Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, modificeret af Rådet (alle sektioner) (15637/2006 - C6-0442/2006 - 2006/2018(BUD) - 2006/2018B(BUD)) og ændringsskrivelse nr. 1/2007 (SEK(2006)0762), nr. 2/2007 (13886/2006 - C6-0341/2006) og nr. 3/2007 (15636/2006 - C6-0443/2006) til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007
- der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,
- der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),
- der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(4),
- der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, vedtaget af Rådet den 14. juli 2006 (C6-0299/2006),
- der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion III – Kommissionen (C6-0299/2006) og om ændringsskrivelse nr. 1/2007 (SEK(2006)0762) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007(5),
- der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion I - Europa-Parlamentet, Sektion II - Rådet, Sektion IV - Domstolen, Sektion V - Revisionsretten, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII - Regionsudvalget, Sektion VIII (A) - Den Europæiske Ombudsmand, Sektion VIII (B) - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0300/2006)(6),
- der henviser til ændringsskrivelse nr. 2/2007 (13886/2006 - C6-0341/2006) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007,
- der henviser til ændringsskrivelse nr. 3/2007 (15636/2006 - C6-0443/2006) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007,
- der henviser til sine ændringer og ændringsforslag af 26. oktober 2006 til budgetforslaget(7),
- der henviser til Rådets modifikationer af Parlamentets ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget (15637/2006 - C6-0442/2006),
- der henviser til resultatet af budgetsamrådet den 21. november 2006 og det efterfølgende møde den 28. november 2006,
- der henviser til Rådets meddelelse om udfaldet af forhandlingerne om Parlamentets ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget,
- der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,
- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0451/2006),
A. der henviser til, at det har fulgt en konsekvent strategi under hele behandlingen af 2007-budgettet,
B. der henviser til, at denne strategi var baseret på de tre søjler, der var fastsat i beslutningen af 18. maj 2006 om 2007-budgettet: Kommissionens årlige politikstrategi (APS)(8), dvs. fastsættelse af politiske prioriteringer, valuta for pengene og forberedelse af revisionen i 2008-2009,
C. der henviser til, at denne tilgang fremhævede de vigtigste udfordringer og muligheder for Den Europæiske Union i forhold til den igangværende globaliseringsproces og rejste de fundamentale spørgsmål om arten af EU's strategiske partnerskaber med partnerlande og -regioner i hele verden,
D. der henviser til, at dette klare, konsekvente og strategiske perspektiv gav resultater for Parlamentet i forhandlingerne med Rådet om Parlamentets vigtigste prioriteringer, herunder finansforordningen,
E. der henviser til, at de resultater, der er opnået på Parlamentets prioriterede områder, når det drejer sig om valuta for pengene og finansforordningen, giver de europæiske borgere reelle fordele i henseende til en mere effektiv og produktiv bevillingsudnyttelse og bidrager til Parlamentets konsekvente bestræbelser på at opnå en positiv revisionserklæring (DAS) for EU-udgifterne,
Generelle betragtninger: gennemførelse af prioriteringerne, valuta for pengene og forberedelse af revisionen i 2008-2009 Gennemførelse af prioriteringerne
1. minder om, at strategien for og de politiske prioriteringer i Parlamentets tilgang til 2007-budgettet blev fastlagt i ovennævnte APS-beslutning af 18. maj 2006, særlig i punkt 5 og 6; mener derfor, at APS-beslutningen var et vigtigt middel til fastsættelse af denne strategi på et tidligt tidspunkt i den årlige budgetprocedure;
2. glæder sig over de resultater, der er blevet opnået for de principielle prioriteringer og nøglespørgsmål under forhandlingerne med Rådet på trepartsmøderne og samrådet forud for Parlamentets andenbehandling af budgetforslaget;
3. afviser, hvad angår det generelle betalingsniveau, Rådets forsøg på en vilkårlig og lineær nedskæring af betalinger; mener, at betalingerne skal rettes mod prioriterede programmer, hvor en effektiv og produktiv bevillingsudnyttelse kan sikres; godkender på baggrund af en generel aftale med Rådet et endeligt betalingsniveau på 115 500 mio. EUR, hvilket svarer til 0,99 % af EU's BNI;
4. henviser til sin erklæring om betalingerne, hvori det understreges, at punkt 12 og 13 i IIA af 17. maj 2006 fastsætter absolutte tal i den finansielle ramme for det årlige udgiftsloft for det almindelige budget; henviser til, at en overholdelse af de lofter, der er fastsat i den finansielle ramme for 2007-2013, derfor er en automatisk accept af stigningssatserne for ikke-obligatoriske udgifter i de årlige budgetter; henleder Rådets opmærksomhed på, at hvis disse artikler ikke overholdes, vil Parlamentet betragte dette som et brud på IIA;
5. bemærker i den forbindelse, at Parlamentets fagudvalg kun havde beskedne krav til en forhøjelse af betalingsbevillingerne i forbindelse med Parlamentets førstebehandling af 2007-budgettet, da de vigtigste nye retsgrundlag er blevet vedtaget i løbet af 2006 med henblik på nye EU-udgiftsprogrammer, der skal påbegyndes i 2007;
6. bemærker, hvad angår det generelle forpligtelsesniveau, at Parlamentet har indtaget en ansvarlig holdning på linje med fagudvalgenes og har undladt at anmode om, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes; fastsætter forpligtelsesbevillinger efter eller tæt på lofterne i bilag I til IIA af 17. maj 2006 for hovedparten af afsnittene i 2007-budgettet;
7. vedtager, hvad angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), at genopføre forpligtelsesbevillingerne i det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2007, dvs. 159 200 000 EUR, men forventer, at Rådet gennemfører FUSP-bevillingerne efter både ånd og bogstav i IIA af 17. maj 2006, således som det blev bekræftet i brevvekslingen mellem Brok og Lewandowski og den finske minister Wideroos;
Valuta for pengene
8. understreger, at princippet om valuta for pengene, har været et fornyende element i 2007-budgetproceduren med henblik på at sikre en forbedret evaluering af EU-programmer og kontrol med budgetgennemførelsen i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer og dets institutionelle beføjelser; bemærker den fælles erklæring om korrekt budgetgennemførelse, der aftaltes med Kommissionen, og understreger, at det generelle mål er at sikre EU-borgerne mere valuta for pengene og reagere på de udfordringer, EU står over for, gennem en optimal tildeling af bevillinger (se vedføjede erklæring);
9. minder om beslutningen om at opføre 30 % af bevillingerne, eller i alt 500 mio. EUR, i reserven for næsten 40 budgetposter, hvor Parlamentet havde store tvivl om budgetgennemførelsens niveau og kvalitet, på grundlag af en grundig undersøgelse af de disponible informationskilder; glæder sig over Kommissionens konstruktive reaktion på Parlamentets betingelser for frigivelse af disse reserver som anført i budgetændringerne; vedtager i forlængelse af Kommissionens svar i bilaget til den traditionelle gennemførelsesskrivelse fra begyndelsen af november at beholde 8 900 000 EUR i reserven til 2 budgetposter; vedtager nøje at overvåge budgetgennemførelsens kvalitet og niveau for disse budgetposter i løbet af regnskabsåret 2007 i overensstemmelse med erklæringen om valuta for pengene;
10. er endvidere tilfreds med mødet den 15. november 2006 med kommissæren for finansiel programmering og budget og Kommissionens generalsekretær som et utvetydigt udtryk for Kommissionens engagement i princippet om valuta for pengene; bemærker, at Budgetudvalget agter at afholde en høring om fremme af princippet om valuta for pengene i første halvdel af 2007;
11. minder om den betydning, Europa-Parlamentet tillægger en positiv revisionserklæring (DAS) for midler under delt forvaltning; understreger, at det har til hensigt at sikre, at de relevante revisionsinstanser i medlemsstaterne forelægger en vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemernes forenelighed med fællesskabsbestemmelserne i overensstemmelse med IIA af 17. maj 2006; gentager, at medlemsstaterne derfor bør forpligte sig til på det relevante nationale plan at fremlægge en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer; glæder sig over den seneste udvikling i en medlemsstat, hvor man konsoliderer alle særskilte regnskaber for EU-midler, der udnyttes under delt forvaltning, med henblik på en efterfølgende revision af disse tal; mener, at en revision af Revisionsrettens metodologi for vurdering af overholdelsen af EU's finansielle bestemmelser gennem en peer review med andre sammenlignelige institutioner vil bidrage til forbedringer i Rettens tilgang til revision af EU-regnskaber; er forundret over, at der endnu ikke er foretaget en sådan peer review; anmoder om, at dette sker inden den 31. juli 2007;
12. bemærker, hvad angå de tre nye agenturer (Kemikalieagenturet, Instituttet for Ligestilling og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder), de fælles erklæringer mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende finansiering og finansiel planlægning for disse agenturer i sammenhæng med IIA af 17. maj 2006; vedtager, hvad angår de eksisterende agenturer at genopføre bevillingerne i FBF, men at opføre forhøjelser over et vist referencebeløb i reserven i afventning af en positiv evaluering af agenturernes resultater i forhold til de endelige arbejdsprogrammer; bemærker, at disse evalueringer bør være afsluttet til mødet med lederne af agenturerne i foråret 2007;
Forberedelse af revisionen i 2008-2009
13. gentager kravet om, at Den Europæiske Union bør udvikle en mere proaktiv strategi for at udnytte muligheder og udfordringer i den igangværende globalisering; mener, at en re-evaluering af EU's tilgang til partnerskaber med tredjelande og regioner er nødvendig i denne sammenhæng, og at betegnelsen "strategisk" skal forbeholdes EU's vigtigste partnerskaber, som f.eks. det transatlantiske partnerskab med USA;
14. bekræfter, at den politiske analyse, der er udarbejdet af Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i det Udvidede EU 2007-2013, og som er indeholdt i Parlamentets beslutning af 8. juni 2005(9), stadig danner grundlaget for gennemgangen og eventuelle ændringer af IIA; mener, at evalueringen af effektiviteten og gennemførelsen af den nye generation af flerårige programmer og instrumenter skal tages med;
15. bemærker, at de forberedende foranstaltninger, Parlamentet har vedtaget vedrørende udvekslinger mellem europæiske, kinesiske og indiske virksomhedsledere og forskere, skal ses som et signal om den betydning, Parlamentet tillægger udvikling af et stærkere samarbejde med disse hurtigt udviklende lande;
16. mener, at Kommissionen bør opnå en større grad af gennemskuelighed, for så vidt angår fordele og ulemper ved at arbejde med ngo'er i forbindelse med EU's udviklingsbistand; anbefaler på den baggrund, at der gennemføres en costbenefitanalyse vedrørende ngo'ernes funktion; agter at foretage en yderligere undersøgelse af mulighederne for en mere udbredt anvendelse af mikrolån i forbindelse med EU's fremtidige udviklingsbistand;
17. mener, at Kommissionen bør behandle arten af EU's strategiske partnerskaber i en rapport, der skal forelægges inden den 30. april 2007, hvori navnlig betydningen af ordet strategisk defineres, og at dette blot er et eksempel på et større behov for, at EU klart fastlægger de generelle politiske prioriteringer på en måde, der effektivt kan kommunikeres til EU's borgere; bemærker, at klare politiske prioriteringer er en forudsætning for tildelingen af budgetmidler til disse prioriterede områder; understreger, at Parlamentet under behandlingen af 2007-budgettet fastlagde sine politiske prioriteringer på et tidligt tidspunkt i proceduren og således udviklede en effektiv strategi for 2007-budgettet;
18. mener derfor, at Parlamentet bør bygge videre på den prioriteringstilgang, der blev anvendt under behandlingen af 2007-budgettet, bl.a. gennem en række høringer om specifikke politikområder, for at fastlægge de politiske prioriteringer på mellemlang sigt; mener at dette i overensstemmelse med punkt 38-40 i APS-beslutningen af 18. maj 2006 burde bidrage til udviklingen af Parlamentets strategi for revisionen i 2008-2009;
Horisontale spørgsmål og nøgleelementer efter udgiftsområder i FFR Horisontale spørgsmål
19. bemærker, hvad angår pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, de forhøjede lofter for nye projekter, der er fastsat i IIA af 17. maj 2006, og understreger, at disse projekter giver Parlamentet mulighed for at anføre prioriterede områder for udviklingen af EU-politikker; vedtager derfor at foreslå en række nye projekter, der i vid udstrækning svarer til prioriteringerne i punkt 6 i APS-beslutningen af 18. maj 2006;
20. bemærker vedtagelsen af Kommissionens ændringsskrivelse nr. 3/2007 og visse dele af Kommissionens ændringsskrivelse nr. 2/2007, herunder bestemmelserne om klassificering af Hercule II og Den Europæiske Globaliseringsfond; forkaster andre dele af ændringsskrivelse nr. 2/2007 og vedtager at opføre passende bevillinger og en kontoplan i overensstemmelse med prioriteringerne på det eksterne område;
21. glæder sig over aftalen om at stille en bevilling på 500 mio. EUR til rådighed for Den Europæiske Globaliseringsfond, der er opført på budgettet for 2007; understreger, at proceduren for opførelse af fonden på budgettet er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,og bekræfter det synspunkt, at rækkefølgen af de kilder, der anvendes til finansiering af Den Europæiske Globaliseringsfond i år N, i henhold til aftalen er den, der følger af den kronologiske rækkefølge af disponible oplysninger om margener og annullerede forpligtelsesbevillinger, dvs. for det første annullerede forpligtelsesbevillinger fra år N-2, for det andet disponible margener fra år N-1 og for det tredje annullerede forpligtelsesbevillinger fra år N-1; glæder sig over Kommissionens holdning til dette spørgsmål, således som den kom til udtryk i skrivelsen af 17. november 2006 fra kommissæren for finansiel programmering og budget til Europa-Parlamentets formand;
Hovedelementer efter udgiftsområder i IIA Udgiftsområde 1a - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
22. bekræfter den overbevisning, der kom til udtryk i APS-beslutningen af 18. maj 2006, at viden, færdigheder, forskning og udvikling, innovation, informationssamfundsteknologier og en bæredygtig politik for transport og energi danner grundlag for en sund, moderne økonomi og er af afgørende betydning for jobskabelsen; har derfor vedtaget at afvise Rådets nedskæringer af en række væsentlige budgetposter, der tager sigte på at forbedre EU-økonomiens konkurrenceevne; har vedtaget at forhøje betalingsbevillingerne til prioriterede programmer i tilknytning til Lissabon-dagsordenen som f.eks. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), men på et reduceret niveau i forhold til førstebehandlingen;
23. er overbevist om, at øget konkurrenceevne er et væsentligt element i EU's reaktion på globaliseringens udfordringer; mener derfor, at forhøjelser af bevillingerne under udgiftsområde 1a er et klart signal om, hvilken retning EU-udgifter skal tage fremover; minder om, at der er brug for passende offentlig finansiering for at opnå den initiativfremmende virkning, der forventes af samfinansiering med Den Europæiske Investeringsbank; afventer utålmodigt Kommissionens og Rådets forslag om dette; understreger, at en forhøjelse af den kapital, der afsættes på lang sigt, ville være ønskelig for Den Europæiske Investeringsfond, både for at ledsage indførelsen af de nye mandater (herunder rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation) i 2007 og finansiere transaktioner i tilknytning til det nye projekt for teknologioverførsel, således som Parlamentet, Rådet og Kommissionen ønsker det;
24. understreger Galileo-programmets teknologiske og økonomiske betydning; minder Kommissionen om, at set over perioden som helhed er dette program underfinansieret i den nye FFR, og opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en brugbar og varig løsning for at sikre dette programs succes;
Udgiftsområde 1b - Samhørighed for vækst og beskæftigelse
25. bemærker, at bevillingerne til struktur- og samhørighedsfondene ligger væsentligt lavere for FFR for perioden 2007-2013 end forventet, først og fremmest som følge af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005; mener derfor, at bevillingerne fra FBF bør genopføres; understreger, hvor vigtigt det er, at de nationale programmer oprettes og godkendes så hurtigt som muligt, nu hvor den nye IIA er godkendt; understreger betydningen af samhørighed som en af EU's politiske prioriteringer; anmoder, for så vidt angår førtiltrædelsesbistand, Kommissionen om at forelægge en anmodning om bevillingsoverførsel eller et ændringsbudget i løbet af 2007, hvis beløbet i 2007-budgettet viser sig at være utilstrækkeligt;
Udgiftsområde 2 - Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer
26. bemærker, at 2007 vil være det første år, hvor den seneste reform af den fælles landbrugspolitik gennemføres i fuldt omfang; forkaster de nedskæringer i obligatoriske udgifter, Rådet har vedtaget under andenbehandlingen; forkaster omklassificeringen af adskillige budgetposter på landbrugsområdet fra ikke-obligatoriske til obligatoriske udgifter som foreslået af Kommissionen i ændringsskrivelse nr. 2/2007;
27. beklager, at bevillingerne til udvikling af landdistrikterne reelt vil falde til trods for behovet for omstrukturering, modernisering og spredning af økonomien i EU's landdistrikter; mener ikke, at en frivillig overførsel af bevillinger fra direkte landbrugsstøtte (første søjle) til udvikling af landdistrikter er et passende middel til at afhjælpe situationen; udtrykker i den forbindelse alvorlige forbehold over for det aktuelle kommissionsforslag om frivillig graduering af op til 20 % af den direkte landbrugsstøtte til udvikling af landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning(10); gentager, at Parlamentet stadig forbeholder sig sin stilling, for så vidt angår frivillig graduering, og mener, at det kunne være nyttigt at vurdere dette spørgsmål sammen med spørgsmålet om samfinansiering i forbindelse med revisionen i 2008/2009, jf. erklæring 9 i IIA af 17. maj 2006 om frivillig graduering;
28. er skuffet over, at Rådet på trods af det store behov for bevillinger til udvikling af en død vaccine mod Blue Tongue-virus (BTV) ved andenbehandlingen afviste at godkende dette initiativ fra Parlamentets side; glæder sig dog over det forslag, som Kommissionen fremsatte i gennemførelsesskrivelsen, om at indarbejde udviklingen af en ny vaccine mod Blue Tongue-virus i forskningsbudgettet under projekter vedrørende førtiltrædelsesbistand; understreger, at udviklingen af en multivalent vaccine, der virker mod forskellige former for vira, bør prioriteres;
29. godkender og bifalder den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om Life+, for så vidt angår interimsfinansiering i tilfælde af et lovgivningstomrum i perioden fra begyndelsen af 2007 til den endelige vedtagelse af retsakten;
Udgiftsområde 3a - Frihed, sikkerhed og retfærdighed
30. minder om, at et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig fremme af de grundlæggende rettigheder, en fælles politik for indvandring og migration og kampen mod terrorismen og den organiserede kriminalitet hører til Unionens væsentlige prioriteringer;
31. mener, at den integrerede forvaltning af Unionens eksterne grænser er et af de mål, der på nuværende tidspunkt hurtigst muligt skal have tildelt støtte; genopfører derfor FBF-niveauet for forpligtelsesbevillinger til FRONTEX-agenturet, men opfører visse midler i reserven i overensstemmelse med den generelle tilgang til agenturer;
Udgiftsområde 3b - Unionsborgerskab
32. minder om betydningen af subsidiaritetsprincippet inden for kultur, almen og faglig uddannelse og ungdom, og mener, at respekt for meningspluralisme er den første forudsætning for en effektiv kommunikationspolitik med henblik på at bringe EU nærmere borgerne; mener, at de nye kommunikationsmedier kan anvendes mere optimalt til at bringe europæiske politiske aktører af enhver politisk observans sammen for at udveksle ideer; glæder sig på baggrund heraf over den positive udvikling i Euronews' nyhedsformidling; opfordrer Kommissionen til at støtte Euronews-udsendelser på arabisk, hvilket vil gøre det lettere også at nå de arabisktalende borgere i EU og befolkningen i de arabisktalende lande i Middelhavsområdet og informere dem om Europas engagement; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed med hensyn til de budgetmæssige virkninger og de planlagte aktioner som led i Plan D for demokrati, dialog og debat; anmoder Kommissionen om på Internettet at offentliggøre nærmere oplysninger om støtte (beløb og modtagere) i forbindelse med samtlige aktioner;
33. understreger, at det tillægger det stor betydning, at der findes effektive EU-kommunikationsstrategier, og især at det sikres, at der i videst mulig udstrækning kan anvendes online-funktioner for at lette etableringen af forbindelser til udveksling af informationer og ideer mellem europæiske opinionsdannere og interessenter; bemærker i denne forbindelse det vedtagne pilotprojekt vedrørende pilotinformationsnetværk, der har til formål at forbedre kommunikationen mellem politiske aktører, ikke mindst mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af de nationale parlamenter, og påpeger, at dette initiativ bør baseres på eksisterende europæiske webportaler på en måde, som øger værdien af allerede eksisterende specifikke aktioner på dette område;
34. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af den aktuelle tilstand af og de anslåede udgifter til restaurering af de kirker i den nordlige del af Cypern, som er blevet skændet, omdannet til moskéer og ødelagt, siden den tyrkiske hær overtog kontrollen med området i 1974, jf. Europa-Parlamentets erklæring om beskyttelse og bevarelse af den religiøse kulturarv i den nordlige del af Cypern(11);
35. sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den informationspolitik, der føres af Kommissionen; anmoder Kommissionen om formelt at bekræfte sin vilje til at repræsentere alle institutioner og deres respektive beføjelser bedst muligt;
Udgiftsområde 4 - EU som global partner
36. mener, at EU bør sikre sig mulighed for at deltage i globaliseringsprocessen i overensstemmelse med de værdier, det står for; foreslår genopførelse af FBF-bevillingerne på en række budgetposter og forhøjelser ud over FBF i betalinger og forpligtelser på visse områder med henblik på at intensivere EU's aktiviteter gennem fællesskabsprogrammer inden for udenrigspolitik, udvikling og humanitær bistand samt samhandel og videnskabelig udveksling med nye industrilande;
37. understreger betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med anvendelse af de bevillinger, der er afsat til Irak over de to fonde, og gør opmærksom på nødvendigheden af nøje at overvåge Iraks absorberingskapacitet; anmoder derfor Kommissionen om regelmæssigt at fremlægge oplysninger om de EU-finansierede projekter og udnyttelsesgraden for de bevillinger, der er øremærket til dette land;
38. bemærker, at den nye retlige ramme for EU's foranstaltninger udadtil også indebærer en ny budgetstruktur; glæder sig generelt over forenklingen af instrumenterne og den nye budgetkontoplan, der samtidig foreslås; glæder sig ligeledes over indførelsen af et særskilt instrument for menneskerettigheder og demokrati, hvilket kræver en ændring af kontoplanen i forhold til FBF; kan imidlertid ikke acceptere, at en række foreslåede ændringer forringer gennemskueligheden med hensyn til sektorer og/eller regioner og lande; har vedtaget de ændringer, der er nødvendige i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til også at fremlægge en opdeling efter aktivitet og førtiltrædelsesland og, af hensyn til gennemskueligheden, en tilsvarende kontoplan for alle dertil knyttede budgetposter; opfordrer desuden Kommissionen til med regelmæssige mellemrum at udarbejde en kontrolrapport til budgetmyndigheden om fremskridtene i de to nye medlemsstater og førtiltrædelseslandene;
39. genopfører bevillinger til FUSP på det niveau, der er foreslået i Kommissionens FBF og Rådets BF; understreger, at det kræver, at Rådet hvad angår FUSP følger ånd og bogstav i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 i overensstemmelse med brevvekslingen mellem formændene Brok og Lewandowski og minister Wideroos;
40. bemærker, at der efter Parlamentets andenbehandling af 2007-budgettet ikke er nogen margen tilbage under udgiftsområde 4, og at øgede forpligtelser som følge af ændringsbudgetter i løbet af 2007 derfor ville indebære anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; forventer at Rådet på eget initiativ på forhånd vil holde det fuldt orienteret om de finansielle behov i forbindelse med den kommende Kosovo-mission;
Udgiftsområde 5 - Administration
41. bemærker, hvad angår EU-institutionernes personalesituation, at de personalenedskæringer, Rådet oprindeligt havde foreslået, ikke vil blive gennemført i forbindelse med 2007-budgettet; tilslutter sig sammen med Rådet den fælles erklæring om rekruttering i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007; glæder sig over, at Kommissionen har givet tilsagn om at gennemføre en omfattende screening med henblik på at forelægge en midtvejsevaluering af sit personalebehov og en detaljeret rapport om besættelsen af stillinger til varetagelse af støtte- og koordineringsopgaver på samtlige arbejdssteder inden den 30. april 2007;
42. vedtager at frigøre de beløb, der ved førstebehandlingen blev opført i reserven til Kommissionens personaleressourcer på grundlag af en skrivelse fra Kommissionens formand, hvori han accepterer, at Parlamentets fire anmodninger om frigørelse af bevillinger i reserven imødekommes i fuldt omfang; ser frem til en strategisk drøftelse af personalesituationen i EU-institutionerne i 2007 i forbindelse med den screening, Parlamentet har anmodet om;
Øvrige sektioner i 2007-budgettet
43. bemærker, at bevillingerne til de "øvrige sektioner", når der ses bort fra de udvidelsesrelaterede udgifter, kun er forhøjet med 1,7% på 2007-budgettet i forhold til 2006-budgettet; anser dette for at være en meget begrænset forhøjelse, der afspejler stigningen i inflationsraten og udgifterne til institutionernes særlige prioriteringer, men rent faktisk er betydeligt mindre, end den, der blev anmodet om i FBF; beslutter at fastholde sin oprindelige holdning, som det vedtog under førstebehandlingen, og genopføre 10 630 000 EUR af de 28 280 000 EUR, som Rådets nedskæringer udgør;
44. understreger endnu en gang sin tillid til en stram budgetpolitik i forbindelse med alle igangværende aktiviteter, omfattende en mere effektiv budgetføring, der afspejler institutionernes faktiske og reelle behov og prioriteringer; erkender dog også, at institutionerne skal have de nødvendige redskaber for at kunne fungere og arbejde effektivt og samtidig sikre, at deres forskellige målsætninger virkelig kan opfyldes; beklager derfor Rådets beslutning om ikke at tilslutte sig det budget for de "øvrige sektioner", som Parlamentet godkendte ved førstebehandlingen;
45. anmoder om, at institutionerne inden den 1. september hvert år fremlægger mere informative beretninger om deres aktiviteter og resultater; mener, at disse aktivitetsbaserede beretninger er nødvendige for at fremskaffe mere fyldestgørende oplysninger om, hvor hensigtsmæssigt bevillingerne anvendes, og begrunde udnyttelsen af de bevillinger, der er opført på budgettet, hvilket ville sætte budgetmyndigheden i stand til at kontrollere, på hvilken måde og inden for hvilke områder forhøjelsen af bevillingerne bidrager til at øge institutionernes effektivitet;
46. understreger på ny betydningen af et interinstitutionelt samarbejde, som uden tvivl kan være til fordel for de deltagende institutioner; opfatter i den forbindelse Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets fælles administrative tjeneste som en effektiv og dynamisk metode til at undgå dobbeltarbejde, reducere omkostningerne og udvikle team spirit uden at mindske ydelsernes kvalitet og effektivitet; opfordrer de to udvalg til - inden april 2007 - at se på dette samarbejde ud fra princippet om ansvarsdeling med henblik på at skabe de nødvendige forudsætninger for, at begge institutioners behov kan dækkes og der kan sikres en mere ligelig fordeling af forvaltningen af den fælles tjeneste; anbefaler, at der foretages en evaluering af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets funktioner og aktiviteter inden udgangen af juni 2007;
o o o
47. pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions budget er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i EUT;
48. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de vedføjede erklæringer til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt til de øvrige berørte institutioner og organer.
BILAG
Fælles erklæring om de tre nye agenturer, der er omhandlet i 2007-budgettet, i medfør af punkt 47 i IIA af 17. maj 2006
I det foreløbige budgetforslag for 2007 er der afsat midler til følgende tre nye agenturer:
Det Europæiske Kemikalieagentur
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligter sig til at drage nytte af denne første erfaring med disse tre nye agenturer for yderligere at udvikle proceduren i punkt 47 i IIA, når der skal udformes forslag til oprettelse af nye agenturer.
Fælles erklæring om finansiering af Det Europæiske Kemikalieagentur
I maj 2006 forelagde Kommissionen sin første finansielle programmering for perioden 2007 2013 i overensstemmelse med punkt 46 i den interinstitutionelle aftale (IIA) om budget-disciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006.
På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen fremsendte den 7. november 2006, noterer Europa-Parlamentet og Rådet sig, at Det Europæiske Kemikalieagentur kan finansieres inden for det aftalte udgiftsloft for udgiftsområde 1a for perioden 2007-2013.
Desuden noterer Europa-Parlamentet og Rådet sig, at ændringerne af retsgrundlaget for Det Europæiske Kemikalieagentur medfører en ekstraudgift på i alt 113.6 mio. EUR i årene 2008 og 2009 under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, sammen-lignet med den finansielle programmering, som Kommissionen forelagde i maj 2006, og uden hensyntagen til eventuelle udgiftsomlægninger inden for udgiftsområde 1a.
Såfremt Kommissionen på agenturets anmodning eller som følge af uforudsete omstændighe-der agter at fravige de beløb, der oprindelig blev anset for nødvendige for agenturets finan-siering i den pågældende periode, underretter den budgetmyndigheden om sin hensigt og om indvirkningerne heraf på den disponible margen under det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme samt angiver omprogrammeringen.
Fælles erklæring om finansiering af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder
I maj 2006 forelagde Kommissionen sin første finansielle programmering for perioden 2007 2013 i overensstemmelse med punkt 46 i den interinstitutionelle aftale (IIA) om budget-disciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006.
På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen fremsendte den 7. november 2006, noterer Europa-Parlamentet og Rådet sig, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder kan finansieres inden for det aftalte udgiftsloft for udgiftsområde 1a for perioden 2007-2013.
Såfremt Kommissionen på agenturets anmodning eller som følge af uforudsete omstændighe-der agter at fravige de beløb, der oprindelig blev anset for nødvendige for agenturets finan-siering i den pågældende periode, underretter den budgetmyndigheden om sin hensigt og om indvirkningerne heraf på den disponible margen under det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme samt angiver omprogrammeringen.
Fælles erklæring om finansiering af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
I maj 2006 forelagde Kommissionen sin første finansielle programmering for perioden 2007 2013 i overensstemmelse med punkt 46 i den interinstitutionelle aftale (IIA) om budget-disciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006.
På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen fremsendte den 7. november 2006, noterer Europa-Parlamentet og Rådet sig, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder kan finansieres inden for det aftalte udgiftsloft for udgiftsområde 3a for perioden 2007-2013.
Såfremt Kommissionen på agenturets anmodning eller som følge af uforudsete omstændighe-der agter at fravige de beløb, der oprindelig blev anset for nødvendige for agenturets finan-siering i den pågældende periode, underretter den budgetmyndigheden om sin hensigt og om indvirkningerne heraf på den disponible margen under det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme samt angiver omprogrammeringen.
Fælles erklæring om rekruttering i forbindelse med udvidelserne i 2004 og 2007
Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig med stor bekymring forsinkelserne i udvælgelses- og rekrutteringsprocessen vedrørende 2004-udvidelsen, den lave besættelsesgrad i mellemle-derstillingerne, den høje andel af faste stillinger, der er besat med midlertidigt ansatte, og det forhold, at der ikke er afholdt tilstrækkeligt mange relevante udvælgelsesprøver.
Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at institutionerne og specielt EPSO bør gøre alt for at sikre, at der gøres det fornødne for at rette op på situationen og fremskynde hele processen med at besætte de stillinger, som budgetmyndigheden har bevilget. Kriterierne bør være som fastsat i vedtægtens artikel 27 og tilsigte, at der snarest muligt opnås det bredest mulige proportionalt fordelte geografiske grundlag.
Europa-Parlamentet og Rådet agter at føre nøje tilsyn med den løbende rekrutteringsproces. De anmoder i den forbindelse de enkelte institutioner og EPSO om to gange årligt at forelægge budgetmyndigheden oplysninger om situationen for så vidt angår rekrutteringen i forbindelse med 2004- og 2007-udvidelsen.
Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer institutionernes generalsekretærer til at forelægge en rapport om de fremskridt, der er sket på dette område, inden for følgende frister:
-
for så vidt angår besættelsen af de bevilgede stillinger i budgetterne for 2004-2006 senest ved udgangen af januar 2007;
-
for så vidt angår besættelsen af de stillinger, der er bevilget i 2007, senest den 15. juni 2007 og den 31. oktober 2007.
Fælles erklæring om Life+-programmet
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om det budgetprincip, hvorefter gennemførelsen af betydelige aktionsudgifter kræver, at der først vedtages en basisretsakt.
Samtidig erkender de tre institutioner, at den lovgivende myndighed ved begyndelsen af budgetåret 2007 måske stadig vil være i færd med at overveje visse nye basisretsakter, der skal være en opfølgning af foregående basisretsakter, der udløber med udgangen af 2006. Visse aktioner kræver ikke desto mindre nye budgetforpligtelser for at undgå uhensigtsmæssige afbrydelser i gennemførelsen og bevarelsen af gældende EU-ret. Der foreligger en sådan risiko for visse aktioner, som der allerede er bred politisk enighed om mellem de tre institutioner.
Der har, især fra Europa-Parlamentets side i dettes beslutning vedrørende førstebehandlingen af 2007-budgetforslaget, navnlig været udtrykt bekymring vedrørende Life+-programmet, der skal sikre opfølgningen af forgængeren Life III og andre hermed forbundne aktioner. Såfremt der måtte opstå en lovgivningsmæssig lakune mellem begyndelsen af 2007 og den endelig vedtagelse af retsakten, er de tre institutioner enige om, at der i den mellemliggende tid kan indgås en udgiftsforpligtelse for et beløb på indtil 15 mio. EUR (af et samlet Life+-budget på 240 mio. EUR foreslået i det foreløbige budgetforslag for 2007) til aktiviteter, der kan forberede overgangen til Life+ under optimale betingelser, dvs. med henblik på at bevare den gældende EU-ret, der er bygget op ved igangværende aktioner på miljøområdet. Sådanne aktiviteter, hvis fortsættelse er væsentlig for at bevare den gældende EU-rets kontinuitet, vedrører navnlig informationssystemer til overvågning af EU's miljølovgivning, de registre, der danner grundlag for emissionshandelsordningen, videnskabelig og ekstern ekspertise til udarbejdelse af Kommissionens forslag i de tilfælde, hvor Kommissionen er bundet af måldatoer, oplysnings- og bevidsthedskampagner.
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Kommissionen til sikring af en korrekt budgetgennemførelse
Inden for rammerne af budgetproceduren understreger Europa-Parlamentet og Kommissionen, at der er behov for at opnå mere valuta for pengene i forbindelse med EU's budget, og de er af den opfattelse, at dette princip skal anvendes permanent. Formålet med denne tilgang er at evaluere og vurdere de kvantitative og kvalitative aspekter af de enkelte programmer.
I den forbindelse bør evalueringen af EU-programmer være et centralt interesseområde for de institutioner, der er involveret i den årlige budgetprocedure.
Europa-Parlamentet og Kommissionen henviser til, at den aktivitetsbaserede forvaltning har til formål at give et integreret overblik over resultaterne og udgifterne inden for de forskellige politikområder både for aktions- og administrationsbevillingernes vedkommende.
De to institutioner er enige om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre overvågningen af budgetgennemførelsen gennem en proces, der anvender alle disponible oplysninger fra januar 2007, og som alle Europa-Parlamentets udvalg inddrages i. Europa-Parlamentet forpligter sig til at udnytte overførsler og ændringsbudgetter mere optimalt til at kontrollere budgetgennemførelsen i løbet af regnskabsåret i henseende til Parlamentets prioriteringer og dets interinstitutionelle beføjelser.
Resultaterne af denne løbende proces vil blive drøftet på de enkelte trepartsmøder i henhold til bilag II til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
Formålet er at sikre, at politikker, der finansieres over EU's budget, giver EU-borgerne mere valuta for pengene, og reagere på de udfordringer, EU står over for, gennem en optimal tildeling af EU-bevillinger.
Erklæring fra Europa-Parlamentet om budgetdisciplin i forbindelse med betalinger
Europa-Parlamentet minder om, at der i henhold til punkt 12 og 13 i IIA af 17. maj 2006 fastsættes absolutte beløb for det årlige udgiftsloft for det almindelige budget inden for den flerårige finansielle ramme.
Derfor er en overholdelse af de årlige lofter, der er fastsat i den finansielle ramme for 2007-2013, en automatisk accept af stigningssatserne for ikke-obligatoriske udgifter i de årlige budgetter.
Hvis punkt 12 og 13 i IIA ikke overholdes, vil Europa-Parlamentet betragte dette som et brud på IIA.
Europa-Parlamentet forpligter sig til at gennemføre bestemmelserne i punkt 12 og 13 i IIA som en foranstaltning til opretholdelse af budgetdisciplin i hele den flerårige finansielle rammes løbetid.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet (kodificeret udgave) (KOM(2006)0284 - C6-0185/2006 - 2006/0099(COD))
Afskaffelse af grænsekontrol (transport ad landevej og indre vandveje) ***I
7k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om afskaffelse af kontrol ved medlemsstaternes grænser i forbindelse med transport ad landevej og indre vandveje (kodificeret udgave) (KOM(2006)0432 - C6-0261/2006 - 2006/0146(COD))
Fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger ***I
8k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (Euratom, EF) om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske kontor (kodificeret udgave) (KOM(2006)0477 - C6-0290/2006 - 2006/0159(COD))
Statistikker for fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav ***I
9k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (kodificeret udgave) (KOM(2006)0497 - C6-0301/2006 - 2006/0164(COD))
Udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme *
99k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om fastsættelse af EF-kriterier for foranstaltninger til udryddelse og overvågning af en række dyresygdomme (kodificeret udgave) (KOM(2006)0315 - C6-0236/2006 - 2006/0104(CNS))
Aftale EF/Paraguay om visse aspekter af lufttrafik *
7k
32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Paraguay om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2006)0266 - C6-0308/2006 - 2006/0094(CNS))
- der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0266)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0308/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0406/2006),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes og Republikken Paraguays regeringer og parlamenter.
Aftale om intelligente fremstillingssystemer (IMS) *
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indgå aftalen om fornyelse og ændring af aftalen om forskning og udvikling inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater (KOM(2006)0343 - C6-0373/2006 - 2006/0111(CNS))
- der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0343)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 170 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0373/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0418/2006),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Australiens, Canadas, EFTA-landene Norges og Schweiz', Koreas, Japans og Amerikas Forenede Staters regeringer og parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om tilpasning af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, forordning (EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker og forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU (KOM(2006)0677 - C6-0424/2006 - 2006/0226(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0677)(1),
- der henviser til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og til artikel 41, andet afsnit, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og artikel 20 sammenholdt med bilag IV hertil, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0424/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0412/2006),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2006)0230 - C6-0095/2005 - 2005/0037B(COD))
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0230)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 152 (C6-0095/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0454/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2007/EF om et særprogram for perioden 2007-2013 "Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden" som en del af det generelle program om "grundlæggende rettigheder og retfærdighed"
(1) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastslår, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter; ifølge traktatens artikel 3, stk. 1, litra p), skal Fællesskabets virke indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
(2) Fællesskabets foranstaltninger bør supplere de nationale politikker vedrørende forbedring af folkesundheden, imødegåelse af risici for menneskers sundhed og begrænsning af narkotikarelaterede helbredsskader, herunder informations- og forebyggelsespolitikker.
(3) Et betydeligt antal sygdomstilfælde og dødsfald blandt europæiske borgere hænger ifølge forskningen sammen med narkotikamisbrug, og narkotikarelaterede helbredsskader er derfor et stort problem for folkesundheden.
(4) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om resultaterne af slutevalueringen af EU's narkotikastrategi og handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) (KOM(2004)0707) understregede behovet for regelmæssigt at høre civilsamfundet om fastlæggelsen af EU's narkotikapolitik.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundhed (2003-2008)(4) nævner narkotikamisbrug som en af de vigtige livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter og formulerer strategier og foranstaltninger til bekæmpelse heraf.
(6) I henstilling 2003/488/EF af 18. juni 2003 om forebyggelse og reduktion af helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug(5) anbefalede Rådet, at medlemsstaterne satte sig som mål på folkesundhedsområdet at forebygge og reducere de dermed forbundne risici samt at udvikle og implementere dertil svarende helhedsstrategier.
(7) På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. december 2004 vedtog det EU's narkotikastrategi 2005-2012, der dækker alle Den Europæiske Unions narkotikarelaterede aktiviteter og opstiller hovedmålene. Disse mål omfatter opnåelse af et højt niveau for sundhedsbeskyttelse, trivsel og social samhørighed ved at forebygge og begrænse såvel brugen og afhængigheden af narkotika som de narkotikarelaterede skader for sundheden og samfundet.
(8) Rådet har vedtaget EU's narkotikahandlingsplan 2005-2008(6) som et vigtigt instrument for at omsætte EU's narkotikastrategi 2005-2012 til konkret handling. Handlingsplanens endelige mål er markant at mindske udbredelsen af brug af narkotika i befolkningen og reducere de sociale og helbredsmæssige skader, som brugen af og handelen med ulovlige stoffer medfører.
(9)Denne afgørelse har til formål at gennemføre målene i EU's narkotikastrategi 2005-2012 og EU's narkotikahandlingsplan 2005-2008 og 2009-2012 ved at yde støtte til projekter, der tager sigte på at forebygge brug af narkotika, herunder via begrænsning af narkotikarelaterede skader og behandlingsmetoder under hensyn til den seneste videnskabelige viden.
(10) Det er vigtigt og nødvendigt at erkende narkotikaens alvorlige umiddelbare og mere langsigtede virkninger for den enkelte, familien og samfundet for så vidt angår sundhed, psykisk og social udvikling og de pågældende personers lige muligheder samt de høje sociale og økonomiske omkostninger for samfundet som helhed.
(11)Der bør lægges særlig vægt på at forebygge brug af narkotika blandt unge, der er den mest sårbare gruppe i befolkningen. Den største udfordring for forebyggelsen er at tilskynde unge til en sund levevis.
(12)Det Europæiske Fællesskab kan tilføre merværdi for de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende oplysning og forebyggelse på narkotikaområdet, herunder behandling og begrænsning af narkotikarelaterede skader, ved at supplere disse og skabe synergier.
(13)Der bør sikres komplementaritet med den tekniske ekspertise i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) ved at gøre brug af metoder og god praksis udviklet af centret og ved at inddrage centret i udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram.
(14)Målene for den påtænkte handling, nemlig forebyggelse af brug af og oplysning om narkotika, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der er behov for informationsudveksling på EF-niveau og for formidling af god praksis i hele Fællesskabet. Dette kan bedre gennemføres på fællesskabsplan. På grund af behovet for en koordineret og tværfaglig tilgang og den påtænkte handlings omfang og virkninger kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(15)Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra dette program, på passende vis anerkender den modtagne støtte.
(16) I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(7).
(17) Rådets forordning (EF, Euratom), nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(8)(i det følgende benævnt "finansforordningen"), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, bør finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen bevarer det direkte ansvar for programmernes gennemførelse og forvaltning, og den krævede proportionalitet mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.
(18)Der bør desuden træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(10) og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet(11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(12).
(19) Ifølge finansforordningen skal der vedtages en basisretsakt til dækning af driftstilskud.
(20)De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(13), idet der skelnes mellem foranstaltninger, der skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, og foranstaltninger, der skal vedtages efter rådgivningsproceduren, eftersom rådgivningsproceduren i visse tilfælde af effektivitetshensyn er den bedst egnede.
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af programmet
1. Ved denne afgørelse oprettes et program om forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og begrænse narkotikarelaterede helbredsskader.
2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
Artikel 2
Generelle mål
1. Programmet har følgende generelle mål:
a)
at bidrage til bedre information om brug af narkotika
b)
at forebygge og begrænse brug af narkotika, narkotikaafhængighed og narkotikarelaterede skader
c)
at støtte gennemførelsen af EU's narkotikastrategi.
Artikel 3
Specifikke mål
Programmet har følgende specifikke mål:
a)
at fremme tværnationale foranstaltninger med henblik på at:
-
oprette tværfaglige netværk
-
sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af oplysninger og identifikation og udbredelse af god praksis, herunder gennem uddannelse, studiebesøg og personaleudveksling
-
gøre opmærksom på sundhedsmæssige og sociale problemer, der skyldes brug af narkotika, og opfordre til en åben dialog for at få en bedre forståelse af narkotikaproblematikken
-
støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge brug af narkotika, bl.a. ved at satse på begrænsning af narkotikarelaterede skader og anvende behandlingsmetoder under hensyn til den seneste videnskabelige viden
b)
at involvere civilsamfundet i gennemførelsen og udviklingen af EU's narkotikastrategi og handlingsplaner
c)
at overvåge, gennemføre og evaluere gennemførelsen af særlige foranstaltninger inden for rammerne af narkotikahandlingsplanerne for 2005-2008 og 2009-2012. Europa-Parlamentet bør inddrages i evalueringsprocessen gennem dets deltagelse i Kommissionens styregruppe for evalueringer.
Artikel 4
Foranstaltninger
Med henblik på at forfølge de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 2 og 3, ydes der via dette program støtte til følgende typer foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram:
a)
specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og udvikling af netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter
b)
specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst to medlemsstater eller af mindst én medlemsstat og én anden stat, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram
c)
støtte til aktiviteter udført af ngo'er eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram.
Artikel 5
Deltagelse
1. Følgende lande (i det følgende benævnt "deltagende lande") kan deltage i programmets foranstaltninger:
a)
de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale
b)
kandidatlande og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de associeringsaftaler eller tillægsprotokoller dertil om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse lande
2. Projekterne er åbne for kandidatlande, der ikke deltager i programmet, såfremt dette kan bidrage til deres tiltrædelsesforberedelser, og for andre tredjelande eller internationale organisationer, der ikke deltager i programmet, såfremt dette tjener projekternes mål.
Artikel 6
Målgrupper
1. Programmet henvender sig til alle grupper, der direkte eller indirekte arbejder med narkotikaproblematikken.
2. I narkotikasammenhæng betragtes unge, kvinder, udsatte grupper og personer fra socialt belastede boligområder som risikogrupper og dermed som målgrupper. Andre målgrupper er bl.a. lærere og undervisningspersonale, forældre, socialarbejdere, lokale og nationale myndigheder, medicinsk og paramedicinsk personale, retsembedsmænd, retshåndhævende myndigheder og fængselsmyndigheder, ngo'er, fagforeninger og religiøse samfund.
Artikel 7
Adgang til programmet
Programmet er åbent for offentlige og private organisationer og institutioner (lokale myndigheder på det relevante niveau, universitetsinstitutter og forskningscentre), der arbejder med information om og forebyggelse af brug af narkotika, herunder begrænsning og behandling af narkotikarelaterede skader.
Profitorienterede organer og organisationer har kun adgang til tilskud via programmet sammen med nonprofitorganisationer eller offentlige organisationer.
Artikel 8
Støtteformer
1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:
-
tilskud
-
offentlige indkøbskontrakter.
2. Fællesskabet yder tilskud efter indkaldelse af forslag, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde som fastsat i finansforordningen;tilskuddet ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger.
I det årlige arbejdsprogram fastsættes minimumssatsen for den årlige udgift til tilskud.
Den maksimale medfinansieringssats fastsættes i det årlige arbejdsprogram.
3. Derudover kan der ydes støtte til ledsageforanstaltninger i form af offentlige indkøbsaftaler, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.
Artikel 9
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen yder fællesskabsstøtten i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål i artikel 2 et årligt arbejdsprogram under hensyn til den tekniske ekspertise i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Dette arbejdsprogram indeholder de specifikke mål, den tematiske prioritering, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger, jf. artikel 8, stk. 3, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.
Det årlige arbejdsprogram for 2007 vedtages tre måneder efter denne retsakts ikrafttræden.
3. Det årlige arbejdsprogram vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.
4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal bl.a. tage hensyn til følgende kriterier:
a)
projektets overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål i artikel 2 og foranstaltningerne på de forskellige områder, jf. artikel 3 og 4
b)
det foreslåede projekts kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater
c)
størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater
d)
de forventede resultaters indvirkning på de generelle mål i artikel 2 og på de foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4.
5. Ansøgninger om driftstilskud, jf. artikel 4, litra c), vurderes på baggrund af:
-
overensstemmelse med programmets mål
-
kvaliteten af de planlagte aktiviteter
-
aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne
-
aktiviteternes geografiske rækkevidde og samfundsmæssige følger
-
inddragelse af borgerne i de pågældende organers strukturer
-
costbenefitforholdet i den foreslåede aktivitet.
6.Afgørelser vedrørende foranstaltninger i henhold til artikel 4, litra a), træffes af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3. Afgørelser vedrørende foranstaltninger i henhold til artikel 4, litra b) og c), træffes af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 10, stk. 2.
Afgørelser vedrørende ansøgninger om tilskud, der involverer profitorienterede organer og organisationer, træffes af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.
Artikel 10
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 11
Komplementaritet
1. Det tilstræbes at skabe synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, 7. rammeprogram for forskning og udvikling og Fællesskabets program om folkesundhed. Der sikres komplementaritet med metoder og god praksis udviklet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, især med hensyn til statistiske oplysninger om narkotika.
2. Programmet kan dele midler med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme samt 7. rammeprogram for forskning og udvikling, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i alle programmerne.
3. Projekter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, kan ikke modtage støtte til samme formål fra andre finansielle fællesskabsinstrumenter. Kommissionen sikrer, at støttemodtagere, der omfattes af programmet,oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder, samt om indgivne finansieringsansøgninger under behandling.
Artikel 12
Budgetmidler
1. Finansieringsrammenfor gennemførelsen af dette instrument fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013 er på 21,35 mio. EUR.
2. Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i programmet, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. De disponible årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.
Artikel 13
Overvågning
1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres via programmet, fremlægger tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb. Der skal endvidere fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.
2.Kommissionen sikrer, at kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet,navnlig indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol, der foretages af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt ved hjælp af kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, og om revision, der foretages af Revisionsretten.
3.Kommissionens sikrer, at støttemodtageren i fem år efter den sidste betaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til rådighed for Kommissionen.
4. På grundlag af rapporter og stikprøver, jf. stk. 1 og 2, sørger Kommissionen om nødvendigt for, at omfanget af og tildelingskriterierne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for udbetalingerne tilpasses.
5. Kommissionen sikrer, at der tages alle andre nødvendige skridt for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.
Artikel 14
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt forordning (EF) nr. 1073/1999.
2. Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres via programmet, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.
3. Kommissionen sikrer, at betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning begrænses, suspenderes eller kræves tilbagebetalt, hvis den konstaterer uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle afgørelse, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.
4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, sørger Kommissionen for, at modtageren anmodes om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, sørger Kommissionen for, at resten af støtten annulleres, og at tidligere udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.
5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarenter i henhold til betingelserne i finansforordningen.
Artikel 15
Evaluering
1. Programmet vil løbende blive overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.
2. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig ekstern evaluering af programmet.
3. Kommissionen tilstiller Europa-Parlamentet og Rådet:
a)
en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet senest den 31. marts 2011
b)
en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet
c)
en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012
d)
en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.
Artikel 16
Offentliggørelse af projekter
Kommissionen offentliggør hvert år en liste over projekter, der finansieres via programmet, sammen med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Artikel 17
Synliggørelse
Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne afgørelse.
Artikel 18
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2007, bortset fra artikel 9, stk. 2 og 3, der anvendes fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - C6-0096/2005 - 2005/0040(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0122)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 2, (C6-0096/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0452/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2007/EF om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed
(1) Det Europæiske Fællesskab har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik herpå skal Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion.
(2) I forlængelse af tidligere programmer som f.eks. Grotius-programmet(3) og Robert Schuman-aktionen(4)blev der ved Rådets forordning (EF) nr. 743/2002(5) for perioden 2002-2006 fastlagt en generel fællesskabsramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde.
(3) Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 "Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union".
(4)Rådet og Kommissionen vedtog i juni 2005 en handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet.
(5) De ambitiøse mål i traktaten og i Haag-programmet bør virkeliggøres gennem fastlæggelse af et fleksibelt og effektivt program, der vil lette planlægningen og gennemførelsen.
(6) Programmet om civilret bør give mulighed for foranstaltninger, der iværksættes af Kommissionen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, foranstaltninger til støtte for organisationer, der fremmer og letter det civilretlige samarbejde, og foranstaltninger til støtte for specifikke projekter.
(7) Et generelt program på det civilretlige område, der skal forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer, vil bidrage til at mindske hindringerne for samarbejdet om civilretlige spørgsmål, hvilket vil forbedre det indre markeds funktion.
(8)I henhold til Haag-programmet kræver en styrkelse af det gensidige samarbejde en aktiv indsats til forbedring af den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer; i den forbindelse bør europæiske netværk af nationale offentlige myndigheder nyde særlig opmærksomhed og støtte.
(9)Denne afgørelse bør give mulighed for at medfinansiere visse europæiske netværks aktiviteter, for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almen europæisk interesse. En sådan medfinansiering bør dog ikke indebære, at et fremtidigt program omfatter sådanne netværk, ligesom den heller ikke bør afskære andre europæiske netværk fra at få støtte til deres aktiviteter i henhold til afgørelsen.
(10)Alle institutioner, sammenslutninger og netværk, der modtager tilskud via dette program, bør anerkende den fællesskabsstøtte, de modtager, i overensstemmelse med de retningslinjer for synliggørelse, Kommissionen skal fastlægge.
(11) I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(6).
(12)Målene for programmet om civilret kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(13)Der bør træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(7), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet(8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(9).
(14) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10)(i det følgende benævnt "finansforordningen") og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, skal finde anvendelse, idet der tages hensyn til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, en begrænsning af de tilfælde, hvor Kommissionen bevarer det direkte ansvar for programmernes gennemførelse og forvaltning, og den krævede proportionalitet mellem ressourcerne og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.
(15) Ifølge finansforordningen skal der vedtages en basisretsakt, der dækker driftstilskud.
(16)De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12), idet der bør skelnes mellem foranstaltninger, der er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol, og foranstaltninger, der er omfattet af rådgivningsproceduren, eftersom rådgivningsproceduren i visse tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige ud fra et hensyn om øget effektivitet.
(17)Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
(18)I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(19)Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse om denne afgørelse(13) -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af programmet
1. Ved denne afgørelse oprettes et særprogram om civilret (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til gradvis at indføre området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
3.I denne afgørelse forstås ved "medlemsstat" alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.
Artikel 2
Generelle mål
1. Programmet har følgende generelle mål:
a)
at fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et ægte europæisk civilretligt område baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid
b)
at fremme fjernelsen af hindringer for en smidig afvikling af grænseoverskridende civile retssager i medlemsstaterne
c)
at forbedre hverdagen for privatpersoner og erhvervsdrivende ved at give dem mulighed for at gøre deres rettigheder gældende overalt i Den Europæiske Union, bl.a. ved at fremme adgangen til domstolene
d)
at forbedre kontakter, udveksling af oplysninger og netværkssamarbejde mellem de retslige og de administrative myndigheder og de juridiske erhverv, bl.a. gennem støtte til uddannelse af aktører inden for retsvæsenet, med henblik på bedre gensidig forståelse blandt sådanne myndigheder og fagfolk.
2. Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, bidrager programmets generelle mål til udviklingen af fællesskabspolitikkerne og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område.
Artikel 3
Specifikke mål
Programmet har følgende specifikke mål:
a) at styrke det civilretlige samarbejde med henblik på at
- skabe retssikkerhed og forbedre adgangen til domstolene
- fremme den gensidige anerkendelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område
- fjerne hindringer for grænseoverskridende retssager, der skyldes forskelle i civilretten og civilprocessen, og fremme den nødvendige forenelighed af lovgivningen i dette øjemed
- sikre en korrekt retspleje ved at undgå kompetencekonflikter
b) at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes civile retssystemer og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde samt udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis
c) at sikre en forsvarlig gennemførelse, en korrekt konkret anvendelse og en evaluering af fællesskabsinstrumenterne inden for samarbejdet på det civil- og handelsretlige område
d) at forbedre informationen om retssystemerne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene
e) at fremme uddannelse i EU-ret og fællesskabsret for aktører inden for retsvæsenet
f) at evaluere de generelle betingelser, der er nødvendige for at styrke den gensidige tillid, samtidig med at domstolenes uafhængighed respekteres fuldt ud
g) atlette det praktiske arbejde i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001(14).
Artikel 4
Foranstaltninger
Med henblik på at opfylde de generelle og de specifikke mål, der er anført i artikel 2 og artikel 3, vil programmet støtte følgende foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer:
1)
specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, såsom analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistikker, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og forvaltning af netværk af nationale eksperter samt analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter; eller
2)
specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af en myndighed eller et andet organ i en medlemsstat, en international organisation eller en ikke-statslig organisation, og som i alle tilfælde involverer mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og én anden stat, der kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland; eller
3)
støtte til aktiviteter udført af ngo'er eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse, i overensstemmelse med programmets generelle mål og på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer; eller
4)
driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse med det faste arbejdsprogram for Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer og Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole, for så vidt de opstår som led i forfølgelsen af mål af almen europæisk interesse ved at fremme udveksling af synspunkter og erfaringer om spørgsmål vedrørende dets medlemmers retspraksis, organisation og funktionsmåde i forbindelse med udøvelsen af deres retslige og/eller rådgivende funktioner vedrørende fællesskabsretten.
Artikel 5
Deltagelse
1. Følgende lande (i det følgende benævnt "deltagende lande") kan deltage i programmets foranstaltninger: de tiltrædende lande, kandidatlandenesamt de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de associeringsaftaler eller tillægsprotokoller dertil om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med de pågældende lande.
2.Aktører inden for retsvæsenet fra Danmark, fra kandidatlande, der ikke deltager i programmet, såfremt dette kan bidrage til deres tiltrædelsesforberedelser, og fra andre tredjelande, der ikke deltager i programmet, såfremt dette tjener projekternes mål, kan ligeledes deltage i projekter.
Artikel 6
Målgrupper
1.Programmets målgruppe er bl.a. aktører inden for retsvæsenet, de nationale myndigheder og unionsborgerne generelt.
2.Ved "aktører inden for retsvæsenet" forstås bl.a. dommere, offentlige anklagere, advokater, notarer, akademiske og videnskabelige medarbejdere, ministerielle embedsmænd og andre embedsmænd, der er tilknyttet retsvæsenet, fogeder, retstolke og andre fagfolk med tilknytning til den civilretlige gren af retsvæsenet.
Artikel 7
Adgang til programmet
Programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og efteruddannelse af aktører inden for retsvæsenet, internationale organisationer og ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne.
Artikel 8
Støtteformer
1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:
-
tilskud
-
offentlige indkøbskontrakter.
2. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag og ydes i form af driftstilskud og tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil blive specificeret i de årlige arbejdsprogrammer.
3. Derudover forventes der udgifter til ledsageforanstaltninger via offentlige indkøbskontrakter, hvor fællesskabsmidler anvendes til indkøb af varer og tjenesteydelser. Dette vil omfatte bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.
Artikel 9
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen iværksætter Fællesskabetsfinansielle støtte i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Med henblik på gennemførelsen af programmet vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål anført i artikel 2 et årligt arbejdsprogram, der indeholder de specifikke mål, tematiske prioriteringer, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 8 og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.
3. Det årlige arbejdsprogram vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.
4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne i forbindelse med tilskud til foranstaltninger tager bl.a. hensyn til følgende kriterier:
a)
overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål anført i artikel 2 og foranstaltninger truffet på de forskellige områder anført i artikel 3 og 4
b)
den foreslåede foranstaltnings kvalitet for så vidt angår udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater
c)
størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater
d)
de forventede resultaters virkning i forhold til de generelle mål anført i artikel 2 og til foranstaltninger truffet på de forskellige områder anført i artikel 3 og 4.
5. Ansøgninger om driftstilskud som omhandlet i artikel 4, nr. 4), vurderes ud fra:
-
overensstemmelse med programmets mål
-
kvaliteten af de planlagte aktiviteter
-
aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne
-
aktiviteternes geografiske rækkevidde
-
inddragelse af borgerne i de berørte organers strukturer
-
costbenefitforholdet i den foreslåede aktivitet.
6.Kommissionen gennemgår hvert udkast til foranstaltning, som den får forelagt i medfør af artikel 4, nr. 2) og 3). Der træffes afgørelse om disse foranstaltninger efter rådgivningsproceduren i artikel 10, stk. 2.
Artikel 10
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 11
Komplementaritet
1. Der søges opnået synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, herunder med særprogrammet om strafferet som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. De statistiske oplysninger om civilret vil blive udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne, om nødvendigt ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.
2. Programmet kan undtagelsesvis dele midler med andre fællesskabsinstrumenter, herunder med særprogrammet om strafferet som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer.
3. Projekter, der finansieres i medfør af denne afgørelse, må ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre finansielleEU-/EF-instrumenter. Det sikres, at støttemodtagere, der er omfattet af programmet, oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder, og om ikke-færdigbehandlede finansieringsansøgninger.
Artikel 12
Budgetmidler
1. Finansieringsrammen forgennemførelsen af dette instrument er på 109,3 mio. EUR for den periode, der er fastsat i artikel 1.
2. Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i programmet, opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. De disponible årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
Artikel 13
Overvågning
1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres via programmet, fremlægger tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb. Der skal endvidere fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen gør disse rapporter tilgængelige for medlemsstaterne. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.
2. Uden at det berører den kontrol, Revisionsretten foretager sammen med de kompetente nationale revisionsorganer efter traktatens artikel 248, og den kontrol, der gennemføres i henhold til traktatens artikel 279, litra c), kan tjenestemænd og andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver, af de foranstaltninger, som finansieres via programmet.
3. Kontrakter og aftaler, der følger af denne afgørelse, skal bl.a. fastsætte, at Kommissionen (eller en befuldmægtiget repræsentant) sikrer overvågning og finanskontrol, om nødvendigt på stedet, og at Revisionsretten foretager revisioner.
4. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren i fem år efter den sidste udbetaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til disposition for Kommissionen.
5. På grundlag af de rapporter og stikprøver, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sikrer Kommissionen, at der om nødvendigt sker en tilpasning af omfanget eller tildelingskriterierne for så vidt angår den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt af tidsplanen for udbetalingerne.
6. Kommissionen sikrer, at alle andre nødvendige skridt tages for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.
Artikel 14
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i medfør af denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre former for ulovlig adfærd, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, såfremt der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt forordning (EF) nr. 1073/1999.
2. For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres via programmet, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en handling eller undladelse fra en økonomisk beslutningstagers side, og som skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.
3. Kommissionen sikrer, atden finansielle støtte til en foranstaltning skæres ned, suspenderes eller inddrives, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle afgørelse eller kontrakten eller aftalen om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der uden Kommissionens godkendelse er foretaget en væsentlig ændring af foranstaltningen, som er i modstrid med selve projektet eller med projektets gennemførelsesbetingelser.
4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af en foranstaltning, kun giver ret til en del af den tildelte finansielle støtte, sikrer Kommissionen, at modtageren anmodes om at indgive bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Giver modtageren ikke en rimelig begrundelse, sikrer Kommissionen, at resten af den finansielle støtte kan annulleres, og at allerede udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.
5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb betales tilbage til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage rettidigt, pålægges morarenter på de i finansforordningen fastsatte betingelser.
Artikel 15
Evaluering
1. Programmet vil blive løbende overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte aktiviteter.
2. Kommissionen sikrer en regelmæssig, uafhængig ekstern evaluering af programmet.
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
a)
en midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, herunder om arbejde udført af modtagerne af driftstilskud som omhandlet i artikel 4, stk. 4, senest den 31. marts 2011
b)
b) en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet
c)
c) en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012
d)
d) en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.
Artikel 16
Offentliggørelse af foranstaltninger
Hvert år offentliggør Kommissionen en liste over de foranstaltninger, der finansieres via programmet, med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Artikel 17
Synlighed
Kommissionen fastlægger retningslinjer for at sikre synligheden af de midler, der er bevilget i henhold til denne afgørelse.
Artikel 18
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2007.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0124/2005 - 2005/0046(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0123)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 63, stk. 2, litra b) (C6-0124/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6-0437/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF
(1) Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.
(2) Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik sigte mod både en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og en bedre styring af migrationsstrømmene. En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, bør udgøre en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i Den Europæiske Union.
(3) Denne beslutning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (i det følgende benævnt Genève-konventionen).
(4) Med hensyn til behandlingen af personer, som er omfattet af denne beslutning, er medlemsstaterne bundet af deres forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling.
(5) "Barnets tarv" bør, hvor det er relevant, være medlemsstaternes primære hensyn ved gennemførelsen af denne beslutning i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder.
(6) Gennemførelsen af en sådan politik bør bygge på solidaritet mellem medlemsstaterne og forudsætter mekanismer, som kan bidrage til at fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Med henblik herpå blev der ved Rådets beslutning 2000/596/EF(5) oprettet en europæisk flygtningefond for perioden 2000-2004. Denne beslutning blev afløst af Rådets beslutning 2004/904/EF af 2. december 2004 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010(6). Dette sikrede fortsat solidaritet mellem medlemsstaterne i lyset af den nyligt vedtagne fællesskabslovgivning på asylområdet og under hensyntagen til erfaringerne med gennemførelsen af den europæiske flygtningefond i perioden 2000-2004.
(7) I Haag-programmet fastsatte Det Europæiske Råd den 4. og 5. november 2004 en række målsætninger og prioriteter for at videreudvikle det fælles europæiske asylsystem i dets anden fase.
(8) Det Europæiske Råd understregede især behovet for, at EU i erkendelse af et fælles ansvar bidrager til et mere tilgængeligt, retfærdigt og effektivt internationalt beskyttelsessystem og sikrer adgang til beskyttelse og varige løsninger på det tidligst mulige stadium, og opfordrede til udarbejdelse af regionale beskyttelsesprogrammer, herunder et fælles genbosættelsesprogram for medlemsstater, der ønsker at deltage i et sådant program.
(9) Det Europæiske Råd opfordrede desuden til oprettelse af passende strukturer, der inddrager medlemsstaternes nationale asylmyndigheder, for at fremme det praktiske samarbejde, hvor parterne bistår hinanden med henblik på indførelse af en ensartet procedure i hele EU og fælles indsamling, vurdering og anvendelse af oplysninger om hjemlande, samt med henblik på håndteringen af særlige pres på asylsystemerne eller modtagelseskapaciteterne, som bl.a. skyldes deres geografiske beliggenhed.
(10) En ny europæisk flygtningefond (i det følgende benævnt "fonden") bør oprettes i lyset af oprettelsen af den europæiske fond for integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, den europæiske fond for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og fonden for de ydre grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, specielt med henblik på at indføre fælles forvaltnings-, kontrol- og evalueringssystemer.
(11) Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.
(12) Det er nødvendigt at tilpasse fondens varighed til varigheden af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(7).
(13) Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også består af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. ../2007./EF af ... om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(8)(9), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(10)* og Rådets beslutning .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (11)*, som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV i tredje del i traktaten.
(14) Det er hensigtsmæssigt at støtte og forbedre den indsats, som medlemsstaterne gør for at sikre flygtninge, fordrevne og personer med subsidiær beskyttelsesstatus, jf. Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse(12), passende modtagelsesforhold, at anvende retfærdige og effektive asylprocedurer og fremme god praksis på asylområdet med henblik på at beskytte rettighederne for personer, der har behov for international beskyttelse, og gøre det muligt for medlemsstaternes asylordninger at fungere effektivt.
(15) Et af formålene med Genève-konventionen er at integrere flygtninge i samfundet i det land, hvor de har ophold. Disse personer skal kunne nyde godt af de værdier, der er anført i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at støtte medlemsstaternes indsats for at fremme den sociale, økonomiske og kulturelle integration af disse personer, da dette bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed, som det er en af Fællesskabets grundlæggende opgaver at bevare og styrke, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 1, litra k).
(16) I lyset af Haag-programmet er det nødvendigt at sikre, at fondens midler bruges på den mest effektive måde overhovedet til at opfylde målsætningerne for EU's asylpolitik under hensyn til behovet for at støtte genbosættelse og det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, blandt andet som middel til at afhjælpe særligt pres på modtagelseskapaciteten og asylsystemerne.
(17) Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser for at øge deres evne til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen navnlig med henblik på at indgå i et praktisk samarbejde medlemsstaterne imellem.
(18) Fonden bør desuden støtte medlemsstaternes frivillige bestræbelser for at tilbyde flygtninge og fordrevne, der af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er udpeget som berettigede til genbosættelse, international beskyttelse og en varig løsning på medlemsstaternes område, herunder foranstaltninger, medlemsstaterne gennemfører for at vurdere behovet for genbosættelse og overførelse af de pågældende personer til deres område for at give dem en sikker retsstilling og fremme en effektiv integration.
(19) Det ligger i fondens natur, at den bør kunne yde støtte til frivillig byrdefordeling, som er aftalt mellem medlemsstaterne, og som består i overførelse af personer, der nyder international beskyttelse, og af ansøgere om international beskyttelse, fra én medlemsstat til en anden, der tilbyder dem tilsvarende beskyttelse.
(20) Fonden bør desuden kunne yde passende støtte til medlemsstaternes bestræbelser for at udpege, dele og fremme bedste praksis og oprette effektive samarbejdsstrukturer for at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen som led i det fælles europæiske asylsystem.
(21) Der bør oprettes en finansiel reserve til gennemførelsen af nødforanstaltninger med henblik på at yde midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf(13).
(22) Det bør også være muligt at bruge denne finansielle reserve til at støtte medlemsstaternes bestræbelser for at afhjælpe situationer med særligt pres som følge af pludselig tilstrømning af et stort antal personer, som kan have behov for international beskyttelse, hvor der stilles betydelige og presserende krav til medlemsstaternes modtagelsesfaciliteter eller asylsystemer. Betingelserne og proceduren for at yde finansiel bistand i sådanne situationer bør fastlægges.
(23) Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på et flerårigt program, som underkastes en midtvejsrevision, og på et årligt program, som hver medlemsstat udarbejder på grundlag af landets situation og behov.
(24) Selv om det er hensigtsmæssigt at afsætte et bestemt beløb til hver medlemsstat, er det fortsat rimeligt at fordele en stor del af de disponible årlige midler i forhold til den byrde, der hviler på hver enkelt medlemsstat som følge af dens indsats for at modtage flygtninge og fordrevne, herunder flygtninge, som nyder godt af international beskyttelse, inden for rammerne af nationale programmer.
(25) Personer, der tildeles international beskyttelse og en varig løsning gennem genbosættelse, bør medregnes i det antal personer, der nyder international beskyttelse, som danner grundlaget ved fordelingen af de disponible årlige midler mellem medlemsstaterne.
(26) Da en strategisk brug af genbosættelse af personer fra lande eller regioner, der er udpeget til gennemførelse af de regionale beskyttelsesprogrammer, er vigtig, er det nødvendigt at yde supplerende finansiel støtte til genbosættelse af personer fra de vestlige nye uafhængige stater og Afrika syd for Sahara, der blev udpeget i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 1. september 2005 om regionale beskyttelsesprogrammer, og Rådets konklusioner af 12. oktober 2005, og fra alle andre lande eller regioner, som udpeges i fremtiden.
(27) Det er ligeledes nødvendigt at yde supplerende finansiel støtte til genbosættelsesforanstaltninger for visse kategorier af særligt sårbare personer, når genbosættelse betragtes som den bedste måde at dække deres særlige behov på.
(28) I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(14) (i det følgende benævnt "finansforordningen"), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.
(29) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt, og til at sikre kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte en række overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne bør overholde.
(30) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.
(31) Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.
(32) Uden at dette berører Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.
(33) Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen og formidlingen af resultaterne. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre evalueringens pålidelighed samt kvaliteten af de dermed forbundne oplysninger, bør formaliseres.
(34) Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.
(35) Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i overvågningen af projekterne.
(36) I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.
(37) Målet for denne beslutning, nemlig fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(38) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådet afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(15).
(39) Da foranstaltningen i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer, er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.
(40) Beslutning 2004/904/EF bør ophæves.
(41) Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.
(42) Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.
(43) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(44) I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten(16), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1), nr. 2), litra a), og nr. 3) samt artikel 63, nr. 2), litra b), og nr. 3), litra b)-
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
EMNE, MÅL OG FORANSTALTNINGER
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Ved denne beslutning oprettes Den Europæiske Flygtningefond (i det følgende benævnt "fonden") for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013 som en del af en sammenhængende ramme, der også omfatter beslutning nr. .../2007/EF(17), beslutning nr. .../2007/EF(18)* og beslutning .../2007/EF(19)**, med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og anvendelsen af solidaritetsprincippet mellem medlemsstaterne.
I denne beslutning fastlægges de mål, som fonden bidrager til at nå, betingelserne for gennemførelsen af fonden, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler.
Desuden fastlægges forvaltningsreglerne for fonden, herunder reglerne for den finansielle forvaltning, og overvågnings- og kontrolordninger, som er baseret på en ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Artikel 2
Fondens generelle mål
1. Fondens generelle mål er at støtte og fremme medlemsstaternes indsats med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf gennem samfinansiering af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne beslutning, under hensyntagen til fællesskabslovgivningen på disse områder.
2. Fonden bidrager til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.
Artikel 3
Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Fonden støtter foranstaltninger i medlemsstaterne, der vedrører et eller flere af følgende områder:
a)
modtageforhold og asylprocedurer
b)
integration af de personer, der er omhandlet i artikel 6, og hvis ophold i en specifik medlemsstat er af varig og stabil karakter
c)
forbedring af medlemsstaternes mulighed for at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til nugældende og kommende fællesskabslovgivning vedrørende det fælles europæiske asylsystem, navnlig med henblik på at indgå i praktiske samarbejdsaktiviteter mellem medlemsstaterne
d)
genbosættelse af de personer, der er omhandlet i artikel 6, litra e). I denne beslutning forstås ved genbosættelse den proces, hvorved borgere fra tredjelande eller statsløse, efter en anmodning fra UNHCR på grundlag af en persons behov for international beskyttelse, overføres fra et tredjeland til en medlemsstat, hvor de får ret til ophold med:
i)
status som flygtning i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 2004/83/EF, eller
ii)
en status, som giver de samme rettigheder og fordele efter national lovgivning og fællesskabslovgivning som flygtningestatus
e)
overførsel af personer, der falder ind under de i artikel 6, litra a) og b), omhandlede kategorier, fra den medlemsstat, der tilbød dem international beskyttelse, til en anden medlemsstat, hvor de vil få tilsvarende beskyttelse, og af personer, der falder ind under de i artikel 6, litra c), omhandlede kategorier, til en anden medlemsstat, hvor deres ansøgninger om international beskyttelse vil blive behandlet.
2. Med hensyn til modtagelsesforhold og asylprocedurer er bl.a. følgende foranstaltninger støtteberettigede:
a)
infrastrukturer eller tjenesteydelser i forbindelse med indkvartering
b)
strukturer og undervisning, som skal sikre asylansøgere adgang til asylprocedurerne
c)
materiel hjælp og læge- og psykologhjælp
d)
social bistand, oplysning eller hjælp i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og oplysning eller rådgivning om det mulige resultat af asylproceduren, herunder om aspekter som frivillig tilbagevenden
e)
juridisk og sproglig bistand
f)
undervisning, herunder sprogundervisning, og andre initiativer, som er forenelige med den pågældende persons status
g)
støtteordninger såsom oversættelse og uddannelse for at forbedre modtagelsesforholdene samt asylprocedurernes effektivitet og kvalitet
h)
oplysninger rettet til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder, som skal fungere sammen med de personer, der modtages i værtslandet
i)
overførsel af personer, der falder ind under den i artikel 6, litra c), nævnte kategori, fra en medlemsstat, hvor de opholder sig, til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.
