Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 - Sektion III, Kommissionen (C6-0299/2006 - 2006/2018(BUD)) og ændringsskrivelse nr. 1/2007 (SEK(2006)0762)) til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007

P6_TA(2006)0451 A6-0358/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(4),

-   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om 2007-budgettet: Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi for 2007 (APS)(5),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, forelagt af Kommissionen den 3. maj 2006 (SEK(2006)0531),

-   der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, vedtaget af Rådet den 14. juli 2006 (C6-0299/2006),

-   der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2007 (SEK(2006)0762)) til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget af 11. juli 2006 om mandat for 2007-budgetsamrådsproceduren inden Rådets førstebehandling,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A6-0358/2006),

Generelle betragtninger: prioriteringer, valuta for pengene og forberedelse af revisionen i 2008/2009

1.   minder om, at de politiske prioriteringer for 2007-budgettet blev fastlagt i ovennævnte APS-beslutning af 18. maj 2006; bemærker, at punkt 5 i denne beslutning fastsætter tre nøgleelementer, nemlig fastlæggelse af politiske prioriteringer, kvalitativ økonomisk fordelagtighed samt forberedelse af revisionen i 2008/2009 af den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2007-2013;

2.   bemærker, at denne strategi er blevet omsat i forbindelse med forberedelsen af Parlamentets førstebehandling af 2007-budgettet, idet prioriteringerne fastsættes i punkt 6 i APS-beslutningen og gentages i punkt 5 i ovennævnte betænkning om mandat for budgetproceduren med Rådet; bemærker, at disse prioriteringer var et centralt grundlag for Parlamentets forslag til ændringer af prioriterede programmer;

3.   bemærker, at dette er det første budget under den nye finansielle ramme, under en ny interinstitutionel aftale (IIA) og med mange nye flerårige programmer; bemærker endvidere, at det ideelt set burde være en ny finansforordning, der kommer til at gælde for gennemførelsen af 2007-budgettet;

4.   understreger, at der i overensstemmelse med den cost-benefit-tilgang, der fastlagdes i punkt 7 i APS-beslutningen, blev indledt en tilgang med et princip om kvalitativ fordelagtighed gennem politikhøringer i Budgetudvalget og en grundig analyse af en række informationskilder om kvaliteten af udnyttelsen af EU-midler og om budgetgennemførelsen; bemærker, at forslagene til ændring bl.a. blev forberedt på grundlag af den indhentede information; glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet alle er enige om en tilgang, der sigter mod at få valuta for pengene;

5.   mener, at det niveau af aggregerede bevillinger, Rådet forslår i sit budgetforslag, ligger under det niveau, EU behøver for at kunne reagere effektivt på globaliseringens udfordringer, hvilket kun tjener til belysning af betydningen af den tredje streng i Parlamentets strategi, nemlig en forberedelse af revisionen af FFR, der skulle medføre EU-udgifter, der i højere grad fokuserer på politiske prioriteringer; mener, at en koncentrering af forpligtelser på prioriterede programmer og en sikring af, at bevillingerne udnyttes optimalt, sørger for, at EU-bevillinger i højere grad anvendes i borgernes interesse;

6.   forventer, at alle nye elementer og reformer, der indgår i den nye IIA af 17. maj 2006, vil blive fuldstændig gennemført under 2007-budgettet, så de hurtigt vil indvirke på den kvalitative gennemførelse af budgettet og forholdet mellem institutionerne;

Horisontale spørgsmål
Prioriterede områder

7.   mener i overensstemmelse med Europa-Parlamentets prioriteringer, at EU-bevillinger skal koncentreres omkring prioriterede områder og på et højere niveau end det, der foreslås i Rådets budgetforslag, for at sikre borgerne et effektivt udbytte af de prioriterede programmer; foreslår derfor en forhøjelse af betalingerne på 2007-budgettet til et niveau på 1,04 % af EU-BNI ved en forhøjelse af bevillingerne under de budgetposter, der er knyttet til Parlamentets politiske prioriteringer; bemærker, at de fleste fagudvalg har foreslået en genopførelse af bevillingerne i det foreløbige budgetforslag (FBF) i overensstemmelse med den igangværende lovgivningsprocedure eller de lovgivningsprocedurer, der starter i 2007;

Globaliseringens udfordringer

8.   mener, at EU aktivt skal beskæftige sig med og gå effektivt ind i de økonomiske, politiske, sociale, miljømæssige og udviklingsmæssige udfordringer, der bl.a. opstår som følge af den igangværende globaliseringsproces; stiller derfor forslag til ændring til 2007-budgettet, der har til formål at øge EU-økonomiens evne til at leve op til disse udfordringer på en mere strategisk måde og forhøje bevillingerne til udviklingsbistand til regioner som Asien, Latinamerika og Middelhavsområdet;

Valuta for pengene

9.   understreger behovet for mere valuta for pengene på EU-budgettet; stiller forslag til ændring om opførelse af 30 % af bevillingerne på en række budgetposter i reserven, indtil Kommissionen kan garantere Parlamentet, at de vil blive udnyttet på en måde, der giver de europæiske skatteydere valuta for pengene;

10.   minder om, at disse budgetposter blev udvalgt på grundlag af en grundig undersøgelse af Revisionsrettens særberetninger, synteserapporten om Kommissionens forvaltning af midler, Kommissionens budgetprognosevarslinger og cost-benefit-analyser, der blev gennemført efter anmodning fra Budgetudvalget og under hensyntagen til aktivitetsrapporterne fra Kommissionens tjenestegrene;

11.   glæder sig specielt over kravet om en høring i midten af november, så Kommissionen kan reagere på de bekymringer, der kommer til udtryk i disse forslag til ændring; henstiller til medlemmerne af Parlamentets fagudvalg at deltage i denne høring;

12.   nedskærer bevillingerne til den administrative forvaltning, der er direkte knyttet til programmer, med 10 % på horisontal basis; betragter det ikke som selvmodsigende, at Parlamentet inden for samme budgetpost opfører bevillinger i reserven på grund af en vis bekymring om gennemførelsens kvalitet, og forhøjer bevillingerne i overensstemmelse med de politiske prioriteringer; bekræfter i den forbindelse, at det ønsker kvalitativ valuta for pengene på alle EU-udgiftsområder;

13.   minder om den betydning, Europa-Parlamentet tillægger en positiv revisionserklæring for midler under delt forvaltning; understreger, at det i overensstemmelse med IIA af 17. maj 2006 har til hensigt at sikre, at de relevante revisionsinstanser i medlemsstaterne forelægger en vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemernes forenelighed med fællesskabsbestemmelserne; anmoder endnu en gang om, at medlemsstaterne derfor forpligter sig til på det relevante nationale plan at fremlægge en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

14.   bemærker, hvad angår pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, de forhøjede lofter for nye projekter i den nye IIA af 17. maj 2006; foreslår en række nye projekter, der i vid udstrækning svarer til prioriteringerne i punkt 6 i APS-beslutningen;

Agenturer

15.   foreslår, hvad angår eksisterende agenturer, generelt - med meget få specifikke undtagelser - at bevillingerne i FBF genopføres, men at bevillinger over et vist referencebeløb opføres i reserven, indtil der foreligger en positiv vurdering af agenturets resultater i forhold til dets endelige arbejdsprogram med en komplet liste over opgaver i 2007 og Kommissionens nye personalepolitiske planer; foreslår, hvad angår nye agenturer (Kemikalieagenturet, Ligestillingsinstituttet, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder), med henblik på overholdelse af punkt 47 i IIA af 17. maj 2006, at bevillingerne i budgetforslaget udgår, navnlig fordi der endnu ikke findes noget retsgrundlag for disse agenturer; forventer, at Rådet får afklaret værtslandenes bidrag til agenturer, der allerede er etableret, og vedtager en række bindende fælles standarder;

Specifik tilgang efter udgiftsområde
Udgiftsområde 1a - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16.   bekræfter den overbevisning, der kom til udtryk i APS-beslutningen, at viden, færdigheder, forskning og udvikling, innovation, informationssamfundsteknologier og en bæredygtig politik for transport og energi danner grundlag for en sund, moderne økonomi og er af afgørende betydning for jobskabelsen; har derfor vedtaget at afvise Rådets tilgang med nedskæringer af en række væsentlige budgetposter, der stiler mod at forbedre EU-økonomiens konkurrenceevne; har vedtaget at forhøje betalingsbevillingerne til prioriterede programmer i tilknytning Lissabon-dagsordenen som f.eks. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det 7. FoU-rammeprogram;

17.   beklager, at bevillingerne til transeuropæiske transportnet (TEN-T) er blevet langt lavere for FFR for perioden 2007-2013 end forventet; understreger betydningen af en klar redegørelse fra Kommissionen om de foreslåede prioriteringer for investeringer i transeuropæiske transportnet; afventer en tilfredsstillende aftale med Rådet og Kommissionen om en forordning om finansiel støtte inden for transeuropæiske transportnet og prioriterede projekter, som denne støtte skal afsættes til;

18.   er overbevist om, at øget konkurrenceevne er et væsentligt element i EU's reaktion på globaliseringens udfordringer; mener derfor, at forhøjelser af bevillingerne under udgiftsområde 1a er et klart signal om, hvilken retning EU-udgifter skal tage fremover; minder om nødvendigheden af en passende offentlig finansiering for at skabe forudsætningerne for den løftestangseffekt, der forventes af Den Europæiske Investeringsbanks medfinansiering; afventer utålmodigt Kommissionens og Rådets forslag i så henseende; understreger, at en forhøjelse af kapitalen på sigt vil være ønskelig for Den Europæiske Investeringsfond, både for at ledsage gennemførelsen af nye mandater (herunder CIP) i 2007 og for at finansiere nye transaktioner inden for teknologioverførselsprojekter i overensstemmelse med Parlamentets, Rådets og Kommissionens ønsker;

19.   understreger Galileo-programmets ekstraordinære teknologiske og økonomiske betydning; minder Kommissionen om, at dette program er underfinansieret i sin løbetid i henhold til FFR, og opfordrer Kommissionen til rettidigt at søge en bæredygtig og varig løsning, så programmets effektive gennemførelse sikres;

Udgiftsområde 1b - Samhørighed for vækst og beskæftigelse

20.   bemærker, at bevillingerne til struktur- og samhørighedsfondene ligger væsentligt lavere for FFR for perioden 2007-2013 end forventet, i vid udstrækning som følge af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005; mener derfor, at bevillingerne fra FBF bør genopføres; understreger, hvor vigtigt det er, at de nationale programmer oprettes og godkendes så hurtigt som muligt, nu hvor den nye IIA er godkendt; understreger betydningen af samhørighed som en af EU's politiske prioriteringer; har vedtaget at forhøje betalingsbevillingerne til budgetposter i tilknytning til samhørighed i overensstemmelse med de politiske prioriteringer;

21.   opfordrer Kommissionen til at forelægge de nødvendige tekster og iværksætte procedurerne så hurtigt som muligt, så bevillingerne til Den Internationale Fond for Irland kan tildeles under budgetbehandlingen for 2007; opfordrer endvidere Kommissionen til at afklare retsgrundlaget for Peace-programmet;

Udgiftsområde 2 - Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

22.   bemærker, at 2007 vil være det første år, hvor den seneste reform af den fælles landbrugspolitik gennemføres i fuldt omfang; beklager Rådets drastiske lineære nedskæring af markedsudgifterne på 525 mio. EUR på grundlag af regnskabskriterier og uden hensyntagen til Parlamentets prioriteringer; kræver derfor en genopførelse af bevillingerne fra FBF;

23.   beklager, at bevillingerne til udvikling af landdistrikterne reelt vil falde til trods for behovet for omstrukturering, modernisering og spredning af økonomien i EU's landdistrikter; mener ikke, at en frivillig overførsel af bevillinger fra direkte landbrugsstøtte (første søjle) til udvikling af landdistrikter er et passende middel til at afhjælpe situationen; udtrykker i den forbindelse alvorlige forbehold over for det aktuelle kommissionsforslag om frivillig graduering af op til 20 % af den direkte landbrugsstøtte til udvikling af landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensvurdering i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 16. december 2003 om bedre lovgivning(6) og på det grundlag fremlægge et revideret forslag om frivillig graduering;

24.   opfordrer, da der ikke findes nogen aftale mellem lovgivningsmyndighedens to parter om LIFE+, indtrængende Kommissionen til i en ændringsskrivelse at opføre de nødvendige bevillinger, der kan sikre den foreløbige finansiering af aktiviteter, der bidrager til forberedende arbejde og kontinuitet i forbindelse med miljøprogrammerne;

Udgiftsområde 3a - Frihed, sikkerhed og retfærdighed

25.   minder om, at et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed og navnlig fremme af de grundlæggende rettigheder, en fælles politik for indvandring og migration og kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet er en af Unionens væsentlige prioriteringer; vedtager på den baggrund at forhøje bevillingerne på dette område og navnlig til Eurojust, der er det eneste retslige samarbejdsorgan mellem medlemsstaterne på det strafferetlige område, og hvis stadig stigende effektivitet bør fremmes yderligere;

26.   mener, at den integrerede forvaltning af Unionens eksterne grænser er et af de mål, der på nuværende tidspunkt hurtigst muligt skal have tildelt øget støtte; støtter på den baggrund en forhøjelse af de midler, der stilles til rådighed for Fonden for De Ydre Grænser; styrker de midler, der stilles til rådighed for Det Europæiske Grænseagentur (FRONTEX); minder om det gentagne krav om, at Europol skal blive en EU-institution, både for at øge effektiviteten og styrke den demokratiske og retslige kontrol, den skal være omfattet af;

Udgiftsområde 3b - Unionsborgerskab

27.   minder om betydningen af subsidiaritetsprincippet inden for kultur, almen og faglig uddannelse og ungdom, og mener, at respekt for meningspluralisme er den første forudsætning for en effektiv kommunikationspolitik med henblik på at bringe EU nærmere borgerne; mener, at de nye kommunikationsmedier kan anvendes mere optimalt for at bringe europæiske politiske aktører af enhver politisk observans sammen og udveksle ideer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed med hensyn til de budgetmæssige virkninger og de planlagte aktioner som led i Plan D for demokrati, dialog og debat; anmoder Kommissionen om på internettet at offentliggøre nærmere oplysninger om støtte (beløb og modtagere) i forbindelse med samtlige tiltag;

Udgiftsområde 4 - EU som global partner

28.   mener, at EU kan og bør engagere sig hurtigere og mere strategisk i globaliseringsprocessen; foreslår genopførelse af FBF-bevillingerne på en række budgetposter og forhøjelser ud over FBF i betalinger og forpligtelser på visse områder med henblik på at intensivere EU's aktiviteter gennem fællesskabsprogrammer inden for udenrigspolitik, udvikling og humanitær bistand samt samhandel og videnskabelig udveksling med nye industrilande som Kina og Indien;

29.   bemærker, at den nye retlige ramme for EU's foranstaltninger udadtil også indebærer en ny budgetstruktur; glæder sig generelt over forenklingen af instrumenterne og den nye budgetkontoplan, der samtidig foreslås; glæder sig ligeledes over indførelsen af et særskilt instrument for menneskerettigheder og demokrati, hvilket kræver en ændring af kontoplanen; kan imidlertid ikke acceptere, at en række foreslåede ændringer forringer gennemskueligheden af sektorer og/eller regioner og lande; har indført de nødvendige ændringer i den henseende; opfordrer Kommissionen til også at fremlægge en opdeling efter aktivitet og efter førtiltrædelsesland og af hensyn til gennemskueligheden en tilsvarende anmærkning for alle de berørte budgetposter; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at forelægge budgetmyndigheden en overvågningsrapport om fremskridtene i såvel de to nye medlemsstater som i førtiltrædelseslandene;

30.   er foruroliget over, at udvidelsen af aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) ikke ledsages af øget demokratisk ansvarlighed og parlamentarisk kontrol; stiller forslag til ændring, der søger at fremme større gennemskuelighed og samarbejde i så henseende;

Udgiftsområde 5 - Administration

31.   er helt uenig i Rådets tilgang i forslagene til erklæring om administrative ressourcer i tilknytning til budgetforslaget, hvor man gik ind for en nedskæring af 200 stillinger i EU-institutionerne, hovedsagelig i Kommissionen, i 2008 og yderligere 500 stillinger mellem 2008 og 2010;

32.   vedtager at genopføre de nedskæringer, som Rådet har foretaget i Kommissionens administrationsudgifter, herunder til stillingsfortegnelsen, således at Kommissionen kan fungere effektivt; opfører imidlertid 50 mio. EUR i reserven med fire nedenstående betingelser:

33.   er af den opfattelse, at De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO) bør gennemføre radikale ændringer i arbejdsmetoderne, så institutionerne hurtigere kan få tilbudt et større antal kandidater, der i højere grad opfylder institutionernes behov;

o
o   o

34.   tager de udtalelser, der er vedtaget af fagudvalgene, og som er indeholdt i betænkning A6-0358/2006 til efterretning;

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne og ændringsforslagene til sektion III i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og organer.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. (2) EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (4) 4 EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24). (5) 5 Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0221. (6) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 - Sektion I, Europa-Parlamentet - Sektion II, Rådet - Sektion IV, Domstolen - Sektion V, Revisionsretten - Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - Sektion VII, Regionsudvalget - Sektion VIII (A), Den Europæiske Ombudsmand - Sektion VIII (B), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0300/2006 - 2006/2018(BUD))

P6_TA(2006)0452 A6-0356/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(4), særlig punkt 26,

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om retningslinjerne for 2007-budgetproceduren for sektion II, IV, V, VI, VII, VIII (A) og VIII (B) og foreløbigt forslag til overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter (sektion I) for regnskabsåret 2007(5),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2007(6),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, forelagt af Kommissionen den 3. maj 2006 (SEK(2006)0531),

-   der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, vedtaget af Rådet den 14. juli 2006 (C6-0300/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender (A6-0356/2006),

A.   der henviser til, at 2007 er det første år med den nye finansielle ramme (2007-2013), hvori loftet over udgiftsområde 5 (Administration) er fastsat til 7 115 000 000 EUR i løbende priser,

B.   der henviser til, at der i det foreløbige budgetforslag (FBF) for samtlige institutioner var en margen på 160 750 000 EUR under loftet for udgiftsområde 5 i de finansielle overslag for regnskabsåret 2007,

C.   der henviser til, at der i budgetforslaget (BF) efter Rådets afgørelse er en margen på 285 190 000 EUR under loftet for udgiftsområde 5 for 2007,

Generel ramme

1.   er enig med Rådet i, at budgetdisciplin og øget produktivitet bør være grundlæggende principper for samtlige institutioner; deler ikke Rådets opfattelse med hensyn til den generelle nedskæring; mener, at anmodninger om bevillinger bør vurderes fra sag til sag, hvilket ville give et klart og mere korrekt billede af de enkelte institutioners reelle behov og prioriteringer;

2.   understreger på ny, at budgettets etårighed og administrative karakter ganske vist bør respekteres, men at institutionerne samtidig bør følge en mere operationel, aktivitetsbaseret flerårig strategi; mener, at en sådan strategi vil give et mere realistisk og nøjagtigt billede af udviklingen i institutionerne og deres behov på kort og mellemlang sigt;

3.   forventer, at institutionerne sikrer, at politikker og aktiviteter, der finansieres af skatteyderne, giver borgerne en reel merværdi, og at budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og omkostningseffektivitet; har derfor vedtaget at begrænse budgetforhøjelsen i 2007 til 4,79 %, eksklusive de udvidelsesrelaterede udgifter;

4.   påpeger, at en række institutioner i årenes løb har sørget for, at der permanent var afsat meget store margener i deres overslag, hvilket har resulteret i udbredt anvendelse af opsamlingsoverførsler og undertiden også i bortfald af bevillinger; erkender, at det er fornuftigt at have passende margener, men finder det under normale omstændigheder uhensigtsmæssigt at have urealistisk brede margener, og især når processen med køb og erhvervelse af bygninger begynder at gå lidt langsommere;

5.   vedtager, at lade en margen blive stående under udgiftsområde 5; anbefaler genopførelse af 30 389 840 EUR af den nedskæring på 47 812 781 EUR, som Rådet har foretaget i de øvrige institutioners budgetter (med undtagelse af Kommissionens budget);

6.   er af den opfattelse, at politikken med at købe kontorer og bygninger under normale omstændigheder bør fortsættes, især fordi denne politik i årenes løb har tjent Parlamentets interesser godt, da den har givet besparelser, som har gjort det muligt at finansiere andre projekter; mener dog, at nogle institutioner muligvis fører denne politik alene for at komme i besiddelse af fast ejendom; kræver, at supplerende oplysninger som f.eks. kontorareal/volumen pr. ansat tages med i betragtning i forbindelse med denne politik, og at der tages behørigt hensyn til store udgiftsposter som f.eks. sikkerhed og vedligeholdelse, især fordi udgifter i forbindelse med bygninger tegner sig for over 16 % af udgiftsområde 5; understreger også, at institutionerne for hvert fremtidigt forslag om køb bør forelægge et overslag over de dermed forbundne supplerende udgifter på mellemlang sigt; anbefaler en politik med en flerårig plan for investering i fast ejendom i stedet for en årlig plan;

7.   glæder sig over, at institutionerne har vedtaget den nye kontoplan, som gør budgetdokumenterne lettere at forstå og mere gennemsigtige for borgerne, men mener, at den kunne blive endnu bedre;

8.   har bemærket, at institutionerne undertiden har problemer med at finde personale med særlige faglige kvalifikationer, som f.eks. regnskabskyndige og it-medarbejdere; bemærker den stadig stigende tendens til at ansætte folk i midlertidige stillinger og lade bestemte opgaver udføre på freelance-basis; mener, at der bør ses nærmere på den politik, institutionerne skal følge med hensyn til udførelse af opgaver på freelance-basis eller brug af kontraktansatte.

