.   konstaterer, at der er sket fremskridt i lovgivningen med hensyn til nultolerancepolitikken over for tortur som følge af de bestræbelser, den tyrkiske regering har udfoldet siden 2002, og at Tyrkiet dermed lever op til Europa-Parlamentets henstillinger; erkender endvidere, at der nu er tale om en nedadgående kurve for mishandling begået af retshåndhævende personer som beskrevet i rapporten om Tyrkiet fra 2006 fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf; understreger, at der er behov for mere effektive gennemførelsesforanstaltninger, hvilket klart fremgår af det forhold, at der stadig rapporteres tilfælde af tortur og mishandling, særlig i den sydøstlige del, som begås af retshåndhævende personer, og ofte uden at disse blive straffet herfor som bl.a. beskrevet i Amnesty Internationals 2006-rapport; opfordrer Tyrkiet til at ratificere den fakultative protokol til konventionen mod tortur; udtrykker bekymring over kvaliteten af retshåndhævelsespraksis, der ikke lever op til EU's standarder;

13.   understreger, at det for at bekæmpe resterne af straffrihed og styrke den internationale beskyttelse af menneskerettighederne er vigtigt, at Tyrkiet ratificerer Rom-statutten for ICC;

14.   konstaterer, at der er sket fremskridt i lovgivningen til bekæmpelse af korruption som følge af de bestræbelser, den tyrkiske regering har udfoldet siden 2002; opfordrer de tyrkiske myndigheder til energisk at fortsætte kampen mod korruption; henviser på ny til henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption fra marts 2006 og opfordrer Tyrkiet til at følge og gennemføre dem;

15.   beklager, at der endnu ikke findes et velfungerende system i Tyrkiet, som sætter uafhængige menneskerettighedsinstitutioner i stand til at føre tilsyn med fængsler;

16.   fremhæver, at der er gjort visse fremskridt på området kvinders rettigheder som følge af den nye straffelovgivnings ikrafttræden; understreger ikke desto mindre, at den manglende respekt for kvinders rettigheder er et alvorligt problem i Tyrkiet, og fremhæver, at der er behov for en yderligere indsats for at udrydde diskrimination og vold mod kvinder og for at beskytte voldsramte kvinder, og at dette bør gøres i samarbejde med kvindeorganisationer i det civile samfund og støttes med tilstrækkelige midler; opfordrer Tyrkiet til at styrke sin indsats i sikringen af kvinders fulde ret til uddannelse og beskæftigelsesmuligheder; konstaterer visse fremskridt i kampen mod æresforbrydelser, efter at straffen er hævet til fængsel på livstid, men er bekymret over den store vækst i antallet af angivelige selvmord i Sydøsttyrkiet; glæder sig i denne sammenhæng over de bevidstgørelseskampagner, ngo'er og pressen har organiseret i Tyrkiet;

17.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til indgå i en løbende dialog med Europa-Parlamentet om kvinders rettigheder i Tyrkiet og til i denne forbindelse at tage hensyn til den anden beslutning om de tyrkiske kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv, der skal drøftes i Europa-Parlamentet i 2006;

18.   konstaterer, at 50 % af alle universitetskandidater og 40 % af de beskæftigede i de liberale erhverv, herunder advokater og læger, i Tyrkiet, er kvinder;

19.   glæder sig over, at den tyrkiske regering for nylig har taget et initiativ til social integration, som tager sigte på at fremme jobskabelsen gennem et system med finansielle initiativer i 49 økonomisk underudviklede områder;

20.   udtrykker sin store bekymring over Şemdinli-sagen, der er blevet undersøgt af det tyrkiske parlament, og som indebar bombning af en boghandel og angiveligt blev gennemført af de tyrkiske sikkerhedsstyrker samt den efterfølgende afskedigelse af anklageren Ferhat Sarikaya; understreger, at det er alvorligt bekymret over hærens fortsatte - for ikke at sige stigende - indflydelse i det tyrkiske samfund; understreger, at det for at genskabe offentlighedens tillid til retssystemet og sikre dettes troværdighed, er en nødvendig forudsætning, at der bliver gennemført objektive og upartiske undersøgelser; slår derfor til lyd for offentliggørelse af nationalforsamlingens undersøgelsesrapport;

