Europa-Parlamentets beslutning om integrering af bæredygtighed i politikken for udviklingssamarbejde (2006/2246(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til EF-traktatens artikel 177, 178, 179, 180 og 181,
- der henviser til EU's reviderede strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006, og til den foregående EU-strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001, samt til strategiens eksterne dimension, som blev tilføjet af Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002,
- der henviser til Johannesburg-gennemførelsesplanen, som blev vedtaget på verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002,
- der henviser til Agenda 21, som blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992,
- der henviser til den partnerskabsaftale, som undertegnedes i Cotonou den 23. juni 2000 af medlemmer af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side(1), især artikel 19, 23 og 32,
- der henviser til millenniumerklæringen, som blev vedtaget af FN's generalforsamling i 2000, de deri indeholdte millenniumudviklingsmål og til FN's rapport fra 2005 om investering i udvikling,
- der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, der blev vedtaget den 2. marts 2005,
- der henviser til Monterrey-konsensussen fra 2002, der blev vedtaget på FN-konferencen om udviklingsfinansiering,
- der henviser til Kommissionens meddelelse om mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand (KOM(2006)0087) og til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), som tager udgangspunkt i denne meddelelse, af 11. april 2006,
- der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"(2), der undertegnedes den 20. december 2005,
- der henviser til EU-strategien "EU og Afrika: på vej mod et strategisk partnerskab", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. december 2005, og Kommissionens meddelelse "Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling" (KOM(2006)0086),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om revision af strategien for bæredygtig udvikling: En handlingsplatform (KOM(2005)0658),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om 2005-revision af EU's strategi for bæredygtig udvikling: første status og fremtidige retningslinjer (KOM(2005)0037) og bilag (SEK(2005)0225),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om sammenhæng i udviklingspolitikken: Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (KOM(2005)0134),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene. Strategi og prioriteter for EU's udviklingssamarbejde (KOM(2002)0132),
- der henviser til EU's vandressourceinitiativ, som blev lanceret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002,
- der henviser til det europæiske energiinitiativ, som blev vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, og til Kommissionens meddelelse om den fremtidige udvikling af EU's energiinitiativ og de nærmere vilkår for oprettelsen af en energiordning for AVS-landene (KOM(2004)0711),
- der henviser til de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og de seks regioner i AVS-landene, der træder i kraft i 2008,
- der henviser til Doha-arbejdsprogrammet, der blev vedtaget af Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd den 2. august 2004,
- der henviser til rapporten om den fjortende samling i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling den 22. april 2005 og den 1.-12. maj 2006,
- der henviser til meddelelse fra Joaquín Almunia til Kommissionens medlemmer "Indikatorer for en bæredygtig udvikling til overvågning af EU's strategi for en bæredygtig udvikling" (SEK(2005)0161),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for Afrika: En EU/Afrika-pagt til fremme af Afrikas udvikling (KOM(2005)0489),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning (KOM(2005)0133),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag (KOM(2005)0132),
- der henviser til publikationen fra FN's Konference om Handel og Udvikling med titlen: "Economic Development in Africa - Rethinking the Role of Foreign Investment" fra 2005,
- der henviser til den økonomiske rapport om Afrika med titlen: "Unlocking Africa's Trade Potential", udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Afrika,
