(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0667)(1),

-   der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C6-0009/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0466/2006),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionaludvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald(4) opstiller de retlige rammer for affaldsbehandling i Fællesskabet. Det definerer en række nøglebegreber som affald, nyttiggørelse og bortskaffelse og opstiller de grundlæggende krav til håndtering af affald, herunder særlig kravet om tilladelse til eller registrering af affaldshåndteringsanlæg og økonomiske operatører, kravet om, at medlemsstaterne skal opstille affaldshåndteringsplaner, og nogle vigtige principper, såsom at affald skal behandles på en måde, som ikke påvirker miljøet negativt, og at producenterne af affald bør betale omkostningerne ved behandling af affaldet.

(2)  Det primære mål for enhver affaldspolitik bør være at minimere de negative virkninger af affaldsproduktion og -håndtering for menneskers sundhed og miljøet. Affaldslovgivning bør ligeledes sigte mod at reducere brugen af ressourcer og fremme den praktiske anvendelse af affaldshierarkiet.

(3)  Rådet fastslog i sin resolution af 24. februar 1997 om en EF-strategi for affaldshåndtering(5), at affaldshåndtering bør prioritere forebyggelse af affald højest, og at genbrug og materialegenanvendelse bør foretrækkes frem for energiudnyttelse af affald, når og i det omfang de er bedst for miljøet.

(4)  Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002(6) bekræftede denne målsætning for at opnå en væsentlig samlet reduktion af mængderne af affald, der produceres, og for at opstille mål, der skal opfyldes på dette grundlag.

(5)  Afgørelse nr. 1600/2002/EF efterlyser udvikling eller revision af lovgivningen om affald, herunder bl.a. præcisering af sondringen mellem affald og ikke-affald og udarbejdelse af passende kriterier for videreudviklingen af bilag IIA og IIB til direktiv 2006/12/EF.

(6)  I Kommissionens meddelelse af 27. maj 2003 "På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse" hedder det, at definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse bør revurderes, at der bør opstilles en generelt gældende definition på genanvendelse, og at definitionen på affald bør tages op til debat.

(7)  I sin beslutning af 20. april 2004 om ovennævnte meddelelse(7) anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at overveje muligheden for at udvide Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(8) til at omfatte affaldssektoren som helhed. Det anmodede også Kommissionen om at sondre klart mellem nyttiggørelse og bortskaffelse og tydeliggøre forskellen mellem affald og ikke-affald.

(8)  Rådet anmodede i sine konklusioner af 1. juli 2004 Kommissionen om at forelægge et forslag til revision af visse aspekter af direktivet om affald med henblik på at præcisere forskellen mellem affald og ikke-affald og mellem nyttiggørelse og bortskaffelse.

(9)  Direktiv 2006/12/EF må derfor revideres. Formålet hermed er at præcisere visse nøglebegreber, såsom definitionerne på affald, nyttiggørelse og bortskaffelse, at skærpe foranstaltningerne til forebyggelse af affald, at indføre en tilgang, hvor produkternes og materialernes fulde livscyklus tages i betragtning og ikke kun deres affaldsfase, og at fokusere på nedbringelse af miljøbelastningen fra affaldsproduktion og –håndtering, hvorved affaldets økonomiske værdi øges. For at gøre teksten klarere og lettere at læse bør direktiv 2006/12/EF erstattes.

(10)  En ændring af det eksisterende produktions- og forbrugssystem med det hovedformål at ændre forbrugsmønstret i en bæredygtig retning, og at udvirke, at udvindingen af råmaterialer samt produktion og produktdesign i så høj grad som muligt svarer til de naturlige processer og designformer er tvingende nødvendig.

(11)  Samfundet er primært afhængig af produkter bestående af en række forskellige materialer, f.eks. biologiske, mineralske og syntetiske materialer, der ofte er sammensatte og dermed bliver til kompositmaterialer. Sådanne materialer bør bruges og behandles på en sådan måde, at de, når produktets brugstid er forbi, ikke bliver til ubrugeligt affald.

(12)  Da de vigtigste affaldshåndteringsoperationer nu er omfattet af Fællesskabets miljølovgivning, bør direktivet tilpasses til denne miljøorienterede tilgang. Lægges vægten på miljømålene i traktatens artikel 174, kan der fokuseres skarpere på miljøbelastningen fra affaldsproduktion og affaldshåndtering gennem hele ressourcernes livscyklus. Retsgrundlaget for dette direktiv bør derfor være artikel 175.

(13)  Økonomiske instrumenter har vist sig at være et effektivt middel til at nå målene for affaldsforebyggelse og –håndtering, forudsat at de er omkostningseffektive. Affald har værdi som ressource, og en mere vidtgående anvendelse af økonomiske instrumenter vil kunne maksimere miljøfordelene. Direktivet bør derfor fremme anvendelsen heraf på et hensigtsmæssigt niveau.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002(9) opstiller sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Den indeholder bl.a. bestemmelser om passende kontrol med forarbejdning, anvendelse og bortskaffelse af alt affald af animalsk oprindelse, så det ikke udgør en risiko for dyresundheden og folkesundheden. Tilknytningen til denne forordning må derfor tydeliggøres, så regeloverlapning undgås, ved at animalske biprodukter bestemt til anvendelser, der ikke anses for at være affaldsoperationer, udelukkes fra direktivets anvendelsesområde.

(15)  Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1774/2002 har vist, at der er behov for at præcisere anvendelsesområdet for affaldslovgivningen og dens bestemmelser om farligt affald, for så vidt angår animalske biprodukter hørende under nævnte forordning. Animalske biprodukter, der indebærer potentielle sundhedsrisici, henhører under forordning (EF) nr. 1774/2002, og overlapninger med affaldslovgivningen bør undgås.

(16)  Der bør tilføjes en definition på begrebet "genbrug" til præcisering af, hvad denne operation omfatter i forbindelse med EU's affaldshåndteringspolitik. Definitionen bør udformes på en sådan måde, at den omfatter alle operationer, der defineres som genbrug i Fællesskabets eksisterende produktspecifikke affaldslovgivning.

(17)  For at tydeliggøre begrebet "genanvendelse" bør der tilføjes en definition på dette begreb.

