Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog (KOM(2005)0637),

-   der henviser til den 57. Verdenssundhedsforsamlings vedtagelse den 22. maj 2004 af den globale strategi om kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed,

-   der henviser til Rådets resolution af 14. december 2000 om sundhed og ernæring(1),

-   der henviser til Rådets (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) konklusioner af 3. juni 2005 om fedme, ernæring og fysisk aktivitet,

-   der henviser til det uformelle EU-ministermøde (sport) den 19.-20. september 2005, hvor det britiske formandskab foreslog at nedsætte en arbejdsgruppe om sport og sundhed,

-   der henviser til opfordringen fra forskersamfundet på den 10. internationale kongres om fedme (ICO 2006), der fandt sted i Sydney den 3.-8. september 2006,

-   der henviser til konklusionerne fra det finske formandskabs ekspertkonference på højt plan om inddragelse af sundhedshensyn i alle politikker, der fandt sted i Kuopio den 20.-21. september 2006,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0450/2006),

A.   der henviser til, at der i de sidste 30 år har været en voldsom stigning i antallet af personer, der lider af fedme i Den Europæiske Union; der henviser til, at fænomenet breder sig med samme hast som i USA i begyndelsen af 1990'erne, og at næsten 27 % af alle mænd og 38 % af alle kvinder i Europa i dag betragtes som overvægtige eller fede,

B.   der henviser til, at den stigende forekomst af fedme, især blandt børn, ikke er begrænset til EU og andre rige lande, men at forekomsten også stiger kraftigt i mange udviklingslande,

C.   der henviser til, at fedme også rammer over fem millioner børn i EU-27, og at stigningen er alarmerende med næsten 300 000 nye tilfælde om året,

D.   der henviser til, at handicappede i højere grad risikerer at blive overvægtige på grund af en række faktorer, herunder patofysiologiske mutationer i energimetabolismen og kroppens struktur, muskelsvind og fysisk inaktivitet,

E.   der henviser til, at energiindtaget har været stabilt siden 1950'erne hos store befolkningsgrupper; der endvidere henviser til, at ændringer i livsstil imidlertid har ført til fald både i fysisk aktivitet og fysisk arbejde og derved mindsket energibehovet og ført til ubalance mellem energibehov og energiindtag,

F.   der henviser til, at mange projekter og undersøgelser har bekræftet, at fedme forekommer tidligere i nogle miljøer end andre alt efter den socioøkonomiske baggrund, og at tilfældene er hyppigere, jo ringere økonomisk og uddannelsesmæssigt niveau familierne har,

G.   der henviser til, at der skal tages behørigt hensyn til de forskellige kostvaner og forbrugsmønstre i medlemsstaterne, når der fastsættes en EU-handlingsplan for fremme af sund livsstil,

H.   der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en rapport fra 2005 om sundhedstilstanden i Europa påviser, at mange dødsfald og sygdomme kan tilskrives syv væsentlige risikofaktorer, hvoraf seks (forhøjet blodtryk, kolesterol, for højt BMI, for lavt forbrug af frugt og grønt, manglende fysisk aktivitet og alkoholmisbrug) har tilknytning til kost og fysisk aktivitet, og at det derfor er vigtigt med en samordnet indsats på disse områder, der er af afgørende betydning for sundheden, for at forhindre mange dødsfald og sygdomme,

I.   der henviser til, at sund kost omfatter både kvantitative og kvalitative aspekter, således at energiindhold er i overensstemmelse med individuelle behov og altid i overensstemmelse med diætetiske principper,

J.   der henviser til, at Unionen inden for rammerne af sine ansvarsområder i henhold til traktaterne skal spille en vigtig rolle, hvad angår forbrugerbeskyttelse, ved at fremme sund kost og forbrug af frugt og grønt, men at Fællesskabets foranstaltninger til fremme af fysisk aktivitet og sport nødvendigvis skal supplere foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, regionerne og byerne,

K.   der henviser til de socioøkonomiske konsekvenser af de sygdomme, der forekommer i forbindelse med overvægt, og som nu udgør 4-7 % af medlemsstaternes samlede sundhedsudgifter, samtidig med at der ikke er lavet nogen præcis videnskabelig vurdering af de samlede udgifter forbundet med fedme, når man også tager hensyn til den øgede risiko for arbejdsløshed, sygemelding og invaliditet,