9.   opfordrer institutionerne til at omstrukturere oversættelsestjenesterne og især se på antallet og længden af dokumenter, der skal oversættes; anmoder institutionerne om at forelægge en rapport om deres oversættelsestjenesters omkostningseffektivitet;

10.   er af den opfattelse, at institutionerne bør fremlægge flere oplysninger om, hvordan de varetager deres hovedopgaver, for at begrunde deres brug af bevillinger; understreger nødvendigheden af at kontrollere, om supplerende bevillinger gør institutionerne mere eller mindre effektive og produktive; mener, at institutionerne ud over rapporter om budgetgennemførelsen bør udarbejde mere informative aktivitetsrelaterede rapporter, som bør forelægges budgetmyndigheden den første uge i september hvert år; er af den opfattelse, at sådanne rapporter kunne udnyttes til at give en bedre begrundelse for eventuelle supplerende anmodninger om bevillinger og dermed give budgetmyndigheden mulighed for at træffe en mere rationel afgørelse om tildeling af sådanne bevillinger;

11.   beklager, at ikke alle institutioner er indstillet på at gøre omrokering af stillinger til en praktisk anvendelig fremgangsmåde; glæder sig over de bestræbelser, der over en årrække er blevet udfoldet af nogle institutioner - bl.a. Parlamentets administration, om end i meget begrænset omfang - for at opnå gode resultater ved hjælp af omrokering; anbefaler, at institutionerne i de kommende år gør omrokering til en integrerende del af planlægningsproceduren i forbindelse med opstillingen af de årlige budgetoverslag, og på den måde sikrer, at de menneskelige ressourcer, der anmodes om, svarer til de operationelle behov;

12.   bemærker, at de fleste anmodninger om mere personale er en følge af udvidelsesprocessen, som fortsat har højeste prioritet; støtter Rådets politik med at godkende alle udvidelsesrelaterede nye stillinger; mener dog, at der skal gives flere oplysninger om, hvordan nyt personale rent faktisk anvendes, især for at sikre, at nye medarbejdere virkelig ansættes til at varetage udvidelsesrelaterede opgaver;

13.   fastholder, at bevillinger i videst mulig udstrækning skal relatere til specifikke aktiviteter for at undgå bortfald af bevillinger og opsamlingsoverførsler ved regnskabsårets slutning;

14.   er ikke enig i Rådets beslutning om at forhøje den "faste nedskæring" til et relativt højt niveau og basere den på den aktuelle sats for ledige stillinger, da dette kunne skabe unødvendige problemer, navnlig såfremt egnede kandidater ikke kan ansættes på grund af manglende bevillinger;

15.   anbefaler samarbejdsformer mellem institutionerne, som automatisk vil skabe synergi og bidrage til besparelser og større effektivitet, men som også vil hjælpe borgerne til bedre forståelse af EU's rolle i deres hverdag;

16.   opfordrer indtrængende institutionerne til at følge en mere harmoniseret og standardiseret fremgangsmåde ved opstillingen af deres overslag, omfattende klare og præcise begrundelser, da det ville gøre det lettere at analysere overslagene;

Sektion I - Europa-Parlamentet
Budgetniveau

17.   opfordrer Præsidiet til at tage det frivillige loft på 20 % af udgiftsområde 5 op til fornyet overvejelse i de kommende år under hensyntagen til udviklingen og Parlamentets deraf følgende behov i 2009 og derefter;

18.   beklager, at budgetmyndigheden ikke har fået nogen reaktion fra administrationen på anmodningen om minimering af omkostninger på områder med unødvendige udgifter som følge af, at Parlamentet har tre forskellige arbejdssteder; gør opmærksom på, at omkostningerne som følge af denne geografiske spredning anslås at udgøre 16 % af Parlamentets samlede udgifter; anmoder administrationen om at forelægge en rapport om antallet af tjenestemænd, hvis tilstedeværelse i Strasbourg er påkrævet under mødeperioderne;

19.   noterer sig Præsidiets ændringsskrivelse af 6. september 2006, hvori det foreslår, at der opstilles et budget, der dækker de maksimale 20 % af udgiftsområde 5, hvilket vil svare til en forhøjelse på 7,72 % i forhold til 2006-budgettet; påpeger, at opsamlingsoverførslen i 2005 var på 123 800 000 EUR, og at overskuddet i 2006 forventes at blive på ca. 100 000 000 EUR; henleder medlemmernes opmærksomhed på ovennævnte beslutning af 1. juni 2006 (punkt 1 og 2), hvori det fastslås, at budgettet bør baseres på realistiske anmodninger;

20.   har efter en omhyggelig gennemgang af Parlamentets budgetbehov besluttet, at det endelige niveau for Parlamentets budget skal fastsættes til 1 397 460 174 EUR, hvilket svarer til en forhøjelse på 5,74 % i forhold til 2006-budgettet og betyder, at Parlamentets budget kommer til at ligge 25 539 826 EUR under 20 % af udgiftsområde 5; understreger, at dette ikke er udtryk for en begrænsning af Parlamentets ret til i fuld udstrækning af udnytte bevillingerne under det frivillige loft for 2007 og de efterfølgende år; føler sig overbevist om, at dette budgetniveau ikke på nogen måde vil begrænse institutionens mulighed for fortsat at arbejde og fungere effektivt;

Informations- og kommunikationspolitik

21.   fastholder den politik, at Parlamentet bør fortsætte sine bestræbelser på at udvikle en effektiv og brugervenlig informationsstrategi med forbedring af forholdet mellem institutionen og de europæiske borgere som vigtigste mål; mener, at en forudsætning for at nå dette mål er, at der tages udgangspunkt i en rapport om et overordnet koncept for information af og kommunikation med borgerne og efter analysering af merværdien af de enkelte informationsværktøjer;

22.   vedtager at ændre kontoplanen og oprette to nye budgetposter til henholdsvis Besøgscentret og web-tv for at øge den økonomiske gennemsigtighed og kontrol;

23.   noterer sig Præsidiets forslag om at frigøre 6 700 000 EUR, som er øremærket til web-tv, fra reserven til informations- og kommunikationspolitikken; har vedtaget at lade de 6 700 000 EUR, som Præsidiet har afsat til web-tv under kapitel 104 "Reserve til informations- og kommunikationspolitikken", blive stående i reserven sammen med de 5 stillinger, der er knyttet til projektet, indtil prototypen, projektets indhold og de dermed forbundne omkostninger, herunder oplysninger om form og omfang af de politiske gruppers deltagelse i fastlæggelsen af programmernes indhold, præsenteres for budgetmyndigheden til endelig afgørelse;

24.   beklager, at der i de forløbne år har kunnet konstateres unødige forsinkelser i den generelle forbedring af besøgsprogrammet; påpeger, at spørgsmål vedrørende denne tjeneste er meget relevante med henblik på at forbedre forholdet mellem medlemmerne og deres valgkredse; mener, at denne direkte kontakt med europæiske borgere har en gunstig multiplikatoreffekt på de europæiske borgeres opfattelse af deres Parlament;

25.   gentager anmodningen i punkt 37 i beslutningen af 1. juni 2006 om, at der gøres en øjeblikkelig indsats for at finde en løsning på det ømtålelige spørgmål med underudnyttelsen på 5 000 000 EUR under besøgsprogrammet; glæder sig over, at Præsidiet har besluttet at vedtage kvæstorernes forslag til ændring af reglerne for besøgsgrupper for at forhøje det beløb, der er til rådighed til dækning af omkostningerne, og forhøje antallet af besøgende pr. medlem til 100; glæder sig desuden over den tidlige overdragelse af D4-Bygningen, der huser Besøgscentret; anmoder generalsekretæren om at informere budgetmyndigheden om virkningen af de nye regler og ordningens effektivitet inden udgangen af marts 2007;

26.   understreger, at besøgsgrupper bør modtages under de bedst mulige forhold; anmoder derfor administrationen om nøje at undersøge de rent praktiske foranstaltninger såsom adgangen til det nye besøgscenter, vilkårene for at besøge mødesalen og muligheden for at benytte mødelokaler;

27.   udtrykker sin anerkendelse af den indsats, administrationen gør for at afhjælpe manglerne ved Besøgstjenesten; opfordrer dog administrationen til at behandle klagerne over manglen på ledige besøgsperioder;

28.   har besluttet at tilslutte sig nedenstående forslag fra Præsidiet vedrørende forskellige bevillinger:

29.   har besluttet at støtte Præsidiets afgørelse vedrørende initiativet til et fast borgerforum "Citizens Agora" i en prøveperiode; anmoder Præsidiet om at blive underrettet om de anslåede udgifter til og indholdet af dette initiativ, før projektet gennemføres;

Udvidelsen

30.   bekræfter beslutningen om at afsætte 48 000 000 EUR til udvidelsesrelaterede udgifter (Rumænien og Bulgarien) til finansiering af:

31.   opfordrer administrationen til at sørge for, at der ikke bliver tale om de samme forsinkelser i de udvidelsesrelaterede ansættelsesprocedurer som dem, man oplevede i forbindelse med udvidelsen af EU-10; anmoder administrationen om at opdatere rapporten om udvidelsesrelaterede ansættelser og regelmæssigt forelægge den for budgetmyndigheden;

Stillingsfortegnelsen

32.   påpeger, at en konsolidering af stillingsfortegnelsen samt en omrokeringsindsats fortsat er de vigtigste mål for den strategiske planlægning af ansættelsen af personale på stillingsfortegnelsen for 2007; fastholder, at der skal skabes en lettere organisatorisk struktur, hovedsagelig ved at strømline nye stillinger, prioritere målsætninger og indstille aktiviteter, som ikke hører til hovedaktiviteterne og ikke giver nogen merværdi; gentager, at genbesættelse af stillinger, der bliver ledige som følge af pensionering, ikke automatisk vil blive accepteret;

33.   bemærker, at niveauet for anmodninger om nye stillinger før omrokeringsindsatsen ifølge Præsidiets ændringsskrivelse beløb sig til 3 062 347 EUR, hvilket svarer til 106 stillinger; mener efter at have set nærmere på begrundelserne for disse stillinger, at det samlede beløb ligger et godt stykke over Parlamentets reelle behov i 2007, og har derfor godkendt følgende nye stillinger:

34.   har vedtaget følgende frigørelser fra reserven:

35.   har ligeledes vedtaget at stille de nødvendige bevillinger til rådighed til oprettelse af 2 AD5-stillinger til grundlæggende intern kommunikation og at omdanne 3 AD5 og 1 AST3 midlertidige stillinger med tidsbegrænsede kontrakter til midlertidige stillinger med tidsubegrænsede kontrakter i Juridisk Tjeneste på baggrund af den betydning, institutionen tillægger lovgivningens kvalitet;

36.   er klar over, at opnormering har stor betydning for personalets motivation, men påpeger, at den altid bør være i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten; noterer sig de opnormeringer, administrationen har anmodet om, og har besluttet at bekræfte Præsidiets anmodninger om opnormeringer af faste og midlertidige stillinger: 2 AST2 til AST3, 168 AST3 til AST4, 15 AST4 til AST5, 205 AST5 til AST6, 225 AST6 til AST7, 30 AST7 til AST8, 25 AST8 til AST9, 10 AST10 til AST11, 57 AD5 til AD6, 19 AD7 til AD8, 25 AD12 til AD13, 2 AD13 til AD14 og 1 AD10 til AD11, 1 AD8 til AD9, 2 AST7 til AST8, 1 AST5 til AST6, 1 AD8 til AD10, 1 AD6 til AD10, plus 1 AD8 til AD9;

37.   har ligeledes besluttet at støtte de opnormeringer, de politiske grupper har anmodet om: 8 AD12 til AD13, 9 AD11 til AD12, 6 AD10 til AD11, 1 AD9 til AD10, 4 AD6 til AD7, 9 AD5 til AD6, 10 AST10 til AST11, 1 AST9 til AST10, 5 AST8 til AST9, 5 AST7 til AST8, 14 AST6 til AST7, 14 AST5 til AST6, 1 AST4 til AST5, 9 AST3 til AST4, 7 AST2 til AST3, 2 AST1 til AST2;

38.   har besluttet at støtte følgende omdannelser og frigøre de nødvendige bevillinger hertil:

39.   udtrykker sin anerkendelse af generalsekretærens indsats for i det mindste at få indledt omrokeringsprocessen for de kommende tre år; mener, at dette tiltag vil kunne udvides yderligere med det nødvendige samarbejde og engagement fra alle berørte parters side; har efter samrådet med Præsidiet den 5. oktober 2006 vedtaget at lade 15 stillinger på Europa-Parlamentets stillingsfortegnelse udgå pr. 1. januar 2007; opfordrer administrationen til i overensstemmelse med den vedtagne omrokeringsplan at sikre sig, at alle stillinger, som bliver ledige, ikke besættes automatisk, før der er foretaget en vurdering af behovet; mener, at der vil kunne foretages en omrokering af yderligere 10 stillinger inden førstebehandlingen af 2008-budgettet som det absolut seneste, og påpeger, at hensigten er, at 6 af disse 10 stillinger skal bruges til oprettelse af et begrænset antal stillinger til styrkelse af den økonomiske forvaltning, at 1 stilling specifikt er forbeholdt forvaltning af medlemmernes godtgørelser og at 1 af de resterende stillinger skal afsættes til Menneskerettighedsenheden;

40.   påpeger, at bevillingsniveauet til stillingsfortegnelsen efter ændringen derfor er blevet nedskåret fra 2 760 616 EUR til 1 608 096 EUR, hvilket giver en besparelse på 1 152 520 EUR;

41.   glæder sig over, at uddannelses- og introduktionskurserfor personalet, herunder kurser om mobilitet og omrokering, der i de forløbne år er blevet afholdt af Den Europæiske Forvaltningsskole, har givet gode resultater;

42.   beklager dog, at planlægningen af introduktionskurserne for medlemmernes assistenter endnu ikke er tilfredsstillende; opfordrer indtrængende generalsekretæren til i samarbejde med Den Europæiske Forvaltningsskole at udarbejde specifikke uddannelsesprogrammer for medlemmernes assistenter;

43.   glæder sig over, at det praktikantprogram for handicappede, som blev nævnt i 2007-retningslinjerne, er blevet udarbejdet og udvikler sig ret positivt;

Ejendomspolitik

44.   bemærker, at Præsidiet i ændringsskrivelsen af 7. september 2006 foreslog, at der opføres yderligere 19 000 000 EUR i reserven til bygninger ud over de 50 000 000 EUR, der anmodes om i Parlamentets overslag; er efter at have evalueret investeringsplanen for 2007 af den opfattelse, at 19 000 000 EUR ikke på nuværende tidspunkt er et realistisk behov; har besluttet at lade de 50 000 000 EUR blive stående i reserven til dækning af institutionens investeringer i fast ejendom (kapitel 105 "Formålsbestemt reserve i forbindelse med fast ejendom");

45.   opfordrer administrationen til, især på baggrund af "Strasbourg-erfaringerne", at anvende strengere procedurer, der er både vandtætte og gennemsigtige, når den køber bygninger;

46.   bemærker, at de bevillinger, der er blevet tildelt den nyoprettede post til informationskontorer (artikel 325) på 2006-budgettet, ikke er blevet udnyttet på grund af begrænsninger i forbindelse med kontoplanen; opfordrer administrationen til hvert år som bilag til forslaget til budgetoverslag at forelægge en detaljeret oversigt over udgifterne i forbindelse med informationskontorerne;

47.   er af den opfattelse, at aftalen med Kommissionen om forvaltning af køb af bygninger, herunder forbedringer, ændringer og vedligeholdelse, især af informationskontorer i medlemsstaterne, bør tages op til fornyet overvejelse og revideres; forventer, at budgetmyndigheden får forelagt en rapport om dette emne senest i marts 2007;

48.   gør det helt klart, at det fuldt ud vil gå ind for anvendelse - via ændringsbudgetter - af eventuelle uudnyttede bevillinger inden for margenen på 20 % under udgiftsområde 5, hvis Parlamentet skulle få behov for yderligere kapital til dækning af uforudsete udgifter, især i forbindelse med køb og erhvervelse af vigtige nye bygninger;

49.   minder administrationen om anmodningen fremsat i punkt 20 i beslutningen af 26. september 2006 om decharge for regnskabsåret 2004: Sektion I - Europa-Parlamentet(7) om, at den skal udarbejde en beretning om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at etablere en europæisk ejendomsmyndighed med ansvar for opførelse og vedligeholdelse af EU-institutionernes og -organernes bygninger, og opfordrer til, at denne beretning forelægges for Budgetudvalget;

50.   noterer sig Præsidiets anmodning om, at der afsættes et specifikt beløb til køb af følgende bygninger, og har besluttet at godkende:

51.   mener, at Parlamentet hurtigst muligt bør føre normerne i ordningen for miljøstyring og miljørevision ud i livet; gentager sin opfordring til, at der føres en mere stringent politik til begrænsning af energiomkostningerne, navnlig udgifterne til aircondition om sommeren;

Sikkerhed

52.   glæder sig over den indsats, de belgiske myndigheder har gjort med hensyn til sikkerheden rundt om Parlamentet; er af den opfattelse, at udgifterne til sikkerhed i Parlamentet er ved at blive for store, og har besluttet at opføre 10 % af bevillingerne i kapitel 100 "Formålsbestemt reserver"; er parat til at frigøre bevillingerne, når det får forelagt en rapport med en vurdering af effektiviteten og kvaliteten af den service, der ydes, set i forhold til udgifterne og de dermed forbundne risici på de tre arbejdssteder og i Europahusene;

Flersprogethed

53.   erkender, at flersprogethed har stor betydning og relevans for institutionerne; er af den opfattelse, at sprogtjenesten har afgørende betydning for medlemmernes arbejde og for borgerne;

54.   erkender, at der er problemer forbundet med at kontrollere denne enorme udgiftspost, som udgør ca. 33 % af Parlamentets samlede udgifter; mener, at det kræver større disciplin og mere kontrol at administrere denne tjeneste effektivt; glæder sig over Præsidiets initiativ til at udarbejde en vejledning i god praksis; anbefaler imidlertid, at adfærdskodeksen for flersprogethed også kommer til at omfatte sanktioner og bøder for uansvarlig brug eller misbrug af disse tjenester, uanset hvem den ansvarlige er; har besluttet at opføre 3 000 000 EUR i reserven; anmoder om, at administrationen gennemfører en forundersøgelse vedrørende en "help desk" for officiel tolkning for medlemmerne;

55.   har besluttet, at følgende bevillinger skal godkendes til oversættelse til og fra irsk:

Bistand og ydelser til medlemmerne

56.   noterer sig generalsekretærens beretning om den afsluttende vurdering af "Raising the game"-initiativet med resultaterne af kvalitetsundersøgelsen af den service og bistand, der ydes medlemmerne; er enig i, at der er foretaget de nødvendige strukturændringer, og at hovedmålene for forbedringen af bistanden til Parlamentets organer og medlemmer i det store og hele er nået; finder det foruroligende, at undersøgelsens resultater viste, at medlemmerne ofte ikke er helt klar over, hvilke støttefaciliteter der er til rådighed; opfordrer generalsekretæren til senest den 15. december 2006 at iværksætte en oplysningsstrategi med henblik på at afhjælpe dette problem;

57.   er stadig af den opfattelse, at både Parlamentets ressourcer og det interne specialiserede personale kunne udnyttes bedre, især i forbindelse med udarbejdelse af større betænkninger;

58.   opfordrer indtrængende administrationen til at undersøge nødvendigheden af at give medlemmerne omfattende basisinformation om alle de spørgsmål og emner, som de konfronteres med i forbindelse med deres arbejde; mener, at en sådan information skulle stilles til rådighed af Parlamentets forskningstjenester, og at den ville sætte medlemmerne i stand til at tage klar stilling til komplekse spørgsmål;

59.   bemærker den forbedrede kontrol med gennemførelsen af EU-budgettet som led i budgetbehandlingen; anmoder de relevante udvalg om at undersøge muligheden for at oprette en struktur og indføre en procedure, således at der kan foretages en evaluering af gennemførelsen for 2007 i samarbejde med fagudvalgene; dette vil også bidrage til forberedelsen af budgetkontrollen i 2008-2009; anmoder generalsekretæren om at sørge for den nødvendige logistik (mødeværelser og tolkning) med henblik på afholdelse af regelmæssige kontrolmøder efter de prioriteringer, som vil blive fastlagt af de berørte udvalg;

60.   har noteret sig konklusionerne af evalueringsrapporten om køb af ekspertise (artikel 320); bemærker, at den generelle service er blevet forbedret; fremfører imidlertid, at den ydede service kunne være mere effektiv, især fordi den relevante ekspertbistand ikke altid er blevet ydet i tide; har besluttet at frigøre 1 500 000 EUR og lade 500 000 EUR forblive i reserven;

61.   opfordrer generalsekretæren til at føre regelmæssig kontrol med den service, der ydes medlemmerne, især med hensyn til computere, rejsebureauet, telefoner, chaufførtjenesten og Juridisk Tjeneste;

62.   mener, at informationsteknologien er en afgørende forudsætning for, at medlemmerne og deres personale kan udføre deres arbejde ordentligt; bemærker, at der er sket en forbedring af den service, der ydes, men mener stadig ikke, at medlemmerne får fuld valuta for pengene; beslutter at opføre 2 000 000 EUR fra konto 2102 "Eksterne ydelser til drift, udvikling og tilpasning af edb-systemerne" i reserven;

Diverse

63.   noterer sig Præsidiets planer om at etablere et euro-latinamerikansk parlament (EUROLAT); vil overveje dette spørgsmål, når alle nødvendige oplysninger, også om de økonomiske konsekvenser, foreligger;

64.   noterer sig aftalen om komitologibestemmelserne, som trådte i kraft den 23. juli 2006; erkender, at den nye forskriftsprocedure vil få stor betydning for Parlamentets rolle i beslutningsprocessen i fremtiden; anser det for nødvendigt med en grundig analyse af den fremtidige arbejdsbyrde som følge af denne aftale;

65.   gentager sin fulde støtte til vedtagelsen af en reel og meningsfuld vedtægt for medlemmernes assistenter, således som den kom til udtryk i beslutningen af 1. juni 2006; opfordrer Rådet til at træffe endelig afgørelse, således at der kan afsættes de nødvendige bevillinger;

Sektion IV - Domstolen

66.   noterer sig de gentagne anmodninger fra Domstolen om at få ansat en tredje korrekturlæser; har besluttet nu at godkende, at der ansættes korrekturlæsere på kontrakt for hvert af pivotsprogene; har besluttet at foretage en tilsvarende nedskæring af bevillingerne under konto 1406 "Andet arbejde udført af personer udefra (oversættelses/tolketjenesten)", som normalt dækker de ekstra behov for korrekturlæsning;

67.   er enig med Rådet om at godkende 111 opnormeringer, herunder 10, som der er anmodet om med henblik på at ændre Domstolens administrative struktur ved at oprette et nyt direktorat; konstaterer, at dette ikke vil få andre økonomiske konsekvenser i fremtiden;

68.   har vedtaget følgende foranstaltninger på stillingsfortegnelsen:

69.   er af den opfattelse, at oprettelsen af en ny ret for EU-personalesager burde have bidraget til at mindske arbejdspuklen ved de øvrige instanser; opfordrer Domstolen til at udarbejde en rapport om konsekvenserne af oprettelsen af den nye ret med hensyn til udgifterne til bygninger og personale og andre udgifter inden marts 2007;

70.   har besluttet at nedskære det forhøjede forslag til Domstolens budget på flere områder, f.eks. it-sektoren, og fastfryse udgifterne inden for rammerne af 2007-budgettet; har dog forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 4 633 400 EUR, hvilket svarer til 3,45 %, når der ses bort fra de udvidelsesrelaterede udgifter;