(18)  Definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse bør ændres, så der sikres en klar sondring mellem de to begreber, der hviler på en reel forskel i miljø- og sundhedsbelastningen fra de pågældende operationer og på, om en given operation fører til substitution af naturressourcer i erhvervslivet, hvilket vil være at foretrække. Herudover bør der tilføjes en korrektionsmekanisme til klarlægning af tilfælde, hvor klassifikationen af aktiviteten som nyttiggørelse ikke stemmer overens med operationens faktiske miljøbelastning.

(19)  For at kunne klarlægge visse aspekter af definitionen på affald må det for hver enkelt kategori specificeres, hvornår visse affaldsformer skal anses for ikke længere at være affald, men i stedet sekundære materialer eller stoffer. Kommissionen bør fremsætte lovgivningsmæssige forslag om kriterierne for en sådan omklassificering og om, hvorvidt visse affaldsstrømme henhører under dette direktiv.

(20)  For at klarlægge visse aspekter af definitionen på affald ville det også være nyttigt at specificere, hvornår et materiale eller et stof, som er resultatet af en produktions- eller udvindingsproces, hvis primære formål ikke er at producere det, og som indehaveren ikke agter at skille sig af med, men at udnytte, bliver et biprodukt. Kommissionen bør udstede fortolkende retningslinjer på grundlag af allerede eksisterende retspraksis. Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, bør Kommissionen, om nødvendigt og under særlig hensyntagen til miljø- og sundhedsmæssige aspekter og de i retspraksis fastlagte betingelser, fremsætte lovgivningsmæssige forslag med klare kriterier for bestemmelse i hvert enkelt tilfælde af, hvornår sådanne materialer og stoffer kan betragtes som ikke henhørende under definitionen på affald. I mangel af sådanne foranstaltninger på fællesskabsplan eller af nogen gældende europæisk retspraksis bør de pågældende materialer eller stoffer fortsat betragtes som affald.

(21)  Omkostningerne bør fordeles på en måde, der afspejler de reelle miljøomkostninger ved affaldsproduktion og -håndtering. Princippet om, at forureneren betaler, og producentansvar bør finde anvendelse i denne forbindelse. Især individuelt producentansvar er et redskab, der kan anvendes til at fremme affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse ved at sikre, at producenter tager højde for følgerne af deres produkters livscyklus, herunder belastningen efter produkternes levetid, og udvikler hensigtsmæssigt design.

(22)  For at Fællesskabet som helhed kan blive i stand til selv at bortskaffe sit affald, og for at de enkelte medlemsstater hver især skal kunne nærme sig dette mål, bør der oprettes et samarbejdsnet af affaldsbortskaffelsesanlæg, under hensyntagen til de geografiske forhold eller behovet for særlige anlæg til bestemte typer affald.

(23)  Medlemsstaterne bør opretholde den nødvendige grad af miljøbeskyttelse, men bør samtidig garantere fyldestgørende og omkostningsbesparende løsninger til håndtering af affald fra genanvendelsesoperationer i erkendelse af, at genanvendelsesanlæg spiller en afgørende rolle med hensyn til nedbringelse af mængden af affald til endelig bortskaffelse. Denne form for restaffald hæmmer i væsentlig grad en yderligere forøgelse af genanvendelseskapaciteten, og de kompetente myndigheder bør tage de nødvendige skridt til opfyldelse af målet om at få skabt et genanvendelsessamfund.

(24)  Omfanget og indholdet af forpligtelsen til at udarbejde affaldshåndteringsplaner bør specificeres yderligere, navnlig hvad angår gamle forurenede grunde og anvendelsen af økonomiske instrumenter, og der bør ved udarbejdelsen eller revisionen af sådanne planer tages hensyn til produkternes og materialernes miljøbelastning gennem hele deres livscyklus. Der bør også i nødvendigt omfang tages hensyn til kravene vedrørende affaldshåndteringsplaner i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald(10) og til strategien til reduktion af deponeringen af bionedbrydeligt affald omhandlet i artikel 5 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald(11).

(25)  For at forbedre medlemsstaternes indsats for at forebygge affald og for at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område er det nødvendigt på fællesskabsplan at vedtage mål og foranstaltninger om affaldsforebyggelse og kræve, at medlemsstaterne indfører programmer for affaldsforebyggelse, hvor hovedvægten lægges på de væsentligste miljøvirkninger, og hvor hele produkternes livscyklus tages i betragtning. Sigtet med disse mål og foranstaltninger bør være at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og væksten i affaldsmængderne samt miljø- og sundhedsbelastningen fra affaldsproduktion ved at opnå en nettoreduktion i affaldsproduktionen, dens skadevirkning og negative følger. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003(12) bør lokale og regionale myndigheder såvel som interesserede parter og offentligheden have lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og have adgang til dem, når de er udarbejdet.

(26)  Farligt affald defineres ud fra farligheds- og risikokriterier. Derfor bør det være underlagt strenge specifikationer for i videst muligt omfang at forhindre eller begrænse de negative følgevirkninger, som en uhensigtsmæssig håndtering kan få for miljøet, og for at yde beskyttelse mod sundheds- og sikkerhedsrisici for mennesker. Farligt affald kræver på grund af sine farlige egenskaber en hensigtsmæssig håndtering, som indebærer en særlig tilpasset indsamlings- og behandlingsteknik, speciel kontrol og særlige bestemmelser om sporbarhed. Alle operatører, der håndterer farligt affald, bør have de relevante kvalifikationer og den relevante uddannelse.

(27)  Foranstaltningerne til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(13).

(28)  Kommissionen bør navnlig have beføjelser til at ændre listen over affald og farligt affald, fastsætte registreringskrav og indføre de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling. Da disse foranstaltninger er af generel karakter og har til formål at ændre og supplere ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, bør de vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(29)  Målene for dette direktiv, nemlig at beskytte miljøet og sikre et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse den samlede miljø- og sundhedsbelastning fra produktion og håndtering af affald til et minimum og samtidig bidrage til en begrænsning i anvendelsen af ressourcer.

Når livscyklusvurderinger og costbenefitanalyser klart viser, at en alternativ behandlingsmulighed giver bedre resultater for en bestemt affaldsstrøm, kan medlemsstaterne fravige de i stk. 2 fastsatte prioriteringer. Disse vurderinger og analyser offentliggøres og revideres af uafhængige videnskabelige organer. Der gennemføres en høring med henblik på at sikre en fuldstændig og gennemsigtig proces under inddragelse af interessenter og borgere. Kommissionen udarbejder om nødvendigt retningslinjer for anvendelse af sådanne vurderinger og analyser.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv omfatter ikke:

2.  Det omfatter ikke følgende kategorier af affald, hvad angår bestemte aspekter, der allerede er omfattet af anden fællesskabslovgivning:

3.  Med henblik på at fremme genanvendelse af særlige materialer forelægger Kommissionen et forslag herom senest ...(14).