L.   der henviser til, at de fleste medlemsstater har indført politikker med henblik på at løse fedmeproblemet og forbedre befolkningens sundhedsniveau, og at nogle regeringer har indført forbud, hvor andre har valgt incitamenter,

M.   der henviser til, at visse medlemsstater f.eks. har besluttet at fjerne eller begrænse antallet af salgsautomater i skoler på grund af det begrænsede udvalg og utilstrækkelige udbud af sukkerfattige drikkevarer, frugt og grønt samt "diætprodukter",

N.   der med interesse konstaterer, at europæiske producenter af alkoholfri drikkevarer - som et første skridt - for nylig frivilligt har taget initiativ til at begrænse markedsføring rettet mod børn under 12 år, samtidig med at der kommer flere forskellige drikkevarer i skolerne, og at to store forretningskæder inden for fastfood-sektoren har indført ernæringsmæssige symboler på emballage til hamburgere og pommes frites,

O.   der med interesse konstaterer, at europæiske detailhandlere har taget initiativer til at fremme sunde kostvaner, herunder udvikling af sunde varesortimenter, mere fyldestgørende og forståelige varedeklarationer med ernæringsoplysninger, og indgået partnerskaber med regeringer, skoler og ikke-statslige organisationer for at øge bevidstheden om fordelene ved sunde kostvaner og regelmæssig motion,

P.   der henviser til, at grønbogen indgår i et samlet EU-initiativ, der skal tage fat på de største sundhedsricisi, herunder dårlige kostvaner og manglende fysisk aktivitet, der ligesom tobak og alkoholmisbrug er årsag til hjerte-kar-sygdomme (som er den mest almindelige dødsårsag blandt mænd og kvinder i Den Europæiske Union), visse former for kræft, luftvejssygdomme, osteoporose og type 2-diabetes, som øger presset på de nationale sundhedssystemer,

Q.   der henviser til Kommissionens fremlæggelse den 11. september 2006 af resultaterne af en offentlig høring på baggrund af grønbogen, der navnlig taler for en EU-aktion, der dækker flere fællesskabspolitikker og lægger særlig vægt på børn og unge,

R.   der henviser til, at Fællesskabet bør spille en aktiv rolle, hvad angår fælles politikker eller som supplement til de 27 medlemsstaters aktioner med hensyn til oplysningskampagner, der skal gøre forbrugerne bevidste om fedmeproblemet, fremme forbruget af frugt og grønt som led i den fælles landbrugspolitik, støtte til forskningsprojekter, skole- og sportsprojekter, vedtagelse af ny lovgivning eller ændring af eksisterende lovgivning, der har reel indvirkning på de europæiske borgeres ernæringsmæssige sundhedstilstand,

Bekæmpelse af fedme: en politisk prioritet?

1.   glæder sig over Kommissionens indsats til fordel for sunde kostvaner (både hvad angår kvalitet og kvantitet), fysisk aktivitet og bekæmpelse af fedme og væsentlige kostrelaterede sygdomme; anmoder om, at dette fremover skal betragtes som en politisk prioritet af EU og medlemsstaterne;

2.   erkender, at fedme skyldes mange faktorer og derfor kræver en samordnet tilgang, der inddrager mange forskellige politikområder;

3.   beklager dybt, at fedme trods flere medlemsstaters indsats berører en stadig større andel af befolkningen, og at hvis denne udvikling fortsætter, vil følgevirkningerne for folkesundheden, der kunne forebygges med de rette foranstaltninger, være uoverskuelige;

4.   anbefaler, at alle medlemsstater officielt anerkender fedme som en kronisk lidelse for at undgå enhver form for stempling og diskriminering af fede personer og for at sikre, at de gives adgang til behørig behandling under deres nationale sundhedsvæsen;

5.   glæder sig over, at der på WHO's europæiske ministerkonference, der fandt sted i Istanbul den 15.-17. november 2006, blev vedtaget et charter om bekæmpelse af fedme og henleder opmærksomheden på etableringen af ambitiøse rammer for iværksættelse af foranstaltninger, som skal bringe dette problem, der har antaget epidemisk karakter, under kontrol, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en tidsplan for gennemførelse og prioritering af interventioner inden for disse rammer;