- der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) rapport fra 2001 med titlen: "DAC Guidelines: Strategies for Sustainable Development",
- der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse "Evaluering af strategien for bæredygtig udvikling" af 28. april 2004,
- der henviser til Kommissionens meddelelse om klimaændring og udviklingssamarbejde (KOM(2003)0085),
- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om integrering af miljøhensyn i andre sektorpolitikker - en status over Cardiff-processen (KOM(2004)0394),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om fattigdomsbekæmpelse i landdistrikter: Det Europæiske Fællesskabs politik og tilgang til udvikling i landdistrikter og bæredygtig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene (KOM(2002)0429),
- der henviser til den sammenfattende rapport med titlen: "Evaluation of the Environment and Forest Regulations 2493/2000 og 2494/2000" fra november 2004, bestilt af det fælles vurderingskontor for Samarbejdskontoret EuropeAid, Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelse og Generaldirektoratet for Udvikling,
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en frivillig FLEGT-licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fællesskab(KOM(2004)0515),
- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen: "Integrating the environment into EC economic and development cooperation" (SEK(2001)0609),
- der henviser til OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder fra 2000,
- der henviser til sin beslutning af 15. januar 1999 om en adfærdskodeks for europæiske virksomheder i udviklingslandene(3),
- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om små og mellemstore virksomheder i udviklingslandene(4),
- der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene(5),
- der henviser til sine beslutninger af 18. januar 2006 om miljøaspekter og bæredygtig udvikling(6) og af 15. juni 2006 om den reviderede strategi for bæredygtig udvikling(7),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0474/2006),
A. der henviser til, at bæredygtig udvikling i Brundtland-rapporten fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling fra 1987 defineres som en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare; der henviser til, at det navnlig er vigtigt at opretholde jordens kapacitet til at støtte livet i al dets mangfoldighed, respektere begrænsningerne for klodens naturlige ressourcer og fremme bæredygtig produktion og forbrug for at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøforringelse,
B. der henviser til, at begrebet bæredygtig udvikling har været en grundlæggende målsætning for EU siden 1997, da det blev indføjet i traktaten som et overordnet princip og som sådan bør ligge til grund for alle EU's politikker og aktiviteter,
C. der henviser til, at under begrebet bæredygtig udvikling betragtes sociale, miljømæssige og økonomiske spørgsmål ikke som værende modstridende, men snarere som indbyrdes sammenhængende og gensidigt styrkende,
D. der henviser til, at en af hovedmålsætningerne for ovennævnte reviderede EU-strategi for bæredygtig udvikling er at fremme bæredygtig udvikling på verdensplan,
E. der henviser til, at sigtet med EU's udviklingssamarbejde er at støtte en bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social udvikling i udviklingslandene og en jævn og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og at støtte kampagnen for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene,
F. der henviser til, at fortsatte ikke-bæredygtige tendenser i både industri- og udviklingslande på en lang række områder som jordressourcer, transport, klimaændring, fiskeri og forringelse af den biologiske mangfoldighed eller ressourceforbrug i første række påvirker de fattige i udviklingslandene,
G. der henviser til, at over 1 milliard mennesker, navnlig i de mindst udviklede lande, lever i ekstrem fattigdom for mindre end 1 USD om dagen, mens mellem 1,5 og 3 milliarder mennesker befinder sig under fattigdomsgrænsen på 2 USD om dagen,
H. der henviser til, at to ud af tre fattige i verden lever i landbrugsområder og er afhængige af de naturlige ressourcer for kunne overleve(8), at 90 % af de mere end en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er afhængige af skovene(9), og at over en milliard mennesker i verden, mest i fattige samfund, er afhængige af fisk for at kunne dække mindst 30 % af deres behov for animalske proteiner(10),
