Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 107 vedrørende ensartede bestemmelser for godkendelse af køretøjer i klasse M2 og M3 hvad angår den generelle konstruktion (7884/1/2006 - C6-0198/2006 - 2005/0250(AVC))

P6_TA(2006)0421 A6-0292/2006

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (7884/1/2006)(1),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, andet led, i Rådets afgørelse 97/836/EF(2) (C6-0198/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A6-0292/2006),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om udkast til Rådets afgørelse;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("Overenskomst af 1958 som revideret") (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger for ansættelse af tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber i anledning af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (KOM(2006)0271 - C6-0221/2006 - 2006/0091(CNS))

P6_TA(2006)0422 A6-0312/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM (2006)0271)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 283, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0221/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0312/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af fællesforetagendet Galileos vedtægter, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 (KOM(2006)0351 - C6-0252/2006 - 2006/0115(CNS))

P6_TA(2006)0423 A6-0348/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0351)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 171, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0252/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0348/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge om revision af størrelsen af Norges finansielle bidrag, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) (KOM(2006)0115 - C6-0140/2006 - 2006/0037(CNS))

P6_TA(2006)0424 A6-0330/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0115)(1),

-   der henviser til udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge om revision af størrelsen af Norges finansielle bidrag, der er fastsat i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 152 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0140/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0330/2006),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriet Norges regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om anmodning om ophævelse af Bogdan Goliks immunitet (2006/2218(IMM))

P6_TA(2006)0425 A6-0317/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 7. juli 2006 om ophævelse af Bogdan Goliks immunitet fremsendt af det belgiske udenrigsministerium på begæring af anklagemyndigheden ved appelretten i Bruxelles, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 4. september 2006,

-   der har hørt Bogdan Golik, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3, hvorved han anmodede om, at hans immunitet blev ophævet,

-   der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0317/2006),

A.   der henviser til, at Bogdan Golik blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved det sjette direkte valg den 10.-13. juni 2004, og at Europa-Parlamentet prøvede hans mandat den 14. december 2004,

B.   der henviser til, at Bogdan Golik i andre medlemsstater end hans egen nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning i henhold til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter,

C.   der henviser til, at Bogdan Golik i overensstemmelse med Domstolens ovennævnte praksis nød denne immunitet på det relevante tidspunkt, da Parlamentet var i session,

1.   vedtager at ophæve Bogdan Goliks immunitet på den betingelse, at Bogdan Golik, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Kongeriget Belgiens relevante myndighed.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios immunitet og privilegier (2006/2151 (IMM))

P6_TA(2006)0426 A6-0329/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 23. maj 2006 fra Mario Borghezio om beskyttelse af hans immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 1. juni 2006,

-   der har hørt Mario Borghezio, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0329/2006),

1.   vedtager ikke at beskytte Mario Borghezios immunitet og privilegier;

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen, Sektion VIII Del B - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0336/2006 - 2006/2119(BUD))

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Ændring 1

SEKTION III: Kommissionen

Konto 02 01 04 01 - Det indre markeds funktion og udvikling, navnlig med hensyn til forhåndsmeddelelser, certificering og indbyrdes tilnærmelse mellem sektorer - udgifter til den administrative forvaltning

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Ændring 2

SEKTION III: Kommissionen

Artikel 06 02 03 - Transportsikkerhed

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Nedskæringen afvises, fordi det er for tidligt et tidspunkt i regnskabsåret at foretage kraftige bevillingsnedskæringer.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Ændring 3

SEKTION III: Kommissionen

Konto 06 02 09 01 - Tilsynsmyndighed for Galileo - tilskud under afsnit 1 og 2

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

Uændret

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Ændring 4

SEKTION III: Kommissionen

Konto 06 02 09 02 - Tilsynsmyndighed for Galileo - tilskud under afsnit 3

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

(Overslaget over indtægter og udgifter for regnskabsåret er ændret tilsvarende)

BEGRUNDELSE

Bevillingerne fra det foreløbige forslag til ændringsbudget genopføres.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Ændring 5

SEKTION III: Kommissionen

Konto 18 02 03 02 - Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser - tilskud under afsnit 3

KONTOPLAN:

Uændret

ANMÆRKNINGER:

(Overslaget over indtægter og udgifter for regnskabsåret er ændret tilsvarende)

BEGRUNDELSE

Nedskæringen afvises, fordi det er for tidligt et tidspunkt i regnskabsåret at foretage kraftige bevillingsnedskæringer.

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-

P6_TA(2006)0427 A6-0350/2006

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen, Sektion VIII Del B - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0336/2006 - 2006/2119(BUD))

P6_TA(2006)0428 A6-0350/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 6,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, endeligt vedtaget den 15. december 2005(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, forelagt af Kommissionen den 22. maj 2006 (SEK(2006)0633),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 3/2006, vedtaget af Rådet den 11. juli 2006 (11297/2006 - C6-0239/2006),

-   der henviser til beslutning af 27. september 2006(4) om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III – Kommissionen, Sektion VIII (B) – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

-   der henviser til sine ændringer af 27. september 2006 til forslag til ændringsbudget nr. 3/2006(5),

-   der henviser til Rådets andenbehandling den 10. oktober 2006 (SGS6/12736),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0350/2006),

1.   tager Rådets andenbehandling til efterretning;

2.   bekræfter sin vedtagelse fra førstebehandlingen;

3.   pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2006 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 78 af 15.3.2006. (3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24). (4) 4 Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0376. (5) 5 Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0375.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2006 for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen (13561/2006 - C6-0333/2006 - 2006/2202(BUD))

P6_TA(2006)0429 A6-0340/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 272, stk. 4, næstsidste afsnit,

-   der henviser til Euratom-traktaten, særlig artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, endeligt vedtaget den 15. december 2005(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2006 for regnskabsåret 2006, forelagt af Kommissionen den 20. juli 2006 (SEK(2006)0996),

-   der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 5/2006, vedtaget af Rådet den 5. oktober 2006 (13561/2006 - C6-0333/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0340/2006),

A.   der henviser til, at ændringsbudget nr. 5/2006 indeholder tre elementer, tilvejebringelse af nye midler til finansiel støtte til den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund, forhøjelse af bevillingerne til det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) og oprettelse af to nye budgetposter som følge af moderniseringen af Kommissionens regnskabssystem,

B.   der henviser til, at det beløb på 120 000 000 EUR, som Kommissionen foreslår i nye forpligtelser til støtte til den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund, er baseret på den afgørelse, Rådet traf i Luxembourg den 26. april 2004 på baggrund af resultatet af folkeafstemningerne på Cypern, og endnu ikke er blevet opført på budgettet som følge af forsinkelser med vedtagelsen af retsgrundlaget,

C.   der henviser til, at forhøjelsen af bevillingerne til det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) med 4 000 000 EUR er nødvendig for at tilpasse bevillingerne på 2006-budgettet til de beløb, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 771/2006/EF af 17. maj 2006(4),

D.   der henviser til, at den første regnskabsafslutning efter, at Kommissionen har moderniseret sit regnskabssystem, gør det nødvendigt at oprette en ny budgetpost til finansiering af udgifter i forbindelse med likviditetsstyring samt en ny budgetpost til Den Europæiske Udviklingsfonds bidrag til udgifter til almindelig administrativ støtte,

1.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 5/2006 uden ændringer;

2.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 78 af 15.3.2006. (3) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24). (4) EUT L 146 af 31.5.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om et strategisk partnerskab mellem EU og Sydafrika (2006/2234(INI))

P6_TA(2006)0430 A6-0310/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2006 til Europa-Parlamentet og Rådet, "På vej mod et strategisk partnerskab mellem EU og Sydafrika" (KOM(2006)0347),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2006 til Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om orientering af Kommissionen om revisionen af aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Sydafrika på den anden side (KOM(2006)0348),

-   der henviser til, at aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Sydafrika på den anden side(1), som blev undertegnet i oktober 1999 og blev anvendt midlertidigt fra januar 2000, og som trådte fuldt ud i kraft den 1. maj 2004,

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmer af gruppen af (AVS) stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(2) (Cotonou-aftalen),

-   der henviser til rapporten fra FN's Millennium Project Task Force om "Investing in Development: a practical plan to achieve the Millennium Development Goals",

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling(3),

-   der henviser til sine beslutninger af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika(4) og af 6. juli 2006 om partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0310/2006),

A.   der henviser til, at Sydafrika er den mest betydningsfulde politiske magt i Afrika syd for Sahara, navnlig inden for rammerne af Den Afrikanske Union og det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD) på afrikansk plan og inden for rammerne af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) på regionalt plan, og en vigtig aktør på globalt plan, herunder i Verdenshandelsorganisationens (WTO) multilaterale handelsforhandlinger såvel som en stigende bidragyder til fredsbevarelse og konfliktløsning i Afrika,

B.   der henviser til, at Sydafrika er den langt største økonomi i Afrika syd for Sahara såvel som blandt gruppen af (AVS) stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, og at det efter WTO's 5. ministerkonference i Cancun har spillet en ledende rolle inden for G20 som repræsentant for Afrikas udviklingslande og gjort bestræbelser på at øge disse landes indflydelse i forhandlinger om spørgsmål, der har afgørende betydning for deres økonomier,

C.   der henviser til, at Sydafrika har handlet som medlem af WTO's Cairns-gruppe med henblik på at beskytte de landbrugseksporterende økonomiers interesser,

D.   der henviser til, at indkomstforskelle er blevet arvet fra apartheidtiden, hvor hovedparten af den hvide befolkning lever under forhold svarende til vestlige europæiske normer, mens hovedparten af den sorte befolkning lever under forhold svarende til dem i de mindst udviklede lande, idet næsten halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen,

E.   der henviser til, at den sydafrikanske regerings strategi for Black Economic Empowerment (BEE) blev vedtaget i 2004 og har til formål at rette op på ulighederne fra apartheidtiden ved at øge de dårligt stillede befolkningsgruppers deltagelse i økonomien,

F.   der henviser til, at arbejdsløsheden er særdeles høj i Sydafrika med en officiel arbejdsløshedsprocent på over 30 %, og at den uofficielt anslås til omkring 40 %,

G.   der henviser til, at arbejdsløsheden afspejler fortsat racediskrimination, idet 50 % af den sorte befolkning, 27 % af den farvede befolkning, 17 % af den asiatiske befolkning og blot 6 % af den hvide befolkning er ramt af arbejdsløshed,

H.   der henviser til, at indvandrersituationen i Sydafrika er af en særlig karakter, idet Sydafrika på den ene side i årtier har været midtpunkt både for lovlig indvandring (f.eks. til guld- og diamantminerne) og for ulovlig indvandring (for at opnå en højere levestandard) fra hele den sydafrikanske region, og på den anden side er et land, der er hårdt ramt af "hjerneflugt"-fænomenet, særlig inden for sundhedssektoren,

I.   der henviser til, at den sydafrikanske regering har fastsat sine makroøkonomiske målsætninger i initiativet til øget og delt vækst i Sydafrika (ASGISA), der har til formål at øge den økonomiske vækst til 6 % og halvere arbejdsløsheden og fattigdommen inden 2014,

J.   der henviser til, at Sydafrika har det højeste antal af hiv-smittede personer i verden med 320.000 dødsfald som følge af aids i 2005, og at aids-pandemien er en humanitær tragedie, som især går ud over børn, som bliver forældreløse og udsættes for misbrug, og at den også påvirker den sydafrikanske økonomi,

K.   der henviser til, at Sydafrika er en drivkraft bag økonomien i hele regionen i Afrika syd for Sahara, og at den økonomiske udvikling i Sydafrika kan have en virkning på mindskelsen af fattigdom og opfyldelse af millennium-udviklingsmålene (MDG) på regionalt plan,

L.   der henviser til, at den høje kriminalitet lægger hindringer i vejen for den økonomiske udvikling og turistindustrien og lægger en dæmper på direkte udenlandsk investering,

M.   der henviser til, at EU er Sydafrikas vigtigste handelspartner, mens handlen med Sydafrika for EU er af begrænset betydning,

N.   der henviser til, at Sydafrika er fuldt medlem af Cotonou-aftalen og ikke berettiget til ikke-gensidige handelspræferencer og modtager ikke midler fra Den Europæiske Udviklingsfond, men deltager i det politiske samarbejde og i AVS/EU-institutionerne,

O.   der henviser til, at EU er langt den vigtigste donor for Sydafrika med omkring 70 % af donormidlerne, der udgør omkring 1,3 % af statsbudgettet,

P.   der henviser til, at de økonomiske og handelsmæssige forbindelser såvel som samarbejdet på det politiske, sociale, kulturelle og miljømæssige, sundhedsmæssige område og andre områder er fastsat i TDCA, som har til formål at etablere et frihandelsområde med en asymmetrisk tidsplan og beskyttelse af sårbare sektorer,

Q.   der henviser til, at Kommissionen har foreslået et nyt strategisk partnerskab mellem EU og Sydafrika med tre hovedmålsætninger, dvs. at skabe en samlet, kohærent og klar ramme, som dækker alle samarbejdsområder, at gå fra politisk dialog til strategisk politisk samarbejde og forbedre det eksisterende samarbejde ved hjælp af en revideret TDCA,

R.   der henviser til, at TDCA har gjort det muligt for EU at fjerne handelsbalanceunderskuddet over for Sydafrika og har medført en større byrde for Sydafrika end for EU med hensyn til toldjusteringer, der har bevirket, at EU drager mere fordel af den nuværende TDCA end Sydafrika,

S.   der henviser til, at EU's landbrugsprodukter og højteknologiske produkter kommer ind på det sydafrikanske marked med negative følger for landets landbrugssektor og udviklingen af Sydafrikas strategiske merværdiproduktion som f.eks. lægemidler, maskiner og køretøjer,

T.   der henviser til, at Sydafrika har allerede indgået betydelige forpligtelser under GATS på tjenesteydelsesområdet og er stillet over for væsentlige begrænsninger med at opnå et acceptabelt niveau for adgang og forsyningspligt,

U.   der henviser til, at Kommissionen agter at revidere TDCA, navnlig ved at indføje flere bestemmelser om handelsliberalisering og bindende tilsagn om tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb, intellektuel ejendomsret, konkurrence, standardisering, told og oprindelsesregler,

V.   der henviser til, at medtagelsen af investeringer og offentlige indkøb kan medføre vanskeligheder for Sydafrika og for andre lande i Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU),

W.   der henviser til, at Kommissionen også foreslår at bringe TDCA i overensstemmelse med den reviderede Cotonou-aftale med hensyn til spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af strafunddragelse og forebyggelse af lejesoldaters virksomhed,

X.   der henviser til, at Kommissionen den 14. november 2006 vil forelægge Det Fælles Samarbejdsråd EU-Sydafrika et udkast til handlingsplan for EU og Sydafrika med hensyn til gennemførelsen af det strategiske partnerskab,

1.   glæder sig over Kommissionens tilgang, der er at træffe foranstaltninger med henblik på et strategisk partnerskab mellem EU og Sydafrika og foreslå en kohærent langsigtet ramme for samarbejdet;

2.   understreger, at dette strategiske partnerskab bør være en samlet ramme, hvorunder de eksisterende samarbejdsinstrumenter kan forbedre resultaterne til fordel for den sydafrikanske befolkning og økonomi;

3.   understreger, at det strategiske partnerskab bør supplere EU-Afrika-strategien og omfatte eksisterende arbejdsområder i forbindelse med udviklingssamarbejdsinstrumentet, de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og andre igangværende forhandlinger;

4.   understreger, at handlingsplanen bør have mindskelse af fattigdom som sin gennemgående målsætning i overensstemmelse med Cotonou-aftalen og med henblik på opfyldelse af MDG og tage hensyn til det strategiske partnerskabs virkninger på områdets lande og ØPA-forhandlingerne;

5.   understreger, at det fortsat bør være en politisk prioritet for den sydafrikanske regering at håndtere hiv/aids-problemet ved hjælp af en tilgang, hvor der er balance mellem forebyggelse (med fokus på seksuel og reproduktiv sundhed), behandling og helbredelse; glæder sig over regeringens støtte til et program for uddeling af antiretrovirale lægemidler, men fastholder ikke desto mindre, at gennemførelsen af programmet forbedres omgående;

6.   glæder sig over den nye tilgang, som er at gå fra politisk dialog til strategisk politisk samarbejde, hvor Sydafrika fungerer som "ankerland", der er i stand til at stræbe efter fælles målsætninger for regionale, afrikanske og globale spørgsmål, idet der tages hensyn til, at Sydafrika spiller en vigtig rolle som talsmand for landene i Afrika syd for Sahara i internationale fora som f.eks. WTO og De Forende Nationer;

7.   kræver, at Sydafrika får afklaret forbindelserne mellem SADC, SACU og TDCA med henblik på at udforme en mere konsekvent politik for regionaludvikling; opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed over EU's politik over for SADC, SACU og TDCA under hensyntagen til ØPA-forhandlingerne;

8.   foreslår, at den politiske dialog mellem EU og Sydafrika udvikles yderligere ved, at parlamentariske delegationer fra EU og Sydafrika foretager regelmæssige udvekslingsbesøg (hvilket er nødvendigt for at skabe en større gensidig forståelse for spørgsmål af fælles interesse og de to parters respektive demokratiske systemer og ansvarsområder);

9.   understreger den særlige politiske rolle, som Sydafrika allerede spiller for hele det afrikanske kontinent (f.eks. i Sudan, Congo, Liberia); mener, at denne stilling skal anerkendes og støttes af Den Europæiske Union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af Den Afrikanske Union - som Sydafrika har været med til at grundlægge, og som det er et aktivt medlem af - som en mulig talsmand for det afrikanske kontinent i en globaliseret verden og håber på en yderligere udvikling af Den Afrikanske Union;

10.   opfordrer i den sammenhæng Sydafrika til at udnytte denne politiske indflydelse til at tilvejebringe en fredelig løsning på krisen i nabolandet Zimbabwe;

11.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til, at Sydafrika har etableret vigtige politiske forbindelser og handelsforbindelser med asiatiske og latinamerikanske lande samt med udviklingslande inden for rammerne af internationale strukturer;

12.   understreger, at handlingsplanen bør tage hensyn til de økonomiske forskelle mellem EU og Sydafrika, navnlig på handelsområdet, således som det - med hensyn til økonomier, der er delvist udviklet - er anerkendt af WTO i forbindelse med dens støtte til særlig og differentieret behandling, som vil gøre det muligt at bevare visse toldtakster og andre handelsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte disse nye økonomier;

13.   understreger, at der under handlingsplanen bør lægges særlig vægt på at skabe incitamenter for udenlandsk investering ved at udarbejde en innovativ strategi i samarbejde med de sydafrikanske myndigheder med henblik på at overvinde de største hindringer for investering, som f eks. de sociale og økonomiske konsekvenser af aids, den høje kriminalitet og statens involvering i beskæftigelsespolitik og ejendomsforhold;

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at insistere på at indføje elementer i den reviderede TDCA, som kunne svække Sydafrikas økonomiske udvikling eller kampen for at mindske fattigdom og ikke gribe ind i Sydafrikas beslutninger om den øgede deltagelse af den private sektor i forbindelse med levering af grundlæggende tjenesteydelser og tage ved lære af de mislykkede forhandlinger om frihandel mellem SACU og USA, hvori USA forsøgte at pålægge SACU uacceptable betingelser;

15.   foreslår, at der i EU's budget afsættes bevillinger til at fremme den vanskelige handelsintegration i den sydafrikanske region;

16.   foreslår, at handelsplanen og EU's budget skal indeholde bevillinger til støtte af en forsvarlig energisikkerhedsstrategi for Sydafrika, der tager hensyn til klimaændringer og deres sociale og miljømæssige virkninger på de fattige i Sydafrika og regionen med fokus på bl.a. udvikling af vedvarende energikilder, navnlig mindre vandkraftværker, vindenergi og biomasse;

17.   understreger, at handlingsplanen bør have en tilgang baseret på folkelig deltagelse og multi-interessenter og fokusere på fremme af sydafrikanske prioriteringer, herunder aktioner til bekæmpelse af spredningen af hiv, regeringens foranstaltninger til fordel for økonomisk opsving og kampen mod økonomisk ulighed, fremme social samhørighed og sikre, at de økonomiske fordele spredes til andre end den fremvoksende økonomiske elite i overensstemmelse med ASGISA-initiativet og BEE-strategien;

18.   foreslår, at man bør prioritere de anmodninger fra Sydafrika om teknisk bistand, som fokuserer på at opfylde landets udviklingsmål og bidrager til regionens sociale og økonomiske udvikling med henblik på at tilskynde andre afrikanske ledere til at påtage sig deres ansvar i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af en bæredygtig model for økonomisk udvikling på det afrikanske kontinent;

19.   foreslår endvidere, at der udvikles et samarbejdsområde inden for almen og faglig uddannelse, der omfatter udveksling af studerende og lærere samt et Sydafrika-afsnit i Erasmus Mundus-programmet;

20.   bemærker de store fordele, som Sydafrika har opnået gennem lån fra Den Europæiske Investeringsbank, og kræver, at der opretholdes et mindst lige så højt støtteniveau i perioden 2007-2013, idet der tages hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders behov;

21.   insisterer på, at udviklingsbistand bør fordeles lokalt, og at der kun ansættes eksterne eksperter og importeres varer, når der i regionen ikke er nogen tilsvarende ekspertise eller varer til rådighed;

22.   understreger den pionerrolle inden for indvandringspolitik, som Sydafrika kunne spille for den sydafrikanske region og for det afrikanske kontinent som helhed takket være landets særlige erfaring inden for dette område; understreger derfor, at Sydafrika omgående skal øge sin indsats for at indføre en sammenhængende og effektiv migrationspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme denne indsats gennem udveksling af erfaringer og fokusere på Sydafrikas særlige rolle i migrationsprogrammer som f.eks. Aeneas og dets opfølgningsprogram;

23.   opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at være i dialog med den sydafrikanske regering og inddrage parlamentet, lokale myndigheder og civilsamfundet i drøftelsen af det strategiske partnerskab, handlingsplanen og dens efterfølgende gennemførelse;

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Sydafrikas regering og Nationalforsamling.