6.   støtter uden forbehold den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, der blev lanceret i marts 2005; glæder sig over den metode, som Kommissionens generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har valgt, nemlig løbende dialog med industrisektorerne, de nationale myndigheder og ngo'erne;

7.   glæder sig over de frivillige forpligtelser, som platformens deltagere allerede har foreslået; understreger nødvendigheden af at sikre, at de indgåede forpligtelser inden for rammerne af platformen overvåges effektivt, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare evalueringskriterier; anfører, at en forsvarlig evaluering er af afgørende betydning for at kunne sikre, at fremskridt måles behørigt og for om nødvendigt at skabe mulighed for at overveje yderligere EU-foranstaltninger eller forslag til retsakter; opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de opnåede resultater i forbindelse med platformen;

8.   anmoder Kommissionen om at foretage konsekvensanalyser af relevante politikforslag for at fastslå, hvilke virkninger de har haft på folkesundheden, fedme og ernæringsmålene; anbefaler, at dette "sundheds- eller fedmecheck" især foretages i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, forskningsprogrammer, energipolitik, reklame og fødevarepolitik;

9.   bemærker, at en bred vifte af aktører i øjeblikket er involveret i platformen, men at de er tilbøjelige til at være koncentreret om "energiinput-siden" af fedmeproblemet; opfordrer derfor de aktører, der er koncentreret om "energioutput-siden", som f.eks. computerspilproducenter, sportsforeninger og radio- og tv-selskaber, om at engagere sig mere i debatten og overveje lignende forpligtelser;

10.   mener, at den aktuelle udvikling i forskellige sektorer i den europæiske fødevareindustri i retning af praktiske foranstaltninger til ændring af markedsføringen af produkter til børn og indførelse af næringsdeklarationer på føde- og drikkevarer, er et positivt skridt;

11.   opfordrer medlemsstaterne til at identificere omkostningseffektive muligheder for at indgå partnerskaber på sundhedsområdet med industrien, således at de berørte får bedre forståelse for kostens betydning og kontrol over deres kost og derved medvirker til at lette den økonomiske byrde, der er forbundet med fedme; mener, at der skal lægges særlig vægt på ordninger, der opfylder behovene hos personer i socialt og økonomisk dårligt stillede dele af samfundet;

12.   forventer, at Kommissionen i den nærmeste fremtid i en hvidbog fastsætter, hvilke praktiske foranstaltninger der skal træffes for at mindske antallet af overvægtige og fede personer fra senest 2015;

Oplysning af borgerne allerede i barndommen

13.   vurderer, at enhver politik til forebyggelse og overvågning af fedme bør finde sted livet igennem, lige fra før fødslen til alderdommen; vurderer desuden, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod barndommen, der er det tidspunkt i livet, hvor en stor del af kostvanerne fastlægges;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at oplysning om ernæring og sundhed fra en tidlig alder er af afgørende betydning for at forhindre overvægt og fedme;

15.   understreger, at det er farligt at være overivrig i kampen imod fedme, og mener, at man skal bruge de rette eksempler over for børn og unge, som er modtagelige for gruppepres, for at undgå stigninger i forekomsten af andre kostrelaterede lidelser, som f.eks. anoreksi og bulimi;

16.   mener, at fagfolk inden for sundhedssektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme de sundhedsmæssige fordele ved en velafbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet og påvise eventuelle risici, især over for personer i risikozonen, f.eks. personer med for meget fedt i maveregionen, som har større risiko for at udvikle især type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme; opfordrer medlemsstaterne til at fremme hvervet som diætetiker via gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og ved at definere adgangskriterier for dette erhverv, samt ved at sikre en videnskabelig erhvervsuddannelse;

17.   erindrer om, at skolen er det sted, hvor børn tilbringer mest tid, og at det derfor er vigtigt, at skolen, og især skole kantiner, bør tilskynde børnene til at lære om kost ved at bibringe dem grundlæggende færdigheder med hensyn til madlavning og et mere indgående kendskab til fødevarer, samt fremme regelmæssig fysisk aktivitet og sund levevis, især for at løse problemet med den stadige nedskæring af den tid, der afsættes til fysisk aktivitet i skolerne i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle mekanismer til fremme af bedste praksis i skoler, som tager højde for de mest effektive initiativer til at oplyse børn om sunde spisevaner og udbyde kvalitetsprodukter med et højt ernæringsindhold;