21.   understreger, at en klar og tydelig forfatningsmæssig adskillelse af civile og militære, politiske og institutionelle roller i Tyrkiet er en forudsætning for, at der seriøst kan tales om tyrkisk tiltrædelse af EU;

22.   opfordrer på ny til en reform af valgsystemet, der nedsætter spærregrænsen på 10 %, hvorved der vil komme en bredere repræsentation af politiske partier og mindretal i nationalforsamlingen; glæder sig i den forbindelse over den igangværende debat om reformer af valgsystemet;

23.   minder om, at det betragter udarbejdelsen af en ny tyrkisk forfatning som et yderligere og muligvis nødvendigt udtryk for de meget grundlæggende ændringer, der skal til, for at Tyrkiet kan tiltræde EU, og bemærker, at en ny og moderne forfatning kan komme til at danne grundlaget for en modernisering af den tyrkiske stat;

24.   udtrykker sin skarpe fordømmelse af drabet på en af Tyrkiets højesteretsdommere, og udtrykker sin bekymring over den ringe beskyttelse, disse dommere får af politiet, trods de klare og offentlige trusler; opfordrer den tyrkiske regering til at rette op på dette forhold;

25.   fordømmer de nylige bombeangreb i flere tyrkiske byer; giver udtryk for sin medfølelse med ofrene for disse og tidligere angreb;

26.   opfordrer den tyrkiske regering til at anvende EU's miljøstandarder på projekter, der muligvis kan skade miljøet, som f.eks. den planlagte guldmine i Bergama og tilsvarende mineprojekter, Yortanli-dæmningen, der er under opførelse, Ilisu-dæmningen, som vil kunne medføre ødelæggelse af historisk betydningsfulde landskaber såsom Hasankeyf (som ville blive oversvømmet på grund af Ilisu-dæmningen) og Allionoi (som ville blive oversvømmet på grund af Allini-dæmningen), samt andre planlagte dæmningsprojekter i Munzur-dalen og i Yusufeli i Artvin-provinsen;

Menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse

27.   udtrykker sin dybe beklagelse over, at der inden for de seneste år kun er gjort få fremskridt med hensyn til de grundlæggende rettigheder og friheder; fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne og frihedsrettighederne og begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder;

28.   understreger på ny nødvendigheden af, at Tyrkiet overholder den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle ECHR's domme;

29.   er bekymret over det antal asylansøgere fra Tyrkiet, der kom til industrilandene i løbet af 2005; ser dette som et tegn på mangler i Tyrkiet enten i forbindelse med grænsekontrollen eller for så vidt angår retsvæsen, tolerance og respekt for menneskerettighederne; anerkender dog de fremskridt, der er gjort i perioden 2001-2005, og som har medført et fald i antallet af asylansøgere fra Tyrkiet på 65 %, dvs. til lidt over 10 000 i 2005;

30.   minder Tyrkiet om sin henstilling, der opfordrer til en reform af de nuværende tilsynsmyndigheder for menneskerettigheder, så disse myndigheder bliver uafhængige, får tildelt tilstrækkelige ressourcer til at arbejde effektivt overalt i Tyrkiet, får beføjelser til når som helst at undersøge alle tilbageholdelsesfaciliteter, som politiet råder over, og får pålagt at varetage disse opgaver i tæt samarbejde med uafhængige tyrkiske menneskerettigheds-ngo'er; understreger, at der er et akut behov for at konsolidere og styrke kapaciteterne for de institutioner, der fremmer og håndhæver menneskerettighederne; glæder sig over Tyrkiets samarbejde med FN-Menneskerettighedsrådets særlige rapportør om tortur, og opfordrer Tyrkiet til at opretholde en stående indbydelse i forbindelse med alle procedurer under FN's Menneskerettighedsråd;

31.   respekterer følelserne i et land, hvor et stort flertal er sunni-muslimer, men minder Tyrkiet om den vigtige kulturelle og historiske arv, landet har modtaget til videreførelse fra det multikulturelle, multietniske og multireligiøse osmanniske rige; beklager dybt, at der ikke er sket fremskridt på området for religionsfrihed siden Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 28. september 2005; understreger, at borgernes ret til at udøve en hvilken som helst religion eller være medlem af enhver trosretning også må indebære tilsvarende retlige og administrative muligheder for at udøve deres religion, organisere deres trosfællesskaber, eje og administrere trosfællesskabets værdier og uddanne gejstlige;