(1) EFT L 311 af 4.12.1999, s. 3. (2) EFT L 317 15.12.2000, s. 3. Ændret ved aftale om ændring af partnerskabsaftalen (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27). (3) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0445. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0304.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (6284/1/2006 - C6-0226/2006 - 2004/0218(COD))

P6_TA(2006)0431 A6-0288/2006

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (6284/1/2006 - C6-0226/2006)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0621),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0621/2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0288/2006),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   henstiller indtrængende til Kommissionen, at den, hvis lovgivningsmyndighedens to parter ikke når til enighed om Life+ ved andenbehandlingen, forelægger en løsning, der muliggør finansiering af de aktiviteter, der i øjeblikket henhører under de institutionelle beføjelser, men som skal henhøre under Life+ fra 2007 og frem; opfordrer Kommissionen til at foreslå midlertidige foranstaltninger til fordel for projektaktiviteter for at undgå et finansieringshul og for at sikre kontinuitet i Fællesskabets miljøpolitik og bæredygtig udvikling i 2007;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 24. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om det finansielle instrument for miljøet (Life+)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter proceduren i traktatens artikel 251(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Miljøbeskyttelse er et af de vigtigste dimensioner af bæredygtig udvikling i EU. Det er højt prioriteret inden for Fællesskabets medfinansiering og bør primært finansieres gennem Fællesskabets horisontale finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, Den Europæiske Fiskerifond og syvende rammeprogram for forskning.

(2)  Disse finansielle fællesskabsinstrumenter dækker ikke alle prioriteter på miljøområdet. Der er derfor behov for et finansielt instrument for miljøet (Life+), der specifikt skal støtte udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og –lovgivning, navnlig målene i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002(6).

(3)  Støtten bør ydes i form af aftaler om tilskud og kontrakter om offentlige indkøb i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(7).

(4)  Foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, skal opfylde støtteberettigelseskriterierne for at sikre den bedst mulige udnyttelse af fællesskabsmidlerne. Foranstaltninger og projekter skal opfylde yderligere støtteberettigelseskriterier for at sikre europæisk merværdi og undgå finansiering af tilbagevendende aktiviteter, undtagen hvor sådanne aktiviteter har en klar demonstrationsværdi eller igangsættende funktion.

(5)  Inden for natur og biodiversitet udgør gennemførelsen af Fællesskabets politik og lovgivning i sig selv en ramme, der giver europæisk merværdi. Bedste praksis- eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter, herunder dem, der vedrører forvaltning og udpegning af Natura 2000-lokaliteter, i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(8) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(9), er berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Kommissionen bør foretage en gennemgang af disse supplerende instrumenters bidrag til finansieringen af Natura 2000 i god tid inden 2008/09-revisionen af finansieringsrammen med henblik på at tilpasse LIFE+ til de nødvendige ændringer og sikre et højt EU-samfinansieringsniveau.

(6)  I 2004 blev medlemsstaterne i Malahide enige om, at det var nødvendigt at fastsætte ordninger til sikring af tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-nettet, herunder medfinansiering fra Fællesskabet. Eftersom der gennem denne forordning kun finansieres bedste praksis- eller demonstrationsforanstaltninger, der er forbundet med forvaltning af Natura 2000-områder, skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler gennem andre instrumenter til forvaltning af nettet, hvis årlige omkostninger er vurderet til omkring 6 100 000 000 EUR for hele EU.

(7)  Innovative foranstaltninger og projekter eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter vedrørende Fællesskabets miljømål, herunder udvikling eller udbredelse af den bedste praksis vedrørende teknikker, knowhow eller teknologier samt foranstaltninger og projekter med henblik på bevidstgørelseskampagner og specialuddannelse for deltagere i skovbrandforebyggelsesaktioner, bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(8)  Foranstaltninger og projekter til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets målsætninger i relation til en bredt anlagt, harmoniseret og samlet langtidsovervågning af skove og miljøvekselvirkninger bør være berettigede til fællesskabsstøtte gennem Life+, medmindre de er støtteberettigede i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter.

(9)  Målet om en effektiv politikudformning og -gennemførelse inden for rammerne af sjette miljøhandlingsprogram kan kun opfyldes, hvis der ydes støtte til bedste praksis eller demonstrationsforanstaltninger og -projekter til udvikling eller gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik; demonstration af innovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter; konsolidering af videnbasen; opbygning af gennemførelseskapacitet; fremme af god forvaltning, netværkssamarbejde, udveksling af erfaringer og af bedste praksis; forbedring af informationsformidling, miljøbevidsthed og kommunikation. Den finansielle støtte inden for rammerne af denne forordning bør derfor bidrage til udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af miljøpolitik og -lovgivning samt kommunikation og formidling heraf i hele Fællesskabet.

(10)  Life+ bør opdeles i tre komponenter: Life+ natur og biodiversitet, Life+ miljøpolitik og -governance og Life+ information og kommunikation. Det bør være muligt for foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, at bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål for mere end én af disse tre komponenter og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat samt tillige at bidrage til udvikling af strategier til opfyldelse af miljømålene.

(11)  Kommissionen bør for at varetage sin rolle i forbindelse med igangsættelsen af miljøpolitikudformning og -gennemførelse bruge midler fra Life+ til at gennemføre undersøgelser og evalueringer, til at udføre opgaver med henblik på gennemførelse og integration af miljøpolitik og -lovgivning, til at holde møder, seminarer og workshops med eksperter og interessenter, til at udvikle og opretholde netværker og til at udvikle og opretholde computersystemer. Kommissionen bør i øvrigt anvende den centralt forvaltede del af Life+-budgettet til aktiviteter vedrørende oplysning, offentliggørelse og formidling, herunder arrangementer, udstillinger og lignende oplysningsforanstaltninger, til udarbejdelse af og til afholdelse af omkostninger i forbindelse med produktion af audiovisuelt materiale og til teknisk og/eller administrativ bistand i relation til fastlæggelse, udarbejdelse, forvaltning, overvågning og revision af samt tilsyn med programmer og projekter.

(12)  Ikke-statslige organisationer (ngo'er) bidrager til udviklingen og gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for den centralt forvaltede del af Life+-budgettet at støtte en række passende kvalificerede miljø-ngo'ers aktiviteter ved konkurrencebaseret og gennemsigtig ydelse af årlige driftstilskud. Sådanne ngo'er vil skulle være uafhængige og arbejde uden gevinst for øje og udføre aktiviteter i mindst tre europæiske lande, enten alene eller som en sammenslutning.

(13)  Erfaringen med de nuværende og tidligere instrumenter har vist, at der er behov for at planlægge og programmere på et flerårigt grundlag og for at koncentrere indsatsen for at fremme miljøbeskyttelse ved at prioritere og fokusere på aktivitetsområder, hvor Fællesskabets medfinansiering kan bære frugt.

(14)  Medlemsstaterne bør udarbejde nationale årlige arbejdsprogrammer, der er forskellige fra både de planer eller programmer, der er udarbejdet for en række sektorer, og som fastsætter en ramme for fremtidig tilladelse til udvikling af projekter, og fra de planer og programmer, som skal vurderes i henhold til direktiv 92/43/EØF, og disse arbejdsprogrammer bør ikke betragtes som planer og programmer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(10).

(15)  Miljøbeskyttelseskrav bør integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter, herunder finansielle instrumenter. Life+ bør derfor være et supplement til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter, og Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre en sådan komplementaritet på fællesskabsniveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

(16)  På linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (december 1997) og i Thessaloniki (juni 2003) bør kandidatlandene og de lande i det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kunne deltage i fællesskabsprogrammer i overensstemmelse med vilkårene i de bilaterale aftaler, som er indgået med disse lande.

(17)  Der er behov for at konsolidere et antal eksisterende miljøinstrumenter og for at forenkle programmeringen og forvaltningen ved at oprette et enkelt, strømlinet finansielt instrument for miljøet.

(18)  Der er også behov for at sikre en smidig overgang, og aktiviteter, som finansieres via de nuværende programmer, skal fortsat overvåges og underkastes revision og kvalitativ evaluering, efter at de er udløbet.

(19)  Denne forordning fastlægger for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(11).

(20)  Det generelle mål for Life+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, og navnlig at yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram. Medlemsstaterne kan skabe europæisk merværdi ved at arbejde sammen gennem fællesskabsinstrumenter med henblik på at forbedre spredning til nationalt eller lokalt niveau, opnå fællesskabsmål eller fremme udveksling af oplysninger i hele Fællesskabet. Målet med Life+ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)  Forordningen henviser mange væsentlige beslutninger til flerårige strategiske programmer og nationale årlige arbejdsprogrammer. De omhandlede emner er kritiske for de enkelte medlemsstater og af afgørende betydning for deres nationale miljøpolitik. Det er derfor hensigtsmæssigt, at visse bestemmelser vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12), for at give medlemsstaterne mulighed for at forelægge de foreslåede foranstaltninger for Rådet til overvejelse. Forskriftsproceduren er også velegnet til fastsættelsen af andre gennemførelsesbestemmelser end de tekniske foranstaltninger, der udtrykkeligt er nævnt i denne forordning. Forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF bør finde anvendelse på vedtagelse og eventuel ændring af flerårige strategiske programmer, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i denne forordning, og på vedtagelse af ændringer til bilaget til denne forordning, der indeholder vigtige bestemmelser, navnlig de støtteberettigede foranstaltninger, for at give lovgivningsmyndighedens to parter mulighed for at foretage kontrol af sådanne foranstaltninger, før de vedtages –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.  Ved denne forordning oprettes et finansielt instrument for miljøet ("Life+").

2.  Det generelle mål for Life+ er at bidrage til gennemførelse, ajourføring og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, herunder integrering af miljøhensyn i andre politikker, og dermed at bidrage til en bæredygtig udvikling.

Life+ skal navnlig yde støtte til gennemførelsen af sjette miljøhandlingsprogram, herunder temastrategierne, og finansiere foranstaltninger og projekter med europæisk merværdi i medlemsstaterne.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Støtteberettigelseskriterier

1.  Foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, skal støtte opfyldelsen af det generelle mål i artikel 1, stk. 2. Foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, skal om muligt fremme synergier mellem forskellige prioriteter i sjette miljøhandlingsprogram samt integration.

2.  Foranstaltninger omhandlet i flerårige strategiske programmer udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, nationale årlige arbejdsprogrammer vedtaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, og projekter, der gennemføres i henhold til disse programmer, skal opfylde følgende kriterier. De skal være:

3.  Kommissionen sikrer, at interregionale og grænseoverskridende projekter medtages i de nationale årlige arbejdsprogrammer, specielt hvor det grænseoverskridende samarbejde er væsentligt for at sikre bevaring af arter.

4.  Med henblik på at sikre europæisk merværdi og undgå finansiering af tilbagevendende aktiviteter skal foranstaltninger, der er omhandlet i nationale arbejdsprogrammer, og projekter, der gennemføres i henhold til disse programmer, desuden opfylde mindst et af følgende kriterier:

Artikel 4

Specifikke mål

1.  Life+ er opdelt i tre komponenter:

-  Life+ natur og biodiversitet

-  Life+ miljøpolitik og -governance

-  Life+ information og kommunikation.

2.  De specifikke mål for Life+ natur og biodiversitet er:

3.  De specifikke mål for Life+ miljøpolitik og -governance er i relation til målene i sjette miljøhandlingsprogram, herunder for de prioriterede områder klimaændringer, miljø og sundhed og livskvalitet samt naturressourcer og affald:

4.  De specifikke mål for Life+ information og kommunikation er:

5.  Bilaget indeholder listen over støtteberettigede foranstaltninger.

Artikel 5

Interventionstyper

1.  Fællesskabets finansiering kan antage følgende juridiske former:

2.  Tilskud fra Fællesskabet kan ydes i forskellige former, f.eks. gennem rammeaftaler om partnerskab, deltagelse i finansielle mekanismer og fonde eller som medfinansiering i form af drifts- eller aktivitetstilskud. Driftstilskud til organer, som forfølger mål af almen europæisk interesse, er ikke omfattet af finansforordningens bestemmelser om degressivitet.

3.  For aktivitetstilskud fastsættes den maksimale medfinansieringssats til 50% af de støtteberettigede udgifter. Den maksimale medfinansieringssats for Life+ natur og biodiversitet kan imidlertid i undtagelsestilfælde være op til 75% af de støtteberettigede udgifter, hvis der er tale om foranstaltninger og projekter rettet mod prioriterede naturtyper eller arter med henblik på gennemførelse af direktiv 79/409/EØF eller direktiv 92/43/EØF, når det er nødvendigt for at nå bevaringsmålet.

4.  I tilfælde af offentlige indkøbsaftaler kan udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Der kan bl.a. være tale om udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

Artikel 6

Programmering

1.  Kommissionen udarbejder et første flerårigt strategisk program for 2007-2010, og, efter en revision i forhold til de opstillede mål, et andet flerårigt strategisk program for 2011-2013. Disse programmer opstiller de væsentligste mål, prioriterede aktivitetsområder, foranstaltningstype og forventede resultater som følge af fællesskabsfinansieringen i relation til målene og kriterierne i artikel 1, 3 og 4.

2.  Med henblik på udarbejdelse af de i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske programmer forelægger medlemsstaterne Kommissionen udkast til nationale årlige arbejdsprogrammer for hvert år i perioden 2007-2010 og 2011-2013. Disse skal for hvert år mindst:

Medlemsstaterne medtager tværnationale foranstaltninger i deres udkast til nationale årlige arbejdsprogrammer.

3.  Kommissionen hører medlemsstaterne om udkastet til flerårige strategiske programmer i det udvalg, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, og i det udvalg, der er nævnt i artikel 20 i direktiv 92/43/EØF. Programmerne vedtages i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i nærværende forordning. Det flerårige strategiske program for 2007-2010 vedtages snarest muligt og senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen sørger for offentlig deltagelse i forbindelse med udkast til de flerårige strategiske programmer.

4.  Kommissionen hører medlemsstaterne bilateralt om udkastet til nationale årlige arbejdsprogrammer efter høring af det udvalg, der er nævnt i artikel 20 i direktiv 92/43/EØF med henblik på vedtagelse af nationale årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), i nærværende forordning. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen udkast til nationale årlige arbejdsprogrammer for 2007 snarest muligt og senest tre måneder efter vedtagelsen af det første flerårige strategiske program. De forelægger efter behov nationale årlige arbejdsprogrammer for de følgende år og ajourføringer af de allerede forelagte udkast efter den tidsplan, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra a). Medlemsstaterne sørger for offentlig deltagelse i forbindelse med udkast til de nationale årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2003/35/EF(13).

Medlemsstaterne kan, hvis de ønsker det, forelægge udkast til nationale årlige arbejdsprogrammer for nogle eller alle de år, som denne forordning omhandler, samtidig.

5.  Kommissionen offentliggør regelmæssigt lister over projekter, der er finansieret gennem Life+, med en kort beskrivelse af de mål og resultater, der er opnået, og et sammendrag over de anvendte midler. Den anvender i den forbindelse passende medier og teknologier, herunder internettet.

Artikel 7

Finansielle procedurer

Kommissionen gennemfører denne forordning i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 8

Støtteberettigede parter

Offentlige og/eller private organer, aktører og institutioner kan modtage finansiering gennem Life+.

Artikel 9

Tredjelandes deltagelse

Artikel 10

Komplementaritet mellem finansielle instrumenter

Denne forordning må ikke finansiere foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for eller modtager bistand til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond. Støttemodtagere i henhold til denne forordning skal give oplysninger om støtte, de har modtaget fra fællesskabsbudgettet, og om deres aktuelle finansieringsansøgninger til Kommissionen. Kommissionen skal sikre koordinering og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter.

Artikel 11

Varighed og budgetmidler

1.  Denne forordning gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007 og udløber den 31. december 2013.

2.  Finansieringsrammen til gennemførelsen af Life+ fastsættes til 1 911 000 000 EUR (i 2004-priser) for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

3.  Budgetmidlerne til de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget.

Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for finansrammen.

Artikel 12

Overvågning

1.  For alle foranstaltninger og projekter, der finansieres gennem Life+, forelægger støttemodtageren tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb for Kommissionen, når der er tale om foranstaltninger, der modtager støtte. Der forelægges endvidere en endelig rapport inden tre måneder efter, at et projekt er afsluttet.

