Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (KOM(2006)0500 - C6-0335/2006 - 2006/0172 (CNS))

P6_TA(2006)0468 A6-0377/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0500)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0335/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk.1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0377/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om oprettelse af et samarbejdsprogram for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og unge (KOM(2006)0274 - C6-0255/2006 - 2006/0096(CNS))

P6_TA(2006)0469 A6-0338/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0274)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, og artikel 149 og 150,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0255/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0338/2006),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Canadas regering.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og USA om fornyelse af samarbejdsprogrammet for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(2006)0180 - C6-0174/2006 - 2006/0061(CNS))

P6_TA(2006)0470 A6-0339/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0180)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, og artikel 149 og 150,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0174/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0339/2006),

1.   godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til USA's regering.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (KOM(2005)0676 - C6-0442/2005 - 2005/0258(COD))

P6_TA(2006)0471 A6-0346/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0676)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 42 og 308 (C6-0442/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0346/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at tage højde for de ændringer, som er blevet foretaget til lovgivningen i en række medlemsstater, er det nødvendigt at tilpasse visse bilag til forordning (EØF) nr. 1408/71.

(2)  Forordning (EØF) nr. 1408/71 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)  For at sikre, at den grundlæggende reform af den nederlandske sygeforsikringsordning pr. 1. januar 2006 kommer korrekt til udtryk i Fællesskabets koordineringsbestemmelser fra den dag, hvor den trådte i kraft, og dermed samtidig skabe retssikkerhed, for så vidt angår koordineringen af ydelser ved sygdom, er det nødvendigt, at de ændringer i bilag I og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71, der angår reformen af den nederlandske sygeforsikringsordning, får virkning med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2006.

(4)  Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til at træffe passende foranstaltninger på området for social sikring af andre personer end arbejdstagere -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, II, II a, III, IV og VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1, litra b) og punkt 6, litra b), i bilaget, angående Nederlandene, finder anvendelse fra den 1. januar 2006, idet afsnittet "Q.NEDERLANDENE", punkt 1, litra f), sjette led, i bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 som tilføjet ved punkt 6, litra b), i bilaget til nærværende forordning dog finder anvendelse fra den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71 foretages følgende ændringer:

1.  I bilag I foretages følgende ændringer:

2.  Afsnit "R. ØSTRIG" i bilag II, del III, affattes således:

R.  ØSTRIG

Ingen.

3.  I bilag II a foretages følgende ændringer:

4.  I bilag III, del A, udgår punkt 187.

5.  I bilag IV foretages følgende ændringer:

6.  I bilag VI foretages følgende ændringer:

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Udtalelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 14.11.2006.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (KOM(2006)0154 - C6-0137/2006 - 2006/0056(CNS))

P6_TA(2006)0472 A6-0331/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0154)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0137/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0331/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Betragtning 5 a (ny) (5a) Akvakultur er ikke den eneste årsag til udbredelsen af fremmede arter i det akvatiske medium. Andre aktiviteter, som f.eks. brugen af ballastvand og handel med prydfisk, udgør muligvis en større risiko for miljøet og kræver særlige forvaltningsmæssige forholdsregler. Der bør udvikles omfattende strategier til at løse problemet med fremmede arter på integreret vis. Indtil en sådan strategi er iværksat, er det dog hensigtsmæssigt at vedtage foranstaltninger på sektorplan som f.eks. de foranstaltninger, der er foreslået i dette direktiv. Ændring 2 Betragtning 5 b (ny) (5b) Der bør udarbejdes specifikke strategier til at forhindre indførelsen af genmodificerede arter i EU's fiskeopdrætssektor og til at kontrollere flytning af befrugtede æg. Ændring 3 Betragtning 8 a (ny) (8a) Der bør tages hensyn til, at flytninger af fremmede eller lokalt fraværende arter, som skal holdes i sikre lukkede akvakulturfaciliteter, som udgør en meget lille risiko for undslip, normalt ikke skal igennem en forudgående miljørisikovurdering. Ændring 4 Betragtning 9 a (ny) (9a) Visse fremmede arter har gennem længere tid fundet udbredt anvendelse inden for akvakultur, og erfaringen viser, at risikoen for miljøet er minimal. Disse aktiviteter bør derfor kunne drage fordel af en differentieret behandling, som fremmer deres udvikling uden nogen yderligere administrativ byrde. Ændring 5 Betragtning 9 b (ny) (9b) Der bør sikres en passende overgangsperiode mellem denne forordnings ikrafttræden og dens anvendelse i betragtning af de finansielle og institutionelle konsekvenser for de interesserede parter. Ændring 6 Artikel 2, stk. 4 a (nyt) 4a. Der bør ved anvendelsen af denne forordning tages hensyn til, at lukkede akvakulturfaciliteter som defineret i artikel 3, nr. 3, udgør en mindre risiko for undslip. Ændring 7 Artikel 2, stk. 5 a (nyt) 5a. Denne forordning, med undtagelse af artikel 3 og 4, anvendes ikke for arter, som har fundet udbredt anvendelse inden for akvakultur i mere end 30 år, og som beviseligt ikke udgør nogen miljørisiko ved indførelse i naturen. Inden denne forordnings ikrafttræden udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002 samt på baggrund af videnskabelige oplysninger en liste over sådanne arter. Ændring 8 Artikel 5 Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for opfyldelse af kravene i denne forordning ("ansvarlig myndighed"). Hver ansvarlig myndighed udpeger en bistående rådgivende komité, der besidder passende biologisk og økologisk ekspertise ("rådgivende komité"). Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for opfyldelse af kravene i denne forordning ("ansvarlig myndighed"). Hver ansvarlig myndighed udpeger en bistående rådgivende komité, der besidder passende biologisk og økologisk ekspertise ("rådgivende komité"). Har regionale eller subregionale instanser fået overdraget kompetence til at forvalte akvakulturaktiviteter, kan de ansvarlige myndigheder og rådgivende komiteer udpeges af disse regionale og subregionale instanser. Ændring 9 Artikel 6, stk. 1 1.  Enhver, der ønsker at indføre eller omplante en akvatisk organisme, ansøger om tilladelse fra den modtagende medlemsstats ansvarlige myndighed. Der kan indgives ansøgninger om gentagne flytninger, der skal finde sted over en periode på højst fem år. 1.  Enhver, der ønsker at indføre eller omplante en akvatisk organisme, ansøger om tilladelse fra den modtagende medlemsstats ansvarlige myndighed. Der kan indgives ansøgninger om gentagne flytninger, der skal finde sted over en periode på højst syv år. Ændring 10 Artikel 10, stk. 1 1.  Ansøgeren underrettes inden for en rimelig frist skriftligt om beslutningen om at udstede eller afslå en tilladelse og under alle omstændigheder senest et år fra datoen for indgivelse af ansøgningen. 1.  Ansøgeren underrettes inden for en rimelig frist skriftligt om beslutningen om at udstede eller afslå en tilladelse og under alle omstændigheder senest seks måneder fra datoen for indgivelse af ansøgningen. Ændring 11 Artikel 12 Den ansvarlige myndighed kan på ethvert tidspunkt trække tilladelsen tilbage, hvis der indtræder uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer. Den ansvarlige myndighed kan på ethvert tidspunkt trække tilladelsen tilbage, hvis der indtræder uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer. Enhver tilbagetrækning af en tilladelse skal begrundes videnskabeligt. Ændring 12 Artikel 25, stk. 1 a (nyt) Den anvendes fra ...* ____________________ * Tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (KOM(2006)0233 - C6-0202/2006 - 2006/0081(CNS))

P6_TA(2006)0473 A6-0311/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0233)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0202/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0311/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en ændring af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (KOM(2006)0338 - C6-0276/2006 - 2006/0113(CNS))

P6_TA(2006)0474 A6-0336/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0338)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0276/2006),

-   der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om EU's strategi for Almaty-konferencen om Århus-konventionen(2),

-   der henviser til det andet møde mellem Århus-konventionens parter (MOP-2) i Almaty, Kasakhstan, den 25.-27. maj 2005,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0336/2006),

1.   godkender godkendelsen af ændringen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 383.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (KOM(2006)0076 - C6-0078/2006 - 2006/0021(CNS))

P6_TA(2006)0475 A6-0361/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0076)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0078/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0361/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Artikel 3, nr. 1 a (ny) 1a) "færge- eller krydstogtpassagerer": passagerer, der foretager en sørejse på mindst 50 kilometer med et fartøj, der efter en sejlplan udfører færge-, linje- eller krydstogtsejlads Ændring 2 Artikel 8, stk. 1, afsnit 1 1.  Medlemsstaterne fritager indførslen af varer, dog ikke varer omhandlet i afdeling 3, til en samlet værdi af højst 220 EUR pr. person for moms og punktafgifter. 1.  Medlemsstaterne fritager indførslen af varer, dog ikke varer omhandlet i afdeling 3, til en samlet værdi af højst 330 EUR pr. person for moms og punktafgifter. Ændring 3 Artikel 8, stk. 1, afsnit 2 For flyrejsende fastsættes den i første afsnit omhandlede beløbsmæssige tærskel til 500 EUR. For flyrejsende, færge- eller krydstogtpassagerer fastsættes den i første afsnit omhandlede beløbsmæssige tærskel til 1 000 EUR. Ændring 4 Artikel 8, stk. 2 2.  Medlemsstaterne kan nedsætte den beløbsmæssige tærskel for rejsende under femten år, uanset hvilket transportmiddel de benytter. Den beløbsmæssige tærskel kan dog ikke være lavere end 110 EUR. 2.  Medlemsstaterne kan nedsætte den beløbsmæssige tærskel for rejsende under 16 år, uanset hvilket et transportmiddel de benytter. Den beløbsmæssige tærskel kan dog ikke være lavere end 110 EUR. Ændring 5 Artikel 9, stk. 2 2.  Medlemsstaterne kan vælge at sondre mellem flyrejsende og andre rejsende ved kun at anvende de i stk. 1 anførte begrænsede minimumsmængder for andre rejsende end flyrejsende. 2.  Medlemsstaterne kan vælge at sondre mellem flyrejsende, færge- eller krydstogtpassagerer og andre rejsende ved kun at anvende de i stk. 1 anførte begrænsede minimumsmængder for andre rejsende end flyrejsende, færge- eller krydstogtpassagerer. Ændring 6 Artikel 10, stk. 3 3.  Foruden den fritagelse, der er fastsat i stk. 1, fritager medlemsstaterne i alt 4 liter ikke-mousserende vin og 16 liter øl for moms og punktafgifter. 3.  Foruden den fritagelse, der er fastsat i stk. 1, fritager medlemsstaterne i alt 8 liter ikke-mousserende vin og 16 liter øl for moms og punktafgifter. Ændring 7 Artikel 11 Fritagelserne i medfør af artikel 9 og 10 gælder ikke for rejsende under 17 år. Fritagelserne i medfør af artikel 9 og 10 gælder ikke for rejsende under 18 år. Ændring 8 Artikel 12 For ethvert motorkøretøj fritager medlemsstaterne det brændstof, der findes i tanken, og en brændstofmængde på højst 10 liter i en transportabel beholder for moms og punktafgifter, uden at dette berører nationale bestemmelser vedrørende besiddelse og transport af brændstof. Medlemsstaterne fritager en brændstofmængde på højst 10 liter, som medbringes i et motorkøretøj i en transportabel beholder, for moms og punktafgifter, uden at dette berører nationale bestemmelser vedrørende besiddelse og transport af brændstof. Medlemsstaterne har dog ret til at overvåge omfanget af og træffe de nødvendige foranstaltninger til at modvirke grænsehandel med brændstof, som sker i afgiftsunddragelsesøjemed. Ændring 9 Artikel 14, stk. 1, litra a a) personer, der har bopæl i grænseområdet udgår Ændring 10 Artikel 16, stk. 3 a (nyt) 3a. De i artikel 8, stk. 1 og 2, anførte beløbsmæssige tærskler tages op til revision mindst hvert femte år, og tilpasningen må ikke være mindre end det harmoniserede indeks af forbrugerpriser eller de officielle data fra Eurostat over den gennemsnitlige inflationsrate i medlemsstaterne, alt efter hvilket af disse der er højest, medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om første rate af tredje fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (KOM(2006)0305 - C6-0251/2006 - 2006/0102(CNS))

P6_TA(2006)0476 A6-0374/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0305)(1),

-   der henviser til Euratom-traktatens artikel 203,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0251/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0374/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Artikel 1, stk. 2 Bevillingerne godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag. Bevillingerne godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag. Bidraget finansieres over de til rådighed stående årlige budgetbevillinger. Ændring 2 Artikel 2, stk. 1, afsnit 2 Kommissionen fremsender alle relevante oplysninger til Revisionsretten og anmoder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling om alle yderligere oplysninger, som Revisionsretten måtte ønske, for så vidt angår de aspekter af forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden, der vedrører Fællesskabets bidrag. Kommissionen fremsender alle relevante oplysninger til budgetmyndigheden og Revisionsretten og tilvejebringer alle yderligere oplysninger, som de måtte ønske, for så vidt angår de aspekter af forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden, der vedrører Fællesskabets bidrag.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention mod korruption (KOM(2006)0082 - C6-0105/2006 - 2006/0023(CNS))

P6_TA(2006)0477 A6-0380/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0082)(1),

-   der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003,

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 47, stk. 2, 57, stk. 2, 95, 107, stk. 5, 179, 181a, 190, stk. 5, 195, stk. 4, 199, 207, stk. 3, 218, stk. 2, 223, stk. 6, 224, stk. 5, 225a, stk. 5, 245, stk. 2, 248, stk. 4, femte afsnit, 255, stk. 2, 255, stk. 3, 260, stk. 2, 264 stk. 2, 266, stk. 3, 279, 280, 283 og 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0105/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0380/2006),

1.   godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Betragtning 4 a (ny) (4a) Det er af afgørende betydning, at alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, undertegner og ratificerer konventionen uden yderligere forsinkelse.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (KOM(2006)0237 - C6-0237/2006 - 2006/0082(CNS))

P6_TA(2006)0478 A6-0319/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0237)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0237/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0319/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Gabriele Albertinis immunitet og privilegier (2006/2099(IMM))

P6_TA(2006)0479 A6-0378/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 25. april 2006 fra Gabriele Albertini om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en straffesag, der er anlagt mod ham ved retten i Milano, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 27. april 2006,

-   der har hørt Gabriele Albertini, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0378/2006),

1.   vedtager at beskytte Gabriele Albertinis immunitet og privilegier;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Italienske Republiks relevante myndigheder.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Gabriele Albertinis immunitet og privilegier (2006/2122(IMM))

P6_TA(2006)0480 A6-0383/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 28. april 2006 fra Gabriele Albertini om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en straffesag anlagt mod ham ved retten i Milano, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 15. maj 2006,

-   der har hørt Gabriele Albertini, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0383/2006),

A.   der henviser til, at Gabriele Albertini blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved det sjette direkte valg den 10.-13. juni 2004, og at Europa-Parlamentet prøvede hans mandat den 14. december 2004(2),

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under mødeperioderne på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immuniteten ikke kan påberåbes i et tilfælde, hvor et medlem gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet(3),

C.   der henviser til, at den bestemmelse, der skal bringes i anvendelse i den foreliggende sag, er artikel 68, stk. 2, i den italienske forfatning, der tillader, at der anlægges en straffesag mod medlemmer af parlamentet uden særlige formaliteter, idet det bestemmes, at uden tilladelse fra det kammer, som vedkommende tilhører, kan et parlamentsmedlem ikke underkastes en visitation eller en husundersøgelse, og et parlamentsmedlem kan ikke anholdes eller på anden måde berøves sin personlige frihed eller holdes varetægtsfængslet, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en endelig dom, eller medmindre det pågældende medlem pågribes i færd med at begå en lovovertrædelse, for hvilken anholdelse på fersk gerning er obligatorisk,

D.   der henviser til, at de anklager, der er indbragt mod Gabriele Albertini af den offentlige anklagers kontor ved retten i Milano, relaterer til fremsættelse af tomme ændringsforslag i forbindelse med Milano byråds budgetforhandlinger med henblik på at fylde dem ud senere i lyset af de ændringsforslag, som oppositionen havde fremsat, for at undgå at fremsætte ændringsforslag efter indsendelsesfristen, hvilket ikke ville være tilladt,

E.   der henviser til, at fremsættelse af tomme ændringsforslag kan betragtes som et aspekt af politik og det politiske liv, og at sådanne ændringsforslag, så længe den endelige retsakt, som de refererer til, ikke er blevet vedtaget, blot er et led i den interne procedure uden nogen ekstern virkning, særligt og frem for alt ud fra en strafferetlig synsvinkel, idet fremsættelse af sådanne ændringsforslag indebærer en "umulig" og under alle omstændigheder "ikke-eksisterende" forbrydelse,

F.   der henviser til, at den samme ret i Milano i en anden sag (sag nr. 9384/03 R.G.N.R.), da den blev bedt om at tage stilling til beskyldninger, der ligner dem fremført mod Gabriele Albertini, men som Gabriele Albertini selv fremførte mod sine politiske modstandere, fandt, at der ikke var nogen sag at prøve, og afviste sagen,

G.   der henviser til, at det faktum, at den samme domstol har anlagt diametralt modsatte betragtninger i to indholdsmæssigt sammenlignelige sager, udgør en urimelig forskelsbehandling, som tyder på, at retsforfølgningen af Gabriele Albertini ikke hviler på et objektivt grundlag,

H.   der henviser til, at sagen er yderst delikat og dens konsekvenser for Europa-Parlamentets prærogativer uacceptable, eftersom der ikke findes noget, der retfærdiggør forskelsbehandling af Gabriele Albertini, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger "fumus persecutionis", dvs. formodning om strafferetlig forfølgning med henblik på at skade medlemmet politisk,

I.   der henviser til, at enhver sag om politisk forfølgelse af et af Europa-Parlamentets medlemmer er et angreb på dets integritet som en politisk institution, der er demokratisk valgt af Europas befolkninger, og er udtryk for foragt for parlamentet,

J.   der henviser til, at den italienske domstols diskriminerende holdning er til skade for Gabriele Albertini,

K.   der henviser til, at hvis statutten for Europa-Parlamentets medlemmer allerede var trådt i kraft, hvilket den endnu ikke er, selv om Europa-Parlamentet to gange har tilsluttet sig den i sine beslutninger af 5. december 2002(4) og 17. december 2003(5), ville man have kunnet standse sagen mod Gabriele Albertini,

1.   beklager, at protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter i sin nuværende form ikke giver Europa-Parlamentet muligheder for at træffe bindende foranstaltninger med henblik på at beskytte Gabriele Albertini, og vedtager derfor ikke at beskytte hans immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den offentlige anklagers kontor ved retten i Milano i forbindelse med straffesag nr. 8629/05 R.G.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391. (2) Europa-Parlamentets afgørelse om prøvelse af mandaterne (EUT C 226 E af 15.9.2005, s. 51). (3) Artikel 10 i protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. (4) EUT C 27 E af 30.1.2004, s. 139. (5) EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 230.