Sektion V - Revisionsretten

71.   har besluttet at oprette to stillinger til enheden for menneskelige ressourcer for at lette moderniseringen af administrationen og at forpligte sig til at oprette yderligere to stillinger, som der bliver behov for i regnskabsåret 2008;

72.   har besluttet at oprette en stilling til enheden for faglig uddannelse med henblik på at sikre et tilfredsstillende uddannelsesprogram for de nyuddannede revisorer;

73.   har derfor vedtaget følgende foranstaltninger på stillingsfortegnelsen:

74.   er af den opfattelse, at Revisionsretten halter bagud på it-området, og at den er nødt til at modernisere sit system for at kunne udføre sit arbejde ordentligt; har besluttet at genopføre de 518 000 EUR, som Rådet har nedskåret bevillingerne ned med;

75.   har forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 3 579 729 EUR, hvilket svarer til 3,12%, når der ses bort fra de udvidelsesrelaterede udgifter;

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

76.   er af den opfattelse, at oprettelsen af den fælles administrative tjeneste har gavnet begge udvalg, og har medført betydelige besparelser for EU-budgettet; forventer, at de to udvalg fornyer deres partnerskabsaftale inden årets udgang og/eller undersøger mulighederne for andre former for samarbejde;

77.   er af den opfattelse, at de to udvalg kunne arbejde mere effektivt og koncentrere sig mere om deres politiske opgaver, hvis nogle opgaver, f.eks. det arbejde, der udføres af chaufførerne, kontorbetjentene og de ansatte i trykkeriet, kunne uddelegeres til eksterne firmaer og personalet omrokeres; understreger, at de eksisterende menneskelige ressourcer bør omrokeres for at tage højde for de fremtidige behov i forbindelse med udvidelsen eller styrkelse af udvalgenes politiske rolle;

78.   noterer sig, at Regionsudvalget har bestilt to uafhængige eksterne evalueringer af de fælles tjenester hos Joan COLOM i NAVAL og Robert REYNDERS, og opfordrer Regionsudvalgets generalsekretær til at sende disse rapporter til Europa-Parlamentets Budgetudvalg;

Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

79.   anmoder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om hvert år inden den 1. september at udarbejde en rapport om det rådgivende arbejde, institutionen udfører for Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

80.   har besluttet at støtte fremrykningen til 2006-budgettet af udgifter på 1 995 120 EUR til dækning af en del af behovene i 2007 og begrænse anmodningerne for 2007 tilsvarende;

81.   er af den opfattelse, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for at kunne klare den stigende arbejdsbyrde bør begrænse længden af sine udtalelser og andre publikationer i lighed med det, der praktiseres i de øvrige institutioner;

82.   har vedtaget følgende foranstaltninger på stillingsfortegnelsen:

83.   har forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 1 529 115 EUR, hvilket svarer til 1,12 %, når der ses bort fra de udvidelsesrelaterede udgifter;

Sektion VII - Regionsudvalget

84.   er enig med Rådet, hvad angår anmodningen om opnormeringer i tilknytning til den nye tjenestemandsvedtægt, og også, hvad angår anmodningen om opnormering af en kontorchefstilling i Regionsudvalget til en direktørstilling til den fælles tjeneste, på betingelse af, at det ikke skaber behov for mere personale, og at denne opnormering ikke resulterer i forslag om at splitte tjenesten op, før der er foretaget en tilbundsgående og omhyggelig analyse og vurdering af denne tjeneste; mener, at dette vil sikre en mere ligelig fordeling af forvaltningen af den fælles tjeneste mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget;

85.   konstaterer, at der ikke er anmodet om nye stillinger i tilknytning til udvidelsen med Bulgarien og Rumænien;

86.   har vedtaget følgende foranstaltninger på stillingsfortegnelsen:

87.   har forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 581 684 EUR, hvilket svarer til 2,53 %, når der ses bort fra de udvidelsesrelaterede udgifter;

Sektion VIII (A) - Ombudsmanden

88.   bemærker, at Ombudsmanden kun har anmodet om 10 opnormeringer, og at Rådet er gået med til disse opnormeringer;

89.   har besluttet at begrænse bevillingerne til tilrettelæggelse af det nationale ombudsmandsseminar, som Ombudsmanden har ansvaret for i år, til 45 000 EUR;

90.   har forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 150 000 EUR for at øge bevillingerne til oversættelse;

Sektion VIII (B) - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

91.   mener, at overslagene bør være mere præcise, især hvad angår personale og nye behov; anmoder sin administration og Kommissionen om inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale at yde passende bistand i forbindelse med opstillingen af overslagene for næste regnskabsår;

92.   har vedtaget følgende foranstaltninger på stillingsfortegnelsen:

93.   har for at opretholde udviklingsniveauet forhøjet de bevillinger, Rådet havde stillet til rådighed i budgetforslaget, med 158 846 EUR, hvilket svarer til 38,28 %, når der ses bort fra ændringsbudgettet;

o
o   o

94.   pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII (A) og VIII (B) i budgetforslaget, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige berørte institutioner og organer.

(1) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. (2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (4) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2005/708/EF (EUT L 269 af 14.10.2005, s. 24). (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0090. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0241. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0363.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (KOM(2006)0433 – C6-0295/2006 – 2006/0148(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0433)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37 og 299, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0295/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 134,

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om 50-året for opstanden i Ungarn i 1956 og dens historiske betydning for Europa

P6_TA(2006)0454 B6-0548/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og retsstat samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles,

B.   der henviser til, at landene i Central- og Østeuropa blev frataget deres suverænitet og frihed med den opdeling af Europa efter anden verdenskrig, der blev foretaget på konferencen i Jalta, og som kom til at vare i mere end 40 år,

C.   der henviser til, at de kommunistiske styrer i Central- og Østeuropa ikke byggede på folkets accept eller vilje og blev opretholdt via sovjetisk militær besættelse og samarbejdet mellem de kommunistiske partier;

D.   der henviser til det mod og den beslutsomhed, som ungarerne udviste, da de gik for gaden for at protestere mod det kommunistiske partis diktatoriske styre den 23. oktober 1956,

E.   der udtrykker anerkendelse af den udholdenhed, de ungarere udviste, som fortsatte deres frihedskamp for national uafhængighed og borgerlige rettigheder til trods for fraværet af enhver militær hjælp fra Vesten og til trods for den sovjetiske intervention og overvældende militære overmagt,

F.   fremhæver det menneskelige og politiske mod hos Ungarns reformkommunistiske premierminister Imre Nagy, som forstod det elementære udtryk for folkets vilje og accepterede at blive politisk leder af den folkelige opstand for frihed og demokrati, som førte til, at han måtte ofre sit liv og blev en frihedsmartyr, da han i 1958 blev henrettet, da han ikke gav efter for presset for officielt af lægge afstand til opstanden,

G.   der mindes ofrene for opstanden - 2 170 blev dræbt under kampene - og for gengældelsesaktionerne - 228 blev henrettet mellem 1956 og 1961, 20 000 blev taget til fange og sat i fængsel mellem 1956 og 1958, og mange tusind blev i årtier efter opstanden udsat for forskelsbehandling af den tilbagevendte kommunistiske regering,

H.   der er taknemmeligt for den solidaritet, der blev udvist af befolkningen i mange lande i Vesten, da de tog imod 194 000 ungarske flygtninge i 1956 og 1957,

I.   der anerkender værdien af solidaritet mellem nationer generelt og navnlig mellem de forskellige nationer i Central- og Østeuropa, som har kæmpet for deres frihed - ungarer, tjekker, slovakker, polakker, tyskere, ester, letter og litauere,

J.   der anerkender den historiske og politiske forbindelse mellem den ungarske opstand i oktober 1956 og forskellige andre modstandsformer og -bevægelser som f.eks. massedemonstrationerne i Østtyskland i juni 1953, demonstrationerne i Poznań i Polen i juni 1956, foråret i Prag i 1968, Solidaritetsbevægelsens fødsel i Polen i 1980 og de demokratiske bevægelser i det tidligere USSR, navnlig blandt de baltiske folk,

K.   der anerkender, at den ungarske opstand var et historisk forsøg på at genforene det delte Europa, og som sådan udgør en hjørnesten i vores fælles europæiske historiske arv,

L.   der anerkender, at den ungarske opstand bidrog til at styrke samhørigheden i den demokratiske verden og til oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber i 1957 og var en forløber for de demokratiske politiske forandringer i 1989-1990 i Central- og Østeuropa, som banede vejen for en fredelig genforening af Europa via den europæiske integrationsproces,

1.   anerkender den ungarske opstand i 1956 som en af de emblematiske manifestationer for frihed og demokrati i det 20. århundrede, som trodsede kommunismen i Sovjet-blokken;

2.   udtrykker sin respekt for de modige mænd og kvinder i Ungarn, som med deres selvopofrelse gav et glimt af håb til andre nationer, der blev holdt i et kvælergreb af det kommunistiske styre;

3.   understreger, at det demokratiske samfund enstemmigt må forkaste den repressive og udemokratiske kommunistiske ideologi og fastholde principperne om frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstat og indtage et klart standpunkt, uanset hvornår de bliver krænket;

4.   opfordrer alle demokratiske lande til klart at fordømme de forbrydelser, der begås af alle totalitære styrer;

5.   opfordrer til, at der udarbejdes et europæisk program, der skal styrke samarbejdet mellem forsknings- og dokumentationscentre i medlemsstaterne, der beskæftiger sig med de totalitære styrers forbrydelser;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning om Moldova (Transnistrien)

P6_TA(2006)0455 RC-B6-0539/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Moldova og situationen i Transnistrien og især sin beslutning af 16. marts 2006(1),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Moldova og EU, der trådte i kraft den 1. juli 1998,

-   der henviser til handlingsplanen for Moldavia, der blev vedtaget den 22. februar 2005 inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, og som sigter mod et strategisk samarbejde mellem Republikken Moldova og Den Europæiske Union,

-   der henviser til erklæringerne fra topmødet i Istanbul i 1999 i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og fra OSCE-Ministerrådets møde i Porto i 2002,

-   der henviser til det ukrainske initiativ om en løsning gennem demokrati, som blev lanceret af den ukrainske præsident, Viktor Jusjtjenko, den 22. april 2005,

-   der henviser til formandskabets erklæring på Den Europæiske Unions vegne af 18. september 2006 om "folkeafstemningen" i Transnistrien-området i Republikken Moldova,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at der i den moldoviske region Transnistrien den 17. september 2006 blev afholdt en "folkeafstemning", der sigtede mod regionens fulde uafhængighed og eventuelle forening med Den Russiske Føderation,

B.   der henviser til, at hverken den pågældende "folkeafstemning" eller resultatet heraf anerkendes af det internationale samfund, eftersom den var arrangeret fuldstændig ensidigt af Transnistriens undertrykkende styre, hvilket afskar mulighederne for gennem forhandlinger at finde en politisk løsning på konflikten i Moldova, og eftersom de ledende spørgsmål og den manglende opfyldelse af de grundlæggende krav for afholdelse af frie og retfærdige valg, som f.eks. pressefrihed, forsamlingsfrihed og politisk pluralisme, betød, at resultatet af folkeafstemningen på forhånd var givet,

C.   der henviser til, at konflikten mellem separatistbevægelsen i Transnistrien og centralregeringen i Moldova i stor udstrækning har bidraget til den manglende stabilitet, der kendetegner hele landet,

D.   der henviser til, at der siden 1992 har været ført såkaldte 5+2 partsforhandlinger om Transnistriens status med deltagelse af Moldova, den moldoviske region Transnistrien, Rusland, Ukraine og OSCE, med EU og USA tilknyttet som observatører; der endvidere henviser til, at forhandlingerne brød sammen i april 2006,

E.   der henviser til, at Den Europæiske Union for nylig har taget væsentlige skridt til at øge sit engagement i Republikken Moldova og søge en løsning på Transnistrien-konflikten, idet Kommissionen har etableret en permanent delegation i Chisinau, idet der er blevet udnævnt en særlig EU-repræsentant for Moldova med mandat til at bidrage til en holdbar løsning på Transnistrien-konflikten, og idet der er etableret en EU-grænseovervågningsmission i Moldova og Ukraine,

F.   der henviser til, at Moldova ifølge FN's Human Development Report fra 2005 er det fattigste land i Europa, og at situationen for så vidt angår Transnistrien er en væsentlig hæmsko for landets samfundsøkonomiske udvikling,

G.   der henviser til, at Den Russiske Føderation i begyndelsen af 2006 forbød import af landbrugsprodukter (vin, frugt og grøntsager) fra Moldova og Georgien, hvilket i betydelig grad skader den økonomiske udvikling i disse to lande,

H.   der henviser til, at de ensidige uafhængighedsbevægelser i Transnistrien, Sydossetien og Abkhasien ikke støttes af nogen international organisation, og at der i OSCE- og FN-regi hele tiden arbejdes på at genoprette Moldovas og Georgiens suverænitet og territoriale integritet,

1.   fordømmer kraftigt bestræbelserne i den moldoviske region Transnistrien på at få erklæret regionen uafhængig ved hjælp af en ensidigt arrangeret såkaldt folkeafstemning;

2.   opfordrer Den Russiske Føderations regering til at indstille sin støtte til denne bevægelse og især til afholdelsen af såkaldte folkeafstemninger om regionens uafhængighed; opfordrer Den Russiske Føderations regering til at give sin fulde støtte til de multilaterale bestræbelser på at finde en løsning på konflikterne i dens nabolag; opfordrer desuden Den Russiske Føderations regering til at opfylde de forpligtelser, som Rusland påtog sig i Europarådet i 1996, og som er afspejlet i afgørelserne fra OSCE-topmødet (Istanbul 1999) og OSCR-ministerrådet (Porto 2002) vedrørende tilbagetrækningen af russiske styrker og våben fra Moldovas territorium; er bekymret over de manglende fremskridt på dette område;

3.   anerkender ikke afholdelsen og resultatet af "folkeafstemningen" om den moldoviske region Transnistriens uafhængighed og dens mulige tiltrædelse af Den Russiske Føderation, da folkeafstemningen strider mod Republikken Moldovas internationalt anerkendte suverænitet og territoriale integritet, og da det undertrykkende styre i Transnistrien ikke giver mulighed for, at folkets vilje frit kan komme til udtryk;

4.   understreger, at løsningen af Transnistrien-konflikten spiller en afgørende rolle for fremme af politisk stabilitet og økonomisk velstand i Republikken Moldova og i regionen som helhed; understreger behovet for en fredelig løsning af konflikten i tråd med FN's charter og konventioner og OSCE's erklæringer samt med fuld respekt for Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser;

5.   opfordrer alle konfliktens parter til at afstå fra at iværksætte foranstaltninger, som vil kunne føre til en yderligere eskalation af konflikten og til ufortøvet at vende tilbage til forhandlingsbordet og fortsætte 5+2 forhandlingerne med henblik på at finde en hurtig og gennemsigtig løsning på konflikten;

6.   opfordrer Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at give deres fulde støtte til bestræbelserne på at finde en politisk og fredelig løsning på de regionale konflikter i EU's og Den Russiske Føderations naboområde og henstiller indtrængende til dem at drøfte disse spørgsmål på deres næste møder med Den Russiske Føderations præsident og regering;

7.   opfordrer den moldoviske regering til at iværksætte tillidsskabende foranstaltninger og nye initiativer for indbyggerne i Transnistrien, som giver dem positive incitamenter til fuldt ud at støtte en fredelig genforening af staten, idet minoriteterne sikres sproglige rettigheder, og det lokale selvstyre bevares;

8.   fordømmer de selvproklamerede transnistriske myndigheders fortsatte undertrykkelse, chikane og intimidering af de uafhængige medier, ngo'er og civilsamfundet;

9.   beklager, at der ikke er sket væsentlige fremskridt i EU-forhandlingerne om en lempelse af visumreglerne og en tilbagetagelsesaftale med Moldova; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremskynde processen hen imod indgåelse af en aftale med Moldova om lempelse af visumreglerne og sikre gennemførelsen heraf; mener, at det er uretfærdigt og diskriminerende, at transnistriske borgere med russisk pas nemmere kan rejse til EU end moldoviske borgere, hvilket bidrager til øgede spændinger i Transnistrien og hæmmer løsningen af konflikten;

10.   giver udtryk for sin tilfredshed med Ukraines beslutning af marts 2006 om at indføre nye toldregulativer for grænsehandel med Transnistrien i tråd med international ret;

11.   glæder sig over de gode resultater, der er opnået af EU's grænseovervågningsmission på grænsen mellem Moldova og Ukraine, som blev etableret i marts 2005 og spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af korruption, ulovlig handel og smugling ved at skabe øget gennemsigtighed og opbygge tilstrækkelig operationel og institutionel kapacitet i Moldova til at sikre effektiv grænsekontrol og således bidrager til en løsning af Transnistrien-konflikten;

12.   giver udtryk for sin stærke og vedvarende støtte til det moldoviske folks bestræbelser på at indføre et velfungerende demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, hvilket er afgørende for at sikre, at reformerne skrider fremad;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Moldovas regering og parlament, Rumæniens regering, Ukraines regering, Den Russiske Føderations regering, De Forenede Staters regering, OSCE's generalsekretær samt Europarådets generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0099.

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Sydossetien

P6_TA(2006)0456 RC-B6-0537/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Georgien, navnlig beslutningen af 14. oktober 2004(1),

-   der henviser til sin tidligere beslutning af 19. januar 2006 om den europæiske naboskabspolitik(2),

-   der henviser til sin henstilling af 26. februar 2004 til Rådet om EU's politik over for Sydkaukasus(3) og sin beslutning af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Den Russiske Føderation(4),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til formandskabets udtalelse den 20. juli 2006 om den seneste udvikling i Georgien - Abkhasien og Sydossetien,

-   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. oktober 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at situationen i Sydossetien stadig forværres, og at der i de seneste måneder har været episoder, skyderier og sammenstød mellem georgiske og ossetiske styrker og politienheder med dræbte og sårede til følge,

B.   der henviser til, at regering og parlament i Georgien har stillet sig meget tvivlende over for forhandlingsprocessens nuværende form, sammensætningen af de fredsbevarende styrker og mekanismerne i de fredsbevarende operationer, der tager deres udgangspunkt i våbenhvileaftalen fra 1992,

C.   der henviser til, at de to parter har fremsat hver deres fredsplan, der indeholder mange fælles elementer, der kunne og burde benyttes som grundlag for frugtbare forhandlinger; der henviser til, at Den Fælles Kontrolkommission (JCC) på det seneste har været ude af stand til at fremvise væsentlige resultater,

D.   der henviser til, at Den Russiske Føderation ved at udstede pas til indbyggerne i Sydossetien og Abkhasien gør det vanskeligere at nå frem til en fredelig konfliktløsning i konfliktområderne i Georgien,

E.   der henviser til, at den sydossetiske ledelse har besluttet at afholde en folkeafstemning om selvbestemmelse samtidig med præsidentvalget den 12. november 2006,

F.   der henviser til, at Georgien har bevæget sig ind i fasen med forstærket dialog med NATO med henblik på at blive fuldt medlem af denne organisation,

G.   der er dybt foruroliget over den diplomatiske krise mellem Georgien og Rusland i forlængelse af den georgiske kontraspionagetjenestes arrestation af fire officerer fra Ruslands militære efterretningstjeneste (GRU), der blev anklaget for spionage, og den efterfølgende hjemkaldelse af den russiske ambassadør til konsultationer i Moskva,

H.   der henviser til, at de russiske myndigheder den 2. oktober 2006 afbrød alle land-, luft- og søforbindelser med Georgien, herunder også postforbindelserne, selv om de fire officerer var blevet løsladt og udleveret til OSCE og nu er tilbage i Rusland,

I.   der henviser til, at de russiske myndigheder har truffet en række meget diskriminerende foranstaltninger over for georgiske indbyggere i Rusland på grund af deres etniske tilhørsforhold, og bl.a. har deporteret næsten 700 georgiere fra Moskva til Tbilisi samt efter sigende chikaneret georgiske religionsudøvere, forretningsfolk og skolebørn under foregivelse af at ville stramme kursen over for organiseret kriminalitet og ulovlige indvandrere,

J.   der henviser til, at Den Russiske Føderation i begyndelsen af 2006 forbød import af landbrugsprodukter (vin, frugt og grøntsager) fra Moldova og Georgien, hvilket i betydelig grad skader den økonomiske udvikling i disse to lande,

K.   der henviser til, at de ensidige uafhængighedsbevægelser i Sydossetien og Abkhasien ikke støttes af nogen international organisation, og at der under OSCE's og FN's auspicier til stadighed arbejdes på at genoprette Georgiens suverænitet og territoriale integritet,

L.   der henviser til, at EU må øge sin støtte til de igangværende bestræbelser på at løse konflikterne i Georgien og den sydkaukasiske region sammen med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og andre aktører,

1.   gentager sin opfordring til en fredelig løsning af konflikten og sin vilje til at støtte fredsprocessen og opfordrer alle parter til at handle ansvarligt og afstå fra ensidige skridt og provokerende og aggressive udtalelser, der bidrager til at eskalere situationen og kan udarte til vold;

2.   gentager sin fulde støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet og opfordrer de russiske myndigheder til at respektere Georgiens suverænitet fuldt ud inden for de internationalt anerkendte grænser;

3.   tager kraftigt afstand fra, at bevægelser i de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien ensidigt forsøger at opnå uafhængighed;

4.   opfordrer Den Russiske Føderations regering til ikke at støtte nogen af disse bevægelser og til helt og fuldt at støtte de multilaterale bestræbelser på at finde en løsning på konflikterne i de tilgrænsende områder;

5.   fordømmer Sydossetiens planer om at afholde en folkeafstemning om uafhængighed den 12. november 2006, og minder parterne om, at en tilsvarende folkeafstemning om uafhængighed i 1992 ikke blev internationalt anerkendt;

6.   konstaterer, at den stagnerede fredsproces bør sættes i gang igen, og kræver en øget og kombineret indsats fra EU's og OSCE's side for at bringe parterne tilbage til forhandlingsbordet på grundlag af de fremskridt, der blev gjort i de første faser af de to fredsplaner;

7.   opfordrer på den baggrund begge parter til at undertegne det fælles dokument om afkald på magtanvendelse og om sikkerhedsgarantier og til at gå ind i konstruktive forhandlinger for at bryde det nuværende dødvande; beklager, at mødet i Den Fælles Kontrolkommission i Vladikavkaz den 12.-13. oktober 2006 ikke gav nogen resultater;

8.   mener, at fuld afmilitarisering og reduktion af antallet af våben i konfliktområdet, bortset fra OSCE's fælles fredsbevarende styrke, er et grundlæggende element i konfliktforebyggelse og et første afgørende skridt hen imod yderligere tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer derfor Rusland til at afstå fra at afholde militærøvelser og stille nogen form for militær styrke til skue i umiddelbar nærhed af Georgiens territorialfarvande;

9.   understreger, at neutrale, effektive og upartiske fredsbevarende operationer er afgørende for at løse territoriale konflikter i Georgien; ser i den forbindelse med interesse på nye forslag angående den eksisterende fælles fredsbevarende trepartsstyrke, der er indsat i konfliktområdet omkring våbenstilstandslinjen mellem Georgien og Sydossetien; påpeger, at en ny styrke bør omfatte politibistand til bekæmpelse af kriminalitet og lovløshed; understreger, at EU skal være parat til om nødvendigt at stille med tropper til en ny fredsbevarende styrke;

10.   mener, at det er uretfærdigt og diskriminerende, at sydossetiske borgere med russisk pas nemmere kan rejse til EU end georgiske borgere, hvilket bidrager til øgede spændinger med hensyn til Sydossetien og hæmmer løsningen af konflikten;

11.   opfordrer de russiske statslige myndigheder til straks at sætte en stopper for al undertrykkelse og chikane samt alle anklager fra repræsentanter for officielle statslige institutioner mod etniske georgiere, der er bosiddende i Rusland;

12.   opfordrer de russiske myndigheder til at ophæve alle de restriktioner, der på det seneste er indført mod Georgien og mod den georgiske befolkning på russisk territorium; opfordrer også de russiske myndigheder til ophæve det uberettigede forbud mod import af produkter fra Moldova og Georgien;

13.   opfordrer Rusland til at acceptere forholdene, som de ser ud efter afslutningen af den kolde krig, og opgive den forældede tankegang om, at der findes eksklusive indflydelseszoner;

14.   opfordrer Rådet til fortsat at gøre alt for at lette spændingen og genoprette tilliden mellem Georgien og Den Russiske Føderation og forhindre, at den nuværende diplomatiske krise eskalerer yderligere; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at søge at bistå Georgien med at klare og opveje de økonomiske og sociale følger af Moskvas foranstaltninger;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sætte spørgsmålet om fastlåste konflikter og deres løsning på dagsordenen for de næste topmøder mellem EU og Rusland;

16.   glæder sig over indgåelsen og undertegnelsen af ENP-handlingsplanen for Georgien; forventer, at dens gennemførelse vil give et yderligere løft til den politiske proces og reformprocessen i dette land; glæder sig over erklæringen fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, som for nylig sagde, at EU har til hensigt at engagere sig mere aktivt i løsningen af konflikter i Georgien, og opfordrer Rådet til at give EU's særlige repræsentant for det sydlige Kaukasus alle de midler og ressourcer, der er nødvendige for, at denne indsats kan blive mere effektiv og synlig;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til FN's generalsekretær, OSCE's generalsekretær, Georgiens præsident og parlament, Den Russiske Føderations præsident og parlament og de facto-myndighederne i Sydossetien.