2.  Uden at dette berører den revision, som Revisionsretten udfører i samarbejde med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller myndigheder i henhold til traktatens artikel 248, og enhver kontrol, der udføres i henhold til traktatens artikel 279, stk. 1, litra b), foretager tjenestemænd og andre ansatte i Kommissionen kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver, af de projekter, der finansieres gennem Life+, især for at kontrollere, om støttekriterierne i artikel 3, er opfyldt, og vurdere deres bidrag til opfyldelse af målsætningerne for EU's politik.

3.  Kontrakter og aftaler, der indgås i medfør af denne forordning skal især indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

4.  Støttemodtageren holder al dokumentation vedrørende udgifterne til projektet til disposition for Kommissionen i fem år efter den sidste betaling til et projekt.

5.  På grundlag af resultaterne af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne.

6.  Kommissionen træffer alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at finansierede foranstaltninger og projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne forordning og finansforordningen.

Artikel 13

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.  Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem anvendelsen af sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(15) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder(16) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(17).

2.  Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres gennem Life+, skal "uregelmæssighed "som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 forstås som enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som ved en uretmæssig udgift skader eller ville kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber.

3.  Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til et projekt eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.  Hvis tidsfristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af et projekt kun kan give ret til en del af den tildelte støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.  Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 14

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 15

Gennemførelsesafgørelser

1.  Følgende gennemførelsesafgørelser træffes efter forskriftsproceduren i artikel 14, stk. 2:

2.  Følgende gennemførelsesafgørelser træffes efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3:

3.  Følgende gennemførelsesafgørelser træffes efter forvaltningsproceduren i artikel 14, stk. 4:

Artikel 16

Evaluering

1.  Kommissionen sikrer, at der finder regelmæssig overvågning sted af de flerårige programmer, så deres virkning kan vurderes.

2.  Senest den 30. september 2010 forelægger Kommissionen en midtvejsrevision af Life+ for Europa-Parlamentet og for det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg. I midtvejsrevisionen evalueres gennemførelsen af denne forordning fra 2007 til 2009. Kommissionen foreslår om nødvendigt ændringer til gennemførelsesafgørelserne i overensstemmelse med artikel 15.

3.  Kommissionen iværksætter en afsluttende evaluering af gennemførelsen af denne forordning, der vurderer dens bidrag til gennemførelsen, ajourføringen og udviklingen af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning samt udnyttelsen af bevillingerne. Den forelægger denne afsluttende evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2012 om nødvendigt med et forslag til yderligere udvikling af et finansielt instrument, der udelukkende omfatter miljøområdet, og som skal gælde fra 2014.

Artikel 17

Ophævelse og midlertidige bestemmelser

1.  Med henblik på forenkling og konsolidering ophæves følgende instrumenter:

2.  Foranstaltninger, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i henhold til de i stk. 1 nævnte retsakter, forvaltes fortsat i henhold til disse, indtil de er afsluttet. De udvalg, der er nedsat i medfør af disse retsakter, afløses af det udvalg, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1. Al obligatorisk overvågning og evaluering, som kræves i medfør af disse instrumenter, finansieres gennem denne forordning, efter at de pågældende retsakters gyldighedsperiode er udløbet. Foranstaltningerne skal indtil deres afslutning være i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser, der er fastlagt i retsakterne i stk. 1.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

STØTTEBERETTIGEDE FORANSTALTNINGER

(1) EUT C 238 af 3.10.2006, s. 1. (2) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 451. (3) EUT C 255 af 14.10.2005, s. 52. (4) EUT C 231 af 20.9.2005, s. 72. (5) Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2005 (EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 451), Rådets fælles holdning af 27.6.2006 (EUT C 238 E af 3.10.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 24.10.2006. (6) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (7) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (8) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (9) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (10) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30. (11) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17). (14) EFT L 117 af 5.5.1999, s. 1. (15) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. (16) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. (17) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. (18) EFT L 192 af 28.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1682/2004 (EUT L 308 af 5.10.2004, s. 1). (19) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7). (20) EFT L 75 af 16.3.2002, s. 1. Senest ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF. (21) EUT L 324 af 11.12.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 788/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) (6233/2/2006 - C6-0271/2006 - 2004/0151(COD))

P6_TA(2006)0432 A6-0337/2006

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (6233/2/2006 - C6-0271/2006),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0470)(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0337/2006),

1.   godkender den fælles holdning;

2.   konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.   pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.   pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster af 25.10.2005, P6_TA(2005)0398. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) (6235/3/2006 - C6-0269/2006 - 2004/0150(COD))

P6_TA(2006)0433 A6-0343/2006

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (6235/3/2006 - C6-0269/2006),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0469)(2),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0343/2006),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 24. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151, stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er af afgørende betydning at tilskynde til samarbejde og kulturudvekslinger for at sikre respekt for og fremme af mangfoldigheden af kulturer og sprog i Europa og forbedre de europæiske borgeres kendskab til andre europæiske kulturer end deres egen, samtidig med at de i højere grad gøres opmærksom på deres fælles europæiske kulturarv. Fremme af samarbejdet på kultur- og sprogområdet og af den kulturelle og sproglige mangfoldighed bidrager således til at give europæisk medborgerskab et konkret indhold ved at tilskynde Europas borgere til at tage aktiv del i integrationsprocessen.

(2)  En aktiv kulturpolitik med fokus på at bevare den europæiske kulturelle mangfoldighed og fremme fælles kulturelementer og kulturarv kan bidrage til at gøre EU mere synligt udadtil.

(3)  Hvis borgerne skal give deres fulde støtte til og deltage fuldt ud i den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles kulturelle værdier og rødder som et bærende element i deres identitet og tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, respekt for menneskers værdighed og integritet, tolerance og solidaritet under fuld respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(4)  Det er væsentligt, at kultursektoren bidrager til og spiller en rolle i den bredere europæiske politiske udvikling. Der er mange arbejdspladser inden for kultursektoren, og der er desuden en klar forbindelse mellem investeringer i kultur og økonomisk udvikling, hvorfor det er vigtigt at styrke kulturpolitikkerne på regionalt, nationalt og europæisk plan. Kulturindustrierne bør derfor indtage en vigtigere plads i den udvikling, der finder sted i forbindelse med Lissabon-strategien, da disse industrier i stadig højere grad bidrager til den europæiske økonomi.

(5)  Det er også nødvendigt at fremme borgernes aktive medborgerskab og styrke kampen mod enhver form for udstødelse, herunder racisme og fremmedhad. Forbedret adgang til kultur for så mange som muligt kan være et middel til bekæmpelse af social udstødelse.

(6)  I traktatens artikel 3 hedder det, at "i alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder".

(7)  Kulturprogrammerne Kalejdoskop, Ariane, Raphael og Kultur 2000, som findes i henholdsvis afgørelse 719/96/EF(5), 2085/97/EF(6), 2228/97/EF(7) og 508/2000/EF(8), markerede positive etaper i gennemførelsen af Fællesskabets indsats på kulturområdet. Der er således indhøstet stor erfaring på området, især gennem evalueringen af disse kulturprogrammer. Fællesskabets indsats på kulturområdet bør nu rationaliseres og styrkes på baggrund af resultaterne af disse evalueringer, resultaterne af høringerne af alle berørte parter og det arbejde, der for nylig er gjort i EU-institutionerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde et program med dette for øje.

(8)  EU-institutionerne har ved forskellige lejligheder udtalt sig om emner i relation til Fællesskabets indsats på kulturområdet og de udfordringer, der ligger i kultursamarbejdet, navnlig Rådets resolution af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet(9) og Rådets resolution af 19. december 2002 om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet(10), Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om samarbejdet på kulturområdet i EU(11), Europa-Parlamentets beslutning af 28. februar 2002 om gennemførelsen af Kultur 2000-programmet(12), Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2002 om teatrets og scenekunstens betydning og dynamik i det udvidede Europa(13) og Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustri(14) samt Regionsudvalgets udtalelse af 9. oktober 2003 om forlængelse af Kultur 2000-programmet.

(9)  Rådet har i ovennævnte resolutioner understreget nødvendigheden af at vedtage en mere sammenhængende strategi for kulturområdet på EU-plan, og at europæisk merværdi er et vigtigt og afgørende begreb i det europæiske kultursamarbejde og en generel betingelse for fællesskabsforanstaltninger på kulturområdet.

(10)  For at det fælles kulturområde for de europæiske folk kan blive til virkelighed, er det vigtigt at fremme bevægeligheden på tværs af grænserne for kulturelle aktører og for kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt at tilskynde til dialog og kulturelle udvekslinger.

(11)  I Rådets konklusioner af 16. november 2004 om arbejdsplanen for kultur 2005-2006, i Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om kulturindustrien og i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. januar 2004 om kulturindustrien i Europa gives der udtryk for behovet for i højere grad at tage hensyn til den ikke-audiovisuelle kulturindustris specifikke økonomiske og sociale kendetegn. Desuden bør der i det nye program tages hensyn til forberedende foranstaltninger til kultursamarbejde, der er blevet fremmet mellem 2002 og 2004.

(12)  I denne sammenhæng er der behov for at fremme samarbejdet mellem de kulturelle aktører og tilskynde dem til at danne flerårige samarbejdsprojekter, så de kan udvikle fælles aktiviteter, yde støtte til mere målrettede foranstaltninger med en reel europæisk merværdi, støtte kulturarrangementer med høj symbolværdi, støtte organisationer, der beskæftiger sig med europæisk kultursamarbejde, og tilskynde til analyser af udvalgte emner af europæisk interesse samt indsamling og formidling af information og aktiviteter, der tager sigte på at maksimere virkningen af projekter inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling.

(13)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019(15) bør der ydes betydelig støtte til dette arrangement, der nyder stor bevågenhed blandt europæerne og bidrager til at styrke følelsen af at tilhøre et fælles kulturelt område. Der bør i denne sammenhæng lægges vægt på det tværeuropæiske kultursamarbejde.

(14)  Der bør ydes støtte til organer, der arbejder for det europæiske kultursamarbejde og derved optræder som "ambassadører" for europæisk kultur på grundlag af den erfaring, som EU har indhøstet i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet(16).

(15)  Det er nødvendigt, at programmet i overensstemmelse med princippet om ytringsfrihed bidrager til EU's bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling og bekæmpe enhver form for diskrimination.

(16)  Kandidatlandene og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, er anerkendt som potentielle deltagere i fællesskabsprogrammer i henhold til de aftaler, der er indgået med disse lande.

(17)  Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki "Dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", hvoraf det fremgår, at fællesskabsprogrammerne bør være åbne for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler, der skal indgås mellem Fællesskabet og de pågældende lande. Disse lande skal, såfremt de ønsker det, og afhængig af budgetmæssige overvejelser eller politiske prioriteringer, kunne deltage i programmet eller blive omfattet af en mere begrænset form for samarbejde på grundlag af supplerende bevillinger og særlige procedurer, som skal aftales mellem de berørte parter.

(18)  Programmet bør desuden efter procedurer, som skal fastlægges nærmere, være åbent for samarbejde med andre tredjelande, der har indgået aftaler med Fællesskabet, som omfatter kultursamarbejde.

(19)  For at øge fællesskabsindsatsens merværdi er det nødvendigt at sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres inden for rammerne af denne afgørelse og andre relevante fællesskabspolitikker, -aktioner og -instrumenter, i overensstemmelse med traktatens artikel 151, stk. 4. Der bør lægges særlig vægt på de fælles berøringsflader mellem fællesskabsforanstaltninger inden for kultur og uddannelse og foranstaltninger til fremme af bedste praksis og tættere europæisk samarbejde.

(20)  For så vidt angår implementeringen af Fællesskabets støtte, bør der tages hensyn til den europæiske kulturelle sektors særlige karakter, og det bør navnlig sikres, at de administrative og finansielle procedurer forenkles i videst muligt omfang og tilpasses såvel de forfulgte mål som den kulturelle sektors praksis og udvikling.

(21)  Kommissionen, medlemsstaterne og kulturkontaktpunkterne bør bestræbe sig på at tilskynde mindre aktører til at deltage i flerårige samarbejdsprojekter og i tilrettelæggelse af aktiviteter, der skal føre potentielle projektpartnere sammen.

(22)  Programmet bør samle de specifikke kvaliteter og den specifikke ekspertise, som de kulturelle aktører i hele Europa har. Kommissionen og medlemsstaterne bør om nødvendigt træffe foranstaltninger for at afhjælpe lav deltagelse fra de kulturelle aktørers side i en medlemsstat eller et deltagende land.

(23)  Der bør inden for rammerne af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne sikres løbende overvågning og evaluering af dette program for at der kan foretages tilpasninger af navnlig prioriteringerne for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen bør omfatte en ekstern evaluering, som skal foretages af uafhængige og uvildige organer.

(24)  Procedurerne for overvågning og evaluering af programmet bør anvende specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger og indikatorer.

(25)  Der bør gennemføres passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og for at inddrive midler, som er tabt eller blevet udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(26)  Det er hensigtsmæssigt at indføre et enhedsinstrument for finansiering og programmering af kultursamarbejdet, som benævnes "kulturprogrammet", for perioden 1. januar 2007-31. december 2013.

(27)  Denne afgørelse fastlægger for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(17).

(28)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(18).

(29)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør træffes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(19) (i det følgende benævnt "finansforordningen") og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(20).

(30)  Fællesskabets indsats supplerer det samarbejde på kulturområdet, der gennemføres på nationalt og regionalt plan. Målene for denne afgørelse, nemlig at styrke det europæiske kulturområde, der er baseret på fælles kulturarv (tværnational bevægelighed for kulturelle aktører i Europa, udbredelse på tværs af grænserne af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser samt tværkulturel dialog), kan som følge af deres grænseoverskridende karakter ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)  Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang mellem de programmer, der er oprettet i henhold til afgørelse nr. 508/2000/EF og nr. 792/2004/EF, og det program, der oprettes i henhold til nærværende afgørelse –

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse og varighed

1.  Med denne afgørelse oprettes kulturprogrammet, der er et flerårigt enhedsprogram for Fællesskabets foranstaltninger på kulturområdet, og som er åbent for alle kulturelle sektorer og alle kategorier af kulturelle aktører (i det følgende benævnt "programmet").

2.  Programmet gennemføres i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

Artikel 2

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for den i artikel 1 nævnte periode fastlagt til 354 mio. EUR(21).

2.  De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

Artikel 3

Mål

1.  Programmets overordnede mål er at styrke det kulturelle område, der er fælles for europæerne, og som er baseret på en fælles kulturarv, gennem udvikling af kultursamarbejdet mellem skabende kunstnere, kulturelle aktører, og kulturinstitutioner i de lande, der deltager i programmet, med henblik på at fremme udviklingen af europæisk medborgerskab. Programmet er åbent for deltagelse af ikke-audiovisuelle kulturindustrier, navnlig små kulturvirksomheder, når disse industrier optræder i kulturelt nonprofit-øjemed.

2.  Programmet har følgende specifikke mål:

Artikel 4

Indsatsområder

1.  Programmets mål gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger, som er beskrevet i bilaget:

2.  Disse foranstaltninger gennemføres efter bestemmelserne i bilaget.

Artikel 5

Bestemmelser angående tredjelande

1.  Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

De lande, der er omhandlet i dette stykke, deltager fuldt ud i programmet, under forudsætning af at betingelserne er opfyldt, og at der stilles supplerende bevillinger til rådighed.

2.  Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre tredjelande, der har indgået associerings- eller samarbejdsaftaler med Fællesskabet, som omfatter bestemmelser om kultursamarbejde, på grundlag af supplerende bevillinger og særlige procedurer, som skal fastlægges.

De i stk. 1, litra c), nævnte lande i den vestlige del af Balkan, som ikke ønsker fuld deltagelse i programmet, kan samarbejde med programmet på betingelserne i dette stykke.

Artikel 6

Samarbejde med internationale organisationer

Programmet gør det muligt at samarbejde med internationale organisationer, som er kompetente på kulturområdet, f.eks. Unesco eller Europarådet, om gennemførelsen af de i artikel 4 nævnte foranstaltninger på grundlag af fælles bidrag og i overensstemmelse med den enkelte institutions eller organisations vedtægter.

Artikel 7

Komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter

Kommissionen sikrer, at der er forbindelse mellem programmet og andre fællesskabsinstrumenter, navnlig sådanne som vedrører strukturfondene og inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning, informationssamfundet, medborgerskab, ungdom, sport, sprog, social integration, EU's eksterne forbindelser og bekæmpelse af enhver form for diskrimination.

Artikel 8

Gennemførelse

1.  Kommissionen gennemfører de fællesskabsaktioner, der er omfattet af programmet, i overensstemmelse med bilaget.

2.  Følgende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2:

3.  Alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 3.

Artikel 9

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Kulturkontaktpunkter

1.  Kulturkontaktpunkterne, som defineret i bilagets punkt I.3.1, fungerer som gennemførelsesorganer for formidling af oplysninger om programmet på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i finansforordningen.

2.  Kulturkontaktpunkterne skal opfylde følgende kriterier:

Artikel 11

Finansielle bestemmelser

1.  Den finansielle støtte har form af tilskud til juridiske personer. Der kan i visse tilfælde i henhold til artikel 114, stk. 1, i finansforordningen ydes tilskud til fysiske personer. Kommissionen kan også uddele priser til fysiske eller juridiske personer vedrørende aktioner eller projekter, der gennemføres som led i programmet. Afhængig af aktionens art kan der gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

2.  Kommissionen kan beslutte, om man på baggrund af ansøgerens profil og aktionernes art kan undlade at efterprøve, om ansøgeren har de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at fuldføre aktionen eller arbejdsprogrammet.

3.  Der kan ydes tilskud til eller gives en pris for visse specifikke aktiviteter, som gennemføres af europæiske kulturhovedstæder, der er udpeget i medfør af afgørelse 1419/1999/EF.

Artikel 12

Bidrag til andre fællesskabsmål

Der lægges særlig vægt på, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og fællesskabspolitikkerne for kultursamarbejde med tredjelande.

Artikel 13

Overvågning og evaluering

1.  Kommissionen sørger for, at det regelmæssigt kontrolleres, at programmet opfylder de fastsatte mål. Resultaterne af overvågnings- og evalueringsprocessen anvendes ved gennemførelsen af programmet.

Overvågningen omfatter navnlig udarbejdelse af de rapporter, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og c).

Programmets specifikke mål kan efter proceduren i traktatens artikel 251 revideres på grundlag af resultaterne af overvågningsrapporter.

2.  Kommissionen sørger for regelmæssig, ekstern og uafhængig evaluering af programmet.

3.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

Aktioner, der er påbegyndt før den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse nr. 508/2000/EF eller nr. 792/2004/EF, skal fortsat forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse afgørelser, indtil de er afsluttet.

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i afgørelse nr. 508/2000/EF, erstattes af det udvalg, der er omhandlet i artikel 9 i nærværende afgørelse.

Artikel 15

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I.  BESKRIVELSE AF AKTIVITETER OG ARRANGEMENTER

1.  Første aktionsdel: Støtte til kulturaktioner

1.1.  Flerårige samarbejdsprojekter

Programmet støtter bæredygtige og strukturerede kultursamarbejdsprojekter med henblik på at samle de specifikke kvaliteter og den specifikke ekspertise, som de kulturelle aktører i hele Europa har. Støtten har til formål at hjælpe samarbejdsprojekterne i start- og etableringsfasen eller i den geografiske udvidelsesfase. Målet er at tilskynde dem til at etablere sig på et bæredygtigt grundlag og blive økonomisk uafhængige.