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Gérard Onestas immunitet og privilegier (2006/2121(IMM))

P6_TA(2006)0481 A6-0386/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 17. maj 2006 fra Monica Frassoni om beskyttelse af Gérard Onestas immunitet i forbindelse med en straffesag ved appelretten for straffesager, 3. afdeling, Toulouse, Frankrig, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 31. maj 2006,

-   der har hørt Gérard Onesta, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0386/2006),

A.   der henviser til, at Gérard Onesta er medlem af Europa-Parlamentet og blev valgt ved det sjette direkte valg den 10.-13. juni 2004, og at Parlamentet prøvede hans mandat den 14. december 2004(2),

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under mødeperioderne nyder de immuniteter på deres eget lands område, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immuniteten ikke kan påberåbes i tilfælde, hvor et medlem gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet(3),

C.   der henviser til, at den relevante bestemmelse i denne sag er den franske forfatnings artikel 26, stk. 2, hvori det hedder, at medlemmer af Parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet, hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse,

D.   der henviser til, at appelretten for straffesager i Toulouse idømte Gérard Onesta tre måneders fængsel, hvilket var en strengere straf end den, der blev idømt den anden tiltalte, og at retten begrundede denne forskel med, at Gérard Onesta som medlem af et parlament i højere grad end andre borgere havde mulighed for at komme til orde i politiske forummer, navnlig med støtte fra andre valgte medlemmer af hans parti, hans gruppe i forsamlingen og, om fornødent, medierne, da han ifølge den franske ret er ekspert i kommunikationens kunst,

E.   der henviser til, at det forhold, at Gérard Onesta straffes hårdere alene på baggrund af hans status som medlem af et parlament, er en klar diskriminering af valgte politikere, for så vidt som de ikke synes at have ret til at deltage i offentlige demonstrationer på samme måde som andre borgere, eftersom de har andre og mere effektive udtryksmuligheder, hvilket ville føre til den uacceptable konklusion, at parlamentsmedlemmer kun må handle i politiske forsamlinger og uden for disse forummer har færre rettigheder og udtryksformer end andre borgere,

F.   der henviser til, at de franske myndigheders diskriminerende anvendelse af proceduren for medlemmer af et parlament, der gribes på fersk gerning, alene i forhold til parlamentsmedlemmer - udvalgt blandt mere end 400 involverede personer - udgør et proceduremisbrug, der udelukkende har til formål at omgå protokollen om privilegier og immuniteter,

G.   der henviser til, at Gérard Onesta fastholder, at han havde til hensigt at henlede opmærksomheden på, at EF-Domstolen havde dømt Frankrig for manglende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer(4),

H.   der henviser til, at sagen er yderst delikat og dens konsekvenser for Europa-Parlamentets prærogativer uacceptable, da den franske rets diskriminerende holdning og det deraf følgende politiske indgreb i Gérard Onestas borgerrettigheder er meget beklagelige,

I.   der henviser til, at Gérard Onesta efter at have udtømt sine nationale retsmidler under alle omstændigheder har ret til at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og at Europa-Parlamentet allerede overvejer støtteforanstaltninger,

J.   der henviser til, at ethvert tilfælde af politisk forfølgelse af et af Europa-Parlamentets medlemmer er et angreb på dets integritet som en politisk institution, der er demokratisk valgt af Europas befolkninger, og er udtryk for foragt for Parlamentet, og at Europa-Parlamentet som demokratisk institution er forpligtet til at forsvare sine prærogativer med alle de midler, det har til rådighed,

1.   beklager, at protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter i sin nuværende form ikke giver Europa-Parlamentet muligheder for at træffe bindende foranstaltninger med henblik på at beskytte Gérard Onesta, og vedtager derfor ikke at beskytte hans immunitet.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391. (2) Europa-Parlamentets afgørelse om prøvelse af mandaterne (EUT C 226 E af 15.9.2005, s. 51). (3) Artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. (4) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) (KOM(2005)0505 - C6-0346/2005 - 2005/0211(COD))

P6_TA(2006)0482 A6-0373/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0505)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C6-0346/2005),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0373/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Havmiljøet er en værdifuld arv, der som sådan må beskyttes, genoprettes og forvaltes med det endemål at tilvejebringe biologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er sikre, rene, sunde og produktive.

(2)  Europa er omgivet af fire have, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen og Sortehavet, og af to oceaner, Atlanterhavet og Det Arktiske Hav.

(3)  Fællesskabets landterritorium har form af en halvø med kyststrækninger på mange tusinde kilometer, og Fællesskabets søterritorium er større end dets landterritorium.

(4)  Kravene til havenes naturressourcer og havmiljøtjenesterne, f.eks. ved absorbering af affald, er for høje, og Fællesskabet bør reducere belastningen af havene i og uden for Fællesskabet.

(5)  Østersøen er som økosystem særlig følsomt, fordi der er et lukket hav med brakvand, og medlemsstaterne omkring Østersøen bør derfor hurtigst muligt søge at imødegå truslerne mod Østersøen, herunder eutrofiering, indførelse af invasive arter og overfiskning.

(6)  I tråd med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(5) bør der senest tre år efter vedtagelsen af dette program opstilles en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet, idet det generelle mål er at fremme en bæredygtig udnyttelse af havet og bevare marine økosystemer.

(7)  Den tematiske strategi for havmiljøet baseret på en integreret tilgang bør efter behov omfatte kvalitative og kvantitative mål og tidsplaner, der vil gøre det muligt at sammenligne og evaluere de planlagte foranstaltninger. Foranstaltninger til strategiens gennemførelse bør være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Der bør ligeledes overvejes øget inddragelse af berørte parter og bedre anvendelse af de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, der er direkte eller indirekte forbundet med beskyttelse af havmiljøet.

(8)  Udviklingen og gennemførelsen af strategien bør sikre, at økosystemet bevares. Denne tilgang bør omfatte overvejelser om, hvilke biogeografiske områder der skal beskyttes, samt om menneskelige aktiviteter, som har indflydelse på havmiljøet.

(9)  Det er nødvendigt fortsat at opstille biologiske og miljømæssige mål samt referencerammer, der tager hensyn til målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(6) (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(7) samt andre internationalt aftalte målsætninger.

(10)  For at fremme bæredygtig udnyttelse af have og bevare marine økosystemer bør der lægges vægt på at opnå en god miljøtilstand i Fællesskabets havmiljø, at videreføre beskyttelsen og bevaringen af dette miljø samt sikre, at yderligere forringelser forebygges.

(11)  Med opfyldelsen af disse målsætninger for øje er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme, der omfatter en definition af "god miljøtilstand" og er forbundet med principperne i den fælles fiskeripolitik, og som kan danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

(12)  De uensartede vilkår, problemer og behov i de forskellige havregioner, som udgør Fællesskabets havmiljø, stiller krav om forskellige og specifikke løsninger. Der må tages hensyn til denne diversitet under forberedelsen, planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger for at opnå en god miljøtilstand i Fællesskabets havmiljø i de enkelte havregioner og subregioner.

(13)  Derfor bør medlemsstater, som deler en havregion, sikre, at der udarbejdes en enkelt, fælles havstrategi pr. region eller subregion for de vandområder, der hører under deres overhøjhed eller jurisdiktion. Hver medlemsstat bør for sine europæiske havområder opstille en havstrategi, som på én gang er specifik for dens egne havområder og samtidig afspejler de overordnede perspektiver for den pågældende havregion. Havstrategier bør munde ud i gennemførelsen af indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå en god miljøtilstand.

(14)  Da havmiljøet i sagens natur er grænseoverskridende, bør opstillingen af havstrategier samordnes for hver havregion. Havregioner deles såvel med andre medlemsstater som med tredjelande, og medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig på at sikre den tættest mulige samordning med alle berørte medlemsstater og tredjelande. Når det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt bør denne samordning sikres ved hjælp af de eksisterende institutionelle strukturer i havregionerne.

(15)  Da disse målsætninger kun kan opfyldes ved en indsats på internationalt plan, bør dette direktiv kunne gøre Fællesskabets bidrag inden for internationale aftaler mere effektivt.

(16)  På grund af samspillet af interesser hos skibsfarts- og fiskerinationerne og deres fartøjer og aktiviteter i havmiljøet er det af afgørende betydning, at bestræbelserne på at beskytte havmiljøet mod risici i forbindelse med disse fartøjers aktiviteter i havregionen koordineres med flagstaterne. I de tilfælde, hvor tredjelandsfartøjer opererer i havregionen, bør medlemsstaterne koordinere deres bestræbelser for at beskytte havmiljøet inden for rammerne af de eksisterende organer og institutioner.

(17)  Fællesskabet og medlemsstaterne er part i FN's havretskonvention (UNCLOS), der er godkendt ved Rådets afgørelse 98/392/EF(8). Forpligtelserne, der påhviler Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til disse aftaler, bør derfor indarbejdes i dette direktiv.

(18)  Dette direktiv bør også støtte den viljefaste holdning, som Fællesskabet har indtaget i forbindelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed, godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EF(9) angående standsning af nedgangen i biodiversiteten, bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet og oprettelse af et globalt net af beskyttede havområder senest i 2012. Derudover bør direktivet bidrage til at opfylde de mål, der blev opstillet på den syvende partskonference for konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD/COP7), som vedtog et omfattende arbejdsprogram for biologisk mangfoldighed i hav- og kystområder med en række mål og aktiviteter, der tilsigter at standse tabet af biologisk mangfoldighed på nationalt, regionalt og globalt niveau og sikre det marine økosystems kapacitet til at danne grundlag for tilvejebringelse af varer og tjenesteydelser, og endvidere et arbejdsprogram for beskyttede områder med det formål at oprette og opretholde økologisk repræsentative nationale og regionale systemer af beskyttede havområder inden 2012. Medlemsstaternes forpligtelse til at udpege Natura 2000-områder under habitatdirektivet vil udgøre et vigtigt bidrag til denne proces.

(19)  Der bør defineres en rationel tilgang til den fulde gennemførelse af Natura 2000-netværket for så vidt angår havmiljøet. Denne tilgang bør omfatte forslag til tilpasning af de bilag til habitatdirektivet, som omhandler marine levesteder og arter, og indebære gennemførelse og tilpasning af de nødvendige tekniske og finansielle tiltag.

(20)  Det er af afgørende betydning med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger, at det sikres, at bevarelsesmål, forvaltningsforanstaltninger og overvågning og evaluering af aktiviteter for beskyttede havområder integreres i havstrategierne.

(21)  Dette direktiv bør bidrage til at opfylde Fællesskabets og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til flere andre relevante aftaler, hvormed de har afgivet vigtige tilsagn om beskyttelse af havmiljøet mod forurening. Det gælder konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, godkendt ved Rådets afgørelse 94/157/EF(10), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, godkendt ved Rådets afgørelse 98/249/EF(11), og det nye bilag V hertil om beskyttelse af havets økosystemer og biologiske diversitet med det tilhørende tillæg III, godkendt ved Rådets afgørelse 2000/340/EF(12), konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, godkendt ved Rådets afgørelse 77/585/EØF(13), og ændringerne hertil fra 1995, godkendt ved Rådets afgørelse 1999/802/EF(14) samt dens protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening, godkendt ved Rådets afgørelse 83/101/EØF(15).

(22)  Det er nødvendigt at opfordre nabolande til at deltage i denne proces og udvikle partnerskaber med dem, især i Østersø-, Middelhavs- og Sortehavsområdet, idet der bl.a. må tages hensyn til de partnerskabsinitiativer, der blev iværksat i forbindelse med FN-verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling.

(23)  Der bør ligeledes tages hensyn til biodiversitet og muligheden for havforskning i dybhavsmiljøer ud for regioner i Fællesskabets yderste periferi, og der bør som led i specifikke programmer ydes støtte til udarbejdelsen af videnskabelige undersøgelsesrapporter med henblik på en bedre beskrivelse af dybhavsøkosystemer.

(24)  For at sikre en effektiv beskyttelse af havmiljøet bør medlemsstaterne etablere rammer og platforme, der muliggør en tværsektoriel tilgang til havanliggender. Bestræbelserne til forbedring af havmiljøets tilstand bør derfor ikke kun omfatte en miljømæssig vinkel, men ud over de naturvidenskabelige aspekter inddrage områdets økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige situation.

(25)  Eftersom de indsatsprogrammer, der gennemføres i henhold til havstrategierne, kun vil være effektive og så omkostningseffektive som muligt, hvis de udformes på grundlag af et godt videnskabeligt kendskab til havmiljøets tilstand i et givet område og for hver medlemsstats vedkommende bedst muligt tilpasses det pågældende havområdes behov under hensyn til den pågældende havregions overordnede perspektiv, er det nødvendigt på nationalt niveau at skabe en egnet ramme for vedtagelse af politiske beslutninger på et velinformeret grundlag, der omfatter havforsknings- og overvågningsaktiviteter.

(26)  Som et første skridt bør medlemsstater inden for en havregion analysere deres havområders karakteristika og funktioner, identificere de fremherskende miljøbelastninger og påvirkninger af disse vandområder, deres økonomiske og sociale udnyttelse samt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.

(27)  På grundlag af sådanne analyser bør medlemsstaterne dernæst fastlægge, hvad der kendetegner en god miljøtilstand i de europæiske vandområder. Det er i den sammenhæng nyttigt at indføre generiske, kvalitative deskriptorer og detaljerede kriterier og standarder, som Kommissionen vil udarbejde i nær fremtid sammen med alle berørte parter.

(28)  Fællesskabet bør skabe de nødvendige betingelser for at give medlemsstaterne mulighed for at få gavn af den kvalitetsforskning og viden, som produceres på universiteter, der arbejder med havforskning. De videnskabelige og tekniske oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktivs forskellige faser, bør således komme fra pålidelige kilder, og bæredygtigheden i kystområder, hvor sådanne læreanstalter normalt ligger, bør sikres.

(29)  Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) bør indeholde bestemmelser om støtte til forskning i havmiljøet.

(30)  Det næste skridt i bestræbelserne på at opnå en god miljøtilstand bør være at fastlægge miljømål og overvågningsprogrammer til løbende vurdering, så vandområdernes tilstand kan evalueres regelmæssigt.

(31)  På dette grundlag bør medlemsstaterne fastlægge og gennemføre indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå en god miljøtilstand i de pågældende vandområder under hensyn til eksisterende fællesskabskrav og internationale krav samt den pågældende havregions behov.

(32)  Selv om det af hensyn til den nødvendige målretning er hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne tage disse skridt, er det vigtigt, at både det forberedende arbejde og indsatsprogrammerne godkendes af Kommissionen, for at indsatsen bliver sammenhængende i Fællesskabet som helhed og i relation til forpligtelserne på internationalt niveau.

(33)  Planlægningen, gennemførelsen og forvaltningen af indsatsprogrammerne kan medføre betydelige omkostninger. Da indsatsprogrammerne er midler til at nå dette direktivs mål, bør Fællesskabet afholde en del af medlemsstaternes udgifter under forberedelsen, gennemførelsen og koordinationen af disse programmer.

(34)  For retfærdighedens og gennemførlighedens skyld er det rimeligt at tage hensyn til tilfælde, hvor det vil være umuligt for en medlemsstat at opfylde det ambitionsniveau, som følger af de fastsatte miljømål.

(35)  Det er i den forbindelse nødvendigt at tage hensyn til to typer af særtilfælde. Det første omhandler en situation, hvor det er umuligt for medlemsstaten at opfylde sine miljømål på grund af et andet lands handlinger eller undladelser, naturlige årsager eller force majeure, eller på grund af handlinger foretaget af medlemsstaten selv i almenhedens interesse, hvis denne tillægges større vægt end de negative miljøpåvirkninger. Medlemsstaterne bør i sådanne tilfælde kunne træffe ad hoc-foranstaltninger i stedet for de foranstaltninger, der indgår i indsatsprogrammerne. Ad hoc-foranstaltninger bør udformes, så de forebygger yderligere forringelser i de berørte havområders tilstand og afbøder de skadelige påvirkninger inden for den pågældende havregion.

(36)  Den anden type særtilfælde opstår, når en medlemsstat konstaterer et problem, som påvirker dets europæiske havområders miljøtilstand og måske endog den samlede berørte havregion, men som ikke kan afhjælpes med foranstaltninger truffet på nationalt niveau. I disse tilfælde bør det være muligt for Kommissionen at få oplysninger herom i forbindelse med forelæggelsen af indsatsprogrammer.

(37)  Det er dog nødvendigt at føre kontrol på fællesskabsniveau med denne fleksibilitet i forbindelse med særtilfælde. Hvad angår den første type, bør der derfor ved Kommissionens vurdering forud for godkendelsen af indsatsprogrammet tages behørigt hensyn til de trufne ad hoc-foranstaltningers effektivitet. I de tilfælde, hvor medlemsstaten begrunder trufne foranstaltninger med hensynet til almenhedens interesse, bør Kommissionen sikre, at deraf følgende ændringer i havmiljøet ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion.

(38)  Hvad angår den anden type af særtilfælde, bør Kommissionen forud for godkendelsen af indsatsprogrammet overveje gyldigheden af den pågældende medlemsstats synspunkt, dvs. at foranstaltninger på nationalt niveau vil være utilstrækkelige, og at en indsats på fællesskabsniveau dermed er nødvendig.

(39)  På grund af marine økosystemers dynamiske natur og naturlige variabilitet og på grund af, at belastninger og påvirkninger af økosystemerne vil variere afhængigt af udviklingen i de menneskelige aktivitetsmønstre og påvirkningerne af klimaændringer, er det vigtigt at erkende, at definitionen af en god miljøtilstand er dynamisk og fleksibel og må tilpasses med tiden. I overensstemmelse hermed bør beskyttelsen af havmiljøet være fleksibel og justerbar. Det er derfor nødvendigt at ajourføre havstrategierne regelmæssigt.

(40)  Det er også nødvendigt at fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af indsatsprogrammer og ajourføringer heraf og om forelæggelse af interimsrapporter for Kommissionen med beskrivelse af fremskridtene i gennemførelsen af programmet.

(41)  For aktivt at inddrage offentligheden i udformningen, gennemførelsen og ajourføringen af havstrategier er det nødvendigt at udsende oplysninger om de forskellige elementer i havstrategierne og ajourføringerne heraf og på opfordring relevante baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt til udarbejdelsen af havstrategierne.

(42)  Kommissionen bør fremlægge sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer og senest i 2017. Efterfølgende kommissionsrapporter bør offentliggøres hvert sjette år derefter.