32.   fordømmer på det kraftigste mordet på den italienske præst og missionær Andrea Santoro;

33.   gentager sin opfordring, fremsat i tidligere beslutninger, til de tyrkiske myndigheder om at opfylde deres forpligtelser vedrørende religionsfrihed og tage konkrete skridt til at fjerne de hindringer, religiøse mindretal står over for, især med hensyn til deres juridiske status, uddannelse af gejstlige og ret til at eje fast ejendom (f. eks. har det Økumeniske Patriarkat i den seneste tid været udsat for 30 eksproprieringer); opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at indstille al beslaglæggelse og salg af ejendomme, der tilhører religiøse samfund; opfordrer til, at det græsk-ortodokse Halki-præsteseminar straks genåbnes, og til at tillade, at titlen som økumenisk patriark anvendes offentligt; opfordrer til beskyttelse og anerkendelse af alevierne, herunder at Cem-husene anerkendes som religiøse centre; opfordrer til beskyttelse og anerkendelse af jesiderne og etablering af jesidiske bedesteder, og til at gøre enhver religiøs undervisning frivillig, ikke blot for sunni-trosretningen; opfordrer endvidere til, at der åbnes mulighed for at vælge et alternativt fag for dem, der ikke ønsker at deltage i religionsundervisning, hvor der drøftes værdier, normer og etiske spørgsmål; opfordrer endelig til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for alle kristne mindretal og fællesskaber i Tyrkiet (f.eks. grækerne i Istanbul, Imvros og Tenedos);

34.   håber, at pave Benedikt XVI's forestående besøg i Tyrkiet vil bidrage til at styrke den interreligiøse og interkulturelle dialog mellem den kristne og den muslimske verden;

35.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til fuldt ud at respektere og gennemføre alle afgørelser truffet af Den Internationale Domstol (ICJ) og overholde dennes retspraksis;

36.   insisterer på, at Tyrkiet har en forpligtelse til at sikre, at alle religiøse samfunds grundlæggende rettigheder bliver beskyttet; kræver, at et ændret udkast til lov om foreninger afspejler Europa-Parlamentets og Kommissionens henstillinger og lever op til europæiske standarder, samtidig med at det opfylder det multireligiøse tyrkiske samfunds forventninger;

37.   konstaterer, at der føres en vigtig debat om hovedtørklæder i det tyrkiske samfund; understreger, at der ikke findes europæiske bestemmelser på dette område, men giver udtryk for sine forhåbninger om, at Tyrkiet vil finde frem til et kompromis i spørgsmålet om studerendes anvendelse af tørklæder på universiteter;

38.   gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder til at respektere Den Internationale Arbejdsorganisations normer om fagforeningsrettigheder, afstå fra politisk indblanding i fagforeningernes virke, tage hensyn til disse i hele den politiske proces og lægge særlig vægt på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der indføres yderligere lovgivning, som forbyder børnearbejde, idet det dog glæder sig over de positive fremskridt, der er konstateret i den seneste tid, bl.a. et projekt mod børnearbejde i Adana; glæder sig over den seneste vurdering fra ILO, hvori Tyrkiet anføres som et godt eksempel i kampen mod børnearbejde, og glæder sig derfor over den tyrkiske regerings langfristede mål om at afskaffe de værste former for børnearbejde inden 2012;

39.   glæder sig over, at der er åbnet op for radio- og tv-udsendelser på kurdisk, hvilket må betragtes som et vigtigt skridt, forudsat at det følges op af en ophævelse af alle restriktioner og begrænsninger, herunder udsendelse af særlige programmer produceret af og for de kurdiske samfund, således at kurderne vil få mulighed for frit at udøve deres kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder;

40.   erindrer om, at ECHR har henstillet til Tyrkiet at skabe en ny retlig ramme for personer, der nægter militærtjeneste af samvittighedsgrunde, og minder Tyrkiet om, at retten til at nægte militærtjeneste er anerkendt i EU's charter om grundlæggende rettigheder; glæder sig derfor over justitsministerens initiativ til legalisering af retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde og til at indføre alternativ tjeneste i Tyrkiet; er bekymret over, at den tyrkiske militærdomstol for nylig har idømt en militærnægter en fængselsstraf, og at domstolen åbenlyst afslog at følge en klar afgørelse fra ECHR; fordømmer den vedvarende forfølgelse af journalister og forfattere, der har givet udtryk for støtte til retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde;