3. Med hensyn til integration i samfundet i medlemsstaterne af de personer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og deres familiemedlemmer er bl.a. følgende foranstaltninger støtteberettigede:
a)
rådgivning og bistand med hensyn til f.eks. bolig, underhold, integration på arbejdsmarkedet og læge-, psykolog- og socialhjælp
b)
foranstaltninger, der sætter disse personer i stand til at tilpasse sig samfundet i medlemsstaten på det sociokulturelle plan og tilslutte sig de værdier, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
c)
foranstaltninger, der fremmer støttemodtagernes varige og holdbare deltagelse i det civile og kulturelle liv
d)
foranstaltninger, der fokuserer på undervisning, erhvervsuddannelse og anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser
e)
foranstaltninger, der skal fremme egen empowerment (styrkelse af folks handlekraft) og gøre det muligt for de pågældende at blive selvforsørgende
f)
foranstaltninger, der fremmer meningsfuld kontakt og konstruktiv dialog mellem disse personer og det modtagende samfund, herunder foranstaltninger, der inddrager vigtige partnere som f.eks. den brede offentlighed, lokale myndigheder, flygtningesammenslutninger, frivillige grupper, arbejdsmarkedets parter og det bredere civilsamfund
g)
foranstaltninger til støtte for disse personers tilegnelse af færdigheder, herunder sprogundervisning
h)
foranstaltninger, der fremmer både lige adgang og lige resultater i forbindelse med disse personers kontakter med offentlige institutioner.
4. Med hensyn til foranstaltninger i forbindelse med forbedring af medlemsstaternes evne til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik er specielt følgende foranstaltninger støtteberettigede:
a)
foranstaltninger til fremme af indsamling, redigering, brug og formidling af oplysninger om hjemlandet, herunder oversættelse
b)
foranstaltninger, der forbedrer evnen til at indsamle, analysere og videreformidle statistikker om asylprocedurer, modtagelse, integration og personer, der nyder international beskyttelse
c)
foranstaltninger, der forbedrer kapaciteten til at vurdere asylansøgninger, herunder klager
d)
foranstaltninger, der bidrager til evaluering af asylpolitikken, som nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking.
5. Med hensyn til foranstaltninger i forbindelse med genbosættelse er specielt følgende foranstaltninger støtteberettigede:
a)
foranstaltninger i forbindelse med udarbejdelse og udvikling af et genbosættelsesprogram
b)
foranstaltninger i forbindelse med de nationale myndigheders vurdering af mulige tilfælde af genbosættelse, som f.eks. rejser til værtslandet, samtaler, læge- og sikkerhedsundersøgelser
c)
sundhedsvurdering og lægehjælp inden afrejsen
d)
materiel hjælp inden afrejsen
e)
informationsforanstaltninger inden afrejsen
f)
rejsearrangementer, herunder ledsagelse af sundhedspersonale
g)
information og bistand umiddelbart efter ankomsten, herunder tolkning.
6. Med hensyn til overførsel mellem medlemsstaterne af personer, der nyder international beskyttelse, og af ansøgere om international beskyttelse er specielt følgende foranstaltninger støtteberettigede:
a)
informationsforanstaltninger inden afrejsen
b)
rejsearrangementer, herunder ledsagelse af sundhedspersonale
c)
information og bistand umiddelbart efter ankomsten, herunder tolkning.
7. De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, og 3 er også berettiget til støtte fra fonden, når de er rettet mod de personer, der er omhandlet i artikel 6, litra e).
8. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-6, skal specielt fremme gennemførelsen af bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning vedrørende det fælles europæiske asylsystem.
9. Foranstaltningerne tager hensyn til kønsrelaterede spørgsmål, børns tarv, den særlige situation for sårbare personer, såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige forældre med mindreårige børn og ofre for tortur, voldtægt eller andre alvorlige former for psykologisk, fysisk eller seksuel vold eller misbrug, ofre for menneskehandel, enkeltpersoner med behov for akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdom.
10. Fonden støtter kun foranstaltninger vedrørende indkvartering af personer som omhandlet i artikel 6, litra c), der er adskilt fra områder eller centre, der kun er bestemt for personer, som er nægtet indrejse, eller for personer, der blevet pågrebet, efter at de har passeret en ydre grænse illegalt, eller da de nærmede sig en ydre grænse med henblik på at indrejse illegalt på medlemsstaternes område.
Artikel 4
Fællesskabsforanstaltninger
1. På Kommissionens initiativ kan op til 10% af fondens disponible midler anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (i det følgende benævnt "fællesskabsforanstaltninger") vedrørende asylpolitikken og tiltag, der finder anvendelse på de målgrupper, der er omhandlet i artikel 6.
2. For at være berettiget til støtte skal fællesskabsforanstaltninger specielt:
a)
fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis, herunder tolkning og oversættelse til støtte for et sådant samarbejde
b)
støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre asylpolitikkens kvalitet
c)
støtte tværnationale oplysningskampagner
d)
støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af asylpolitikken, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi, og om samarbejde på nationalt plan mellem de vigtigste partnere, såsom lokale og regionale myndigheder, flygtningesammenslutninger og frivillige grupper
e)
støtte pilotprojekter, herunder innovative projekter, og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område
f)
støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på asylområdet
g)
tilbyde netværk, der forbinder ikke-statslige organisationer, som bistår flygtninge og asylansøgere, og som findes i mindst ti medlemsstater, strukturstøtte med henblik på at lette udveksling af erfaring og god praksis og sikre, at udviklingen af Fællesskabets asylpolitik og praksis tager hensyn til den erfaring, som ikke-statslige organisationer har indhøstet, og til flygtninges og asylansøgernes interesser
h)
bistå medlemsstaterne med støtteordninger i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver hurtig indgriben.
3. Det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for fællesskabsforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 5
Nødforanstaltninger
1. Hvis mekanismerne i forbindelse med midlertidig beskyttelse iværksættes, jf. direktiv 2001/55/EF, finansierer fonden også nødforanstaltninger til fordel for medlemsstaterne ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, og som supplement til disse.
2. Uden at det berører stk. 1, yder fonden også støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af nødforanstaltninger for at afhjælpe situationer med særligt pres. Sådanne situationer er kendetegnet ved pludselig tilstrømning på bestemte steder ved grænserne af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse, hvilket stiller usædvanligt store og pressende krav til de pågældende medlemsstaters modtagelsesfaciliteter, asylsystemer eller infrastruktur, og kan skabe risici for menneskeliv, sundhed eller adgang til beskyttelse i henhold til fællesskabslovgivningen.
3. Foranstaltninger, der gennemføres for at afhjælpe situationer med særligt pres, som omhandlet i stk. 2, er berettiget til støtte fra fonden:
a)
hvis de skal gennemføres øjeblikkeligt og i praksis ikke lader sig indlemme i de relevante årlige programmer, og
b)
hvis de strækker sig over mindre end seks måneder.
4. Følgende former for nødforanstaltninger er støtteberettigede:
a)
modtagelse og indkvartering.
b)
underhold, herunder mad og tøj
c)
læge- og psykologhjælp eller anden form for hjælp
d)
personale- og administrationsomkostninger i forbindelse med modtagelsen af de pågældende personer og iværksættelsen af foranstaltningerne
e)
logistik- og transportomkostninger
f)
juridisk og sproglig bistand
g)
tilbud om oversættelse og tolkning, ekspertise i hjemlandets forhold og andre foranstaltninger, der bidrager til hurtig udpegelse af personer, som kan have behov for international beskyttelse, og til en retfærdig og effektiv behandling af asylansøgninger.
5. De i stk. 4 omhandlede foranstaltninger kan støttes af eksperthold.
Artikel 6
Målgrupper
Målgrupperne for denne beslutning er følgende kategorier:
a)
enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som har opnået flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen, og som har tilladelse til at opholde sig som flygtning i en af medlemsstaterne
b)
enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er omfattet af en form for subsidiær beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF
c)
enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som har ansøgt om en af de former for beskyttelse, der er nævnt i litra a) og b)
d)
enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er omfattet af en ordning for midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF
e)
enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som er ved at blive eller er genbosat i en medlemsstat.
KAPITEL II
PRINCIPPER FOR STØTTE
Artikel 7
Komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse
1. Fonden yder støtte, der supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger, hvori Fællesskabets prioriteter er integreret.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem fondens og medlemsstaternes støtte og Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter. Denne sammenhæng anføres specielt i det flerårige program, der er omhandlet i artikel 18.
3. Foranstaltninger, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold hertil.
Artikel 8
Programmering
1. Fondens mål søges virkeliggjort inden for rammerne af den flerårige programmeringsperiode (fra 2008 til 2013), som underkastes en midtvejsrevision i henhold til artikel 22. Det flerårige programmeringssystem omfatter prioriteterne og en proces for forvaltning, beslutningstagning, revision og godkendelse.
2. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
Artikel 9
Subsidiær og proportional indsats
1. Gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 18 og 20, henhører under medlemsstaternes ansvar på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med det institutionelle system, der kendetegner den enkelte medlemsstat. Ansvaret udøves i overensstemmelse med denne beslutning.
2. Med hensyn til revisionsbestemmelserne varierer de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender, efter fællesskabsstøttens størrelse. Det samme princip anvendes med hensyn til bestemmelserne om evaluering og rapporterne om de flerårige og årlige programmer.
Artikel 10
Gennemførelsesmetoder
1. Det fællesskabsbudget, der afsættes til fonden, gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, og den tekniske bistand, der er omhandlet i denne beslutnings artikel 15.
2. Kommissionen udøver sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget ved at:
a)
kontrollere at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne efter procedurerne i artikel 32
b)
tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 41 og 42, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 45 og 46.
Artikel 11
Partnerskab
1. Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de myndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen af det flerårige program, eller som ifølge den pågældende medlemsstat kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af det.
Sådanne myndigheder og organer kan omfatte de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, internationale organisationer, navnlig UNHCR, og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.
2. Et sådant partnerskab gennemføres i fuld overensstemmelse med de forskellige partneres kategoriers respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.
KAPITEL III
FINANSIEL RAMME
Artikel 12
Samlede midler
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne beslutning fra 1. januar 2008 til 31. december 2013 udgør 628 mio. EUR.
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
3. Kommissionen fastlægger den vejledende årlige fordeling af midlerne på de enkelte medlemsstater efter kriterierne i artikel 13.
Artikel 13
Den årlige fordeling af midlerne til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Hver medlemsstat modtager et fast beløb på 300 000 EUR fra fondens årlige bevilling.
Dette beløb forhøjes til 500 000 EUR pr. år for perioden 2008-2013 for de stater, der tiltrådte Den Europæiske Union pr. 1. maj 2004.
Dette beløb forhøjes til 500 000 EUR pr. år for medlemsstater, der tiltræder Den Europæiske Union i perioden 2007-2013, for den resterende del af perioden 2008-2013, at regne fra året efter deres tiltrædelse.
2. Den resterende del af de årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
30% af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af de kategorier, som er omhandlet i artikel 6, litra a), b) og e), som har fået indrejsetilladelse i løbet af de foregående tre år
b)
70% af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af de kategorier, som er omhandlet i artikel 6, litra c) og d), der er registreret i løbet af de foregående tre år.
Med henblik på denne fordeling tages der under den kategori, der er omhandlet i artikel 6, litra a), ikke hensyn til de i artikel 6, litra e), omhandlede personer.
3. Medlemsstaterne modtager et fast beløb på 4 000 EUR for hver genbosat person, som falder ind under en af følgende kategorier:
a)
personer fra et land eller en region, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram
b)
uledsagede mindreårige
c)
børn og kvinder, der er i fare for især psykologisk, fysisk eller seksuel vold eller udnyttelse
d)
personer med et alvorligt behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse.
4. Når en medlemsstat genbosætter en person, som falder ind under mere end en af de i stk. 3 omhandlede kategorier, modtager den kun én gang et fast beløb for denne person.
5. Referencetallene er de seneste statistikker, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) på grundlag af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.
Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de sædvanlige operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.
6. Senest den 1. maj hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen et overslag over, hvor mange personer, som omhandlet i stk. 3 , de forventer at genbosætte i det efterfølgende år, herunder en opdeling i de forskellige kategorier, der er nævnt i stk. 3. Kommissionen meddeler det i artikel 52 omhandlede udvalg disse oplysninger.
Artikel 14
Finansieringsstruktur
1. Finansielle bidrag fra fonden har form af tilskud.
2. Foranstaltninger, der støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og være af almennyttig karakter og må ikke modtage støtte fra andre kilder, som er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget.
3. Midlerne fra fonden skal udgøre et supplement til offentlige eller tilsvarende tilskud, som medlemsstaterne yder til foranstaltninger, der er omfattet af denne beslutning.
4. Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50% af de samlede omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 3.
Denne andel kan forhøjes til 75% for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 17.
Fællesskabsandelen forhøjes til 75% i de medlemsstater, der er omfattet af samhørighedsfonden.
5. Inden for rammerne af gennemførelsen af den nationale programmering, jf. kapitel IV, udvælger medlemsstaterne projekter til finansiering på grundlag af følgende minimumskriterier:
a)
situationen og behovene i medlemsstaten
b)
omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet
c)
ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag
d)
omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.
6. Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til foranstaltninger inden for rammerne af fonden i højst tre år, under forudsætning af regelmæssige rapporter om de fremskridt, der er gjort.
7. Fællesskabets bidrag til støtteforanstaltninger, der gennemføres efter artikel 3, stk. 4, må ikke overstige 15% af de samlede årlige midler, hver medlemsstat tildeles i henhold til artikel 13.
Artikel 15
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. Fonden kan på Kommissionens initiativ og/eller vegne anvende op til 500 000 EUR af sin årlige bevilling til at finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende overvågning og administrativ og teknisk støtte og foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og inspektion, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning.
2. Disse foranstaltninger omfatter:
a)
undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed
b)
informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden
c)
oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering
d)
udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant
e)
forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
f)
informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 25, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.
Artikel 16
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ
1. På en medlemsstats initiativ kan fonden for hvert årligt program finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol og foranstaltninger, der skal styrke den administrative kapacitet med henblik på gennemførelsen af fonden.
2. Det årlige beløb, der afsættes til teknisk bistand, kan ikke overstige:
a)
for perioden 2008-2010 7% af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og
b)
for perioden 2011-2013 4% af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING
Artikel 17
Vedtagelse af strategiske retningslinjer
1. Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer, som indeholder en ramme for fondens arbejde under hensyntagen til fremskridtene i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på det asylpolitiske område samt den vejledende fordeling af fondens finansielle midler for perioden for det flerårige program.
2. For hvert af fondens mål skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.
3. Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer vedrørende den flerårige programmeringsperiode senest den 31. juli 2007.
4. De strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 52, stk. 3. Når disse strategiske retningslinjer er vedtaget, knyttes de som bilag til denne beslutning.
Artikel 18
Udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer
1. Hver medlemsstat foreslår på grundlag af de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 17, et udkast til et flerårigt program, der indeholder følgende:
a)
en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til modtagelsesforhold, asylprocedurer, rådgivning om frivillig tilbagevenden, integration og genbosættelse og overførsel fra en anden medlemsstat af de personer, der er omfattet af artikel 6, samt udvikling, overvågning og evaluering af asylpolitikken
b)
en analyse af kravene i den pågældende medlemsstat med hensyn til modtagelsesforhold, asylprocedurer, rådgivning om frivillig tilbagevenden, integration og genbosættelse og overførsel fra en anden medlemsstat af de personer, der er omfattet af artikel 6, samt udvikling, overvågning og evaluering af asylpolitikken
c)
en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter
d)
en redegørelse for, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter
e)
oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres
f)
en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip¸ der er fastlagt i artikel 11
g)
et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering
h)
de bestemmelser, som er fastsat for at sikre det flerårige program offentliggøres.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres udkast til det flerårige program senest fire måneder efter, at Kommissionen har fremlagt de strategiske retningslinjer for den pågældende periode.
3. Med henblik på godkendelse af udkastet til det flerårige program gennemgår Kommissionen:
a)
udkastet til det flerårige program i overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 17
b)
relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi
c)
om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning
d)
om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.
4. Hvis Kommissionen mener, at et udkast til et flerårigt program ikke stemmer overens med de strategiske retningslinjer og/eller ikke overholder bestemmelserne i denne beslutning om forvaltnings- og kontrolsystemer eller fællesskabslovgivningen, opfordrer den den pågældende medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det flerårige program i overensstemmelse hermed.
5. Kommissionen godkender hvert flerårigt program inden tre måneder efter, at det formelt er forelagt, efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 19
Revision af de flerårige programmer
1. På den pågældende medlemsstats eller Kommissionens initiativ underkastes det flerårige program en fornyet undersøgelse og revideres om nødvendigt for resten af programmeringsperioden for at tage større eller anderledes hensyn til Fællesskabets prioriteter. De flerårige programmer kan underkastes en fornyet undersøgelse på baggrund af evalueringer og/eller som følge af gennemførelsesvanskeligheder.
2. Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af revisionen af det flerårige program hurtigst muligt efter, at den pågældende medlemsstat formelt har indgivet anmodning herom. Revisionen af det flerårige program foretages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 20
Årlige programmer
1. Det flerårige program, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det følgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes under den årlige budgetprocedure, beregnet efter reglerne i artikel 13.
3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et udkast til det årlige program for det følgende år, som er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige program, og som omfatter følgende elementer:
a)
de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program
b)
en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program
c)
den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 16, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.
4. Uanset stk. 3 forelægger medlemsstaterne Kommissionen udkast til de årlige programmer for 2008 senest den 1. marts 2008.
5. Kommissionen gennemgår medlemsstatens udkast til det årlige program under hensyntagen til den endelige størrelse af de bevillinger, fonden har fået tildelt under budgetproceduren.
Kommissionen meddeler senest en måned efter den formelle forelæggelse af udkastet til det årlige program den pågældende medlemsstat, om den kan godkende det. Hvis udkastet til det årlige program ikke er i overensstemmelse med det flerårige program, opfordrer Kommissionen den pågældende medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det årlige program i overensstemmelse hermed.
Kommissionen træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om finansiering og godkender dermed det årlige program. I beslutningen anføres det beløb, som den pågældende medlemsstat får tildelt, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede.
5. Af hensyn til behørigt begrundede nødsituationer, der ikke var forudset på det tidspunkt, hvor det årlige program blev godkendt, og som kræver hurtig indgriben, kan en medlemsstat revidere op til 10% af den finansielle fordeling af fondens bidrag mellem de forskellige foranstaltninger, der er opført i det årlige program, eller tildele op til 10% af fordelingen til andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne beslutning. Den pågældende medlemsstat orienterer Kommissionen om det reviderede årlige program.
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en opgørelse over behovene og en plan for gennemførelsen af de nødforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, herunder en beskrivelse af de planlagte foranstaltninger og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen heraf.
2. En medlemsstat, der anmoder om støtte fra fonden til at afhjælpe en situation med særligt pres, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, forelægger Kommissionen en ansøgning med alle de foreliggende relevante oplysninger, herunder:
a)
en detaljeret beskrivelse af den nuværende situation, især med hensyn til antallet af nytilkomne, virkningerne for modtagelseskapaciteten og asylsystemet eller infrastrukturen og de presserende behov, samt en dokumenteret prognose over mulige udviklinger i situationen på kort sigt
b)
en dokumenteret redegørelse for den usædvanlige situation illustreret af oplysninger, som kan omfatte nyere statistikker og andre data om tilstrømning af personer ved den pågældende grænse
c)
en detaljeret beskrivelse af de påtænkte nødforanstaltninger, deres omfang, deres karakter og de berørte partnere
d)
et skøn over udgifterne til de påtænkte foranstaltninger.
Kommissionen afgør, om betingelserne for, at fonden kan yde finansiel støtte til nødforanstaltningerne, er opfyldt, og fastsætter, hvor stort et beløb der skal ydes, på grundlag af ovennævnte oplysninger og eventuelle yderligere foreliggende oplysninger. Kommissionen underretter medlemsstaterne om ovennævnte afgørelse.
3. Den finansielle bistand fra fonden til de nødforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, er begrænset til seks måneder og kan ikke overstige 80% af omkostningerne ved en given foranstaltning.
4. Hvis den midlertidige beskyttelsesmekanisme, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, anvendes, fordeles de disponible midler mellem medlemsstaterne i forhold til antallet af personer, der nyder midlertidig beskyttelse i hver medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 1.
Artikel 22
Midtvejsrevision af det flerårige program
1. Kommissionen tager de strategiske retningslinjer op til revision og vedtager om fornødent senest den 31. marts 2010 nye strategiske retningslinjer for perioden 2011-2013.
2. Hvis der vedtages sådanne reviderede strategiske retningslinjer, tager hver medlemsstat sit flerårige program op til fornyet overvejelse og reviderer det, hvis det er relevant.
3. Reglerne i artikel 18 om udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer finder tilsvarende anvendelse på udarbejdelse og godkendelse af disse reviderede flerårige programmer.
4. De reviderede strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 52, stk. 3.
KAPITEL V
FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
Artikel 23
Gennemførelse
Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning og vedtager de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige.
Artikel 24
Almindelige principper for forvaltnings- og kontrolsystemer
De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne indfører i forbindelse med de flerårige programmer, omfatter:
a)
en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ
b)
overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer
c)
tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden
d)
procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige
e)
pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering
f)
et rapporterings- og overvågningssystem, når det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ
g)
procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres
h)
ordninger for revision af den måde systemet fungerer på
i)
systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor
j)
rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Artikel 25
Udpegning af myndigheder
1. Medlemsstaten udpeger med henblik på gennemførelsen af sit flerårige program og sine årlige programmer følgende:
a)
en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og de årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen
b)
en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen
c)
en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
d)
i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.
2. Medlemsstaten fastsætter regler for sit forhold til de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og for deres forhold til Kommissionen.
3. Med forbehold af artikel 24, litra b), kan nogle af eller alle de myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilhøre samme organ.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til artikel 26-30 efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 26
Ansvarlig myndighed
1. Den ansvarlige myndighed skal opfylde følgende minimumskrav. Den skal:
a)
være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten
b)
have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen
c)
fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt
d)
kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler
e)
have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte
f)
råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.
2. Medlemsstaten sikrer den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig finansiering, så den kan fortsætte med at varetage sine opgaver korrekt i hele perioden 2008-2013.
3. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med uddannelse af personale, navnlig for så vidt angår den korrekte anvendelse af kapitel V-IX.
Artikel 27
Den ansvarlige myndigheds opgaver
1. Den ansvarlige myndighed har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af det flerårige program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den skal navnlig:
a)
høre partnerne i henhold til artikel 11
b)
forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 18 og 20
c)
tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt
d)
tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden i overensstemmelse med kriterierne i artikel 14, stk. 5
e)
modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere
f)
sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan
g)
overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler
h)
sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles
i)
sikre, at de endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler
j)
sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 49, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten
k)
indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 43
l)
sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1
m)
sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse
n)
udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, erklæringer om godtgørelse
o)
gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger
p)
samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater
q)
kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 33, stk. 6.
2. Den ansvarlige myndigheds forvaltningsaktiviteter i forbindelse de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 16.
Artikel 28
Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver
1. Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 26.
2. Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal gives oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.
Artikel 29
Godkendelsesmyndighed
1. Godkendelsesmyndigheden skal:
a)
attestere, at:
i)
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag
ii)
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med foranstaltninger, som er udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for programmet, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler
b)
med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne
c)
med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar
d)
føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen
e)
kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald med renter,
f)
føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.
2. Godkendelsesmyndighedens aktiviteter i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 16, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 25 respekteres.
Artikel 30
Revisionsmyndighed
1. Revisionsmyndigheden skal:
a)
sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
b)
sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10% af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program
c)
inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.
2. Når den udpegede revisionsmyndighed efter denne beslutning også er den udpegede revisionsmyndighed efter beslutning nr. …/2007/EF, nr. …/2007/EF og …./2007/EF(20), eller når der anvendes fælles systemer for to eller flere af disse fonde, kan der fremlægges en fælles kombineret revisionsstrategi efter stk. 1, litra c).
3. Revisionsmyndigheden udarbejder for hvert årligt program en rapport, som omfatter:
a)
en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet
b)
en udtalelse, der udarbejdes på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige
c)
en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæring om godtgørelsen af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.
4. Revisionsmyndigheden sikrer, at revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
5. Revisionerne i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 16, forudsat at revisionsmyndighedens beføjelser efter artikel 25 respekteres.
KAPITEL VI
ANSVAR OG KONTROL
Artikel 31
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de flerårige og årlige programmer er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, revisionsmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 24-30, skal oprettes for at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.
3. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning.
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en endelig støttemodtager, ikke kan inddrives, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for tilbagebetalingen af de tabte beløb til Den Europæiske Unions almindelige budget, hvis det kan bevises, at tabet skyldes fejl eller forsømmelighed fra medlemsstatens side.
4. Medlemsstaterne har det primære ansvar for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne og revisionerne gennemføres således, at der sikres en korrekt og effektiv anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer.
5. De detaljerede gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-4 vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 32
Forvaltnings- og kontrolsystemer
1. Inden Kommissionen godkender det flerårige program efter proceduren i artikel 52, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med artikel 24-30. De er ansvarlige for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.
2. Sammen med deres udkast til det flerårige program forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af organisationen af og procedurerne i de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, og godkendelsesmyndighederne, og en beskrivelse af de interne revisionssystemer, som anvendes af de pågældende myndigheder og organer, revisionsmyndigheden og alle andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar.
3. Kommissionen gennemgår anvendelsen af denne bestemmelse som led i udarbejdelsen af den i artikel 50, stk. 3, omhandlede rapport.
Artikel 33
Kommissionens ansvar
1. Kommissionen sikrer efter proceduren i artikel 32, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med artikel 24-30, og den sikrer på grundlag af de årlige revisionsrapporter og sine egne revisioner, at systemerne fungerer effektivt i programmeringsperioden.
2. Uden at det berører de revisioner, som foretages af medlemsstaterne, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet for at kontrollere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder revisioner af foranstaltninger, der indgår i de årlige programmer. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse revisioner.
3. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om systemerne fungerer korrekt, eller om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i disse kontroller.
4. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne passende oplysning om og offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, som fonden støtter.
5. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
6. Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne beslutning.
Artikel 34
Samarbejde med medlemsstaternes revisionsmyndigheder
1. Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler straks resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.
Kommissionen fremsætter sine bemærkninger til den revisionsstrategi, der fremlægges i henhold til artikel 30, senest tre måneder efter modtagelsen.
2. Ved fastsættelsen af sin egen revisionsstrategi identificerer Kommissionen de årlige programmer, som den finder tilfredsstillende på grundlag af sin viden om forvaltnings- og kontrolsystemerne.
For de pågældende programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til revisionsmaterialet fra medlemsstaterne, og at den kun vil foretage egne kontroller på stedet, hvis der er tegn på mangler ved systemerne.
KAPITEL VII
ØKONOMISK FORVALTNING
Artikel 35
Støtteberettigelse - udgiftsanmeldelser
1. Alle udgiftsanmeldelser skal omfatte de udgifter, som endelige støttemodtagere har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, og den tilsvarende offentlige eller private støtte.
2. Udgifterne skal svare til de betalinger, som de endelige støttemodtagere har foretaget. De skal dokumenteres med kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi.
3. For at være berettiget til støtte fra fonden skal en udgift være faktisk afholdt tidligst 1. januar det år, som den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, vedrører, jf. artikel 20, stk. 5, tredje afsnit. De samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato.
4. Reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne og samfinansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 3, vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 36
Ubeskårne betalinger til de endelige støttemodtagere
Medlemsstaterne sørger for, at den ansvarlige myndighed sikrer, at de endelige støttemodtagere modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Der må ikke fradrages eller tilbageholdes nogen beløb eller opkræves yderligere særlige omkostninger eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som reducerer det beløb, der udbetales til de endelige støttemodtagere, forudsat at de endelige støttemodtagere opfylder alle kravene med hensyn til foranstaltningernes og udgifternes støtteberettigelse.
Artikel 37
Anvendelse af euroen
1. Beløb i udkastet til medlemsstaternes flerårige og årlige programmer, jf. henholdsvis artikel 18 og 20, godkendte udgiftsanmeldelser, betalingsanmodninger, jf. artikel 27, stk. 1, litra n), udgifter, der er omhandlet i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 39, stk. 4, samt den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51, angives i euro.
2. Kommissionens finansieringsbeslutninger, som godkender medlemsstaternes årlige programmer, jf. tredje afsnit i artikel 20, stk. 5, tredje afsnit, Kommissionens forpligtelser og betalinger angives og gennemføres i euro.
3. De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er bogført i de regnskaber, som den ansvarlige myndighed for det pågældende program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.
4. Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 3 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i godkendelsesmyndighedens regnskaber inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
Artikel 38
Forpligtelser
Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af Kommissionens finansieringsbeslutning, som godkender det årlige program, jf. artikel 20, stk. 5, tredje afsnit.
Artikel 39
Betalinger - Forfinansiering
1. Kommissionen udbetaler bidragene fra fonden i overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser.
2. Udbetalingerne sker i form af forfinansiering og betaling af saldoen. Beløbene udbetales til den ansvarlige myndighed, som medlemsstaten har udpeget.
3. Der udbetales en første forfinansiering til medlemsstaten på 50% af det beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender af det årlige program, senest 60 dage efter, at denne beslutning er vedtaget.
4. Der udbetales endnu en forfinansiering senest tre måneder efter, at Kommissionen inden for to måneder efter den formelle fremlæggelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat har godkendt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af det årlige program og en godkendt udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35, og som godtgør, at udgifterne har udgjort mindst 60% af den første forfinansiering.
Den anden forfinansiering fra Kommissionen kan ikke overstige 50% af det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, og, såfremt en medlemsstat nationalt har indgået udgiftsforpligtelser for et beløb, der er mindre end beløbet i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, under alle omstændigheder forskellen mellem de fællesskabsmidler, som medlemsstaten rent faktisk har forpligtet sig til at betale til de projekter, der er udvalgt inden for rammerne af det årlige program, og den første forfinansiering.
5. De renter, som forfinansieringen eventuelt afkaster, konteres det pågældende årlige program, idet det betragtes som en indtægt for medlemsstaten som nationalt offentligt bidrag og skal anmeldes til Kommissionen i forbindelse med udgiftsanmeldelsen vedrørende den endelige rapport om gennemførelsen af det pågældende årlige program.
6. De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, udlignes i regnskaberne, når det årlige program afsluttes.
Artikel 40
Betaling af saldo
1. Kommissionen betaler saldoen, forudsat at den senest ni måneder efter den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, har modtaget følgende dokumenter:
a)
en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse
b)
den afsluttende rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51
c)
den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 30, stk. 3.
Saldoen betales kun, hvis den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program og erklæringen om, at anmodningen om betaling af saldoen er gyldig, accepteres.
2. Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, frigør Kommissionen den del af den budgetmæssige forpligtelse for det tilsvarende årlige program, som ikke er blevet brugt til betaling af forfinansieringen.
3. Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 2, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den delvise endelige rapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse projekter. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, som kræves efter stk. 1, for de pågældende projekter.
4. Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, ophører med at løbe, hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med artikel 42. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 42, stk. 3, er blevet meddelt medlemsstaten.
5. Med forbehold af artikel 41 informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i nærværende artikels stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som Kommissionen anerkender, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de anerkendte udgifter. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.
6. Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til denne medlemsstat.
7. Forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, betaler Kommissionen saldoen senest 60 dage efter den dato, hvor den accepterer de dokumenter, som er anført i stk. 1. Resten af den budgetmæssige forpligtelse frigøres senest seks måneder efter betalingen.
Artikel 41
Tilbageholdelse af betalinger
1. Betalingen tilbageholdes i en periode på højst seks måneder af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen, hvis:
a)
der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne
b)
den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.
2. Medlemsstaten og den ansvarlige myndighed underrettes straks om begrundelsen for tilbageholdelsen. Betalingen tilbageholdes indtil medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.
Artikel 42
Suspension af betalinger
1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af forfinansierings- og saldobetalingerne, hvis:
a)
der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller
c)
en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 31 og 32.
2. Kommissionen kan beslutte at suspendere forfinansierings- og saldobetalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på tre måneder.
3. Kommissionen bringer suspensionen af forfinansierings- og saldobetalingerne til ophør, når den finder, at medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for, at suspensionen kan ophæves.
4. Hvis medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen træffe beslutning om at annullere hele eller en del af fællesskabsbidraget til det årlige program, jf. artikel 46.
Artikel 43
Opbevaring af dokumenter
Uden at dette berører bestemmelserne om statsstøtte i traktatens artikel 87, sikrer den ansvarlige myndighed, at alle bilag vedrørende udgifter og revisioner i forbindelse med de pågældende programmer opbevares til brug for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på fem år efter afslutningen af programmerne, i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1.
Denne periode afbrydes, hvis der indledes en retssag, eller hvis Kommissionen fremsætter behørigt begrundet anmodning herom.
Dokumenterne opbevares enten som originaler eller bekræftede kopier på almindeligt anerkendte datamedier.
KAPITEL VIII
FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 44
Finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne har i første instans ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder og reagerer på tegn på større ændringer, som har indflydelse på arten af eller betingelserne for gennemførelsen af eller kontrollen med programmerne og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.
2. Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner med hensyn til de enkeltstående eller systemrelaterede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med foranstaltninger eller årlige programmer.
De korrektioner, som medlemsstaten foretager, består i annullering og om muligt inddrivelse af hele eller en del af Fællesskabets bidrag. Hvis beløbet ikke tilbagebetales inden for den frist, som den pågældende medlemsstat har fastsat, skal der betales morarenter, som beregnes ved anvendelse af den rentesats, som er omhandlet i artikel 47, stk. 2. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden.
3. I tilfælde af systemrelaterede uregelmæssigheder udvider den pågældende medlemsstat sine undersøgelser til at omfatte alle transaktioner, som kan tænkes at være berørt.
4. Medlemsstaterne medtager i den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51, en liste over annullationsprocedurer, der er indledt for det pågældende årlige program.
Artikel 45
Kommissionens revision af regnskaberne og finansielle korrektioner
1. Uden at det berører Revisionsrettens beføjelser og den kontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i denne kontrol.
Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge nøjagtigheden af en eller flere transaktioner. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i denne kontrol.
2. Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, suspenderer den forfinansierings- eller saldobetalingen i overensstemmelse med artikel 42.
Artikel 46
Kriterier for korrektionerne
1. Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Fællesskabets bidrag til et årligt program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:
a)
der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke
c)
en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.
Kommissionen træffer beslutning under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten.
2. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede enkeltstående uregelmæssigheder, idet den tager hensyn til, om uregelmæssigheden er systemrelateret, ved afgørelsen af om der bør anvendes en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion. Hvis uregelmæssigheden har tilknytning til en udgiftsanmeldelse, for hvilken revisionsmyndigheden i henhold til artikel 30, stk. 3, litra b), tidligere har afgivet en positiv erklæring, formodes det, at der er tale om et systemrelateret problem, som giver anledning til anvendelse af en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion, medmindre medlemsstaten inden for tre måneder kan fremlægge et bevis, som afkræfter denne formodning.
3. Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til uregelmæssighedens omfang og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler, der er konstateret ved det pågældende årlige program.
4. Når Kommissionen baserer sin holdning på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner vedrørende de finansielle følger efter gennemgang af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 32, rapporterne om anmeldte uregelmæssigheder og eventuelle svar fra medlemsstaten.
Artikel 47
Tilbagebetaling
1. Alle tilbagebetalinger til Den Europæiske Unions almindelige budget skal ske før den forfaldsdato, der er angivet på indtægtsordren, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72 i finansforordningen. Denne forfaldsdato skal være den sidste dag i den anden måned, der følger efter udstedelsen af indtægtsordren.
2. Enhver forsinkelse med tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter fra forfaldsdatoen og til datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, Serie C, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.
Artikel 48
Medlemsstaternes forpligtelser
En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til artikel 44.
KAPITEL IX
OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER
Artikel 49
Overvågning og evaluering
1. Kommissionen overvåger regelmæssigt fonden i samarbejde med medlemsstaterne.
2. Fonden evalueres af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for at vurdere de iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af det generelle mål, der er fastsat i artikel 2, i forbindelse med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3.
3. Kommissionen vurderer også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
Artikel 50
Rapporteringsforpligtelser
1. Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne overvåges og evalueres.
Med henblik herpå skal aftaler og kontrakter, som den indgår med de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal fremlægges detaljerede rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen og opfyldelsen af de fastsatte mål, og disse rapporter skal danne grundlag for henholdsvis fremskridtsrapporten og den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program.
2. Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2012 for perioden 2008-2010 og den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 Kommissionen en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.
3. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2012 for perioden 2008-2010 og den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en efterfølgende evalueringsrapport.
Artikel 51
Endelig rapport om gennemførelsen af det årlige program
1. Den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program skal indeholde følgende oplysninger for at sikre et klart overblik over gennemførelsen af programmet:
a)
den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program
b)
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne
c)
de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:
i)
overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende dataindsamling
ii)
en oversigt over alle større problemer i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program og de foranstaltninger, som er truffet
iii)
anvendelsen af teknisk bistand
d)
de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.
2. Rapporten anses for godkendt, når den indeholder alle de i stk. 1 fastsatte oplysninger. Kommissionen træffer inden for to måneder efter at have modtaget alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, en afgørelse om indholdet af den rapport, som den ansvarlige myndighed har forelagt, og afgørelsen meddeles medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke reagerer inden udløbet af den fastsatte frist, betragtes rapporten som godkendt.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som nedsættes ved beslutning nr. .../2007/EF(21).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4 samt stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Tidsfristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til seks uger.
Artikel 53
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager denne beslutning op til revision på grundlag af et forslag fra Kommissionen senest den 30. juni 2013.
Artikel 54
Overgangsbestemmelser
1. Denne beslutning er ikke til hinder for, at den støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning 2004/904/EF eller enhver anden retsforskrift, der finder anvendelse på den pågældende støtte pr. 31. december 2007, videreføres eller ændres, herunder annulleres helt eller delvis.
2. Når Kommissionen vedtager beslutninger om samfinansiering under denne fond, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af beslutning 2004/904/EF(22), og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.
3. Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansieringer, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2005 og den 31. december 2007, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at programmerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2010, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.
Beløb, der vedrører foranstaltninger eller programmer, som er suspenderet på grund af en retssag eller en administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.
4. Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2009 Kommissionen en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, vedrørende perioden 2005-2007.
5. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden for perioden 2005-2007.
Artikel 55
Ophævelse
Beslutning 2004/904/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2008.
Artikel 56
Ikrafttræden og anvendelse
Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2008 med undtagelse af artikel 13, 17, 18, 20, 23, 25, artikel 31, stk. 2 og 5, artikel 32, artikel 35, stk. 4, og artikel 52, som anvendes fra den ...(23).
Artikel 57
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2978/94 (KOM(2006)0111 - C6-0104/2006 - 2006/0046(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0111)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2, (C6-0104/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0417/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om ændring af forordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog
(1) Ved forordning (EF) nr. 417/2002(4) er der indført en ordning for fremskyndet indfasning af de krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design, der er fastsat i den internationale konvention fra 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe som ændret ved protokollen dertil fra 1978 (i det følgende benævnt "MARPOL 73/78"), for enkeltskrogede olietankskibe med det formål at nedsætte risikoen for utilsigtet olieforurening i europæiske farvande.
(2) Forordning (EF) nr. 417/2002 indeholder bestemmelser, som forbyder transport af svære olier i enkeltskrogede olietankskibe til eller fra havne i Den Europæiske Union.
(3) På grundlag af medlemsstaternes og Kommissionens indsats i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) er dette forbud blevet indført på verdensplan ved en ændring af bilag I til MARPOL 73/78.
(4) Stk. 5, 6 og 7 i regel 13H, der indgår i bilag I til MARPOL 73/78, og som forbyder transport af svære olier i enkeltskrogede olietankskibe, giver mulighed for at undtage fra anvendelse af visse bestemmelser i regel 13H. Det italienske formandskab for Det Europæiske Råd har på Den Europæiske Unions vegne afgivet en erklæring, der er optaget i den officielle rapport fra IMO's komité til beskyttelse af havmiljøet (MEPC 50), og hvori der gives et politisk tilsagn om, at der ikke vil blive gjort brug af disse undtagelser.
(5) I henhold til forordning (EF) nr. 417/2002 kan et skib, der fører en medlemsstats flag, drage fordel af undtagelserne i regel 13H, hvis det ikke besejler havne eller offshoreterminaler under en medlemsstats jurisdiktion, og samtidig efterleve forordning (EF) nr. 417/2002.
(6) Forordning (EF) nr. 417/2002 bør derfor ændres tilsvarende -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 417/2002 affattes således:
"
3. Olietankskibe, der transporterer svære olier, må kun føre en medlemsstats flag, hvis de har dobbeltskrog.
Uafhængigt af flag er det ikke tilladt for olietankskibe, der transporterer svære olier, at anløbe eller forlade havne eller offshore-terminaler eller ankre op på ankerpladser under en medlemsstats jurisdiktion, medmindre sådanne tankskibe er dobbeltskrogede.
"
Artikel 2
Denne forordning træder kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af integrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0238/2005 - 2005/0048(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0123)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), i henhold til hvilken Rådet har hørt Parlamentet (C6-0238/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0419/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning, der er vedføjet som bilag til den lovgivningsmæssige beslutning, til Rådet og Kommissionen.
Ændret forslag til RÅDETS BESLUTNING om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3), litra a),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.
(2) Det Europæiske Råd bekræftede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sammenlignes med dem, der gælder for EU-borgere. Den bør også fremme ikke-forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og udforme foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
(3) Integration af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne er et vigtigt led i den styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed, der som anført i traktaten er et af Fællesskabets grundlæggende mål. Dette instrument tager dog under hensyn til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab primært sigte på tredjelandsstatsborgere, der er nyankomne, for så vidt angår samfinansiering af konkrete foranstaltninger til støtte for integrationsprocessen.
(4) I Haag-programmet af 4. og 5. november 2004 understreger Det Europæiske Råd, at det for at nå målet om stabilitet og samhørighed i medlemsstaternes samfund er vigtigt at udvikle effektive politikker. Det understreger behovet for en mere omfattende koordinering af de nationale integrationspolitikker på grundlag af en fælles ramme og opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at fremme den strukturelle udveksling af erfaringer og oplysninger om integration.
(5) I overensstemmelse med Haag-programmet fastlagde Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 19. november 2004 "fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union". De fælles grundprincipper bistår medlemsstaterne, når de skal udforme integrationspolitikker, ved at tilbyde dem en række velgennemtænkte, vejledende grundprincipper, på baggrund af hvilke de kan bedømme og vurdere deres egen indsats.
(6) De fælles grundprincipper supplerer og styrker Fællesskabets lovgivningsinstrumenter om indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold for så vidt angår familiesammenføring og fastboende udlændinge, samt andre relevante gældende lovgivningsrammer, herunder rammer for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-diskrimination og social integration.
(7) I Rådets konklusioner af 1. og 2. december 2005 om en fælles dagsorden for integration henviser Rådet til Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om en fælles dagsorden for integration: en ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i EU, og Rådet understreger i den forbindelse behovet for at styrke medlemsstaternes integrationspolitikker og anerkender betydningen af at få fastlagt en ramme på europæisk plan for, hvordan tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold integreres i alle samfundets aspekter, især konkrete foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundprincipper.
(8) Hvis en medlemsstat ikke udvikler og gennemfører integrationspolitikker, kan det på forskellige måder have negative indvirkninger på andre medlemsstater og Den Europæiske Union.
(9) For at understøtte integrationsprogrammerne opførte budgetmyndigheden særlige bevillinger på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget fra 2003 til 2006 til finansiering af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger vedrørende integration (INTI).
(10)
Udgår
I lyset af INTI og under henvisning til Kommissionens meddelelser om indvandring, integration og beskæftigelse og den første årsrapport om indvandring og integration anses det desuden for at være nødvendigt fra 2007 at give Fællesskabet et særligt instrument, som skal bidrage til medlemsstaternes nationale indsats for at udvikle og gennemføre integrationspolitikker, som gør det muligt for tredjelandsstatsborgere med forskellig kulturel, religiøs, sproglig og etnisk baggrund at opfylde betingelserne for ophold og lette deres integration i de europæiske samfund i overensstemmelse med de fælles grundprincipper og som et supplement til ESF.
(12) For at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere er sammenhængende, bør de foranstaltninger, som finansieres under dette instrument, være specifikke og supplere de foranstaltninger, som finansieres under ESF og Den Europæiske Flygtningefond. I den forbindelse vil der blive udviklet specifikke fælles programmeringsforanstaltninger for at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere via ESF og dette instrument er sammenhængende.
(13) Da dette instrument og ESF forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne, bør der også på nationalt plan træffes foranstaltninger til at sikre sammenhæng i gennemførelsen. Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af dette instrument, etablerer ordninger for samarbejde og koordinering med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte gennemførelsen af ESF og Den Europæiske Flygtningefond, og sikrer, at foranstaltningerne under denne fond er specifikke og supplerer de foranstaltninger, som finansieres under ESF og Den Europæiske Flygtningefond.
(14) Dette instrument skal indgå i en sammenhængende ramme, som består af denne beslutning, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013, som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
(14a)For så vidt angår samfinansieringen af konkrete foranstaltninger til støtte for integrationsprocessen for tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne, bør dette instrument primært tage sigte på foranstaltninger for nyankomne tredjelandsstatsborgere. Der kan i den forbindelse henvises til Rådets direktiv 2003/109/EF, ifølge hvilket tredjelandsstatsborgere skal have haft lovligt ophold i fem år, før de kan ansøge om status som fastboende udlænding.
(14b)Instrumentet bør også støtte medlemsstaterne med at øge deres evne til generelt at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere alle integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, samt til at udveksle oplysninger, bedste praksis og til at samarbejde medlemsstaterne imellem og således bidrage til at øge denne evne.
(15) Fondens støtte vil være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger baseres på en strategisk flerårig programmering, som hver medlemsstat udarbejder i dialog med Kommissionen.
(16) På grundlag af de strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for udarbejdelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger, der omhandles i de årlige programmer.
(17)
Udgår
(18)
Udgår
(19) I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at påtage sig sit ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser vil Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.
(20)
Udgår
(21) Der bør indføres objektive kriterier for fordelingen af midlerne mellem medlemsstaterne. Disse kriterier bør tage hensyn til det samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne og det samlede antal nyankomne tredjelandsstatsborgere over en given referenceperiode.
(22)
Udgår
(23) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte en række overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne skal overholde.
(24)
Udgår
(25) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet har medlemsstaterne det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med aktiviteterne.
(26) Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.
(27) Uden at dette berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.
(28)
Udgår
(29) Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som instrumentet støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger. Det er nødvendigt at formalisere medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig.
(30) Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i opfølgningen af projekterne.
(31) I denne beslutning fastlægges der et finansielt referencebeløb, jf. punkt38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(5), for hele programmets varighed, uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser som defineret i traktaten.
(31a)Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, under hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.
(32) Målene for den foreslåede foranstaltning, nemlig at fremme integration af tredjelandsstatsborgere i værtssamfundene i medlemsstaterne inden for rammerne af de fælles grundprincipper, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan, og Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(33) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådet afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006(6), om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Gennemførelsesforanstaltninger underkastes en forvaltningskomitéprocedure, da denne bestemmelse i visse tilfælde er mere hensigtsmæssig for at øge effektiviteten.
(33a)For at sikre rettidig gennemførelse af fonden bør denne beslutning finde anvendelse fra den 1. januar 2007.
(34) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(35)Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.
(36)Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse.(7)
1. Ved denne beslutning oprettes Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, i det følgende benævnt "fonden", for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 som en del af en sammenhængende ramme, der også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og til anvendelsen af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne.
I denne beslutning fastlægges de mål, som fonden bidrager til, betingelserne for gennemførelsen af fonden, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler.
Desuden fastlægges forvaltningsreglerne for fonden, herunder reglerne for den finansielle forvaltning, og overvågnings- og kontrolordninger, som er baseret på en ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
2.Tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på et tredjelands område, og som opfylder de specifikke vilkår og/eller betingelser i national ret, herunder vilkår og betingelser vedrørende de pågældendes evne til at blive integreret i samfundet i den pågældende medlemsstat, hører under denne beslutnings anvendelsesområde.
3.Tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en asylansøgning, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, eller som har flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, eller som kan anerkendes som flygtninge eller er berettiget til subsidiær beskyttelse efter Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004, er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.
4.Tredjelandsstatsborger er enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i traktatens artikel 17, stk. 1.
Artikel 2
Fondens generelle mål
1. Fondens generelle mål er at støtte medlemsstaternes indsats for at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere med forskellig økonomisk, social, kulturel, religiøs, sproglig og etnisk baggrund at opfylde betingelserne for ophold og lette deres integration i de europæiske samfund.
Fonden fokuserer primært på foranstaltninger med henblik på integration af nyankomne tredjelandsstatsborgere.
2. For at fremme det mål, som er omhandlet i stk. 1, bidrager fonden til udviklingen og gennemførelsen af nationale strategier for integration af tredjelandsstatsborgere i alle aspekter af samfundet, der navnlig tager hensyn til princippet om, at integration er en dynamisk tovejsproces af gensidig imødekommenhed, der må udvises af alle indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne.
3. Fonden bidrager til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.
Artikel 3
Specifikke mål
Fonden bidrager til følgende specifikke mål:
a)
at lette tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indrejseprocedurer, der vedrører og støtter integrationsprocessen for tredjelandsstatsborgere
b)
at udvikle og gennemføre integrationsprocessen for nyankomne tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne
c)
øge medlemsstaternes evne til at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere de politikker og foranstaltninger, der tager sigte på integration af tredjelandsstatsborgere
d)
at udveksle oplysninger, bedste praksis og samarbejde i og mellem medlemsstaterne om udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og foranstaltninger med henblik på integration af tredjelandsstatsborgere.
Artikel 4
Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, litra a), støtter fonden foranstaltninger i medlemsstaterne, der:
a)
gør det lettere for medlemsstaterne at udvikle og gennemføre indrejseprocedurer ved bl.a. ved at støtte høringen af relevante parter og ekspertrådgivning eller informationsudveksling om metoder, som sigter mod specifikke nationaliteter eller kategorier af tredjelandsstatsborgere
b)
gør indrejseprocedurer mere effektive og lettere tilgængelige for tredjelandsstatsborgere, bl.a. gennem anvendelse af brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi, til informationskampagner og udvælgelsesprocedurer
c)
forbereder tredjelandsstatsborgere på at blive integreret i værtssamfundet på en bedre måde ved at støtte foranstaltninger forud for afrejsen, der sætter dem i stand til at erhverve sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for deres integration, såsom erhvervsuddannelse, informationspakker, omfattende samfundsundervisning og sprogundervisning i hjemlandet.
2. Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, litra b), støtter fonden foranstaltninger i medlemsstaterne, der:
a)
etablerer programmer og aktiviteter for tredjelandsstatsborgere, som sigter mod at introducere nyankomne tredjelandsstatsborgere til værtssamfundet og gøre det muligt for dem at erhverve en grundlæggende viden om værtssamfundets sprog, historie, institutioner, socioøkonomiske forhold, kulturliv og grundlæggende normer og værdier, samt supplerer sådanne eksisterende programmer og aktiviteter
b)
b) udvikler og forbedrer kvaliteten af sådanne programmer og aktiviteter på lokalt og regionalt plan med særlig vægt på samfundsundervisning
c)
c) styrker sådanne programmers og aktiviteters mulighed for at nå ud til bestemte grupper, såsom personer, der forsørges af tredjelandsstatsborgere, som underkastes en indrejseprocedure, børn, kvinder, ældre, analfabeter eller handicappede
d)
d) øger fleksibiliteten i sådanne programmer og aktiviteter, specielt gennem deltidskurser, intensive kurser, fjernundervisnings- og e-læringssystemer eller tilsvarende modeller, som gør det muligt for tredjelandsstatsborgere at gennemføre programmerne og aktiviteterne, samtidig med at de arbejder eller studerer
e)
e) udvikler og gennemfører sådanne programmer eller aktiviteter, der er målrettet mod unge tredjelandsstatsborgere, som har særlige sociale og kulturelle problemer i forbindelse med identitetsspørgsmål
f)
f)udvikler sådanne programmer eller aktiviteter, som tilskynder til højt kvalificerede og kvalificerede tredjelandsstatsborgeres indrejse og støtter deres integrationsproces.
3. Med hensyn til de mål, som er fastsat i artikel 3, litra c) og d), støtter fonden foranstaltninger i og mellem medlemsstaterne, som:
a)
forbedrer tredjelandsstatsborgeres adgang til offentlige og private goder og tjenesteydelser, bl.a. ved at sørge for formidlingstjenester, tolke- og oversættelsestjenester og ved at forbedre personalets tværkulturelle kompetencer
b)
opbygger holdbare organisationsstrukturer for integration og mangfoldighedsledelse, fremmer varig og bæredygtig deltagelse i det civile og kulturelle liv og udvikler metoder for samarbejde mellem forskellige relevante aktører, som gør det muligt for medarbejderne på de forskellige niveauer hurtigt at indhente oplysninger om erfaringer og praksis andre steder og samle ressourcerne, når det er muligt
c)
c)udvikler og gennemfører tværkulturel uddannelse, kapacitetsopbygning og mangfoldighedsledelse, uddannelse af personale inden for offentlige og private leverandører af tjenesteydelser, herunder uddannelsesinstitutioner
d)
d)styrker mulighederne for at koordinere, gennemføre, overvåge og evaluere de nationale integrationsstrategier for tredjelandsstatsborgere på tværs af de forskellige myndighedsniveauer
e)
e)bidrager til evalueringen af indrejseprocedurerne eller de i stk. 2 omhandlede programmer og aktiviteter ved at støtte repræsentative undersøgelser blandt tredjelandsstatsborgere, som har nydt godt af dem, og/eller blandt relevante parter, såsom virksomheder, ikke-statslige organisationer og regionale eller lokale myndigheder
f)
f)indfører og gennemfører ordninger for indsamling og analyse af oplysninger om behovene hos forskellige kategorier af tredjelandsstatsborgere på lokalt eller regionalt plan ved at inddrage fora for høring af tredjelandsstatsborgere og for udveksling af oplysninger mellem de interesserede parter og ved at foretage undersøgelser i indvandrersamfundene af, hvordan disse behov bedst kan opfyldes
g)
g)bidrager til den tovejsproces, der er fundamentet for integrationspolitikkerne, ved at udvikle platforme til høring af tredjelandsstatsborgere, udveksling af oplysninger mellem de interesserede parter og platforme for tværkulturel, tværreligiøs og religiøs dialog mellem de forskellige samfund og/eller mellem samfundene og de beslutningstagende myndigheder
h)
h)udvikler indikatorer og benchmarking med henblik på at måle fremskridtene på nationalt plan
i)
i)udvikler overvågningsredskaber og evalueringsordninger af høj kvalitet for integrationspolitikker og -foranstaltninger
j)
j)øger accepten af migration i værtssamfundene og af integrationsforanstaltninger gennem informationskampagner, navnlig i medierne.
Artikel 5
Foranstaltninger af interesse for Fællesskabet
1. På Kommissionens initiativ kan op til 7 % af fondens disponible midler anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed ("fællesskabsforanstaltninger") vedrørende indvandrings- og integrationspolitikken.
2. For at være berettiget til støtte skal fællesskabsforanstaltninger specielt:
a)
fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis med hensyn til indvandring og gennemførelsen af god praksis med hensyn til integration
b)
• støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre integrationspolitikkernes kvalitet
c)
• støtte tværnationale oplysningskampagner
d)
• støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om anvendelse af bedste praksis og alle andre aspekter af indvandrings- og integrationspolitikker, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi
e)
støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan vedrørende indvandring og integration og fællesskabslovgivning om indvandring
f)
støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på indvandrings- og integrationsområdet.
3. Det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for fællesskabsforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 6
[Målgrupper]
Udgår
KAPITEL II
PRINCIPPER FOR STØTTE
Artikel 7
Komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse
1. Fonden yder støtte, der supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger, hvori Fællesskabets prioriteter er integreret.
Specielt bør de foranstaltninger, som finansieres under denne fond, være specifikke og supplere de foranstaltninger, som finansieres under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Flygtningefond, for at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere er konsekvent.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem fondens og medlemsstaternes støtte og Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter. Denne sammenhæng anføres specielt i det flerårige program, der er omhandlet i artikel 18.
3. Foranstaltninger, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold til den.
Artikel 8
Programmering
1. Fondens mål søges virkeliggjort inden for rammerne af en flerårig programmeringsperiode (2007-2013), idet der foretages en midtvejsrevision i henhold til artikel 21a. Det flerårige programmeringssystem omfatter prioriteterne og en proces for forvaltning, beslutningstagning, revision og godkendelse.
2. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
Artikel 9
Subsidiær og proportional indsats
1. Gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 19 og 21, henhører under medlemsstaternes ansvar på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med det institutionelle system, der kendetegner den enkelte medlemsstat. Ansvaret udøves i overensstemmelse med denne beslutning.
2. De midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender, varierer efter fællesskabsstøttens størrelse med hensyn til revisionsbestemmelser. Bestemmelserne om evaluering og rapporterne om de flerårige og årlige programmer anvendes ligeledes differentieret.
Artikel 10
Gennemførelsesmetoder
1. Det fællesskabsbudget, der afsættes til fonden, gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, dog ikke hvad angår de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, og den tekniske bistand, der er omhandlet i artikel 16. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes.
2. Kommissionen udøver sit ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ved at:
a)
kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 30
b)
afbryde eller suspendere alle eller en del af betalingerne i henhold til artikel 40 og 41, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 44 og 45.
Artikel 11
[Additionalitet]
Udgår
Artikel 12
Partnerskab
1. Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de myndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen af det flerårige program, eller som ifølge den pågældende medlemsstat kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af det.
Sådanne myndigheder og organer kan omfatte kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer, herunder indvandrerorganisationer, eller arbejdsmarkedets parter.
Dette partnerskab skal mindst omfatte de gennemførelsesmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget med henblik på forvaltning af Den Europæiske Socialfonds interventioner, og den ansvarlige myndighed for Den Europæiske Flygtningefond.
2. Partnerskabet gennemføres i fuld overensstemmelse med de forskellige partneres kategoriers respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.
KAPITEL III
FINANSIEL RAMME
Artikel 13
Samlede midler
1. Det finansielle referencebeløb for gennemførelsen af foranstaltninger finansieret af denne fond i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013 fastsættes til 825 mio. EUR.
1a. De årlige bevillinger til fonden godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
2. Kommissionen fastlægger den vejledende årlige fordeling af midlerne på de enkelte medlemsstater efter kriterierne i artikel 14.
Artikel 14
Den årlige fordeling af midlerne til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Hver medlemsstat modtager et fast beløb på 500 000 EUR fra fondens årlige bevilling.
Dette beløb fastsættes til 500 000 EUR pr. år for medlemsstater, der tiltræder Den Europæiske Union i perioden 2007-2013, for den resterende del af perioden 2008-2013, at regne fra året efter deres tiltrædelse.
2. Den resterende del af de årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
40 % af midlerne fordeles i forhold til det gennemsnitlige samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne i de foregående tre år, og
b)
60 % af midlerne fordeles i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, som af myndighederne i en medlemsstat har fået tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område i løbet af de foregående tre år
3. I forbindelse med den beregning, som er omhandlet i stk. 2, litra b), medregnes følgende kategorier af personer dog ikke:
a)
sæsonarbejdere som defineret i national ret
b)
tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste som omhandlet i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004(9)
c)
tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på videnskabelig forskning i overensstemmelse med Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005(10)
d)
tredjelandsstatsborgere, som har fået fornyet en tilladelse, som er udstedt af myndighederne i en medlemsstat, eller som har skiftet status, herunder tredjelandsstatsborgere, som opnår status som fastboende udlænding efter Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003(11).
4. Referencetallene er de seneste statistikker, som er udarbejdet af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor på basis af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.
Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de normale operationelle procedurer. Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) alle de oplysninger, som den finder nødvendige og anmoder om til dette formål.
Artikel 15
Finansieringsstruktur
1. Fondens finansielle bidrag har form af tilskud.
2. Foranstaltninger, der støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og være af almennyttig karakter og må ikke modtage støtte fra andre kilder, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
3. Midlerne fra fonden skal udgøre et supplement til de offentlige eller tilsvarende tilskud, som medlemsstaterne yder til foranstaltninger, der er omfattet af denne beslutning.
4. Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 4.
Denne andel kan forhøjes til 75 % for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 18.
Denne andel forhøjes til 75 % i de medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden.
5.Inden for rammerne af gennemførelsen af den nationale programmering, jf. kapitel IV, udvælger medlemsstaterne projekter til finansiering på basis af følgende minimumskriterier:
a)
situationen og behovene i medlemsstaten
b)
omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet
c)
ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag
d)
omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.
6. Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til foranstaltninger inden for rammerne af fonden i højst tre år, med forbehold af de regelmæssige rapporter om de fremskridt, der er gjort.
Artikel 16
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. Fonden kan på Kommissionens initiativ og/eller vegne anvende op til 500 000 EUR af sin årlige bevilling til at finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende overvågning og administrativ og teknisk støtte og foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og inspektion, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning.
2. Disse foranstaltninger omfatter:
a)
undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed
b)
informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden
c)
oprettelse, drift og sammenkobling af edb-systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering
d)
d)udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant
e)
forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
f)
f)informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til kapitel V, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.
Artikel 17
Teknisk bistand fra medlemsstaterne
1. På den pågældende medlemsstats initiativ kan fonden for hvert årligt program finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol og foranstaltninger, der skal styrke den administrative kapacitet med henblik på gennemførelsen af fonden.
2. Det årlige beløb, der afsættes til teknisk bistand, kan ikke overstige:
a)
a)7 % af den samlede årlige samfinansiering, som medlemsstaten har fået tildelt, plus 30 000 EUR i 2007-2010 og
b)
4 % af den samlede årlige samfinansiering, som medlemsstaten har fået tildelt, plus 30 000 EUR i 2011-2013.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING
Artikel 18
Vedtagelse af strategiske retningslinjer
1. Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer, som indeholder en ramme for fondens arbejde under hensyntagen til fremskridtene i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om indvandring og andre områder, som har forbindelse med integration af tredjelandsstatsborgere, samt den vejledende fordeling af fondens finansielle midler for den pågældende periode.
2. For hvert af fondens mål skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme de fælles grundprincipper.
3. Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer vedrørende den flerårige programmeringsperiode senest den 31. maj 2007.
4. De strategiske retningslinjer vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 19
Udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer
1. Hver medlemsstat fremlægger på grundlag af de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18, et udkast til et flerårigt program, der indeholder følgende:
a)
en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til gennemførelsen af nationale integrationsstrategier i lyset af de fælles grundprincipper og med hensyn til udviklingen og gennemførelsen af nationale indrejse- og introduktionsprogrammer, når sådanne findes
b)
en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til de nationale integrationsstrategier og med hensyn til indrejse- og introduktionsprogrammer, når sådanne findes, med angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter
c)
en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter
d)
en redegørelse for, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter
e)
oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres
f)
f)en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip¸ der er fastlagt i artikel 12
g)
g) et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert år indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering
h)
h) gennemførelsesbestemmelser for det flerårige program, der omfatter:
-
medlemsstatens udpegning af alle de enheder, der er omhandlet i artikel 24
-
en beskrivelse af gennemførelses-, overvågnings-, kontrol- og evalueringssystemerne, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger, som er truffet for at sikre komplementaritet mellem foranstaltningerne og de foranstaltninger, som finansieres under Den Europæiske Socialfond
-
en fastlæggelse af fremgangsmåderne for pengestrømmenes tilvejebringelse og cirkulation med henblik på at sikre deres gennemsigtighed
-
de bestemmelser, som er fastsat for at sikre det flerårige program offentlig omtale.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres udkast til det flerårige program senest fire måneder efter, at Kommissionen har fremlagt de strategiske retningslinjer for den pågældende periode.
3. Med henblik på godkendelse af udkastet til det flerårige program gennemgår Kommissionen:
a)
dets overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18
b)
relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet, på baggrund af den foreslåede strategi
c)
om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning
d)
om det overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.
4. Hvis Kommissionen mener, at et udkast til et flerårigt program ikke stemmer overens med de strategiske retningslinjer eller ikke overholder bestemmelserne i denne beslutning om forvaltnings- og kontrolsystemer eller fællesskabslovgivningen, opfordrer den medlemsstaten til at fremsende de nødvendige oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere det foreslåede program.
5. Kommissionen godkender hvert flerårigt program inden tre måneder efter, at det formelt er fremlagt, efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 20
Revision af flerårige programmer
1. På den pågældende medlemsstats eller Kommissionens initiativ underkastes det flerårige program en fornyet undersøgelse og revideres om nødvendigt for resten af programmeringsperioden for at tage større eller anderledes hensyn til Fællesskabets prioriteter. De flerårige programmer kan underkastes en fornyet undersøgelse på baggrund af evalueringer og/eller som følge af gennemførelsesvanskeligheder.
2. Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af revisionen af det flerårige program hurtigst muligt efter, at den pågældende medlemsstat formelt har indgivet anmodning herom. Revisionen af det flerårige program foretages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 21
Årlige programmer
1. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årligeprogrammer.
2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det følgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes under den årlige budgetprocedure, beregnet efter reglerne i artikel 14.
3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et udkast til det årlige program for det følgende år, som er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige program, og som omfatter:
a)
de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program
b)
en beskrivelse af de opgaver, der skal støttes under det årlige program
c)
den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 17, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.
4. Kommissionen gennemgår medlemsstatens udkast til det årlige program under hensyntagen til den endelige størrelse af de bevillinger, fonden har fået tildelt under budgetproceduren.
Kommissionen meddeler senest en måned efter den formelle forelæggelse af udkastet medlemsstaten, om den kan godkende det. Hvis udkastet til det årlige program ikke er i overensstemmelse med det flerårige program, opfordrer Kommissionen medlemsstaten til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere det foreslåede program.
Kommissionen træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om finansiering og godkender dermed det årlige program. I beslutningen anføres det beløb, som medlemsstaten får tildelt, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede.
Artikel 21a
Midtvejsrevision af det flerårige program
1.Kommissionen tager de strategiske retningslinjer op til revision og vedtager om fornødent senest den 31. marts 2010 nye strategiske retningslinjer for perioden 2011-2013.
2.Hvis der vedtages sådanne strategiske retningslinjer, tager hver medlemsstat sit flerårige program op til fornyet overvejelse og reviderer det, hvis det er relevant.
3.Reglerne i artikel 19 om udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer finder tilsvarende anvendelse på udarbejdelse og godkendelse af disse reviderede flerårige programmer.
4.De reviderede strategiske retningslinjer vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
KAPITEL V
FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
Artikel 22
Gennemførelse
Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning og vedtager de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige.
Artikel 23
Almindelige principper for forvaltnings- og kontrolsystemer
De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne indfører i forbindelse med de flerårige programmer, omfatter:
a)
en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ
b)
overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer
c)
tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer eller afdelinger kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som finansieres af fonden
d)
procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de flerårige programmer, er korrekte og formelt rigtige
e)
pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering
f)
et rapporterings- og overvågningssystem, hvis det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ
g)
procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres
h)
ordninger for revision af, at systemerne fungerer
i)
systemer og procedurer, der garanterer et tilstrækkeligt revisionsspor
j)
rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Artikel 24
Udpegning af myndigheder
1. Medlemsstaten udpeger med henblik på gennemførelsen af sit flerårige program og sine årlige programmer:
a)
en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten eller en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har en public service-opgave, som har ansvaret for forvaltningen af de flerårige og årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen
b)
en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, og som er udpeget af en medlemsstat til at godkende udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger, før de sendes til Kommissionen
c)
en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
d)
i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.
2. Medlemsstaten fastsætter regler for sit forhold til de myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 1, og for deres forhold til Kommissionen.
3. Med forbehold af artikel 23, litra b), kan nogle af eller alle de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, placeres i det samme organ.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til artikel 25-29 efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 25
Ansvarlig myndighed
1. Den ansvarlige myndighed skal opfylde følgende minimumskrav. Den skal:
a)
være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten
b)
have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen
c)
fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt
d)
kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler
e)
have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte
f)
råde over personale, som har de nødvendige faglige og sproglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.
2. Medlemsstaten sikrer den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig finansiering, så den fortsat kan varetage sine opgaver korrekt og uden afbrydelser i hele perioden 2007-2013.
3a.Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med uddannelse af personale, navnlig for så vidt angår den korrekte anvendelse af kapitel V-IX i denne beslutning.
Artikel 26
Den ansvarlige myndigheds opgaver
1. Den ansvarlige myndighed har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af det flerårige program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den skal navnlig:
a)
høre parterne i henhold til artikel 12
b)
forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 19 og 21
c)
indføre en ordning for samarbejde med de forvaltningsmyndigheder, som medlemsstaten har udpeget med henblik på gennemførelsen af foranstaltningerne under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Flygtningefond
d)
tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt
e)
tilrettelægge udvælgelses- og tildelingsprocedurer for samfinansieringsforanstaltninger, der er omfattet af fonden, under overholdelse af principperne i artikel 15, stk. 5
f)
modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere
g)
sikre sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan
h)
overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler
i)
sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles
j)
sikre, at de endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler
k)
sørge for, at evalueringerne af de flerårige programmer, jf. artikel 48, foretages inden for de frister, der er fastsat i denne beslutning, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten
l)
indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 42
m)
sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 29, stk. 1
n)
sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse
o)
udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, en erklæring om godtgørelse
p)
gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger
q)
samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater
r)
r)kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 32, stk. 6.
2. Den ansvarlige myndigheds forvaltningsaktiviteter i forbindelse de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 17.
Artikel 27
Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver
1. Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed præcist de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 25.
2. Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal gives oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.
Artikel 28
Godkendelsesmyndighed
1. Godkendelsesmyndigheden skal:
a)
attestere, at:
-
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag
-
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med foranstaltninger, som er udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for programmet, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler
b)
med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne
c)
med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar
d)
føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen
e)
sørge for, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald forhøjet med renter, og føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og tilbagebetale de inddrevne beløb til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.
2. Godkendelsesmyndighedens aktiviteter i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 17, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 24 respekteres.
Artikel 29
Revisionsmyndighed
1. Revisionsmyndigheden skal:
a)
sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
b)
sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program
c)
inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.
2. Når den udpegede revisionsmyndighed efter denne beslutning også er den udpegede revisionsmyndighed efter beslutning ……, …… og ……..,(12) eller når der anvendes fælles systemer for to eller flere af disse fonde, kan der fremlægges en fælles kombineret revisionsstrategi efter stk. 1, litra c).
3. Revisionsmyndigheden udarbejder for hvert årligt program en rapport, som omfatter:
a)
en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet
b)
en udtalelse, der på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar, udarbejdes om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige
c)
en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.
4. Revisionsmyndigheden sikrer, at revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
5. Revisionerne i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 17, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 24 respekteres.
KAPITEL VI
ANSVAR OG KONTROL
Artikel 30
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de flerårige programmer er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.
2. De sørger for, at de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, revisionsmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 23-29, skal oprettes for at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.
3. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning.
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til den endelige støttemodtager, ikke kan inddrives, er medlemsstaten ansvarlig for tilbagebetalingen af de tabte beløb til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvis det kan bevises, at tabet skyldes uregelmæssigheder eller forsømmelighed fra medlemsstatens side.
4. Medlemsstaterne har det primære ansvar for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltningssystemerne og revisionerne gennemføres således, at der sikres en korrekt og effektiv anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer.
5. De detaljerede gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-4 vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 31
Forvaltnings- og kontrolsystemer
1. Inden Kommissionens godkendelse af det flerårige program efter proceduren i artikel 51, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med artikel 23-29. De er ansvarlige for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.
2. Sammen med deres udkast til det flerårige program forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af organisationen af og procedurerne i de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, og godkendelsesmyndighederne, og en beskrivelse af de interne revisionssystemer, som anvendes af de pågældende myndigheder og organer, revisionsmyndigheden og alle andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar.
3.Kommissionen gennemgår anvendelsen af denne bestemmelse som led i udarbejdelsen af rapporten for perioden 2007-2013, jf. artikel 49, stk. 3.
Artikel 32
Kommissionens ansvar
1. Kommissionen sikrer efter proceduren i artikel 31, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med artikel 23-29, og den sikrer på grundlag af de årlige revisionsrapporter og sine egne revisioner, at systemerne fungerer effektivt i programmeringsperioden.
2. Uden at dette i øvrigt berører de revisioner, som foretages af medlemsstaterne, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage revisioner på stedet for at kontrollere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder revisioner af foranstaltninger, der indgår i de årlige programmer. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse revisioner.
3. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om systemerne fungerer korrekt, eller om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i disse revisioner.
4. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne passende oplysning om og offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, som fonden støtter.
5. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
6.Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne beslutning.
Artikel 33
Samarbejde med medlemsstaternes kontrolorganer
1. Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive kontrolplaner og revisionsmetoder og udveksler øjeblikkelig resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.
Kommissionen fremsætter sine bemærkninger til den revisionsstrategi, der fremlægges i henhold til artikel 29, senest tre måneder efter modtagelsen.
2. Ved fastsættelsen af sin egen revisionsstrategi identificerer Kommissionen de årlige programmer, som den finder tilfredsstillende på grundlag af sin viden om forvaltnings- og kontrolsystemerne.
For de pågældende programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til revisionsmaterialet fra medlemsstaterne, og at den kun vil foretage egne revisioner på stedet, hvis der er tegn på mangler ved systemerne.
KAPITEL VII
ØKONOMISK FORVALTNING
Artikel 34
Støtteberettigelse - udgiftsanmeldelser
1. Alle udgiftsanmeldelser skal omfatte de udgifter, som de endelige støttemodtagere har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, og den tilsvarende offentlige eller private støtte.
2. Udgifterne skal svare til de betalinger, som støttemodtagerne har foretaget. De skal dokumenteres med kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi.
3. For at være berettiget til støtte fra fonden skal en udgift være faktisk afholdt tidligst 1. januar det år, som den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, jf. artikel 21, stk. 4, vedrører. De samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato.
Den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede, fastsættes undtagelsesvis til tre år for udgifter i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der modtager støtte fra de årlige programmer for 2007.
4. Reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne og samfinansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 4, vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2.
Artikel 35
Ubeskårne betalinger til støttemodtagerne
Medlemsstaterne sørger for, at den ansvarlige myndighed sikrer, at de endelige støttemodtagere modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Der må ikke fradrages eller tilbageholdes nogen beløb eller opkræves yderligere særlige omkostninger eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som reducerer det beløb, der udbetales til de endelige støttemodtagere, forudsat at de endelige støttemodtagere opfylder alle krav med hensyn til foranstaltningernes og udgifternes støtteberettigelse.
Artikel 36
Anvendelse af euroen
1.Beløb i udkastet til medlemsstaternes flerårige og årlige programmer, jf. henholdsvis artikel 19 og 21, godkendte udgiftsanmeldelser, betalingsanmodninger, jf. artikel 26, stk. 1, litra o), og udgifter, der er omhandlet i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 38, stk. 4, samt den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 50, angives i euro.
2.Kommissionens finansieringsbeslutninger, som godkender medlemsstaternes årlige programmer, jf. artikel 21, stk. 4, forpligtelser og betalinger angives og gennemføres i euro.
3.De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i de regnskaber, som den ansvarlige myndighed for det pågældende program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.
4.Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 3 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i godkendelsesmyndighedens regnskaber inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
Artikel 37
Forpligtelser
Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af den finansieringsbeslutning, som godkender det årlige program, jf. artikel 21, stk. 4.
Artikel 38
Betalinger - forfinansiering
1. Kommissionen udbetaler bidragene fra fonden i overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser.
2. Udbetalingerne sker i form af forfinansiering og betaling af saldoen. Beløbene udbetales til den ansvarlige myndighed, som medlemsstaten har udpeget.
3. Der udbetales en forfinansiering til medlemsstaten på 50 % af det beløb, der er tildelt i henhold til Kommissionens finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, senest 60 dage efter, at denne beslutning er vedtaget.
4. Der udbetales endnu en forfinansiering senest tre måneder efter, at Kommissionen inden for to måneder efter den formelle fremlæggelse har godkendt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af det årlige program og en godkendt udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 34, og som godtgør, at udgifterne har udgjort mindst 60 % af den første forfinansiering. Den anden forfinansiering fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, og, såfremt en medlemsstat nationalt har indgået udgiftsforpligtelser for et beløb, der er mindre end beløbet i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, under alle omstændigheder forskellen mellem de fællesskabsmidler, som medlemsstaten rent faktisk har indgået udgiftsforpligtelser for de projekter, der er udvalgt inden for rammerne af det årlige program, og den første forfinansiering.