4.  Dette direktiv omfatter ikke fækalier, halm og andre naturlige, ikke-farlige stoffer, der anvendes i landbruget eller til fremstilling af energi fra biomasse ved hjælp af processer eller metoder, som ikke skader miljøet eller bringer menneskers sundhed i fare.

Slam fra rensningsanlæg er omfattet af direktivets anvendelsesområde, undtagen når det anvendes i landbruget, jf. Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg(15).

5.  "Døde" dyr" som nævnt i stk. 2, litra f): dyr, der er døde på anden måde end ved slagtning, herunder dyr, der er aflivet med henblik på at udrydde en epizootisk sygdom i forbindelse med landbrugsdrift.

6.  Dette direktiv omfatter ikke naturligt bundfald og slam, der ikke udviser farlige egenskabe som defineret i bilag IV.

Artikel 3

Definitioner

Artikel 4

Sondring mellem biprodukt og affald

1.  Et stof eller en genstand, der fremkommer under en produktionsproces, hvis hovedformål ikke er at fremstille det pågældende stof eller den pågældende genstand, skal opfylde følgende betingelser for at blive klassificeret som et biprodukt og ikke som affald:

2.  Senest den ...(17) fremsætter Kommissionen på grundlag af betingelserne i stk. 1 et lovgivningsmæssigt forslag med angivelse af de miljø- og kvalitetskrav, som et stof eller en genstand skal opfylde for at blive klassificeret som et biprodukt. Forslaget skal indeholde et bilag med en liste over stoffer og/eller genstande, der klassificeres som biprodukter.

3.  Den i stk. 2 nævnte liste gøres let tilgængelige for de økonomiske operatører og for offentligheden (f.eks. via internettet).

Artikel 5

Producentansvar

1.  Med henblik på at forstærke producentansvaret træffer medlemsstaterne og Fællesskabet foranstaltninger, der gør producenter eller importører ansvarlige for det affald, der opstår som følge af markedsføringen af deres produkt. Dette kan bl.a. ske ved:

2.  Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1. På grundlag af medlemsstaternes erfaringer vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af at indføre ordninger for udvidet producentansvar for specifikke affaldsstrømme på EU-plan.

Artikel 6

Affaldsliste

Den liste over affald, som er opstillet i henhold til beslutning 2000/532/EF, knyttes som bilag til dette direktiv og finder umiddelbar anvendelse i alle medlemsstater. Listen kan ændres af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3.

Listen opretholdes og ændres af Kommissionen i forbindelse med indsamling af oplysninger og omfatter også affald, der skal betragtes som farligt i medfør af artikel 15 til 18, under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.

Kommissionen sørger for, at denne liste er tilstrækkelig let forståelig for SMV'er og let tilgængelig.

KAPITEL II

AFFALDSFOREBYGGELSE

Artikel 7

Forebyggelse

I overensstemmelse med artikel 1 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til stabilisering af deres samlede affaldsproduktion senest i 2012 set i forhold til deres samlede årlige affaldsproduktion i 2008.

Ved stabilisering forstås ingen yderligere stigning i produktionen set i forhold til stabiliseringsperiodens begyndelse.

KAPITEL III

NYTTIGGØRELSE OG BORTSKAFFELSE

afdeling 1

generelle bestemmelser

Artikel 8

Nyttiggørelse

1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som skal være forenelige med bestemmelserne i artikel 1, til at sikre, at alt affald gennemgår nyttiggørelsesoperationer, hvor dette er praktisk muligt. Disse skal mindst omfatte de operationer, der er opregnet i bilag II, forudsat at de opfylder definitionen af nyttiggørelse i artikel 3, litra j).

For at undgå tvivl hører operationer under bilag II, selv om de frembringer materiale, der siden underkastes bortskaffelsesoperationer, såfremt deres primære formål er en nyttiggørelsesoperation, der hører under bilag II.

Der kan tilføjes nye nyttiggørelsesoperationer til den i bilag II anførte liste over operationer på grundlag af et forslag fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.

2.  Kommissionen forelægger senest den ...(18) et lovgivningsmæssigt forslag efter proceduren i traktatens artikel 251 med henblik på vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger for at opstille miljø- og effektivitetskriterier til vurdering af, om slutoperationerne i bilag II kan anses for at have ført til en nyttiggørelsesoperation.

3.  Kommissionen hører medlemsstaterne og de berørte industri-, miljø-, arbejdstager- og forbrugerorganisationer, inden der foretages ændringer af bilag II og vedtages gennemførelsesforanstaltninger i henhold til stk. 2.

4.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, navnlig gennem etablering og støtte af akkrediterede genbrugs- og reparationsnetværk og, om nødvendigt, etablering af de relevante proces- og produktstandarder.

Medlemsstaterne kan træffe andre foranstaltninger til fremme af genbrug, f.eks. anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger eller forbud mod markedsføring af visse produkter.

5.  For at bevæge sig hen imod et europæisk genanvendelsessamfund og bidrage til en høj grad af ressourceeffektivitet skal medlemsstaterne inden 2020 mindst være nået op på et generelt genbrugs- og genanvendelsesniveau på 50 % for fast husholdningsaffald og 70 % for bygge-, nedrivnings-, industri- og fabrikationsaffald. For lande med mindre end 5 % genanvendelse inden for begge kategorier, eller for hvilke der ikke foreligger nogen officielle tal, i henhold til Eurostats data for perioden 2000-2005, kan fristen forlænges med yderligere fem år med henblik på opfyldelse af de fastsatte mål.

6.  Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet, og vedtager i nødvendigt omfang med henblik herpå særskilte indsamlingsordninger for at sikre de nødvendige kvalitetsnormer for de relevante genanvendelsessektorer.

Inden 2015 indfører medlemsstaterne særskilte affaldsindsamlingsordninger for mindst følgende kategorier: papir, metal, plastik, glas, tekstiler, anden form for bionedbrydeligt affald, olie og farligt affald, dog med forbehold af eksisterende eller fremtidig lovgivning om affaldsstrømme eller de i artikel 22 indeholdte krav.