41.   støtter kraftigt det demokratiske tyrkiske civilsamfunds aktiviteter og især de aktiviteter, som udføres af de tyrkiske menneskerettighedsorganisationer "Turkish Human Rights Association" og "Turkish Human Rights Foundation"; anerkender betydningen af det arbejde, som disse demokratiske organisationer udfører, især med hensyn til overvågning af menneskerettighedssituationen;

42.   opfordrer Kommissionen til at yde en omfattende og engageret støtte, navnlig på finansielt plan, til det arbejde, der udføres af disse demokratiske organisationer i det tyrkiske civilsamfund;

43.   fordømmer på det kraftigste den fremmedfjendske og racistiske "Talaat Pasha-komité", der styres af ekstremt højreorienterede organisationer, for dens alvorlige krænkelser af europæiske principper, og de revisionistiske demonstrationer, disse organisationer har gennemført i Lyon og Berlin; opfordrer Tyrkiet til at opløse komitéen og sætte en stopper for dens aktiviteter;

Den sydøstlige region

44.   fordømmer skarpt, at PKK på ny griber til terrorhandlinger; understreger, at der ikke findes nogen undskyldning for den vold, der har været udøvet mod tyrkiske statsborgere i forskellige dele af landet, uanset hvem der måtte være involveret i konflikten; udtrykker sin solidaritet med Tyrkiet i dets kamp mod terror og opfordrer PKK til omgående at erklære og overholde en våbenhvile;

45.   glæder sig over, at Det Demokratiske Samfunds Parti (DTP) for nylig opfordrede PKK til unilateralt at erklære våbenhvile; håber, at dette bidrager til at stoppe den onde cirkel af vold i den sydøstlige del af Tyrkiet og i resten af landet;

46.   henviser til det meget store antal løbende retssager mod repræsentanter for civilsamfundet og den intimidering, disse dagligt udsættes for, som det f.eks. er tilfældet med Mehdi Zana, der er gift med modtageren af Europa-Parlamentets Sakharov-pris, Leyla Zana; anmoder den tyrkiske regering om at ophæve de restriktioner, som fortsat er i kraft over for disse repræsentanter for det demokratiske civilsamfund i Tyrkiet;

47.   udtrykker sin dybe bekymring over de deraf følgende spændinger i den sydøstlige del af Tyrkiet, hvilket er en alvorlig trussel mod fred og stabilitet i regionen; understreger betydningen af yderligere fremskridt med hensyn til at mindske spændingerne i det østlige og sydøstlige Tyrkiet, der må gennemføres for at sikre, at reformerne bliver bæredygtige og troværdige; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at afstå fra at gribe til vold eller reagere mod vold med vold; mener, at det er vigtigt ikke at strække begrebet terror på en sådan måde, at ikke-terrorhandlinger kommer til at falde ind under den tyrkiske antiterrorlovgivning, der definerer terrorisme på grundlag af dens formål og målsætninger, snarere end under henvisning til specifikke kriminelle handlinger, og som er formuleret vagt og meget bredt, hvilket bringer grundlæggende friheder i fare;

48.   mener, at Det Demokratiske Samfunds Partis opfordring til det ulovlige PKK om at erklære en unilateral våbenhvile giver håb om, at den onde cirkel af vold i det sydøstlige Tyrkiet og i resten af landet kan bringes til ophør;

49.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til at anvende europæiske normer og procedurer for arrestation og tilbageholdelse af mistænkte; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at give uafhængige patologer fuld adgang i tilfælde af dødsfald blandt personer i politiets varetægt eller dødsfald forårsaget af sikkerhedsstyrkernes anvendelse af vold; udtrykker sin bekymring over den vold, der ramte og sårede børn under opstanden i Diyarbakir i marts 2006; fremhæver, at en ny lov om beskyttelse af børn, der blev vedtaget i juli 2005, ikke helt lever op til de internationale normer med hensyn til bestemmelserne om unge lovovertrædere;

