Europa-Parlamentet,

-   der bekræfter de principper, som er fastlagt i artikel 2, 3, stk. 2, artikel 13, artikel 137, stk. 1, litra i), og artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i 2000, og navnlig artikel 23 heri,

-   der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950,

-   der henviser til De Forenede Nationers (FN) verdenserklæring om menneskerettigheder af 10. december 1948,

-   der henviser til FN's millenniumudviklingsmål og navnlig det tredje millenniumudviklingsmål om fremme af ligestilling mellem kønnene og selvstændiggørelse af kvinder som en forudsætning for bl.a. at opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer og inden for alle arbejdsområder,

-   der henviser til FN's fjerde verdenskonference om kvinder, som blev afholdt i Beijing i september 1995, den erklæring og handlingsplatform, der blev vedtaget i Beijing, og de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på FN's særlige samlinger Beijing + 5 og Beijing +10, om yderligere aktioner og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen, som blev vedtaget den 9. juni 2000, og handlingsplatformen, der blev vedtaget den 11. marts 2005,

-   der henviser til den valgfrie protokol til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der blev vedtaget i 1999, og hvori det anføres, at individer eller grupper af individer under en kontraherende stats jurisdiktion, som hævder, at den pågældende kontraherende stat har krænket dem med hensyn til en rettighed, der er fastlagt i konventionen, kan give meddelelse herom til Udvalget om Afskaffelse af Forskelsbehandling imod Kvinder,

-   der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) årlige rapporter om fremskridt med hensyn til uddannelse for alle fra 2003/2004, 2005 og 2006,

-   der henviser til Europarådets henstillinger og navnlig Europarådets beslutning og handlingsplan, der blev vedtaget på den sjette europæiske ministerkonference om ligestilling mellem kvinder og mænd, som blev afholdt i Stockholm den 8.-9. juni 2006,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(1),

-   der henviser til Rådets henstilling 98/561/EF af 24. september 1998 om det europæiske samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(2),

-   der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om romaernes situation i Den Europæiske Union(3) og til sin beslutning af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2006 "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)0367),

-   der henviser til Kommissionen meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) (KOM(2006)0092),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle - en rammestrategi (KOM(2005)0224),

-   der henviser til Kommissionens beretninger af 19. februar 2004 (KOM(2004)0115) og af 14. februar 2005(KOM(2005)0044) om ligestilling mellem mænd og kvinder,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2003 om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM(2003)0058),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2000 om EF's rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (KOM(2000)0335),

-   der henviser til den erklæring, der blev vedtaget af Rådet (ligestillingspolitik) på ministerkonferencen om ligestilling mellem kønnene, som blev afholdt i Luxembourg den 4. februar 2005,

-   der henviser til erklæringen om tiåret 2005-2015 for inddragelse af roma-folket, der blev undertegnet i Sofia den 2. februar 2005 af de deltagende central- og sydøsteuropæiske landes statsministre,

-   der henviser til Athen-erklæringen, som blev vedtaget på det europæiske topmøde om kvinder ved magten i 1992, hvori det anføres, at kvinder repræsenterer halvdelen af menneskehedens potentielle talenter og kvalifikationer,

-   der henviser til betænkninger og taler af Kultur- og Uddannelsesudvalgets og Udvalget om Kvinder Rettigheder og Ligestilling,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0416/2006),

A.   der henviser til, at det fremgår af medlemsstaternes statistikker, at andelen af kvinder, der opnår postgraduate kvalifikationer, er mindre end for mænds vedkommende, og at et lavere antal kvinder deltager i livslang læring som følge af forskellige kønsrelaterede begrænsninger,

B.   der henviser til, at husholdnings- og familieopgaver stadig i vid udstrækning varetages af kvinderne, hvilket begrænser deres tidsmæssige muligheder for videreuddannelse og livslang læring,

C.   der henviser til, at adgangen til uddannelse, navnlig en videregående uddannelse, er særligt vanskelig for unge fra lavindkomstfamilier, og at traditionen med at give drenge fortrinsret til uddannelse derved styrkes,

D.   der henviser til, at væsentlige fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet hovedsagelig skyldes en positiv kvantitativ udvikling, dvs. en forøget tilgang af kvinder på alle uddannelsesniveauer, uden at dette har medført en tilsvarende kvalitativ udvikling hvad angår valget af studieretninger og specialer, hvilket navnlig skyldes samfundsnormerne og de traditionelle kønsroller;

E.   der henviser til, at uddannelse er en vigtig europæisk værdi, en grundlæggende rettighed og et nøgleinstrument for social integration; der henviser til, at der i samfundet stadigvæk er visse indvendinger mod og fordomme om kvinder med en uddannelse, og der henviser til, at uddannede kvinder ofte ikke får mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud i erhvervs- og samfundslivet,

F.   der henviser til, at der i visse kulturkredse stadig eksisterer traditionelle og religiøse fordomme, som begrænser pigers og unge kvinders adgang til uddannelse,

G.   der henviser, at medierne til stadighed fastholder kønsstereotyper, hvilket styrker traditionelle kvindebilleder, i stedet for beundringsværdige eksempler til efterfølgelse som f.eks. Maria Skłodowska-Curie,