(1) EUT C 166 E af 7.7.2005, s. 63. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0028. (3) EUT C 98 af 23.4.2004, s. 193. (4) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 235.

Europa-Parlamentets beslutning om eksport af giftigt affald til Afrika

P6_TA(2006)0457 RC-B6-0545/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til konventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf (Basel-konventionen), som blev indgået på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 93/98/EØF(1) og til det heri indeholdte forbud mod enhver eksport af farligt affald fra OECD-lande til ikke-OECD-lande,

-   der henviser til fællesskabslovgivningen om overførsel af affald, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab(2), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald(3), som ophæver forordning (EØF) nr. 259/93 med virkning fra 12. juli 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at der er blevet dumpet omkring 500 tons kemisk affald i flere forskellige områder i nærheden af Abidjan, Côte d'Ivoire, hvor der bor 5 mio. mennesker,

B.   der henviser til, at otte mennesker indtil nu er døde, at 85 000 er blevet indlagt på hospitaler til behandling for næseblod, diaré, kvalme, øjenirritation og åndedrætsbesvær, og at denne dumpning af giftigt affald kan få vidtrækkende konsekvenser, herunder forurening af jorden samt af overflade- og grundvandet,

C.   der henviser til, at især mange børn er blevet alvorligt forgiftet, idet mellem 9 000 og 23 000 børn ifølge UNICEF's skøn vil få brug for lægehjælp, sundhedspleje og andre foranstaltninger til rensning af det miljø, de lever i,

D.   der henviser til, at det giftige affald blev dumpet af et græskejet tankskib, som sejler under panama-flag, men er chartret af et nederlandsk-baseret selskab, Trafigura Beheer B.V., og at en sådan spredning af ansvaret skaber et tilbagevendende og uacceptabelt problem, for så vidt angår håndhævelsen af fællesskabslovgivningen,

E.   der henviser til, at miljølovgivningen i landene i Nord har gjort det dyrt at bortskaffe farligt affald,

F.   der henviser til, at havnemyndighederne i Amsterdam opdagede affaldets farlige karakter under losningen af skibet og derpå krævede et højere gebyr for at afslutte losningen, hvorefter tankskibet i stedet valgte at pumpe affaldet tilbage om bord; der henviser til, at de nederlandske myndigheder lod skibet forlade nederlandsk område, selv om de vidste, at det medførte farligt affald, og at kaptajnen ikke havde ønsket at betale for en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse i Nederlandene,

G.   der henviser til, at selskabet havde lejlighed til at bortskaffe affaldet på lovlig og sikker vis i Europa, men valgte et billigere alternativ i Côte d'Ivoire,

H.   der henviser til, at Afrika anvendes som losseplads for alle former for farligt affald; der henviser til, at Greenpeace har identificeret 80 steder, hvor der er dumpet farligt affald fra industrilande: gamle computere i Nigeria, radioaktive beholdere i Somalia, klor i Cameroun osv.,

I.   der henviser til, at de fleste afrikanske lande ikke har nogen streng lovgivning, der kan beskytte miljøet og befolkningens livsgrundlag mod farligt affald,

J.   der henviser til, at al eksport fra EU af affald til bortskaffelse har været forbudt siden maj 1994 i henhold til forordning (EØF) nr. 259/93; der henviser til, at eksport af farligt affald fra EU til ikke-OECD-lande har været forbudt siden januar 1997 i henhold til samme forordning,

K.   der henviser til, at dumpningen af farligt affald i Côte d'Ivoire kun er toppen af det isbjerg af overførsler af farligt affald, som foregår fra EU til ikke-OECD-lande; der henviser til, at meget store mængder af affald af elektrisk og elektronisk udstyr dumpes i ikke-OECD-lande under påskud af, at det skal "genanvendes"; der henviser til, at et betydeligt antal gamle EU-skibe lastet med giftige stoffer og materialer skrottes i Asien under forhold, der er ekstremt skadelige for arbejdstagere og miljøet,

L.   der henviser til sin holdning af 9. april 2002 ved førstebehandlingen af forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet(4); der henviser til at Rådet aldrig nåede til politisk enighed om dette forslag til direktiv, men i stedet vedtog en rammeafgørelse om samme emne (Rådets Rammeafgørelse 2003/80/RIA af 27. januar 2003(5)) under tredje søjle; der henviser til, at EF-Domstolen annullerede denne rammeafgørelse den 13. september 2005 i sag C-176/03,

1.   opfordrer Kommissionen, Nederlandene og Côte d'Ivoire til at kulegrave denne sag, placere ansvaret på alle niveauer, retsforfølge dem, der er ansvarlige for denne miljøforbrydelse, og sørge for fuldstændig afhjælpning af miljøforureningen samt erstatning til ofrene;

2.   opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at yde den ramte befolkning og især børnene fuld assistance ved at gøre brug af alle disponible former for støtte, samarbejde og civilbeskyttelse;

3.   finder, at såvel fællesskabsretten som internationale konventioner klart blev overtrådt i forbindelse med eksporten af farligt affald til Abidjan, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at sikre, at den eksisterende lovgivning om overførsel af farligt affald håndhæves i fuldt omfang;

4.   anmoder Kommissionen og de berørte medlemsstater om at offentliggøre alle de bilaterale aftaler, de indtil nu har indgået med ikke-OECD-lande om overførsel af affald;

5.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning med henblik på at lukke hullerne i den gældende ordning for farligt affald, så der sættes en stopper for overførsel til ikke-OECD-lande af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og af udtjente skibe og fartøjer;

6.   opfordrer Kommissionen til opgave at indsamle information om ulovlig handel med og dumpning af farligt affald og farlige produkter i afrikanske og andre udviklingslande, at fremlægge forslag til foranstaltninger med henblik på kontrol, reduktion og eliminering af denne ulovlige handel med samt overførsel og dumpning af sådanne produkter i afrikanske og andre udviklingslande og hvert år at udarbejde en liste over lande og transnationale selskaber, der er involveret i ulovlig dumpning af giftigt affald og giftige produkter i afrikanske og andre udviklingslande;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, De Forenede Nationers generalsekretær, Côte d'Ivoires regering og sekretariatet for Basel-konventionen.

(1) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 1. (2) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. (3) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1. (4) EFT C 127 af 29.5.2003, s. 119. (5) EFT L 29 af 5.2.2003, s. 55.

Europa-Parlamentets beslutning om opfølgningen af Parlamentets udtalelse om miljøbeskyttelse: bekæmpelse af kriminalitet, overtrædelser af straffeloven og sanktioner

P6_TA(2006)0458 B6-0544/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet(1),

-   der henviser til sin holdning af 9. april 2002 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet(2),

-   der henviser til sin holdning af 9. april 2002 om forslag til Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(3),

-   der henviser til Domstolens dom af 13. september 2005 i sag C-176/03 - Kommissionen mod Rådet(4),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Domstolens dom af 13. september 2005 (sag C-176/03 - Kommissionen mod Rådet) (KOM(2005)0583),

-   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2006 om konsekvenserne af Domstolens dom af 13. september 2005 (sag C-176/03 - Kommissionen mod Rådet)(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at Domstolen i sin dom af 13. september 2005 fastslog, at fællesskabslovgiveren har ret til at træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet, og som den finder nødvendige for at sikre, at de bestemmelser, den vedtager på miljøbeskyttelsesområdet, er fuldt effektive,

B.   der henviser til, at Domstolen er af den opfattelse, at bestemmelserne i EF-traktatens artikel 135 og artikel 280, stk. 4, i forbindelse med iværksættelsen af miljøpolitik ikke er til hinder for harmonisering på strafferettens område,

C.   der henviser til, at Domstolen fastslår, at da "rammeafgørelsen således griber ind i de kompetencer, som Fællesskabet er tillagt i henhold til artikel 175 EF, er den i strid med artikel 47 EU, hvilket gælder for hele rammeafgørelsen, eftersom denne ikke kan opdeles",

D.   der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om Domstolens dom af 13. september 2005 konstaterede, at de strafferetlige bestemmelser, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af fællesskabsretten, henhører under EF-traktaten,

E.   der henviser til, at Domstolens holdning som genfortolket af Kommissionen bør støttes, da den stemmer overens med den holdning, som Europa-Parlamentet allerede havde givet udtryk for i sin beslutning af 3. september 2003 om retsgrundlag og overholdelse af fællesskabsretten(6),

1.   bifalder Domstolens dom, der annullerede rammeafgørelsen om miljøbeskyttelse, som fejlagtigt var blevet vedtaget under tredje søjle frem for under første søjle;

2.   bemærker, at Domstolens dom skaber et retligt tomrum for så vidt angår strafferetlig beskyttelse af miljøet;

3.   mener, at Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen viser, at medlemsstaterne anerkender, at strafferetlige redskaber er nødvendige for at styrke håndhævelsen af miljøbeskyttelseslove;

4.   mener, at Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen viser, at medlemsstaterne anerkender, at der er behov for en vis harmonisering af den strafferetlige beskyttelse af miljøet;

5.   bemærker, at Domstolen tydeligt anførte, at rammeafgørelsens artikel 1-7 gyldigt kunne have været vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 175;

6.   beklager, at Kommissionen i sin meddelelse om Domstolens dom af 13. september 2005 ikke i højere grad præciserer, hvilke foranstaltninger den agter at træffe i forbindelse med det fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet;

7.   opfordrer Rådet til at behandle Kommissionens oprindelige forslag med henblik på at ændre det eller fastlægge retningslinjer for et nyt forslag om strafferetlig beskyttelse af miljøet på grundlag af traktatens artikel 175;

8.   opfordrer, medmindre Rådet er indstillet på at vedtage en fælles holdning om Kommissionens oprindelige forslag, Kommissionen til at udarbejde et nyt forslag om strafferetlig beskyttelse af miljøet på grundlag af traktatens artikel 175, som tager højde for Domstolens dom, og som indarbejder resultatet af Europa-Parlamentets afstemning ved førstebehandlingen af det oprindelige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 238. (2) EUT C 127 E af 29.5.2003, s. 119. (3) EFT C 127 E af 29.5.2003, s. 132. (4) Samling af Domstolens Afgørelser 2005, s. I-7879. (5) Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2006)0260. (6) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 224.

Europa-Parlamentets beslutning med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om indgåelsen af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side (2006/2150(INI))

P6_TA(2006)0459 A6-0334/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Véronique de Keyser for PSE-Gruppen om forhandlingerne om indgåelse af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side (B6-0373/2006),

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side (KOM(2004)0808),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutningen af 8. september 2005 om politiske fanger i Syrien(1) og beslutningen af 15. juni 2006 om Syrien(2),

-   der henviser til det syvende interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Syrien, der blev afholdt den 11.-18. juni 2005 i Syrien,

-   der henviser til Barcelona-erklæringen af 28. november 1995 og sin beslutning af 27. oktober 2005 om nyt skub i Barcelona-processen(3),

-   der henviser til FN's resolutioner om forholdet mellem Syrien og Libanon, særlig Sikkerhedsrådets resolution 1559(2004) af 2. september 2004 og 1701(2006) af 11. august 2006 og den seneste rapport af 25. september 2006 fra Serge Brammertz, medlem af FN's internationale uafhængige undersøgelseskommission,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 83, stk. 5, og artikel 45

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0334/2006),

A.   der henviser til Syriens geostrategiske betydning i denne region i Nær- og Mellemøsten og særligt landets potentielle rolle som forbindelsesled mellem parterne i fredsprocessen og som formidler af en løsning i den regionale konflikt, og at denne rolle vil kunne udbygges gennem en mere intensiv dialog med dette land,

B.   der henviser til, at de nødvendige betingelser for at underskrive en associeringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Syrien endnu ikke er opfyldt, men henviser til, at Parlamentet er overbevist om, at Syrien har potentiale til at opfylde de nødvendige betingelser,

C.   der henviser til, at krigen i Irak, Syriens strategiske forbindelser til Iran og landets involvering i Libanons anliggender har påvirket Syriens forhold til landets naboer og det internationale samfund,

D.   der henviser til, at målsætningen med aftalen mellem EU og Syrien er at fremme og bidrage til overgangen mod et demokratisk politisk styre, som respekterer menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder, en åben og markedsbaseret økonomi inden for rammerne af en effektiv dialog og et reelt partnerskab,

E.   der henviser til, at Syrien allerede har gennemført en række af de økonomiske initiativer, som omtales i den kommende associeringsaftale,

F.   der henviser til, at beskyttelsen af de grundlæggende friheder udgør fundamentet for enhver udvikling af et stærkt og uafhængigt civilsamfund, og at regeringens holdning de seneste år har været tvetydig, men at den ikke desto mindre har skabt visse håb om en større åbning af det syriske politiske system,

G.   der henviser til, at Syrien på trods af landets aktive og konstruktive deltagelse i Barcelona-processen er det eneste land, som Det Europæiske Fællesskab endnu ikke har indgået en associeringsaftale med, hvilket hindrer Euro-Middelhavssamarbejdet i at udvikle sig fuldt ud,

H.   der henviser til, at dekretet fra marts 1963 om undtagelsestilstand og al anden dertil hørende lovgivning stadig gælder, selv om det i henstillingerne fra den tiende kongres for Baath-partiet (afholdt den 6.- 9. juni 2005), blev fastslået, at denne lovgivning skulle ændres,

I.   der henviser til, at konklusionerne fra FN's internationale uafhængige undersøgelseskommission om attentatet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik Hariri ifølge Sikkerhedsrådets resolutioner er en afgørende faktor ved underskrivelsen af en kommende associeringsaftale,

J.   der henviser til, at menneskerettighedssituationen i landet er forværret siden Parlamentet vedtog ovennævnte beslutning om menneskerettigheder i Syrien af 15. juni 2006, og til, at ikke alle de aktivister, der blev tilbageholdt i maj 2006 for at have underskrevet en opfordring til forbedrede relationer mellem Syrien og Libanon, endnu er blevet løsladt,

1.   er af den overbevisning, at associeringsaftalen vil kunne udgøre en afgørende impuls for de politiske, økonomiske og sociale reformer, der er nødvendige for landet;

2.   understreger dog, at respekt for de demokratiske værdier, menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder er ufravigelige betingelser, og at der derfor bør indføjes en effektiv kontrolmekanisme i forbindelse med aftalens menneskerettighedsklausul; kræver navnlig en større respekt for de etniske mindretals rettigheder og fremhæver behovet for at bevare religionsfriheden;

3.   mener, at en fast forankring af Syrien i Euro-Middelhavssamarbejdet vil styrke landets forbindelser til EU's medlemsstater og partnere i det sydlige Middelhavsområde og lette fredsprocessen i Mellemøsten;

4.   beder Rådet og Kommissionen gøre rede for de næste skridt hen imod indgåelse af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen, som allerede blev paraferet den 19. oktober 2004;

5.   opfordrer Rådet til at styrke sine initiativer med henblik på en uddybelse af samarbejdet mellem EU og Syrien og i sidste ende undertegnelse af denne aftale og tage hensyn til følgende anbefalinger:

6.   opfordrer Rådet til at overveje yderligere incitamenter og bistand til Syrien ud over, hvad der optræder i associeringsaftalen, for at tilskynde Syrien til at tage sin nuværende udenrigspolitik og sit regionale tilhørsforhold op til overvejelse med henblik på at bidrage til at fremme fred, stabilitet og velstand i regionen, og især anerkendelse af staten Israels ret til at eksistere og syrisk støtte til fremskridt i fredsprocessen for Mellemøsten;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og til Den Arabiske Republik Syriens regering og Majlis al-Sha'ab.

(1) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 349. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0279. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0412.

Europa-Parlamentets beslutning om EU's strategi for Nairobi-konferencen om klimaændringer (COP 12 og COP/MOP 2)

P6_TA(2006)0460 B6-0543/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til Kyoto-protokollen til UNFCCC samt procedurerne for dens gennemførelse, vedtaget på partskonferencerne i Bonn (juli 2001), Marrakesh (oktober og november 2001), New Delhi (oktober og november 2002), Milano (december 2003), Buenos Aires (december 2004) og Montreal (november og december 2005),

-   der henviser til den kommende tolvte partskonference (COP 12) under UNFCCC og den anden partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyotoprotokollen (COP/MOP 2), som afholdes i Nairobi, Kenya, den 6. - 17. november 2006,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, især beslutning af 16. november 2005 om: At vinde kampen mod den globale klimaændring(1), beslutning af 18. januar 2006 om resultatet af Montreal-konferencen (COP 11 - COP/MOP 1)(2) og beslutning af 4. juli 2006 om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten(3),

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0440/2006 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 108, og til Rådets og Kommissionens redegørelse,

-   der henviser til de seneste videnskabelige resultater, herunder nylige rapporter om, at det grønlandske isdække, havisen i Arktis og permafrosten i Sibirien smelter, samt nye resultater om omfanget af stigningen i havspejlsniveauet som følge af klimaændringerne,

-   der henviser til det finske formandskabs offentliggjorte prioritet om skove,

-   der henviser til artikel 108, stk. 5, i forretningsordenen,

A.   der henviser til, at det er af afgørende betydning for at bekæmpe klimaændringerne, at alle parter gennemfører UNFCCC og Kyoto-protokollen fuldt ud, selv om foranstaltningerne ikke vil blive fuldstændig effektive, før der findes en global løsning, som omfatter de store økonomiske blokke, der er ansvarlige for størstedelen af de forurenende emissioner,

B.   der henviser til, at den ellevte partskonference (COP 11) under UNFCCC og den første partskonference i sin egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 1) på mødet i Montreal i november og december 2005 besluttede at indlede en proces med henblik på at overveje yderligere forpligtelser for bilag I-parterne for perioden efter 2012 og indgå i en dialog med henblik på at udveksle erfaringer og analysere strategier for et langsigtet samarbejde om en indsats mod klimaændringer og nedsatte en UNFCCC-arbejdsgruppe om reduktion af emissioner fra skovrydning i udviklingslande,

C.   der henviser til, at nye teknologier vil være afgørende for at håndtere klimaændringerne på en omkostningseffektiv måde med et nyt fokus på øget energieffektivitet,

D.   der henviser til, at der skal sættes yderligere mål for at undgå, at klimaændringerne kommer ud af kontrol, og for at skabe tilstrækkeligt med incitamenter til hurtige investeringer i yderligere udvikling og anvendelse af vedvarende energiformer og energieffektive teknologier, og til, at investeringer i energiinfrastruktur, der ikke er forenelig med de klimapolitiske mål, skal undgås,

E.   der henviser til, at drivhusgasemissionerne fortsat stiger i mange medlemsstater, hvilket viser, at der kræves en kraftig indsats, nydefinerede foranstaltninger og nye initiativer, hvis EU skal kunne leve op til sine Kyoto-forpligtelser,

F.   der henviser til, at luftfartens andel i klimaændringerne er stor og vokser hurtigt, og at international luftfart ikke er genstand for nogen forpligtelser som følge af UNFCCC og den tilhørende Kyoto-protokol,

G.   der henviser til, at de seneste videnskabelige resultater tyder på, at en begrænsning af klimaopvarmningen til +2oC muligvis ikke er tilstrækkelig til at sikre UNFCCC-målet om at undgå farlige klimaændringer,

H.   der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 16. november 2005 erklærede, at de udviklede lande skal gennemføre kraftige emissionsreduktioner - 30 % inden 2020 og 60-80 % inden 2050,

I.   der henviser til, at 24 % af emissionerne af drivhusgas i 2005 skyldtes skovbrande, og at de seneste videnskabelige resultater fra Amazonas viser klimakonsekvenserne af det mindskede skovdække og svækkelsen af "de grønne lunger", hvilket fører til en intensivering af orkaner med udgangspunkt i den sydlige del af Nordatlanten og reduceret nedbør i den sydlige del af Brasilien, Uruguay og Argentina,

J.   der henviser til at Rådet udarbejder konklusioner om EU's forberedelser til det kommende møde i FN's Skovforum (UNFF) som forhåbentlig vil vedtage et globalt instrument til beskyttelse af skovene.