Hvert samarbejdsprojekt skal have deltagelse af mindst seks aktører fra seks forskellige lande, der deltager i programmet. Det skal have til formål at samle forskellige slags aktører fra en eller flere sektorer med henblik på at gennemføre forskellige flerårige aktiviteter, som kan gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, men som alle skal forfølge det samme mål.

Hvert samarbejdsprojekt sigter mod at gennemføre en række strukturerede og flerårige kulturaktiviteter. Aktiviteterne skal gennemføres i løbet af hele den periode, hvor der modtages fællesskabsstøtte. De skal omfatte mindst to af de tre specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2. Der gives fortrinsret til samarbejdsprojekter, der sigter på at gennemføre aktiviteter, som vedrører alle tre specifikke mål i ovennævnte artikel.

Samarbejdsprojekterne udvælges efter indkaldelse af forslag i henhold til finansforordningen. Udvælgelsen finder bl.a. sted ud fra en vurdering af arrangørernes ekspertise på det pågældende område, deres finansielle og operationelle kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktiviteter, aktiviteternes kvalitet og den udstrækning, hvori de opfylder programmets overordnede og specifikke mål, jf. artikel 3.

Samarbejdsprojekterne oprettes på grundlag af en samarbejdsaftale, dvs. et fælles dokument, der har juridisk status i et af deltagerlandene og er underskrevet af alle arrangørerne.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50 % af projektets budget og trappes gradvist ned. Den kan ikke overstige 500 000 EUR pr. år for alle samarbejdsprojekternes aktiviteter. Der ydes støtte i en periode på tre til fem år.

Det kan til orientering oplyses, at cirka 32 % af programmets samlede budget går til denne type støtte.

1.2.  Samarbejdsaktioner

Der ydes i henhold til programmet støtte til kultursamarbejdsaktioner, der gennemføres i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne i samarbejde mellem aktører på europæisk plan. Kreativitet og innovation gives højeste prioritet. Der skal især tilskyndes til aktioner, der tager sigte på at udforske samarbejdsmuligheder med henblik på at videreudvikle disse på længere sigt.

Hver aktion planlægges og gennemføres i fællesskab af mindst tre kulturelle aktører fra tre forskellige deltagerlande; aktørerne kan komme fra en eller flere sektorer.

Aktionerne udvælges efter indkaldelse af forslag i henhold til finansforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Udvælgelsen finder bl.a. sted ud fra en vurdering af arrangørernes ekspertise, deres finansielle og operationelle kapacitet til at gennemføre de foreslåede aktioner, aktionernes kvalitet, og den udstrækning, hvori de opfylder programmets overordnede og specifikke mål, jf. artikel 3.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 50 % af projektets budget. Den kan ikke være mindre end 50 000 EUR og ikke overstige 200 000 EUR. Støtten ydes for en periode på højst 24 måneder.

De betingelser, der i forbindelse med denne aktion gælder for, hvor mange aktører der mindst skal være, for at der kan forelægges projekter, samt for minimums- og maksimumsbeløb for fællesskabsstøtten, kan tilpasses, så der tages hensyn til de særlige vilkår for litterær oversættelse.

Det kan til orientering oplyses, at cirka 29 % af programmets samlede budget går til denne type støtte.

1.3.  Særaktioner

Programmet yder også støtte til særaktioner. Det særlige ved disse aktioner er, at de bør være omfattende og vidtrækkende og have stor gennemslagskraft over for de europæiske borgere, at de skal bidrage til at øge følelsen af at tilhøre det samme fællesskab og bevidstheden om den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne, og at de skal bidrage til den tværkulturelle og internationale dialog. De skal vedrøre mindst to af de tre specifikke mål, der fremgår af artikel 3.

Særaktionerne skal også bidrage til i højere grad at synliggøre Fællesskabets indsats på kulturområdet både inden for og uden for Den Europæiske Union. De skal også bidrage til at øge den globale bevidsthed om den europæiske kulturs rigdom og mangfoldighed.

Der vil blive ydet betydelig støtte til "Europæiske kulturhovedstæder" for at fremme gennemførelsen af aktiviteter, der tager sigte på at synliggøre Europa og det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet.

Særaktioner kan også omfatte prisuddelinger, for så vidt som de sætter fokus på kunstnere, kunstværker eller kunstneriske eller kulturelle frembringelser, så de bliver kendt ud over de nationale grænser og således er med til at fremme bevægelighed og udvekslinger.

Der kan i den forbindelse også gives støtte til aktioner, der gennemføres i samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 6.

Ovennævnte eksempler udgør ikke en udtømmende liste over foranstaltninger, der vil kunne støttes under denne underafdeling i programmet.

For særaktionernes vedkommende afhænger udvælgelsesprocedurerne af den pågældende aktion. Finansiering ydes på grundlag af indkaldelser af forslag undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 54 og 168 i finansforordningen. Der vil også blive taget hensyn til, hvorvidt de enkelte aktioner opfylder programmets overordnede og specifikke mål, jf. artikel 3 i denne afgørelse.

Fællesskabsstøtten kan ikke overstige 60 % af projektets budget.

Det kan til orientering oplyses, at cirka 16 % af programmets samlede budget går til denne type støtte.

2.  Anden aktionsdel: støtte til organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet

Støtten ydes i form af et driftstilskud til samfinansiering af de udgifter, der følger af det løbende arbejdsprogram i et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på kulturområdet, eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område.

Det skal sikres, at disse tilskud tildeles på grundlag af årlige indkaldelser af forslag.

Det kan til orientering oplyses, at cirka 10 % af programmets samlede budget går til denne aktionsdel.

Disse organisationer skal have en reel europæisk dimension. De skal i den henseende gennemføre deres aktiviteter på europæisk plan, alene eller via forskellige koordinerede sammenslutninger, og deres struktur (registrerede medlemmer) og aktiviteter skal have potentiel indflydelse på EU-plan eller dække mindst syv europæiske lande.

Denne aktionsdel skal være åben for de organer, der modtager støtte under emneområde 2 i bilag I til afgørelse nr. 792/2004/EF og for ethvert andet organ, der er aktivt på europæisk plan på kulturområdet, under forudsætning af, at de opfylder de mål, der er fastsat i artikel 3, og de vilkår og betingelser, der er fastsat i nærværende afgørelse.

Modtagerne af disse driftstilskud udvælges ved indkaldelse af forslag. Dette sker efter en vurdering af organernes arbejdsprogrammer sammenholdt med de specifikke mål i artikel 3.

Det samlede driftstilskud under denne aktionsdel kan ikke overstige 80 % af organets samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket tilskuddet ydes.

3.  Tredje aktionsdel: støtte til analyser og til indsamling og formidling af information samt til maksimering af virkningen af projekter inden for kultursamarbejde

Det kan til orientering oplyses, at cirka 5 % af programmets samlede budget går til denne aktionsdel.

3.1.  Støtte til kulturkontaktpunkter

For at sikre en målrettet, effektiv og brugernær udbredelse af praktiske oplysninger om programmet skal der ydes støtte til en række kulturkontaktpunkter. Disse kontaktpunkter, der skal operere på nationalt plan, oprettes på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

3.2.  Støtte til analyser inden for kultursamarbejde

Programmet skal støtte gennemførelsen af analyser og undersøgelser inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling. Støtten har til formål at øge mængden og kvaliteten af information og data med henblik på at tilvejebringe sammenlignelige data og analyser vedrørende kultursamarbejde på EU-plan, bl.a. om bevægeligheden for skaberne og aktørerne på kulturområdet, udbredelsen af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser og den tværkulturelle dialog.

Der kan under denne aktionsdel ydes støtte til undersøgelser og analyser, der bidrager til at forbedre kendskabet til det tværeuropæiske samarbejde på kulturområdet og baner vej for udbredelsen heraf. Der bør i særlig grad tilskyndes til gennemførelse af projekter vedrørende indsamling og analyse af statistiske data.

3.3.  Støtte til indsamling og formidling af information samt til maksimering af virkningen af projekter inden for kultursamarbejde

Programmet støtter indsamling og formidling af information samt aktiviteter, der tager sigte på at maksimere projekternes virkning ved at udvikle et internetbaseret værktøj, der er særligt tilpasset professionelle kulturarbejderes behov inden for tværeuropæisk kultursamarbejde.

Værktøjet skal gøre det muligt at udveksle erfaringer og god praksis og formidle information om programmet samt om tværeuropæisk kultursamarbejde i bred forstand.

II.  FORVALTNING AF PROGRAMMET

Programmets finansieringsramme kan også anvendes til at dække udgifter til forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, der er nødvendige for at forvalte programmet og realisere dets mål, navnlig undersøgelser, møder, information og offentliggørelse, udgifter til informationsnetværk, der tager sigte på informationsudveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen kan få i forbindelse med programmets forvaltning.

III.  KONTROL OG REVISION

For de projekter, der udvælges efter proceduren i artikel 11, stk. 2, etableres der en revisionsordning baseret på stikprøver.

Tilskudsmodtagerne stiller alle udgiftsbilag til rådighed for Kommissionen i en periode på fem år fra datoen for den sidste udgiftsbetaling. Tilskudsmodtageren sørger for, at udgiftsbilag, der måtte befinde sig hos partnere eller medlemmer, stilles til rådighed for Kommissionen.

Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af tilskuddet. Kontrollen kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år fra datoen for udbetaling af sidste rate af tilskuddet. Resultaterne af disse kontroller kan om nødvendigt føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagesøgning.

Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt for at udføre disse kontroller, have adgang til modtagerens kontorer og til alle oplysninger, herunder i elektronisk form.

Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder, navnlig adgangsrettigheder, som Kommissionen.

For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder kan Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(22) foretage kontrol og undersøgelser på stedet som led i dette program. Om nødvendigt foranstalter OLAF undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999(23).

IV.  INFORMATION, KOMMUNIKATION OG AKTIVITETER, DER TAGER SIGTE PÅ AT MAKSIMERE PROJEKTERNES VIRKNING

1.  Kommissionen

Kommissionen kan arrangere seminarer, konferencer eller møder for at fremme gennemførelsen af programmet og informere, udsende publikationer, gennemføre andre aktiviteter med henblik på udbredelse af oplysninger om programmet samt om fornødent andre aktiviteter, der tager sigte på at maksimere projekternes virkning, og kan overvåge og evaluere programmet. Disse aktiviteter kan finansieres gennem tilskud eller ved en offentlig udbudsprocedure eller organiseres og finansieres direkte af Kommissionen.

2.  Kulturkontaktpunkter

Kommissionen og medlemsstaterne skal på frivillig basis tilrettelægge og styrke udvekslingen af information, der er nyttig for gennemførelsen af programmet, gennem de kulturkontaktpunkter, der fungerer som gennemførelsesorganer på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i finansforordningen.

3.  Medlemsstaterne

Med forbehold af traktatens artikel 87 kan medlemsstaterne om fornødent etablere støtteordninger til fremme af kulturelle aktørers individuelle mobilitet for at rette op på deres lave deltagelse i programmet. Støtten kan ydes i form af rejselegater til kulturelle aktører for at lette den forberedende fase af tværnationale kulturprojekter.

V.  FORDELING AF DET SAMLEDE BUDGET

Fordeling af programmets årlige budget

Disse procentsatser er vejledende og kan ændres af det i artikel 9 nævnte udvalg efter proceduren i artikel 9, stk. 2.

(1) Vedtagne tekster af 25.10.2005, P6_TA(2005)0397. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) EUT C 164 af 5.7.2005, s. 65. (4) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 18.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 24.10.2006. (5) Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 719/96/EF af 29. marts 1996 om iværksættelse af et program til støtte for kunstneriske og kulturelle arrangementer med en europæisk dimension (Kalejdoskop) (EFT L 99 af 20.4.1996, s. 20). Ændret ved afgørelse nr. 477/1999/EF (EFT L 57 af 5.3.1999, s. 2). (6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2085/97/EF af 6. oktober 1997 om et program til støtte for bøger og læsning, herunder for oversættelse (Ariane) (EFT L 291 af 24.10.1997, s. 26). Ændret ved afgørelse nr. 476/1999/EF (EFT L 57 af 5.3.1999, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2228/97/EF af 13. oktober 1997 om et EF- handlingsprogram for kulturarven, Raphael-programmet (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 31). Ophævet ved afgørelse nr. 508/2000/EF (EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1). (8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF af 14. februar 2000 om indførelse af Kultur 2000-programmet (EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1). Senest ændret ved Rådets forordning nr. 885/2004/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1). (9) EFT C 162 af 6.7.2002, s. 5. (10) EFT C 13 af 18.1.2003, s. 5. (11) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 142. (12) EFT C 293 E af 28.11.2002, s. 105. (13) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 156. (14) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 459. (15) EUT L (16) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 40. (17) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (18) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (19) EFT L 248 af 16.9.2002, s.1. (20) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s.3). (21) * Dette beløb er baseret på 2004-tal, og der vil blive foretaget tekniske justeringer heraf for at tage hensyn til inflationen. (22) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. (23) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdet) (KOM(2006)0029 - C6-0076/2006 - 2006/0009(CNS))