50.   opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte bestræbelserne på at finde frem til en demokratisk løsning på det kurdiske problem og følge op på premierminister Erdoğans lovende erklæring fra sidste år; mener, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem behovet for at garantere sikkerhed, undgå spændinger mellem civil og militær og fremme den politiske dialog og den økonomiske og sociale udvikling i den sydøstlige region på effektiv vis gennem en omfattende strategi, der støttes med tilstrækkelige midler; opfordrer den tyrkiske regering til at investere i den socioøkonomiske udvikling af den sydøstlige region, afhjælpe forskellene mellem landets gennemsnit og den østlige og sydøstlige del, bl.a. med hensyn til arbejdsløshed, adgang til uddannelse, boliger og sundhedsvæsen og til at indlede en konstruktiv dialog med fredelige parter; opfordrer de valgte repræsentanter for det kurdiske samfund til at reagere positivt på enhver dialog af denne art med den tyrkiske regering under streng overholdelse af princippet om ikke at anvende vold; henviser i denne sammenhæng til betydningen af med hensigtsmæssige midler at tillade de valgte kurdiske repræsentanter at deltage fuldt ud i den demokratiske proces, f.eks. ved at nedsætte spærregrænsen; understreger, at det er nødvendigt at opbygge en effektiv decentraliseret administration;

51.   finder, at Tyrkiet ikke alene kan skaffe de nødvendige finansielle midler til et sådant investerings- og udviklingsprogram i den sydøstlige region, og at disse midler derfor bør tilvejebringes i en større international ramme; opfordrer den tyrkiske regering og Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning EU's førtiltrædelsesstøtte kan anvendes i denne sammenhæng;

52.   glæder sig over, at der er vedtaget en lov om internt fordrevne, som, hvis den bliver ført ud i livet, kan udgøre et vigtigt retsmiddel; bemærker ikke desto mindre, at den fortsatte tilstedeværelse af landsbyvagter og den fornyede vold vanskeliggør tilbagevenden; opfordrer derfor indtrængende de tyrkiske myndigheder til at afvæbne landsbyvagterne og til at opløse systemet med landsbyvagter;

53.   opfordrer den tyrkiske regering til at vise, at den er fast besluttet på at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål ved at mødes og indgå i en dialog med det lovlige og kurdiskvenlige politiske parti, Det Demokratiske Samfunds Parti, som har opfordret til våbenhvile og politisk dialog;

Regionale spørgsmål og eksterne forbindelser

54.   bifalder valget af Istanbul som europæisk kulturhovedstad i 2010;

55.   gentager, at et moderne, demokratisk og verdsligt Tyrkiet efter dets opfattelse vil kunne spille en konstruktiv og stabiliserende rolle med hensyn til at fremme forståelsen mellem civilisationerne og mellem Den Europæiske Union og landene i regionen omkring Tyrkiet, navnlig Mellemøsten, samtidig med at det gradvis tilpasser sig EU-medlemsstaternes politik; glæder sig i den forbindelse over, at regeringen og parlamentet i Tyrkiet har besluttet at ville deltage i FN's fredsbevarende styrker i Libanon;

56.   noterer sig Tyrkiets forslag om at oprette en ekspertkomite, som bør være i FN-regi, for at overvinde fortidens tragiske hændelser samt Armeniens holdning til dette forslag; opfordrer indtrængende både den tyrkiske og armenske regering til at fortsætte deres forsoningsproces og finde frem til et forslag, der er acceptabelt for begge parter; glæder sig over, at der med de seneste debatter i Tyrkiet i det mindste er taget et første skridt i retning af at drøfte den smertefulde historie med Armenien; understreger, at det er absolut nødvendigt for et land på vej til at blive medlem af EU at nå frem til en forståelse og erkendelse af sin fortid, også selv om det armenske folkedrab ikke formelt indgår i Københavnskriterierne; opfordrer i den forbindelse de tyrkiske myndigheder til at lette arbejdet for forskere, intellektuelle og akademikere, der arbejder med dette spørgsmål, ved at give dem adgang til historiske arkiver og til alle relevante dokumenter; opfordrer indtrængende Tyrkiet til uden forbehold at tage de nødvendige skridt til at oprette diplomatiske og venskabelige forbindelser med Armenien, ophæve den økonomiske blokade og åbne landegrænserne inden for en overskuelig fremtid i overensstemmelse med de beslutninger, der er vedtaget i Europa-Parlamentet i perioden 1987-2005, og dermed opfylde prioriteringerne for tiltrædelsespartnerskabet og kravene i forhandlingsrammerne om fredelig løsning af grænsekonflikter, der begge er betingelser for tiltrædelsen af EU; mener, at der bør indtages en tilsvarende holdning til spørgsmål vedrørende andre mindretal (f.eks. grækerne fra Pontos og assyrerne);