I. der henviser til, at den statslige udviklingsbistand (ODA - Official Development Assistance) stadig er langt under sit maksimum i 1990, og det skønnes, at der mangler 20-25 mia. USD årligt,
J. der henviser til, at EU's medlemsstater har forpligtet sig til at nå ODA-målet på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2015, og de nye medlemsstater til at øge deres ODA/BNI til 0,33 % senest i 2015,
K. der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsen kun kan føre til bæredygtige mønstre for forbrug og ressourceforvaltning i udviklingslandene, hvis den ledsages af en indsats for et højere niveau med hensyn til uddannelse, sundhed og institutionel kapacitet; der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse kun kan føre til positive resultater, hvis miljø- og naturressourcerne forvaltes på en bæredygtig måde,
L. der henviser til, at overholdelse af de demokratiske normer og navnlig etablering og styrkelse af transparente og effektive statslige institutioner og af den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv håndtering af de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer i udviklingslandene,
M. der henviser til, at korruptionen undergraver bistandens effektivitet og derfor svækker EU's udviklingspolitik og udgør en alvorlig hindring for udviklingen i EU's partnerlande,
N. der henviser til, at der er behov for en ny tilgang for at påvirke markederne til at opnå bæredygtig udvikling, ligesom den private sektor bør bestræbe sig på at oprette retfærdige og bæredygtige samfund,
O. der henviser til, at fraværet af effektive retssystemer og af økonomiske og intellektuelle ejendomsrettigheder udgør en alvorlig hindring for tilvejebringelse af et investeringsklima, der kan føre til en sund økonomisk udvikling og dermed også sociale fremskridt i mange af de mindst udviklede lande,
P. der henviser til, at en sund udviklingspolitik og en omfattende udviklingsbistand er vigtige, men ikke vil afstedkomme ændringer med hensyn til bæredygtig udvikling, medmindre de omsættes effektivt til en sammenhængende indsats for udvikling i modtagerlandene, som nødvendigvis skal anerkende og på en bæredygtig måde håndtere mulighederne og truslerne i forbindelse med miljøet,
Q. der henviser til, at det af en nylig undersøgelse fra FN med titlen: "Economic Development in Africa - Rethinking the Role of Foreign Direct Investment" fremgår, at en sammenkædning af bistand og miljøbeskyttelse reelt kan begrænse fattigdom,
R. der henviser til, at ulovlig træfældning forårsager miljøskader, medfører milliardtab i dollar for regeringerne i udviklingslandene i tabt indkomst, fremmer korruption, undergraver retsstaten og god regeringsførelse og er en kilde til finansiering af væbnede konflikter,
S. der henviser til, at 2,6 milliarder mennesker, eller mere end 40 % af verdens befolkning, ikke har adgang til grundlæggende sanitet, og at 1 milliard mennesker er henvist til drikkevand af usikker kvalitet,
T. der henviser til, at fortsat forurening, forringelse og udtømning af de naturlige ressourcer kan føre til konfliktsituationer i mange udviklingslande,
U. der henviser til, at udviklingslandenes økonomier svækkes af udsving i energipriserne og lider under den manglende diversificering af energikilder, idet de pågældende lande ofte bruger en betydelig del af deres handelsoverskud på energiimport, hvad der påvirker en stabil udvikling af økonomien i disse lande negativt,
V. der henviser til, at den kraftige befolkningstilvækst udgør en af udfordringerne for en bæredygtig udvikling på grund af misbrug af naturressourcer med alvorlige miljøforringelser til følge,
1. glæder sig over, at ovennævnte reviderede EU-strategi for bæredygtig udvikling har fremme af en global bæredygtig udvikling som en af sine vigtigste målsætninger;
2. glæder sig over, at der i den ovennævnte europæiske konsensus om udvikling opstilles et primært og overordnet mål for EU's udviklingssamarbejde om fattigdomsbekæmpelse som led i en bæredygtig udvikling;