5. De renter, som forfinansieringen eventuelt afkaster, konteres det pågældende program, idet det betragtes som en indtægt for medlemsstaten som nationalt offentligt bidrag og skal anmeldes til Kommissionen i forbindelse med den endelige afslutning af det pågældende program.
6. De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, udlignes i regnskaberne, når det årlige program afsluttes.
Artikel 39
Betaling af saldo
1. 1 Kommissionen betaler saldoen, forudsat at den senest ni måneder efter den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, har modtaget følgende dokumenter:
a)
en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 34, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse
b)
den afsluttende rapport om gennemførelse af det årlige program, der er omhandlet i artikel 50
c)
den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 29, stk. 3.
Saldoen betales kun, hvis den endelige rapport om gennemførelse af det årlige program og erklæringen om, at anmodningen om betaling af saldoen er gyldig, accepteres.
2. Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, frigør Kommissionen den del af den budgetmæssige forpligtelse for det tilsvarende årlige program, som ikke er blevet brugt til betaling af forfinansieringen.
3. Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 2, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den delvise endelige rapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse projekter. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, der i stk. 1 kræves for de pågældende projekter.
4. Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, afbrydes, hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 41. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 41, stk. 3, er blevet meddelt medlemsstaten.
5. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 40 informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som Kommissionen anerkender, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de anerkendte udgifter. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.
6. Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til medlemsstaterne.
7. Forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, betaler Kommissionen saldoen senest 60 dage efter den dato, hvor den accepterer de dokumenter, som er anført i stk. 1. Resten af den budgetmæssige forpligtelse frigøres seks måneder efter betalingen.
Artikel 40
Afbrydelse
1. Betalingsfristen afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 i en periode på højst seks måneder, hvis:
a)
a)der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne
b)
b) den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.
2. Medlemsstaten og godkendelsesmyndigheden underrettes straks om begrundelsen for afbrydelsen. Afbrydelsen bringes til ophør, så snart medlemsstaten har truffet de fornødne foranstaltninger.
Artikel 41
Suspension
1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af forfinansierings- og saldobetalingerne, hvis:
a)
der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller
c)
en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 30 og 31.
2. Kommissionen kan beslutte at suspendere forfinansierings- og saldobetalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på tre måneder.
3. Kommissionen bringer suspensionen af forfinansierings- og saldobetalingerne til ophør, når den finder, at medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for, at suspensionen kan ophæves.
4. Hvis medlemsstaten ikke træffer de fornødne foranstaltninger, kan Kommissionen træffe afgørelse om at annullere hele eller en del af fællesskabstilskuddet til det årlige program i henhold til artikel 45.
Artikel 42
Opbevaring af bilag
Uden at dette berører bestemmelserne om statsstøtte i traktatens artikel 87, sikrer den ansvarlige myndighed, at alle bilag vedrørende udgifter og revisioner i forbindelse med de pågældende programmer opbevares til brug for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på fem år efter afslutningen af programmerne som omhandlet i artikel 39, stk. 1.
Denne periode afbrydes, hvis der indledes en retssag, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.
Bilagene opbevares enten i de originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret som værende i overensstemmelse med de originale udgaver, på almindeligt anerkendte datamedier.
KAPITEL VIII
FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 43
Finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne har i første instans ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder og reagerer på tegn på større ændringer, som har indflydelse på arten af eller betingelserne for gennemførelsen af eller kontrollen med programmerne og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.
2. Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner med hensyn til de enkeltstående eller systemrelaterede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med foranstaltninger eller årlige programmer. De korrektioner, som medlemsstaterne foretager, består i inddrivelse af hele eller en del af Fællesskabets bidrag. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden.
3. Medlemsstaterne medtager i den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 50, en liste over annullationsprocedurer, der er indledt for det pågældende årlige program.
De korrektioner, som medlemsstaten foretager, består i annullering af hele eller en del af Fællesskabets bidrag, og hvis beløbet ikke tilbagebetales inden for den frist, som den pågældende medlemsstat har fastsat, skal der betales morarenter, som beregnes ved anvendelse af den rentesats, som er omhandlet i artikel 46, stk. 2.
4. I tilfælde af systemrelaterede uregelmæssigheder udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle transaktioner, som kan tænkes at være berørt.
Artikel 44
Kommissionens revision af regnskaberne og finansielle korrektioner
1. Uden at dette i øvrigt berører Revisionsrettens beføjelser og den kontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i denne kontrol.
Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i denne kontrol.
2. Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 30, suspenderer den forfinansierings- eller saldobetalingen i overensstemmelse med artikel 41.
Artikel 45
Kriterier for korrektionerne
1. Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Fællesskabets bidrag til et årligt program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:
a)
der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke
c)
en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 30, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.
Kommissionen træffer beslutning under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten.
2. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede enkeltstående uregelmæssigheder, idet den tager hensyn til, om uregelmæssigheden er systemrelateret, når den afgør, om der bør anvendes en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion. Hvis uregelmæssigheden har tilknytning til en udgiftsanmeldelse, for hvilken der tidligere i en årlig rapport er afgivet en positiv erklæring i henhold til artikel 29, stk. 3, litra b), formodes det, at der er tale om et systemrelateret problem, som giver anledning til anvendelse af en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion, medmindre medlemsstaten inden for tre måneder kan fremlægge et bevis, som afkræfter denne formodning.
3. Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til uregelmæssighedens omfang og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler, der er konstateret ved det pågældende årlige program.
4. Når Kommissionen baserer sin holdning på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den selv sine konklusioner vedrørende de finansielle følger efter gennemgang af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 31, rapporterne om anmeldte uregelmæssigheder og eventuelle svar fra medlemsstaten.
Artikel 46
Tilbagebetaling
1. Alle tilbagebetalinger til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget skal ske før den forfaldsdato, der er angivet på indtægtsordren, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(13). Denne forfaldsdato skal være den sidste dag i den anden måned, der følger efter udstedelsen af indtægtsordren.
2. Enhver forsinkelse med tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter begyndende på forfaldsdatoen og sluttende på datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, Serie C, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.
Artikel 47
Medlemsstaternes forpligtelser
En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til artikel 45.
KAPITEL IX
OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER
Artikel 48
Overvågning og evaluering
1. Kommissionen overvåger regelmæssigt fonden i samarbejde med medlemsstaterne.
2. Fonden evalueres jævnligt af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for at vurdere de iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af det generelle mål, der er fastsat i artikel 2, i forbindelse med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 49, stk. 3.
3. Kommissionen undersøger også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
Artikel 49
Rapporteringsforpligtelser
1. Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne overvåges og evalueres.
Med henblik herpå skal aftaler og kontrakter, som den indgår med de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal fremlægges detaljerede rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen og opfyldelsen af de fastsatte mål, og disse rapporter skal danne grundlag for henholdsvis fremskridtsrapporten og den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen følgende rapporter:
a)
senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden
b)
senest den 30. juni 2012 (for perioden 2007-2010) og den 30. juni 2015 (for perioden 2011-2013) en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget følgende rapporter:
a)
senest den 30. juni 2009 en rapport om og en gennemgang af anvendelsen af de kriterier for den årlige fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne, som er fastsat i artikel 14, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer
b)
senest den 31. december 2010 en foreløbig rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden, ledsaget af forslag vedrørende fondens fremtidige udvikling
c)
senest den 31. december 2012 (for perioden 2007-2010) og den 31. december 2015 (for perioden 2011-2013) en efterfølgende evalueringsrapport.
Artikel 50
Endelig rapport om gennemførelsen af det årlige program
1. Rapporten skal indeholde følgende oplysninger for at sikre et klart overblik over gennemførelsen af programmet:
a)
den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program
b)
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne.
c)
de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:
-
overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende dataindsamling
-
en oversigt over alle større problemer i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program og de foranstaltninger, som er truffet
-
anvendelsen af teknisk bistand
d)
d) de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.
2. Rapporten kan godkendes, når den indeholder alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Kommissionen træffer inden for to måneder efter at have modtaget alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, en afgørelse om indholdet af den rapport, som den ansvarlige myndighed har forelagt, og afgørelsen meddeles medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke reagerer inden udløbet af den fastsatte frist, betragtes rapporten som godkendt.
KAPITEL X
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 50a
Forberedelse af det flerårige program
1.Uanset artikel 19 sørger medlemsstaterne for
a)
snarest muligt efter denne beslutnings ikrafttræden, men senest den 1. marts 2007, at udpege den nationale ansvarlige myndighed, jf. artikel 25, stk. 1, litra a), samt eventuelt den myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver
b)
senest den 1. maj 2007 at fremlægge en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2.
2.Senest den 31. maj 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne
a)
et skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsåret 2007
b)
skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsårene 2008-2013 på grundlag af en ekstrapolation af beregningen af skønnet for regnskabsåret 2007, idet der tages hensyn til de foreslåede årlige bevillinger for årene 2007-2013, som er fastsat i de finansielle overslag.
Artikel 50b
Udarbejdelse af det årlige program for 2007
1.Uanset artikel 21 gælder følgende tidsplan for gennemførelsen i regnskabsåret 2007:
a)
senest den 31. maj 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt i regnskabsåret 2007
b)
senest den 1. september 2007 fremlægger medlemsstaterne udkastet til det årlige program for Kommissionen.
2.De udgifter, der faktisk er betalt mellem den 1. januar 2007 og datoen for vedtagelsen af den finansieringsbeslutning, der godkender medlemsstatens årlige program, kan være berettiget til støtte fra fonden.
3.For at give mulighed for i 2008 at vedtage finansieringsbeslutninger, der godkender det årlige program for 2007, indgår Kommissionen Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser for 2007 på grundlag af et skøn over det beløb, medlemsstaterne vil få tildelt, beregnet efter reglerne i artikel 14.
KAPITEL XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 51
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som nedsættes ved beslutningen om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme ../…(14) ("udvalget").
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 52
Revision
Rådet tager denne beslutning op til revision på grundlag af et forslag fra Kommissionen senest den 30. juni 2013.
Der indsættes henvisninger til beslutningerne om oprettelse af EFF, Fonden for De Ydre Grænser og Tilbagesendelsesfonden.
Terrorisme - Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring*
89k
163k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013 - det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 - C6-0241/2005 - 2005/0034(CNS))
- der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0241/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0390/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for underudgiftsområde 3A i den nye flerårige finansielle ramme, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2);
3. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
4. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Titel
Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013
Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse af sikkerhedsrisici, især terrorisme, og styring af konsekvenserne heraf for perioden 2007-2013
Ændring 2 Betragtning 1
(1) Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme udgør væsentlige aspekter af målsætningen om at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som omhandlet i artikel 2, fjerde led, i traktaten om Den Europæiske Union.
(1) Forebyggelse af sikkerhedsrisici, især terrorisme, og styring af konsekvenserne heraf udgør væsentlige aspekter af målsætningen om at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som omhandlet i artikel 2, fjerde led, i traktaten om Den Europæiske Union.
Ændring 3 Betragtning 2
(2) Fællesskabet skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre terrorister i at angribe demokratiske værdier, retsstaten, det åbne samfund og vore borgeres og samfunds frihed og så vidt muligt begrænse følgerne af eventuelle angreb.
(2) Fællesskabet skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer (herunder terrorisme) i - for naturkatastrofernes vedkommende - at skade borgernes og samfundets velfærd, frihed og sikkerhed og i - for de menneskeskabte katastrofers vedkommende - at angribe selve de demokratiske værdier, retsstaten og det åbne samfund¸ og samtidig så vidt muligt begrænse følgerne af sådanne eventuelle katastrofer.
Ændring 4 Betragtning 6
(6)Fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, der blev etableret ved Rådets beslutning (EF, Euratom) 2001/792 af 23. oktober 2001, indeholder bestemmelser vedrørende en øjeblikkelig indsats i tilfælde af alle større ulykker, men er ikke udformet specielt med henblik på forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorangreb.
udgår
Ændring 5 Betragtning 7
(7) Af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden bør den særlige indsats for så vidt angår forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme strømlines og finansieres via et enkelt program.
(7) Af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden bør den særlige indsats for så vidt angår forebyggelse af sikkerhedsrisici, især terrorisme, og styring af konsekvenserne heraf strømlines og finansieres via et enkelt program.
Ændring 6 Betragtning 8
(8) Af hensyn til retssikkerheden og sammenhængen samt komplementariteten med andre finansielle programmer bør begreberne "forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger", "krise- og konsekvensstyring" og "kritisk infrastruktur" defineres.
(8) Af hensyn til retssikkerheden og sammenhængen samt komplementariteten med andre finansielle programmer bør begreberne "forebyggelsesforanstaltninger", "konsekvensstyring" og "kritisk infrastruktur" defineres.
Ændring 7 Betragtning 9
(9) Kommissionens indsats er sammen med tværnationale projekter, når dette er hensigtsmæssigt, vigtig for at sikre et integreret og koordineret EU-tiltag. Det er desuden nyttigt og hensigtsmæssigt at støtte projekter i medlemsstaterne i det omfang, de kan give nyttige erfaringer og viden med henblik på yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan, navnlig tilsyn og risiko- og trusselsvurderinger.
(9) Kommissionens indsats og tværnationale projekter er vigtige for straks at påbegynde en registrering og vurdering af, hvilke trusler der retter sig mod personer og kritiske infrastrukturer i Europa, med henblik på at få en hurtig alarmeringsenhed mellem Kommissionen og medlemsstaterne etableret og sikre et integreret og koordineret EU-tiltag på baggrund af de indkomne svar. Det er desuden nyttigt og hensigtsmæssigt at støtte projekter i medlemsstaterne i det omfang, de kan give nyttige erfaringer og viden, som kan omsættes i yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan, navnlig tilsyn og risiko- og trusselsvurderinger.
Ændring 8 Betragtning 10
(10) Det er endvidere hensigtsmæssigt at sikre, at tredjelande og internationale organisationer kan deltage i tværnationale projekter.
(10) Da terrorisme er grænseoverskridende, er det endvidere hensigtsmæssigt at sikre, at tredjelande og internationale organisationer kan deltage i tværnationale projekter.
Ændring 9 Betragtning 11
(11) Det er nødvendigt at sikre komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer og EU-programmer såsom EU's solidaritetsfund og instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer, fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling samt strukturfondene.
(11) Det er nødvendigt at sikre komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer og EU-programmer såsom EU's solidaritetsfond og instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer, fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling samt strukturfondene. Der bør også udtrykkeligt gives tilladelse til fællesfinansieringer med Kommissionens programmer, således at der kan gennemføres særlige undersøgelser vedrørende såvel menneskers som kritiske infrastrukturers sikkerhed, især på transport- og energiområdet, med det formål på længere sigt at samle alle finansielle midler i ét fælles instrument til brug i forbindelse med en klart etableret global sikkerhedsstrategi.
Ændring 10 Betragtning 12
(12) Målene for dette program kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(12) Målene for dette program kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser i dette tilfælde nødvendiggøre intervention på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 11 Betragtning 16
(16) I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, bør de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter høringsproceduren som omhandlet i førstnævnte afgørelses artikel 3. Dette er hensigtsmæssigt, da programmet ikke har væsentlig indflydelse på EU's budget.
(16) I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, bør de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter forskriftsproceduren som omhandlet i førstnævnte afgørelses artikel 5.
Ændring 12 Artikel 1, stk. 1
I medfør af denne afgørelse oprettes der for perioden 1. januar 2007-31. december 2013 et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
I medfør af denne afgørelse oprettes der for perioden 1. januar 2007-31. december 2013 et særprogram om forebyggelse af sikkerhedsrisici, især terrorisme, og styring af konsekvenserne heraf (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Ændring 13 Artikel 2, litra a
a) "forebyggelse og beredskab": foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og/eller mindske risikoen for terrorangreb og/eller konsekvenserne heraf, navnlig ved hjælp af risiko- og trusselsvurderinger, tilsyn og udvikling af fælles standarder for teknologi og metoder
a) "forebyggelse": foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og/eller mindske risikoen for terrorangreb og andre sikkerhedsrisici og på at identificere trusler, der er rettet mod personer og kritiske infrastrukturer, navnlig ved hjælp af risiko- og trusselsvurderinger, tilsyn og udvikling af fælles standarder for teknologi og metoder
Ændring 14 Artikel 2, litra b
b) "konsekvensstyring": de foranstaltninger, der begrænser konsekvenserne på mellemlang sigt af terrorangreb, og som er nødvendige for at bevare EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
b) "konsekvensstyring": koordinering af foranstaltninger, der er begrænset til sådanne tiltag, som er indeholdt i artikel 5, stk. 2, og som sigter på at reagere på sikkerheds- og især terrorrelaterede, begivenheder og begrænse følgerne heraf, da sådanne foranstaltninger er nødvendige for at bevare EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, navnlig i form af indførelse af en centraliseret hurtig alarmeringsordning og en effektiv koordinering på fællesskabsplan af, hvilke tiltag der i sådanne tilfælde skal iværksættes
Ændring 15 Artikel 2, litra c
c) "kritisk infrastruktur": de fysiske ressourcer, tjenester, kommunikationsfaciliteter, netværker og/eller systemer, hvis afbrydelse eller ødelæggelse i alvorlig grad vil påvirke borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller forhindre, at EU eller medlemsstaternes regeringer fungerer effektivt.
c) "kritisk infrastruktur": de fysiske ressourcer, tjenester, kommunikationsfaciliteter, netværker og/eller systemer, hvis afbrydelse eller ødelæggelse i alvorlig grad vil påvirke borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd samt miljøet eller forhindre, at EU eller medlemsstaternes regeringer fungerer effektivt, og som er opført på en ikke-udtømmende liste, der er knyttet som bilag til denne beslutning.
Ændring 16 Artikel 3, stk. 1
1. Dette program skal være med til at beskytte borgerne, deres friheder og samfundet mod terrorangreb og tilknyttede begivenheder og sikre, at EU forbliver et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
1. Dette program skal være med til at beskytte borgerne, deres friheder og samfundet mod terrorangreb og andre sikkerhedsrisici, uanset hvad de skyldes og hvorfra de stammer, og tilknyttede begivenheder og sikre, at EU forbliver et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Ændring 17 Artikel 3, stk. 2
2. Programmets generelle mål er at bidrage til udviklingen af andre EU-politikker og fællesskabspolitikker, f.eks. det politimæssige og strafferetlige samarbejde, miljøbeskyttelse, folkesundhed, transport, forskning og teknologisk udvikling samt økonomisk og social samhørighed.
2. Programmets generelle mål er at bidrage til udviklingen af et samlet sikkerhedskoncept, som især er baseret på andre EU-politikker og fællesskabspolitikker, f.eks. politimæssigt og strafferetligt samarbejde, miljøbeskyttelse, energiforsyning, sikkerhed i kommunikations- og informationsnetværk, folkesundhed, transport, forskning og teknologisk udvikling, kontinuitet i den offentlige sektor samt økonomisk og social samhørighed.
Ændring 18 Artikel 4, stk. 1
1. Inden for rammerne af de generelle mål skal programmet stimulere, fremme og sikre udviklingen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger og konsekvensstyring, medmindre disse områder er omfattet af andre retsinstrumenter.
1. Inden for rammerne af de generelle mål skal programmet stimulere, fremme og sikre udviklingen af foranstaltninger til forebyggelse af sikkerhedsrisici, især i forbindelse med terrorisme, og styring af konsekvenserne heraf, medmindre disse områder er omfattet af andre retsinstrumenter.
Ændring 19 Artikel 4, stk. 2, indledning
2. For så vidt angår forebyggelse og beredskab i forbindelse med terrorangreb tager programmet sigte på at:
2. For så vidt angår forebyggelse af terrorangreb tager programmet sigte på at:
Ændring 20 + 21 Artikel 4, stk. 2, litra a
a) stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk infrastruktur, herunder vurderinger på stedet, for at indkredse mulige terrormål og vurdere, om der eventuelt er behov for at forbedre deres sikkerhed
a) stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende personer og kritisk infrastruktur, særlig ved hjælp af vurderinger på stedet, for at indkredse mulige mål og vurdere, om der eventuelt er behov for at forbedre deres sikkerhed
Ændring 22 Artikel 4, stk. 3, indledning
3. For så vidt angår konsekvensstyring i tilfælde af terrorangreb tager programmet sigte på at:
3. For så vidt angår konsekvensstyring, især i tilknytning til terrorangreb, tager programmet sigte på at:
Ændring 23 Artikel 4, stk. 3, litra a
a) stimulere, fremme og støtte udvekslingen af knowhow, viden og teknologi i forbindelse med de eventuelle følger af et terrorangreb
a) stimulere, fremme og støtte udvekslingen af knowhow, viden og teknologi i forbindelse med de eventuelle følger af terrorangreb og andre sikkerhedsrisici
Ændring 24 Artikel 4, stk. 3, litra c
c) sikre realtidsinput af særlig ekspertise vedrørende terrorisme inden for rammerne af systemerne for den overordnede krisestyring, hurtig alarmering og civilbeskyttelse.
c) sikre realtidsinput af særlig ekspertise, også vedrørende terrorisme, inden for rammerne af systemerne for den overordnede krisestyring, hurtig alarmering og civilbeskyttelse.
Ændring 25 Artikel 5, stk. 1, litra c, led 4
- på anden måde i væsentlig grad bidrager til at beskytte EU og EU-borgerne mod terrorangreb.
- på anden måde i væsentlig grad bidrager til at beskytte EU og EU-borgerne mod terrorangreb og mod andre sikkerhedsrisici. Støtteberettiget er således aktioner - udført i partnerskab med de pågældende medlemsstater - rettet mod nationale kritiske infrastrukturer, således at man eliminerer eller formindsker risikoen for, at sikkerhedsmæssige mangler udnyttes, navnlig hvor sådanne kan have alvorlige virkninger på tværs af grænserne.
Ændring 26 Artikel 5, stk. 2 a (nyt)
2a. Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for vedtagelse, iværksættelse og finansiering af operationelle sikkerhedsforanstaltninger, som dette program udpeger som nødvendige for en forbedring af den almindelige sikkerhed i Den Europæiske Union.
Ændring 27 Artikel 7, stk. 2a (nyt)
2a. Adgangen til finansiering skal gøres lettere ved at anvende proportionalitetsprincippet med hensyn til de dokumenter, der skal fremlægges, og ved at etablere en database til indgivelse af ansøgninger.
Ændring 28 Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Offentliggørelse af finansiel støtte
Net, institutioner og sammenslutninger, der modtager tilskud under dette program, er forpligtet til at gøre offentligheden bekendt med den modtagne støtte fra EU; Kommissionen fastsætter i dette øjemed de nærmere retningslinjer for synlighed.
Ændring 29 Artikel 8, stk. 4, litra -a (nyt)
-a)Prioritering af forebyggelse af terrorangreb, undtagen i tilfælde af en større katastrofe.
Ændring 30 Artikel 8, stk. 4 a (nyt)
4a. Kommissionen forenkler i videst muligt omfang procedurerne og sikrer, at indkaldelser af forslag i henhold til dette program ikke medfører en bureaukratisk byrde for forslagsstillerne. Indkaldelsen af forslag kan eventuelt inddeles i to faser, hvor der i første fase kun skal fremsendes de oplysninger, der er strengt nødvendige for en saglig bedømmelse af projektet.
Ændring 31 Artikel 9, stk. 2
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.
Ændring 32 Artikel 10, stk. 1
1. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter, bl.a. programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og programmet om strafferet, samt rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling og EU's solidaritetsfond og instrument for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer.
1. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter, bl.a. programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og programmet om strafferet, samt rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling, EU's solidaritetsfond og instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer. Kommissionen sikrer, at de foranstaltninger, der træffes inden for disse programmer, ikke overlapper hinanden.
Ændring 33 Artikel 10, stk. 2
2. Dette program kan dele ressourcer med andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter, navnlig programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer og andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter.
2. Dette program kan dele ressourcer med andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter, navnlig programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer og andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter, såvel som Kommissionens programmer om gennemførelse af særlige undersøgelser vedrørende kritiske infrastrukturers sikkerhed, som f.eks. de allerede iværksatte undersøgelser på transport- og energiområdet.
Ændring 34 Artikel 10, stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen sikrer, at foranstaltningerne under denne afgørelse er komplementære i forhold til foranstaltningerne inden for de programmer, der er nævnt i stk. 1, og at de ikke overlapper hinanden.
Ændring 35 Artikel 10, stk. 3 a (nyt)
3a. Hvis programmets ressourcer er utilstrækkelige til at gennemføre de allerede iværksatte foranstaltninger, sikrer Fællesskabet adgang til tilsvarende midler fra anden side.
Ændring 36 Artikel 12, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
Kommissionen sikrer, at foranstaltningerne under denne afgørelse gøres til genstand for en forudgående evaluering, overvågning og efterfølgende evaluering.
Ændring 37 Artikel 14, stk. 2 a (nyt)
2a. I forbindelse med forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag informerer Kommissionen hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmet, navnlig om anvendelsen af de disponible midler.
Ændring 38 + 39 Artikel 14, stk. 3
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
-a) en kortfattet årsrapport, som især indeholder oplysninger, der gør det muligt at foretage en kvantitativ bedømmelse af programmets resultater
a) inden 31. marts 2010 en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet
a) inden 31. marts 2010 en detaljeret midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet
b) inden 31. december 2010 en meddelelse om fortsættelsen af programmet
b) inden 31. december 2010 en meddelelse om fortsættelsen af programmet, navnlig med hensyn til dets målsætninger
c) inden 31. marts 2015 en efterfølgende evalueringsrapport.
c) ved programmets afslutning, dog senest den 31. marts 2015, en efterfølgende evalueringsrapport om programmets resultater, herunder navnlig en budgetmæssig evaluering.
Ændring 40 Artikel 14 a (ny)
Artikel 14a
Offentliggørelse af projekter
Hvert år offentliggør Kommissionen og medlemsstaterne en liste over de projekter, der er finansieret under dette program, med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Ændring 41 Artikel 14 b (ny)
Artikel 14b
Ligebehandling
De organer, der modtager tilskud til driftsomkostninger under dette program, kan deltage i indkaldelser af forslag til andre programmer uden derved at få en fortrinsstilling i forhold til andre organisationer, der finansieres over andre budgetter end EU-budgettet.
Ændring 42 Bilag (nyt)
BILAG
VEJLEDENDE FORTEGNELSE OVER SEKTORER MED KRITISKE INFRASTRUKTURER
1.Energi
a)Olie- og gasproduktion, raffinering, behandling og oplagring, herunder rørledninger
b)Elproduktion
c)El-, gas- og olietransport
d)El-, gas- og oliedistribution
2.Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
a)Beskyttelse af informationssystemer og netværk
b)Måle-, automatiserings- og overvågningssystemer (SCADA, etc.)
c)Internet
d)Levering af fast telekommunikation
e)Levering af mobil telekommunikation
f)Radiokommunikation og -navigation
g)Satellitkommunikation
h)Radio- og tv-spredning
3.Vand
a)Drikkevandsforsyning
b)Kontrol af vandkvaliteten
c)Inddæmning og vandstandskontrol
4.Fødevarer
Fødevareforsyning og -sikkerhed
5.Sundhed
a)Lægehjælp og hospitaler
b)Medicin, serummer, vacciner og farmaceutiske produkter
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (10351/1/2006 - C6-0314/2006 - 2005/0017(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (10351/1/2006 - C6-0314/2006)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0081)(3),
- der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0209)(4),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0455/2006),
1. godkender den fælles holdning som ændret; bekræfter den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som er vedføjet denne indstilling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder
(1) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union. Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn og fastsætter, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder inden for alle områder.
(2) Traktatens artikel 2 bestemmer, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er en af Fællesskabets væsentlige opgaver. Ligeledes bestemmer traktatens artikel 3, stk. 2, at Fællesskabet i alle aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og således sikre integration af ligestillingsdimensionen i alle fællesskabspolitikker.
(3) I henhold til traktatens artikel 13 kan Rådet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling bl.a. på grund af køn inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser.
(4) Princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv er nedfældet i traktatens artikel 141, og der findes allerede en omfattende mængde lovgivning om ligebehandling af mænd og kvinder, hvad angår adgang til beskæftigelse og arbejdsvilkår, herunder lige løn.
(5) I Kommissionens første årsrapport om ligestilling mellem mænd og kvinder, som blev forelagt på Det Europæiske Råds forårsmøde 2004, blev det konkluderet, at der stadig er betragtelige forskelle mellem kønnene på de fleste områder, at uligheder mellem mænd og kvinder er et fænomen med mange dimensioner, der skal bekæmpes ved hjælp af en blanding af omfattende politiske foranstaltninger, og at der er brug for en øget indsats for at opfylde målene for Lissabon-strategien.
(6) På Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 blev der krævet øget bevidsthed, forening af ressourcerne og udveksling af erfaring, navnlig gennem oprettelse af et institut for ligestilling mellem mænd og kvinder.
(7) I den gennemførlighedsundersøgelse(7), der blev udført for Kommissionen, blev det konkluderet, at et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder uden tvivl kan spille en rolle med hensyn til at varetage nogle af de opgaver, som de eksisterende institutioner ikke varetager på nuværende tidspunkt, navnlig på områderne koordinering, centralisering og udbredelse af forskningsdata og -oplysninger, opbygning af netværk, synliggørelse af ligestillingen mellem mænd og kvinder, fremhævelse af kønsaspektet og udvikling af redskaber til forbedring af integrationen af ligestilling i alle fællesskabspolitikker.
(8) I sin beslutning af 10. marts 2004 om Den Europæiske Unions politik om ligestilling mellem kønnene(8) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremskynde indsatsen for at oprette et institut.
(9) På Rådets samling (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 1.-2. juni 2004 og Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 blev der givet udtryk for støtte til oprettelsen af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det Europæiske Råd anmodede Kommissionen om at fremlægge et forslag.
(10) Indsamling, analyse og spredning af objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger og data om ligestilling mellem mænd og kvinder, udvikling af hensigtsmæssige redskaber til afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn og til integration af kønsaspektet i alle politikområder, fremme af dialog blandt de berørte parter og bedre oplysning af borgerne i EU er nødvendig for at sætte Fællesskabet i stand til at fremme og gennemføre ligestillingspolitikken effektivt, navnlig i et udvidet EU. Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, som skal bistå Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne ved at udføre disse opgaver.
(11) Ligestilling mellem mænd og kvinder kan ikke realiseres alene gennem en antidiskriminationspolitik, men kræver også foranstaltninger til fremme af harmonisk sameksistens og lige deltagelse af mænd og kvinder i samfundet. Instituttet bør også bidrage til at nå dette mål.
(12) Eftersom det er nødvendigt at fjerne kønsstereotyper i det europæiske samfund på alle livets områder og at finde positive eksempler, der kan inspirere mænd og kvinder, bør instituttet også på dette område gøre en indsats.
(13) Samarbejde med de relevante myndigheder i medlemsstaterne og relevante statistiske organer, navnlig Eurostat, er af afgørende betydning for at fremme indsamling af sammenlignelige og pålidelige data på europæisk plan. Eftersom oplysninger om ligestilling mellem mænd og kvinder på alle niveauer i Fællesskabet, på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan, vil adgang til sådanne oplysninger være nyttig for myndighederne i medlemsstaterne for at hjælpe dem til inden for deres egne kompetenceområde at udarbejde og gennemføre politikker og foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan.
(14) Instituttet bør tage størst muligt hensyn til alle fællesskabsprogrammer og –organer for at undgå overlapning og sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt, navnlig i samarbejdet med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene(9), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur(10), Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse(11) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(12).
(15) Instituttet bør udvikle et samarbejde og en dialog med ikke-statslige organisationer, ligestillingsorganer, forskningscentre, arbejdsmarkedets parter samt andre relevante organisationer, der aktivt arbejder for ligestilling på nationalt og europæisk plan samt i tredjelande. Det vil af hensyn til effektiviteten være hensigtsmæssigt, at instituttet opretter og koordinerer et elektronisk europæisk ligestillingsnetværk med sådanne enheder og eksperter i medlemsstaterne.
(16) For at sikre den fornødne balance mellem medlemsstaterne og kontinuitet for medlemmerne af bestyrelsen udpeges repræsentanterne for Rådet for hver mandatperiode i samme rækkefølge som den, der gælder for Rådets formandskaber, første gang i 2007.
(17) I overensstemmelse med traktatens artikel 3, stk. 2, er det hensigtsmæssigt at fremme ligelig deltagelse af mænd og kvinder i forbindelse med sammensætningen af bestyrelsen.
(18) Instituttet bør have den størst mulige uafhængighed ved udførelsen af sine opgaver.
(19) Instituttet bør være underlagt den relevante fællesskabslovgivning vedrørende offentlighedens adgang til dokumenter som fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001(13) og vedrørende behandling af personoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001(14).
(20) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(15), finder anvendelse på instituttet.
(21) Hvad angår instituttets ansvar i kontraktforhold, som er underlagt den lovgivning, der finder anvendelse på kontrakter indgået af instituttet, bør Domstolen have kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse, som indgår i en af instituttet indgået kontrakt. Domstolen bør også have kompetence i tvister vedrørende skadeserstatning opstået i forbindelse med instituttets ansvar uden for kontraktforhold.
(22) Der bør gennemføres en ekstern evaluering for at vurdere instituttets betydning, det eventuelle behov for at ændre eller udvide dets ansvarsområde samt tidsplanen for yderligere evalueringer.
(23) Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder integration af ligestillingsaspektet i alle fællesskabspolitikker og de heraf følgende nationale politikker, og til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og til at øge EU-borgernes bevidsthed om ligestilling, ved at yde teknisk bistand til Fællesskabets institutioner og medlemsstaternes myndigheder kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstagerne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(24) Traktatens artikel 13, stk. 2, tillader vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger, som har til formål at støtte og fremme målsætningen om bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn uden for beskæftigelsesområdet. Traktatens artikel 141, stk. 3, er det specifikke retsgrundlag for foranstaltninger, som har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Artikel 13, stk. 2 og artikel 141, stk. 3, udgør derfor tilsammen det korrekte retsgrundlag for denne forordning -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Oprettelse af instituttet
Der oprettes et institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, i det følgende benævnt "instituttet".
Artikel 2
Formål
Instituttets overordnede formål er at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder integration af ligestillingsaspektet i alle fællesskabspolitikker og de heraf følgende nationale politikker, og til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og til at øge EU-borgernes bevidsthed om ligestilling ved at yde teknisk bistand til Fællesskabets institutioner, navnlig Kommissionen, og medlemsstaternes myndigheder, således som det er fastlagt i artikel 3.
Artikel 3
Opgaver
1. Med henblik på at nå de i artikel 2 opstillede mål skal instituttet:
a)
indsamle, analysere og udbrede relevante objektive, sammenlignelige og pålidelige oplysninger vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder resultaterne af forskning og bedste praksis indsendt af medlemsstater, Fællesskabets institutioner, forskningscentre, nationale ligestillingsorganer, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter, relevante tredjelande og internationale organisationer, samt foreslå områder for yderligere forskning
b)
udvikle metoder til forbedring af objektiviteten, sammenligneligheden og pålideligheden af data på europæisk plan gennem fastlæggelse af kriterier, der vil forbedre oplysningernes ensartethed, og tage kønsspørgsmål i betragtning i forbindelse med indsamling af data
c)
udvikle, analysere, evaluere og udbrede metodiske redskaber for at støtte integrationen af ligestilling mellem mænd og kvinder i alle fællesskabspolitikker og de heraf følgende nationale politikker og støtte integration af kønsaspektet i alle Fællesskabets institutioner og organer
d)
gennemføre undersøgelser af situationen i Europa, hvad angår ligestilling mellem kønnene
e)
oprette og koordinere et europæisk ligestillingsnetværk, der omfatter centre, organer, organisationer og eksperter, der beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål og integrering af ligestillingsaspektet, med henblik på at støtte og tilskynde til forskning, optimere brugen af de tilgængelige ressourcer og fremme udveksling og formidling af oplysninger
f)
tilrettelægge ad hoc-ekspertmøder for at støtte instituttets forskningsarbejde, tilskynde til udveksling af oplysninger mellem forskere og fremme integrationen af kønsaspektet i denne forskning
g)
for at øge EU-borgernes bevidsthed om ligestilling tilrettelægge konferencer, kampagner og møder med de relevante berørte parter på europæisk plan og forelægge resultater og konklusioner for Kommissionen
h)
udbrede oplysninger om positive eksempler på ikke-stereotype roller for mænd og kvinder inden for samtlige områder af samfundslivet og foreslå initiativer til fremhævelse og udnyttelse af sådanne succeshistorier
i)
udvikle en dialog og et samarbejde med ikke-statslige organisationer, ligestillingsorganer, universiteter, eksperter, forskningscentre, arbejdsmarkedets parter og relevante organisationer, der er aktive på ligestillingsområdet på nationalt og europæisk plan
j)
tilvejebringe dokumentationskilder og gøre dem tilgængelige for offentligheden.
k)
stille oplysninger om integration af ligestillingsaspektet til rådighed for offentlige og private organisationer, og
l)
videreformidle oplysninger til Fællesskabets institutioner om ligestilling og integration af kønsaspektet i tiltrædelses- og kandidatlandene.
2. Instituttet offentliggør en årlig rapport om sine aktiviteter.
Artikel 4
Aktivitetsområder og arbejdsmetoder
1. Instituttet udfører sine opgaver inden for rammerne af Fællesskabets kompetence og på grundlag af de mål og prioriterede områder, der er fastsat i dets årlige arbejdsprogram, og de budgetmidler, der er til rådighed.
2. Instituttets arbejdsprogram skal være i tråd med Fællesskabets prioriteter på området ligestilling mellem mænd og kvinder og Kommissionens arbejdsprogram, herunder dens statistiske arbejde og forskningsarbejde.
3. For at undgå overlapning og for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse skal instituttet under udøvelsen af sine aktiviteter tage hensyn til eksisterende oplysninger, uanset kilden, og navnlig de aktiviteter, der allerede udføres af Fællesskabets institutioner og andre institutioner, organer og kompetente nationale og internationale institutioner, og arbejde tæt sammen med de kompetente tjenestegrene under Kommissionen, herunder Eurostat. Instituttet sikrer, hvor det er relevant, en passende koordinering med alle relevante fællesskabsagenturer og -organer, og der oprettes i den forbindelse aftalememoranda.
4. Instituttet sikrer, at de oplysninger, der udbredes, er forståelige for de endelige brugere.
5. Instituttet kan indgå kontrakter, navnlig om underleverancer, med andre organisationer for at få udført de opgaver, som det måtte overdrage dem.
Artikel 5
Retlig status
Instituttet har status som juridisk person. Det har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
Artikel 6
Instituttets uafhængighed
Instituttet udøver sine aktiviteter uafhængigt og i almenhedens interesse.
Artikel 7
Aktindsigt
1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på instituttets dokumenter.
2. Bestyrelsen vedtager ordninger for gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter instituttets oprettelse.
3. Beslutninger truffet af instituttet efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan påklages til ombudsmanden eller indbringes for Domstolen efter bestemmelserne i henholdsvis traktatens artikel 195 og artikel 230.
4. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på instituttets behandling af data.
Artikel 8
Samarbejde med organisationer på nationalt og europæisk plan, internationale organisationer og tredjelande
1. Med henblik på udførelsen af sine opgaver samarbejder instituttet med organisationer og eksperter i medlemsstaterne som f.eks. ligestillingsorganer, forskningscentre, universiteter, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter samt relevante organisationer på europæisk eller internationalt plan og tredjelande.
2. Såfremt aftaler med internationale organisationer eller med tredjelande viser sig nødvendige for, at instituttet kan udføre sine opgaver effektivt, indgår Fællesskabet i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 300 sådanne aftaler i instituttets interesse. Denne bestemmelse er ikke til hinder for ad hoc-samarbejde med sådanne organisationer eller tredjelande.
Artikel 9
Instituttets sammensætning
Instituttet består af:
a)
en bestyrelse
b)
et ekspertforum
c)
en direktør og dennes personale.
Artikel 10
Bestyrelsen
1. Bestyrelsen består af:
a)
atten repræsentanter, som udpeges af Rådet på forslag af hver af de berørte medlemsstater
b)
ét medlem, der repræsenterer Kommissionen, og som udpeges af Kommissionen.
2. Bestyrelsen udpeges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og en bred vifte af relevant og tværfaglig ekspertise inden for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Rådet og Kommissionen tilstræber at opnå en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.
Suppleanter, der repræsenterer medlemmet i tilfælde af dennes fravær, udpeges efter samme procedure.
Rådet offentliggør listen over bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Den Europæiske Unions Tidende, på instituttets websted og på andre relevante websteder.
3. Mandatperioden er tre år. I hver mandatperiode skal de medlemmer, der udpeges af Rådet, repræsentere atten medlemsstater i den rækkefølge, som gælder for de skiftende formandskaber, og hver af de berørte medlemsstater indstiller et medlem.
4. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand med en mandatperiode på tre år, som kan fornyes.
5. Hvert medlem af bestyrelsen i henhold til stk. 1, litra a) eller b), eller, ved medlemmets fravær, suppleanten, har én stemme.
6. Bestyrelsen træffer de beslutninger, der er nødvendige for instituttets virksomhed. Den skal blandt andet:
a)
på grundlag af et udkast udarbejdet af direktøren, jf. artikel 12, og efter høring af Kommissionen vedtage instituttets årlige og treårige arbejdsprogrammer på grundlag af budgettet og de midler, der er til rådighed; programmerne kan justeres efter behov; det første årlige arbejdsprogram vedtages senest ni måneder efter udpegelse af direktøren
b)
godkende den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, idet navnlig de opnåede resultater sammenlignes med målene i det årlige arbejdsprogram; denne rapport sendes senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og offentliggøres på instituttets websted
c)
have disciplinær myndighed over direktøren og udnævne og afskedige denne i overensstemmelse med artikel 12, og
d)
vedtage instituttets budgetforslag og endelige årsbudget.
7. Bestyrelsen vedtager instituttets forretningsorden på grundlag af et forslag udarbejdet af direktøren efter høring af Kommissionen.
8. Bestyrelsens beslutninger træffes med flertal blandt medlemmerne. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. I de tilfælde, hvortil der er henvist i stk. 6 og artikel 12, stk. 1, træffes beslutningerne med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.
9. Bestyrelsen vedtager instituttets forretningsorden på grundlag af et forslag udarbejdet af direktøren efter høring af Kommissionen.
10. Formanden indkalder bestyrelsen til møde mindst én gang om året. Formanden indkalder til yderligere møder på eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.
11. Instituttet forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet, i det følgende benævnt "budgetmyndigheden" alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.
12. Direktørerne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, kan, hvor det er hensigtsmæssigt, inviteres til at deltage i bestyrelsens møder som observatører med henblik på at koordinere de respektive arbejdsprogrammer med hensyn til integration af ligestillingsaspektet.
Artikel 11
Ekspertforummet
1. Ekspertforummet består af medlemmer fra kompetente organer, som er specialiseret i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, idet hver enkelt medlemsstat udpeger én repræsentant, Europa-Parlamentet udpeger to medlemmer, der repræsenterer andre relevante organisationer, som er specialiseret i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder, og Kommissionen udpeger tre medlemmer, som repræsenterer berørte parter på europæisk plan med én repræsentant fra hver af følgende:
a)
en relevant ikke-statslig organisation på fællesskabsplan, som har legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og i at fremme ligestilling af mænd og kvinder
b)
arbejdsgiverorganisationer på fællesskabsplan og
c)
arbejdstagerorganisationer på fællesskabsplan.
Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber balance i repræsentationen af mænd og kvinder i ekspertforummet.
Medlemmerne kan erstattes med suppleanter, som udpeges samtidig.
2. Medlemmerne af ekspertforummet kan ikke være medlem af bestyrelsen.
3. Ekspertforummet bistår direktøren med at sikre kompetence og uafhængighed i forbindelse med instituttets aktiviteter.
4. Ekspertforummet opretter en mekanisme til udveksling af oplysninger vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder og samling af viden. Det sikrer tæt samarbejde mellem instituttet og kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
5. Ekspertforummet har direktøren som formand eller, i dennes fravær, en stedfortræder fra instituttet. Det mødes regelmæssigt efter indkaldelse fra direktøren eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, dog mindst én gang om året. Procedurer for ekspertforummets virksomhed fastsættes i instituttets forretningsorden og offentliggøres.
6. Repræsentanter fra Kommissionens tjenestegrene deltager i ekspertforummets arbejde.
7. Instituttet yder ekspertforummet den nødvendige tekniske og logistiske bistand og vare-tager sekretariatsfunktionen i forbindelse med møderne.
8. Direktøren kan indbyde eksperter eller repræsentanter for relevante økonomiske sektorer, arbejdsgivere, fagforeninger, faglige eller videnskabelige organer eller ikke-statslige organisationer med anerkendt ekspertise af relevans for instituttets arbejde til at samarbejde om bestemte opgaver og til at deltage i de relevante aktiviteter i ekspertforummet.
Artikel 12
Direktøren
1. Instituttet ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater opstillet af Kommissionen efter en generel udvælgelsesprøve, som finder sted efter indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder. Inden udnævnelsen skal den ansøger, bestyrelsen vælger, indkaldes til høring i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.
2. Direktørens mandat er på fem år. Efter forslag fra Kommissionen og efter evaluering kan mandatet forlænges en gang med højst fem år. I forbindelse med evalueringen skal Kommissionen navnlig vurdere:
a)
de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og måden, hvorpå de er opnået
b)
instituttets opgaver og behov de kommende år.
3. Under bestyrelsens tilsyn er direktøren ansvarlig for:
a)
gennemførelse af de i artikel 3 omhandlede opgaver
b)
udarbejdelse og gennemførelse af instituttets treårige og årlige arbejdsprogrammer
c)
forberedelse af bestyrelsens og ekspertforummets møder
d)
udarbejdelse og offentliggørelse af den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2
e)
alle personaleanliggender, herunder navnlig udøvelse af de beføjelser, som artikel 13, stk. 3, indeholder bestemmelser om
f)
instituttets daglige ledelse
g)
gennemførelse af effektive overvågnings- og evalueringsprocedurer vedrørende instituttets resultater set i forhold til målene for instituttet ved anvendelse af fagligt anerkendte standarder. Direktøren aflægger årligt beretning over for bestyrelsen om resultaterne af denne overvågning.
4. Direktøren er, for så vidt angår forvaltningen af sine opgaver, ansvarlig over for bestyrelsen, og deltager i dens møder uden stemmeret. Direktøren kan desuden af Europa-Parlamentet blive opfordret til under en høring at aflægge rapport om vigtige spørgsmål, der vedrører instituttets aktiviteter.
5. Direktøren er instituttets retlige repræsentant.
Artikel 13
Personale
1. Vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber som fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(16)og de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på instituttets personale.
2. Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser under iagttagelse af artikel 110 i vedtægten. Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til instituttet.
3. Over for sit personale udøver instituttet de beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden.
Artikel 14
Opstilling af budget
1. Alle instituttets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, og opføres på instituttets driftsbudget.
2. Indtægterne og udgifterne på instituttets budget skal balancere.
3. Instituttets indtægter omfatter ud over andre indtægter:
a)
et tilskud fra Fællesskabet, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektion "Kommissionen")
b)
betaling for udførte tjenesteydelser
c)
eventuelle finansielle bidrag fra de i artikel 8 omhandlede organisationer eller tredjelande, og
d)
eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.
4. Instituttets udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.
5. Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over instituttets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen sender senest den 31. marts overslaget, som skal omfatte en foreløbig stillingsfortegnelse, til Kommissionen.
6. Kommissionen sender overslaget til budgetmyndigheden sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.
7. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der ydes over det almindelige budget, i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272.
8. Budgetmyndigheden fastsætter de bevillinger, der er til rådighed i form af tilskud til instituttet, og vedtager instituttets stillingsfortegnelse.
9. Bestyrelsen vedtager instituttets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.
10. Bestyrelsen underretter snarest muligt budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt at gennemføre, og som kan få væsentlige finansielle følger for finansieringen af instituttets budget, navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom leje eller køb af bygninger. Den underretter Kommissionen herom.
Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.
Artikel 15
Gennemførelse af budgettet
1. Direktøren gennemfører instituttets budget.
2. Instituttets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige regnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
3. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører instituttets foreløbige årsregnskab ledsaget af den i stk. 2 nævnte beretning til Revisionsretten. Beretningen sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om instituttets foreløbige årsregnskab, opstiller direktøren, i medfør af artikel 129 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, på eget ansvar instituttets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.
5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om instituttets endelige årsregnskab.
6. Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
8. Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.
9. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger direktøren det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 artikel 146, stk. 3.
10. Senest den 30. april i år N + 2 meddeler Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.
11. Instituttets finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, såfremt dette er nødvendigt som følge af instituttets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.
Artikel 16
Sprog
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område(17), finder anvendelse på instituttet.
2. Det for instituttets virksomhed nødvendige oversættelsesarbejde udføres i princippet af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2965/94(18).
Artikel 17
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for instituttet.
Artikel 18
Erstatningsansvar
1. Instituttets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsbestemmelser i de af instituttet indgåede aftaler.
2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal instituttet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af instituttet eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.
Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist vedrørende erstatning for sådanne skader.
Artikel 19
Tredjelandes deltagelse
1. Lande, som har indgået aftaler med Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områder, der omfattes af denne forordning, kan deltage i instituttets arbejde.
2. I de relevante bestemmelser i sådanne aftaler fastsættes de nærmere bestemmelser om bl.a. karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i instituttets arbejde, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer, der iværksættes af instituttet, samt med hensyn til finansielle bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender, skal disse aftaler under alle omstændigheder være i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber.
Artikel 20
Evaluering
1. Senest den ... (19) lader instituttet foretage en uafhængig ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af retningslinjer, der fastlægges af bestyrelsen efter aftale med Kommissionen. Evalueringen omfatter instituttets indvirkning på fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og en analyse af synergivirkningerne. Den dækker navnlig det eventuelle behov for at ændre eller udvide instituttets opgaver, herunder de finansielle følger af en sådan eventuel ændring eller udvidelse. Evalueringen omfatter endvidere en undersøgelse af, hvorvidt forvaltningsstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af instituttets opgaver. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.
2. Bestyrelsen træffer efter aftale med Kommissionen afgørelse om tidspunktet for fremtidige evalueringer under hensyntagen til den evaluering, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21
Revisionsklausul
Bestyrelsen gennemgår konklusionerne af evalueringen, som er nævnt i artikel 20, og retter i givet fald henstillinger til Kommissionen om ændringer i instituttet, dets arbejdsgange og dets kommissorium. Kommissionen sender evalueringsrapporten og henstillingerne til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og offentliggør dem. Efter at have gennemgået evalueringsrapporten og henstillingerne kan Kommissionen forelægge de forslag vedrørende denne forordning, som den finder nødvendige.
Artikel 22
Administrativ kontrol
Instituttets virke er underlagt ombudsmandens tilsyn i overensstemmelse med traktatens artikel 195.
Artikel 23
Påbegyndelse af instituttets virksomhed
Instituttet skal være operationelt snarest muligt og under alle omstændigheder senest den ...(20).
Artikel 24
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Europa-Parlamentets udtalelse af 14.3.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 18.9.2006 (EUT C 295 E af 5.12.2006, s. 57) og Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2006.
Europa-Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse vedrørende et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (gennemført af PLS Rambøll Management, DK, 2002).
Rådets Forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1111/2005 (EUT L 184 af 15.7.2005, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1112/2005 (EUT L 184 af 15.7.2005, s. 5).
Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2051/2004 (EUT L 355 af 1.12.2004, s. 1).
På medlemsstaternes møde inden for rammerne af Det Europæiske Råds møde i december 2003 blev Kommissionen anmodet om at udarbejde et forslag til et menneskerettighedsagentur gennem udvidelse af mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 920/2005.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (9010/1/2006 - C6-0312/2006 - 2003/0252(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (9010/1/2006 - C6-0312/2006),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0621)(2),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0414/2006),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om kørekort (omarbejdning)
(1) Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort(5) er adskillige gange blevet ændret væsentligt. I forbindelse med nye ændringer af nævnte direktiv bør der af hensyn til klarheden foretages en omarbejdning af de pågældende bestemmelser.
(2) Kørekortreglerne er nødvendige elementer i den fælles transportpolitik, bidrager til at forbedre færdselssikkerheden på vejene og fremmer den frie bevægelighed for personer, som bosætter sig i en anden medlemsstat end den, der har udstedt deres kørekort. De individuelle transportmidlers store udbredelse betyder, at det fremmer personers frie bevægelighed og etableringsfrihed, hvis de er i besiddelse af et kørekort, som værtsstaten godkender. Trods fremskridt med harmonisering af kørekortreglerne findes der stadig væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår hyppigheden for kørekortfornyelse og med hensyn til køretøjskategorier, hvor der er behov for yderligere harmonisering, hvis Fællesskabets politik skal realiseres.
(3) Medlemsstaterne har efter direktiv 91/439/EØF mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om gyldighedsperioden, og det betyder, at der samtidig gælder forskellige regler i forskellige medlemsstater, og at der nu er over 110 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. Det gør forholdene uigennemskuelige for borgerne, ordensmagten og de administrationer, der har ansvaret for at forvalte kørekortene, og det fører til forfalskning af dokumenter, der kan være flere årtier gamle.
(4) For at enhedsmodellen til kørekort i EF ikke blot skal blive en ekstra model ved siden af de 110, der findes i forvejen, bør medlemsstaterne træffe alle de fornødne foranstaltninger til at udstede denne enhedsmodel til alle kørekortindehavere.
(5) Dette direktiv bør ikke berøre en eksisterende førerret, der er tildelt eller erhvervet inden direktivets anvendelsesdato.
(6) Kørekort anerkendes gensidigt. Medlemsstaterne bør kunne anvende den gyldighedsperiode, der foreskrives i dette direktiv, på et kørekort uden begrænset administrativ gyldighedsperiode, der er udstedt af en anden medlemsstat, og hvis indehaver har været bosat på deres område i mere end to år.
(7) Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode for nye kørekort opnår man i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre lægeundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver.
(8) Af hensyn til færdselssikkerheden bør der fastsættes mindstekrav for udstedelse af kørekort. Normerne for køreprøver og for udstedelse af kørekort skal harmoniseres. Med henblik herpå bør det fastsættes, hvilke kundskaber og færdigheder samt hvilken adfærd der må kræves for at føre motorkøretøjer, køreprøven bør baseres på disse parametre, og mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre sådanne køretøjer bør defineres på ny.
(9) Der bør på udstedelsestidspunktet og derefter med jævne mellemrum fremlægges bevis for, at førere af køretøjer, der benyttes til person- eller godstransport, opfylder mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre et motorkøretøj. En sådan regelmæssig kontrol i overensstemmelse med nationale regler af, at mindstekravene overholdes, vil bidrage til personers frie bevægelighed, forhindre konkurrenceforvridning og bedre tage hensyn til, at førerne af sådanne køretøjer har et særligt ansvar. Medlemsstaterne bør kunne stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre andre motorkøretøjer er opfyldt. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne lægeundersøgelser tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen, og deres hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode.
(10) Det er nødvendigt yderligere at skærpe princippet om gradvis adgang til at erhverve kørekort til de forskellige kategorier af tohjulede køretøjer og til de forskellige kategorier af køretøjer til person- eller godstransport.
(11) Medlemsstaterne bør dog kunne sætte en højere aldersgrænse for at føre visse kategorier af køretøjer med henblik på at fremme færdselssikkerheden yderligere; medlemsstaterne bør under særlige omstændigheder kunne sætte aldersgrænsen lavere for at tage hensyn til nationale forhold.
(12) Definitionerne af kategorierne bør i højere grad afspejle de pågældende køretøjers tekniske egenskaber og de færdigheder, der er nødvendige for at føre køretøjerne.
(13) Formålet med at indføre en kørekortkategori for knallerter er navnlig at øge færdselssikkerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafikulykker.
(14) Der bør vedtages særlige bestemmelser med henblik på at lette fysisk handicappedes adgang til at føre et køretøj.
(15) Medlemsstaterne bør desuden ud fra hensynet til færdselssikkerheden kunne anvende de nationale forskrifter for inddragelse, suspension, fornyelse og annullation af kørekortet for alle kørekortindehavere, som har deres sædvanlige bopæl på deres område.
(16) Den kørekortmodel, der er fastlagt i direktiv 91/439/EØF, bør afløses af en enhedsmodel i form af et plastikkort. Denne kørekortmodel må samtidig tilpasses, fordi der indføres en ny kørekortkategori for knallerter og en ny kørekortkategori for motorcykler.
(17) Indførelse af en valgfri mikrochip i den nye plastikkortmodel til kørekort skal give medlemsstaterne mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger yderligere. Medlemsstaterne bør have mulighed for også at anføre nationale data på chippen, når blot det ikke griber ind i almindeligt tilgængelige data. De tekniske krav til mikrochippen bør fastsættes af Kommissionen med bistand fra Kørekortudvalget.
(18) Der bør fastlægges mindstekrav for adgang til erhvervet som køreprøvesagkyndig og for uddannelse til køreprøvesagkyndig med det formål at forbedre disses kundskaber og færdigheder og derved sikre en mere objektiv bedømmelse af kørekortansøgere og nå frem til mere harmoniserede køreprøver.
(19) Kommissionen bør kunne foretage en tilpasning af bilag I til VI til den videnskabelige og tekniske udvikling.
(20) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6).
(21) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de nødvendige kriterier for anvendelse af dette direktiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(22) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(23) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er opført i bilag VII, del B -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Kørekortmodel
1. Medlemsstaterne indfører et nationalt kørekort baseret på den EF-model, der er fastsat i bilag I, efter bestemmelserne i dette direktiv. Nationalitetsbetegnelsen for den medlemsstat, der har udstedt et kørekort, skal fremgå af mærket på side 1 i EF-modellen til kørekortet.
2. Medlemsstaterne kan med forbehold af databeskyttelsesreglerne udstyre kørekortet med et lagermedium (mikrochip), så snart Kommissionen efter proceduren i artikel 9, stk. 2, har fastsat de i bilag I omhandlede krav til mikrochippen, der ved supplering af dette direktiv har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv. Disse krav omfatter EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at chippen kan modstå forsøg på at manipulere med eller ændre dataindholdet.
3. Mikrochippen skal indeholde de harmoniserede kørekortdata, der er angivet i bilag I.
Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne indlæse yderligere data, forudsat at det på ingen måde griber ind i gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen kan efter proceduren i artikel 9, stk. 2, ændre bilag I med henblik på at sikre den fremtidige interoperabilitet.
4. Med samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne tilpasse modellen i bilag I i det omfang, edb-behandling af kørekortet gør det påkrævet.
Artikel 2
Gensidig anerkendelse
1. De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.
2. Når indehaveren af et gyldigt nationalt kørekort, der ikke har den i artikel 7, stk. 2, omhandlede administrative gyldighedsperiode, får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat end den, der har udstedt kørekortet, kan værtsmedlemsstaten anvende den i nævnte artikel omhandlede administrative gyldighedsperiode på kørekortet ved at forny kørekortet fra to år efter den dato, hvor indehaveren har fået sin sædvanlige bopæl på dens område.
Artikel 3
Forholdsregler mod forfalskning
1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå risiko for, at kørekort forfalskes, også for kørekort af ældre modeller udstedt inden dette direktivs ikrafttræden. De underretter Kommissionen herom.
2. Det materiale, der anvendes til kørekortet, jf. bilag I, skal sikres mod forfalskning ved anvendelse af specifikationer, der ved supplering af dette direktiv har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, og som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 9, stk. 2. Medlemsstaterne kan frit indføre yderligere sikkerhedselementer.
3. Medlemsstaterne skal sikre, at alle kørekort, der udstedes eller er i omløb, senest ...(7) opfylder alle direktivets krav.
Artikel 4
Kategorier, definitioner og alderskrav
1. Det i artikel 1 omhandlede kørekort giver ret til at føre de kategorier af motorkøretøjer, der er defineret nedenfor. Det kan udstedes fra den aldersgrænse, der er fastsat for hver kategori. Ved et motorkøretøj forstås ethvert køretøj, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan køre på vej ved egen kraft, men som ikke kører på skinner.
2. Knallerter:
kategori AM:
-
tohjulede eller trehjulede køretøjer, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed er 45 km/t, som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer(8) (bortset fra knallerter, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed er 25 km/t eller derunder), og lette quadricykler som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 2002/24/EF
-
aldersgrænsen for kategori AM fastsættes til 16 år.
3. Motorcykler med eller uden sidevogn og trehjulede motorcykler:
-
ved "motorcykel" forstås tohjulede køretøjer med eller uden sidevogn, som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv 2002/24/EF
-
ved "trehjulet motorcykel" forstås et køretøj med tre symmetrisk monterede hjul, som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 2002/24/EF
a)
kategori A1:
-
motorcykler med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal effekt på 11 kW og et forhold mellem effekt og vægt på ikke over 0,1 kW/kg
-
trehjulede motorcykler med en maksimal effekt på 15 kW
-
aldersgrænsen for kategori A1 fastsættes til 16 år
b)
kategori A2:
-
motorcykler med en maksimal effekt på 35 kW og et forhold mellem effekt og vægt på ikke over 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale effekt
-
aldersgrænsen for kategori A2 fastsættes til 18 år
c)
kategori A:
i)
motorcykler
-
aldersgrænsen for kategori A fastsættes til 20 år. Retten til at føre motorcykel i denne kategori er dog betinget af, at vedkommende person har mindst to års erfaring som fører af motorcykel på grundlag af et kategori A2-kørekort. Dette krav om tidligere erfaring kan dog fraviges, hvis ansøgeren er fyldt 24 år
ii)
trehjulede motorcykler med en effekt på over 15 kW
-
aldersgrænsen for trehjulede motorcykler over 15 kW fastsættes til 21 år.
4. Biler:
-
ved "bil" forstås ethvert motorkøretøj, der normalt er indrettet til at benyttes til person- eller godstransport på vej eller til at trække køretøjer til person- eller godstransport på vej. Definitionen omfatter også trolleybusser, dvs. køretøjer, der har forbindelse til en elektrisk ledning, og som ikke kører på skinner. Den omfatter ikke land- og skovbrugstraktorer
-
ved "land- og skovbrugstraktor" forstås ethvert motorkøretøj på hjul eller bælter, som har mindst to aksler, og hvis væsentligste funktion ligger i dets trækkraft, og som endvidere specielt er indrettet til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer, der benyttes i land- eller skovbrug, og som kun sekundært benyttes til person- eller godstransport på vej eller til på vej at trække køretøjer, der benyttes til person- eller godstransport
a)
kategori B1:
-
quadricykler som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2002/24/EF
-
aldersgrænsen for kategori B1 fastsættes til 16 år
-
kategori B1 er valgfri; i medlemsstater, der ikke benytter denne kørekortkategori, kræves der kørekort til kategori B for at føre sådanne køretøjer
b)
kategori B:
- biler med en tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg, som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren; til biler i denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg.
Med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer kan der til biler af denne kategori kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således at de sammenkoblede køretøjers tilladte totalmasse ikke overstiger 4 250 kg. Vejer en sådan enhed mere end 3 500 kg, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V fastsætte, at enheden kun må føres efter
-
en afsluttet uddannelse heri, eller
-
en bestået prøve i færdigheder og adfærd.
Medlemsstaterne kan også kræve både uddannelse og bestået prøve i færdigheder og adfærd.
Medlemsstaterne angiver retten til at føre sådanne enheder på kørekortet ved hjælp af den relevante EF-kode.
Aldersgrænsen for kategori B fastsættes til 18 år
c)
kategori BE:
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og en påhængs- eller sættevogn, hvor påhængs- eller sættevognens tilladte totalmasse ikke overstiger 3 500 kg
-
aldersgrænsen for kategori BE fastsættes til 18 år
d)
kategori C1:
biler, bortset fra biler af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalmasse på over 3 500 kg, men ikke over 7 500 kg, og som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren; til biler af denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
e)
kategori C1E:
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori C1 og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således, at de sammenkoblede køretøjers tilladte totalmasse ikke overstiger 12 000 kg
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 3 500 kg, dog således, at de sammenkoblede køretøjers tilladte totalmasse ikke overstiger 12 000 kg
-
aldersgrænsen for kategori C1 og C1E fastsættes til 18 år, jf. dog bestemmelserne om føreren af sådanne køretøjer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej(9)
f)
kategori C:
biler, bortset fra biler af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalmasse på over 3 500 kg , og som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren; til biler af denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
g)
kategori CE:
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori C og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 750 kg
-
aldersgrænsen for kategori C og CE fastsættes til 21 år, jf. dog bestemmelserne om førere af sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF
h)
kategori D1:
biler, der er konstrueret og fremstillet til befordring af højst 16 personer foruden føreren, og som er højst 8 m lange; til biler af denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
i)
kategori D1E:
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori D1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg
-
aldersgrænsen for kategori D1 og D1E fastsættes til 21 år, jf. dog bestemmelserne om førere af sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF
j)
kategori D:
biler, der er konstrueret og fremstillet til befordring af over otte personer foruden føreren; til biler af denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
k)
kategori DE:
-
med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori D og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg
-
aldersgrænsen for kategori D og DE fastsættes til 24 år, jf. dog bestemmelserne om førere af sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF.
5. Med samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne undtage visse særlige typer motorkøretøjer, som f.eks. specialkøretøjer til handicappede, fra anvendelsen af denne artikel.
Medlemsstaterne kan undtage køretøjer, der benyttes eller kontrolleres af de væbnede styrker og civilforsvaret, fra anvendelsen af dette direktiv.
6. Medlemsstaterne kan hæve eller sænke aldersgrænsen for udstedelse af kørekort:
a)
for kategori AM ned til 14 år eller op til 18 år
b)
for kategori B1 op til 18 år
c)
for kategori A1 op til 17 eller 18 år
-
såfremt der er to års forskel mellem aldersgrænsen for kategori A1 og aldersgrænsen for kategori A2, og
-
der kræves mindst to års erfaring med motorcykler i kategori A2, før der kan gives tilladelse til at føre motorcykler i kategori A, jf. artikel 4, stk. 3, litra c, nr. i)
d)
for kategori B og BE ned til 17 år.
Medlemsstaterne kan nedsætte aldersgrænsen for kategori C til 18 år og for kategori D til 21 år for:
a)
køretøjer, der benyttes af brandvæsenet, og køretøjer, der benyttes til opretholdelse af den offentlige orden
b)
køretøjer, der afprøves på vej i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.
Kørekort, der i overensstemmelse med dette stykke udstedes til personer, der er yngre end angivet i stk. 2-4, er kun gyldige på den udstedende medlemsstats område, indtil indehaveren af kørekortet når den aldersgrænse, der er fastsat i stk. 2-4.
Medlemsstaterne kan anerkende gyldigheden på deres område af kørekort, der er udstedt til førere under den aldersgrænse, der er fastsat i stk. 2-4.
Artikel 5
Vilkår og begrænsninger
1. Kørekortet skal bære påtegning om, på hvilke vilkår indehaveren må køre.
2. Når kørsel på grund af fysiske handicap kun må ske i særlige typer køretøjer eller i særligt indrettede køretøjer, skal den i artikel 7 omhandlede prøve i færdigheder og adfærd foregå i et sådant køretøj.
Artikel 6
Trinvis erhvervelse og ækvivalens mellem kategorier
1. For udstedelse af kørekort gælder følgende betingelser:
a)
kørekort til kategori C1, C, D1 og D kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til kategori B
b)
kørekort til kategori BE, C1E, CE , D1E og DE kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til henholdsvis kategori B, C1, C, D1 og D.
2. Gyldigheden af et kørekort fastsættes således:
a)
kørekort til kategori C1E, CE, D1E eller DE giver ret til at føre sammenkoblede køretøjer af kategori BE
b)
kørekort til kategori CE giver ret til at føre køretøjer af kategori DE, når indehaveren allerede har kørekort til kategori D
c)
kørekort til kategori CE og DE giver ret til at føre sammenkoblede køretøjer af henholdsvis kategori C1E og D1E
d)
kørekort til en hvilken som helst kategori giver ret til at føre køretøjer af kategori AM. En medlemsstat kan dog for kørekort, der udstedes på sit område, begrænse ækvivalensen for kategori AM til kategori A1, A2 og A, hvis den pågældende medlemsstat kræver en praktisk prøve som en betingelse for at opnå kørekort til kategori AM
e)
kørekort til kategori A2 gælder også for kategori A1
f)
kørekort til kategori A, B, C eller D giver ret til at føre henholdsvis kategori A1, A2, B1, C1 og D1.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte følgende ækvivalensregler for så vidt angår kørsel på deres område:
a)
kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre trehjulede motorcykler med en effekt på over 15 kW, forudsat at indehaveren af kategori B-kørekortet er fyldt 21 år
b)
kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre motorcykler af kategori A1.
Da dette stykke kun gælder på deres område, skal medlemsstaterne ikke angive på kørekortet, at indehaveren har ret til at føre disse køretøjer.
4. Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne på deres område tillade kørsel med:
a)
køretøjer af kategori D1 (med en tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg, heri ikke iberegnet specialiseret udstyr bestemt til transport af handicappede) for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at kørslen finder sted i socialt øjemed for en ikke-kommerciel organisation, og uden at føreren modtager vederlag herfor
b)
køretøjer med en tilladt totalmasse på over 3 500 kg for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at køretøjerne hovedsagelig anvendes stationært til instruktions- eller rekreationsformål, anvendes i socialt øjemed af en ikke-kommerciel organisation og er ændret således, at de ikke kan tjene til befordring af mere end ni personer eller til transport af andre varer end dem, der er absolut nødvendige for det relevante formål.
Artikel 7
Udstedelse, gyldighedsperiode og fornyelse
1. Udstedelse af kørekort er betinget af:
a)
at ansøgeren består en prøve i færdigheder og adfærd samt en teoretisk prøve og opfylder de lægelige minimumskrav, jf. bilag II og III
b)
at ansøgere om kørekort til kategori AM består en teoretisk prøve alene; medlemsstaterne kan for denne kategori kræve, at ansøgeren består en prøve i færdigheder og adfærd og opfylder kravene ved en lægeundersøgelse.
For trehjulede motorcykler og quadricykler af denne kategori kan medlemsstaterne indføre en særskilt prøve i færdigheder og adfærd. Med henblik på køretøjer af kategori AM kan en national kode anføres på kørekortet
c)
at ansøgere om kørekort til kategori A2 eller kategori A, som opfylder kravet om mindst to års erfaring med en motorcykel i henholdsvis kategori A1 eller A2, har bestået en prøve i færdigheder og adfærd alene eller har gennemført en uddannelse som omhandlet i bilag VI
d)
at ansøgeren har gennemført en uddannelse eller bestået en prøve i færdigheder og adfærd eller har gennemført en uddannelse og bestået en prøve i færdigheder og adfærd i overensstemmelse med bilag V, for så vidt angår kategori B med henblik på at føre et sammenkoblet køretøj, som defineret i artikel 4, stk. 4, litra b), andet afsnit
e)
at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, eller fremlægger bevis for at have været studerende dér i mindst seks måneder.
2. a) Fra den ...(10) har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 og BE, en administrativ gyldighedsperiode på 10 år.
En medlemsstat kan vælge at udstede disse kørekort med en administrativ gyldighedsperiode på op til 15 år.
b) Fra den ...* har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E, en administrativ gyldighedsperiode på 5 år.
c) Når et kørekort fornyes, kan der udløses en ny administrativ gyldighedsperiode for en eller flere andre kategorier, som indehaveren har førerret til, for så vidt dette er i overensstemmelse med betingelserne i dette direktiv.
d) Den i artikel 1 omhandlede mikrochip er ikke en forudsætning for, at kørekortet er gyldigt. En mistet, ulæselig eller på anden måde beskadiget mikrochip har ingen indvirkning på dokumentets gyldighed.
3. Fornyelse af et kørekort ved udløbet af den administrative gyldighedsperiode er betinget af:
a)
at mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, til enhver tid er opfyldt, når der er tale om kørekort til kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E, og
b)
at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, eller fremlægger bevis for at have været studerende dér i mindst seks måneder.
Ved fornyelse af kørekort til kategori A, A1, A2, AM, B, B1 og BE kan medlemsstaterne forlange kontrol af, at mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, er opfyldt.
Medlemsstaterne kan begrænse den administrative gyldighedsperiode fastsat i stk. 2 for kørekort til alle kategorier, som udstedes til nye førere, med henblik på at lade særlige foranstaltninger gælde for sådanne førere med det formål at forbedre trafiksikkerheden.
Medlemsstaterne kan begrænse den administrative gyldighedsperiode for det første kørekort, som udstedes til nye førere for kategori C og D, til tre år med henblik på at lade særlige foranstaltninger gælde for sådanne førere med det formål at forbedre trafiksikkerheden.
Medlemsstaterne kan begrænse den administrative gyldighedsperiode fastsat i stk. 2 for individuelle kørekort til alle kategorier, hvis der skønnes at være behov for hyppigere lægeundersøgelser eller andre særlige foranstaltninger som f.eks. begrænsninger som følge af trafikforseelser.
Medlemsstaterne kan begrænse den administrative gyldighedsperiode fastsat i stk. 2 for kørekort, hvis indehavere er bosat på deres område og er fyldt 50 år, med henblik på at indføre hyppigere lægeundersøgelser eller andre særlige foranstaltninger som f.eks. genopfriskningskurser. Denne begrænsede gyldighedsperiode kan kun indføres ved fornyelse af kørekortet.
4. Med forbehold af de nationale straffelove og -bestemmelser kan medlemsstaterne efter høring af Kommissionen ved udstedelsen af kørekort anvende deres nationale regler vedrørende andre betingelser end de i dette direktiv omhandlede.
5. a) Ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort.
b) En medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort, hvis den konstaterer, at ansøgeren har et kørekort i forvejen.
c) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger i medfør af litra b). De nødvendige foranstaltninger i forbindelse med udstedelse, erstatning, fornyelse eller udskiftning af et kørekort er at forhøre sig hos andre medlemsstater, når der er begrundet mistanke om, at ansøgeren har et andet kørekort i forvejen.
d) Med henblik på at lette den kontrol, der er omhandlet i litra b), benytter medlemsstaterne EU's kørekortnetværk, når det bliver operativt.
Med forbehold af artikel 2 skal en medlemsstat, når den udsteder et kørekort, med fornøden omhu sikre, at personen opfylder kravene i stk. 1 i nærværende artikel, og anvende de nationale bestemmelser om annullation eller inddragelse af førerretten, hvis det konstateres, at kørekortet er udstedt, uden at kravene er opfyldt.
Artikel 8
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag I-VI til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2.
Artikel 9
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et "kørekortudvalg".
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 10
Køreprøvesagkyndige
Fra dette direktivs ikrafttrædelsesdato skal køreprøvesagkyndige opfylde mindstekravene i bilag IV.
Køreprøvesagkyndige, der arbejder som sådanne inden ...(11), skal kun opfylde kravene til kvalitetssikring og regelmæssig efteruddannelse.
Artikel 11
Forskellige bestemmelser om ombytning, inddragelse, erstatning og anerkendelse af kørekort
1. Når indehaveren af et gyldigt nationalt kørekort udstedt i en medlemsstat får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, kan han anmode om at få sit kørekort ombyttet med et tilsvarende kørekort. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal kontrollere, hvilken kategori det hidtidige kørekort er gyldigt til.
2. Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort.
3. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, tilbagesender det gamle kørekort til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, med oplysning om årsagen hertil.
4. En medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget i en anden medlemsstat.
En medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område.
En medlemsstat kan også nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er annulleret i en anden medlemsstat.
5. Hvis et kørekort for eksempel er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet kun udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sin sædvanlige bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort.
6. Når en medlemsstat ombytter et kørekort udstedt af et tredjeland med et kørekort efter EF-modellen, skal der i kørekortet efter EF-modellen ske en påtegning herom samt ved enhver senere fornyelse eller erstatning heraf.
Ombytning kan kun ske, hvis det kørekort, der er udstedt af et tredjeland, afleveres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der foretager ombytningen. Hvis indehaveren af et sådant kørekort flytter sin sædvanlige bopæl til en anden medlemsstat, kan denne anden medlemsstat undlade at anvende princippet om gensidig anerkendelse, jf. artikel 2.