K.   der henviser til, at energiforsyningssikkerhed og klimasikkerhed må gå hånd i hånd, og at Europas energi- og klimasikkerhed i høj grad afhænger af de valg, der foretages af store økonomier som Kina og Indien; der henviser til, at klimaændringerne kun kan begrænses effektivt, hvis udviklingslandene - især store og hurtigtvoksende økonomier som Kina og Indien - involveres aktivt i bestræbelserne på at begrænse emissionerne af drivhusgasser,

1.   opfordrer indtrængende EU til at opretbeholde sin førende rolle i forhandlingerne på COP12-COP/MOP2-konferencen i Nairobi og til at opretholde et højt ambitionsniveau i fremtidige forhandlinger med sine internationale partnere;

2.   fastholder, at EU ved den lejlighed skal fremsætte en ambitiøs dagsorden for drøftelserne om supplerende forpligtelser for bilag I-parterne under Kyoto-protokollen, for de nye drøftelser om revision af denne protokol og for UNFCCC-dialogen om langsigtede samarbejdstiltag;

3.   erindrer om, at EU's strategi for imødegåelse af klimaændringer som skitseret i Parlamentets tidligere nævnte beslutning af 16. november 2005 bør baseres på syv fokusområder:

4.   minder om sin anmodning om, at der ikke bør være noget slip mellem den første og den anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen, og at tidsfristen for at nå frem til en aftale om fremtidige klimaforpligtelser bør være udgangen af 2008;

5.   der erindrer om sin støtte til den fortsatte anvendelse af fleksible mekanismer og til det langsigtede mål med et globalt kulmarked baseret på "cap and trade";

6.   opfordrer Parterne i COP 12-COP/MOP 2 til at tage fat på den internationale luftfarts indvirkning på klimaændringerne og insisterer på en diskussion om globale afgifter på flyvning på de kommende forhandlinger på COP 12-COP/MOP 2-konferencen i Nairobi;

7.   mener, at de industrialiserede lande fortsat skal spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne på verdensplan; opfordrer derfor bilag I-parterne til at opfylde deres eksisterende forpligtelser og opstille ambitiøse mål for en ny forpligtelsesperiode efter 2012; opfordrer desuden de industrialiserede lande, som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, til at tage deres holdning op til fornyet overvejelse, til at træffe målrettede indenlandske foranstaltninger og til at spille en aktiv rolle i fremtidige internationale forhandlinger med henblik på deres deltagelse i den fremtidige klimaændringsordning;

8.   understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk udvikling; understreger imidlertid, at udviklingslandene ikke behøver at gentage de industrialiserede landes forurenende metoder, og opfordrer derfor til, at der sættes øget fokus på teknologisamarbejde og kapacitetsopbygning inden for vedvarende energi;

9.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre adgang til effektive energiteknologier med lavt indhold af kulstof til en prioritet i EU's udviklingssamarbejde;

10.   understreger, at det er af afgørende betydning at inddrage de udviklingslande, hvor industrialiseringen skrider hurtigt frem, i en fremtidig international klimaændringsordning, samtidig med at der tages fuldt hensyn til deres vitale interesse i at fremme deres økonomiske udvikling og bekæmpe fattigdom;

11.   bifalder arbejdet i UNFCCC's arbejdsgruppe om reduktion af emissioner fra skovrydning i udviklingslande, senest på dens møde i Rom 30. august - 1. september 2006, bemærker den brede enighed, der blev opnået om behovet for betaling for økosystemtjenester, og opfordrer til, at undgåelse af skovrydning medtages i anden forpligtelsesperiode for Kyoto-protokollen som et bidrag til at nå millenniumudviklingsmålene;

12.   bemærker, at Afrika og andre udviklingslande skal kunne deltage i reduktionen af de globale emissioner af drivhusgasser, og at internationale forhandlinger bør omfatte incitamenter til at undgå skovrydning; opfordrer desuden medlemsstaterne til at engagere sig i mekanisme for bæredygtig udvikling CDM-skovbrugsprojekter;

13.   mener, at den globale klimapolitik for effektivt at kunne håndtere klimaændringerne må skabe ens betingelser for industrien for på den måde at fremme innovationer og energieffektivitet og undgå udslip af kulstof; foreslår derfor, at der skabes globale præstationsstandarder og mål for forskellige aktiviteter, herunder forbrugsvarer og transport på globalt niveau;

14.   understreger, at der er behov for en bedre forståelse af klimaændringernes indvirkning på samfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan man bedst kan organisere arbejdsgrupper - i Europa og andre steder med relevante interessenter såsom borgergrupper, industrien, landbobefolkninger, sikkerhedseksperter og økonomer - for bedre og mere detaljeret at forstå konsekvenserne af klimaændringerne;

15.   fastholder, at de enkelte medlemsstater og EU som helhed skal leve op til de eksisterende forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen og byrdefordelingsaftalen, fordi EU's førende stilling i internationale drøftelser vil blive undermineret, hvis dette ikke kan gennemføres;

16.   mener, at EU's delegation spiller en vigtig rolle i disse forhandlinger om klimaændring, og finder det derfor uacceptabelt, at medlemmerne af Parlamentets del af denne delegation ikke kunne deltage i EU's koordineringsmøder på den foregående partskonference; forventer, at Parlamentets deltagere vil få adgang til sådanne møder i Nairobi med i det mindste observatørstatus, med eller uden taleret;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle kontraherende parter uden for EU.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0433. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0019. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0296.

Europa-Parlamentets beslutning om fremme af transport ad indre vandveje: Naiades, et integreret EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje (2006/2085(INI))

P6_TA(2006)0461 A6-0299/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje "Naiades" (KOM(2006)0006),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten(1),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370),

-   der henviser til resultaterne af mødet på højt niveau om indlandsskibsfart, der blev afholdt i Wien den 13.-15. februar 2006,

-   der henviser til Lissabon-dagsordenen om vækst og beskæftigelse,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0299/2006),

A.   der henviser til, at transportmængden forventes at vokse, og at de indre vandveje fortsat har rigelig ledig kapacitet og kan bidrage til konkurrencedygtige transportløsninger gennem en kombination af transportformer,

B.   der henviser til, at det er nødvendigt med større ambitioner i Europa for fuldt ud at kunne udnytte den frie kapacitet på de indre vandveje og indlandsskibsfartens potentiale isoleret set og som led i multimodale transportkæder i Europa, bl.a. ved at inddrage offentlige og private parter på nationalt plan og på fællesskabsplan, og for at kunne øge omfanget af trafikken på de indre vandveje med relativt lave infrastrukturomkostninger til følge,

C.   der henviser til, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen, flodkommissionerne, medlemsstaterne og alle de berørte private parter er af afgørende betydning for en forbedring af konkurrenceevnen og udvikling af vandvejstransporten,

Naiades-handlingsprogrammet

1.   erkender, at det europæiske transportsystem i stigende grad står over for kapacitetsproblemer, som fører til trafikpropper og forsinkelser, og at transport ad indre vandveje (IWT) kan bidrage til at afhjælpe overbelastning af transportnettet, forbedre sikkerheden i forbindelse med godstrafikken, bidrage til en forbedring af energieffektiviteten og beskytte miljøet;

2.   støtter derfor Kommissionens initiativ, der omfatter et integreret EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje (Naiades) (handlings- og udviklingsprogram for indlandsskibsfart og indre vandveje i Europa);

3.   opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle de nationale politikker til fremme af IWT under hensyntagen til EU-handlingsprogrammet og opfordrer regionale og lokale myndigheder samt havnemyndigheder og havnevirksomheder til at gøre det samme;

Markeder

4.   understeger, at de eksisterende markeder bør konsolideres, navnlig ved at gøre infrastrukturen mere pålidelig og bedre integreret i hele forsyningskæden;

5.   understreger, at forbindelserne til de nye medlemsstater i Øst- og Centraleuropa og til Rumænien og Bulgarien skal styrkes og tilpasses til den aktuelle teknologi, og at der i den forbindelse skal overvejes yderligere infrastrukturforanstaltninger og træffes foranstaltninger vedrørende intermodalitet og interoperabilitet;

6.   understreger behovet for at udvikle mulighederne for innovative multimodale tjenester for at opbygge nye markeder, hvor samarbejde mellem IWT-operatører og -brugere og nationale og regionale myndigheder vil være af afgørende betydning;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til finansiering, navnlig risikovillig kapital, for virksomheder, der er ved at etablere sig, da sektoren hovedsagelig består af små virksomheder, og til fuldt ud at tage hensyn til sektorens særlige struktur ved tilrettelæggelse og gennemførelse af relevante foranstaltninger;

8.   støtter i denne forbindelse fuldt ud Kommissionens initiativ til at stille information vedrørende finansieringsspørgsmål til rådighed, f.eks. i form af en finansieringshåndbog med en oversigt over europæiske, nationale og regionale hjælpeforanstaltninger for IWT, der eventuelt også omfatter finansiering fra Den Europæiske Investeringsfond;

9.   anmoder Kommissionen om snarest muligt at offentliggøre retningslinjer for statsstøtte til støtteordninger for IWT og vedtage de minimis-regler, der tager behørigt hensyn til behovene inden for indlandsskibsfarten;

10.   glæder sig over Kommissionens plan om at screene eksisterende flaskehalse på nationalt og europæisk plan, som hindrer udviklingen af IWT; opfordrer alle berørte offentlige og private parter til at bidrage til denne screening, undersøge potentielle løsninger og søge efter bedste praksis samt til at tage resultaterne af screeningen i betragtning ved udarbejdelse af fremtidig lovgivning eller iværksættelse af nye foranstaltninger;

11.   understreger, at administrative flaskehalse bør fjernes og procedurerne forenkles, navnlig ved at udnytte e-kommunikation optimalt og ved at oprette kvikskranker; mener, at opmærksomheden især bør være rettet mod procedurerne i søhavne og havne ved indre vandveje samt på lovgivning om miljø, affald og fødevaresikkerhed, der fører til afbrydelser af de logistiske processer;

Infrastruktur

12.   påpeger, at pålideligheden i forbindelse med nettet af vandveje og tilgængeligheden af multifunktionelle havne (ved indre vandveje) er den vigtigste forudsætning for den yderligere udvikling af IWT, navnlig som en del af de multimodale godstransportkæder, og for sektoren som sådan i teknisk og økonomisk henseende, og understreger det særlige ansvar, medlemsstaterne har for at øge deres bestræbelser på at sikre en hensigtsmæssig og pålidelig infrastruktur, samtidig med at der tages hensyn til miljømæssige risici og aspekter;

13.   understreger, at der bør lægges særlig vægt på udvikling af vandveje i de nye medlemsstater og tiltrædelseslandene, da vandvejene i disse lande kræver større opmærksomhed end i de øvrige medlemsstater;

14.   påpeger, at flodinformationstjenester (RIS) kan yde et vigtigt bidrag til en mere effektiv og sikker brug af nettet af indre vandveje og dets forbindelser med andre transportformer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lade RIS være omfattet af det flerårige vejledende TEN-T-program og til fuldt ud at udnytte RIS' potentiale med henblik på at skabe bæredygtig logistik;

15.   understreger behovet for at integrere vandvejene i søfarten ved at skabe adgang til havet, forbedre interface-mulighederne mellem de indre vandveje og søfarten og investere i nye kombinerede flod- og søfartøjer, herunder fartøjer med et innovativt design;

16.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte medlemsstater og tredjelande at udarbejde en europæisk udviklingsplan, som bør indeholde en ajourført oversigt over infrastrukturen på de europæiske indre vandveje, og til at stille yderligere information til rådighed om vandveje, der skal vedligeholdes, og andre forbedringer af infrastrukturen; opfordrer endvidere Kommissionen til i denne forbindelse at udnytte de allerede eksisterende resultater af videnskabelige undersøgelser og rapporter fra eksperter i medlemsstaterne;

17.   opfordrer Kommissionen til snarest muligt og senest inden udgangen af 2006 at udpege en europæisk TEN-T-koordinator for IWT, som skal støtte gennemførelsen af prioriterede TEN-T-projekter vedrørende IWT og i den forbindelse trække på erfaringerne med de eksisterende koordinatorer;

18.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge præferencesatsen til mindst 20 % for alle projekter af fælles interesse vedrørende indre vandveje og til i højere grad at prioritere disse projekter i det flerårige TEN-T-program;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at tage IWT-potentialet i betragtning i forbindelse med arealplanlægning og den økonomiske politik på statsligt, regionalt og lokalt plan med henblik på aktivt at fremme udviklingen af erhvervs- og logistikcentre langs vandvejene, idet der samtidig tages højde for bæredygtig transport og jobskabelse i erhvervslivet og i distributionsleddet og lægges særlig vægt på mindre vandveje, hvor der er uudnyttede muligheder for at øge mobiliteten på fragtområdet;

Flåde

20.   minder om, at der er behov for i 2007 at fastsætte strengere grænseværdier på fællesskabsplan for udledninger af SOx, partikler, NOx og CO2, navnlig ved at fremme brændstof med lavt svovlindhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme initiativer, der sigter mod at fremskynde indførelsen og anvendelsen af brændstofeffektive og miljøvenlige motorer inden for IWT med henblik på at forbedre energieffektiviteten;

21.   anerkender, at udledninger i høj grad afhænger af kvaliteten af det brændstof, der er tilgængeligt på markedet; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag til strengere standarder for brændstof til indlandsskibsfart;

22.   opfordrer Kommissionen til i 2007 at fremsætte et forslag til en innovationsfond for europæisk transport ad vandveje med henblik på finansiering af nye efterspørgselsbaserede investeringer og innovative koncepter af europæisk interesse inden for logistik, teknologi og miljø, der kræver grænseoverskridende samarbejde og interoperabilitet; mener, at denne fond, der som et vigtigt instrument i Naiades-handlingsprogrammet skal finansieres med en tredjedel af sektoren (den eksisterende indlandsskibsfarts[reserve]fond, der blev oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 718/1999 som en form for samfinansiering, med en tredjedel af EU og med en tredjedel af medlemsstaterne; opfordrer endvidere Kommissionen til i tæt samarbejde med sektoren at fastsætte betingelserne for oprettelsen af denne fond; påpeger, at støtte til informationskontorer bør overvejes som en mulighed;

23.   understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til udvikling af rene og effektive fartøjer inden for rammerne af syvende rammeprogram for forskning og udvikling; gør i den forbindelse opmærksom på udviklingen inden for konstruktion af fartøjer til brug på forskellige vandveje, herunder ved begrænset dybgang, der kan fremme IWT, selv når vandstanden er lav eller ved forskellige vandstande, uden at beskadige det naturlige miljø; mener i denne forbindelse, at der navnlig bør tages hensyn til informations- og kommunikationsteknologier samt fartøjers design, miljøeffektivitet og udrustning;

Jobskabelse, faglig kompetence og image

24.   erkender, at mangelen på operatører og personale er ved at blive et problem for IWT-sektoren som følge af den høje gennemsnitsalder og problemet med at rekruttere unge;

25.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at harmonisere bemandingskravene og kravene til bådførercertifikater samt til at fremme gensidig anerkendelse af kvalifikationer, f.eks. via den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

26.   opfordrer Kommissionen, flodkommissionerne og medlemsstaterne til i samarbejde med sektoren som helhed at udvikle moderne og markedsorienterede uddannelsesprogrammer for denne sektor og, hvor det er muligt, anvende fælles uddannelsesstandarder, og i den forbindelse også samarbejde med de maritime uddannelsesprogrammer som f.eks. Leadership med henblik på at tiltrække nye medarbejdere til at arbejde i et internationalt miljø og tilbyde attraktive karrieremuligheder;

27.   understreger, at det er vigtigt at udbygge den eksisterende lovgivning på det sociale område for at sikre gode arbejdsvilkår;

28.   bemærker, at der stadig er manglende kendskab til mulighederne for at fragte gods ad indre vandveje, og navnlig til de muligheder IWT frembyder for fleksibilitet og bæredygtighed;

29.   erkender, at det er nødvendigt at gøre nærmere rede for og videreformidle de økonomiske fordele og muligheder ved IWT, hvis man skal kunne udnytte disse fuldt ud og med vellykket resultat; anmoder derfor om støtte til de eksisterende kontorer til fremme af IWT og oprettelse af nye kontorer i medlemsstater med potentiale på IWT-området, som kan rådgive transportbrugere og tilskynde dem til at benytte indlandsskibsfart; anmoder endvidere om støtte til myndighederne i deres arbejde for at påvise problemer og fastlægge politikker;

30.   foreslår, at dette europæiske netværk til fremme af IWT integreres i et europæisk netværk til fremme af intermodalitet, idet der gøres brug af de eksisterende strukturer og de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med fremme af andre transportformer, navnlig de erfaringer, der allerede er gjort på EU-plan inden for fremme af kystnær skibsfart;

31.   opfordrer medlemsstaterne og de berørte aktører til at sikre, at dette netværk er finansielt bæredygtigt, hvis der ikke er afsat fællesskabsmidler hertil;

32.   bemærker, at det er vigtigt at etablere et europæisk markedsobservationssystem med deltagelse af alle aktører, som kan stille sammenlignelige markedsoplysninger til rådighed, navnlig for dermed at gøre det muligt at træffe rettidige og ansvarlige investeringsbeslutninger, påvise styrker og svagheder og finde frem til mulige nye markeder;

De institutionelle rammer

33.   påpeger, at væksten og fremgangen inden for IWT skal være et centralt punkt i fremtidige drøftelser af institutionelle rammer; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at tage hensyn til alle de relevante parters eksisterende kompetencer, udnytte de internationale organisationers ekspertise og undgå yderligere bureaukrati;

34.   opfordrer til et mere intensivt og øget samarbejde mellem flodkommissionerne og Fællesskabet, som skal fastlægges i et aftalememorandum, der som minimum indeholder følgende punkter:

o
o   o

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner (2006/2043(INI))

P6_TA(2006)0462 A6-0363/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner (KOM(2004)0327),

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 5, stk. 2, om subsidiaritetsprincippet og artikel 43-49 om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser samt de deraf afledte principper om åbenhed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse,

-   der henviser til de gældende direktiver om offentlige kontrakter,

-   der henviser til Europarådets konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre,

-   der henviser til artikel I-5 i traktaten om en forfatning for Europa,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0363/2006),

A.   der henviser til, at der er oprettet et stort antal offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i mange medlemsstater i de seneste ti år,

B.   der henviser til, at der endnu ikke findes en definition, som gælder for hele Europa, samt at der inden for gældende fællesskabslovgivning heller ikke findes særlige retsregler, som omfatter alle de forskellige former for OPP'er,

C.   der henviser til, at et OPP kan beskrives som et langsigtet kontraktligt reguleret samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor med det formål at udføre offentlige opgaver, hvor de nødvendige ressourcer placeres under fælles ledelse, og hvor der sker en passende fordeling af risici i forbindelse med de forskellige projekter på grundlag af projektparternes respektive risikostyringskompetencer;

D.   der henviser til, at OPP'er ofte er retligt, finansteknisk og kommercielt komplicerede strukturer, som fører private foretagender og offentlige myndigheder sammen med henblik på i fællesskab at gennemføre og forvalte infrastrukturprojekter eller med henblik på at levere offentlige tjenesteydelser,

E.   der henviser til, at det hovedsageligt er lokale myndigheder, der har ønsket at indgå i OPP-projekter, men at der også er behov for sådanne projekter på europæisk plan, ikke mindst i forbindelse med gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet,

F.   der henviser til, at OPP'er ikke udgør et første skridt mod privatisering af offentlige opgaver,

G.   der henviser til, at formålet med OPP-kontrakter er at give de offentlige myndigheder mulighed for at nyde godt af de private virksomheders design-, konstruktions- og ledelseskompetencer og om nødvendigt deres økonomiske ekspertise,

H.   der henviser til, at et samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet kan give synergieffekter og offentlige fordele, kan muliggøre en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og - i perioder med knappe budgetmidler - udgøre et alternativ til privatisering samt - ved erhvervelse af knowhow fra den private sektor - bidrage til en modernisering af den offentlige forvaltning,

I.   der henviser til, at OPP'er principielt er underlagt anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om det indre marked – især principperne om åbenhed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse – samt de afledte fællesskabsregler om offentlige kontrakter,

J.   der henviser til, at private investorer skal have sikkerhed for, at der ikke sker ændringer i aftaler i løbetiden,

K.   de henviser til, at en retlig ordning for OPP'er skal respektere retten til lokalt og regionalt selvstyre, såfremt denne ret er forankret i medlemsstaternes nationale lovgivning,

L.   der henviser til, at OPP'er udgør en mulig metode til at organisere de offentlige myndigheders opgaveløsning, og at de offentlige myndigheder også i fremtiden skal kunne beslutte, om de løser en opgave selv, gennem egne foretagender eller gennem en tredjemand fra den private sektor,

M.   der henviser til, at borgernes kendskab betydningen af OPP'er skal styrkes,

Generelle bemærkninger

1.   hilser det velkommen, at Kommissionen har fremlagt grønbogen om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner, en rapport om den offentlige høring vedrørende grønbogen og endelig en meddelelse om mulige opfølgningsforanstaltninger på OPP-området (KOM(2005)0569);

2.   mener, at det er for tidligt at bedømme resultaterne af udbudsdirektiverne, og er derfor imod en justering af disse direktiver; modsætter sig indførelsen af en selvstændig retlig ordning for OPP'er, men mener, at der er behov for lovgivningsmæssige initiativer vedrørende koncessioner, som respekterer det indre markeds principper og tærskelværdier og som indeholder klare regler om udbudsprocedurer, og for at der foretages en præcisering af reglerne om institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er);

3.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reguleringen af fremtidige OPP'er og den aktuelle konsekvensanalyse af de juridiske bestemmelser vedrørende koncessioner at tage vidtrækkende hensyn til det regionale selvstyres interesser og at inddrage repræsentanter for regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen af fremtidige regler;

4.   går ind for overgangsfrister for eksisterende kontrakter, som er indgået i god tro i overensstemmelse med national lovgivning, for at undgå retsusikkerhed;

5.   afviser enhver omgåelse af reglerne om offentlige kontrakter og koncessioner;

6.   mener principielt, at reglerne om offentlige kontrakter og koncessioner bør anvendes, så snart der skal vælges en privat partner;

7.   mener, at outsourcing af levering af forsyningspligtydelser gør det påkrævet, at den ordregivende myndighed tildeler kontrakten på grundlag af procedurerne for offentlige indkøb;

8.   mener, at tilbageførsel til de lokale myndigheder af opgaver, som er udført tilfredsstillende sammen med den private sektor, ikke kan udgøre et meningsfuldt alternativ til OPP'er, der er i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper;