Artikel 9

Bortskaffelse

1.  Finder forebyggelse, genbrug, genanvendelse eller andre former for nyttiggørelse ikke sted, sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 1, stk. 2, at alt affald gennemgår sikre bortskaffelsesoperationer, der opfylder målene i artikel 10.

De forbyder henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.

2.  Bortskaffelsesoperationer omfatter de operationer, der er opregnet i bilag I.

Bortskaffelsesoperationer klassificeret som D11 (Forbrænding på havet) og D7 (Dumpning, herunder nedgravning i havbunden) er forbudt.

3.  Hvis resultaterne af en operation til trods for substitution af ressourcer viser, at substitutionen kun i begrænset omfang medvirker til opfyldelse af målene i artikel 1, kan Kommissionen forelægge et lovgivningsmæssigt forslag, hvorved den pågældende operation føjes til listen i bilag I.

Kommissionen hører medlemsstaterne og de berørte industri-, miljø-, arbejdstager- og forbrugerorganisationer, før der foretages ændringer af bilag I.

Artikel 10

Betingelser

Hvis medlemsstaterne fastlægger krav til nyttiggørelse og bortskaffelse af affald i form af almindeligt bindende bestemmelser, baseres disse på de bedste tilgængelige teknikker til affaldshåndtering.

Hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed og miljøet, forelægger Kommissionen forslag til enkeltdirektiver, hvori der for affald eller nyttiggørelsesoperationer, der er af særlig økologisk eller økonomisk betydning i mængdemæssig henseende, fastlægges krav til nyttiggørelse, til stoffer eller genstande, der produceres i nyttiggørelsesoperationer, samt til den efterfølgende anvendelse af disse stoffer og genstande. Disse krav baseres på den bedste tilgængelige teknik til affaldshåndtering. I disse direktiver kan det endvidere nærmere bestemmes, hvornår det nyttiggjorte affalds affaldsstatus ophører.

Artikel 11

Ansvar

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, at enhver indehaver af affald selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse eller overlader dets nyttiggørelse eller bortskaffelse til et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdrager foranstaltningen heraf til en privat eller offentlig affaldsindsamler.

Afdeling 2

Omkostninger og net

Artikel 12

Omkostninger

Artikel 13

Net af bortskaffelsesanlæg

Affald skal inden for Fællesskabet behandles på den miljømæssigt mest forsvarlige måde.

Affald, som skal bortskaffes, behandles på et af de nærmeste egnede anlæg under anvendelse af de mest hensigtsmæssige metoder og teknologier for at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden.

Hver medlemsstat træffer i samarbejde med andre medlemsstater passende foranstaltninger til at oprette et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg, hvorved der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik.

KAPITEL IV

AFFALDSFASENS OPHØR

Artikel 14

Sekundære produkter, materialer og stoffer

1.  Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at afgøre, om en given affaldstype undtagelsesvis er ophørt med at være affald, fordi:

2.  Senest den ...(19) forelægger Kommissionen på grundlag af sin vurdering om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag, hvori den opstiller de miljø- og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.

3.  De kriterier, der opstilles i overensstemmelse med stk. 2, skal sikre, at det sekundære produkt, materiale eller stof opfylder de nødvendige betingelser for at kunne markedsføres.

Kriterierne opstilles under hensyn til eventuelle risici for miljøskadelig brug eller transport af det sekundære produkt, materiale eller stof og udformes på en måde, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

4.  Senest den ...(20) forelægger Kommissionen om nødvendigt forslag til bestemmelse af, hvorvidt følgende affaldsstrømme henhører under denne artikels bestemmelser, og hvilke specifikationer der i så fald finder anvendelse på dem:

KAPITEL V

FARLIGT AFFALD

Afdeling 1

KLASSIFICERING OG OPTAGELSE PÅ LISTERNE

Artikel 15

Klassificering

1.  Affald betragtes som farligt affald, hvis det udviser en eller flere af de egenskaber, der er opregnet i bilag IV.

Omklassificering af farligt affald som ikke-farligt affald må ikke ske ved fortyndinger eller blandinger, der har til formål at nedsætte den oprindelige koncentration af det forurenende stof, så det kommer ned under grænseværdien for, hvornår affald betragtes som farligt.

2.  Farligt affald opstået i husholdninger betragtes først som farligt affald, når det indsamles af en virksomhed, der udfører behandling af særskilt indsamlet farligt affald, eller af en privat eller offentlig indsamler af farligt affald.

3.  Animalske biprodukter og heraf afledte produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1774/2002, er ikke omfattet af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende farligt affald, medmindre de er blandet med farligt affald.

Artikel 16

Liste

Den liste over affald, som er opstillet i henhold til beslutning 2000/532/EF, knyttes som bilag til dette direktiv. Listen kan ændres af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3.

Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier og affaldets oprindelse.

Artikel 17

Farligt affald, der ikke er optaget på listen

Finder en medlemsstat, at affald bør behandles som farligt affald, og udviser det en eller flere af de farlige egenskaber, der er opført i bilag IV, selv om det ikke optræder som sådan på affaldslisten i artikel 6 (i det følgende benævnt "listen"), meddeler medlemsstaten øjeblikkeligt Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen alle relevante oplysninger.

Artikel 18

Ikke-farligt affald, der er optaget på listen

1.  Kan en medlemsstat dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag IV, meddeler den øjeblikkeligt Kommissionen sådanne tilfælde og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.

2.  Kommissionen revurderer listen på grundlag af de modtagne meddelelser og afgør efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3, om den skal tilpasses.

3.  Medlemsstaten kan behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald, efter at tilpasningen er vedtaget.

Artikel 19

Sporbarhed af og kontrol med farligt affald

I overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser om farligt affald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at produktion, indsamling og transport af farligt affald samt sådant affalds oplagring og behandling sker på betingelser, der tilvejebringer optimal beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed samt sikkerhed for operatører, anlæg og enkeltpersoner, herunder som et minimum foranstaltninger til sikring af sporbarhed af og kontrol med alle former for farligt affald lige fra produktion til det endelige bestemmelsessted og behørig risikostyring under dets håndtering.

Afdeling 2

Særlige krav

Artikel 20

Adskillelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at pålægge anlæg eller virksomheder, der har at gøre med farligt affald, ikke at blande forskellige kategorier af farligt affald eller blande farligt affald med ikke-farligt affald.

2.  Medlemsstaterne tilskynder til, at farlige bestanddele i alle affaldsstrømme adskilles, inden de indgår i en nyttiggørelsesproces.