57.   opfordrer Tyrkiet til at forpligte sig til at opretholde gode naboskabsforbindelser; minder i den forbindelse Tyrkiet om, at det bør afstå fra enhver trussel mod nabolande (f.eks. "casus belli"-truslen over for Grækenland vedrørende retten til at fastlægge grænserne for landets territorialfarvande) og fra militære aktiviteter, der kan føre til spændinger (f.eks. de vedvarende krænkelser af reglerne for flyveinformationsregioner og det græske luftrum), og som også er en trussel mod luftfartssikkerheden, påvirker et godt naboskab og vil kunne få negative konsekvenser for tiltrædelsesprocessen; opfordrer Tyrkiet til at gøre en seriøs og intensiv indsats for at løse de udestående konflikter med alle dets naboer i overensstemmelse med FN-pagten og andre relevante internationale konventioner; henviser til, at udestående spørgsmål om fastlæggelse af grænser (f.eks. grænserne for kontinentalsoklen i Det Ægæiske Hav), som det fremgår af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Helsinki den 10. og 11. december 1999 og de kortsigtede prioriteringer for tiltrædelsespartnerskabet, såfremt der ikke findes en løsning, bør indbringes for ICJ med henblik på at nå frem til en endelig og bindende løsning;

58.   udtrykker sin skuffelse over, at Tyrkiet trods sine aftalemæssige forpligtelser stadig opretholder embargoer mod skibe, der sejler under cypriotisk flag, mod fartøjer, der ankommer fra havne i Republikken Cypern ved at nægte dem adgang til tyrkiske havne, og mod cypriotiske fly ved at nægte dem overflyvningsrettigheder over Tyrkiet samt landingsrettigheder i tyrkiske lufthavne; minder Tyrkiet om, at denne praksis er et brud på Ankara-aftalen, den tilhørende aftale om toldunion og tillægsprotokollen, da disse begrænsninger krænker princippet om varernes fri bevægelighed; ønsker at samarbejde med de tyrkiske myndigheder om at sætte dem i stand til fuldt ud at efterkomme deres forpligtelser på dette område, uden at det ønsker at skærpe de nationale politiske spændinger, hvilket ville modarbejde ønsket om en forsoning med Cypern på lang sigt; beklager, at Tyrkiet fastholder sit veto mod Republikken Cyperns deltagelse i internationale organisationer og multilaterale aftaler;

59.   opfordrer Tyrkiet til snarest muligt at tage konkrete skridt til en normalisering af de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og alle EU-medlemsstaterne, inklusive Republikken Cypern, og henviser i den forbindelse til den ovennævnte erklæring fra Rådet af 21. september 2005;

60.   tager de nuværende vanskeligheder i samarbejdet mellem EU og NATO til efterretning og opfordrer Tyrkiet til at genoverveje sin holdning til inddragelse af alle EU-medlemsstater;

61.   minder Tyrkiet om, at anerkendelse af alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, er en nødvendig del af tiltrædelsesprocessen; henstiller til Tyrkiet så hurtigt som muligt at tage konkrete skridt til en normalisering af de bilaterale forbindelser med Republikken Cypern; opfordrer indtrængende Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne fra Ankara-aftalen og tillægsprotokollen samt de prioriteringer, der udspringer af tiltrædelsespartnerskabet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til fortsat at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at nå frem til en generel løsning af Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN, som er acceptabel for både de græske og tyrkiske cyprioter og baseret på FN's tidligere arbejde, og som kan føre til en retfærdig ordning, der er baseret på de principper, som ligger til grund for EU, og på den etablerede fællesskabsret; opfordrer endvidere til en snarlig tilbagetrækning af landets styrker fra Cypern efter en præcis tidsplan og i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner; glæder sig over mødet mellem Papadopoulos og Talat den 3. juli 2006, som resulterede i aftalen af 8. juli 2006; slår til lyd for yderligere kontakter med henblik på en fortsættelse af dialogen, som burde føre til en samlet løsning;

62.   henstiller til begge parter at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at nå frem til en generel løsning af Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN og med udgangspunkt i de principper, som ligger til grund for EU;

63.   henviser til, at en tilbagetrækning af tyrkiske tropper kunne lette genoptagelsen af reelle forhandlinger, og opfordrer i medfør af de relevante FN-resolutioner den tyrkiske regering til en snarlig tilbagetrækning af tropperne efter en præcis tidsplan;