9.   mener, at de lokale myndigheder og disses driftsafdelinger kun må undtages fra de konkurrenceretlige principper, når de varetager rent lokale opgaver uden forbindelse med det indre marked;

10.   fremhæver betydningen af princippet om åbenhed, som skal respekteres i omgangen med offentlige midler, og som også bør indebære, at de folkevalgte repræsentanter har ret til at få indsigt i aftaler og akter;

11.   henstiller, at medlemsstaterne indfører gennemskuelige ordninger, som sikrer, at private investorers juridiske og økonomiske interesser beskyttes under hele en kontrakts løbetid;

12.   er af den opfattelse, at gennemsigtige regler for indgåelse af offentlige kontrakter styrker en effektiv konkurrence og beskytter mod korruption til gavn for borgerne;

13.   understreger, at udtrykket "interessekonflikt" bør defineres på EU-plan for at sikre en rimelig og retfærdig risikodeling;

14.   anbefaler, at der ved iværksættelsen af OPP'er fastsættes bindende regler om, at de skal stå til ansvar over for borgerne med henblik på at garantere sikkerhed, effektivitet og kvalitetsstandarder;

15.   anbefaler medlemsstaterne at lette de offentlige myndigheders arbejde ved at forbedre uddannelsen af de beslutningstagere, som skal udvælge private partnere til OPP'er;

16.   forventer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at konsekvenserne for arbejdstagerne hos de lokale myndigheder behandles med omtanke og på et tidligt tidspunkt, samt at rimelige aftaler om overførsel af medarbejdere (i den offentlige eller den private sektor) og om deres arbejdsvilkår fremmes og respekteres i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter(1);

17.   forventer, at bestemmelserne i direktiv 2001/23/EF overholdes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne;

18.   modsætter sig, at der etableres et europæisk agentur for OPP'er, men hilser andre former for udveksling af erfaringer med bedste og værste praksis velkommen, f.eks. et netværk af nationale og regionale myndigheder med ansvar for forvaltningen af OPP'er;

19.   tilskynder Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at kombinere deres ekspertise og formidle denne ekspertise, specielt i de medlemsstater, hvor de offentlige myndigheder ikke er fortrolige med OPP'er;

20.   understreger, at de indhøstede erfaringer med OPP'er vil bidrage til at forhindre gentagelser af fejl og fejlslagne metoder;

21.   er imod udarbejdelsen af regler om tildeling af offentlige kontrakter under tærskelværdierne på EU-plan, understreger, at det er medlemsstaternes ansvar på en effektiv måde at implementere traktatens principper om åbenhed, ikke-forskelsbehandling og fri adgang til at levere tjenesteydelser i forbindelse med offentlige kontrakter under tærskelværdierne, og bekræfter, at det tilkommer Rådet og Parlamentet at vedtage regler om offentlige kontrakter på EU-plan;

22.   anmoder Kommissionen om at føre fællesskabskontrol med statsstøtte for at sikre, at der ved tildelingen af støtte ikke finder forskelsbehandling af operatører sted, uanset om de er private, offentlige eller en blanding af begge;

OPP'er som offentlige kontrakter

23.   er enig med Kommissionen i, at udvælgelsen af og opgaveoverdragelsen til den private partner ved indgåelsen af offentlige bygge-, anlægs- eller tjenesteydelseskontrakter principielt bør foregå efter udbudsdirektiverne, hvis udvælgelsen og indgåelsen af kontrakten følger umiddelbart efter hinanden;

24.   er af den opfattelse, at den offentlige myndighed skal kunne vælge mellem den offentlige procedure og den begrænsede procedure;

25.   er af den opfattelse, at forhandlingsproceduren af hensyn til åbenhedsprincippet skal være begrænset til de undtagelsestilfælde, som der er hjemmel for i de relevante bestemmelser i udbudsdirektiverne;

26.   går ind for, at indgåelsen af kontrakter af hensyn til fleksibiliteten sker via en konkurrencepræget dialog, når der er tale om en kontrakt af "retlig og økonomisk kompleksitet", og opfordrer Kommissionen til at konkretisere den fastsatte betingelse om "retlig og økonomisk kompleksitet" på en sådan måde, at der sikres den bredest mulige forhandlingsmargin; mener, at man kan gå ud fra, at der er tale om retlig og økonomisk kompleksitet i forbindelse med typiske OPP-karakteristika som f.eks. begrebet livscyklus og længerevarende overdragelse af risici til private; er af den opfattelse, at det i forbindelse med en konkurrencepræget dialogprocedure skal være udelukket, at fortrolige informationer fra denne procedure offentliggøres;

OPP'er som koncessioner

27.   bemærker, at Kommissionen efter at have gennemført en detaljeret konsekvensanalyse ønsker at tage et lovgivningsinitiativ; er af den opfattelse, at, hvis Kommissionen foreslår en sådan lovgivning, bør den lade de offentlige myndigheder vælge den bedste partner ud fra på forhånd fastlagte kriterier gennem fleksible, åbne og ikke-diskriminerende procedurer;

28.   forventer, at en eventuel lovgivning klart definerer koncessioner med henblik på afgrænsning i forhold til offentlige kontrakter og fastsætter objektivt kontrollerbare udvælgelseskriterier;

29.   mener, at koncessioner skal have en begrænset løbetid - som imidlertid afhænger af afskrivningstiden for den private investering - således at konkurrenterne ikke er udelukket fra konkurrence i unødig lang tid; mener, at varigheden af partnerskabsforholdet skal fastsættes således, at den frie konkurrence principielt kun indskrænkes, for så vidt det er påkrævet for at sikre, at investeringerne tjener sig ind, at der opnås en passende forrentning af den investerede kapital, og at finansieringen af nye investeringer er garanteret;

30.   mener, at åbenhedsprincippet nødvendiggør, at kriterierne for fastsættelsen af kontraktens løbetid offentliggøres i udbudsmaterialet, så tilbudsgiveren kan tage hensyn til dem i forbindelse med udarbejdelsen af tilbuddet;

31.   mener, at en samlet tilgang til udbud (livscyklusbegrebet) og konkurrence mellem tilbudsgiverne om innovation kan indebære effektivitetsfordele, hvis der i forbindelse med den fælles gennemførelse af projekter sker en optimal risikofordeling, og hvis der sikres funktionelle ydelsesbeskrivelser og en betalingsmekanisme, der tilskynder til optimale præstationer;

32.   anmoder Kommissionen om at udlede konklusioner fra erfaringerne med den konkurrenceprægede dialog med henblik på at fremsætte henstillinger vedrørende en egnet udbudsprocedure inden for koncessioner, da konkurrencepræget dialog er forbundet med en fleksibilitet, der normalt passer til koncessionernes komplekse karakter, uden at der sættes spørgsmålstegn ved principperne om åbenhed, ligebehandling og proportionalitet;

33.   støtter Kommissionen i dens undersøgelse af, om der for alle kontraktuelle OPP'er, uanset om de pågældende OPP'er defineres som offentlige kontrakter eller koncessioner, skal skabes ensartede udbudsregler;

IOPP'er og interne forbindelser

34.   går ind for Kommissionens bestræbelser på at tage et initiativ vedrørende IOPP'er i lyset af de klare tegn på en eksisterende retsusikkerhed på IOPP-området;

35.   anerkender fagfolks ønske om afklaring omkring udbudslovgivningens anvendelse på etableringen af offentlig-private foretagender i tilknytning til indgåelsen af en kontrakt eller koncession, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sørge for den nødvendige afklaring;

36.   mener ikke, at anvendelsesområdet for "interne forbindelser" uden udbudsprocedurer bør udvides yderligere, da dette vil undtage visse områder fra kravet om at efterleve reglerne om det indre marked og konkurrencereglerne;

37.   anser det i betragtning af kravet om åbenhed og forbuddet mod diskriminering for at være nødvendigt, at reglerne om offentlige indkøb anvendes, når et IOPP etableres og i tilfælde af en overdragelse af andele til en privat partner i forbindelse med et IOPP, såfremt etableringen eller overdragelsen står i materiel og tidsmæssig sammenhæng med tildeling af en offentlig kontrakt;

38.   forstår i lyset af den stadig mere omfattende retspraksis den generelle retsusikkerhed ved anvendelsen af interne kriterier og opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af EF-Domstolens gældende praksis at udvikle kriterier, som gør det muligt at etablere en stabil referenceramme for de beslutninger, der træffes hos de lokale forvaltningsmyndigheder, og at overveje muligheden af at inkorporere disse kriterier i fællesskabslovgivningen;

39.   mener, at en hvilken som helst tærskelværdi for en udbydende offentlig myndigheds minimumsandel i en virksomhed, hvis kapital ejes i fællesskab med private partnere, vil resultere i visse permanent beskyttede andele, og at enhver grænse, der drøftes, derfor er forbundet med problemer;

40.   er af den opfattelse, at hvis det første udbud med henblik på at stifte et offentlig-privat foretagende er præcist og detaljeret, vil et yderligere udbud ikke være nødvendigt;

41.   opfordrer til en mere præcis definition af begrebet "tilsvarende kontrol", som den ordregivende offentlige myndighed fører med tjenesteyderen, navnlig i tilfælde, hvor offentlig-private foretagender på vegne af den ordregivende offentlige myndighed og i forbindelse med udførelsen af deres opgaver udfører tjenesteydelser, som hovedsagelig er finansieret eller garanteret af den ordregivende offentlige myndighed;

Samarbejde mellem lokale myndigheder

42.   bifalder af hensyn til det lokale selvstyre og målsætningen om en effektiv forvaltning principielt en vis form for samarbejde mellem lokale myndigheder, ikke mindst for at opnå synergieffekter, så længe dette samarbejde ikke åbner op for misbrug, som kan føre til lukning af markedet;

43.   finder det nødvendigt, at Kommissionen afklarer situationen hvad angår den retsusikkerhed, der er opstået vedrørende samarbejde mellem lokale myndigheder på grund af EF-Domstolens retspraksis;

44.   deler EF-Domstolens standpunkt, der kommer til udtryk i dommen i sag C-84/03 (Kommissionen mod Spanien)(2), og som går ud på, at samarbejdsaftaler mellem lokale myndigheder ikke generelt kan undtages fra lovgivningen om tildeling af offentlige kontrakter ved hjælp af en retsakt i national ret; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at foretage en afgrænsning mellem tiltag, der er af rent forvaltningsmæssig og/eller organisatorisk karakter, og indkøbskontrakter, der indgås mellem forvaltningsmyndigheder;

45.   mener, at tilfælde af samarbejde mellem offentlige myndigheder ikke har relevans i forhold til lovgivningen om offentlige kontrakter, når:

46.   afviser en anvendelse af lovgivningen om offentlige kontrakter i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder inden for deres geografiske område ønsker at løse opgaver i fællesskab med andre offentlige myndigheder som led i en administrativ omstrukturering uden at udbyde leveringen af de pågældende ydelser til tredjemand på det åbne marked;

47.   konstaterer, at overførsel af ansvaret for offentlige opgaver fra en offentlig myndighed til en anden ikke falder ind under fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter;

48.   mener dog, at lovgivningen om offentlige kontrakter altid bør anvendes, når offentlige myndigheder udbyder ydelser på markedet som private foretagender inden for rammerne af et samarbejde mellem sådanne offentlige myndigheder eller lader offentlige opgaver udføre af private foretagender eller af andre offentlige myndigheder uden for området for dette samarbejde;

o
o   o

49.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16. (2) Saml. 2005 I-139.

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere (2006/2038(INI))

P6_TA(2006)0463 A6-0308/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1) (udstationeringsdirektivet),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af direktiv 96/71/EF i medlemsstaterne (KOM(2003)0458),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (KOM(2006)0159) (Kommissionens retningslinjer),

-   der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktiv 96/71/EF i medlemsstaterne (SEK(2006)0439) (gennemførelsesrapporten),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om gennemførelse af direktiv 96/71/EF i medlemsstaterne(2),

-   der henviser til artikel 27 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 143 om migration (supplerende bestemmelser),

-   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe(3),

-   der henviser til EF-domstolens afgørelser af 9. august 1994, sag C-43/93, Vander Elst(4), 23. november 1999, forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade(5), 25. oktober 2001, forenede sager C-49/98, C-50/98, C-52/98 til C-54/98, C-68/98 og C-71/98, Finalarte(6), 7. februar 2002, sag C-279/00, Kommissionen mod Italien(7), 12. oktober 2004, sag C-60/03, Wolff & Müller GmbH(8), 21. oktober 2004, sag C-445/03, Kommissionen mod Luxembourg(9), og 19. januar 2006, sag C-244/04, Kommissionen mod Tyskland(10),

-   der henviser til Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet(11),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0308/2006),

A.   der henviser til, at udstationeringsdirektivet har to formål, nemlig at sikre fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser og samtidig sikre, at værtslandets vilkår og bestemmelser med hensyn til mindsteløn, arbejdsforhold og sikkerhed og sundhed finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i overensstemmelse med artikel 3 i udstationeringsdirektivet; der henviser til, at dette er et vigtigt redskab til at sikre ligebehandling,

B.   der henviser til, at de standarder og vilkår, der optræder i udstationeringsdirektivets artikel 3, bør betragtes som minimumsstandarder; der henviser til, at det i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 7, fastsættes, at samme artikels stk. 1-6 ikke er til hinder for anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstagerne,

C.   der henviser til, at det i henhold til udstationeringsdirektivets artikel 2, stk. 2, påhviler værtslandet at definere begrebet arbejdstager; der endvidere henviser til, at det i Kommissionens gennemførelsesrapport bekræftes, at det afgørende i denne forbindelse er den faktiske arbejdssituation i værtslandet,

D.   der henviser til, at det i sin holdning af 16. februar 2006 afviste artikel 24 og 25 i forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked(12),

E.   der henviser til, at Domstolen i ovennævnte afgørelse i Wolff & Müller-sagen fastslog, at værtslandets foranstaltninger for at hindre unfair konkurrence betragtes som berettigede, hvis de sikrer, at udstationerede ansatte er omfattet af de i udstationeringsdirektivets artikel 3 fastsatte mindstestandarder, og at sådanne målrettede beskyttelsesforanstaltninger er berettiget som begrænsning af tjenesteydelsesfriheden,

F.   der henviser til, at Domstolen i Wolff & Müller-sagen fastslog, at der ikke nødvendigvis er noget modsætningsforhold mellem retten til frit at udbyde tjenesteydelser og sikringen af loyal konkurrence på den ene side og beskyttelse af arbejdstagerne på den anden side,

G.   der henviser til, at udstationeringsdirektivets ligebehandlingsprincip virker i to retninger, idet det både sikrer ligebehandling af virksomheder inden for rammerne af tjenesteydelsesfriheden og ligebehandling af de udstationerede arbejdstagere i henhold til de på stedet gældende mindstestandarder for arbejds- og ansættelsesvilkår, jf. artikel 3,

H.   der henviser til, at der i Kommissionens retningslinjer kræves gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at hindre, at mindstestandarder og -rettigheder kan omgås til skade for arbejdstagerne,

I.   der henviser til, at det meget lille antal klager til Kommissionen vedrørende gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og det begrænsede antal traktatovertrædelsessager, som Kommissionen har indledt, viser, at befolkningen ikke har kendskab til sine rettigheder i henhold til direktivet, hvorfor det ikke opfylder sit formål,

J.   der henviser til, at arbejdsmarkedets parter kan spille en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af udstationeringsdirektivet, og at en styrkelse af arbejdsmarkedets parter og et udvidet samarbejde på tværs af grænserne derfor vil kunne bidrage betydeligt til at opfylde det tilstræbte lighedsprincip; der imidlertid henviser til, at flertallet af arbejdstagerne i visse medlemsstater ikke er medlemmer af fagforeninger, og at det ofte er disse arbejdstagere, der er de sidste til at blive orienteret om deres rettigheder og pligter,

K.   der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis arbejdsmarkedets parter, i de medlemsstater, hvor direktivet gennemføres gennem overenskomster, fik direkte adgang til oplysninger om de udstationerende virksomheder, således at de kunne udøve den kontrol, som i andre medlemsstater er underlagt myndigheder, som har en sådan adgang til virksomhedsoplysninger,

L.   der henviser til, at man i de tilfælde, hvor der sker en gensidig anerkendelse af de nationale arbejds- og ansættelsesvilkår gennem bilaterale og trilaterale aftaler mellem medlemsstater og mellem arbejdsmarkedets parter, med held forebygger omgåelse af de nationale standarder, og at dette også har forbedret samarbejdet mellem forbindelseskontorerne og udvekslingen af informationer mellem fagforeningerne,

M.   der henviser til, at der stadig er behov for udstationeringsdirektivet for at skabe juridisk sikkerhed for udstationerede arbejdstagere og de berørte virksomheder, og til, at Kommissionen bør gøre en aktiv indsats for at gøre samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres forbindelseskontorer og arbejdstilsyn mere effektivt, navnlig med henblik på at bekæmpe illoyal konkurrence og social dumping,

N.   der henviser til, at medlemsstaterne i EU-15 i en præferenceregel i tiltrædelsestraktaten har forpligtet sig til ikke at stille borgere fra de ti nye medlemsstater dårligere end tredjelandsstatsborgere med hensyn til den frie bevægelighed; der endvidere henviser til, at dette kun er muligt, hvis tredjelandsstatsborgernes ophold er kendt af de relevante myndigheder; der henviser til, at værtsmedlemsstaterne ikke må stille mere vidtgående krav til udstationerede arbejdstagere fra tredjelande, når de er blevet lovligt ansat af en tjenesteyder, som er etableret i en medlemsstat,

1.   konstaterer, at Kommissionen i sine retningslinjer både anerkender udstationeringsdirektivets sociale sigte og værtslandets fulde ansvar for at gennemføre dette mål ved at garantere alle arbejdstagere beskyttelse og rettigheder under deres ophold; konstaterer, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar og samtidig garanterer virksomhedernes ret til at udbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne i medfør af EF-traktatens artikel 49;

2.   understreger, at vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen af udstationeringsdirektivet delvist skyldes den manglende gennemførelse i national ret i samtlige medlemsstater, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at holde Europa-Parlamentet orienteret om udviklingen i traktatovertrædelsessagerne mod de forsømmelige medlemsstater; understreger desuden vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet som følge af forskelle i fortolkningen af visse nøglebegreber (arbejdstager, minimumsløn, underleverance), både arbejdstageres og små og mellemstore virksomheders vanskeligheder med at få adgang til oplysninger og vanskelighederne i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af direktivets bestemmelser;

3.   konstaterer, at Kommissionens retningslinjer tilsigter en bedre gennemførelse af udstationeringsdirektivet med det formål at mindske de nuværende begrænsninger i medlemsstaterne, som udgør en alvorlig hindring for en effektiv udstationering af arbejdstagere; konstaterer imidlertid, at Kommissionen i sin fortolkning af lovgivningen i nogle tilfælde går ud over, hvad der er blevet fastlagt i Domstolens retspraksis; konstaterer, at Kommissionen i konklusionerne til retningslinjerne erkender, at kontrolforanstaltningerne skal defineres bedre, og at adgangen til oplysninger skal forbedres; forventer dog, at der tages relevante skridt af bindende karakter til forbedring af gennemførelsen af direktivet;

4.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til direktiv om kravene til besætninger om bord på skibe, som udfører fast færgedrift af passagerer og gods mellem medlemsstater;

5.   konstaterer, at en af de vigtigste praktiske vanskeligheder for en vellykket gennemførelse af udstationeringsdirektivet er spørgsmålet om dobbelt udstationering, og at der er behov for en bedre samordning mellem medlemsstaterne og en forbedret notifikationsprocedure for at modvirke dette;

6.   bemærker, at det i Kommissionens retningslinjer oplyses, at udstationeringsdirektivet i nogle medlemsstater ikke anvendes i praksis, og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger i denne sammenhæng;

Arbejdsforhold og definition af "arbejdstager"

7.   tilslutter sig synspunktet i Kommissionens retningslinjer, at udstationeringsdirektivet ikke er den rette kontekst til at tage spørgsmålet om de selvstændiges situation op; fastslår på baggrund af rapporter med udgangspunkt i den nuværende praksis, at anvendelse af pro forma-selvstændige er en udbredt metode til omgåelse af mindstestandarderne i udstationeringsdirektivets artikel 3;

8.   opfordrer på baggrund af Perulli-undersøgelsen om økonomisk afhængighed/tjenesteforholdslignende beskæftigelse (tjenesteforholdslignende beskæftigelse: juridiske, sociale og økonomiske aspekter) medlemsstaterne til at tilpasse deres definition af "ansat", så der kan skelnes klart mellem "erhvervsdrivende", inklusive økonomisk uafhængige virksomheder, der arbejder for flere gensidigt uafhængige virksomheder på den ene side og "ansatte", der i en organisatorisk og økonomisk afhængig sammenhæng arbejder under tilsyn og er aflønnede, på den anden;

9.   konstaterer, at Domstolen flere gange har fastsat præcise kriterier for en skelnen mellem "arbejdstagere" og "selvstændige"; mener i betragtning af medlemsstaternes beføjelser til at fastlægge status i forbindelse med arbejdsmarkedslovgivningen, at Kommissionen bør sikre, at dette sker under overholdelse af de retningslinjer, som Domstolen har opstillet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indlede forhandlinger med medlemsstaterne for at sikre gennemsigtige og ensartede kriterier for definitionen af "arbejdstagere" og "selvstændige" i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen;

10.   påpeger, at det i øjeblikket er en vanskelig og langsommelig proces at bevise, om en pro forma-selvstændig er de facto-lønmodtager, og at arbejdet derfor muligvis er afsluttet og arbejdstageren rejst hjem, når det endelig bevis foreligger,

11.   opfordrer til øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes arbejdstilsyn for at gøre det muligt at føre en fælles kampagne mod proforma-selvstændige, navnlig gennem udveksling af informationer;

12.   konstaterer, at retspraksis giver værtmedlemsstaten ret til at kræve de nødvendige dokumenter, så de kan kontrollere overholdelsen af beskæftigelsesbetingelserne i udstationeringsdirektivet; mener ikke, at disse dokumenter skal begrænses til timesedler eller dokumenter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forudsat kravene er rimelige; fremfører endvidere, at den medlemsstat, hvor virksomheden normalt driver virksomhed (udsendelsesmedlemsstaten), er forpligtet til at udlevere formular E 101 til værtsmedlemsstaten som bevis på, at den udstationerede arbejdstager er tilknyttet udsendelsesmedlemsstatens syge- og socialsikring;

13.   henviser til, at der kan opstå forskelle i ansættelsesvilkårene i de medlemsstater, som ikke har indført bestemmelserne i henhold til direktivets artikel 3, stk. 9, for at sikre, at udstationerede vikarer er omfattet af de samme vilkår som dem, der gælder for vikarer i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres; opfordrer de pågældende medlemsstater til at træffe foranstaltninger med henblik på at gøre en ende på denne forskelsbehandling;