3.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at tillade blanding af forskellige kategorier farligt affald eller blande farligt affald med andre former for affald, stoffer eller materialer, forudsat

Artikel 21

Mærkning

1.  For så vidt angår indsamling, transport og midlertidig oplagring af farligt affald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at affaldet emballeres hensigtsmæssigt og forsynes med mærkning i overensstemmelse med gældende internationale standarder og fællesskabsstandarder.

2.  Hvis farligt affald overføres, skal det ledsages af en identifikationsformular som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab(21).

Artikel 22

Olieaffald

Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 20 og 21 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at olieaffald indsamles særskilt fra andet affald, hvor dette er teknisk muligt, og derefter behandles i overensstemmelse med det i artikel 1, stk. 2, nævnte affaldshierarki på de i artikel 10 fastsatte betingelser; prioriteringen af regenerering i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald(22) bibeholdes overalt, hvor dette er muligt.

Artikel 23

Madaffald

Nyttiggørelse af ubehandlet madaffald i form af foder er forbudt. Madaffald skal bevisligt elimineres af godkendte virksomheder og steriliseres og bortskaffes på en uskadelig måde gennem egnede operationer. Medlemsstaterne kan kun godkende anvendelse af madaffald i foder til svin under forudsætning af, at det nøje kontrolleres, at genanvendelse og sterilisering sker under sikre forhold, og at de øvrige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1774/2002 overholdes.

KAPITEL VI

BIOAFFALD

Artikel 24

Indsamling og anvendelse af bioaffald

1.  Bioaffald skal fortrinsvis nyttiggøres råstofmæssigt.

2.  Med henblik på gennemførelse af de i artikel 1 opstillede målsætninger etablerer medlemsstaterne senest ...(23) en ordning for særskilt indsamling af bioaffald.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at behandlet bioaffald i forbindelse med opfyldelse af de i artikel 25 og 26 nævnte krav kan spredes på jorder, hvor der drives landbrug, skovbrug eller gartneri.

Artikel 25

Behandling af bioaffald

1.  Producenter og indehavere skal før spredning af bioaffald lade det gennemgå en behandling, der sikrer, at det er ufarligt for menneskers, dyrs og planters sundhed. Det gælder også for køkken- og madaffald fra restauranter og storkøkkener, for så vidt dette affald ikke skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002.

2.  Kommissionen vedtager i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3, gennemførelsesbestemmelser, hvori minimumskravene for kontrol af ufarligheden i forhold til menneskers, dyrs og planters sundhed fastlægges.

3.  For at sikre miljørigtig spredning af bioaffald vedtager Kommissionen i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3, gennemførelsesbestemmelser, hvori den fastlægger de miljø- og kvalitetskriterier, der skal være opfyldt, for at bioaffald kan spredes på jord, som anvendes til landbrugs-, skovbrugs- eller gartneriformål, og for at det kan betragtes som sekundært produkt, materiale eller stof.

4.  De i stk. 3 nævnte gennemførelsesbestemmelser omfatter som minimum bindende grænseværdier for tungmetaller, fysiske forurenende stoffer og for indhold af spiredygtige frø og plantedele, som kan spire, samt en liste over egnede udgangsmaterialer.

5.  Kriterierne opstilles under hensyn til eventuelle risici for miljøskadelig brug eller miljøskadelig overførsel af det sekundære materiale eller stof og udformes på en måde, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

Artikel 26

Kontrol

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der opbygges og iværksættes kvalitetssikringssystemer til overvågning af overholdelse af de i artikel 25 fastsatte krav.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der med regelmæssige mellemrum gennemføres analyse af skadelige stoffer.

Artikel 27

Genanvendelse

Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2008 Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsmæssige forslag til fremme af genanvendelse af bioaffald.

KAPITEL VII

TILLADELSER ELLER REGISTRERING

Afdeling 1

Tilladelser

Underafdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 28

Udstedelse

1.  Medlemsstaterne kræver, at alle anlæg eller virksomheder, som påtænker at udføre bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, indhenter tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder.

Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen.

2.  Tilladelser kan udstedes for et begrænset tidsrum og kan fornyes.

3.  Hvis den nationale kompetente myndighed ikke anser den påtænkte behandlingsmetode for acceptabel fra et miljøbeskyttelsessynspunkt, afviser den at udstede en tilladelse.

4.  I tilladelser, der omfatter energiudnyttelse, stilles høj virkningsgrad som betingelse.

Artikel 29

Krav om tilladelse

Alle anlæg til behandling af farligt affald skal være underkastet et krav om tilladelse i overensstemmelse med direktiv 96/61/EF.

Uden at det berører direktiv 96/61/EF, skal en ansøgning til de kompetente myndigheder om tilladelse omfatte en beskrivelse af de foranstaltninger, der planlægges truffet til sikring af, at anlægget udformes, udstyres og drives på en måde, der er i overensstemmelse med de behandlede affaldskategorier og de dermed forbundne risici.

Hvis driftslederen på et anlæg til behandling af ikke-farligt affald planlægger en driftsændring, der vil medføre behandling af farligt affald, betragtes dette som en væsentlig ændring efter artikel 2, nr. 10), litra b), i direktiv 96/61/EF, og i så fald finder artikel 12, stk. 2, i nævnte direktiv anvendelse.

Artikel 30

Tilladelser efter direktiv 96/61/EF

Artikel 28, stk. 1, i dette direktiv anvendes ikke på anlæg og virksomheder, som har indhentet tilladelse efter direktiv 96/61/EF, når tilladelsen indeholder alle de elementer, som er opregnet i artikel 28, stk. 1.

Artikel 31

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, forslag til særdirektiver, som fastsætter mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles i overensstemmelse med målene i artikel 10.

Medlemsstater kan på grundlag af nationale behovsanalyser og proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse med traktaterne indføre højere standarder for tilladelser.

Artikel 32

Supplerende foranstaltninger

Senest den ...(24) udarbejder Kommissionen en rapport med henblik på at overveje foranstaltninger, som kan bidrage til en mere effektiv gennemførelse af målsætningerne i artikel 1. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest seks måneder efter dens færdiggørelse ledsaget af forslag, hvor det er relevant.

Kravet om forelæggelse af denne rapport hindrer ikke Kommissionen i at forelægge forslag i mellemtiden.

Underafdeling 2

Undtagelser

Artikel 33

Betingelser

Medlemsstaterne kan undtage anlæg og virksomheder, der selv behandler deres affald på produktionsstedet, fra kravet i artikel 28, stk. 1.