(43)  Der bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/.../EF af ... [om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (Inspire)](16) fastsættes bestemmelser for vedtagelse af tilpasninger af standarder for vurdering af havmiljøets tilstand, overvågning, miljømål og tekniske formater med henblik på indsendelse og behandling af data.

(44)  Foranstaltninger til regulering af fiskeriforvaltningen kan bl.a. træffes inden for den fælles fiskeripolitik, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(17), på grundlag af videnskabelig rådgivning, og de er derfor også omfattet af dette direktiv. Kontrollen med udledninger og emissioner som følge af anvendelsen af radioaktive materialer reguleres af Euratom-traktatens artikel 30 og 31, og er derfor ikke omfattet af dette direktiv.

(45)  Der bør i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik tages hensyn til fiskeriets miljøvirkninger og dette direktivs målsætninger.

(46)  Målene for den påtænkte indsats kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(47)  Medlemsstaternes tiltag bør baseres på forsigtighedsprincippet og tage udgangspunkt i økosystemet.

(48)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(49)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(18) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv gælder for alle europæiske havområder og tager hensyn til behovet for at sikre kvaliteten af associerede staters og ansøgerlandes havmiljø.

Artikel 3

Bestående forpligtelser, tilsagn og initiativer

Artikel 4

Definitioner

De i litra b) omhandlede bestanddele, betingelser og faktorer omfatter dem, der skyldes menneskelige aktiviteter, uanset om de udøves i eller uden for de pågældende europæiske havområder

Artikel 5

Havregioner og subregioner

1.  Medlemsstaterne gennemfører dette direktiv under henvisning til følgende havregioner:

2.  For at tage hensyn til særlige forhold i et givet område kan medlemsstaterne gennemføre dette direktiv under henvisning til underopdelinger af de i stk. 1 nævnte havområder under forudsætning af, at sådanne underopdelinger er i overensstemmelse med internationale aftaler og forenelige med følgende subregioner:

Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle underopdelinger inden den dato, der er anført i artikel 30, stk. 1, første afsnit.

3.  De berørte medlemsstater opnår for hver havregion en god miljøtilstand i de europæiske havområder i den pågældende region senest i 2017 gennem opstilling og gennemførelse af en enkelt havstrategi for regionen i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser.

Medlemsstaterne fastlægger egnede forvaltningsenheder i deres europæiske havområder for de enkelte havregioner eller subregioner. Forvaltningsenhederne tager efter omstændighederne hensyn til eksisterende forvaltnings-, overvågnings- og referenceenheder og bestemmes ved koordinater i den relevante havstrategi.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke forvaltningsenheder de har fastlagt, senest inden den dato, der er anført i artikel 30, stk. 1, første afsnit.

Artikel 6

Havstrategier

1.  Medlemsstaterne opnår en god miljøtilstand gennem opstilling og gennemførelse af havstrategier.

2.  Medlemsstater, der deler en havregion, sikrer, at der udarbejdes en enkelt, fælles havstrategi pr. region eller subregion for de vandområder, der hører under deres overhøjhed eller jurisdiktion inden for den pågældende region. Hver medlemsstat opstiller for hver relevant havregion en havstrategi for sine europæiske havområder i overensstemmelse med følgende handlingsplan:

a)  Forberedelse:

b)  Indsatsprogrammer:

3.  Såfremt medlemsstater, der deler en bestemt havregion eller subregion, aftaler at gennemføre de skridt, der er omhandlet i stk.2, litra a) og b), hurtigere end anført, underretter de Kommissionen om den ændrede tidsplan og handler derefter.

De pågældende medlemsstater modtager passende støtte fra EU til deres øgede bestræbelser for at forbedre miljøet ved at gøre området til et pilotområde.

Bestemmelserne i stk. 2, litra a) og b), hindrer ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger.

4.  Medlemsstaterne indfører passende mekanismer med henblik på at sikre, at de i stk. 2 beskrevne skridt i relation til artikel 10, 11, 12, 13 og 16 udvikles og gennemføres i overensstemmelse med artikel 8 og på en sådan måde, at der tilvejebringes en enkelt, fælles havstrategi pr. region og fælles rapportering om de i de nævnte artikler anførte komponenter.

Medlemsstaten eller den kompetente myndighed fremsender for hver havregion inden for en frist på tre måneder den udarbejdede rapport til Kommissionen og til de berørte medlemsstater.

5.  Havregionen Østersøen kunne udgøre et pilotområde til gennemførelse af havstrategien. Helsingfors-Kommissionens (Helcom) kommende handlingsplan for Østersøen kunne udgøre et nyttigt redskab, hvor Østersøen gøres til et pilotområde til gennemførelse af havstrategien.

Medlemsstaterne i området udvikler senest i 2010 et fælles indsatsprogram for havregionen Østersøen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra a) og b), med henblik på at opnå en god miljøtilstand i denne region.

Artikel 7

Beskyttede havområder

1.  Medlemsstaterne fastlægger i deres strategier foranstaltninger til beskyttelse af områder for hver region og subregion, der betegnes som "beskyttede havområder".

Som led i strategierne efter region og subregion træffer medlemsstaterne om nødvendigt også foranstaltninger til etablering af lukkede marine naturreservater med det formål at beskytte og bevare de mest sårbare marine økosystemer og biodiversiteten.

2.  En medlemsstat, der opstiller et indsatsprogram, sikrer, at programmets foranstaltninger omfatter anvendelsen af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, som omfatter, men ikke er begrænset til anvendelsen af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF, anvendelsen af særlige beskyttelsesområder i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet)(21) og beskyttede havområder som vedtaget ved afgørelse VII/5 truffet af partskonferencen for konventionen om den biologiske mangfoldighed, og er i overensstemmelse med andre internationale eller regionale aftaler, som Fællesskabet er part i.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at disse områder senest i 2012 bidrager til et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder. Nettet skal omfatte områder af tilstrækkelig størrelse, som er fuldt beskyttet mod al udvindingsvirksomhed, med henblik på bl.a. at bevare gydeområder, ynglepladser og fourageringsområder og sikre, at økosystemernes integritet, struktur og funktion opretholdes eller genoprettes.

4.  Medlemsstaterne etablerer et eller flere registre over de pågældende beskyttede havområder, som skal være færdiggjort senest ...(22).

5.  De i registret eller registrene indeholdte oplysninger er offentligt tilgængelige.

6.  Registret eller registrene over de beskyttede havområder revideres og ajourføres for hver havregion eller subregion.

Artikel 8

Samarbejde og samordning med tredjelande

1.  Medlemsstater, hvis havområder ligger inden for samme havregion eller subregion, samarbejder og samordner deres indsats med henblik på gennemførelsen af dette direktiv.

Hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne de eksisterende institutionelle strukturer, som findes i den pågældende havregion eller subregion, og så vidt muligt de programmer og aktiviteter, der dér træffes beslutning om, idet de understreger, at de navnlig skal tilpasses kravene i artikel 22.

2.  Med henblik på etableringen og gennemførelsen af en havstrategi gør medlemsstaterne alt, hvad det er muligt for at samordne deres indsats med:

I den forbindelse støtter medlemsstaterne sig så vidt muligt til eksisterende programmer og aktiviteter, der er udviklet inden for strukturer under internationale aftaler.

I forbindelse med internationale og regionale aftaler, som Fællesskabet har indgået med organisationer og tredjelande, der har overhøjhed eller jurisdiktion

3.  Kommissionen udformer senest i 2007 et regelsæt, der fokuserer på miljøkriterier, så det sikres, at alle relevante interessenter høres, inden der iværksættes større infrastrukturprojekter i havmiljøet.

4.  Støtte fra EU, f.eks. inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, kan kun tildeles interessenter, som kan godtgøre, at deres aktiviteter udviser en balance med hensyn til næringsstoffer, dvs. at de ikke er forbundet med udledning i stort omfang af næringsstoffer til vandrecipienter.

Artikel 9

Ansvarlige nationale myndigheder

1.  For hver havregion udpeger medlemsstaterne senest den dato, der er anført i artikel 30, stk. 1, første afsnit, den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen af dette direktiv for deres europæiske havområder.

Inden seks måneder efter denne dato forelægger medlemsstaterne Kommissionen en liste over de udpegede ansvarlige myndigheder sammen med de oplysninger, der er anført i bilag II.

Samtidig forelægger medlemsstaterne Kommissionen en liste over de nationale ansvarlige myndigheder for alle relevante internationale organer, som medlemsstaterne deltager i.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1, senest tre måneder efter, at en sådan ændring er trådt i kraft.

Kapitel II

Havstrategier: Forberedelse

Artikel 10

Vurdering

1.  Medlemsstaterne gør for hver havregion deres europæiske havområder til genstand for en indledende vurdering, der omfatter følgende:

2.  De i stk. 1 nævnte analyser skal inddrage aspekter vedrørende kystvande, overgangsvande og territorialfarvande, der er omfattet af de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF samt relevante bestemmelser i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand(23), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet(24) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv .../.../EF af ... [om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF](25) med henblik på en samlet vurdering af havmiljøets tilstand.

3.  Ved udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede vurderinger bestræber medlemsstaterne sig på ved hjælp af den i medfør af artikel 6, stk. 3, etablerede samordning for hver havregion at sikre, at

4.  De oplysninger, der fremkommer ved den indledende vurdering, stilles til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur og de relevante søfarts- og fiskeriorganisationer og -konventioner senest tre måneder efter færdiggørelsen af vurderingen til brug for paneuropæiske vurderinger af havmiljøet, navnlig gennemgangen af havmiljøets tilstand i Fællesskabet i henhold til artikel 23, stk. 3, litra b).

Artikel 11

Beskrivelse af en god miljøtilstand

1.  Under henvisning til den indledende vurdering, jf. artikel 10, stk. 1, beskriver medlemsstaterne for hver havregion de særlige kendetegn for en god miljøtilstand på grundlag af de generiske, kvalitative deskriptorer og kriterier og standarder, der er fastlagt i bilag I og III.

De inddrager især de aspekter, der er anført i bilag I og III vedrørende naturtyper, biologiske komponenter, fysisk-kemiske egenskaber og hydromorfologi.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om vurderingen i henhold til artikel 10, stk. 1, og om beskrivelsen som omhandlet i stk. 1, senest tre måneder efter færdiggørelsen af sidstnævnte.

Artikel 12

Opstilling af miljømål

1.  På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 10, stk. 1, opstiller medlemsstaterne for hver havregion i fællesskab et enkelt omfattende sæt miljømål, som er udformet med henblik på senest i 2017 at opnå en god miljøtilstand, og tilhørende indikatorer for alle deres europæiske havområder under hensyn til den ikke-udtømmende liste over karakteristika i bilag IV.

Ved opstillingen af disse mål og indikatorer tager medlemsstaterne hensyn til, at eksisterende miljømål, der er fastsat for samme vandområder på nationalt niveau, fællesskabsniveau eller internationalt niveau, stadig finder anvendelse, og sikrer, at der også tages hensyn til relevante grænseoverskridende virkninger og forhold.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om miljømålene senest tre måneder efter, at de er opstillet.

Artikel 13

Udarbejdelse af overvågningsprogrammer

1.  På grundlag af den indledende vurdering, jf. artikel 10, stk. 1, udarbejder og gennemfører medlemsstaterne samordnede overvågningsprogrammer for den løbende vurdering af miljøtilstanden i deres europæiske havområder på grundlag af listerne i bilag III og V samt under henvisning til miljømålene, jf. artikel 12.

Disse programmer skal være indbyrdes overensstemmende inden for hver havregion eller subregion og skal bygge på vurderings- og overvågningsbestemmelser, som er fastlagt i den relevante fællesskabslovgivning, navnlig direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF, eller i henhold til internationale aftaler eller på baggrund af fællesskabsinitiativer om infrastruktur for geografisk information og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning), navnlig inden for marine tjenester, for så vidt som sådanne krav vedrører medlemsstaternes europæiske havområder i ovennævnte havregion.

2.  For hver havregion eller subregion udarbejder medlemsstaterne et overvågningsprogram i overensstemmelse med stk. 1 og træffer af hensyn til samordningen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at

3.  Kommissionen vedtager i givet fald og i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 2, specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, idet den tager hensyn til eksisterende forpligtelser og sikrer, at overvågnings- og vurderingsresultaterne er sammenlignelige.

4.  De data og oplysninger, der fremkommer ved disse overvågningsprogrammer, stilles til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur og de relevante søfarts- og fiskeriorganisationer og -konventioner senest tre måneder efter færdiggørelsen af programmerne til brug for paneuropæiske vurderinger af havmiljøet, navnlig gennemgangen af havmiljøets tilstand i Fællesskabet i henhold til artikel 23, stk. 3, litra b).

Artikel 14

Havforurening

Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger og programmer til fremme af sporbarhed og sporing af havforurening.

Artikel 15

Godkendelse

På grundlag af indberetningerne om hver havregion, jf. artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 2 og artikel 13, stk. 2, vurderer Kommissionen for hver medlemsstat, om de meddelte elementer udgør en ramme, der opfylder kravene i dette direktiv.

Ved denne vurdering verificerer Kommissionen, om der er overensstemmelse mellem rammerne inden for de forskellige havregioner og i Fællesskabet som helhed.

Til støtte for vurderingen kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge yderligere oplysninger, som sætter den i stand til at træffe sin beslutning.

Inden seks måneder efter at Kommissionen har fået underretning om overvågningsprogrammerne, jf. artikel 13, kan den beslutte at afvise en medlemsstats rammer helt eller delvis, hvis den finder, at kravene i dette direktiv ikke er opfyldt.

Kapitel III

Havstrategier: Indsatsprogrammer

Artikel 16

Indsatsprogrammer

1.  For hver havregion fastlægger medlemsstaterne de foranstaltninger, der må træffes for at opnå en god miljøtilstand, jf. artikel 11, stk. 1, i alle deres europæiske havområder.

Medlemsstaterne afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 14 vedrørende sporing af havforurening.

2.  Medlemsstaternes indsatsprogrammer inkluderer geografiske beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til anvendelsen af særlige bevaringsområder i henhold til direktiv 92/43/EØF, særlige beskyttelsesområder i henhold til direktiv 79/409/EØF og beskyttede havområder som vedtaget ved afgørelse VII/5 truffet af partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed og i overensstemmelse med andre internationale eller regionale aftaler, som Fællesskabet er part i.

Medlemsstaterne sikrer, at disse områder senest i 2012 bidrager til et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder. Nettet skal omfatte områder af tilstrækkelig størrelse, så de er fuldt beskyttet mod al udvindingsvirksomhed, med henblik på bl.a. at bevare gydeområder, ynglepladser og fourageringsområder og sikre, at økosystemernes integritet, struktur og funktion opretholdes eller genoprettes.

3.  Medlemsstaterne samler de foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til stk. 1, i et indsatsprogram, hvori der tages hensyn til foranstaltninger, der kræves ifølge den relevante fællesskabslovgivning eller internationale aftaler. Medlemsstaterne tager navnlig behørigt hensyn til de positive virkninger af gennemførelsen af direktiv 91/271/EØF, direktiv 2006/7/EF og direktiv .../.../EF [om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken].

4.  Indsatsprogrammerne omfatter:

5.  Ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne, jf. stk. 3, tager medlemsstaterne behørigt hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og navnlig til de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger. Medlemsstaterne skaber administrative rammer og platforme, der muliggør en tværsektoriel behandling af havanliggender med henblik på at kombinere miljøvidenskab og foranstaltninger vedrørende økonomisk, social og administrativ udvikling af området og høste fordelene ved et sådant samspil.

Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager konsekvensanalyser, herunder udførlige cost-benefit-analyser, inden nye foranstaltninger indføres.

6.  I indsatsprogrammerne angiver medlemsstaterne, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, og hvordan de vil bidrage til at opfylde miljømålene, jf. artikel 12, stk. 1.

7.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen og andre berørte medlemsstater om deres indsatsprogrammer senest tre måneder efter deres færdiggørelse.

8.  Medmindre andet gælder ifølge artikel 19, sikrer medlemsstaterne, at programmerne kan iværksættes senest to år efter deres færdiggørelse.

9.  Efter at have hørt alle interesserede parter vedtager Kommissionen senest ...(26) efter proceduren i artikel 28, stk. 2, detaljerede kriterier og normer for anvendelsen af principperne om forsvarlig havforvaltning.

Artikel 17

Undtagelser

1.  Når en medlemsstat, der har udarbejdet et indsatsprogram i medfør af artikel 16, stk. 1, udpeger et tilfælde, hvor der af en af følgende grunde er tale om, at miljømålene ikke kan opfyldes og der ikke kan opnås en god miljøtilstand ved foranstaltninger truffet af denne medlemsstat, identificerer den tydeligt dette tilfælde i sit indsatsprogram og forelægger Kommissionen de nødvendige begrundelser til underbygning af sit synspunkt:

2.  Enhver medlemsstat, der påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra b), c), d), e) eller f), medtager i sit indsatsprogram passende ad hoc-foranstaltninger, som er forenelige med fællesskabsretten og folkeretten, for at minimere det omfang, hvori der ikke kan opnås en god miljøtilstand i de europæiske havområder inden for den pågældende havregion.

3.  Enhver medlemsstat, der påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra g), sikrer, at ændringerne ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion.

4.  Når en medlemsstat påberåber sig begrundelsen i stk. 1, litra b), og Kommissionen accepterer begrundelsens gyldighed, træffer Kommissionen hurtigst muligt alle nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser for at sikre, at det pågældende miljømål nås.

Artikel 18

Oplysninger

Hvis en medlemsstat støder på et problem, som påvirker dets europæiske havområders miljøtilstand, og som ikke kan løses ved nationale foranstaltninger, underretter den Kommissionen herom og forelægger den nødvendige dokumentation til underbygning af sit synspunkt.

Artikel 19

Godkendelse

På grundlag af underretningerne om indsatsprogrammerne, jf. artikel 16, stk. 7, vurderer Kommissionen for hver medlemsstat, om programmerne er et egnet middel til at opnå en god miljøtilstand, jf. artikel 11, stk. 1.

Ved vurderingen verificerer Kommissionen, om der er sammenhæng mellem indsatsprogrammerne i Fællesskabet som helhed.

Til støtte for vurderingen kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge yderligere oplysninger, som sætter den i stand til at træffe sin beslutning.

Inden seks måneder efter, at Kommissionen har fået underretning om indsatsprogrammerne, kan den beslutte at afvise en medlemsstats program helt eller delvis, hvis den finder, at kravene i dette direktiv ikke er opfyldt.