Sikring af arbejds- og ansættelsesforhold i henhold til udstationeringsdirektivets artikel 3

14.   gentager, at udstationeringsdirektivet fastsætter de vigtigste minimumsbestemmelser for medlemsstaterne vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen og i beskæftigelsen, som finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere på deres territorium, og til, at direktivet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne håndhæver andre arbejds- og beskæftigelsesbestemmelser, der er fastsagt i kollektive overenskomster, som finder almen anvendelse, eller for indførelse af andre arbejds- og beskæftigelsesbestemmelser, for så vidt der er tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public); er modstander af, at Kommissionen anvender en snæver fortolkning af de grundlæggende retsprincipper (navnlig ved at gennemføre bestemmelserne i Rom-konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser, som en forordning (KOM(2005)0650));

15.   konstaterer, at fagforeningerne i mange medlemsstater spiller en rolle som partnere i overenskomstforhandlinger, og at Kommissionen i en sag ved EF-Domstolen(13) har fastslået, at de særlige nordiske kollektive forhandlinger er i overensstemmelse med EF-traktaten og med udstationeringsdirektivet;

16.   fremhæver, at der for at sikre en korrekt anvendelse af udstationeringsdirektivet, er behov for en person, der kan fungere som repræsentant for den udstationerende virksomhed for at gøre reglerne og betingelserne i udstationeringsdirektivet gennemførlige;

17.   konstaterer, at den nationale lovgivning vedrørende arbejds- og ansættelsesforhold, herunder bestemmelser om lovfæstede mindstelønninger, bør finde anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke findes kollektive overenskomster som defineret i artikel 3, stk. 8, i direktivet om udstationering af arbejdstagere;

18.   konstaterer, at alle foranstaltninger, som oplyser arbejdstagere om deres rettigheder og støtter dem i at håndhæve disse rettigheder, bidrager til en vellykket gennemførelse af udstationeringsdirektivet; mener, at der er et presserende behov hos alle berørte parter for en orientering og bevidstgørelse om de rettigheder, som dette direktiv giver; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte disse foranstaltninger; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til et websted med oplysninger om udstationering af arbejdstagere med direkte link til den relevante nationale lovgivning; pointerer, at oplysningerne bør gives på de relevante sprog;

19.   mener, at en effektiv gennemførelse af udstationeringsdirektivet ikke skal sikres gennem et omfattende bureaukrati, men derimod gennem øget information og enkle procedurer, så befolkningen kan få kendskab til sine rettigheder; opfordrer derfor Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin til at udvikle retningslinjer for den bedste praksis for udarbejdelse af information til arbejdstagere og arbejdsgivere;

20.   understreger betydningen af, at værtslandet bibeholder retten til at fastsætte mindstelønnen i medfør af artikel 3, stk. 1, i udstationeringsdirektivet, men opfordrer de medlemsstater, hvor mindstelønnen fastsættes ved kollektive overenskomster, til at lette adgangen til oplysninger om minimumslønniveauet for virksomheder, som ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat;

21.   beklager det manglende samarbejde mellem de forskellige instanser på EU-plan og på nationalt plan og med arbejdsmarkedets parter i de forskellige sektorer, som spiller en meget vigtig rolle, og forventer, at Kommissionen vil stimulere samarbejdet mellem de nationale forbindelseskontorer og arbejdsmarkedets parter i de forskellige berørte sektorer; mener, at der på europæisk plan er behov for et samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, herunder ekspertgruppen, og arbejdsmarkedets parter i de forskellige sektorer;

22.   opfordrer til indførelse af en effektiv beskyttelse af arbejdstagere, som indberetter overtrædelser af deres rettigheder på deres arbejdsplads;

23.   konstaterer, at deltagelse i feriepengeordninger i henhold til generelle overenskomster i nogle medlemsstater indebærer en ekstra beskyttelse af de udstationerede arbejdstagere, og at den direkte betaling til arbejdstagerne i henhold til Domstolens afgørelse i Finalartesagen er rimelig, hvilket betyder, at udstationerende virksomheder kan forpligtes til at indbetale bidrag til de feriepengeordninger, som udstationerede arbejdstagere også skal have adgang til, så de også får fordel heraf; anser det for påkrævet, at de udstationerede arbejdstagere orienteres udførligt om reglerne for sådanne feriepengeordninger;

24.   tager til efterretning, at arbejdsmarkedets parter i nogle sektorer har udviklet informationsværktøjer med orientering om vilkårene for udstationerede arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indsamlingen af sådanne oplysninger inden for andre økonomiske sektorer med henblik på at lette både arbejdstageres og arbejdsgiveres adgang til disse vigtige oplysninger og forbedre overholdelsen af udstationeringsdirektivet;

25.   påpeger, at eksperter er ved at udarbejde fact sheets for de enkelte medlemsstater, hvilket vil forbedre indholdet af Kommissionens retningslinjer; henstiller, at der i retningslinjerne i fuld udstrækning tages hensyn til sådanne bidrag for at overvinde informationskløften;

26.   konstaterer, at det offentlige har et klart ansvar for og skal yde et væsentligt bidrag til at imødegå unfair konkurrence ved kun at give kontrakter til virksomheder, som overholder alle de i værtslandet gældende bestemmelser med hensyn til udstationeringsdirektivets artikel 3; henviser i denne forbindelse til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 55(14), som fastsætter, at ordregivere kan kræve oplysning om arbejdssikkerhed og ansættelsesforhold, hvis tilbuddene er usædvanligt lave med hensyn til varer, arbejder eller tjenesteydelser;

27.   mener, at de udstationerende virksomheder og hovedentreprenørerne, når der gives kontrakter til udstationerede underleverandører, i fællesskab skal betragtes som ansvarlige for de udstationerede arbejdstageres levevilkår i værtslandet, så det sikres, at de er rimelige;

28.   henviser til Domstolens afgørelse i Wolff & Müller-sagen, hvor det fastslås, at et lovbestemt system med solidarisk hæftelse for hovedentreprenører bidrager til at sikre beskyttelsen af arbejdstagerne og derfor er et tvingende alment hensyn; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har en sådan national lovgivning, til snarest at afhjælpe denne mangel; opfordrer Kommissionen til at indføre bestemmelser om solidarisk hæftelse for hovedentreprenører for at forebygge misbrug i form af grænseoverskridende underleverancer for herigennem at skabe et åbent og konkurrencedygtigt indre markedet for samtlige virksomheder;

Sikring af en effektiv kontrol

29.   konstaterer, at de nationale myndigheder ifølge gældende retspraksis kan træffe de fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at ansættelsesvilkårene som fastsat i artikel 3 i udstationeringsdirektivet overholdes; er enig i Kommissionen konklusion om, at værtsmedlemsstaten skal kunne kræve en forudgående anmeldelse fra tjenesteyderen, så den kan kontrollere overholdelsen af ansættelsesvilkårene;

30.   mener, at en fælles indsats for at kontrollere overholdelsen af reglerne har væsentlige administrative fordele frem for bilaterale kontakter mellem medlemslandene; opfordrer derfor Kommissionen til at koordinere medlemslandenes indsats for at kontrollere, at virksomhederne i værtslandet overholder direktivet;

31.   konstaterer, at foranstaltninger i henhold til udstationeringsdirektivets artikel 5 kun er effektive, hvis der kan gennemføres sanktioner; peger på, at dette forudsætter, at bøder kan udstedes til en repræsentant for virksomheden efter national lovgivning, da bødestraffe i forbindelse med den gensidige anerkendelse kun forfølges, hvis straffesagen er behørigt indledt i værtslandet;

32.   henviser til Kommissionens bemærkninger om de nationale forbindelseskontorers manglende effektivitet; konstaterer endvidere, at projektet om at gøre de nationale forbindelseskontorer operationelle har højeste prioritet i Kommissionen og medlemsstaterne, og at ansvaret for de nationale forbindelseskontorers virke deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

33.   støtter uforbeholdent Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at gøre det fornødne for at stille det nødvendige udstyr og de nødvendige ressourcer til rådighed for deres forbindelseskontorer og kontrol- og tilsynsmyndigheder, så disse effektivt kan reagere på anmodninger om oplysninger og samarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at etablere et grænseoverskridende samarbejde mellem kontrol- og tilsynsmyndighederne og opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte dette samarbejde ved at forbedre de oplysninger, der ligger på dens websted og ved at gøre det obligatorisk for arbejdsmarkedets parter i værtslandet at oprette et kontaktpunkt for udstationerede arbejdstagere og efterfølgende at oprette en permanent europæisk struktur med henblik på et grænseoverskridende samarbejde;

34.   henviser til, at Kommissionen agter senest et år efter vedtagelsen af sine retningslinjer at vedtage en beretning med en beskrivelse af situationen i medlemsstaterne med hensyn til de forskellige aspekter, der er nævnt i retningslinjerne, for at foretage en evaluering af, hvilke fremskridt der er sket vedrørende disse spørgsmål; understreger, at denne beretning også bør omhandle bestræbelserne på at løse de juridiske spørgsmål, der er nævnt Kommissionens gennemførelsesrapport ; kræver at blive hørt reelt om denne rapport, så det kan træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for en ændring af direktivet;

35.   opfordrer Kommissionen til hvert andet år at give Parlamentet og Rådet konkrete oplysninger om gennemførelsen af udstationeringsdirektivet i national ret og til i den forbindelse at lægge vægt på overtrædelser af udstationeringsdirektivet;

o
o   o

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (2) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 404. (3) EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16. (4) [1994] Sml. I-3803. (5) [1999] Sml. I-8453. (6) [2001] Sml. I-7831. (7) [2002] Sml. I-1425. (8) [2004] Sml. I-9553. (9) [2004] Sml. I-10191. (10) [2006] Sml. I-885. (11) EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0061. (13) Sag C-341/05 Laval, afventer domsafgivelse. (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 (2006/2206(INI))

P6_TA(2006)0464 A6-0349/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 113,

-   der henviser til artikel 15 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,

-   der henviser sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase(1),

-   der henviser til afstemningen den 5. juli 2005, hvori det forkastede forslaget til beslutning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004(2),

-   der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006(3),

-   der henviser til sin beslutning af 17. maj 2006 om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juli 2006 om årlig redegørelse vedrørende euroområdet (KOM(2006)0392),

-   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om ECB's henstilling om Rådets beslutning om ændring af artikel 10, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank(5),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi (6),

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks rapporter om finansiel stabilitet og finansiel integration i euroområdet,

-   der henviser til skrivelsen af 5. maj 2006 fra formanden for Økonomi- og Valutaudvalget til formanden for Økofin-Rådet om proceduren for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion,

-   der henviser til de økonomiske prognoser for Eurosystemet fra juni 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 112, stk. 1,

-   der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0349/2006),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) er fuldstændig uafhængige,

B.   der henviser til, at ECB's og ESCB's primære mål er at sikre prisstabilitet, samtidig med at Fællesskabs generelle økonomiske politikker støttes som fastsat i EF-traktatens artikel 2, og at den monetære politik i henhold EF-traktatens artikel 105 bør "uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres" bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål,

C.   der henviser til, at bruttonationalproduktet (BNP) i euroområdet er steget med 1,4 % i 2005, hvilket er mindre end stigningen i 2004 på 1,8 %, hvorimod inflationen i euroområdet var på 2,2 %, hvilket var tæt på niveauet fra 2004 på 2,1 %,

D.   der henviser til, at medlemsstaterne ikke i samme omfang har kunnet nyde godt af den kraftige internationale vækst i 2005, hvilket bl.a. kan skyldes stigningen i olieprisen og den ugunstige udvikling i valutakurserne, der bevirkede, at eurokursen var på over 1,17 USD i december 2005 (sammenlignet med dets højeste niveau - 1,36 USD - i december 2004), der henviser til, at vækstprognoserne peger i retningen af et vist økonomisk opsving, idet Kommissionen forventer en vækst på 2,5 % i 2006 og mellem 1,3 % og 2,3 % i 2007 samt en inflation på lidt over 2 %,

E.   der henviser til, at ECB's Styrelsesråd efter at have fastholdt de officielle rentesatser uændrede i to et halvt år på 2 % forhøjede dem derefter med 25 basispoint den 1. december 2005, den 2. marts 2006, den 8. juni 2006, den 3. august 2006 og den 5. oktober 2006, og at renteniveauet stadig er lavt både i nominelle og reale termer,

F.   der henviser til mangfoldigheden i de eksisterende kandidaturer til ansvarsfulde stillinger i IMF, WTO og OECD, for slet ikke at tale om Verdensbanken, uden at dette skader ansøgernes fremtidige karrieremuligheder,

G.   der henviser til, at en række af tredjelandenes centralbanker i løbet af de sidste måneder har meddelt, at de agter at øge andelen af deres valutareserver i euro,

H.   der henviser til, at den internationale ubalancer er øget i 2005 primært på grund af stigningen i underskuddet på betalingsbalancen i USA, som nåede op på 6,4 % af BNP,

I.   der henviser til, at ECB's årsregnskab for 2005 ikke udviser noget nettooverskud, hvilket skyldes, at hele resultatet blev hensat,

J.   der henviser til, at ECB har stor betydning for, at den europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fungerer tilfredsstillende, og for bekæmpelsen af inflationen,

K.   der henviser til Parlamentets vilje til at bidrage til styrkelse af ECB's rolle og internationale autoritet på den internatonale scene,

Økonomisk og pengepolitisk udvikling

1.   understreger, at på grundlag det økonomiske opsving, en årlig real BNP-vækst på 2,5 % og et bidrag på 2,1 % fra den indenlandske efterspørgsel i 2. kvartal af 2006, underbygges den seneste økonomiske vækst af nationale reformer og investeringsprogrammer på arbejdsmarkederne, de finansielle markeder og varemarkederne; mener, at renteforhøjelser bør foretages med forsigtighed for ikke at bringe den økonomiske vækst i fare; henleder opmærksomheden på de risici, der er forbundet med stigningen i euroens valutakurs og olieprisen, hvilket er faktorer, som har spillet en rolle med hensyn til den svage vækst i 2005; glæder sig over ECB's politik, som er koncentreret om dens hovedmålsætninger, nemlig at sikre prisstabiliteten; mener endvidere, at ECB har reageret passende på den økonomiske og finansielle udvikling i 2005 ved at forhøje rentesatsen, efter at inflationen nåede op på 2,6 % i september 2005

2.   understreger, at ECB skal dog være bevidst om de risici, som de gentagne renteforhøjelser har på væksten i forbindelse med det nylige økonomiske opsving; understreger, at medlemsstaterne for at støtte det økonomiske opsving skal gennemføre de nødvendige strukturreformer og investeringsaktiviteter; mener, at rentepolitikken påvirkes af fremskridtene med at forbedre den offentlige sektors finanser i medlemsstaterne;

3.   påpeger, at renten fra 2003 til 2005 var på et historisk lavt niveau på 2 % for at støtte det økonomiske opsving; opfordrer ECB til fortsat gennem sin politik at udfylde sin opgave, som består i at sikre en fast forankring af mellem- og langsigtede inflationsforventninger, der er forenelige med prisstabilitet; understreger, at ECB fortsat skal være opmærksom på udviklingen i olie- og ejendomspriserne samt på den vedvarende overskudslikviditet;

4.   bemærker, at det er vigtigt for at skabe basis for en langsigtet vækst, at medlemsstaterne går videre med konsolideringsprocessen, selv om investering i et samfund, som er i stand til at klare fremtidens udfordringer, ikke må tilsidesættes; minder om, at dette støttes af IMF's nuværende internationale økonomiske prognoser; mener, at yderligere fremskridt med at gennemføre reformer i euroområdets medlemsstater stadig er afgørende for at styrke grundlaget for en langsigtet vækst;

5.   påpeger, at der i slutningen af 2001 og begyndelsen af 2003 var lignende signaler, som dem, der ses i dag, med hensyn til økonomisk opsving, men at disse ikke kom til udtryk i en varig vækst; påpeger, at der i skøn fra Kommissionen og Eurosystemet forudsiges et lille opsving i 2006 efterfulgt af en aftagen i 2007; mener, at stigningen i euroområdets vækstpotentiale først og fremmest afhænger af strukturreformer såvel som af omhyggeligt gennemførte investeringsaktiviteter i medlemsstaterne; erkender, at konkurrencen på EU-markederne og en høj kvalitet i beskæftigelsen er drivkraft for den økonomiske vækst, og at dens indflydelse på udviklingen med hensyn til effektivitetsgevinster og innovation ikke bør hindres; påpeger det nylige opsving i 2006 og understreger, at medlemsstaterne burde kunne udnytte denne positive situation bedre ved hjælp af en egentlig budgetkonsolidering;

6.   mener, at en stigning i euroområdets vækstpotentiale hviler på en fortsat konsekvent gennemførelse af reformer; mener, at dette under alle omstændigheder i denne forbindelse bør omfatte fremtidsorienterede sociale sikringsordninger i lyset af de demografiske ændringer; mener, at en makroøkonomisk dialog på europæisk plan for at udvikle benchmarks for nationale reformplaner og en afbalanceret makroøkonomisk politik stadig er en vigtig faktor; i denne forbindelse er det vigtigt, at ECB bevarer sin uafhængighed;

7.   mener, at forskellene i euroområdet, hvor der findes vækstforskelle (på op til 4,5 % i 2005) og inflationsniveauer (på op til 2,7 % i 2005), på lang sigt udgør en stor risiko for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU);

8.   påpeger, at der er stigende risiko for en justering af ejendomspriserne for at afspejle den hurtige og uholdbare stigning i priserne i de seneste år; ønsker en præcisering af ECB's politik for udviklingen i priser på aktiver, særlig fast ejendom; mener, at en klar holdning på lang sigt vil medvirke til at undgå, at der opstår spekulationsbobler;

9.   glæder sig over, at Cypern, Letland og Malta den 29. april 2005 og Slovakiet den 25. november 2005 tilsluttede sig ERM II; går ind for, at alle medlemsstater indfører euroen; mener, at hvad angår opfyldelse af konvergenskriterier, skal der lægges behørig vægt på nøjagtige og troværdige statistikker fra medlemsstaterne; opfordrer de andre medlemsstater til straks at træffe foranstaltninger for også at opfylde kriterierne for at blive medlemmer af euroområdet;

10.   bemærker, at der er forskelle i transmissionsmekanismerne for pengepolitikken mellem medlemsstaterne i euroområdet, idet visse lande er betydeligt mere følsomme over for en fremherskende gældsætning med variabel rente; anmoder EBC og Kommissionen om at præsentere en klar analyse af disse forskelle og eventuelle forbedringer for at gøre transmissionen af pengepolitikken lettere; mener, at udsigterne til et fornyet opsving i Europa kun kan styrkes, hvis det ledende princip om "forenet i mangfoldighed" accepteres i både den sociale og den økonomiske politik

11.   understreger, at risiciene ved hurtig tilpasning til internationale ubalancer kan resultere i en stigning i euroens valutakurs over for dollaren; opfordrer Eurogruppen, Rådet og ECB til at styrke koordineringen af deres indsats inden for valutakurspolitikken;

12.   konstaterer, at ECB er positivt indstillet over for at styrke stabilitets- og vækstpagtens forebyggende rolle, selv om den ikke desto mindre gentagne har indtaget en kritisk holdning over for en eventuel opblødning af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende element, en holdning, som er i overensstemmelse med holdningen hos alle andre centralbanker i euroområdet, hvoraf nogle har givet udtryk for stærk kritik i denne forbindelse;

Pengepolitik

13.   mener, at der er behov for yderligere klarhed og sammenhæng i ECB's pengepolitik, særlig med hensyn til definitionen af den forholdsmæssige betydning af de to primære søjler i politikken og de indbyrdes forbindelser, idet disse søjler er pengemængden (M3) og alle andre relevante oplysninger om den fremtidige inflationsudvikling; mener, at klare og gennemsigtige regler for, på hvilken måde disse to søjler påvirker operationelle beslutninger om valutapolitik, ville gøre ECB's politikker mere forudsigelige og effektive;

14.   opfordrer ECB til at træffe foranstaltninger, når der vedvarende er en stor pengemængde (M3) (8,8 % i maj 2006 sammenlignet med 7,4 % i december 2005) i forhold til den langsigtede referenceværdi på 4,5 %; gør særlig opmærksom på den betydelige stigning i seddelomløbet og anfordringsindskud; er bekymret over, at en sådan udvikling er uholdbar i det lange løb; opfordrer ECB til at undersøge udviklingen på realkreditmarkedet og M&A-lån (fusioner og overtagelser) nærmere og de mulige virkninger heraf i forhold til systemiske risici, forbrugerens tillid og renteudviklingen;

Finansiel stabilitet og integration

15.   glæder sig over offentliggørelsen af ECB's første rapport om finansiel integration i euroområdet, idet dette er væsentligt både for formidling af pengepolitikken og for den finansielle stabilitet; bemærker, at den finansielle integration ifølge ECB forudsætter en integration af markedets infrastrukturer, herunder afviklings- og leveringssystemer; bemærker, at ECB agter at oprette en afviklingsinfrastruktur; påpeger, at ECB's styreform, indtil en infrastruktur er gennemført, skal iværksættes;

16.   beklager, at ECB har taget kontakt med Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg om niveau 2-foranstaltninger, inden lovgiveren er begyndt at foretage sig noget;

17.   deler den bekymring, som EBC har udtrykt i forbindelse med hedgefonde, og opfordrer derfor ECB til at foretage yderligere undersøgelser på dette område;

18.   opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på virkningen af finansielle markeders adfærd på den makroøkonomiske situation i euroområdet;

19.   bemærker den trussel, som grænseoverskridende fusioner udgør for stabiliteten på de finansielle markeder; anmoder derfor EBC om at foretage en undersøgelse af spørgsmålet om udlåneren i sidste instans og fremlægge tilsvarende undersøgelser i den pengepolitiske dialog for 2007;

20.   ser frem til oprettelsen af et integreret system TARGET II til forbedring af forvaltningen af likviditeten i ESCB, som vil medføre betydelige effektivitetsgevinster; opfordrer indtrængende ESCB til at udarbejde en generel ramme, som er gennemsigtig og juridisk holdbar, for TARGET II's fremtidige funktion;

21.   beklager, at ECB i lighed med Rådet ikke har anset det for hensigtsmæssigt at orientere Parlamentet om aftalememorandummet om forvaltning af finansielle kriser;

Euroens eksterne rolle

22.   gentager sin anmodning om et initiativ til en fælles repræsentation for euroområdet i de internationale finansielle institutioner med henblik på at forsvare dets interesser med en styrke, der er i overensstemmelse med områdets økonomiske betydning;