Anlæg og virksomheder, som både bortskaffer og nyttiggør affald, kan kun undtages, for så vidt angår deres nyttiggørelsesoperationer.

Denne undtagelse gælder ikke behandling af farligt affald.

Artikel 34

Almindelige regler

1.  Hvis en medlemsstat ønsker at indrømme undtagelser som omhandlet i artikel 33, sikrer den, at de kompetente myndigheder opstiller almindelige regler for de forskellige former for aktivitet med angivelse af arten og mængden af affald, som en undtagelse kan gælde for, og den behandlingsmetode, der skal anvendes.

Disse regler baseres på den bedste tilgængelige teknik og udformes på en måde, der sikrer, at betingelserne i artikel 10 overholdes.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de almindelige regler, som opstilles i henhold til stk. 1.

Afdeling 2

Registrering

Artikel 35

Registrering

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den nationale kompetente myndighed fører et register over anlæg og virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet udfører indsamling og transport af affald, eller som i deres egenskab af handlende eller mæglere, varetager affaldsbehandling på andres vegne, og som ikke er omfattet af kravet om tilladelse i artikel 28, stk. 1.

Disse anlæg og virksomheder skal opfylde visse registreringskrav.

2.  Alle anlæg og virksomheder, der er undtaget i overensstemmelse med underafdeling 2 i afdeling 1, opføres i det i stk. 1 omhandlede register.

Hvor det er muligt, anvendes eksisterende registre hos de kompetente myndigheder til at tilvejebringe de oplysninger, der er relevante for denne registrering, med henblik på at mindske den administrative byrde.

3.  Kommissionen vedtager de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede registreringskrav efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3, og i samråd med erhvervslivet.

4.  Medlemsstaterne sørger for, at systemet for affaldsindsamling og -transport på deres område samt for grænseoverskridende overførsel af affald sikrer, at det indsamlede og transporterede affald leveres til egnede behandlingsanlæg, der opfylder kravene i artikel 10.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006(25) finder anvendelse på al overførsel af affald.

KAPITEL VIII

AFFALDSHÅNDTERING

Afdeling 1

Planer

Artikel 36

Affaldshåndteringsplaner

1.  Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner, som skal revurderes mindst hvert femte år.

Disse planer skal hver for sig eller tilsammen dække hele den pågældende medlemsstats område.

2.  Affaldshåndteringsplanerne som omhandlet i stk. 1 skal indeholde en analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation i det pågældende geografiske område og angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik på forebyggelse, genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og forsvarlig bortskaffelse af affald.

3.  Affaldshåndteringsplanerne skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelsen efter stk. 2 og for at sætte kompetente myndigheder, anlæg og virksomheder i stand til at handle på en sådan måde, at planerne gennemføres. Kommissionen fastlægger, hvor det er relevant, retningslinjer for planlægning af affaldshåndtering.

4.  Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF og med strategien til reduktion af deponering af bionedbrydeligt affald i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF; de skal endvidere omfatte vidtrækkende informationskampagner og brug af økonomiske instrumenter.

5.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle affaldshåndteringsplaner, de vedtager, og om eventuelle ændringer i disse planer.

Samtidig forelægger de Kommissionen en generel vurdering af, hvordan planerne vil bidrage til opfyldelse af målene med dette direktiv. Vurderingen omfatter en strategisk miljøvurdering af affaldshåndteringsplaner som omhandlet i direktiv 2001/42/EF.

Artikel 37

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne samarbejder efter omstændighederne med de andre berørte medlemsstater om udarbejdelsen af affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 36.

De sikrer offentlig deltagelse i overensstemmelse med direktiv 2003/35/EF, bl.a. ved at lægge planerne på et offentlig tilgængeligt websted.

Artikel 38

Medlemsstaterne kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre transport af affald, som ikke er i overensstemmelse med deres affaldshåndteringsplaner. De underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

Afdeling 2

Programmer for affaldsforebyggelse

Artikel 39

Udarbejdelse

1.  Medlemsstaterne udarbejder senest den ...(26) affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1 og artikel 7.

Disse programmer og de heri indeholdte foranstaltninger skal som minimum sigte mod at stabilisere affaldsproduktionen inden 2012 og endvidere sikre en yderligere væsentlig reduktion inden 2020.

Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 36 eller fungerer som særskilte programmer. De udarbejdes på det geografiske niveau, der bedst kan sikre, at de gennemføres effektivt.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af programmerne, og at interesserede parter og offentligheden har lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og har adgang til dem, når de er udarbejdet, jf. direktiv 2003/35/EF.

3.  Kommissionen tilvejebringer et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår affaldsforebyggelse.

Artikel 40

Revurdering

Medlemsstaterne evaluerer affaldsforebyggelsesprogrammerne med jævne mellemrum, og reviderer dem i hvert fald hvert femte år. Det Europæiske Miljøagentur medtager i sin årsrapport en evaluering af fremskridtene i forbindelse med færdiggørelsen og gennemførelsen af disse programmer.

Kommissionen udarbejder efter høring af det samrådsforum, som nedsættes i henhold til artikel 47, retningslinjer for evalueringen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder de indikatorer, som er omhandlet i artikel 7.

Kommissionen foretager på grundlag af disse retningslinjer og i samarbejde med de relevante myndigheder en evaluering af programmerne.

Inden 18 måneder efter udløbet af den omfattede femårsperiode forelægger den en vurderingsrapport om programmernes bidrag til opfyldelse af de målsætninger og mål, der er fastsat i dette direktiv.

KAPITEL IX

KONTROL OG REGISTERFØRING

Artikel 41

Kontrol

1.  Anlæg og virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet udfører indsamling og transport af affald, eller som varetager affaldsbehandling på andres vegne, og producenter af farligt affald kontrolleres regelmæssigt på passende vis af de kompetente myndigheder.

2.  Kontrollen af indsamling og transport omfatter det indsamlede og transporterede affalds oprindelse og bestemmelsessted.

Artikel 42

Registerføring

1.  Anlæg og virksomheder som nævnt i kapitel VII, afdeling 1, producenter og forhandlere af affald og anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer affald, fører et kronologisk register med angivelse af ind- og udgående affaldsmængder og disses art og oprindelsessektor og geografisk oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportmåde og påtænkt behandlingsmetode for affaldet og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.