Kapitel IV

Ajourføring, rapporter og oplysning af offentligheden

Artikel 20

Ajourføring

1.  Medlemsstaterne sikrer, at deres havstrategier for hver havregion føres ajour.

2.  Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 gennemgår medlemsstaterne følgende aspekter af deres havstrategier hvert sjette år efter udarbejdelsen:

3.  Nærmere oplysninger om eventuelle ajourføringer som følge af den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, forelægges Kommissionen og de berørte medlemsstater senest tre måneder efter offentliggørelsen som omhandlet i artikel 22, stk. 4.

4.  Artikel 15 og 19 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 21

Statusrapporter

Medlemsstaterne forelægger inden tre år efter offentliggørelsen af hvert indsatsprogram eller ajourføring heraf, jf. artikel 22, stk. 4, Kommissionen en interimsrapport med en beskrivelse af fremskridtene i gennemførelsen af programmet.

Artikel 22

Offentlig høring og oplysning

1.  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet(27) sikrer medlemsstaterne aktiv inddragelse af alle interessegrupper i gennemførelsen af dette direktiv, bl.a. i forbindelse med udformningen af havstrategierne, jf. kapitel II og III, og ajourføringen af disse i overensstemmelse med artikel 20.

2.  I henhold til stk. 1 inddrager medlemsstaterne så vidt muligt berørte parter under anvendelse af de eksisterende forvaltningsorganer eller -strukturer, herunder regionale havkonventioner, videnskabelige rådgivende organer og regionale rådgivende råd (RRR).

3.  Medlemsstaterne etablerer en struktur for høring og regelmæssig informationsudveksling, hvori de inddrager relevante lokale myndigheder, eksperter, ngo'er og alle berørte brugere i havregionen eller subregionen. Denne struktur skal forbindes direkte med de regionale rådgivende råd for fiskeri, som EU har været fortaler for.

4.  Medlemsstaterne offentliggør sammenfatninger af nedennævnte aspekter af deres havstrategier eller ajourføringer heraf og gør det muligt for offentligheden at fremsætte bemærkninger hertil:

5.  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(28)gives der på opfordring adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt til udarbejdelsen af havstrategierne. Specielt skal data og oplysninger fra den indledende vurdering og overvågningsprogrammerne gøres tilgængelige for offentligheden via Internettet eller et andet egnet telekommunikationsmiddel.

For at Kommissionen kan løse sine opgaver, giver medlemsstaterne den ubegrænset adgangs- og brugsret til disse data og oplysninger.

Artikel 23

Rapporter fra Kommissionen

1.  Kommissionen offentliggør sin første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer, dog senest i 2017.

Kommissionen offentliggør yderligere rapporter hvert sjette år derefter.

Rapporterne forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

2.  Kommissionen offentliggør senest ...(29) en rapport med angivelse af eventuelle konflikter eller komplementariteter mellem eventuelle forbedringer af dette direktiv og de i artikel 3 omhandlede forpligtelser, tilsagn og initiativer.

Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.  De i stk. 1 omhandlede rapporter skal indeholde følgende:

4.  Kommissionen forelægger senest ...(30)* en rapport om havmiljøets tilstand i arktiske farvande af betydning for Fællesskabet og forelægger i givet fald forslag for Europa-Parlamentet og Rådet til relevante foranstaltninger til beskyttelse af disse farvande med henblik på at gøre Arktis til et beskyttet område på linje med Antarktis og med status som et "naturreservat for fred og forskning".

Medlemsstater, der har europæiske havområder, som omfatter havområder i Arktis, gør resultaterne af den indledende vurdering af disse havområder tilgængelige for Det Arktiske Råd.

Artikel 24

Rapport om fremskridtet vedrørende beskyttede områder

Senest ..**. rapporterer Kommissionen om fremskridtet med etableringen af et globalt net af beskyttede områder og indførelsen af tids- og områdelukninger til beskyttelse af ynglepladser og -perioder som led i forpligtelsen i afgørelse VII/5 truffet af partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Fællesskabets bidrag til etableringen af et sådant net.

På dette grundlag foreslår Kommissionen, hvor det er relevant, efter procedurerne i traktaten eventuelle nødvendige supplerende fællesskabsforanstaltninger til opfyldelse af målsætningen om senest i 2012 at etablere et repræsentativt net af beskyttede havområder.

Artikel 25

Revision af direktivet

1.  Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet undersøgelse senest ...(31)** og foreslår om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet ændringer hertil for at bidrage til at

2.  Kommissionen tager bl.a. hensyn til den første evalueringsrapport udarbejdet i medfør af artikel 23, stk. 1.

Artikel 26

Fællesskabsfinansiering

1.  I betragtning af prioriteringen af fastlæggelsen af en havstrategi støttes gennemførelsen af dette direktiv med Fællesskabets finansielle instrumenter fra 2007.

2.  De programmer, der udarbejdes af medlemsstaterne, samfinansieres af EU i overensstemmelse med de eksisterende finansielle instrumenter.

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27

Tekniske tilpasninger

1.  Bilag III, IV og V tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 28, stk. 3, under hensyn til fristerne for revision og ajourføring af havstrategierne, jf. artikel 20, stk. 2.

2.  Kommissionen kan om nødvendigt vedtage følgende efter proceduren i artikel 28, stk. 3:

Artikel 28

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 21, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, i det følgende benævnt "udvalget".

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 29

Farvande uden for de europæiske havområder

Europa-Parlamentet og Rådet eller, efter omstændighederne, Rådet vedtager fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre miljøtilstanden i farvande uden for de europæiske havområder, når en sådan forbedring er mulig ved hjælp af de kontrolbeføjelser, der tilkommer Fællesskabet eller medlemsstaterne.

Foranstaltningerne vedtages efter forslag fra Kommissionen, der forelægges senest ...(32) efter procedurerne i traktaten.

Artikel 30

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(33)*. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale lovbestemmelser, de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 31

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 32

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

Bilag I

Betingelser som omhandlet i artikel 4 og 11

Bilag II

Artikel 9, stk. 1

1)  Den ansvarlige myndigheds navn og adresse - den udpegede myndigheds officielle navn og adresse.

2)  Den ansvarlige myndigheds juridiske status - en beskrivelse af den kompetente myndigheds juridiske status og, hvis det er relevant, et resumé eller en kopi af dens vedtægter, oprettelsesakt eller lignende juridiske dokument.

3)  Ansvarsområde - en beskrivelse af den ansvarlige myndigheds juridiske og administrative ansvar og dens rolle i de pågældende havområder.

4)  Medlemskab - når den ansvarlige myndighed fungerer som koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse organer sammen med et resumé af de institutionelle forbindelser, der er etableret for at sikre koordineringen.

5)  Regionalt samarbejde - der kræves en sammenfatning af de mekanismer, der er oprettet for at sikre koordineringen mellem medlemsstater, hvis europæiske havområder ligger inden for samme havregion.

Bilag III

Artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og artikel 13, stk. 1

Bilag IV

Artikel 12, stk. 1

1)  Tilstrækkelig dækning af de elementer, der karakteriserer havområder henhørende under medlemsstaters overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion eller subregion.

2)  Behov for a) ud fra definitionen af god miljøtilstand at fastsætte mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønsket tilstand, b) at fastsætte kvantificerbare mål, som kan kontrolleres og c) fastsætte operative mål, der refererer til konkrete gennemførelsesforanstaltninger.

3)  Specifikation af den ønskede miljøtilstand og formulering af denne i form af målbare egenskaber ved de elementer, der karakteriserer en medlemsstats europæiske havområder inden for en havregion eller subregion.

4)  Målene skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden.

5)  Specifikation af de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde målene.

6)  Formulering af mål og en tidsplan for opfyldelsen af disse.

7)  Specifikation af indikatorer, som kan benyttes til at overvåge fremskridt og støtte beslutningstagningen med målopfyldelsen for øje.

8)  Om nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og grænsereferencepunkter).

9)  Behørig hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse med fastlæggelsen af mål.

10)  Undersøgelse af det sæt miljømål med tilhørende indikatorer samt grænse- og målreferencepunkter, der er fastlagt i lyset af det i artikel 1 omhandlede generelle miljømål, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målene vil føre til, at havområderne under en medlemsstats overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion når den ønskede tilstand.

11)  Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål, som Fællesskabet og dets medlemsstater har forpligtet sig til at opfylde i henhold til relevante internationale og regionale aftaler.

12)  Efter opstillingen af miljømålene og indikatorerne bør de sammenholdes med det generelle miljømål, der er omhandlet i artikel 1, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at havområderne når den ønskede tilstand.

Bilag V

Artikel 13, stk. 1

1)  Der må fremlægges oplysninger for at vurdere miljøtilstanden og konstatere, hvad der endnu udestår, og hvilke fremskridt der er gjort for at opnå en god miljøtilstand i overensstemmelse med bilag III og med de detaljerede standarder og krav, som skal defineres i henhold til bilag I og III.

2)  Der må genereres oplysninger som grundlag for udvælgelsen af egnede indikatorer for de miljømål, der er omhandlet i artikel 12.

3)  Det må sikres, at der genereres oplysninger som grundlag for vurderingen af virkningerne af de i artikel 16 nævnte foranstaltninger.

4)  Konstateres der afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må der indføjes aktiviteter, der gør det muligt finde frem til årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der eventuelt bør træffes for at vende tilbage til en god miljøtilstand.

5)  Der må fremlægges oplysninger om kemiske kontaminanter i arter bestemt til konsum fra områder med kommercielt fiskeri.

6)  Der må indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede ændringer og ikke i uønskede sidevirkninger.

7)  Der må indsamles oplysninger på havregionsniveau.

8)  Der må udarbejdes tekniske specifikationer og standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan for at gøre oplysningerne sammenlignelige.

9)  Der må så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende programmer udarbejdet på regionalt og internationalt niveau, så programmerne bliver sammenhængende, og dobbeltarbejde undgås.

10)  Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 10, må der indføjes en vurdering af væsentlige ændringer i miljøforholdene og om nødvendigt nye og opdukkende problemer.

11)  Som en del af den indledende vurdering, jf. artikel 10, må de i bilag III anførte elementer og deres naturlige variabilitet medtages, og fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene fastsat i henhold til artikel 12, stk. 1 må evalueres under anvendelse af de fastsatte indikatorer og deres grænse- eller målreferencepunkter, alt efter tilfældet.

Bilag VI

Artikel 16, stk. 1

1)  Kontrol med input: forvaltningsforanstaltninger, som har indflydelse på det tilladte niveau af menneskelig aktivitet.

2)  Kontrol med output: forvaltningsforanstaltninger, som har indflydelse på det tilladte niveau af forstyrrelser i en økosystemkomponent.

3)  Rumlig og tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger, som har indflydelse på, hvor og hvornår en aktivitet må finde sted.

4)  Foranstaltninger til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres, at forvaltningen koordineres.

5)  Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, som giver brugerne af havøkosystemet en økonomisk interesse i at agere på en måde, som bidrager til at opfylde miljømålene for økosystemet.

6)  Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer: forvaltningsværktøjer, der ansporer til at genoprette beskadigede komponenter af havøkosystemer.

7)  Kommunikation, inddragelse af interessenter og bevidstgørelse af offentligheden.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) EUT C 185 af 8.8.2006, s. 20. (3) EUT C 206 af 29.8.2006, s. 5. (4) Europa-Parlamentets holdning af 14.11.2006. (5) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (6) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (7) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). (8) EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1. (9) EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1. (10) EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19. (11) EFT L 104 af 3.4.1998, s. 1. (12) EFT L 118 af 8.5.2000, s. 44. (13) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1. (14) EFT L 322 af 14.12.1999, s. 32. (15) EFT L 67 af 12.3.1983, s. 1. (16) EUT L ... (17) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. (18) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (19) * To år efter dette direktivs ikraftræden. (20) ** Tre år efter dette direktivs ikraftræden. (21) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (22) * Tre år efter dette direktivs ikrafttræden (23) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003. (24) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37. (25) EUT ... (26) * Tre år efter dette direktivs ikrafttræden. (27) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17. (28) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26. (29) * Fire år efter dette direktivs ikrafttræden. (30) ** To år efter dette direktivs ikrafttræden. (31) *** Ti år efter dette direktivs ikraftræden. (32) * Fire år efter dette direktivs ikrafttræden. (33) ** To år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. (34) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved direktiv 2003/35/EF.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv (KOM(2006)0069 - C6-0064/2006 - 2006/0018(COD))

P6_TA(2006)0483 A6-0287/2006

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2006)0069)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0064/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0287/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det konkluderes i Kommissionens meddelelse af 28. januar 2005 om en fællesskabsstrategi for kviksølv, der omhandler alle anvendelsesformål for kviksølv, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre restriktioner på EU-plan for markedsføring af visse ikke-elektriske eller ikke-elektroniske måle- og kontrolapparater, der indeholder kviksølv, som er den største kviksølvholdige produktgruppe, der endnu ikke er underkastet fællesskabstiltag.

(2)  Hvis der indføres begrænsninger af markedsføringen af måleinstrumenter, som indeholder kviksølv, vil det betyde fordele for miljøet og på langt sigt for menneskers sundhed, idet kviksølv forhindres i at blive udledt i affaldsstrømmen.

(3)  Under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed viser den foreliggende dokumentation om måle- og kontrolinstrumenter, at øjeblikkelige restriktive foranstaltninger kun bør omfatte de måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til den brede offentlighed, og alle lægetermometre.

(4)  Importerede kviksølvholdige måleinstrumenter, som er over 50 år gamle, er enten antikviteter eller kulturgoder som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder(4). Handel med sådanne instrumenter er af begrænset omfang og synes ikke at udgøre nogen risiko for menneskers sundhed eller miljøet, hvorfor den ikke bør begrænses.

(5)  Med henblik på at begrænse udledningen af kviksølv i miljøet mest muligt og sikre udfasningen af de måleinstrumenter med indhold af kviksølv, der stadig er i brug i fagkredse og i industrien, navnlig blodtryksmålere i sundhedssektoren, bør Kommissionen foretage en undersøgelse af tilgængeligheden af sikrere alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige. For så vidt angår blodtryksmålere i sundhedssektoren bør der ske høring af lægevidenskabelige eksperter for at sikre, at de diagnostiske og behandlingsmæssige behov i forbindelse med specifikke sygdomstilstande gribes hensigtsmæssigt an.

(6)  Dette direktiv bør kun have til formål at begrænse markedsføringen af nye måleinstrumenter. Restriktionerne bør derfor ikke finde anvendelse på instrumenter, der allerede er taget i brug, eller som allerede markedsføres.

(7)  Forskellene mellem de love og administrative bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget vedrørende restriktioner for kviksølv i forskellige måle- og kontrolinstrumenter, kan skabe hindringer for handelen, forvride konkurrencen i Fællesskabet og derved indvirke direkte på, hvordan det indre marked gennemføres og fungerer. Det er derfor nødvendigt at tilpasse medlemsstaternes love om måle- og kontrolinstrumenter ved at indføre harmoniserede bestemmelser for de produkter, der indeholder kviksølv, og derigennem beskytte det indre marked og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

(8)  Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater(5) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)  Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagerne, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(6) og særdirektiverne afledt heraf, særlig Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser(7).

(10)  I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ...(9) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den ...(10)*.

Bestemmelserne skal, når de vedtages af medlemsstaterne, indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Følgende punkt indsættes i bilag I til direktiv 76/769/EØF:

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Udtalelse af 13.9.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 14.11.2006. (4) EFT L 395 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1). (5) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/90/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 28). (6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (7) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. (8) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (9) * Et år efter dette direktivs ikrafttræden. (10) ** 18 måneder efter dette direkivs ikrafttræden. (11) * Tre år efter dette direktivs ikrafttræden. (12) ** 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (13) *** Datoen for dette direktivs ikrafttræden. (14) * To år efter dette direktivs ikrafttræden."

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2005)0602 - C6-0002/2006 - 2005/0235(CNS))

P6_TA(2006)0484 A6-0382/2006

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0602)(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 171, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0002/2006),