18.   beklager, at medlemsstaternes regeringer sælger skolelegepladser til udviklingsprojekter;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige bevillinger til levering af fødevarer til skolerne for at give dem mulighed for at servere frisklavet mad, fortrinsvis fremstillet af produkter fra økologisk eller regionale landbrug, og at fremme sunde kostvaner fra en tidlig alder;

20.   mener, at medlemsstaterne skal opfordres til at sikre, at børnene har tilstrækkelige faciliteter til at kunne engagere sig i sport og fysisk aktivitet i skolen; opfordrer medlemsstaterne og deres lokale myndigheder til at overveje fremme af sund og aktiv livsstil, når de planlægger placering af skoler, så disse placeres tættere på de samfund, de tjener, således at børnene kan gå eller cykle i skole i stedet for at blive kørt i bil eller bus;

21.   opfordrer EU's sodavandsproducenter til hurtigt at opfylde de forpligtelser, de indgik den 20. december 2005 i deres adfærdskodeks, navnlig med henblik på at begrænse deres forretningsvirksomhed i grundskolerne;

22.   mener, at i de tilfælde, det er tilladt at opsætte salgsautomater i overskoler og på gymnasier, bør de være i overensstemmelse med principper om sund ernæring;

23.   fordømmer de mange hyppige reklamekampagner på tv for fødevarer specielt rettet mod børn; understreger, at en sådan forretningsmetode ikke opfordrer til sunde kostvaner og derfor bør overvåges på EU-plan gennem en revision af direktivet om fjernsyn uden grænser(2); understreger endvidere, at der er klare beviser for, at tv-reklamer påvirker forbrugsmønstrene på kort sigt hos børn på mellem 2-11 år; men vurderer alligevel, at det er forældrenes eget ansvar, eftersom det er dem, der tager den endelige beslutning om at købe produkterne; bemærker dog, at undersøgelser viser, at de fleste forældre ønsker begrænsninger af reklamering for usunde fødevarer til børn;

24.   opfordrer Kommissionen til inden for platformen at indføre frivillige/selvregulerende forpligtelser for at få afskaffet reklamer rettet til børn for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til retsakter, hvis selvregulering ikke medfører ændringer;

25.   påpeger, at nye former for reklameformidling til børn, som f.eks. SMS'er til mobiltelefoner, on-linespil og sponsorering af legepladser, ikke skal være undtaget fra sådanne overvejelser;

26.   mener, at det på længere sigt er nødvendigt at indføre en gentlemanaftale mellem Kommissionen og den europæiske medieindustri, som skal medføre, at der på produktioner for børn i forskellige slags medier, f.eks. tv, film, internet og computerspil, skal være en obligatorisk anmærkning om sundhed og leg med det formål at gøre den europæiske ungdom bevidst om, hvor vigtigt det er at dyrke sport og spise frugt og grønt for at holde sig sund;

27.   anerkender Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets rolle i forbindelse med udtalelser om kostråd og anbefalinger;

28.   mener, at medierne (tv, radio, internet) mere end nogensinde er et vigtigt pædagogisk redskab til at lære forbrugerne om ernæringsmæssig sundhed og give dem praktiske råd til at finde en balance mellem hverdagens indtag af kalorier og energiforbrug og dermed give en større valgfrihed;

29.   mener, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger(3) var et tydeligt signal, der endelig gør det muligt for forbrugerne at få oplysninger om fødevarernes ernæringsegenskaber, der ikke er vildledende, men derimod troværdige og sammenhængende, især hvad angår fødevarer med stort indhold af sukker, salt og bestemte fedtstoffer; bemærker, at gennemførelsen af denne forordning skal ske på en sådan måde, at føde- og drikkevareproducenterne stadig har mulighed for at være innovative og forbedre deres produkter; mener derfor, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets fastsættelse af ernæringsprofiler skal prioriteres højt inden for rammerne af denne forordning, idet der tages højde for de seneste oplysninger, og skal udføres i tæt samarbejde med forbruger-ngo'erne og fødevareproducenter, herunder detailhandlere;

30.   bemærker, at der er stigende bekymring i offentligheden og blandt fagfolk om virkningerne af kunstige transfedtsyrer på sundheden, og at nogle nationale (Canada, Danmark) og regionale (New York by) myndigheder tager skridt til at fjerne transfedtsyrer fra fødevarer til mennesker; opfordrer til foranstaltninger på EU-plan til at begrænse indtaget af transfedtsyrer;