Artikel 12
Sædvanlig bopæl
I dette direktiv forstås ved "sædvanlig bopæl" det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller, når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.
Den sædvanlige bopæl for en person, hvis erhvervsmæssige tilknytning findes et andet sted end den personlige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv. Optagelse på en undervisningsinstitution indebærer ikke en ændring af den sædvanlige bopæl.
Artikel 13
Ækvivalensregler for kørekort, der ikke følger EF-modellen
1. Med samtykke fra Kommissionen fastlægger medlemsstaterne reglerne for ækvivalens mellem førerret, der er erhvervet inden dette direktivs gennemførelse, og de i artikel 4 definerede kategorier.
Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger foretage de tilpasninger, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 11, stk. 4, 5 og 6.
2. Enhver førerret, som er tildelt inden ...(12), ophæves ikke og berøres ikke på nogen måde af bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 14
Evaluering
Kommissionen aflægger tidligst ...(13)* rapport om gennemførelsen af dette direktiv, herunder om dets konsekvenser for færdselssikkerheden.
Artikel 15
Gensidig bistand
Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede kørekort. De benytter det EU-kørekortnet, der er oprettet til dette formål, når dette net er blevet operationelt.
Artikel 16
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ...(14)** de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, stk. 1, artikel 3, artikel 4, stk. 1, 2 og 3 samt stk. 4, litra b)-k), artikel 6, stk. 1, stk. 2, litra a), c), d) og e), artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 7, stk. 2, 3 og 5, artikel 8, 10, 13, 14 og 15 samt bilag I, punkt 2, bilag II, punkt 5.2 vedrørende kategori A1, A2 og A, bilag IV, V og VI. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den ...(15).
3. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og affattelsen af den nævnte oplysning fastsættes af medlemsstaterne.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 17
Ophævelse
Direktiv 91/439/EØF ophæves med virkning fra ...*, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VII, del B, angivne frister for gennemførelse af nævnte direktiv i national ret.
Artikel 2, stk. 4, i direktiv 91/439/EØF ophæves den ...(16)*.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses ved hjælp af sammenligningstabellen i bilag VIII.
Artikel 18
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2, stk. 1, artikel 5, artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 9, artikel 11, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, artikel 12 samt bilag I, II og III anvendes fra den ...(17).
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
BESTEMMELSER VEDRØRENDE EF-MODELLEN TIL KØREKORT
1. De fysiske egenskaber ved EF-modellen til kørekort skal være i overensstemmelse med ISO-standard 7810 og 7816-1.
Kortet skal være fremstillet af polycarbonat.
Verifikationsmetoderne for kørekort med henblik på at sikre overensstemmelse med internationale standarder skal være i overensstemmelse med ISO 10373.
2. Kørekortets fysiske sikkerhed
Kørekortets fysiske sikkerhed trues af:
-
fremstilling af falske kort: der fremstilles et nyt kort, der har stor lighed med dokumentet, enten ved at fremstille det fra bunden eller ved at kopiere originaldokumentet
-
materiel ændring: originaldokumentets egenskaber ændres, f.eks. ved at ændre nogle af de data, der er påtrykt dokumentet.
Den samlede sikkerhed ligger i systemet som helhed, som består af applikationsprocessen, overførslen af data, det materiale kortet er fremstillet af, trykteknikken, et minimum af forskellige sikkerhedselementer og personaliseringsprocessen.
a) Det materiale, som kørekortet er fremstillet af, skal være beskyttet mod forfalskning ved hjælp af følgende teknikker (obligatoriske sikkerhedselementer):
-
selve kortet skal være optisk dødt
-
sikkerhedsbundtryk, der skal forhindre forfalskning ved scanning, printning eller kopiering, og som benytter regnbuetryk med flere sikkerhedstrykfarver og positivt og negativt guillochetryk. Bundtrykket må ikke bestå af primærfarverne (cyan, magenta, gul og sort), det skal indeholde komplekse mønstre i mindst to specialfarver, og det skal indeholde mikroskrift
-
optisk variable elementer, der yder passende beskyttelse mod kopiering og manipulering af fotoet
-
lasergravering
-
i det område, hvor fotoet er placeret, skal sikkerhedsbundtrykket og fotoet overlappe hinanden i det mindste i kanten (vigende mønster).
b) Det materiale, som kørekortet er fremstillet af, skal endvidere sikres mod forfalskning ved at anvende mindst tre af følgende metoder (supplerende sikkerhedselementer):
-
trykfarver, hvor farven er afhængig af synsvinklen*
-
trykfarver, hvor farven er afhængig af temperaturen*
-
specifikt udformede hologrammer*
-
variable laserbilleder*
-
ultraviolet fluorescerende trykfarve, synlig og gennemsigtig
-
iriserende tryk
-
digitalt vandmærke i baggrunden
-
infrarøde eller fosforescerende pigmenter
-
taktile bogstaver, symboler eller mønstre*.
c) Medlemsstaterne kan frit indføre yderligere sikkerhedselementer. Som udgangspunkt foretrækkes de metoder, der er markeret med en asterisk, da de gør det muligt for den retshåndhævende myndighed at kontrollere kortets gyldighed uden særligt apparatur.
3. Kørekortet har to sider:
Side 1:
a)
betegnelsen "kørekort" trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats sprog
b)
angivelse af navnet på den udstedende medlemsstat (valgfrit)
c)
den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:
udløbsdato eller, hvis kørekortets gyldighedsperiode ikke er begrænset i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), en streg
c)
angivelse af den udstedende myndighed (kan trykkes på side 2)
d)
foruden det nummer, der er anført i rubrik 5, et andet nummer til administrative formål (valgfrit)
5.
kørekortnummer
6.
foto af indehaveren
7.
indehaverens underskrift
8.
bopæl eller postadresse (valgfrit)
9.
kategori(er) af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier)
e)
betegnelsen "EF-model" på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen "kørekort" på Fællesskabets andre sprog trykt med rosa på en sådan måde, at det udgør kørekortets baggrund:
Permiso de Conducción
Řidičský průkaz
Kørekort
Führerschein
Juhiluba
Άδεια Οδήγησης
Driving Licence
Permis de conduire
Ceadúas Tiomána
Patente di guida
Vadītāja apliecība
Vairuotojo pažymėjimas
Vezetői engedély
Liċenzja tas-Sewqan
Rijbewijs
Prawo Jazdy
Carta de Condução
Vodičský preukaz
Vozniško dovoljenje
Ajokortti
Körkort
f)
farveangivelse:
-
blå: Pantone Reflex Blue
-
gul: Pantone Yellow.
Side 2:
a)
9. kategori(er) af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier)
10.
første udstedelsesdato for hver enkelt kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning)
11.
udløbsdato for hver enkelt kategori
12.
eventuelle supplerende eller restriktive angivelser i kodeform ud for hver kategori.
Følgende koder anvendes:
– kode 01 til 99:
harmoniserede EF-koder
FØRER (lægelige årsager)
01. Synskorrektion og/eller beskyttelse
01.01. Briller
01.02. Kontaktlinse(r)
01.03. Beskyttelsesbriller
01.04. Uigennemsigtig linse
01.05. Øjenklap
01.06. Briller eller kontaktlinser
02. Høreapparat/kommunikationshjælp
02.01. Høreapparat til det ene øre
02.02. Høreapparat til begge ører
03. Arm- eller benprotese/-ortese
03.01. Armprotese/-ortese
03.02. Benprotese/-ortese
05. Begrænset kørsel (underkoden skal anvendes, kørsel begrænset af lægelige årsager)
05.01. Begrænset til kørsel i dagtimer (f.eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang)
05.02. Begrænset til kørsel inden for en radius af … km fra kørekortindehaverens bolig eller kun inden for by/region
05.03. Begrænset til kørsel uden passagerer
05.04. Begrænset til kørsel med en hastighed på højst… km/t
05.05. Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort
44.08. Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig
45. Motorcykel kun med sidevogn
50. Begrænset til et bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer - KIN)
51. Begrænset til et bestemt køretøj/registreringsnummer (køretøjets registreringsnummer - KRN)
FORVALTNING
70. Ombyttet kørekort nr. … udstedt af… (for tredjelande EU/FN-mærke, f.eks. 70.0123456789.NL)
71. Duplikat af kørekort nr. … (for tredjelande EU/FN-mærke, f.eks. 71.987654321.HR)
72. Begrænset til kategori A-køretøjer med slagvolumen på højst 125 cm3 og motoreffekt på højst 11 kW (A1)
73. Begrænset til kategori B-køretøjer, trehjulede motorcykler og quadricykler med motor (B1)
74. Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7 500 kg (C1)
75. Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1)
76. Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7 500 kg (C1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på over 750 kg, såfremt vogntogets tilladte totalmasse ikke overstiger 12 000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt (C1E)
77. Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på over 750 kg, såfremt a) vogntogets tilladte totalmasse ikke overstiger 12 000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt, og b) påhængskøretøjet ikke bruges til personbefordring (D1E)
78. Begrænset til køretøjer med automatgear
79.
Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af artikel 10, stk. 1, i direktiv 91/439/EØF:
90.
01: til venstre
90.
02: til højre
90.
03: venstre
90.
04: højre
90.
05: hånd
90.
06: fod
90.
07: anvendelig
95. Chauffør, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … [f.eks.: 95.01.01.2012]
96. Chauffør, der har afsluttet uddannelsen eller bestået en prøve i færdigheder og adfærd i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V.
– kode 100 og derover
nationale koder, der kun gælder ved færdsel på den udstedende medlemsstats område.
Hvis en kode gælder for alle de kategorier, for hvilke kørekortet er udstedt, kan den trykkes under rubrik 9, 10 og 11.
13.
Plads til, at værtsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af punkt 4, litra a), i dette bilag, eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn.
14.
Plads til, at den udstedende medlemsstat eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, eller som vedrører færdselssikkerheden (valgfrit). Hvis påtegningen falder ind under en af de rubrikker, der er anført i dette bilag, skal nummeret på denne rubrik angives foran påtegningen.
Med indehaverens udtrykkelige, skriftlige samtykke kan der på denne plads ligeledes påføres påtegninger, som ikke er nødvendige af administrative hensyn eller vedrører færdselssikkerheden; medtagelsen af sådanne påtegninger påvirker på ingen måde anvendelsen af modellen som kørekort.
b)
En forklaring på de nummererede rubrikker på kørekortets side 1 og 2 (i hvert fald rubrik 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12).
Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.
c)
Der skal på EF-modellen til kørekort afsættes en tom plads, således at der er mulighed for på dette sted at indsætte en mikrochip eller en anden tilsvarende edb-anordning.
4. Særlige bestemmelser
a) Når indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med dette bilag, har sin sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat, kan denne stat påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, under forudsætning af at den også anfører den slags angivelser på de kørekort, den selv udsteder, samt at der er plads dertil.
b) Efter at have rådført sig med Kommissionen kan medlemsstaterne tilføje farver eller markeringer, såsom stregkoder og nationalitetsmærker, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.
I forbindelse med gensidig anerkendelse af kørekort må stregkoden ikke indeholde andre oplysninger end dem, der allerede er letlæseligt anført på kørekortet, eller som er nødvendige for at kunne udstede kørekortet.
EF-MODEL TIL KØREKORT
Side 1 KØREKORT ……………………….. MEDLEMSSTAT
Side 2 1. Efternavn, 2. Fornavn(e), 3. Fødselsdato og fødested, 4a. Udstedelsesdato, 4b. Udløbsdato, 4c. Udstedt af, 5. Kørekortnummer, 8. Bopæl, 9(18). Kategori, 10. Udstedelsesdato for hver kategori, 11. Udløbsdato for hver kategori, 12. Vilkår
EKSEMPEL PÅ KØREKORT EFTER EF-MODELLEN
Belgisk kørekort (til orientering)
BILAG II
I.MINDSTEKRAV TIL KØREPRØVER
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kørekortansøgere har de fornødne kundskaber og færdigheder og udviser den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj. De prøver, som anvendes til at konstatere dette, skal bestå af:
-
en prøve i kundskaber (teoretisk prøve), og derefter
-
en prøve i færdigheder og adfærd (praktisk prøve).
I det følgende beskrives, hvordan prøverne skal gennemføres.
A. TEORETISK PRØVE
1. Form
Den valgte form skal sikre, at ansøgeren har den fornødne viden om de emner, der er anført i punkt 2, 3 og 4.
Alle kørekortansøgere til en kategori, som har bestået den teoretiske prøve til en anden kategori, kan undtages fra de fælles bestemmelser i punkt 2, 3 og 4.
2. Fælles indhold for alle køretøjskategorier
2.1. Der skal stilles spørgsmål inden for hvert af følgende punkter; indholdet og udformningen af de enkelte spørgsmål overlades til medlemsstaterne:
2.1.1. Færdselsreglerne:
-
navnlig færdselstavler, afmærkninger og signaler, vigepligt og hastighedsbegrænsninger.
2.1.2. Føreren:
-
vigtigheden af årvågenhed og adfærd over for andre trafikanter
-
opfattelses-, vurderings- og beslutningsevne samt ikke mindst reaktionstid og ændringer i førerens adfærd i forbindelse med påvirkning af alkohol, narkotika, lægemidler, sindsbevægelse og træthed.
2.1.3. Vejen:
-
de vigtigste principper for sikkerhedsafstand mellem køretøjer, bremselængde og for køretøjets stabilitet under forskellige vejr- og vejforhold
-
risikomomenter ved kørslen i forbindelse med forskellige vejforhold, navnlig deres skiften under forskellige vejrforhold og på forskellige tider af døgnet
-
de forskellige vejtypers særlige kendetegn og de lovbestemmelser, der gælder for dem.
2.1.4. Andre trafikanter:
-
særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring og de mest udsatte kategorier, såsom børn, fodgængere, cyklister og gangbesværede
-
risici i forbindelse med forskellige køretøjstypers bevægelser og køreegenskaber samt førernes forskellige muligheder for udsyn.
2.1.5. Almindelige regler, forskrifter og andet:
-
regler vedrørende de administrative dokumenter, som benyttelse af køretøjet kræver
-
almindelige regler for, hvorledes føreren skal forholde sig ved ulykkestilfælde (advarselsafmærkning og alarm), og hvad den pågældende i givet fald kan gøre for at komme trafikofre til hjælp
-
sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjet, dets belæsning og befordring af personer.
2.1.6. Forsigtighedsregler, som skal iagttages, når køretøjet forlades.
2.1.7. Mekaniske forhold, som påvirker færdselssikkerheden; ansøgeren skal kunne opdage de mest almindelige fejl, især ved styretøj, hjulophæng, bremser, dæk, lygter og tegngivningsapparater, refleksanordninger, førerspejle, forrude, vinduesviskere, udstødningssystemet, sikkerhedsseler og lydsignalapparater.
2.1.8. Køretøjets sikkerhedsudstyr, herunder navnlig brug af sikkerhedsseler, nakkestøtter og sikkerhedsudstyr til børn.
2.1.9. Regler for køretøjets benyttelse, som vedrører respekten for miljøet (korrekt anvendelse af lydsignalapparater, moderat brændstofforbrug, begrænsning af forurenende emissioner osv.).
3. Særlige bestemmelser for kategori A1, A2 og A
3.1. Obligatorisk kontrol af generel viden om:
3.1.1.
Anvendelse af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm.
3.1.2.
Motorcyklisters synlighed for andre trafikanter.
3.1.3.
Risikofaktorer i forbindelse med forskellige vejforhold, som nævnt i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod glatte overflader som kloakdæksler, vejmarkeringer som f.eks. linjer, pile og sporvognsskinner.
3.1.4.
Mekaniske forhold i forbindelse med færdselssikkerhed, som beskrevet i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod kontakt til motorstop, oliestand og kæde.
4. Særlige bestemmelser for kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E
4.1. Obligatorisk kontrol af generel viden om:
4.1.1.
Regler om køre- og hviletid som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport(19) samt om anvendelse af kontrolapparat som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport(20).
4.1.2.
Regler for den pågældende transporttype: varer eller passagerer.
4.1.3.
Køretøjs- og transportdokumenter, som kræves ved national og international godskørsel og personbefordring.
4.1.4.
Forholdsregler i forbindelse med ulykkestilfælde; viden om, hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke eller lignende, herunder nødhjælp som f.eks. evakuering af passagerer og grundlæggende kendskab til førstehjælp.
4.1.5.
Forholdsregler ved afmontering og montering af hjul.
4.1.6.
Bestemmelser vedrørende vægt og mål samt regler for hastighedsbegrænsere.
4.1.7.
Begrænsninger af synsfeltet på grund af køretøjets udformning.
4.1.8.
Evne til at læse vejkort og planlægge en rute, herunder brug af elektroniske navigationssystemer (valgfrit).
4.1.9.
Sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjets læsning: kontrol af lasten (placering og fastgørelse), problemer med forskellige typer last (f.eks. væsker, hængende last,…), læsning og aflæsning af varer samt anvendelse af læsseudstyr (kun kategori C, CE, C1 og C1E).
4.1.10.
Førerens ansvar ved passagerbefordring, passagerernes komfort og sikkerhed, befordring af børn, nødvendige kontroller før kørslen; alle slags busser bør indgå i den teoretiske prøve (busser til offentlig transport, langtursbusser, busser med specialmål, ...) (kun kategori D, DE, D1 og D1E).
4.2. Obligatorisk kontrol af generel viden om følgende yderligere bestemmelser vedrørende kategori C, CE, D og DE:
4.2.1.
Principperne for opbygning og funktion af forbrændingsmotorer, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), brændstofsystemet, det elektriske system, tændingen, transmissionssystemet (kobling, gearkasse osv.).
4.2.2.
Smøring og frostsikring.
4.2.3.
Principperne for opbygning, montering, korrekt anvendelse og vedligeholdelse af dæk.
4.2.4.
Principperne for forskellige typer bremsesystemer og hastighedsbegrænsere, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse samt betjening af blokeringsfri bremser.
4.2.5.
Principperne for forskellige typer sammenkoblingssystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse (kun kategori CE og DE).
4.2.6.
Metode til fejlfinding ved driftsfejl.
4.2.7.
Forebyggende vedligeholdelse af køretøjer og nødvendige løbende reparationer.
4.2.8.
Førerens ansvar for så vidt angår modtagelse, transport og levering af gods ifølge de aftalte betingelser (kun kategori C og CE).
B. PRAKTISK PRØVE
5. Køretøjet og dets udstyr
5.1. Kørsel med et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear.
Består ansøgeren den praktiske prøve i et køretøj med automatgear, anføres dette på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear.
Ved et "køretøj med automatgear" forstås et køretøj, hvori føreren ikke har andre midler end speederen og bremserne til gradvis at variere den del af motorkraften, der overføres til køretøjets hjul.
5.2. Køretøjer, der anvendes til praktiske prøver, skal opfylde nedenstående mindstekrav. Medlemsstaterne kan fastsætte strengere krav eller tilføje flere.
Kategori A1:
Motorcykel af kategori A1 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 120 cm3, som kan opnå en hastighed på mindst 90 km/t.
Kategori A2:
Motorcykel uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 400 cm3 og en effekt på mindst 25 kW.
Kategori A:
Motorcykel uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 600 cm3 og en effekt på mindst 40 kW.
Kategori B:
Firehjulet køretøj af kategori B, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/t.
Kategori BE:
Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 000 kg, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/t, og som ikke henhører under kategori B; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som motorkøretøjet; den lukkede vognkasse kan også være lidt smallere end motorkøretøjet under forudsætning af, at udsynet bagud kun er muligt ved brug af de udendørs bakspejle på motorkøretøjet; påhængsvognen skal have en faktisk totalmasse på mindst 800 kg.
Kategori B1:
Quadricykel med motor, som kan opnå en hastighed på mindst 60 km/t.
Kategori C:
Køretøj af kategori C med en tilladt totalmasse på mindst 12 000 kg, en længde på mindst 8 m og en bredde på mindst 2,4 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; med ABS-bremser og med en gearkasse med mindst otte gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; køretøjet skal have en faktisk totalmasse på mindst 10 000 kg.
Kategori CE:
Enten et leddelt køretøj eller en enhed bestående af et kategori C-prøvekøretøj og et påhængskøretøj, som er mindst 7,5 m lang; både det leddelte køretøj og enheden skal have en tilladt totalmasse på mindst 20 000 kg, en længde på mindst 14 m og en bredde på mindst 2,4 m og skal kunne opnå en hastighed på mindst 80 km/t samt have ABS-bremser og en gearkasse med mindst otte gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; både det leddelte køretøj og enheden skal have en faktisk totalmasse på mindst 15 000 kg.
Kategori C1:
Køretøj af kategori C1 med en tilladt totalmasse på mindst 4 000 kg og en længde på mindst 5 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.
Kategori C1E:
Enhed bestående af et kategori C1-prøvekøretøj og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg; enheden skal være mindst 8 m lang og kunne opnå en hastighed på mindst 80 km/t; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; den lukkede vognkasse kan også være lidt smallere end førerhuset under forudsætning af, at udsynet bagud kun er muligt ved brug af de udendørs bakspejle på motorkøretøjet; påhængsvognen skal have en faktisk totalmasse på mindst 800 kg.
Kategori D:
Køretøj af kategori D med en længde på mindst 10 m og en bredde på mindst 2,4 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.
Kategori DE:
Enhed bestående af et kategori D-prøvekøretøj og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg og en bredde på mindst 2,4 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2 m høj og 2 m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalmasse på mindst 800 kg.
Kategori D1:
Køretøj af kategori D1 med en tilladt totalmasse på mindst 4 000 kg og en længde på mindst 5 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.
Kategori D1E:
Enhed bestående af et kategori D1-prøvekøretøj og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/t; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2 m høj og 2 m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalmasse på mindst 800 kg.
Prøvekøretøjer til kategori BE, C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E, som ikke overholder ovenstående mindstekrav, men som var i brug på eller før ikrafttrædelsesdatoen for dette direktiv, kan stadig anvendes i en periode på højst ti år efter denne dato. Kravene til prøvekøretøjers vægt under køreprøven skal senest være gennemført i medlemsstaterne 10 år efter ikrafttrædelsesdatoen for Kommissionens direktiv 2000/56/EF(21):
6. Praktisk prøve for kategori A1, A2 og A
6.1. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden
Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:
6.1.1.
Tilpasning af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm.
6.1.2.
Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af: dæk, bremser, styretøj, kontakt til motorstop (hvis muligt), kæde, oliestand, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater.
6.2. Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden
6.2.1. Slå motorcyklens støtteben til og fra samt trække den bort uden brug af motor ved at gå ved siden af køretøjet.
6.2.2.
Parkere motorcyklen ved at anbringe den på støttebenet.
6.2.3.
Mindst to manøvrer, som skal udføres ved lav hastighed, herunder en slalommanøvre; disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af kobling og bremse, balance, orienteringsevne, placering på motorcyklen og føddernes placering på fodhvilerne.
6.2.4.
Mindst to manøvrer, som skal udføres ved højere hastighed; heraf skal en manøvre udføres i 2. eller 3. gear ved en hastighed på mindst 30 km/t, og en manøvre med henblik på at undvige en forhindring skal udføres ved en hastighed på mindst 50 km/t; disse manøvrer sigter på at efterprøve placering på motorcyklen, orienteringsevne, balance, styreteknik og gearskift.
6.2.5.
Bremsning: der skal gennemføres mindst to bremsemanøvrer, herunder en nødbremsning ved en hastighed på mindst 50 km/t; disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af for- og baghjulsbremse, orienteringsevne og placering på motorcyklen.
De særlige manøvrer, som er nævnt i punkt 6.2.3-6.2.5, skal være indført senest fem år efter ikrafttrædelsen af direktiv 2000/56/EF.
6.3. Adfærd i trafikken
Ansøgeren skal på betryggende vis kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:
6.3.1.
Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.
6.3.2.
Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.
6.3.3.
Køre rundt om hjørner.
6.3.4.
Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.
6.3.5.
Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.
6.3.6.
Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.
6.3.7.
Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik.
6.3.8.
Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergange; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.
6.3.9.
Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.
7. Praktisk prøve for kategori B, B1 og BE
7.1. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden
Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:
7.1.1.
Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling.
7.1.2.
Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes.
7.1.3.
Kontrol af dørenes lukning.
7.1.4.
Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af dæk, styretøj, bremser, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater.
7.1.5.
Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori BE).
7.1.6.
Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori BE).
7.2. Kategori B og B1: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden
Et udvalg af de følgende manøvrer kontrolleres (mindst to manøvrer for de fire punkter, herunder en manøvre i bakgear):
7.2.1.
Bakke ligeud eller bakke højre eller venstre rundt om et hjørne og samtidig forblive i den rigtige vognbane.
7.2.2.
Foretage vending ved at bakke og køre frem.
7.2.3.
Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallel, skrå eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej).
7.2.4.
Foretage præcis opbremsning; en hård nødbremsning er dog ikke obligatorisk.
7.3. Kategori BE: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden
7.3.1. Sammenkoble og frakoble, eller frakoble og sammenkoble, motorkøretøj og påhængskøretøj; i løbet af denne manøvre skal køretøjet og påhængsvognen stå side om side (dvs. ikke på en linje).
7.3.2.
Bakke i en kurve, hvis krumningsradius det overlades til medlemsstaterne at fastsætte.
7.3.3.
Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning.
7.4. Adfærd i trafikken
Ansøgeren skal på betryggende vis kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:
7.4.1.
Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.
7.4.2.
Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.
7.4.3.
Køre rundt om hjørner.
7.4.4.
Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.
7.4.5.
Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.
7.4.6.
Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.
7.4.7.
Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik.
7.4.8.
Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer, sporvogns-/busstop, fodgængerovergange, op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.
7.4.9.
Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.
8. Praktisk prøve for kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E
8.1. Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden
Ansøgere skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:
8.1.1.
Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling.
8.1.2.
Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes.
8.1.3.
Vilkårlig kontrol af dæk, styretøj, bremser, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og lydsignalapparater.
8.1.4.
Kontrol af servobremse og servostyring; kontrollere tilstanden af hjul, hjulbolte, stænklapper, forrude, vinduer og vinduesviskere, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske og sprinklervæske); kontrollere og anvende instrumentbræt, herunder fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.
8.1.5.
Kontrollere lufttryk, trykluftbeholdere og hjulophæng.
8.1.6.
Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, (eventuel) læssemekanisme, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori C, CE, C1 og C1E).
8.1.7.
Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori CE, C1E, DE og D1E).
8.1.8.
Være i stand til at tage særlige forholdsregler i forbindelse med køretøjets sikkerhed; kontrol af vognkassen, døre, nødudgange, førstehjælpsudstyr, brandslukningsudstyr og andet sikkerhedsudstyr (kun kategori D, DE, D1 og D1E).
8.1.9.
Læse et vejkort og planlægge en rute, herunder brug af elektroniske navigationssystemer (valgfrit).
8.2. Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden
8.2.1.
Sammenkoble og frakoble, eller frakoble og sammenkoble, motorkøretøj og påhængsvogn eller sættevogn (kun kategori CE, C1E, DE og D1E); i løbet af denne manøvre skal køretøjet og påhængskøretøjet stå side om side (dvs. ikke på en linje).
8.2.2.
Bakke i en kurve, hvis krumningsradius overlades til medlemsstaterne.
8.2.3.
Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning ved en læsserampe, platform eller lignende (kun kategori C, CE, C1 og C1E).
8.2.4.
Parkere for at lade passagerer stige sikkert på og af bussen (kun kategori D, DE, D1 og D1E).
8.3. Adfærd i trafikken
Ansøgeren skal på betryggende vis kunne foretage alle følgende manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:
8.3.1.
Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.
8.3.2.
Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.
8.3.3.
Køre rundt om hjørner.
8.3.4.
Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.
8.3.5.
Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.
8.3.6.
Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.
8.3.7.
Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (eventuelt) blive overhalet af anden trafik.
8.3.8.
Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer, sporvogns-/busstop, fodgængerovergange, op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.
8.3.9.
Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.
9. Bedømmelse af den praktiske prøve
9.1. Bedømmelsen gælder i alle kørselssituationer den ubesværethed, hvormed ansøgeren benytter køretøjets forskellige betjeningsapparater, og dennes evne til, under iagttagelse af færdselssikkerheden, at færdes i trafikken. Hele prøven skal give den køreprøvesagkyndige indtryk af sikkerhed. Alle kørselsfejl og enhver form for risikabel adfærd, som bringer prøvekøretøjets, passagerernes eller andre trafikanters umiddelbare sikkerhed i fare, medfører, uanset om de kræver indgreb fra den køreprøvesagkyndiges eller ledsagerens side, at prøven ikke bestås. Den køreprøvesagkyndige kan imidlertid frit afgøre, om den praktiske prøve skal fuldføres eller ikke.
Prøvesagkyndige skal uddannes til at foretage en korrekt bedømmelse af ansøgerens evne til at køre sikkert. Et af medlemsstaten godkendt organ skal føre kontrol og tilsyn med de prøvesagkyndiges arbejde med henblik på at sikre en korrekt og konsekvent bedømmelse af fejl i overensstemmelse med de i dette bilag fastsatte normer.
9.2. Ved bedømmelsen bør de prøvesagkyndige være særligt opmærksomme på, om en ansøger udviser en defensiv og social kørselsadfærd. Det giver et indtryk af den generelle kørestil, og den prøvesagkyndige bør tage dette med i betragtningerne ved den samlede bedømmelse af ansøgeren. Kriterierne omfatter tilpasset og resolut (men sikker) kørsel, som tager hensyn til vej- og vejrforhold, anden trafik, andre trafikanters interesser (især de mest udsatte) samt forudseenhed.
9.3. Den prøvesagkyndige bedømmer endvidere ansøgeren på følgende punkter:
9.3.1.
Beherskelse af køretøjet, herunder rigtig anvendelse af sikkerhedssele, førerspejle, nakkestøtte og sæde; rigtig anvendelse af lygter og andet udstyr; rigtig betjening af kobling, gear, speeder, bremser (herunder tredje bremsesystem, hvis det findes) og styretøj; beherskelse af køretøjet under forskellige forhold og ved forskellige hastigheder; stabil placering på vejbanen; køretøjets vægt, dimensioner og egenskaber; lastens vægt og art (kun kategori BE, C, CE, C1, C1E, DE og D1E); passagerers komfort (kun kategori D, DE, D1 og D1E) (ingen hurtig acceleration, jævn kørsel og ingen hårde opbremsninger).
9.3.2.
Økonomisk og miljøvenlig kørsel under hensyntagen til omdrejningstallet, gearskift, bremsning og acceleration (kun kategori BE, C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E).
9.3.3.
Orienteringsevne: i alle retninger, rigtig anvendelse af spejle samt orientering på langt, mellemlangt og nært hold.
9.3.4.
Forkørselsret/vigepligt: forkørselsret i kryds og ved forgreninger, vigepligt i andre situationer (f.eks. ved retningsskift, vognbaneskift, særlige manøvrer).
9.3.5.
Korrekt placering på vejen: rigtig placering på vejen, i vognbaner, i rundkørsler, ved kørsel rundt om hjørner, passende til et køretøjs type og køreegenskaber, rettidigt positionsskift.
9.3.6.
Afstand: holde passende afstand til forankørende og til siden, holde passende afstand fra andre trafikanter.
9.3.7.
Hastighed: ingen overskridelse af hastighedsgrænserne, tilpasse farten til vejr- og trafikforhold og i givet fald til nationale hastighedsgrænser, kørsel med en hastighed, som muliggør opbremsning inden for et synligt og frit stykke af vejen, tilpasse hastigheden til tilsvarende trafikanters generelle hastighed.
9.3.8.
Lyssignaler, færdselstavler og andre forhold: korrekt adfærd ved lyssignaler, adlyde anvisninger fra personer, som dirigerer færdslen, korrekt adfærd ved færdselstavler (forbud eller påbud), tage passende forholdsregler ved vejafmærkninger.
9.3.9.
Tegngivning: give tegn, hvor nødvendigt, på en korrekt og rettidig måde, korrekt angivelse af retning, tage passende forholdsregler ved tegngivning fra andre trafikanter.
9.3.10.
Bremsning og stop: rettidig deceleration, bremsning og stop efter omstændighederne, forudseenhed, anvendelse af de forskellige bremsesystemer (kun kategori C, CE, D og DE); anvendelse af andre fartbegrænsende systemer end bremser (kun for kategori C, CE, D og DE).
10. Prøvens varighed
Både prøvens varighed og den afstand, som tilbagelægges, skal være tilstrækkelige til, at de i punkt B i dette bilag foreskrevne færdigheder og adfærdsformer kan bedømmes. Den kørselstid, der afsættes til den praktiske prøve, må under ingen omstændigheder være under 25 minutter for kategori A, A1, A2, B, B1 og BE og 45 minutter for de øvrige kategorier. Perioden omfatter ikke modtagelse af ansøgeren, forberedelse af køretøjet, teknisk kontrol af køretøjet for så vidt angår færdselssikkerhed, særlige manøvrer eller meddelelse om resultatet af den praktiske prøve.
11. Hvor finder prøven sted?
Den del af prøven, som gælder bedømmelsen af særlige manøvrer, kan foregå på en særlig prøvebane. Den del af prøven, som gælder adfærd i trafikken, skal så vidt muligt finde sted på landeveje, motortrafikveje og motorveje (eller lignende) samt på alle typer veje i byen (beboelseskvarterer, områder med 30 og 50 km/t, gennemfartsveje), idet disse skal kunne frembyde de forskellige typer vanskeligheder, en fører af et motorkøretøj kan komme ud for. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis prøven kan afholdes under forhold med skiftende trafiktæthed. Køretiden på vejen bør anvendes optimalt til at bedømme ansøgerens adfærd i alle de forskellige trafikområder, man kommer ud for, med særlig vægt på overgangen mellem områderne.
II. KUNDSKABER, FÆRDIGHEDER OG ADFÆRD I FORBINDELSE MED KØRSEL MED MOTORKØRETØJ
Enhver fører af et motorkøretøj skal til enhver tid være i besiddelse af de kundskaber og færdigheder og udvise den adfærd, der er beskrevet under punkt 1-9 i det foregående, for at gøre ham i stand til:
-
at opfatte de farer, som opstår i trafikken, og bedømme deres alvor
-
at beherske køretøjet, så farlige situationer undgås, og reagere hensigtsmæssigt, hvis sådanne situationer opstår
-
at overholde færdselsreglerne, især dem, hvis formål er at forhindre trafikulykker og sikre en jævn afvikling af trafikken
-
at opdage de vigtigste tekniske fejl ved sit køretøj, især fejl, som bringer sikkerheden i fare, og sørge for en hensigtsmæssig afhjælpning heraf
-
at være opmærksom på alle forhold, som påvirker førerens adfærd (alkohol, træthed, nedsat synsevne osv.), således at han bevarer den fulde brug af de evner, færdselssikkerheden kræver
-
ved hensynsfuld optræden at bidrage til andre trafikanters sikkerhed, herunder navnlig de svageste og mest udsatte.
Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger for at sikre, at førere, som ikke længere besidder de kundskaber, færdigheder og den adfærd, der er angivet i punkt 1-9, kan få genopfrisket disse kundskaber og færdigheder og fremover vil udvise den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj.
BILAG III
MINDSTEKRAV MED HENSYN TIL FYSISK OG PSYKISK EGNETHED TIL AT FØRE MOTORKØRETØJ
DEFINITIONER
1. I dette bilag inddeles førerne i to grupper:
1.1.
Gruppe 1:
førere af køretøjer i kategori A, A1, A2, AM, B, B1 og BE.
1.2.
Gruppe 2:
førere af køretøjer i kategori C, CE, C1, C1E, D, DE, D1 og D1E.
1.3. Det kan fastsættes i den nationale lovgivning, at dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 2 gælder for førere af køretøjer i kategori B, der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed (førere af hyrevogne, ambulancer mv.).
2. Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.
LÆGEUNDERSØGELSER
3. Gruppe 1
Ansøgerne skal underkastes en lægeundersøgelse, hvis det i forbindelse med de formaliteter, der kræves gennemført, eller under de prøver, de skal aflægge, inden de erhverver kørekort, viser sig, at deres evne til at føre motorkøretøj er nedsat af en af de grunde, der er omhandlet i dette bilag.
4. Gruppe 2
Ansøgerne skal underkastes en lægeundersøgelse inden udstedelsen af deres første kørekort, og førerne skal derefter ved hver fornyelse af kørekortet undersøges i overensstemmelse med den gældende nationale ordning i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl.
5. Medlemsstaterne kan opstille strengere standarder end foreskrevet i dette bilag for udstedelse og fornyelse af kørekort.
SYNET
6. Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre motorkøretøj. Er der grund til at nære formodning om, at ansøgerens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af en kompetent lægelig myndighed. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke og fremadskridende øjensygdomme.
Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende linser i dette bilags forstand.
Gruppe 1
6.1. Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokular synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis det under lægeundersøgelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120° i det horisontale plan, medmindre der i ganske særlige tilfælde kan dispenseres herfra på grundlag af en lægelig vurdering og en praktisk prøve med positivt resultat, eller at hans syn af andre årsager er sådant, at hans evne til at føre motorkøretøj på betryggende vis er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes eller fornyes på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af en kompetent lægelig myndighed.
6.2. Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, og som har totalt funktionelt tab af synsevne på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke på mindst 0,6, eventuelt med korrigerende linser. Den kompetente lægelige myndighed skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på det raske øje er normalt.
Gruppe 2
6.3. Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende linser, skal den ikke-korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,05, eller korrektionen af den mindst krævede synsstyrke (0,8 og 0,5) skal være opnået ved hjælp af brilleglas, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier, eller ved hjælp af kontaktlinser (ikke-korrigeret syn = 0,05). Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis ansøgeren eller føreren ikke har et normalt binokulart synsfelt, eller hvis han lider af dobbeltsyn (diplopi).
HØRELSEN
7. Kørekort kan udstedes eller fornyes for ansøgere og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra de kompetente lægelige myndigheder; ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.
BEVÆGELSESHÆMMEDE
8. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motorkøretøj.
Gruppe 1
8.1. Der kan efter udtalelse fra en kompetent lægelig myndighed eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede ansøgere og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og om nødvendigt på en praktisk prøve; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende vis.
8.2. Kørekort kan udstedes eller fornyes for ansøgere med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre motorkøretøj på betryggende vis.
Kørekort kan udstedes eller fornyes uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret.
Gruppe 2
8.3. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
HJERTE- OG KARSYGDOMME
9. Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, udsættes for pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.
Gruppe 1
9.1. Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.
9.2. Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.
9.3. Udstedelse eller fornyelse af kørekort til ansøgere og førere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de øvrige resultater af en undersøgelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgør for færdselssikkerheden.
9.4. Generelt må kørekort hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse eller fornyelse af kørekort til ansøgere og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol.
Gruppe 2
9.5. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
SUKKERSYGE
10. Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol afpasset efter hvert enkelt tilfælde.
Gruppe 2
10.1. Ansøgere og førere i denne gruppe, der lider af en sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan hverken få udstedt eller fornyet kørekort, undtagen i helt specielle tilfælde, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.
NERVESYGDOMME
11. Kørekort kan hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring.
I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevægelsesmæssige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som påvirker balancen og koordinationen. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes eller fornyes på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres.
12. Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj.
Gruppe 1
12.1. Kørekort kan udstedes eller fornyes på grundlag af en undersøgelse foretaget af en kompetent lægelig myndighed, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater.
Gruppe 2
12.2. Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.
MENTALE FORSTYRRELSER
Gruppe 1
13.1. Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere:
-
der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb
-
der er alvorligt mentalt retarderede
-
der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden
- medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor.
Gruppe 2
13.2. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
ALKOHOL
14. Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.
Gruppe 1
14.1. Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt.
Kørekort kan udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol.
Gruppe 2
14.2. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
NARKOTIKA OG LÆGEMIDLER
15. Misbrug
Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.
Regelmæssig indtagelse
Gruppe 1
15.1. Kørekort må hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre motorkøretøj på betryggende vis, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motorkøretøj.
Gruppe 2
15.2. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
NYRESYGDOMME
Gruppe 1
16.1. Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes til og fornyes for ansøgere og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.
Gruppe 2
16.2. Kørekort kan hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol.
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Gruppe 1
17.1. Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.
Gruppe 2
17.2. Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.
18. Generelt må kørekort hverken udstedes til eller fornyes for ansøgere og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende vis, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.
BILAG IV
Mindstekrav til personer, der gennemfører praktiske køreprøver
1. Kompetencer, der kræves af køreprøvesagkyndige
1.1. En person, der er godkendt til at foretage en praktisk vurdering i et motorkøretøj af en ansøgers køreevner, skal have viden, færdigheder og forståelse inden for de emner, der er anført i punkt 1.2-1.6.
1.2. Den køreprøvesagkyndiges kompetencer skal være relevante for vurdering af en ansøgers kørsel ved en køreprøve i den valgte kørekortkategori.
1.3. Viden om og forståelse af kørsel og vurdering:
-
teori om adfærd i trafikken
-
opfattelse af farer og undvigelse af ulykker
-
det pensum, der ligger til grund for køreprøvestandarder
-
kravene ved køreprøven
-
den relevante del af færdselslovgivningen, herunder relevant EU-lovgivning og national lovgivning samt forklarende retningslinjer
-
vurderingsteori og -teknikker
-
defensiv kørsel.
1.4. Vurderingsevner:
-
evne til præcist at iagttage, overvåge og evaluere ansøgerens samlede præstation, navnlig:
-
korrekt og fuldstændig erkendelse af faresituationer,
-
præcis afgørelse af årsagen til og de sandsynlige følger af sådanne situationer
-
opnåelse af kompetence og erkendelse af fejl
-
ensartet og konsekvent vurdering
-
hurtig tilegnelse af informationer og uddragning af de centrale elementer
-
forudseenhed, identifikation af potentielle problemer og udvikling af løsningsstrategier
-
hurtig og konstruktiv feedback.
1.5. Personlige køreevner:
en person, der er godkendt til at gennemføre en praktisk prøve i forbindelse med en kategori af kørekort, skal kunne føre den pågældende type motorkøretøj på et konstant højt kørselsniveau.
1.6. Højt serviceniveau:
-
fastlægge og meddele, hvad ansøgeren kan forvente under prøven
-
meddele sig tydeligt og vælge indhold, stil og sprogbrug afhængig af publikum og situation samt svare på spørgsmål fra ansøgerne
-
sørge for tydelig feedback om prøveresultatet
-
behandle ansøgere med respekt og uden forskelsbehandling.
1.7. Viden om køretøjsteknik og -fysik
-
viden om køretøjsteknik, som f.eks. styretøj, dæk, bremser og lys, navnlig i forbindelse med motorcykler og tunge køretøjer
-
lastesikkerhed
-
viden om køretøjsfysik, som f.eks. hastighed, friktion, dynamik, energi.
1.8. Brændstofbesparende og miljøvenlig kørsel
2. Generelle betingelser
2.1. Køreprøvesagkyndige for kategori B:
a)
skal have haft kørekort til kategori B i mindst tre år
b)
skal være fyldt 23 år
c)
skal have bestået den i punkt 3 i dette bilag nævnte grunduddannelse og derefter have gennemgået den i punkt 4 i dette bilag nævnte kvalitetssikring og efteruddannelse
d)
skal have afsluttet en erhvervsuddannelse, der mindst omfatter niveau 3 som defineret i Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer(22)
e)
må ikke samtidig være erhvervsaktiv som kørelærer i en køreskole.
2.2. Køreprøvesagkyndige for de øvrige kategorier:
a)
skal have kørekort til den pågældende kategori eller have erhvervet tilsvarende viden gennem en relevant erhvervsuddannelse
b)
skal have bestået den i punkt 3 i dette bilag nævnte grunduddannelse og derefter have gennemgået den i punkt 4 i dette bilag nævnte kvalitetssikring og efteruddannelse
c)
skal have været køreprøvesagkyndig for kategori B og udøvet dette hverv i mindst tre år; kravet om treårsperioden kan opgives, hvis den prøvesagkyndige godtgør, at han har:
-
mindst fem års erfaring med kørsel i den pågældende kategori eller
-
en teoretisk og praktisk vurdering af køreevner på et højere niveau end krævet for at opnå kørekort, således at dette krav bliver unødvendigt
d)
skal have afsluttet en erhvervsuddannelse, der mindst omfatter niveau 3, som defineret i beslutning 85/368/EØF
e)
må ikke samtidig være erhvervsaktiv som kørelærer i en køreskole.
2.3. Ækvivalens
2.3.1. Medlemsstaterne kan godkende, at en køreprøvesagkyndig gennemfører køreprøver for kategori AM, A1, A2 og A efter at have bestået den i punkt 3 nævnte grunduddannelse for en af disse kategorier.
2.3.2. Medlemsstaterne kan godkende, at en køreprøvesagkyndig gennemfører køreprøver for kategori C1, C, D1 og D efter at have bestået den i punkt 3 nævnte grunduddannelse for en af disse kategorier.
2.3.3. Medlemsstaterne kan godkende, at en køreprøvesagkyndig gennemfører køreprøver for kategori BE, C1E, CE, D1E og DE efter at have bestået den i punkt 3 nævnte grunduddannelse for en af disse kategorier.
3. Grunduddannelse
3.1. Oplæring
3.1.1. Inden en person kan godkendes til at gennemføre køreprøver, skal den pågældende på tilfredsstillende måde have afsluttet et uddannelsesprogram, som medlemsstaterne kan fastlægge med henblik på erhvervelse af de kompetencer, der er omhandlet i punkt 1.
3.1.2. Medlemsstaterne fastslår, om indholdet af eventuelle særlige uddannelsesprogrammer fører til godkendelse til at gennemføre køreprøver for en eller flere kategorier af kørekort.
3.2. Eksaminer
3.2.1. Inden en person kan godkendes til at gennemføre køreprøver, skal den pågældende demonstrere tilfredsstillende viden, forståelse, færdigheder og evner inden for de emner, der er anført i punkt 1.
3.2.2. Medlemsstaterne afholder eksaminer, hvor det på pædagogisk passende måde vurderes, om en person har de kompetencer, der er omhandlet i punkt 1, navnlig punkt 1.4. Eksamensforløbet skal omfatte både en teoretisk og en praktisk del. Der kan anvendes computerbaseret vurdering, hvis det er hensigtsmæssigt. De nærmere enkeltheder vedrørende arten og varigheden af prøver og vurderinger som led i eksaminationen fastlægges af de enkelte medlemsstater.
3.2.3. Medlemsstaterne fastslår, om indholdet af eventuelle særlige eksaminer fører til godkendelse til at gennemføre køreprøver for en eller flere kategorier af kørekort.
4. Kvalitetssikring og efteruddannelse
4.1. Kvalitetssikring
4.1.1. Medlemsstaterne indfører kvalitetssikringsordninger for at opretholde de køreprøvesagkyndiges standard.
4.1.2. Kvalitetssikringsordningerne skal omfatte tilsyn med de køreprøvesagkyndige i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, efteruddannelse, fornyede godkendelse og løbende faglige udvikling samt regelmæssig kontrol af resultaterne af de køreprøver, de har gennemført.
4.1.3. Medlemsstaterne sørger for, at alle køreprøvesagkyndige underkastes et årligt tilsyn under anvendelse af de kvalitetssikringsordninger, der er nævnt i punkt 4.1.2. Desuden sørger medlemsstaterne for, at alle køreprøvesagkyndige en gang hvert femte år observeres, mens de gennemfører køreprøver, i en periode på sammenlagt mindst en halv dag, således at det er muligt at observere flere køreprøver. Hvis der er grund til påtale, skal der tages initiativ til at rette op på forholdet. Den person, der foretager tilsynet, skal være godkendt hertil af medlemsstaten.
4.1.4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en køreprøvesagkyndig, der er godkendt til at gennemføre køreprøver i mere end en kategori, og som opfylder tilsynskravet i forbindelse med køreprøver i en kategori, også opfylder kravet i mere end en kategori.
4.1.5. Arbejdet med køreprøver overvåges og tilses af et organ, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre en korrekt og konsekvent vurdering.
4.2. Efteruddannelse.
4.2.1. Medlemsstaterne sørger for, at de køreprøvesagkyndige for at bevare deres godkendelse, og uanset hvor mange kategorier de er godkendt til:
-
som et minimum gennemfører en regelmæssig efteruddannelse af i alt fire dages varighed for hver toårsperiode for at:
-
vedligeholde og genopfriske den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder i at afholde prøver
-
udvikle nye kompetencer, der har fået væsentlig betydning for udøvelsen af deres erhverv
-
sikre, at den køreprøvesagkyndige fortsat gennemfører prøver på en retfærdig og ensartet måde
-
som et minimum gennemfører en efteruddannelse af i alt mindst fem dages varighed for hver femårsperiode for at:
-
udvikle og vedligeholde de nødvendige praktiske kørefærdigheder.
4.2.2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at de køreprøvesagkyndige, som ifølge den gældende kvalitetssikringsordning har udvist alvorlige mangler, omgående modtager særlig efteruddannelse.
4.2.3. Efteruddannelsen kan foregå som briefinger, klasseundervisning, konventionel eller edb-baseret læring, og den kan gennemføres individuelt eller på gruppebasis. Den kan omfatte fornyet godkendelse af standarder, hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt.
4.2.4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en køreprøvesagkyndig, der er godkendt til at gennemføre køreprøver i mere end en kategori, og som opfylder efteruddannelseskravet i forbindelse med køreprøver i en kategori, også opfylder kravet i mere end en kategori, hvis betingelsen i punkt 4.2.5 er opfyldt.
4.2.5. Hvis en køreprøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori, foretager han en passende fornyet vurdering, inden han får tilladelse til at gennemføre køreprøver for den pågældende kategori. Denne fornyede vurdering kan foretages som led i kravet i punkt 4.2.1.
5. Erhvervede rettigheder
5.1. Medlemsstaterne kan tillade, at personer, der umiddelbart inden disse bestemmelsers ikrafttræden havde tilladelse til at gennemføre køreprøver, fortsætter hermed, uanset at de ikke er godkendt i henhold til de generelle betingelser i punkt 2 eller grunduddannelsesforløbet i punkt 3.
5.2. Disse køreprøvesagkyndige er imidlertid omfattet af de regelmæssige tilsyn og kvalitetssikringsordninger, der er omhandlet i punkt 4.
BILAG V
Mindstekrav til uddannelse og prøvning af førere af de sammenkoblede køretøjer, der er defineret i artikel 4, stk. 4, litra b), andet afsnit
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at:
-
godkende og overvåge den uddannelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d), eller
-
afholde den prøve i færdigheder og adfærd, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d).
2.1 Varigheden af føreruddannelsen
—
mindst 7 timer.
3. Indholdet af føreruddannelsen
Føreruddannelsen skal omfatte den viden, de færdigheder og den adfærd, der er beskrevet i punkt 2 og 7 i bilag II. Der skal navnlig lægges vægt på følgende:
-
køretøjsdynamik, sikkerhedskriterier, det trækkende køretøj og påhængskøretøjet (koblingsmekanismen), korrekt læsning og sikkerhedsanordninger.
En praktisk komponent, der omfatter følgende øvelser: acceleration, deceleration, vendemanøvrer, bremsning, bremselængde, vognbaneskift, bremsning/undvigemanøvre, udsving med påhængskøretøj, sammen- og frakobling af motorkøretøj og påhængskøretøj, parkering
-
alle deltagere i uddannelsen skal gennemføre den praktiske komponent og vise deres færdigheder og adfærd på offentlig vej
-
sammenkoblede køretøjer, der anvendes i uddannelsen, skal henhøre under den kategori af kørekort, som deltagerne har anmodet om.
4. Varighed og indhold af prøven til kontrol af færdigheder og adfærd
Varigheden af prøven og den tilbagelagte strækning skal være tilstrækkelig til at vurdere de færdigheder og den adfærd, der er omhandlet i punkt 3 i dette bilag.
BILAG VI
Mindstekrav til uddannelse og prøvning af førere af motorcykler, som henhører under kategori a (gradvis adgang)
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at:
-
godkende og overvåge den uddannelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), eller
-
afholde den prøve i færdigheder og adfærd, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c).
2. Varigheden af føreruddannelsen
—
mindst 7 timer.
3. Indholdet af føreruddannelsen
- føreruddannelsen skal dække alle de aspekter, der er omfattet af punkt 6 i bilag II
-
alle deltagere i uddannelsen skal gennemføre den praktiske komponent og vise deres færdigheder og adfærd på offentlig vej
-
motorcykler, der anvendes i uddannelsen, skal henhøre under den kategori af kørekort, som deltagerne har anmodet om.
4. Varighed og indhold af prøven til kontrol af færdigheder og adfærd
Varigheden af prøven og den tilbagelagte strækning skal være tilstrækkelig til at vurdere de færdigheder og den adfærd, der er omhandlet i punkt 3 i dette bilag.
Europa-Parlamentets udtalelse af 23.2.2005 (EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 202), Rådets fælles holdning af 18.9.2006 (EUT C 295 E af 5.12.2006, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2006.
- der henviser til sin holdning af 6. juli 2006 til udkast til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(1), navnlig punkt 2,
- der henviser til Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),
- der henviser til formandens skrivelse af 20. juli 2006,
- der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0415/2006),
ud fra følgende betragtninger:
A. efter forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev der indgået en interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring, hvori der udtrykkes tilfredshed med udkastet til en ny procedure, der skal indarbejdes i afgørelse 1999/468/EF,
B. den nye procedure benævnt "forskriftsprocedure med kontrol" vil give Europa-Parlamentet og Rådet ret til på lige fod at kontrollere og eventuelt forkaste "kvasi-lovgivningsmæssige" gennemførelsesforanstaltninger til en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure,
C. afgørelse 2006/512/EF er ledsaget af den pågældende fælles erklæring, en erklæring fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol og erklæringer fra Kommissionen vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af den nye procedure,
D. det er hensigtsmæssigt at ændre forretningsordenens artikel 81 med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at gøre brug af sine rettigheder i henhold til den nye procedure på de bedst mulige vilkår;
1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;
2. vedtager, at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2007;
3. pålægger sin formand gennem aftaler med de øvrige institutioner på administrativt plan at sikre, at der ikke sendes udkast til foranstaltninger til Parlamentet kort tid inden Parlamentets ferie;
4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
Nuværende ordlyd
Ændringer
Ændring 1 + 2 Artikel 81
Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Fremsender Kommissionen et udkast til en gennemførelsesbestemmelse til Parlamentet, henviser formanden dette dokument til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesbestemmelserne.
1. Fremsender Kommissionen et udkast til gennemførelsesforanstaltninger til Parlamentet, henviser formanden udkastet til foranstaltninger til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesforanstaltningerne. Har der været tale om udvidet samarbejde mellem udvalg med hensyn til basisretsakten, opfordrer det kompetente udvalg det andet udvalg til at redegøre for sin holdning mundtligt eller ved en skrivelse.
2. Efter forslag fra det kompetente udvalg kan Parlamentet inden en måned efter modtagelsen af forslag til gennemførelsesforanstaltninger, eller tre måneder for så vidt angår foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser, vedtage en beslutning, hvori det gør indsigelse mod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, navnlig hvis de indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, som er fastlagt i basisretsakten. Er der ingen mødeperiode inden udløbet af fristen, eller er en handling fra Parlamentet uopsættelig, anses retten til at udtale sig for at være overdraget til det kompetente udvalg. Dette sker ved en skrivelse fra udvalgets formand til det ansvarlige medlem af Kommissionen, og alle Parlamentets medlemmer underrettes herom. Gør Parlamentet indsigelse imod bestemmelsen, anmoder formanden Kommissionen om at tage den pågældende bestemmelse tilbage, ændre den eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.
2. Formanden for det kompetente udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken medlemmerne kan foreslå, at udvalget gør indsigelse mod udkastet til foranstaltninger. Hvis udvalget finder det hensigtsmæssigt, kan det beslutte at vælge en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere. Gør udvalget indsigelse mod udkastet til foranstaltninger, indgiver det et forslag til beslutning, hvori der gøres indsigelse mod vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger, eventuelt med angivelse af de ændringer, der bør foretages i udkastet til foranstaltninger.
Vedtager Parlamentet en sådan beslutning inden for den pågældende frist fra datoen for modtagelse af udkastet til foranstaltninger, anmoder formanden Kommissionen om at tage udkastet til foranstaltninger tilbage, ændre det eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.
3.Er der ingen mødeperiode inden udløbet af fristen, anses retten til at udtale sig for at være overdraget til det kompetente udvalg. Udvalget udtaler sig ved en skrivelse fra dets formand til det ansvarlige medlem af Kommissionen, og alle Parlamentets medlemmer underrettes herom.
4.Falder de gennemførelsesforanstaltninger, Kommissionen påtænker, ind under forskriftsproceduren med kontrol, finder stk. 3 ikke anvendelse, og stk. 1 og 2 suppleres med følgende:
a) kontrolperioden begynder at løbe, når udkastet til foranstaltninger er blevet forelagt for Parlamentet på alle officielle sprog
b)Parlamentet kan modsætte sig vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger med henvisning til, at udkastet til foranstaltninger indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet
c)Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer, kan modsætte sig vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger
d) såfremt grundlaget for udkastet til foranstaltninger er afgørelse 1999/468/EF, artikel 5a, stk. 5 eller 6, som fastsætter, at Parlamentets frist for at gøre indsigelse kan forkortes, kan formanden for det kompetente udvalg, såfremt udvalget ikke har haft tid til at mødes inden for den fastsatte frist, fremsætte et forslag til beslutning, som gør indsigelse mod vedtagelsen af udkastet til foranstaltninger.
Forretningsordenens artikel 15 og 182 - valg af kvæstorer og udvalgenes formandskaber
10k
38k
Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af forretningsordenens artikel 15 og artikel 182, stk. 1 - valg af kvæstorer og udvalgenes formandskaber (2006/2287(REG))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0125/2005 - 2005/0047(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0123)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 62, stk. 2 (C6-0125/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget (A6-0427/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme
(1) Hver medlemsstat er med til at sikre et højt og ensartet niveau for personkontrollen ved og overvågningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser inden for rammerne af fælles regler, men nogle medlemsstater bærer en tungere byrde end andre.
(2) Forskellen i byrden skyldes medlemsstaternes forskellige situationer med hensyn til deres ydre grænsers geografi, antallet af autoriserede og operative grænseovergangssteder, migrationspresset, både fra lovlige og ulovlige indvandrere, de forskellige risici og trusler og endelig de nationale tjenesters arbejdsbyrde i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger og udstedelse af visa.
(3) Byrdefordelingen mellem medlemsstaterne og EU i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser er en af de fem bestanddele af den fælles politik for forvaltning af de ydre grænser, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 7. maj 2002 "På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemslandene af Den Europæiske Union", og som Rådet godkendte i sin "Plan for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser" af 14. juni 2002.
(4) Selv om Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(5) udgør et vigtigt skridt hen imod en gradvis udvikling af den operationelle dimension af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem, kræver gennemførelsen af effektive fælles standarder for kontrol og overvågning af de ydre grænser en fællesskabsmekanisme for finansiel solidaritet med henblik på at støtte de medlemsstater, der til gavn for Fællesskabet permanent bærer en tung finansiel byrde.
(5) Det fælles lovgivningskorpus som fastlagt ved især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om oprettelse af en EF-kodeks om reglerne for personers bevægelser hen over grænser (Schengen-grænsekodeks)(6), foreskriver grænsekontroller for at medvirke til at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og for at forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, mens det samtidig foreskriver, at grænsekontroller skal udføres på en måde, der fuldt ud respekterer menneskers værdighed.
(6) Fonden for De Ydre Grænser (i det følgende benævnt "fonden") bør udtrykke solidaritet gennem finansiel bistand til de medlemsstater, som anvender Schengen-reglerne om de ydre grænser.
(7) Denne finansielle bistand bør tilrettelægges sådan, at den samtidig danner bro til EU's tidligere bidrag til de medlemsstater, som ved denne beslutnings ikrafttræden endnu ikke anvender alle Schengen-reglernes bestemmelser, uden blot at udgøre en videreførelse af de foranstaltninger, som tidligere blev finansieret via andre kilder, der er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget. I sådanne tilfælde bør fonden bistå de medlemsstater, der forbereder sig på fuld deltagelse så hurtigt som muligt, i overensstemmelse med Haag-programmet af den 4.-5. november 2004.
(8) Desuden bør fonden tage hensyn til specifikke situationer, såsom transit over land for tredjelandsstatsborgere, som nødvendigvis skal passere gennem en eller flere medlemsstaters område for at kunne rejse mellem to dele af deres eget land, som ikke grænser op til hinanden, ikke kun i den eller de pågældende medlemsstaters egne interesser, men også til gavn for alle de medlemsstater, som har ophævet kontrollen ved deres indre grænser. I sådanne tilfælde bør det klart fastsættes, hvilke foranstaltninger der skal finansieres, og fordelingen af midlerne bør fastlægges på grundlag af en faktuel vurdering af behovene i forbindelse med disse foranstaltninger.
(9) For at sikre ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og en fleksibel trafik over grænserne bør fonden bidrage til udviklingen af et fælles integreret europæisk grænseforvaltningssystem, der omfatter alle foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning, systematisk samarbejde, fordeling af byrden, personale, udstyr og teknologi, der træffes på forskellige niveauer af medlemsstaternes kompetente myndigheder i indbyrdes samarbejde og hvis nødvendigt sammen med andre aktører, bl.a. under anvendelse af Den Europæiske Unions firestrengede grænsesikkerhedsmodel og integrerede risikoanalyse.
(10) I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003(7) om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør fonden afholde eventuelle supplerende udgifter, der opstår som følge af gennemførelsen af den specifikke bestemmelse i gældende fællesskabsret vedrørende sådan transit.
(11) Som supplement til det operative samarbejde, der udvikles i regi af det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004 (i det følgende benævnt "agenturet"), og i tillæg til de midler, der tildeles medlemsstaterne, bør fonden også kunne gøre det muligt for Fællesskabet at sætte ind mod svagheder ved strategiske grænseovergangssteder ved at samfinansiere specifikke foranstaltninger til at råde bod på disse svagheder på grundlag af et specifikt beløb, der hvert år afsættes til sådanne foranstaltninger.
(12) Fonden bør omfatte støtte til nationale foranstaltninger og samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende visumpolitik og andre førgrænse-aktiviteter, der finder sted i en fase, som går forud for kontrollen ved de ydre grænser. Den effektive forvaltning af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære tjenester i tredjelande, er til gavn for den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, der sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring i Den Europæiske Union og udgør en integrerende del af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem.
(13) Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.
(14) Der bør indføres objektive kriterier for fordelingen af de disponible årlige midler mellem medlemsstaterne. Disse kriterier bør opdeles i henhold til, hvilken type grænse der er tale om, under hensyntagen til tilstrømningen og trusselsgraden ved medlemsstaternes ydre grænser.
(15) Anvendelsen af disse kriterier bør tages op til revision i 2010 for at give mulighed for at tage hensyn til eventuelle nye omstændigheder, herunder navnlig omstændigheder, der måtte opstå på grund af ændringer i selve de ydre grænser.
(16) I betragtning af agenturets opgave med at bistå medlemsstaterne ved gennemførelsen af de operationelle aspekter af forvaltningen af de ydre grænser og med henblik på at udvikle komplementariteten mellem agenturets opgaver og medlemsstaternes ansvar for kontrol og overvågning af de ydre grænser bør Kommissionen høre agenturet om de udkast til flerårige programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og om de strategiske retningslinjer, som Kommissionen udarbejder.
(17) Kommissionen kan desuden anmode agenturet om at bidrage til Kommissionens vurdering af fondens indvirkning på udviklingen af politikken og lovgivningen om kontrol af de ydre grænser, synergien mellem fonden og agenturets opgaver og hensigtsmæssigheden af kriterierne for fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne i lyset af EU's mål på dette område.
(18) Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(8)(9), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. ../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(10)* og Rådets beslutning 2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(11)*, som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med tredje del i afsnit IV i traktaten.
(19) En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i denne fond og i et fremtidigt midlertidigt instrument, som skal hjælpe de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser.
(20) Der bør være synergi mellem foranstaltningerne, der støttes under denne fond og de aktioner, der støttes via fællesskabsinstrumenter for bistand til tredjelande, og de bør finde sted inden for rammerne af EU's udenrigspolitik, navnlig strategien for den eksterne dimension af frihed, sikkerhed og retfærdighed.
(21) Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på en strategisk flerårig programmering, som hver medlemsstat udarbejder i dialog med Kommissionen.
(22) På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for forberedelserne til gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal anføres i de årlige programmer.
(23) I forbindelse med de gennemførelsesmåder der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(12) (i det følgende benævnt "finansforordningen"), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sig sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.
(24) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt, og at gennemførelsen er af høj kvalitet. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne bør overholde.
(25) Da fonden vil kunne yde støtte til en medlemsstats nationale foranstaltninger til gennemførelse af Schengen-reglerne, lige fra kontrol af de ydre grænser til visumpolitikken, kan flere myndigheder i en medlemsstat være inddraget på forskellige niveauer og steder. Det bør derfor tillades medlemsstaterne at udpege flere godkendelses- og revisionsmyndigheder, forudsat at der er en klar tildeling af opgaver inden for hver af disse myndigheder.
(26) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.
(27) Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.
(28) Uden at det berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.
(29) Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidlingen af deres resultater. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig, og at kvaliteten af de tilhørende oplysninger er høj, bør formaliseres.
(30) Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i opfølgningen af projekterne.
(31) Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.
(32) I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(13).
(33) Målet for denne beslutning, nemlig at støtte indførelsen af et europæisk fælles integreret grænseforvaltningssystem, som bl.a. omfatter forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(34) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(14).
(35) Da foranstaltningen i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.
(36) For at sikre rettidig gennemførelse af fonden bør visse bestemmelser i denne beslutning finde anvendelse fra den 1. januar 2007.
(37) For Islands og Norges vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne(15).
(38) Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser(16), der er knyttet som bilag til den aftale, som er nævnt i betragtning 37.
(39) For Schweiz' vedkommende er denne beslutning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF(17) om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i nævnte aftale.
(40) Der bør udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i en brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til den aftale, som er nævnt i betragtning 39.
(41) Med henblik på at fastlægge de yderligere regler, som er nødvendige for gennemførelsen af dette instrument, bør der indgås en aftale mellem Fællesskabet og Island, Norge og Schweiz.
(42) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden 6 måneder efter datoen for vedtagelsen af denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.
(43) Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(18) og Rådets efterfølgende afgørelse 2004/926/EF af 22. december 2004(19) om iværksættelse af nogle af Schengen-reglerne i Det Forenede Kongerige, Storbritannien og Nordirland. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(44) Denne beslutning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(20). Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(45) I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. ved Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten,(21) anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1, nr. 2, litra a), og nr. 3, samt artikel 63, nr. 2, litra b), og nr. 3, litra b) -
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
EMNE, MÅL OG FORANSTALTNINGER
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Ved denne beslutning oprettes Fonden for De Ydre Grænser (i det følgende benævnt "fonden"), for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 som en del af en sammenhængende ramme, der også omfatter beslutning nr. .../2007/EF(22), beslutning nr..../2007./EF(23)* og beslutning. ../2007/EF(24)**, med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og til anvendelse af solidaritetsprincippet mellem medlemsstaterne.
I denne beslutning fastlægges de mål, som fonden bidrager til at nå, betingelserne for gennemførelsen af fonden, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler.
Desuden fastlægges forvaltningsreglerne for fonden, herunder reglerne for den finansielle forvaltning, og overvågnings- og kontrolordninger, som er baseret på en ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Artikel 2
Definitioner
I denne beslutning forstås ved
1.
"ydre grænser": medlemsstaternes landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af fællesskabsrettens bestemmelser om personers passage af de ydre grænser, uanset om disse grænser er midlertidige eller ej
2.
"midlertidige ydre grænser":
a)
en fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengen-reglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft
b)
den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengen-reglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft
3.
"grænseovergangssted": et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006
4. "agenturet": Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004.
Artikel 3
Fondens generelle mål
1. Fonden bidrager til at nå følgende mål:
a)
at sikre en effektiv tilrettelæggelse af kontrol, der omfatter både kontrol- og overvågningsopgaver i forbindelse med medlemsstaternes ydre grænser
b)
at sikre, at medlemsstaterne forvalter strømmene af personer ved de ydre grænser effektivt for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengen-reglerne, og principperne for respektfuld behandling og værdighed
c)
at sikre, at grænsevagterne anvender fællesskabsrettens bestemmelser om passage af de ydre grænser på en ensartet måde, navnlig forordning (EF) nr. 562/2006
d)
at forbedre forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.
2. Fonden bidrager til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.
Artikel 4
Specifikke mål
1. Med hensyn til det mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), støtter fonden følgende specifikke mål:
a)
gennemførelse af de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operative grænsekontrolsamarbejde mellem medlemsstaterne
b)
udvikling og anvendelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre systemerne for overvågning mellem grænseovergangsstederne
c)
indførelse af foranstaltninger eller udvikling af effektive systemer, der gør det muligt metodisk at indsamle relevante oplysninger om udviklingen i de faktiske forhold tæt på, og umiddelbart bag de ydre grænser
d)
sikring af en passende registrering af antallet af personer, der passerer alle former for ydre grænser (land-, luft- og søgrænser)
e)
indførelse eller opgradering af et system for indsamling af statistiske og administrative oplysninger om kategorier af rejsende og antallet og arten af kontroller og overvågningsforanstaltninger ved de forskellige former for ydre grænser på grundlag af registrering og andre kilder til dataindsamling
f)
etablering af en effektiv strukturel, strategisk og operationel koordinering mellem alle de myndigheder, der arbejder ved grænseovergangsstederne
g)
forbedring af grænsevagternes kapacitet og kvalifikationer for så vidt angår udførelsen af deres overvågnings-, rådgivnings- og kontrolopgaver
h)
forbedring af informationsudvekslingen på nationalt plan mellem de myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de ydre grænser, og mellem disse og andre myndigheder med ansvar for migration og asyl samt andre relaterede spørgsmål
i)
fremme af kvalitetsstyringsstandarder.
2. Med hensyn til det mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra b), støtter fonden følgende specifikke mål:
a)
udvikling af nye arbejdsmetoder, logistiske foranstaltninger og den nyeste teknologi for at styrke systematisk personkontrol ved ind- og udrejse ved grænseovergangsstederne bortset fra ved midlertidige ydre grænser
b)
fremme af anvendelsen af teknologi og specialiseret uddannelse for de medarbejdere, der er ansvarlige for, at teknologien udnyttes effektivt
c)
fremme af informationsudveksling om og forbedring af uddannelserne vedrørende forfalskede eller falske rejsedokumenter, herunder udvikling og spredning af fælles redskaber og praksis med henblik på afsløring af sådanne dokumenter
d)
fremme af en effektiv, tidstro søgning i data ved grænseovergangsstederne ved anvendelse af store informationssystemer, såsom Schengen informationssystemet (SIS) og visainformationssystemet (VIS), og en effektiv, tidstro informationsudveksling mellem alle grænseovergangsstederne ved de ydre grænser
e)
sørge for, at resultaterne af risikoanalyser gennemføres optimalt på det operationelle og tekniske plan.
3. Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), støtter fonden følgende specifikke mål:
a)
gradvis indførelse af ensartet uddannelse og ensartede kvalifikationer for grænsevagter i de enkelte medlemsstater, især ved gennemførelse af det fælles grundlæggende uddannelsesprogram, der udarbejdes af agenturet, og ved supplering af agenturets aktiviteter på dette område på en sammenhængende måde
b)
støtte til og udvidelse af udvekslingen og udstationeringen af grænsevagter mellem medlemsstaterne som supplement til agenturets retningslinjer og aktiviteter på dette område
c)
fremme af anvendelsen af kompatibel ny teknologi ved de ydre grænser, når det er nødvendigt for en korrekt, effektiv eller ensartet anvendelse af reglerne
d)
fremme af myndighedernes evne til at anvende de samme procedurer og til hurtigt at træffe konsekvente beslutninger af høj kvalitet om passage af de ydre grænser, herunder om visumudstedelse
e)
fremme af anvendelsen af den fælles praktiske håndbog for grænsevagter
f)
etablering og opgradering af områder og centre til personer, der nægtes indrejse, eller som pågribes efter ulovlig passage af de ydre grænser eller når de nærmer sig de ydre grænser med henblik på ulovlig indrejse i medlemsstaternes område
g)
forbedring af sikkerheden i lokalerne ved grænseovergangsstederne for at garantere grænsevagternes sikkerhed og sikre, at udstyret, overvågningssystemerne og transportmidlerne er beskyttet.
4. Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra d), støtter fonden følgende specifikke mål:
a)
styrkelse af den operationelle kapacitet i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og fremme af et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes tjenester gennem netværket
b)
indførelse af foranstaltninger med henblik på at bistå medlemsstaterne og transportvirksomhederne i udførelsen af de pligter, de er blevet pålagt i henhold til direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer(25) og artikel 26 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(26) (i det følgende benævnt "Schengen-konventionen") for at forhindre, at ulovlige indvandrere ankommer til de ydre grænser
c)
fremme af et mere effektivt samarbejde med luftfartsselskaberne i lufthavnene i afgangslandene, herunder ensartet uddannelse af luftfartsselskabernes medarbejdere vedrørende rejsedokumenter
d)
fremme af kvalitetsstyring og gode tjenester og infrastrukturfaciliteter i visumansøgningsprocessen
e)
fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne om forbedring af de konsulære tjenesters evne til at behandle visumansøgninger
f)
fremme af fælles efterforskningspraksis, ensartede administrative procedurer og beslutninger om visa i en medlemsstats konsulære tjenester i forskellige tredjelande
g)
støtte til fremskridt hen imod et systematisk og regelmæssigt samarbejde mellem forskellige medlemsstaters konsulære tjenester og andre tjenester, navnlig i forbindelse med VIS, herunder fælles anvendelse af ressourcer og midler med henblik på udstedelse af visa, informationsudveksling, undersøgelser og efterforskning vedrørende visumansøgninger og udvikling af fælles centre for visumansøgninger
h)
fremme af nationale initiativer, der sigter mod indførelse af fælles efterforskningspraksis, ensartede administrative procedurer og beslutninger om visa truffet af forskellige medlemsstaters konsulære tjenester
i)
udvikling af fælles konsulære kontorer.
Artikel 5
Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Fonden støtter foranstaltninger i medlemsstaterne vedrørende de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, herunder særlig:
a)
grænseovergangsinfrastrukturer og dertil knyttede bygninger, såsom grænsestationer, helikopterlandingspladser og baner eller bokse, hvor køretøjer eller personer kan stille sig i række ved grænseovergangsstederne
b)
infrastrukturer, bygninger og systemer, der er nødvendige for overvågning mellem grænseovergangsstederne og beskyttelse mod ulovlig passage af de ydre grænser
c)
operativt udstyr, såsom sensorer, videoovervågning, instrumenter til undersøgelse af dokumenter, afsløringsudstyr og mobile eller faste terminaler til søgning i SIS, VIS, det europæiske billedlagringssystem (FADO) og andre europæiske og nationale systemer
d)
transportmidler til brug ved kontrollen af de ydre grænser, såsom motorkøretøjer, skibe, helikoptere og lette fly, som er specielt udstyret med elektronisk udstyr med henblik på overvågning af grænsen og opdagelse af personer i transportmidler
e)
udstyr til tidstro informationsudveksling mellem relevante myndigheder
f)
ikt-systemer
g)
programmer for udstationering og udveksling af medarbejdere, såsom grænsevagter og medarbejdere ved indvandringsmyndighederne og de konsulære kontorer
h)
uddannelse af medarbejderne ved de relevante myndigheder, herunder sprogundervisning
i)
investeringer i udvikling, afprøvning og installering af den nyeste teknologi
j)
undersøgelser og pilotprojekter med henblik på gennemførelse af de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operative grænsekontrolsamarbejde mellem medlemsstaterne
k)
undersøgelser og pilotprojekter, der skal fremme innovation, lette udvekslingen af erfaringer og god praksis og forbedre kvaliteten af forvaltningen af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.
2. Fonden støtter ikke foranstaltninger vedrørende midlertidige ydre grænser, når disse foranstaltninger vedrører strukturinvesteringer, der er uforenelige med målet om at ophæve personkontrollen ved disse grænser, herunder særlig de foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).