23.   ser med interesse, at en række centralbanker har meddelt, at de vil øge andelen af deres reserver i euro; anmoder ECB om nøje at overvåge disse initiativer og i sin årlige rapport om euroens internationale rolle at fremlægge en kvantificering og at undersøge konsekvenserne heraf, særlig med hensyn til valutakurser;

Pengesedler

24.   bemærker, at værdien af eurosedlerne er fortsat med at stige hurtigt med en stigning på 12,8 % i 2005; påpeger, at denne fortsatte stigning først og fremmest har været inden for sedler med en høj pålydende værdi, især sedler på 500 EUR, hvor antallet i omløb er steget med 20,9 %; anmoder EBC om at undersøge årsagerne til denne betydelige stigning samt arten af de gennemførte transaktioner med disse sedler og fordelingen pr. land i efterspørgslen for at identificere de potentielle risici;

25.   mener, at den første generation af pengesedler, på hvilke enhver gengivelse af levende mennesker, landskaber eller eksisterende monumenter har været bandlyst, bidrager til at give et koldt billede af den pengepolitiske integration og medvirker til europæernes distancering over for euroen; opfordrer ECB til på den anden generation af pengesedler at gengive levende mennesker, landskaber, europæiske menneskeskabte værker eller europæiske personligheder, der er enighed om; opfordrer ECB til at fremlægge sine ideer til dette for Parlamentet;

Demokratisk kontrol

26.   glæder sig over, at ECB klart har udtalt sig til fordel for ratificeringen af forfatningsudkastet, hvori væsentlige elementer i den politiske ramme for ØMU'en beskrives, både i den monetære søjle og i den økonomiske og finansielle søjle; understreger, at ratificeringsprocessen ikke har nogen indflydelse på, hvordan den monetære union fungerer, og ikke påvirker euroens stabilitet; opfordrer ECB til fortsat at sikre euroens troværdighed og prisstabiliteten, som er en afgørende forudsætning for et ikke-inflatorisk makroøkonomisk miljø, der fremmer økonomisk vækst og beskæftigelsen;

27.   mener, at EBC's uafhængighed samt proceduren for udpegelse af direktionsmedlemmer har bevist sin værdi; understreger, at det i traktatens artikel 112, stk. 2, litra b, foreskrives, at medlemmerne af ECB's direktion vælges blandt personer med anseelse og professionel erfaring på det monetære område eller bankområdet, og understreger endvidere, at deres nationalitet ikke bør spille nogen rolle, og at de fortsat skal bedømmes i forhold til strenge kriterier i traktaten såsom deres kvalifikationer; mener, at det ville fremme den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed, hvis Rådet vurderede flere potentielle kandidater, og hvis Rådets forslag til valg af kandidat derefter skulle godkendes gennem en afstemning i Parlamentet;

28.   opfordrer Rådet til at holde fast ved udvælgelsesproceduren af direktionsmedlemmerne; understreger sin vilje til sammen med de andre institutioner at påbegynde overvejelsen af eventuelle forbedringer inden den næste fornyelse af direktionen i 2010;

29.   mener, at den pengepolitiske dialog mellem Parlamentet og ECB har været en succes, som skal konsolideres yderligere; understreger, at den efterfølgende kontrol af EBC har afgørende betydning for de finansielle markedernes tillid og dermed stabilitet; mener, at det er vigtigt, at sammenhængen mellem direktionen og Styrelsesrådet fortsat sikres ved deres repræsentation over for offentligheden; støtter en målrettet informationspolitik fra ECB's side over for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; understreger på det kraftigste, at anmodningen om styrkelse af ECB's kommunikationspolitik ikke kan adskilles fra opretholdelsen af ECB's og dens organers uafhængighed; gentager imidlertid sit krav om, at der en gang om året offentliggøres ikke blot en oversigt fordelt pr. land, men også en regional og grænseoverskridende oversigt over de pågældende tendenser efter "Beige Book"-modellen fra den amerikanske centralbank, hvilket ville give ECB mulighed for at få indflydelse på debatten om udviklingen i produktiviteten og udsigterne vedrørende priser og lønninger; opfordrer indtrængende ECB til at undersøge muligheden for at offentliggøre kortfattede protokoller;

30.   understreger, at ECB's troværdighed ligeledes afhænger af en optimal gennemsigtighed i dens beslutningsprocesser; gentager sin anmodning om, at der offentliggøres en kortfattet protokol kort efter hvert møde i ECB's Styrelsesråd; mener, at de kortfattede protokoller bør offentliggøres med en klar redegørelse for argumenterne for og imod beslutningerne, årsagerne til, at disse beslutninger blev truffet, og hvorvidt disse beslutninger blev truffet enstemmigt; fastholder, at denne form for kommunikation ikke kan erstatte informationen fra formanden for ECB umiddelbart efter vedtagelsen af pengepolitiske beslutninger, som giver et uvurderligt og rettidigt fingerpeg til observatører og markedsaktører; mener, at denne gennemsigtighed er vigtig, fordi markedet på denne måde kan få et klarere billede af ECB's pengepolitik;

31.   minder om, at det har afvist det afstemningssystem med rotation, som anvendes ved beslutninger i Styrelsesrådet, og som blev vedtaget i 2003; mener med henblik på fremtidige udvidelser af euroområdet, at der bør indføres et system, der forbinder retfærdighed og effektivitet; minder om sin beslutning, i hvilken det anmodede om en bestyrelse for ECB på ni medlemmer, der skal stå for pengepolitikken, og som dermed erstatter det nuværende besværlige system, og hvorved man undgår den endnu mere indviklet fremtidig løsning; opfordrer indtrængende til, at traktaten ændres i overensstemmelse hermed;

32.   opfordrer ECB til i sin kommunikationsstrategi at prioritere høringer af formanden i Parlamentets udvalg, som har ansvaret for økonomi og valutaspørgsmål;

Administration af Den Europæiske Centralbank

33.   bemærker, at antallet af medarbejdere i Den Europæiske Centralbank er steget vedholdende og væsentligt med 86 % siden 1999; påpeger, at ECB havde annonceret et midlertidigt stop for nye medarbejdere i nogle måneder i 2005, men at antallet af medarbejdere alligevel er steget med 3,5 % i 2005; gør opmærksom på, at Den Europæiske Centralbank har fremhævet sit ønske om at øge sin interne effektivitet; vurderer, at dette mål er prisværdigt og ønsker, at det reelt konkretiseres i længden, især ved en stabilisering af medarbejderantallet på lang sigt;

34.   understreger den betydning, som ECB og de nationale centralbanker må tillægge en dialog af høj kvalitet, gennemsigtighed i informationerne og anerkendelse af fagforeningers deltagelse i personaleudvalgets møder;

35.   mener, at inddragelse af medarbejderne og deres fagforeninger i de beslutninger, som vedrører dem, og en social dialog på højt niveau vil bidrage til, at der opstår en fælles kultur i Eurosystemet og ESCB;

36.   bemærker, at Den Europæiske Centralbanks samlede resultat på 992 millioner euro i 2005 er blevet hensat til dækning af valutakurs-, renterisikoen og risikoen for svingninger i guldprisen, hvilket har resulteret i, at der ikke er noget nettooverskud; påpeger, at størrelsen af denne hensættelse bør revideres en gang om året; konstaterer samtidig, at udgifterne til bygningen af Den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde er sat til 850 mio. EUR; anmoder Den Europæiske Centralbank om at præcisere sit mål for niveauet for egenkapital og hensættelser samt iværksætte en budgetpolitik, som samtidig med at den på en hensigtsmæssig måde dækker de risici, den udsættes for, gør det muligt at realisere et tilfredsstillende finansielt resultat;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Eurogruppens formand, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177 (2) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 19. (3) Vedtagne tekster af 4.4.2006, P6_TA(2006)0124. (4) Vedtagne tekster af 17.5.2006, P6_TA(2006)0214. (5) 5 EFT C 61 E af 10.3.2004, s. 374. (6) 6 Vedtagne tekster af 14.3.2006, P6_TA(2006)0076.

Europa-Parlamentets beslutning om Tibet

P6_TA(2006)0465 RC-B6-0555/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet og menneskerettighedssituationen i Kina,

-   der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(1),

-   der henviser til de manglende fremskridt i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina,

-   der henviser til grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben, vedtaget på De Forenede Nationers ottende kongres om forebyggelse af forbrydelser og behandling af lovovertrædere i Havana, Cuba, fra den 27. august til den 7. september 1990,

-   der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

-   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at over 70 tibetanere den 30. september 2006 forsøgte at krydse det isdækkede Nangpa pas i Himalaya-området i Tibet, ca. to timers gang fra grænsen til Nepal, for at søge om flygtningestatus i Nepal,

B.   der henviser til, at det kinesiske grænsepoliti (PAP) i strid med folkeretten beskød disse ubevæbnede tibetanske civile, herunder kvinder og børn, og at video- og fotooptagelser fra hændelsen viser, at den tibetanske gruppe langsomt bevægede sig bort fra de kinesiske styrker, der beskød dem, ikke nærmede sig de kinesiske styrker eller udgjorde en trussel mod disse,

C.   der henviser til, at Kelsang Namtso, en sytten år gammel nonne, blev dræbt af det kinesiske grænsepoliti under skyderiet, og at mere end en person blev dræbt ifølge ubekræftede øjenvidneberetninger, samt at en gruppe tibetanere, hvoriblandt der var børn, blev arresteret, efter at de fortsatte flugten,

D.   der henviser til, at det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, har berettet om en hændelse i området, hvor kinesiske styrker har måttet handle i "selvforsvar", til trods for at video- og fotooptagelser viser det modsatte; der henviser til, at de kinesiske myndigheder hidtil ikke officielt har anerkendt, at hændelsen i Nangpa passet har fundet sted, eller at nogen personer er blevet dræbt af de kinesiske styrker,

E.   der henviser til, at der siden september 2002 er genetableret formelle kontakter mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lamas repræsentanter for at genoprette den gensidige tillid,

F.   der henviser til, at der trods disse kontakter og den betydning, som de centrale kinesiske myndigheder tillægger disse møder, i de senere år har været hyppige tilfælde af misbrug og krænkelser af menneskerettighederne over for den tibetanske befolkning og navnlig over for tibetanske munke,

1.   fordømmer det kinesiske grænsepolitis overdrevne magtanvendelse ved at beskyde ubevæbnede tibetanske civile, herunder børn;

2.   fordømmer kraftigt drabet på en ubevæbnet civilperson, der, da hun var under atten år gammel, også betragtes som et barn i henhold til folkeretten;

3.   giver udtryk for sin forfærdelse over fængslingen af tibetanske civile, hvoriblandt ni er børn;

4.   henstiller indtrængende til de kinesiske myndigheder at sikre, at de tibetanere, der blev tilbageholdt under hændelsen, ikke mishandles under tilbageholdelsen, og at internationale normer for menneskerettigheder og humanitær ret respekteres;

5.   henstiller indtrængende til de kinesiske myndigheder straks at løslade alle de børn, der blev tilbageholdt efter hændelsen;

6.   henstiller indtrængende til de kinesiske myndigheder at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af begivenhederne i Nangpa passet og sikre, at de ansvarlige for de forbrydelser, der måtte være begået dér, stilles for en domstol;

7.   opfordrer Rådet og Kommissionen til gennem deres repræsentationer i Nepal tæt at følge situationen for de tibetanere fra gruppen, der er nået frem til Nepal, og at gøre kraftig indsigelse over for de kinesiske myndigheder om dette spørgsmål inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina;

8.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at gentage deres holdning, nemlig at kun dialog mellem Folkerepublikken Kinas regering og Dalai Lamas repræsentanter kan bidrage til en fredelig og bæredygtig løsning for Tibet, som begge parter kan tilslutte sig;

9.   opfordrer Den Kinesiske Folkerepubliks regering til at fortsætte dialogen med Dalai Lamas repræsentanter for at forbedre respekten for religiøse, kulturelle, sproglige og politiske rettigheder i den autonome region Tibet;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og Den Kinesiske Folkerepubliks regering.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0346.

Europa-Parlamentets beslutning om Ríos Montts retssag

P6_TA(2006)0466 RC-B6-0554/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine beslutninger af 18. maj 2000(1), 14. juni 2001(2), 11. april 2002(3), 10. april 2003(4) og 7. juli 2005(5) om Guatemala,

-   der henviser til statutten for Den Internationale Straffedomstol, FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den europæiske menneskerettighedskonvention,

-   der henviser til sit stærke og vedvarende engagement i at sikre overholdelsen af fredsaftaler og respekten for menneskerettigheder i Guatemala,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til anklagerne om forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab under den væbnede konflikt i Guatemala, ifølge hvilke 83 % af ofrene for konflikten var etniske mayaer, 200 000 blev myrdet, 45 000 var genstand for tvungne forsvindinger, 10 % af befolkningen blev fordrevet, og hele oprindelige samfund blev udryddet; der henviser til, at det har erkendt, at disse forbrydelser ikke må forblive ustraffede,

B.   der henviser til, at de personer, der er anklaget for at have planlagt og begået ovennævnte forbrydelser, aldrig er blevet stillet for en domstol, og at nogle af dem stadig beklæder vigtige politiske poster;

C.   der henviser til, at tiåret for fredsaftalerne vil blive fejret i december 2006, men at den globale aftale om menneskerettigheder stadig ikke er gennemført, at ofrene ikke har modtaget passende hverken materiel eller symbolsk erstatning, at gerningsmændene aldrig har givet nogen offentlig undskyldning, og at man stadig ikke ved, hvor de fleste af de forsvundne personer befinder sig,

D.   der henviser til, at en dommer ved den spanske centraldomstol "Audiencia Nacional" den 7. juli 2006 udstedte en international arrestordre på syv tidligere diktatorer eller officerer fra Guatemala, som er anklaget for folkedrab, tortur og ulovlig tilbageholdelse,

E.   der henviser til, at dommeren, inden han udstedte arrestordren, rejste til Guatemala for at foretage undersøgelser, som han imidlertid ikke fik lov til at gennemføre, efter at de anklagedes forsvarsadvokater havde appelleret til den guatemalanske forfatningsdomstol og domstolen for kompetencekonflikter,

1.   opfordrer indtrængende de guatemalanske institutioner til at samarbejde fuldt ud og gøre alt, hvad der står i deres magt, for at kaste lys over menneskerettighedskrænkelserne og sikre, at de ansvarlige retsforfølges, og at resultaterne af undersøgelserne offentliggøres som krævet i den internationale arrestordre udstedt af den spanske centraldomstol den 7. juli 2006 på José Efraín Ríos Montt, Oscar Humberto Mejía Víctores, Ángel Aníbal Guevara Rodríguez, Germán Chupina Barahona, Pedro García Arredondo, Benedicto Lucas García og Donaldo Álvarez Ruiz, som alle er anklaget for folkedrab, tortur, terror og ulovlig tilbageholdelse;

2.   opfordrer de berørte regeringer samt de relevante bankmyndigheders ledelser til at samarbejde om beslaglæggelsen af de anklagedes ejendom med henblik på at sikre, at de opfylder deres økonomiske og civile forpligtelser;

3.   opfordrer indtrængende Interpol og Europol til at stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at sikre udlevering, såfremt de relevante myndigheder anmoder herom,

4.   bekræfter sit løfte om at gøre en indsats for at sikre, at de skyldige straffes;

5.   glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af princippet om universel jurisdiktion for så vidt angår forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og tortur;

6.   mener, at der i tilfælde af en vellykket afslutning på retssagen, bør anvendes samme procedure under lignende omstændigheder, hvor det drejer sig om at træffe foranstaltninger mod diktatorer og personer, som er ansvarlige for massekrænkelser af menneskerettighederne;

7.   giver udtryk for sin støtte til det guatemalanske folk og de guatemalanske myndigheder i deres bestræbelser på at sikre respekt for retsstatsprincippet og fremme økonomisk, social og politisk udvikling, som vil bidrage til fred og national forsoning;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Guatemalas regering, de centralamerikanske landes regeringer, De Forenede Staters regering og Det Centralamerikanske Parlament.

(1) EFT C 59 af 23.2.2001, s. 286. (2) EFT C 53 E af 28.2.2002, s. 403. (3) EUT C 127 E af 29.5.2003, s. 688. (4) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 609. (5) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 494.

Europa-Parlamentets beslutning om Usbekistan

P6_TA(2006)0467 RC-B6-0556/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om de centralasiatiske republikker og Usbekistan, særlig beslutningerne af 9. juni 2005(1) og 27. oktober 2005(2),

-   der henviser til Kommissionens strategidokument om Centralasien 2002-2006,

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. juli og den 3. oktober 2005,

-   der henviser til erklæringerne fra Rådets formandskab om menneskerettighedssituationen i Usbekistan i 2005 og 2006,

-   der henviser til den rapport, som FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger offentliggjorde den 27. december 2005,

-   der henviser til den rapport om overvågning af retssager, som Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) offentliggjorde den 3. marts 2006,

-   der henviser til den rapport om civile og politiske rettigheder, herunder spørgsmålet om tortur og tilbageholdelse, som Manfred Nowak, FN's særlige ordfører om tortur, offentliggjorde den 21. marts 2006,

-   der henviser til den skrivelse om menneskerettighedssituationen i Usbekistan, som Usbekistans faste repræsentant ved FN sendte til FN's generalsekretær den 26. juni 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at det næste møde i Samarbejdsrådet mellem Den Europæiske Union og Republikken Usbekistan er berammet til den 8. november 2006,

B.   der henviser til, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. november 2006 forventes at drøfte, om det vil forlænge de sanktioner, der vedtoges sidste år efter begivenhederne i Andijan i maj 2005,

C.   der henviser til, at den usbekiske regering ikke har søgt at opfylde de betingelser, som Rådet opstillede ved sanktionernes indførelse,

D.   der henviser til, at den usbekiske regering stadig ikke har indvilget i en uafhængig undersøgelse af begivenhederne i Andijan den 13. maj 2005 til trods for de konstante og gentagne anmodninger herom fra forskellige internationale organer gennem det seneste år,

E.   der henviser til, at de usbekiske myndigheder efter massakren i Andijan i 2005 slog hårdt ned på menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige journalister og civilsamfundsinstitutioner og indledte retssager mod flere hundrede mennesker, som var mistænkt for at have deltaget i opstanden;

F.   der henviser til, at der ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer ikke gennem det forløbne år er modtaget nyt om de tusindvis af mennesker, der blev arresteret i et forsøg på at skjule sandheden, at de fængslede løber en alvorlig risiko for at blive tortureret eller mishandlet på anden vis, og at ingen observatører har fået tilladelse til at følge retssagerne mod de mange, som er blevet anklaget for forbrydelser, der medfører dødsstraf,

G.   der henviser til, at der ifølge den rapport, som FN's særlige ordfører om tortur offentliggjorde i marts 2006, ikke er sket nogen grundlæggende ændring i den udbredte anvendelse af tortur eller i politikker og praksis, der effektivt kunne bekæmpe denne anvendelse, og at den usbekiske regering ikke har foretaget sig noget af betydning for at bringe denne straffrihedskultur til ophør,

H.   der henviser til, at Tasjkent-kontoret for FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) blev lukket den 17. marts 2006,

I.   der henviser til, at i hundredvis af usbekiske borgere efter begivenhederne i Andijan blev tvunget til at flygte til Den Kirgisiske Republik og andre nabolande, og at usbekiske flygtninge er blevet udleveret til Usbekistan i flagrant strid med FN's konvention fra 1951 om flygtninges status,

J.   der henviser til, at det usbekiske samfund overvejende er af verdslig karakter, og at den begrænsede religiøse ekstremisme snarere bunder i social uretfærdighed, samt at bekæmpelsen af religiøs ekstremisme kun kan ske ved hjælp af retlige midler og ikke gennem undertrykkelse;

K.   der understreger, at civilsamfundet i Centralasien, herunder Usbekistan, i voksende grad kræver et mere åbent samfund, hvor individuelle friheder og menneskerettigheder fuldt ud respekteres, samt demokratiske ændringer,

1.   understreger på ny betydningen af forbindelserne mellem EU og Usbekistan og erkender, at Usbekistan spiller en afgørende rolle i Centralasien, men understreger samtidig, at disse forbindelser skal bygge på gensidig respekt for de demokratiske principper, retsstatsprincipperne og menneskerettighederne, således som det klart fremgår af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan;

2.   opfordrer Rådet til den 13. november 2006 at træffe en velovervejet afgørelse med henblik på forbedrede fremtidige forbindelser om en eventuel udvidelse af sanktioner, baseret på forpligtelser somUsbekistan påtog sig i samarbejdsrådet EU-Usbekistan den 8. november 2006 og på oplysninger indhentet af europæiske diplomater udstationeret i det pågældende område;

3.   påpeger, at målrettede sanktioner ikke hidtil har givet positive resultater, og opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at tage situationen op til nøje overvejelse med henblik på at finde ud af, hvorledes de politiske målsætninger opfyldes;

4.   kræver opretholdelse af embargoen på våbensalg og militære overførsler;

5.   opfordrer Usbekistan til at samarbejde fuldt ud med OSCE og FN, navnlig for så vidt angår kravet om en troværdig og gennemsigtig uafhængig undersøgelse, til at overholde folkeretten og til at acceptere de særlige FN-procedurer, der er indgivet anmodninger om, og tage imod OSCE-overvågningspersonale og uafhængige observatører;

6.   opfordrer Rådet til inden for FN's Menneskerettighedsråd at træffe alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at den fortrolige "1503-procedure" ikke fortsat anvendes på Usbekistan, og at landet underkastes en offentlig undersøgelsesmekanisme, således som FN's højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour, anbefalede i sin rapport fra juli 2005 om Andijan-massakren;

7.   henstiller indtrængende til den usbekiske regering at løslade alle de menneskerettighedsforkæmpere, journalister og medlemmer af den politiske opposition, som stadig sidder fængslet, og at lade dem arbejde frit og uden frygt for forfølgelse og til at sætte en stopper for chikane af ngo'er;

8.   opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at indvilge i genåbningen af UNHCR's kontor i Tasjkent;

9.   opfordrer Den Kirgisiske Republik og de øvrige nabolande til fuldt ud at overholde FN's konvention fra 1951 om flygtninges status, i henhold til hvilken ingen flygtninge må tvinges til at vende tilbage til deres oprindelsesland, og således til ikke at udlevere usbekiske flygtninge til Usbekistan; opfordrer med hensyn hertil indtrængende Rådet og Kommissionen til på nærmeste hold at følge situationen for alle usbekiske flygtninge, som allerede er blevet udleveret til Usbekistan;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for Centralasien, præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i Usbekistan og Kirgisistan, FN's generalsekretær og OSCE's generalsekretær.

(1) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 560. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0415.