H.   der henviser til, at piger og unge kvinder fra nationale mindretal og især fra romamindretallet eller piger og unge kvinder fra indvandrergrupper har særlig begrænset adgang til uddannelse, og at deres skoleuddannelse ofte præges af diskriminering og kønsopdeling bl.a. i form af hjælpeundervisning med få ressourcer, umotiveret og uuddannet personale, utilstrækkelig infrastruktur og utilfredsstillende undervisningsprogrammer og testningsmetoder,

I.   der henviser til, at der i mange medlemsstater mangler tilstrækkelige bevillinger på uddannelsesbudgetterne, og at undervisningen samtidig hovedsagligt varetages af kvinder,

1.   påpeger, at adgang til undervisning og uddannelse for piger og kvinder er en menneskeret og et afgørende element for fuld udnyttelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder,

2.   glæder sig over, at et gennemsnit på otte ud af ti piger, der studerer på højere læreanstalter i medlemsstaterne, fuldfører deres studier, og at statistikkerne viser, at der eksisterer lige muligheder for begge køn med hensyn til at få en videregående uddannelse, og at kvinder er mere motiverede, når de ikke begrænses af kønsrelaterede forhold;

3.   påpeger, at på uddannelses- og forskningsområdet er andelen af kvindelige kandidater højere (59 %) end mandlige, men at kvindernes andel falder konsekvent, når der gøres karriere fra 43 % af Ph.d'erne til kun 15 % af professorerne;

4.   glæder sig over, at der er blevet iværksat adskillige praktiske tiltag som led i FN's millenniumprojekt for at mindske uligheden mellem kønnene med hensyn til adgang til uddannelse, samt at lige adgang til uddannelse for både mænd og kvinder åbent debatteres i medlemsstaterne;

5.   glæder sig over den reform af universitetsuddannelsessystemet, der er baseret på Lissabon-strategien, og som navnlig vedrører livslang læring, som giver unge kvinder mulighed for at fortsætte deres uddannelse;

6.   glæder sig over Kommissionens beretning om skoleundervisningens kvalitet, der blev offentliggjort i 2000, og hvori der blev analyseret 16 indikatorer, herunder begge køns adgang til uddannelse ud fra et kønssynspunkt;

7.   glæder sig over oprettelsen af et institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, hvis aktiviteter skal omfatte overvågning af situationen for så vidt angår begge køns adgang til uddannelse i de enkelte medlemsstater og verden over;

8.   henstiller, at der foretages en evaluering af politikken for lige adgang til uddannelse med udgangspunkt i en analyse af kønsopdelte statistikker for bedre at kunne belyse og fjerne den ulighed, der fortsat gør sig gældende ved adgang til og erhvervelse af visse videregående akademiske kvalifikationer, herunder gennemførelse af postgraduate studier og videnskabelig forskning, samt med hensyn til området for livslang læring;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til uddannelse for kvinder og mænd, der passer børn, og for forældre, der har afbrudt et uddannelsesforløb for at få børn;

10.   henstiller, at der indledes en dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på at motivere dem til at skabe betingelser, som letter adgangen til uddannelse og livslang læring for kvinder, der har afbrudt deres uddannelse, og kvinder, som har begrænsede kvalifikationer;

11.   henviser til det forhold, at lønforskellen mellem kvinder og mænd forbliver på et uacceptabelt højt niveau og ikke viser klare tegn på at blive reduceret, understreger, at kvinder i gennemsnit tjener 15 % mindre end mænd, hvilket både skyldes manglende overholdelse af lovgivningen om lige løn og en række strukturelle uligheder som kønsopdeling på arbejdsmarkedet, forskelle i arbejdsmønstre, adgang til undervisning og uddannelse, ensidige evalueringer og lønsystemer samt stereotyper;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle forhåndenværende midler til at udrydde alle de alment udbredte stereotype opfattelser, der medfører forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen, og som især gør sig gældende inden for videnskab og teknologi, hvor kvinderne er stærkt underrepræsenterede, at være særlig opmærksomme på kønsrelaterede problemer og at foretage regelmæssig overvågning og evaluering af data;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at lette kvindernes adgang til ansvarsfulde og ledende stillinger i offentlige og private virksomheder, og i den sammenhæng navnlig at være opmærksom på akademikerstillinger;

14.   opfordrer Kommissionen til at fremme principperne om ligestilling af piger og lige adgang til uddannelse for piger i forbindelserne med tredjelande, navnlig i politikken for godt naboskab og udviklingspolitikker;

15.   tilskynder medlemsstaterne til at styrke de kvindelige underviseres stilling på de højere uddannelsesniveauer og i beslutningscentrene for uddannelsesspørgsmål, steder, hvor det stadig må konstateres, at deres mandlige kolleger er i overtal;

16.   understreger nødvendigheden af en reform af læseplanerne på alle uddannelsesniveauer, samt en reform af skolebøgernes indhold; henstiller til, at undervisningen af lærere og af andre uddannelsesmedarbejder rettes mod at opfylde kravene om en afbalanceret kønspolitik, og at kønspolitiske problemstillinger kommer til at udgøre en del af undervisningen af lærere på seminarier og andre uddannelsessteder;