64.   glæder sig over indførelsen af en finansiel støtteordning til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund som et resultat af samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 27. februar 2006; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at få anvendt disse midler; opfordrer Rådet til uden unødig forsinkelse at gøre en fornyet indsats for at nå frem til en aftale om handelsfremme i den nordlige del af Cypern, og herunder yderligere at overveje en eventuel fælles kontrol med havnen i Famagusta under EU's og FN's tilsyn, i overensstemmelse med den enstemmige afgørelse, der blev truffet af Rådet (almindelige anliggender) den 27. februar 2006, og med udgangspunkt i Rådets konklusioner af 26. april 2004, men også under hensyntagen til de konsultationer, der fandt sted under det luxembourgske formandskab, samt protokol nr. 10 til akten om Republikken Cyperns og ni andre landes tiltrædelse; opfordrer såvel den cypriotiske som den tyrkiske regering til at iværksætte nye initiativer for at styrke båndene mellem de to samfund og dermed opbygge en gensidig tillid;

65.   glæder sig over den positive udvikling i den tyrkiske økonomiøkonomi, som er anerkendt som en fuldt funktionsdygtig fri markedsøkonomi og kan registrere et højt vækstniveau (ca. 7,6 % i 2005) og betydelige og tiltagende direkte udenlandske investeringer; er dog fortsat bekymret over det stadig stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og det høje ledighedstal (ca. 10,9 % i marts 2006); opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte sine bestræbelser på at forvandle den positive dynamik til vedvarende vækst og makroøkonomisk stabilitet og samtidig gøre en indsats for at begrænse de betydelige regionale forskelle i den socioøkonomiske udvikling med hensyn til indkomst, sundhed, udannelsesmuligheder, arbejdsmarked og andre levevilkår (per capita-indkomsten i Istanbul-området er 43 % højere end det nationale gennemsnit og ca. fire gange højere end i den fattigste region);

66.   konstaterer, at der trods de generelt positive resultater af toldunionen findes en række uopfyldte forpligtelser, som Tyrkiet for længst skulle have overholdt, især i forbindelse med tekniske handelshindringer, f.eks. forbuddet mod indførsel af oksekød, manglende tilpasning med hensyn til statsstøtte og alvorlige mangler i håndhævelsen af den intellektuelle ejendomsret; opfordrer indtrængende Tyrkiet til omgående at gøre fremskridt på dette område og minder om, at landet er nødt til at overholde sine forpligtelser i henhold til toldunionsaftalen;

Forhandlinger

67.   minder Tyrkiet om, at Rådets afgørelse foreskriver, at Kommissionen i 2006 aflægger rapport om Tyrkiets fulde gennemførelse af tillægsprotokollen, og at manglende fremskridt i denne henseende vil få alvorlige følger for forhandlingsprocessen og endog vil kunne forårsage, at denne sættes i stå;

68.   understreger behovet for omhyggelige, strukturerede og indgående undersøgelser og statistiske oplysninger som grundlag for politikformulering i Tyrkiet og for EU's politikformulering over for Tyrkiet;

69.   beklager, at Tyrkiet stadig modsætter sig cypriotisk medlemskab af internationale organisationer og ordninger som f.eks. OECD, ordningen om kontrol af missilteknologi, det økonomiske samarbejdsområde ved Sortehavet og Wassenaar-arrangementet; opfordrer Tyrkiet til at ændre sin politik over for Republikken Cypern hurtigst muligt;

70.   understreger behovet for at intensivere dialogen mellem EU og Tyrkiet om energisikkerhed, eftersom en diversificering af energiforsyningsvejene er i begge parters interesse;

71.   forventer, at de kortsigtede prioriteringer i tiltrædelsespartnerskabet gennemføres inden udgangen af 2007, og at de mellemlange prioriteringer gennemføres inden udgangen af 2009, hvilket er på linje med Rådets og Kommissionens tidligere beslutninger og holdninger; understreger, at fuld gennemførelse af de politiske kriterier i første forhandlingsfase bør prioriteres højt, og at det er en betingelse for at fortsætte forhandlingerne, at disse klare målsætninger nås;