P6_TA(2006)0434 A6-0286/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0029)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0076/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0286/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 1 (1)  Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet. Af klarhedshensyn bør der foretages en omarbejdning af beslutningen. (1)  Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet for at gøre EU's indsats i nødsituationer mere ensartet og effektiv. Af klarhedshensyn bør der foretages en omarbejdning af beslutningen. Ændring 2 Betragtning 2 (2)  Der er i de seneste år konstateret en betydelig stigning i naturkatastrofers og menneskeskabte katastrofers antal og omfang, og dette har medført tab af menneskeliv, ødelæggelse af økonomiske og sociale infrastrukturer og miljøskader. (2)  Der er i de seneste år konstateret en betydelig stigning i naturkatastrofers og menneskeskabte katastrofers antal og omfang, og dette har medført tab af menneskeliv, ødelæggelse af ejendom, herunder kulturarv, og af økonomiske og sociale infrastrukturer samt skader på miljøet og folkesundheden. Ændring 3 Betragtning 2 a (ny) (2a) Denne beslutnings anvendelsesområde bør omfatte folkesundhedsaspektet af enhver indsats på civilbeskyttelsesområdet, idet alle katastrofer påvirker mennesker både fysisk og psykisk, hvilket lægger en tung byrde på sundhedssystemer og sociale sikringsordninger i lang tid efter, at indsatsfasen er overstået. Ændring 4 Betragtning 2 b (ny) (2b) Formålet med at oprette instrumenter på civilbeskyttelsesområdet bør primært være at hjælpe de berørte borgere i tilfælde af katastrofer. Denne hjælp bør være synlig og målelig med henblik på at sende et klart signal om medlemsstaternes solidaritet. Ændring 5 Betragtning 3 (3)  Fællesskabets indsats for at gennemføre Rådets resolutionen af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer, der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom. De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UN/ECE's) konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der er indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 98/685/EF, har bidraget til yderligere at forbedre forebyggelse og styring af industrikatastrofer. (3)  Fællesskabets indsats for at gennemføre Rådets resolution af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer, og teknologiske katastrofer, der er vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har også i tilfælde af strålingskatastrofer hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom. De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UN/ECE's) konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der er indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 98/685/EF, har bidraget til yderligere at forbedre forebyggelse og styring af industrikatastrofer. Ændring 6 Betragtning 4 (4)  Ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom blev der indført en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (herefter "ordningen"), hvormed der også tages hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet. I de senere år er der sket en betydelig vækst i antallet af lande, som gør brug af ordningen for civilbeskyttelsesbistand. Ordningen bør styrkes for at sikre en tydeligere demonstration af europæisk solidaritet og gøre det muligt at udvikle en europæisk kapacitet til hurtig indsats, jf. opfordringen hertil i Det Europæiske Råds konklusioner af 16.-17. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2005 om flodbølgekatastrofen. (4)  Ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom blev der indført en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (herefter "ordningen"), hvormed der også tages hensyn til de særlige behov for assistance og levering af bistand, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet. Der skal være specialiserede indsatshold til rådighed for at gøre det lettere at afhjælpe disse områders situationer og behov. I de senere år er der sket en betydelig vækst i antallet af lande, som gør brug af ordningen for civilbeskyttelsesbistand. Ordningen bør styrkes for at sikre en tydeligere demonstration af europæisk solidaritet og gøre det muligt at udvikle en europæisk kapacitet til hurtig indsats, jf. opfordringen hertil i Det Europæiske Råds konklusioner af 16.-17. juni 2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2005 om flodbølgekatastrofen. Ændring 7 Betragtning 6 (6)  Ordningen bør lette civilbeskyttelsesindsatsen over for alle typer af katastrofer, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, terrorhandlinger og utilsigtet havforurening, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening. Der kan være behov for civilbeskyttelsesbistand i alle disse nødsituationer til at supplere det berørte lands eget beredskab. (6)  Ordningen bør lette civilbeskyttelsesindsatsen over for alle typer af katastrofer, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, der finder sted i eller uden for Fællesskabet, herunder terrorhandlinger og utilsigtet og forsætlig havforurening, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening. Der kan være behov for civilbeskyttelsesbistand i alle disse nødsituationer til at supplere det berørte lands eget beredskab. Ændring 8 Betragtning 7 (7)  Forebyggelse er af stor betydning i forbindelse med beskyttelse mod naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer, og kræver, at der overvejes en yderligere indsats. Ved at bidrage til yderligere at udvikle varslingssystemer bør Fællesskabet hjælpe medlemsstaterne med at minimere tidsrummet mellem katastrofens indtræden og iværksættelse af hjælpeaktionen. Disse systemer bør gøre brug af de eksisterende informationskilder. (7)  Forebyggelse er af stor betydning i forbindelse med beskyttelse mod naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer, og kræver, at der overvejes en yderligere indsats. Ved at bidrage til yderligere at udvikle varslings- og alarmsystemer bør Fællesskabet hjælpe medlemsstaterne med at minimere tidsrummet mellem katastrofens indtræden og iværksættelse af hjælpeaktionen og varsling af EU's borgere. Disse systemer bør gøre brug af de eksisterende informations-, monitorerings- eller detektionskilder og bør bestå af fire indbyrdes beslægtede elementer, der omfatter kendskab til risici og svage punkter, kommunikation og formidling, beredskab samt kapacitet til at reagere. Ændring 9 Betragtning 7 a (ny) (7a) Arealforvaltning og arealanvendelse er et vigtigt led i politikker og planer for forebyggelse og begrænsning af katastrofer. Derfor bør disse omfatte integrerede strategier for miljø- og naturressourceforvaltning, der omfatter begrænsning af katastroferisici. Ændring 10 Betragtning 7 b (ny) (7b) Global miljø- og sikkerhedsovervågning, som støtter udviklingen af en europæisk miljø- og sikkerhedspolitik og bidrager til at kontrollere gennemførelsen heraf på lokalt, regionalt, fællesskabs- og verdensplan, bør anvendes systematisk. I betragtning af jordobservationens strategiske betydning inden for områderne miljø og sikkerhed bør de frister, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, overholdes, og der bør inden 2008 udvikles en uafhængig og operationel europæisk global overvågningskapacitet. Ændring 11 Betragtning 7 c (ny) (7c) Et effektivt varslings- og indsatssystem er baseret på fire elementer, som i det væsentlige er indbyrdes forbundne, nemlig identificering og vurdering af risici, konstant overvågning og identificering af de risici, der opstår, en varslings- og kommunikationsmekanisme samt beredskab og kapacitet til at reagere og yde bistand. Ændring 12 Betragtning 8 (8)  Der skal træffes forberedende foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan for at gøre det muligt hurtigt at mobilisere og koordinere indsatshold med den nødvendige fleksibilitet, og det skal ved et uddannelsesprogram sikres, at vurderings- og/eller koordineringshold, beredskabshold og andre ressourcer i givet fald kan agere effektivt, og at de supplerer hinanden indbyrdes. Andre forberedende foranstaltninger skal omfatte fælles anvendelse af oplysninger vedrørende nødvendige medicinske ressourcer og fremme af anvendelsen af nye teknologier. Det bør overvejes at udvikle supplerende moduler til indsatser på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater som led i udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på civilbeskyttelsesområdet. (8)  Der skal træffes forberedende foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan for at gøre det muligt hurtigt at mobilisere og koordinere indsatshold med den nødvendige fleksibilitet, og det skal ved et uddannelsesprogram sikres, at vurderings- og/eller koordineringshold, beredskabshold og andre ressourcer i givet fald kan agere effektivt, og at de supplerer hinanden indbyrdes. Andre forberedende foranstaltninger skal omfatte fælles anvendelse af oplysninger vedrørende nødvendige medicinske ressourcer, som sikrer kompatibiliteten af det udstyr, der anvendes under indsatser, og fremme af anvendelsen af nye teknologier. Det bør overvejes at udvikle supplerende moduler til indsatser på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, der er fuldt indbyrdes kompatible, som led i udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på civilbeskyttelsesområdet. Det bør overvejes at udvikle særlige vagtmoduler som foreslået i Kommissionens meddelelse af 20. april 2005 om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning. Ændring 13 Betragtning 8 a (ny) (8a) Informerede og uddannede borgere er mindre sårbare. Som et supplement til udviklingen af varslings- og alarmsystemer bør Kommissionen derfor forelægge en integreret strategi mod ulykker og katastrofer (som lovet i dens arbejdsprogram for 2002 (KOM(2001)0620, punkt 4, tredje nøgleaktion, side 10) med særlig vægt på at informere og uddanne borgere, navnlig børn. Ændring 14 Betragtning 8 b (ny) (8b) For at sikre og fremme effektiv forebyggelse, beredskab og indsats i katastrofesituationer bør der gennemføres omfattende oplysningskampagner samt uddannelsesinitiativer og bevågenhedsskabende initiativer rettet mod offentligheden og særlig mod de unge. Ændring 15 Betragtning 10 (10)  Ordningen skal gøre det muligt at mobilisere og lettere at koordinere indsatser for at bidrage til at sikre en bedre beskyttelse først og fremmest af personer, men også af miljø og ejendom, og derved reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel, herunder kulturarven, såvel som økonomiske og miljømæssige skader samt bidrage til at give målsætningerne om social samhørighed og solidaritet et mere konkret indhold. Det styrkede samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet bør bygge på en fællesskabscivilbeskyttelsesstruktur, der består af et monitorerings- og informationscenter samt et fælles varslings- og informationssystem, som forvaltes af Kommissionen, og som har operationelle kontaktpunkter i medlemsstaterne. Den bør ligeledes danne en ramme for at indsamle validerede oplysninger om nødsituationen, for at formidle disse oplysninger til medlemsstaterne og for at udveksle erfaringer i forbindelse med indsatserne. (10)  Ordningen bør gøre det muligt at mobilisere og fremme samordning af indsatser for at bidrage til at sikre en bedre beskyttelse først og fremmest af personer, men også af folkesundhed, miljø og ejendom, og derved reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel, herunder kulturarven, såvel som økonomiske og miljømæssige skader samt bidrage til at give målsætningerne om social samhørighed og solidaritet et mere konkret indhold. Det styrkede samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet bør bygge på et europæisk strategisk koordineringscenter for civilbeskyttelse, der består af et monitorerings- og informationscenter samt et fælles varslings- og informationssystem, som forvaltes af Kommissionen, og som har operationelle kontaktpunkter i medlemsstaterne. Den bør ligeledes danne en ramme for at indsamle validerede oplysninger om nødsituationen, for at formidle disse oplysninger til medlemsstaterne, idet det sikres, at der er yderligere midler til rådighed til hurtig mobilisering med henblik på at håndtere nødsituationer, og for at udveksle erfaringer i forbindelse med indsatserne. Ændring 16 Betragtning 12 (12)  Adgangen til egnede transportmidler må forbedres for at støtte udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på fællesskabsniveau. Fællesskabet bør støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at lette den fælles anvendelse af medlemsstaternes transportressourcer og om nødvendigt mobilisere yderligere transportmidler. (12)  Mangel på tilfredsstillende transportmidler kan i vidt omfang underminere civilbeskyttelsesbistandens effektivitet og have en negativ indvirkning på omfanget og varigheden af indsatsen. Adgangen til egnede transportmidler må forbedres for at støtte udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på fællesskabsniveau. Fællesskabet bør støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at lette den fælles anvendelse af medlemsstaternes transportressourcer og om nødvendigt mobilisere yderligere transportmidler. Der bør hurtigst muligt etableres procedurer mellem Rådets sekretariat og Kommissionen (navnlig monitorerings- og informationscentret) og EF's Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) for hurtig udveksling af oplysninger med henblik på en fælles vurdering af behovene og identificering af potentielt disponible transportmidler. Rådet og Kommissionen bør undersøge mulighederne for at finansiere transportmidler over Den Europæiske Unions budget. Ændring 17 Betragtning 14 (14)  Som et sikkerhedsnet er der behov for at kunne mobilisere yderligere assistance på fællesskabsniveau som supplement til medlemsstaternes civilbeskyttelsesbistand, navnlig i de tilfælde, hvor lignende trusler berører flere medlemsstater. (14)  Selv om den samlede bistand, der ydes gennem ordningen, i de fleste tilfælde er betydelig, kan den sjældent opfylde hele behovet. Der er imidlertid som et sikkerhedsnet behov for at kunne mobilisere yderligere assistance på fællesskabsniveau som supplement til medlemsstaternes civilbeskyttelsesbistand, navnlig i de tilfælde, hvor lignende trusler berører flere medlemsstater. Ændring 18 Betragtning 16 (16)  Fællesskabsordningen vil også kunne fremme og støtte krisestyring i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 29. september 2003 om anvendelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning i krisestyring som omhandlet i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union samt lette og støtte konsulært samarbejde i forbindelse med katastrofer i tredjelande. Det bør være muligt at lade kandidatlandene deltage i en sådan ordning og samarbejde med andre tredjelande, idet ordningens gennemslagskraft og effektivitet derved vil blive styrket. (16)  Fællesskabsordningen vil også kunne fremme og støtte krisestyring i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 29. september 2003 om anvendelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning i krisestyring som omhandlet i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union samt lette og støtte konsulært samarbejde i forbindelse med katastrofer i tredjelande. Det bør være muligt at lade kandidatlandene deltage i en sådan ordning og samarbejde med andre tredjelande og med internationale og regionale organisationer, da katastrofer i tredjelande kan få stor indflydelse på medlemsstaterne og på europæiske borgere. En sådan deltagelse vil styrke ordningens gennemslagskraft og effektivitet. Ændring 19 Betragtning 16 a (ny) (16a) Der kan opnås serviceforbedringer for borgerne og synergier mellem medlemsstaternes repræsentationer ved at oprette kontaktpunkter for gensidig konsulær bistand, hvilket bør overvejes snarest muligt. Medlemsstaterne kan for at udforske dette potentiale yderligere overveje at samhuse konsulære tjenester i visse regioner. Ændring 20 Artikel 1, stk. 2 Ordningen skal først og fremmest beskytte personer, men også miljø og ejendom, herunder kulturarven, i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger, teknologiske ulykker, strålingsfarer eller miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, (i det følgende benævnt "katastrofer"), der forekommer både i og uden for Fællesskabet, hvor der også tages hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet.  Ordningen skal først og fremmest beskytte borgernes sikkerhed og folkesundheden, men også miljø og ejendom, herunder kulturarven, i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger, teknologiske ulykker, strålingsfare eller miljøulykker, herunder utilsigtet og forsætlig havforurening som omhandlet i beslutning nr. 2850/2000/EF, der forekommer både i og uden for Fællesskabet, hvor der også tages hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende i de isolerede og mest afsides liggende regioner eller øer i Fællesskabet.  Ændring 21 Artikel 2, nr. 1 (1) udpegning af de indsatshold og anden indsatsstøtte, der er til rådighed i medlemsstaterne for en indsats i nødsituationer herunder disponible militære ressourcer og kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsen 1) udpegning af de indsatshold og anden indsatsstøtte, der er til rådighed i medlemsstaterne for en indsats i nødsituationer herunder militære ressourcer og kapaciteter, der som en sidste udvej kan stilles til rådighed af medlemsstaterne på frivillig basis til støtte for civilbeskyttelsen i en supplerende og støttende funktion Ændring 22 Artikel 2, nr. 2 (2) udarbejdelse og gennemførelse af et uddannelsesprogram for indsatshold og anden indsatsstøtte og for eksperter til hold med ansvar for vurdering eller koordinering 2) udarbejdelse og gennemførelse af et uddannelsesprogram for indsatshold og anden indsatsstøtte og for eksperter til hold med ansvar for vurdering og/eller koordinering Ændring 23 Artikel 2, nr. 3 (3) workshops, seminarer og pilotprojekter om vigtige aspekter af indsatser 3) uddannelse, møder, udveksling af personale og eksperter, øvelser, workshops, seminarer og pilotprojekter om vigtige aspekter af indsatser med henblik på at forbedre forebyggelse, beredskab og effektiv indsats i katastrofesituationer Ændring 24 Artikel 2, nr. 4 (4) etablering og udsendelse af hold med ansvar for vurdering eller koordinering 4) etablering og udsendelse af eksperter, kontaktpersoner og hold med ansvar for vurdering og/eller koordinering med de nødvendige midler og udstyr Ændring 25 Artikel 2, nr. 6 (6) oprettelse og forvaltning af et fælles varslings- og informationssystem (CECIS) til kommunikation og udveksling af information mellem MIC og medlemsstaternes kontaktpunkter 6) oprettelse og forvaltning af et fælles varslings- og informationssystem (CECIS) til kommunikation og udveksling af information mellem MIC og medlemsstaternes kontaktpunkter samt de fællesskabshold, der er aktive i marken Ændring 26 Artikel 2, nr. 7 (7) udvikling af varslingssystemer, under hensyntagen til de eksisterende informationskilder, for at sætte medlemsstaterne og MIC i stand til at reagere hurtigt 7) udvikling af varslingssystemer, under hensyntagen til de eksisterende informations-, monitorerings- eller detektionskilder, for at sætte medlemsstaterne og MIC i stand til at reagere hurtigt samt information og alarmering af befolkninger i områder, der er udsatte for katastrofer, under anvendelse af fælles signaler og procedurer i hele EU Ændring 27 Artikel 2, nr. 7 a (nyt) 7a) identificering af bedste praksis med henblik på at øge borgernes bevidsthed og udbredelse til offentligheden af oplysninger om sikkerhedsadfærd i tilfælde af større risici Ændring 28 Artikel 2, nr. 8 (8) etablering af transportforanstaltninger, logistik og anden støtte på fællesskabsplan 8) etablering og forvaltning af foranstaltninger til transport af redningshold og udstyr, logistisk støtte og sikring af interoperabiliteten af det udstyr, der anvendes, såvel som anden støtte på fællesskabsplan, der kan lette indsatserne Ændring 29 Artikel 2, nr. 8 a (nyt) 8a) etablering af ordninger til fremme og støtte af bistand til EU-borgere i nødsituationer i tredjelande Ændring 30 Artikel 2, nr. 8 b (nyt) 8b) identificering og registrering af bedste praksis for håndtering af nødsituationer, kriser og katastrofer og udarbejdelse af en EF-håndbog for civilbeskyttelse, som er tilpasset medlemsstaternes behov og særegenheder Ændring 31 Artikel 2 a (ny) Artikel 2a Definitioner I denne beslutning forstås ved: a) "katastrofe": enhver begivenhed eller situation, der har eller kan medføre skadevirkninger for mennesker, folkesundhed, ejendom, kulturarv eller miljø som følge af naturlige, industrielle eller teknologiske katastrofer, herunder havforurening, eller som følge af terrorhandlinger b) "beredskab": ethvert tiltag, som gennemføres for at sikre effektiv og hurtig reaktion på farer, herunder rettidig og effektiv tidlig varsling og midlertidig evakuering af personer og ejendom fra truede områder c) "tidlig varsling": fremskaffelse af rettidig og effektiv information, der gør det muligt at gennemføre risikobegrænsende tiltag og sikre beredskab med henblik på en effektiv indsats d) "hurtig indsats": enhver foranstaltning, der er truffet under eller efter en katastrofe for at afhjælpe dens umiddelbare følger e) "indsatsmodul" en struktureret indretning af kapaciteter styret af på forhånd fastlagte opgaver og behov, som udgør en kombination af menneskelige og materielle ressourcer, og som der kan trækkes på i forhold til dens indsatskapacitet eller de(n) opgave(r), den kan påtage sig, og som - består af ressourcer fra en eller flere stater, der deltager i ordningen - er i stand til at udføre opgaver inden for beredskab og indsats - er i stand til at udføre sine opgaver i overensstemmelse med anerkendte internationale retningslinjer - normalt vil kunne udsendes inden for 10 timer efter en anmodning om assistance, navnlig for at opfylde de mest påtrængende behov og udøve støttefunktioner - er i stand til at arbejde selvforsynende og selvstændigt i en given periode, hvis omstændighederne på stedet kræver det, enten betragtet isoleret eller i forbindelse med andre ressourcer - er kompatibel med andre moduler. Ændring 32 Artikel 3, stk. 1 1.  Medlemsstaterne skal på forhånd inden for deres ansvarlige tjenester, navnlig deres civilbeskyttelse eller andre beredskabstjenester, udpege indsatshold, der kan stå til rådighed for en indsats, eller som kan sammensættes med meget kort varsel og udsendes, normalt inden for 12 timer efter en anmodning om assistance. De tager hensyn til, at indsatsholdets sammensætning skal afhænge af katastrofetypen og af de særlige behov i forbindelse med den pågældende katastrofe 1.  Medlemsstaterne skal på forhånd inden for deres ansvarlige tjenester, navnlig deres civilbeskyttelse eller andre beredskabstjenester, udpege indsatshold eller -moduler, der kan stå til rådighed for en indsats, eller som kan sammensættes med meget kort varsel og udsendes, normalt inden for 12 timer efter en anmodning om assistance. De tager hensyn til, at indsatsholdets eller -modulets sammensætning skal afhænge af katastrofetypen og af de særlige behov i forbindelse med den pågældende katastrofe Ændring 33 Artikel 3, stk. 2 2.  Medlemsstaterne skal udpege eksperter, som kan indkaldes til at indgå i et hold med ansvar for vurdering eller koordinering, der indsættes i et indsats- eller operationsområde. 2.  Medlemsstaterne skal udpege eksperter, som kan indkaldes til at indgå i et hold med ansvar for vurdering eller koordinering, der indsættes i et indsats- og/eller operationsområde. Ændring 34 Artikel 3, stk. 3 3.  Medlemsstaterne arbejder mod at udvikle udrykningsmoduler på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, der hurtigt kan indsættes for at udføre støttefunktioner eller opfylde de mest påtrængende behov. 3.  Medlemsstaterne arbejder mod at udvikle udrykningsmoduler på civilbeskyttelsesområdet bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, der hurtigt kan indsættes for især at opfylde de mest påtrængende behov og udføre støttefunktioner. Ændring 35 Artikel 3, stk. 6 6.  Medlemsstaterne sørger for at sikre rettidig transport af civilbeskyttelsesbistand. 6.  Medlemsstaterne sørger, med støtte fra Kommissionen, for at sikre rettidig transport af den civilbeskyttelsesbistand, de tilbyder. Ændring 36 Artikel 4, stk. 1, litra c c) bidrager til udviklingen af varslingssystemer til gavn for medlemsstaterne og MIC c) bidrager til at udvikle og støtte netværkssamarbejde om overvågnings-, varslings- og indsatssystemer til gavn for EU's borgere i forbindelse med katastrofer, der berører EU's territorium, under hensyntagen til de eksisterende informations-, monitorerings- eller detektionskilder med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne og MIC at reagere hurtigt, idet varslingssystemerne skal være forbundet med alarmsystemerne i alle medlemsstaterne, således at der kan udbredes oplysninger, hvorved det sikres, at alle borgere er beredte i tilfælde af en ulykke eller en katastrofe Ændring 37 Artikel 4, stk. 1, litra c a (nyt) ca) fremmer kompatibiliteten af overvågnings-, varslings- og indsatssystemerne til gavn for medlemsstaterne og MIC og koordineringen med andre specialiserede fællesskabscentre og -organer Ændring 38 Artikel 4, stk. 1, litra f a (nyt) fa) udarbejder retningslinjer for informering og uddannelse af borgerne med henblik på at øge deres bevidsthed og forbedre deres selvbeskyttelse Ændring 39 Artikel 4, stk. 1, litra h h) træffer foranstaltninger til at fremme transport af ressourcer til assistanceindsatser og tilvejebringer kapacitet til at mobilisere de supplerende transportmidler, som er nødvendige for en hurtig hjælpeaktion i katastrofetilfælde h) træffer foranstaltninger til at fremme og sikre rettidig transport af ressourcer til assistanceindsatser og tilvejebringer kapacitet til med kort varsel at mobilisere de supplerende transportmidler og det udstyr, som er nødvendige for en hurtig hjælpeaktion i katastrofetilfælde Ændring 40 Artikel 4, stk. 1, litra h a (nyt) ha) mobiliserer med kort varsel passende midler og udstyr og etablerer og transporterer mobile laboratorier, højsikrede mobile anlæg og medicinske værnemidler, der er nødvendige med henblik på at sikre en hurtig indsats ved katastrofer som supplement til medlemsstaternes civile og militære midler og ressourcer i overensstemmelse med kriterierne i artikel 10 Ændring 41 Artikel 4, stk. 1, litra i i) tilvejebringer kapacitet til at yde basal logistisk støtte til eksperter og lette mobiliseringen af logistiske moduler og andre moduler til støtte for medlemsstaternes hold, som deltager i Fællesskabets indsatser på civilbeskyttelsesområdet i) tilvejebringer kapacitet til at yde basal logistisk støtte til eksperter, kontaktpersoner, observatører og indsatshold og lette mobiliseringen af logistiske moduler og andre moduler til støtte for medlemsstaternes hold, som deltager i Fællesskabets indsatser på civilbeskyttelsesområdet Ændring 42 Artikel 4, stk. 2 2.  Kommissionen udarbejder et uddannelsesprogram med henblik på at forbedre koordineringen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet ved at sikre kompatibiliteten og komplementariteten mellem indsatsholdene, jf. artikel 3, stk. 1, indsatsmodulerne, jf. artikel 3, stk. 3, og i givet fald anden indsatsstøtte, jf. artikel 3, stk. 4, og ved at øge kompetencen hos eksperterne, jf. artikel 3, stk. 2. Programmet skal omfatte fælles kurser og øvelser og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til andre medlemsstater. 2.  Kommissionen udarbejder et uddannelsesprogram med henblik på at forbedre koordineringen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet ved at sikre kompatibiliteten og komplementariteten mellem indsatsholdene, jf. artikel 3, stk. 1, indsatsmodulerne, jf. artikel 3, stk. 3, og i givet fald anden indsatsstøtte, jf. artikel 3, stk. 4, og ved at øge kompetencen hos eksperterne, jf. artikel 3, stk. 2, samt kvaliteten af behandlingen af ofrene mod følgevirkninger. Programmet skal omfatte fælles kurser og øvelser og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til andre medlemsstater. Øvelserne skal så vidt muligt inddrage de berørte befolkningsgrupper. De procedurer, der skal følges i tilfælde af katastrofer, skal offentliggøres. Ændring 43 Artikel 8, stk. 1 1.  En medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance, skal øjeblikkeligt tage stilling til, om den er i stand til at yde den anmodende medlemsstat den nødvendige assistance, og underrette denne herom, enten gennem MIC eller direkte med angivelse af omfanget af og betingelserne for den assistance, landet kan yde. En medlemsstat, der informerer den anmodende medlemsstat direkte, informerer også MIC herom. 1.  En medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance, skal øjeblikkeligt tage stilling til, om den er i stand til at yde den anmodende medlemsstat den nødvendige assistance, og underrette denne herom, enten gennem MIC eller direkte med angivelse af omfanget af og betingelserne for den assistance, landet kan yde. En medlemsstat, der informerer den anmodende medlemsstat direkte, informerer også MIC herom. MIC holder medlemsstaterne underrettet. Ændring 44 Artikel 9, stk. 1, afsnit 1 1.  I tilfælde af en katastrofe uden for Fællesskabet kan artikel 6, 7 og 8 efter anmodning også anvendes ved indsatser på civilbeskyttelsesområdet uden for Fællesskabet. 1.  Med forbehold af forordning (EF) nr. 1257/96 kan denne beslutnings artikel 6, 7 og 8 i tilfælde af en katastrofe uden for Fællesskabet efter anmodning også anvendes ved indsatser på civilbeskyttelsesområdet uden for Fællesskabet. Ændring 45 Artikel 9, stk. 1, afsnit 2 a (nyt) 2a. I tilfælde af en alvorlig nødsituation, der opstår uden for Fællesskabet, skal anvendelsen af militære hjælpemidler og disponibel kapacitet med henblik på at støtte civilbeskyttelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, være i fuldstændig overensstemmelse med FN's retningslinjer for anvendelse af militære og civile kapaciteter i forbindelse med katastrofehjælp (Oslo-retningslinjer, maj 1994) og med FN's retningslinjer for anvendelse af militære og civile forsvarshjælpemidler til at støtte De Forenede Nationers humanitære aktiviteter i komplicerede nødsituationer (MCDA-retningslinjer, marts 2003). Ændring 46 Artikel 9, stk. 1, afsnit 3 Ved nødsituationer, hvor der ydes assistance under såvel ordningen som forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand, sikrer Kommissionen, at Fællesskabets samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær. Ved nødsituationer, hvor der ydes assistance under såvel ordningen som forordning (EF) nr. 1257/96, skal civilbeskyttelsesbistand betragtes som supplement til Fællesskabets samlede humanitære indsats og bør derfor være i overensstemmelse med målene og de generelle principper for humanitær bistand som fastlagt i denne forordning. Kommissionen sikrer, at Fællesskabets samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær. Det skal sikres, at der ikke er nogen konflikt imellem eller overlapning af indsatserne under de to instrumenter. Ændring 47 Artikel 9, stk. 3, afsnit 1 a (nyt) 1a. Kommissionen sørger bl.a. for, at den ydede civilbeskyttelsesbistand er i overensstemmelse med dens behovsanalyse, der er udarbejdet i samarbejde med andre aktører. Ændring 48 Artikel 9, stk. 3, afsnit 2 Den operationelle koordinering indebærer koordinering med det berørte land og De Forenede Nationer, hvis de er til stede. Den operationelle koordinering indebærer koordinering med det berørte land og De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og andre relevante aktører, der bidrager til den samlede hjælpeindsats. Dette berører ikke bilaterale kontakter mellem de deltagende medlemsstater og De Forenede Nationer eller det berørte land. Ændring 49 Artikel 10 a (ny) Artikel 10a Der skal sørges for supplerende transportmidler og logistisk støtte gennem de behørige internationale offentlige udbudsprocedurer på grundlag af EU's gældende lovgivning for offentlige indkøb uden anvendelse af "sikkerhedsundtagelsesbestemmelsen". Ændring 50 Artikel 10 b (ny) Artikel 10b Kommissionen træffer i samarbejde med medlemsstaterne passende strukturelle foranstaltninger for at sikre koordinering og integrering af overvågnings-, varslings- og indsatssystemerne til gavn for medlemsstaterne og MIC samt koordinering med andre fællesskabsnet, specialiserede centre og/eller organer med kompetence inden for civilbeskyttelse. Ændring 51 Artikel 11, stk. 2 Andre tredjelande kan samarbejde om aktiviteter inden for ordningen, når aftaler giver mulighed herfor. Andre tredjelande og internationale eller regionale organisationer kan samarbejde om aktiviteter inden for ordningen, når aftaler mellem de pågældende tredjelande og Fællesskabet giver mulighed herfor. Ændring 52 Artikel 12 Medlemsstaterne skal med henblik på anvendelsen af denne beslutning udnævne de kompetente myndigheder og informere Kommissionen herom. Medlemsstaterne skal med henblik på anvendelsen af denne beslutning udnævne de kompetente myndigheder og informere Kommissionen herom. Medlemsstaterne udpeger i forbindelse med gensidig konsulær bistand uden for EU indbyrdes kontaktpunkter i på forhånd fastlagte regioner og underretter Kommissionen herom. Ændring 53 Artikel 13, nr. 4 a (nyt) 4a. passende strukturelle koordinerings- og integreringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 10b Ændring 54 Artikel 13, nr. 5 a (nyt) 5a. modulerne, jf. artikel 3, stk. 3 Ændring 55 Artikel 13, nr. 5 b (nyt) 5b. varslingssystemerne, jf. artikel 4, stk. 1, litra c) Ændring 56 Artikel 13, nr. 7 a (nyt) 7a. samarbejde med tredjelande og med internationale eller regionale organisationer som omhandlet i artikel 11. Ændring 57 Artikel 13, nr. 8 a (nyt) 8a. retningslinjer for oprettelse og sammenkobling af varslings- og alarmsystemer samt for oplysning af borgerne om og uddannelse af dem i, hvordan de skal reagere i en katastrofesituation. Ændring 58 Artikel 14, stk. 1 1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der blev nedsat ved artikel 13 i forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer. 1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der nedsættes ved artikel 13 i udkast til Rådets afgørelse om oprettelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument, og som omfatter repræsentanter for lokale og regionale myndigheder. Ændring 59 Artikel 15, stk. 1 Kommissionen forelægger en årlig rapport om gennemførelsen af denne beslutning for Europa-Parlamentet og Rådet med oplysninger om, hvilken merværdi EF-handlingsprogrammet har for EU's borgere og navnlig ofrene. Kommissionen evaluerer beslutningens anvendelse hvert tredje år fra datoen for dens meddelelse og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af denne evaluering. Kommissionen evaluerer endvidere beslutningens anvendelse hvert tredje år fra datoen for dens meddelelse og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af denne evaluering.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om "en bloc"-gennemførelsesforanstaltningerne til gennemsigtighedsdirektivet