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0382/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 171, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 171 og 173, Ændring 2 Betragtning 2 (2)  Projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt "SESAR-projektet", udgør det teknologiske aspekt af det fælles europæiske luftrum. Det tager sigte på at forsyne Fællesskabet med en effektiv kontrolinfrastruktur, som gør det muligt at udvikle en sikker og miljøvenlig lufttrafik, hvorunder der i fuldt omfang drages fordel af de teknologiske fremskridt i tilknytning til programmer som f.eks. Galileo. (2)  Projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt "SESAR-projektet", udgør det teknologiske aspekt af det fælles europæiske luftrum. Det tager sigte på at forsyne Fællesskabet med en effektiv kontrolinfrastruktur, som gør det muligt at udvikle en sikker, energieffektiv og miljøvenlig lufttrafik, hvorunder der i fuldt omfang drages fordel af de teknologiske fremskridt i tilknytning til programmer som f.eks. Galileo. Det tager også sigte på at integrere både lufttrafikstyring af hensyn til energieffektiviteten og intensivt samarbejde med vejrudsigtstjenester for at mindske luftfartens indvirkninger på klimaforandringerne. Ændring 3 Betragtning 3 (3)  Formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere aktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og usynkroniseret måde i Fællesskabet. (3)  Formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere aktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og usynkroniseret måde i Fællesskabet, herunder i afsides beliggende og meget perifere områder, jf. EF-traktatens artikel 299, stk. 2. Ændring 4 Betragtning 6 (6)  Definitionsfasen efterfølges af en fase for gennemførelsen af moderniseringsplanen for lufttrafikstyringen i Fællesskabet, som er opdelt i to successive etaper: udvikling (2008-2013) og implementering (2014-2020). (6)  Definitionsfasen efterfølges af to successive faser: en udviklingsfase (2008-2013) og en implementeringsfase (2014-2020). Ændring 5 Betragtning 6 a (ny) (6a) Det væsentligste indhold i de enkelte faser bør fastlægges, og for implementeringsfasen bør retsreglerne angives i et separat forslag. Ændring 8 Betragtning 12 (12)  I betragtning af de mange aktører, der skal involveres i processen, og de nødvendige finansielle midler og den nødvendige ekspertise er det meget vigtigt, at der oprettes en juridisk enhed, som er i stand til at sikre en fælles forvaltning af SESAR-projektets midler i gennemførelsesfasen. (12)  I betragtning af de mange aktører, der skal involveres i processen, og de nødvendige finansielle midler og den nødvendige ekspertise er det meget vigtigt, at der oprettes en juridisk enhed, som er i stand til at sikre en fælles forvaltning af SESAR-projektets midler i udviklingsfasen. Ændring 9 Betragtning 13 (13)  Denne enhed, som har til opgave at forvalte et offentligt forskningsprojekt af europæisk interesse, skal anses som et internationalt organ som defineret i artikel 15, stk. 10, andet led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag og i artikel 23, stk. 1, andet led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed. (13)  Denne enhed vil have til opgave at forvalte et offentligt forskningsprojekt af europæisk interesse som defineret i artikel 15, stk. 10, andet led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag og i artikel 23, stk. 1, andet led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed. Ændring 10 Betragtning 14 (14)  Desuden er det hensigtsmæssigt, at denne enhed af medlemsstaterne tilstås skatte- og afgiftsfritagelse for andre former for beskatning og afgifter end moms og punktafgifter, og at personalets løn fritages for enhver form for national indtægtsbeskatning. (14)  Desuden er det hensigtsmæssigt, at denne enhed af medlemsstaterne tilstås skatte- og afgiftsfritagelse for andre former for beskatning og afgifter end moms og punktafgifter, og at personalets løn fritages for enhver form for national indtægtsbeskatning i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Ændring 11 Betragtning 15 (15)  SESAR er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gør det berettiget at anvende midler fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling. Det er derfor nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen (2008-2013). (15)  SESAR er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gør det berettiget at anvende midler fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling. Det er derfor nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 og 173 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen (2008-2013). Ændring 12 Betragtning 17 (17)  Fællesforetagendets hovedopgave bør være at organisere og koordinere SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, idet man udnytter eksterne tekniske ressourcer, navnlig fra medlemmerne, og især bygger på Eurocontrols erfaringer. (17)  Fællesforetagendets hovedopgave bør være at organisere og koordinere SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, idet man udnytter eksterne tekniske ressourcer, navnlig fra medlemmerne, og især bygger på Eurocontrols erfaringer og ekspertise. Ændring 13 Betragtning 17 a (ny) (17a) Det er ønskeligt, at den private sektor inddrages passende i alle faser, navnlig i udviklingsfasen, for således at sikre de private aktørers ansvar i implementeringsfasen. Ændring 14 Betragtning 20 (20)  Der skal vedtages vedtægter for fællesforetagendet med bestemmelser om dets organisation og drift. (20)  Der skal fastsættes bestemmelser i fællesforetagendets vedtægter om organisation og drift af fællesforetagendet og om forebyggelse af interessekonflikter i fællesforetagendet og om proceduren for ansættelse af dets tjenestemænd, således som anført i bilaget. Ændring 15 Betragtning 20 a (ny) (20a) Europa-Parlamentet bør tildeles observatørstatus i fællesforetagendets bestyrelse. Ændring 16 Betragtning 20 b (ny) (20b) Anmodninger om nye medlemmers tiltrædelse til fællesforetagendet bør hilses velkomne under hensyntagen til bestemmelserne i bilagets artikel 1, stk. 3. Ændring 17 Betragtning 22 a (ny) (22a) Kommissionen bør hvert tredje år aflægge rapport om gennemførelsen af denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet og foreslå ændring af den, når dette er relevant. Ændring 18 Artikel 1, stk. 1 1.  Med henblik på iværksættelsen af udviklingsaktiviteterne i gennemførelsesfasen for projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt "SESAR-projektet", oprettes der et fællesforetagende kaldet "SESAR-fællesforetagendet" for perioden frem til den 31. december 2013. 1.  Der oprettes et fællesforetagende, i det følgende benævnt "Fællesforetagendet". Dets vigtigste opgave er at styre aktiviteterne i udviklingsfasen for projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt "SESAR-projektet", i en periode, der indledes på datoen for Rådets godkendelse af den lufttrafikstyringsmasterplan (ATM-masterplanen), der henvises til i stk. 1a, litra a) nedenfor, og afsluttes samtidig med afslutningen af udviklingsfasen. Ændring 19 Artikel 1, stk. 1 a (nyt) 1a. SESAR-projektet består af tre faser: a) en "definitionsfase", der tager sigte på at fastlægge de tekniske valgmuligheder og de foranstaltninger, der skal træffes, og prioriteterne i moderniseringsprogrammet samt planerne for den operationelle gennemførelse. Den indledtes i oktober 2005 og forventes afsluttet i december 2007 og skal resultere i en ATM-masterplan. ATM-masterplanen udvikles af et konsortium af virksomheder under overvågning af Eurocontrol b) en "udviklingsfase", der indledes den 1. januar 2008, når Rådet har godkendt ATM-masterplanen på grundlag af et forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Udviklingsfasen slutter den 31. december 2013 c) en "implementeringsfase", der indledes den 1. januar 2014 og slutter den 31. december 2020 og vil omfatte installation i stor målestok og gennemførelse af den nye lufttrafikstyringsinfrastruktur. Kommissionen forelægger et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med en definition på: i) overgangen fra udviklingsfasen til implementeringsfasen, ii) refunderingsmekanismer, som finder anvendelse for ethvert organ, der efterfølger fællesforetagendet, og iii) overdragelse af udvalgte materielle og immaterielle aktiver til det nye organ, der efterfølger fællesforetagendet. Ændring 20 Artikel 1, stk. 1 b (nyt) 1b.Fællesforetagendets virkefelt, ledelse, finansiering og varighed evalueres af Rådet i nødvendigt omfang på baggrund af projektets udvikling og ATM-masterplanen. Rådet tager hensyn til den i artikel 6 omhandlede evaluering og revisionsklausulen i artikel 6a. Ændring 21 Artikel 1, stk. 2, indledning 2.  Fællesforetagendet har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem ved at samle forsknings- og udviklingsindsatserne i Fællesskabet. Det har navnlig ansvaret for gennemførelsen af følgende opgaver: 2.  Fællesforetagendet har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem ved at koordinere og samle al relevant forskning og udvikling. Det har navnlig ansvaret for gennemførelsen af følgende opgaver: Ændring 22 Artikel 1, stk. 2, led 1 - organisation og koordination af gennemførelsen af SESAR-projektet i overensstemmelse med den moderniseringsplan for lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt "planen", der udarbejdes af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), gennem en sammenlægning af offentlige og private midler - organisation og koordination af aktiviteterne i SESAR-projektets udviklingsfase i overensstemmelse med den ATM-masterplan, der udarbejdes under projektets definitionsfase, der forvaltes af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), gennem en sammenlægning og forvaltning under en samlet struktur af offentlige og private midler Ændring 23 Artikel 1, stk. 2, led 2 a (nyt) - sikring af den nødvendige finansiering af aktiviteterne i udviklingsfasen i overensstemmelse med ATM-masterplanen Ændring 24 Artikel 1, stk. 2, led 2 b (nyt) - inddragelse af ledende aktører inden for europæisk lufttrafikstyring i både beslutningstagningen og finansieringen Ændring 25 Artikel 1, stk. 3 3.  Fællesforetagendet har hjemsted i Bruxelles. 3.  Fællesforetagendets hjemsted etableres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer1. _____________ 1 EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. Ændring 26 Artikel 2, stk. 2 2.  Fællesforetagendet anses som et internationalt organ som omhandlet i artikel 15, stk. 10, andet led, i direktiv 77/388/EØF og i artikel 23, stk. 1, andet led, i direktiv 92/12/EØF. udgår Ændring 27 Artikel 2, stk. 3 3.  Fællesforetagendet fritages af medlemsstaterne for andre former for skatter og afgifter end moms og punktafgifter. Det fritages bl.a. for betaling af registreringsafgifter og selskabsskat eller lignende afgifter. Lønningerne til fællesforetagendets personale er fritaget for enhver form for national indkomstbeskatning. 3.  Fællesforetagendet fritages af medlemsstaterne for andre former for skatter og afgifter end moms og punktafgifter. Det fritages bl.a. for betaling af registreringsafgifter og selskabsskat eller lignende afgifter. Lønningerne til fællesforetagendets personale udbetales i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Ændring 28 Artikel 3, stk. 1 1.  Fællesforetagendets vedtægter, som er anført i bilaget, vedtages hermed. 1.  Fællesforetagendets vedtægter, som er anført i bilaget, der udgør en integreret del af denne forordning, vedtages hermed. Ændring 29 Artikel 3, stk. 2 2.  Vedtægterne kan ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 2, særligt hvad angår artikel 3, 4, 5, 6 og 8 i vedtægterne. 2.  Vedtægterne kan ændres efter proceduren i artikel 6a. Ændring 63 + 61 Artikel 4, stk. 1, litra a og b a) medlemmernes bidrag i henhold til artikel 1 i dets vedtægter og a) medlemmernes bidrag i henhold til artikel 1, 3 og 11 i dets vedtægter og b) en eventuel andel af luftfartsafgifterne i henhold til artikel 15, stk. 3, litra e), andet led, i forordning (EF) nr. 550/2004. Kommissionen fastlægger i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 550/2004, hvordan de pågældende andele skal opkræves og bruges. b) en andel af luftfartsafgifterne i henhold til artikel 15, stk. 3, litra e), andet led, i forordning (EF) nr. 550/2004. Kommissionen forelægger et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori det fastlægges, hvordan de pågældende andele skal opkræves og bruges. Ændring 32 Artikel 4, stk. 3 3.  De samlede finansielle bidrag fra Fællesskabet til fællesforetagendet ophører ved udløbet af den periode, der er anført i artikel 1. 3.  De samlede finansielle bidrag fra Fællesskabet til fællesforetagendet ophører ved afslutningen af udviklingsfasen medmindre andet besluttes af Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen. Ændring 34 Artikel 5, stk. 2 a (nyt) 2a. Kommissionens holdning i forbindelse med afgørelser i bestyrelsen om tekniske justeringer af ATM-masterplanen vedtages efter proceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF. Ændring 35 Artikel 5 a (ny) Artikel 5a Tiltrædelse af nye medlemmer Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om nye medlemmers tiltrædelse til fællesforetagendet. Enhver tiltrædelse af nye medlemmer, herunder medlemmer fra tredjelande, kræver Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse. Ændring 36 Artikel 6 Hvert tredje år regnet fra det tidspunkt, hvor fællesforetagendets aktiviteter starter, og frem til det tidspunkt, hvor fællesforetagendet ophører, foretager Kommissionen evalueringer af gennemførelsen af denne forordning og af fællesforetagendets resultater og arbejdsmetoder. I overensstemmelse med traktatens artikel 173 foretager Kommissionen regnet fra det tidspunkt, hvor fællesforetagendets aktiviteter starter, og frem til det tidspunkt, hvor fællesforetagendet ophører, evalueringer af gennemførelsen af denne forordning og af fællesforetagendets resultater og arbejdsmetoder. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporter om resultaterne af disse evalueringer og om de konklusioner, der må drages heraf. Ændring 37 Artikel 6 a (ny) Artikel 6a Revision Skønner Kommissionen det nødvendigt, eller anmoder enten Europa-Parlamentet eller Rådet - under komitologiproceduren - om ændring af denne forordning eller af fællesforetagendets vedtægter, forelægger Kommissionen det relevante lovforslag efter proceduren i traktaten. Ændring 38 Bilag, artikel 1, stk. 2, led 3 - alle andre offentlige eller private foretagender eller organer. - alle andre offentlige eller private foretagender eller organer, som har indgået mindst én aftale om lufttransport med Fællesskabet. Ændring 39 Bilag, artikel 1, stk. 3, afsnit 2 Bestyrelsen beslutter, om anmodningen skal imødekommes eller afvises. I tilfælde af en positiv afgørelse forhandler den administrerende direktør tiltrædelsesbetingelserne og forelægger dem for bestyrelsen. Nævnte betingelser kan bl.a. omfatte bestemmelser om finansielle bidrag og repræsentation i bestyrelsen. Bestyrelsen rådgiver Kommissionen med hensyn til, om anmodningen skal imødekommes eller afvises, og Kommissionen forelægger forslag herom efter proceduren i artikel 5 a. I tilfælde af en positiv afgørelse forhandler den administrerende direktør tiltrædelsesbetingelserne og forelægger dem for bestyrelsen. Nævnte betingelser kan bl.a. omfatte bestemmelser om finansielle bidrag og repræsentation i bestyrelsen. Ændring 40 Bilag, artikel 1, stk. 3 a (nyt) 3a. I betragtning af den i bilagets artikel 1, stk. 2, tredje led, nævnte aftale, tager bestyrelsen særligt hensyn til følgende kriterier i forbindelse med sin indstilling om godkendelse eller afvisning af at indlede forhandlinger om tiltrædelse med et offentligt eller privat foretagende eller organ: -  Dokumenteret viden om og erfaring med lufttrafikstyring og/eller med produktion af udstyr eller levering af lufttrafikstyringstjenester. -  Foretagendets eller organets forventede bidrag til gennemførelse af ATM-masterplanen. -  Foretagendets eller organets finansielle sikkerhed. -  Potentielle interessekonflikter. Ændring 41 Bilag, artikel 3, stk. 1, litra a a (nyt) aa) en repræsentant for militæret Ændring 42 Bilag, artikel 3, stk. 2 2.  De i stk. 1, litra b), c), d), e) og f), omhandlede repræsentanter udpeges af det rådgivende organ for luftfart, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 549/2004. 2.  Europa-Parlamentet har observatørstatus i bestyrelsen. Ændring 43 Bilag, artikel 3, stk. 2 a (nyt) 2a. Kommissionen er formand for bestyrelsen. Ændring 44 Bilag, artikel 4, stk. 1 1.  De i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), omhandlede repræsentanter har stemmeret. 1.  Alle de i artikel 3, stk. 1, omhandlede repræsentanter råder over et antal stemmer vægtet i forhold til deres bidrag til fællesforetagendets midler og i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2. Ændring 46 Bilag, artikel 4, stk. 5 5.  Før der træffes afgørelse om nye medlemmers tiltrædelse i henhold til artikel 1, stk. 2, om udnævnelse af den administrerende direktør og om afvikling af fællesforetagendet, skal Fællesskabets repræsentant i bestyrelsen have afgivet positiv udtalelse herom. udgår Ændring 47 Bilag, artikel 4, stk. 5 a (nyt) 5a. Afgørelser om godkendelse af ATM-masterplanen og eventuelle ændringer heraf kræver at samtlige stiftende medlemmer stemmer for. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan sådanne afgørelser ikke træffes, hvis de i artikel 3, stk. 1, litra c)- f) anførte repræsentanter enstemmigt stemmer imod. Ændring 48 Bilag, artikel 4, stk. 5 b (nyt) 5b. ATM-masterplanen meddeles og fremsendes til Europa-Parlamentet. Ændring 49 Bilag, artikel 5, stk. 1, litra b b) at træffe afgørelse om nye medlemmers tiltrædelse b) at foreslå nye medlemmers tiltrædelse Ændring 50 Bilag, artikel 5, stk. 1, litra c c) at udnævne den administrerende direktør og godkende organisationsplanen c) at udnævne den administrerende direktør efter proceduren i bilagets artikel 6, stk. 1 og 2, og godkende organisationsplanen Ændring 51 Bilag, artikel 5 a (ny) Artikel 5a Forebyggelse af interessekonflikter 1.  Medlemmerne af fællesforetagendet eller af bestyrelsen og fællesforetagendets personale deltager ikke i udarbejdelsen af offentlige udbud eller i evalueringen og tildelingen af kontrakter, hvis de ejer eller har partnerskabsaftaler med organer, der er potentielle deltagere i offentlige udbudsprocedurer, eller repræsenterer sådanne organer. 2.  Medlemmerne af fællesforetagendet og deltagerne i bestyrelsen skal redegøre for eventuelle direkte eller indirekte personlige eller selskabsmæssige interesser i udfaldet af bestyrelsens afgørelser vedrørende ethvert punkt på dagsordenen. Dette krav gælder også for personalet i fællesforetagendet i forbindelse med de opgaver, det har fået pålagt. 3.  På grundlag af en redegørelse, som omhandlet i stk. 2, kan bestyrelsen beslutte at udelukke medlemmer, deltagere eller personale fra at træffe afgørelser eller udføre opgaver, der sandsynligvis vil føre til en interessekonflikt. Udelukkede medlemmer, deltagere og personale har ikke adgang til oplysninger om forhold, hvor der potentielt kan opstå interessekonflikter. Ændring 52 Bilag, artikel 6, stk. 1 1.  Den administrerende direktør varetager den daglige ledelse af fællesforetagendet og repræsenterer det i retlig henseende. Han eller hun udnævnes af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen. Han eller hun udfører sine opgaver i fuld uafhængighed. 1.  Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen efter en af Kommissionen og Eurocontrol foreslået liste på mindst tre kandidater, der er baseret på resultatet af den offentlige udvælgelsesprøve, og efter høring af Europa-Parlamentets repræsentant, på grundlag af fortjenester og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige evner samt relevante faglige kvalifikationer og erfaringer. Bestyrelsen træffer beslutning med et flertal på tre fjerdedele af medlemmerne. Ændring 53 Bilag, artikel 6, stk. 1 a (nyt) 1a. Den administrerende direktørs mandatperiode er fem år. På forslag af Kommissionen, efter høring af Europa-Parlamentets repræsentant og efter en evaluering, kan den fornyes én gang for en periode på indtil tre år. Ændring 54 Bilag, artikel 8, indledning Til udførelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1 i denne forordning, indgår fællesforetagendet en aftale med Eurocontrol, i henhold til hvilken: 1.  Til udførelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1 i denne forordning, indgår fællesforetagendet særlige aftaler med sine medlemmer. 1a. Eurocontrols rolle og bidrag fastlægges i en aftale med fællesforetagendet. Denne aftale: Ændring 55 Bilag, artikel 8, litra a og litra b, indledning a)  Eurocontrol udveksler resultaterne af definitionsfasen med fællesforetagendet a) fastlægger de nærmere vilkår for overførslen af resultaterne af definitionsfasen til fællesforetagendet og anvendelsen heraf b)  Eurocontrol overdrages ansvaret for følgende opgaver, der skal gennemføres som led i "planen", og for forvaltningen af de dertil knyttede midler: b) beskriver Eurocontrols opgaver og ansvarsområder i forbindelse med gennemførelsen af ATM-masterplanen såsom: Ændring 56 Bilag, artikel 11, stk. 3, afsnit 1 3.  De i artikel 1, stk. 2, andet og tredje led, omhandlede medlemmer forpligter sig til at indbetale et første bidrag på mindst 10 millioner euro inden for en frist på ét år regnet fra det tidspunkt, hvor deres tiltrædelse af fællesforetagendet godkendes. Beløbet nedsættes til 5 millioner euro for de medlemmer, der tiltræder fællesforetagendet inden for de første 12 måneder efter dets oprettelse. 3.  De i artikel 1, stk. 2, andet og tredje led, omhandlede medlemmer forpligter sig til at indbetale et første bidrag på mindst 10 millioner euro inden for en frist på ét år regnet fra det tidspunkt, hvor deres tiltrædelse af fællesforetagendet godkendes. Ændring 57 Bilag, artikel 11, stk. 3, afsnit 2 For virksomheder, som tiltræder individuelt eller i fællesskab og kan betegnes som små eller mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder, nedsættes dette beløb til 250 000 euro, uanset tidspunktet for deres tiltrædelse. For virksomheder, som tiltræder individuelt eller i fællesskab og kan betegnes som små eller mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder, nedsættes dette beløb til EUR 250 000, uanset tidspunktet for deres tiltrædelse. Stiftende medlemmer har mulighed for at sprede deres bidrag over flere betalinger inden for en periode, de berørte parter bliver enige om. Ændring 58 Bilag, artikel 11, stk. 5 5.  Der er mulighed for bidrag i form af naturalier. De vil blive evalueret med hensyn til deres værdi og deres nytte i forhold til virkeliggørelsen af fællesforetagendets opgaver. 5.  Der er mulighed for bidrag i form af naturalier, og de nærmere vilkår fastlægges i de aftaler, der er omhandlet i dette bilags artikel 8. De vil blive evalueret med hensyn til deres værdi og deres nytte i forhold til virkeliggørelsen af fællesforetagendets opgaver. Ændring 59 Bilag, artikel 17 Fællesforetagendet er ejer af alle materielle og immaterielle formuegenstande, som er skabt, eller som det har fået overdraget til SESAR-projektets gennemførelsesfase. Fællesforetagendet er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, det har skabt, eller som det har fået overdraget til SESAR-projektets udviklingsfase i overensstemmelse med de aftaler, det har indgået med medlemmerne. Fællesforetagendet kan give adgang til den viden, der er blevet oparbejdet i forbindelse med projektet, navnlig til medlemmerne, men også til EU-medlemsstater og/eller Eurocontrol til disses egne, ikke-kommercielle formål.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning om årsrapporten for 2006 om euroområdet (2006/2239(INI))