Artikel 6
Den særlige transitordning
1. Fonden yder støtte til dækning af de mistede gebyrer for transitvisa og de yderligere omkostninger ved gennemførelsen af Forenklet Transitdokument (FTD)- og Forenklet Jernbanetransitdokument (FRTD)-ordningen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 693/2003(27) og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003(28).
2. Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved yderligere omkostninger de omkostninger, der følger direkte af de specifikke krav i forbindelse med gennemførelsen af den særlige transitordning, og som ikke opstår som følge af udstedelsen af transitvisa eller andre visa.
Følgende former for yderligere omkostninger kan finansieres:
a)
infrastrukturinvesteringer
b)
uddannelse af medarbejdere, der gennemfører den særlige transitordning
c)
yderligere driftsomkostninger, herunder løn til de medarbejdere, der specifikt gennemfører den særlige transitordning.
3. De mistede gebyrer, som er omhandlet i stk. 1, beregnes på grundlag af det gebyrniveau for transitvisa, der er fastsat i bilag 12 til de fælles konsulære instrukser vedrørende visa inden for den finansielle ramme i artikel 14, stk. 9.
Artikel 7
Fællesskabsforanstaltninger
1. På Kommissionens initiativ kan op til 6% af fondens disponible midler anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (i det følgende benævnt "fællesskabsforanstaltninger") vedrørende følgende mål:
a)
at bidrage til en forbedring af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande i forbindelse med tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaternes område, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område, herunder flyforbindelsesofficerernes og indvandringsforbindelsesofficerernes indsats
b)
at fremme en gradvis medtagelse af toldkontrollen og dyre- og plantesundhedskontrollen i de integrerede grænseforvaltningsaktiviteter i overensstemmelse med udviklingen i politikken på dette område
c)
at bistå medlemsstaterne med støtteordninger i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver hurtig indgriben ved medlemsstaternes ydre grænser.
2. For at være berettiget til støtte skal fællesskabsforanstaltninger nævnt under stk. 1, litra a) og b), specielt:
a)
fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis
b)
støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem konsulære tjenester fra to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen og gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis
c)
støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af det generelle mål om at bidrage til en forbedring af de aktiviteter, der organiseres af medlemsstaternes konsulære tjenester i tredjelande, og samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi
d)
støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område, navnlig fælles ansøgningscentre
e)
støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på området vedrørende visumpolitik og konsulært samarbejde.
3. Det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for fællesskabsforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
KAPITEL II
PRINCIPPER FOR STØTTE
Artikel 8
Komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse
1. Fonden yder støtte, der supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger, hvori Fællesskabets prioriteter er integreret.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem fondens og medlemsstaternes støtte og Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter. Denne sammenhæng anføres specielt i det flerårige program, som er omhandlet i artikel 21.
3. Foranstaltninger, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold hertil.
Artikel 9
Programmering
1. Fondens mål søges virkeliggjort inden for rammerne af den flerårige programmeringsperiode fra 2007til 2013, som underkastes en midtvejsrevision i henhold til artikel 24. Det flerårige programmeringssystem omfatter prioriteterne og en proces for forvaltning, beslutningstagning, revision og godkendelse.
2. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
Artikel 10
Subsidiær og proportional indsats
1. Gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 21 og 23, henhører under medlemsstaternes ansvar på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med det institutionelle system, der kendetegner den enkelte medlemsstat. Ansvaret udøves i overensstemmelse med denne beslutning.
2. Med hensyn til revisionsbestemmelser varierer de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender, efter fællesskabsstøttens størrelse. Det samme princip anvendes med hensyn til bestemmelserne om evaluering og rapporterne om de flerårige og årlige programmer.
Artikel 11
Gennemførelsesmetoder
1. Det fællesskabsbudget, der afsættes til fonden, gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, og den tekniske bistand, der er omhandlet i denne beslutnings artikel 17.
2. Kommissionen udøver sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget ved at:
a)
kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 34
b)
tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 43 og 44, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 47 og 48.
3. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, deltager i fonden efter denne beslutning.
4. Der indgås aftaler, som præciserer de yderligere regler, der er nødvendige for denne deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes, og bemyndiger Revisionsretten til at foretage kontrol.
Artikel 12
Partnerskab
1. Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de myndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen af det flerårige program, eller som ifølge den pågældende medlemsstat kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af det.
Sådanne myndigheder og organer kan omfatte de kompetente regionale og lokale myndigheder, kommunale bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.
2. Et sådant partnerskab gennemføres i fuld overensstemmelse med de forskellige partnerkategoriers respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.
KAPITEL III
FINANSIEL RAMME
Artikel 13
Samlede midler
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne beslutning fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 udgør 1 820 mio. EUR.
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
3. Kommissionen fastlægger den vejledende årlige fordeling af midlerne på de enkelte medlemsstater efter kriterierne i artikel 14.
Artikel 14
Den årlige fordeling af midlerne til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. De årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
30% til ydre landgrænser
b)
35% til ydre søgrænser
c)
20% til lufthavne
d)
15% til konsulære kontorer
2. De disponible midler under stk. 1, litra a), fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
70% til længden af deres ydre grænser, som på basis af vægtfaktorerne beregnes for hver specifikke sektion, som fastsat i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra a), og
b)
30% til arbejdsbyrden ved deres ydre landgrænser, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, litra a).
3. De disponible midler under stk. 1, litra b), fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
70% til længden af deres ydre grænser, som på basis af vægtfaktorerne beregnes for hver specifikke sektion, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra b), og
b)
30% til arbejdsbyrden ved deres ydre søgrænser, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, litra a).
4. De disponible midler under stk. 1, litra c), fordeles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med arbejdsbyrden i deres lufthavne, som fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, litra b).
5. De disponible midler under stk. 1, litra d), fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
50% til antallet af medlemsstaternes konsulære kontorer i de lande, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(29), og
b)
50% til arbejdsbyrden for så vidt angår forvaltningen af visumpolitikken på medlemsstaternes konsulære kontorer i de lande, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, som fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, litra c).
6. I forbindelse med den årlige fordeling af midlerne med hensyn til stk. 1, litra a) og b),
a)
tages der, selv om den ikke udgør en ydre landgrænse, hensyn til den linje mellem områderne, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten(30), så længe bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten af 2003 er gældende, men ikke til længden af søgrænsen nord for denne linje
b)
forstås ved "ydre søgrænser" og udelukkende i forbindelse med denne beslutning og under overholdelse af international ret: de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium, som defineret i henhold til artikel 4-16 i De Forenede Nationers havretskonvention, med det forbehold, at i tilfælde, hvor der er behov for regelmæssige operationer over store afstande for at forhindre ulovlig migration/indrejse, er grænsen den ydre grænse for områder med høj trusselsgrad. Dette fastslås under hensyntagen til operationelle data for de seneste to år, som de pågældende medlemsstater stiller til rådighed.
7. Arbejdsbyrden baseres på gennemsnitstal for de foregående to år for følgende faktorer:
a)
ved ydre landgrænser og ydre søgrænser:
i)
antallet af personer, der passerer de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder
ii)
antallet af tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved den pågældende ydre grænse
iii)
antallet af tredjelandsstatsborgere, der pågribes efter at have passeret den ydre grænse ulovligt, herunder antallet af personer, der pågribes til søs
b)
i lufthavne:
i)
antallet af personer, der passerer de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder
ii)
antallet af tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved den pågældende ydre grænse
c)
i konsulære kontorer:
antallet af visumansøgninger.
For 2007 baseres arbejdsbyrden alene på 2005-tallene.
8. Den i stk. 2 og 3 omhandlede vægtning fastlægges af agenturet i overensstemmelse med artikel 15.
9. Med hensyn til længden af de ydre landgrænser, jf. stk. 2, litra a), tages der ved beregningen af den årlige fordeling af midlerne ikke hensyn til midlertidige ydre grænser. Dog skal der ved beregningen tages hensyn til midlertidige ydre grænser mellem en medlemsstat, der tiltrådte EU senest den 1. maj 2004, og en medlemsstat, der er tiltrådt efter den 1. maj 2004.
10. Referencetallene for arbejdsbyrden, der er omhandlet i stk. 7, er de seneste statistikker, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) på basis af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.
Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de sædvanlige operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.
11. Hvis der ikke foreligger referencetal i form af statistikker, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, stiller medlemsstaterne foreløbige data til rådighed for Kommissionen senest den 1. november hvert år til brug for et skøn over, hvilket beløb der skal afsættes til dem for det følgende år, jf. artikel 23, stk. 2.
Inden Kommissionen accepterer disse data som referencetal, kan Kommissionen (Eurostat) vurdere de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de sædvanlige operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.
12. Den fordeling af midlerne, som er nævnt i stk. 1, omfatter ikke de midler, som er afsat til det formål, der er nævnt i artikel 6 og artikel 19. De midler, der er afsat til det formål, der er nævnt i artikel 6, må ikke overstige 108 mio. EUR for perioden 2007-2013.
Artikel 15
Risikoanalyse, som agenturet foretager i forbindelse med den årlige fordeling af midlerne
1. Til brug for fastsættelsen af vægtningen i artikel 14, stk. 8, forsyner agenturet senest den 1. april hvert år Kommissionen med en særlig rapport, der beskriver problemerne med at overvåge grænserne og situationen ved medlemsstaternes ydre grænser, under særlig hensyntagen til, om medlemsstaterne i det foregående år har haft en særlig beliggenhed i nærheden af områder med høj risiko for ulovlig indvandring, og også under hensyntagen til antallet af personer, der er indrejst ulovligt i disse medlemsstater, og disse medlemsstaters størrelse.
2. Rapporten skal i overensstemmelse med den fælles integrerede model for risikoanalyse, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 2007/2004, analysere de trusler, der har berørt sikkerheden ved medlemsstaternes ydre grænser i det foregående år, under hensyntagen til den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de pågældende tredjelande, navnlig i nabotredjelande og beskrive mulige fremtidige tendenser for migrationsstrømme og ulovlige aktiviteter ved de ydre grænser.
Denne risikoanalyse baseres hovedsagelig på følgende oplysninger, som er indsamlet af agenturet, stillet til rådighed af medlemsstaterne eller indhentet fra Kommissionen (Eurostat):
a)
antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse
b)
antallet af tredjelandsstatsborgere, der er pågrebet ved passage af eller forsøg på at passere den ydre grænse ulovligt
c)
antallet af pågrebne menneskesmuglere, som med forsæt har medvirket ved tredjelandsstatsborgeres uautoriserede indrejse
d)
antallet af forfalskede eller falske rejsedokumenter og visa udstedt på falsk grundlag, som er opdaget ved grænseovergangsstederne, jf. Schengen-grænsekodeksen.
Hvis referencetallene ikke foreligger som statistikker udarbejdet af Kommissionen (Eurostat), men er udarbejdet af medlemsstater, kan agenturet anmode disse medlemsstater om de nødvendige oplysninger til vurdering af de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed. Agenturet kan anmode Kommissionen (Eurostat) om hjælp til denne vurdering.
3. Endelig skal rapporten i overensstemmelse med stk. 1 og 2 fastlægge de nuværende trusselsniveauer ved de enkelte medlemsstaters ydre grænser og fastlægge følgende specifikke vægtningsfaktorer for hver sektion af den ydre grænse i hver enkelt medlemsstat:
a)
ydre landgrænse:
i)
faktor 1 for normal trussel
ii)
faktor 1,5 for middel trussel
iii)
faktor 3 for høj trussel
b)
ydre søgrænse:
i)
faktor 0 for minimal trussel
ii)
faktor 1 for normal trussel
iii)
faktor 3 for middel trussel
iv)
faktor 8 for høj trussel.
Artikel 16
Finansieringsstruktur
1. Finansielle bidrag fra fonden har form af tilskud.
2. Foranstaltninger, der støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og være af almennyttig karakter og må ikke modtage støtte fra andre kilder, der er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget.
3. Midlerne fra fonden skal udgøre et supplement til offentlige eller tilsvarende tilskud, som medlemsstaterne yder til foranstaltninger, der er omfattet af denne beslutning.
4. Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50% af de samlede omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 4.
Denne andel kan forhøjes til 75% for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 20.
Fællesskabsandelen forhøjes til 75% i de medlemsstater, der er omfattet af samhørighedsfonden.
5. Inden for rammerne af gennemførelsen af den nationale programmering, jf. kapitel IV, udvælger medlemsstaterne projekter til finansiering på grundlag af følgende minimumskriterier:
a)
situationen og behovene i medlemsstaten
b)
omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet
c)
ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag
d)
omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.
6. Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til foranstaltninger inden for rammerne af fonden i højst tre år, under forudsætning af regelmæssige rapporter om de fremskridt, der er gjort.
Artikel 17
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. Fonden kan på Kommissionens initiativ og/eller vegne anvende op til 500 000 EUR af sin årlige bevilling til at finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende overvågning og administrativ og teknisk støtte og foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og inspektion, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning.
2. Disse foranstaltninger omfatter:
a)
undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed
b)
informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden
c)
oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering
d)
udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant
e)
forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
f)
informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 27, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 33, stk. 2.
Artikel 18
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ
1. På en medlemsstats initiativ kan fonden for hvert årligt program finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol og foranstaltninger, der skal styrke den administrative kapacitet med henblik på gennemførelsen af fonden.
2. Det beløb, der afsættes under hvert årlige program til teknisk bistand, kan ikke overstige:
a)
for perioden 2007-2010, 7% af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og
b)
for perioden 2011-2013. 4% af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.
Artikel 19
Specifikke foranstaltninger
1. Kommissionen opstiller hvert år en liste over specifikke foranstaltninger, som skal gennemføres af medlemsstaterne og, hvor det er relevant, i samarbejde med agenturet, der bidrager til udviklingen af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem ved at sætte ind mod de strukturelle svagheder ved strategiske grænseovergangssteder, der er påvist i risikoanalyserne omhandlet i artikel 15.
2. Det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, skal opstille en ramme for finansieringen af disse foranstaltninger samt mål og kriterier for evaluering.
3. Listen over udvalgte foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
4. Den finansielle bistand fra fonden til specifikke foranstaltninger er begrænset til seks måneder og kan ikke overstige 80% af omkostningerne ved en given foranstaltning.
5. De årlige disponible midler til disse foranstaltninger kan ikke overstige 10 mio. EUR. De resterende midler efter den i stk. 3 omhandlede udvælgelse kan anvendes til finansiering af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING
Artikel 20
Vedtagelse af strategiske retningslinjer
1. Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer, der indeholder en ramme for fondens arbejde under hensyntagen til fremskridtene i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om de ydre grænser og visumpolitik samt den vejledende fordeling af fondens finansielle midler for perioden for det flerårige program.
2. For de generelle mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og c), skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme den gradvise indførelse af det europæiske fælles integrerede grænseforvaltningssystem for de ydre grænser og styrke kontrollen og overvågningen af EU's ydre grænser.
3. For det generelle mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme udviklingen af den fælles visumpolitik som led i et system med flere lag, som sigter mod at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig indvandring ved at forbedre praksis ved de lokale konsulære missioner.
4. Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer vedrørende den flerårige programmeringsperiode senest den 31. juli 2007.
5. De strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 56, stk. 3. Når de strategiske retningslinjer er vedtaget, knyttes de som bilag til denne beslutning.
Artikel 21
Udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer
1. Hver medlemsstat foreslår på grundlag af de strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 20, et udkast til et flerårigt program, som indeholder følgende:
a)
en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til infrastrukturer, udstyr, transportmidler, ikt-systemer og uddannelsesmuligheder for medarbejderne ved grænsemyndighederne og de konsulære myndigheder
b)
en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til infrastrukturer, udstyr, transportmidler, ikt-systemer og uddannelsesmuligheder for medarbejderne ved grænsemyndighederne og de konsulære myndigheder med angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter
c)
en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter
d)
en redegørelse for, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter
e)
oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres
f)
en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 12
g)
et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering
h)
de bestemmelser, som er fastsat for at sikre det flerårige program offentligøres.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres udkast til det flerårige program senest fire måneder efter, at Kommissionen har fastlagt de strategiske retningslinjer.
3. Med henblik på godkendelse af udkastet til det flerårige program gennemgår Kommissionen:
a)
udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 20
b)
relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi
c)
om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning
d)
om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.
4. Hvis Kommissionen mener, at et udkast til et flerårigt program ikke stemmer overens med de strategiske retningslinjer og/eller ikke overholder bestemmelserne i denne beslutning om forvaltnings- og kontrolsystemer eller fællesskabslovgivningen, opfordrer den den pågældende medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det flerårige program.
5. Kommissionen godkender hvert flerårigt program inden tre måneder efter, at det formelt er forelagt, efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 22
Revision af de flerårige programmer
1. På den pågældende medlemsstats eller Kommissionens initiativ underkastes det flerårige program en fornyet undersøgelse og revideres om nødvendigt for resten af programmeringsperioden for at tage større eller anderledes hensyn til Fællesskabets prioriteter. De flerårige programmer kan underkastes en fornyet undersøgelse på baggrund af evalueringer og/eller som følge af gennemførelsesvanskeligheder.
2. Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af revisionen af det flerårige program hurtigst muligt efter, at den pågældende medlemsstat formelt har indgivet anmodning herom. Revisionen af det flerårige program foretages efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 23
Årlige programmer
1. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det følgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes under den årlige budgetprocedure, beregnet efter reglerne i artikel 14.
3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et udkast til det årlige program for det følgende år, som er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige program, og som omfatter følgende:
a)
de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program
b)
en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program
c)
den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 18, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.
4. Kommissionen gennemgår medlemsstatens udkast til det årlige program under hensyntagen til den endelige størrelse af de bevillinger, fonden har fået tildelt under budgetproceduren.
Kommissionen meddeler senest en måned efter den formelle forelæggelse af udkastet til det årlige program den pågældende medlemsstat, om den kan godkende det. Hvis udkastet til det årlige program ikke er i overensstemmelse med det flerårige program, opfordrer Kommissionen denne medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det årlige program.
Kommissionen træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om finansiering og godkender dermed det årlige program. I beslutningen anføres det beløb, som den pågældend medlemsstat får tildelt, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede.
5. Af hensyn til behørigt begrundede nødsituationer, der ikke var forudset på det tidspunkt, hvor det årlige program blev godkendt, og som kræver hurtig indgriben, kan en medlemsstat revidere op til 10% af den finansielle fordeling af fondens bidrag mellem de forskellige foranstaltninger, der er opført i det årlige program, eller tildele op til 10% af fordelingen til andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne beslutning. Den pågældende medlemsstat orienterer Kommissionen om det reviderede årlige program.
Artikel 24
Midtvejsrevision af det flerårige program
1. Kommissionen tager de strategiske retningslinjer op til revision og vedtager om fornødent senest den 31. marts 2010 reviderede strategiske retningslinjer for perioden 2011-2013.
2. Hvis der vedtages sådanne reviderede strategiske retningslinjer, tager hver medlemsstat sit flerårige program op til fornyet overvejelse og reviderer det, hvis det er relevant.
3. Reglerne i artikel 21 om udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer finder tilsvarende anvendelse på udarbejdelse og godkendelse af disse reviderede flerårige programmer.
4. De reviderede strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 56, stk. 3.
KAPITEL V
FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
Artikel 25
Gennemførelse
Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning og vedtager de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige.
Artikel 26
Almindelige principper for forvaltnings- og kontrolsystemer
De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne indfører i forbindelse med de flerårige programmer, omfatter:
a)
en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ
b)
overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer
c)
tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden
d)
procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige
e)
pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering
f)
et rapporterings- og overvågningssystem, når det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ
g)
procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres
h)
ordninger for revision af, den måde systemet fungerer på
i)
systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor
j)
rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Artikel 27
Udpegning af myndigheder
1. Medlemsstaten udpeger med henblik på gennemførelsen af sit flerårige program og sine årlige programmer:
a)
en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige og de årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen
b)
en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen
c)
en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
d)
i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.
2. Medlemsstaten fastsætter regler for sit forhold til de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og for deres forhold til Kommissionen.
3. Med forbehold af artikel 26, litra b), kan nogle af eller alle de myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilhøre samme organ.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til artikel 28-32 efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 28
Ansvarlig myndighed
1. Den ansvarlige myndighed skal opfylde følgende minimumskrav. Den skal:
a)
være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten
b)
have en infrastruktur, der gør det let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen
c)
fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt
d)
kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler
e)
have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, der står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte
f)
råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.
2. Medlemsstaten sikrer den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig finansiering, så den kan fortsætte med at varetage sine opgaver korrekt i hele perioden 2007-2013.
3. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med uddannelse af personale, navnlig for så vidt angår den korrekte anvendelse af kapitel V-IX.
Artikel 29
Den ansvarlige myndigheds opgaver
1. Den ansvarlige myndighed har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af det flerårige program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den skal navnlig:
a)
høre partnerne i henhold til artikel 12
b)
forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 21 og 23
c)
tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt
d)
tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden i overensstemmelse med kriterierne i artikel 16, stk. 5
e)
modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere
f)
sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan
g)
overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler
h)
sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles
i)
sikre, at endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler
j)
sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 51, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 52, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten
k)
indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 45
l)
sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 32, stk. 1
m)
sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse
n)
udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, erklæringer om godtgørelse
o)
gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger
p)
samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater
q)
kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 35, stk. 6.
2. Den ansvarlige myndigheds forvaltningsaktiviteter i forbindelse de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 18.
Artikel 30
Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver
1. Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 28.
2. Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal gives oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.
Artikel 31
Godkendelsesmyndighed
1. Godkendelsesmyndigheden skal:
a)
attestere, at:
i)
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag
ii)
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med foranstaltninger, som er udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for programmet, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler
b)
med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne
c)
med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar
d)
føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen
e)
kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald med renter,
f)
føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.
2. Godkendelsesmyndighedens aktiviteter i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 18, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 27 respekteres.
Artikel 32
Revisionsmyndighed
1. Revisionsmyndigheden skal:
a)
sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
b)
sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10% af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program
c)
inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.
2. Når den udpegede revisionsmyndighed efter denne beslutning også er den udpegede revisionsmyndighed efter beslutning nr. .../2007/EF, nr. .../2007/EF og.../2007/EF(31), eller når der anvendes fælles systemer for to eller flere af disse fonde, kan der fremlægges en fælles kombineret revisionsstrategi efter stk. 1, litra c).
3. Revisionsmyndigheden udarbejder for hvert årligt program en rapport, som omfatter:
a)
en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet
b)
en udtalelse, der udarbejdes på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommissionen, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige
c)
en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller en erklæring om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.
4. Revisionsmyndigheden sikrer, at revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
5. Revisionerne i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 18, forudsat at revisionsmyndighedens beføjelser efter artikel 27 respekteres.
KAPITEL VI
ANSVAR OG KONTROL
Artikel 33
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de flerårige og årlige programmer er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, revisionsmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 26-32, skal oprettes for at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.
3. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning.
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en endelig støttemodtager, ikke kan inddrives, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for tilbagebetalingen af de tabte beløb til Den Europæiske Unions almindelige budget, hvis det kan bevises, at tabet skyldes uregelmæssigheder eller forsømmelighed fra medlemsstatens side.
4. Medlemsstaterne har det primære ansvar for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne og revisionerne gennemføres således, at der sikres en korrekt og effektiv anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer.
5. De detaljerede gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-4 vedtages efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 34
Forvaltnings- og kontrolsystemer
1. Inden Kommissionen godkender det flerårige program efter proceduren i artikel 56, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med artikel 26-32. De er ansvarlige for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.
2. Sammen med deres udkast til det flerårige program forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af organisationen af og procedurerne i de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, og godkendelsesmyndighederne, og en beskrivelse af de interne revisionssystemer, som anvendes af de pågældende myndigheder og organer, revisionsmyndigheden og alle andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar.
3. Kommissionen gennemgår anvendelsen af denne bestemmelse som led i udarbejdelsen af rapporten for perioden 2007-2010, jf. artikel 52, stk. 3.
Artikel 35
Kommissionens ansvar
1. Kommissionen sikrer efter proceduren i artikel 34, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med artikel 26-32, og den sikrer på grundlag af de årlige revisionsrapporter og sine egne revisioner, at systemerne fungerer effektivt i programmeringsperioden.
2. Uden at dette berører de revisioner, som foretages af medlemsstaterne, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet for at kontrollere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder revisioner af foranstaltninger, der indgår i de årlige programmer. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse revisioner.
3. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om systemerne fungerer korrekt, eller om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i disse kontroller.
4. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne passende oplysning om og offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, som fonden støtter.
5. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
6. Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne beslutning.
Artikel 36
Samarbejde med medlemsstaternes revisionsmyndigheder
1. Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler straks resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.
Kommissionen fremsætter sine bemærkninger til den revisionsstrategi, der fremlægges i henhold til artikel 32, senest tre måneder efter modtagelsen.
2. Ved fastsættelsen af sin egen revisionsstrategi identificerer Kommissionen de årlige programmer, som den finder tilfredsstillende på grundlag af sin viden om forvaltnings- og kontrolsystemerne.
For de pågældende programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til revisionsmaterialet fra medlemsstaterne, og at den kun vil foretage egne kontroller på stedet, hvis der er tegn på mangler ved systemerne.
KAPITEL VII
ØKONOMISK FORVALTNING
Artikel 37
Støtteberettigelse - Udgiftsanmeldelser
1. Alle udgiftsanmeldelser skal omfatte de udgifter, som de endelige støttemodtagere har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, og den tilsvarende offentlige eller private støtte.
2. Udgifterne skal svare til de betalinger, som de endelige støttemodtagere har foretaget. De skal dokumenteres med kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi.
3. For at være berettiget til støtte fra fonden skal en udgift være faktisk afholdt tidligst 1. januar det år, som den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, vedrører, jf. artikel 23, stk. 4, tredje afsnit. De samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato.
Den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede, fastsættes undtagelsesvis til tre år for udgifter i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der modtager støtte fra de årlige programmer for 2007.
4. Reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne og samfinansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 4, vedtages efter proceduren i artikel 56, stk. 2.
Artikel 38
Ubeskårne betalinger til de endelige støttemodtagere
Medlemsstaterne sørger for, at den ansvarlige myndighed sikrer, at de endelige støttemodtagere modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Der må ikke fradrages eller tilbageholdes nogen beløb eller opkræves yderligere særlige omkostninger eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som reducerer det beløb, der udbetales til de endelige støttemodtagere, forudsat at de endelige støttemodtagere opfylder alle krav med hensyn til foranstaltningernes og udgifternes støtteberettigelse.
Artikel 39
Anvendelse af euroen
1. Beløb i udkastet til medlemsstaternes flerårige og årlige programmer, jf. henholdsvis artikel 21 og 23, godkendte udgiftsanmeldelser, betalingsanmodninger, jf. artikel 29, stk. 1, litra n), udgifter, der er omhandlet i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 41, stk. 4, samt den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 53, angives i euro.
2. Kommissionens finansieringsbeslutninger, som godkender medlemsstaternes årlige programmer, jf. artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, Kommissionens forpligtelser og betalinger angives og gennemføres i euro.
3. De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er bogført i de regnskaber, som den ansvarlige myndighed for det pågældende program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.
4. Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 3 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i godkendelsesmyndighedens regnskaber inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
Artikel 40
Forpligtelser
Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af Kommissionens finansieringsbeslutning, som godkender det årlige program, jf. artikel 23, stk. 4, tredje afsnit.
Artikel 41
Betalinger - Forfinansiering
1. Kommissionen udbetaler bidragene fra fonden i overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser.
2. Udbetalingerne sker i form af forfinansiering og betaling af saldoen. Beløbene udbetales til den ansvarlige myndighed, som medlemsstaten har udpeget.
3. Der udbetales en første forfinansiering til medlemsstaten på 50% af det beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, senest 60 dage efter, at denne beslutning er vedtaget.
4. Der udbetales endnu en forfinansiering senest tre måneder efter, at Kommissionen inden for to måneder efter den formelle forelæggelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat har godkendt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af det årlige program og en godkendt udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra a), og artikel 37, og som godtgør, at udgifterne har udgjort mindst 60% af den første forfinansiering.
Den anden forfinansiering fra Kommissionen kan ikke overstige 50% af det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, og, såfremt en medlemsstat nationalt har indgået udgiftsforpligtelser for et beløb, der er mindre end beløbet i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, under alle omstændigheder forskellen mellem de fællesskabsmidler, som medlemsstaten rent faktisk har indgået udgiftsforpligtelser for til de projekter, der er udvalgt inden for rammerne af det årlige program, og den første forfinansiering.
5. De renter, som forfinansieringen eventuelt afkaster, konteres det pågældende program, idet det betragtes som en indtægt for medlemsstaten som nationalt offentligt bidrag og skal anmeldes til Kommissionen i forbindelse med den endelige udgiftsanmeldelsen vedrørende den endelige rapport om gennemførelsen for det pågældende årlige program.
6. De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, udlignes i regnskaberne, når det årlige program afsluttes.
Artikel 42
Betaling af saldo
1. Kommissionen betaler saldoen, forudsat at den senest ni måneder efter den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, har modtaget følgende dokumenter:
a)
en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra a), og artikel 37, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse
b)
den afsluttende rapport om gennemførelsen af det årlige program, som er omhandlet i artikel 53
c)
den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 32, stk. 3.
Saldoen betales kun, hvis den endelige rapport om gennemførelse af det årlige program og erklæringen om, at anmodningen om betaling af saldoen er gyldig, accepteres.
2. Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, frigør Kommissionen den del af den budgetmæssige forpligtelse for det tilsvarende årlige program, som ikke er blevet brugt til betaling af forfinansieringen.
3. Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 2, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den endelige rapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse projekter. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, som kræves efter stk. 1, for de pågældende projekter.
4. Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, ophører med at løbe, hvis Kommissionen vedtager en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med artikel 44. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 44, stk. 3, er blevet meddelt medlemsstaten.
5. Med forbehold af artikel 43 informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i denne artikels stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som Kommissionen anerkender, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de anerkendte udgifter. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.
6. Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til denne medlemsstat.
7. Forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, betaler Kommissionen saldoen senest 60 dage efter den dato, hvor den accepterer de dokumenter, som er anført i stk. 1. Resten af den budgetmæssige forpligtelse frigøres senest seks måneder efter betalingen.
Artikel 43
Tilbageholdelse af betalinger
1. Betalingen tilbageholdes i en periode på højst seks måneder af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen, hvis:
a)
der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne
b)
den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.
2. Medlemsstaten og den ansvarlige myndighed underrettes straks om begrundelsen for tilbageholdelsen. Betalingen tilbageholdes indtil medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.
Artikel 44
Suspension af betalinger
1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af forfinansierings- og saldobetalingerne, hvis:
a)
der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller
c)
en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 33 og 34.
2. Kommissionen kan beslutte at suspendere forfinansierings- og saldobetalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på tre måneder.
3. Kommissionen bringer suspensionen af forfinansierings- og saldobetalingerne til ophør, når den finder, at medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for, at suspensionen kan ophæves.
4. Hvis medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen træffe afgørelse om at annullere hele eller en del af nettobeløbet eller annullere fællesskabstilskuddet til det årlige program, jf. artikel 48.
Artikel 45
Opbevaring af dokumenter
Uden at dette berører bestemmelserne om statsstøtte i traktatens artikel 87, sikrer den ansvarlige myndighed, at alle bilag vedrørende udgifter og revisioner i forbindelse med de pågældende programmer opbevares til brug for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på fem år efter afslutningen af programmerne i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1.
Denne periode afbrydes, hvis der indledes en retssag, eller hvis Kommissionen fremsætter behørigt begrundet anmodning herom.
Dokumenterne opbevares enten som originaler eller bekræftede kopier på almindeligt anerkendte datamedier.
KAPITEL VIII
FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 46
Finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne har i første instans ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder og reagerer på tegn på større ændringer, som har indflydelse på arten af eller betingelserne for gennemførelsen af eller kontrollen med programmerne og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.
2. Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner med hensyn til de enkeltstående eller systemrelaterede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med foranstaltninger eller årlige programmer.
De korrektioner, som medlemsstaten foretager, består i annullering og om muligt inddrivelse af hele eller en del af Fællesskabets bidrag. Hvis beløbet ikke tilbagebetales inden for den frist, som den pågældende medlemsstat har fastsat, skal der betales morarenter, som beregnes ved anvendelse af den rentesats, som er omhandlet i artikel 49, stk. 2. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden.
3. I tilfælde af systemrelaterede uregelmæssigheder udvider den pågældende medlemsstat sine undersøgelser til at omfatte alle transaktioner, som kan tænkes at være berørt.
4. Medlemsstaterne medtager i den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 53, en liste over annullationsprocedurer, der er indledt for det pågældende årlige program.
Artikel 47
Kommissionens revision af regnskaberne og finansielle korrektioner
1. Uden at dette berører Revisionsrettens beføjelser og den kontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i denne kontrol.
Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge nøjagtigheden af en eller flere transaktioner. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i denne kontrol.
2. Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 33, suspenderer den forfinansierings- eller saldobetalingen i overensstemmelse med artikel 44.
Artikel 48
Kriterier for korrektionerne
1. Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Fællesskabets bidrag til et årligt program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:
a)
der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke
c)
en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 33, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.
Kommissionen træffer beslutning under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten.
2. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede enkeltstående uregelmæssigheder, idet den tager hensyn til, om uregelmæssigheden er systemrelateret, ved afgørelsen af om der bør anvendes en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion. Hvis uregelmæssigheden har tilknytning til en udgiftsanmeldelse, for hvilken revisionsmyndigheden tidligere i henhold til artikel 32, stk. 3, litra b) har afgivet en positiv erklæring, formodes det, at der er tale om et systemrelateret problem, som giver anledning til anvendelse af en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion, medmindre medlemsstaten inden for tre måneder kan fremlægge et bevis, som afkræfter denne formodning.
3. Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til uregelmæssighedens omfang og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler, der er konstateret ved det pågældende årlige program.
4. Når Kommissionen baserer sin holdning på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner vedrørende de finansielle følger efter gennemgang af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 34, rapporterne om anmeldte uregelmæssigheder og eventuelle svar fra medlemsstaten.
Artikel 49
Tilbagebetaling
1. Alle tilbagebetalinger til Den Europæiske Unions almindelige budget skal ske før den forfaldsdato, der er angivet på indtægtsordren, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72 i finansforordningen. Denne forfaldsdato skal være den sidste dag i den anden måned, der følger efter udstedelsen af indtægtsordren.
2. Enhver forsinkelse med tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter fra forfaldsdatoen og til datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, Serie C, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.
Artikel 50
Medlemsstaternes forpligtelser
En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til artikel 46.
KAPITEL IX
OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER
Artikel 51
Overvågning og evaluering
1. Kommissionen overvåger regelmæssigt fonden i samarbejde med medlemsstaterne.
2. Fonden evalueres af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for at vurdere de iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af de mål, der er fastsat i artikel 3, i forbindelse med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 52, stk. 3.
3. Kommissionen vurderer også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
4. Kommissionen vurderer som led i den rapport for perioden 2007-2010, der er omhandlet i artikel 52, stk. 3, litra c), fondens indvirkning på udviklingen af politikken for og lovgivningen om kontrol af de ydre grænser, synergien mellem fonden og agenturets opgaver og hensigtsmæssigheden af kriterierne for fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne i lyset af EU's mål på dette område.
Artikel 52
Rapporteringsforpligtelser
1. Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne overvåges og evalueres.
Med henblik herpå skal aftaler og kontrakter, som den indgår med de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal fremlægges detaljerede rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen og opfyldelsen af de fastsatte mål, og disse rapporter skal danne grundlag for henholdsvis fremskridtsrapporten og den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen følgende rapporter:
a)
senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden
b)
senest den 30. juni 2012 for perioden 2007-2010 og den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget følgende rapporter:
a)
senest den 30. juni 2010 en rapport om anvendelsen af artikel 14 og 15, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer
b)
senest den 31. december 2010 en foreløbig rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden, ledsaget af forslag vedrørende fondens fremtidige udvikling
c)
senest den 31. december 2012 for perioden 2007-2010 og den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 en efterfølgende evalueringsrapport.
Artikel 53
Endelig rapport om gennemførelsen af det årlige program
1. Den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program skal indeholde følgende oplysninger for at sikre et klart overblik over gennemførelsen af programmet:
a)
den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program
b)
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne
c)
de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:
i)
overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende dataindsamling
ii)
en oversigt over alle større problemer i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program og de foranstaltninger, som er truffet
iii)
anvendelsen af teknisk bistand
d)
de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.
2. Rapporten anses for godkendt, når den indeholder alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Kommissionen træffer inden for to måneder efter at have modtaget alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, en afgørelse om indholdet af den rapport, som den ansvarlige myndighed har forelagt, og afgørelsen meddeles medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke reagerer inden udløbet af den fastsatte frist, betragtes rapporten som godkendt.
3. Kommissionen sender agenturet de godkendte endelige rapporter om gennemførelsen af det årlige program.
KAPITEL X
Overgangsbestemmelser
Artikel 54
Forberedelse af det flerårige program
1. Uanset artikel 20 sørger medlemsstaterne for
a)
så hurtigt som muligt efter den ….(32), dog senest den …..(33)* , at udpege den nationale ansvarlige myndighed, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a), samt i givet fald den myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver
b)
senest den 30. september 2007 at forelægge en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2.
2. Senest den 1. juli 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne
a)
et skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsåret 2007
b)
skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsårene 2008-2013 på grundlag af en ekstrapolation af beregningen af skønnet for regnskabsåret 2007, idet der tages hensyn til de foreslåede årlige bevillinger for årene 2007-2013, som er fastsat i den finansielle ramme.
Artikel 55
Udarbejdelse af det årlige program for 2007 og 2008
1. Uanset artikel 23 gælder følgende tidsplan for gennemførelsen i regnskabsåret 2007 og 2008:
a)
senest den 1. juli 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt i regnskabsåret 2007
b)
medlemsstaterne forelægger senest den 1. december 2007 Kommissionen udkastet til det årlige program for 2007.
c)
Medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts 2008 Kommissionen udkastet til det årlige program for 2008.
2. Hvad angår det årlige program for 2007, kan de udgifter, der faktisk er betalt mellem den 1. januar 2007 og datoen for vedtagelsen af den finansieringsbeslutning, der godkender medlemsstatens årlige program, være berettiget til støtte fra fonden.
3. For at give mulighed for i 2008 at vedtage finansieringsbeslutninger, der godkender det årlige program for 2007, indgår Kommissionen Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser for 2007 på grundlag af et skøn over det beløb, medlemsstaterne vil få tildelt, beregnet efter reglerne i artikel 14 og 15.
KAPITEL XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 56
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som nedsættes ved denne beslutning.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4 samt stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Tidsfristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og stk. 4, litra b) og e), i Rådets afgørelse 1999/468/EF fastsættes til seks uger.
Artikel 57
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager denne beslutning op til revision på grundlag af et forslag fra Kommissionen senest den 30. juni 2013.
Artikel 58
Ikrafttræden og anvendelse
Denne beslutning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne beslutning anvendes fra den …(34) med undtagelse af artikel 14, 15, 20, 21, 23, 27, artikel 33, stk. 2 og 5, artikel 34, artikel 37, stk. 4, og artikel 56, som anvendes fra den 1. januar 2007.
Artikel 59
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
EUT L 161 af 30.4.2004, s. 128. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 51. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1283/2005 (EUT L 203 af 4.8.2005, s. 8).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 - C6-0126/2005 - 2005/0049(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0123)(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 63, nr. 3), litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0126/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6-0425/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme
(1) Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.
(2) Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 sit ønske om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå skal en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik sigte mod både en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og en bedre styring af migrationsstrømmene.
(3) En effektiv tilbagesendelsespolitik på fællesskabsplan er et nødvendigt supplement til en troværdig politik for lovlig indvandring og asyl og et vigtigt element i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Medlemsstaterne afsætter store beløb til gennemførelsen af tilbagesendelsesprogrammer og foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse. En fælles indsats i Den Europæiske Union på dette område, som underbygges af tilstrækkelige finansielle midler fra Fællesskabet, kan støtte medlemsstaterne, understrege nødvendigheden af at tilbagesende personer med ulovligt ophold og være med til at øge solidariteten mellem medlemsstaterne.
(4) Den 28. februar 2002 vedtog Rådet en samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU(5), hvori det understregede, at tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og pegede på to hovedelementer, som en fællesskabspolitik for tilbagesendelse bør være baseret på, nemlig fælles principper og fælles foranstaltninger, som led i en forbedring af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.
(5) Rådets handlingsprogram for tilbagesendelse af den 28. november 2002, som var baseret på Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2002 om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, vedrører hele handlingskæden med hensyn til forvaltning af tilbagesendelse i medlemsstaterne og omfatter både tvangsmæssig tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere samt de centrale faser i tilbagesendelsen, herunder forberedelse og opfølgning.
(6) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 Kommissionen til at undersøge alle aspekter af oprettelsen af et særskilt fællesskabsinstrument vedrørende tilbagesendelse, der især skulle støtte prioriteterne i handlingsprogrammet for tilbagesendelse.
(7) Rådets konklusioner af 2. november 2004 om prioriteterne for en effektiv udformning af en fælles tilbagetagelsespolitik, understreger at EF-tilbagetagelsesaftaler er et vigtigt bidrag til en effektiv fælles migrationsstyring og spiller en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. De er en væsentlig faktor i dialogen og samarbejdet mellem Den Europæiske Union og ulovlige indvandreres oprindelseslande, tidligere bopælslande og transitlande.
(8) På grundlag af konklusionerne af 8. juni 2004, hvori Rådet opfordrede budgetmyndigheden til at stille de nødvendige midler til rådighed for forberedende foranstaltninger og opfordrede Kommissionen til at tage hensyn til dets holdninger til udvikling af integrerede tilbagesendelsesplaner i tæt samarbejde med medlemsstaterne, blev der iværksat en række forberedende foranstaltninger for perioden 2005-2006.
(9) På sit møde i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 opfordrede Det Europæiske Råd i "Haag-programmet" til, at forberedelserne til oprettelsen af en europæisk tilbagesendelsesfond (i det følgende benævnt "fonden") indledes, og at fonden oprettes senest i 2007 på baggrund af evalueringen af den forberedende fase.
(10) I november 2004 noterede Rådet sig formandskabets rapport om en analyse af den bedste praksis for tilbagesendelse til bestemte lande. Ifølge rapporten var der store muligheder og behov for et mere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelsespraksis. Det blev understreget, at der var mulighed for en mere integreret tilgang til tilbagesendelsespolitikken og de generelle politikker, både på nationalt plan og på fællesskabsplan. Rapporten fremhævede også bedste praksis i medlemsstaterne vedrørende frivillig tilbagevenden eller tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til deres hjem- eller transitland, såsom fremme af programmer for støttet frivillig tilbagevenden med henblik på en holdbar tilbagevenden, rådgivning i forbindelse med tilbagesendelsen og tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder charterflyvninger.
(11) Det er nødvendigt at give Fællesskabet et instrument, der kan støtte og fremme den indsats, som medlemsstaterne gør for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse på grundlag af princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse med henblik på at støtte en retfærdig og effektiv gennemførelse af de fælles standarder for tilbagesendelse, som er fastsat under fællesskabslovgivningen om tilbagesendelse.
(12) For at man kan tage hensyn til resultaterne af de forberedende foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse i 2005 og 2006 på grundlag af en rapport fra Kommissionen om evalueringen af de forberedende foranstaltninger, bør der ikke afsættes midler i henhold til denne beslutning for 2007.
(13) De relevante fælles standarder er især Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere(6) og de dertil knyttede beslutninger, nemlig Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere(7), og Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse(8).
(14) Dette gælder også kommende fællesskabsinstrumenter, såsom et instrument om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som bør skabe lige vilkår inden for Den Europæiske Union med hensyn til tilbagesendelsesprocedurer og derfor skal fastlægge, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan gennemføre tilbagesendelsesforanstaltninger, og de grænser, de kan gøre det inden for.
(15) Medlemsstaterne bør sikre, at foranstaltninger i henhold til fonden overholder forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder, som de især fremgår af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i givet fald andre relevante internationale instrumenter, såsom FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder.
(16) Da kollektiv udsendelse er forbudt i henhold til protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention, bør kun personer, om hvem der er truffet individuel afgørelse om udsendelse, tilbagesendes via fælles tilbagesendelsesaktioner, som kan finansieres i medfør af denne beslutning.
(17) Fonden bør på grund af sit anvendelsesområde og formål under ingen omstændigheder yde støtte til aktioner vedrørende områder og centre, hvor personer tilbageholdes i tredjelande.
(18) Som fastslået i programmet for tilbagesendelse, som Rådet godkendte den 28. november 2002, og som til stadighed bekræftes i EU-instrumenterne på dette område, således navnlig Rådets konklusioner om frivillig tilbagevenden af den 2. november 2005, er frivillig tilbagevenden et væsentligt element i en afbalanceret, effektiv og bæredygtig strategi for tilbagevenden.
(19) Støtteberettigede foranstaltninger inden for rammerne af den integrerede forvaltning af tilbagesendelse bør tage hensyn til sårbare personers særlige situation.
(20) For at effektivisere forvaltningen af tilbagesendelsen på nationalt plan bør fonden også omfatte foranstaltninger i forbindelse med frivillig tilbagevenden for personer, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstatens område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, eller personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse(9), eller personer, der nyder midlertidig beskyttelse som omhandlet i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf(10).
(21) Et af de vigtigste mål med denne beslutning bør være at fremme integreret forvaltning af tilbagesendelse på nationalt plan. Medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre tilbagesendelsesaktioner i lyset af integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse, som analyserer situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen, fastsætter mål for de planlagte foranstaltninger og i samarbejde med de relevante parter, såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM), tilbyder tilbagesendelsesordninger, som fokuserer på effektive og holdbare tilbagesendelser gennem forskellige foranstaltninger. I givet fald bør de integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse regelmæssigt vurderes og tilpasses.
(22) For at fremme frivillig tilbagevenden af personer, navnlig personer, som ikke er forpligtet til at forlade området, bør der indføres incitamenter for sådanne tilbagevendende, såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendendes interesse, fordi de kan vende tilbage på en værdig måde, og i myndighedernes interesse, fordi den er omkostningseffektiv. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere frivillig tilbagevenden.
(23) Politisk hænger frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse imidlertid sammen og virker gensidigt forstærkende, og medlemsstaterne bør tilskyndes til at styrke komplementariteten mellem de to former i deres forvaltning af tilbagesendelse. Der er et klart behov for at gennemføre tvangsmæssige tilbagesendelser for at beskytte EU's indvandrings- og asylpolitiks integritet og medlemsstaternes indvandrings- og asylsystemer. Muligheden for tvangsmæssig tilbagesendelse er derfor en forudsætning for, at man kan sikre, at denne politik ikke undergraves, og for, at retsstatsprincippet respekteres, hvilket i sig selv er vigtigt for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne beslutning bør derfor støtte medlemsstaternes indsats for at lette tvangsmæssig tilbagesendelse.
(24) De største hindringer, som medlemsstaterne møder i forbindelse med tilbagesendelser, opstår ofte i forbindelse med tvangsmæssige tilbagesendelser. En væsentlig hindring er usikkerhed om den pågældendes identitet, og/eller at den pågældende ikke har de nødvendige rejsedokumenter. For at afhjælpe sådanne problemer bør medlemsstaterne tilskyndes til at forbedre samarbejdet med de konsulære tjenester i tredjelande og til at øge deres indbyrdes informationsudveksling og operationelle samarbejde med hensyn til samarbejdet med disse tjenester.
(25) Det er også afgørende, at denne beslutning i de medlemsstater, som anser det for hensigtsmæssigt, støtter specifikke foranstaltninger for de tilbagevendende i bestemmelseslandet, for det første for at sikre en effektiv tilbagevenden til deres hjemby eller hjemregion under gode forhold og for det andet for at lette en holdbar reintegration i det pågældende samfund. Sådanne foranstaltninger bør ikke bestå i bistand til tredjelandet som sådan og bør kun være støtteberettigede, hvis der er tale om en nødvendig fortsættelse af aktiviteter, som er indledt og for størstedelens vedkommende gennemført på medlemsstaternes område som led i en integreret handlingsplan for tilbagesendelse.
(26) Desuden bør der være synergi mellem disse foranstaltninger og de aktioner, der støttes via fællesskabsinstrumenter for bistand til tredjelande, særlig det tematiske program for asyl og migration.
(27) Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. ../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(11)(12), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2007/EF af ... om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme(13)* og Rådets beslutning .../2007/EF af ... om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (14)*, som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV i traktaten.
(28) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004(15) (i det følgende benævnt "agenturet"), har bl.a. til opgave at yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner og at udvikle bedste praksis vedrørende erhvervelse af rejsedokumenter og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område. Følgelig bør agenturet sikre, at betingelserne for en effektiv, koordineret tilbagesendelsesindsats medlemsstaterne imellem er opfyldt, men overlade gennemførelsen og tilrettelæggelsen af de fælles tilbagesendelsesaktioner til de kompetente nationale tjenester. Agenturet bør derfor kunne bruge de midler, som stilles til rådighed via fællesskabsforanstaltninger under denne beslutning.
(29) Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på strategiske flerårige programmer, som hver medlemsstat udarbejder i samråd med Kommissionen.
(30) På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal anføres i de årlige programmer.
(31) I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(16) (i det følgende benævnt "finansforordningen"), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.
(32) Kommissionen bør fastlægge den vejledende fordeling af de disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode.
(33) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt, og til at sikre kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmer bør overholde.
(34) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.
(35) Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at systemerne er indført og fungerer tilfredsstillende.
(36) Uden at dette berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.
(37) Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidling af resultaterne heraf. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.
(38) Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i overvågningen af projekterne.
(39) Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra denne fond, på passende vis anerkender den modtagne støtte, idet der tages hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.
(40) I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(17).
(41) Målet for denne beslutning, nemlig at fremme tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold inden for rammerne af fælles standarder og princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(42) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(18).
(43) Da foranstaltningen, i denne beslutning vedrørende vedtagelse af strategiske retningslinjer er af generel karakter og har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne beslutning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne beslutning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelsen af de strategiske retningslinjer.
(44) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(45) Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.
(46) Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning
(47) I overensstemmelse med traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, finder proceduren i traktatens artikel 251, jf. Rådets afgørelse 2004/927/EF af 22. december 2004 om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i traktaten(19), anvendelse på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 62, nr. 1), nr. 2), litra a), og nr. 3) samt artikel 63, nr. 2), litra b), og nr. 3), litra b) -
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
EMNE, MÅL OG FORANSTALTNINGER
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Ved denne beslutning oprettes Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (i det følgende benævnt "fonden"), for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013 som en del af en sammenhængende ramme, der også omfatter beslutning .../2007/EF(20), beslutning nr. .../2007/EF(21)*, og beslutning .../2007/EF(22)**, med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og til anvendelse af solidaritetsprincippet mellem medlemsstaterne.
I denne beslutning fastlægges de mål, som fonden bidrager til at nå, betingelserne for gennemførelsen af fonden, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler.
Desuden fastlægges forvaltningsreglerne for fonden, herunder reglerne for den finansielle forvaltning, og overvågnings- og kontrolordninger, som er baseret på en ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Artikel 2
Fondens generelle mål
1. Fondens generelle mål er at støtte medlemsstaternes indsats for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse ved brug af princippet om integreret forvaltning og ved at iværksætte fælles foranstaltninger, som gennemføres af medlemsstaterne, eller nationale foranstaltninger til at opfylde Fællesskabets mål under overholdelse af solidaritetsprincippet under hensyntagen til fællesskabslovgivningen på dette område, og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder overholdes i fuldt omfang.
2. Fonden bidrager til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.
Artikel 3
Specifikke mål
1. Fonden bidrager til at nå følgende specifikke mål:
a)
at indføre og forbedre integreret forvaltning af tilbagesendelse og medlemsstaternes tilrettelæggelse og gennemførelse heraf
b)
at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne af integreret forvaltning af tilbagesendelse og gennemførelsen heraf
c)
at fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for tilbagesendelse i overensstemmelse med politikudviklingen på dette område.
2. Integreret forvaltning af tilbagesendelse indebærer især, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udvikler og gennemfører integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse, som
a)
er baseret på en overordnet vurdering af situationen i medlemsstaten med hensyn til målgruppen eller et specifikt spørgsmål i forbindelse med tilbagesendelsen og udfordringerne i forbindelse med de planlagte foranstaltninger (f.eks. med hensyn til at fremskaffe rejsedokumenter og andre praktiske hindringer for tilbagesendelse), efter omstændighederne under hensyntagen til de relevante sager. Den overordnede vurdering udarbejdes i samarbejde med alle relevante myndigheder og partnere
b)
sigter mod at gennemføre en bred vifte af foranstaltninger, som fremmer ordninger for frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, navnlig for dem, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på dens område, og om nødvendigt at gennemføre foranstaltninger med henblik på tvangsmæssig tilbagesendelse af sådanne personer under fuld overholdelse af de humanitære principper og respekt for deres værdighed
c)
omfatter en plan og/eller tidsplan og i givet fald en ordning for periodisk evaluering, som gør det muligt at justere planen og vurdere, hvilken virkning planen har i praksis, og
d)
hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, omfatter foranstaltninger med henblik på at lette samarbejdet mellem de kompetente administrative, retshåndhævende og retlige organer, efter omstændighederne på forskellige forvaltningsniveauer.
3. De integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse fokuserer specielt på effektive og holdbare tilbagesendelser gennem foranstaltninger såsom tilstrækkelig information forud for afrejsen, tilrettelæggelse af rejsen og transit i bestemmelseslandet i forbindelse med såvel frivillig tilbagevenden som tvangsmæssig tilbagesendelse. Der kan i det omfang, det er muligt, indføres incitamenter for personer, som vender tilbage frivilligt, såsom bistand til tilbagevenden, for at fremme frivillig tilbagevenden.
Når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, kan planerne også omfatte støtte til modtagelse og integration.
Artikel 4
Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Foranstaltninger vedrørende det mål, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), er berettiget til støtte fra fonden, herunder særlig følgende foranstaltninger:
a)
etablering eller forbedring af et effektivt, stabilt og varigt operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt
b)
fremme af metoder og midler til at informere om tilbagevenden så tidligt som muligt i asyl- og indvandringsprocedurerne og tilskynde de enkelte tredjelandsstatsborgere til at benytte sig af muligheden for frivillig tilbagevenden
c)
lettelse af frivillig tilbagevenden for tredjelandsstatsborgere, især gennem programmer for støttet frivillig tilbagevenden, med henblik på at sikre, at tilbagesendelserne sker effektivt og holdbart
d)
fremme af samarbejde mellem forskellige niveauer af nationale, regionale, lokale, kommunale og andre offentlige myndigheder, således at de ansatte nemt kan få oplysninger om erfaringer med tilbagesendelse og praksis andetsteds og om muligt forene ressourcerne.
e)
forenkling og gennemførelse af tvangsmæssige tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, med henblik på at øge indvandringspolitikkernes troværdighed og integritet og reducere varigheden af frihedsberøvelsen af personer, som afventer tvangsmæssig udsendelse.
2. Foranstaltninger vedrørende det mål, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra b), er berettiget til støtte fra fonden, herunder særlig følgende foranstaltninger:
a)
samarbejde om indsamling af oplysninger om hjemlandet, det tidligere bopælsland eller transitlandet og formidling af disse oplysninger til potentielle tilbagevendende
b)
samarbejde om udvikling af effektive, stabile og holdbare operationelle arbejdsrelationer mellem medlemsstaternes myndigheder og de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande med henblik på at lette konsulær bistand til fremskaffelse af rejsedokumenter til brug for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og sikre, at udsendelserne sker hurtigt og effektivt
c)
udarbejdelse af fælles integrerede handlingsplaner for tilbagesendelse og gennemførelse heraf, herunder fælles programmer for frivillig tilbagevenden for specifikke hjemlande eller -regioner eller tidligere opholdslande eller transitlande
d)
undersøgelser af den nuværende situation og mulighederne for at forbedre det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende tilbagesendelse og undersøgelser af den rolle, som internationale og ikke-statslige organisationer bør spille i denne forbindelse
e)
udveksling af oplysninger og bedste praksis, støtte og rådgivning med hensyn til håndtering af tilbagesendelsen af særligt sårbare grupper
f)
tilrettelæggelse af seminarer for fagfolk om bedste praksis med fokus på specifikke tredjelande og/eller regioner
g)
fælles foranstaltninger, som gør det muligt at modtage tilbagetagne personer i hjemlandene, de tidligere opholdslande eller transitlandene
h)
fælles udvikling af foranstaltninger, som skal sikre, at de pågældendes tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland er holdbar.
3. Foranstaltninger vedrørende det mål, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), er berettiget til støtte fra fonden, herunder særlig følgende foranstaltninger:
a)
forbedring af de kompetente myndigheders evne til at træffe afgørelser af høj kvalitet om tilbagesendelse så hurtigt som muligt
b)
forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til hurtigt at gennemføre eller fuldbyrde afgørelser om udsendelse under fuld respekt for den menneskelige værdighed og de relevante europæiske sikkerhedsstandarder for sådanne foranstaltninger
c)
forbedring af de retslige organers evne til hurtigere at vurdere afgørelser om tilbagesendelse, som påklages
d)
tilrettelæggelse af seminarer og fælles kurser for medarbejderne ved de kompetente nationale, regionale, lokale, kommunale og andre kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer vedrørende juridiske og praktiske aspekter af tilbagesendelsesaktioner
e)
forbedring af de kompetente administrative myndigheders evne til effektivt at gennemføre fælles ordninger for gensidig anerkendelse og fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder de henstillinger, operationelle standarder og former for bedste praksis, som fastlægges af agenturet med hensyn til tilbagesendelse.
4. De foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal specielt fremme gennemførelsen af bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning vedrørende den fælles europæiske indvandrings- og tilbagesendelsespolitik.
Artikel 5
Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
De støttede foranstaltninger kan omfatte følgende tiltag:
1.
I alle tilfælde af tilbagesendelse: information til tredjelandsstatsborgere om tilbagesendelse generelt, rådgivning af enkeltpersoner om muligheden for frivillig tilbagevenden, oversættelsesomkostninger, tilvejebringelse af de nødvendige rejsedokumenter, omkostningerne til de nødvendige lægeundersøgelser forud for tilbagesendelsen, rejse- og forplejningsomkostninger for de tilbagevendende og deres ledsagere, herunder lægeligt personale og tolke, indkvartering af ledsagerne, herunder lægeligt personale og tolke, omkostningerne til transport i medlemsstaten og til bestemmelseslandet og samarbejde med myndighederne i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller transitlandet.
2.
I alle tilfælde af tilbagesendelse: særlig bistand til sårbare grupper såsom mindreårige, uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige forældre med mindreårige børn samt personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige psykologiske, fysiske eller seksuelle overgreb.
3.
Desuden, i tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold: rejseomkostninger og omkostninger til forplejning og midlertidig indkvartering af de tilbagevendende og deres ledsagere fra de deltagende medlemsstater i den organiserende medlemsstat forud for afrejsen i tilfælde af fælles tilbagesendelsesaktioner.
4.
Desuden, i tilfælde af frivillig tilbagevenden af tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, bistand til de tilbagevendende ved forberedelsen af deres tilbagevenden samt nødvendige udgifter før tilbagesendelsen.
5.
Desuden, når tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, vender frivilligt tilbage og i andre tilfælde, hvor medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt: et begrænset økonomisk bidrag til startudgifterne efter tilbagesendelsen, transport af den tilbagevendendes personlige ejendele, passende midlertidig indkvartering i de første dage efter ankomsten til bestemmelseslandet i et modtagelsescenter eller om nødvendigt på et hotel, uddannelse og hjælp til at finde arbejde og i givet fald begrænset startstøtte til økonomiske aktiviteter.
6.
Uddannelse og videreuddannelse af medarbejderne ved de kompetente administrative organer, retshåndhævelsesorganer og retslige organer, udstationering af disse kategorier af medarbejdere fra andre medlemsstater med henblik på dels at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af de fælles standarder for tilbagesendelse og opfyldelse af forpligtelser i henhold til internationale instrumenter vedrørende behandlingen af de tilbagevendende og dels at forbedre samarbejdet samt rejser med henblik på at vurdere resultaterne af tilbagesendelsespolitikkerne i tredjelande.
7.
I tilfælde af operationelt samarbejde med konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter og sikre hurtige udsendelsesprocedurer: omkostningerne til rejse og indkvartering i medlemsstaterne for medarbejdere ved de myndigheder og tjenester, som er ansvarlige for identifikation af tredjelandsstatsborgere og verifikation af deres rejsedokumenter.
8.
I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område: økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen.
9.
I tilfælde af reintegrationsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, økonomiske incitamenter og andre kortsigtede foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte gang i reintegrationen med henblik på den tilbagevendendes personlige udvikling, såsom uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde, startstøtte til økonomiske aktiviteter og bistand og rådgivning efter tilbagesendelsen samt foranstaltninger, som gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at de tilbagevendende får en passende modtagelse, når de ankommer til de pågældende tredjelande.
Artikel 6
Fællesskabsforanstaltninger
1. På Kommissionens initiativ kan op til 7% af fondens disponible midler anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (i det følgende benævnt "fællesskabsforanstaltninger") vedrørende tilbagesendelsespolitikken og tiltag, der finder anvendelse på de målgrupper, som er omhandlet i artikel 7.
2. For at være berettiget til støtte skal fællesskabsforanstaltninger specielt:
a)
fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis
b)
støtte etablering af tværnationale samarbejdsnet og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer beliggende i to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre tilbagesendelsespolitikkens kvalitet
c)
støtte tværnationale oplysningskampagner
d)
støtte undersøgelser, formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af tilbagesendelsespolitikkerne, herunder anvendelse af den nyeste teknologi, navnlig for at tilskynde til mere komparativ forskning vedrørende virkningerne af de tidligere og de nuværende programmer for tilbagesendelse
e)
støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan og fællesskabslovgivning på dette område
f)
støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på tilbagesendelsesområdet, navnlig med henblik på at formidle statistikker underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse
g)
støtte til udvikling og regelmæssig ajourføring af en fælles håndbog vedrørende bedste praksis for tilbagesendelse, herunder ledsaget tilbagesendelse i samarbejde med agenturet
h)
yde støtte til medlemsstaterne i tilfælde af behørigt begrundede nødsituationer, der kræver en hasteindsats.
3. Det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for fællesskabsforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 7
Målgrupper
1. Målgrupperne for denne beslutning omfatter:
a)
enhver tredjelandsstatsborger, der endnu ikke har modtaget et endeligt afslag på sin anmodning om international beskyttelse i en medlemsstat, og som kan vælge at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område
b)
enhver tredjelandsstatsborger, som i en medlemsstat er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF, og som vælger at gøre brug af frivillig tilbagevenden, forudsat at vedkommende ikke har erhvervet en ny nationalitet og ikke har forladt denne medlemsstats område
c)
enhver tredjelandsstatsborger, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat, og som i overensstemmelse med sin forpligtelse til at forlade denne medlemsstats område gør brug af frivillig tilbagevenden
d)
enhver anden tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat.
2. Tredjelandsstatsborger er enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i traktatens artikel 17, stk. 1.
KAPITEL II
PRINCIPPER FOR STØTTE
Artikel 8
Komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse
1. Fonden yder støtte, der supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger, hvori Fællesskabets prioriteter er integreret.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem fondens og medlemsstaternes støtte og Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter. Denne sammenhæng anføres specielt i det flerårige program, som er omhandlet i artikel 19.
3. Foranstaltninger, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold hertil.
Artikel 9
Programmering
1. Fondens mål søges virkeliggjort inden for rammerne af den flerårige programmeringsperiode fra 2008 til 2013, som underkastes en midtvejsrevision i henhold til artikel 22. Det flerårige programmeringssystem omfatter prioriteterne og en proces for forvaltning, beslutningstagning, revision og godkendelse.
2. De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.
Artikel 10
Subsidiær og proportional indsats
1. Gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 19 og 21, henhører under medlemsstaternes ansvar på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med det institutionelle system, der kendetegner den enkelte medlemsstat. Ansvaret udøves i overensstemmelse med denne beslutning.
2. Med hensyn til revisionsbestemmelserne varierer de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender, efter fællesskabsstøttens størrelse. Det samme princip anvendes med hensyn til bestemmelserne om evaluering og rapporterne om de flerårige og årlige programmer.
Artikel 11
Gennemførelsesmetoder
1. Det fællesskabsbudget, der afsættes til fonden, gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, og den tekniske bistand, der er omhandlet i denne beslutnings artikel 16.
2. Kommissionen udøver sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Union almindelige budget ved at:
a)
kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 32
b)
tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 41 og 42, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 45 og 46.
Artikel 12
Partnerskab
1. Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de myndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen af det flerårige program, eller som ifølge den pågældende medlemsstat kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af det.
Sådanne myndigheder og organer kan omfatte de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, internationale organisationer, navnlig UNHCR, og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.
2. Et sådant partnerskab gennemføres i fuld overensstemmelse med de forskellige partnerkategoriers respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.
KAPITEL III
FINANSIEL RAMME
Artikel 13
Samlede midler
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne beslutning fra 1. januar 2008 til 31. december 2013 udgør 676 mio. EUR.
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
3. Kommissionen fastlægger den vejledende årlige fordeling af midlerne på de enkelte medlemsstater efter kriterierne i artikel 14.
Artikel 14
Den årlige fordeling af midlerne til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne
1. Hver medlemsstat modtager et fast beløb på 300 000 EUR fra fondens årlige bevilling.
Dette beløb forhøjes til 500 000 EUR pr. år for perioden 2008-2013 for de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union pr. 1. maj 2004.
Dette beløb forhøjes til 500 000 EUR pr. år for de medlemsstater, der tiltræder Den Europæiske Union i perioden 2007-2013, for den resterende del af perioden 2008-2013, at regne fra året efter deres tiltrædelse.
2. Den resterende del af de årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne:
a)
50% af midlerne fordeles i forhold til det samlede antal tredjelandsstatsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstatens område, og for hvilke der i løbet af de foregående tre år er truffet en afgørelse om tilbagesendelse efter den nationale lovgivning og/eller fællesskabslovgivningen, dvs. en administrativ eller retslig afgørelse eller foranstaltning, der fastslår eller erklærer, at opholdet er ulovligt, og pålægger den pågældende en forpligtelse til at vende tilbage
b)
50% af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som i løbet af de foregående tre år rent faktisk har forladt medlemsstatens område som følge af en administrativ eller retslig afgørelse om udsendelse, uanset om de er rejst frivilligt eller er udsendt tvangsmæssigt.
3. De tredjelandsstatsborgere, som er omhandlet i stk. 2, omfatter ikke:
a)
tredjelandsstatsborgere, som under ophold i en medlemsstats transitzone nægtes indrejse
b)
tredjelandsstatsborgere, som af en medlemsstat skal tilbagesendes til en anden medlemsstat, navnlig i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger(23) i en af medlemsstaterne.
4. Referencetallene er de seneste statistikker, som Kommissionen (Eurostat) på grundlag af data fra medlemsstaterne har udarbejdet i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.
Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de sædvanlige operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.
Artikel 15
Finansieringsstruktur
1. Finansielle bidrag fra fonden har form af tilskud.
2. Foranstaltninger, der støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og være af almennyttig karakter og må ikke modtage støtte fra andre kilder, som er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget.
3. Midlerne fra fonden skal udgøre et supplement til offentlige eller tilsvarende tilskud, som medlemsstaterne yder til foranstaltninger, der er omfattet af denne beslutning.
4. Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50% af de samlede omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 3.
Denne andel kan forhøjes til 75% for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 18.
Fællesskabsandelen forhøjes til 75% i de medlemsstater, der er omfattet af samhørighedsfonden.
5. Inden for rammerne af gennemførelsen af den nationale programmering, jf. kapitel IV, udvælger medlemsstaterne projekter til finansiering på grundlag af følgende minimumskriterier:
a)
situationen og behovene i medlemsstaten
b)
omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er involveret i projektet
c)
ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag
d)
omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.
6. Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til foranstaltninger inden for rammerne af fonden i højst tre år, under forudsætning af regelmæssige rapporter om de fremskridt, der er gjort.
Artikel 16
Teknisk bistand på Kommissionens initiativ
1. Fonden kan på Kommissionens initiativ og/eller vegne anvende op til 500 000 EUR af sin årlige bevilling til at finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende overvågning og administrativ og teknisk støtte og foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og inspektion, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning.
2. Disse foranstaltninger omfatter:
a)
undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed
b)
informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden
c)
oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering
d)
udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant
e)
forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område
f)
informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 25, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 31, stk. 2.
Artikel 17
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ
1. På en medlemsstats initiativ kan fonden for hvert årligt program finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol og foranstaltninger, der skal styrke den administrative kapacitet med henblik på gennemførelsen af fonden.
2. Det beløb, der afsættes til teknisk bistand under hvert årligt program, kan ikke overstige:
a)
for perioden 2008-2010 7%, af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR , og
b)
for perioden 2011-2013, 4% af den samlede årlige samfinansiering, som den pågældende medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING
Artikel 18
Vedtagelse af strategiske retningslinjer
1. Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer, som indeholder en ramme for fondens arbejde under hensyntagen til fremskridtene i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om tilbagesendelse og de foranstaltninger, som Fællesskabet har truffet vedrørende ulovlig indvandring, samt den vejledende fordeling af fondens finansielle midler for den flerårige programmeringsperiode.
2. For de af fondens mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme:
a)
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er i besiddelse af pas eller andre identitetspapirer
b)
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som ikke er omfattet af Fællesskabets tilbagetagelsesaftaler eller nationale bilaterale tilbagetagelsesaftaler, med henblik på at styrke en stats folkeretlige forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere
c)
tilbagesendelse til et bestemt land af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som er kommet fra eller har haft ophold i det pågældende land uden at være statsborgere i landet
d)
tilbagesendelse af personer, som ikke er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område, såsom asylansøgere, der endnu ikke har modtaget afslag, og personer, der er omfattet af en form for international beskyttelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF eller midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF
e)
tilbagesendelse af særligt sårbare grupper.
For de af fondens mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme kendskabet til de fælles standarder i hele EU og inddragelse af disse standarder i det daglige arbejde med forvaltning af tilbagesendelse i medlemsstaternes administrative myndigheder.
3. Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer vedrørende den flerårige programmeringsperiode senest den 31. juli 2007.
4. De strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 52, stk. 3. Når disse strategiske retningslinjer er vedtaget, knyttes de som bilag til denne beslutning.
Artikel 19
Udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer
1. Hver medlemsstat foreslår på grundlag af de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18, et udkast til et flerårigt program, der indeholder følgende:
a)
en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til princippet om integreret forvaltning af tilbagesendelse, samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, med oplysninger underopdelt efter henholdsvis frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, hvis sådanne foreligger, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder
b)
en analyse af behovene i den pågældende medlemsstat med hensyn til samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande, foranstaltninger og politikker vedrørende frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse, strategien for reintegrationsforanstaltninger og for sikring af, at tilbagesendelserne er holdbare, kapacitetsopbygning i de kompetente administrative og retslige myndigheder og samarbejde med andre medlemsstater på de nævnte områder med en angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter
c)
en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter
d)
en angivelse af, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter
e)
oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres
f)
en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 12
g)
et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering
h)
de bestemmelser, som er fastsat for at sikre det flerårige program offentliggøres.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres udkast til det flerårige program senest fire måneder efter, at Kommissionen har fastlagt de strategiske retningslinjer.
3. For at kunne godkende udkastet til det flerårige program undersøger Kommissionen:
a)
udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 18
b)
relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi
c)
om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning
d)
om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.
4. Hvis Kommissionen mener, at et udkast til et flerårigt program ikke stemmer overens med de strategiske retningslinjer og/eller ikke overholder bestemmelserne i denne beslutning om forvaltnings- og kontrolsystemer eller fællesskabslovgivningen, opfordrer den den pågældende medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det flerårige program i overensstemmelse hermed.
5. Kommissionen godkender hvert flerårigt program inden tre måneder efter, at det formelt er forelagt, efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 20
Revision af de flerårige programmer
1. På den pågældende medlemsstats eller Kommissionens initiativ underkastes det flerårige program en fornyet undersøgelse og revideres om nødvendigt for resten af programmeringsperioden for at tage større eller anderledes hensyn til Fællesskabets prioriteter. De flerårige programmer kan underkastes en fornyet undersøgelse på baggrund af evalueringer og/eller som følge af gennemførelsesvanskeligheder.
2. Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af revisionen af det flerårige program hurtigst muligt efter, at den pågældende medlemsstat formelt har indgivet anmodning herom. Revisionen af det flerårige program foretages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 21
Årlige programmer
1. Det flerårige program, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer.
2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det følgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes under den årlige budgetprocedure, beregnet efter reglerne i artikel 14.
3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et udkast til det årlige program for det følgende år, som er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige program, og som omfatter følgende elementer:
a)
de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program
b)
en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program
c)
den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 17, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.
4. Uanset stk. 3 forelægger medlemsstaterne udkastet til de årlige programmer for 2008 til Kommissionen senest den 1. marts 2008.
5. Kommissionen gennemgår medlemsstatens udkast til det årlige program under hensyntagen til den endelige størrelse af de bevillinger, fonden har fået tildelt under budgetproceduren.
Kommissionen meddeler senest en måned efter den formelle forelæggelse af udkastet den pågældende medlemsstat, om den kan godkende det. Hvis udkastet til det årlige program ikke er i overensstemmelse med det flerårige program, opfordrer Kommissionen medlemsstaten til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det årlige program.
Kommissionen træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om finansiering og godkender dermed det årlige program. I beslutningen anføres det beløb, som den pågældende medlemsstat får tildelt, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede.
6. Af hensyn til behørigt begrundede nødsituationer, der ikke var forudset på det tidspunkt, hvor det årlige program blev godkendt, og som kræver hurtig indgriben, kan en medlemsstat revidere op til 10% af den finansielle fordeling af fondens bidrag mellem de forskellige foranstaltninger, der er opført i det årlige program, eller tildele op til 10% af fordelingen til andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne beslutning. Den pågældende medlemsstat orienterer Kommissionen om det reviderede årlige program.
Artikel 22
Midtvejsrevision af det flerårige program
1. Kommissionen tager de strategiske retningslinjer op til revision og vedtager om fornødent senest den 31. marts 2010 reviderede strategiske retningslinjer for perioden 2011-2013.
2. Hvis der vedtages sådanne reviderede strategiske retningslinjer, tager hver medlemsstat sit flerårige program op til fornyet overvejelse og reviderer det, hvis det er relevant.
3. Reglerne i artikel 19 om udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer finder tilsvarende anvendelse på udarbejdelse og godkendelse af disse reviderede flerårige programmer.
4. De reviderede strategiske retningslinjer vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 52, stk. 3.
KAPITEL V
FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER
Artikel 23
Gennemførelse
Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning og vedtager de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige.
Artikel 24
Almindelige principper for forvaltnings- og kontrolsystemer
De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne indfører i forbindelse med de flerårige programmer, omfatter:
a)
en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ
b)
overholdelse af princippet om adskillelse af opgaver mellem og inden for sådanne organer
c)
tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden
d)
procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige
e)
pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering
f)
et rapporterings- og overvågningssystem, hvis det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ
g)
procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres
h)
ordninger for revision af den måde systemet fungerer på
i)
systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor
j)
rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Artikel 25
Udpegning af myndigheder
1. Medlemsstaten udpeger med henblik på gennemførelsen af sit flerårige program og sine årlige programmer følgende:
a)
en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten, en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen
b)
en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, som af medlemsstaten er udpeget til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen
c)
en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
d)
i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.
2. Medlemsstaten fastsætter regler for sit forhold til de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, og for deres forhold til Kommissionen.
3. Med forbehold af artikel 24, litra b), kan nogle af eller alle de myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilhøre samme organ.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til artikel 26-30 efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 26
Ansvarlig myndighed
1. Den ansvarlige myndighed skal opfylde følgende minimumskrav. Den skal:
a)
være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten
b)
have den nødvendige infrastruktur for let at kunne kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen
c)
fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt
d)
kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler
e)
have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte
f)
råde over personale, der har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.
2. Medlemsstaten sikrer den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig finansiering, så den kan fortsætte med at varetage sine opgaver korrekt i hele perioden 2008-2013.
3. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med at uddanne personale, navnlig med hensyn til korrekt anvendelse af kapitel V-IX.
Artikel 27
Den ansvarlige myndigheds opgaver
1. Den ansvarlige myndighed har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af det flerårige program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Den skal navnlig:
a)
høre partnerne i henhold til artikel 12
b)
forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, som er omhandlet i artikel 19 og 21
c)
tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt
d)
tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden i overensstemmelse med kriterierne i artikel 15, stk. 5
e)
modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere
f)
sikre, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan
g)
overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og at de anmeldte udgifter til foranstaltninger faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler
h)
sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles
i)
sikre, at endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler
j)
sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 49, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten
k)
indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 43
l)
sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1
m)
sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse
n)
udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller i givet fald erklæringer om godtgørelse
o)
gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger
p)
samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater
q)
kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 33, stk. 6.
2. Den ansvarlige myndigheds forvaltningsaktiviteter i forbindelse de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 16.
Artikel 28
Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver
1. Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 26.
2. Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal gives oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.
Artikel 29
Godkendelsesmyndighed
1. Godkendelsesmyndigheden skal:
a)
attestere, at:
i)
udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag
ii)
de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med foranstaltninger, som er udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for programmet, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler
b)
med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne
c)
med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar
d)
føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen
e)
kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald forhøjet med renter,
f)
føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet, til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.
2. Godkendelsesmyndighedens aktiviteter i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 17, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 25 respekteres.
Artikel 30
Revisionsmyndighed
1. Revisionsmyndigheden skal:
a)
sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt
b)
sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10% af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program
c)
inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.
2. Når den udpegede revisionsmyndighed efter denne beslutning også er den udpegede revisionsmyndighed efter beslutning nr. .../2007/EF, beslutning nr. .../2007/EF og beslutning .../2007/EF(24), eller når der anvendes fælles systemer for to eller flere af disse fonde, kan der fremlægges en fælles kombineret revisionsstrategi efter stk. 1, litra c).
3. Revisionsmyndigheden udarbejder for hvert årligt program en rapport, som omfatter:
a)
en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet
b)
en udtalelse, der udpeges på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar, om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige
c)
en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæringen om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.
4. Revisionsmyndigheden sikrer, at revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.
5. Revisionerne i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 17, forudsat at revisionsmyndighedens beføjelser efter artikel 24 respekteres.
KAPITEL VI
KONTROL
Artikel 31
Medlemsstaternes ansvar
1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de flerårige og årlige programmer er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, revisionsmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 24-30, skal oprettes for at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.
3. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning.
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en endelig støttemodtager, ikke kan inddrives, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for tilbagebetalingen af de tabte beløb til Den Europæiske Unions almindelige budget, hvis det kan lægges til grund, at tabet skyldes uregelmæssigheder eller forsømmelighed fra medlemsstatens side.
4. Medlemsstaterne har det primære ansvar for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne og revisionerne gennemføres således, at der sikres en korrekt og effektiv anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer.
5. De detaljerede gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-4 vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 32
Forvaltnings- og kontrolsystemer
1. Inden Kommissionen godkender det flerårige program efter proceduren i artikel 52, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med artikel 24-30. De er ansvarlige for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.
2. Sammen med deres udkast til det flerårige program forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af organisationen af og procedurerne i de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, og godkendelsesmyndighederne, og en beskrivelse af de interne revisionssystemer, som anvendes af de pågældende myndigheder og organer, revisionsmyndigheden og alle andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar.
3. Kommissionen gennemgår anvendelsen af denne bestemmelse som led i udarbejdelsen af rapporten for perioden 2008-2010, jf. artikel 50, stk. 3.
Artikel 33
Kommissionens ansvar
1. Kommissionen sikrer efter proceduren i artikel 31, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med artikel 24-30, og den sikrer på grundlag af de årlige revisionsrapporter og sine egne revisioner, at systemerne fungerer effektivt i programmeringsperioden.
2. Uden at dette berører de revisioner, som foretages af medlemsstaterne, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet for at kontrollere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder revisioner af foranstaltninger, der indgår i de årlige programmer. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse revisioner.
3. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om systemerne fungerer korrekt, eller om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i disse kontroller.
4. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne passende oplysning om og offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, som fonden støtter.
5. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
6. Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne beslutning.
Artikel 34
Samarbejde med medlemsstaternes revisionsmyndigheder
1. Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler straks resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.
Kommissionen fremsætter sine bemærkninger til den revisionsstrategi, der fremlægges i henhold til artikel 30, senest tre måneder efter modtagelsen.
2. Ved fastsættelsen af sin egen revisionsstrategi identificerer Kommissionen de årlige programmer, som den finder tilfredsstillende på grundlag af sin viden om forvaltnings- og kontrolsystemerne.
For de pågældende programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til revisionsmaterialet fra medlemsstaterne, og at den kun vil foretage egen kontrol på stedet, hvis der er tegn på mangler ved systemerne.
KAPITEL VII
ØKONOMISK FORVALTNING
Artikel 35
Støtteberettigelse - udgiftsanmeldelser
1. Alle udgiftsanmeldelser skal omfatte de udgifter, som endelige støttemodtagere har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, og den tilsvarende offentlige eller private støtte.
2. Udgifterne skal svare til de betalinger, som de endelige støttemodtagere har foretaget. De skal dokumenteres med kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi.
3. For at være berettiget til støtte fra fonden skal en udgift være faktisk afholdt tidligst 1. januar det år, som den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, vedrører, jf. artikel 21, stk. 5, tredje afsnit. De samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato.
4. Reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne og samfinansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 3, vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.
Artikel 36
Ubeskårne betalinger til de endelige støttemodtagere
Medlemsstaterne sørger for, at den ansvarlige myndighed sikrer, at de endelige støttemodtagere modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Der må ikke fradrages eller tilbageholdes nogen beløb eller opkræves yderligere særlige omkostninger eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som reducerer det beløb, der udbetales til de endelige støttemodtagere, forudsat at de endelige støttemodtagere opfylder alle krav med hensyn til foranstaltningernes og udgifternes støtteberettigelse.
Artikel 37
Anvendelse af euroen
1. Beløb i udkastet til medlemsstaternes flerårige og årlige programmer, jf. henholdsvis artikel 19 og 21, godkendte udgiftsanmeldelser, betalingsanmodninger, jf. artikel 27, stk. 1, litra n), og udgifter, der er omhandlet i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 39, stk. 4, samt den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51, angives i euro.
2. Kommissionens finansieringsbeslutninger, som godkender medlemsstaternes årlige programmer, jf. artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, Kommissionens forpligtelser og betalinger angives og gennemføres i euro.
3. De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er bogført i de regnskaber, som den ansvarlige myndighed for det pågældende program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.
4. Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 3 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i godkendelsesmyndighedens regnskaber inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.
Artikel 38
Forpligtelser
Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af Kommissionens finansieringsbeslutning, som godkender det årlige program, jf. artikel 21, stk. 5, tredje afsnit.
Artikel 39
Betalinger - forfinansiering
1. Kommissionen udbetaler bidragene fra fonden i overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser.
2. Udbetalingerne sker i form af forfinansiering og betaling af saldoen. Beløbene udbetales til den ansvarlige myndighed, som medlemsstaten har udpeget.
3. Der udbetales en første forfinansiering til medlemsstaten på 50% af det beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, senest 60 dage efter, at denne beslutning er vedtaget.
4. Der udbetales endnu en forfinansiering senest tre måneder efter, at Kommissionen inden for to måneder efter den formelle fremlæggelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat har godkendt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af det årlige program og en godkendt udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35, og som godtgør, at udgifterne har udgjort mindst 60% af den første forfinansiering. Den anden forfinansiering fra Kommissionen kan ikke overstige 50% af det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program og, såfremt en medlemsstat nationalt har indgået udgiftsforpligtelser for et beløb, der er mindre end beløbet i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, under ingen omstændigheder forskellen mellem de fællesskabsmidler, som medlemsstaten rent faktisk har indgået udgiftsforpligtelser for til de projekter, der er udvalgt inden for rammerne af det årlige program, og den første forfinansiering.
5. De renter, som forfinansieringen eventuelt afkaster, konteres det pågældende årlige program, idet det betragtes som en indtægt for medlemsstaten som nationalt offentligt bidrag og skal anmeldes til Kommissionen i forbindelse med udgiftsanmeldelsen vedrørende den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program.
6. De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, udlignes i regnskaberne, når det årlige program afsluttes.
Artikel 40
Betaling af saldo
1. Kommissionen betaler saldoen, forudsat at den senest ni måneder efter den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, har modtaget følgende dokumenter:
a)
en godkendt udgiftsanmeldelse, der behørigt er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 35 og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse
b)
den afsluttende rapport om gennemførelse af det årlige program, jf. artikel 51
c)
den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 30, stk. 3.
Saldoen betales kun, hvis den endelige rapport om gennemførelse af det årlige program og erklæringen om, at anmodningen om betaling af saldoen er gyldig, accepteres.
2. Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, frigør Kommissionen den del af den budgetmæssige forpligtelse for det tilsvarende årlige program, som ikke er blevet brugt til betaling af forfinansieringen.
3. Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 2, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den endelige rapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse projekter. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, der i stk. 1 kræves for de pågældende projekter.
4. Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, ophører med at løbe, hvis Kommissionen vedtager en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med artikel 42. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 40, stk. 3, er blevet meddelt medlemsstaten.
5. Med forbehold af artikel 41 informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i nærværende artikels stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som Kommissionen anerkender, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de anerkendte udgifter. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.
6. Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til denne medlemsstat.
7. Forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, betaler Kommissionen saldoen senest 60 dage efter den dato, hvor den accepterer de dokumenter, som er anført i stk. 1. Resten af den budgetmæssige forpligtelse frigøres senest seks måneder efter betalingen.
Artikel 41
Tilbageholdelse af betalinger
1. Betalingen tilbageholdes i en periode på højst seks måneder af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen, hvis:
a)
der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne
b)
den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.
2. Medlemsstaten og den ansvarlige myndighed underrettes straks om begrundelsen for tilbageholdelsen. Betalingen tilbageholdes, indtil medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.
Artikel 42
Suspension af betalinger
1. Kommissionen kan suspendere alle eller en del af forfinansierings- og saldobetalingerne, hvis:
a)
der er konstateret en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som påvirker pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller
c)
en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 31 og 32.
2. Kommissionen kan beslutte at suspendere forfinansierings- og saldobetalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på tre måneder.
3. Kommissionen bringer suspensionen af forfinansierings- og saldobetalingerne til ophør, når den finder, at medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for, at suspensionen kan ophæves.
4. Hvis medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen træffe beslutning om at annullere hele eller en del af fællesskabstilskuddet til det årlige program i henhold til artikel 46.
Artikel 43
Opbevaring af dokumenter
Uden at det berører bestemmelserne om statsstøtte i traktatens artikel 87, sikrer den ansvarlige myndighed, at alle bilag vedrørende udgifter og revisioner i forbindelse med de pågældende programmer opbevares til brug for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på fem år efter afslutningen af programmerne i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1.
Denne periode afbrydes, hvis der indledes en retssag, eller hvis Kommissionen fremsætter behørigt begrundet anmodning herom.
Dokumenterne opbevares enten som originaler eller bekræftede kopier, på almindeligt anerkendte datamedier.
KAPITEL VIII
FINANSIELLE KORREKTIONER
Artikel 44
Finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne har i første instans ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder og reagerer på tegn på større ændringer, som har indflydelse på arten af eller betingelserne for gennemførelsen af eller kontrollen med programmerne og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.
2. Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner med hensyn til de enkeltstående eller systemrelaterede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med foranstaltninger eller årlige programmer.
De korrektioner, som medlemsstaten foretager, består i annullering og om muligt inddrivelse af hele eller en del af Fællesskabets bidrag. Hvis beløbet ikke tilbagebetales inden for den frist, som den pågældende medlemsstat har fastsat, skal der betales morarenter, som beregnes ved anvendelse af den rentesats, som er omhandlet i artikel 47, stk. 2. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden.
3. I tilfælde af systemrelaterede uregelmæssigheder udvider den pågældende medlemsstat sine undersøgelser til at omfatte alle transaktioner, som kan tænkes at være berørt.
4. Medlemsstaterne medtager i den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 51, en liste over annullationsprocedurer, der er indledt for det pågældende årlige program.
Artikel 45
Kommissionens revision af regnskaberne og finansielle korrektioner
1. Uden at det berører Revisionsrettens beføjelser og den kontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i denne kontrol.
Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge nøjagtigheden, om en eller flere transaktioner. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i denne kontrol.
2. Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, suspenderer den forfinansierings- eller saldobetalingen i overensstemmelse med artikel 42.
Artikel 46
Kriterier for korrektionerne
1. Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Fællesskabets bidrag til et årligt program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:
a)
der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare
b)
udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke
c)
en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 31, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.
Kommissionen træffer beslutning under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten.
2. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede enkeltstående uregelmæssigheder, idet den tager hensyn til, om uregelmæssigheden er systemrelateret, ved afgørelsen af om der bør anvendes en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion. Hvis uregelmæssigheden har tilknytning til en udgiftsanmeldelse, for hvilken revisionsmyndigheden tidligere i henhold til artikel 30, stk. 3, litra b), har afgivet en positiv erklæring, formodes det, at der er tale om et systemrelateret problem, som giver anledning til anvendelse af en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion, medmindre medlemsstaten inden for tre måneder kan fremlægge et bevis, som afkræfter denne formodning.
3. Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til uregelmæssighedens omfang og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler, der er konstateret ved det pågældende årlige program.
4. Når Kommissionen baserer sin holdning på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner vedrørende de finansielle følger efter gennemgang af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 32, rapporterne om anmeldte uregelmæssigheder og eventuelle svar fra medlemsstaten.
Artikel 47
Tilbagebetaling
1. Alle tilbagebetalinger til Den Europæiske Unions almindelige budget skal ske før den forfaldsdato, der er angivet på indtægtsordren, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72 i finansforordningen. Denne forfaldsdato skal være den sidste dag i den anden måned, der følger efter udstedelsen af indtægtsordren.
2. Enhver forsinkelse med tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter fra forfaldsdatoen og til datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, Serie C, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.
Artikel 48
Medlemsstaternes forpligtelser
En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til artikel 44.
KAPITEL IX
OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER
Artikel 49
Overvågning og evaluering
1. Kommissionen overvåger regelmæssigt fonden i samarbejde med medlemsstaterne.
2. Fonden evalueres af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for at vurdere de iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af det generelle mål, der er fastsat i artikel 2, i forbindelse med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3.
3. Kommissionen vurderer også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.
Artikel 50
Rapporteringsforpligtelser
1. Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne overvåges og evalueres.
Med henblik herpå skal aftaler og kontrakter, som den indgår med de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal fremlægges detaljerede rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen og opfyldelsen af de fastsatte mål, og disse rapporter skal danne grundlag for henholdsvis den fremskridtsrapport og de endelige rapporter om gennemførelsen af det årlige program.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen:
a)
senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden
b)
senest den 30. juni 2012 for perioden 2008-2010 og den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
a)
senest den 30. juni 2010 en rapport om anvendelsen af kriterierne i artikel 15 for den årlige fordeling af midler mellem medlemsstaterne samt eventuelle forslag til ændringer
b)
senest den 31. december 2010 en interimsrapport om de opnåede resultater og om kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden samt forslag til fondens fremtidige udvikling
c)
senest den 31. december 2012 for perioden 2008-2010 og den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 en efterfølgende evalueringsrapport.
Artikel 51
Endelig rapport om gennemførelsen af det årlige program
1. Den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program skal indeholde følgende oplysninger for at sikre et klart overblik over gennemførelsen af programmet:
a)
den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program
b)
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne
c)
de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:
i)
overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende dataindsamling
ii)
en oversigt over alle større problemer i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program og de foranstaltninger, som er truffet
iii)
anvendelsen af teknisk bistand
d)
de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.
2. Rapporten anses for godkendt, når den indeholder alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Kommissionen træffer inden for to måneder efter at have modtaget alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, en afgørelse om indholdet af den rapport, som den ansvarlige myndighed har forelagt, og afgørelsen meddeles medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke reagerer inden udløbet af den fastsatte frist, betragtes rapporten som godkendt.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som nedsættes ved beslutning nr…/2007/EF(25) .
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, samt stk. 5, litra b, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioderne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og stk. 4, litra b) og e) i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til seks uger.
Artikel 53
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager denne beslutning op til revision på grundlag af et forslag fra Kommissionen senest den 30. juni 2013.
Artikel 54
Ikrafttræden og anvendelse
Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2008 med undtagelse af artikel 14, 18, 19, 21, 22, 25, artikel 31, stk. 2 og 5, artikel 32, artikel 35, stk. 4, og artikel 52, som anvendes fra den …(26).
Artikel 55
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) ) nr. xxx/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (KOM(2006)0640 - C6-0356/2006 - 2006/0207(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0640)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0356/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0396/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om ændring af forordning (EF) nr. ...(2)/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug
(1) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. ...*/2006(5) bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6).
(2) Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at uddybe de forhold, hvormed udsættelser af påbegyndelsen eller afslutningen af nogle af eller alle foranstaltningerne i den pædiatriske undersøgelsesplan begrundes, og til at fastsætte de økonomiske sanktioners maksimale størrelse samt betingelserne og de nærmere regler for inkassering heraf i tilfælde af overtrædelse af forordning (EF) nr. ...(7)/2006 eller af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i medfør heraf. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere forordning (EF) nr. ...*/2006 med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(3) Forordning (EF) nr. ...*/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. ...(8)/2006 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 20, stk. 2, affattes således:
"
2. På baggrund af erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af nærværende artikel kan Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2, vedtage foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, med henblik på at uddybe de forhold, hvormed udsættelser begrundes.
"
2) Artikel 49, stk. 3, affattes således:
"
3. Efter anmodning fra agenturet kan Kommissionen pålægge økonomiske sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning eller af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i medfør heraf vedrørende lægemidler, som er godkendt efter proceduren i forordning (EF) nr. 726/2004. De foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende forordning, herunder ved at supplere den, for så vidt angår sanktionernes maksimale størrelse samt betingelserne og de nærmere regler for inkassering heraf, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.
"
3) Artikel 51, stk. 2, affattes således:
"
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
"
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft 13 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (KOM(2005)0087 - C6-0082/2005 - 2005/0020(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0087)(1),
- der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 61, litra c) (C6-0082/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0387/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure
(1) Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der har grænseoverskridende virkninger og er nødvendige for det indre markeds funktion.
(2) I henhold til traktatens artikel 65, litra c), skal disse foranstaltninger omfatte foranstaltninger, der fjerner hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende, om nødvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler.
(3) I denne sammenhæng har Fællesskabet blandt andre foranstaltninger allerede vedtaget Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager(4), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(5), Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område(6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav(7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure(8).
(4) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 Rådet og Kommissionen til at udarbejde fælles procedureregler for forenklet og hurtig afgørelse af grænseoverskridende tvister om mindre krav på handels- og forbrugerområdet.
(5) Den 30. november 2000 vedtog Rådet et fælles program for Kommissionen og Rådet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(9). Programmet nævner forenklet og hurtig afgørelse af grænseoverskridende tvister om mindre krav. Denne idé blev videreført i Haag-programmet(10) vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, hvori der opfordres til at arbejde aktivt videre med et instrument vedrørende krav af mindre værdi.
(6) Kommissionen vedtog den 20. december 2002 en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi. Med grønbogen blev der iværksat en høring om foranstaltninger vedrørende forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi.
(7) Mange medlemsstater har indført forenklede civilretlige procedurer for småkrav, eftersom omkostningerne, behandlingstiden og kompleksiteten i forbindelse med retstvister ikke nødvendigvis mindskes i takt med kravets størrelse. Hindringerne for at opnå en hurtig og billig retsafgørelse vokser i grænseoverskridende sager. Det er derfor nødvendigt at indføre en europæisk småkravsprocedure. En sådan europæisk procedure bør have til formål at lette adgangen til domstolene. Den fordrejning af konkurrencen på det indre marked, der opstår som følge af skævheder med hensyn til virkemåden af de procesmidler, som fordringshavere råder over i de forskellige medlemsstater, nødvendiggør fællesskabslovgivning, som sikrer ensartede vilkår for fordringshavere og skyldnere overalt i Den Europæiske Union. Der bør ved fastsættelsen af omkostningerne i forbindelse med behandlingen af et krav efter den europæiske småkravsprocedure tages hensyn til principperne om enkelhed, hurtighed og rimelighed. Der bør offentliggøres en udspecificering af de omkostninger, der må påregnes, og det bør være gennemskueligt, hvordan sådanne omkostninger fastsættes.
(8) Den europæiske småkravsprocedure bør forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i grænseoverskridende sager og samtidig nedbringe omkostningerne ved at tilbyde et valgfrit redskab som et supplement til de muligheder, der findes i medlemsstaternes lovgivning, uden at disse i øvrigt berøres. Denne forordning bør også gøre det lettere at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure i en anden medlemsstat.
(9) Denne forordning tilsigter at fremme de grundlæggende rettigheder og tager navnlig hensyn til de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Retten bør respektere retten til en retfærdig rettergang og princippet om en kontradiktorisk procedure, navnlig ved afgørelsen af, om et mundtligt retsmøde er nødvendigt, og ved bestemmelsen af bevismidlerne og omfanget af bevisoptagelsen.
(10) For at lette beregningen af værdien af et krav bør der ses bort fra alle renter, udgifter og udlæg. Dette bør ikke berøre rettens beføjelse til i sin afgørelse at tilkende en part sådanne renter, udgifter og udlæg og bør heller ikke berøre de nationale regler for beregningen af renter.
(11) For at gøre det let at indlede den europæiske småkravsprocedure bør fordringshaveren fremsætte en anmodning ved at udfylde en anmodningsformular og indgive den til retten. Anmodningsformularen bør kun indleveres til en ret, der har kompetence til at behandle sagen.
(12) Anmodningsformularen bør, hvis det er hensigtsmæssigt, vedlægges eventuel relevant dokumentation. Dette bør dog ikke være til hinder for, at fordringshaveren, hvis det er hensigtsmæssigt, kan fremlægge yderligere beviser under retssagen. Samme princip bør gælde med hensyn til skyldnerens svar.
(13) Udtrykkene "klart ubegrundet" i forbindelse med afvisning af et krav og "uantagelig" i forbindelse med en afvisning af en anmodning bør forstås ud fra national lov.
(14) Den europæiske småkravsprocedure bør være skriftlig, medmindre retten anser et mundtligt retsmøde for nødvendigt, eller en part anmoder herom. Retten kan afslå en sådan anmodning. Et sådant afslag kan ikke anfægtes separat.
(15) Parterne bør ikke være forpligtede til at lade sig repræsentere ved en advokat eller en anden jurist.
(16) Udtrykket "modkrav" bør forstås ud fra artikel 6, nr. 3, i forordning (EF) nr. 44/2001 som et krav, der udspringer af den samme aftale eller det samme forhold, som hovedkravet støttes på. Artikel 2 og 4 samt artikel 5, stk. 3, 4 og 5, bør finde tilsvarende anvendelse på modkrav.
(17) I tilfælde, hvor skyldneren under retssagen påberåber sig en ret til modregning, bør et sådant krav ikke udgøre et modkrav i denne forordnings forstand. Skyldneren bør derfor ikke være forpligtet til at anvende anmodningsformular A, jf. bilag I, til påberåbelse af en sådan ret.
(18) Ved anvendelsen af artikel 6 forstås ved "modtagerstaten" den medlemsstat, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller hvortil dokumentet skal fremsendes. For at nedbringe omkostningerne og behandlingstiden bør dokumenter fortrinsvis forkyndes for parterne pr. post, og forkyndelsen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen.
(19) En part kan nægte at acceptere et dokument på forkyndelsestidspunktet eller ved at returnere dokumentet inden en uge, hvis det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til modtagerstatens officielle sprog (eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller hvortil dokumentet skal fremsendes) eller et sprog, som adressaten forstår.
(20) I forbindelse med mundtlige retsmøder og bevisoptagelse bør medlemsstaterne tilskynde til anvendelse af moderne kommunikationsteknologi, forudsat at der er hjemmel herfor i loven i den medlemsstat, hvor retten er beliggende. Retten bør anvende den enkleste og billigste metode til bevisoptagelse.
(21) Den praktiske bistand, som parterne skal kunne få, bør omfatte tekniske oplysninger om, hvor formularerne kan fås, og hvordan de udfyldes.
(22) Oplysningerne om processuelle spørgsmål kan også gives af ansatte ved retten, hvis der er hjemmel herfor i national lov.
(23) Retten bør, eftersom denne forordning har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i grænseoverskridende sager, reagere snarest muligt, selv når der i denne forordning ikke er fastsat en frist i en specifik fase af proceduren.
(24) Ved beregningen af de frister, der er fastsat i denne forordning, bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter(11) anvendes.
(25) For at fremskynde inddrivelsen af småkrav bør dommen være eksigibel uanset en eventuel appel og uden krav om sikkerhedsstillelse, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
(26) Enhver henvisning til appel i denne forordning bør omfatte enhver form for appel, som er hjemlet i national lov.
(27) Blandt rettens medlemmer skal der være en person, som er beføjet til at fungere som dommer i henhold til national lov.
(28) Når retten er forpligtet til at fastsætte en frist, bør den berørte part underrettes om konsekvenserne af ikke at overholde fristen.
(29) Den tabende part bør bære sagsomkostningerne. Sagsomkostningerne bør fastsættes efter national lov. Under hensyn til målet om en enkel og omkostningseffektiv procedure bør retten kun tilpligte den tabende part at afholde sagsomkostninger, som står i et rimeligt forhold til kravets værdi, eller som er blevet pådraget af nødvendighed, herunder f.eks. omkostninger affødt af, at modparten har været repræsenteret ved en advokat eller en anden jurist, og eventuelle omkostninger i forbindelse med forkyndelse eller oversættelse af dokumenter.
(30) For at lette anerkendelse og fuldbyrdelse bør en retsafgørelse truffet i en medlemsstat i den europæiske småkravsprocedure anerkendes og være eksigibel i en anden medlemsstat, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.
(31) Der bør være mindstestandarder for prøvelse af en retsafgørelse i de situationer, hvor skyldneren ikke har været i stand til at bestride kravet.
(32) Under hensyn til målet om en enkel og omkostningseffektiv procedure bør den part, der anmoder om fuldbyrdelse af en retsafgørelse, ikke være forpligtet til at have en befuldmægtiget eller en postadresse i fuldbyrdelsesstaten, ud over hos den instans, der har kompetence med hensyn til fuldbyrdelsesproceduren i henhold til denne stats nationale lov.
(33) Kapitel III i denne forordning bør også finde anvendelse på den fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af embedsmænd ved retten som følge af en retsafgørelse truffet efter den procedure, der er fastsat i denne forordning.
(34) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12).
(35) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til ajourføring eller teknisk ændring af formularerne i bilagene. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning og/eller at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol som fastsat i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(36) Målene for denne forordning, nemlig indførelsen af en procedure, der skal forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i grænseoverskridende sager og nedbringe omkostningerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(37) Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.
(38) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning indføres en europæisk procedure for småkrav (i det følgende benævnt "europæisk småkravsprocedure"), som har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i grænseoverskridende sager og nedbringe omkostningerne. Den europæiske småkravsprocedure skal være til rådighed for parterne i en retssag som et alternativ til de procedurer, der findes i medlemsstaternes lovgivning.
Ved denne forordning afskaffes tillige de mellemliggende procedurer, der er nødvendige for at muliggøre anerkendelse og fuldbyrdelse i andre medlemsstater af retsafgørelser truffet i en medlemsstat i den europæiske småkravsprocedure.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område i grænseoverskridende sager, uanset domsmyndighedens art, når værdien af et krav ikke overstiger 2 000 EUR på det tidspunkt, hvor anmodningsformularen modtages af den kompetente ret, eksklusive alle renter, udgifter og udlæg. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a)
fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne
b)
formueforholdet mellem ægtefæller, underholdspligt samt arv efter loven eller testamente
c)
konkurs, akkord og andre lignende ordninger
d)
social sikring
e)
voldgift
f)
ansættelsesret
g)
leje eller forpagtning af fast ejendom, bortset fra søgsmål vedrørende pengekrav
h)
krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.
3. I denne forordning forstås ved "medlemsstat" alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.
Artikel 3
Grænseoverskridende sager
1. I denne forordning forstås ved "grænseoverskridende sag" en sag, hvori mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende.
2. Bopæl afgøres efter artikel 59 og 60 i forordning (EF) nr. 44/2001.
3. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag er grænseoverskridende, afgøres på det tidspunkt, hvor den kompetente ret modtager anmodningsformularen.
KAPITEL II
DEN EUROPÆISKE SMÅKRAVSPROCEDURE
Artikel 4
Procedurens indledning
1. Fordringshaveren indleder den europæiske småkravsprocedure ved at udfylde anmodningsformular A, jf. bilag I, og indgive den til den kompetente ret direkte eller pr. brev eller ved anvendelse af ethvert andet kommunikationsmiddel som f.eks. fax eller e-mail, der accepteres af den medlemsstat, hvor proceduren indledes. Anmodningsformularen skal omfatte en beskrivelse af beviserne til støtte for kravet og vedlægges, hvis det er hensigtsmæssigt, eventuel relevant dokumentation.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke kommunikationsmidler de kan acceptere. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.
3. Falder kravet ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde, underretter retten fordringshaveren herom. Medmindre fordringshaveren trækker kravet tilbage, fortsætter retten behandlingen af kravet efter de relevante processuelle regler i den medlemsstat, hvor proceduren føres.
4. Finder retten, at de oplysninger, som fordringshaveren har fremlagt, ikke er fyldestgørende eller tilstrækkeligt klare, eller er anmodningsformularen ikke udfyldt korrekt, giver retten, medmindre kravet fremstår som klart ubegrundet eller anmodningen som uantagelig, fordringshaveren mulighed for at komplettere eller berigtige anmodningsformularen eller fremlægge supplerende oplysninger eller dokumenter eller trække kravet tilbage inden for en frist, som retten fastsætter. Retten anvender formular B, jf. bilag II, til dette formål.
Fremstår kravet som klart ubegrundet eller anmodningen som uantagelig, eller undlader fordringshaveren at komplettere eller berigtige anmodningsformularen inden for den fastsatte frist, afvises anmodningen.
5. Medlemsstaterne sikrer, at anmodningsformularen kan fås ved alle retter, hvor den europæiske småkravsprocedure kan indledes.
Artikel 5
Procedurens forløb
1. Den europæiske småkravsprocedure er en skriftlig procedure. Retten holder et mundtligt retsmøde, hvis den finder dette nødvendigt, eller hvis en part anmoder herom. Retten kan afslå en sådan anmodning, hvis den ud fra sagens omstændigheder finder et mundtligt retsmøde åbenbart unødvendigt for en retfærdig behandling af sagen. Afslaget begrundes skriftligt. Afslaget kan ikke anfægtes separat.
2. Når retten har modtaget en behørigt udfyldt anmodningsformular, udfylder den del I af svarformular C, jf. bilag III.
En genpart af anmodningsformularen og, hvis det er relevant, den vedlagte dokumentation samt den udfyldte svarformular forkyndes for skyldneren efter artikel 13. De pågældende dokumenter fremsendes senest 14 dage efter modtagelse af den behørigt udfyldte anmodningsformular.
3. Skyldneren afgiver sit svar, senest 30 dage efter at anmodningsformularen og svarformularen er blevet forkyndt for ham, ved at udfylde del II af svarformular C, som, hvis det er hensigtsmæssigt, vedlægges eventuel relevant dokumentation, og returnere formularen til retten eller på enhver anden passende måde uden at anvende svarformularen.
4. Senest 14 dage efter modtagelse af svaret fra skyldneren fremsender retten en genpart af svaret sammen med eventuel relevant dokumentation til fordringshaveren.
5. Såfremt skyldneren i sit svar påstår, at værdien af et ikke-pengekrav overstiger det loft, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, afgør retten senest 30 dage efter at have fremsendt svaret til fordringshaveren, om kravet falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. En sådan afgørelse kan ikke anfægtes separat.
6. Et eventuelt modkrav, der indgives ved anvendelse af formular A, og eventuel relevant dokumentation forkyndes for fordringshaveren efter artikel 13. De pågældende dokumenter fremsendes senest 14 dage efter modtagelsen.
Fordringshaveren har 30 dage regnet fra datoen for forkyndelsen til at svare på et eventuelt modkrav.
Overstiger modkravet det loft, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, behandles hovedkravet og modkravet ikke efter den europæiske småkravsprocedure, men efter de relevante processuelle regler i den medlemsstat, hvor proceduren føres.
Artikel 2 og 4 samt denne artikels stk. 3, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på modkrav.
Artikel 6
Sprog
1. Anmodningsformularen, svaret, et eventuelt modkrav, et eventuelt svar på et modkrav og en eventuel beskrivelse af relevant dokumentation indgives på det sprog eller et af de sprog, der anvendes af retten.
2. Er eventuelle andre dokumenter, som retten modtager, ikke affattet på det sprog, proceduren føres på, må retten kun kræve en oversættelse af sådanne dokumenter, hvis en oversættelse forekommer nødvendig, for at retten kan træffe afgørelse.
3. Såfremt en part har nægtet at acceptere et dokument, fordi det ikke er affattet på et af følgende sprog:
a)
modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller hvortil dokumentet skal fremsendes, eller
b)
et sprog, som adressaten forstår,
underretter retten modparten herom, således at denne kan tilvejebringe en oversættelse af dokumentet.
Artikel 7
Procedurens afslutning
1. Senest 30 dage efter at have modtaget skyldnerens eller fordringshaverens svar inden for de frister, der er fastsat i artikel 5, stk. 3 eller 6, skal retten træffe afgørelse, eller den skal,
a)
anmode om yderligere oplysninger vedrørende kravet fra parterne inden for et nærmere angivet tidsrum, dog højst 30 dage,
b)
optage bevis efter artikel 9, eller
c)
indkalde parterne til et mundtligt retsmøde, der holdes senest 30 dage efter indkaldelsen.
2. Retten træffer afgørelse senest 30 dage efter et eventuelt mundtligt retsmøde, eller efter at den har modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, for at den kan træffe afgørelse. Retsafgørelsen forkyndes for parterne efter artikel 13.
3. Har retten ikke modtaget et svar fra den relevante part inden for de frister, der er fastsat i artikel 5, stk. 3 eller 6, træffer den afgørelse vedrørende kravet eller modkravet.
Artikel 8
Mundtligt retsmøde
Retten kan holde et mundtligt retsmøde ved videokonference eller anden kommunikationsteknologi, forudsat at de tekniske hjælpemidler forefindes.
Artikel 9
Bevisoptagelse
1. Retten bestemmer bevismidlerne og omfanget af den bevisoptagelse, der er nødvendig for rettens afgørelse i henhold til de regler, der gælder for bevismidlers lovlighed. Retten kan tillade bevisoptagelse ved skriftlige erklæringer fra vidner, sagkyndige eller parter. Den kan også tillade bevisoptagelse ved videokonference eller anden kommunikationsteknologi, forudsat at de tekniske hjælpemidler forefindes.
2. Retten må kun optage bevis i form af forklaring fra sagkyndige eller mundtlig vidneforklaring, hvis dette er nødvendigt for rettens afgørelse. Retten tager i den forbindelse hensyn til omkostningerne.
3. Retten anvender den enkleste og mindst omstændelige metode til bevisoptagelse.
Artikel 10
Repræsentation af parterne
Der stilles ikke krav om repræsentation ved en advokat eller en anden jurist.
Artikel 11
Bistand til parterne
Medlemsstaterne sørger for, at parterne kan få praktisk bistand med at udfylde formularerne.
Artikel 12
Rettens opgaver
1. Retten må ikke kræve, at parterne foretager en retlig vurdering af kravet.
2. Om nødvendigt oplyser retten parterne om processuelle spørgsmål.
3. Retten tilstræber i alle tilfælde, hvor det er relevant, at bringe et forlig i stand mellem parterne.
Artikel 13
Forkyndelse af dokumenter
1. Dokumenter skal forkyndes pr. post, og forkyndelsen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen.
2. Er det ikke muligt at foretage forkyndelse i overensstemmelse med stk. 1, kan forkyndelse ske på en af de måder, der er angivet i artikel 13 eller 14 i forordning (EF) nr. 805/2004.
Artikel 14
Frister
1. Når retten fastsætter en frist, underrettes den berørte part om konsekvenserne af ikke at overholde fristen.
2. Retten kan under ekstraordinære omstændigheder forlænge de frister, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 3 og 6, og artikel 7, stk. 1, hvis det er nødvendigt for at beskytte parternes rettigheder.
3. Hvis det under ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt for retten at overholde de frister, der er fastsat i artikel 5, stk. 2-6, og artikel 7, tager retten snarest muligt de skridt, der er nødvendige i medfør af nævnte bestemmelser.
Artikel 15
Retsafgørelsens eksigibilitet
1. Retsafgørelsen er eksigibel uanset en eventuel appel. Der kan ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse.
2. Artikel 23 finder også anvendelse, hvis retsafgørelsen skal fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor den blev truffet.
Artikel 16
Sagsomkostninger
Den tabende part bærer sagsomkostningerne. Retten tilkender dog ikke den vindende part omkostninger, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi.
Artikel 17
Appel
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvorvidt deres processuelle regler hjemler appel af en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure, og inden for hvilken frist en sådan appel skal indgives. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.
2. Artikel 16 finder anvendelse på en eventuel appel.
Artikel 18
Mindstestandarder for prøvelse af retsafgørelsen
1. Skyldneren har ret til at anmode om prøvelse af en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure ved den kompetente ret i den medlemsstat, hvor retsafgørelsen er truffet, i tilfælde,
a)
i) hvor anmodningsformularen eller indkaldelsen til et mundtligt retsmøde er blevet forkyndt på en måde, der ikke indebærer bevis for, at skyldneren personligt har modtaget de pågældende dokumenter, som omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 805/2004, og
ii)
forkyndelsen ikke er blevet foretaget i så god tid, at skyldneren har kunnet varetage sine interesser under sagen, uden at dette skyldes fejl fra hans side, eller
b)
hvor skyldneren har været forhindret i at gøre indsigelse mod kravet på grund af force majeure eller som følge af ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra hans side,
forudsat at skyldneren i begge tilfælde har reageret hurtigst muligt.
2. Afslår retten prøvelse under henvisning til, at der ikke foreligger nogen af de grunde, der er omhandlet i stk. 1, forbliver retsafgørelsen virksom.
Finder retten, at prøvelse er berettiget af en af de grunde, der er omhandlet i stk. 1, er retsafgørelsen truffet i den europæiske småkravsprocedure uvirksom.
Artikel 19
Valg af processuelle regler
Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning er den europæiske småkravsprocedure underlagt de processuelle regler i den medlemsstat, hvor proceduren føres.
KAPITEL III
ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE I EN ANDEN MEDLEMSSTAT
Artikel 20
Anerkendelse og fuldbyrdelse
1. En retsafgørelse truffet i en medlemsstat i den europæiske småkravsprocedure anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.
2. På anmodning af en part udsteder retten en attest vedrørende en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure ved anvendelse af formular D, jf. bilag IV, uden ekstra omkostninger.
Artikel 21
Fuldbyrdelsesprocedure
1. Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel afgøres fuldbyrdelsesproceduren efter fuldbyrdelsesstatens lov.
En retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure fuldbyrdes på samme vilkår som en retsafgørelse truffet i fuldbyrdelsesstaten.
2. En part, der anmoder om fuldbyrdelse af en retsafgørelse, fremlægger:
a)
en genpart af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelse af dens ægthed, og
b)
en genpart af den attest, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, og om nødvendigt en oversættelse heraf til det officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, til det officielle sprog eller et af de officielle sprog, der anvendes af retterne på det sted, hvor fuldbyrdelsen ønskes foretaget, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lov, eller til et andet sprog, som fuldbyrdelsesstaten har angivet, at den kan acceptere. Hver medlemsstat kan angive, hvilket andet eller hvilke andre af EU-institutionernes officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure. Indholdet i formular D oversættes af en person, der er beføjet til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne.
3. En part, der anmoder om fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure i en anden medlemsstat, er ikke forpligtet til at have:
a)
en befuldmægtiget, eller
b)
en postadresse
i fuldbyrdelsesstaten, ud over hos den repræsentant, der har kompetence med hensyn til fuldbyrdelsesproceduren.
4. Det kan ikke pålægges en part, som i en medlemsstat anmoder om fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten.
Artikel 22
Afslag på fuldbyrdelse
1. Fuldbyrdelse afslås på anmodning af den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, af den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten, hvis den retsafgørelse, der er truffet i den europæiske småkravsprocedure, er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er blevet truffet i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat:
a)
at den tidligere retsafgørelse havde samme genstand, hvilede på samme grundlag og var mellem samme parter
b)
at den tidligere retsafgørelse blev truffet i fuldbyrdelsesstaten eller opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyrdelsesstaten, og
c)
at uforeneligheden ikke blev og ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen i den medlemsstat, hvor retsafgørelsen i den europæiske småkravsprocedure er truffet.
2. En retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure kan under ingen omstændigheder efterprøves i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til sagens realitet.
Artikel 23
Udsættelse eller begrænsning af fuldbyrdelsen
Hvis en part har anfægtet en retsafgørelse truffet i den europæiske småkravsprocedure, eller der stadig er mulighed for at anfægte den, eller hvis en part har indgivet anmodning om prøvelse som omhandlet i artikel 18, kan den kompetente ret eller myndighed i fuldbyrdelsesstaten på anmodning af den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse:
a)
begrænse fuldbyrdelsesproceduren til sikrende retsmidler
b)
gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsættes af retten, eller
c)
under særlige omstændigheder udsætte fuldbyrdelsesproceduren.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24
Oplysning
Medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at offentligheden og relevante fagkredse informeres om den europæiske småkravsprocedure, herunder om sagsomkostninger, navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet i henhold til beslutning 2001/470/EF.
Artikel 25
Oplysninger om retternes kompetence, kommunikationsmidler og appel
1. Senest den 1. januar 2008 meddeler medlemsstaterne Kommissionen:
a)
hvilke retter der er kompetente til at træffe en retsafgørelse i den europæiske småkravsprocedure
b)
hvilke kommunikationsmidler der accepteres i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure og står til rådighed for retterne, jf. artikel 4, stk. 1
c)
hvorvidt deres processuelle regler hjemler appel af en retsafgørelse, jf. artikel 17, og til hvilken ret appellen kan indgives
d)
hvilke sprog der accepteres, jf. artikel 21, stk. 2, litra b), og
e)
hvilke myndigheder der er kompetente med hensyn til fuldbyrdelse, og hvilke myndigheder der er kompetente i forbindelse med anvendelsen af artikel 23.
Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse oplysninger.
2. Kommissionen gør de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, offentligt tilgængelige gennem offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og på enhver anden hensigtsmæssig måde.
Artikel 26
Gennemførelsesforanstaltninger
Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved supplering af den, vedrørende ajourføring eller teknisk ændring af formularerne i bilagene vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2.
Artikel 27
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 28
Revision
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en udførlig rapport, der gennemgår, hvordan den europæiske småkravsprocedure fungerer, herunder ser på det i artikel 2, stk. 1, fastsatte loft over værdien af et krav. Rapporten skal omfatte en vurdering af proceduren, sådan som den har fungeret, og en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat.
Med henblik herpå og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til god praksis i Den Europæiske Union, og at denne praksis stemmer overens med principperne om bedre lovgivning, giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om den grænseoverskridende anvendelse af den europæiske småkravsprocedure. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om retsafgifter og om, hvor hurtigt proceduren afvikles, hvor effektiv den er, og hvor let den er at anvende, samt om medlemsstaternes interne småkravsprocedurer.
Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af forslag om tilpasning.
Artikel 29
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009 med undtagelse af artikel 25, som anvendes fra den 1. januar 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
FORMULAR A
ANMODNINGSFORMULAR
(Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ...(13)/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure)
Sagsnummer+:
Modtaget af retten den: ____/____/______+
+ Udfyldes af retten
VIGTIG OPLYSNING
SØRG FOR AT LÆSE RETNINGSLINJERNE VED BEGYNDELSEN AF HVER SEKTION - DET VIL GØRE DET LETTERE FOR DEM AT UDFYLDE DENNE FORMULAR
Sprog:
Denne formular skal udfyldes på det sprog, der anvendes af den ret, som De sender Deres anmodning til. De gøres opmærksom på, at formularen foreligger på alle EU-institutionernes officielle sprog på adressen http://ec.europa.eu./justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm; dette vil sikkert være Dem en hjælp, når De skal udfylde formularen på det ønskede sprog.
Vedlagt dokumentation:
De skal være opmærksom på, at anmodningsformularen, hvis det er hensigtsmæssigt, skal vedlægges eventuel relevant dokumentation. Dette er dog ikke til hinder for, at De, hvis det er hensigtsmæssigt, kan fremlægge yderligere beviser under retssagen.
En kopi af anmodningsformularen og, hvis det er hensigtsmæssigt, af den vedlagte dokumentation vil blive forkyndt for skyldner. Skyldner vil få lejlighed til at indgive et svar.
1. Ret
I dette felt skal De angive navnet på den ret, som De fremsætter Deres krav ved. Når De vælger, hvilken ret De vil fremsætte Deres krav ved, må De se på grundlaget for rettens kompetence. I sektion 4 i denne formular finder De en ikke-udtømmende liste med eksempler på mulige grundlag for rettens kompetence.
1. Ved hvilken ret fremsætter De Deres krav?
1.1. Navn:
1.2. Gadenavn og husnummer/postboks:
1.3. By og postnummer:
1.4. Land:
2. Fordringshaver
I dette felt skal De anføre oplysninger om Dem selv som fordringshaver og om Deres repræsentant, hvis De har en sådan. De skal være opmærksom på, at De ikke er forpligtet til at lade Dem repræsentere ved en advokat eller en anden jurist.
I visse lande er det eventuelt ikke tilstrækkeligt at anføre blot en postboks som adresse, og De bør derfor også anføre gadenavn og husnummer samt postnummer. Gør De ikke det, risikerer De, at dokumentet ikke bliver forkyndt.
Under "Andre oplysninger" kan De anføre oplysninger, som kan hjælpe til at identificere Dem, f.eks. Deres fødselsdato, stilling, position i selskabet, personnummer og selskabets registreringsnummer i visse medlemsstater.
Hvis der er mere end én fordringshaver, bedes De bruge ekstra ark.
2. Oplysninger om fordringshaver
2.1. Efternavn, fornavn/navn på selskab eller organisation:
2.7. Fordringshavers eventuelle repræsentant og kontaktadresse *:
2.8. Andre oplysninger*:
3. Skyldner
I dette felt skal De anføre oplysninger om skyldner og, hvis De er bekendt dermed, oplysninger om skyldners repræsentant. De skal være opmærksom på, at skyldner ikke er forpligtet til at lade sig repræsentere ved en advokat eller en anden jurist.
I visse lande er det eventuelt ikke tilstrækkeligt at anføre blot en postboks som adresse, og De bør derfor også anføre gadenavn og husnummer samt postnummer. Gør De ikke det, risikerer De, at dokumentet ikke bliver forkyndt.
Under "Andre oplysninger" kan De anføre oplysninger, som kan hjælpe til at identificere skyldner, f.eks. fødselsdato, stilling, position i selskabet, personnummer og selskabets registreringsnummer i visse medlemsstater. Hvis der er mere end én skyldner, bedes De bruge ekstra ark.
3. Oplysninger om skyldner
3.1. Efternavn, fornavn/navn på selskab eller organisation:
3.7. Skyldners eventuelle repræsentant og kontaktadresse*:
3.8. Andre oplysninger*:
4. Kompetence
De skal indgive Deres anmodning til den ret, der har kompetence til at behandle den. Retten skal have kompetence i henhold til reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
I denne sektion finder De en ikke-udtømmende liste med mulige grundlag for rettens kompetence.
Oplysninger om kompetencereglerne kan findes på webstedet for det europæiske retlige atlas på adressen http://ec.europa.eu./justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm.
De vil også på adressen http://ec.europa.eu/civiljustice/glossary/glossary_da.htm kunne finde en forklaring på nogle af de juridiske udtryk, der er anvendt.
4. Hvad anser De for at danne grundlag for rettens kompetence?
4.1. Skyldners bopæl ♦
4.2. Forbrugerens bopæl ♦
4.3. Forsikringstagerens, den sikredes eller den begunstigedes bopæl i forbindelse med en forsikringssag ♦
4.4. Opfyldelsesstedet for den tilgrundliggende forpligtelse ♦
4.5. Skadetilføjelsesstedet ♦
4.6. Det sted, hvor den faste ejendom er beliggende ♦
4.7. Værneting aftalt mellem parterne ♦
4.8. Andet (præciseres): ________________________________________________________
5. Sagens grænseoverskridende karakter
For at De skal kunne gøre brug af den europæiske småkravsprocedure, må Deres sag være af grænseoverskridende karakter. En sag er af grænseoverskridende karakter, hvis mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor retten er beliggende.
5. Sagens grænseoverskridende karakter
5.1. Det land, hvor fordringshaver har bopæl eller sædvanligt opholdssted: _______________
5.2. Det land, hvor skyldner har bopæl eller sædvanligt opholdssted: ____________________
5.3. Den medlemsstat, hvor retten er beliggende ____________________
6. Bankoplysninger (fakultativt)
I felt 6.1. kan De meddele retten, hvordan De agter at betale anmodningsgebyret. De skal være opmærksom på, at den ret, De indgiver Deres anmodning til, ikke nødvendigvis har mulighed for at benytte alle betalingsmåder. De bør kontrollere, hvilke betalingsmåder retten vil acceptere. Dette kan De gøre ved at kontakte den pågældende ret eller ved at gå ind på webstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område på adressen http://ec.europa.eu/civiljustice.
Hvis De vælger at betale med kreditkort, eller De giver retten lov til at opkræve gebyret via Deres bankkonto, skal De anføre de nødvendige oplysninger om Deres kreditkort eller bankkonto i tillægget til denne formular. Oplysningerne i tillægget er udelukkende stilet til retten og vil ikke blive givet videre til skyldner.
I felt 6.2. har De mulighed for at angive, hvordan De ønsker at modtage betaling fra skyldner, f.eks. hvis skyldner ønsker at betale med det samme, selv inden der træffes en retsafgørelse. Ønsker De betaling ved bankoverførsel, skal De anføre de nødvendige bankoplysninger.
6.1. Hvordan ønsker De at betale anmodningsgebyret?
6.1.1. Bankoverførsel ♦
6.1.2. Kreditkort ♦ (tilægget udfyldes)
6.1.3. Direkte debitering af Deres bankkonto ♦ (tillægget udfyldes)
6.1.4. Andet (præciseres): ___________________________________________________
6.2. Til hvilken konto ønsker De, at skyldner indbetaler det krævede eller tilkendte beløb?
6.2.1. Kontohaver:
6.2.2. Bankens navn, BIC eller anden relevant bankkode:
6.2.3. Kontonummer/IBAN:
7. Kravet
Omfang: De skal være opmærksom på, at den europæiske småkravsprocedure kun kan bruges i begrænset omfang. Proceduren kan ikke bruges i forbindelse med krav, hvis værdi overstiger 2 000 EUR, eller som er anført i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ...(17)/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Hvis Deres krav ikke har relation til et søgsmål, der falder ind under forordningens anvendelsesområde som fastsat i artikel 2, fortsætter sagen ved de kompetente retter efter de almindelige civile retsplejeregler. Hvis De i så tilfælde ønsker at hæve sagen, må De trække Deres anmodning tilbage.
Pengekrav eller anden type krav: De skal angive, om Deres krav er et pengekrav og/eller en anden type krav, f.eks. levering af varer, og derefter udfylde henholdsvis felt 7.1 og/eller felt 7.2. Hvis Deres krav ikke er et pengekrav, skal De angive den anslåede værdi af Deres krav. De skal også, hvis Deres krav ikke er et pengekrav, angive, om De subsidiært gør krav på erstatning, såfremt det ikke er muligt at fyldestgøre Deres oprindelige krav.
Hvis De ønsker at kræve erstatning af sagsomkostningerne (f.eks. udgifter til oversættelse, advokatsalærer, omkostninger i forbindelse med forkyndelse af dokumenter mv.), skal De angive dette i felt 7.3. De skal være opmærksom på, at reglerne for, hvilke sagsomkostninger retten kan tilkende, varierer fra den ene medlemsstat til den anden. De vil på webstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område på adressen http://ec.europa.eu/civiljustice kunne finde oplysninger om de forskellige kategorier af omkostninger i de enkelte medlemsstater.
Hvis De ønsker at kræve en eventuel ved aftale fastsat rente, f.eks. renter af et lån, skal De angive rentesatsen og den dato, hvorfra renten skal beregnes. Retten kan tilkende Dem en lovbestemt rente af Deres krav, hvis De får medhold. Hvis De ønsker at kræve rente, skal De angive dette og i så fald, fra hvilken dato renten skal beregnes.
7. Oplysninger om Deres krav
♦ 7.1. Pengekrav
7.1.1. Værdien af hovedkravet (ekskl. renter og omkostninger): ______________________________
7.1.2. Valuta:
♦ Euro (EUR) ♦ Bulgarsk lev (BGN) ♦ Cypriotisk pund (CYP)
7.3.3. Hvis ja, skal De præcisere, hvilke omkostninger det drejer sig om, og om muligt angive det beløb, De kræver, eller som indtil nu er påløbet:
7.4. Kræver De renter?
Ja ♦
Nej ♦
Hvis ja, er renten:
fastsat ved aftale? ♦ (udfyld i så fald felt 7.4.1)
lovbestemt? ♦ (udfyld i så fald felt 7.4.2)
7.4.1. For rente fastsat ved aftale
1) Rentesatsen er:
♦ _____ %
♦ _____ % over ECB's basisrente
♦ andet: __________________________
2) Renten skal opkræves fra og med: ___/___/_____ (dato)
7.4.2. For lovbestemt rente
Renten skal opkræves fra og med: ___/___/_____ (dato)
8. Nærmere oplysninger om kravet:
I felt 8.1. skal De kort beskrive realiteten af Deres krav.
I felt 8.2. skal De beskrive eventuelle relevante beviser til støtte for Deres krav. Det kan f.eks. være skriftlige beviser (såsom kontrakter, kvitteringer mv.) eller mundtlige eller skriftlige forklaringer fra vidner. De skal for hvert enkelt bevis angive, hvilket aspekt af Deres krav det skal støtte.
Hvis der ikke er plads nok, kan De vedlægge ekstra ark.
8. Nærmere oplysninger om kravet
8.1. De bedes begrunde Deres krav (f.eks. hvad er der sket, hvor skete det, og hvornår skete det)
8.2. De bedes beskrive de beviser, De ønsker at fremlægge til støtte for Deres krav, og angive, hvilke aspekter af kravet de respektive beviser støtter. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør De vedlægge eventuel relevant dokumentation.
8.2.1. Skriftlige beviser ♦ (præciseres nedenfor)
8.2.2. Vidneforklaringer ♦ (præciseres nedenfor)
8.2.3. Andet ♦ (præciseres nedenfor)
Mundtligt retsmøde: De skal være opmærksom på, at den europæiske småkravsprocedure er en skriftlig procedure. De kan dog i denne formular eller på et senere tidspunkt anmode om, at der holdes et mundtligt retsmøde. Retten kan beslutte at holde et mundtligt retsmøde, hvis den finder det nødvendigt for en retfærdig behandling af sagen, eller den kan ud fra alle sagens omstændigheder afslå et sådant møde.
8.3. Ønsker De, at der holdes et mundtligt retsmøde?
En retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat i den europæiske småkravsprocedure, kan anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Hvis De agter at søge anerkendelse eller fuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor retten er beliggende, kan De i denne formular anmode om, at retten, når den har truffet en afgørelse, der giver Dem medhold, udsteder en attest vedrørende den trufne retsafgørelse.
9. Attest
Jeg anmoder retten om at udstede en attest vedrørende retsafgørelsen
Ja ♦
Nej ♦
10. Dato og underskrift
De skal sørge for at skrive Deres navn tydeligt og underskrive og datere Deres anmodning nederst.
10. Dato og underskrift
Jeg anmoder hermed retten om at træffe en retsafgørelse mod skyldner på grundlag af mit krav.
Jeg erklærer, at de anførte oplysninger er afgivet i god tro og efter min bedste overbevisning er sande.
Udfærdiget i:
Dato: ___/___/_____
Navn og underskrift:
Tillæg til anmodningsformularen (formular A)
Bankoplysninger(19) med henblik på betaling af anmodningsgebyret
Kontohaver / Kreditkorthaver:
Bankens navn, BIC eller anden relevant bankkode / Kreditkortselskab:
Kontonummer eller IBAN / Kreditkortets nummer, udløbsdato og sikkerhedsnummer:
BILAG II
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
FORMULAR B
ANMODNING FRA RETTEN OM KOMPLETTERING OG/ELLER BERIGTIGELSE AF ANMODNINGSFORMULAREN
(Artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ...(20)/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure)
(udfyldes af retten)
Sagsnummer:
Modtaget af retten den: ____/____/______.
1. Ret
1.1. Navn:
1.2. Gadenavn og husnummer/postboks:
1.3. By og postnummer:
1.4. Land:
2. Fordringshaver
2.1. Efternavn, fornavn/navn på selskab eller organisation:
3.7. Skyldners eventuelle repræsentant og kontaktadresse*:
3.8. Andre oplysninger*:
Retten har behandlet Deres anmodning og finder den ikke fyldestgørende eller tilstrækkelig klar eller finder ikke anmodningsformularen udfyldt korrekt. De bedes komplettere og/eller berigtige Deres formular på det sprog, der anvendes af retten, som anført nedenfor snarest muligt og senest den __________________.
Retten afviser Deres anmodning på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. ...(23)/2007, hvis De ikke kompletterer og/eller berigtiger den inden for den ovenfor fastsatte frist.
Deres anmodning er ikke udfærdiget på det korrekte sprog. De bedes udfærdige den på et af følgende sprog:
Bulgarsk ♦ Tjekkisk ♦ Tysk ♦
Estisk ♦ Spansk ♦ Græsk ♦
Fransk ♦ Irsk ♦ Italiensk ♦
Lettisk ♦ Litauisk ♦ Ungarsk ♦
Maltesisk ♦ Nederlandsk ♦ Polsk ♦
Portugisisk ♦ Rumænsk ♦ Slovakisk ♦
Slovensk ♦ Finsk ♦ Svensk ♦
Engelsk ♦ Andet (præciseres)__________________
Følgende sektioner i anmodningsformularen skal kompletteres og/eller berigtiges:
-
-
-
-
Udfærdiget i:
Dato: ___/___/_____
Underskrift og/eller stempel:
+BILAG III
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
FORMULAR C
SVARFORMULAR
(Artikel 5, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ...(24)/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure)
VIGTIGE OPLYSNINGER OG RETNINGSLINJER FOR SKYLDNER
Der er blevet fremsat et krav mod Dem inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure. Kravet fremgår af vedlagte anmodningsformular.
De kan svare ved at udfylde del II i denne formular og returnere formularen til retten eller på enhver anden passende måde, senest 30 dage efter at anmodningsformularen er blevet forkyndt for Dem sammen med svarformularen.
De skal være opmærksom på, at hvis De ikke svarer inden 30 dage, træffer retten en afgørelse.
De skal sørge for at skrive Deres navn tydeligt og underskrive og datere svarformularen nederst.
De skal også sørge for at læse de retningslinjer, der er anført i anmodningsformularen; de vil kunne være Dem til hjælp, når De forbereder Deres svar.
Sprog: De skal svare på kravet på det sprog, der anvendes af den ret, der har sendt Dem denne formular.
De gøres opmærksom på, at formularen foreligger på alle EU-institutionernes officielle sprog på adressen http://ec.europa.eu./justice_home/judicialatlascivil/html/index_da.htm; dette vil sikkert være Dem en hjælp, når De skal udfylde formularen på det ønskede sprog.
Mundtligt retsmøde: De skal være opmærksom på, at den europæiske småkravsprocedure er en skriftlig procedure. De kan dog anmode om, at der holdes et mundtligt retsmøde. De må være klar over, at retten ud fra sagens omstændigheder kan afslå en sådan anmodning.
Vedlagt dokumentation: De kan anføre mulige beviser og, hvis det er hensigtsmæssigt, vedlægge relevant dokumentation.
Modkrav: Hvis De ønsker at fremsætte et krav mod fordringshaveren (modkrav), skal De udfylde og vedlægge en separat formular A, som De kan finde på internettet på adressen http://ec.europa.eu/justice_home/judicialatlascivil/html/fillinginformation_da.htm eller få hos den ret, som har sendt Dem denne formular. De skal være opmærksom på, at De i henseende til modkravet betragtes som fordringshaver.
Berigtigelse af oplysningerne om Dem: De kan også berigtige eller supplere oplysningerne om Dem selv (f.eks. kontaktadresse, repræsentant mv.) i sektion 6 under "Andre oplysninger".
Ekstra plads: Hvis der ikke er plads nok, kan De vedlægge ekstra ark.
Del I (udfyldes af retten)
Fordringshavers navn:
Skyldners navn:
Ret:
Krav:
Sagsnummer:
Del II (udfyldes af skyldner)
1. Accepterer De kravet?
Ja ♦
Nej ♦
Delvis ♦
Hvis De har svaret nej eller delvis, skal De give en begrundelse:
Kravet er ikke omfattet af den europæiske småkravsprocedure ♦
(præciseres nedenfor)
Andet ♦
(præciseres nedenfor)
2. Hvis De ikke accepterer kravet, skal De beskrive de beviser, De ønsker at fremlægge for at bestride kravet. De skal angive, hvilke dele af Deres svar de enkelte beviser støtter. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør De vedlægge relevant dokumentation.
2.1. Skriftlige beviser ♦ (præciseres nedenfor)
2.2. Vidneforklaringer ♦ (præciseres nedenfor)
2.3. Andet ♦ (præciseres nedenfor)
3. Ønsker De, at der holdes et mundtligt retsmøde?
3.7. Skyldners eventuelle repræsentant og kontaktadresse*:
3.8. Andre oplysninger*:
4. Retsafgørelse
4.1 Dato:
4.2 Sagsnummer:
4.3. Retsafgørelsens konklusion:
4.3.1. Retten har tilpligtet _________________________ at betale ____________________
1) hovedkrav:
2) renter:
3) omkostninger:
4.3.2. Retten har udstedt et påkrav mod _________________________ til fordel for ____________________
(For retsafgørelser truffet af en appelret eller i tilfælde af fornyet prøvelse af retsafgørelsen)
Denne retsafgørelse går forud for retsafgørelsen truffet den _____/_____/_____ (sagsnummer ________) og en eventuel attest vedrørende den pågældende retsafgørelse.
RETSAFGØRELSEN SKAL ANERKENDES OG FULDBYRDES I EN ANDEN MEDLEMSSTAT, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122) - C6-0236/2005 - 2005/0038(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0122))(1),
- der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0236/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0465/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning, der er vedføjet som bilag til den lovgivningsmæssige beslutning, til Rådet og Kommissionen.
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3), og
[...]
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.
(2) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(4) […] afspejler på baggrund af sin status, sit anvendelsesområde og sine ledsagende forklaringer de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, traktaten om Den Europæiske Union og fællesskabstraktaterne, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder(5), de socialpagter, som Fællesskabet og Europarådet har vedtaget, samt De Europæiske Fællesskabers Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
(3) I november 2004 erkendte Det Europæiske Råd betydningen af kommunikation for at bringe alle borgere tæt på det europæiske projekt ved at opfordre til aktivt medborgerskab.
(4) I meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union(6) understreger Kommissionen betydningen af den rolle, civilsamfundet spiller, hvad angår både beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder; Kommissionen bør derfor indføre en åben, gennemsigtig og løbende dialog med civilsamfundet.
(4a) I henhold til Haag-programmet kræver en styrkelse af det gensidige samarbejde en aktiv indsats til forbedring af den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer. I den forbindelse bør europæiske netværk af nationale offentlige myndigheder nyde særlig fremme og støtte.
(4b) Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union bidrager, bl.a. ved at vedligeholde relevante databaser, til udveksling af synspunkter og erfaringer vedrørende medlemmernes retspraksis, organisation og aktiviteter i forbindelse med, at de varetager deres juridiske og/eller rådgivende funktioner for så vidt angår fællesskabslovgivning. Der bør være mulighed for at medfinansiere konferencens og sammenslutningens aktiviteter, for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almindelig europæisk interesse. En sådan medfinansiering bør dog ikke indebære, at et fremtidigt program omfatter sådanne netværk, ligesom den heller ikke bør afskære andre europæiske netværk fra at få støtte til deres aktiviteter i henhold til afgørelsen.
(5) Det er relevant at understrege betydningen af oplysning og kommunikation om de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, for at give borgerne et bedre kendskab til deres rettigheder og nem adgang til pålidelige oplysninger om disse rettigheder.
(6) Fremme af en tværreligiøs og multikulturel dialog på EU-niveau ville bidrage til at bevare og styrke fred og de grundlæggende rettigheder.
(7) Programmets mål bør være komplementære i forhold til målene for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. …/2006 af ....., og bør fokusere på de områder, hvor der kan skabes en europæisk merværdi. Der skal med henblik herpå sørges for passende koordinering.
(8) Med henblik på at opnå komplementaritet og sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcerne bør det sikres, at enhver overlapning mellem de foranstaltninger, som dette program støtter, og aktiviteter udført af internationale organisationer, der har kompetence inden for grundlæggende rettigheder, som f.eks. Europarådet, undgås, samtidig med at der gives mulighed for fælles aktiviteter for at nå programmets mål. Der skal med henblik herpå sørges for passende koordinering.
(8a) I overensstemmelse med princippet om at åbne fællesskabsprogrammer for kandidatlandene og landene på det vestlige Balkan som fastslået i Thessaloniki-dagsordenen, bør programmet være åbent for deltagelse af de tiltrædende lande, kandidatlandene og landene på det vestlige Balkan. En sådan deltagelse bør være afhængig af, at de opfylder de generelle betingelser for en bilateral aftale og bidrager til programmets budget. Når det ligger inden for det berørte projektmål, bør også myndigheder, organer eller ikke-statslige organisationer i lande, der ikke deltager i programmet, kunne tilknyttes enkelte aktioner som partnere, men kun hvis de ikke er hovedmodtagere i projektet.
(9) Der bør træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, uretmæssigt udbetalt eller anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(7), Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet(8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(9).
(10) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10), i det følgende benævnt "finansforordningen", og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsning af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og den krævede proportionalitet mellem ressourcerne og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.
(11) Ifølge finansforordningen skal der foreligge en basisretsakt til dækning af driftstilskud.
(12) I overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12), bør gennemførelsesforanstaltningerne til denne afgørelse vedtages, med en sondring mellem foranstaltninger, der er omfattet af forvaltningsproceduren, og foranstaltninger, der er omfattet af rådgivningsproceduren, eftersom rådgivningsproceduren i visse tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige ud fra et hensyn om øget effektivitet.
(13) Programmets mål, nemlig støtte til civilsamfundets organisationer, bekæmpelse af racisme, fremmedhad og antisemitisme, beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og beskyttelse af borgernes rettigheder gennem en tværreligiøs og multikulturel dialog, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af programmets omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er denne afgørelse ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(14) Traktaten indeholder ingen anden hjemmel til vedtagelse af denne afgørelse end artikel 308.
(15) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse(13) –
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af programmet
1. Ved denne afgørelse oprettes et program om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab, i det følgende benævnt "programmet", som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.
2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
3. Programmet gennemføres inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde.
Artikel 2
Generelle mål
1. Programmet har følgende generelle mål:
a)
at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på respekt for de grundlæggende rettigheder, som anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union […], herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet
b)
at styrke civilsamfundet og opmuntre til en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog om grundlæggende rettigheder
c)
at bekæmpe racisme, fremmedhad og antisemitisme og fremme en bedre tværreligiøs og multikulturel forståelse samt øget tolerance i hele Den Europæiske Union
d)
at forbedre kontakter, udveksling af oplysninger og netværkssamarbejde mellem de retslige og de administrative myndigheder og de juridiske erhverv, bl.a. gennem støtte til uddannelse af aktører inden for retsvæsenet, med henblik på bedre gensidig forståelse blandt sådanne myndigheder og fagfolk.
2. Programmets generelle mål er komplementære i forhold til målene for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. .../2006.
3. Programmets generelle mål bidrager til udviklingen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.
Artikel 3
Specifikke mål
Programmet har følgende specifikke mål:
a)
at fremme de grundlæggende rettigheder som anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union […] og informere alle borgere om deres rettigheder, herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet, for at opfordre unionsborgerne til at deltage aktivt i det demokratiske liv i EU
b)
om fornødent at vurdere respekten for specifikke grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten […] og indhente udtalelser om særlige spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder inden for dette anvendelsesområde
c)
at støtte ikke-statslige organisationer og andre organer i civilsamfundet for at styrke deres mulighed for at deltage aktivt i fremme af de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet
d)
at oprette relevante strukturer med henblik på at fremme en tværreligiøs og multikulturel dialog på EU-niveau.
Artikel 4
Foranstaltninger
For at opfylde de generelle og de specifikke mål, der er opstillet i artikel 2 og 3, vil programmet støtte følgende typer foranstaltninger:
a)
specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og styring af netværk af nationale eksperter samt analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter
b)
specifikke tværnationale projekter af fællesskabsinteresse, der forelægges af en myndighed eller et andet organ i en medlemsstat, en international organisation eller en ikke-statslig organisation, og som i alle tilfælde involverer mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og én anden stat, der kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer
c)
støtte til aktiviteter udført af ikke-statslige organisationer eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i overensstemmelse med programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.
d)
driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse med det faste arbejdsprogram for Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, som vedligeholder visse databaser indeholdende en Europa-dækkende samling af nationale domme vedrørende gennemførelse af fællesskabslovgivning for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almindelig europæisk interesse ved at fremme udveksling af synspunkter og erfaringer om spørgsmål vedrørende deres medlemmers retspraksis, organisation og funktionsmåde i forbindelse med udøvelsen af deres retslige og/eller rådgivende funktioner vedrørende fællesskabsretten.
Artikel 5
Tredjelandes deltagelse
1. Følgende lande, i det følgende benævnt "deltagende lande", kan deltage i programmets foranstaltninger: de tiltrædende lande, kandidatlandene og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i associeringsaftalerne eller tillægsprotokollerne hertil om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse lande.
2. Foranstaltninger i henhold til artikel 4 er åbne for myndigheder, organer eller ikke-statslige organisationer i lande, der ikke deltager i dette program i henhold til stk. 1, hvis dette kan bidrage til at forberede de landes tiltrædelse, der er nævnt i stk. 1, eller gavne de pågældende foranstaltningers mål.
Artikel 6
Målgrupper
Programmet henvender sig til borgere i Den Europæiske Union, borgere i deltagende lande eller tredjelandsstatsborgere med lovlig bopæl i Den Europæiske Union og organisationer i civilsamfundet, herunder grupper, der arbejder med at fremme dette programs mål.
Artikel 7
Adgang til programmet
1. Programmet er åbent for bl.a. institutioner og offentlige og private organisationer, universiteter, forskningsinstitutter, ikke-statslige organisationer, nationale, regionale og lokale myndigheder, internationale organisationer og andre nonprofit-organisationer, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et af de deltagende lande, jf. artikel 5.
2. Programmet skal give mulighed for at gennemføre aktiviteter sammen med internationale organisationer, der har kompetence inden for grundlæggende rettigheder, som f.eks. Europarådet, på grundlag af fælles bidrag og i overensstemmelse med de forskellige regler i de pågældende institutioner eller organisationer med henblik på at nå målene i dette program.
Artikel 8
Støtteformer
1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:
-
tilskud
-
offentlige indkøbskontrakter.
2. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde som omhandlet i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og de ydes i form af driftstilskud og tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil blive specificeret i de årlige arbejdsprogrammer.
3. Derudover forventes der udgifter til ledsageforanstaltninger i form af offentlige indkøbskontrakter, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.
Artikel 9
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen iværksætter fællesskabsbistanden i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
2. Med henblik på gennemførelsen af programmet vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål i artikel 2 et årligt arbejdsprogram, der indeholder de specifikke mål, tematiske prioriteter, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger, jf. artikel 8, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.
3. Det årlige arbejdsprogram vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 3.
4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger tager bl.a. hensyn til følgende kriterier:
a)
overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål som fastsat i artikel 2 og foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4
b)
den foreslåede foranstaltnings kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater
c)
størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater
d)
virkningen af de forventede resultater for de generelle mål som fastsat i artikel 2 og for de foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4.
5. Ansøgninger om driftstilskud, jf. artikel 4, litra b) og litra c), vurderes på baggrund af:
-
overensstemmelsen med programmets mål
-
kvaliteten af de planlagte aktiviteter
-
aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne
-
aktiviteternes geografiske rækkevidde
-
inddragelsen af borgerne i de pågældende organers strukturer
-
cost-benefit-forholdet i den foreslåede aktivitet.
6. Afgørelser vedrørende foranstaltninger, der forelægges i henhold til artikel 4, litra b) og c), vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 10, stk. 2.
7. Ifølge artikel 113, stk. 2, i finansforordningen skal princippet om en gradvis nedtrapning ikke gælde for driftstilskud til Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, for så vidt de forfølger et mål af almen europæisk interesse.
Artikel 10
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Tidsrummet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 11
Komplementaritet
1. Der søges opnået synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig rammeprogrammerne om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme samt Progress-programmet. Der sikres komplementaritet med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Der udarbejdes statistiske oplysninger om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab i samarbejde med medlemsstaterne på grundlag af foreliggende data, om nødvendigt ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.
2. Dette program kan dele midler med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder samtlige programmers mål.
3. Foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af denne afgørelse, må ikke modtage bistand til samme formål fra andre finansielle fællesskabsinstrumenter. Det sikres, at støttemodtagere, der er omfattet af denne afgørelse, oplyser Kommissionen om støtte fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder og om igangværende finansieringsansøgninger.
Artikel 12
Budgetmidler
Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program, skal opføres i form af årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af den finansielle ramme.
Artikel 13
Overvågning
1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres af programmet, indsender tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb. Der skal endvidere fremlægges en endelig rapport inden tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.
2. Kommissionen sikrer, at kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, navnlig indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol foretaget af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt ved kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, og om revision foretaget af Revisionsretten.
3. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren i fem år efter den sidste udbetaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til disposition for Kommissionen.
4. På grundlag af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 sikrer Kommissionen, at omfanget af eller tildelingskriterierne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for udbetalingerne om nødvendigt tilpasses.
5. Kommissionen sikrer, at der træffes alle andre nødvendige foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.
Artikel 14
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.
2. Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til programmet, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.
3. Kommissionen sikrer, at udbetaling af den finansielle støtte til en foranstaltning begrænses, suspenderes eller kræves tilbagebetalt, hvis den konstaterer uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.
4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, sikrer Kommissionen, at støttemodtageren indgiver sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis støttemodtageren ikke giver en rimelig begrundelse, sikrer Kommissionen, at resten af støtten fjernes, og at allerede udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.
5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarenter i henhold til betingelserne i finansforordningen.
Artikel 15
Evaluering
1. Programmet vil blive løbende overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.
2. Kommissionen sikrer en regelmæssig, uafhængig ekstern evaluering af programmet.
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
a)
en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet
b)
en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, herunder om arbejde udført af modtagerne af driftstilskud som omhandlet i artikel 4, litra d), senest den 31. marts 2011
c)
en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012
d)
en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.
Artikel 15a
Offentliggørelse af foranstaltninger
Hvert år offentliggør Kommissionen en liste over de foranstaltninger, der finansieres via programmet, med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Artikel 16
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2007.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om strafferet for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 - C6-0237/2005 - 2005/0039(CNS))
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om et særprogram om strafferet for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31 og 34, stk. 2, litra c),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(3),
ud fra følgende betragtninger:
(1) I artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at Unionen har som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for retligt samarbejde i kriminalsager.
(2) Ifølge artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Union skal fælles handling i kriminalsager bl.a. omfatte samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.