31.   vurderer, at det er vigtigt at foretage en hurtig ændring af Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler(4), så der som minimum indføres et krav om oplysning om indhold og mængder af næringsstoffer og typen af fedt, og så det svarer til den europæiske lovgivnings målsætninger om forenkling og harmonisering og dermed lever op til anbefalingerne fra aktørerne i industrien og forbrugerorganisationerne;

32.   nærer stor interesse for de fødevaresymboler, der er indført i adskillige medlemsstater af fødevareproducenter, detailhandlere eller offentlige organer for at forenkle ernæringsbudskaber; erkender værdien af sådanne symboler samt af sundhedslogoer, når disse accepteres af forbrugerne og er letanvendelige; minder om, at forskningsresultater har bekræftet, at systemer med angivelse af ernæringsindhold ved hjælp af forklarende symboler giver forbrugerne den bedste mulighed for at vælge den sundeste kost; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i disse indhøstede erfaringer og forskningsresultater med henblik på at udvikle og indføre en fælles mærkningsordning for angivelse af ernæringsindhold på forsiden af emballagen og påpeger, at et ensartet budskab til forbrugerne kræver en vis grad af harmonisering på dette område, og at sådanne budskaber skal være videnskabeligt velfunderede;

Integrering af ernæring og fysisk aktivitet i de andre fællesskabspolitikker

33.   mener, at produktinformation er et effektivt redskab til at mindske indtagelsen af fedt, sukker og salt i kosten, og glæder sig over de skridt, der er taget i denne retning af nogle få producenter; anfører, at kun 5 % nu af de samlede frivillige forpligtelser, der hidtil er indgået i forbindelse med platformen, vedrører produktudvikling; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, producenter, detailhandlere og cateringfirmaer til at øge indsatsen for at sikre, at producenter, detailhandlere og cateringfirmaer reducerer indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarerne; opfordrer producenterne til at anvende produktinformation ikke kun til at lancere nye, til tider dyrere mærker, men til at prioritere en reduktion af mængden af fedt, sukker og salt i hverdagsvarer;

34.   fremhæver, at det er vigtigt at sætte befolkningen i stand til selv at træffe kvalificerede valg om kost og motion;

35.   mener, at det er altafgørende, at fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet er en politisk prioritet ikke kun for Kommissionens generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, men også for Kommissionens generaldirektorater med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, transport, beskæftigelse, forskning, uddannelse og kultur, der gennemfører fællesskabspolitikker eller -programmer, som påvirker den ernæringsmæssige sundhed; anmoder Kommissionen om at foretage konsekvensanalyser af relevante politikforslag for at fastslå, hvilke virkninger de har på folkesundheden og ernæringsmålene, især den fælles landbrugspolitik;

36.   hilser med tilfredshed, at det nuværende EF-handlingsprogram om folkesundhed (2003-2008) finansierer adskillige projekter om fedme; mener, at det er vigtigt at gøre budgetterne permanente og lægge vægt på at fremme sund levevis hos børn, unge og handicappede i det andet program (2007-2013);

37.   understreger, at oplysningskampagner ikke er det bedste redskab til at nå ud til de dårligst stillede socioøkonomiske grupper; mener, at aktionerne skal tilpasses de lokale behov og være baseret på lokalsamfundet, og at der skal skabes kontakt og tæt samarbejde mellem de lokale skoler, børnehaver, alle praktiserende læger, børnelæger og det lokale sundhedsvæsen; påpeger, at evalueringer af sådanne aktiviteter er af afgørende betydning for at forstå, om de har den ønskede virkning;

38.   kræver, at strukturfondene anvendes til investeringer i infrastruktur i socioøkonomisk dårligt stillede områder for at lette den fysiske aktivitet og fremme sikker transport, f.eks. cykelstier, muligheder for udendørs aktiviteter i sikre omgivelser; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at investere i disse målsætninger;

39.   anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaternes eller regionernes ansvarlige ministerier at yde bidrag til nye sportsprogrammer på forsøgsskoler;

40.   opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang fejlernæring og bevægelseshæmning er et problem blandt ældre, og overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at hjælpe denne vigtige, men ofte oversete gruppe af samfundet i denne henseende;