2.  For farligt affald opbevares registret i mindst fem år.

Dokumentation for, at håndteringen er udført, forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder eller en tidligere indehaver.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder fører et register over alle anlæg og virksomheder som nævnt i kapitel VII, afdeling 1, og kan kræve rapporter fra disse anlæg og virksomheder.

Medlemsstaterne kan også kræve af producenter af ikke-farligt affald, at de opfylder kravene i denne artikel.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 43

Rapportering og revurdering

1.  Hvert femte år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i form af en sektorrapport(27).

Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en model, som udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver(28). Rapporten sendes til Kommissionen inden ni måneder efter udløbet af den femårsperiode, den dækker.

I disse rapporter anfører medlemsstaterne bl.a. specifikke oplysninger om udvidede producentansvarsordninger og udviklingen i gennemførelsen af deres affaldsforebyggelsesprogrammer og om gennemførelsen af de affaldsforebyggelsesmål, som er fastsat i artikel 7.

Som led i rapporteringsforpligtelserne indsamles data om køkken- og madaffald, på grundlag af hvilke der kan opstilles regler om forsvarlig brug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse af dette affald.

2.  Kommissionen sender spørgeskemaet eller modellen til medlemsstaterne seks måneder inden rapporteringsperiodens begyndelse.

3.  Kommissionen offentliggør en fællesskabsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1. Kommissionen offentliggør ligeledes en evalueringsrapport om hensigtsmæssigheden af at indføre udvidede producentansvarsordninger på EU-plan for særlige affaldsstrømme.

Som led i den første rapport, der udarbejdes fem år efter dette direktivs ikrafttræden, revurderer Kommissionen gennemførelsen af direktivet og fremsætter om nødvendigt forslag til revision heraf.

Artikel 44

Tilpasning til den tekniske udvikling

Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 3, de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling. I alle andre tilfælde fremsætter Kommissionen forslag til retsakt om ændring af bilagene.

Artikel 45

Sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne

Medlemsstaterne fastsætter sanktionsbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 20, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest den ...(29) og giver den omgående besked om enhver efterfølgende ændring.

Artikel 46

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget").

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Når foranstaltninger vedtages i henhold til denne artikel, skal Kommissionen:

Artikel 47

Samrådsforum for affaldshåndtering

1.  Kommissionen opretter et samrådsforum for affaldshåndtering.

2.  Samrådsforummet har til opgave, på Kommissionens begæring eller på eget initiativ, at afgive udtalelser til Kommissionen om:

3.  Samrådsforummet sammensættes på en afbalanceret måde af repræsentanter for medlemsstaterne og alle berørte grupper, der beskæftiger sig med affaldshåndtering, såsom industrien, herunder SMV'er og håndværksvirksomheder, fagforeninger, handlende, detailhandlere, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer.

4.  Samrådsforummet mødes mindst tre gange om året.

Det indkaldes af Kommissionen. Kommissionen leder møderne.

Ad hoc-arbejdsgrupper kan indkaldes efter behov og mødes hyppigere.

5.  Kommissionen vedtager samrådsforummets forretningsorden.

Artikel 48

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(30). De tilsender straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale lovbestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 49

Ophævelse

Direktiv 75/439/EØF, 2006/12/EF og Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald(31) ophæves.

Henvisninger til nævnte direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til den i bilag VI anførte sammenligningstabel.

Artikel 50

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 51

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

BORTSKAFFELSESOPERATIONER

D 1 Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg)

D 2 Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden)

D 3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f. eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter)

D 4 Deponering i overfladevand (f. eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner)

D 5 Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø)

D 6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning

D 7 Biologisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer

D 8 Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 10 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering)

D 9 Forbrænding på landjorden

D 10 Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine)

D 11 Blanding forud for en af de i D 1 til D 10 omhandlede operationer

D 12 Rekonditionering forud for en af de i D 1 til D 11 omhandlede operationer

D 13 Oplagring forud for en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret).

BILAG II

NYTTIGGØRELSESOPERATIONER

R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling

R 2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler

R 3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse)

R 4 Recirkulering eller genvinding af metaller og metalforbindelser

R 5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer

R 6 Regenerering af syrer eller baser

R 7 Genvinding af komponenter, der har været benyttet til forureningsbekæmpelse

R 8 Genvinding af komponenter fra katalysatorer

R 9 Regenerering og anden genbrug af olie

R 10 Andre nyttiggørelsesaktiviteter med henblik på produktion af sekundære produkter, materialer og stoffer

R 11 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi

R 12 Udnyttelse af energi fra lossepladsgas

R 13 Anvendelse af affald til byggeformål, tekniske, sikkerhedsmæssige eller økologiske formål, hvortil der ellers ville være anvendt andre materialer

R 14 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af operationerne R 1 til R 12

R 15 Oplagring af affald forud for en af de i R 1 til R 14 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor det er produceret)

R 16 Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 11

R 17 Genanvendelse af produkter og bestanddele, som er blevet til affald.

BILAG III

AFFALDSFASENS OPHØR

Anvendelser, hvor affald kan anvendes som et sekundært produkt, materiale eller stof

-  Anvendelse i eller som gødningsstof eller som jordforbedrende stof

-  Anvendelse i eller som byggemateriale

-  Anvendelse som jord.

BILAG IV

EGENSKABER, DER GØR AFFALD FARLIGT

H1 eksplosiv: stoffer og præparater, der kan eksplodere under flammepåvirkning, eller som er mere følsomme over for stød og gnidning end dinitrobenzen

H2 brandnærende: stoffer og præparater, der ved berøring med andre stoffer, især brændbare stoffer, reagerer stærkt varmeudviklende

H3-B antændelig: flydende stoffer og præparater, som har et flammepunkt på mindst 21° C og højst 55° C

H4 lokalirriterende: ikke-ætsende stoffer og præparater, der ved direkte, langvarig og gentagen berøring med huden eller slimhinderne kan fremkalde betændelse

H5 sundhedsskadelig: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse, eller hvis de trænger gennem huden, kan indebære risici af begrænset farlighed

H6 giftig: stoffer og præparater (herunder meget giftige stoffer og præparater), der ved indånding eller indtagelse, eller hvis de trænger gennem huden, kan fremkalde alvorlige akutte eller kroniske skader eller endog døden

H7 kræftfremkaldende: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse, eller hvis de trænger gennem huden, kan fremkalde kræft eller øge forekomsten af kræft

H8 ætsende: stoffer og præparater, der ved berøring med levende væv kan ødelægge dette

H9 smitsom: stoffer, der indeholder levedygtige mikroorganismer eller disses toksiner, hvorom det vides eller kan formodes, at de fremkalder sygdom hos mennesket eller andre levende organismer

H10 teratogen: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse, eller hvis de trænger gennem huden, kan fremkalde medfødte, ikke-arvelige misdannelser eller øge forekomsten heraf

H11 mutagen: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse, eller hvis de trænger gennem huden, kan forårsage arvelige genetiske skader eller øge forekomsten heraf

H12 stoffer og præparater, der ved berøring med vand, luft eller syre frigør giftige eller meget giftige luftarter

H13 økotoksisk: stoffer og præparater, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere miljøsektorer

H14 stoffer og præparater, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvaskningsprodukt, med en af de andre ovenfor anførte egenskaber.