3. mener, at fremme af en bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsudryddelse, der kædes sammen med miljøbeskyttelse, er en af de største udfordringer for EU's politik for udviklingssamarbejde og ikke kan sikres, uden at der opstilles sociale mål og miljømål, der skal omfatte miljøbeskyttelse og fair adgang til og deling af udbyttet fra de naturlige ressourcer;
4. understreger, at en ændring i retning af en mere ligelig adgang til naturlige ressourcer og energiressourcer og deres fordeling er en forudsætning for bæredygtig udvikling og en bestanddel af den menneskelige værdighed;
5. glæder sig over, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(11) også omfatter et temaprogram for en miljøvenlig og bæredygtig forvaltning af de naturlige ressourcer, herunder energi;
6. fremhæver behovet for at sikre, at de tre elementer af den bæredygtige udvikling, nemlig miljøbeskyttelse, social lighed og samhørighed samt økonomisk velstand integreres og gennemføres korrekt i alle udviklingspolitikker; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at evaluere denne proces;
7. opfordrer til en styrkelse af mekanismerne for overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelse af målene i Johannesburg-gennemførelsesplanen og millenniumudviklingsmålene, f.eks. et mere bindende tilsagn om bæredygtig udvikling som sikrer integrering af de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling og fremmer retsstaten og de offentlige institutioner m.m.;
8. henviser til, at bæredygtig udvikling er et tværgående fænomen, der forudsætter en større politisk sammenhæng inden for alle sektorer for at sikre, at de fungerer gnidningsløst;
9. pointerer, at der er behov for en større indsats for at bekæmpe den nuværende ikke-bæredygtige udvikling, især når den fører til udslip af drivhusgasser, opfiskning af fiskebestande og tab af biologisk mangfoldighed; anmoder med hensyn til sidstnævnte aspekt alle de involverede parter til at træffe de relevante foranstaltninger for rent faktisk at nå målet om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed senest i 2010;
10. anmoder Kommissionen om at intensivere sine bestræbelser på at integrere miljøhensyn som f.eks. forvaltning af naturlige ressourcer på de vigtigste områder af udviklingspolitikken;
11. opfordrer Kommissionen til at tilpasse den måde, hvorpå den yder bistand med henblik på at bringe den i overensstemmelse med de nationale strategier for bæredygtig udvikling i de lande, hvor den yder denne bistand;
12. opfordrer EU til at rådgive udviklingslandene om, hvordan de kan udvikle deres kapacitet til evaluering af miljøpåvirkningen af deres naturlige ressourcer og politikken for ressourceforvaltning, som derefter vil kunne gennemføres som led i samarbejdsprogrammerne med disse lande;
13. gentager, at det er af største vigtighed at overvåge EU's "økologiske fingeraftryk" i verden, som er udtryk for EU's støtte til fremme af en bæredygtig global udvikling;
14. fremhæver vigtigheden af at beskytte den biologiske mangfoldighed og foreslår, at dette aspekt enten tilføjes som et nyt hovedtema i strategien for bæredygtig udvikling eller i det mindste tillægges særlig betydning som led i afsnittet om forvaltningen af de naturlige ressourcer;
15. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med AVS-landene om forebyggelse af ulovlig dumping af toksisk affald, både når den foretages lokalt og af internationale aktører med oprindelse i EU, og som er aktive her;
16. understreger, at der er et påtrængende behov for at bistå udviklingslandene med at tilpasse sig udfordringerne i forbindelse med klimaændringen og at tage de nødvendige skridt til i højere grad at støtte investeringer i rene og effektive teknologier i udviklingslandene; erkender desuden, at EU snarest bør overholde og være mere vidtgående i sine mål om begrænsning af udslip for at hjælpe med at begrænse farlige klimaændringer, som vil ramme udviklingslandene og de fattigste meget hårdt;
17. anmoder EU om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bistå sine partnere i udviklingslandene med at overholde de forpligtelser, som de har indgået i forbindelse med de seneste globale forhandlinger om en strategi for bæredygtig udvikling og især bekæmpelsen af klimaændringerne, som i første række vil ramme befolkningen i disse lande (Kyoto, Monterrey, Doha og Johannesburg);