P6_TA(2006)0435 B6-0529/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(1),

-   der henviser til udkast til Kommissionens direktiv om fastlæggelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, offentliggjort af Kommissionen den 30. maj 2006,

-   der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2), som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006(3),

-   der henviser til den erklæring, som Kommissionens formand Romano Prodi afgav i Europa-Parlamentet den 5. februar 2002,

-   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester(4),

-   der henviser til de foreslåede ændringer til udkastet til Kommissionens direktiv om fastlæggelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, som Økonomi- og Valutaudvalget vedtog den 10. oktober 2006,

-   der henviser til Kommissionens svar til disse foreslåede ændringer, som blev sendt til Parlamentet med skrivelse af 18. oktober 2006, rettet til ordføreren og formanden for Økonomi- og Valutaudvalget,

-   der henviser til Økofins konklusioner af 5. maj 2006, hvori betydningen af tilsyn, koordinering og konvergens inden for EU understreges,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og 103, stk. 2,

1.   opfordrer Kommissionen til at tage størst muligt hensyn til begrænsningerne i de beføjelser, som den er tillagt i henhold til direktiv 2004/109/EF i overensstemmelse med traktatens gældende bestemmelser for at sikre retssikkerhed for aktørerne på de finansielle markeder;

2.   påpeger, at udkastet til gennemførelsesforanstaltninger udgør en anvendelig løsning for at nå målet om forbedrede driftsvilkår for aktørerne på de finansielle markeder og om effektive, gennemsigtige og sikre finansielle markeder i Den Europæiske Union;

3.   understreger, at det arbejde, som Parlamentet har udført siden offentliggørelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, er blevet stimuleret af behovet for at overholde de lovgivningsmæssige bestemmelser, som har til formål at opnå et afbalanceret resultat mellem konkurrence og gennemsigtighed for de finansielle markeder, de berørte parter (aktionærer, udstedere og brugere), tilsynsmyndigheder og demokratisk valgte repræsentanter;

4.   glæder sig over den velvilje, som Kommissionen har udvist ved at samarbejde med Parlamentet med henblik på at nå det bedst mulige resultat for alle berørte parter; minder om behovet for at inddrage og orientere Parlamentet så tidlig som mulig i det forberedende arbejde vedrørende alle foranstaltninger på niveau 2;

5.   bemærker, at proceduren for færdiggørelsen af gennemførelsesforanstaltningerne for direktiv 2004/109/EF praktisk talt er uden fortilfælde i lyset af den måde, hvorpå EU-lovgivning normalt udarbejdes; påpeger derfor behovet for at nå et gensidigt tilfredsstillende resultat for alle de berørte institutioner med henblik på at opnå en positiv udvikling de interinstitutionelle forbindelser;

6.   opfordrer Kommissionen til at holde nøje øje med udviklingen inden for internationale regnskabs- og revisionsstandarder med henblik på at sikre en konsistent opfattelse af den grad af sikkerhed, investorerne kan forvente af en revisors gennemgang af halvårlige regnskaber, hvis en sådan revision foretages;

7.   opfordrer Kommissionen til at overveje, om definitionen af minimumsindholdet af sammendraget af halvårsregnskaber, såfremt det ikke udarbejdes i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, skal revideres;

8.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at der findes en effektiv anmeldelsesprocedure med henblik på tilsynet med prisstillingsaktiviteter;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde Det Europæiske Værdipapirstilsynsudvalg til at opbygge hensigtsmæssige netværk, der kan lette informationsudvekslingsbyrden for markedsaktørerne;

10.   opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de nødvendige ækvivalente forventninger til tredjelandes administrationsselskaber og investeringsfirmaer og sikre, at sådanne firmaer klart identificerer deres kompetente myndighed eller, hvis de ikke er regulerede, klart angiver disse oplysninger;

11.   påpeger nødvendigheden af, at medlemsstaterne samordner deres indsats ved fastlæggelsen af minimumsstandarder for informationen af offentligheden;

12.   opfordrer Kommissionen til at revidere standarderne for effektiv udbredelse af information;

13.   godkender gennemførelsesforanstaltningerne;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.

(1) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. (2) EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (3) EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11. (4) EUT C 284 E af 21.11.2002, s. 115.

Europa-Parlamentets beslutning om de regnskabsstandarder, der anvendes af tredjelandsudstedere, og deres ækvivalens med IFRS-standarderne som omhandlet i udkastet til gennemførelsesbestemmelser til prospektdirektivet og gennemsigtighedsdirektivet (udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 for så vidt angår de regnskabsstandarder, på grundlag af hvilke de historiske oplysninger i prospekter udarbejdes, og udkast til Kommissionens beslutning om tredjelandsværdipapirudstederes anvendelse af oplysninger udarbejdet i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder)

P6_TA(2006)0436 B6-0530/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(1), særlig artikel 7, stk. 1,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(2), særlig artikel 23, stk. 4,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder(3),

-   der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 for så vidt angår de regnskabsstandarder, på grundlag af hvilke de historiske oplysninger i prospekter udarbejdes,

-   der henviser til udkast til Kommissionens afgørelse om tredjelandsværdipapirudstederes anvendelse af oplysninger udarbejdet i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder,

-   der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(4), som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006(5),

-   der henviser til den erklæring, som Kommissionens formand Romani Prodi afgav i Europa-Parlamentet den 5. februar 2002,

-   der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester(6) på baggrund af Lamfalussy-rapporten,

-   der henviser til de foreslåede ændringer af udkastet til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 og udkastet til gennemførelsesafgørelse om tredjelandsværdipapirudstederes anvendelse af oplysninger udarbejdet i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder, som Økonomi- og Valutaudvalget vedtog den 4. oktober 2006,

-   der henviser til Kommissionens svar på disse foreslåede ændringer, som blev sendt til Parlamentet med skrivelse af 18. oktober 2006, rettet til ordførerne og formanden for Økonomi- og Valutaudvalget,

-   der henviser til Økofins konklusioner af 5. maj 2006, hvori betydningen af tilsyn, koordinering og konvergens inden for EU understreges,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 81 og 103, stk. 2,

1.   anmoder Kommissionen om at tage størst muligt hensyn til begrænsningerne i de beføjelser, som den er tillagt i henhold til direktiv 2003/71/EF og direktiv 2004/109/EF i overensstemmelse med traktatens gældende bestemmelser, af hensyn til retssikkerheden for aktørerne på de finansielle markeder;

2.   påpeger, at udkastet til gennemførelsesforanstaltninger udgør en anvendelig løsning for at nå målet om forbedrede driftsvilkår for investeringsselskaber og andre handelssystemer og om effektive, gennemsigtige og sikre finansielle markeder i Den Europæiske Union;

3.   understreger, at det arbejde, som Parlamentet har udført siden offentliggørelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, er blevet stimuleret af behovet for at overholde de lovgivningsmæssige bestemmelser, som har til formål at opnå et afbalanceret resultat mellem konkurrence og gennemsigtighed for de finansielle markeder, de berørte parter (aktionærer, udstedere og brugere), tilsynsmyndigheder og demokratisk valgte repræsentanter;

4.   glæder sig over den velvilje, som Kommissionen har udvist ved at samarbejde med Parlamentet med henblik på at nå det bedst mulige resultat for alle berørte parter; minder om behovet for at inddrage og orientere Parlamentet så tidlig som mulig i det forberedende arbejde vedrørende alle foranstaltninger på niveau 2;

5.   bemærker, at proceduren for færdiggørelsen af gennemførelsesforanstaltningerne for direktiv 2003/71/EF og direktiv 2004/109/EF faktisk ikke har noget fortilfælde i den måde, hvorpå EU-lovgivning normalt udarbejdes; påpeger derfor behovet for at nå et gensidigt tilfredsstillende resultat for alle de berørte institutioner med henblik på at opnå en positiv udvikling de interinstitutionelle forbindelser;

6.   anmoder Kommissionen om at udvide det mandat, som den den 25. juni 2004 gav Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), for at sætte det i stand til at fremme harmoniseringen af den måde, hvorpå de kompetente nationale myndigheder behandler tredjelande, og yde faglig rådgivning vedrørende vurderingen af ækvivalensen mellem tredjelandes nationale standarder, med undtagelse af de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (GAAP), der anvendes af USA, Japan og Canada, og IFRS-standarderne, i det omfang de pågældende tredjelande fritages for at omregne deres årsregnskaber fra 1. januar 2007 til 1. januar 2009;

7.   påpeger, at Kommissionen bør benytte perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2009 til at videreføre eller iværksætte forhandlinger med henblik på at opnå konvergens mellem IFRS og tredjelandes GAAP-principper: opfordrer Kommissionen til at fremlægge et arbejdsprogram for forhandlingerne med tredjelande om opnåelse om konvergens mellem IFRS og tredjelandes GAAP-principper for Det Europæiske Værdipapirudvalg (ESC) og Europa-Parlamentet;

8.   understreger, at evalueringen af tredjelandes GAAP-principper ikke kun bør være at teknisk karakter, men også tage hensyn til den økonomiske og lovgivningsmæssige kontekst;

9.   anmoder Kommissionen om at fastlægge en definition af begrebet ækvivalens, der bl.a. omfatter en konsekvent anvendelse af de afstemningskrav, der anvendes i tredjelandene med hensyn til europæiske udstedere i henhold til IFRS, og de krav, som vurderes at være nødvendige efter en detaljeret og objektiv analyse af forskellene mellem tredjelandes regnskabsstandarder og IFRS, alt sammen med henblik på at varetage beskyttelsen af investorerne;

10.   finder, at såfremt der pr. 1. januar 2009 ikke er opnået enighed om ækvivalensen mellem IFRS og USA's GAAP-principper, og denne ækvivalens defineres i overensstemmelse med punkt 9, bør amerikanske virksomheder, der er etableret i Europa, anvende IFRS-standarderne fuldt ud; opfordrer EU's øvrige kompetente myndigheder til at tilkendegive deres tilslutning til disse retningslinjer;

11.   udtrykker utilfredshed med, at der på et så sent trin i processen indføres nye foranstaltninger til yderligere undtagelse af professionelle værdipapirudstedere i to år, og finder det upassende;

12.   accepterer gennemførelsesforanstaltningerne, forudsat at Kommissionen tager hensyn til ovennævnte punkter;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.

(1) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (2) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. (3) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1. (4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (5) EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11. (6) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 115.