P6_TA(2006)0485 A6-0381/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Årlig redegørelse vedrørende euroområdet" (KOM(2006)0392),

-   der henviser til Kommissionens foreløbige prognose fra september 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 3. juli 2003 om euroområdets internationale rolle og en første evaluering af indførelsen af eurosedler og -mønter(1),

-   der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006(2),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi(3),

-   der henviser til sin beslutning af 17. maj 2006 om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)(4),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet(5),

-   der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005(6),

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) rapporter vedrørende euroens internationale rolle og finansiel integration i euroområdet,

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag(7),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0381/2006),

A.   der henviser til, at medlemskab af euroområdet øger medlemsstaternes indbyrdes økonomiske afhængighed, og opfordrer til en bedre koordination af de økonomiske politikker med henblik på at rette op på de strukturelle svagheder, således at de fremtidige udfordringer kan tages op, og der kan opnås større velstand og øget konkurrenceevne, hvorved man kan være forberedt på en mere globaliseret økonomi,

B.   der henviser til, at den økonomiske vækst i euroområdet tager fart i 2006 og forekommer at have et bredere fundament med en stigende indenlandsk efterspørgsel; der endvidere henviser til, at væksten kan aftage i 2007 som følge af høje oliepriser, de forsinkede eftervirkninger af styrkelsen af euroen og et fald i den amerikanske vækst,

C.   der henviser til, at den potentielle vækst i euroområdet normalt skønnes at være på ca. 2 %, og at den skal øges til og fastholdes ved 3 % for at skabe arbejdspladser til mere end 12 mio. arbejdsløse europæiske borgere, øge den disponible indkomst og stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at modernisere Europas enestående velfærdsstater,

D.   der henviser til, at der, for så vidt angår kriteriet for inflationstakten, anvendes to forskellige definitioner på "prisstabilitet"; der henviser til, at Den Europæiske Centralbank har fastslået, at den for at opnå prisstabilitet sigter mod at holde inflationstakterne under 2 % på mellemlang sigt, mens den og Kommissionen i deres konvergensberetninger anvender en referenceværdi, der er beregnet som den gennemsnitlige inflationstakt over de foregående 12 måneder i de tre medlemsstater, der har opnået de bedste resultater, plus 1,5 procentpoint på grundlag den protokol om konvergenskriterierne, der henvises til i EF-traktatens artikel 121, stk. 1, hvor det antages, at de bedste resultater, hvad prisstabilitet angår, i praksis er den lavest mulige inflation;

E.   der henviser til, at euroområdet fra den 1. januar 2007 kun omfatter 13 medlemsstater, men at alle 27 medlemsstater vil være omfattet af den makroøkonomisk-politiske koordination og det indre marked,

F.   der henviser til, at euroområdets repræsentation udadtil i internationale institutioner og fora ikke svarer til dets økonomiske vægt i forhold til den globale økonomi; der endvidere henviser til, at der siden euroens indførelse kun er gjort få fremskridt for at sikre, at euroområdet taler med én stemme i internationale finansielle institutioner og fora; der yderligere henviser til, at denne mangel på fremskridt gør det vanskeligt for euroområdet at fremme dets interesser og påtage sig en førende rolle, når de økonomiske udfordringer på verdensplan skal tages op,

G.   der henviser til, at Den Europæiske Centralbank sammen med Rådet har ansvaret for spørgsmål i forbindelse med valutakursen og for at repræsentere euroområdet internationalt;

H.   der henviser til, at Eurogruppen er ansvarlig for den uformelle dialog med Den Europæiske Centralbank, og at dens vigtigste opgaver er at udarbejde fælles holdninger til den generelle økonomiske situation i euroområdet og holde øje med udviklingen i eurokursen i forhold til andre valutaer;

Makroøkonomisk politik

1.   glæder sig over Kommissionens forelæggelse af dens første årsrapport om euroområdet, som beskriver udviklingen i økonomierne i euroområdet i 2006, og som er et nyttigt bidrag til debatten om de fælles økonomisk-politiske udfordringer, som medlemmerne af euroområdet står over for;

2.   mener, at der vil kunne opnås større forudsigelighed og effektivitet ved hjælp af klare og gennemsigtige regler for, hvordan de to vigtigste søjler - pengeforsyningen på den ene side og alle andre relevante oplysninger vedrørende den fremtidige inflationsudvikling på den anden side - indvirker på de operationelle beslutninger, der træffes som led i den monetære politik; mener endvidere, at protokoller fra Den Europæiske Centralbanks bestyrelsesmøder bør offentliggøres sammen med en klar redegørelse for argumenterne for og imod de trufne afgørelser og begrundelsen for disse afgørelser; mener, at denne gennemsigtighed er vigtig, idet markedet således vil kunne få et klarere billede af Centralbankens monetære politik;

3.   tilskynder Kommissionen til i betragtning af, at de seneste års monetære incitamenter gradvist forsvinder, at fastholde en streng fortolkning af den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at opnå en årlig sænkning af deres konjunkturkorrigerede budgetunderskud på 0,5 % af BNP som benchmark , hvilket vil bidrage til at dæmpe inflationspresset og holde rentesatsen nede på et niveau, der ikke bringer det økonomiske opsving i fare; minder i denne sammenhæng om merværdien af en bedre skattemæssig og især en budgetmæssig koordination blandt medlemsstaterne i retning af en mere sammenhængende og afbalanceret makroøkonomisk politik set i forhold til ØMU'ens veludviklede monetære politik;

4.   mener, at det er vigtigt, at alle medlemsstater, i hvert fald medlemsstater i euroområdet, samordner deres respektive budgetpolitiske planer og baserer deres budgetfremskrivninger på tilsvarende kriterier for at undgå afvigelser som følge af anvendelsen af forskellige makroøkonomiske prognoser (global vækst, europæisk vækst, tøndeprisen på olie og rentesatser) og andre parametre uden at drage subsidiaritetsprincippet inden for finanspolitik i tvivl og ved samtidig at respektere de nationale regeringers særlige rettigheder i forbindelse med fastlæggelsen af deres respektive struktur- og budgetpolitikker; mener, at Kommissionen kan bidrage væsentligt til opfyldelsen af denne målsætning;

5.   opfordrer medlemsstaterne til at bruge en væsentlig del af de ekstra skatteindtægter, der er opnået i kraft af den nuværende økonomiske vækst, på at nedbringe den offentlige gæld, hvilket vil frigøre midler, der kan investeres i almen og faglig uddannelse, infrastruktur og forskning og innovation i overensstemmelse med målene i Lissabon-Göteborg-strategien samt til at tage de udfordringer op, som den aldrende befolkning og klimaændringen frembyder;

6.   minder Kommissionen om, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 4. april 2006 anmodede om en generel gennemgang af de enkelte medlemsstaters skattesystemer, som er en vigtig metode til gøre økonomien mere konkurrencedygtig og de offentlige finanser mere bæredygtige;

7.   opfordrer Kommissionen til at foreberede en undersøgelse af fordelene for euroområdet og for EU som helhed ved, at ØMU'ens økonomiske søjle, som gælder for euroområdet med hensyn til vækst og beskæftigelse, fungerer bedre;

Økonomiske reformer

8.   minder i denne forbindelse om den aktive og hurtige gennemførelse af Lissabon-strategien på alle niveauer og på alle politikområder via støtteforanstaltninger i form af en kombination af økonomi-, arbejds-, miljø- og socialpolitiske reformer;

9.   konstaterer, at euroområdets økonomi kun langsomt har tilpasset sig opsvinget i den globale vækst, hvilket især skyldes den beskedne indenlandske efterspørgsel, og at de økonomiske reformer på produkt-, arbejds- og kapitalmarkederne vil få priser og lønninger til at reagere hurtigere på skiftende økonomiske forhold, hvad der er vigtigt for at øge vækstpotentialet, håndtere de ubegrundede forskelle i inflation og vækst mellem euroområdets medlemsstater og tilpasse sig potentielt negative globale udviklingsforløb;

10.   henviser til, at nogle medlemsstater har udvist engagement i deres nationale reformprogrammer (NRP'er); konstaterer imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger; gør opmærksom på, at de økonomiske resultater ville kunne forbedres ved at godkende en adfærdskodeks, der ville give mulighed for, at medlemsstaterne i fællesskab overvåger disse programmer gennem udveksling af bedste praksis og ved Kommissionens offentliggørelse af en årlig "resultattavle", dvs. en liste over, hvilke lande der har opnået henholdsvis de bedste og de dårligste resultater, som foreslået i rapporten "Tackling af udfordringen - Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse" fra november 2004 fra Kommissionens gruppe på højt plan under forsæde af Wim Kok;

11.   mener, at medlemsstaterne i euroområdet fortsat bør gøre fremskridt side om side, for så vidt angår Lissabon-Gøteborg-modellens tre principper (økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse) og understreger også mulighederne ved "flexicurity"(fleksibilitet og sikkerhed) med hensyn til at øge især kvinders, ældre arbejdstageres, unges, langtidsarbejdesløses og immigranters deltagelse på arbejdsmarkedet;

12.   bekræfter sin overbevisning om, at målsætningen om at indføre et fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning i Europa også kan opfyldes gennem et forstærket samarbejde, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til fuld enighed; understreger, at et forstærket samarbejde - til trods for at det er mindre tiltrækkende end fuld enighed blandt medlemsstaterne - vil gøre det muligt for et stort flertal af de europæiske lande at opnå bedre resultater med hensyn til en fælles ramme for selskabsbeskatning i det indre marked, medens de ikke-deltagende medlemsstater får mulighed for at tilslutte sig samarbejdet på et senere tidspunkt; mener, at dette spørgsmål nu er endnu mere relevant for euroområdet og opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til at øge deres indsats for at opnå bedre resultater inden for dette område;

Det indre marked

13.   mener, at gennemførelsen af det indre marked, navnlig med hensyn til tjenesteydelser, er afgørende for fremme af økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser inden for ØMU'en; opfordrer derfor til fortsat og bedre gennemførelse af direktiverne; fordømmer de politikker, som nogle medlemsstater har vedtaget for at beskytte deres centrale industrier og tjenesteydelser mod grænseoverskridende konkurrence, og gentager, at det går ind for principperne om fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital;

14.   er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at fjerne hindringerne for oprettelsen af et fælles EU-betalingsområde og at træffe yderligere foranstaltninger for at åbne de opsplittede detailmarkeder for finansielle tjenesteydelser (opsparingsplaner, lån i fast ejendom, forsikring og pension) samtidig med, at beskyttelsen af forbrugerne sikres; understreger betydningen af at finde frem til en samlet europæisk tilgang til regulering af og tilsyn med kapitalmarkederne og gør opmærksom på, at det er nødvendigt at revidere reglerne for forsikringssolvens (Solvens II) og reglerne for myndigheders vilkårlige beføjelser i forbindelse med grænseoverskridende fusioner for at undgå konflikter mellem de tilsynsførende myndigheder i hjem- og i værtslandene;

15.   er af den opfattelse, at en ambitiøs innovationspolitik på europæisk plan er en af grundstenene, når det gælder om at skabe vækst og arbejdspladser, og at den bør indgå som førsteprioritet i en forbedret strategi for det økonomiske samarbejde; beklager, at udgifterne til forskning og udvikling i euroområdet udgør ca. 2 % af BNP, og at de ligger langt under målet på 3 % for hele EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til finansiering af F&U i EU og en effektiv ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til forskning og innovation og skabe skattemæssige incitamenter for virksomheder og universiteter, der investerer i F&U, i erkendelse af at sådanne incitamenter er en bedre garanti end direkte tilskud for, at offentlige midler bliver brugt til at støtte vellykkede projekter;

16.   mener, at arbejdsmarkederne skal gøres mere fleksible, og at nogle af aspekterne ved lovgivningen om fastansættelse, der kan fungere som en hindring for tilpasninger på arbejdsmarkedet, bør fjernes; erkender, at væksten i reallønnen og produktiviteten på lang sigt bør ske samtidigt; beklager, at der ikke er blevet taget hensyn til mange af Parlamentets forslag, navnlig forslagene vedrørende forbedring af børnepasningsfaciliteterne, opnåelse af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, incitamenter, der tilskynder arbejdstagere til at udsætte frivillig pensionering, og udformning af politikker til integrering af lovlige indvandrere på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af ulovlig indvandring;

17.   beklager, at det nuværende niveau for uddannelse og livslang læring, som bør indgå som førsteprioritet i en forbedret strategi for det økonomiske samarbejde, helt klart er for lavt, og tilslutter sig de fleste af Kommissionens forslag til foranstaltninger; beklager imidlertid, at der ikke er blevet taget hensyn til alle de forslag, som Parlamentet har godkendt, navnlig forslag, der har til hensigt at forbedre kundskaberne inden for fremmedsprog, matematik og videnskab hos elever på primær- og sekundærtrinnet, at skabe en integreret model for erhvervsuddannelse, at gøre det mere tiltrækkende for unge at påbegynde en videnskabelig karriere, at styrke samarbejdet mellem universiteter, industri og handel, at tilskynde til et uddannelsestilbud, der tager hensyn til efterspørgslen på arbejdsmarkedet, samt at sikre adgang til videregående uddannelse for alle, at fremme livslang læring og finde en passende løsning på langtids- og ungdomsarbejdsløshed og sikre en bedre offentliggørelse, formidling og anvendelse af forskningsresultaterne;

18.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til under deres førsteprioriteter at medtage gennemførelsen af et indre marked for energi, en forbedret F&U-politik for alternative energikiler og mere miljøvenlig og renere energi, herunder et skub i retning af øget udnyttelse af vedvarende energikilder, øget forpligtelse til energibesparelser og energieffektivitet såvel som styrkelse af politiske og økonomiske forbindelser med så mange leverandørlande som muligt for at sprede energikilderne og for bedre at imødegå forsyningsknaphed;

En velfungerende ØMU

19.   er enig med Kommissionen i, at forskellene i euroområdet med hensyn til vækst- og inflationsrater, der udgjorde op til 4,5 % i vækst og 2,7 % i inflation i 2005, i stigende grad er strukturelt betinget; beklager, at forskellene i inflationsraterne mellem medlemslande med højere inflationsrater har negativ indflydelse på konkurrenceevnen og den monetære stabilitet i euroområdet som helhed; bemærker, at disse forskelle undertiden er en del af en positiv konvergensproces, for så vidt angår indtægter og prisniveau som følge af "indhentnings"-processen; opfordrer på ny medlemmerne af euroområdet til at styrke deres indsats for væsentligt at forbedre koordinationen af de økonomiske og monetære politikker ved at styrke deres fælles strategier inden for Eurogruppen med henblik på at forbedre den reelle økonomiske konvergens og begrænse risikoen for et asymmetrisk chok i ØMU'en;

20.   byder Slovenien velkommen til euroområdet den 1. januar 2007; opfordrer nye medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde Maastricht-konvergenskriterierne i fuld udstrækning og henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Centralbank og Kommissionen skal anvende det prisstabilitetskriterium, der er fastsat i EF-traktaten, og som adskiller sig fra det, der anvendes af Den Europæiske Centralbank i dens monetære politik, og foreslår, at Den Europæiske Centralbank og Kommissionen vurderer, om det fortsat er berettiget med forskellige strategier;

21.   anerkender, at inflationstakten i henhold til Maastricht-konvergenskriterierne ikke må overstige inflationsraterne i de tre medlemslande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 %; påpeger, at både definitionen på de tre medlemsstater med de bedste resultater vedrørende prisstabilitet og metoden til beregning af referenceværdien skal undersøges grundigt, idet de bør afspejle den kendsgerning, at der nu er tolv medlemsstater, der deltager i ØMU og anvender samme møntenhed, som forvaltes af en fælles monetær politik, og at forskellene i deres respektive inflationsrater skyldes strukturelle faktorer snarere end forskellige makroøkonomiske politikker;

22.   opfordrer Kommissionen og Eurostat til at øge kvaliteten af statistiske makrodata (især med hensyn til budgetunderskud og statsgæld) og anvende alle deres midler for at undgå skattemæssig ubalance i medlemsstaterne; opfordrer til en yderligere udvidelse af Kommissionens beføjelser for at verificere de forelagte datas kvalitet;

23.   opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på, hvordan de finansielle markeder påvirker euroområdets makroøkonomiske situation;

24.   opfordrer índtrængende de kompetente tilsynsmyndigheder til at øge deres indsats for at foretage en mere effektiv vurdering af aktiviteterne inden for hedge funds med hensyn til de systematiske risici, som disse aktiviteter kan medføre, og opfordrer Eurogruppen til at undersøge dette spørgsmål;

Repræsentation udadtil

25.   glæder sig over, at Rådet nåede til enighed om at tale med én stemme ved Bretton Woods-institutionernes årsmøde i Singapore den 19.-20. september 2006; kræver, at medlemsstaternes repræsentationers holdninger i Den Internationale Valutafond (IMF) koordineres bedre; opfordrer på ny medlemsstaterne til at arbejde frem imod at blive en samlet afstemningsgruppe, der f.eks. starter som en euro-afstemningsgruppe, for på lang sigt at sikre en vedvarende EU-repræsentation med deltagelse af formandskabet for ØKOFIN-Rådet og Kommissionen under Parlamentets kontrol;

Koordination

26.   glæder sig over genvalget af Jean-Claude Juncker som formand for Eurogruppen; mener, at Eurogruppen bør udarbejde en køreplan for målsætningerne for euroområdet for de kommende to år;

27.   påpeger, at det i EF-traktaten ikke er fastsat, hvordan Rådet skal udøve sit ansvar for valutakurspolitikken; opfordrer Eurogruppen, Rådet og Den Europæiske Centralbank til at styrke koordineringen af deres aktiviteter på dette område;

28.   understreger nødvendigheden af at støtte samarbejdet i euroområdet for at styrke den økonomiske styring og den europæiske integrationsproces, således at de økonomiske udfordringer på verdensplan kan tages op; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at fremtidige årsrapporter om euroområdet stiller mere konkrete midler til rådighed, som kan give mulighed for en tættere dialog mellem de forskellige EU-institutioner, der beskæftiger sig med at forbedre den økonomiske styring i EU; opfordrer Kommissionen til at yde stor støtte til Eurogruppens arbejde og dens formand;

29.   mener, at det ville være en fordel for alle involverede parter, om der blev etableret en mere regelmæssig og struktureret dialog om makroøkonomiske emner mellem Eurogruppen, Kommissionen og Parlamentet i lighed med den monetære dialog mellem Parlamentet og Den Europæiske Centralbank, som skulle finde sted mindst en gang i kvartalet for at udvide de eksisterende rammer og drøfte de udfordringer, som euroområdets økonomi står over for, og for at finde frem til måder, hvorpå de kan tages op;

30.   mener, at de regelmæssige møder mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter uden tvivl vil kunne bidrage til at sikre, at de nationale parlamenter opnår bedre kontrol med den nødvendige koordinering af deres økonomiske politikker;

o
o   o

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Eurogruppen, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 871. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0124. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0076. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0214. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0240. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0464. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0511.