72.   glæder sig over EU-formandskabets forslag om, at de politiske kriterier kommer til at spille en rolle i hele forhandlingsprocessen startende med uddannelses- og kulturkapitlet; beklager dybt, at der ikke er opnået enighed om dette forslag, og at de politiske kriterier derfor kun vil blive taget op i forhandlingerne på bestemte områder; understreger, at dette gør det endnu mere væsentligt at overholde de fastlagte betingelser for gennemførelse af de korte og mellemlange prioriteringer i tiltrædelsespartnerskabet (henholdsvis før 2007 og 2009) for dermed at sikre de nødvendige politiske reformer og tiltrædelsesprocessens troværdighed som sådan;

73.   understreger, at det er vigtigt, at der i Tyrkiet selv bakkes op om reformerne, dvs. både fra myndighedernes side, såvel de civile som de militære myndigheder, og fra civilsamfundets side, og at de ikke kun er et resultat af pres udefra; påpeger, at dette er i Tyrkiets egen interesse og vil sikre tilliden til, at reformprocessen er irreversibel;

74.   anser det for at være lige så vigtigt, at den tyrkiske regering gør en større indsats for at forklare offentligheden, at Tyrkiets tiltrædelse af Unionen indebærer vedvarende reformer, hvor målestokken for succes ikke er gennemførelsen af en række enkeltstående foranstaltninger, men opnåelsen af en europæisk standard med hensyn til demokratisering og politisk liberalisering, ikke blot for at ændre bestemte praksis, men også mentaliteten i offentligheden og hos myndighederne;

75.   tager til efterretning, at den tyrkiske regering har til hensigt at fortsætte med at opføre reaktorer med henblik på fremstilling af nuklear energi til civile formål; anmoder indtrængende den tyrkiske regering om at afgive tilsagn om fuldt ud at respektere de vilkår og betingelser, der er fastsat af Det Internationale Atomenergiagentur, og at samarbejde snævert med dette agentur af hensyn til reaktorsikkerheden og beskyttelsen af miljøet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af Fællesskabets regelværk under forhandlingerne om tiltrædelse;

76.   understreger, at åbningen af forhandlingerne er udgangspunkt for en langvarig proces, der i sin natur er en åben proces, der ikke på forhånd og automatisk fører til tiltrædelse; fremhæver dog, at målet for forhandlingerne er tyrkisk EU-medlemskab, men at gennemførelsen af dette mål vil afhænge af indsatsen fra begge sider;

77.   gentager, at Kommissionen i tilfælde af grove og vedvarende overtrædelser af principperne vedrørende demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstaten og folkeretten kan henstille til Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, at suspendere forhandlingerne;

78.   mener, at det, uanset om forhandlingerne afsluttes positivt eller ej, er nødvendigt, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet sikrer, at Tyrkiet fortsat er fast forankret i de europæiske strukturer;

79.   minder om, at det er vigtigt både for EU og Tyrkiet, at EU har kapacitet til at optage Tyrkiet og samtidig fortsætte integrationsprocessen; beklager, at Kommissionen ikke har fulgt op på konsekvensanalysen i 2005; anmoder om at få forelagt en opfølgning af konsekvensanalysen i 2006; anser det for at være af afgørende betydning, at EU fastsætter de institutionelle og finansielle betingelser i god tid forud for Tyrkiets tiltrædelse; henviser i denne sammenhæng til, at Nice-traktaten ikke er et acceptabelt grundlag for flere afgørelser om optagelse af flere nye medlemsstater, og understreger derfor, at de nødvendige reformer må gennemføres som led i en forfatningsproces; henviser endvidere til, at de budgetmæssige konsekvenser af Tyrkiets tiltrædelse kun kan evalueres fuldt ud i forbindelse med den finansielle ramme for tiden efter 2014; afventer derfor Kommissionens rapport om EU's absorptionskapacitet, som denne skal forelægge inden Det Europæiske Råd i december 2006;

80.   understreger, at det i modsætning til ved tidligere forhandlinger med Tyrkiet vil være nødvendigt løbende og grundigt at informere den europæiske offentlighed om selve forhandlingerne og Tyrkiets fremskridt på dette område;

o
o   o

81.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådets generalsekretær, præsidenten for ECHR og Tyrkiets regering og parlament.

(1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 163. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0096. (3) EUT C 226 E af 15.9.2005, s.189. (4) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 385. (5) EUT L 22 af 26.1.2006, s. 34. (6) EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5.