Europa-Parlamentets beslutning om indvandrerkvindernes rolle og placering i EU (2006/2010(INI))

P6_TA(2006)0437 A6-0307/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til ILO-konventionen om vandrende arbejdstagere (1949), ILO-konventionen om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling (1975) og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder (1990),

-   der henviser til protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2000) og protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen (2000), som begge supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet,

-   der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling (1951) og den dertil hørende protokol vedrørende flygtninges retsstilling (1967),

-   der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers befolkningsfond om verdensbefolkningen (2006) med titlen "A Passage to Hope: Women and International Migration",

-   der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 13 om bekæmpelse af diskrimination,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 63, der giver Fællesskabet beføjelser på områderne for indvandring og asyl,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Tampere den 15.-16. oktober 1999, i Laeken den 14.-15. december 2001, i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, der understregede betydningen af udviklingssamarbejde og udveksling af information i forbindelse med den nyligt oprettede gruppe af nationale integrationskontaktpunkter, navnlig med henblik på at forbedre samordningen af de relevante politikker på nationalt plan og på EU-plan,

-   der henviser til Kommissionens grønbog om en EU-metode til at styre økonomisk migration (KOM(2004)0811),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om det europæiske migrationsnetværks fremtid (KOM(2005)0606),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003)0336),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013, til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, og om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme samt til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Migration og udvikling: Nogle konkrete retningslinjer" (KOM(2005)0390),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "En fælles dagsorden for integration - En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union" (KOM(2005)0389),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Politikplan for lovlig migration" (KOM(2005)0669),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteret indsats for at tackle udfordringerne ved migration: Første opfølgning af Hampton Court" (KOM(2005)0621),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Temaprogram for migrations- og asylsamarbejde med tredjelande" (KOM(2006)0026),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(2),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring(4),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse(6),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (KOM(2005)0375),

-   der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning(7),

-   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere(8),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse(9),

-   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om situationen for kvinder i mindretalsgrupper i EU(10),

-   der henviser til Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd den 4. november 2004, som fastsætter målene med hensyn til skabelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2005-2010,

-   der henviser til det uformelle ministermøde i Groningen den 9. november 2004, hvor ministrene med ansvar for integrationspolitik samledes for første gang,

-   der henviser til de fælles grundprincipper for integration, der blev fastlagt af Rådet for Den Europæiske Union den 19. november 2004, og som består af en række sammenhængende henstillinger, der bør udgøre grundlaget for EU's integrationspolitik,

-   der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 18, 20, 21 og 22,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0307/2006),

A.   der henviser til, at antallet af indvandrerkvinder i EU vokser konstant, og at kvinderne udgør ca. 54 % af alle indvandrere og dækker et stadig bredere spektrum af kategorier (økonomisk betinget indvandring, indvandring som følge af katastrofer, familiesammenføring, politisk flugt eller flugt fra væbnede konflikter, ulovlig indvandring og asyl),

B.   der henviser til, at der ikke findes nogen rigtig organiseret og samordnet europæisk indvandringspolitik, og at EU og medlemsstaterne bør fastlægge en politik for lovgivning på indvandringsområdet i samarbejde med tredjelande,

C.   der henviser til, at indvandrerkvinder generelt står over for betydelige integrationsproblemer, hovedsagelig i form af vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet, lav beskæftigelsesgrad og høj arbejdsløshed, beskæftigelse i midlertidige eller lavtlønnede job uden social og økonomisk beskyttelse eller i dele af den "grå" økonomi og i sort arbejde, begrænsede sprogfærdigheder, lav deltagelse i uddannelse på grundtrinnet og især i de videregående uddannelser, begrænset deltagelse i det sociale, politiske, faglige og kulturelle liv i modtagerlandet, fattigdom og social udstødelse; som henviser til, at et betydeligt antal unge kvinder med en højere uddannelse fra deres hjemlande ikke desto mindre kommer for at blive ansat som ufaglært arbejdskraft i EU, f.eks. som hushjælp, som følge af den høje arbejdsløshed for kvinder i hjemlandet og den lave løn, som de ville have fået dér for erhverv og job svarende til deres færdigheder og kvalifikationer,

D.   der henviser til, at kvindelige indvandrere ofte udsættes for grov diskrimination som personer, der er afhængige af ægtefællens retsstilling på baggrund af direktiv 2003/86/EF (ikke-selvstændig status, begrænset adgang til arbejdsmarkedet, usikker boligsituation i tilfælde af ægtefællens død eller skilsmisse osv.), og på grund af den mentalitet, de negative fordomme og de vaner, de tager med fra deres oprindelseslande, og som også er fremherskende i modtagersamfundene; der endvidere konstaterer, at de i visse indvandrersamfund kommer ud for alvorlige problemer såsom marginalisering, tvangsægteskaber, omskæring og såkaldte æresforbrydelser,

E.   der understreger, at de kvindelige indvandreres integration i samfundet i mange tilfælde er afgørende for integrationen af anden- og tredjegenerationsindvandrerne,

F.   der henviser til, at kvindelige indvandrere er i større fare for at blive udsat for misbrug - både psykisk og fysisk - enten på grund af deres finansielle og retlige afhængighed, eller fordi kvindelige indvandrere uden lovlig status er lette ofre for misbrug og seksuel udnyttelse på arbejdspladsen samt menneskehandel, og til, at de ulovlige kvindelige indvandreres mangel på lovlig status i den medlemsstat, hvor de er bosiddende, medfører, at de i særlig høj grad er i fare for at blive nægtet deres grundlæggende rettigheder, og at de oftere bliver ofre for diskrimination og vold i hverdagen,

G.   der henviser til, at integration er en tovejsproces, der både forudsætter, at de kvindelige indvandrere tager ansvaret for deres integration i modtagersamfundet, og at borgerne i EU er villige til at acceptere og integrere de kvindelige indvandrere; der henviser til, at der bør planlægges og gennemføres integrerede foranstaltninger til at påvirke både indvandrernes og modtagersamfundenes adfærdsmønstre på alle de relevante niveauer og til at mobilisere ressourcer på begge sider, og til, at denne tovejsproces kræver et gensidigt engagement, der indebærer rettigheder og forpligtelser både for modtagersamfundet og for indvandrerne,

H.   der henviser til, at der ifølge de seneste rapporter til evaluering af de nationale politikker for integration af indvandrere ikke synes at være taget systematisk hensyn til kønsaspektet, hverken i forbindelse med de harmoniserede politikker eller hvad angår indsamling af data,

I.   der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne, der begås mod indvandrerkvinder og -piger i form af såkaldte æresforbrydelser, tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse eller andre former for krænkelser, ikke kan retfærdiggøres af kulturelle eller religiøse årsager, og at de under ingen omstændigheder bør tolereres,

J.   der henviser til, at den nye finansielle ramme for 2007-2013 ikke kun sikrer en styrkelse af de eksisterende programmer og fonde for integration af indvandrere, men også, at der bliver taget nye initiativer såsom rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (herunder Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, Fonden for De Ydre Grænser og Den Europæiske Flygtningefond), der bør omfatte kønsdimensionen og den bedst mulige integration af kvindelige indvandrere,

K.   der henviser til, at det er konstateret, at der i høj grad er en forbindelse mellem handel med kvinder og økonomisk migration,

1.   mener, at EU's politik for udvikling og social samhørighed bør omfatte gennemførelse af mere effektive politikker for modtagelse og integration af indvandrere, især kvinder, som i dag udgør flertallet af de mennesker, der indvandrer i EU af flere og stadig mangfoldigere grunde (økonomisk betinget indvandring, flugt, asyl og familiesammenføring); bifalder Kommissionens initiativ til at udstikke retningslinjer for et fælles rammeprogram for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union, og understreger, at der i forbindelse med alle foranstaltninger skal tages hensyn til de kønsbestemte særpræg og kvinders situation;

2.   anerkender de vanskeligheder, der møder nyankomne indvandrere, især kvinder, der er den mest sårbare gruppe, fordi de udsættes for dobbelt diskrimination på grundlag af etnisk oprindelse og køn; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres strukturer og sociale tjenester for at give indvandrerne mulighed for gnidningsløst at etablere sig og oplyse dem om deres rettigheder og pligter i henhold til medlemsstaternes principper og lovgivning;

3.   opfordrer medlemsstaterne til også på regionalt og lokalt plan at fremme informationskampagner henvendt til kvindelige indvandrere med henblik på at forhindre tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, kønslemlæstelse af kvinder og andre former for fysisk og psykisk tvang; sådanne kampagner skal have en enkelt, formidlende og flersproget form;

4.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for finansiering af programmer for navnlig at oplyse kvinder om betingelserne for, at indvandrere kan rejse ind i EU og bosætte sig dér; opfordrer endvidere til, at de konsulære og diplomatiske strukturer styrkes med henblik på en mere effektiv håndtering af behovene i forbindelse med indvandring;

5.   opfordrer indvandrerorganisationer til navnlig at opfordre kvindelige medlemmer og deres familier til aktivt at søge at blive integreret og udnytte de muligheder for integration, der er i modtagerlandet, med henblik på at støtte modtagerlandets indsats på integrationsområdet;

6.   understreger, at direktiv 2003/86/EF endnu ikke er blevet gennemført på tilfredsstillende vis i alle medlemsstater, hvilket medfører, at kvindelige indvandrere stadig kan blive udsat for diskrimination i vidt omfang;

7.   opfordrer medlemsstaterne til, på baggrund af deres nationale lovgivning og internationale konventioner, at sikre respekt for de kvindelige indvandreres grundlæggende rettigheder, uanset om de opholder sig lovligt i landet eller ej, navnlig beskyttelse mod slaveri og vold, adgang til omgående lægehjælp, retshjælp, uddannelse for børn og vandrende arbejdstagere, ligebehandling med hensyn til arbejdsvilkår, retten til at tilslutte sig fagforeninger (FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder – 1990);

8.   opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og internationale konventioner (FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder – 1990) at sikre adgang til uddannelse for børn af kvindelige indvandrere med ulovligt ophold;

9.   opfordrer medlemsstaterne til gennem bilaterale arbejdsoverenskomster vedrørende modtagelse af statsborgere fra tredjelande eller andre metoder at sikre, at indvandrerkvinderne får en sikker retlig og arbejdsmæssig status i modtagerlandene, og at der ikke foregår diskrimination hverken på grundlag af køn eller oprindelse, i overensstemmelse med den gældende fællesskabsret;

10.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger for at bekæmpe alle former for vold mod kvindelige indvandrere ved at yde hensigtsmæssig lægehjælp og juridisk og social støtte til voldsofre, gennemføre sociale rehabiliteringsprogrammer for ofre, give ofre for sexhandel adgang til herberger, tage højde for ofrenes behov for sikkerhed og beskyttelse og stille forebyggende oplysninger til rådighed for kvindelige indvandrere, hvad angår deres rettigheder i modtagerlandet;

11.   opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktiv 2004/81/EF at tage højde for omstændighederne ved behandlingen af ansøgninger om selvstændig status fra kvindelige indvandrere, der har været udsat for vold, navnlig ofre for fysisk og psykisk vold, herunder den fortsatte praksis med tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, og sikre, at der træffes de nødvendige administrative foranstaltninger for at beskytte disse kvinder, herunder effektiv adgang til hjælpe- og beskyttelsesmekanismer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for midlertidige eller permanente opholdstilladelser til ofre for sexhandel på grundlag af bestemmelserne i ovennævnte protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn og vedtage foranstaltninger til godkendelse af særlige opholdstilladelser under særlige omstændigheder med henblik på at gøre det muligt for udenlandske ofre uden lovlig status at slippe væk fra volden;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at bilaterale aftaler med tredjelande forhandles og indgås på grundlag af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig hvad angår retsstillingen i forbindelse med ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed, forstødelse eller polygami;

13.   opfordrer på baggrund af det forhold, at den eksplosive udvikling i underholdnings- og sexindustrien frembyder yderligere indvandringskanaler for indvandrerkvinder, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide de retlige rammer, der sikrer dem retten til eget pas og opholdstilladelse og gør det muligt at gøre en person strafferetligt ansvarlig for at fratage indvandrerkvinder disse dokumenter i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2006/619/EF af 24. juli 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af FN-protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn(11) (2000);

14.   opfordrer medlemsstaterne til, som led i deres nationale handlingsprogrammer for beskæftigelse og social integration, at gennemføre foranstaltninger til fremme af indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, sikring af kvindernes sociale rettigheder (ligeløn, social sikring, pensionsrettigheder m.m.), understøttelse af iværksætterinitiativer, sikring af beskyttelse af de ældre indvandrerkvinder imod fattigdom og udstødelse samt fremme af arbejdsmarkedets parters og fagforeningernes rolle i processen for kvinders sociale og økonomiske integration;

15.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at indvandrerkvinder modtager relevant og vigtig undervisning i form af sprogtimer og oplysninger om grundlæggende menneskerettigheder og politiske og sociale rettigheder samt demokratiske principper i modtagerlandet, hvilket vil hjælpe dem til at blive socialt integreret i modtagerlandet uden problemer og beskytte dem mod diskrimination i familie og samfund;

16.   understreger navnlig vigtigheden af ubetinget og endda prioriteret adgang for indvandrerkvinder til uddannelse og sprogundervisning, som er nødvendige forudsætninger for reel integration i samfundet og arbejdslivet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatorisk sprogundervisning for indvandrerkvinder og -piger som et middel til at fremme deres integration og beskytte denne gruppe mod forskelsbehandling i familie og samfund;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme de unge indvandrerkvinders adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i modtagerlandet og til at fremme deres deltagelse i det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring for perioden 2007-2013, som omfatter programmerne Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig, samt i programmerne Sokrates, Kultur 2007-2013 og Aktive unge 2007-2013; mener, at det er særlig vigtigt at anerkende kvinders erhvervskvalifikationer og færdigheder (især deres videnskabelige diplomer) og at sikre deres adgang til sproguddannelse, hvilket vil give dem mulighed for at opnå en bedre integration;

18.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme indvandrerkvinders adgang til beskæftigelse og sikre passende erhvervsuddannelse, træffe positive foranstaltninger til bekæmpelse af den dobbelte diskrimination, som indvandrerkvinder udsættes for på arbejdsmarkedet, og skabe gunstige betingelser for disse kvinder, så de kan få adgang til arbejdsmarkedet og finde en balance mellem arbejds- og privatliv, særlig ved at oprette tilgængelige børnepasningsfaciliteter;

19.   opfordrer medlemsstaterne til i særlig grad at være bevidste om at tilskynde indvandrerkvinderne til at deltage i det sociale og politiske liv i overensstemmelse med de nationale lovgivninger og de muligheder, der ligger i disse;

20.   understreger, at forældres hindring af indvandrerpigers deltagelse i sport, svømning eller klasseundervisning ikke må tolereres og ikke kan retfærdiggøres af kulturelle eller religiøse årsager; opfordrer skoler og myndigheder til at sikre, at indvandrerpiger deltager i skoleundervisningen, og håndhæve skolepligten i overensstemmelse med nationale regler;

21.   understreger, at nationale, lokale og regionale myndigheder bør spille en stadig voksende rolle i processen med integration af indvandrerkvinderne gennem proaktive former for politik og føre en mere intensiv og åben dialog for således at kommunikere og samarbejde med indvandrersamfundene og -netværkerne, og opfordrer medlemsstaterne og Den Europæiske Union til at støtte disse bestræbelser finansielt og ved hjælp af udveksling af oplysninger, således at særlig problemer som boligmangel, ghettodannelse, kriminalitet, adgang til offentlige og sociale ydelser, sundhedspleje, børnepasning m.m. kan blive løst, og understreger den rolle, som organiserede indvandrersamfund og ngo'erne spiller ved at give indvandrerkvinderne råd, oplysning og understøttelse;

22.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte indvandrerkvinders og -pigers rettigheder og bekæmpe den diskrimination, de udsættes for i deres oprindelsessamfund, ved at afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, der kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre specifikke lovbestemmelser om kønslemlæstelse af kvinder eller vedtage love herom og retsforfølge personer, der foretager kønslemlæstelse, og til at gøre det obligatorisk for sundhedspersonale at registrere samtlige tilfælde af kønslemlæstelse af kvinder, herunder konkrete tilfælde og tilfælde, hvor der er mistanke om, at der vil blive foretaget kønslemlæstelse;

24.   opfordrer medlemsstaterne til at give udtryk for deres afstandtagen fra traditionsbaseret vold mod kvinder, fordømme krænkelser af indvandrerkvinders og -pigers menneskerettigheder fra deres families side og undersøge, hvilke gældende love der kan anvendes til at gøre familiemedlemmer ansvarlige, særlig i tilfælde af såkaldte æresforbrydelser;

25.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og oprindelseslandene til at sørge for systematisk og ansvarlig oplysning af deres befolkninger om EU's indvandringspolitikker og de dermed forbundne udfordringer samt om indvandrernes muligheder og forpligtelser i modtagerlandene, hvad angår både mænd og kvinder, for at afbøde de negative virkninger af ulovlig indvandring, marginalisering og økonomisk og seksuel udnyttelse af indvandrerkvinder i modtagerlandene;

26.   opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med forslaget til en forordning om fællesskabsstatistikker over migration og international beskyttelse, at medtage pålidelige indikatorer og sammenlignelige oplysninger om indvandrerkvinder, således at der gives et specifikt billede af deres situation og de problemer, de står over for;

27.   opfordrer Kommissionen til at foretage en kvalitativ og kvantitativ vurdering af de harmoniserede politikker og gennemførte foranstaltninger til fordel for indvandrerkvinder gennem de bestående finansieringsinstrumenter og -programmer (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Flygtningefond, Equal-initiativet, Daphne-programmet til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder, de europæiske programmer på områderne for uddannelse, beskæftigelse, bekæmpelse af social udstødelse og diskrimination);

28.   glæder sig over Kommissionens initiativ under det fælles rammeprogram til integration af tredjelandsstatsborgere i EU til at udstikke retningslinjer for den integrationspolitik, som medlemsstaterne skal føre, og bemærker, at initiativet udtrykkeligt fordrer, at de foranstaltninger, der skal træffes, skal tage hensyn til kønsbestemte faktorer og den situation, som kvinder, unge og indvandrerbørn befinder sig i;

29.   opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsrelaterede oplysninger om indvandring i EU og få analyseret disse resultater ved Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på yderligere at belyse indvandrerkvinders særlige behov og problemer og finde frem til den mest hensigtsmæssige metode til integration af disse kvinder i samfundet i modtagerlandene;

30.   glæder sig over, at medlemsstaternes serviceorganers forpligtelse til at forbedre opfyldelsen af de forskellige grupper af tredjelandsstatsborgeres, herunder kvinders og børns, behov, er et af de vigtigste specifikke mål for Den Europæiske Integrationsfond; anmoder i forbindelse med disse aktioner om, at indvandrerkvinder tilbydes gratis vejledning om emnerne kvinders rettigheder, sundhed, seksuelle og reproduktive rettigheder, beskæftigelse og andre relaterede emner;

31.   bifalder henvisningen til de ovennævnte fælles grundprincipper for integration, som blev fastlagt af Rådet, og som udgør en række sammenhængende henstillinger, der bør være grundlaget for EU's integrationspolitik, og opfordrer det finske formandskab til at prioritere disse principper på dets dagsorden;

32.   bifalder afgørelsen om at udnævne 2007 til året for lige muligheder for alle og 2008 til året for interkulturel dialog, der bør udnyttes til bevidstgørelse om spørgsmål vedrørende diskrimination af kvinder og piger (krænkelse af grundlæggende rettigheder) og mere omfattende information af offentligheden om indvandrerkvinders stilling og rolle, deres kultur og deres ambitioner i modtagerlandene; bemærker, at der bør være en tovejsproces til fremme af information og indvandrerkvinders deltagelse i sociale begivenheder i Europa;

33.   fordømmer tvangsægteskaber og opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at indføje foranstaltninger med sigte på at retsforfølge enhver af deres borgere, som forsøger at indgå eller medvirke til at arrangere et sådant ægteskab, herunder også i de tilfælde, hvor tvangsægteskabet bliver indgået uden for deres territorium;

34.   tilskynder Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af en fælles europæisk indvandrer- og asylpolitik at opføre risikoen for som kvinde at blive udsat for kønslemlæstelse på listen over grunde til at søge om asyl i overensstemmelse med de internationale retningslinjer udstedt af De Forenede Nationers højkommisær for flygtninge, hvori det bekræftes, at den internationale definition på flygtninge "omfatter kønsrelaterede krav";

35.   tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til i deres straffelov at indføre effektiv og afskrækkende straf for alle former for vold mod kvinder og børn, særlig tvangsægteskaber, polygami, såkaldte æresforbrydelser og kønslemlæstelse af kvinder, samt øge politi- og retsmyndigheders opmærksomhed på disse problemer;

36.   bemærker med bekymring, at polygame ægteskaber er blevet anerkendt som lovlige i medlemsstater, selv om polygami er forbudt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at polygami fortsat betragtes som ulovligt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at indføje et forbud mod polygame ægteskaber i sit nuværende forslag om indførelse af regler vedrørende gældende ret i ægteskabsanliggender;

37.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der sikrer ligestilling af alle, såsom konventionen fra 1951 vedrørende flygtninges retsstilling, for at sikre, at medlemsstaternes foranstaltninger mod ulovlig indvandring er fuldt ud forenelige med principperne om ikke-diskrimination;

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19. (2) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (3) EFT L 31 af 6.2.2003, s. 18. (4) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12. (5) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44. (6) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12. (7) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 121. (8) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 535. (9) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 390. (10) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 497. (11) EUT L 262 af 22.9.2006, s. 51.