Europa-Parlamentets beslutning om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet (2006/2174(INI))

P6_TA(2006)0486 A6-0364/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet (KOM(2005)0504),

-   der henviser til Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(1),

-   der henviser til forslag til direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) (KOM(2005)0505)

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(2) (vandrammedirektivet), hvis mål bl.a. er at bidrage til beskyttelse af territoriale og marine vande og at forebygge og eliminere havmiljøforurening,

-   der henviser til sin beslutning af 19. juni 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet"(3),

-   der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs seneste rapport om miljøets tilstand, offentliggjort i 2005(4),

-   der henviser til redegørelse (policy brief) fra Institut for en Europæisk Miljøpolitik(5)

-   der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),(6)

-   der henviser konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingfors-konventionen)(7),

-   der henviser til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR)(8),

-   der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og dens tillægsprotokoller (Barcelona-konventionen)(9),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0364/2006),

A.   der henviser til, at havmiljøet er under stort pres, og at der ifølge den ovennævnte rapport fra Miljøagenturet er begyndende tegn på, at der i Europas hav- og kystøkosystemer sker strukturelle ændringer i fødekæden, hvilket viser sig ved tab af vigtige arter, store forekomster af bestemte planktonarter, der erstatter andre arter, samt ved at invasive arter spreder sig, hvilket er et resultat af klimaændringen og udbredt menneskelig aktivitet,

B.   der henviser til, at Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram prioriterer en yderligere beskyttelse af havområder og en bedre integration af miljøhensyn i andre fællesskabspolitikker,

C.   der henviser til, at EU's havområde er det største i verden og har en overflade, der er større end det samlede EU-territorium, at 20 medlemsstater har kyster, der strækker sig over næsten 70 000 km, at næsten halvdelen af EU's befolkning bor mindre end 50 km fra kysten, og at EU-15's maritime regioner i 2004 allerede tegnede sig for mere end 40 % af BNI; der henviser til, at værftsindustrien, havne, fiskeri samt dermed forbundne tjenesteydelsessektorer beskæftiger to en halv million mennesker, at EU har 1200 havne, og at 90 % af EU's udenrigshandel og 41 % af handelen inden for EU, transporteres ad søvejen,

D.   der henviser til, at turisme, fiskeri og akvakultur er virksomheder, der kun kan udvikles inden for et havmiljø med en god miljøtilstand,

E.   der henviser til, at parterne ved verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i 2002 blev enige om at mindske tabet af biodiversitet væsentligt inden 2012, og at denne forpligtelse blev bekræftet ved konferencen om biodiversitet i Curitiba i 2006,

F.   der henviser til, at medlemsstater bør træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare naturlige habitater og biologisk mangfoldighed i havet og for at beskytte deres kystøkosystemer; der henviser til, at sådanne foranstaltninger også bør træffes for at sikre den bæredygtige udnyttelse af naturressourcer inden for deres havområder,

G.   der henviser til, at en god politik er afhængig af informationer af høj kvalitet, og at der er behov for videnskabelig information, så man på alle de forskellige forvaltningsniveauer kan indkredse og udfylde hullerne i videngrundlaget, mindske unødigt dobbeltarbejde inden for dataindsamling og forskning og fremme harmonisering og vid udbredelse og anvendelse af havforskningens resultater og data,

H.   der henviser til, at det er af helt afgørende betydning, at de kriterier, der vælges for en god miljøtilstand, er tilstrækkelig vidtgående, da disse kvalitetsmål formentlig kommer til at være bestemmende for handlingsprogrammerne i lang tid fremover,

I.   der henviser til, at der med henblik på at beskytte og forbedre havmiljøet i et bestemt havområde kræves grænseoverskridende foranstaltninger i alle de sektorer, der påvirker det pågældende område, hvilket indebærer, at der både kan være behov for foranstaltninger i havområdet og i tilgrænsende hav- og kystområder, i afvandingsområdet samt, i relation til nogle grænseoverskridende stoffer, i andre regioner,

J.   der henviser til, at nogle arktiske have er af betydning for Fællesskabet og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og at nogle medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) er medlemmer af Det Arktiske Råd,

K.   der henviser til, at Sortehavet efter udvidelsen af EU i 2007 med Bulgarien og Rumænien vil være en del af EU's havområde,

L.   der henviser til, at Fællesskabet og dets medlemsstater har indgået forskellige internationale aftaler, der indeholder væsentlige forpligtelser om beskyttelse af havområder mod forurening, navnlig Helsingfors-konventionen og Ospar-konventionen samt konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening,

M.   der henviser til, at beskyttelsen og forbedringen af havmiljøet ikke kan gennemføres effektivt ved nationale tiltag alene, men kræver et tæt regionalt samarbejde og andre hensigtsmæssige internationale foranstaltninger,

Fastsættelse af det rette ambitionsniveau

1.   glæder sig over Kommissionens tematiske strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet samt dennes overordnede mål om at fremme bæredygtig udnyttelse af havet og bevare de marine økosystemer; fastslår med skuffelse, at forslaget til et havstrategidirektiv i sin nuværende form ikke er egnet til at få de regionale og lokale myndigheder til at træffe passende foranstaltninger;

2.   tror på EU's førende rolle i denne proces og kræver derfor en stærk EU-politik til beskyttelse af havene, der kan forhindre yderligere tab af biodiversitet og forringelse af havmiljøet, og som kan genetablere havets biodiversitet;

3.   mener, at havstrategidirektivet skal indeholde en fælles definition for hele EU af en god miljøtilstand, forstået som den miljøtilstand, der foreligger, når alle havøkosystemerne inden for en given havregion bliver forvaltet således, at de i forbindelse med miljøændringer kan fungere på en balanceret og selvbærende måde, som støtter både biodiversiteten og menneskelige aktiviteter; finder, at dette vil øge effektiviteten ved havstrategidirektivets gennemførelse;

4.   bemærker, at en god miljøtilstand i de europæiske regionale have kun kan opnås ved en stærk og koordineret indsats på regionalt niveau og ikke ved individuelle tiltag fra medlemsstaternes side, og kræver derfor, at havstrategidirektivet kommer til at indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at opnå en god miljøtilstand; mener, at strategien derfor skal resultere i bindende overnationale forpligtelser, som også kan indebære fælles foranstaltninger i tredjelande

5.   kræver endvidere, at der indføjes en liste over generiske, kvalitative deskriptorer og detaljerede kriterier og standarder for at fastslå en god miljøtilstand, nemlig en eksisterende liste, der er almindelig accepteret af berørte marine interessegrupper, uden at udelukke yderligere forbedringer og udvikling af listen;

6.   anser det for vigtigt, at de målsætninger, foranstaltninger, formuleringer og begreber, som anvendes i havstrategidirektivet og i andre direktiver angående havmiljøet, såsom vandrammedirektivet og habitatdirektivet(10), harmoniseres for at skabe større klarhed og lette koordineringen mellem direktiverne;

7.   mener, at der hurtigt skal vedtages foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten, og er derfor bekymret over den langvarige tidsplan, der foreslås i forslaget til et havstrategidirektiv; mener, at det ville være bedre at tilpasse tidsplanen til den tidsplan, der gælder for vandrammedirektivet;

8.   bemærker, at tidsplanen for vandrammedirektivet, hvorefter der skal opnås en god miljøtilstand i kystvande senest i 2015, allerede er blevet gennemført i medlemsstaterne; finder det hverken logisk eller formålstjenligt, at der samtidig foreslås et mindre ambitiøst mål for de delvis overlappende og tilgrænsende havområder; understreger, at det ikke vil være muligt at opnå en god miljøtilstand i flere kystvande, hvis der ikke er en tilsvarende god miljøtilstand i de tilgrænsende havområder;

Synergier med EU-politikker

9.   glæder sig over grønbogen "Frem mod en fremtidig EU-havpolitik" (KOM(2006)0275), der lægger op til en holistisk indfaldsvinkel til en bæredygtig udvikling af havene, men advarer mod, at der lægges for stor vægt på en økonomisk indfaldsvinkel, og opfordrer indtrængende til, at der skabes ligevægt mellem den økonomiske og den økologiske indfaldsvinkel; forventer, at havstrategidirektivets miljøsøjle tilvejebringer den retlige ramme for bevarelsen og integriteten af havmiljøet og dermed den retlige ramme for de relevante forvaltningsenheder - havregioner og -strategier - for planlægning og beslutninger på det marine område;

10.   mener, at det skal præciseres, hvilke konsekvenser det har for medlemsstaterne, hvis målsætningerne og foranstaltningerne ikke er tilstrækkelig vidtgående med hensyn til beskyttelse af havmiljøet, og at det med andre ord skal overvejes, hvordan det sikres, at havstrategidirektivets målsætning om en god miljøtilstand virkelig opfyldes;

11.   bemærker, at medlemsstaterne har udsat opfyldelsen af målsætningerne for de eksisterende marine komponenter i Natura 2000-netværket, og opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med habitatdirektivet og fugledirektivet(11) at udpege beskyttede havområder, der er af særlig videnskabelig interesse eller af interesse for den biologiske diversitet, eller som er udsat for stort pres;

12.   foretrækker en langsigtet indsats for at indarbejde miljømål i den fælles fiskeripolitik og dermed opfylde kravene til en bæredygtig udvikling, men insisterer på, at medlemsstaterne bør have mulighed for at vedtage mere akutte og kortfristede foranstaltninger, f.eks. indførelse af områder med adgangsforbud (havreservater) eller beskyttede områder, for at beskytte de mest sårbare havøkosystemer;

13.   beklager, at Kommissionen hverken i meddelelsen eller i havstrategidirektivet henviser til havene omkring de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, i betragtning af betingelserne i traktatens artikel 229, eller til havområderne omkring de oversøiske lande og territorier, der er opført på listen i EF-traktatens bilag II;

Budgetmæssige spørgsmål

14.   udtrykker bekymring over, at der ikke er forpligtet økonomiske midler til gennemførelsen af havstrategien; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udpege de foranstaltninger, der kan samfinansieres gennem Life+ som følge af deres særlige betydning for at opnå en god miljøstandard i europæiske havområder;

15.   mener, at samordningen mellem økonomiske og miljømæssige interesser så vidt muligt bør ske på lokalt plan for at sikre overholdelse af subsidiaritetsprincippet og inddragelse af lokale aktører, men også på højere plan (regionalt, på EU-plan og på internationalt plan), når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt;

16.   påpeger, at der er forskel på havregionerne i EU, og at de har forskellige beskyttelsesbehov; mener, at der derfor også kan blive behov for mere vidtrækkende finansielle foranstaltninger på EU-plan for nogle regioner end for andre med henblik på at opnå en god miljøtilstand og bæredygtighed;

17.   mener, at de størst mulige fordele ved koordinering med eksisterende programmer kan opnås, hvis man koordinerer tidsplanen for havstrategien med vigtige programmer på EU-plan; mener, at en koordinering med den næste programperiode for EU's landbrugsfond (fra og med 2014) er af særlig betydning for de regioner, hvor landbruget står for en væsentlig del af forureningen af havområdet;

18.   mener, at man inden for alle sektorer bør overveje økonomiske incitamenter, som f.eks. miljødiffentierede havne- og sejlløbsafgifter, som fungerer i Østersøen, og at der også her kan være behov for mere vidtgående foranstaltninger i visse regioner;

Fælles dataanvendelse

19.   anbefaler en ny tilgang til vurdering og overvågning af havmiljøet, der er baseret på eksisterende institutioner og programmer, herunder forordningen om dataindsamling under den fælles fiskeripolitik, og som skal være udformet på en sådan måde, at den er i fuld overensstemmelse med Kommissionens nye initiativer af relevans om infrastruktur for geodata og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning), navnlig marine tjenester;

20.   erindrer om Miljøagenturets mandat til at udarbejde regelmæssige vurderinger for hele Europa om havmiljøet på grundlag af eksisterende indikatorer og andre nationalt tilgængelige data og oplysninger; understreger, at det er nødvendigt at forbedre den nationale rapportering yderligere, bl.a. ved en særlig dataudvekslingsprotokol om f.eks. dataoverførsler til støtte for udviklingen af agenturets nøgleindikatorer;

21.   anser det for nødvendigt, at der vedtages sporbarhedsforanstaltninger og -programmer med henblik på at identificere forurening og lokalisere kilden hertil, således at den imødegås effektivt;

22.   anser det for nødvendigt, at der samarbejdes med decentraliserede organer (Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed m.v.) og med Det Europæiske Forskningscenter for at fremskaffe oplysninger om havvandets kvalitet og for at identificere, lokalisere og bekæmpe forurening;

Forholdet til konventioner og tredjelande

23.   glæder sig over det udmærkede bidrag til havbeskyttelsen, der ydes af en række regionale havkonventioner gennem deres videnskabelige og tekniske kompetence og evne til at virke som en forbindelse til lande udenfor EU, og forventer, at de bliver en vigtig partner ved gennemførelsen af havstrategidirektivet, og opfordrer til at indføje udtrykkelige tilsagn om at fremme det internationale samarbejde med tredjelande og organisationer med henblik på, at de vedtager havstrategier, der dækker regioner og subregioner med europæiske farvande;

24.   anmoder, for at undgå en dobbelt bureaukratisk byrde på den effektive gennemførelse af havstrategidirektivet, Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, enten at de regionale havkonventioner har de relevante retlige og administrative kapaciteter, eller at der udvikles mekanismer til en fælles gennemførelse af strategien mellem de forskellige regionale programmer, der er aktive indenfor den samme havregion; finder, at dette under alle omstændigheder bør dette omfatte flest mulige sektorer og interessegrupper;

25.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at gøre Østersøen til et pilotområde i betragtning af, at det er et særligt følsomt havområde, og at det er sandsynligt, at de omkringliggende medlemsstater vil kunne nå til enighed om en hurtigere gennemførelse af planerne og tiltagene gennem arbejdet inden for Helsingfors-Kommissionen og andre organer; bemærker, at den kommende Baltic Sea Action Plan fra Helsingfors-konventionen kunne fungere som et pilotprogram med henblik på gennemførelse af strategiens målsætninger i Østersøregionen;

26.   mener, at de nuværende internationale regler skal revideres, således at man ikke længere kan anvende internationalt farvand (mere end 12 sømil fra kysten) til udtømning af latrin;

27.   bemærker, at beskyttelsen af Middelhavet enten mangler den nødvendige miljølovgivning eller - hvor en sådan lovgivning foreligger - den politiske vilje til at håndhæve den; finder, at Barcelona-konventionens mål om fremme af integreret kystzoneplanlægning må tage højde for, at regionerne udvikler sig i to hastigheder, nemlig de sydlige og østlige middelhavslande på den ene side og de nordlige middelhavslande på den anden;

28.   bemærker, at Østersøens økosystemer på grund af vandets lave temperatur og den ringe vandudskiftning er meget sårbare over for forurening, og at Østersøregionens havmiljø skønnes at have lidt næsten uoprettelig skade; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre særlige foranstaltninger, bl.a. i den fælles landbrugspolitik, for at forbedre Østersøens miljøtilstand; understreger endvidere, at samarbejdet mellem EU og Rusland skal styrkes, og at miljøpartnerskabsprogramfonden under EU's program om den nordiske dimension i den forbindelse er en absolut nødvendighed med henblik på at forbedre vandbeskyttelsen i Østersøen;

29.   opfordrer Kommissionen til at foreslå relevante foranstaltninger til beskyttelse af de arktiske have, der er et ekstremt sårbart økosystem, som konstant og i stadigt større omfang er truet, og at udvikle og støtte programmer, der tager hensyn til den oprindelige befolknings rettigheder og behov i forbindelse med en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i polarområdet;

30.   opfordrer Kommissionen til at undersøge betingelserne for at få etableret Arktis som et beskyttet område, på linje med Antarktis, og betegnet som et "naturreservat for fred og videnskab", og til at aflægge beretning til Parlamentet og Rådet senest i 2008;

31.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af EU's internationale og regionale aftaler med tredjelande, som har overhøjhed eller jurisdiktion over farvande, der grænser op til europæiske farvande, at fremme vedtagelsen af foranstaltninger og -programmer i overensstemmelse med havstrategidirektivet, der er ved at blive vedtaget;

32.   anbefaler, at Sortehavet bliver en af de havregioner, der skal være omfattet af havstrategidirektivet; påpeger, at denne vigtige havregion grænser op til Bulgarien og Rumænien, der tiltræder EU i 2007 og allerede deltager i gennemførelsen af vandrammedirektivet - som led i et arbejde ledet af den internationale kommission for beskyttelse af Donau - og til Tyrkiet, som er midt i tiltrædelsesforhandlingerne;

33.   beklager, at der i forbindelse med anlægget af den nordeuropæiske gasledning i Østersøen ikke foreligger en miljøgaranti for at forhindre en mulig miljøkatastrofe i Østersøregionen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med det planlagte projekt og udsætte enhver afgørelse om medfinansiering af projektet;