(3) Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog i november 2004, og som er baseret på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, bekræfter, at det er en prioritet at udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, bl.a. ved at fremme det strafferetlige samarbejde på basis af princippet om gensidig anerkendelse.
(4) Det rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis), der blev indført ved Rådets afgørelse 2002/630/RIA af 22. juli 2002(4), bidrog i væsentlig grad til at styrke politisamarbejdet og samarbejdet mellem andre retshåndhævende myndigheder og domstolene i medlemsstaterne og til at forbedre den gensidige forståelse og den gensidige tillid mellem de politimæssige, judicielle, retlige og administrative systemer.
(5) De ambitiøse mål i traktaten og i Haag-programmet skal nås ved at oprette et fleksibelt og effektivt program, der vil lette planlægning og gennemførelse.
(6) Programmet skal styrke den gensidige tillid i retsvæsenet. Som nævnt i Haag-programmet skal den gensidige tillid styrkes gennem oprettelse af netværk mellem de retlige organisationer og institutioner, bedre uddannelse af aktører i retsvæsenet, en styrket evaluering af gennemførelsen af EU-politikker inden for retsvæsenet samtidig med, at retsvæsenets uafhængighed fuldt ud respekteres, en større forskningsindsats vedrørende retligt samarbejde og fremme af operationelle projekter mellem medlemsstaterne, der tager sigte på at modernisere retsvæsenet.
Det skal også gøres lettere at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse ved at forbedre det gensidige kendskab til tidligere domfældelser i Den Europæiske Union, navnlig ved at indføre et edb-system til udveksling af oplysninger om strafferegistre.
(7) Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, der er oprettet af de institutioner, der specifikt har ansvaret for uddannelse af de judicielle myndigheder i alle medlemsstaterne, tilbyder et uddannelsesprogram for dommere og offentlige anklagere med en egentlig europæisk dimension. Netværket bidrager på den måde til at styrke den gensidige tillid og fremme den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer.
(8) Der bør desuden træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.
9)
(...)
(10) Da målene for programmet om strafferet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, som finder anvendelse på Unionen i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(11) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), herefter kaldet "finansforordningen", og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen bevarer det direkte ansvar for programmernes gennemførelse og forvaltning, og det krævede forhold mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.
(11a) I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(7), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet(8) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(9) bør der desuden træffes passende foranstaltninger for at forhindre uregelmæssigheder og svig og tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.
(12) Ifølge finansforordningen skal der vedtages en basisretsakt til dækning af driftstilskud.
(12a) Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra dette program, på passende vis anerkender den modtagne støtte.
(13) De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse, bør med bistand fra et rådgivende udvalg og et forvaltningsudvalg vedtages i henhold til de procedurer, der er fastsat i afgørelsen.
(14) Det er hensigtsmæssigt fra den 1. januar 2007 at erstatte Rådets afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis) med dette program og det nye særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder –
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af programmet
1. Ved denne afgørelse oprettes et særprogram om strafferet, herefter kaldet "programmet", som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
Artikel 2
Generelle mål
1. Programmet har følgende generelle mål:
a)
Fremme af det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk strafferetligt område baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid.
b)
Fremme af foreneligheden mellem de regler, der anvendes i medlemsstaterne, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre det retlige samarbejde. Fremme en mindskelse af de eksisterende retlige hindringer for, at det retlige samarbejde kan fungere tilfredsstillende for at styrke samordningen af efterforskninger og øge foreneligheden mellem de eksisterende retssystemer i EU's medlemsstater med henblik på en passende opfølgning af efterforskninger foretaget af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
c)
(...)
d)
Forbedring af kontakten og informationsudvekslingen og udvekslingen af bedste praksis mellem retssystemerne, de judicielle og administrative myndigheder og de juridiske erhverv: advokater og andre specialister involveret i domstolsarbejde, og fremme uddannelsen af aktører inden for retsvæsenet for at øge den gensidige tillid.
e)
Yderligere forbedring af den gensidige tillid yderligere for at sikre beskyttelse af ofres og tiltaltes rettigheder.
2. Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, bidrager programmets generelle mål til at udvikle fællesskabspolitikker og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område.
Artikel 3
Specifikke mål
Programmet har følgende specifikke mål:
a)
Styrke samarbejdet i kriminalsager for at:
· fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og domme · fjerne hindringer, der skyldes forskelle i medlemsstaternes retssystemer, og fremme den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af materiel strafferet vedrørende grov kriminalitet, navnlig (...) med en grænseoverskridende dimension · fremme fastsættelsen af minimumsstandarder yderligere for visse aspekter af strafferetsplejen for at lette de praktiske aspekter af det retlige samarbejde · sikre en korrekt retspleje ved at undgå kompetencekonflikter · forbedre informationsudvekslingen gennem anvendelse af edb-systemer, især oplysninger fra de nationale strafferegistre · styrke tiltaltes rettigheder og den sociale og juridiske bistand til ofre · tilskynde medlemsstaterne til at fremskynde samarbejdet med Eurojust i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitet · fremme foranstaltninger, der tager sigte på effektiv resocialisering af lovovertrædere, navnlig unge lovovertrædere.
b)
Forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer og judicielle systemer på det strafferetlige område og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde, udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis.
c)
Sikre forsvarlig gennemførelse, korrekt og konkret anvendelse samt evaluering af EU's instrumenter inden for retligt samarbejde i kriminalsager.
d)
Forbedre informationen om retssystemerne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene.
e)
Fremme uddannelse i EU-ret og fællesskabsret af personale i retsvæsenet, advokater og andre specialister involveret i domstolsarbejde.
f)
Evaluere de generelle betingelser, der er nødvendige for at udvikle gensidig tillid, ved at forbedre den gensidige forståelse de judicielle myndigheder og forskellige retssystemer imellem, især i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikker på det retlige område.
g)
Udvikle og implementere et edb-system til udveksling af oplysninger om strafferegistre og støtte undersøgelser med henblik på at udvikle andre former for udveksling af oplysninger.
Artikel 4
Foranstaltninger
Med henblik på at forfølge de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 2 og 3, ydes der via dette program støtte til følgende typer foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram:
a)
specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, oprettelse og gennemførelse af specifikke projekter, som f.eks. indførelse af et edb-system til udveksling af oplysninger om strafferegistre, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og begivenheder, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og udvikling af netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, eller
b)
specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst to medlemsstater eller af mindst én medlemsstat og en anden stat, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, eller
c)
støtte til aktiviteter udført af ngo'er eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, eller
d)
et driftstilskud til medfinansiering af omkostninger i forbindelse med det løbende arbejdsprogram for det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, hvis mål er at varetage almen europæisk interesse hvad angår uddannelse af aktører i retsvæsenet, eller
bidrager til udviklingen af innovative metoder og/eller teknologier, der kan overføres til foranstaltninger på EU-plan, eller udvikler sådanne metoder eller teknologier for at overføre dem til andre medlemsstater og/eller en anden stat, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland.
Artikel 5
Målgrupper
Programmet tager bl.a. sigte på aktører inden for retsvæsenet, repræsentanter for organisationer, der yder bistand til ofre, og andre specialister involveret i domstolsarbejde, nationale myndigheder og EU-borgere generelt.
Artikel 6
Adgang til programmet
1. Programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og efteruddannelse for aktører inden for retsvæsenet og ikke-statslige organisationer i medlemsstaterne. Profitorienterede organer og organisationer har kun adgang til (...) tilskud sammen med nonprofitorganisationer eller statslige organisationer.
Aktører i retsvæsenet omfatter bl.a. dommere, anklagere, advokater, ministerielle embedsmænd og andre specialister involveret i domstolsarbejde, fogeder, retstolke og andre erhverv med tilknytning til retsvæsenet på det strafferetlige område.
2. Tredjelande eller internationale organisationer kan ikke fremlægge transnationale projekter, men de kan deltage som partnere.
Artikel 7
Støtteformer
1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:
a)
tilskud
b)
offentlige indkøbsaftaler.
2. Fællesskabet vil normalt yde tilskud efter indkaldelse af forslag, undtagen i hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning; tilskuddet ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger.
Den maksimale medfinansieringssats for projektomkostningerne fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer.
3. Derudover kan der ydes støtte til ledsageforanstaltninger i form af offentlige indkøbsaftaler, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.
Artikel 8
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen yder fællesskabsbistanden i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
2. Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål i artikel 2 et årligt arbejdsprogram inden udgangen af september, der indeholder de specifikke mål, den tematiske prioritering, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger, jf. artikel 8, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.
Det årlige arbejdsprogram for 2007 vedtages tre måneder efter (...) denne retsakts ikrafttræden.
3. Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 10a.
4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal bl.a. tage hensyn til følgende kriterier:
a)
projektets overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål i artikel 2 og foranstaltninger på forskellige områder, jf. artikel 3 og 4
b)
det foreslåede projekts kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater
c)
størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater
d)
indvirkningen af de forventede resultater på de generelle mål i artikel 2 og på de foranstaltninger, der træffes på forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4.
5. Ansøgninger om driftstilskud, jf. artikel 4, stk. 3 og 4, vurderes på baggrund af:
-
overensstemmelse med programmets mål
-
kvaliteten af de planlagte aktiviteter
-
aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne
-
aktiviteternes geografiske rækkevidde
-
inddragelse af borgerne i de pågældende organers strukturer
-
costbenefitforholdet i den foreslåede aktivitet.
5a. Afgørelser vedrørende foranstaltninger, der forelægges i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), vedtages af Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 10a. Afgørelser vedrørende foranstaltninger, der forelægges i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), c), d) og e), vedtages af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 10.
Kommissionen træffer afgørelse om ansøgninger om tilskud, der involverer (...) profitorienterede organer eller organisationer, efter forvaltningsproceduren i artikel 10a.
6. Ifølge artikel 113, stk. 2, i finansforordningen skal princippet om en gradvis nedtrapning ikke gælde for driftstilskud til det europæiske net for retlig uddannelse, da det forfølger et mål af almindelig europæisk interesse.
Artikel 9
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget"), der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
3. Kommissionen kan indbyde repræsentanter for ansøgerlandene til informationsmøder efter udvalgsmøderne.
Artikel 10
Rådgivningsprocedure
1. Når der henvises til denne artikel, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver, eventuelt ved afstemning, udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster.
2. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; desuden har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
3. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen.
Artikel 10a
Forvaltningsprocedure
1. Når der henvises til denne artikel, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Ved afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen, udtaler udvalget sig med det flertal, der gælder efter artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Ved afstemninger i udvalget vægtes de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, som anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.
2. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, meddeles de omgående Rådet af Kommissionen. Kommissionen kan i så fald udsætte anvendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, i et tidsrum på tre måneder regnet fra datoen for denne meddelelse.
3. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for det tidsrum, der er fastsat i stk. 2.
Artikel 11
Komplementaritet
1. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, bl.a. særprogrammet om civilret under det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. Der vil blive udarbejdet statistiske oplysninger om strafferet i samarbejde med medlemsstaterne, om nødvendigt ved hjælp af Fællesskabets Statistiske Program.
2. Dette program kan dele ressourcer med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig særprogrammet om civilret under det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer.
3. Projekter, der finansieres under denne afgørelse, kan ikke modtage støtte til samme formål fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Det sikres, at støttemodtagere, der omfattes af denne afgørelse, oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og andre kilder, samt om indgivne finansieringsansøgninger under behandling.
Artikel 12
Budgetmidler
Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag.
Artikel 13
Overvågning
1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres via programmet, indsender tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb, og at der forelægges en endelig rapport inden tre måneder efter, at projektet er afsluttet. Kommissionen fastsætter rapporternes form og struktur.
2.
(...)
3. Kommissionen sikrer, at kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, navnlig indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol, der foretages af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt ved hjælp af kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, og om revision, der foretages af Revisionsretten.
4. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren i fem år efter den sidste betaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltninger til rådighed for Kommissionen.
5. På grundlag af rapporter og stikprøver, jf. stk. 1 og 2, sørger Kommissionen om nødvendigt for, at omfanget af eller tildelingskriterierne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for udbetalingerne tilpasses.
6. Kommissionen sørger for, at der træffes alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne afgørelse og finansforordningen.
Artikel 14
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 2988/95 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.
2. Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til dette program, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabets budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.
3. Kommissionen sikrer, at betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning begrænses, suspenderes eller kræves tilbagebetalt, hvis den konstaterer uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.
4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, sørger Kommissionen for, at modtageren anmodes om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, sørger Kommissionen for, at resten af støttebeløbet kan slettes, og at tidligere udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.
5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.
Artikel 15
Evaluering
1. Programmet vil løbende blive overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.
2. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig ekstern evaluering af programmet.
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
-
a) en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet
a)
en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet senest den 31. marts 2011
b)
en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012
c)
en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.
Artikel 15 a
Offentliggørelse af projekter
Kommissionen offentliggør hvert år en liste over projekter, der finansieres via programmet, sammen med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Artikel 15 b
Synliggørelse
Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne afgørelse.
Artikel 16
Overgangsforanstaltninger
Denne afgørelse erstatter de tilsvarende bestemmelser i Rådets afgørelse af 22. juli 2002 om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis) fra den 1. januar 2007.
Foranstaltninger, der iværksættes inden den 31. december 2006 i henhold til ovennævnte afgørelse, forvaltes fortsat i henhold til denne, indtil de er fuldført. Det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 7, afløses af det udvalg, der er omhandlet i artikel 10 i nærværende afgørelse.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra 1. januar 2007 bortset fra artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 10a, der anvendes fra den dato, hvor denne afgørelse får virkning.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for perioden 2007-2013 under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 - C6-0242/2005 - 2005/0035(CNS))
- der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),
- der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0242/2005),
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0389/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 3A i den nye flerårige finansielle ramme, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2);
3. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
4. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 1
(1) EU's mål om at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal som fastsat i artikel 2, fjerde afsnit, og artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet.
(1) EU's prioriterede mål om at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal som fastsat i artikel 2, fjerde afsnit, og artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet.
Ændring 2 Betragtning 2
(2) For at beskytte vore borgeres frihed og sikkerhed mod kriminelle aktiviteter skal EU træffe de nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge, påvise, undersøge og retsforfølge alle former for kriminalitet, navnlig i sager med et grænseoverskridende element.
(2) For at beskytte borgernes frihed og sikkerhed mod kriminelle aktiviteter skal EU træffe de nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge, påvise, undersøge og retsforfølge alle former for kriminalitet, navnlig i sager vedrørende organiseret kriminalitet.
Ændring 3 Betragtning 5
(5) Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for at finansiere foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, og revidere retningslinjerne af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden.
(5) Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for at finansiere foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Der skal især sættes ind for at opnå den bedst mulige udnyttelse af de kompetente tjenester gennem kapacitetsopbygning med fokus på direkte operationelle aspekter. Bestemmelserne i dette program skal endvidere gøre det muligt at revidere retningslinjerne af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden.
Ændring 4 Betragtning 9
(9) Målene for de foranstaltninger, der skal iværksættes, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(9) Målene for de foranstaltninger, der skal iværksættes, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser nødvendiggøre en intervention på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 5 Betragtning 11
(11) Udgifterne i forbindelse med programmet bør være forenelige med loftet på udgiftsområde 3 i de finansielle overslag. Det er nødvendigt på forhånd at sikre fleksibilitet i forbindelse med udformningen af programmet for at gøre det muligt eventuelt at foretage tilpasninger i forbindelse med de planlagte foranstaltninger og derved at imødekomme udviklingen i behovene i perioden 2007-2013. Afgørelsen bør derfor kun indeholde en generisk definition af de planlagte foranstaltninger og deres respektive administrative og finansielle ordninger.
(11) Udgifterne i forbindelse med programmet bør være forenelige med loftet på udgiftsområde 3A i den finansielle ramme. Det er nødvendigt på forhånd at sikre fleksibilitet i forbindelse med udformningen af programmet for at gøre det muligt eventuelt at foretage tilpasninger i forbindelse med de planlagte foranstaltninger og derved at imødekomme udviklingen i behovene i perioden 2007-2013.
Ændring 6 Artikel 3, stk. 1, litra a og b
a) retshåndhævelse
a) forebyggelse af kriminalitet og kriminologi
b) forebyggelse af kriminalitet og kriminologi
b) retshåndhævelse med henblik på at imødegå kriminelle aktiviteter og forhindre kriminelle i at få udbytte af deres kriminelle aktiviteter
Ændring 7 + 8 Artikel 3, stk. 2, litra a
a) at fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relaterede EU-organer
a) at fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale, regionale og lokale myndigheder og kompetente EU-organer, navnlig gennem en rationalisering af deres indsats, en forbedring af deres interoperabilitet gennem tilskyndelse til etablering af flere fælles efterforskningshold koordineret af Europol samt til oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger relateret til bekæmpelse af terrorisme som led i CEPOL/Europol-samarbejdet
Ændring 9 Artikel 3, stk. 2, litra b
b) at stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer, der er nødvendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet, f.eks. partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, bedste praksis inden for forebyggelse af kriminalitet, sammenlignelige statistikker og anvendt kriminologi
b) at stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer samt en standardisering af procedurer, der er nødvendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet, f.eks. partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor (under nøje overholdelse af gældende og kommende standarder på et så følsomt område som lagring og beskyttelse af oplysninger), bedste praksis inden for forebyggelse af kriminalitet, sammenlignelige statistikker og anvendt kriminologi, især gennem udvikling af et særskilt benchmarkingredskab
Ændring 10 Artikel 3, stk. 2, litra c
c) at fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet.
c) at fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet, især ved at lægge grunden til en permanent erstatningsfond, der supplerer de forskellige nationale systemer og sikrer et fælles minimumsniveau for beskyttelse og erstatning
Ændring 11 Artikel 3, stk. 2, litra c a (nyt)
ca) at fremme begrebet "aktiv medvirken fra borgernes side" i forbindelse med egnede projekter og fremme initiativer, der bygger på en aktiv inddragelse af civilsamfundet og dets aktører med henblik på at øge den generelle sikkerhed.
Ændring 12 Artikel 3, stk. 3
3. Programmet vedrører ikke retssamarbejde. Det kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder.
3. Programmet vedrører ikke retssamarbejde. Det kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder, bl.a. gennem oprettelse af en permanent enhed for hastende juridisk bistand inden for rammerne af samarbejdet mellem Europol og Eurojust, der ud fra den forelagte situation skal vurdere, hvilket relevant retsgrundlag der kan gøres gældende, hvis politimyndighederne og/eller sikkerhedsmyndighederne skal have mulighed for at fortsætte deres indsats på et fuldt lovligt grundlag.
Ændring 26 Artikel 5, stk. 1
1. Programmet er rettet mod retshåndhævende myndigheder, andre offentlige og/eller private organer, personer og institutioner, herunder lokale, regionale og nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, universiteter, statistiske kontorer, medierne, ikke-statslige organisationer, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og relevante internationale organer.
1. Programmet er rettet mod retshåndhævende myndigheder, andre offentlige og/eller private organer, personer og institutioner, herunder lokale, regionale og nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, universiteter, statistiske kontorer, medierne, ikke-statslige organisationer og relevante internationale organer samt partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, forudsat at sådanne partnerskaber udelukkende vedrører de emner, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), og kontrolleres nøje i forhold til respekten for de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger.
Ændring 13 Artikel 6, stk. 1
1. Fællesskabets finansielle støtte kan antage følgende juridiske former:
1. Fællesskabets finansielle støtte kan antage følgende juridiske former, jf. artikel 108 og 88 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002, herefter benævnt "finansforordningen":
a) tilskud,
a) tilskud,
b) kontrakter om offentlige indkøb.
b) kontrakter om offentlige indkøb.
Ændring 14 Artikel 6, stk. 2 a (nyt)
2a. Adgangen til finansiering gøres lettere ved at anvende proportionalitetsprincippet, hvad angår de dokumenter, der skal fremsendes, og ved at etablere en database til indgivelse af ansøgninger.
Ændring 15 Artikel 7, stk. 3 a (nyt)
3a. Kommissionen forenkler i videst muligt omfang procedurerne og sikrer, at indkaldelser af forslag i henhold til dette program, ikke medfører en bureaukratisk byrde for forslagsstillerne. Indkaldelsen af forslag kan eventuelt inddeles i to faser, hvor der i første fase kun skal fremsendes de oplysninger, der er strengt nødvendige for en saglig bedømmelse af projektet.
Ændring 16 Artikel 7, stk. 5, litra d
d) aktiviteternes geografiske rækkevidde
d) aktiviteternes geografiske rækkevidde og sociale konsekvenser
Ændring 17 Artikel 9
1. Når der henvises til denne artikel, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, og i givet fald ved afstemning.
Når der henvises til denne artikel, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.
2.Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Desuden har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
3.Kommissionen tager i videst mulig udstrækning hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen.
Ændring 18 Artikel 14, stk. 1 a (nyt)
1a. Kommissionen sikrer, at de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, gøres til genstand for en forudgående evaluering, overvågning og efterfølgende evaluering. Den sikrer programmets tilgængelighed samt gennemsigtighed ved dets gennemførelse.
Ændring 19 Artikel 14, stk. 2
2. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.
2. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig og ekstern evaluering af programmet. Den drøfter jævnligt dets udformning, gennemførelse og opfølgning med programmets støttemodtagere.
Ændring 20 + 21 Artikel 14, stk. 3
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og de nationale parlamenter:
-a) en kortfattet årsrapport, der især indeholder oplysninger, der gør det muligt at foretage en kvantitativ bedømmelse af programmets resultater
a) inden 31. marts 2010 en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet
a) tre år efter vedtagelsen af nærværende afgørelse en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet
b) inden 31. december 2010 en meddelelse om fortsættelsen af programmet
b) fire år efter vedtagelsen af nærværende afgørelse en meddelelse om fortsættelsen af programmet
c) inden 31. marts 2015 en efterfølgende evalueringsrapport.
c) inden 31. marts 2015 en detaljeret efterfølgende evalueringsrapport om programmets gennemførelse og dets resultater, når gennemførelsen er afsluttet.
Ændring 22 Artikel 14 a (ny)
Artikel 14a
Ligebehandling
De organer, der modtager tilskud til driftsomkostninger under dette program, kan deltage i indkaldelser af forslag til andre programmer uden derved at få fortrinsstilling i forhold til andre organisationer, der finansieres over andre budgetter end EU- budgettet.
Ændring 23 Artikel 14 b (ny)
Artikel 14b
Offentliggørelse af finansiel støtte
Enhver institution, forening eller aktivitet, der modtager støtte under dette program, er forpligtet til at gøre offentligheden bekendt med den modtagne støtte fra EU; Kommissionen fastsætter i dette øjemed de nærmere retningslinjer for synlighed.
Ændring 24 Artikel 14 c (ny)
Artikel 14c
Udbredelse af resultaterne
For at lette udbredelsen af resultaterne stilles de redskaber, der udvikles i forbindelse med projekter finansieret under dette program - især statistikker og kriminologiske oplysninger - gratis til rådighed for offentligheden ad elektronisk vej.
Ændring 25 Artikel 14 d (ny)
Artikel 14d
Offentliggørelse af projekter
Hvert år offentliggør Kommissionen og medlemsstaterne en liste over de projekter, der er finansieret under dette program, med en kort beskrivelse af hvert projekt.
Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (forordning) *
8k
31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2424/2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2006)0383 - C6-0296/2006 - 2006/0125(CNS))
Anden generation af Schengen-informationssystemet (afgørelse) *
9k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2001/886/RIA om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2006)0383 - C6-0297/2006 - 2006/0126(CNS))
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for bistand til sikkerhed på det nukleare område (9037/2006 - C6-0153/2006 - 2006/0802(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0630)(1),
- der henviser til artikel 177 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og dens artikel 203, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0153/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Budgetudvalget (A6-0397/2006),
1. godkender Rådets tekst som ændret;
2. finder, at det vejledende finansielle referencebeløb, der er angivet i lovgivningsteksten, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme (FFR), og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2);
3. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;
4. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet høres om, i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Rådets tekst
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 1
(1) Det Europæiske Fællesskab er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. For at gøre Det Europæiske Fællesskabs eksterne bistand mere effektiv er der udarbejdet nye rammer for planlægning og levering af bistand. Ved Rådets forordning (EF) nr. … oprettes der et førtiltrædelsesinstrument for Fællesskabets bistand til kandidatlandene og potentielle kandidatlande. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … oprettes det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … tager sigte på udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde med de øvrige tredjelande. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … oprettes et stabilitetsinstrument. Denne forordning er et supplerende instrument, der tager sigte på at støtte bestræbelserne på at forbedre den nukleare sikkerhed og gennemførelsen af en effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande.
(1) Det Europæiske Fællesskab er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. For at gøre Det Europæiske Fællesskabs eksterne bistand mere effektiv er der udarbejdet nye rammer for planlægning og levering af bistand. Ved Rådets forordning (EF) nr. … oprettes der et førtiltrædelsesinstrument for Fællesskabets bistand til kandidatlandene og potentielle kandidatlande. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … oprettes det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … tager sigte på udviklingssamarbejde med tredjelande1. Rådets forordning (EF) nr. ... af … fremmer økonomisk samarbejde med de øvrige tredjelande. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … oprettes et stabilitetsinstrument. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … af ... oprettes et finansieringsinstrument for fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan2. Denne forordning er et supplerende instrument, der tager sigte på at støtte bestræbelserne på at forbedre den nukleare sikkerhed og gennemførelsen af en effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande.
_______________· 1 EUT L 2 EUT L
Ændring 3 Betragtning 2 a (ny)
(2a) Det stigende udbud af nukleart materiale øger risikoen for spredning af nukleare våben og har derfor klart følger for den nukleare sikkerhed, som bør behandles ved hjælp af nærværende instrument.
Ændring 4 Betragtning 3 a (ny)
(3a) Det har afgørende betydning, at det kan garanteres, at oplysninger om nuklear og radiologisk sikkerhed, som skal være nøjagtige og bekræftede, er fortrolige, navnlig når det gælder oplysninger, der kunne være af væsentlig interesse for terrorister.
Ændring 5 Betragtning 4
(4) Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med traktatens kapitel 10 tæt sammen med Den Internationale Atomenergiorganisation både om nuklear sikkerhedskontrol (til fremme af målene i afsnit II, kapitel 7, i traktaten) og om nuklear sikkerhed.
(4) Fællesskabet arbejder allerede i overensstemmelse med traktatens afsnit II, kapitel 10, tæt sammen med Den Internationale Atomenergiorganisation både om nuklear sikkerhedskontrol (til fremme af målene i afsnit II, kapitel 7, i traktaten) og om nuklear sikkerhed. I denne forbindelse støtter Fællesskabet aktivt udarbejdelsen af en adfærdskodeks for et internationalt varslingssystem i forbindelse med nukleare driftsforstyrrelser under Den Internationale Atomenergiorganisation.
Ændring 6 Betragtning 7
(7) Ud over internationale konventioner og traktater har nogle medlemsstater indgået bilaterale aftaler om ydelse af teknisk bistand.
(7) Ud over internationale konventioner og traktater har nogle medlemsstater indgået bilaterale aftaler om ydelse af teknisk bistand. Det er ønskeligt, at foranstaltninger i henhold til disse aftaler samordnes med Fællesskabets indsats.
Ændring 7 Betragtning 9
(9) Når der ydes bistand til et nukleart anlæg antages formålet at være, at bistanden kan få maksimal effekt, idet dette dog ikke berører princippet om, at ansvaret for anlæggets sikkerhed fortsat påhviler operatøren og den stat, der har jurisdiktion over anlægget.
(9) Når der ydes bistand til et nukleart anlæg antages formålet at være, at bistanden kan få maksimal effekt, idet dette dog ikke berører princippet om, at forureneren betaler, og at ansvaret for anlæggets sikkerhed, dets nedlukning og det affald, som det har produceret fortsat påhviler operatøren og den stat, der har jurisdiktion over anlægget. Desuden bør bistand til nukleare anlæg og aktiviteter, som forventes at have betydelige virkninger for medlemsstaterne, prioriteres.
Ændring 8 Betragtning 13
(13) Denne forordning, der sikrer finansiel bistand til fremme af målsætningerne i traktaten, berører ikke Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive kompetence inden for de pågældende områder, navnlig for så vidt angår nuklear sikkerhedskontrol.
(13) Denne forordning, der sikrer finansiel bistand til fremme af målsætningerne i traktaten, berører ikke medlemsstaternes enekompetence, hvad angår deres ret til at vælge energikilder, og Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive kompetence inden for de pågældende områder, navnlig for så vidt angår nuklear sikkerhedskontrol.
Ændring 9 Betragtning 13 a (ny)
(13a) Der bør i forordningen anføres et finansielt referencebeløb som omhandlet i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning1 for hele instrumentets varighed, uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten.
_______________· 1 EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
Ændring 10 Artikel 1
Fællesskabet finansierer foranstaltninger til at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer i tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.
Fællesskabet kan finansiere foranstaltninger til at fremme effektiv gennemførelse i tilfælde, hvor de fører til et nukleart sikkerhedsniveau, som svarer til det teknologiske, reguleringsmæssige og driftsmæssige niveau i Unionen, idet der tages hensyn til den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer i tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, uden at det berører princippet om, at forureneren betaler.
Ændring 11 Artikel 2, litra a, indledning
a) fremme af en effektiv nuklear sikkerhedskultur på alle niveauer, navnlig gennem:
a) fremme af effektive nukleare sikkerhedsforanstaltninger på alle niveauer, navnlig gennem:
Ændring 13 Artikel 2, litra a, led 3
- forbedring af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med udformning, drift og vedligeholdelse af eksisterende kernekraftværker eller andre eksisterende nukleare installationer med henblik på opnåelse af høje sikkerhedsniveauer.
- forbedring af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med drift, modernisering og vedligeholdelse af eksisterende kernekraftværker eller andre eksisterende nukleare installationer, idet der tages hensyn til erfaringerne med deres drift med henblik på opnåelse af de højeste sikkerhedsniveauer.
Ændring 14 Artikel 2, litra a, led 4
- støtte til sikker transport, behandling og bortskaffelse af nukleart brændstof og radioaktivt affald, og
- støtte til udvikling af passende metoder og teknologier til sikker transport, behandling og bortskaffelse af brugt nukleart brændstof og radioaktivt affald, og
Ændring 15 Artikel 2, litra a, led 5
- udarbejdelse og gennemførelse af strategier for dekommissionering af eksisterende anlæg og oprydning på tidligere nukleare anlæg;
- udarbejdelse og gennemførelse af strategier for dekommissionering af eksisterende anlæg og oprydning på tidligere nukleare anlæg, der kan opnå et højt sikkerhedsniveau til en rimelig pris og inden for en rimelig frist;
Ændring 16 Artikel 2, litra b
b) fremme af effektive regelsæt, procedurer og systemer for at sikre passende beskyttelse mod ioniserende stråling fra radioaktivt materiale, navnlig fra højaktive strålekilder, og sikker bortskaffelse heraf;
b) fremme af effektive regelsæt, procedurer og systemer for at sikre passende beskyttelse mod ioniserende stråling fra radioaktivt materiale, navnlig fra højaktive strålekilder, og sikker bortskaffelse af dette materiale; det finansielle ansvar herfor skal fortsat udelukkende påhvile operatøren;
Ændring 17 Artikel 2, litra d
d) etablering af effektive ordninger vedrørende beredskabsplaner, katastrofeberedskab og indsats, civilbeskyttelse og rehabiliteringsforanstaltninger;
d) etablering af effektive ordninger vedrørende forebyggelse af ulykker, beredskabsplaner, katastrofeberedskab og indsats, civilbeskyttelse, afbødning af følger og rehabiliteringsforanstaltninger;
Ændring 18 Artikel 2, litra e
e) foranstaltninger til fremme af internationalt samarbejde (herunder inden for rammerne af relevante internationale organisationer, navnlig IAEA) på ovennævnte områder, herunder gennemførelse og overvågning af internationale konventioner og traktater, udveksling af oplysninger samt uddannelse og forskning;
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 19 Artikel 5, stk. 2
2. I handlingsprogrammerne fastlægges mål, indsatsområder, påtænkte foranstaltninger, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en kortfattet beskrivelse af de operationer, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Handlingsprogrammerne kan tage hensyn til eventuelle erfaringer fra tidligere bistand, hvis det er relevant.
2. I handlingsprogrammerne fastlægges mål, indsatsområder, påtænkte foranstaltninger, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en kortfattet beskrivelse af de operationer, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Handlingsprogrammerne tager hensyn til eventuelle erfaringer fra tidligere bistand, hvis det er relevant.
Ændring 20 Artikel 5, stk. 3
3. Handlingsprogrammer samt eventuelle revisioner og udvidelser af disse vedtages efter proceduren i artikel 20, stk. 2, eventuelt efter samråd med partnerlandet eller partnerlandene i den pågældende region.
3. Handlingsprogrammer samt eventuelle revisioner og udvidelser af disse vedtages efter proceduren i artikel 20, stk. 2, og under hensyntagen til artikel 18, eventuelt efter samråd med partnerlandet eller partnerlandene i den pågældende region.
Ændring 21 Artikel 7, stk. 1, led 5
- EU-agenturer
- Den Europæiske Unions Fælles Forskningscenter og EU-agenturer
Ændring 22 Artikel 8, stk. 1, led 6
- gældslempelsesprogrammer
- gældslempelsesprogrammer i særlige tilfælde og i overensstemmelse med et internationalt vedtaget gældslempelsesprogram
Ændring 23 Artikel 8, stk. 2 a (nyt)
2a. Fællesskabets finansiering kan i princippet ikke anvendes til at betale afgifter, told eller andre skatter i modtagerlandene.
Ændring 24 Artikel 18
Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne af politikkerne og programmerne samt programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene er nået, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Kommissionen sender vigtige evalueringsrapporter til det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 20.
Kommissionen evaluerer regelmæssigt på grundlag af de enkelte projekter med uafhængige eksperters bistand resultaterne af politikkerne og programmerne samt programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene er nået, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Kommissionen sender vigtige evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet, Rådet og det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 20.
Ændring 25 Artikel 20 a (ny)
Artikel 20a
Finansieringsrammen
Finansieringsrammen til gennemførelse af denne forordning er på 524 mio. EUR for perioden 2007-2013.
De årlige bevillinger skal godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.
Ændring 26 Artikel 21
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i de første tre år, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag med de fornødne ændringer af instrumentet.
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i de første tre år og forelægger derefter en rapport hvert andet år, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag med de fornødne ændringer af instrumentet.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2006)0084 - C6-0256/2006 - 2006/0022(CNS))
- der henviser til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. i),
- der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0256/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0431/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 BETRAGTNING 3
(3) Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Christopher og Nevis og Seychellerne skal overføres til bilag II. Fritagelsen for visumpligt for statsborgere fra disse lande bør ikke træde i kraft, før der er indgået en bilateral visumfritagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og det pågældende land.
(3) Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Christopher og Nevis og Seychellerne skal overføres til bilag II. Fritagelsen for visumpligt for statsborgere fra disse lande bør ikke træde i kraft, før der er indgået en bilateral visumfritagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og det pågældende land. Ved næste gennemgang af forordning (EF) nr. 539/2001 bør andre små østaters situation undersøges.
Ændring 2 BETRAGTNING 6
(6) Medlemsstaterne har mulighed for at visumfritage konventionsflygtninge og statsløse, der har bopæl i et tredjeland i bilag II, og skoleelever, der deltager i en skolerejse, og som har bopæl i et af disse lande. Der bør indføres en automatisk visumfritagelse for disse to kategorier af personer, når de har bopæl i en medlemsstat.
(6) Medlemsstaterne har mulighed for at visumfritage konventionsflygtninge, samtlige statsløse, både dem, der er omfattet af konventionen af 1954 om statsløses retsstilling, og dem, der ikke er omfattet heraf, og skoleelever, der deltager i en skolerejse, og som har bopæl i et tredjeland i bilag II. Der findes allerede en automatisk visumfritagelse for disse tre kategorier af personer, der har bopæl inden for Schengen-området, når de genindrejser i dette område. Der bør indføres en almindelig fritagelse for disse kategorier af personer, der har bopæl i en medlemsstat, der ikke har eller endnu ikke har tilsluttet sig Schengen-området, for så vidt angår deres genindrejse i en anden medlemsstat, der er omfattet af Schengen-reglerne.
Ændring 3 ARTIKEL 1, NR. 1, LITRA B Artikel 1, stk. 2, afsnit 1 a, led 3 (forordning (EF) nr. 539/2001)
- konventionsflygtninge og statsløse, som har bopæl i en medlemsstat, og som er indehavere af et rejsedokument, der er udstedt af denne medlemsstat.
- konventionsflygtninge, statsløse og andre personer uden statsborgerskab i noget land, som har bopæl i en medlemsstat, og som er indehavere af fremmedpas, pas tilhørende ikke-statsborgere eller et andet rejsedokument, der er udstedt af denne medlemsstat - tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af en opholdstilladelse for fastboende udlændinge, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding1. 1 EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.
Ændring 4 ARTIKEL 1, NR. 2, LITRA A Artikel 4, stk. 1, litra a (forordning (EF) nr. 539/2001)
a) indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas i overensstemmelse med en af procedurerne i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 789/2001.
a) indehavere af diplomatpas eller tjenestepas/officielle pas i overensstemmelse med en af procedurerne i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 789/2001.
Ændring 5 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA C Bilag I, punkt 3 (forordning (EF) nr. 539/2001)
3) BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER STATSBORGERE I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND I FÆLLESSKABSRETTENS FORSTAND:
3) BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER STATSBORGERE I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND I FÆLLESSKABSRETTENS FORSTAND:
British Overseas Territories Citizens
British Overseas Territories Citizens uden bopælsret i Det Forenede Kongerige
British Overseas Citizens
British Overseas Citizens
British Subjects
British Subjects uden bopælsret i Det Forenede Kongerige
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at Sakharov-prisen for tankefrihed, der blev indført i 1988, er et af mange udtryk for Parlamentets støtte til menneskerettigheder og demokrati og et middel til at anerkende dem, der kæmper imod undertrykkelse, intolerance og uretfærdighed i verden,
B. der henviser til, at prismodtagerne tæller personligheder og organisationer som f.eks. Anatoli Marchenko (1989), Aung San Suu Kyi (1990), Adem Demaçi (1991), Las Madres de la Plaza de Mayo (1992), Oslobodjenje (1993), Taslima Nasreen (1994), Leyla Zana (1995), Wei Jingsheng (1996), Salima Ghezali (1997), Ibrahim Rugova (1998), Xanana Gusmão (1999), ¡Basta Ya! (2000), Nurit Peled-Elhanan, Izzat Ghazzawi, Dom Zacarias Kamwenho (2001), Oswaldo Payá Sardiñas (2002), Kofi Annan og De Forenede Nationer (2003), Det Belarussiske Journalistforbund (2004), Damas de Blanco (Cuba), Journalister uden Grænser og Hauwa Ibrahim (på lige fod) (2005) og Aleksandr Milinkevitj (2006),
C. der henviser til, at modtagerne af prisen i 1990, den burmesiske dissident Aung San Suu Kyi, som lever i husarrest, og i 2005, den cubanske Damas de Blanco-gruppe, endnu ikke har fået tilladelse til at komme til stede for at modtage prisen,
D. der henviser til, at Formandskonferencen har besluttet at sende to delegationer til henholdsvis Cuba og Burma for at tage kontakt med prismodtagerne og se på deres personlige situation,
E. der henviser til, at modtageren af Sakharov-prisen i 1996, Wei Jinsheng, der stadig var fængslet på det tidspunkt, hvor han fik tildelt prisen, endnu ikke har haft mulighed for at tale til plenarforsamlingen og tage imod den belønning, der følger med prisen,
1. beklager, at disse prismodtagere endnu ikke har fået tilladelse til personligt at modtage deres pris, hvilket er en krænkelse af en af menneskets grundlæggende rettigheder, nemlig retten til frit at kunne rejse til og fra sit eget land, en frihedsrettighed, som udtrykkeligt er anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettigheder;
2. anmoder på baggrund af Formandskonferencens beslutning om at sende to delegationer til henholdsvis Burma og Cuba de respektive landes myndigheder om at lette disse delegationers rejser;
3. glæder sig over Formandskonferencens afgørelse af 16. november 2006 om at indføre en opfølgningsprocedure for modtagere af Sakharov-prisen og systematisk udsende en delegation fra Parlamentet for at mødes med prismodtagere, som ikke har fået tilladelse af deres lands myndigheder til at være til stede ved prisoverrækkelsen;
4. gentager sin anmodning om, at alle modtagere af Sakharov-prisen, især Aung San Suu Kyi, Oswaldo Payá Sardiñas og den cubanske Damas de Blanco-gruppe, får mulighed for at besøge EU-institutionerne;
5. anmoder sin formand om at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at få disse afgørelser ført ud i livet;
6. anmoder Formandskonferencen om at opføre overrækkelsen af Sakharov-prisen til Wei Jinsheng på dagsordenen for sit næste møde;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Burmas og Kinas regeringer og parlamenter og Republikken Cubas regering og Nationalforsamling samt til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.
Beskyttelse af personoplysninger
30k
59k
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om udviklingen i forhandlingerne om rammeafgørelse om databeskyttelsen i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (2006/2286(INI))
- der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Martine Roure fra PSE-Gruppen om databeskyttelse i forbindelse med politisamarbejde på det politimæssige og strafferetlige område (B6-0618/2006),
- der henviser til sin holdning af 27. september 2006 om forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde(1) (herefter benævnt "forslaget til rammeafgørelse"),
- der henviser til udtalelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om dette emne af 19. december 2005(2) og af 29. november 2006(3),
- der henviser til Europarådets konvention 108 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,
- der henviser til konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(4),
- der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0456/2006),
A. der henviser til, at Rådet har overholdt sit løfte til Europa-Parlamentet den 27. september 2006 og fremskyndet drøftelserne om forslaget til rammeafgørelse, og at det menes at være tæt på at nå til enighed om denne tekst,
B. der henviser til, at Europa-Parlamentets ovennævnte holdning, der blev enstemmigt vedtaget, trods formandskabets løfte til Europa-Parlamentet den 27. september 2006, ikke synes at være blevet taget i betragtning under de igangværende forhandlinger i Rådet,
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ikke er blevet holdt underrettet om, hvorledes forhandlingerne i Rådet forløber,
D. der henviser til de forbeholdne udtalelser fra den europæiske konference den 24. januar 2006 som de nationale databeskyttelsesbefuldmægtigede afholdt, og disses erklæring den 2. november 2006 i London om høje standarder for databeskyttelse inden for den tredje søjle, hvor de krævede sammenhængende rammer for beskyttelse af data, og at disse udveksles i medlemsstaterne, mellem medlemsstaterne eller med tredjelande,
E. der henviser til, at udtalelsen fra Den Europæiske Konference for Datatilsynsbefuldmægtigede og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse tilsyneladende ikke er taget i betragtning under forhandlingerne i Rådet,
F. der er yderst bekymret over den drejning, drøftelserne i Rådet har taget, hvor medlemsstaterne arbejder hen imod en aftale baseret på den mindste fællesnævner, hvad angår databeskyttelse; der frygter, at databeskyttelsesniveauet vil blive lavere end det, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(5) og Europarådets konvention 108, og at gennemførelsen af en sådan aftale vil få negative følger for det generelle princip om databeskyttelse i Den Europæiske Unions medlemsstater, uden at der alligevel skabes noget tilfredsstillende beskyttelsesniveau på europæisk plan,
G. der henviser til, at der med teksten til den rammeaftale, der er til behandling i Rådet vil blive indført forskellige databeskyttelsesregler: regler, der anvendes af de lande, der indgår i Schengen-området, og regler, der anvendes af lande uden for dette område, hvilket vil resultere i forskellige normer for databeskyttelse selv inden for Den Europæiske Union,
H. der finder, at dette forslag til rammeafgørelse hænger snævert sammen med disponibilitetsprincippet, der er prioriteret i Haag-programmet,
I. der minder om, at dette forslag til rammeafgørelse med tiden skal erstatte Europarådets ovennævnte konvention 108 ved at give EU dets eget databeskyttelsesinstrument inden for rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde,
1. henstiller til Rådet:
Almene principper
a)
at sikre øget beskyttelse af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder ved at skabe en juridisk ramme for beskyttelsen af personoplysninger på de områder, der er dækket af EU-traktatens afsnit VI,
b)
at bidrage til at forbedre det europæiske samarbejde inden for det politimæssige og retlige samarbejde og styrke den gensidige tillid mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ved at sikre et harmoniseret mindsteniveau for databeskyttelse,
c)
at sikre, at den fremtidige rammeafgørelse giver europæisk merværdi ved at medføre et højere niveau af databeskyttelse i alle medlemsstater,
d)
at fastsætte almene principper for databeskyttelse henhørende under tredje søjle ved at genanvende principperne i fællesskabsdirektiverne på dette område, samtidig med at der fastlægges supplerende regler for databeskyttelse under hensyntagen til den særlige karakter af politi- og retsarbejdet,
e)
at sikre principperne om formål og proportionalitet, der fastslår, at enhver indgriben i borgernes privatliv skal være nødvendig og berettiget, og at enhver senere behandling af oplysningerne skal overholde hovedformålet, hvortil de blev indsamlet, i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,
f)
at give den fremtidige rammeafgørelse et stort anvendelsesområde , som også dækker databeskyttelse i forbindelse med privat databehandling, for den har samme mål som direktiv 95/46/EF, nemlig at sikre borgerne et højt beskyttelsesniveau inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, samt at fjerne forskellene mellem niveauerne for beskyttelse af personlige rettigheder og sikkerhedsniveauerne for registre og datasystemer - forskelle der hindrer datavideregivelse og -udveksling mellem de forskellige medlemsstater,
Minimumstandarder for databeskyttelse inden for rammerne af det politimæssige og retlige samarbejde
g)
at undlade at svække de eksisterende standarder for databeskyttelse ved at vedtage en tekst, der ikke går lige så langt som direktiv 95/46/EF og Europarådets ovennævnte konvention 108, der er juridisk bindende for medlemsstaterne, navnlig:
-
fastholde retten til information og adgang til oplysninger for de involverede personer, samt prøvelsesretten, jf. artikel 5(a) og 8 i konvention 108,
-
fastholde et højt niveau af beskyttelse af følsomme oplysninger i overensstemmelse med de eksisterende standarder under første søjle, således at der gælder et princip om forbud mod at anvende bestemte kategorier af oplysninger udvalgt efter begrænsede fravigelser; ønsker desuden at sikre et meget højt beskyttelsesniveau for oplysninger, hvad angår behandling af biometriske oplysninger og dna-data,
-
fastholde adskillelsen mellem forskellige typer data (data om ofre, mistænkte, vidner osv.) for at fremme forskellig behandling og specifikke garantier alt efter datatypen, navnlig hvad angår ikke-mistænkte personer,
h)
at tage hensyn til, at for store divergenser i databeskyttelsesniveauet under henholdsvis første og tredje søjle ikke blot kan indvirke negativt på borgernes ret til databeskyttelse, men også på medlemsstaternes indbyrdes tillid samt på effektiviteten af det politimæssige samarbejde,
i)
at sikre kvaliteten af oplysningerne, så kun de oplysninger, der formodes at være korrekte, må videregives efter forudgående og begrundet anmodning fra den kompetente myndighed,
j)
at sikre gennemførelsen af de europæiske normer om fortrolige oplysninger,
Yderligere behandling og overførsel af oplysninger
k)
at fastsætte begrænsninger og specifikke garantier, hvad angår yderligere behandling og overførsel af oplysninger til andre myndigheder end de kompetente myndigheder, hvor formålsprincippet samtidig sikres,
l)
at insistere på, at dataudveksling med tredjelandes kompetente myndigheder bliver omfattet af denfremtidige rammeafgørelses anvendelsesområde, så der opnås et tilfredsstillende databeskyttelsesniveau, om nødvendigt via forhandlinger om passende internationale aftaler; endvidere at anmode om, at kvaliteten af de oplysninger, der modtages af tredjelande, evalueres, herunder på grundlag af overholdelse af de grundlæggende rettigheder,
m)
at fastsætte specifikke garantier, hvad angår overførsel og anvendelse af oplysninger indsamlet af private parter og behandlet inden for et offentligt hverv; at fastsætte sanktioner, herunder strafferetlige, over for enhver uberettiget anvendelse af behandlede oplysninger i denne sammenhæng;
Særlige bemærkninger
n)
at fastholde, at en persons samtykke, når der er tale om et så følsomt og uligeværdigt forhold som mellem en offentlig myndighed og en borger, ikke i sig selv kan betragtes som et tilstrækkeligt retsgrundlag til at legitimere yderligere behandling af personoplysninger til sikkerhedsformål, medmindre der er tale om særlige undtagelsestilfælde, der på forhånd er fastsat, og som er omfattet af national lovgivning, og minder endvidere om, at direktiv 95/46/EF fortsat gælder for enhver yderligere behandling henhørende under første søjle;
o)
at finde det nødvendigt, at der foretages obligatorisk høring af de nationale databeskyttelsesmyndigheder (i henhold til direktiv 95/46/EF) og af disses institutionelle netværk på europæisk plan, den såkaldte "Artikel 29-Gruppe", i forbindelse med udarbejdelse af enhver fællesskabsforanstaltning eller administrativ foranstaltning med hensyn til databeskyttelse;
p)
at involvere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter fuldt ud i de igangværende drøftelser i Rådet, og tage hensyn til Europa-Parlamentets ovennævnte holdning, der er enstemmigt vedtaget;
q)
snarest muligt at vedtage forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse under behørig iagttagelse af ovennævnte holdning, som er vedtaget enstemmigt af Parlamentet; understreger på ny, at Europa-Parlamentet anser det for særdeles ønskeligt, at der vedtages en behørig rammeafgørelse om databeskyttelse under tredje søjle, inden forslaget til Rådets afgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) (KOM(2005)0600) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) (KOM(2004)0835) kan vedtages;
r)
at den fremtidige rammeafgørelse kommer til at indeholde lige så detaljerede regler for datasikkerhed som dem, der er fastlagt i Europol-konventionen;
s)
at forslaget til rammeafgørelse vedtages hurtigt, og at det sørger for, at hurtige beslutninger ikke resulterer i en slækkelse af kravene til databeskyttelsen og en udvanding eller direkte fjernelse af problematiske artikler;
2. forbeholder sig mulighed for med de nationale parlamenter at drøfte sin kommende holdning til forslaget om rammeafgørelse, når Rådet har fastlagt sin strategi på området;
o o o
3. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet til orientering til Kommissionen, til medlemsstaternes parlamenter og regeringer, samt til Europarådet.
- der henviser til Kommissionens grønbog - en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM(2006)0105),
- der henviser til Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af energipolitik, som blev forelagt Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006,
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 8. marts 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til net til transmission af naturgas(1),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 26. oktober 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for det transeuropæiske transport- og energinet(2),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 13. december 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(3),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 4. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet(4),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 18. maj 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten(5),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 16. november 2005 om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union, om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet(6),
- der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker(7),
- der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring(8),
- der henviser til sin holdning af 14. december 2004 om forslag til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave)(9),
- der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 5. juli 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer(10),
- der henviser til sin holdning af 5. juli 2006 om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel(11),
- der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder(12),
- der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger(13),
- der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(14),
- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog(15),
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 om Det Europæiske Råds godkendelse af grønbogen om en europæisk energipolitik og den 15.-16. juni 2006 om Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af forsyningssikkerhed,
- der henviser til overvejelser fra den offentlige høring om emnet den 12. september 2006, organiseret af Udvalget om Industri, Forskning og Energi,
- der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, i hvilken energi er et område, hvor medlemsstaterne har fælles kompetencer,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0426/2006),
1. udtrykker tilfredshed med Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi, der skal sikre bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, men understreger, at man er nødt til at erkende, at vilkårene på verdensenergimarkedet i dets helhed stadig ændrer sig, og at det er vigtigt at udvide producentperspektivet til en systematisk indfaldsvinkel, hvor der tages hensyn til produktion, distribution og forbrug, med henblik på at udvikle en europæisk energipolitik, som sikrer økonomisk overkommelig energi, der så vidt mulig og under hensyntagen til markedsmekanismerne stammer fra kilder med et lavt kulstofindhold på kortere sigt og på længere sigt fra kulstoffri kilder og indenlandske ressourcer, mens miljøet beskyttes og klimaændringerne bekæmpes og energieffektiviteten fremmes;
2. fremhæver, at Kommissionen i sin grønbog anførte, at der skal investeres 1 000 mia. EUR i det europæiske energimarked for at sikre energiforsyningen i Europa på lang sigt; bemærker endvidere, at det ikke kan antages, at disse ressourcer kan finansieres med offentlige midler, og at det derfor er vigtigt at involvere energiindustriens aktører i Den Europæiske Union i videreudviklingen af konsensussen om energipolitikken;
3. opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at vedtage en handlingsplan, som mindst skal indeholde følgende elementer: at forbrugerne skal være centrale i energipolitikken, en radikal reform af EU's ordning for handel med emissioner, som skal få markedet til at investere i en lavkulstoføkonomi, som bør styres af et fastsat mål for EU's kulstofemissioner i 2020, herunder et mål om, at 25 % af energien skal stamme fra vedvarende ressourcer i 2020, og et bindende mål for bilemissioner, et stort fremskridt i energieffektiviteten, en mere intensiv indsats for i ånd og bogstav at gennemføre fuld uafhængighed i ejerskabet i energinetværk, såfremt de øvrige foranstaltninger viser sig ikke at være tilstrækkeligt effektive, bindende minimumsretningslinjer for tilsynsmyndigheder, herunder en procedure for udvælgelse af tilsynsmyndigheder, uafhængighed, gennemsigtighed og ansvarlighed, en ambitiøs F&U-strategi om rene energiteknologier, en fælles ekstern energipolitisk strategi og fuld gennemførelse af hele den aktuelle EU-energilovgivning;
Bæredygtighed Klimaændringer
4. erkender, at klimaændringer forårsager alvorlige miljøproblemer, der kræver omgående foranstaltninger på EU-plan og på internationalt plan, og er endvidere overbevist om, at en overvældende del af EU's energi i 2050 bliver nødt til at komme fra kulstoffrie kilder, eller produceres ved hjælp af teknologier, der tilbageholder drivhusgasemissioner med fokus på energibesparelser, effektivitet og vedvarende energi, og at det derfor er nødvendigt med en klar køreplan for at nå dette mål; opfordrer indtrængende EU-lederne til inden for det næste år at blive enige om en bindende aftale for CO2-målsætningen for 2020 og skal komme med en indikation af CO2-målsætningen for 2050, og mener endvidere, at:
a)
Kommissionen bør foreslå en revision af emissionshandelsordningen, herunder en økonomisk forsvarlig forvaltning af emissionskreditter f.eks. en gradvis overgang til auktion eller benchmarking baseret på output. Emissionshandelsordningen bør være baseret på en omhyggelig evaluering af de økonomiske og miljømæssige følgevirkninger, en samlet vurdering af tildelingsmetodologien og revision af sanktionsordningen,
b)
i emissionshandelsordningens anden finansieringsperiode (2008-2012) bør midlerne tildeles på en måde, der fremmer foranstaltninger for at nedbringe CO2-emissionerne og energiforbruget;
c)
et "cap and trade" system for emissioner bør udvides internationalt og bør køre over en længere periode end nu er tilfældet;
d)
emissionshandelsordningen bør inkludere yderligere sektorer, der står for store emissionsmængder, inklusive alle former for godstransport; der bør udvikles en strategi for at nedbringe emissioner fra skibe på grundlag af en konsekvensanalyse, og der bør snarest muligt etableres et separat system for luftfart;
e)
i lyset af de svingende priser på emissionscertifikater bør Kommissionen overveje afbødningsmuligheder, herunder styrkelse af markedets tillid ved at øge markedsgennemsigtigheden, f.eks. gennem rettidig og ensartet offentliggørelse af emissionsdata i hele EU samt en større brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen (fælles gennemførelse og bæredygtig udvikling) for at øge markedets likviditet;
f)
Kommissionen bør i 2007 undersøge, hvordan nationale tildelingsmetoder kan harmoniseres yderligere og hvordan emissionshandelsordningens metodologi kan forenkles og gøres mere gennemskuelig på linje med reglerne for børshandlen;
g)
Kommissionen bør opfordres til at udarbejde en rapport om, hvorvidt der er behov for regulering af markedet for kulstofudligning;
Forskning, udvikling og innovation
5. opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at sikre, at EU's fremtidige energipolitik underbygges af en ambitiøs strategi for F&U på energiområdet , herunder mere hensigtsmæssig offentlig finansiering og kraftige incitamenter til øget privat F&U finansiering, der opfylder virksomheders sociale ansvarsforpligtelser; tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for at øge budgettet for energiforskning, navnlig i forbindelse med en midtvejsrevision af budgettet for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og "Intelligent energi-programmet"; opfordrer til etablering af en europæisk strategisk energiteknologiplan og håber, at dens indhold vil dække forskningsområder, der fokuserer på nye energiteknologier på kortere og længere sigt, og navnlig oplagring af energi;
6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at bidraget fra anvendelserne for brint og brændselsceller til fremskyndelsen af overgangen fra et energi- og transportsystem, der er baseret på fossile brændstoffer, til et effektivt system med lave CO2-emissioner, afspejles i EU's foranstaltninger på kortere sigt inden for energi- og transportpolitik og støtteorganer;
7. understreger, at EU fortsat bør være en vigtig aktør i forbindelse med initiativer som det internationale partnerskab om en brintbaseret økonomi (IPHE)(16) eller den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)(17);
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en handlingsplan for klimavenlig og miljøvenlig innovation, som ikke kun er baseret på teknologisk innovation, men også på udvikling af strategier med henblik på at øge markedspenetrationen for de mest tilgængelige teknologier og organisationsforbedringer, f.eks. i logistiksektoren;
9. opfordrer Kommissionen til at foretage en energianalyse på baggrund af eksisterende teknologiplatforme med henblik på at forbedre koordineringen og udvekslingen af erfaringer;
10. konstaterer, at forskning i energiteknologi er et vigtigt skridt hen imod en åbning af eksportmarkederne; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at støtte forskning i alle energiformer (konventionel, nuklear og vedvarende energi), således at Europa både kan anvende denne forskning i medlemsstaterne til eget brug og kan finde nye eksportmarkeder;
Investeringer
11. minder om behovet for betydelige investeringer i elektricitets- og gasinfrastruktur med henblik på sikker energiforsyning i Europa; anmoder Kommissionen om at:
a)
bidrage til skabelsen af et gunstigt investeringsklima,
b)
sikre, at markeder får mulighed for at sende de rigtige investeringssignaler til investorerne;
12. opfordrer, efterhånden som elektricitetsnetværk skal tilpasses den stigende andel af vedvarende energikilder og decentral produktion, Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning i de nødvendige informations- og kommunikationsteknologier;
13. opfordrer til, at de regionale aktører inddrages i energispørgsmål, eftersom mange problemer løses gennem investeringer på regionalt og lokalt plan, navnlig til fordel for anvendelsen af varierende og vedvarende energikilder; fremhæver potentialet hos SMV-iværksættere i energiinvesteringer og den rolle, som bæredygtige energiinvesteringer (dvs. i biomasse og biobrændstoffer og fjernvarme) kan spille i den regionale og lokale udvikling; anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at inddrage de regionale og lokale myndigheder i disse spørgsmål med henblik på gøre dem endnu mere forpligtede til at fremme vedvarende energikilder inden for den samlede energisammensætning;
14. henleder opmærksomheden på grænseregionernes problemer som skyldes forskellene i de nationale energipolitikker, manglende udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes energileverandører og manglen på en harmoniseret EU-energipolitik;
15. fremhæver den positive indvirkning, som fremme og udvikling af vedvarende energiteknologi har på skabelsen af nye, langsigtede arbejdspladser til højt kvalificerede medarbejdere;
Forsyningssikkerhed Energieffektivitet og energibesparelser
16. opfordrer Rådet og Kommissionen til at vedtage foranstaltninger for at gøre EU til den mest energieffektive økonomi i verden frem til 2020 og at udstikke energieffektivitetsforanstaltninger som en horisontal prioritet for alle politiske sektorer i EU; tilskynder endvidere Kommissionen til at sikre en rettidig implementering af EF-direktiver på området, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage forslagene i handlingsplanen for energieffektivitet og opfordrer medlemsstaterne til at anvende bedste praksis som et grundlag for de nationale handlingsplaner for energieffektivitet , som skal fremlægges frem i juni 2007; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkeligt personale på alle niveauer for at sikre, at de foranstaltninger, der foreslået i handlingsplanen, omsættes i konkret handling; og minder om, at hvis medlemsstaterne gennemførte den eksisterende EU-lovgivning, ville 50 % af EU's mål om at spare 20 % af energien i 2020 allerede være opfyldt; opfordrer Kommissionens formand til at fremme en verdensomspændende aftale om energieffektivitet;
17. påpeger, at der findes meget lovende teknologier til anvendelse i kombinerede kraft/varme og nedkølingsprocesser og at fjernvarme også byder en infrastruktur for fremtidige vedvarende energikilder; henstiller derfor til medlemsstaternes regeringer, at de fuldt ud gennemfører det eksisterende direktiv om kraftvarme, og at de tilvejebringer de nødvendige retlige og finansielle betingelser for ubegrænset at kunne udnytte det potentiale for kraftvarme, som er identificeret i de nationale undersøgelser af dette potentiale;
18. minder om, at 40 % af EU's energi bruges i bygninger og at der er et enormt potentiale for at nedbringe dette forbrug i forbindelse med planlægning af nye bygninger og modernisering af eksisterende bygninger; opfordrer Kommissionen til at revidere det gældende bygningsdirektiv, således at det kommer til at omfatte bygninger på mindre end 1000 m2; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-institutioners bygninger i 2012 tjener som forbillede ved at opnå kulstofneutral status inden 2012; mener, at medlemsstaterne bør forpligte sig til at sikre, at dette gælder samtlige regeringsbygninger og at denne målsætning bør udvides til også at omfatte kommunale og regionale bygninger inden 2015; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et program, som skal sikre omfattende anvendelse af nulenergi- eller energipositive huse og bygninger i EU;
19. opfordrer Kommissionens formand til at være vært ved et møde med repræsentanter for de største byer i EU med henblik på udveksling af erfaringer med lokale energibesparelsesprojekter i bestræbelserne på at nedbringe byernes energiforbrug og øge dets effektivitet; mener, at der skal en seriøs indsats til for at øge energien fra den samlede opvarmnings-, elektricitets- og køleindustri og fjernvarmeanlæg; tilføjer, at disse teknologier er meget lovende for en øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer og fremhæver, at fjernvarme også tilbyder en infrastruktur til fremtidige vedvarende energikilder; mener, at Kommissionen bør arbejde nært sammen med Regionsudvalget i denne sag;
20. opfordrer Kommissionen til senest inden foråret 2007 at fremlægge gennemførelsesforanstaltninger vedrørende energieffektivitetsprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter(18);
21. anmoder Kommissionen om at fremme den industrielle udvikling og produktion af smarte forbrugsaflæsnings- og afregningssystemer, om muligt ved hjælp af intelligente fjernstyrede forbrugsaflæsningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig cost-benefit analyse af disse foranstaltninger under hensyntagen til ændringer i slutforbrugernes adfærd;
22. mener, at afgifter spiller en stor rolle i forbindelse med forbedring af energieffektiviteten; mener, at der bør gøres tiltag til at sikre, at medlemsstaternes nationale afgiftssystemer diskriminerer til fordel for energieffektiv praksis;
23. henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for, at EU's strukturfonde især i de nye medlemsstater bruges til at gennemføre en storstilet modernisering af huses varmeisolering, hvilket vil give væsentlige reduktioner i energiforbruget og CO2-emissionerne;
24. kræver en omfattende EU-strategi i transportsektoren rettet mod udfasning af fossile brændstoffer , nedbringelse af EU's afhængighed af olie og et gradvist skifte henimod anvendelse af miljømæssigt bæredygtig energi til transport; støtter et skifte til de mest energieffektive og rene transportmuligheder, hvilket hovedsageligt skal opnås gennem ny lovgivning, herunder indførelsen af lovgivning for bilindustrien og en forbedring af markedspenetrationen for elhybridbiler og fuldelektriske køretøjer;
25. beklager, at Kommissionen har enorme problemer med at sammenkæde transporten og energiproblematikken; henviser til, at transportsektoren er årsagen til Europas største problem med forsyningssikkerheden og til den meget store afhængighed af olie, samt at niveauet for emissioner i transportsektoren, der påvirker klimaændringerne, især fra fly, er i kraftig stigning;
26. fremhæver, at mange afsidesliggende områder og fjernområder har et betydeligt potentiale med hensyn til vedvarende energi, hvilket er knyttet til deres geografiske eller klimarelaterede særpræg (solskin, vind, biomasse, bølgeenergi); håber, at denne fremragende mulighed vil blive udnyttet i større omfang, navnlig for at yde et aktivt bidrag til opfyldelse af Kyoto-målene;
27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage praktiske foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten for små og mellemstore virksomheder, herunder navnlig foranstaltninger med henblik på at øge opmærksomheden og tage tiltag til at sikre lettere adgang til finansiering, herunder finansiering fra strukturfondene, EBRD og EIB, for at gøre det muligt for sådanne virksomheder at investere i en reduktion af energiforbruget;
28. håber, at man vil tilskynde til større energieffektivitet i tredjelande og støtter Kommissionens forslag om at arbejde hen imod vedtagelsen af en international energieffektivitetsaftale;
29. mener, at det benchmarksystem, som er aftalt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(19) med henblik på at opnå en endelig energieffektivitet, er en økonomisk rationel, ubureaukratisk og effektiv metode til at øge energieffektiviteten, og foreslår, at dette system i højere grad anvendes i andre energisektorer; anmoder Kommissionen om at bestræbe sig på at fremskynde fastlæggelsen af fælles benchmarks i hele EU på alle relevante områder på baggrund af sektoropdelte energieffektivitetsindikatorer i henhold til artikel 16 i dette direktiv;
Sammensætning af energiforbruget
30. mener, at en spredning af energikilder sideløbende med øget anvendelse af indenlandske kilder og decentraliseret energiproduktion vil hjælpe med at sikre forsyningen, men erkender, at beslutninger om sammensætningen af energiforbruget i den ene medlemsstat kan indvirke på forsyningssikkerheden i andre medlemsstater; mener, at EU's afhængighed af et begrænset antal energiproducenter og forsyningskanaler er en alvorlig fare for dens stabilitet og velfærd; glæder sig over indførelsen af en mekanisme, der kan sikre solidaritet og hurtig bistand til medlemsstater, der står over for problemer efter skader på deres infrastruktur;
31. mener, at det er afgørende, at den europæiske energistrategi skal baseres på størst mulig subsidiaritet, og at det fortsat bør være alle EU-medlemsstaters ret at træffe beslutninger vedrørende sammensætningen af energi;
32. glæder sig over det officielle scenario fra Kommissionens GD TREN om højeffektivitet og vedvarende energikilder fra juli 2006 samt undersøgelsen igangsat af Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi om forsyningssikkerhed, som blev fremlagt for dette udvalg den 9. oktober 2006; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at bruge begge scenarier som udgangspunkt for den energiredegørelse, der er planlagt til januar 2007;
33. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om, uden at se bort fra omkostningerne på kort og lang sigt, at prioritere de energiformer, der reducerer afhængigheden af import, særligt import af fossile brændstoffer, som støtter miljøet, er bæredygtige og reducerer risikoen for fortsatte forsyninger, ikke mindst som følge af decentraliseringen af produktionen;
34. opfordrer Kommissionens formand til at gennemføre planen om at offentliggøre månedstal for europæiske lagre, import og eksport af olie- og petroleumsprodukter fordelt på produkttyper (råolie, benzin, dieselolie, fyringsolie og andet); mener, at denne slags tal (som ville være offentligt tilgængelige som i USA) ville give en tydeligere idé om det pres, der lægges på verdensmarkedet, og et tydeligt billede af det europæiske forbrug samt reducere den besættelse, som operatørerne har i forhold til amerikanske lagre, og dermed hjælpe med at gøre oliepriserne mere stabile;
35. opfordrer Kommissionen til at føre en gennemsigtig og objektiv drøftelse om den fremtidige energisammensætning, idet den tager højde for fordele og ulemper ved alle energiformer, herunder økonomiske og miljømæssige omkostninger og konsekvenser;
36. opfordrer Kommissionen til senest inden slutningen af 2008 at færdiggøre et nyt energi- og transportmodelværktøj for EU; mener, at en sådan "bottom-up"-model bør udvikles i tæt samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, IEA og de nationale regeringer samt sigte på at effektivisere alle statistiske energi- og transportoplysninger i Europa; mener endvidere, at modellen vil erstatte den mangfoldighed af modeller, der i dag findes inden for Kommissionens forskellige tjenestegrene, samt harmonisere energistatistik over hele Europa; mener endvidere, at modellen bør være offentligt tilgængelig, således at den, som det er tilfældet i dag i USA, kan anvendes efter behov af de forskellige interessenter til at udvikle forskellige scenarier for EU's energifremtid;
37. foreslår med henblik på at fremskynde diversificeringen af energikilder, at EU fastsætter en langsigtet, stabil politikramme for at skabe det nødvendige investeringsklima; mener endvidere, at dette støttetiltag bør indeholde en EU-målsætning for energieffektivitet, som svarer til en forbedring på mindst 20 % frem til 2020, og anmoder desuden Kommissionen om at foreslå rammer for harmoniserede støtteordninger for vedvarende energier som led i den nye handlingsplan for vedvarende energi; og at stille bindende målsætninger for vedvarende energikilder, således at der opnås 25 % vedvarende energikilder som primær energi frem til 2020 og at foreslå en køreplan på Kommissionens og Rådets niveau for at nå målet om 50 % vedvarende energikilder i 2040, en nedbringelse på 30 % af målet for CO2-emission for 2020 og 60-80 % for 2050;
38. understreger, at behovet for at ændre den nuværende energisammensætning ikke er en byrde, men en mulighed; understreger endvidere, at anvendelse af sol-, vind-, biomasse- eller hydroenergi eller geotermisk energi samt flere energieffektivitetsteknologier vil hjælpe med at opfylde forpligtelserne i henhold til Kyoto og FN's rammekonvention om klimaændringer samt styrke innovation, jobskabelse og konkurrenceevne i Europa;
39. mener, at den foreslåede strategiske energiredegørelse bør indgå i det arbejde, der udføres af det foreslåede energiforsyningsobservatorium, (som ikke bør være et uafhængigt organ), og at den bør foretage en regelmæssig analyse af forsyningssikkerheden; mener, at energiredegørelsen bør omfatte en strategisk analyse af de problemer, som EU's energisektor konfronteres med, inklusive de eksterne aspekter; tilskynder Kommissionen at bruge den strategiske energiredegørelse til at udvikle en formel, der gør det muligt for hver medlemsstat at analysere byttehandlerne mellem de forskellige politikker omkring miljøet, forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og jobmuligheder, og således hjælpe med at minimere risici; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at foretage en detaljeret undersøgelse af tilskud og omkostninger for alle energikilder inklusive internaliseringen af eksterne påvirkninger inden for den strategiske energiredegørelse under anvendelse af livscyklus- og "well-to-wheel"-fremgangsmåden; anmoder om, at undersøgelsen offentliggøres med henblik på at skabe offentlig opmærksomhed omkring den; foreslår, at der gennemføres en undersøgelse af prognoserne for udbud og efterspørgsel for hele EU på mellemlang og lang sigt for at finde frem til investeringsbehovet, særlig på produktionsområdet, og at højne operatørernes profil; foreslår, at en cost-benefit analyse bør fokusere på den enkelte energikildes bidrag til EU's tre målsætninger på energiområdet: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed;
40. mener, at den strategiske energiredegørelse ligeledes bør omfatte handelsspørgsmål, herunder en analyse af virkningen af internationale samarbejdsaftaler og langsigtede aftaler, der allerede er underskrevet, eller som skal underskrives, samt en vurdering af overensstemmelsen mellem de politikker, der forfølges af erhvervslivet, og indenrigs- og EU-politikker;
41. minder om, at olie stadig er den vigtigste primære energikilde i EU, hvor EU næsten udelukkende er afhængig af import; beklager den manglende opmærksomhed herpå i Kommissionens grønbog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for behovet for at reducere anvendelsen af olie, reducere importafhængigheden og bidrage til reduktion af CO2-emissioner;
42. insisterer på, at medlemsstaterne udvikler en systematisk tilgang, der omfatter de økonomiske, økologiske og teknologiske aspekter af produktion, distribution og forbrug samt markedspenetration af flydende og gasformige biobrændstoffer, især de, der bruges til transport, for at forbedre adgangen til og fremme handlen med biobrændstoffer, og insisterer også på fuldstændig gennemførelse af eksisterende bindende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at ophæve tekniske og administrative hindringer for blandingsniveauer og at sikre sammenhængen mellem de forskellige politikker, herunder transport, landbrug, handel og at sikre, at både flydende og gasformige biobrændstoffer anerkendes som en mulighed for transportsektoren, og ikke kun et brændstof til elektricitetsfremstilling; tilskynder medlemsstaterne til at tage højde for en obligatorisk og omfattende certificeringsordning, der skal indføres af Kommissionen, som giver mulighed for bæredygtig produktion af biobrændstoffer på alle trin, samt den overordnede balance for drivhusgassers livscyklus, som gælder for biobrændstoffer, der er produceret i og importeret til Den Europæiske Union;
43. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om et direktiv om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder og minder om sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen og Rådet om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder;
44. opfordrer Kommissionen til, på mellemlang sigt, at anerkende fossile brændstoffers vigtige rolle og muligheden for at iværksætte mere detaljerede undersøgelser mht. reduktion af kulstofintensiteten på linje med 2 C målsætningen for CO2 reduktionen; mener, at dette bør omfatte fortsat modernisering, bedre effektivitet af installationer, udvikling af en ny generation af installationer baseret på forgasning og parallel elektricitets- og kemisk produktion samt en yderligere udvikling af en økonomisk metode til indfangelse af kulstof og opbevaring af kul, gas og olie i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet af det europæiske teknologiplatform for nulemissionskraftværker baseret på fossile brændstoffer, og at hindringer i EU-lovgivningen bør fjernes;
45. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den socioøkonomiske betydning af lokale og indenlandske energikilder i EU og fremme udviklingen deraf som en metode til at bidrage til energiforsyningssikkerheden i Europa;
46. opfordrer Kommissionen til at gennemføre det transeuropæiske energinet og at udarbejde planen om hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet, idet der tages højde for den nyligt ændrede beslutning om retningslinjer for transeuropæiske energitransmissionsnet uden at se bort fra infrastrukturen og opbevaringsfaciliteterne for modtagelse af flydende naturgas/forgasning;mener endvidere, at alle energikilder, inklusive vedvarende energikilder bør gives rimelig adgang til forsyningsnettet for at fremme markedsintegrationen og tilvejebringe forsyningssikkerhed; mener, at offshore vindmølleparker først skal integreres i de regionale forsyningsnet og til sidst i det transeuropæiske energinet;
47. anmoder Kommissionen om navnlig at overveje at udvikle havbaserede vedvarende energier (havmølleparker, bølgekraft, tidevand), navnlig i Nordsøen, Østersøen, Det Irske Hav og Middelhavet og solkraft, navnlig i Middelhavsområdet, for at sikre, at disse ressourcer findes i køreplanen for 2007 for vedvarende energikilder og hurtigt udvikles fuldt ud;
48. kræver en revision af de EU-bestemmelser, der lægger hindringer i vejen for videreudviklingen af denne betænknings energipolitiske prioriteringer, herunder den fremtidige udvikling af store tidevandsprojekter;
49. mener, at kernekraft indgår i den politiske debat om EU's energisammensætning; er klar over den rolle, som kernekraft aktuelt spiller i visse medlemsstater for at bevare elektricitetsforsyningssikkerheden, som led i energisammensætningen og som en metode til at undgå CO2-emissioner; mener, at beslutninger om, hvorvidt kernekraft fortsat skal spille en rolle i visse medlemsstater, i henhold til subsidiaritetsprincippet kun kan træffes på medlemsstatsniveau;
50. opfordrer indtrængende Kommissionen til at se på spørgsmålet om udvikling af kernekraft i medlemsstaterne, idet der tages højde for både fordelene ved denne teknologi (små udsving i produktionsomkostningerne og ingen CO2-emissioner) samt risikoen i forbindelse med kernekraftværker (fejl og affaldsbortskaffelse);
51. gør opmærksom på, at det i lyset af EU's store afhængighed af import er særligt vigtigt at øge mangfoldigheden af oprindelseslande og transitveje;
52. anerkender, at der i beslutninger om energisammensætningen skal tages højde for særlige nationale og regionale omstændigheder; mener derfor, at fremme af vedvarende energikilder skal tilpasses de relevante geografiske, klimatiske og økonomiske betingelser;
Infrastruktur og investeringer til sikker forsyning
53. anmoder medlemsstaterne om at gennemføre de politiske løfter om udvikling af de manglende energisammenkoblinger med særlig fokus på de isolerede regioner i EU og grænseregionerne, herunder de baltiske stater; minder om, at dette mål kun kan nås ved investeringer og anmoder Kommissionen om at skabe et gunstigt investeringsklima for at sikre, at markederne sender investorerne de rigtige signaler; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om nøje at overveje de miljømæssige aspekter, før de godkender flere større infrastrukturinvesteringer som f.eks. den planlagte nordeuropæiske rørledning - North Stream;
54.