18. opfordrer til udvikling og formidling af teknologier for alternativ teknologi og understreger, at det haster med at øge de vedvarende energikilders andel på verdensplan væsentligt;
19. opfordrer Kommissionen til at iværksætte projekter i samarbejde med europæiske energivirksomheder, der er specialiserede i vedvarende energi, som kan lette og fremme overførslen og anvendelsen af miljøvenlige energikilder til individuel og erhvervsmæssig anvendelse i udviklingslandene;
20. understreger, at infrastrukturer kan udgøre et meget vigtigt aspekt i den bæredygtige udvikling, hvis de er i overensstemmelse med de miljømæssige og sociale retningslinjer, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der foretages strategiske miljøevalueringer og miljøkonsekvensvurderinger, og at disse offentliggøres, så de er tilgængelige for alle programmer og projekter, som modtager finansiel støtte fra EU, navnlig det nye infrastrukturpartnerskab mellem EU og Afrika, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet (KOM(2006)0376), som vil indebære EU-støtte til grænseoverskridende infrastrukturprojekter, som vil kunne lukke huller i regionale infrastrukturprojekter, og som - i overensstemmelse med den ovennævnte europæiske konsensus om udvikling - bør give alle medlemsstater lejlighed til at forelægge relevante projekter, uafhængigt af deres direkte bidrag;
21. pointerer, at de enkelte infrastrukturprojekters økonomiske bæredygtighed - evt. i sammenhæng med reformerne af takstpolitikken - bør garanteres, og at bæredygtigheden i forbindelse med miljøet ikke må sættes på spil;
22. er opmærksom på antallet af grænseoverskridende og fælles vandressourcer i Afrika, vandressourcernes sårbarhed over for klimaændringer, overforbrug og forurening; opfordrer Kommissionen til at fremme en integreret vandressourceforvaltning som led i infrastrukturpartnerskabet for at sikre vandforsyningen af hensyn til den menneskelige velfærd og miljømæssig bæredygtighed;
23. erkender, at de miljømæssige og sociale konsekvenser af store infrastrukturprojekter kan være alvorlige; foreslår, at de kriterier, der er udarbejdet af verdenskommissionen for dæmninger, som bl.a. indeholder en analyse af alternativer og offentlig deltagelse, skal danne grundlag for afgørelser vedrørende store dæmningsprojekter;
24. anmoder om, at en større del af udviklingsbistanden ydes til projekter, som vedrører større bevidsthed om miljø- og sundhedsaspekter,
25. beklager, at den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig udvikling ikke er kædet mere snævert sammen med spørgsmål vedrørende den offentlige sundhed som hiv/aids og tuberkulose; understreger, at disse spørgsmål bør tages op både i EU og på verdensplan;
26. pointerer, at inddragelse af civilsamfundet, ngo'er og især af kvinder i debatten og beslutningsprocessen vedrørende bæredygtig udvikling er af afgørende betydning for at kunne øge borgernes bevidsthed om dette emne; understreger uddannelsens betydning for, at der kan træffes bæredygtige valg på miljøområdet, især blandt den fattigste del af befolkningen;
27. opfordrer Kommissionen til at støtte kapacitetsopbygning og inddragelse af lokalsamfund og oprindelige folk i adgangen til, kontrollen med og forvaltningen af de naturlige ressourcer;
28. pointerer, at øget deltagelse forudsætter gennemsigtighed, når de relevante oplysninger stilles til rådighed, og en bedre adgang til EU-dokumenter;
29. henstiller, at der udarbejdes indikatorer for bæredygtig udvikling til anvendelse i EU's politik for udviklingssamarbejde og for udvidede rapporterings- og sporingsmekanismer i forbindelse med biologisk mangfoldighed og et bæredygtigt miljø;
30. anmoder om, at nye og gamle medlemsstater gør en langt større indsats for at nå målet om at bidrage med 0,7 % af ODA/BNI til udviklingssamarbejde;
31. understreger betydningen af, at der sikres overensstemmelse mellem de multilaterale miljøaftaler som Kyoto-protokollen og i WTO-regi, især når det gælder artikel XX i GATT-aftalen om generelle undtagelser for så vidt angår: b) foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv, og g) foranstaltninger vedrørende bevarelsen af udtømmelige naturressourcer, hvis disse foranstaltninger gennemføres sammen med restriktioner vedrørende indenlandsk produktion eller forbrug; understreger i denne sammenhæng på ny til den rolle, som konsekvensvurderinger af miljømæssig bæredygtighed spiller i forbindelse med forslag, der vedrører samhandel;