34.   kræver, at tilgrænsende lande og andre berørte lande altid konsulteres på forhånd i forbindelse med projekter, som kan have en indvirkning på det fælles miljø, selv når projektet gennemføres i internationalt farvand; bemærker, at erfaringen viser, at miljøkonsekvensvurderinger ofte er mangelfulde, og at de ikke udarbejdes i samråd med andre lande; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag om en obligatorisk forhandlingsmekanisme mellem medlemsstater, og opfordrer indtrængende Rådet til på internationalt plan at tage skridt til at udvikle obligatoriske miljøkonsekvensvurderinger i forhold mellem EU og tredjelande;

o
o   o

35.   pålægger sin pålægger formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (2) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). (3) EUT C 69 E af 19.3.2004, s. 141. (4) http://reports.eea.europa.eu/state_of_environment_report_2005_1/en (5) http://www.europarl.europa.eu/comparl/envi/pdf/externalexpertise/ieep_6leg/marine_thematic_strategy.pdf (6) http://www.un.org/Depts/los/convention_agreements/convention_overview_convention.htm (7) http://www.helcom.fi/stc/files/Convention/Conv0704.pdf (8) http://www.ospar.org/eng/html/welcome.html (9) http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/128084.htm (10) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (11) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om realkredit i EU (2006/2102(INI))

P6_TA(2006)0487 A6-0370/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog om realkredit i EU (KOM(2005)0327),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629),

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråds svar af 1. december 2005 til grønbogen om realkredit i EU,

-   der henviser til Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)(2) (kapitalkravsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne(4) ,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked(5),

-   der henviser til det ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF (KOM(2005)0483),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Rådets direktiv om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på realkreditområdet (KOM(1987)0255),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A6-0370/2006),

A.   der henviser til, at realkredit udgør et stor og hurtigt ekspanderende marked og er en afgørende del af EU's økonomiske og sociale struktur,

B.   der henviser til, at der i nogle af EU's medlemsstater kan konstateres en hidtil uset vækst på ejendomsmarkedet, hvor det har været muligt at gøre byggesektoren til en konjunkturudjævnende sektor, som har været af afgørende betydning for væksten og beskæftigelsen under den recession, som Europa har oplevet i perioden fra 2000 til 2005,

C.   der henviser til, at historisk lave renter har ført til et meget omfattende realkreditudlån, navnlig i de lande, hvor grundlaget har været en tillid, der har ført til økonomisk vækst,

D.   der henviser til, at beskyttelsen af de europæiske forbrugere bør være et afgørende element i enhver lovgivningsforanstaltning om realkredit, der for de fleste EU-borgere udgør den største finansielle forpligtelse i deres liv og har langvarige følger for deres levestandard og finansielle stabilitet,

E.   der henviser til, at øget gennemsigtighed med hensyn til vigtige egenskaber ved tilgængelige realkreditprodukter ikke blot vil forbedre markedseffektiviteten, men også øge tilliden blandt EU-låntagere, der undersøger realkreditmuligheder i andre medlemsstater, og sætte dem i stand til at træffe en velfunderet beslutning,

F.   der henviser til, at forbrugernes adgang til så omfattende og så enkle oplysninger som muligt, der forelægges i de enkelte tilfælde i ensartede formater, i sig selv fører til sammenlignelige undersøgelser i medlemsstaterne, for at de på mere effektiv vis kan gøre brug af deres valgmuligheder ved optagelse af realkredit på tværs af grænserne,

G.   der henviser til, at målrettede foranstaltninger for at opnå et forbedret udvalg af produkter og tjenester, bredere adgang og et integreret finansieringsmarked kunne forbedre markedseffektiviteten, stordriftsfordelene og diversificeringen, mindske låneomkostningerne og dermed være til fordel for den europæiske økonomi,

H.   der henviser til, at indførelse af adgang til databaser over virksomheder, der tilbyder realkredit på tværs af grænserne, er afgørende for en styrkelse af konkurrencen for låneaktiviteter i forbindelse med realkredit og for, at der kan skabes et fælles realkreditmarked;

I.   der henviser til, at et integreret realkreditmarked vil fremme arbejdstagernes bevægelighed,

J.   der henviser til, at der overraskende er lidt pres fra realkreditlångivere eller forbrugerorganisationer for at etablere långivning over grænserne på andre måder end ved fysisk at etablere sig på de separate nationale markeder,

K.   der henviser til, at omfattende markedshindringer hidtil har forhindret en stigning i antallet af grænseoverskridende realkredittilbud, der indtil videre tegner sig for under 1 % af det samlede realkreditmarked i EU,

L.   der henviser til, at Fællesskabet ikke eller kun i begrænset omfang har beføjelser på en række vigtige områder, og at nærheds- og proportionalitetsprincippet skal overholdes,

M.   der henviser til, at realkreditmæglere kan spille en vigtig rolle ved at udnytte deres ekspertise vedrørende realkreditprodukter på deres hjemmemarked, men også på markeder i andre medlemsstater og derved støtte grænseoverskridende aktiviteter og fungere som bindeled mellem forbrugere og både udenlandske og lokale finansieringsinstitutter,

N.   der henviser til, at der findes betydelige forskelle i produkters udvalg og karakteristika, distributionsstrukturer, lånenes løbetider og finansieringsmekanismer mellem medlemsstaterne som følge af forskelligartede forhold med hensyn til lovgivning, skatteforhold, regulering og forbrugerbeskyttelse,

O.   der henviser til, at realkreditmarkeder er særdeles komplekse, og at retssystemer og finansieringskulturer såvel som lovgivning om fast ejendom og ordninger for tingbøger, tingslige rettigheder, lovgivning om kreditaftaler, vurderingspraksis, lovgivning om tvangssalg, refinansieringsmarkeder etc. på nationalt plan er særdeles forskellige, og at der samtidig er en indre sammenhæng mellem de enkelte områder,

P.   der henviser til, at der stadig er diskriminerende skattemæssige hindringer, som forhindrer udnyttelsen af fordelene ved et indre marked for realkredit, og som i nogle tilfælde også kan være i modstrid med fællesskabsretten,

Q.   der henviser til, at der er en direkte forbindelse mellem realkreditmarkedet og den makroøkonomiske politik og navnlig pengepolitikkens gennemførelse,

R.   der henviser til, at volatiliteten på realkreditmarkedet kan påvirke boligmarkedet og de økonomiske konjunkturer og dermed føre til systemrisiko,

S.   der henviser til, at det for at gøre EU's realkreditmarked mere effektivt og konkurrencedygtigt kunne være hensigtsmæssigt først at se på, hvordan Kommissionens henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for kontraktindgåelse, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån(6) (adfærdskodeks), gennemføres og dens effektivitet, og på brugen af det standardiserede europæiske informationsblad, der har til formål at sikre, at forbrugerne modtager gennemskuelige og sammenlignelige oplysninger om boliglån,

T.   der henviser til, at den ovennævnte adfærdskodeks om boliglån ser ud til være blevet gennemført med vekslende held i medlemsstaterne, uden at det generelle problem med den manglende fælles juridiske ramme er blevet løst,

Indledning

1.   erkender de fordele for forbrugerne, som vil blive opnået ved en yderligere, målrettet integration af EU's realkreditmarked;

2.   mener, at enhver indsats på EU-plan i forbindelse med det europæiske realkreditmarked først og fremmest direkte skal være til gavn for offentligheden som realkreditlåntagere, og at realkreditmarkedet bør være tilgængeligt for et større antal af mulige låntagere, herunder dem med en ringe eller ufuldstændig kreditprofil, arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og førstegangskøbere;

3.   glæder sig over Kommissionens omfattende høring og insisterer på, at alle specifikke forslag forudgående bør være genstand for en grundig økonomisk og social konsekvensanalyse;

4.   glæder sig over Kommissionens hidtidige bestræbelser på at opfylde reguleringskravene bedre; minder imidlertid Kommissionen om, at enhver konklusion altid bør være resultatet af en omfattende høringsprocedure;

5.   bemærker de utallige forhindringer for at skabe et indre detailmarked for realkredit i EU, som fremhæves i grønbogen, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på målrettede foranstaltninger, som giver de største fordele og fremmer markedsbaserede initiativer, når det er muligt;

6.   advarer Kommissionen om, at forsøg på at harmonisere selve produkterne måske kan føre til juridiske uoverensstemmelser og således få negative følger for sektoren;

7.   insisterer på, at EU's indsats ikke bør hindre konkurrence og innovation, navnlig med hensyn til produkter, accessoriske tjenesteydelser og finansieringsteknikker;

Adfærdskodeks og oplysninger forud for kontraktindgåelse

8.   opfordrer til bestræbelser i retning af harmonisering af bestemmelserne om oplysninger forud for kontraktindgåelse, som er nødvendige, for at gøre det muligt for låntageren at træffe en velfunderet beslutning om mulige realkreditaftaler;

9.   understreger, at disse oplysninger forud for kontraktindgåelse skal være nøjagtige og forståelige for at muliggøre et begrundet valg, og at de bør give forbrugerne et så forståeligt og omfattende helhedsbillede som muligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger, som realkreditkontraktaten er baseret på; understreger, at sådanne oplysninger, såfremt långiveren tager initiativ til at tilbyde en kredit i an anden medlemsstat, skal forelægges låntageren så hurtigt som muligt på de officielle sprog, der er anerkendt i det land, hvor låntageren har bopæl;

10.   mener, at adfærdskodeksen og det standardiserede europæiske informationsblad er vigtige, men utilstrækkelige instrumenter til beskyttelse af de økonomiske interesser, som borgere har, der flytter mellem medlemsstaterne, og som sandsynligvis erhverver ejendom i andre medlemsstater; tilskynder Kommissionen til at foretage en evaluering af de eventuelle fremskridt og at overveje at gøre adfærdskodeksen, som for øjeblikket er frivillig, obligatorisk, hvis der i den nærmeste fremtid ikke er tegn på, at kodeksen overholdes;

Finansiering

11.   mener, at indførelsen af et fælles, åbent og kompatibelt finansieringsmarked har førsteprioritet, idet det vil øge effektiviteten, gøre international diversificering af kreditrisikoen mulig, optimere finansieringsbetingelserne og kapitalallokeringen og mindske låneomkostningerne; anerkender betydningen af og potentialet for integrering af markedsbaserede initiativer på dette område;

12.   fremhæver, at etableringen af et fælles sekundært realkreditmarked kun kan gennemføres ved en gradvis tilnærmelse mellem de nationale aftaleregler;

13.   glæder sig over nedsættelsen af ekspertgruppen om realkreditfinansiering og kræver, at der foretages en dybtgående analyse af forskelle i national regulerings- og retspraksis, som indvirker på realkreditprodukter;

14.   mener, at bestemmelserne i kapitalkravsdirektivet om sikrede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom giver betydelige finansieringsmuligheder;

15.   foreslår, at Kommissionen overvejer, hvordan man bedst opretter en central database for oplysninger om de forskellige nationale realkreditmarkeder og transnationale puljer for sikkerhedsstillelse (herunder kreditrisikoanalyse, tab som følge af misligholdelse og førtidig indfrielse), som ville sætte investorer i stand til at foretage en passende evaluering og vurdering af realkreditpuljer;

16.   foreslår, at en række standardiserede pakker af europæiske realkreditprodukter kunne blive handlet på kapitalmarkederne med kreditvurderinger svarende til deres karakteristika og dermed fremme sekundære markeder i værdipapirbaserede realkreditprodukter;

17.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til det voksende marked for realkredit, som følger sharialovgivningen, og sikre, at lovgivningen ikke er i modstrid med reglerne på dette marked;

18.   erkender den vigtige betydning af realkreditforsikring for at mindske långiveres risikoeksponering og give adgang for et bredere spektrum af låntagere;

Detailmarkedet

19.   opfordrer Kommissionen til at undersøge de hindringer, som begrænser långiveres ret til fri udveksling af tjenesteydelser eller fri etableringsret i andre medlemsstater, og om bestemmelsen om "almenvellet" anvendes til at begrænse grænseoverskridende aktiviteter;

20.   støtter Kommissionens indsats for at lette grænseoverskridende fusioner og overtagelser inden for finansielle tjenesteydelser, samtidig med at det sikres, at distributionsnettene tager hensyn til regionale forhold og mindre markeder, men bemærker, at grænseoverskridende fusioner og overtagelser ikke alene vil fremme en integrering af markedet på dette område;

21.   mener, at åbningen af realkreditmarkedet for ikke-kreditinstutter med en tilsvarende tilsynsordning vil øge konkurrencen og produktudvalget;

22.   anerkender den positive rolle, som kreditformidlere, som f.eks. realkreditmæglere, kan spille for at hjælpe kunder med at få adgang til konkurrencedygtig realkredit fra inden- og udenlandske långivere, og bifalder Kommissionens tilsagn om at gennemføre en høring om en passende reguleringsordning af disse operatører;

23.   opfordrer Kommissionen til at undersøge hindringerne for at overføre lån over grænserne og yderligere at undersøge muligheden for Eurorealkredit som et instrument til sikkerhedsstillelse med nærmere angivelse af:

24.   mener, at et sådant forslag bør være ledsaget af en konsekvensanalyse af de retlige aspekter og omhyggelige undersøgelser af komparativ ret og de økonomiske og sociale aspekter i overensstemmelse med den tilgang, der fremgår af den vejledning om konsekvensanalyser, som Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 29. maj 2006;

25.   opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at der på nationalt plan indføres realkreditordninger for belåning af friværdi og uendelige annuiteter, som opfylder alle krav med hensyn til offentlighed og retsvirkning over for tredjemand;

26.   mener, at långivere vil mere tilbøjelige til at komme ind på et marked, hvis de nationale bestemmelser giver dem mulighed for at tilbyde betingelser for førtidig indfrielse til en pris, som svarer til udgifterne, eller for at ændre rentesatserne i overensstemmelse med markedsforholdene og risikoen, og at begrænsningerne med hensyn til disse aspekter sandsynligvis vil svække udviklingen af markedet med hensyn til finansiering, nye produkter og långivning til låntagere med en højere risiko;

27.   mener, at en EU-standard, som definerer omfanget og beregningen af den årlige procentsats, bør omfatte alle gebyrer, som skal opkræves af långiveren, og sikre deres sammenlignelighed med produkter, som tilbydes i andre medlemsstater, med den samme løbetid; mener imidlertid, at låntagere på forhånd også bør informeres om alle gebyr i forbindelse med transaktionen og låntagerens retlige forpligtelser, herunder udgifter opkrævet af tredje part, som f.eks. advokatsalær, tingbogsgebyrer og administrationsgebyrer og vurderingsomkostningerne og i de tilfælde, hvor disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige, et skøn over de anslåede omkostninger;

28.   går ud fra, at långiverne - ud over oplysninger om de årlige omkostninger i procent - forelægger oplysninger om andre former for gebyrer eller omkostninger, som der kunne blive tale om, f.eks. omkostninger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning, garantiprovision, indfrielsesgebyrer ved hel eller delvis førtidig indfrielse;

29.   erkender internettets potentiale som markedsføringsinstrument for realkredit og henstiller til, at Kommissionen undersøger dette yderligere;

Retlige, skattemæssige og operationelle hindringer

30.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge de retlige og reguleringsmæssige hindringer for en markedsbaseret udvikling af et fælleseuropæisk finansieringsmarked for realkredit;

31.   anmoder Kommissionen om at præcisere anvendelsesområdet for sine fremtidige forslag og at begrænse dem til boliglån og de tilhørende garantier (sikkerhedsstillelse for fast ejendom) for at undgå enhver overlapning med det ændrede forslag om forbrugerkreditaftaler (KOM(2005)0483);

32.   opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre et velfungerende sekundært realkreditmarked og indføre en retlig ramme for at gennemføre effektive porteføljetransaktioner, navnlig ved at præcisere i hvilket omfang de nuværende retlige refinanseringsinstrumenter ikke gør det muligt at nå dette mål, og ved at tage hensyn til forskellige retlige traditioner og forskellige modeller for tinglig sikkerhed;

33.   deler Kommissionens opfattelse af, at spørgsmålet om den lovgivning, der skal anvendes ved realkreditlån, bør behandles i forbindelse med revisionen af Rom-konventionen fra 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser; støtter holdningen fra forumgruppen om realkredit om, at lovvalget vedrørende realkreditaftaler ikke behøver at blive tilnærmet lovvalget vedrørende pantebreve, og at lex rei sitae finder anvendelse i forbindelse med pantebreve;

34.   understreger betydningen af omfattende og pålidelige databaser over kunder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme udviklingen af redskaber til en overgang til et ensartet format i alle medlemsstater;

35.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme grænseoverskridende adgang til databaser over låntagerkunder som en prioritet for at tilskynde långivere til at komme ind på nye markeder;

36.   erkender, at det under hensyntagen til beskyttelse af privatlivets fred er hensigtsmæssigt at give adgang til både positive og negative kreditoplysninger;

37.   glæder sig over bestræbelserne på at forbedre og tilpasse lovgivningen om tvangssalg;

38.   støtter Kommissionens forslag til en resultattavle over tidsforbrug og omkostninger ved tvangssalgsprocedurer;

39.   foreslår, at vurderingsmænds brancheorganisationer bør samarbejde og vedtage fælles EU-normer for ejendomsvurdering, som er af høj kvalitet og sammenlignelige;

40.   understreger betydningen af, at långivere har let adgang til fuldstændige og præcise oplysninger om sikkerhedsstillelsen for realkreditlån og ejendomsretten;

41.   går ind for fremme af adgangen til tingbøger, for så vidt som den eksisterende lovgivning ikke er til hinder herfor, og støtter alle bestræbelser på at harmonisere registrenes informative værdi via nationale foranstaltninger og tilskynder til, at det nuværende European Land Information Service system (EULIS) udbygges;

42.   støtter, at der træffes foranstaltninger til at afskaffe diskriminerende skattemæssige hindringer som f.eks. forskellig skattemæssig behandling af lokale og udenlandske långivere og statslige afgifter;

43.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med grænseoverskridende realkredit at overveje, hvordan man kan tilnærme de forskellige fremgangsmåder for skattefradrag for renter på realkreditlån i EU;

Systemiske, makroøkonomiske og tilsynsmæssige spørgsmål

44.   opfordrer indtrængende Kommissionen og ECB til at overvåge og analysere de potentielle risici ved stigende niveauer for restgæld på realkreditlån og de realkreditlån, som finansieres via kapitalmarkederne;

Konklusion

45.   konkluderer, at der er potentielle fordele for forbrugerne og økonomiske fordele ved en yderligere, velovervejet integrering af EU's realkreditmarked;

o
o   o

46.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1. (2) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. (3) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201. (4) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. (5) EFT L178 af 17.7.2000, s. 1. (6) EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.