Europa-Parlamentets beslutning om inddrivelse af fællesskabsmidler (2005/2163(INI))

P6_TA(2006)0438 A6-0303/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om dens reform (KOM(2000)0200), særlig den del, der omhandler aktion 96 vedrørende en mere effektiv forvaltning af geninddrivningen uretmæssigt udbetalte beløb,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om forbedring af inddrivelsen af fællesskabsfordringer, der opstår i forbindelse med direkte og delt forvaltning af fællesskabsudgifter (KOM(2002)0671),

-   der henviser til Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af ordningen for gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (KOM(2006)0043),

-   der henviser til sin beslutning af 8. april 2003 om decharge for regnskabsåret 2001(1), særlig punkt 39-43,

-   der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om opfølgningen af decharge for regnskabsåret 2001(2), særlig punkt 7-9,

-   der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om decharge for regnskabsåret 2002(3), særlig punkt 7,

-   der henviser til sin beslutning af 12. april 2005 om decharge for regnskabsåret 2003(4), særlig punkt 83-85,

-   der henviser til sin beslutning af 7. juni 2005 om forslag til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig(5),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 72,

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(7), særlig artikel 78, stk. 3, og artikel 84,

-   der henviser til Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne til den nye finansforordning (KOM(2005)0181),

-   der henviser til forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM(2005)0181),

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 595/91(8), særlig artikel 3 og 5 om uregelmæssigheder og svig, og forordning (EF) nr. 1469/95(9), 515/97(10) og 1258/1999(11),

-   der henviser til forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(12), (den nye forordning om den fælles landbrugspolitik), særlig artikel 32,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols dom i sag C-87/01 P, Kommissionen mod CCRE(13),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 256,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0303/2006),

A.   der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har gennemført den detaljerede handlingsplan med henblik på at sætte tal på og identificere de renter og bøder, der rent faktisk er blevet indbetalt til betalingsorganerne for landbrugsordningerne, eller redegøre for anvendelsen heraf, som Parlamentet krævede det i punkt 39-43 i ovennævnte beslutning om decharge for regnskabsåret 2001,

B.   der henviser til, at Parlamentet i ovennævnte beslutning om opfølgningen af decharge for 2001 med bekymring konstaterede, at der endnu ikke foreligger nogen detaljeret handlingsplan, og til at de inddrevne EU-midler under den delte forvaltning ikke automatisk opføres på EU-budgettet,

C.   der henviser til det fælles seminar, som de slovenske toldmyndigheder og OLAF afholdt i Bled i Slovenien den 30. marts 2006, og hvor dyrlæger, sundhedseksperter og tjenestemænd, der beskæftiger sig med bedrageribekæmpelse, drøftede de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe den illegale handel med landbrugsprodukter og modvirke en eventuel sundhedsrisiko for forbrugerne,

Finansforordningen

1.   minder om, at inddrivelsen af EU's fordringer, hvis debitor ikke betaler frivilligt, i henhold til finansforordningen kan ske ad rettens vej eller ved brug af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 256;

2.   er, for så vidt angår inddrivelse, velvilligt indstillet over for de tre forslag, Kommissionen har forelagt som led i ændringen af finansforordningen fra 2002, og som i alt væsentligt består i:

3.   opfordrer Kommissionen til at forberede en revision af finansforordningen, navnlig for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne, med henblik på at afklare, hvorledes fordringer som følge af de forskellige fællesskabsbetalinger skal klassificeres;

4.   minder om, at dette forslag er nedfældet i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen; minder desuden om, at der i artikel 105 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen sondres mellem forfinansiering, mellemliggende betaling og afslutning af udgiften, og at der desuden sondres mellem forfinansieringer, der som led i en aftale i henhold til finansforordningens artikel 88 ydes medlemsstaterne, eller som ydes som led i et tiltrædelsesinstrument, og forskud i henhold til artikel 265 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen;

5.   konstaterer, at der må findes en ordning på, hvorledes en inddrivelse skal foregå i forbindelse med forskudsbetalinger, såfremt projektet må afsluttes på grund af force majeure eller af andre grunde; konstaterer desuden, at en sådan ordning kunne gå ud på, at der ikke foretages en inddrivelse, men en modregning i en anden af kontraktpartnerens forfaldne og ubestridte fordringer over for Den Europæiske Union i henhold til en anden kontrakt;

6.   er af den opfattelse, at den støtteberettigedes berettigede forventninger som regel bør beskyttes, når denne har opbrugt kapitalen eller har truffet dispositioner, som han ikke kan ændre eller kun kan ændre med uacceptable ulemper til følge; mener ikke, at den støtteberettigede kan påberåbe sig berettigede forventninger, såfremt

7.   konstaterer, at Kommissionen regelmæssigt skal forelægge Parlamentet en oversigt over udestående fordringer med oplysninger om den samlede sum af fordringer pr. generaldirektorat og de udestående fordringers alder;

8.   mener, at princippet om bruttoopgørelse og et korrekt budget, jf. traktaten og den aktuelle finansforordning, skal overholdes i gennemførelsesbestemmelserne og sektorlovgivningen;

9.   mener endvidere, at medlemsstaterne skal vise, at de respekterer internationale regnskabsnormer, og at det er spørgsmålet, hvorvidt EU skal udnytte dette til at udvikle en fælles holdning på dette område;

10.   henviser til, at den anvisningsberettigede i henhold til finansforordningens artikel 78, stk. 1, litra c, kan konstatere, om der er overensstemmelse mellem udgiften og støtteaftalens bestemmelser, og at den anvisningsberettigede, inden han fremsender inddrivelsesordren til regnskabsføreren, skal undersøge, om den støtteberettigede havde berettigede forventninger om udstedelse af en udgiftsordre, og om disse forventninger bør beskyttes i betragtning af den offentlige interesse i en inddrivelse;

11.   konstaterer, at muligheden for at indrømme debitor betalingshenstand mod sikkerhedsstillelse og betaling af morarenter i henhold til artikel 85 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen udnyttes alt for sjældent til i det mindste at inddrive en del af det skyldige beløb;

12.   konstaterer, at der i de fleste tilfælde foretages inddrivelse med modregning af betalingsforpligtelser over for kontraktpartneren, såfremt forudsætningerne for modregning er opfyldt; konstaterer desuden, at inddrivelse af fordringen - i de tilfælde, hvor en modregning ikke er mulig - i sidste ende kan ske under trussel om, at den pågældende ophører med at være kontraktpartner, hvis det skyldige beløb ikke tilbagebetales;

13.   anser det for vigtigt at påpege, at den anvisningsberettigede straks bør underrette OLAF, når han konstaterer, at der ikke er overensstemmelse mellem udgifterne og støtteaftalen, eller udgiftsordren er kommet i stand som følge af vildledning, trusler eller bestikkelse;

Procedurer

14.   konstaterer, at 7 år efter "Italburro"-smørforfalskningssagen og på trods af EU-institutionernes og specielt Parlamentets og Kommissionens (OLAF's) opmærksomhed omkring denne sag:

15.   bemærker, at Kommissionen ganske vist har erkendt, at der har fundet overtrædelser sted i den såkaldte Blue Dragon-sag og har besluttet at nedskære EU-støtten svarende til bedragerierne, men at den alligevel mener, at det alene er den medlemsstat, der deler forvaltningen af disse midler, der har ansvaret for at undersøge det fulde omfang af den påståede uregelmæssighed, retsforfølge de skyldige og/eller søge kompensation til ofrene for bedragerierne; bemærker endvidere, at Blue Dragon-sagen er spredt over to medlemsstater, Spanien og Frankrig, hvilket gør det vanskeligere at placere ansvaret og giver sagen en langt mere europæisk karakter; mener, at Kommissionen er en offentlig myndighed med et direkte ansvar i forhold til de europæiske borgere, hvis tillid den - via Europa-Parlamentet - er afhængig af, og at Kommissionen derfor ikke blot bør søge at inddrive EU-midler fra en medlemsstat, hvor de er blevet misbrugt, men også bør bestræbe sig på at sikre, at de skyldige retsforfølges og ofrene får erstatning;

16.   minder om, at proceduren for inddrivelse af fordringer ad rettens vej eller ved brug af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 256 til dato kun er blevet brugt i undtagelsestilfælde, særlig til inddrivelse af bøder i konkurrencesager; tager til efterretning, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen agter at udvide anvendelsesområdet;

17.   bemærker, at den procedure, Kommissionen på nuværende tidspunkt anvender til inddrivelse, som er af institutionel art, og som i tilfælde af manglende frivillig betaling består i at rette henvendelse til de nationale myndigheder, er alt for langsommelig til, at en tvangsinddrivelse af fordringen kan gennemføres, eller i bedste fald at denne forsinkes til skade for Fællesskabernes finansielle interesser;

18.   mener, hvad angår tvangsfuldbyrdelsesmetoden, at kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne skal forenkles, og at der skal skabes en mere direkte kontakt mellem Kommissionens tjenestegrene og de kompetente tjenester i medlemsstaterne;

Reform af OLAF

19.   mener i øvrigt, at man både skal overveje, hvorledes man kan kompensere for de manglende midler, der er til rådighed for de nationale myndigheder med ansvar for retsforfølgelse, når de skal vurdere omfanget af svig inden for EU, og hvorledes de ansvarlige EU-organer bedst kan samarbejde med de nationale kontrolorganer, så de kan blive alarmeret og inddraget i efterforskningen af bedragerisager; minder om, at de nationale kontrolmyndigheder i sig selv ikke er forpligtet til at inddrage disse organer;

20.   mener endvidere, at muligheden for et forbedret samarbejde med Eurojust og Europol skal undersøges for at styrke en effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser, ligesom muligheden for at give OLAF fuldstændig administrativ uafhængighed i forhold til Kommissionen og i forhold til andre institutioner bør overvejes;

21.   bemærker, at den nuværende organisation af OLAF, for så vidt angår undersøgelsesvirksomhedens uafhængighed på den ene side og OLAF's samarbejde med Kommissionen på den anden side, blev betegnet som velfungerende i Revisionsrettens særberetning nr. 1/2005, og at det navnlig blev konstateret, at uafhængigheden var sikret i praksis, da Kommissionen ikke havde blandet sig i OLAF's arbejde;

22.   bemærker, at spørgsmålet om afklaring af reglerne for OLAF's indledning og afslutning af undersøgelser samt udvidelsen heraf trods de allerede trufne foranstaltninger kræver yderligere lovgivningsinitiativer, som også bør omfatte en styrkelse af forbindelserne mellem Parlamentet og OLAF;

23.   afventer med interesse Kommissionens forslag til forordning om en reform af OLAF;

Offentlig sundhed

24.   minder om, at det i henhold til gældende lovgivning kun er lovlige, sunde produkter af god kvalitet, der falder ind under restitutionsordningerne, og at produkter, der ikke opfylder disse betingelser, ikke er berettiget til nogen form for støtte;

25.   bemærker, således som OLAF's direktør påpegede det på det ovennævnte møde i Bled, at bedrageri inden for handlen med landbrugsprodukter er en åbenlys potentiel risiko for den offentlige sundhed og dyrevelfærden;

26.   understreger nødvendigheden af i højere grad at gøre de nationale og internationale kontrolmyndigheder opmærksomme på dette problem og påpeger, at kun et snævert internationalt samarbejde, som også omfatter tredjelande, på sigt ville kunne sikre en bedre beskyttelse af forbrugerne og af EU's finansielle interesser;

27.   bemærker, at de forskellige former for illegal praksis, der er blevet undersøgt, viser, at det er absolut nødvendigt at intensivere samarbejdet mellem de nationale toldmyndigheder, veterinærmyndighederne og EU-tjenester som f.eks. OLAF;

28.   understreger, at Kommissionen i modsætning til medlemsstaterne ikke har kontrolbeføjelser i forbindelse med analyse af produkter af hensyn til forbrugernes sundhed i EU;

29.   minder, for så vidt angår sagen om forfalsket smør, om, at det oprindelige bedrageri ikke drejede sig om sundhedsforhold, men om sammensætningen af de forfalskede produkter, som kom fra en sektor, der modtager betydelig EU-støtte;

30.   mener, at Kommissionen og OLAF skal sikre, at medlemsstaterne via deres halvstatslige organer foretager et tilstrækkeligt stort antal kontroller ved hjælp af kontrollører, der reelt er uafhængige;

31.   mener, at de kompetente sundhedsmyndigheder - i de tilfælde, hvor svig på et givet tidspunkt kan få sundhedsmæssige konsekvenser - skal underrettes herom og efter en passende procedure skal have adgang til prøver, samt at opbevaringstiden for sådanne prøver skal forlænges væsentligt;

OLAF's undersøgelser og de nationale procedurer

32.   konstaterer, at OLAF ikke råder over autoriserede oplysninger om mængden af forfalskede produkter, og at de strafferetlige undersøgelser har vist sig at være katastrofale ud fra et inddrivelsessynspunkt, selv om det er korrekt, at OLAF rent juridisk kunne anfægte en national dom på Kommissionens vegne;

33.   minder om, at det ganske vist er muligt at foretage inddrivelse under en verserende straffesag i visse lande, men at retssituationen i en række andre lande er sådan, at straffesager har forrang for civilsager, således at det er umuligt at inddrive uberettiget udbetalte beløb, så længe sagen verserer;

34.   beklager, at uregelmæssigheder og svig i visse medlemsstater kun anerkendes for individuelt dokumenterede beløb, dvs. parti for parti, og at en aktør automatisk betragtes som uskyldig, såfremt der ikke foreligger noget parti;

Oplysning om og registrering af uregelmæssigheder og inddrivelse

35.   beklager, at Kommissionen ikke har gennemført den handlingsplan, der er omhandlet i punkt 39-43 i den ovennævnte beslutning om decharge for 2001 og i beslutningen om opfølgningen af decharge;

36.   glæder sig over Kommissionens positive reaktion på gentagne anmodninger fra Europa-Parlamentet - især anmodninger der kom til udtryk i punkt 102 i beslutningen om decharge for 2001 - om offentliggørelse af beløb til og navne på modtagere af støtte fra EU-budgettet som foreslået i åbenhedsinitiativet (KOM(2006)0194 og SEK(2005)1300); beklager imidlertid, at de tilsvarende oplysninger om inddrivelse af EU-midler ikke er omfattet af dette åbenhedsinitiativ; opfordrer Kommissionen til at stille navnene på støttemodtagerne og de inddrevne beløb, der debiteres eller krediteres EU-budgettet, samt oplysninger om disse beløbs endelige bestemmelse til rådighed for budgetmyndigheden og i sidste instans for offentligheden;

37.   anser det for vigtigt, at reglerne foreskriver en omfattende bogføring af alle fordringer som følge af uregelmæssigheder, inddrevne beløb, renter og bøder, der rent faktisk betales til eksterne organer af fællesskabsmidler, i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse og et korrekt budget i henhold til traktaten og finansforordningen, og opfordrer Kommissionen til at arbejde i den retning;

38.   mener, at Kommissionen skal sikre, at det princip om uforenelighed af funktionerne anvisning, revision og attestering, som gælder i forbindelse med fællesskabsudgifter under direkte forvaltning, også følges i forbindelse med fællesskabsudgifter med delt ansvar;

39.   konstaterer, at det ikke er Kommissionen, men medlemsstaterne, der efter princippet om delt forvaltning sikrer, at der på fællesskabsudgifter med delt ansvar anvendes de samme principper med hensyn til uforenelighed af funktionerne anvisning, revision og attestering som i forbindelse med fællesskabsudgifter under direkte forvaltning; konstaterer desuden, at dette navnlig gælder for oprettelsen af akkrediterede betalingsorganer med intern revisionstjeneste og oprettelsen af uafhængige og attesterende organer, jf. forordning (EF) nr. 1663/95(14) for EUGFL, Garantisektionen, samt uafhængige organer i henhold til artikel 38, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1260/1999(15) sammenholdt med artikel 15 i forordning (EF) nr. 438/2001(16);

40.   mener, at inddrivelsesfunktionen skal udøves af statslige myndigheder i de tilfælde, hvor EU-budgettet kan finansiere inddrivelsesomkostningerne, og ellers skal overdrages til kommercielle foretagender; er af den opfattelse, at der i så fald naturligvis skal indledes en udbudsprocedure;

41.   anser det under alle omstændigheder for vigtigt, at revisionen af reglerne sikrer, at der fastsættes normer for gennemskuelighed og forbud mod interessekonflikter, hvad angår motivation, beløb og anvendelse af beløb, der hidrører fra bøder, renter og inddrivelse af fællesskabsmidler;

Europæisk statsadvokatur

42.   henviser til den ovennævnte dom fra Domstolen i sag C-87/01 P, Kommissionen mod CCRE, hvor Domstolen har fastslået, at den pågældende stats ret kan gøres gældende over for Kommissionen fra det øjeblik, hvor den berørte virksomhed har forretningssted i en medlemsstat, navnlig under henvisning til, at fællesskabsrettens forrang ikke er tilstrækkeligt grundlag for den fortolkning, at Kommissionen kan gøre denne gældende over for en dommer i den pågældende medlemsstat;

43.   er endvidere af den opfattelse, at oprettelsen af et europæisk statsadvokatur er en vigtig afgørelse, da adgangen til de forskellige medlemsstaters retsinstanser lettes, hvilket fremmer en mere "samlet" procedure, og mener, at dette formentlig vil bidrage til en forenkling, eftersom det nok vil resultere i en tendens til at benytte det europæiske statsadvokatur; minder om, at OLAF ganske vist har beføjelse til at intervenere som led i sine undersøgelser, men at det ikke har nogen retsbeføjelser;

44.   konstaterer, at forslaget om oprettelse af en europæisk statsadvokatur snarere må betragtes som et langsigtet projekt, og at en koordinering af medlemsstaternes statsadvokaturer må stå i centrum for planlægningen, hvis man på kort sigt vil opnå forbedringer og sikre en merværdi i form af en aflastning af OLAF og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser;

o
o   o

45.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, OLAF's Overvågningsudvalg og OLAF.

(1) EUT C 64E af 12.3.2004, s. 199. (2) EUT C 96E af 21.4.2004, s. 112. (3) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 640. (4) EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 169. (5) EUT C 124 af 25.5.2006, s. 232. (6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (7) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. (8) EFT L 92 af 13.4.1991, s. 43. (9) EFT L 145 af 29.6.1995, s. 1. (10) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. (11) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (12) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. (13) Saml. 2003 s. I-7617. (14) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6. (15) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. (16) EFT L 63 af 3.3.2001, s. 21.