32. opfordrer USA, Kina og Indien til at ratificere Kyoto-protokollen og sammen med EU at påtage sig ansvaret for en global bæredygtig udvikling;
33. understreger, at EU bør tage eksportstøttens negative konsekvenser for udviklingslandene og især for de mindst udviklede lande op til overvejelse og gøre en større indsats for at afskaffe denne støtte gennem internationale handelsforhandlinger;
34. fremhæver betydningen af gældslettelse til de mindst udviklede lande, hvis regeringer respekterer principperne om menneskerettigheder og god regeringsførelse;
35. mener, at det europæiske netværk for bæredygtig udvikling kan være et centralt forum, hvor medlemsstaterne udveksler erfaringer og deler bedste praksis, bl.a. gennem ordninger for peer-review;
36. er af den opfattelse, at oprettelsen af et permanent organ for rådgivning og overvågning vedrørende bæredygtig udvikling med deltagelse af medlemsstaterne og repræsentanter for civilsamfundet, som skal undersøge integreringen af dette begreb i EU's politikker og programmer med særligt henblik på udviklingssamarbejde, vil være af stor og afgørende betydning som støtte til Kommissionens interne gruppe om integrering af miljøaspektet i udviklingssamarbejdet;
37. fremhæver, at industrilandene bør gå forrest med at fremme begrebet bæredygtig udvikling;
38. slår fast, at bæredygtig udvikling går hånd i hånd med bæredygtige institutioner, og at der derfor er behov for at stille bindende krav, f.eks. ved at sammenkæde gældslettelse med overholdelse af menneskerettighederne og principperne om god regeringsførelse; mener, at dette vil kunne starte en dynamik mellem donorer og resultere i et udviklingssamarbejde, der er baseret på principperne om lighed, partnerskab og ejerskab;
39. fremhæver betydningen af, at de små og mellemstore virksomheder (SMV) styrkes som et afgørende middel til at fremme den miljømæssige, sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene; opfordrer derfor til en mere intensiv indsats i samarbejde med myndighederne i partnerlandene om udformning af politikker, programmer og projekter, som kan gavne udviklingen af SMV'er, der arbejder ud fra principperne om bæredygtig udvikling; bekræfter sit forslag om at støtte og finansiere regionale institutioner, som fremmer SMV;
40. henstiller til OECD's medlemsstater, at de bistår udviklingslandene med at lette deres adgang til de nødvendige investeringer og markeder gennem mere effektive programmer for udviklingssamarbejde;
41. opfordrer til, at fokuseringen på BNP ved evalueringen af fremskridt foretages parallelt med en tilsvarende vurdering af vækstens kvalitative aspekter, som er en forudsætning for bæredygtig udvikling;
42. understreger behovet for supplerende tiltag, f.eks. bæredygtige foranstaltninger på beskatningsområdet og offentlige indkøb samt en reduktion og gradvis afskaffelse af de subsidier, som både er handelsforvridende og skadelige for miljøet;
43. opfordrer den private sektor i udviklings- og industrilandene til at tilpasse deres adfærdskodekser eller at forpligte sig til at anvende sådanne adfærdskodekser, hvori der offentligt gøres rede for deres bidrag til at nå målet om bæredygtig udvikling;
44. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge og rapportere om effektiviteten af den europæiske adfærdskodeks for virksomheder, der er aktive i udviklingslande, især for så vidt angår kravene om bæredygtig udvikling;
45. glæder sig over Kommissionens strategi for at fremme virksomhedernes sociale ansvar på internationalt plan; anmoder dog indtrængende Kommissionen om at tillægge dette ansvar en større vægt ved at udarbejde mere bindende regler for europæiske virksomheder, der er aktive i udviklingslande, navnlig når det gælder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelsesregler;
46. minder Kommissionen om nødvendigheden af, at dens udviklingsprogrammer er karakteriseret ved gennemsigtighed og ansvarlighed, eftersom korruption i udviklingslandene ofte fører til en forstærkning af ikke-bæredygtige tendenser, f.eks. ulovlig træfældning; fremhæver behovet for at støtte oprettelsen af uafhængige "vagthunde" mod korruption i udviklingslandene ved at afsætte tilstrækkelige midler til sådanne projekter;
47. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at identificere og retsforfølge de personer, som har gjort sig skyldige i indførsel af træ og træprodukter af ulovlig oprindelse, og at bistå AVS-staterne i deres indsats for at sætte en stopper for handel med og markedsføring af sådanne varer;
48. påpeger på ny betydningen af direkte udenlandske investeringer for udviklingslandene og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme deres udviklingspolitik på en måde, som fører til en forbedring af de nuværende forhold for de økonomiske institutioner og investeringsklimaet i udviklingslandene;
49. er af den opfattelse, at de lokale myndigheder i udviklingslandene ikke altid er i stand til at fremskaffe de betydelige beløb, som er nødvendige for at gennemføre omfattende investeringer til bygning og vedligeholdelse af infrastrukturer som f.eks. vandforsyning eller kloakering, og at det derfor kun med yderligere tilførsel af privat kapital gennem offentligt/private partnerskaber er muligt at tilvejebringe den nødvendige investeringskapital;
50. gentager sin opfordring til Kommissionen om at yde en betydelig støtte til licensordningen for FLEGT og de frivillige partnerskabsaftaler; finder, at der især bør lægges vægt på at overbevise partnerlandene om, at de skal indgå i disse partnerskaber og deltage i licensordningen og samtidig hindre, at partnerne unddrager sig ordningen ved at eksportere til tredjelande, hvor der ikke findes licensordninger;
51. fremhæver vigtigheden af at styrke den sociale dialog med det lokale erhvervsliv i udviklingslandene for at fremme samarbejdet og det fælles ansvar for at sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og at støtte syd-syd- og nord-syd-vidensudveksling på dette område;
52. opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler at lægge særlig vægt på strategier, der virker fremmende for en mere alsidig eksport fra AVS-landene, og at støtte modeller for vækst og udvikling, som er miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige;
53. fastslår på ny, at for udviklingslandene udgør adgangen til energikilder en helt afgørende prioritet; henstiller derfor, at adgangen til energi fremmes via EU's energiinitiativ og ved at styrke energieffektivitetens profil i udviklingsprogrammerne;
54. understreger, at, i en situation med en anarkistiske byvækst, er spørgsmålet om vand og kloakering i byområder af afgørende betydning for udviklingen, idet god praksis inden for demokratisk regeringsførelse lokalt kan bygges op omkring lokale offentlige tjenester;
55. opfordrer udviklingslandene til at drage omsorg for en bæredygtig udnyttelse af deres vandressourcer og at decentralisere forvaltningen af vandressourcerne på lokalt niveau for at inddrage både brugere og beslutningstagere i formuleringen af en vandpolitik så tæt på borgernes behov som muligt;
56. opfordrer til, at de lokale myndigheder i EU tilskyndes til at afsætte en del af provenuet fra de takster, som opkræves af brugerne for vandforsyning og kloakering, til finansiering af projekter, hvis sigte er en bedre adgang til vand i udviklingslandene;
57. opfordrer til, at EU bidrager til at opstille strategier for tilskyndelse til en økonomisk udvikling og udvikling af landbruget, der er forenelig med opretholdelse eller genetablering af en høj vandkvalitet, lige fra grundvandet til leveringen til de endelige brugere;
58. anser det for påkrævet at indarbejde begrebet bæredygtig udvikling i forsknings- og innovationsprocessen;
59. opfordrer alle parter til at opstille kort- og langsigtede mål for bæredygtig udvikling og at overvåge de fremskridt, der gøres med opnåelsen af disse mål;
60. tror, at medlemsstaterne i forbindelse med sammenhængen i udviklingspolitikken og indvandringen vil nå frem til en fælles aftale for at tage udfordringerne fra indvandringen op; minder i denne sammenhæng om, at der især bør lægges vægt på pengeoverførsler og en ændring af den politik, der fører til hjerneflugt, så den i stedet bliver til en politik for tiltrækning af højtuddannede; pointerer, at EU ikke bør foranledige hjerneflugt fra udviklingslandene på længere sigt;
61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne i medlemsstaterne og kandidatlandene.