41.   opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at tilskynde deres ansatte til at deltage i konditionsfremmende og fysiske aktiviteter, navnlig for kvinder som udfører monotone arbejdsopgaver, der kan lede til kroniske sygdomme;

42.   anerkender, at arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle med hensyn til fremme af en sundere livsstil hos arbejdstagerne; påpeger, at arbejdsstyrkens sundhed og dermed produktivitet skal være en del af virksomhedernes strategi som led i deres sociale ansvar; forventer, at den nyligt lancerede europæiske alliance for virksomhedernes sociale ansvar fremmer udveksling af bedste praksis inden for dette område;

43.   bifalder opfordringer fra forskersamfundet på den 10. internationale kongres om fedme (ICO 2006) til at øge forskningsindsatsen for at få et bedre indblik i sammenhængen mellem de genetiske faktorer og den livsstil, der fører til sygdommen;

44.   bifalder i den forbindelse, at Fællesskabet i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling finansierer ni integrerede projekter med prioriteten "fødevarekvalitet og -sikkerhed", hvis formål det er at finde nye metoder til at bekæmpe fedme ved f.eks. at koncentrere sig om en særlig aldersgruppe eller ved at undersøge sammenhængen mellem genetiske og adfærdsmæssige faktorer og mæthedsgraden;

45.   anfører, at tiltag til bekæmpelse af fedme inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling fortsat bør nyde godt af det transnationale samarbejde mellem forskere inden for fødevareområdet, landbrug og bioteknologi, men at de også betragtes som et forskningsemne af fælles interesse for flere videnskabsgrene;

46.   fremhæver, at det er vigtigt at have et sæt sammenlignelige indikatorer for sundhedstilstand, herunder kostindtag, fysisk aktivitet og fedme, især inddelt efter aldersgruppe og socioøkonomisk gruppe;

47.   er stærkt bekymret over det fald i forbruget af frugt og grønt i Europa, der først og fremmest angår de dårligst stillede familier, hvilket skyldes prisen på disse produkter og for ringe oplysning om, hvor vigtig frugt og grønt er for sundheden;

48.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en politik og lovgivningsmæssig ramme, der giver adgang til de bedste kilder til næringsstoffer og andre gavnlige fødevarebestanddele, og som gør det muligt for de europæiske forbrugere at vælge, hvordan de skal opnå og holde det optimale ernæringsindtag for deres livsstil og helbred;

49.   nærer bekymring over meldingerne om, at ernæringsindholdet i frugt og grønsager produceret i Europa er blevet reduceret i de seneste årtier, og opfordrer Kommissionen og Rådet til i forbindelse med 2008-revisionen af den fælles landbrugspolitik at tage de nødvendige skridt til at sikre, at fødevarers ernæringsværdi betragtes som et vigtigt kriterium, at produktionen af fødevarer af en høj kvalitet øges, og at der tilskyndes til sund ernæring inden for rammerne af politikken til udvikling af landdistrikter;

50.   opfordrer til større sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og EU's sundhedspolitikker; anmoder Kommissionen om at holde streng kontrol med, at den EU-støtte, som visse industrisektorer modtager, under ingen omstændigheder bruges til at finansiere salgskampagner, der sætter produkter med højt kalorieindhold i et gunstigt lys;

51.   mener, at det er nødvendigt med en reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, der bl.a. skulle have til formål at fremme forbruget af denne type meget sunde fødevarer; er desuden overbevist om, at tilskyndelsespolitik (prisnedsættelser, afgiftsnedsættelser, andre former for støtte) er at foretrække frem for et system baseret på forhøjede afgifter på produkter med højt kalorieindhold ("fat tax"), der i sidste ende især straffer de dårligst stillede europæiske familier;

o
o   o

52.   opfordrer WHO til over for Europa-Parlamentet at at redegøre for sine seneste overvejelser i spørgsmålet om fedme;

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes nationale parlamenter og regeringer samt til WHO.

(1) EFT C 20 af 23.1.2001, s. 1. (2) Rådets direktiv 89/552/EØF (EUT L 298 af 17.10.1989, s. 23). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EUT L 202 af 30.7.1997, s. 60). (3) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9. Berigtiget i EUT L 12 af 18.1.2007, s. 3. (4) EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/120/EF (EUT L 333 af 20.12.2003, s. 51).