mener, at økonomisk effektivitet ud over miljømæssige fordele ligeledes bør være en bestemmende faktor i forbindelse med fremme af vedvarende energikilder, så den finansielle byrde for slutbrugeren kan minimeres;
Eksterne aspekter
55. mener, at udvikling af et fælles EU-standpunkt i dialogen med tredjelande vil forbedre EU's evne til at forhandle med energiproducerende og -forbrugende lande, og mener ydermere, at kommissæren med ansvar for energiområdet bør følge et klart defineret mandat, der fastlægger EU's vision om langsigtet energiplanlægning;
56. opfordrer medlemsstaterne til, i bevidsthed om et forbedret samarbejde med EU-institutionerne, at udarbejde en liste over prioriterede områder, hvor der er opnået enighed om den eksterne energipolitik, herunder:
a)
målsætninger vedrørende klimaændringen, energieffektivitet og energibesparelser, samt udvikling af vedvarende energiteknologier;
b)
menneskerettigheder og den sociale dialog i bestræbelserne på at fastlægge normer for virksomheders sociale ansvar på dette område på såvel EU- som FN-niveau;
c)
optagelse af et afsnit om energi i alle nye handels aftaler og internationale aftaler indgået af EU, efter principperne om gensidighed og gennemskuelighed og retsstatsprincippet;
d)
etablering på EU-plan af udveksling af information om store kontrakter om gaslevering og salg af energiinfrastruktur indgået med tredjelande;
e)
diversificering af leverandører og transitruter for olie og gas i overensstemmelse med EU's naboskabspolitik;
57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kun at støtte investeringer inden for EU og erhvervelse af markedsandele for virksomheder fra de energiproducerende lande, hvis der er tale om gensidighed, dvs, investeringer i disse lande og ud fra en strategi, der kombinerer overførsel af de bedste tilgængelige teknologier med oprettelse af en internationale regelbaserede stabile investeringsrammer ved hjælp af WTO og bilaterale økonomiske aftaler;
58. anser det for absolut nødvendigt, at EU fortsat spiller en ledende rolle i den globale bekæmpelse af klimaændringer og stræber efter at opfylde Kyoto-protokollens mål; anser det for nødvendigt at integrere EU's bestræbelser på at udvikle vedvarende og rene energikilder og teknologier til energibesparelse og energieffektivitet inden for alle dets forbindelser udadtil i overensstemmelse med den globale dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i Johannesburg i 2002;
59. fremhæver behovet for at udarbejde en fælles energipolitik i retning af en lovgivning om det indre marked samt eksterne aspekter, der tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser;
60. understreger betydningen af at udvikle en paneuropæisk energifællesskabstraktat;
61. glæder sig i forbindelse med grønbogen over Kommissionens nylige initiativ til en undersøgelse af samspillet mellem naturressourceforvaltningen og konflikter i Kommissionens eksterne forbindelser og understreger navnlig forholdet mellem energisikkerhed og klimasikkerhed;
62. anmoder Kommissionen om at formulere reduktionen af afhængigheden af fossile brændstoffer fra de få store leverandører og diversificering af energikilderne som det vigtigste mål i EU's eksterne energipolitik; anmoder om, at Parlamentet og Rådet med dette for øje forelægges en langsigtet plan med vejledende datoer;
63. understreger, at en ny form for politisk dialog og samarbejde mellem forbrugerlandene nu er en nødvendighed, navnlig med USA, Kina, Indien og Japan; bemærker endvidere, at en lignende dialog mellem de vigtigste forbruger- og producentlande også er blevet nødvendigt for at udvikle en global tilgang til energi; mener, at disse nye former for globale energidialoger bør have til formål at gøre de globale energimarkeder stabile, sikre og gennemsigtige, samtidig med at de skal sikre fremgang for rene energikilder og energieffektivitet;
64. opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle et strategisk energipartnerskab med lande såsom Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico med henblik på at støtte dem på det tekniske område i udviklingen af strategier for vedvarende energi og derved sikre deres deltagelse i bestræbelser på at afbøde klimaændringen;
65. opfordrer Kommissionen til straks ikke kun at fokusere på tættere samarbejde med Rusland, men også at udvide samarbejdet med andre energieksportører, CIS- og navnlig OPEC-landene; glæder sig over den planlagte udvikling af et EU-energifællesskab;
66. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tage den reelle fare for mangel på gasforsyninger fra Rusland efter 2010, som følge af manglende investering, usædvanlig høj udsivning og energispild på det russiske hjemmemarked, meget alvorligt; insisterer på, at medlemsstaterne gør det klart, at det er usandsynligt, at den nødvendige form for investering kommer uden en bedre sikring af investeringer, eftersom disse investeringer kun foretages på basis af langsigtede kontrakter; insisterer på, at medlemsstaterne og EU i energidrøftelserne med Rusland, skal kræve ratificering af energichartertraktaten, hvilket vil være vejen til at sikre den fremtidige højst nødvendige udenlandske investering i Ruslands energiinfrastruktur og at sikre en passende levering af gas til EU fremover;
67. konstaterer, at Det Europæiske Råd på sit uformelle møde i Lahti vedtog, at principperne i energicharteret og G8-konklusionerne skulle indgå i den kommende aftale mellem EU og Rusland, der bl.a. skal indbefatte:
a)
en mekanisme efter WTO-mønster til bilæggelse af tvister mellem EU og Rusland og/eller individuelle investorer,
b)
en bestemmelse om gensidig adgang til infrastrukturer,
c)
konkurrenceregler, der begrænser den indflydelse, som de kvasimonopolselskaber, der ikke er blevet adskilt, har, og som har adgang til deres respektive energimarkeder,
d)
en aftale om at imødegå spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til EU's medlemsstater;
68. understreger, at den prekære energiforsyningssikkerhed og klimasikkerhed ofte udløser internationale kriser og konflikter, der har indvirkning på demokrati, menneskerettigheder og fattigdom;
69. understreger, at problemerne på gasenergimarkedet i flere medlemsstater sidste vinter allerede har resulteret i flytning af flere virksomheder inden for de energiintensive industrier; anser det for nødvendigt i denne forbindelse at undersøge mulighederne for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne og overveje at gøre dette spørgsmål til en prioritet med henblik på at sikre effektiv funktion af både eksisterende og fremtidige sammenkoblingsnet;
70. opfordrer EU til at forsøge at få medtaget bestemmelser vedrørende energihandel i WTO-reglerne, hvorved denne organisation kan blive en international mægler, der er i stand til at løse konflikter vedrørende levering og distribution af energi;
71. mener, at EU har et ansvar for at udvikle decentrale energiløsninger med de berørte lande, som er tilpasset landdistrikterne;
72. opfordrer Kommissionen til at analysere og håndtere spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til medlemsstaterne som f.eks. i forbindelse med afbrydelsen i olieleveringen fra Druzhba-rørledningen;
73. understreger behovet for at indbygge yderligere spredning i EU's gasmarked ved at søge metoder til at sikre større energiforsyninger direkte fra producenter i Centralasien, dvs. Kasakhstan, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Usbekistan;
74. anmoder om, at der tages skridt til at sikre, at det paneuropæiske energifællesskab udvikles yderligere ved at udvide energifællesskabstraktaten til at omfatte Tyrkiet samt ved at undersøge muligheden for, at Mashrek- og Maghreb-landene tilslutter sig fællesskabet;
Det indre markeds energi og konkurrenceevne
75. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU's energimarked stadig ikke er fuldt liberaliseret, og at en fuldstændig gennemførelse er en absolut nødvendighed; mener, at der er behov for en klar og stabil politisk ramme og et konkurrencepræget og fair energimarked for at skabe en høj grad af energiuafhængighed, langsigtet stabilitet, effektivitet, hensyntagen til miljøet og forsyningssikkerhed; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om på denne baggrund at foretage en omhyggelig vurdering af behovet for indførelse af bestemmelser på dette område;
76. konstaterer, at medlemsstaterne har støttet energimarkedsliberaliseringspolitikker på forskellige måder, og at der ligeledes er forskelle i deres reguleringsordninger;
77. opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at præsentere en bredere vision for de fælles europæiske interesser på energiområdet for at sætte gennemførelsen af det indre marked i en klar politisk ramme, hvad der savnes på nuværende tidspunkt;
78. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser i medfør af EF-traktatens artikel 86, stk. 3, til at styrke sine bestræbelser på at opsplitte gasinfrastrukturen for at fremme konkurrence i gastransitnettet og give operatørerne incitament til at åbne markederne for andre operatører end de traditionelle gasleverandører;
79. lykønsker Kommissionen med undersøgelsen af energisektoren; opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende tvangsforanstaltninger, herunder bøder, over for de virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne; tilskynder Kommission til at gribe ind over for de medlemsstater, der uretmæssigt beskytter nationale energigiganter eller forsøger at blokere for fusioner og overtagelser, idet en sådan adfærd vil skade udviklingen af det indre marked; anmoder Kommissionen om at vejlede om, hvilken form de langsigtede forsyningskontrakter bør have, og hvilke vilkår der bør gælde for ordningerne;
80. mener, at medlemsstater og regioner skal sikre, at små og mellemstore energiproducenter såvel som store producenter behandles på lige fod på markedet med henblik på at beskytte forbrugerne mod virkningerne af markedsmonopoler;
81. opfordrer Kommissionen til i sin vurdering af de nationale tildelingsplaner at tage afstand fra de markedsforvridninger, der skyldes disse planer, og insisterer på en harmonisering af planerne, hvoraf mange i øjeblikket undergraver princippet om, at forureneren betaler;
82. tilskynder Kommissionen til at sætte en stopper for regulerede energipriser, da disse undergraver kernen i de åbne energimarkeder; anmoder først og fremmest Kommissionen om at tage spørgsmålet om systemerne for regulerede energipriser for energiintensive industrier op, da disse undergraver ikke bare det europæiske energimarked, men også det indre marked for andre råvarer; accepterer, at det kan være nødvendigt med særlige foranstaltninger for de energiintensive industrier i EU, som er udsat for global konkurrence, men at disse foranstaltninger skal træffes koordineret på EU-plan; opfordrer derfor indtrængende GD for Konkurrence til at fastsætte et klart sæt kriterier, hvormed det kan defineres, hvilke industrier der er energiintensive og udsat for global konkurrence, og at anvende disse kriterier til at vurdere gyldigheden af særlige nationale energiordninger for energiintensive industrier;
83. tilskynder Kommissionen til at tage yderligere skridt for at fokusere på koncentrationer på energimarkedet i tilfælde af misbrug af markedsdominans;
84. foreslår, at der gennemføres en væsentlig forøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, idet disse bør være fuldstændig uafhængige af regering og erhvervsliv, ligesom beføjelserne bør harmoniseres, eventuelt gennem opstilling af fælles regler for gennemsigtighed, offentliggørelse og ansvarsforhold, som Kommissionen skal føre tilsyn med, og som Europa-Parlamentet på årsbasis skal kontrollere, ligesom der som minimum bør indføres bindende retningslinier for procedurerne for udnævnelse af tilsynsmyndigheder; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør fungere som rådgivende konkurrencemyndighed på nationalt niveau og sikre, at energivirksomhederne ved lov forpligtes til at rådgive forbrugerne om energibesparelser;
85. tilskynder Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og først derefter at udarbejde en henstilling om en harmoniseret udvikling af reguleringen af det indre marked;
86. anmoder medlemsstaterne om at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelser, som er vedtaget på EU-plan, med henblik på at overholde tilsagnene om levering af elektricitet og gas på tværs af landegrænser, inklusive adgang til forsyningsnet, transmissionstariffer, fordeling af kapacitet, styring af netbelastning og -drift, og en klar tidsplan for overtagelsestilbud på energimarkedet; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør understrege behovet for netoperatører, der skal gavne de europæiske forbrugeres interesser; mener, at inden der oprettes en fælles europæisk myndighed, bør der gennemføres en harmonisering af ansvarsområdet for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for at sikre en mere sammenhængende indsats med henblik på at forbedre den måde, markederne fungerer på;
87. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et bedre samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne (TSO'er), især i forbindelse med grænseoverskridende tildeling af kapacitet, gennemsigtighed, intradag-markeder og planlægning af net og investeringer af betydning for udviklingen af regionale markeder; opfordrer Kommissionen til sammen med TSO'er at udarbejde en europæisk netkode;
88. opfordrer Kommissionen til at finde en løsning på problemerne med uafhængighed/interessekonflikter og gennemsigtighed i forbindelse med TSO'er, at fremsætte forslag, der giver disse ansvar som markedsfacilitatorer og at harmonisere den internationale lovgivning for TSO'er for at fremme grænseoverskridende transport;
89. tilskynder Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 6, i direktiv 2001/77/EF, så at de transmissionsafgifter, som operatørerne pålægger for transport af elektricitet gennem nettet, ikke på nogen måde medfører forskelsbehandling af vedvarende energikilder produceret i udkantsområder som f.eks. øer og områder med beskeden befolkningstæthed; tilskynder også Kommissionen til at tage yderligere skridt til at sikre, at der sættes en stopper for eksisterende intern forskelsbehandling i medlemsstaterne;
90. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at vurdere, om der er et behov for nye institutioner, f.eks. et europæisk center for energinet til at skabe lige vilkår på markedet, når det tages i betragtning, hvor mange eksisterende institutioner, der kan bygges videre på;
91. tilskynder Kommissionen til at yde bedre støtte til sammenkoblinger imellem medlemsstaterne og især i selve medlemsstaterne, så energileverandører på øer og i udkantsområder får bedre adgang til fastlandsnettet;
92. anmoder Kommissionen om at udarbejde en omhyggelig analyse af de nuværende problemer med at få tilladelse til planlægning i grænseområder og at orientere Europa-Parlamentet herom; anmoder medlemsstaterne om at give anlægstilladelse i grænseområder inden for en fireårig periode, regnet fra indgivelsen af en anmodning; mener desuden, at en måde til at opnå dette kan være indførelse af lovgivning, når det er nødvendigt;
93. er af den opfattelse, at etableringen af regionale energimarkeder burde være med til at fremskynde integrationen af energimarkederne i EU, og at der under ingen omstændigheder må skabes flere hindringer for integrationen af alle energimarkeder;
94. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i højere grad gøres brug af markedsbaserede fordelingssystemer, hvor den grænseoverskridende transmissionskapacitet er begrænset;
95. anmoder Kommissionen om at prioritere etableringen af et velfungerende regionalt elmarked senest i 2009 for at tilføre markederne det størst mulige udviklingspotentiale på europæisk niveau i 2012 og at arbejde hen imod tilvejebringelsen af et fælles europæisk energimarked og -net;
96. konstaterer, at de grænseoverskridende sammenkoblinger forudsætter særlige foranstaltninger, f.eks. fortrinsbehandling af finansiering eller skattefritagelser; opfordrer EU til hurtigt at videreføre arbejdet med projekter vedrørende transeuropæiske energinetværk; konstaterer, at etableringen af de manglende forbindelsesled i de transeuropæiske energinetværk vil forbedre forsyningssikkerheden og bidrage til færdiggørelsen af det indre marked;
97. anser det for hensigtsmæssigt at udsætte udvidelsen af reguleringsordningen, og at gennemførelsen af de nuværende fællesskabsbestemmelser i medlemsstaterne i stedet bør fremskyndes; mener, at fuld uafhængighed i ejerskabet kun bør overvejes, hvis det viser sig, at ordningerne i den nuværende lovgivning vedrørende det indre marked er ineffektive i praksis; fremhæver betydningen af bedre bestemmelser og en reel, konsekvent gennemførelse af de bestemmelser om adskillelse af aktiviteter, der optræder i de gældende direktiver;
98. anmoder Kommissionen om fuldt ud at tage hensyn til de seneste rapporter fra UCTE og ERGEG om den strømafbrydelse, der opstod i Tyskland i november 2006, når den fastlægger sin holdning til den fremtidige forvaltning, ejerskabet af forsyningsnettene og behovet for nye lovgivningsinitiativer med henblik på en bedre regulering af energisektoren i EU;
99. understreger, at der bør foretages en opsplitning af ejerskabet til transmissionssystemerne, så snart Kommissionen fastslår, at de gældende bestemmelser er ineffektive, da interessekonflikter mellem konkurrerende energiselskaber på denne måde kan undgås;
100. mener, at Kommissionen skal fremlægge en omfattende gasstrategi for at undersøge behovet for en reduktion af gasforbruget, garanti for tredjepartsadgang af hensyn til en økonomisk og effektiv anvendelse af gas, spredning af forsyningerne og transitruterne samt forbedrede gasinfrastrukturer (f.eks. lagring af gas, LNG-faciliteter og manglende gasterminaler), så indførelsen af biogas samtidig forberedes, og for at analysere behovet i nogle medlemsstater for at vende gasstrømmens retning og tage spørgsmålet vedrørende opbevaring og lagring op efter gennemførelse af en grundig costbenefitanalyse under hensyntagen til de fysiske og økonomiske flaksehalse i gassektoren;
101. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et naturgasdirektiv for at skabe balance i forhold til direktiverne om biobrændstoffer og brint;
102. anmoder om, at Kommissionen definerer, hvad store energiforbrugere er, og om, at Kommissionen tager særligt hensyn til store energiforbrugere i EU, som konkurrerer i den globale økonomi;
103. tilskynder Kommissionen til at bruge sine beføjelser på konkurrenceområdet til at løse problemet med markedsopdelingsklausuler i leveringskontrakter mellem gasproducenter og nationale energileverandører i EU, som forhindrer nationale energileverandører i EU i at videresælge overskudsgas på andre markeder i EU samt til at undersøge lovligheden af disse langsigtede kontrakter, der lukker andre leverandører ude fra markedet;
Energifattigdom og forbrugerrettigheder
104. mener, at der i enhver fremtidig energipolitik skal fokuseres på forbrugerne, og at energifattigdom bør spille en mere fremtrædende rolle i Kommissionens forslag; minder om, at forbrugerne, især de offentlige myndigheder som bør gå foran med et godt eksempel på dette område, også har forpligtelser med hensyn til energibesparelser; anerkender den vigtige rolle, som smart måling og afregning af forbrug kan spille for større bevidsthed blandt forbrugerne om, hvordan og hvorfor energien anvendes, og hermed for en ændret forbrugeradfærd; opfordrer Rådet og Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan bidrage til, at lavindkomsthusholdninger kan opnå energibesparelser i deres boliger for på denne måde at reducere deres elregninger og deres sårbarhed over for fremtidige prisstigninger;
105. understreger behovet for oplysningskampagner for at få de europæiske borgere til at ændre adfærd til fordel for mere bæredygtig mobilitet.
106. kræver, at der ydes integreret og kontinuerlig støtte til de lokale og regionale myndigheder, hvad angår energieffektivitets- og bæredygtighedsforanstaltninger under alle EU's finansieringsordninger, navnlig strukturfondene, FP7, Intelligent Energi i Europa og generelt alle regionalpolitiske og finansieringstekniske foranstaltninger inden for samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, samt i forbindelse med EIB's aktiviteter;
107. opfordrer Kommissionen til at demonstrere sin interesse for både vedvarende energikilder og energibesparelser ved at integrere denne politik i alle de initiativer, som finansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden (mainstreaming) og navnlig i de initiativer, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gennemfører i EU's regioner i programmeringsperioden 2007-2013, og at udarbejde et forslag til ophævelse af begrænsningerne for fremskridt på energibesparelsesområdet, der skyldes loftet på 3 % for udgifter fra de nævnte fonde til energieffektivitet, og at overveje en afskaffelse af dette loft i 2013;
108. bekræfter sin opfattelse af, at energiforsyning med henblik på opfyldelse af befolkningens grundlæggende behov er helt nødvendig, og at denne energiforsyning bør garanteres; anmoder derfor tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne om, at de universelle serviceforpligtelser overholdes med særligt henblik på at sikre en passende beskyttelse af udsatte og mindrebemidlede forbrugere;
109. går ind for, at de energipolitiske mål integreres i opstillingen af kriterier for tildeling af offentlige kontrakter, når det er praktisk muligt for den tildelende myndighed og er hensigtsmæssigt for det pågældende udbud, og hvis det ikke udgør et urimeligt indgreb i konkurrencen;
110. understreger betydningen af, at forbrugerne har uhindret adgang til oplysninger om priser og forbrugsvalg, til hvordan de uden vanskeligheder kan skifte energiudbyder, og om retten til at rette henvendelse til tilsynsmyndighederne i de enkelte medlemsstater;
Udvikling
111. opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende, at to milliarder mennesker i verden ikke har adgang til grundlæggende energiforsyningstjenester, og at EU bør udstikke en kurs for at forbedre disse forhold og nå millenniumudviklingsmålene;
112. hilser initiativet om global energieffektivitet og vedvarende energi velkomment som en del af det globale politiske ansvar for at fremme udviklingen;
113. understreger, at EU og medlemsstaterne bør gøre brug af deres diplomatiske forbindelser og deres bistands- og handelsforbindelser med energiforsyningslandene til at fremme gennemsigtighed på beskatningsområdet; anmoder Kommissionen om formelt at støtte og fremme initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding og opstille en strategi til integration af principperne i gennemsigtighedsinitiativet og initiativet til fremme af virksomhedernes sociale ansvar i alle aftaler med tredjelande; mener, at der via specifikke bestemmelser bør ydes støtte til civilsamfundets rolle som uafhængig tilsynsførende med forvaltningen af energiindtægterne;
114. mener, at virkningen af EU's foranstaltninger ville blive langt større med en stærk udenrigspolitik, som søger at få alle de industrialiserede lande til at deltage i indsatsen mod klimaændringer, og ved at inddrage et større antal programmer, som har til formål at fremme ren og effektiv energi, i EU's udviklingspolitik;
115. mener desuden, at EU sammen med de mest avancerede udviklingslande bør undersøge metoder, der kan hjælpe disse til at spille en større rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe den globale opvarmning og tilpasse sig denne, ligesom EU bør overveje, hvilke skridt der skal tages for at styrke den globale solidaritet i lyset af konsekvenserne af klimaændringerne, navnlig for de fattigste lande;
116. understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk vækst; understreger dog, at udviklingslandene ikke nødvendigvis skal gentage de rige landes forureningspraksis, og slår derfor til lyd for, at opmærksomheden i øget grad rettes mod teknologisamarbejde og kapacitetsudvikling på området for vedvarende energi samt globale effektivitetsstandarder for energikrævende produkter;
117. opfordrer til, at der i højere grad ydes støtte til anvendelsen af bæredygtige, lokalt disponible energiformer og decentraliserede energinet især i udviklingslande, bl.a. via viden- og teknologioverførsel, da man derved kan sikre adgang til energi, spare ressourcer, skabe arbejdspladser, mindske afhængigheden og bidrage til opbygningen af fungerende markedsøkonomier;
o o o
118. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for biomasse" (KOM(2005)0628),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for biobrændstoffer" (KOM(2006)0034),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet(1),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport(2),
- der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder(3),
- der henviser til det mandat, Kommissionen har fået med henblik på WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet, og som fremgår af dokumentet "The EC's proposal for modalities in the WTO Agriculture Negotiations" (ref. 625/02, januar 2003),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om International Handel og Transport- og Turismeudvalget (A6-0347/2006),
A. der henviser til, at bl.a. biomasse på lang sigt bør bruges i øget omfang som energikilde, og at energien skal udnyttes mest muligt, især inden for skovbrug, landbrug og affald,
B. der henviser til, at bæredygtige løsninger i forbindelse med de energimæssige krav skal findes ved hjælp af en markant og absolut nødvendig forbedring af energieffektiviteten, energibesparelser samt øget anvendelse af vedvarende energikilder,
C. der henviser til, at de vigtigste anvendelsesmuligheder for biomasse ligger inden for produktion af elektricitet, opvarmning og afkøling, fremstilling af hydrogen og metan, fremstilling af brændstoffer samt inden for den kemiske industri og fødevare-, papir- og træindustrien,
D. der henviser til, at biomasse er den eneste kulstofholdige energikilde blandt de vedvarende energikilder, og at der derfor bør tages højde for både energiudnyttelse og fremstilling af kulstofholdige produkter,
E. der henviser til, at en øget anvendelse af biomasse med en nedbringelse af drivhusgasemissionerne til følge kan bidrage til de tre hovedmål i energipolitikken, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed,
F. der henviser til, at formen for bioenergiudnyttelse, valget af afgrøde og kendetegnene ved det landbrugssystem, hvori afgrøden dyrkes, er afgørende for, hvorvidt anvendelsen af bioenergi vil nedsætte produktionen af drivhusgasser,
G. der henviser til, at transportsektoren er ansvarlig for mere end 20 % af drivhusgasemissionerne, selv om denne sektor ikke er omfattet af emissionshandelsmekanismen, og at stigningen i disse emissioner forventes at fortsætte i fremtiden, og at biobrændstoffer er én måde, hvorpå sektorens miljøpræstation kan forbedres,
H. der henviser til, at biomasse ville kunne mindske afhængigheden af eksterne energikilder og give nye økonomiske udviklings- og beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne,
I. der henviser til, at nogle medlemsstater ikke opfylder direktiv 2003/30/EF vedrørende biobrændstoffer til transport, og at deres målsætning sigter meget lavt,
J. der henviser til, at der ved anvendelsen af biomasse i dag stadig findes logistiske og tekniske hindringer, som kan henføres til det relativt lave energiindhold, den decentrale forekomst, forskelligheden af de anvendte stoffer og brændstofsyntesen,
K. der henviser til, at andengenerationsbiobrændstoffer ("Biomass-to-Liquid (BTL)" - brændstoffer) muliggør en betydeligt højere energiudnyttelse end førstegenerationsbiobrændstofferne (vegetabilsk olie, biodiesel og etanol),
L. der henviser til, at fællesskabslovgivningen om benzinkvalitet forbyder brug af blandinger med mere end 5 % bioetanol,
M. der henviser til, at teknologien til fremstilling af andengenerationsbiobrændstoffer står til rådighed, at der er et stigende behov for brændstoffer af god kvalitet, og at infrastrukturen og det motortekniske er på plads,
N. der henviser til, at det i hele verden er økonomisk muligt at gå ind i fremstilling af kulstofholdige produkter ved hjælp af syntetiske brændstoffer, som det er godtgjort ved eksempler fra Sydafrika og Trinidad, men at produktionen af andengenerationsbiobrændstoffer ikke må hindre produktionen af førstegenerationsbrændstof, som medlemsstaterne har sat i gang i henhold til direktiv 2003/30/EF,
O. der henviser til, at der ved fastlæggelsen af en EU-politik om fremme af biomasse kræves en integreret strategi, som åbner for konkurrence mellem alle anvendelsesformer,
P. der henviser til, at handlingsplanen for biomasse i henhold til subsidiaritetsprincippet skal give medlemsstaterne det nødvendige beslutningsspillerum og fleksibilitet til selv at kunne fastlægge såvel egne mål og politiske tiltag som instrumenter til fremme af bioenergi under forudsætning af, at disse politikker ikke fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne,
Q. der henviser til, at omkostningseffektivitet og bæredygtighed er vigtige principper for den miljømæssigt set fornuftige fremme af bioenergi, som samtidig med at være miljøvenlig også er baseret på et økonomisk bæredygtigt langsigtet finansieringsgrundlag,
R. der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at den overordnede livscyklus for biobrændstoffer fra mark til brændstoftank, herunder al transport, resulterer i væsentligt mindre kulstofemissioner end de, der skabes af fossile brændstoffer, for at opfylde målene for bæredygtighed og opnå en nedbringelse af drivhusgasemissionerne,
S. der henviser til, at spørgsmålet om indenlandsk produktion og import af biomasse skal betragtes ud fra det synspunkt, at udviklingen af en selvstændig biomassesektor i EU er værd at fremme, også i betragtning af de ekstra indtægter, som det vil kunne betyde for landbruget,
T. der henviser til, at oprettelse af en europæisk sektor for biobrændstoffer skaber muligheder for overførsel af biobrændstofteknologi til udviklingslande, der er meget hårdt ramt af stigende oliepriser,
U. der henviser til, at manglen på klare miljøstandarder og miljøbeskyttelsesforanstaltninger, især med hensyn til biobrændstoffer, kunne få alvorlige negative konsekvenser, såsom øget rydning af tropiske skove, samtidig med at der ikke vil ske nogen væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne,
V. der henviser til, at de gældende forskrifter i EU skal gennemgås med henblik på en bedre udnyttelse af biomasse,
W. der henviser til, at der skal findes frem til et afbalanceret miks mellem vareproduktion og energiudnyttelse, og at energiudnyttelse kun er en af flere anvendelsesmuligheder for biomasse,
X. der henviser til, at en kemisk udnyttelse af produkter fra animalsk fedt og vegetabilske olier er en konkurrencedygtig branche, hvis eksistens der ikke må sættes spørgsmålstegn ved,
Y. der henviser til, at den industrielle anvendelse af træ og biprodukter af træ som materiale er en konkurrencedygtig sektor, der skaber arbejdspladser og værdi, og hvis eksistens ikke bør bringes i fare,
Z. der henviser til, at andre ikke-europæiske lande har truffet væsentlige foranstaltninger til fremme af biobrændstoffer, og at det allerede er lykkedes at slå godt igennem på brændstofmarkedet,
1. bifalder Kommissionens to meddelelser om handlingsplanen for biomasse og strategien for biobrændstoffer;
2. deler Kommissionens bedømmelse af den nuværende situation for anvendelsen af biomasse og af hindringerne for en yderligere udbredelse inden for energisektoren;
3. mener, at EU-strategien til fremme af biobrændstoffer netop på baggrund af Lissabon-strategien skal være orienteret mod effektivitet og bæredygtighed, og at initiativerne ikke må føre til uforholdsmæssigt store administrative omkostninger;
4. er af den opfattelse, at der på regionalt, nationalt og europæisk plan skal skabes gennemsigtige og åbne markeder for biomasse og biobrændstoffer, som opfylder standarder for bæredygtig produktion, og at disse markeder bør integreres i verdenshandelsorganisationen WTO's system og være forenelige med et fælles, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt energimarked;
5. er af den opfattelse, at producenterne af biobrændstoffer har brug for en konsekvent investerings- og prispolitik på mellemlang sigt både på nationalt plan og på EU-plan, som vil gøre det muligt at få dækket deres investeringer inden for en rimelig periode;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at bestræbe sig på at skabe et fælles europæisk marked for biomasse og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer på nationalt plan og mellem medlemsstaterne;
7. går ud fra, at handlingsplanen for biomasse og den fremlagte meddelelse om strategien for biobrændstoffer er grundlag for konkrete og effektive tiltag;
8. opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at behandle de mål for produktion af varme, elektricitet og biobrændstoffer, der er fastsat i handlingsplanen for biomasse, med hensyn til konkurrence, effektivitet og energiproduktion inden for hver enkelt sektor;
9. mener, at Kommissionen bør tage alle aktionsplaner og direktiver op til fornyet overvejelse med henblik på at tillade en rationel produktion og anvendelse af bioenergi og biobrændstoffer, og at dette principielt bør finde sted inden for planteproduktion, skovbrug og affaldsforvaltning;
10. er enig med Kommissionen i, at anvendelsen af biomasse i stationære anlæg, f.eks. til produktion af kraft, opvarmning og afkøling, kan bidrage optimalt til opfyldelsen af EU's erklærede målsætning om nedsættelse af produktionen af drivhusgasser; kræver, at der ydes støtte til en omkostningseffektiv og bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse inden for produktion af electricitet, metan, transport samt opvarmning og afkøling, om nødvendigt ved hjælp af relevante tiltag, der er forenelige med opfyldelsen af Kyoto-målene og den langsigtede målsætning om en klimaændring på højst 2°C; opfordrer i den forbindelse til, at der lægges særlig vægt på konvertering af fjernvarmenet;
11. mener, at støtte og bistand til vedvarende energi baseret på biomasse ikke bør forvride konkurrencen på råstofmarkederne på lang sigt;
12. går ud fra, at hurtigere udvikling og øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer også kan opnås ved hjælp af frivillige aftaler, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme anvendelsen af biomasse til energiproduktion, bl.a. ved at indføre miljøkrav for emissioner frem for valg af brændstoftype;
13. er af den opfattelse, at især træbiomasse i betragtning af markedets størrelse og de eksisterende anvendelsesmuligheder egner sig til at opbygge velfungerende markeder i hele Europa, men påpeger manglerne på de eksisterende markeder og de stigende priser; støtter derfor Kommissionens hensigt om så snart som muligt at fremlægge en handlingsplan for skovbruget;
14. er imidlertid af den opfattelse, at anvendelse af skovbiomasse ikke må føre til øget pres på naturskove, stoppe genvindingen af traditionelt overudnyttede skove eller føre til udvidelse af områderne med monokulturer eller plantning af eksotiske arter og altid bør fremmes på en måde, der er forenelig med forbedring af skovenes økologiske kvalitet;
15. opfordrer medlemsstaterne til at gøre den økonomiske støtte til biomasse afhængig af det pågældende anlægs effektivitet, og ikke dets størrelse, og af, at der eksisterer en klart positiv balance med hensyn til niveauet for drivhusgasser såvel som af de mærkbare fordele for miljøet og forsyningssikkerheden i overensstemmelse med additionalitetsprincippet og under hensyntagen til arten og størrelsen af den støtte, der er nødvendig for, at en given type biomasse kan slå igennem på markedet;
16. opfordrer Kommissionen til at udvikle et instrument, der kan anvendes til at vurdere bæredygtigheden af produktionen og anvendelsen af (bio)brændstoffer; mener, at der bør udvikles fælles metoder til objektiv måling af mineralske brændstoffers og biobrændstoffers miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, hvilket kan tjene som referencegrundlag for politiske incitamenter til fordel for de mest bæredygtige (bio)brændstoffer;
17. opfordrer medlemsstaterne til, som en prioriteret opgave, at skabe incitamenter til energiproduktion i henhold til forsyningskontrakter mellem landbrugere og virksomheder, der anvender biomasse til energiformål;
18. forventer, at medlemsstaterne yder den form for investeringsstøtte til produktion og anvendelse af biomasse og biobrændstoffer, som er den mest effektive set ud fra et klimamæssigt synspunkt, og som kan forenes med de struktur- og landbrugspolitiske ordninger under særlig hensyntagen til miljømæssigt forsvarlige, regionalt tilpassede og traditionelle variationer; er af den opfattelse, at sådanne støtteordninger under ingen omstændigheder må føre til, at den bæredygtige lokale fødevareproduktion erstattes;
19. forventer, at medlemsstaterne udvikler nationale handlingsplaner for biomasse, rettidigt samordner disse planer med deres egne struktur- og landbrugspolitiske foranstaltninger og ajourfører sådanne nationale handlingsplaner med faste tidsintervaller; forventer endvidere, at medlemsstaterne gør alt, hvad der står i deres magt, for at opfylde målene i direktiv 2003/30/EF;
20. opfordrer Kommissionen til - på grundlag af videnskabelige "well-to-wheel"-sammenligninger mellem forskellige former for importeret og EU-produceret biomasse - at undersøge biomassens og biobrændstoffernes bæredygtighed på alle anvendelsesområder og fremlægge en statusopgørelse over foreneligheden med fællesskabsbestemmelserne og sende en rapport til Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2007;
21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med øget anvendelse af biomasse til energiformål at sikre respekt for de interesser og begrænsninger, der gør sig gældende med hensyn til naturbeskyttelse, landskabsforvaltning og forvaltning af landdistrikter og forvaltning af skove;
22. forventer, at Kommissionen efter gennemførelse af en strategisk miljøvurdering fremsætter forslag til fremme af omkostningseffektiv og bæredygtig anvendelse af biomasse til opvarmnings- og afkølingsformål i både den offentlige og den private sektor;
23. mener, at det i lyset af de modstridende krav til biomasse produceret ved hjælp af affald er vigtigt, at bioenergi ikke vil blive brugt som et påskud til at fremme affaldsafbrænding i forhold til mere ressourcebesparende muligheder som f.eks. genanvendelse, genbrug eller kompostering;
24. forventer, at udnyttelse af affald, der ikke efterfølgende kan genbruges som materiale, herunder biprodukter fra landbrugets fødevareproduktion, bortset fra dem, der kommer fra områder med ørkendannelse, bliver gjort lettere i forbindelse med revisionen af rammedirektivet om affald under hensyntagen til energieffektiviteten; bemærker imidlertid, at dette bør betinges af, at det ikke skaber hindringer for genvinding af brugbare materialer;
25. anmoder Kommissionen om at fjerne eventuelle hindringer i EU-lovgivningen for således at muliggøre og fremme gæringen af gødning eller organisk affald til produktion af biogas;
26. kræver, at gasnettene åbnes for levering af biogas og transport heraf på et ikke-diskriminerende grundlag, hvor det er teknisk muligt at lede det ind i og transportere det i naturgassystemet på sikker vis;
27. forventer, at de administrative procedurer for produktion og anvendelse af bioenergi forenkles og udvides til at omfatte alle medlemsstater;
28. understreger, at der blev indført støtte til fremme af energiafgrøder som led i reformen af den fælles landbrugspolitik;
29. understreger, at man ved anvendelse af biomasse af hensyn til bæredygtigheden skal fremme den anvendelsesform, der ligger nærmest ved det sted, hvor landbrugets udgangsmaterialer opstår, således at transportbetingede energitab undgås; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den finansielle støtte til udvikling af landdistrikterne på en sådan måde, at offentlige anlæg i landdistrikterne omstilles til bioenergi som varmekilde;
30. kræver anerkendelse og fremme af forbrænding af helplanter som f.eks. forbrænding af korn;
31. glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på betydningen af fuld udnyttelse af Fællesskabets lagre af interventionskorn til produktion af bioenergi; understreger, at dette vil gøre det muligt at mindske mængden af interventionskorn, der er bestemt til eksport, og således gøre det lettere for EU at opfylde de forpligtelser, som det har påtaget sig inden for rammerne af WTO; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle passende incitamenter med henblik på at sikre, at en så stor mængde som muligt af interventionskornet anvendes til dette formål;
32. bifalder det mål, som ligger til grund for Kommissionens meddelelse om fortsat at fremme anvendelse af vedvarende energi, herunder biobrændstoffer, bl.a. anvendelse heraf til transportformål, uden at det begrænser medlemsstaternes ret til at vælge andre vedvarende energiteknologier og den sektor og anvendelse, hvor biomasse giver de største fordele med hensyn til drivhusgasser og energi;
33. opfordrer medlemsstaterne til at fremme anvendelse af biobrændstoffer gennem beskatnings- og punktafgiftssystemet, således at produktionen og anvendelsen af biobrændstoffer gøres mere attraktiv; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at støtte en koordineret politik inden for dette område, tilslutter sig derfor Kommissionens målsætning om at foreslå biobrændstofforpligtelser som beskrevet i meddelelsen om en EU-strategi for biobrændstoffer (KOM(2006)0034); opfordrer Kommissionen til at opstille nye og mere ambitiøse langsigtede mål frem til 2020 med henblik på at skabe sikkerhed for investorer;
34. opfordrer Kommissionen til, ved dialog med olie- og gasselskaberne samt bilfabrikanterne, at gøre miljøvenlige køretøjer lettere tilgængelige og forbedre distributionen af og forbrugernes adgang til biobrændstof;
35. opfordrer Kommissionen til at fjerne alle ubegrundede hindringer for markedsadgang for biomasse og biobrændstoffer uden at tilsidesætte hensynet til miljøet og sundheden, der danner grundlag for disse foranstaltninger;
36. støtter Kommissionens hensigt om at fremme forskning og udvikling, især med hensyn til andengenerationsbiobrændstoffer, og lette gennemførelsen i stort format;
37. mener, at andengenerationsbiobrændstoffer (BTL-brændstoffer) giver mulighed for en væsentligt større energiudnyttelsekapacitet end førstegenerationsbiobrændstoffer;
38. anser det for bydende nødvendigt så snart som muligt at fastlægge de tekniske standarder for biobrændstoffer og at revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og sammenhængen med anvendelsen af biobrændstoffer, uden at tilsidesætte hensynet til miljøet og sundheden, der dannede grundlag for denne foranstaltning; understreger, at de gældende standarder først bør tilpasses, eller at direktiv 98/70/EF først bør ændres, når Kommissionen har afsluttet sin evaluering af indvirkningerne på luftkvaliteten ved anvendelse af en højere koncentration af biobrændstof i benzin og dieselolie;
39. kræver især en revision af den nuværende standard EN 14214 med henblik på at medtage flere former for biomasse;
40. mener, at der med hensyn til miljøindvirkningerne bør fastsættes en definition på forskellige typer andengenerationsbiobrændstoffer for at skelne mellem den produktion, der opnås fra skovbrug, i forhold til produktion på grundlag af celluloseholdige affaldsmaterialer, organisk affald fra lossepladser og vegetabilske og animalske råstoffer;
41. støtter, at der etableres en platform for biobrændstofteknologi sammen med alle de teknologiudbydere, der er involveret i udviklingen, produktionen, forarbejdningen og den endelige anvendelse af energiafgrøder;
42. forventer, at Kommissionen i forbindelse med dens forskningsstøtte tager det fornødne hensyn til målsætningen om at øge anvendelsen af biomasse i fjernvarme- og kølesystemer - i overensstemmelse med den holdning, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af det syvende rammeprogram for forskning(4);
43. opfordrer kraftigt medlemsstaterne til så snart som muligt at oplyse deres nationale mål for bioenergi, som bør være i overensstemmelse med deres nationale Kyoto-mål og EU's langsigtede mål om en klimaændring på højst 2°C;
44. anmoder Kommissionen om at indføre en obligatorisk og omfattende certificering, som tillader bæredygtig produktion af biobrændstoffer på alle stadier, herunder standarder for dyrknings- og forarbejdningsfaserne og for den samlede drivhusgasbalance i hele livscyklussen, og som både gælder for EU-producerede og importerede biobrændstoffer;
45. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og anvendelsen af observationssystemet GMES (Global Monitoring for Environment and Security) til overvågning af arealudnyttelse i forbindelse med produktion af bioetanol for at forhindre ødelæggelse af regnskove og andre alvorlige konsekvenser for miljøet;
46. erkender, at en yderligere stigning i produktionen af palmeolie kan få konsekvenser for naturskove og traditionel fødevareproduktion med forringet biodiversitet, konflikter om jord og store emissioner af drivhusgasser til følge; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre importen af palmeoliebaserede produkter til EU betinget af overholdelse af bæredygtige produktionskriterier fastlagt inden for rammerne af en omfattende certificeringsordning;
47. forventer, at et eventuelt mål for biomasse for hele EU fastsættes i overensstemmelse med EU's målsætning om 25% vedvarende energi inden 2020;
48. satser inden for transportsektoren på politikker og foranstaltninger samt alternative teknologier, der er i overensstemmelse med EU's klimaændringsmål;
49. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der kan tilvejebringe et kompromis på biobrændstofområdet mellem bilindustrien og oliebranchen efter princippet om "biobrændstof til biler og ikke biler til biobrændstof";
50. mener, at man bør gennemføre CARS 21-gruppens 8. henstilling, der udpeger andengenerationsbiobrændstoffer som en særligt lovende teknologi til reduktion af CO2-udledningerne fra transportsektoren;
51. anbefaler, at man i forbindelse med produkt- og teknologistøtten tager hensyn til den eventuelle anvendelse af biobrændstoffer i alle transportformer;
52. er af den opfattelse, at fremme af biobrændstoffers anvendelse ved hjælp af langsigtede skattemæssige incitamenter for rene brændstoffer baseret på en hensigtsmæssig certificeringsordning kan være formålstjenlig for anvendelsen af biobrændstoffer inden for udvalgte sektorer som land- og skovbrug, skibsfart og offentlig nærtrafik;
53. opfordrer Kommissionen til gennem ændring af fællesskabsbestemmelserne om forbrugsafgifter at fremme tilsætning af biobrændstof til konventionelt brændstof i hver enkelt medlemsstat;
54. understreger, at det er vigtigt at anvende skattemæssige foranstaltninger, som f.eks. skattefritagelser, men opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på markedsforvridninger;
55. støtter Kommissionen i dens ønske om inden for rammerne af WTO-forhandlingerne at skabe klare regler, som gør det muligt at udvikle en europæisk sektor for biobrændstof, navnlig ved at skabe en hensigtsmæssig og sammenhængende ramme for handel og told;
56. opfordrer Kommissionen til at prioritere anerkendelsen af ikke-handelsmæssige forhold højere i fremtidige WTO-aftaler, og bemærker, at dette vil gøre det muligt for EU at sikre, at importerede biobrændstoffer navnlig på miljøområdet opfylder kravene om bæredygtighed;
57. bemærker, at biobrændstoffer nu handles på verdensmarkedet, og at EU endnu ikke er selvforsynende på dette område; mener imidlertid, at fremme af hjemmemarkedsproduktionen absolut bør prioriteres;
58. mener, at der bør fastsættes en acceptabel indtrængningsgrad for importen af bioethanol til EU for en given periode, der er forenelig med den gradvise udvikling af en fællesskabsproduktion i overensstemmelse med den europæiske strategi til fordel for en bæredygtig udvikling, især inden for energisektoren;
59. anser det for nødvendigt, at Kommissionen inden udgangen af 2007 fremlægger en rapport om produktions- og eksportbetingelser for biobrændstoffer i de vigtigste produktionslande;
60. opfordrer Kommissionen til i handlingsplanen for biomasse at fremme yderligere undersøgelser og forskning inden for biomassebaseret plast for at få en større forståelse for, hvordan det gennem dets livscyklus bidrager til besparelse af fossile brændstoffer, nedbringelse af drivhusgasemissionerne og energibesparelser i forbindelse med genvindingsaktiviteter bortset fra kompostering; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre anvendelse af visse bioplasttyper obligatorisk i tilfælde af, at de viser sig at være et godt alternativ til eksisterende plasttyper;
61. opfordrer Kommissionen til at overveje, som pilotprojekt, at etablere vedvarende energiparker, hvor energibehovet ville blive opfyldt ved hjælp af en kombination af forskellige vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse, vind- og solenergi;
62. er overbevist om, at offentlig støtte til biobrændstoffer er yderst vigtig, og bemærker den udbredte bekymring i befolkningen med hensyn til den grønne genteknologi; er af den opfattelse, at udvikling af en energiintensiv biomasse skal være miljøvenlig og ikke må udgøre en reel eller formodet trussel mod produktionen af ikke-genmanipulerede fødevarer; er overbevist om, at MAS (Marker Assisted Selection), der giver mulighed for forbedring af afgrøder ved hjælp af "smart breeding", dvs. krydsning af planter fra nært beslægtede familier frem for genetisk ændring ved hjælp af fremmede gener, skal yde et væsentligt bidrag til udviklingen af en energiintensiv og samtidig miljøvenlig biomasse;
63. kræver, at der i alle medlemsstater skabes passende incitamenter til bæredygtig dyrkning af energiafgrøder, som kan lette bæredygtig adgang til og øge mængden af biomasse fra land- og skovbrug, uden at fødevareproduktionen bringes i fare;
64. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på biobrændstofprojekter i lille målestok inden for den primære landbrugssektor som f.eks. mobil destillation og gæring, der kan få stor betydning for den fremtidige forarbejdning af vigtige biprodukter;
65. er af den opfattelse, at også midlerne fra budgettet til den fælles landbrugspolitik (§60) under udgiftsområde 2, søjle 1, og fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal øremærkes til energiudnyttelse af biomasse;
66. mener, at fremme af anvendelse af biomasse i landområder bør opnås ved at prioritere forskning, udvikling og demonstration med hensyn til de former for biomasseanvendelse, som har vist sig at give de største og mest omkostningseffektive resultater i forbindelse med reduktion af drivhusgasser og energibesparelse, og ved at skabe et særligt marked for at forbedre rentabiliteten ved hjælp af informationskampagner; foreslår, at der tages særligt hensyn til udvikling og fremme af win-win-løsninger, hvor biomasseproduktionen kan kombineres med genoprettelse af levesteder, ikke-intensivt landbrug og miljøvenlig arealforvaltning;
67. kræver, at støtteordningen til energiafgrøder, hvor det garanterede maksimumareal er på højst 1,5 mio. ha under præmieordningen, hæves væsentligt, og at der ikke udelukkes nogen afgrøder fra støtteordningen til energiafgrøder, selv om der bør lægges særlig vægt på meget energieffektive energiafgrøder;
68. opfordrer indtrængende Kommissionen til at afskaffe braklægningsordningen og udvikle nye incitamenter for energiafgrøder;
69. gør opmærksom på, at også dyrkning af fornyelige råstoffer skal ske efter bedste praksis, og at reglerne om såkaldt krydsoverensstemmelse finder anvendelse på dyrkningen;
70. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide listen over afgrøder, der kan anvendes til fremstilling af biobrændstoffer inden for støtteordningerne, for at sikre, at der på lokalt og regionalt plan vælges de bedst egnede energiafgrøder, og til at fremme gæring af gødning;
71. opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for udviklingen af energiafgrøder i de nye medlemsstater, der anvender en forenklet betalingsordning for enkeltarealer;
72. kræver, at der vedtages en ensartet ramme på europæisk plan, således at der også gives forrang til levering af biomasse til energiformål i selv de lande, hvor bioenergien endnu ikke spiller nogen rolle;
73. er af den overbevisning, at en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse, der bør omfatte dyrkning på små brug og indgå som del af integrerede politikker for udvikling af landdistrikter, indebærer betydelige fordele for udviklingslande, og at teknologioverførsel med disse tredjelande og, eksport af bioenergiteknologier bør støttes af EU; er ikke desto mindre af den opfattelse, at denne politik bør afbalanceres, og at disse bestræbelser bør koncentreres om lande, der opfylder deres eget energibehov, frem for kun at udvikle deres eksportkapacitet;
74. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et konkret initiativ, der informerer, uddanner og øger kendskabet til anvendelse af biomasse og biobrændstoffer, og som henvender sig til landbrugssektoren, borgerne og de lokale myndigheder;
75. mener, at produktion af biomasse og biobrændstoffer kan yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af de europæiske mål om at begrænse klimaændringerne;
76. opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag til direktiv om opvarmning og afkøling under anvendelse af vedvarende energikilder som led i energipakken 2007 og minder om sin ovennævnte beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder;
77. understreger behovet for en EU-dækkende informationspolitik om biomasse og biobrændstoffer;
78. opfordrer Kommissionen til med hensyn til livscyklusaspektet at medtage tørv som en på lang sigt vedvarende energikilde til produktion af biomasse og biobrændstoffer;
79. kræver, at der opstilles pålidelige rammebetingelser for investorer og producenter, der især baseres på afgiftsmæssige incitamenter, med henblik på at skabe en langsigtet strategi til fremme af et konkurrencedygtigt marked for biobrændstoffer i EU;
80. opfordrer til, at der lægges større politisk og økonomisk vægt på samarbejde og integration mellem EU's markeder for biobrændstoffer og dets europæiske nabostater, især som et led i de særlige partnerskabsaftaler;
81. mener, at programmet for intelligent energi i Europa vil bidrage til at støtte lokale projekter inden for energibesparelse og sikre hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcerne;
82. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de biregionale og bilaterale forhandlinger ikke at tilbyde mere end det, der i forvejen er indrømmet i WTO-regi for så vidt angår anmodninger om præferentiel adgang til markedet for bioethanol, samt i forbindelse med anvendelsen af den generelle præferenceordning (GPS) og GPS+-ordningen at indføre bestemmelser, der kan gøre det muligt at indskrænke eller ophæve præferencer, som er indrømmet visse lande for bioethanol, når disse ikke længere er berettigede;
83. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på forsøg på svig eller omgåelse af den told, der pålægges bioethanol, navnlig ved at sikre, at oprindelsesbestemmelserne og reglerne for toldklassificering overholdes, og ved at forhindre misbrug af visse suspensive toldordninger;
84. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- der henviser til sin tidligere beslutning af 8. september 2000 om situationen i Fiji(1),
- der henviser til EU-formandskabets erklæring af 5. december 2006 om militærkuppet i Fiji,
- der henviser til FN's generalsekretærs erklæring af 5. december 2006 om militærets overtagelse af magten i Fiji,
- der henviser til erklæringen af 6. december 2006 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at hærchefen, Bainimarama, ved et statskup den 5. december 2006 omstyrtede Fijis demokratisk valgte regering under tilsidesættelse af Fijis forfatning, retsstatsprincippet og Fijis befolkning og institutioner,
B. der henviser til, at to militære statskup fandt sted i henholdsvis maj og september 1987 under ledelse af oberstløjtnant Sitiveni Rabuka og indfødte fijianere,
C. der henviser til, at en væbnet gruppe den 19. maj 2000 tog landets første etnisk indiske premierminister, Mahendra Chaudhry, og en række parlamentsmedlemmer til fange og holdt dem som gidsler i adskillige uger,
D. der henviser til, at krisen er ødelæggende for Fijis økonomi, eftersom sukkerproduktionen er forsinket, og der er sket en drastisk nedgang i turistsektoren, og tusinder står uden arbejde,
E. der henviser til, at EU i 2004 genoptog sin udviklingsbistand til Fiji på 23 mio. euro under den 9. Europæiske Udviklingsfond med henblik på sikre alle etniske grupper lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse,
F. der henviser til, at respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet udgør et væsentligt element i Cotonou-partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU,
G. der henviser til, at udviklingssamarbejdet mellem Fiji og EU går helt tilbage til 1975,
H. der henviser til, at Commonwealth har besluttet at suspendere Fijis medlemskab af de beslutningstagende instanser,
1. udtrykker sin stærke fordømmelse af de fijianske militære styrkers omstyrtelse af Fijis demokratisk valgte regering og tager på det kraftigste afstand fra enhver handling, der undergraver den demokratiske proces i Fiji;
2. kræver, at de militære styrker trækker sig tilbage og overdrager magten til den demokratisk valgte regering;
3. mener, at en varig løsning på den aktuelle politiske krise kun kan opnås med fredelige midler og under hensyntagen til samtlige befolkningsgruppers rettigheder og interesser;
4. understreger, at en fredelig modstand mod militærstyret er ved at tage form, efter at den afsatte premierminister har opfordret til fredelig protest, og at både høvdingernes storråd og indflydelsesrige kirkelige grupper allerede har taget afstand fra kuppet;
5. henleder opmærksomheden på, at der i maj 2006 blev afholdt parlamentsvalg i Fiji, som blev fundet troværdige af internationale observatører, heriblandt en talstærk EU-valgobservationsmission;
6. erindrer om, at den koalitionsregering, som premierminister Qarase dannede efter valget, har fuld demokratisk legitimitet og et overvældende flertal i landets parlament;
7. understreger, at fremtiden for Fijis multietniske samfund afhænger af de demokratiske institutioners troværdighed og legitimitet på grundlag af princippet om menneskers lighed uanset etnisk oprindelse med støtte fra samtlige befolkningsgrupper;
8. foreslår, at der nedsættes en "sandheds- og forsoningskommission" i Fiji, der skal bidrage til fredelig sameksistens mellem landets to største befolkningsgrupper;
9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at indstille al ikke-humanitær bistand til Fiji i overensstemmelse med artikel 96 i Cotonou-partnerskabsaftalen med undtagelse af uddannelsesprogrammer, forudsat at disse gennemføres af ngo'er;
10. opfordrer EU til at indføre et rejseforbud med øjeblikkelig virkning for at forhindre medlemmer af de militære styrker, deres familier eller andre personer med tilknytning til statskuppet i Fiji i at rejse ind i medlemsstaterne;
11. opfordrer alle medlemmer af Pacific Islands Forum og andre regionale og internationale aktører til at lægge pres på parterne for at nå en løsning og opnå varig politisk, økonomisk og social stabilitet i Fiji;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, Commonwealths generalsekretær, Pacific Islands Forum-landenes regeringer, herunder Australien og New Zealand, samt regeringerne i Post Forum Dialogue Partner-landene, herunder USA.
- der henviser til FN-konferencen på højt plan i New York den 4. december 2006 om udryddelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fra FN- og ngo-personels side og til generalsekretærens udtalelser på denne konference,
- der henviser til den fjerde Genève-konvention (1949) og 1997-tillægsprotokollerne hertil, hvori det hedder, at kvinder skal beskyttes mod voldtægt og alle andre former for seksuel vold,
- der henviser til De Forenede Nationers erklæring af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder og til De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder,
- der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,
- der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1265 af 17. september 1999 om beskyttelse af civile i væbnede konflikter, særlig punkt 14, hvori det hedder, at FN-personel, der deltager i fredsskabende, fredsbevarende og fredsopbyggende aktiviteter, skal modtage passende uddannelse, navnlig i menneskerettigheder, herunder kønsrelaterede bestemmelser,
- der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev vedtaget i 1998, særlig artikel 7 og 8, hvori voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, tvungen graviditet og tvungen sterilisation eller enhver anden form for seksuel vold af lignende grov karakter defineres som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og ligestilles med en form for tortur og alvorlige krigsforbrydelser, uanset om de gennemføres systematisk eller ej i internationale eller interne konflikter,
- der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1712 af 29. september 2006 om Liberia,
- der henviser til rapporten med titlen "A comprehensive strategy to eliminate future sexual exploitation and abuse in United Nations Peacekeeping Operations" af 4. april 2005 fra FN's generalsekretærs rådgiver i sager vedrørende seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug i forbindelse med FN's fredsbevarende operationer, Prins Zeid Ra'ad Al-Hussein,
- der henviser til FN's Interne Overvågningskontors (OIOS) rapport af 5. januar 2005 med titlen "Investigation by the Office of Internal Oversight Services into allegations of sexual exploitation and abuse in the United Nations Organisation Mission in the Democratic Republic of the Congo",
- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen og den demokratiske proces i lande i post-konfliktsituationer(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at den senere tids påstande om, at FN's fredsbevarende personel udsætter børn i Haiti og Liberia for voldtægt og prostitution, er den seneste skandale i en lang række lignende skandaler, som bl.a. tæller tilfælde, hvor FN-personel har gjort sig skyldige i pædofili i Den Demokratiske Republik Congo og i menneskehandel i Kosovo,
B. der henviser til, at der er næsten 100 000 fredsbevarende FN-tropper i verden, og at langt størstedelen af disse tjener FN loyalt og ærefuldt, men at deres bidrag til fred og sikkerhed undermineres af alvorlige eksempler på seksuelt misbrug fra et lille antal FN-ansattes side,
C. der henviser til, at FN siden 2004 har gennemført undersøgelser af 319 fredsbevarende ansatte, der var mistænkt for seksuelt misbrug, og truffet disciplinære foranstaltninger over for 179 soldater, civile og politibetjente,
D. der henviser til, at FN-personel, der afskediges fra organisationen som følge af seksuel udnyttelse, kun sjældent retsforfølges i deres hjemland,
E. der henviser til, at hele formålet med fredsbevarende missioner er at bistå lande, der hærges af civile eller internationale konflikter, med at genetablere stabile forhold, garantere den offentlige sikkerhed og indføre retsstatsprincippet,
1. er dybt chokeret over de modbydelige forbrydelser, der tillægges FN-personel, herunder mad-for-sex-byttehandel;
2. fordømmer de voldtægter og den prostitution, som FN's fredsbevarende personel i Haiti og Liberia har udsat børn for;
3. fordømmer alt seksuelt misbrug og al seksuel udnyttelse samt andre kriminelle handlinger begået af FN-personel i strid med menneskerettighederne samt i åbenlys modstrid med organisationens fredsbevarende og humanitære mission, som på denne måde svigtes;
4. understreger den særligt afskyelige karakter af disse handlinger, som går ud over ekstremt sårbare og svage lokalbefolkninger, der burde beskyttes og ikke misbruges af FN-personel;
5. opfordrer alle de FN-medlemslande, der sender personel på fredsbevarende missioner, til at følge op på alle påstande om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, navnlig hvis de pågældende handlinger berører mindreårige, og til så hurtigt som muligt at bringe de personer, der har gjort sig skyld i seksuelt misbrug, for retten;
6. opfordrer FN's generalsekretær til at foretage yderligere undersøgelser af FN's fredsbevarende personels og humanitære hjælpearbejderes rolle i seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn og andre sårbare personer med det formål at etablere et effektivt overvågningssystem og håndhæve FN's nultolerancepolitik;
7. glæder sig over den nyligt afholdte FN-konference på højt plan (4. december 2006), hvor man behandlede spørgsmålet om at forhindre, at personel, der gør tjeneste i felten, begår seksuelle forbrydelser, og over generalsekretærens bekendtgørelse om, at der i nær fremtid vil blive fastlagt en strategi for bistand til ofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at der vil blive gjort brug af DNA-prøver for at forhindre yderligere tilfælde af misbrug;
8. udtrykker alvorlig bekymring over forlydenderne om, at man i visse FN-missioner praktiserer en "fortielseskultur" af frygt for straffe- og gengældelsesforanstaltninger; opfordrer FN til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at skabe et arbejdsmiljø, der gør det muligt for de ansatte at indberette misbrug uden frygt for gengældelsesforanstaltninger;
9. understreger, at der til trods for de allerede trufne foranstaltninger og FN's lange tradition for en nultolerancetilgang stadig fremsættes påstande om seksuelle forbrydelser, at sådanne forbrydelser, medmindre FN straks bringer dem til ophør, vil skade selve FN's troværdighed og moralske autoritet, og at nogle medlemslande måske i sidste instans vil begrænse antallet af deres tropper på et tidspunkt, hvor der er stærkt behov for fredsbevarende missioner;
10. understreger, at det er vanskeligt for FN at træffe disciplinære foranstaltninger over for tropper, der har gjort sig skyld i seksuelle forbrydelser, da det endelige ansvar for uddannelse af og disciplinære foranstaltninger over for tropperne stadig er forbeholdt medlemslandene; opfordrer derfor indtrængende de berørte lande til at iværksætte disciplinære procedurer i alle de tilfælde, hvor dette er muligt;
11. glæder sig over ambitionen om at udarbejde en bindende FN-konvention om retsforfølgelse af fredsbevarende personel, som gør sig skyld i seksuelt misbrug;
12. understreger, at en sådan konvention også bør omfatte strategier til forhindring af, at FN-personel, over for hvem der er rejst sigtelse om sådant misbrug, genansættes, til etablering af en fond, hvormed formålet skal være at bistå ofre for misbrug, og foranstaltninger til forbedring af FN-personels uddannelse i overholdelse af menneskerettighederne;
13. opfordrer FN til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sårbare personer, navnlig kvinder, børn og flygtninge, i områder med FN-tropper; opfordrer endvidere FN og EU til at støtte foranstaltninger til at gøre kvinder, der befinder sig i konflikt- og postkonfliktsituationer, mere modstandsdygtige, således at de bliver mindre sårbare over for seksuel udnyttelse;
14. glæder sig over den nationale kampagne til bekæmpelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som den liberianske regering sammen med FN og civilsamfundsorganisationer iværksatte den 4. december 2006, og over præsident Ellen Johnson-Sirleafs opfordring til det internationale samfund om ikke at misbruge dets velstand og magt til at udnytte børn og kvinder seksuelt;
15. anerkender De Forenede Nationers fredsbevarende missioners indsats til fordel for fred og sikkerhed overalt i verden;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og FN's medlemslandes regeringer.
- der henviser til rapporten af 21. september 2006 fra FN' særlige rapportør, Pinheiro, om situationen vedrørende menneskerettighederne i Myanmar,
- der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 15. september 2006 besluttede at sætte Myanmar på sin formelle dagsorden, og at FN's vicegeneralsekretær for politiske anliggender, Gambari, aflagde besøg i landet den 9.-12. november 2006 og efterfølgende orienterede Sikkerhedsrådet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma, navnlig beslutningen af 17. november 2005(1),
- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 817/2006 af 29. maj 2006 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar(2),
- der henviser til formandserklæringen fra det sjette Asien-Europa-møde (ASEM), der fandt sted den 10.-11. september 2006 i Helsinki,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at Det Nationale Råd for Fred og Udvikling (SPDC) fortsat udsætter det burmesiske folk for forfærdende menneskerettighedskrænkelser såsom tvangsarbejde, forfølgelse af dissidenter, indkaldelse af børn til militærtjeneste og tvangsflytninger;
B. der henviser til, at Det Nationale Konvent, som første gang blev indkaldt i 1993 for at udarbejde en forfatning og siden er blevet suspenderet mange gange, den 10. oktober 2006, genoptog sit arbejde, men stadig savner troværdighed på grund af fraværet af demokratisk valgte repræsentanter, heriblandt for Nationalforbundet for Demokrati (NLD) og etniske grupper;
C. der henviser til, at NLD's leder, modtager af Nobels Fredspris og af Sakharov-Prisen Aung San Suu Kyi, har tilbragt 10 af de seneste 16 år i husarrest, en ulovlig foranstaltning, som militærjuntaen forlænger hvert år;
D. der henviser til, at Burmas naboer bør indtage en mere uforsonlig holdning over for militærjuntaens overgreb og kræve, at Burma gør fremskridt på menneskerettighedsområdet og indfører demokrati,
E. der henviser til, at over 30 % af alle børn under fem år i Burma lider af fejlernæring, at dødeligheden i forbindelse med malaria og tuberkulose fortsat er meget høj, at hiv/aids-epidemien har bredt sig til hele befolkningen, og at næsten halvdelen af alle børn i skolealderen aldrig kommer i skole,
F. der henviser til, at den burmesiske regering for nylig beordrede Internationalt Røde Kors (ICRC) til at lukke sine fem feltkontorer i landet og derved reelt gjorde det umuligt for organisationen at udføre hovedparten af sit bistands- og beskyttelsesarbejde til fordel for civile borgere, der bor under vanskelige vilkår i grænseområder;
G. der henviser til, at Burma ifølge INCSR-rapporten (International Narcotics Control Strategy Report) for 2006 er verdens næststørste producent af ulovlig heroin og tegner sig for over 90 % af heroinen fra Sydøstasien;
1. fordømmer SPDC, fordi det i de sidste 40 år har udsat det burmesiske folk for en brutal undertrykkelse, og fordi det har undladt at tage noget som helst væsentligt skridt i retning af demokrati;
2. nægter at anerkende legitimiteten af noget forfatningsforslag fra Det Nationale Konvent, så længe dette ikke har deltagelse af NLD eller af andre politiske partier; opfordrer indtrængende Det Nationale Konvent til at fremlægge en køreplan for demokrati, som afspejler det burmesiske folks reelle ønsker frem for at konsolidere militærets greb om magten;
3. kræver en øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af Aung San Suu Kyi og alle SPDC's øvrige politiske fanger, der skønnes at omfatte over 1 100 personer;
4. beklager Burmas regerings nylige lukning af fem ICRC-feltkontorer (i Mandalay, Mawlamyine, Hpa-an, Taunggyi og Kyaing Tong), som reelt gør det umuligt for organisationen at udføre sit humanitære arbejde, og andre foranstaltninger beregnet til at intimidere de ikke-statslige humanitære hjælpeorganisationer; opfordrer Burmas regering til at lade disse organisationer arbejde uden indblanding og restriktioner;
5. udtrykker sin stærke fordømmelse af regimets brutale fremfærd over for flere store etniske grupper, såsom karenerne i det østlige Burma, som har afstedkommet lidelser og intern fordrivelse i stort omfang, idet omkring 82.000 mennesker i det østlige Burma blev tvunget til at forlade deres hjem i 2006, hvilket bringer antallet af internt fordrevne i Burma op på mindst 500 000;
6. bifalder den undersøgelsesmission, som den malaysiske udenrigsminister Sved Hamid Albar har foretaget i 2006 til Burma som resultat af den holdning, Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN)-landene indtog på deres ellevte møde året før, og forventer, at dette nu vil resultere i mere håndfaste foranstaltninger fra ASEAN-landenes side mod militærjuntaen i Burma;
7. bifalder endvidere Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's beslutning om at forelægge sin foruroligelse over SPDC's afskyelige brug af tvangsarbejdere for FN's Sikkerhedsråd og Den Internationale Domstol, og håber, at denne mere håndfaste strategi vil få SPDC til at bringe denne praksis til ophør;
8. erkender, at EU's målrettede sanktioner ikke har fokuseret på de økonomiske områder, der sikrer regimet væsentlige indtægter, og at de som følge heraf stadig ikke har fået den ønskede virkning på dem, der bærer det direkte ansvar for det burmesiske folks lidelser; opfordrer Rådet til at sikre, at alle medlemsstater strengt håndhæver de gældende restriktive foranstaltninger;
9. opfordrer endvidere Rådet til at udvide sanktionernes anvendelsesområde samt udvide listen over målpersoner, således at den kommer til at omfatte alle SPDC-ministre, -viceministre, -medlemmer, -tilhængere og -ansatte og disses familiemedlemmer samt forretningsmænd og andre fremtrædende enkeltpersoner med tilknytning til regimet;
10. anmoder indtrængende Kina, Indien og andre lande, som fortsat leverer våben og anden støtte til militærjuntaen, om at afholde sig herfra og slutte sig til det internationale samfund i dets bestræbelser for at udvirke forandringer til det bedre i Burma;
11. bifalder de sydkoreanske anklagemyndigheders beslutning om at rejse tiltale mod 14 personer, som er ansat i syv sydkoreanske virksomheder, for at have leveret teknologi og udstyr til det burmesiske regime med henblik på opførelse af en våbenfabrik i Pyay i det centrale Burma,
12. hilser det endvidere velkomment, at man for nylig i Ban Mae Nai Soi-lejren i det nordvestlige Thailand har åbnet det første af i alt syv FN-centre for retshjælp til burmesiske flygtninge, der opholder sig i nabolandet Thailand, og forventer, at der snart vil blive truffet yderligere konkrete FN- foranstaltninger mod SPDC;
13. insisterer på, at al bistand til Burma skal leveres via egentlige ikke-statslige organisationer (NGO'er) og skal nå frem til de mennesker, den er tiltænkt, med mindst mulig inddragelse af SPDC;
14. opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at vedtage en bindende resolution, der kræver genoprettelse af demokratiet i Burma og løsladelse af alle politiske fanger, heriblandt Aung San Suu Kyi;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, ASEAN-landenes regeringer, Nationalforbundet for Demokrati, Det Nationale Råd for Fred og Udvikling og De Forenede Nationers generalsekretær.
- der henviser til Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand (herefter "Haagerkonventionen om værdipapirer"), og den tilhørende forklarende rapport,
- der henviser til forslag til Rådets afgørelseom undertegnelse af Haagerkonventionen om værdipapirer (KOM(2003)0783),
- der henviser til Kommissionens analyse af visse juridiske aspekter vedrørende Haagerkonventionen om værdipapirer,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse(1), særlig artikel 9,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer(2), særlig artikel 9, stk. 2,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter(3), særlig artikel 24 og artikel 31, tredje led,
- der henviser til Den Europæiske Centralbanks udtalelser af 17. marts 2005 vedrørende underskrivelsen af Haagerkonventionen om værdipapirer(4),
- der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om inddragelse af Europa-Parlamentet i Haagerkonferencens arbejde som følge af Fællesskabets tiltrædelse(5),
- der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om clearing og afvikling i Den Europæiske Union - centrale politiske problemstillinger og fremtidige udfordringer(6),
- der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, andet afsnit,
- der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at Haagerkonventionen om værdipapirer ikke er forenelig med de tre direktiver 2002/47/EF, 98/26/EF og 2001/24/EF,
B. der henviser til, at Kommissionen følgelig påtænker at revidere disse tre direktiver, som Europa-Parlamentet har vedtaget under den fælles beslutningsprocedure,
C. der henviser til, at disse direktiver opererer med det såkaldte PRIMA-princip (Place of the Relevant Intermediary Approach) for at garantere retssikkerheden i forbindelse med betalinger og en effektiv overvågning af finansielle mellemmænd,
D. der henviser til, at så længe der ikke foreligger en harmonisering af de materielle rettigheder med hensyn til ejendomsret, stemmeret og værdipapircentralers rettigheder og forpligtelser i forhold til kontohavere og særlig af sondringen mellem egne aktiver og de aktiver, der opbevares for en kundes regning, er det påkrævet, at der sker en egentlig høring af Parlamentet på grundlag af en forudgående grundig behandling i samtlige berørte udvalg, inden dette PRIMA-princip opgives,
E. der henviser til, at Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse om ratificeringen af Haagerkonventionen om værdipapirer,
1. gentager, at det er nødvendigt med en demokratisk kontrol af de forhandlinger, der foregår inden for rammerne af Haagerkonferencen om international privatret;
2. kræver, at der sker den nødvendige høring af Parlamentet forud for ratificeringen, navnlig hvad angår forhandlingsmandater og nytteværdien af undtagelsesbestemmelser;
3. erindrer om sin støtte til PRIMA-princippet, definitionen af en fælles ramme for clearing og afvikling, en effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og respekt for aktionærernes stemmeintentioner;
4. anerkender den afgørende betydning af ex ante retssikkerhed med hensyn til, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med visse forhold omkring placering af, sikringsakt for, overførsel af og sikkerhedsstillelse i dematerialiserede værdipapirer, som opbevares af en mellemmand i en grænseoverskridende sammenhæng, og betydningen af at reducere systemiske risici, som kan følge af usikkerhed i denne forbindelse;
5. er dybt foruroliget over, at Den Europæiske Centralbank gentagne gange har givet udtryk for forbehold, hvad angår den systemiske risiko, og hvad angår risikoen for en eksponentiel vækst i antallet af retssager om den praktiske effektuering af sikkerhedsstillelse, hvor domstolene vil være nødt til at anvende en udenlandsk lov for at tage stilling til sikkerhedsstillelsens klassificering;
6. mener, at der bør vælges ét retligt system til regulering af ejendomsretlige aspekter vedrørende alle værdipapirer på deltagernes konti i et afviklings-/leveringssystem og tilsvarende kun ét system til regulering af aftaleretlige aspekter af forholdet mellem afviklings-/leveringssystemet og hver enkelt deltager for at sikre endelighed i operationerne, og sikkerhed og gennemsigtighed i afviklings-/leveringssystemet;
7. mener, at en sikring af interne europæiske transaktioner bør prioriteres, inden der satses på at fremme transaktioner mellem Den Europæiske Union og den øvrige verden;
8. beklager realitetstestens meget utilstrækkelige karakter (Haagerkonventionen om værdipapirer artikel 4, stk. 1) og undtagelserne vedrørende ufravigelige regler (konventionens artikel 11, stk. 3) - faktorer, der kan føre til udvælgelse af de mindst vidtgående love og skabe forvridninger på det indre marked for finansielle tjenesteydelser;
9. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en udtømmende konsekvensanalyse om tiltrædelse af Haagerkonventionen om værdipapirers konsekvenser for Den Europæiske Unions retsorden og økonomi; mener, at denne analyse navnlig bør fokusere på de skatteretlige konsekvenser af en tiltrædelse af nævnte konvention, de konsekvenser, der er forbundet med risikooverførsel mellem enheder (værdipapircentraler, banker, indlånere) i kølvandet på afskaffelsen af PRIMA-princippet, samt konsekvenserne for udøvelsen af den stemmeret, der er forbundet med værdipapirerne, følgerne for den endelige ejer af værdipapiret med hensyn til afkast, bekæmpelsen af markedsmisbrug, bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, afviklings-/leveringssystemers effektivitet samt klassificering af kreditinstitutters insolvensrisici;
10. anmoder om, at denne konsekvensanalyse vedtages af Kommissionen som kollegium, inden Haagerkonventionen om værdipapirer undertegnes på Fællesskabets vegne;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.