17.   henstiller til, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en politik, der sigter mod nationale, etniske og kulturelle mindretal - uden at glemme romamindretallet - for at muliggøre adgang til kvalitetsuddannelse og lige muligheder inden for uddannelsesområdet for drenge og piger, inklusive forskole- og indskolingsprogrammer, og i den sammenhæng at være særlig opmærksom på den multikulturelle indfaldsvinkel for at lette integrationen af unge kvinder og piger fra mindretalsgrupper i det almindelige skolesystem og at bekæmpe dobbelt diskriminering;

18.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte indvandrerkvindernes og -pigernes rettigheder og til at bekæmpe den diskriminering, de oplever i deres etniske samfund, ved at afvise alle former for kulturel og religiøs relativisme, som kan krænke kvinders grundlæggende rettigheder;

19.   henstiller til medlemsstaterne, at de støtter øget bevidstgørelse med hensyn til lige adgang til uddannelse på alle niveauer, især blandt udsatte befolkningsgrupper, med henblik på at imødegå enhver form for fordomme, der påvirker pigers og unge kvinders adgang til uddannelse;

20.   henstiller til medlemsstaterne, at de tilpasser deres læreplaner til behovene hos de unge, som er i beskæftigelse, og hos de personer, navnlig unge kvinder og piger, der passer mindre børn, eller som er på barselsorlov; mener, at de eksisterende tekniske muligheder gør det muligt at finde passende løsninger;

21.   opfordrer til, at der gøres en større indsats for at identificere de intellektuelt begavede unge, navnlig piger eller unge kvinder, og unge med indlæringsvanskeligheder, herunder dysleksi, dyspraksi, dyskalkuli og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), og for at yde disse unge bedre støtte;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at genvurdere de testmetoder, der anvendes til at anbringe børn og særlig romabørn i specialskoler;

23.   glæder sig over gennemførelsen og anvendelsen af uddannelsesprogrammer, som er finansieret med midler og fra andre kilder, herunder den almennyttige sektor, og som støtter uddannelsen af piger og unge kvinder fra socialt dårligt stillede familier; glæder sig især over anvendelsen af eksisterende programmer og støttemidler samt over bestræbelserne på at finde nye former for finansiering; fremhæver samtidig behovet for i alle medlemsstater at investere langt mere i uddannelsen af unge mennesker med henblik på fremtiden;

24.   foreslår, at medlemsstaterne inddrager kønsaspektet i budgetlægningen og således tager højde for at udligne kønsbestemte uligheder, hvilket frem for alt vil gavne uddannelsesområdet;

25.   anmoder medlemsstaterne om at udforme og følge op på en national uddannelsespolitik, som sætter alle såvel piger som drenge i stand til at påbegynde, forblive i og afslutte den obligatoriske skolegang og derved at sikre, at de går i skole, indtil de har nået den lovlige mindstealder for at indtræde på arbejdsmarkedet;

26.   påpeger, at det er af afgørende betydning, at der foretages en nøjagtig evaluering af statistiske data om kønsrelaterede emner og af andre aspekter af flerdobbelt diskriminering, som f.eks. etnisk oprindelse, navnlig set i lyset af, at der ikke altid foreligger statistisk differentierede data om kønsrelaterede problemstillinger for så vidt angår børn og unge mennesker; henviser til, at dette er en af opgaverne for det nye institut for ligestilling mellem mænd og kvinder;

27.   opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en positiv præsentation af kønnene i medierne ved at skabe et værdigt billede af kvinder og mænd, som er renset for de forudfattede og forvredne begreber, som i sidste ende kommer til at virke nedsættende eller undervurderende i forhold til et af kønnene eller begge;

28.   påpeger, at det er nødvendigt, at nye undervisningsteknikker tilpasses kvinders uddannelsesbehov, herunder eksempelvis muligheden for fjernundervisning ved anvendelse af informationsteknologi;

29.   anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om som led i Lissabon-strategien at tage skridt til at overvinde den kønsbetingede it-kløft for at udvide informationssamfundet gennem foranstaltninger, der gavner ligestillingen af mænd og kvinder, og aktioner, der kan lette kvindernes adgang til it ved at støtte erhvervelsen af it-kundskaber og ved at gennemføre programmer, der omfatter specifikke tiltag med henblik på inddragelse af kvinder fra udsatte grupper, og som kan mindske forskellene mellem by og land;

30.   anbefaler, at medlemsstaterne udformer mere fleksible programmer for voksenundervisning og livslang læring, således at arbejdende kvinder og mødre er i stand til at fortsætte deres uddannelse i programmer, der passer ind i deres dagligdag og dermed giver kvinderne øget adgang til uddannelse og mulighed for at deltage i alternative uddannelsesprogrammer, således at de kan blive mere uafhængige og i stand til at deltage meningsfuldt i samfundet og dermed fremme ligheden mellem kønnene yderligere;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60. (2) EFT L 270 af 7.10.1998, s. 56. (3) EUT C 45 E af 23.2.2006, s. 129. (4) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 283.