Noter:

1.  Tillæggelse af de farlige egenskaber "giftig" (og "meget giftig"), "sundhedsskadelig", "ætsende" og "lokalirriterende" sker efter kriterierne i bilag VI, del I.A og II.B, til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(32), som ændret.

2.  Hvad angår tillæggelse af egenskaberne "kræftfremkaldende", "teratogen" og "mutagen", er der under hensyntagen til den nuværende viden på området angivet yderligere oplysninger i vejledningen i klassificering og etikettering i bilag VI (del II.D) til direktiv 67/548/EØF, som ændret.

Afprøvningsmetoder

De metoder, der skal anvendes, er beskrevet i bilag V til direktiv 67/548/EØF, som ændret.

BILAG V

FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF AFFALD

Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på rammebetingelserne for produktion af affald

1.  Anvendelse af planlægningsforanstaltninger eller andre økonomiske instrumenter, der øver indflydelse på adgangen til og prisen på primærressourcer.

2.  Fremme af forskning og udvikling, der tager sigte på renere og mindre ressourceintensive produkter og teknologier, og videreformidling og anvendelse af resultaterne af denne forskning og udvikling.

3.  Udvikling af effektive og relevante indikatorer for miljøbelastningen fra affaldsproduktion på alle niveauer, f.eks. produktsammenligninger, tiltag fra de lokale myndigheders side og nationale foranstaltninger.

4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om produkter, for hvilke der på EU-plan kan foretages produktsammenligninger, hvor forebyggelse af affald spiller en central rolle.

5.  Fastsættelse af kriterier for både EU- og tredjelandes adgang til struktur- og regionalfondsstøtte til projekter med prioritering af affaldsforebyggelse – navnlig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi og benchmarks for renere produktion.

6.  Medlemsstaternes fremme af ordninger for særskilt indsamling med det formål at sikre, at husholdningsaffald indsamles i overensstemmelse med anvendelsessektorernes kvalitetsstandarder.

Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på design-, produktions- og distributionsfasen

7.  Fremme af miljøvenligt design (systematisk integrering af miljøaspekter i produktdesignet med henblik på at forbedre produktets miljøegenskaber i hele dets livscyklus).

8.  Oplysning om affaldsforebyggelsesmetoder med henblik på at fremme anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik i industrien.

9.  Oplæring af de kompetente myndigheder, hvad angår indføjelse af affaldsforebyggelseskrav i tilladelser, der udstedes efter dette direktiv og direktiv 96/61/EF.

10.  Foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg, der ikke henhører under direktiv 96/61/EF. Sådanne foranstaltninger kan omfatte vurderinger af eller planer om affaldsforebyggelse.

11.  Informationskampagner eller ydelse af økonomisk støtte, beslutningsstøtte eller anden form for støtte til virksomhederne. Sådanne foranstaltninger kan ventes at være særlig effektive, hvis de rettes mod eller tilpasses til små og mellemstore virksomheder og gennemføres via etablerede virksomhedsnet.

12.  Lovgivning, frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler eller forhandlinger på brancheniveau med henblik på at få de pågældende virksomheder eller industrisektorer til at opstille deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller –mål eller forbedre ressourceintensive produkter eller emballageformer.

13.  Fremme af troværdige miljøledelsesordninger, herunder ISO 14001.

Foranstaltninger, der kan påvirke forbrugs og anvendelsesfasen

14.  Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller -elementer, som ellers er gratis eller billigere for forbrugeren.

15.  Informationskampagner rettet mod offentligheden eller særlige forbrugergrupper.

16.  Fremme af troværdig miljømærkning.

17.  Aftaler med industrien (f.eks. anvendelse af produktpaneler i lighed med dem, der oprettes inden for rammerne af den integrerede produktpolitik) eller med detailhandelen (om tilrådighedsstillelse af information om affaldsforbyggelse og mindre miljøbelastende produkter).

18.  Indførelse af miljø og affaldsforebyggelseskriterier i udbud og kontrakter i forbindelse med offentlige indkøb og virksomhedsindkøb, i tråd med håndbogen om grønne offentlige indkøb, offentliggjort af Kommissionen den 29. oktober 2004.

19.  Fremme af genbrug og/eller reparation af hertil egnede kasserede produkter, bl.a. gennem oprettelse af eller støtte til reparations/genbrugsnet.

BILAG VI

SAMMENLIGNINGSTABEL

(1) EUT C 309 af 16.12.2006, s. 55. (2) EUT C 229 af 22.9.2006, s. 1. (3) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2007. (4) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9. (5) EFT C 76 af 11.3.1997, s. 1. (6) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (7) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 401. (8) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1). (9) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2007/2006 (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 98). (10) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2005/20/EF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 17). (11) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (12) EFT L 156 af 25.6.2003, s. 17. (13) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (14) * To år efter dette direktivs ikrafttræden. (15) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (16) EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3. Senest ændret ved Rådets beslutning 2001/573/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18). (17) * To år efter dette direktivs ikrafttræden. (18) * To år efter dette direktivs ikrafttræden. (19) * To år efter dette direktivs ikrafttræden. (20) * Fem år efter dette direktivs ikrafttræden. (21) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1). (22) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 23. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91). (23) * Tre år efter dette direktivs ikrafttræden. (24) * To år efter dette direktivs ikrafttræden. (25) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1. (26) * 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (27) Kvantitative oplysninger om produktion og behandling af affald rapporteres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2150/2002. Rapporteringshyppighed og –frister fastsættes i bilagene til nævnte forordning. (28) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003. (29) * 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (30) * 24 måneder efter dette direktivs krafttræden. (31) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 166/2006. (32) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/102/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 241).